Gymnasiet: KORN (Kornsalgsperioden) - Planter er også mad

PLaNTeR – er også din mad
Planter er også mad
GRøNTsAGER, fRuGT oG koRN
aLmeN sTudiefORbeRedeLse
Kornsalgs-
perioden
gymNasieT
PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 1

Eksempel på forløb: koRNsALGsPERIoDEN
Baggrunden for udvikling i dansk landbrug
perioden 1830-1870
den 7. januar 1846 skrev den sjællandske bonde, Lars Hansen fra enø, følgende i en artikel
fra Almuevennen:
”for nogle aar tilbage var eet eneste Pakhus tilstrækkeligt for byens Kornhandel, og det saa
meget mere som det ikke hvert aar blev fyldt; nu kneiser 10 á 11 store Pakhuse i byen; som
hvert aar flere gange fyldes” (bjørn, 1988, s.76)
den beskrivelse karakteriserer meget godt det man senere har betegnet som kornsalgsperioden
i dansk landbrug. i perioden ca. 1830-1870 er kornproduktionen den dominerende drivkraft
i dansk landbrug – specielt i forhold til den stadig stigende eksport til udlandet. Perioden
sætter også sit aftryk på den politiske og samfundsmæssige udvikling med etablering af
den gårdmandsstand, der kom til at dominere dansk politik langt op i det 20. århundrede.
i 1872 blev gårdmandstanden rygraden i ”det forenede Venstre” og samtidig bliver der i
perioden etableret 31 folkehøjskoler ud fra grundtvigiansk forbillede. der bliver sået spirer til
etableringen af et landbrugsvidenskabeligt miljø, og oprettelsen af den Kongelige Veterinær-
og Landbohøjskole i 1858 ses som en naturlig udvikling her af. det blev accepteret at i et
praktisk funderet landbrug var det en nødvendighed med en teoretisk uddannelse. det var en
folkelig, politisk og religiøs vakt landbefolkning, der kom ud af kornsalgsperioden.
ud fra en historie- og biologifaglig vinkel kunne det være interessant at beskæftige sig med
følgende forhold i perioden:
konjunkturer og industrialisering
en afgørende betingelse for kornsalgsperioden var den stigende efterspørgsel efter danske
landbrugsvarer. baggrunden for denne stigende efterspørgsel skal findes i både indenlandske
og udenlandske forhold. Herhjemme steg befolkningstallet med over 30% i perioden og
stimulerede dermed en øget efterspørgsel. men mere central var efterspørgslen fra udlandet
og især fra england. industrialiseringen havde for alvor fået sit tag i england i midt 1800
tallet og den hastigt voksende bybefolkning kunne ikke længere udelukkende brødfødes af
det britiske landbrug. med afviklingen af det britiske toldsystem op igennem 1840erne blev
england et afgørende marked for dansk landbrugseksport. i 1820erne aftog england ca. 20%
af den danske landbrugseksport. dette tal var vokset til 50% i 1850erne (bjørn, 1988, s.79)
• Hvad var baggrunden for den stigende indenlandske efterspørgsel efter landbrugsvarer i
kornsalgsperioden?
• Hvilken betydning havde den industrielle udvikling i England for kornsalgsperioden i
danmark?
Nyopdyrkning og jordforbedring
i begyndelsen af perioden var udbyttet i landbruget endnu begrænset af jordens naturlige
ydeevne (Odgaard og Rømer 2009). dette ændres gradvist og i 1867 holder den
fremtrædende landmand, a. Valentiner et foredrag i landhusholdningsselskabet. foredraget
tog udgangspunkt i Valentiners oplevelse af landbrugets udvikling fra 1830erne og frem.
et centralt udviklingstræk for perioden var, at der havde været en eksplosiv stigning i
kornproduktionen – en stigning, der ifølge Valentiner, var drevet af fem afgørende faktorer:
1. Opdyrkning af hidtil ubenyttede jorder,
2. mærgling, som jeg anseer for en af Hovedfaktorerne,
3. udgravning af skadeligt Vand, og som følge deraf
4. Tørlægning og Oppløining af engarealer,
5. en meere omhyggelig og dybbere behandling af ageren
(Bjørn, 1988, s.82)
PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 2

• Hvordan blev ”jordens naturlige ydeevne” forøget op gennem kornsalgsperioden, og
hvilke effekter havde disse tiltag på afgrødernes primærproduktion?
