Kompetence

Fremtidsperspektiver
At blive skarpere på hvad
kreativ, innovativ og
entreprenøriel kompetence
betyder for at vi som
professionshøjskole kan
udvikle og tilrettelægge den
optimale innovative
undervisning, der styrker
og udvikler de studerendes
kreative, innovative og
entreprenørielle
kompetencer

Nye kompetencer og nyt dannelsesideal
i kølvandet på
entreprenørskabsparadigmet ?
Innovationskonsulent
Lektor i pædagogik
Master i socialt
entreprenørskab
Dannelsesbegrebet
?
Kompetencebegrebet
?

”Danmark er i en
krise…..en transformation
af den offentlige
sektors innovationsevne
er nødvendig, hvis
fremtidens velfærdsudfordringer
skal
tackles”
(Christian Bason – velfærdsinnovation – ledelse af nytænkning
i den offentlige sektor)
Konteksten!!!

Det nationale
kompetenceregnskab
Sociale kompetence
Literacy-kompetence
(evnen til at forstå og
anvende skriftligt
information, it og sprog)
Læringskompetence
Kommunikationskompetence
Selvledelseskompetence
Demokratisk kompetence
Miljøkompetence
Interkulturel kompetence
Sundhedskompetence
Kreativ og innovativ
kompetence

DANMARK I FRONT
I regeringsgrundlaget 2005 fremgår
det at Danmark skal gøres til et
”dynamisk og kreativt samfund”
ved at blive et førende videns- og
iværksættersamfund.
For at regeringens vision skal
lykkedes, skal Danmark have
uddannelser i verdensklasse, der
kan sikre at landet bliver et af
verdens mest konkurrencedygtige
samfund.
Danmark skal således konkurrere
på viden, idéer og evnen til at
omstille og finde på nye løsninger.
Regeringens ambition skal
understøttes af en markant indsats
på uddannelsesområdet hvad angår
dannelse og færdigheder
indenfor innovation, kreativitet
og entreprenørskab.

Regeringens vision er at:
Give elever og
studerende introduktion
til entreprenøriel
tankegang
Udvikle elever og
studerendes viden om
entreprenørskab
Udvikle elever og
studerendes evner til at
handle entreprenørielt

Policy paper 19. nov 2009
”Overalt i samfundet skal
vi være nytænkende og
omsætte ideer og viden
til værdi. Det gælder i
virksomhederne,
organisationer og i den
offentlige sektor”
”Vi skal i Danmark ikke
blot være veluddannede,
men også
entreprenørielle”
Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi
Undervisningsministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Kulturministeriet

Måske et nyt paradigmeskift?
1
2
3
• Kvalifikationer
• Kompetencer
• Kreativ og innovativ
kompetencer

Lars Geers Hammershøj
Hans tese er at
kreativitet hverken er en
færdighed eller en
kompetence, men
derimod hører til en
dannelsesproblematik
fordi kreativitet ligesom
dannelse handler om
”selvoverskridelse” og
”smagsafgørelse”.
Diskurs
Diskurs
Diskurs
•Faglighed og test
•Kompetenceudvikling og læring
•Kreativitet og innovation
•Skift fra tilegnelse af viden hen
imod skabelse af ny viden
(kreativitet) og fornyende
anvendelse af viden (innovation)

Hvad er det for en fremtid?
”Det handler om at
finde de særlige
innovationskompetencer,
som
de offentlige ansatte
er nød til at besidde”
(Bason, 2007, p. 206)

Hovedrapport
(NKR)
2005
Kompetencerådet
”pause 2004”
Elite på alle niveauer
– en ny strategi for
udvikling af
menneskelige
ressourcer
(Mandag Morgen
1997)
Historisk rids
Nøglekompetencer
(NKR)
2002
Kompetencerådet
1998
Det Nationale
Kompetenceregnskab
2001

Mandag Morgens
Strategiske Forum
”Evnen til at
tænke på tværs
af traditionelle
skillelinjer og
faggrænser,
sætte sig ud over
sit univers, og få
helt nye ideer”
(Elite på alle niveauer, 1997, p.
20).

