Seniorkatte - Kattens Værn

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn
kattensvenner
Nummer 1 • marts 2013
Portræt:
Dyrlæge gennem en
menneskealder
Kattens Værn:
Fra Frederiksberg
til Brøndby
Tema:
Seniorkatte

LEDER Af Michael Christiansen
KattenS Venner 1 2013
Medlemsblad for dyreværnsforeningen
Kattens Værn
Udkommer 4 gange årligt.
ISSN 0902-9745.
Deadline
Materiale til Kattens Venner nr. 2 skal være
os i hænde senest 17.04. 2013.
Bladet udkommer primo juni 2013.
Layout og tryk
Essens Kommunikation.
Indlæg
Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk
for indsenderens holdning. Redaktionen
forbeholder sig ret til at redigere og forkorte
indsendte artikler. Indsendt materiale returneres
ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for
manuskripter med videre, som indsendes
uopfordret.
ansvarshavende
Mogens Wilbert, Formand for Kattens Værn.
redaktør
Michael Christiansen, mc@kattens-vaern.dk.
Eftertryk med kildeangivelse tilladt.
Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn
kattensvenner
Nummer 1 • marts 2013
Forsidefoto:
Maria Skov
02
Portræt:
Dyrlæge gennem en
menneskealder
Kattens Værn:
Fra Frederiksberg
til Brøndby
Tema:
Seniorkatte
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
Senior!
Michael Christiansen, direktør
Mogens Wilbert, bestyrelsesformand
Det er vist ikke helt forkert at påstå, at Kattens Værn
ikke længere er en vårhare. Foreningen fylder her i
marts 80 år, hvilket er en fantastisk milepæl. Siden
1933 har Kattens Værn arbejdet for at forbedre vilkårene
for kattene i Danmark. Specielt for de vildtlevende
katte, som mange fejlagtigt tror, kan klare
sig selv.
Blandt foreningens kæpheste er information om
neutralisering. Man skal ikke mange år tilbage for at
opleve, at det var almindeligt at drukne eller på anden
brutal vis skaffe sig af med uønskede killinger. I
dag er det heldigvis blevet mere almindeligt, at man
imødegår problemet med uønskede killinger ved at
neutralisere sin kat.
Der bliver stadig født alt for mange uønskede killinger.
Killinger, der får en kummerlig tilværelse
Kattens Værn fylder
80 år i 2013.
blandt de over 500.000 ejerløse katte, det er estimeret,
vi har her i landet. Det er derfor i høj grad nødvendigt
også at fokusere på lyspunkterne, og gennem
Kattens Værns 80-årige historie, kan jeg roligt
konstatere, at foreningen har gjort en stor, positiv
forskel til fordel for kattene.
Næste skridt er at få indført en kattelov, og første
etape her er at arbejde for, at der lovgives om, at
alle ejerkatte skal være mærkede og registrerede. Underskriftsindsamlingen
om lige præcis dette emne er
stadig i gang. Det logistiske tager tid, når 10 foreninger
skal blive enige om fremgangsmåden, men
heldigvis er det kun positivt, at vi er så mange til at
stå sammen om at få løftet sagen op på det politiske
niveau, hvor den naturligt hører hjemme. Det
er både kattenes og ejernes tarv, der er i fokus, og vi
tror stadig på, at det kan lade sig gøre.
År 2013 er en milepæl for foreningen. Den runde
fødselsdag kan fejres, takket været både nuværende
og tidligere medlemmers unikke og helt uvurderlige
støtte. Vi har sjældent ord og lejligheder nok til at
takke alle jer, der er engagerede, både med direkte
aktiviteter og med det vi må erkende, at verden drejer
sig om, nemlig økonomi. Tak af et ærligt hjerte
til alle jer bidragsydere, der på den ene eller anden
måde er med til at sikre Kattens Værns arbejde.
Bladet denne gang beskæftiger sig blandt andet med
emnet ”seniorkatte”, og så kan medlemmerne læse,
at vi er flyttet til Brøndby, i første omgang med kontoret,
senere på foråret vil så internatet og katteklinikken
følge efter. Og i løbet af sommeren holder
vi Åbent Hus, hvor det hele fejres, både fødselsdag
og flytning – herom nærmere på vores hjemmeside,
Facebook og i næste blad, der udkommer 1. juni.

20
kattensvenner
Indhold nr. 1 2013
04 Dyrlæge gennem en menneskealder
Portræt af Kattens Værns Dyrlæge Tom Schantz Kristensen.
08
En seniorkat er en gave
Tema om Seniorkatte
09 Milles eventyr ender godt
Tema om Seniorkatte
10 Vi kom hjem med en seniorkat
Tema om Seniorkatte
I hVert nuMMer
15 Skyd på dyrlægen
18 Nyt fra foreningen
27 Lokalafdelingerne
12 Blade af Mis Aalborgs dagbog
Tema om Seniorkatte
20
Min oplevelse af at være
plejefamilie
22 Fra Frederiksberg til Brøndby
Sandager 11 i Brøndby er Kattens Værns nye adresse.
24 Bogkataloget
Anmeldelser af kattebøger
26 Som regel er de gode venner
nr. 1 marts 2013 INDHOLD
Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

PÅ KLINIKKEN
Tekst og foto: Maria Skov
Dyrlæge gennem en menneskealder
Han har gjort det tusindvis
af gange før, men blikket er
stadig dybt fokuseret, mens
hænderne hjemmevant veksler
mellem skalpel, saks, nål og tråd.
Det er nærmest hypnotiserende, når han
slår knuder på tråden. Kirurgiske knuder.
Rundt og rundt kører hænderne. Først tre
gange sikring rundt om tråden. Derefter
to gange af to omgange. Det er ikke en
knude, der går op af sig selv.
04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
I 40 år har Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen
hjulpet tusindvis af katte i sin klinik. Både ejerkatte,
internatets katte og vilde katte til genudsætning kommer
en tur forbi hans konsultation. Få inden for faget har
gjort så meget for kattene som han.
Når Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz
Kristensen steriliserer en hunkat, er snittet
i bugen under to centimeter langt.
Han lukker både kattens bugmuskulatur,
derefter dens underste hudlag for til slut
at lukke overhuden med to små sting.
Trådene forsvinder af sig selv, så katten
Tom Schantz Kristensen har
med mere end 30.000 sterilisationer
forfinet teknikken,
hvorved han neutraliserer
en hunkat. Operationen er
overstået på få minutter.
skal ikke til dyrlæge for
at få dem fjernet.
”Jeg har udviklet min
måde at gøre arbejdet
på gennem årene. Jeg hæfter de yderste
knuder ved siden af såret, så der ikke er
så stor sandsynlighed for, at katten får
knuden op, hvis den slikker i såret. Og
skulle det gå op, er der ikke åbent hele
vejen ind i maven på den. Det sikrer de
indre syninger,” fortæller han.

Han kalder det selv for sit visitkort.
”Det skal selvfølgelig være et ordentligt
stykke arbejde hele vejen igennem, og det
skal også gerne se pænt ud. For ejerens
skyld,” siger han.
Tom Schantz Kristensen vurderer selv, at
han i sin 40 år lange karriere har steriliseret
over 30.000 hunkatte. Og mindst
ligeså mange hankatte.
Men på trods af rutinen, er der ikke en
eneste lemfældig bevægelse at spore, når
der ligger en kat på hans operationsbord.
Tværtimod er bevægelserne rolige og afmålte,
mens han koncentreret sidder bøjet
over det skarpe lys.
William er en 15 år gammel hankat, der
har sukkersyge. Hans ejer har taget ham
med til Katteklinikken for at tjekke, at
kattens blodsukker er, som det skal være.
Ejeren har givet katten insulin to gange
dagligt det sidste år. Lige siden William
fik diagnosen.
”Lad os se, hvordan det går med ham,”
siger Tom Schantz Kristensen, der starter
med at mærke den langhårede, hvide
hankat på maven.
”Når man har haft tusindvis af normale
katte mellem hænderne, er det let at
mærke, hvis der er noget, der ikke er, som
det skal være,” siger han.
Havde der været noget usædvanligt, var
katten blevet sendt videre til røntgen,
men Williams mave har det fint.
Tom Schantz Kristensen får hjælp af veterinærsygeplejerske
Marianne Hansen til at
få William ned i en slags spændetrøje for
katte. Det ligner mest af alt en håndtaske,
hvor kattens ben kan trækkes ud gennem
en lille hul fortil.
”Kattene kan rigtig godt lide at være heri.
Nogle gange bliver vi nærmest nødt til at
vende den på hovedet, før katten gider
komme ud igen,” fortæller Marianne
Hansen.
Og noget tyder på, at hun har ret, for
selvom det ikke ser behageligt ud set
med menneskeøjne, så ser William godt
tilfreds ud, som han er pakket ind. Også
selvom der skal stikkes lidt for at få taget
blodprøven.
Der tages blod til to prøver. Tom Schantz
Kristensen tjekker selv den ene på et apparat
i klinikken, mens den anden sendes
til Tyskland, som sender svar tilbage på
mail inden for 36 timer. Så han kan give
Williams ejer besked inden for få dage.
Heldigvis ser de første tal fine ud.
Tom Schantz Kristensens konsultationer
handler ofte om rutinetjek, vaccinationer
og som her om katte, der har sukkersyge
eller andre følgesygdomme, der kommer
enten af alder eller overvægt.
Katteklinikken på Frederiksberg, som han
ejer, har ligget i de nuværende lokaler hos
Kattens Værn på Dronnings Olgas Vej i
otte år. Dyrlægen selv har været tilknyttet
foreningen siden 1976.
Før de moderne lokaler blev tilbygget,
havde han et par lokaler i kælderen under
den tidligere administrationsbygning på
Mariendalsvej, hvor han et par gange om
ugen tilså de vilde katte, som inspektørerne
kom med. Fra 1972 var han medejer af
en klinik i Skovlunde, som han for
otte år siden solgte sin anpart af til sin
kompagnon.
Marianne Hansen har været hans faste
hjælp som veterinærsygeplejerske i 29 år.
De to har et samarbejde, der kører efter
mange års rutine. Marianne Hansen holder
blandt andet styr på, hvilke katte der
skal neutraliseres for internatet mellem
dagens andre klienter. Hun bedøver kattene,
så Tom Schantz Kristensen kan sætte
sig direkte ved operationsbordet, og når
han er færdig, overtager hun igen katten,
som hun øremærker. Med deres rutine
kan de let neutralisere fem katte inden
middag ved siden af konsultationerne. Og
klare alt det løse som opfyldning af medicin,
afspritning og journalskrivning.
Internatsleder Tine Fosdal stikker hovedet
ind ad døren for at høre, om der er tid til
at kigge på en af internatets katte.
”Jeg vil gerne lige have dig til at kigge
på poten,” siger hun, da Tom Schantz
Kristensen har taget katten med ind i
konsultationsrummet.
Den lille grå hunkats ene forpote har tidligere
været brækket efter et fald fra 4. sal,
og den er vokset sammen på en måde, der
ser ud som om, katten hele tiden ”knytter”
poten. Tine Fosdal vil sikre sig, at det
ikke er noget, der giver katten smerter
eller andre problemer.
Tom Schantz Kristensen føler på kattens
forben. Den lille kat tager det helt roligt
imens.
”Jeg mener ikke, det giver den nogen
problemer, når det for længst er vokset
sammen. Selvom det ser lidt mærkeligt
ud, har den ikke nogen mén af det,” siger
han efter et stykke tid.
Tine Fosdal tager katten med tilbage på
internatet. Hun sikrer sig med dyrlægens
hjælp, at de katte, der bliver formidlet
videre, er raske.
Selvom Tom Schantz Kristensen kalder
det en tilfældighed, da han i 70’erne blev
kontaktet af Kattens Værn, der manglede
en samarbejdsdyrlæge, så er det ikke
tilfældigt, at han er blevet ved med at
arbejde med kattene.
”Gennem mit arbejde på Skovlunde
Dyreklinik har jeg haft alle andre typer
af kæledyr i hænderne. Men jeg ønskede
fortsat at arbejde med kattene, som jeg
synes er spændende,” siger han.
Han har i firserne været formand for bestyrelsen
i Kattens Værn, og i dag er han
et af bestyrelsesmedlemmerne. Han var
med til at udvikle systemet med øremærkning
af katte, som er en af foreningens
absolutte mærkesager. Og så har han også
været politianmeldt for sit katteværnsarbejde.
”Op til 80’erne aflivede man stadig katte
med udstødningsgas og jeg havde lavet
en undersøgelse i 1980, der påviste, at
kattene havde voldsomme gener ved
denne aflivningsmetode. På samme tid
overtog Kattens Værn opgaven med at
indfange vildkatte for kommunerne, og
vi besluttede i foreningen at aflive katte
med en indsprøjtning, som dyrlæger i
forvejen brugte. Hagen var, at jeg oplærte
”ikke-uddannede” til at aflive kattene, så
jeg blev politianmeldt i 1982 af andre daværende
bestyrelsesmedlemmer, ” husker
Tom Schantz Kristensen.
Bølgerne gik højt i foreningen dengang.
Egentligt var alle bestyrelsesmedlemmer
enige om, at det var det bedste for kattene
at aflive dem med en indsprøjtning, men
på grund af andre stridigheder, valgte
nogle af bestyrelsesmedlemmerne altså at
politianmelde Tom Schantz Kristensen.
Og han stod til at miste sin dyrlægebestalling,
hvis politianmeldelsen blev fulgt af
en dom. Selvom Det Veterinære Sundhedsråd
dengang anbefalede aflivning af
katte ved udstødningsgas, kunne de ikke
uddybe argumenterne over for politiet,
der i 1983 besluttede at frafalde tiltalen.
Kattens Værn har siden 1980 aflivet katte
med indsprøjtninger, og Tom Schantz
Kristensen kan tage en stor del af æren
for, at den inhumane praksis med aflivning
med udstødningsgas blev ændret
til en langt mere human og fredfyldt
aflivningsproces for katten.
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
05