• Hvad er den biologiske baggrund for udsagnet ”Faderen mergler og sønnen sulter”?
Driftsformer og produktion
i kornsalgsperioden dominerede forskellige varianter af kobbelbruget, og omkring 1850
havde de fleste større gårde et ”hensigtsmæssigt indrettet” sædskifte; altså med balance mellem
perioder med kornafgrøder og perioder med hvile (brak og græs i omdrift) (bjørn, 1988,
s. 139). igennem perioden muliggjorde udbredelsen af svingploven og svensk harven en
dybere og bedre forarbejdning af jorden. en konsekvens af dette var, at der kunne indføres
helbrak i sædskiftet. Helbrak er et år, hvor jorden ikke bar afgrøde, men blev pløjet, harvet
og jordforbedret (fx merglet og drænet). det var også i perioden med helbrak, at den
dybdegående ukrudtsbekæmpelse fandt sted. Omkring 1830 var helbrak kun udbredt på
større gårde samt på øerne, mens det 30 år senere var blevet en integreret del af sædskiftet.
undtaget er dog i visse dele af Jylland, hvor helbrakken ansås for at være mindre attraktiv på
grund af fare for muldflugt (Odgaard og Rømer 2009, s. 242).
i perioden går dyrkning af kornsorter frem, mens der ses stagnation af bælgsæd, kartofler og
handelsplanter (primært på grund af sygdomme; fx kartoffelskimmel og ærtetræthed). der
afprøves nye sorter af byg, hvede, rug og havre. samtidigt ses en forskydning i fordelingen af
de forskellige kornsorters procentvise andel af kornarealet. dette afspejler et øget fokus mod
at dyrke højere ydende kornsorter og samtidig forbedre kvaliteten af det dyrkede korn - med
henblik på at det er en værdifuld handelsvare.
• Hvad karakteriserer et hensigtsmæssigt sædskifte i kornsalgsperioden, og hvilken
betydning har et optimeret sædskifte for plantevækstbetingelserne på marken?
• Hvordan kan en produktionsændring fra sædskifte uden helbrak til sædskifte med
helbrak medføre optimerede vækstbetingelser for afgrøder?
• Hvilken rolle spiller brug af kunstgødning for det forøgede udbytte, der ses i
kornsalgsperioden?
• Hvad var effekten af at introducere nye sorter af byg, hvede, rug og havre, og hvorfor
blev det muligt at dyrke disse nye sorter?
socialstruktur og bondebevægelsen
et karakteristika ved kornsalgsperioden var ændringen af socialstrukturen på landet.
de store bondegårdes antal blev reduceret, mens der tilsvarende skete en markant stigning
i antallet af de mindre gårde. baggrunden for denne udvikling hang sammen med den
befolkningsforøgelse som prægede perioden. ikke alle kunne søge mod byerne og overgangen
fra fæste til selveje betød øgede muligheder for udstykning og dermed grundlag for oprettelse
af en række nye småbrug på landet. desuden skabte den øgede produktivitet muligheden for
en familie at opretholde et acceptabelt leveniveau på mindre jord.
det voksende antal småbrug og husmandsbrug var også en væsentlig drivkraft i en betydelige
politiske mobilisering af bondebefolkningen i perioden. med bladet almuevennen (1842)
som talerør skabes en bondebevægelse der arbejdede på at forbedre gårdmandstandens
sociale og politiske vilkår – et arbejde der krævede betydelig sværdslag med den magtfulde
godsejerelite. bevægelsen når sit foreløbige højdepunkt i form af alliancen med de
nationalliberale og gennemførelsen af junigrundloven i 1849.
• Hvordan ændrede socialstrukturen sig på landet i kornsalgsperioden?
• Hvad var baggrunden for den øgede politiske mobilisering blandt landmændene i
perioden?