Kompetencerådet
”Danmarks svar på vidensamfundet
handler bl.a. om at opbygge et
kompetencemiljø i international klasse.
Det vil sige et miljø, der bygger på en
ambitiøs mobilisering og udvikling af de
menneskelige kompetencer – helst alle
kompetencer hos alle mennesker
hele livet igennem”.
kompetencebegrebet var ”nøglen til
hoveddøren i videnssamfundet”
”Innovation skal således forståes bredt
som noget, der skal ske i alle
samfundssfærer og på alle niveauer. Det
ses både som enkeltindividers og
organisationers evne til at innovere
og iværksætte og som strukturers
evne til at forandre sig og genopfinde
sig selv løbende”
”Samlet set står Danmark svagt rustet
på innovationsevne. Den er en
hjørnesten i forandringskompetencen,
fordi forandrings- og udviklingspresset
lægges både på produkter,
organisationer, strukturer og mennesker”.
Rådet peger på at:
Idealet om uddannelse er ifølge rådet
dybt forankret i den danske kultur,
hvilket er en styrke. Samtidig stiller rådet
spørgsmålstegn ved, om danskerne
generelt blot søger viden for denne
videns skyld, eller om vi søger viden
for at kunne handle?
Endelig påpegede Kompetencerådet, at
der skal skabes rum til udvikling af
det mentale beredskab, der er en
forudsætning for videre udvikling af
innovation - herunder udvikling af
offentlige og private strukturer, så de
understøtter et innovativt miljø.

Kernekompetencer på
individ og organisations niveau:
Læringskompetence
(faglige kompetencer, læring i
organisationer, tværkulturel læring)
Forandringskompetence
(innovation, mobilitet)
Relationskompetence
(netværk, kommunikation, ansvar)
Meningskompetence
(fokuseringsevne, identitet)
Per. Schultz Jørgensen
Faglig kompetence
Forandringskompetence
Social Kompetence (
”Forandringskompetence handler om at
”flytte sig” ikke kun fysisk, men også at
man er i stand til at flytte sig fagligt
gennem en innovativ lyst til at tage nye
områder op.” (Majken Schultz)
”Forandringskompetence er en holdning
og indstilling med hensyn til at turde det
kreative og grænseoverskridende, der er i
virkeligheden tale om en åbenhed med
hensyn til at være ”generativ”, det vil
sige skabende”

Kompetencebegrebet
”Det nærmeste jeg vil
komme en definition, er
at kompetence kan
opfattes som en samlet
betegnelse for de
menneskelige
ressourcer, såvel fagligt
som personligt og
socialt, livet i et
højmoderne samfund på
en og samme tid stiller
krav om og udvikler.”
(Bente Jensen)

Det Nationale
Kompetenceregnskab
”Kreativ og innovativ er en
persons evne til at gennemføre
synlige fornyelser indenfor et
givet viden- og praksisdomæne”
”Den personligt forankrede
kreative kraft ses i
sammenhæng med de
innovative udfordringer med
henblik på at forny produkter
og serviceydelser,
arbejdsmetoder og
problemløsninger og på at indgå
i udviklingsorienterede team
eller miljøer. Den kreative og
innovative kompetence må
forstås i sit tætte samspil med
de omgivelser, som enten kan
opfordre til eller virke
forhindrende for udfoldelsen af
individets kreative og
innovative kompetencer”

Nøglekompetencerne
”En ”innovator” er ifølge
Nudansk Ordbog en fornyer,
men når der tales om innovatorer
er der oftest tale om
orgaisationer og ikke mennesker.
De medarbejderkompetencer
der bidrager til innovation
fremstår helle ikke som noget
væsentligt tema”
(Herleu og Rasmussen)
”Kreativ og innovativ kompetence er en
persons evne til, hvis ressourcerne og
situationen tillader det, at gennemføre
synlige fornyelser indenfor et givent
videns- og praksisdomæner”
(Palle Rasmussen)

RUC
(Research paper bestilt af Mandag Morgens Strategiske Forum
Sørensen og Torfing , 2000)
Forskerne opstiller nogle individuelle
kompetencer under det, de har kaldt
kompetenceparametre og indikatorer for
innovationskompetence.
Mental orientering mod fornyelse og
udvikling - det kræver mod, forandring,
åbenhed og vilje
Mønsterbrydning og kreativitet – det
kræver at man kan flytte blikke væk fra
det vante, vende tingene på hovedet,
bruge sin fantasi, som sine kundskaber til
at sætte tingene sammen på en ny måde.
Autonomi – det kræver selvtillid (tro
man kan gøre en forskel),
selvstændighed (sætte sit personlige
præg) og selv-autorisering (selv vurdere
hvad der skal gøres i en bestemt
situation, og så få det gjort)
Risikovurdering – det kræver at man
kan vurdere, hvornår man skal løbe en
risiko

Det magiske kort som
vælger dig!!
Hvad menes der med at
vi som udd. inst. skal
udvikle de studerendes
kreative, innovative og
entreprenørielle
kompetencer?
Hvad er det for
kompetencer
undervisere og
studerende skal udvikle
nu som vi ikke skulle for
eksempelvis 10 år siden?