PÅ KLINIKKEN
”Øv, der er en loppe.”
Marianne Hansen har fået øje på en lille
sort prik på bordet ved siden af den internatskat,
hun er ved at øremærke.
Prikken bevæger sig knap nok, men hun
konstaterer hurtigt, at den stadig er levende.
”Men ikke længe endnu, katten har fået
behandling med Effipro, så nu går det
stærkt. Man kan i øvrigt kun slå en loppe
ihjel ved at mase den mellem to negle.
Ellers dør den ikke,” forklarer hun, mens
hun praktiserer sin forklaring.
Inden hun er færdig med den bedøvede
kats ører, får den et par dråber væske i
hvert øje.
”De kan ikke lukke øjnene under bedøvelse,
så vi drypper dem, for at de ikke
tørrer ud,” siger Marianne Hansen.
Katten bliver puttet tilbage i en transportkasse,
og Marianne Hansen pakker
et tæppe godt omkring den, så den ikke
kommer til at fryse, mens den vågner op.
Det er meget forskelligt, hvor lang tid en
kat tager om at vågne. Unge katte vågner
som udgangspunkt hurtigere, fordi de
hurtigere forbrænder det virksomme
bedøvelsesstof. Marianne Hansen holder
både øje med doser og tid, og hun skynder
gerne på Tom Schantz Kristensen,
hvis ikke han er hurtigt nok inde ved
operationsbordet, når hun har gjort en
kat klar til ham.
Kattene skal ikke risikere at vågne for tidligt,
og der skal også være tid til øremærkningen
efterfølgende.
Tom Schantz Kristensen har været med
06 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
til at udvikle den blanding, som man i
dag bruger til bedøvelse, som er en meget
sikker metode. Tidligere var der en reel
risiko for, at specielt ældre katte ikke vågnede
op igen, hvis de skulle bedøves, men
med den nye blanding og de anbefalede
doser, er der kun ringe risiko.
Albert er en etårig hankat, der skal have
en vaccine. Katten er flot og slank,
hvilket Tom Schantz Kristensen er meget
imponeret over. Kastrerede hankatte har
nemlig en tendens til at blive lidt for
tykke, og han rådgiver mange katte-ejere
om foder for at undgå de følgesygdomme,
som katte – ligesom mennesker – får af
for mange kilo på sidebenene.
Selvom det er et rutinetjek, er Alberts ejer
lidt bekymret.
”Han er meget bange for lyde. Han gemmer
sig, når jeg støvsuger, men jeg troede,
det ville gå over med tiden,” fortæller
hun.
”Det er helt normalt, at han er bange for
høje lyde. Det er ikke noget, du skal tage
dig af, medmindre han ændrer adfærd
i en negativ retning. Så længe han bare
gemmer sig, er der ikke noget at være
bekymret over,” svarer Tom Schantz
Kristensen.
Han modtager mange henvendelser om
katteadfærd både i klinikken, på telefonen
og per mail. Langt de fleste henvendelser
om kattens adfærd handler om, at den er
blevet urenlig eller aggressiv, ændringer som
ejeren har svært ved at håndtere alene.
Et kuld indfangede killinger og deres
mor er til tjek hos dyrlægen, inden hele
kattefamilien skal i pleje.
Der kan være mange årsager til adfærdsændringerne,
og Tom Schantz Kristensen
gør, hvad han kan for at undgå, at ejeren
skiller sig af med katten på grund af en
bagatel, der kunne være afhjulpet.
Mens Tom Schantz Kristensen har endnu
en patient, modtager Marianne Hansen
et opkald fra en mand, der har fundet en
død kat ved en motorvejsafkørsel. Katten
er øremærket, men han kan ikke aflæse
det.
”Bare kom herind med den, så kigger vi
på det,” siger Marianne Hansen.
Manden dukker kort efter op med en
papkasse. Katten er ilde tilredt efter at
have ligget på kørebanen, men Marianne
Hansen får aflæst det meste af øremærket
med en lommelygte. Derefter går et større
detektivarbejde i gang, hvor de ved hjælp
af Det Danske Katteregister og de efterlysninger,
der er registreret derinde, finder
frem til ejeren.
Da ejeren er kontaktet, tilbyder manden
at køre den døde kat hjem til familien.
”Hvis det var en af mine egne katte, vil
jeg håbe, at andre havde overskuddet til
at hjælpe. Det er slet ikke til at bære, hvis
man ikke får besked,” siger han.
Marianne Hansen pakker et tæppe om
katten, så det ser pænt ud, hvis familien
vælger at se deres kat.
”Sådan, der ligger den godt,” siger hun.
Det er ikke småting, der fylder dagligdagen
på Katteklinikken. Men både
Marianne Hansen og Tom Schantz
Kristensen stortrives i klinikken, som
de ikke har tænkt sig at sige farvel til
forløbigt.
Katteklinikken flytter nemlig med
Kattens Værn til Sandager 11 i Brøndby
i løbet af foråret, hvor en ny og spændende
epoke for katteværnsarbejdet kan
begynde.

Den ældre kat William fik sidste år konstateret sukkersyge. Marianne Hansen
hjælper Tom Schantz Kristensen med at tage blodprøver.
DYRLÆGENS RÅD
– til de mest almindelige adfærdsproblemer
Urenlighed
Hvis katten strinter, er det sandsynligvis fordi den markerer.
Neutralisering vil kunne afhjælpe problemet. Hunkatte
strinter i øvrigt også.
Hvis katten besørger andre steder end kattebakken, er det
en god idé at tjekke bakken. Det er ikke sikkert, at katten
synes, den er ren nok. En overdækket bakke lugter mere for
katten end en åben bakke. Parfumeret grus kan også være
skrap kost for en følsom kattenæse. Katte foretrækker finkornet,
uparfumeret grus.
Aggressivitet
Hvis katten pludselig udviser aggressiv adfærd, er det bedste
råd, at man lærer kattens signaler at kende, så man kan
fjerne sig. Store pupiller og bagudvendte ører er ofte tegn
på, at katten er ophidset.
Det kan være, at katten ikke bliver aktiveret nok, eller det
kan være, at en ny lugt gør den usikker.
Man skal ikke lære katten fangelege efter fingre eller tæer,
mens den er en nuttet killing. Og man skal heller ikke
belønne den aggressive adfærd med opmærksomhed, som
også kan være det, katten ønsker.
Det bedste er at gå eller aflede kattens opmærksomhed
med en tøjmus eller andet legetøj.
Alle vilde katte testes for
Katte-Aids og Katte-Leukæmi, inden
de neutraliseres, øremærkes og genudsættes.
En blodprøve giver svar inden
for få minutter.
De vilde katte til genudsætning kommer
ind på klinikken i katteinspektørernes
fælder. Marianne Hansen bærer en af
fælderne med en nyligt opvågnet kat ud
af klinikken.
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
07

TEMA: SENIORKATTE
En seniorkat er
en gaVe
Trods mærkatet ”seniorkat” er der både masser af
energi og mange fordele ved at vælge en voksen
kat som den nye beboer i hjemmet.
De fleste, der tænker på at anskaffe sig en
kat, har en killing i tankerne, men det er
ikke sikkert, at det er den bedste løsning.
Faktisk er der mange flere fordele, end
man måske skulle tro, ved at vælge en kat
med lidt livserfaring.
Internatsleder Tine Fosdal er i hvert fald
ikke i tvivl om, at der er mange gode sider
ved at satse på en ældre kat.
”De hviler i sig selv på en anden måde en
yngre katte. De er mere rolige, men det
betyder ikke, at de ikke er livlige. De har
en anden form for udstråling, og de appellerer
helt bestemt mere til voksne mennesker,”
siger hun.
En kat får titlen seniorkat, når den runder
syv år. Men de fleste katte bliver mellem
”For mange kan
det være lettere at
overskue, når man
ikke skal se 20 år
ud i fremtiden. Vi
oplever både ældre
og studerende,
hvor en seniorkat
er et godt valg.
Internatsleder Tine Fosdal
08 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
15 og 20 år, så en seniorkat står altså ikke
nødvendigvis med det ene ben i kattehimlen.
”For mange kan det være lettere at
overskue, når man ikke skal se 20 år ud i
fremtiden. Vi oplever både ældre og studerende,
hvor en seniorkat er et godt valg.
Overordnet set passer en ældre kat sjældent
til en børnefamilie, men det afhænger igen
af, hvad katten kommer fra og har været
vant til, så det er svært at generalisere,”
siger Tine Fosdal.
Internaterne i Kattens Værn vurderer, om
de ældre katte kan klare de påkrævede
omstillinger. Har man en ældre kat med
et mere skrøbeligt sind, som man ikke kan
have længere, anbefaler Tine Fosdal, at
man selv finder et nyt hjem til den for at
minimere stressen for katten.
Hun forklarer, at en seniorkat som alle andre
katte skal have tid til at finde tryghed i
det nye hjem. En udekat skal holdes inde
i flere uger, så man er sikker på, at den har
knyttet sig til sit nye hjem, hvorefter den
langsomt skal hjælpes ud i det nye miljø.
Som man ville gøre med en hvilken som
helst ny kat i familien.
Derudover skal katten selvfølgelig have en
kost tilpasset alderen, og det er vigtigt, at
man husker både dyrlægebesøg og tandrensninger,
når katten når op i alderen.
Og man kan sagtens lære en ældre kat
husreglerne.
”En voksen kat aflurer hurtigt rutinerne.
De har et fantastisk blik, som det er svært
ikke at stå for, når de kigger på en. Man
får en fantastisk gave,” siger Tine Fosdal.
På de følgende sider kan du læse tre historier
om seniorkatte, der fik en chance til.

