DEN GLOBALE MARKEDSPLADS - Fonden for Entreprenørskab

ELEVHÆFTE
DEN GLOBALE
MARKEDSPLADS
ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 7.-8. KLASSE

Copyright ©
Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af dette materiale eller
dele af det er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
DEN GLOBALE MARKEDSPLADS - for 7.-8. klasse
Forlag
Fonden for Entreprenørskab
Young Enterprise
Ejlskovsgade 3D
DK - 5000 Odense C
Tlf: 6545 2461
Email: gsk@ffe-ye.dk
www.ffe-ye.dk
2

Elevhæfte
Indholdsfortegnelse
Introduktion ........................................................................................ 4
Den globale markedsplads ................................................................ 5
Hvad importerer vi i Danmark? ......................................................... 6
Aktivitet 1: Varejagt ............................................................................ 6
Fremskridt, teknologi og globalisering ............................................. 8
Aktivitet 2: Den gode idé .................................................................... 9
Interview: Tro på konceptet ............................................................... 10
Aktivitet 3: Produkter til hele verden ............................................... 11
Lille ordbog om handelsbarrierer .................................................... 13
Handel og politik ................................................................................ 15
At handle eller ikke handle ............................................................... 15
Aktivitet 4: Du er dommeren ............................................................ 16
Fælles regler på den globale markedsplads .................................... 17
Kulturelle traditioner er med i spillet ............................................... 18
Aktivitet 5: Skal vi handle? ................................................................ 19
Aktivitet 6: Teknologi og international handel ................................... 24
En verden af penge ............................................................................ 24
Aktivitet 7: Emma og Michaels Ung mode-butik ............................... 27
Interview: Branche uden landegrænser .......................................... 28
Ordbog over handelsudtryk ............................................................... 30
3

Introduktion
Vi ser amerikanske film, køber italienske sko,
spiser australsk lammekød, hører engelsk
musik, søger oplysninger på det verdensomspændende
internet osv. Dét er en del af
globaliseringen.
Men hvad er globalisering?
Ordet bruges i mange sammenhænge:
fx handel og økonomi, kultur, miljø, information,
teknologi og viden. Den vigtigste betydning
af ordet er, at verden er på vej til at
blive én stor markedsplads, hvor alle lande
handler med hinanden.
Verden er blevet mindre – plejer man at sige
i forbindelse med globaliseringen. Afstand
er ikke længere et problem, når man skal udveksle varer eller information. Og
der går sjældent en dag, uden at ting fra andre lande indgår i vores liv. Hvor er
din shampo fx fremstillet? Hvornår drak du sidst en cola? Og hvad med din mobiltelefon
– hvor kommer den fra?
Den voksende globalisering hænger sammen med, at det hele tiden bliver lettere
at fragte ting og mennesker over store afstande. Og at vi kan kommunikere med
hinanden hurtigt og på tværs af landegrænser. Det har betydet meget for den
globale handel.
Microsoft sælger styresystemer til computere til hele verden. Et dansk firma,
der producerer mærkater til tøj, får produceret mærkaterne i Kina, når designerne
i Europa har bestemt, hvordan de skal se ud. Lego sælger sine berømte
klodser til lande over hele kloden. Pludselig er verden en global markedsplads.
Det giver den enkelte virksomhed et meget større marked at sælge sine varer
på. Aldrig har man kunnet sælge så mange varer til så mange mennesker. Det
gælder for alle, lige fra det store, internationale firma til den lille iværksætter.
Men der bliver også mange flere konkurrenter at skulle hamle op med! Så der er
både muligheder og problemer i globaliseringen.
4

Den globale Markedsplads
1. Det er efterhånden sjældent, at et dansk
produkt fremstilles af rent danske råvarer, af
danske arbejdere alene, og at det kun bliver
solgt i Danmark. Og denne udvikling fortsætter.
Vi sælger og køber på tværs af landegrænser
i et stadig voksende omfang.
2. Derfor er det en god ide for en virksomhed
at tænke det globale marked ind i planerne –
uanset, om det er en iværksættervirksomhed
eller en virksomhed, der allerede eksisterer,
og hvor intraprenører udvikler nye produkter
og afsøger nye markedsområder.
Iværksætter:
Intraprenør:
Et hurtigt tjek
Forklar disse begreber
med dine egne ord:
5

Hvad importerer vi i Danmark?
Her er en liste over de mest almindelige varer, der
importeres i Danmark. Rækkefølgen er tilfældig.
Fisk
Tropefrugter
Petroleum
Træ
Tøj og tekstiler
Parfume
Jern- og stålprodukter
Hårde hvidevarer
(frysere, køleskabe
osv.)
Computere og
computerdele
Biler og andre
motorkøretøjer
Aktivitet 1: Varejagt
Vin
Kul
Plastikprodukter
Papir
Fodtøj
Legetøj
Maskindele
Datamaskiner
Fjernsyn og video-/
dvd-afspillere
Møbler
Gå på jagt efter importerede varer derhjemme eller i en butik.
Find ting, der er importeret fra andre lande.
Skriv tingene og landene op på denne liste:
Importerede ting Land
6

Tag evt. billeder af tingene og brug dem til at lave en fremstilling af, hvordan
handel med andre lande påvirker din dagligdag. Det kan fx være en brochure, en
planche eller en powerpoint-præsentation.
Lav også en liste over de vigtigste varer, Danmark eksporterer til andre lande.
I kan fx finde oplysninger på nettet (fx på Udenrigsministeriets hjemmeside, www.
um.dk), i geografibøger eller i opslagsværker.
Import:
Et hurtigt tjek
Forklar disse begreber med dine egne ord:
7

Eksport:
Fremskridt, teknologi og globalisering
Teknologien har betydet meget for, at virksomheder
i dag kan handle med lande fra hele kloden.
Diskuter i klassen, hvad teknologien har betydet for,
hvor hurtigt vi kan producere, transportere og kommunikere
i dag.
Giv et eller flere eksempler på, hvad de teknologiske
forbedringer har betydet for industrien og
globaliseringen.
8