• Hvordan afspejlede denne politiske mobilisering sig i den generelle politiske udvikling?
PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 3

Materiale – historie
fremstillinger og kildesamlinger
Bjørn, Claus (red.): Det danske landbrugs historie III, Landbohistorisk selskab, 1988
Hovedværk om dansk landbrugs historie i perioden 1810-1914. meget omfangsrig og
detaljeret gennemgang af alle centrale aspekter i forbindelse med perioden. indeholder
hovedsageligt fremstillingsstof – men også enkelte kilder.
Bryld & Haue: Det agrare Danmark 1680-1980’erne, systime, 1986, 2.udg.
bogens indledende fremstilling giver en sammenhængende beskrivelse af landbrugets
udvikling 1680-1980erne. derefter følger tre kildeafsnit. de to første kildeafsnit kan bruges i
forbindelse med perioden 1830-1870.
Ditlevsen, Peter: Den første industrielle revolution, Gyldendal, 1980
Omfangsrig bog med mange kilder og enkelte beskrivende afsnit omhandlende den
industrielle revolution i england. bogen dækker perioden 1760-1850.
Hansgaard, Torben: Landboreformerne i Danmark i det 18. årh.,
Landbohistorisk selskab, 1981
behandler væsentlige aspekter af landboreformerne – både i form af fremstillingsstof og
kildemateriale. Tidsmæssigt beskæftiger bogen sig med tiden inden kornsalgsperioden.
Hansgaard, Torben: Danmark under forvandling, Marko, 1988
behandler centrale aspekter fra den økonomiske, sociale og politiske landbrugshistorie
i perioden 1700-1870. bogen indeholder både et omfangsrigt fremstillingsstof og
kildemateriale.
Haue, Harry: frem, bondemand, frem, Elevhæfte DR, 1981
Kortfattet elevhæfte omhandlende hovedlinjerne i dansk landbrugs udvikling i perioden
1814-1914. både fremstillingsstof og kildemateriale.
Hyldtoft, ole (m.fl.): Det industrielle Danmark 1840-1914, systime, 1981
Omfattende gennemgang af den industrielle udvikling i danmark i perioden 1840-1914.
flere centrale afsnit omhandler landbrugsudviklingen i perioden. både fremstillingsstof og
kildemateriale.
Internettet
www.danmarkshistorien.dk
en hjemmeside, der er udarbejdet af historikere og arkæologer fra aarhus universitet. siden blev
lanceret den 14. maj 2009 og udbygges løbende med flere tekster og nye features. indeholder
både fremstillingsstof og kilder der relaterer sig til landbruget udvikling i 1800 tallet.
PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 4

Metode – historie
Kilder er fundamentet i den historiske undersøgelse. Kilderne er alle de skriftlige og
ikke-skriftlige efterladenskaber, der findes fra en given periode i historien. i forhold til
kornsalgsperioden er det interessant både at beskæftige sig med de skriftlige kilder og
hvis der er mulighed for det, ikke-skriftlige kilder via eksempelvis besøg på de forskellige
landbrugsmuseer rundt om i landet. der findes en kolossal mængde af efterladenskaber
fra kornsalgsperioden – alt fra landbrugsredskaber, regnskabsopgørelser for husmandsbrug
til godsejeres ytringer om besværligheder med deres fæstebønder. Kilderne giver os altså et
udgangspunkt for at forstå kornsalgsperioden, men vil man alene arbejde med kilder, så
kommer man hurtigt til kort. Kilderne kan ofte være svære at forstå fordi de bygger på en
viden og indforståethed som man havde dengang kilden blev til. det gælder både skriftlige og
ikke-skriftlige kilder. for at forstå kilderne får man ofte brug for at supplere sin viden. denne
supplering får vi ved at læse historikeres tolkninger af de fortidige kilder. Vi bruger begrebet
fremstillinger om de bøger, som historikere har skrevet som et resultat af deres undersøgelser.