Specialist Jens Ruhnau tager
sig kærligt af Mille, der hurtigt
kommer sig efter operationen.
Milles
eventyr
ender godt
Den 12-årige hunkat Mille
blev indfanget af Kattens
Værn i en sag om vilde
katte i Albertslund. Den
tillidsfulde seniorkat har
været meget igennem som
vildtlevende kat.
Tekst og foto: Maria Skov
”Av, av, av. Det er helt fyldt med betændelse
herinde.”
Specialist Jens Ruhnau fra TandDyreklinikken
er midt i at operere en knækket
hjørnetand ud af den 12-årige hunkat
Milles mund.
Hunkatten er bedøvet, og EKG’en bipper
roligt kattens hjerterytme ud i rummet,
mens operationen står på. Mille er i yderst
trygge hænder.
Der er ingen tvivl om, at en operation var
nødvendig. Den knækkede hjørnetand har
givet en reaktion ved tandroden, der har
medført en betændelsestilstand, der sandsynligvis
har været voldsomt smertefuld.
Men det ligger ikke i kattes natur at vise
smerte, så det har ikke været til at mærke
noget på Mille, der har været både kælen
og tillidsfuld over for alle, mens hun har
haft et kort ophold hos Kattens Værn på
Frederiksberg.
Ikke registreret
Hunkatten blev indfanget i forbindelse
med en større sag i Albertslund, hvor katteinspektør
Mette Wilstrup så, at hun var
øremærket.
Det viste sig dog, at øremærket aldrig
var blevet registreret. Heldigvis fortæller
to af bogstaverne i øremærket, hvilken
dyrlæge, der havde givet Mille tatoveringerne,
og Mette Wilstrup fik kontaktet
dyrlægen, der heldigvis havde oplysninger
på ejeren, som Mette Wilstrup herefter
kontaktede.
Ni måneder som vild kat
Det viste sig, at ejeren var blevet nødt til at
skille sig af med Mille efter 12 års lykkeligt
fællesskab på grund af allergi i familien.
Mille var blevet givet videre til en bekendt,
men hun smuttede ud af huset, før hun
havde knyttet sig til sin nye familie og sit
nye hjem, og Mille kom aldrig hjem igen
efter sin første springtur.
Det var tilbage i april, og Mille strejfede
rundt i et halvt år. Gennem et par måneder
blev hun observeret blandt vildkatteflokken
i Albertslund, hvor hun gik i
fælden.
”Hun ville helt sikkert kunne fortælle de
mest utrolige historier,” siger Mette Wilstrup,
der er med Mille ved tandlægen.
Den tidligere ejer kunne ikke tage Mille
tilbage, og Mette Wilstrup fik arrangeret,
at Mille kunne få et hjem hos Kattens
Værns bestyrelsesformand Mogens Wilbert
og hans kone Bodil, hvor Mille kan nyde
tilværelsen som pensionist.
Men først skulle den knækkede tand altså
klares, og den tidligere ejer ville heldigvis
gerne dække udgifterne til tandbehandlingen,
som Kattens Værn ikke har midler
til at betale for.
Et nyt hjem
Jens Ruhnau syer Milles tandkød sammen
igen. Han tager et par sidste røntgenbilleder
for at tjekke, at der ikke sidder nogle
tandrester tilbage, og herefter skal Mille
ud af narkosen. Mens hun vågner op, er
Mette Wilstrup klar med beroligende ord
og masser af nus. Selvom Mille har taget
hele processen meget roligt, ryster hun alligevel
en del, da hun vågner op, og Mette
Wilstrup gør alt, hun kan, for at berolige
den lille kat.
Da Jens Ruhnau har givet instruktioner på
de kommende dages medicin, går turen
mod Vallensbæk.
Nu nyder Mille tilværelsen som højt værdsat
kat hos Bodil og Mogens Wilbert, hvor
den dejlige hunkat har fået en chance til.
Mille er faldet godt til hjemme
hos Kattens Værns formand.
Foto: Mogens Wilbert
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
09

TEMA: SENIORKATTE
Vi kom hjem
MED EN SENIoRkAt
Lørdag den 30. april 2012 holdt Kattens Værn åbent hus på
Dronning Olgas Vej på Frederiksberg. Vi skulle en tur derind og
hilse på, og egentligt ville vi høre lidt om at blive plejefamilie, og
selvfølgelig skulle vi også ind og se til alle kattene.
Af Christian og Anna-Lise Bundgaard
I et bur sad en kat helt stille og lignede
nærmest et tøjdyr, men så opdagede man,
at der var et par spillevende øjne, der holdt
øje med en, så vi måtte om på siden af
buret og læse, hvad der stod af oplysninger:
Sazja 10½ år, grå perser fra et dødsbo.
Sazja sad bare værdigt og betragtede alle
de mennesker, der sad og forsøgte at få en
reaktion fra hende, men man har vel pli, så
Sazja tog det med ophøjet ro. Vi talte også
med hende og selvfølgelig også med mange
af de andre søde misser, men vi blev ved
med at vende tilbage og tale med hende,
og pludselig sagde jeg helt spontant, at hun
godt måtte ligge i fodenden af min seng, og
så var vi egentlig solgte.
Vi fik en god snak med Tine, og hun havde
kun rosende ord til overs for Sazja, hun
gjorde os opmærksomme på, at Sazja var
en ”seniorkat”, men det var ikke det afgørende
for os, så en ældre kat var nok det,
der kom vores endnu ikke udtalte ønske
om en kat nærmest. Jo mere vi snakkede
med Sazja, jo mere overbeviste var vi om,
at hun kunne være noget for os, og at vi
kunne være noget for hende.
Vi talte med en af de andre søde medarbejdere
derinde, og hun fortalte os, at selv om
man ikke kunne adoptere en kat til Åbent
Hus, så kunne man reservere en til den
førstkommende dag, hvor der var åbent for
adoption, så det gjorde vi.
Om mandagen mødte vi op hos Kattens
Værn, og straks besøgte vi Sazja. Hun blev
lukket ud af sit bur og skyndte sig over til
en kattehule, hvor hun søgte ly, men vi
måtte gerne tale med hende og endda kæle
med hende, og så var vi virkelig ”solgte”,
Tine sørgede for papirarbejdet og efter
diverse indkøb og et afsluttende besøg hos
den søde dyrlæge, så var vi på vej hjem
med ”vores” kat.
10 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
Straks vi kom hjem, kravlede Sazja ud af
transportkurven og begyndte at snuse til
det nye sted, og da hun fandt sine nye
madskåle, gik hun i gang med at spise.
Som en hel selvfølgelighed gik hun på
badeværelset og fandt sin aftrædelseskasse,
som var fyldt med gruset fra buret fra
internatet, og siden har hun pænt besørget
der og ingen andre steder.
Der er nu gået cirka en uge, og Sazja ser
ud til at føle sig hjemme. Hun har allerede
fundet flere steder, hvor hun gerne vil ligge,
stederne er pudsigt nok steder, hvor hun
kan holde øje med os, og hvor hun kan
få et kærligt ord eller en kæletur. At Sazja
så har okkuperet sin nye faders yndlings-
lænestol eller madmors særlige plads i
sofaen, generer hende tilsyneladende ikke,
herregud hendes nye mennesker kan jo
bare finde et andet sted at sidde. Også på
punktet om hun nu kan lide os, behøver
vi ikke frygte. Når vi går ud, så lægger hun
sig pænt og hviler, hvis det altså er det, hun
bruger tiden til, men når vi så kommer
hjem, så gør lyden af nøglen i låsen straks,
at hun sidder parat ved døren til at modtage
den, der kommer hjem. I de første dage
kom og gik vi mennesker sammen, men da
hverdagen startede og hendes menneskefar
pludselig ikke kom hjem sammen med
madmor, så kiggede hun lidt underligt,
men hurtigt fandt hun ud af, at han altså
arbejdede sent, og så var hun også klar til
at modtage ham, selv om det var ukristeligt
sent, for så fik man en ekstra kæletur og
lidt leg, efter vi gensidigt har erklæret vores
kærlighed til hinanden.
Som dagene er gået, og vi nu nærmer os 14
dages samvær med Sazja, så har den tanke,
at det er en seniorkat, vi har adopteret, ikke
strejfet os. Vi fik ellers en dejlig men også
alvorlig snak med Tine fra Frederiksberg
Internat om, at det ikke var seniorkatte,
der først blev adopteret, men vi har ikke et
øjeblik fortrudt, at det netop blev en
seniorkat, vi fik med hjem. Sazja passer til
vores temperament, og hun er så mild og
kærlig, hun ved tilsyneladende, at vores
hjem også er hendes nye hjem. Selvfølgelig
har hun sine vaner, og der er ting, hun kan
lide og ikke lide, men vi finder gensidigt
ud af tingene. Mange af tingene får lov
til at køre på hendes præmisser, men efter
vores betingelser, og det fungerer fint. Det
med at blive børstet er ikke lige det, hun
sætter mest pris på, men så fandt vi på at
starte blidt med en blød børste, og den er
nu blevet et ret stort hit, måske hjulpet af
at når vi har børstet hende, så vanker der
en belønning i form af nogle rejer, som
hun elsker, og børste og strigler får nu lov
til at komme mere og mere rundt på krop
og hale, selv om det med halen stadig er
lidt af et vovet forsøg. Apropos hendes
hale, så griner vi meget af Sazja, for når
hun er glad, så logrer hun nærmest som en
hund. Først troede vi, at der var noget, hun
var utilfreds med, men da hun samtidigt
sad og spandt, så kunne det altså kun være,
fordi hun er glad, men vi lærer nye ting
hver dag.
Nu kommer hun overalt i lejligheden,
undtagen vores soveværelse. Hun har steder
at ligge i alle værelser, og fælles for alle de
steder er, at det er steder, hvor hun kan
holde øje med os, og hver gang har hun
det samme udtryk i hovedet ”prøv bare at
flytte mig”, så selvfølgelig får hun lov til
at ligge, hvor hun har lyst også på det nye
kradsebræt i stuen med en liggeplatform på
toppen. Man er vel bare lidt forkælet.
Der er nu gået en måned, siden Sazja kom
hjem til sine nye mennesker, og der er
sket en enorm udvikling med hende. Det
største er nok, at det nu langt hen ad vejen
er hende, der bestemmer her, selv om vi
mennesker tror, det er os, der gør det. Hun
har allerede fået afrettet sine mennesker
til, at maden skal serveres til tiden, og det
skal kun være det, hun kan lide. Maden
har nok været den største hurdle. Da Sazja
kom hjem til os i begyndelsen, så fik hun
seniormad, som desværre er udgået af
produktion til fordel for det nye seniormad
med en fase 1 og fase 2. Vi forsøgte så med
andre mærker, men helt forgæves, ikke om
hun ville spise det. Hun dårligt snusede til
det og kiggede så på sine mennesker, og