Aktivitet 2: Den gode idé
Uden en god idé kommer man ikke langt som iværksætter eller virksomhedsejer.
Men hvordan får man en idé til et helt nyt produkt? Vær forberedt: Det er ikke let!
Ofte er det en fordel, at man kender en branche godt, før man selv kaster sig ud i den. Det
er fx svært at starte et bageri, hvis man ikke ved noget om, hvilket brød folk køber, hvorfor
og hvornår. Hvad er hot, og hvad er not i branchen? Hvor bevæger trenden sig hen, og
hvad er der brug for? Man skal med andre ord vide, hvilke forhold man skal have med i sin
planlægning, når man arbejder inden for et bestemt fagområde eller en bestemt branche.
Fx hvad kunderne vil have, hvilke produkter der findes i forvejen, tekniske muligheder osv.
Derfor opstår mange nye produkter eller serviceydelser ikke hos splinternye og opfindsomme
erhvervsdrivende, men i virksomheder, der allerede eksisterer. Her udvikler medarbejdere
nye produkter ud fra deres store viden om branchen. Sådanne medarbejdere
kaldes for intraprenører.
Så hvis man går og drømmer om at få en god ide at starte en virksomhed op på, er det
overordnede råd, at det er en god ide, at man ved noget om emnet. Eksempelvis skal man
nok ikke begynde at designe skateboards, hvis det nærmeste man kommer på at skate er
den morgenlige cykeltur i skole.
En metode til at give den gode ide lejlighed til at dukke op kan være løbende at lægge
mærke til de små ting i hverdagen, man selv kunne forestille sig anderledes. Kan
opvaskebørsten fx forbedres, eller kan man finde på en ny slags frysepose? Det er nemlig
ofte her, man kan hente nogle gode ideer.
Få ideen!
Det er de færreste idéer, der opstår på Georg Gearløs-agtig vis med en pære, der pludselig
lyser op med et indfald om et genialt produkt. De fleste idéer opstår derimod ud fra et
målrettet arbejde med at udvikle et nyt produkt inden for et område, man ved noget om.
I skal nu arbejde med at finde en idé, som kan være udgangspunktet for at starte en virksomhed.
Gå to til fire personer sammen for at hjælpe hinanden i processen med at få idéer. Vælg
selv, om I efter idéfasen vil arbejde videre sammen om den idé, I finder, eller om I vil forsætte
arbejdet hver for sig.
Lav hver især et mindmap over
produkter, I kunne forestille jer
at arbejde med. Det kan være
produkter, I selv ofte bruger, produkter
I finder interessante, eller
produkter I på den ene eller den
anden måde ser en fremtid i.
Vælg de to eller tre bedste idéer
ud.
9

Nævn de produkter, I har valgt, for hinanden og kommentér hinandens ideer. Hvad tænker
de andre om de produkter, der bliver nævnt? Ser de en mulighed, eller er der ting,
der får dem til helt at afvise idéen?
Husk at argumentere for jeres synspunkter om, hvorfor et produkt har muligheder i sig
eller ej. Og husk, at det, der umiddelbart virker som en håbløs idé på dig, kan vise sig at
være genial. Så spørg ind til, hvad den anden har tænkt sig med produktet.
Diskuter mulighederne ved de enkelte produkter. Stemningen i diskussionen skal være
åben og positiv. Der skal være plads til at komme med indskydelser og idéer – også dem,
der ikke er tænkt helt i gennem. Det er i sådan et forum, gode ideer opstår.
Når I sidder med en liste over idéer, som er diskuteret igennem, skal der sorteres fra.
Her får I brug for jeres kritiske sans, for nu skal I vælge de urealistiske og tynde idéer fra.
Se fx efter disse ting:
• er der behov for produktet eller serviceydelsen?
• findes der allerede et produkt, der minder om det, på markedet?
• hvordan adskiller produktet sig fra produkter, der minder om det – hvad skal få kunderne
til at købe lige netop jeres produkt?
• er der et marked for produktet – hvem vil købe det?
• hvem er kunderne/målgruppen?
Den liste over ideer til produkter, som I ender med at have, skal I bruge til at arbejde
videre med. Vælg enten i fællesskab eller hver for sig det produkt, som I/du vil bruge som
grundlag for jeres/din egen virksomhed.
Arbejd videre med idéen, til der er udviklet en samlet plan, et koncept, for det produkt,
der skal sælges.
10

Interview:
Tro på konceptet
Thomas er 31 år. I samarbejde med et firma, der laver emballage,
har han startet virksomheden Mindtag. Mindtag producerer mærka-
ter til modetøj for typisk ret store og mellemstore tøjfirmaer.
Produktionen ligger i Kina, og Mindtag bruger freelance designere
fra Danmark og andre europæiske lande. Thomas havde i mange år
arbejdet inden for tekstilbranchen, og han havde haft flere ledende
stillinger, da han valgte at satse og starte sin egen virksomhed.
Fra fast job til iværksætter
- Hvordan går man fra at være salgschef i en tekstilvirksomhed til at være ejer af en virksomhed,
som laver mærkater?
- Jamen havde du spurgt for fem år siden, om jeg ville sidde her i dag, ville jeg også have
rystet på hovedet!, griner Thomas. Jeg havde jo min gode løn som indkøbs- og salgschef.
Men efterhånden kunne jeg se, at flere og flere tøjvirksomheder mindede om hinanden.
Det gav mig ideen til, at netop sådan noget som mærkater kunne være en værdifuld
branding for et firma. Jeg havde en tro på konceptet, og har man det, skal man springe ud
i det.
På forkant med udviklingen
- Hvad er det så for et koncept, der danner Mindtags værdier?
- Vi er en moderne virksomhed, der ønsker at være på forkant med udviklingen. Det kan
vi bl.a. være, fordi vi har en del freelancedesignere fra forskellige lande tilknyttet. De er
også med til at udvikle lamper, møbler og alverdens andre ting i andre virksomheder.
Når de så arbejder for os på et projekt, har de jo en masse viden og tanker om tendenser
inden for internationalt design, fordi de ikke kun arbejder inden for et enkelt område.
Markedet opspores
- For at sikre, at markedet var der, og for at undersøge, hvilke lande vi skulle satse på,
lavede vi en markedsundersøgelse. Vi henvendte os til branche-organisationer og mulige
kunder og fulgte så resultatet af denne undersøgelse. Desuden ved jeg fra mine mange år
i branchen, hvilke virksomheder der bevæger sig, og dem har vi selvfølgelig taget kontakt
til.
Danske arbejdspladser – etik og fornuft
Når man skal placere sin virksomheds produktion, skal der tages hensyn til forskellige
ting. Først og fremmest kan man gå efter et sted, hvor det er billigst, så virksomhedens
udgifter kan være så små som muligt. Men der er også andre ting, man kan tænke over.
Hvis man fx rykker produktionen til Thailand, hvor lønningerne er lave, kan man risikere,
at det går ud over danske arbejdspladser.
Til det siger Thomas:
11