arbejdet med kilder kaldes kildekritik. formålet med kildekritikken er at finde ud af, hvad
vi kan bruge kilden til i vores historiske undersøgelse. for at finde ud af det, skal vi først og
fremmest finde ud af, hvilke problemfelter kilden skal belyse. Kilderne taler ikke af sig selv;
det er os, der skal stille den spørgsmål, og derfor er det naturligvis vigtigt, at vi ved, hvad vi
gerne vil finde svar på i kilden. Nogle af dine spørgsmål får du direkte svar på i kilderne, andre
må du finde svarene på i en historisk fremstilling. for at kunne arbejde med kilder og for at
kunne vurdere dine svar ud fra kilden, må du have nogle redskaber som gør dig i stand til at
vurdere teksten som historisk kilde. en mulighed er at lave en systematisk gennemgang af den
kilde man arbejde med:
• Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning etc.)?
• Hvem er kildens afsender?
• Hvornår er kilden nedskrevet/fra (er den samtidig med de begivenheder, den
beskriver)?
• Er det en første- eller andenhåndskilde?
• Hvem er modtageren?
• Hvad står der i kilden (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)?
• Hvad er forfatterens mål med kilden?
• Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?
Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad fortæller kilden om det
emne, der arbejdes med)?
Kilde: www.his2rie.dk
PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 5

Materiale – biologi
Bidstrup, Bodil Blem (m.fl): Biologi i fokus, Nucleus 2009
s. 131-156 om planters opbygning, optagelse af næringsstoffer, nitrogenfiksering,
primærproduktion
Bjørn, Claus (red.): Det danske landbrugs historie III, Landbohistorisk selskab, 1988
Hovedværk om dansk landbrugs historie i perioden 1810-1914. s. 35-37 præsenteres
forskellige sædskifte - kobbelbrug, det overskårne kobbelbrug og vekseldrift. s. 163 figur der
viser ”udviklingen i foldudbyttet på Holevadgården 1793-1860” (se under biologisk metode
afsnit) s. 166-180 det moderne landbrug grundlægges – om perioden 1840-1860. aspekter
omkring etableringen af landbrugsvidenskaben, herunder Liebig. s. 276-312 omhandler
aspekter omkring planteavlen i perioden 1860-1914. der ses bl.a. på ”Planternes ernæring
og gødskning” og ”sygdomme, skadedyr og ukrudt” og den naturvidenskabelige tilgang
introduceres til landbrugrelevante spørgsmål og tvister.
Hansen, Niels søren (m.fl.): Biologibogen, systime 2007, 2. udgave
s. 21-28 introduceres primærproduktion, fotosyntese, respiration, begrænsende faktorer
(herunder Liebigs minimumslov), økologisk effektivitet samt aspekter omkring forøgelsen af
høstudbyttet i landbruget i dag.
kyllingsbæk, Arne: Landbrugets husholdning med næringsstoffer 1900-2005,
DJf markbrug nr. 18 august 2008
(http://pure.agrsci.dk:8080/fbspretrieve/1509541/intrma18.pdf )
s. 9-14: først kort opsummering om brug af næringsstoffer før 1900, herefter en gennemgang
af ”Historisk udvikling frem til erkendelse af uorganiske næringsstoffer betydning for planters
vækst”. Kan bruges i forbindelse med minimumsloven – hvem skal have æren: Liebig eller
sprengel? Hvorfor var denne teori så banebrydende i forhold til hvad man tidligere havde
opfattet som planters behov.
kelstrup, Lars & spestrup, Per: Korn, raps og ært, Landbrugsforlaget 2007, 1. udgave
s. 14-28 om sædskifte i praksis, afgrødernes vækst i forhold til jordstruktur og afgrødevalgs
betydning for at undgå tab af næringsstoffer, samt sædskiftets betydning i forebyggelsen af
sygdomme, skadedyr og ukrudt.
s. 179-185 giver en guide til dels markforsøg i praksis og dels hvordan forsøgsresultaterne
tolkes.