det var tydeligt, hvad hun mente om det,
så jagten gik ind på det, hun kunne lide,
for det skal hun selvfølgelig have. Vi har
nu fundet ud af, at hun godt kan acceptere
Royal Canin seniormad fase 2 og deres laksepateer,
så er hun i sit es. Selvfølgelig kun
hvis vi pænt moser hendes mad og pepper
den op med lidt varmt vand.
Hvad angår det at børste hende, så er der
også sket en masse der. Nu vil hun meget
gerne børstes, først med den bløde børste,
men nu også med selve striglen og den særlige
kam til perserens underpels. Selv om
det stadig kan ses, at hun er løveklippet, så
er hun nu ved at få en fin lang pels, og den
skal selvfølgelig børstes og holdes ved lige.
Eneste ”ømme punkt” er hendes ben, dem
kan hun ikke lide at få børstet, der afviser
hun bestemt børsten, men vi skal nok
komme overens på det punkt også.
Med hensyn til at få lov til at præge Sazja,
så er fordommene om, at man ikke kan
præge en seniorkat noget vås. Selvfølgelig
kan man præge en seniorkat. Ofte har
seniorkatten også et ønske om forandringer,
særligt hvis den kommer fra kår, der
måske ikke har været optimale, eller at
den kommer fra en ejer, der ikke længere
er her. Når katten så kommer til sine nye
mennesker, kan det slet ikke undgås, at
man kommer til at præge hinanden, Sazja
var meget sin egen, da hun først kom til
os, kærlig men sin egen. Nu kommer hun
ind mange gange om formiddagen, når jeg,
hendes menneskefar, sidder og arbejder ved
computeren. Så skal der lige kæles, og helst
vil hun have mig helt ned på gulvet for at
lege og kæle, men har jeg ikke tid, så lægger
hun sig, så jeg kan nå hende med den
ene fod, og så sidder jeg og nusser hende på
maven. Det nyder hun, men hun er også
i stand til at fortælle os, når hun gerne vil
være lidt alene.
En leg, hun nyder meget om aftenen, når
hendes menneskefar kommer hjem, er
jagten på ”den røde plet” som er en lyspen,
der normalt bruges i undervisningsbrug
i stedet for en pegepind, endelig ikke en
laserpen. Hun kommer hen og sidder og
stirrer på menneskefars hånd, og så kigger
hun ned på gulvet. Hun er jo smart og klog
nok, så hun ved godt, at det er far, der laver
den røde plet, og når pletten så kommer
til syne, så er man pludselig rørig som en
killing, og så går den vilde jagt. Særligt kan
hun lide, når pletten forsvinder ind under
en dør, så om på den anden side af døren
og se, hvor pokker pletten blev af, eller når
pletten forsvinder ind under fjernsynsbordet.
Så kan man ligge længe og holde øje
med, om den dukker op igen. Hvis ikke så
kigger hun på sin far, der så må finde pennen
frem igen og lade pletten dukke op, og
så jagter vi den lidt igen. Skulle far ikke lige
være opmærksom på hendes leg, så er hun
nu begyndt at rejse sig op på bagbenene
og lægge poten på sin fars hånd og med et
blik bede om, at vi skal huske at lege, og så
leger vi sammen.
Sazja er også en drillepind, der ved, at hun
bestemmer i familien, så når menneskefar
kommer op om morgenen, så skal der
kæles, og vi skal børstes, og så skal menneskefar
have lidt morgenmad, der normalt
indtages i yndlingslænestolen. Men nej,
Sazja kan se, hvornår det er tid til at indtage
stolen, så når menneskefar kommer
ind i stuen, så må han nøjes med taburet-
Indkaldelse til Kattens Værns
ÅRLIGE GENERALfoRSAMLING
Generalforsamlingen er torsdag den 25. april 2013, kl. 15.30 til 17.30
Dagsordenen er følgende
1. Valg af dirigent
2. Indlevering og godkendelse af fuldmagter
3. Bestyrelsens beretning
4. Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
9. Eventuelt
Generalforsamlingen afholdes i:
Kedelhallen,
Nyelandsvej 75A,
2000 Frederiksberg.
ten, for Sazja signalerer, at hun kom først,
og at jeg som menneske bare kan finde et
andet sted at sidde, og selvfølgelig får hun
lov til at blive liggende.
Så det at adoptere en seniorkat, er ikke bare
at give en voksen kat et opbevaringshjem,
det er en glæde for begge parter, og det
kan varmt anbefales at overveje at adoptere
seniorkatte. På mange måder er det faktisk
nemmere med en seniorkat, de ved godt,
at der er noget, der hedder kattebakker,
og hvad de skal bruges til. Seniorkatten
ved også, at man kommer til at være alene
noget af tiden, men i og med at katte sover
meget, så er det næsten den bedste form
for liv, og så er man glad for hinanden, når
man så kommer hjem. Det er heller ikke et
problem, at der kommer gæster.
Vi har nu passeret mere end en måned med
en adopteret seniorkat, og for hver dag
der går, bliver kærligheden større og større
mellem os. Vi lærer hende og hendes vaner
at kende og omvendt, og hvor vi før kunne
grine lidt af, hvor meget folk fortalte, at
de elsker deres kat, så er vi nu med i koret,
men med den fordel, at vi har en seniorkat,
der har givet os glæde. Lige så meget som
vi tror, vi har givet hende glæde. Så vores
konklusion er: Overvej alvorligt at adoptere
en seniorkat.
Som Tine sagde til os, killinger og ungkatte
sælger næsten sig selv, men med en voksen
kat får man en kat med egen personlighed,
men også en kat der ved, hvordan man
giver kærlighed, og vores kærlighed er Sazja
- en 10½ år gammel blå perser. Vi håber
kun på, at vi må have hende i rigtig mange
år til fælles glæde.
Der er åbent for registrering af fuldmagter, kontrol af
medlemsnumre m.v., fra kl. 15.00.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
11

TEMA: SENIORKATTE
Blade af
Mis Aalborgs dagbog
Af: Bent og Lis Christensen
I år indså min Mor, at hun ikke længere
kunne holde huset og haven så godt som
tidligere, og hun besluttede sig for at
sælge. Hun fik en lejlighed i Rødovre –
tæt ved familien, men der må man ikke
have husdyr.
Den 19/6 blev der sat en annonce i avisen
om at Ydun søgte et kærligt hjem til mig.
Det kom der ikke noget ud af.
Ydun har i mange år haft Bed and Breakfast,
og da det sidste par ankom den 21/6
viste det sig, at det var et par dyrevenner.
Da Lis hørte, at den sidste mulighed var
at få mig til Århus på internat, syntes
hun, at det var en dårlig ide.
Aftalen blev, at jeg skulle til Aalborg, men
på grund af transporten kunne det først
blive den 26/6. Dagen efter kom jeg til
Dyrlægen og fik en revaccination – blev
chippet og set efter.
Vi mødtes ved Kvickly i Odder, hvor jeg
blev flyttet over i mazdaen med kattebakke,
kradsebræt og mad.
Hurtigt gik det mod Aalborg. Jeg miavede
lidt et par gange, men så kom der fluks en
finger ind og nussede mig.
Straks vi ankom, gik jeg ud på badeværelset
– ind bag bruseforhænget – stadig med
min kattesele på. Det blev nu for varmt, så
jeg fandt ind på stolene under spisebordet.
Det var langt mere behageligt.
Der lå jeg og sov nogle timer. De kom
godt nok og kiggede til mig, men jeg
kneb øjnene i, for jeg orkede ikke noget.
Så blev selen taget af mig, og jeg gik lidt
mere frit omkring.
Straks fandt jeg husets bedste stol. Det er
den nypolstrede, som Lis skal have med
på plejehjem. Bent siger, at det var et godt
12 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
valg, for det er husets bedste stol. Jeg fik
en lille smule at spise, og jeg kom også på
kattebakken, så det var en tilfreds familie,
der gik til ro.
27/6
Lis skulle på arbejde i dag. Det var hun
lidt træt af, men jeg har jo Bent.
Vi hyggede os lidt. Han gik ud til sin
gamle bil og gik og rodede med den. Alle
vinduer og døre er lukkede i hele huset,
for jeg må ikke komme ud førend om 14
dage, siger de.
Jeg spiser lidt tørkost, og får også noget af
min yndlingspaté - medbragt fra Samsø.
Jeg prøver alle møblerne af, og mine nye
mennesker kommer tit og snakker med
mig.
Her til aften var jeg lige inde og ligge
lidt i pejsestuen, men der er mere køligt i
spisestuen, så her bliver jeg.
Da det begyndte at mørkne, var jeg meget
opsat på at komme ud, og Bent blev helt
bekymret over, at jeg miavede. Det holdt
jeg hurtigt op med, da jeg fik en ordentlig
kæletur, så nu er min første dag som Mis
Aalborg gået.
28/6
I dag fik vi besøg af barnebarnet Karen.
Hun troede, at jeg var en killing og ville
lege, men jeg krøb bare ind under sofaen.
Derefter bed jeg lidt i hende, men det
gjorde ikke noget. Lis siger, at jeg er en
gammel kat, og ikke noget legebarn.
Så kørte de hjemmefra i deres gamle bil.
Jeg tager det helt roligt.
29/6
Vinduet står LIDT på klem, så jeg sidder
i vindueskarmen og ser ud. Ellers ligger
JUN
Jeg blev født på Samsø den 16. maj 2003.
Jeg er oprindeligt døbt Misser, men nu hedder jeg Mis Aalborg.
Forklaring følger.
Min Missemor, som hedder Ydun, hentede mig hos en ikke helt
ædru fyr, og hele mit katteliv har jeg nydt at blive passet og plejet af hende.
jeg inde i pejsestuen og kigger ud på terrassen.
Jeg udforsker huset lidt mere, og
her til aften smuttede jeg med i kælderen.
Der er kattelemmen, men den er lukket
lige nu.
Det er mest Bent, jeg hygger mig med.
Han er så rolig og kalder altid på mig, når
han har været ude. Lis flintrer omkring og
laver frivilligt arbejde – noget med indkøb
og besøgstjeneste.
Imorgen skal de af sted hele dagen. Så
skal jeg være alene hjemme.
30/6
Var alene hjemme hele dagen. Da var jeg
da godt nok glad for at se dem. Da de
skulle i seng, kunne Lis ikke finde mig.
Da var hun godt nok panisk. Var jeg alligevel
sluppet ud? Nå, men så forbarmede
jeg mig og kom frem. Åh, hvor blev hun
glad.
1/7
Jeg mailer lidt med Ydun. Hendes datter
skulle komme i dag for at hjælpe hende
med at pakke.
Hun savner mig stadig meget, men det
bliver nok bedre, når hun bliver etableret
i sit nye hjem – uden alle minderne.
2/7
Jeg vil gerne UD nu, men Lis er så bekymret
og bange for, at jeg skal blive væk.
I aftes vrælede jeg rigtig højt, men det
hjalp ikke. Jeg har rigtig været oppe og
hygge med Lis i dag. Tænk – hun lagde
sig på sofaen i 10 minutter midt på
dagen. Soveværelset har jeg også været
inde i, men Bent siger: Ingen kat i sengen.
Jeg fælder også meget lige nu, så den
gamle kattebørste er blevet fundet frem.