- Vi har valgt at placere vores produktion i Kina. Det har vi gjort af flere grunde. For det
første arbejder de mange gange tolv timer om dagen seks dage i ugen. Desuden har de
ofte de nyeste maskiner. De er utroligt pligtopfyldende og ærekære, og det betyder, at
man kan stole på dem. Varen bliver fx altid leveret til tiden. Og så er det billigt.
En kinesisk arbejder ligger med en månedsløn på typisk 250 kroner om måneden. Og for
at undgå at gøre noget, der er moralsk forkert, sørger vi for at give nogle lønninger, der
efter kinesiske forhold er gode. Man kan også tænke på, at der er mellem 250 og 300 millioner
arbejdsløse i Kina (Kina har 3 mia. indbyggere, red.), så det er jo vigtigt at give dem
smør på brødet.
Desuden giver det os en kæmpe fordel i forhold til vores konkurrenter, der ofte holder
deres produktion i Europa. Vi kan simpelt hen gøre det billigere. Når det så er sagt, er det
vigtigste for os, at vi tiltrækker kunder pga. vores service, design og kvalitet. Prisen skal
helst ikke betyde for meget.
- Men er det ikke et problem, at I ved at have produktion i Kina, tager arbejdspladser fra
de danske arbejdere?
- Det er selvfølgelig ulykkeligt for de familier, der bliver ramt af, at en fabrik med 800
ansatte rykker produktionen til Sydøstasien. Hvor hårdt det så end lyder, vil jeg dog mene,
at Danmark bliver nødt til at indse, at vi ganske enkelt ikke kan overleve som produk-
tionsland. Det er vores lønninger alt for høje til. Vi skal derimod fokusere på sådan noget
som nytænkning, design og software, hvor Danmark er rigtig godt med.
Spring ud i det
- Hvad giver det dig at være iværksætter?
- Man har en ekstra motivation, fordi det er ens eget. Det er utroligt sjovt at få lov til at
gøre det, man tror på. Og friheden er helt sikkert også vigtig – selvom man nok ikke kommer
til at holde ferie i et pænt stykke tid.
Aktivitet 3: Produkter til hele verden
Gå sammen i en gruppe på mellem to og fire.
Forestil jer, at I er entreprenører i en virksomhed, der har besluttet sig for at eksportere
sit produkt til et andet land. I er nu blevet sat på opgaven at finde ud af, hvordan man kan
tilpasse produktet, så det passer til forholdene i dette land.
Diskuter og kom med forslag til, hvordan produkterne herunder kan tilpasses.
Når I bestemmer, hvilket land I vil tilpasse et produkt til, så lav først en brainstorm ud fra
de kulturelle forskelle eller andre forskelle mellem det land, varen passer til, og det land
den skal eksporteres til. Er der fx elektricitet i alle hjem? Bruger man de samme bogstaver?
Er der fødevarer, man ikke må spise i det ene land?
Beskriv og begrund, hvilke ændringer der skal laves ved produktet. Lav også en tegning,
evt. en model, af to af produkterne i den nye form.
12

Biler
Computere
Fast food
Elektriske produkter –
fjernsyn, hårtørrer osv.
Når I er kommet med forslag til ændringer af produkterne ovenfor, så kom også med
beskrivelser og begrundelser af, hvordan det produkt, I selv har fundet på, evt. skal ændres
for at kunne sælges i andre lande.
13

Lille ordbog om handelsbarrierer
Handel med virksomheder i andre lande er naturligvis ikke lige så let, som når man handler
med danske virksomheder. Der er sprogforskelle, kulturelle forskelle – og en større
geografisk afstand. Og derudover kan landenes regeringer gøre det svært for udenlandske
virksomheder at få varer ind i landet. De ting, regeringerne kan gøre, kaldes samlet
for handelsbarrierer. Som iværksætter eller intraprenør på det globale marked, er det
vigtigt at være opmærksom på, om der er handelsbarrierer, der kan få betydning for det
produkt, man vil eksportere.
Her kan du læse om forskellige handelsbarrierer:
Kvote: når et land fører kontrol med den mængde af et produkt, der kan importeres til
landet. Fx kan et land begrænse importen af biler til en kvote på 150.000 biler om året.
Told: en skat/afgift på varer, der importeres til et land. For eksempel vil en told på 25 %
på importeret mælk gøre den importerede mælk dyrere. Importøren er nemlig nødt til at
sætte prisen op, hvis han stadig skal tjene penge på mælken. På den måde bliver landets
egne mælkeproducenter beskyttet mod konkurrence. Toldafgifter skal fx forhindre, at
andre lande sælger deres varer til alt for lave priser for at komme ind på nye markeder.
14

Statstilskud: økonomisk støtte fra et lands regering til en bestemt branche i landet.
Dermed bliver branchens omkostninger til at producere mindre, og det gør også prisen
på varerne mindre. Fx kan en regering hjælpe en ny branche, som man gerne vil støtte,
med penge. Eller regeringen kan hjælpe en branche til at klare sig i hårde tider. I Danmark
har regeringen i mange år
støttet skibsværftsindustrien, bl.a.
fordi skibsværfterne giver mange
arbejdspladser.
Standard: et præcist krav, der
stopper eller begrænser salget
af et produkt, der ikke lever op
til dette krav. For eksempel kan
biler, der eksporteres til et andet
land, møde strengere standarder
om at skulle begrænse forurening
fra udstødning, end hvis de
blev solgt i det land, hvor de er
fremstillet.
Embargo: et forbud mod handel med et andet land.
Det kan være forbud mod at handle med én vare, eller
embargoen kan gælde for alle varer. For eksempel kan
udbrud af kogalskab i et land føre til, at andre lande ikke
vil importere oksekød fra dette land. Eller hvis et land
ikke overholder de internationale regler for menneskerettigheder,
kan andre lande indføre en embargo, der
betyder, at man stopper for al handel med dette land.
15

Handel og politik
En handelsembargo er et forbud mod at handle med eller investere i bestemte lande.
Med en handelsembargo kan man derfor udelukke et land helt eller delvist fra at handle
med andre lande. Handelsembargoer bliver ofte brugt for at presse et land politisk.
Kendte handelsembargoer og sanktioner:
• Da der blev indført kommunistisk styre på Cuba, reagerede USA med en handelsembargo
mod Cuba. Denne handelsembargo har varet i mere 40 år. USA er meget
imod kommunismen som politisk styreform, fordi den på mange måder er det modsatte
af, hvad USA selv står for. USA kunne derfor ikke acceptere en kommunistisk
stat så tæt ved landets egne kyster. Derfor forbød man al handel med Cuba.
• FN’s (Forenede Nationer) embargo mod Sydafrika under apartheid-styret. Apartheid
var en grov forskelsbehandling mellem sorte og hvide. Med handelsembargoen ville
FN lægge pres på landets regering for at ophæve apartheid.
• FN’s handelsembargo mod Irak, da Irak havde invaderet Kuwait i 1990. Her forsøgte
FN at få Irak til at trække sig ud af Kuwait.
At handle eller ikke handle
Landene på listen her vil gerne beskytte deres industri mod import fra andre lande
gennem en af de fem mulige handelsbarrierer. Udfyld de tomme pladser med navnet på
den handelsbarriere, hvert land bruger til at beskytte sin industri.
Kvote Told Statstilskud Embargo Standard
Land K vil ikke tillade, at der bliver importeret mere end
1.000.000 digitalkameraer.
Land A vil beskytte sin teknologi-industri, så landet har
indført en skat på prisen på importerede fjernsyn.
Land O vil forhindre forurening fra bilers udstødning. Landet
vil derfor ikke importere biler, der forurener mere end
loven tillader.
Land C vil beskatte importerede æbler for at beskytte sine
egne æbleproducenter.
Land N betaler et beløb til landmænd for at gøre det billigere
for dem at producere og sælge korn.
Land Z vil ikke importere fjerkræprodukter fra Asien, fordi
der har været et udbrud af sygdom på kyllingefarme i Asien.
Land T vil ikke importere tun fra lande, der ikke overholder
miljøbestemmelser, der beskytter delfiner mod at blive
fanget i wde net, man fanger tun i.
Land E vil ikke sælge mandler til Land F, fordi den skat,
Land E skal betale til Land F for at eksportere sine mandler
til landet, er for høj.
16