Mathiasen, Preben Lund (m.fl.): Livet skal leves 3, Nucleus 1996, 4. oplag
s. 296-303 redegører for aspekter omkring jordbunden og forskellige jordbundstyper. Lægger
op til at lave iagttagelser af jordprøver mens man læser teksten.
odgard, Bent og Rømer, Jørgen Rydén (red.): Danske landbrugslandskaber gennem 2000 år –
fra digevoldinger til støtteordninger, Århus universitetsforlag 2009
s. 230-245 beskriver landbrugets arealanvendelse i henholdsvis 1837 og 1861. s. 240-
242 omhandler grundforbedringer – dræning (fra grøfter og faskindræn til underjordiske
teglrør) – mergling – kunstgødning. s. 296-298 om forskellige sædskifters udbredelse i dK,
svingploven, svensk harven, mergling, dræning, produktivitets forøgelse pr arealenhed på min.
50% fra 1837-1881
Rasmussen, Bent: Natursyn – økologi til B-niveau, Nucleus 2007, 2. udgave
s. 70-74 gennemgår vands betydning som nicheparameters, planternes optagelse af
næringssalte, samt effekterne af mykorrhiza symbiose og mikrobiel omsætning i jordbunden.
s. 107-111: ærteblomster forbedrer udbyttet. s.117-120: figur af N-mineraliseringsgrad ved
20% og 30% vandindhold i jorden, om effekter af husdyrgødning og pløjning.
PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 6

Internettet
http://www.landbrugsinfo.dk/sider/startside.aspx
Videncentret for landbrug formidler her den nyeste viden omkring landbrugsrelaterede
emner. der er bl.a. alt omkring planteavl. fx et væld af oplysninger omkring markforsøg;
vejledning omkring sædskifte; bekæmpelse af kvikgræs ved dybere jordbearbejdning osv.
http://www.icrofs.dk/
internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og fødevaresystemer præsenterer
forskningsbaserede publikationer hvoraf nogle kan downloades som pdf.
http://www.150aar.life.ku.dk/
Om udviklingen af den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole der fra i 1858 slår dørene
op og på kongelig befaling igangsætter arbejdet med at ”hæve agerbruget i danmark
til et højere niveau” til i dag. Har bl.a. en tidslinje, små film og lydklip (fx ”Hundrede
år i samfundets tjeneste” fra 1958 hvor åbningen af den Kongelige Veterinær- og
Landbohøjskole ses som kulminationen på en periode hvor landbruget har fået ”klart blik for
naturvidenskabernes betydning for et så praktisk erhverv som landbrug”).
Metode – biologi
Viden i biologi bygger på iagttagelser af det levende. der er et væld af forskellige
metoder man kan anvende indenfor biologien – fælles for dem alle er at de har rod i den
naturvidenskabelige metode, hvor teorier og kendsgerninger bliver dannet på baggrund af
eksperimenter og systematiske iagttagelser (for mere uddybende gennemgang omkring den
naturvidenskabelige metode se fx AT-håndbogen; Primus; Naturvidenskabeligt grundforløb).
Baggrund om anvendelse af biologiske metoder i kornsalgsperioden
i begyndelsen af kornsalgsperioden var det ikke almindeligt at anvende biologiske metoder
indenfor landbruget i danmark. gode erfaringer med afgrøder og jordforbedringer blev
overleveret fra far til søn evt. videregivet til lokale landmandsforsamlinger. i sjældnere tilfælde
kom ny viden fra udlandet. derfor kunne man i kornsalgsperioden ikke forklare hvorfor
udbyttet steg når jorden blev drænet, merglet eller pløjet i dybden – man konstaterede blot
at udbyttet i de fleste tilfælde steg. i dag har vi viden om biotiske og abiotiske faktorers
betydning for planters vækst, og herudfra kan vi forklare hvorfor udbyttet forventes at stige, fx
når der foretages jordforbedringer eller hvis der dyrkes nye sorter.
forskningsresultater fra biologiske eksperimenter har givet en bred viden omkring planter og
hvordan planters vækst afhænger af abiotiske og biotiske faktorer. disse resultater er beskrevet
i artikler, der er publiceret i videnskabelige tidsskrifter, hvor formidlingen er målrettet andre
personer i forskningsmiljøet (primærlitteratur).