Knud Illeris
Kompetence – hvad hvorfor og hvordan
Kompetenceblomsten
– det udvidede
kompetencebegreb

Kreativitet
Fantasi
Kombinationsevne
Fleksibilitet

Definition af
kompetencebegrebet
”Kompetence udgøres af
helhedsbetonede
fornufts- og
følelsesmæssigt
forankrede dispositioner,
potentialer og
kapaciteter, der er
relateret til mulige
handlingsområder og
realiseres gennem
vurderinger, beslutninger
og handlinger i relation
til kendte og ukendte
situationer”

Kreativitet som et
kompetencelement
”Kreativitet – begrebet
benyttes i dag typisk i
forbindelse med
nytænkning og innovation,
nye måder at gøre tingene
på, nye kombinationer af
allerede eksisterende
kendte elementer osv. Der
er således tale om at
betjene sig af divergente
tankemønstre, dvs.
tænkning, der ikke er
bundet til kendte og
entydige strukturer og
handlemåder, men snarere
er flertydige, søgende og
udforskende i mange
forskellige retninger og
uden på forhånd kendte
resultater ”(s

Fantasi som et kompetence
”Fantasi ..forestillingsevnen, dvs.
evnen til – billedligt , emotionelt
eller kognitivt – at forestille sig,
at noget kan være anderledes,
end det er”
”Sociologisk fantasi” .. Det drejer
sig om evnen til at forestille sig,
at samfundsmæssige forhold
kunne være fundamentalt
anderledes, end de er og
umiddelbart fremtræder” (
…”mentalt at kunne overskride
de eksisterende betingelser i
forskellige sammenhænge –
forestille sig at tingene kunne
være anderledes, og prøve at
finde veje i retning af væsentlige
ændringer og nyskabelser”
element

Kombinationsevne som
kompetenceelement
”Kombinationsevnen drejer sig
om, at kunne sætte forskellige
områder og forhold i forbindelse
med hinanden. Det er ofte, når
sådanne nye forbindelser skabes
og tænkes og praktiseres, at man
bliver i stand til at overskride sin
hidtidige kapacitet og nye
muligheder åbner sig”…
”Kombinationsevne er således et
vigtigt kompetenceelement, og
netop i samspillet mellem
forestillingsevne og
kombinationsevne synes at være
af stor værdi, når man skal
forholde sig konstruktivt til nye
situationer og sammenhænge”

Fleksibilitet som et
kompetenceelement
…”evnen til at omstille sig og til
at fungere hensigtsmæssigt
under skiftende omstændigheder….omstillingsparat”
”Hvorimod fleksibilitet som et
kompetenceelement snarere må
dreje sig om, at man ikke lægger
sig fast på bestemte rutiner,
handlemåder og forståelser, men
er i stand til mere offensivt og
konstruktivt at være opmærksom
på og kunne ændre adfærd og
tænkning i forhold til ændringer
og nye muligheder af enhver art”
…”at man kan skifte imellem og
udnytte mulighederne i
vekslende situationer og under
forskellige og forandrende
rammebetingelser”

Nyt dannelsesideal i kølvandet på
entreprenørskabsparadigmet ?
”Entreprenørskab i undervisningen
er en kulturel dannelsesproces”
”Entreprenørskab er en vigtig
kompetence for alle, dels til at blive
mere foretagsom og få større
selvtillid uanset hvilket felt, man
kaster sig over, dels til at handle på
en socialt ansvarlig måde”
”Mennesker har brug for at være
værdifulde for andre, for selv at
opleve livsglæde, selvtillid,
værdighed og mening i livet. At
være til nytte betyder, at ens eget
liv får værdi, når man skaber værdi
for andre”
(Entreprenørskab i undervisningen, 2008)