Hvilke handelsbarrierer kunne jeres eget
produkt evt. blive udsat for? Hvorfor?
Aktivitet 4: Du er dommeren
Gå sammen i seks grupper. Hver gruppe får et handelsdilemma-ark af jeres lærer.
På handelsdilemma-arket finder i en beskrivelse af en case, hvor lande har været uenige
omkring handel. En person i gruppen læser casen højt.
Diskuter herefter de spørgsmål, der står nederst på arket. Hvad er den rigtige eller mest
rimelige beslutning? Hvorfor?
Skriv jeres svar på bagsiden af kortet.
Diskuter evt. jeres svar med de andre
grupper, der har haft den samme case.
Er der forskelle på gruppernes svar?
Hvis ja, hvorfor?
Et hurtigt tjek
Forklar disse begreber med dine egne ord.
Skriv også, hvorfor man skal være opmærksom på dem, når man er iværksætter. Hvordan
kan de påvirke, hvordan man eksporterer til eller importerer fra andre lande?
Skriv til sidst en historie om en iværksætter, der bliver bremset i sin handel med andre
lande af en af de nævnte handelsbarrierer. Du kan evt. udforme historien som et fiktivt
interview.
Told:
Standard:
17

Hvad skal I evt. være opmærksomme på omkring jeres eget produkt?
Fælles regler på den globale
markedsplads
Hvert land sætter regler op for, hvordan landets virksomhederne må handle med andre
lande. Men det er også nødvendigt med internationale regler og aftaler, der gælder for
alle lande. Her kommer World Trade Organization (forkortes WTO) ind i billedet.
WTO er en international institution, der beskæftiger sig med regler for handel mellem
nationer. I WTO opstilles der regler for, hvad landene må og ikke må, når de handler på
det globale marked. Hvis ikke WTO var der, ville det stærkeste land altid få ret. Det ville
gøre det svært for små lande som Danmark at handle på det globale marked. Og det ville
være helt umuligt for de fattige u-lande.
WTO ligger i Geneve i Schweiz og er grundlagt i 1995. 148 lande er medlem af WTO. Disse
lande har bundet sig til at overholde reglerne i WTO.
WTO’s mål er at hjælpe virksomheder med at handle på tværs af landegrænserne. WTO
spiller en vigtig rolle i udviklingen af en fri verdenshandel, hvor der ikke er nogen handelsbarrierer
mellem landene.
WTO’s opgaver er at:
styre og overvåge de internationale handelsaftaler, der er vedtaget i WTO
være forum for forhandlinger mellem landene omkring ting, der har med handel at gøre
tage sig af uenigheder mellem lande omkring handel – fx hvis WTO’s regler ikke bliver
overholdt
overvåge landenes egne regler for handel (nationale handelsbestemmelser) for at sikre,
at de ikke går imod WTO’s regler
hjælp til og oplæring af u-lande, så de kan klare sig på det globale marked
samarbejde med andre internationale organisationer
Fx arbejder WTO for at forhindre kopiering af mærkevarer og teknologiske opfindelser,
som især lande i Østen har gjort det. NIKE, Adidas og andre store tøjproducenter er udsat
for kopiering hele tiden. Og hele tiden på vagt over for piratvarer, der kan ødelægge det
18

ægte produkts omdømme, måske endda skabe tvivl hos forbrugeren, om produktets
kvalitet er i orden. Hvis den enormt dyre mærkevare-taske, du har købt, går i stykker med
det samme, så vil du jo mene, at det er mærkets skyld, fordi du ikke ved, at det er et kopiprodukt,
du har købt. I sådanne sager går WTO ind og træffer afgørelser.
Sådan fungerer World Trade Organization (WTO)
Diagrammet viser, hvordan WTO håndterer uenigheder på det globale handelsmarked.
Problemet er løst, og handlen fortsætter
To eller flere nationer har en handelsstrid
Nationerne prøver selv at løse problemet
gennem kompromis, forhandling og mægling
Kulturelle traditioner er med i spillet
Problemet er IKKE løst og forelægges WTO
World Trade Organization (WTO)
Et panel af handelseksperter studerer uenigheden
og træffer enbslutning ud fra WTO-reglerne
Kultur har at gøre med, hvordan du opfatter verden. Det kan fx være dit syn på, hvad et
flot maleri eller et smukt stykke musik er, eller det kan være din opfattelse af, hvordan
man opfører sig blandt andre mennesker. Den kultur, du tilhører, er derfor med til at
afgøre, hvordan du tolker de indtryk, du møder.
To mennesker med hver sin kultur kan sagtens tolke den samme oplevelse helt forskelligt.
Hvis en dansker og en portugiser skal holde møde, vil danskeren fx opleve, at
portugiseren kommer for sent, når han kommer 45 minutter efter det aftalte tidspunkt.
Portugiseren vil derimod ikke se noget forkert i at komme på det sene tidspunkt. For portugisere
betyder tidspunkter nemlig ikke så meget, mens danskere lægger meget vægt
på præcise tidspunkter.
Det er meget vigtigt at være opmærksom på sådanne forskelle, når man skal handle på
det globale marked. Man kan let komme til at fornærme sine udenlandske samarbejdspartnere,
hvis man ikke på forhånd har sat sig ind i landets kultur. Hvis man derimod
sørger for at tænke på de kulturelle forskelle mellem en selv og det land, man handler
med, kan man gøre en indsats for at blive forstået og at forstå rigtigt.
19