3/7
Jeg vil UD nu! Jeg opfører mig pænt,
men åh, hvor ville det være dejligt at
komme ud.
Karen kom her til aften. Jeg kan rigtig
godt lide hende, og jeg må gerne træde
på hende. Lis forklarer hende om de
forskellige signaler, jeg sender med mit
kropssprog, og Karen synes, det er godt,
at jeg sgu er min egen.
4/7
Her til morgen gik jeg med på badeværelset.
Oh, hvilken fryd – et åbent
vindue. Det var nu også med blødende
hjerte, Lis måtte lukke det. Åh, hvor
jeg længes. Lis siger, at om to dage får
jeg katteselen på, og så går vi i haven.
Så har hun strøet kattebakkens indhold
fra de sidste dage rundt omkring i
haven, så de andre katte her i nabolaget
kan lugte, at her regerer Mis Aalborg.
Der er også blevet ryddet plads til et
”kattetoilet”.
5/7
JEG HAR VÆRET UDE. Fra morgenstunden
fik jeg kattesele og snor på. Da
blev jeg godt nok sur. Lis siger, at det er
for at passe på mig, men ærligt talt så er
hun da vist lidt hysterisk.
Jeg kom så ned i haven et lille stykke
tid. Derefter sagde Bent, at nu var det
nok med det pjat, og så fik jeg selen af.
Han var nu knap så kæphøj, da han ikke
kunne finde mig og spurgte bekymret,
om Lis havde set mig. Så blev der kaldt
og ledt i hele haven. Der blev banket på
min madskål og alt muligt, men jeg lod
som ingenting. Jeg lå nemlig oppe på
gæsteværelset og sov, og det opdagede Lis,
da hun skulle hente noget strygetøj. Så
var der glæde i det lille hjem igen. Jeg er
nu slet ikke i tvivl om, at de sætter stor
pris på mig.
Lis mailer med Ydun, som savner mig
meget. Hun skal flytte nu den 17. juli,
og hun glæder sig selvfølgelig over, at det
er gået så godt, men vemodigt er det nu
alligevel.
6/7
Fik præsenteret kattelemmen i dag. Men
hvad giver I mig. Den ser ikke indbydende
ud, så jeg holder mig til gangdøren,
når jeg vil ud.
7/7
Åh, hvor jeg nyder det. Her er helt fantastisk.
Jeg tigger kattemad. Jeg ligger, hvor det
passer mig. Jeg kan komme og gå, men
kattelemmen gider jeg ikke rigtigt endnu.
Det er nu mest Bent, jeg hopper op til,
for Lis sidder ikke ned så lang tid ad
gangen.
I morges var jeg med i haven. Lis har en
underlig ”hobby” Hun samler snegle op.
Lige nu er jeg landet på sovesofaen på
loftet.
7/7
Jeg synes, at jeg har været meget heldig.
Det samme har Bent og Lis, siger de. De
kæler og forkæler mig, og alle dem, der
rystede på hovedet, de har måttet æde
ordene i sig igen. Dem der med, at det var
da det mest tumpede de havde hørt, køre
300 kilometer for at hente en gammel
kat. Ha – nu havde de jo heller ikke mødt
mig, men nu synes de da, at det var helt
fint (det siger de da).
For en god ordens skyld skal det nu siges,
at der også har været mange dyrevenner,
der helt har bakket op og glæder sig med
os.
12/7
I går kom Karen. Hun skal være her et
par dage, så nu kan jeg rigtig blive kælet
for. Hun lægger en sofapude på sit skød,
og så træder jeg rigtig på hende. Hun
synes også, at jeg skal have katte-paté hele
tiden, så hende kan jeg godt lide. Lis sov
oppe på loftet i nat, for Karen vil sove ved
Farfar. Jeg gik i seng hos Lis, for det gør
ikke noget, at jeg ligger på sovesofaen.
Karen siger, at hun vil sove oppe på loftet
i nat, for så kan hun sove sammen med
mig.
17/7
I dag er det tre uger siden, jeg kom her
til Aalborg. Jeg har det godt, og Bent
og Lis bliver mere og mere glade for, at
de fik mig med hjem. De siger, at jeg er
den mest rolige kat, og at de i hvert fald
ikke har fortrudt adoptionen. Jeg ligger
stadig i husets bedste stol, også selvom Lis
skuler lidt til mig og påpeger, at der jo er
andre gode møbler, jeg kan lægge mig i.
Jeg ligger nu også meget på Læsø-tæppet
inde i pejsestuen, for der sidder de og ser
tv. Jeg har hundemanerer, siger Lis, for
jeg går efter hende, når hun skal i haven.
Det er hun nu godt tilfreds med, for hun
er stadig lidt på dupperne, når jeg går ud.
Når de kommer hjem fra ferie i næste
uge, så skal jeg lære at bruge kattelemmen
– siger de. Indtil da må døren stå åben,
når jeg er ude.
18/7
Karen kom igen i går. Hun er helt pjattet
med mig. Hun giver mig små gode
bidder, så jeg er også vild med hende.
Hun bliver her i to dage, så jeg kan godt
komme med i sengen. Den, der står på
loftet.
23/7
I dag kører de til Fanø. Så kommer Ulla
og ser til mig to gange om dagen. Jeg
miaver og klager mig, så hun har meget
ondt af mig. Det sms’er hun til Lis, så det
er den rene elendighed.
27/7
Endelig kom de hjem. Jeg har vrælet
og klaget mig, lige siden de kom ind ad
døren, så de har rigtigt ynket mig. De har
også rigtig dårlig samvittighed. Det har
de rigtig godt af. Jeg viger ikke fra dem,
og jeg kommer også ind, når de kalder
på mig. Måske kan jeg alligevel lære at
komme, når de kalder.
29/7
Jeg hygger mig med de to gamle nisser, og
tempoet passer fint til mig. I dag vil Lis
prøve om Yduns pc er kommet op at køre,
for så vil hun sende en mail til hende. De
glæder sig dagligt over, at jeg kom her til
Aalborg.
3/8
Hjemmemennesker er de just ikke. Så
skal de på udflugt, så skal de besøge den
92-årige mormor i Hirtshals, så skal de
til fugleskydning eller ud og køre i den
gamle bil.
Nå, jeg lider bestemt ingen nød, og jeg
går da også gennem kattelemmen, men
Lis lukker altid døren ned til kælderen,
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
13

Fortsat
så jeg må bruge kattebakken,
når de er væk i
flere timer. Hun er
en rigtig hønemor, og
Bent er såmænd ikke meget
bedre. De er bare så glade for mig
og fortæller alle og enhver om, hvor dejlig
jeg er.
JUN
10/8
Jeg er vist det, man nu kan kalde en fuldt
integreret aalborggenser. Jeg har nu været
her i næsten syv uger, og har lært at tigge,
når de åbner køleskabet, og holde mig til,
når tv’et bliver tændt, for så skal der kæles
igennem. Jeg har jo også taget et par mus
og slæbt med ind, og det er jo da meget
godt at levere et lille tilskud til kosten.
16/8
Lis prøver stadig på at ”opdrage” mig til
at komme, når hun kalder. Det er nu ikke
nogen succes, men nu har hun taget et
nyt våben i brug – Whiskas på dåse. Ih
du milde, hvor det smager godt. Jeg så
godt, at hun var ved at regne på priserne
imellem Patéen fra Netto og dåsemaden,
men så sagde hun bare pyt med det. Den
Den bedste service
– FØR og EFTER
skaden er sket...
10% RABAT
til medlemmer af Kattens Værn
Mød os pa
Tlf.: 63 57 11 11 · www.dyrekassen.dk
er for øvrigt på tilbud i denne uge, så nu
har hun købt tyve styk.
Det skal jeg nok få noget gjort ved, for
jeg vræler bare højt og inderligt hver gang
hun går i køkkenet, og så siger Bent, at
hun ikke må sulte mig. Så får jeg lidt
dåsemad. Er han ikke bare dejlig? Så nu er
spørgsmålet: Hvem opdrager hvem?
Hver aften ligger jeg nu på Læsø-tæppet
og se tv. Somme tider holder jeg i pote
med Lis, og somme tider bider jeg hende
også. Så siger hun ”Nej da” og ”Hvad
bilder du dig ind”, og så stritter jeg med
ørerne og lader som om, at jeg er fornærmet.
Når jeg så har lagt mig ned, så kommer
hånden og kæler for mig, og så er
det, vi ”holder i pote”. Så ser jeg på hende
med mit helt specielle blik, og så bliver
hun så blød i stemmen og siger: Lille Mis,
hvor har vi været heldige”. De bliver mere
og mere glade for mig, men de kan ikke
forstå, at jeg næsten opfører mig som deres
gamle kat -Mille - gjorde. Det taler de
meget om. Jeg fylder faktisk en hel del her
på Jens Baggesensvej. Lige nu er jeg inde
og se til computeren. Jeg gnider mig op
ad Lis, for jeg kan se, at hun skriver noget
pænt om mig. Så klør hun mig på panden
og kalder mig ”Mors pige”.
Mød os pa
1/9
I dag har de endnu en gang været ude i
Olympiaen. Jeg har efterhånden vænnet
mig til, at de skal til træf i weekenden.
Så står jeg i gangdøren og tager imod
dem, og så siger de: ”Goddag lille mis,
nu kommer vi hjem til dig”, og så får jeg
dåsemad. Herligt. Nu har jeg også fået
dem opdraget til at lade soveværelsesdøren
stå åben, for Lis gider ikke stå op
midt om natten for at lukke mig ud igen.
Jeg har prøvet at springe ud af soveværelsesvinduet,
men Lis tror nok, at jeg endte
i kældernedgangen, og det skal hun ikke
have noget af.
6/9
I aftes kastede jeg op. Det blev selvfølgelig
nøje undersøgt, og da Lis fandt en orm i
mit opkast, gik hun selvfølgelig helt op i
det røde felt. Der blev ringet til dyrlægen
på Samsø, som fluks sendte en recept til
vores lokale apotek. Så var det ned med
pillen, og om fire uger skal jeg have den
sidste. Hold da op, hvor er de opmærksomme
på mig.
Jeg er virkelig et højt skattet familiemedlem,
og jeg kvitterer sandelig da også med at
vise dem, hvor godt jeg føler mig tilpas.

Skyd på
dyrlægen...
Vores store flotte hankat opfører
sig fuldstændig despe-
? rat, når vi tager den græske
yoghurt eller tykmælken
ud af køleskabet - ingen er i tvivl om,
at han gerne vil have en portion. Han
får en spiseskefuld, Men datteren løfter
pegefingeren og mener det er usundt
for katte. Han er udekat, så vi kan ikke
tjekke hans afføring.
Vores spørgsmål er altså, om en skefuld
surmælksprodukt i ny og næ gør skade.
(Vores lille, frække hunkat er aldeles
uinteresseret i surmælksprodukter.)
Venlig hilsen
Birgitte
!
Kære Birgitte,
Tak for din mail.
Både yoghurten og tykmælken er surmælksprodukter.
Det vil sige, at mælkesukkeret
(laktose) er forgæret. Katte tåler
derfor normalt disse produkter uden
problemer. Mælk derimod indeholder
laktose og kan give diarré hos nogle
Skriv til Kattens Værns dyrlæge
Tom Schantz Kristensen og få svar
på dine spørgsmål omkring katte.
katte, så det skal man være mere varsom
med.
Du kan derfor sagtens fortsætte med at
give din kat yoghurt eller andre surmælksprodukter.
Med venlig hilsen
Tom Schantz Kristensen
Vi har en hunkat på 12-13
måneder, som er drægtig.
? Hun har ellers fået p-piller i
hver uge, men hun var væk
en uge, da vi var på ferie.
Hvis det er i den uge, hun er parret, er
det nu 60 dage siden. Hun har ikke fået
p-pille i denne og sidste uge, da vi opdagede
hun formentlig var drægtig.
Vi bestilte tid til sterilisation, men hun
var selvfølgelig på strejftur, da dagen
kom. Så havde vi egentlig besluttet at få
killingerne, men nu er der flere personer,
som siger, at vi skal få hende steriliseret
og killingerne dermed aflivet.
Hvad vil I råde os til at gøre nu, hvor
fødslen formentlig er lige op over?
Hvis vi får killingerne, skal vi naturligvis
passe dem efter bedste
evne og finde et godt hjem til
dem, når den tid kommer.
Mange hilsner
Janni
!
Kære Janni,
Tak for din mail til Kattens
Værn.
Man kan sagtens sterilisere katten, selvom
den er højdrægtig, det er selvfølgelig
en større operation end en almindelig
sterilisation.
Hvis den har fået p-piller under sin
drægtighed, kan den godt få en vanskelig
fødsel, ligesom der kan være problemer
med killingerne i form af defekter. I de
fleste tilfælde går det dog godt og uden
problemer.
Hvis I ikke umiddelbart ønsker killinger,
så vil jeg anbefale sterilisation.
Med venlig hilsen
Tom Schantz Kristensen
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
15

Butiksvarer
Småt og godt
l Spillekort
l Refleksbånd til voksne og børn
25,pr.
stk.
Flotte t-shirts
59,-
Lækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra
glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de
stort set ikke ændrer sig i vask.
Str.: S –XXL
NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse
mindre, end du normalt bruger – så passer den.
Drikkedunke
Fri for phtalater
Kan kommes i opvaskemaskinen
Lås i tuden og EU-godkendt
Mål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm
Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.
Isskraber
I kraftig pvc, der ligger godt i
hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram.
45,-
39,-
Krus
Hverdagskrus af en
solid kvalitet, der tåler
maskinopvask.
Kroge
25,-
Hårde plastkroge med
assorterede kattemotiver.
Selvklæbende pude på
bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.
35,pr.
stk.