Primær litteratur er artikler hvor forskere præsenterer deres forskningsresultater. artiklerne er
oftest svære at forstå, teksten er skåret ned til et minimum, der anvendes et væld af fagudtryk
og det kan være nødvendigt at finde andre artikler om samme emne for at kunne sætte
artiklens resultater ind i en sammenhæng. en af fordelene ved disse artikler er, at metoden er
beskrevet så udførligt at andre forskere kan gentage eksperimentet.
den viden der formidles i fx biologilærebøger kaldes for sekundær litteratur. biologilærebøger
er oftest skrevet ud fra primærlitteratur, og det kan ses som en opsamling af viden, der er
fremkommet via biologiske eksperimenter og systematiske iagttagelser. en af fordelene
ved sekundærlitteratur er at viden om et emneområde er lettilgængeligt og overskueligt
præsenteret for en person udenfor forskningsmiljøet. metoderne der er benyttet for at komme
frem til den biologiske viden er ofte ikke beskrevet – eller blot beskrevet meget overfladisk. de
detaljerede metodebeskrivelser må man finde i primærlitteraturen.
PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 7

de relevante biologiske metoder i dette aT-forløb er
kvalitative og kvantitative iagttagelser
Når iagttagelser af bestemte egenskaber ved en genstand eller en proces bliver gjort
uden brug af tal kaldes de kvalitative iagttagelser. det kan fx være formen på et blad,
en plantecelles opbygning, tilstedeværelsen af stak på kornsorter eller om en plante
kræver næringsstoffer for at kunne vokse. Kvalitative iagttagelser kan eksempelvis
benyttes til at skelne mellem forskellige arter eller sorter af afgrøder.
kvantitative iagttagelser er iagttagelser der kan måles eller tælles. man kan fx tælle
antallet af hvedekerner i et aks eller veje høstudbyttet på en mark.
Kvalitative og kvantitative iagttagelser kaldes empiri og ud fra empirien kan biologiske
teorier dannes. Hvis en teori dannes ud fra empiri har man brugt den induktive
metode. fordelen ved denne metode er at man ud fra iagttagelser kan få overblik
over et stort undersøgelsesområde – ulempen er at det kan være man ikke har lavet
iagttagelser nok. fx hvis man iagttager tilstrækkeligt mange gange at planterne i
vindueskarmen dør når de drukner pga. vandmættet jord vil man kunne lave en teori
”planter dør når de dyrkes i vandmættet jord”. Teorien vil senere blive afvist når der
blev lavet iagttagelser af fx sumpplanter der er tilpasset livet i vandmættet jord.
Herunder beskrives to eksperimenttyper hvor man oftest anvender den hypotetiskdeduktive
metode. Her har man en biologisk teori som man gerne vil have testet.
derfor opstilles en hypotese og der designes et eksperiment der vil kunne teste
hypotesen. eksperimentets resultater vil be- eller afkræfte hypotesen. efterfølgende kan
man diskutere om det er teorien, eksperimentet eller forskellige fejlkilder der har gjort
at hypotesen blev be- eller afkræftet.
Eksperimenter i laboratoriet
Her kan man opstille eksperimenter, hvor en enkelt faktor bliver varieret og alle andre
faktorer bliver holdt konstante. det er vigtigt at have en kontrol med i forsøgsdesignet.
man kan fx undersøge om en plante kræver nitrogen for at kunne vokse. Her kan man
designe et forsøg med planter der dyrkes i to forskellige vandkulturer, hvor den eneste
faktor der varieres mellem de to kulturer er nitrogenkoncentrationen i vandet. den ene
kultur med nitrogen tilsat og den anden uden nitrogen. Her vil den med nitrogen tilsat
fungere som kontrol. alle andre faktorer som lys, temperatur, koncentration af andre
næringsstoffer og mineraler bliver holdt konstant.
en fordel ved eksperimenter i laboratoriet er at man ser effekten af den ene faktor der
varieres. ulempen er at resultaterne ikke med sikkerhed kan overføres til naturlige
dyrkningsforhold.