Kulturer er forskellige på flere områder. De vigtigste fire, som man kan se på, er:
• Ligefremhed – hvor direkte kan/skal man være? Kan man fx gå direkte til sagen, eller
skal man pakke det, man vil sige, ind?
• Hierarki – er der en fastlagt rangfølge blandt folk, fx regler for, hvem der skal tale
først? Eller kan alle sige noget, når de har noget at sige?
• Enighed – er det i orden at være uenige og diskutere, eller er det målet altid at være
helt enige.
• Individualisme – arbejder den enkelte person for sig selv, eller er der en følelse af at
være et hold, der arbejder for fællesskabet?
I mange lande, fx arabiske, asiatiske og latinamerikanske lande, skal man have opbygget
et godt forhold til sin samarbejdspartner, før man kan begynde at tale forretninger. Derfor
kræver det mange restaurantbesøg, hvor man taler om alt muligt andet end forretningsting,
før man kan holde forretningsmøder. Forretningsfolk fra disse lande vil først have
tillid til dig som person, før de vil gøre forretninger med dig. En persons baggrund, stilling
og status er meget vigtig.
Det er svært at beskrive både sin egen og andres kultur. Man kommer let til at dømme
andre ud fra nogle faste normer. Og virkeligheden er altid bredere end normerne. Så det
er vigtigt også at tænke på, at den enkelte person indeholder meget andet end de normer,
der gælder for landets kultur.
Aktivitet 5: Skal vi handle?
Du er iværksætter, og dit firma skal åbne en ny restaurant i Japan, Rusland eller Indien.
Svar på disse spørgsmål og brug dine arbejdsark om handelsnormer som hjælp. Undersøg,
hvordan man handler med mennesker fra dette land. Vær så detaljeret som muligt i
dine svar. Diskuter dine svar med andre i klassen.
Du kan finde flere oplysninger om de enkelte lande på www.um.dk eller på http://www.
cia.gov/cia/publications/factbook/ - den sidste side er på engelsk.
Hvordan laver man forretninger?
1 Er det nødvendigt med visitkort i landet? Hvis ja, hvilke informationer skal der være
med i dem?
2. Er der bestemte former for opførsel, man skal undgå, når man arbejder med mennesker
i dette land?
Fx er det i nogle lande mistænkeligt, hvis man roser en person foran andre.
3. Beskriv en måde at gøre forretninger på, der vil hjælpe dig med at handle i dette land.
20

Skal du tænke over, hvad du tager på?
1. Hvad skal du tage på, når du skal gøre forretninger i dette land – og hvorfor?
2. Er der nogen form for beklædning, du skal undgå – og hvorfor?
Hvordan føres en samtale?
1. Skal du prøve at tale det sprog, folk taler i det land, du skal gøre forretninger i? Hvorfor
eller hvorfor ikke?
2. Hvad skal du tale om? Hvad skal du undgå at tale om?
21

Hvordan bruges professionelle titler?
1. Når du gør forretninger med folk i dette land, skal du så kalde dem ved fornavn,
titel, efternavn eller…? Hvorfor?
Viden om landet
1. Hvad er navnet på landets valuta?
2. Hvad er landets officielle sprog?
Viden om landets forbrugere
1. Har landet nogle regler omkring, hvad man
må spise? Hvis ja, beskriv en sådan regel.
22

2. Beskriv en traditionel fødevare fra dette land.
3. Taler landets forbrugere andre sprog end deres eget
– hvis ja, hvilke?
4. Hvor mange penge har landets forbrugere typisk
– er de rige eller fattige? Med andre ord: hvor stor er
købekraften hos indbyggerne i landet?
23

Rollespil
Bliv i grupperne og udspil et rollespil, hvor I skal præsentere jeres produkt for en gruppe
mulige kunder i det land, I vil åbne restauranten i.
Elever fra de andre lande-grupper skal spille kunderne i det land, I tager til.
Rollespillet har disse fire episoder:
I sidder i projektgruppen hjemme i firmaet for at forberede præsentationen af jeres
produkt. Ud fra jeres nye viden om landets handelsnormer tager gruppen beslutninger
om, hvordan varen skal præsenteres. Hvordan vil I henvende jer til dem? Hvordan vil I
fortælle om varen? Hvordan vil I overbevise dem om, at de skal købe den? Er der særlige
ting omkring påklædning, væremåde eller andet, som I skal tage hensyn til?
I tager af sted til landet og møder kunderne.
Mødet bliver holdt
I rejser hjem og fortæller om mødet til resten af projektgruppen: Hvordan var kundernes
reaktion på det, I sagde? Var de tilfredse, eller er der ting, I ikke har tænkt på, i forhold til
at skulle handle med mennesker fra dette land?
Dette forløb gentages for alle tre lande-grupper.
Et hurtigt tjek
Nævn mindst én grund til, at det er vigtigt at
forstå et lands kultur og handelsnormer, når
man skal handle med eller i landet. Giv også
et eksempel på, hvor galt det kan gå hvis
man ikke sætter sig ind i det andet lands
kultur.
24

Aktivitet 6: Teknologi og international handel
Der sker løbende store fremskridt på det teknologiske område. Fremskridt, der også
giver nye vilkår for produktion og handel.
Gå sammen i grupper og lav en brainstorm på opfindelser, der har gjort det muligt at producere
mere, bedre og hurtigere – opfindelser, der har forøget produktiviteten. Ikke kun
teknologiske fremskridt, men også fremskridt inden for transport og kommunikation.
Diskuter jeres svar i klassen.
Et hurtigt tjek
Hvad er produktivitet?
Nævn tre opfindelser, der har forøget produktiviteten, og forklar hvordan
En verden af penge
Peter Hansen skal på forretningsrejse til Saudi Arabien og vil veksle 10.000 kroner. Hvor
mange saudiarabiske rial får han i banken?
Dette er et eksempel på at veksle valutaer. I Danmark bruger vi kroner. I USA bruger de
dollars. I Japan er det yen, man betaler med.
De fleste lande rundt om i verden har deres egen valuta. De forskellige valutaers værdi
bliver hele tiden målt i forhold til hinanden.
Ved at se på, hvad valutaer koster i forhold til hinanden, kan man se, om en bestemt
valuta taber værdi.
Valutaernes værdi skal helst ligge nogenlunde ens hele tiden. Ellers kan det være tegn
på, at et lands valuta er ved at miste værdi. Det giver problemer for et lands økonomi, hvis
dets valuta pludselig er meget mindre eller mere værd end normalt. Så bliver det usikkert
for andre lande at handle med dette land.
På næste side kan du se en oversigt over, hvad valutaerne hedder i forskellige lande. Du
kan også se, hvad én af et lands valuta ca. er værd i kroner.
25