Madkasser
Halvgennemsigtig. Logoet
tåler ikke maskinopvask. EUgodkendt.
Fri for phtalater!
Mål: 15 x 12 x 4,8 cm.
Producent: Rosti Mepal.
Luksusmadkasser
Luksusmadkasser med forseglende gummiring,
der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler
ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!
Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag).
Producent: Rosti Mepal.
stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,stk.
T-shirts á kr 59,- Str.:
stk. Drikkedunke á kr. 45,stk.
Refleksbånd á kr. 25,-
stk. Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 39,stk.
Termokander á kr. 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,stk.
Termokander á kr. 165,stk.
Plastkroge á kr. 35,stk.
Isskraber á kr. 25,-
stk. store madkasser á kr. 112,50
stk. små madkasser á kr. 37,50
OBS: Vi sender kun indlandspakker.
37,50
112,50
2 krus i sæt m/ske
135,-
Ren luksus for den der vil have sit eget krus i
unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende
porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.
165,-
Termokander
Det er nu lykkedes os at få skaffet
de eftertragtede termokander, der
tidligere har været en del af vores
merchandise sortiment. De holder
rigtig godt på varmen, skulle vi hilse
og sige fra ejere af termokanden.
Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.
HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.
Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver
Navn:
Adresse:
Postnr.: By:
Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):
E-mail:
Sort
Blå
Grøn
Rød
Vinrød
Orange
Hvid
Sølv
Orange
Limegrøn
Blå
Gul
Pink
Sandager 11
2605 Brøndby

oPSLAGStAVLEN
katteglade læsere, kan du sende det til os på: kv@kattens-vaern.dk
Har du information, gode ideer eller andet der kunne interessere vores
25 års jubilæum
Internatsleder Tine Fosdal kunne
den 8. januar fejre sit 25 års jubilæum
hos Kattens Værn. Tine Fosdal ønsker
dog først at fejre jubilæet med manér til
sommer, når Kattens Værn i hovedstaden
igen er samlet under samme tag i
Brøndby.
ny inspektør i Vestjylland
Siden december har vi været en medarbejder
rigere. Bodil
Fjord Grønvold er
blevet ansat på
deltid til at dække
de vestjyske
kommuner
som katteinspektør.
Bodil er
Bodil Fjord Grønvold
generalforsamling i Kattens Værn
Den 25. april 2013 afholdes den årlige
generalforsamling, hvor alle medlemmer
er velkomne.
Kampagne for
mærkning af ejerkatte
Underskriftsindsamlingen for obligatorisk
mærkning af ejerkatte er stadig i gang.
Den fortsætter frem til den 31. maj.
I løbet af foråret sætter de samarbejdende
foreninger en kampagne i gang, der skal
sætte fokus på underskriftsindsamlingen,
18 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
med til at styrke vores indsats i et af de
områder, som vi ellers har haft svært ved at
nå ud til, og vi er meget glade for at kunne
byde hende velkommen til Kattens Værn.
arrangementer hos
Kattens Værn
Hele 80 lys skal sættes i kagen, når Kattens
Værn den 31. marts fylder rundt.
Foreningen har været kattenes faste allierede
siden 1933, og vi har planer om at
Indkaldelsen til generalforsamlingen
findes her i bladet.
Minimum en uge inden inden generalfor-
inden underskrifterne skal afleveres til
fødevareministeren.
Vi informerer løbende om det fremadrettede
forløb på vores facebookside og på
hjemmesiden. Her kan du også finde link
til vores online underskriftsindsamling.
Tine Fosdal
fortsætte mindst 80 gode år endnu.
Vi venter dog lidt med at fejre den runde
fødselsdag. Vi er i fuld gang med at gøre
klar til, at internatet og Katteklinikken
skal med til den nye adresse i Brøndby,
og vi ønsker at kombinere ”Åbent Hus”,
den runde fødselsdag samt indvielsen af
de nye lokaler, når alle er kommet godt
på plads i midten af juni måned. Vi
melder datoen ud i næste nummer af
Kattens Venner
samlingen lægger vi årets regnskab ud på
hjemmesiden, så der bliver tid til at kigge
årets økonomiske bevægelser igennem.
Vi sender gerne underskriftssiden fra
Kattens Venner fra septembernummeret
sidste år per mail, hvis du gerne vil hjælpe
yderligere her i slutspurten. Send i så fald
en mail til ms@kattens-vaern.dk.

Pris pr. netforsatsdør med vedligeholdelsesfri aluramme
og sort glasfiber insektnet. Leveret efter mål til alle
typer døre - indenfor normalstørrelse
(dog max str. 100x234 cm) - i hvid eller brun:
1.750,- kr. inkl. moms
Pris ekskl. montering/levering.
Ved specialstørrelse på døre – indhent tilbud.
Hunden og katten bliver inde - insekterne ude
Hunde og katte kan godt være hårde ved et insektnet. Derfor vil det
være en stor fordel at udskifte nettene med vores nye Petscreen insektnet,
som er syv gange stærkere end det almindelige glasfiber net.
Petscreen insektnet er samtidig modstandsdygtige overfor revner og
skader forsaget af kæledyr. Petscreen er lavet af Vinylcoated
polyester. Selvom Petscreen insektnet er kraftigere, er der stadigvæk
godt udsyn og godt lysindfald.
Scan QR koden
og læs mere om
vore spændende
og enestående
produkter.
Ring til os
på: 98 54 43 11
Se mere på:
www.fluenet.dk
www.makers.dk

MIN OPLEVELSE AF AT VæRE
PLEjEfAMILIE
Jeg havde meldt mig som plejefamilie hos Kattens Værn,
og mandag den 3. september ringede de for at høre, om
jeg stadig var interesseret, og om det var ok, at der var fire
killinger, selvom jeg havde sagt, at jeg gerne ville nøjes
med to-tre stykker første gang.
Tekst og foto: Eva Therese Ebert
Svaret på begge spørgsmål var ’ja’ fra
min side, så om onsdagen hentede jeg
kattebakker, madskåle, kattegrus, mad og
legetøj, så jeg kunne gøre klar til dem, og
torsdag drog jeg hjemad med en transportkasse
med fire killinger i.
Vel hjemme tog jeg dem ind i soveværelset,
hvor jeg havde indrettet et område
som ’børneværelse’ med alt deres udstyr,
20 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
tæpper samt et stort kradsemøbel med
platforme og en hule.
Da jeg lukkede transportkassen op, kom
den første killing spankulerende ud og
gik straks i gang med at snuse til omgivelserne
og til mig. De andre killinger ville
til gengæld ikke have noget som helst
med mig at gøre. Da de endelig kom ud,
var det kun for at smutte hen i en krog i
hjørnet og ligge der og trykke sig, og de
to største hvæsede, hvis jeg rakte ud efter
dem. Så der lå de, mens den første killing
kravlede rundt i bogreolerne, hev bøger
ned og en gang imellem selv faldt ned.
I løbet af den næste dag kom først en og
så en anden af killingerne lidt længere
ud, så de kunne ligge på de tæpper, jeg
havde lagt frem til dem, og jeg begyndte
at kunne ae dem. Det var også i disse
dage at de fik navne. Den modigste kom
til at hedde Satsuki, den næste Mei og
den eneste han i kuldet blev navngivet
Neville; efter Neville Longbottom fra
Harry Potter.
Den sidste killing, som jeg kaldte Ammy,
var stadig ikke til at komme i kontakt
med. Hun lå, så jeg kun kunne nå hende
med fingerspidserne, og hun krøb sammen,
når jeg prøvede. Der gik et par dage
mere, før hun også kom frem og lagde
sig på tæppet, og nu kunne jeg endelig
komme til at kæle med hende. Hun trykkede
sig lidt, når min hånd nærmede sig,
men hun blev liggende, og hun spandt
også. Fra da af gik det fremad med dem
alle sammen.
De forlod tæppet i krogen til fordel for
kattemøblet, hvor især hængekøjen var
uhyre populær, og der sov ofte tre killinger
puttet tæt sammen, mens Satsuki
sov på en lille platform øverst. Senere
begyndte de at sove i fodenden af sengen.
En lille milepæl var den første gang de
selv kom hen til mig for at blive kælet.
Snart kunne jeg dårligt sætte mig ned
om aftenen, før jeg havde tre killinger på