At være entreprenør og
Begrebet ”entreprenør” stammer fra det
franske ord ”entreprendre”, der oprindelig
betyder foretagsomhed. Det blev oprindeligt
brugt i middelalderen om en person, der er
aktiv og får tingene gjort (Kristensen, 2008, pp
73).
Kirketerp definere begrebet foretagsom som
virkelysten eller energisk, hvor foretagsomhed
er en adfærd, hvor man omsætter tanke til
handling. Kernen i foretagsomhed er således
når en tanke bliver til handling, og til noget der
sætter en forandring i gang.
Selvstændighedsfondens og
Undervisningsministeriets definition af
entreprenørskabsbegrebet som kortfattet blev
beskrevet som ”Kombinationen af kreativitet,
innovation og lysten til at sætte iværk”.
Netop begrebet ”at sætte iværk” indeholder et
dannelsesaspekt ved det at ”handle”
Når det tales om ”lysten til at sætte iværk”, så
omhandler det en grundlæggende personlig
kompetence om modet til at turde. En følelse
der bestemmes af hvorvidt mennesket har
opbygget en selvværds- og selvtillidsfølelse
som denne lyst udspringer fra.
foretagsom

Dannelsesbegrebet still going strong
Dannelse handler om at mennesket gennem aktivitet og dialog får nye forpligtende perspektiver
på sin verden som igen omsættes i nye forandrende handlinger. Det handlende er også centralt
i dannelsesbegrebet ved at man først kan tale om dannelse når sin viden er omsat til handling.
”Gennem aktivitet og dialog får det nye forpligtende perspektiver på sin verden, som omsættes
i nye forandrende handlinger. Den tilegnede viden og de nye personlighedsegenskaber er ikke
blot udvendigt påhæftet, men er inderliggjort som rodfæstede egenskaber, således at individet
selvstændigt og myndigt at handle, dvs. anvende sin viden ansvarsfuldt i forhold til eget liv og
den samfundsmæssige virkelighed”. (Held & Olsen, 2001, pp 82)
Ovennævnte betyder, at studerende ikke kun via sit studie gennemgår tilegnelse af faglig viden,
men således også gennemgår en dannelsesproces.
Overordnet kan man sige, at uddannelse indenfor velfærdsuddannelserne altid er uddannelse til
noget. Dannelse betyder derimod, at man samtidig har etableret et personligt kriterium for ” til
hvad” og ”hvordan”, man vil bruge sin viden.
Som uddannelsesinstitution er det spørgsmålet om, hvilket slags menneske der skal komme ud
af den uddannelsesmæssige virksomhed.

Etisk dimension
”Hvor langt og hvor dybt man kan og skal gå i forhold til politisk formulerede holdnings- og
adfærdsændringer” (Lund, 2008, pp 7).
New Public Management kontra Grundtvig
Dannelse er på den måde både personlig og individuel men samtidig er dannelsesprocessen
kollektiv og et socialt anliggende.
Meget litteratur om innovation påpeger, at innovation handler om at ville det nye sammen med
andre. At innovation ofte er en social proces. Flere forskere heriblandt Lund og Darsø mener, at
al moderne innovation foregår i grupper.
”Hvis vi fokuserer for meget på det kreative og innovative individ, overses, at kreativiteten ofte
udvikles i et samspil med andre, og hos voksne foregår kreativitetsudviklingen inden for et
specifikt domæne eller et fagligt område der er placeret i et socialt felt” (Lund, 2009, pp125).
Drucker er inde på noget af det samme ved at fremhæve at det drejer sig om nye måder at
organisere på, nye former for samspil, nye konstellationer, nye arbejdsformer og nye roller
(Lybecker, 2007,pp19)
Jospeh Schumpeter var funderet i et individualistisk syn der kan eksemplificeres med
sætningen ”what in it for me”. Pointen er at dette nu med fordel kan erstattes af ”what in it for
us”.

Entreprenørskabens ekskluderende
karakter
KIE- modellen (Jensen,
I.F.,Kromann-Andersen,E), hvor
forfatterne kommer med bud på,
hvilke tegn den ”innovative
gymnasieelev” har. Her er
”udadvendthed” en innovativ
egenskab.
Måske ligner vi entreprenante
undervisere også hinanden (for)
meget. Måske findes der
efterhånden ikke den nødvendige
variation og forskellighed blandt
entreprenørielle undervisere.