Land Valuta
Argentina argentinsk peso 2
Australien australsk dollar 4,5
Belgien euro 7,5
Brasilien real 2,1
Danmark dansk krone 1
Egypten egyptisk pund 0,9 (90 øre)
Estland estisk krone 0,5 (50 øre)
Forenede Arabiske Emirater dirham 1,6
England (Storbritannien) pund (sterling) 11
Frankrig euro 7,5
Grækenland euro 7,5
Hong Kong hong kong dollar 7,75
Indien indisk rupee 0,13 (13 øre)
Israel shekel 1,35
Italien euro 7,5
Japan yen 0,05 (5 øre)
Kenya kenyansk shilling 0,07 (7 øre)
Kina renmimbi yuan 0,72 (72 øre)
Mexico mexicansk peso 0,55 (55 øre)
New Zealand new zealandsk dollar 4
Norge norsk krone 0,9 (90 øre)
Polen zloty 2
Rusland rubel 0,2 (20 øre)
Saudi-Arabien saudiarabisk rial 1,6
For én får du ca.:
(antal kroner)
Somalia somalisk shilling 0,002 (0,2 øre) ww
Spanien euro 7,5
Sverige svensk krone 0,8 (80 øre)
Sydafrika rand 0,9 (90 øre)
Tyrkiet tyrkisk lire 0,000005 (0,0005 øre)
Tyskland euro 7,5
USA US dollar 6
Vietnam dong 0,0004 (0,04 øre)
Østrig euro 0,55 (55 øre)
På www.valutakurser.dk kan du finde de helt aktuelle valutakurser.
26

Omregning af priser
Hvor meget skal du give for disse ting i de forskellige landes valutaer?
Valuta
Mp3afspiller
Sofa Pizza Bluse
Danske kroner 800 6500 50 350
US dollars
Saudiarabisk rial
Euro
Pund
Yen
Fælles valuta – fordel eller ulempe?
De fleste lande i EU er gået over til at bruge den fælles møntfod, euro. Hvorfor har de
fleste lande i EU besluttet sig for at gøre dette? Kan euroen påvirke handlen? Nogle lande
– bl.a. England og Danmark, er ikke gået over til euroen. Hvorfor ikke? Hvad repræsenterer
en valuta for et land?
Er en fælles møntfod godt for handelen? Hvorfor eller hvorfor ikke? Er det godt for turismen?
Hvad er godt, og hvad er dårligt ved en fælles møntfod?
Skriv din mening her
Udspil evt. et rollespil, hvor I diskuterer for og imod, at Danmark skal skifte til at
bruge euro i stedet for kroner.
27

Aktivitet 7: Emma og Michaels
Ung mode -butik
Emma og hendes mand Michael har en meget populær butik, hvor de sælger tøj til
teenagere. Butikken ligger i et stort butikscenter, og kunderne kommer langvejs fra,
fordi butikken har så stort et udvalg. Indtil nu har Emma og Michael kun købt fra danske
fabrikker, men nu bestemmer de sig for at se på varer fra andre lande.
Emma tager derfor til Berlin til en stor tøjmessse.
Her præsenterer et kinesisk firma en ny T-shirt i
helt nye farver med fotos af idoler. Hun køber 100
T-shirts med hjem til butikken for at prøve at sælge
dem. Salget af de nye T-shirts går strygende,
og Emma og Michael beslutter sig for at importere
mange flere.
Emma og Michael har som sagt aldrig prøvet at
importere varer før, så Emma går ind på det kinesiske
firmas hjemmeside for at finde informationer.
Her står, hvordan hun skal bestille, og hvor lang tid
det vil tage for en bestilling at ankomme. Betalingen
skal foretages med en bankcheck, og prisen pr 100
stk. er 2780 kinesiske yuan. Producenten vil kun
acceptere betaling i kinesiske yuan.
Emma og Michael går i banken for at snakke med
deres bankrådgiver om, hvad det vil koste i kroner
at importere 1000 T-shirts. Bankrådgiveren viser dem en tabel med kurser på forskellige
valutaer. Tabellen ændrer sig hver dag for at afspejle de løbende ændringer i valutakurserne.
For Kina ser tabellen på denne dag sådan ud:
Kroner til kinesiske yuan Kinesiske yuan til kroner
1 krone = 1,39 yuan 1 kinesisk yuan = 0,72 kroner
(1 krone køber 1,39 yuan ) (1 yuan køber 0,72 kroner eller 72 øre)
Udfyld de blanke felter nedenfor. Så ser du, hvad bankrådgiveren regnede ud for Emma
og Michael:
100 T-shirts koster kinesiske yuan
1000 T-shirts koster x 10= kinesiske yuan
1 kinesisk yuan = kroner
kinesisk yuan = kroner
Emma og Michael beslutter at købe og skriver en check til banken på kr.
T-shirts’ene ankommer en uge senere, og efter 10 dage er der udsolgt. Emma går i
banken igen for at veksle kroner til kinesiske yuan og for at bestille 1000 flere T-shirts.
28

Da hun ser på bankens tabel over valutakurser, har kursen på kinesiske yuan ændret sig.
Den er blevet billigere – 1 yuan koster nu kun 0,70 kroner (70 øre) sammenlignet med de
0,72 kroner fra ugen før.
1000 T-shirts koster nu 27027 yuan (antal varer x pris). Emma og Michaels bankrådgiver
forklarer dem, at i løbet af den sidste uge er Kinas valuta blevet svækket i forhold til den
danske krone, fordi folk i Kina har efterspurgt flere kroner til at købe danske varer og
tjenesteydelser for, end danskerne har efterspurgt kinesisk valuta. Så nu ser skemaet
således ud:
Kroner til kinesiske yuan Kinesiske yuan til kroner
1 krone = 1,43 yuan 1 kinesisk yuan = 0,70 kroner
(1 krone køber 1,43) (1 yuan køber 0,70 kroner eller 70 øre)
Hvad kan Emma og Michael bruge denne information til? Skal prisen i butikken være den
samme som før for at få samme fortjeneste? Kan de tage andre beslutninger ud fra den
nye pris på valutaen?
Interview: Branche uden landegrænser
Martin Thorborg er trods sin unge alder en erfaren forretningsmand
inden for computer og internet. Han er mest kendt for at være
en af parterne bag internetportalen Jubii, som var en af de første
netportaler i Danmark. Siden har han solgt Jubii til den tyske
koncern Lycos, og i dag er han medejer af firmaet SPAMfighter, der
udvikler spamfiltre. SPAMfighter har på to år fået mere end 750.000
brugere fra 199 lande.
- Internettet er jo et internationalt medie – hvad betyder landegrænser i din branche?
- De betyder ikke noget. Det interessante er, at uanset hvor du har dine varer til salg på
en server, så kan det ses lige godt af en amerikaner og en dansker. Det giver selvfølgelig
nogle fantastiske perspektiver.
Dengang jeg skulle i gang med at finde amerikanske programmer, så var det noget med
at kontakte ambassaden, som så gav mig en liste over softwarefirmaer rundt omkring
i verden. Så var det et spørgsmål om at sætte sig ned og skrive faxer og sende dem ud,
og det tog lang tid, og det kostede en bondegård, og nogle gange fik man svar, og nogle
gange kunne der let gå 14 dage, før der kom svar. Altså, hvad der tager mig to sekunder
på Google i dag, tog måske to til tre uger dengang. Så på den måde kan man sige, at
landegrænserne er blevet brudt fuldstændigt ned.
Min software sælger jeg lige så let til en dansker som til en fra et hvilket som helst
andet land. I dag har vi fx solgt 10 licenser af Spamfighter til en kunde i Uganda. Det er
flippet! Verden er lige pludselig blevet meget lille. Det giver så nogle interessante problemstillinger
med support og den slags – lige pludselig får du mails på 20 forskellige
sprog, hvor du måske kan svare på de tre. Så der kommer en masse problemstillinger,
men i det store hele er landegrænserne brudt ned.
29