skødet. Satsuki foretrak som den eneste
at ligge ved siden af.
Jeg havde også gæster et par gange om
ugen, og killingernes reaktion gik fra at
gemme sig inde på soveværelset (undtagen
Satsuki, der gerne ville hilse på)
til nysgerrighed og endelig til at lade sig
kæle af de nye mennesker.
Alting var selvfølgelig ikke fuldkommen
idyl og nuttethed. Selvom killingerne var
renlige, havde Mei et par uheld i sengen,
inden hun fandt ud af, at den var til at
sove i og ikke en king-size kattebakke. Og
apropos kattebakke, så spredte killingerne
grus ud over gulvet, hver gang de brugte
den. De holdt af at tage en lur i potteplanterne
og spredte jord ud over alting,
for slet ikke at tale om, at en af planterne
blev mast fuldkommen ud af facon. Til
at begynde med havde jeg undervurderet,
hvor langt op sådan nogle killinger kunne
komme, og der røg en glasfigur og en
tekop på den konto.
Endelig yndede de også at løbe rundt
midt om natten og have drabelige
slagsmål, nogle gange i min seng. Så helt
nemt var det ikke, selvom det rigeligt var
alt besværet værd at have dem.
Nu var jeg jo imidlertid ikke den eneste
hovedperson i killingernes tilværelse, for
de skulle også møde mine katte, Kate og
Godzilla, og blive præget af dem. Jeg tog
ingen chancer. De første to dage fik de
slet ikke lov til at se hinanden. Derefter
satte jeg døren på klem – med et meget
lavteknisk system bestående af en stor
tændstikæske og en lang snor – så kattene
og killingerne kunne se og lugte hinanden,
men ikke komme ind til hinanden.
Jeg havde det arrangement oppe i yderligere
to dage, inden jeg lukkede Godzilla
ind til killingerne. Det var ham, jeg havde
de største forhåbninger til, for selvom
han er en hankat, er han meget forsigtig
og fredelig. Lidt for forsigtig og fredelig,
viste det sig, for ved synet af Satsuki, drejede
det store skrummel om på hælene og
skyndte sig ud af rummet. Hans blik, da
jeg gik ud til ham, sagde meget tydeligt:
”Hvad er det der, og hvorfor har du bragt
det ind i mit hjem!?”
I de følgende dage var han både nysgerrig
og bange for killingerne. Han nærmede
sig dem flere gange, hvor modet så svigtede,
og han stak af igen. Men hvis han
var lunken over for dem, var killingerne
det til gengæld ikke over for ham. Når
han kom ind på værelset, kom de hen for
at hilse på ham, og sådan en lille flok, der
kom imod ham, fik ham til at stikke af
igen. Efterhånden opdagede han dog, at
de ikke var farlige og begyndte endda at
vaske dem.
Han syntes også, de var sjove at lege
med, hvilket kunne være skræmmende
at overvære. Det var som at se en bryggerhest
lege med små børn, og en gang
så jeg ham daske til en killing, så den
trillede hen af gulvet. Den kom dog ikke
noget til, og killingerne elskede ham ikke
mindre af den grund.
Hver nat, når han kom ind og lagde sig,
begyndte de at stimle sammen om ham,
putte sig ind til ham, kravle rundt på
ham og ikke mindst at forsøge at få mælk
fra ham. Det sidste med en stædighed,
jeg kun kunne tage mig til hovedet over.
Alle killingerne, fra den mindste til den
største, lukkede øjnene, kørte snuderne
rundt på hans mave og æltede med
poterne. Godzilla fandt sig i det i lidt tid
hver gang, hvorefter han gik, efterladende
en række skuffede killinger.
Min anden kat, Kate, var aldeles uimponeret
over de små kræ. De første uger
hvæsede hun af dem, hver gang hun så
dem, hvilket de dog ikke tog sig særligt
af. Faktisk kunne det være ret komisk at
se hende hvæse af fuld kraft ind i ansigtet
på en killing, der bare så lidt betuttet ud.
Efter de første uger holdt hun op med
at hvæse af dem. På det tidspunkt havde
hun sat sig i respekt hos de små, og de
vidste, at de skulle holde sig fra hende.
Derefter nøjedes hun med at ignorere
dem og med at stjæle deres mad, som
hun tydeligvis syntes smagte meget mere
spændende end sin egen. Killingerne syntes
i øvrigt det samme om de stores mad.
Alting blev meget nemmere, da jeg
kunne lukke killingerne og de store katte
sammen og kunne have killingerne gåen-
de i resten af lejligheden hele tiden. Det
var nu, de for alvor blev socialiserede ved,
at de mødte min sambo og blev introduceret
til lydene, lugtene og rutinerne i et
hjem. Det hjalp også på mit søvnmønster,
at døren til stuen kunne stå åben om
natten, og at i hvert fald nogle af deres
drabelige kampe blev henlagt dertil.
Torsdag den 11. oktober blev de leveret
tilbage til Kattens Værn. De var sunde,
livlige og ikke mindst kælne katte, som
det ikke skulle være svært at finde gode,
kærlige hjem til. Det har været en stor
oplevelse for mig og Godzilla at tage os af
de små dyr og være med til at præge dem.
Selvom der er nogle praktiske ting, jeg
ville have gjort anderledes, hvis jeg kunne
gøre det om – for eksempel at stille alle
nipstingene i en kasse i kælderen – har
jeg ikke et eneste øjeblik fortrudt, at jeg
gjorde det, jeg er klar til at gøre det igen,
og jeg vil også anbefale det til andre.
Man skal gøre sig klart, at det er et stort
ansvar. Godzilla var selv ikke ordentligt
socialiseret, da jeg fik ham, så jeg ved,
hvor meget tid og tålmodighed det kræver
at rette op på en kat, der ikke har fået
den bedste begyndelse på livet. Derfor
skal det gøres rigtigt fra starten. Killingerne
har brug for, at man er hjemme hos
dem, så de kan vænne sig til én. Man skal
sætte tid af til at kæle med dem, især hvis
der er en, der er lidt tilbageholdende og
ikke kommer af sig selv. Endelig skal man
gøre sig klart, at man ikke kan helgardere
sig mod rod og væltede potteplanter, så
det skal man kunne tolerere.
Men belønningen er, at man ser killingerne
vokse fra sky dyr, der gemmer sig i
en krog, til kælne og tillidsfulde væsner,
der er klar til at få deres eget hjem og
en familie, der vil elske dem, som de
fortjener.
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
21

til Brøndby
Første dag i de nye lokaler, og administrationen
flytter på plads i lyntempo.
Allerede dagen efter er telefonlinjerne
åbne igen.
fra frederiksberg
22 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
Flytningen er i fuld gang, og der
bliver vendt ideer og logistik til
den store guldmedalje.
Foto: Anja Larsen.
Sandager 11, 2605 Brøndby
er Kattens Værns nye
adresse. En stor flytteproces
er i gang.
Tekst og foto: Maria Skov
Da bygningerne på Frederiksberg blev
solgt i efteråret sidste år, satte det gang i
en større efterforskning. Der skulle findes
nye lokaler, der kunne indeholde både
administration, internat, genudsætning
og katteklinik.
Den slags steder hænger ikke på træerne i
omegnen af København, og det er formidabelt,
at det er lykkedes at finde et lækkert
og rummeligt sted i Brøndby, som har
masser af gode muligheder for at give både
katte og personale nogle gode rammer.
Sandager 11 er den nye adresse, som administrationen
allerede rykkede ind på i
december måned, lige før jul. I øjeblikket
er der er større planlægnins- og ombygningsarbejde
i gang, så der er klar til at
internatet, Katteklinikken og alle kattene
skal rykke ind i maj måned.
Vi glæder os til i løbet af forsommeren at
byde jer alle sammen indenfor til Åbent
Hus. Vi håber, I bliver lige så begejstrede
for de nye lokaler som os.
I begyndelsen af december sidste år var en
stor håndfuld af Kattens Værns medarbejdere
ude og se de nye lokaler for første gang.

Kattens Værn arbejder for, at alle katte får et godt liv, både de tamme
og de vildtlevende katte. Vi er den eneste forening, der nationalt
koordineret tager sig af vildtlevende, herreløse katte.
Arbejdet er ressourcekrævende, og vi har brug for din støtte til at kunne
opretholde det landsdækkende sikkerhedsnet, som vores katteinspektører
i dag udgør for kattene. De sikrer, at alle
katte i hele landet kan få den hjælp, de har
behov for.
Ved at støtte Kattens Værn er du med til at
hjælpe os i vores arbejde med kattene. Du
er med til at sørge for foder til herreløse katte,
øremærkning, neutralisering og genudsætning af
vildtlevende katte.
Du kan støtte vores arbejde på flere måder:
Medlem
Du kan blive medlem af Kattens Værn ved at sende
os tilmeldingsblanketten nederst på siden.
Som nyt medlem skal du selvfølgelig ikke udfylde
medlemsnummer.
Når du indsender blanketten, bliver du tilmeldt betalingsservice
(Nets), som sikrer, at betalingen sker automatisk. Det vil sige, at
du fremover ikke behøver at bekymre dig om betaling af det årlige
girokort, men at du bare kan nyde dit medlemskab og medlemsbladet.
Du kan også besøge vores hjemmeside kattens-vaern.dk, hvor du let
kan udfylde en online blanket.
Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. andet beløb:
Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder:
Kontingent (240 kr. pr. år): Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til skat.
jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec.
Startmåned: År:
støt
kattene
vi har brug for din hjælp!
Navn: Adresse:
Postnr.: By: CPR-nr. cpr-nr skal udfyldes!
Pengeinstitut: Reg. nr.: Kontonr.:
Medlemsnummer*): . Dato og underskrift:
*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk
Regelmæssigt bidrag
Hvis du ønsker at støtte vores arbejde fast en eller flere gange om året,
kan du udfylde blanketten nedenfor med beløb og hvor ofte, du ønsker
at bidrage. Du kan desuden afkrydse, om vi må videregive dit cpr-nummer
til SKAT. Det kan du gøre, hvis du ønsker, at bidraget automatisk
bliver registreret som fradragsberettiget på selvangivelsen.
Testamente
Du har også mulighed for at betænke Kattens Værn i dit
testamente. Hele det testamenterede beløb går
ubeskåret til Kattens Værn og vores arbejde. Foreningen
er godkendt efter Ligningslovens §8A og
betaler derfor ikke afgift til staten.
Du kan gratis oprette testamente hos
vores advokat: Jytte Holm-Larsen, ADVODAN
Havnegade 29, 1058 København K
Email: jyhl@advodan.dk, Tlf. 88 33 05 10
Fradragsregler 2012
Kattens Værn er fritaget for at betale bo- og gaveafgift. Det betyder,
at du fra 1. januar 2012 får fuldt skattefradrag for de beløb, du donerer
til foreningen. Tidligere var de første 500 kr. ikke fradragsberet-
tigede, men nu er hele beløbet op til 14.500 kr. pr år fradragsberettiget.
Blanketten skal sendes til os i en lukket kuvert:
Kattens Værn, Sandager 11, 2605 Brøndby
Tak for din hjælp

BOg
KaT
aLO
GET
turen går til katteland
Kunstmuseet Eremitagen, der er en del af
Vinterpaladset i Skt. Petersborg, rummer en
speciel kattehistorie, der er beskrevet i The
Hermitage Cats. Eremitagen havde en hundreder
af år lang tradition for at holde katte,
der skulle holde skadedyr nede og dermed
beskytte de russiske zarers kunstsamlinger.
I løbet af nazisternes 900-dage lange belejring
af Skt. Petersborg under Anden Verdenskrig
døde ikke blot mange af byens indbyggere af
sult, også alle dyrene sultede ihjel eller blev
spist. Museet (og andre af byens museer)
måtte herefter investere i lodne musefangere
24 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
bogKaTaloget:
Anmeldelser af litteratur om katte
Bøger fra seværdigheder, der rummer kattekunst,
kan give oplevelser i sig selv, men også rejseinspiration.
Skt. Petersborg, Amsterdam, London og resten af
England er oplagte mål.
Nikolai Gol & Maria Haltunen: The Hermitage Cats. St. Petersburg: Area Publishers, 2007.
Magdalen van Herk: Steinlen – Of Cats and Men. amsterdam: KattenKabinet, 1995.
Fransje van Gool: De Kat in de reclame. Katten met een boodchap. amsterdam: KattenKabinet, 1994.
Juliet Clutton-Brock: The British Museum Book of Cats. London: The British Museum Press, 1994.
Neal Spencer: The gayer-anderson Cat. London: The British Museum Press, 2007.
Delia Pemberton: Cats. London: The British Museum Press, 2006.
Richard Surman: Country House Cats. London: Collins, 2008.
fra Sibirien, der hver især kostede en arbejders
månedsløn. Med tiden har Eremitage-kattene
fået forbedrede forhold med dyrlægetilsyn,
opvarmede rum til ældre katte – og mindre
arbejde i takt med indførelsen af ny teknologi.
The Hermitage Cats skildrer denne historie og
viser derudover museets mange kunstværker
med katte. Bogen er med værkerne i sig selv
en storslået oplevelse men også en inspiration
til at besøge Vinterpaladset. Hvert år i marts
afholdes en kattens dag på museet. Marts er
ikke Skt. Petersborgs bedste måned, da der
er både koldt og megen sjap, men senere på
foråret kan man til gengæld glæde sig over den
enestående kunstsamling i en smuk by med
mange andre seværdigheder. Skt. Petersborg
ligger kun knap to timers flyvning fra København
og er let at gå rundt i.
KattenKabinet, der ligger midt i Amsterdam,
er et egentligt kattemuseum, hvor der udstilles
forskellige slags kattekunst, og hvor der går
levende katte rundt i lokalerne. Der sælges
også kattebøger som Steinlen – Of Cats and
Men. Ejeren af KattenKabinet har haft en
langvarig interesse for kunsteren Théophile-
Alexandre Steinlen, der i sit kunstnerhjem
på Montmartre i Paris malede katte – blandt
andet kendte katteplakater som la Tournee
du Chat Noir avec Rudolphe Salis, og gav sin
kunst et revolutionært anstrøg. En anden bog
fra KattenKabinet er De Kat in de reclame,
der med billeder viser alle de meget forskellige
roller, katte har haft i reklamer – fra de mere
indlysende for sæbe, vaskemaskiner og mælk
til mere overraskende for Dubonnet, cognac
og parfume.
Amsterdam er i det hele taget et velvalgt
rejsemål for katteelskere, da det vrimler med
katte i gaderne og langs kanalerne, og da selv
cafébordene tit er pyntet med kattegræs i
urtepotter.
I London er der mængder af katte-relateret
kunst på British Museum: Mumificerede