Eksperimenter i felten (markforsøg)
i felten kan man opstille eksperimenter som i laboratoriet, hvor en enkelt faktor
bliver varieret og der sammenlignes med en kontrol. dog skal man være opmærksom
på at resultaterne bliver påvirket af varierende biotiske og abiotiske faktorer og vil
afhænge af årstidernes skiften pga. klimamæssige forhold. derfor kan det være svært at
konkludere, at en enkelt faktor fx er årsag til et øget udbytte på en mark. Til gengæld
vil eksperimentet afspejle de naturlige forhold i marken.
Når man laver eksperimenter i felten kan man tage højde for forskellige faktorer, der
kan påvirke resultaterne. Hvis man er interesseret i at undersøge om en ændring i jordbehandlingen
på en mark øger udbyttet, kan man designe et markforsøg. Typisk vil man
søge efter et område på marken, hvor jordbundsforholdene er ensartede. Her inddeles
jorden i små forsøgsområder og hvert område dyrkes efter en nøje tilrettelagt plan alt efter
hvad man vil undersøge. i danmark har vi tradition for at lave markforsøg – en tradition
der begyndte i slutningen af kornsalgsperioden. i dag er markforsøg sat i system – de
såkaldte Landsforsøg®. Resultatet af et Landsforsøg® bliver indsamlet via en stor database
og kan herefter formidles ud til landmænd i det ganske land. for yderligere info omkring
markforsøg i praksis henvises til Korn, raps og ært af Kelstrup og sepstrup 2007.
PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 8

Metode – Naturgeografi
Mitchell, B.R.: European Historical Statistics 1750-1970,
Macmillan Press Ldt., 2nd ed., 1978
sektion a, der indeholder statistik omkring befolkningsforhold.
Lykke-Andersen, Anne-Lise m.fl.: Naturgeografi – Jorden og Mennesket,
Geografiforlaget, 1.udg., 2006
side 296-304 beskriver modeller for befolkningsudvikling samt befolkningsudviklingen i
danmark . side 269-279 beskriver dels landbrugsreformerne, samt klimatiske forhold og
jordbundsforhold. siderne 104-108 gennemgår glacial landskabsdannelse.
sanden, Elsebeth m.fl..: Alverdens geografi, Geografforlaget, 1. udg., 2005
siderne 83-87 samt 88-89 gennemgår modeller for befolkningsudvikling og
befolkningsudviklingen i danmark, samt malthus’ teorier om befolkningsudvikling.
Landbrugsreformerne beskrives på siderne 131-132. Jordbundsforhold beskrives på siderne
146-147. siderne 66-69 gennemgår vandets kredsløb, herunder nedbørforhold i danmark.
Andersen, Torben: Geografihåndbogen, Gads forlag, 2. udg., 1999
befolkningsudviklingen i danmark samt relevante modeller beskrives på siderne 74-89.
erhvervsudviklingen i danmark gennemgås på siderne 101-104. Landbrugsproduktion
i forhold til klima- og plantebælter gennemgås på siderne 168-170. Kap 7, (s. 269-285)
beskriver jordbundsforhold i relation til dyrkningsforhold, samt jordbundsforhold i danmark.
gennemgang af landbrugsreformer findes på siderne 329-343. Landskabsdannelsen i
danmark beskrives detaljeret på siderne 248-268, med relevante afsnit som ”det vestjyske
landskabs udnyttelse”.
Nørrekjær, Tomas Westh m.fl., Naturgeografi C, Malling Beck A/s, 1. udg., 2006
afsnit 4(s. 58-63)- Hydrologi omhandler vandets kredsløb, samt forhold der har indflydelse
på jordvandet. Landskabsdannelsen beskrives i afsnit 5 (s. 72-81). Landbrugsproduktion og
naturgrundlag beskrives på siderne 113-116.
Internettet
http://www.statistikbanken.dk
statistikbanken indeholder befolkningsstatistik for danmark helt tilbage til 1769.
PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 9

opgave
se figuren s. 163 i det danske landbrugs historie iii (bjørn, 1988).
”stigningen er markant omkring 1840 og skyldes formentlig merglingen”?
Hvordan kan man vha. biologiske metoder opstille eksperimenter der kan undersøge om
mergling forøger udbyttet?
PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 10