Fra lille til stort
- Jubii blev solgt til Lycos, et tysk firma. Hvordan var det pludselig at være del af en stor
international koncern i stedet for bare at være dansk?
- Det er jo to verdener. Der er ikke meget sammenligning – på godt og ondt. Der er andre
resurser i en stor koncern. Men så er der til gengæld al den træghed, som man oplever
i store koncerner – fra tanke til handling er pludselig ti gange så langt. Og i et lille firma
handler alle for firmaets bedste – i en stor koncern bliver mange hurtigt egoistiske.
Sæt dig ind i de nationale forskelle
- Hvad med nationale forskelle?
- Man skal helt klart været opmærksom på nationale forskelle. For godt nok er der ikke
landegrænser, når man arbejder på nettet, men der er helt klart forskel på mentalitet og
kultur, og hvis man ikke sætter sig lidt ind i dem, så går det ikke godt. Hvis du fx har et
website på dansk og engelsk, og du sælger til Danmark og England, og det kører fint, så
kan du også begynde at sælge i Sverige på engelsk uden større problemer. Gør du det i
Tyskland, kan du godt glemme det. Du sælger intet. De vil kun have det på tysk.
- Støder du også på det, når du snakker med tyske forretningsfolk – skal man snakke
tysk, før de gider høre på det?
- Nej, de fleste tyske forretningsfolk kan godt engelsk. Det kommer an på – altså tyskere
bryder sig ikke om at snakke andet end tysk. Hvis du vil købe noget, kan de forstå alt, og
alting kan lade sig gøre, men hvis du vil sælge noget, så er det dig, der skal anstrenge
dig. Og de tyske privatkunder, altså dem, der til slut skal købe produktet, de forventer, at
alt er på tysk. Hvis du ikke har en, der kan perfekt tysk til fx at skrive manualer eller give
support, så glem Tyskland.
Det samme gælder i Frankrig. Her er det meget vigtigt at kunne sproget, hvis man vil i
kontakt med den almindelige forbruger.
Udgangspunktet er internationalt
- Når I opfinder nye produkter i Spamfighter i dag, tænker I så med det samme på, at de
skal kunne sælges på et internationalt marked, eller tager I udgangspunkt i det danske
marked?
- I dag tænker vi internationalt med det samme. Vores spamfilter-produkt fungerer lige
godt, uanset hvor i verden du bruger det. Og så er det jo fjollet ikke at gøre hele verden til
sin legeplads. Men Danmark er bestemt stadig et vigtigt marked for os. Det er altid lettere
at operere i sit hjemmemarked, som man kender rigtig godt, end at operere i udlandet.
Men når vi laver nye produkter, starter vi med at lave det hele på engelsk, og så oversætter
vi til dansk. Alt laves på engelsk først. Og først, når det virker på engelsk, begynder
vi at oversætte. Så det udenlanske marked er afgørende for os, fordi vi er i den branche,
vi er i. Laver man et produkt, der lige så godt kan sælges til en tysker, en dansker, en
japaner osv., er det jo tåbeligt ikke at tage de 99,5 procent af markedet med.
Et globalt marked
- Hvordan fordeler salget sig?
- Det største enkeltmarked i salg er Danmark. 35 % af omsætningen i salg er dansk. Men
jeg forventer, at det om et år kun vil være 10 % og om to-tre år være nede på 1-2 %. Ikke
fordi salget bliver mindre i Danmark, men fordi det vokser i resten af verden. De eneste
30

lande, vi ikke har brugere i i dag, er Nordkorea og Vatikanstaten. Selv på Seychellerne og
andre af disse bitte små samfund og i alle de afrikanske lande har vi brugere. Men det
viser noget om, hvor globalt man kan gøre det med et utroligt lavt budget.
Glem ydmygheden over for udlandet
- Hvilken erfaring vil du gerne give videre om at være iværksætter på det internationale
marked?
- Tænk stort. Lad være med at begå den fejl, jeg begik med Jubii, hvor vi havde en alt for
stor ydmyghed over for udlandet. Man kan selvfølgelig ikke sige, det var en fejl, for det gik
jo godt. Men alligevel.
Ydmyghed er en god ting, men den skal ikke være skrabende og bukkende. Man skal bare
lige tage det roligt i starten og tage bestik af tingene. Men vi har en tendens i Danmark
til at tro, at bare fordi andre kommer fra USA eller England, så er de nok klogere eller
kan noget mere eller noget i den stil, og at vi på en eller anden måde ikke er helt lige så
dygtige. Det hænger meget sammen med, at det altid er os danskere der skal begå os på
et fremmed sprog – vi skal altid lige tænke over et par gloser.
Danskere er mere hele mennesker
- Men mit budskab må være at sige, at jeg oplever, at vi danskere er mere hele mennesker.
Vi er måske ikke bedre til matematik og de enkelte ting hver for sig, men vi er
bedre til at se en helhed i tingene. Den helhed gør bare, at vi vinder rigtig mange point,
fordi de fleste udenlandske forretningsfolk er meget specialiserede i nogle bestemte
ting, så de misser ofte helheden. Og der er det så, at vi danskere hviler mere i os selv og
oftere simpelt hen får tingene gjort, hvor udlændinge ofte er mere konfliktsky og snakker
enormt meget, men ingen vil rigtig tage et ansvar. Det er vi danskere gode til – at gå efter
mulighederne, hvile i os selv og få tingene gjort. Og i det hele taget gøre det på en venlig
og rar måde, som vækker tillid og enorm beundring i udlandet. Jeg oplever gang på gang,
at udenlandske forretningsfolk beundrer os danskere. Så drop den negative ydmyghed og
hav modet til at tænke stort og hav modet til at tro på, at de tanker, du selv har, er mindst
lige så gode som dem, der bliver gjort i andre lande.
Man bliver overrasket over, hvor langt man kommer med den skolelærdom og de værdier,
vi har i Danmark. Vi er langt mere internationale end de andre lande. Tyskerne ser synkroniseret
tv, og englænderne og amerikanerne tror ikke, at verden går ud over deres
landegrænser. Det er ligesom, at alle de store lande rundt omkring tror, at hele verden
stopper ved deres landegrænser, hvor vi har lært, at vi er et lille land, at vi er nødt til at
lære andre sprog og andre kulturer, og det giver os bare en enorm styrke, når vi skal
handle med andre lande, for vi ser bare nogle ting, som de andre ikke ser. Vi er bedre til
at indordne os – ydmyghed over for opgaven, men alligevel mod til at bære den hjem.
Og så mener jeg virkelig seriøst, at det er noget, som er en gave vi har med hjemmefra
– noget vi har fået ind gennem vores opvækst. Det kan ikke betales med penge, og det
kommer til at være vores hemmelige våben mod de ”farlige” kinesere og de ”arrogante”
amerikanere i globaliseringen.
Spørgsmål til artiklen:
• Hvad har internettet betydet for kontakt og handel rundt i verden?
• Hvilke egenskaber er vigtige, hvis man vil starte noget selv?
• Nævn tre eksempler på kulturelle barrierer, man skal tænke på.
• Danskere kan ifølge Martin Thorborg nogle ting, som gør os godt til at handle med
omverdenen. Hvilke?
31

Ordbog over handelsudtryk
Eksport
En vare eller service solgt til et andet land.
Embargo
Et forbud mod handel med et andet land. Det kan være forbud mod at handle med én
vare, eller embargoen kan gælde for alle varer. For eksempel kan udbrud af kogalskab i
et land føre til, at andre lande ikke vil importere oksekød fra dette land. Eller hvis et land
ikke overholder de internationale regler for menneskerettigheder, kan andre lande indføre
en embargo, der betyder, at man stopper for al handel med dette land.
Entrepreneur
Er man en entrepreneurtype, betyder det, at man sætter ting i gang. Man kan ikke lade
være med hele tiden at se nye muligheder og overveje, hvad de skal bruges til.
Etik
En måde at opføre sig på, der hjælper med at afgøre, hvad der er godt, rigtigt og retfærdigt
Forbruger
En person, der køber produkter eller ydelser
Frihandel
En ide om, at varer skal være frie til at blive solgt fra land til land uden hindringer
Handelsbarriere
En regel eller en lov, der sinker eller forhindrer handel med andre lande
Hjemmemarkedshandel
Udveksling af varer eller ydelser med personer eller virksomheder i ens eget land
Import
En vare eller en ydelse købt fra et andet land
Innovation
Innovation betyder fornyelse. Innovation i en virksomhed er fornyelse af produkter,
produktionsmetoder eller måske måden at markedsføre og sælge på.
Intraprenør
En intrepreneur er næsten det sammen som en entrepreneur, men ordet bruges om én,
der er ansat i en virksomhed og som dér sætter ting i gang. Det er ikke en betegnelse for
mennesker, der starter nye virksomheder.
32

Iværksætter
En iværksætter er en person, som ”sætter i værk”. Dvs. en person, som har en idé og
starter sin egen virksomhed ud fra den.
Koncept
Konceptet er den bærende ide for et produkt. Med i konceptet er, hvad produktets formål
er, produktets navn, hvem målgruppen er, hvordan det skal markedsføres m.m. Konceptet
udvikles, før man begynder at producere produktet.
Kultur
Den måde, en gruppe mennesker, der deler traditioner, interesser, trosforestillinger og
hverdagsaktiviteter lever på.
Kvote
Når et land fører kontrol med den mængde af et produkt, der kan importeres til landet. Fx
kan et land begrænse importen af biler til en kvote på 150.000 biler om året.
Markedsundersøgelse
En markedsundersøgelse er en undersøgelse, man foretager, når man har et produkt,
man overvejer at sætte i produktion. Markedsundersøgelsen skal fx hjælpe til at få svar
på:
• Om der er et marked for produktet
• Hvem målgruppen er
• Hvilke konkurrenter der er til produktet, og hvordan de står på markedet.
Markedsundersøgelsen skal give et fingerpeg om, hvorvidt det er en god ide at satse på
produktet.
Omvekslingsrate
Prisen på et lands valuta målt i et andet lands valuta. Kan skifte hver dag
Selvstændig
En selvstændig er én, der har sin egen virksomhed. Man behøver ikke være iværksætter,
men kan have købt en virksomhed, der allerede er i gang.
Serviceydelse
Arbejde gjort af nogen for nogen. Fx er et tandlægebesøg, en klipning hos en frisør og en
rejse serviceydelser.
Standard
Et præcist krav, der stopper eller begrænser salget af et produkt, der ikke lever op til
dette krav. For eksempel kan biler, der eksporteres til et andet land, møde strengere
standarder om at skulle begrænse forurening fra udstødning, end hvis de blev solgt i det
land, hvor de er fremstillet.
33

Statstilskud
Økonomisk støtte fra et lands regering til en bestemt branche i landet. Dermed bliver
branchens omkostninger til at producere mindre, og det gør også prisen på varerne mindre.
Fx kan en regering hjælpe en ny branche, som man gerne vil støtte, med penge. Eller
regeringen kan hjælpe en branche til at klare sig i hårde tider. I Danmark har regeringen i
mange år støttet skibsværftsindustrien, bl.a. fordi skibsværfterne giver mange arbejdspladser.
Told
En skat/afgift på varer, der importeres til et land. For eksempel vil en told på 25 % på importeret
mælk gøre den importerede mælk dyrere. Importøren er nemlig nødt til at sætte
prisen op, hvis han stadig skal tjene penge på mælken. På den måde bliver landets egne
mælkeproducenter beskyttet mod konkurrence. Toldafgifter skal fx forhindre, at andre
lande sælger deres varer til alt for lave priser for at komme ind på nye markeder.
Valuta
Et lands møntfod
Vare
En genstand, der sælges af nogen til nogen.
World Trade Organization (WTO)
En organisation, der fungerer som domstol for at løse handelsuenigheder mellem
medlemslandene.
Ydelse
Arbejde gjort af nogen for nogen. Fx er et tandlægebesøg, en klipning hos en frisør og en
rejse serviceydelser.
Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
Ejlskovsgade 3D . 5000 Odense C
Tlf: 6545 2461
Email: post@ffe-ye.dk
www.ffe-ye.dk
34