egyptiske katte, malerier, fotos og skulpturer.
Blandt museets udgivelser er tre fremragende
kattebøger.
The British Museum Book of Cats, er lavet i
samarbejde med Londons naturhistoriske museum.
Bogen rummer gengivelser af værker,
nutidige fotografier og faktuelle oplysninger.
Disse spænder fra, hvordan katten blev tamdyr
til, hvordan en kat ofte lander på poterne,
og hvorfor nogle kattefarver klarer sig bedre i
nogle miljøer end andre – for eksempel er der
færre røde katte i byerne. Der trækkes både
Hvor mange dyr ser du?
De farligste dyr kan være svære at
få øje på. Mange katte og hunde
kan have sine egne husdyr i form
af parasitter som både irriterer og
spreder sygdomme. Vidste du at
flåten er verdens næstværste
smittespreder og at lopper er en af
de hyppigste årsager til allergi hos
både hunde og katte? Der er god
grund til at beskytte dem!
i Danmark: Merial Norden A/S.
Dråber der stopper flåter, lus og lopper.
på forskning og på kunstens evne til at
videreformidle særtræk ved katte.
The Gayer-Anderson Cat, er en lille fin
bog om et af museets mest sete kunstværker:
Den egyptiske kat med guldsmykker
i øren og næse. Bogen fortæller historien
om, hvordan bronze-skulpturen blev
fundet, og sætter den i religiøs, historisk
og kunstnerisk sammenhæng.
Cats fortæller om forholdet mellem mennesket
og katten med udgangspunkt i
museets værker. Gengivelserne af kunsten
er ledsaget af uddrag af litteratur, der
beskriver katte, blandt andet af Kipling,
Shakespeare og Lewis Carrol.
Udover British Museums samlinger byder
London også hvert år i september på en udstilling
af værker fra nutidige kattekunstnere.
Programmet kan findes på internettet under
SOFA, the Society of Feline Artists.
England er en stor kattenation. Man kan nyde
synet af katte på trappestenene foran rækkehusene,
i haverne og på de mange friarealer,
hvor kattene ligger som levende kunstværker.
Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter.
Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber,
fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren.
Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus
hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye
angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder.
Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt)
samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til
8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger
hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem
forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes
til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til
hunde under 8 uger og/eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere
yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må
ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da
dette kan medføre overdosering. Da der ikke foreligger data herom, anbefales
det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne. Administrationsmåde:
til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra
2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg;
1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette
à 0,5 ml. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder.
Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger,
der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet
(hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes
er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans,
depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer
fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet,
kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens
udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler:
badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om
ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes
virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vdr. mulighed for toksicitet af
præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede
moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden
efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil
behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå
at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet
kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med
kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med
produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske
med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6 pipetter:
0,5 ml. Udl. V. Januar 2013. Indehaver af markedsføringstilladelsen
FL/DK/123/02.13 RELEVANS.NET
Richard Surman har skrevet en række bøger
om katte i klostre, katedraler, kirker og herresæder
i forskellige dele af England, med fokus
på de enkelte kattes historie og deres spektakulære
og historiske tilholdssteder. Country
House Cats beskriver i tekst og billeder katte,
der alle er formidlet fra internater, og de
herresæder, som de hersker over. En æstetisk
og hyggelig bog, der også giver inspiration til
at komme uden for London og rundt i andre
dele af England.
Af Birthe Hansen
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
25

♥Du er alligevel min (s)kat
”Du er alligevel min (s)kat”, er en klumme hvor vi – og gerne læserne – kan bidrage
med små historier, der anskuer katten fra en anden side end almindeligvis.
SoM REGEl
er De gODe Venner
Af Lise Thorsen
Som regel er de gode venner, de to katte
i huset. For ganske vist er katte individualister,
der lever i deres egne cirkler,
i deres egen verden - fyldt med alt det
katte lægger mærke til. Alt det katte synes
er meget vigtigt. En fugl, der pludselig
flyver op. En hveps, der summer. En
gren, der bevæger sig. Duften af en anden
kat, der lige er gået forbi. Lyden af en bil
i det fjerne. For slet ikke at tale om lyden
af en dåseåbner…
Men det sker, at der bor flere katte under
samme tag. Og så bliver de jo nødt til at
forholde sig til hinanden – bare en gang
imellem.
Jeg har kendt katte, der levede sammen år
ud og år ind som hund og kat. Som var
26 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
i stand til at komme op og toppes over
hvad som helst. Katte som – måske – på
en god dag lige akkurat kunne tvinge sig
selv til at acceptere den anden kats tilstedeværelse.
Nødtvungent. Ikke ved at være
sød ved makkeren, men ved simpelthen
at ignorere den.
Men sådan er det ikke med husets to
katte. Måske er det fordi, de er brødre, og
i øvrigt var de eneste to killinger i kuldet.
Måske er det fordi, de er så forskellige, og
rangordenen derfor er slået helt fast en
gang for alle. Pelle bestemmer. Det gør
Thorbjørn ikke.
Under alle omstændigheder: De er meget
glade for hinanden. Ikke at de ikke lever
hver deres liv, som katte nu gør det, det
meste af dagen. Men før eller siden savner
de hinandens selskab. Så lægger de sig
tæt sammen. Slikker hinanden lidt bag
ørene. Ligger pote i pote og blunder med
en tilfreds spinden.
Sådan kan der gå flere timer, indtil en af
dem får nok af al den broderkærlighed.
Strækker sig og gaber, hopper ned fra
sofaen og går en tur ud. Alene.
Det sker også, at de bliver uvenner. Ingen
ved rigtig hvorfor. For der er egentlig ikke
så meget at slås om. Der er mad nok, og
kæl nok til dem begge. Men måske har
de noget søskende-noget kørende, som
menneskebørn har. Sådan noget ”du må
ikke komme ind over den her streg”-agtigt.
Ingen ved rigtigt, hvad der egentlig
foregår, når de en sjælden gang ryger i
(pels)totterne på hinanden. Men det går
altid over. Og så er de igen hinandens
allerbedste venner.

Lokalafdelinger
Internater
1. Kattens Værn Frederiksberg
Internatsleder Tine Fosdal
Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg,
telefon 38 88 12 00,
telefontid mandag til torsdag 10–13.
Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13-18,
første lørdag i måneden kl. 13-16.
E-mail: frederiksberg@kattens-vaern.dk
2. Kattens Værn aalborg
Internatsleder Christian R. Poulsen
Struervej 80, 9220 Aalborg Ø
Telefon: 98 15 12 88
Åben for formidling: fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 12-15,
eller efter aftale.
E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk
3. Slagelse Dyrehospital a/S
Internatsleder Bettina Petersen
Rugvænget 12, 4200 Slagelse
www.slagelsedyrehospital.dk
Telefon: 58 50 51 44
Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15.
Åben for formidling: onsdag kl. 15.30-17.30.
Lørdage i lige uger kl. 12-15.
E-mail: kvslagelse@gmail.com
5
8
2
4
7
6
3
Samarbejdspartnere
4. Vorup Dyrehospital
Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV
www.vorupdyrehospital.dk
Telefon: 29 90 80 90,
Telefontid mandag til fredag 9-13
5. herning Dyrehospital
Hedelandsvej 27, 7400 Herning.
www.herningdyrehospital.dk
Telefon: 97 12 77 20
Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11-12.
6. Svendborg Dyrehospital
Ryttervænget 6, 5700 Svendborg
Telefon: 63 21 61 66
Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag.
Formidling: Torsdag 15-17, Lørdag 10-12.
E-mail: info@svendborgdyrehospital.dk
7. MinVenKatten
Internatsleder Sonja A. Nielsen
Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S.
Telefon: 65 95 71 75
www.minvenkatten.dk
8. Sønderborg og Omegns Kattelaug
Formand: Solvejg Johanning
Damgade 92 A, 6400 Sønderborg
www.kattelaug.dk
Telefon: 74 42 13 10
1
KattenS Værn
Butik
www.kattens-vaern-butik.dk
Telefon: 38 88 12 00
Telefontid man. til fre. kl. 10-14
Kattens Værns bestyrelse
• Mogens Wilbert, formand
• Birthe Hansen
• Ib Rasmussen
• Helle Christiansen
• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge
• Bent Hermann
• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge
Suppleant
• Karen-Margrethe Bloch
Kattens Værns administration
Administrationschef Tina Johansen
E-mail: tj@kattens-vaern.dk
Kattens Værn:
• Driver internater
• Har formidling af katte fra vores
internater
• Støtter genudsætning af
vildtlevende herreløse katte via en
katteinspektør
• Er medlem af foreningen Det Danske
Katteregister
• Giver professionel rådgivning om katte
Gavebeløb og medlemskab
Kattens Værn er godkendt til gave- og boafgiftsfritagelse.
Det skattefradragsberettigede
bidrag er for 2012 14.500 kr. årligt.
OBS: Du kan finde flere oplysninger på
www.skat.dk.
Det koster 300 kr. at være medlem af
Kattens Værn. Ved betaling over Betalingsservice
240 kr.
Gaver og kontingenter kan indbetales på
giro 1 02 98 00, med Dankort på foreningens
hjemmeside www.kattens-vaern.dk
eller du kan få tilsendt et girokort ved at
henvende dig til Kattens Værns sekretariat.
Du kan også tilmelde dig Betalingsservice
via kuponen på side 23.
Husk altid at skrive navn, adresse samt
om der er tale om et gavebeløb eller et
kontingent på din indbetaling.
Kattens Værn er medlem af
Dyrenes Dags Komité og
Dyreværnsorganisationernes
Samarbejdsorganisation kaldet DOSO
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
27

Al henvendelse til: Kattens Værn, kv@kattens-vaern.dk Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200
Kattens Værns sekretariat
Åbent mandag til fredag Klokken 10 – 15
Sekretariatets adresse:
Sandager 11, 2605 Brøndby
Telefon: 38 88 12 00
Telefontid mandag til torsdag 10 – 15
Telefontid fredag 10-14
Dog lukket mellem 12 – 12.30
e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk
Udgiveradresseret
Maskinel Magasinpost
ID: 42244

Kattens Værns sekretariat
Åbent mandag til fredag Klokken 10 – 15
Sekretariatets adresse:
Sandager 11, 2605 Brøndby
Telefon: 38 88 12 00
Telefontid mandag til torsdag 10 – 15
Telefontid fredag 10-14
Dog lukket mellem 12 – 12.30
e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk