Når du bor til leje i nybyggeri - DEAS

18 | JUNI 2008
07 Når udlejer kræver
adgang til lejemålet
Vi beskriver de regler, der bestemmer,
hvornår udlejer har ret til at
komme ind i dit lejemål.
10 Bedre kommunikation
med beboerrepræsentationerne
Fokus på nyhedsbreve og
gåhjemmøder.
12 Ejendomsservice
– Call Center
Dan-Ejendomme as har øget serviceniveauet
i Ejendomsservice ved at indføre
et Call Center med døgnservice.
TEMA:
Når du
bor til leje i
nybyggeri

Det skulle være så godt…
Det skulle være så godt: En ny bolig i et
spændende udlejningsbyggeri med et
splinternyt, moderne køkken og badeværelse,
fl otte, nye parketgulve og hvide
vægge. Men efter indfl ytningen var virkeligheden
en anden: Utætte vandrør,
manglende lister og karme, ridser i bordpladen,
vinduer, der binder og en revne
fra loft til gulv bag tapetet i stuen.
Mange gange går det desværre for
stærkt – der konstateres alt for mange
fejl. Der er ofte tale om decideret sjusk
eller sagt lidt pænere: Manglende koordinering
i byggefasen.
Slutbrugeren – ejeren, lejeren, andelshaveren
– kommer i klemme, bliver frustreret
og skuffet. Oftest er det ikke
mangler, der er kritiske – man kan bo i
lejligheden, og installationerne virker –
men uanset hvad, så er der købt en
vare, som skal være i orden, og det er
den ikke.
De fl este kan acceptere, at der er fejl og
mangler af æstetisk karakter, når bare
man ved, hvordan man får gjort opmærksom
på manglerne, hvornår disse
vil blive udbedret og ikke mindst, at ud-
Kontaktpersoner
Almene boliger
Iben Koch,
iko@dan-ejendomme.dk
Andelsboligforeninger
Per Holm,
pho@dan-ejendomme.dk
Butikscentre
Eva Handest Høyer,
ehh@dan-ejendomme.dk
Bygherrerådgivning
Erik W. Bundesen,
ewb@dan-ejendomme.dk
bedringerne af manglerne fi nder sted i
overensstemmelse med denne tilbagemelding.
Ansvaret for at udbedre fejl og mangler
ligger naturligvis hos den, der ikke har
‘leveret varen’, det vil sige entreprenøren.
Men da brugeren normalt ikke kan stille
krav direkte til entreprenøren, kan ‘kommandovejene’
være komplicerede.
Det er vigtigt, at der i forbindelse med
et byggeris færdiggørelse indgås aftaler
mellem bygherren og entreprenøren om
fremgangsmåden ved mangeludbedring,
og at de aftaler, der er indgået, kommunikeres
til brugeren, så ingen er i tvivl
om forretningsgangen, eller hvem der
har ansvar for at følge op på processen.
Erhvervsudlejning og -ejendomme
Claus Krag,
ckr@dan-ejendomme.dk
Ejendomsservice
Lars Olaf Larsen,
lol@dan-ejendomme.dk
Ejerforeninger
Per Holm,
pho@dan-ejendomme.dk
Investeringsejendomme
Henrik Dahl Jeppesen,
hdj@dan-ejendomme.dk
Dan-Ejendomme as’ rolle som administrator
af ejendommen er forskellig fra
sag til sag. Vi vil naturligvis gerne hjælpe
brugerne, men det er ikke altid, vi har
mulighed for at gøre noget – fx hvis vi
ikke er en del af den ‘mangeludbedringsorganisation’,
som bygherren har
aftalt med entreprenøren.
I dette nummer af Lejepladsen vil vi bl.a.
sætte fokus på fejl og mangler i nybyggeri,
forsøge at forklare, hvor ansvaret
ligger og hvorfor. Vi vil også sætte fokus
på de problemstillinger, der er knyttet til
udbedring af fejl og mangler.
God læselyst.
Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør
Kollegie- og ungdomsboliger
Iben Koch,
iko@dan-ejendomme.dk
OPP/OPS
Lars Olaf Larsen,
lol@dan-ejendomme.dk
Projektsalg og -udlejning
Claus Krag,
ckr@dan-ejendomme.dk
Lejepladsen udsendes til lejere i private boligejendomme administreret af Dan-Ejendomme as. Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as, Tuborg Boulevard 12, DK-2900 Hellerup, + 45 70 30 20 20 (tlf.),
+ 45 70 30 20 21 (fax) / Dan-Ejendomme as, Saralyst Allé 53, 8270 Højbjerg, info@dan-ejendomme.dk, www.dan-ejendomme.dk. Ansvarshavende redaktør: Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør. Redaktionsudvalg:
Claus Krag, afdelingsdirektør; René Larsen, kundechef, cand.mag.; Peter Jørgensen, cand.jur.; Kristine M. Grundsøe, cand.jur.; Erik W. Bundesen, afdelingschef; Sandra Eskildsen, kommunikationsmedarbejder, cand.mag.
Fotos: Mikal Schlosser, Carsten Andersen, iStock, Colourbox, Steffen Roland og egne. Layout og produktion: meyer & bukdahl as. Tryk: Printdivision. Oplag: 27.500 stk. Eftertryk kun ifølge aftale – og med kildeangivelse.

TEMA:
Når du bor
til leje i nybyggeri
Dan-Ejendomme as administrerer en række nyopførte udlejningsbyggerier. Mange beboere oplever desværre,
at der er fejl og mangler, når de fl ytter ind i en helt nyopført udlejningsejendom, og at det kan
være svært at få manglerne udbedret, selv om de er blevet påtalt. Nogle gange kan det endda være svært
at få en tilbagemelding på, om manglerne overhovedet er blevet anerkendt som mangler.
”Vi har stor forståelse for den frustrerende
situation, som beboerne står i, og
vi gør, hvad vi kan for at hjælpe. Mange
beboere lader forståeligt nok deres frustration
gå ud over os, og ikke mindst
vores viceværter er ofte i skudlinjen. Det
er jo os, beboerne ser i hverdagen, og
derfor kan det være vanskeligt at forstå,
at vores muligheder for at hjælpe er meget
små og som regel begrænset til at
bringe klagerne videre”, fortæller Erik W.
Bundesen, afdelingschef for Teknik i
Dan-Ejendomme as. ”Men som admini-
strator har vi desværre ikke mulighed for
at gå ind og foretage udbedring af de
mangler, som beboerne peger på. Det
skyldes de lidt komplicerede juridiske
forhold i nybyggeri”.
Hvordan er processen ved
nyopførelse af boliger?
”Mens et byggeri er under opførelse, er
det formelt ikke udlejeren, der ejer byggeriet.
Først når byggeriet er færdigt, får
udlejeren overdraget byggeriet. Det sker
ved en såkaldt overdragelsesforretning,
AF KUNDECHEF RENÉ LARSEN
hvor den entreprenør, som ejeren (= udlejeren)
har skrevet kontrakt med om at
stå for opførelsen, overdrager byggeriet
til ejeren. Indtil da er det entreprenøren,
der formelt er ejer af byggeriet”, fortsætter
Erik W. Bundesen.
Ofte er det ikke engang ejeren, men et
udviklingsselskab – en såkaldt developer
– der har indgået kontrakt med entreprenøren,
og som formelt overdrager
byggeriet til ejeren. Ejeren eller developeren
– alt efter konstruktionen – har
3

som regel også indgået aftale med en
byggeteknisk rådgiver, der fører tilsyn
med byggeprocessen, og som efterfølgende
på ejerens vegne skal følge op på
udbedringen af fejl og mangler.
”Ved afl everingsforretningen gennemgås
byggeriet for fejl og mangler, og der udarbejdes
en overdragelsesprotokol, hvor
manglerne er beskrevet og med aftale
om, hvordan og hvornår de skal udbedres.
Endvidere får de nye beboere udleveret
en mangelliste, hvor de kan anføre
de fejl og mangler, som de konstaterer i
deres nye bolig. Entreprenøren får alle
mangellister, og han skal så i samarbejde
med den tekniske rådgiver gennemføre
mangeludbedringen i henhold til
lister ne”, påpeger Erik W. Bundesen.
Et år efter byggeriets afl evering afholdes
en såkaldt 1-års-gennemgang. Her
gennemgås byggeriet igen, og der udleveres
nye mangellister til beboerne.
Ved 1-års-gennemgangen følges der op
på eventuelle udeståender i forbindelse
med fejl og mangler, der blev konstateret
ved afl everingen, ligesom der er
mulig hed for at påpege nye fejl og
mangler, som måtte være opstået efter
afl everingen.
4
”De fejl og mangler, som konstateres ved afl everingsforretningen
eller efterfølg ende, skal udbedres af den entreprenør, der
har opført byggeriet. Andre må ikke gå ind og blande sig i udbedringen.
Det er ligesom, når man har købt en defekt bil. Her
er man nødt til at gå til den forhandler, man har købt bilen af”.
Erik W. Bundesen, afdelingschef for Teknik,
Dan-Ejendomme as
Endelig afholdes der fem år efter afl everingen
en 5-års-gennemgang, som skal
sikre, at der også bliver taget hånd om
fejl og mangler, der først har kunnet
konstateres lang tid efter afl everingen af
byggeriet.
Hvem gør hvad i forbindelse med
mangeludbedringen?
”De fejl og mangler, som konstateres
ved afl everingsforretningen eller
efterfølg ende, skal udbedres af den entreprenør,
der har opført byggeriet. Andre
må ikke gå ind og blande sig i udbedringen.
Det er ligesom, når man har
købt en defekt bil. Her er man nødt til at
gå til den forhandler, man har købt bilen
af. Man kan ikke gå hen til en anden forhandler,
heller ikke selv om han forhandler
samme bilmærke. Begynder andre at
reparere på bilen, bortfalder garantien,
og det bliver i stedet den nye forhandler,
som kommer til at hæfte for eventuelle
fejl”, fastslår Erik W. Bundesen.
Som regel er det den tekniske rådgiver,
som ejeren har tilknyttet sagen, der på
ejerens vegne står for kommunikationen
med beboere og entreprenør om mangeludbedringen
– det vil sige aftaler, hvad
der skal laves, hvornår beboerne skal
være hjemme for at lukke op for håndværkerne,
og som efterfølg ende modtager
klager osv. osv. Sådan foregår det
desværre sjældent i praksis. Derfor forsøger
vi som regel at varetage denne
kommunikation med ejendommens beboere.
Hvad er det, der typisk går galt?
”Årsagerne kan være mange, men en af
de væsentligste er nok, at entreprenøren
alt for ofte ikke prioriterer mangeludbedringen
tilstrækkeligt højt. Den bliver derfor
lidt af en slagmark mellem entreprenør,
ejer, rådgiver og beboere.
De håndværkere/underleverandører, som
entreprenøren anvendte ved opførelsen,
er sat på nye opgaver, så det er ofte
helt nye folk, der slet ikke kender byggeriet,
som bliver sat til at udbedre manglerne.
Er de nye folk ikke blevet korrekt
instrueret om mangeludbedringen –
hvordan hver fejl skal udbedres – så
bliv er mangeludbedringen i sig selv en
ny mangel, som efterfølgende skal udbedres.
De nye folk er også tit optaget
af andre opgaver, så mangeludbedringen
udføres, når de har tid, alt sammen til
både ejerens og beboernes store irritation”,
fastslår Erik W. Bundesen.

En anden årsag til at en mangeludbedring
kan løbe helt af sporet, er kommunikation
– eller rettere mangel på samme.
”Alt for ofte får beboerne ingen tilbagemelding
på deres mangellister. Det vil
sige, at de ikke ved, hvilke af de ting, de
har peget på, der bliver anerkendt som
en mangel af rådgiver og entreprenør.
Og ofte får beboerne ikke ordentligt besked
om, hvornår manglerne bliver udbedret.
Pludselig står håndværkerne
uden for døren helt uvarslet og vil ind og
udbedre mangler. Eller værre: Håndværkerne
har oplyst et tidspunkt, hvor de vil
komme, og så bliver de væk – uden at
afl yse. Og beboerne har måske taget fri
fra arbejde for at være hjemme, så de
selv kan følge udbedringen på tæt hold.
Er det sket et par gange, er beboernes
tålmodighed forståeligt nok ved at være
udtømt”, fortæller afdelingschefen.
Hvad er Dan-Ejendomme as’ og
viceværtens opgave?
Dan-Ejendomme as og viceværten skal
drive ejendommen i dagligdagen, men
under forudsætning af, at ejendommen
er afl everet i fejlfri stand. Ejendommens
administrator har intet med mangeludbedringen
at gøre. Først når der opstår
slid eller skader, der ikke kan henføres til
opførelsen, bliver det administrators op-
Alle har vel efterhånden læst eller hørt historier om mangler i nybyggeri,
som ikke bliver udbedret eller bliver udbedret forkert, og frustrationerne
hos beboerne kan ofte være meget store, når først en mangeludbedring
løber af sporet.
gave at stå for den løbende udbedring.
Men vi gør naturligvis vores bedste for at
’skubbe på’ og bistå udlejer og lejerne
med at få tingene løst.
”Mange beboere lader naturligt nok deres
vrede over en langsommelig eller
forkert mangeludbedring gå ud over
vice værten eller ejendommens øvrige
kontaktpersoner. Det er jo dem, de taler
med i dagligdagen, og som i øvrigt står
for pasningen af ejendommen i hverdagen.
Det er sådan set også okay. Men
det er vigtigt at forstå, at det ikke er
dem, der har ansvaret for mangeludbedringen
i forbindelse med byggeriets opførelse.
Her er det entreprenøren og den
byggetekniske rådgiver, der står for opgaven.
Går vi som administrator ind og
foretager udbedringer, bliver det desværre
os, der pludselig står med ansvaret
for byggeriet på de områder, hvor vi
har blandet os. Ud over at det kan komplicere
og forsinke processen yderligere,
så løber vi faktisk en betydelig økonomisk
risiko, som vi ikke ønsker at påtage
os”, fortæller Erik W. Bundesen.
Naturligvis forsøger vi at hjælpe på anden
måde. Bl.a. koordinerer vi indsamlingen
af mangellister – det er ofte
5

nemmere for beboerne at afl evere dem
til viceværten end at skulle sende dem
til den tekniske rådgiver – og bistår
med informationen om de konkrete udbedringer.
Her er det ofte viceværten
eller ejendommes projektleder, der kontakter
de enkelte beboere. Vi bringer
naturligvis også løbende de klager vi-
6
Alt for ofte får beboerne ingen tilbagemelding på
deres mangellister, det vil sige, at de ved ikke, hvilke
af de ting, de har peget på, der bliver anerkendt som
en mangel af rådgiver og entreprenør”.
Bygherren er normalt ejeren af ejendommen, det vil sige den,
der ender med at eje bygningerne, når projektet er færdigt.
Developeren er et udviklingsselskab, som i nogle konstruktioner
optræder som bygherre, det vil sige opfører bygningerne
for herefter at sælge dem videre i færdig form.
Entreprenøren er den håndværkervirksomhed, som bygherren
skriver kontrakt med om byggeriets opførelse. Entreprenøren
har ofte aftaler med underleverandører, det vil sige mindre
håndværkervirksomheder, som leverer dele af byggeriet, fx
tømrerarbejde, vvs-arbejde, malerarbejde osv.
Den byggetekniske rådgiver er det arkitekt- eller ingeniørfi
rma, som bygherren skriver kontrakt med om at føre tilsyn
med byggeriet og afl everingen.
Afl everingsforretningen er den gennemgang af det færdige
byggeri, som entreprenør og byggeteknisk rådgiver foretager i
forbindelse med, at byggeriet formelt overdrages fra entreprenøren
til bygherren. Der udarbejdes en afl everingsprotokol,
hvor konstaterede fejl og mangler noteres.
Mangellisterne er de lister, som udleveres til beboerne i forbindelse
med indfl ytning, 1-års- og 5-års-gennemgang.
dere, som vi måtte få om mangeludbedringen.
Som administrator er vi nemlig
også meget interesserede i, at mangeludbedringen
forløber så glat som muligt.
”Er der problemer med mangeludbedringen,
så giver det helt naturligt en sur
stemning i ejendommen, som ikke kan
undgå at smitte af på os, selv om vi ikke
er part i sagen. Så jo før mangeludbedringerne
er på plads, jo bedre – også set
fra vores synspunkt”, slutter Erik W. Bundesen.
Hvem er hvem, og hvad er hvad!
1-års-gennemgangen er den gennemgang af byggeriet, som
entreprenør, bygherre og byggeteknisk rådgiver foretager et år
efter afl everingen af byggeriet for dels at følge op på mangeludbedringen
i forlængelse af afl everingsforretningen, dels for
at få noteret og gennemgået yderligere fejl og mangler, som
ikke kunne konstateres ved afl everingsforretningen.
5-års-gennemgangen er den gennemgang af byggeriet, som
entreprenør, bygherre og byggeteknisk rådgiver foretager fem
år efter afl everingen af byggeriet for at få noteret og gennemgået
eventuelle fejl og mangler, som først har kunnet konstateres
mere end et år efter afl everingen af byggeriet.
Administratoren er det selskab, som efter afl everingen står
for driften af det færdige byggeri, under forudsætning af at
alle fejl og mangler er udbedret/er under udbedring.
Projektlederen er den byggetekniske medarbejder, som Dan-
Ejendomme as har tilknyttet ejendommen. Projektlederen fører
tilsyn med den daglige drift, herunder løsningen af viceværtopgaverne,
samt planlægger vedligeholdelsen af ejendommen –
dog ikke den del, der knytter sig til mangeludbedringen.

Når udlejer kræver adgang til
lejemålet – hvilke regler gælder?
Udlejer har til tider brug for at få adgang til et lejemål. Årsagerne kan være mange, ligesom tidshorisont en
kan variere. Nogle gange har udlejer brug for at komme ind i et lejemål med det samme, mens det i andre
tilfælde godt kan vente.
For at udlejer ikke skal have mulighed for
at komme ‘brasende’ på et hvilket som
helst tidspunkt, har man i lejeloven nøje
fastsat regler for udlejers adgangsmulighed.
Dem vil vi beskrive nærmere her.
Hvornår kan udlejer skaffe sig
adgang?
Udgangspunktet i lejeloven er, at udlejer
eller dennes stedfortræder har ret til at få
eller skaffe sig adgang til det lejede, når
forholdene kræver det, jf. lejelovens § 54.
Et eksempel på, hvad der nærmere forstås
ved ‘når forholdene kræver det’, er,
hvis lejeren eller dennes husstand er
bortrejst, og der foreligger en tvingende
grund, fx oversvømmelse, ildebrand eller
anden skade, der kræver udlejers adgang
for at afværge yderligere skade i
lejemålet og ejendommen.
Udlejer kan ligeledes kræve adgang, når
der skal foretages arbejder i det lejede.
Fx hvis udlejer skal opsætte radiatorer,
vandmålere mv. i lejemålet. I det tilfælde
er der ikke tale om en direkte tvingende
grund, men om at udlejer har brug for
adgang af andre årsager.
Endnu et eksempel er det tilfælde, hvor
udlejer har brug for adgang som følge
af en modernisering i et lejemål over eller
under det lejemål, der ønskes adgang
til. Det kan fx være tilfældet, hvor
der skal tilsluttes afl øb og andre installationer
i forbindelse med en køkken-
eller en badeværelsesmodernisering.
Udlejer skal varsle adgang til
lejemålet
For at udlejer ikke kan komme ‘brasende’,
som han vil, er det et krav, at
udlejer varsler sin ‘ankomst’. Det betyder,
at udlejer, før han kan få lov til at
komme ind i det ønskede lejemål, skal
underrette lejeren herom. Er det en almindelig
besigtigelse (fx varmeafl æsning),
har lejer krav på et varsel på 1-2
uger.
Byggearbejder
Hvis der skal udføres byggearbejder, er
reglerne anderledes. I lejelovens § 55
står der, at udlejer med 6 ugers varsel
kan iværksætte arbejder i lejligheden,
hvis udførelsen ikke er til væsentlig
ulempe for lejeren.
AF KUNDEANSVARLIG, CAND.JUR. PETER E. JØRGENSEN
Er der derimod tale om væsentlige,
større arbejder, har lejer krav på et længere
varsel. Fristen for udlejer er i dette
tilfælde 3 måneder.
Om udlejers varsel skal være 6 uger eller
3 måneder er en konkret vurdering fra
sag til sag. Det er dog sikkert, at jo mere
generende udlejers arbejde er, jo længere
varsel skal lejer have til at indrette
sig. Er der derimod tale om uopsættelige
reparationer i det lejede som fx et
sprængt vandrør eller en utæt radiator,
kan udlejer altid uden varsel skaffe sig
adgang til lejemålet.
Kan lejer nægte udlejer adgang?
Hvis udlejer har opfyldt lejelovens regler
om at få adgang til lejemålet, kan lejer
ikke nægte at lukke udlejer ind i lejemålet
for at udføre det pågældende arbejde.
Hvis lejer alligevel nægter, kan udlejer
skaffe sig adgang med fogedens hjælp
og efterfølgende ophæve lejemålet, jf.
leje lovens § 93, stk. 1, litra c.
Lejer kan således ikke ‘læne sig tilbage’
uden at foretage sig noget, da der er en
risiko for at miste lejemålet.
7

Klimaet i et
ejendomsperspektiv..!
Klimaforandringer er en realitet. Drivhuseffekt, global opvarmning, CO -udslip – lige meget hvad vi kalder
2
det, er det et problem, der ikke forsvinder, medmindre vi gør noget ved det. Derfor er der også øget fokus
på problematikken blandt politikerne nationalt og globalt, hos virksomheder og i de enkelte hjem.
”I Nordeuropa bliver ca. 40%* af det
samlede energiforbrug brugt til opvarmning
og ventilation af vores boliger, og
der ligger derfor her et kæmpe potentiale
for energibesparelser – besparelser,
der kan medvirke til at begrænse
CO 2 -udslippet, spare penge og forbedre
boligkvaliteten,” fortæller afdelingschef
for Teknik, Erik W. Bundesen, Dan-Ejendomme
as.
Stort potentiale i ældre boliger
Når vi taler energibesparelser i ejendomme,
bliver vi nødt til at skelne mellem
ældre og nye ejendomme. Der er ingen
tvivl om, at der allerede i dag stilles
skærpede krav til nybyggeri om en reduceret
CO 2 -belastning. Derfor er muligheden
for de store besparelser, når byggeriet
først står færdigt, ikke så stor.
”Det er noget andet, når vi ser samlet
på boligmassen i Danmark. Langt de fl e-
8
ste af vores ejendomme er opført før
1975, og dengang havde man ikke den
samme viden eller de samme teknologiske
muligheder, som man har i dag. Derfor
er der et stort potentiale for energibesparelser
i den eksisterende – såkaldte
ældre – boligmasse”, fastslår Erik W.
Bundesen.
Hvad gør vi i dag?
Som ejendomsadministrator har vi ansvaret
for driften og den løbende vedligeholdelse
af ejendommen. Derfor har
vi også ansvaret og muligheden for i
samråd med ejendommens ejere at
iværksætte energibesparelser, hvor det
kan lade sig gøre. Vi tager desuden hånd
om ejendommens samlede energistyring.
”Vi tager ansvaret alvorligt og søger altid
energimæssigt at optimere de bygningsdele,
vi er i berøring med, når muligheden
er der. Vi prioriterer at anvende
”Vi tager ansvaret alvorligt og søger altid energimæssigt at optimere de bygningsdele,
vi er i berøring med, når muligheden er der. Vi prioriterer at anvende
de bedste materialer på markedet og tager desuden hensyn til energiforbrug
og de løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger – det er jo det, der betaler
sig”.
Erik W. Bundesen, afdelingschef for Teknik,
Dan-Ejendomme as
* Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut
AF KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER SANDRA ESKILDSEN
de bedste materialer på markedet og tager
desuden hensyn til energiforbrug og
de løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
– det er jo det, der betaler
sig”, siger afdelingschef Erik W. Bundesen
og fortsætter: ”Vi bliver ofte nødt
til at tænke i alternative baner, da vi er
underlagt de gældende rammer for ejendommen.
Vi kan trods alt ikke nedrive
og bygge huset på ny. Desuden er der
det økonomiske aspekt – det skal jo
være rentabelt på både kort og lang sigt
for både lejerne og ejerne”.
Energiforbedrende tiltag på eksisterende
ejendomme kan fx være:
• Bedre isolering af klimaskærmen –
efterisolering af eksisterende bygningsdele
som facader og tag eller udskiftning
af vinduer – kan give både
energibesparelser og bedre indeklima i
boligen.

• Forbedrede opvarmningsanlæg – fx
udskiftning af ældre opvarmningsanlæg
på olie/damp til moderne fjernvarmeanlæg.
• Elbesparelser – der kan spares mange
penge ved elbesparende lyskilder, nye
cirkulationspumper, ventilatorer med
høj effektivitet mv. Desuden kan der
spares ved at udskifte gamle hårde
hvidevarer med højt energiforbrug til
nye med lavt energiforbrug.
• Vandbesparelser – fx udskiftning til
toiletter med lavt vandforbrug eller anvendelse
af ‘gråt spildevand’.
”Det gælder om at tænke energibesparelser
ind så hurtigt som muligt, fx når vi
gennemfører et renoveringsprojekt. Det
er ofte en rationel måde at få lov til at
energiforbedre en given bygningsdel”.
Det lange, seje træk
”Det er vores vurdering, at det er de
lange træk, der giver vedvarende besparelser,
men vi er samtidig meget opmærksomme
på de ‘små’ ting og detaljer, som
samlet kan have betydning for ejendommens
energiforbrug”, siger Erik W. Bundesen
og slutter: ”Vi holder et vågent øje
med den enkelte ejendoms energiforbrug
og tænker besparelser ind ved hver en
given lejlighed. Men vi har også brug for,
at lejerne hjælper, for en stor del af en
ejendoms energiforbrug sker trods alt
inde i de enkelte lejemål. Vi har alle et
ansvar, når det kommer til vores klima,
og derfor må vi løfte i fl ok”.
Fakta
Regeringen indgik i februar 2008
en omfattende energiaftale med
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
SF, Det Radikale Venstre og
Ny Alliance.
Hovedpunkterne i den aftale er:
• Vedvarende energi skal dække
20% af Danmarks energiforbrug i
2011.
• Energiselskaberne skal årligt
spare 5.4 PJ* fra 2010 (dette er i
dag 3 PJ).
• Der afsættes 20 mio. kr./år til
kampagner om energibesparelser
i bygninger.
• Der afsættes 10 mio. kr./år til
etablering af videncenter for
energibesparelser i bygninger.
• Senest den 1. marts 2009 er der
udarbejdet ny strategi for reduktion
af energiforbruget i eksisterende
bygninger.
* Petajoule
Kilde: Klima- og Energiministeriet (www.kemin.dk)
Fakta
CO 2 -koncentrationen er ifølge FN’s
klimapanel (IPCC) den vigtigste faktor
for klimaforandringer. Problemet
med drivhusgasser er netop, at der
bliver produceret langt fl ere, end
naturen naturligt kan optage.
9

Bedre kommunikation med
beboerrepræsentationerne
Vi har et stort ønske om at udvikle og forbedre vores kommunikation med de mange beboerrepræsentationer,
der er valgt til at varetage lejernes interesser på de enkelte ejendomme.
Beboerrepræsentationerne er et vigtigt
talerør for beboerne, og vi er meget interesserede
i at have en god dialog om
ejendommene og arbejdet med at administrere,
passe og vedligeholde dem.
Postkasseanlæg i alle etageejendomme
inden 1. januar 2010
I 2004 blev der vedtaget en ny lov om postvirksomhed og postbefordring. Loven betyder, at alle etageejendomme,
der har en byggetilladelse fra før den 1. januar 1974, skal forsynes med et brevkasseanlæg.
Det skal ske inden den 1. januar 2010.
I praksis betyder det, at postkasser
ifølge loven opsættes i ejendommens
stueetage i nærheden af indgangsdøren
i samtlige opgange. Det kan i mange tilfælde
være kompliceret at etablere et
10
Derfor introducerede vi i foråret 2006 et
nyhedsbrev til beboerrepræsentationer.
Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om
året.
postkasseanlæg i nærheden af indgangsdørene
og fortsat overholde bygningsreglementets
krav til fri bredde for
fælles adgangsveje. Derfor vil anlægget i
nogle tilfælde få en alternativ placering.
AF KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER SANDRA ESKILDSEN
Det bliver sendt i papirform til alle eller
pr. mail til dem, der ønsker det.
Vi vil gerne hjælpe
”Formålet med nyhedsbrevet er at informere
beboerrepræsentationerne om de
AF INDKØBSCHEF/GRUPPELEDER NIELS KOEFOED
Hvad betyder det for dig?
Hvis du er lejer i en ejendom, som vi administrerer,
og der allerede er et brevkasseanlæg,
har loven ingen betydning for
dig. Du skal hente din post som normalt.

Fokus på vores kommunikation
Det er vigtigt, at vores kommunikation
lever op til vores krav om kvalitet, en
høj servicegrad og åbenhed. Derfor lægger
vi et stort arbejde i at forbedre
vores kommunikation, herunder alle de
breve, vi sender til beboerrepræsentationer
og beboere. Vi vil derfor gerne i
dialog med modtagerne for at høre, om
vores breve er forståelige – om de virker.
Lovgivningen sætter nemlig store
mange regler og procedurer, der har betydning
for arbejdet i en beboerrepræsentation.
Vi prøver på den måde at
hjælpe og gøre arbejdet lettere for beboerrepræsentanterne.
Det er til gavn
for både os og dem”, fortæller cand.jur.
Pernille Husen.
Et emne i nyhedsbrevene har fx været
frister. Over to nyhedsbreve har vi gennemgået
de regler, der regulerer de
mange forskellige frister, der er. Vi har
især rettet fokus mod varsling af lejefor-
Hvis du derimod er lejer i en ejendom,
der er opført med en byggetilladelse fra
før den 1. januar 1974, og der ikke allerede
er et brevkasseanlæg, vil du opleve,
at der bliver sat postkasser op inden udgangen
af 2009.
Rent praktisk betyder det, at du ikke
længere vil få din post mv. ind ad brevsprækken
i døren til din lejlighed, men
skal tage den med fra brevkasseanlægget,
når du kommer ind ad indgangsdøren
til ejendommen.
Vi går i gang nu
Sandsynligvis er projektlederen og viceværten
allerede nu i gang med at plan-
krav til indholdet, og derfor er det en
udfordring at formulere dem, så de
samtidig er forståelige for modtagerne.
”I forbindelse med gåhjemmødet i november
2007 introducerede vi derfor
ideen om et panel af beboerrepræsentanter,
der skal hjælpe os med at forbedre
vores breve. Kort fortalt skal panelet
gennemgå de standardbreve, vi
højelser og beboerrepræsentationens ret
til at gøre indsigelse mod lejeforhøjelser
på alle lejeres vegne.
”Men nyhedsbreve alene er ikke nok, så
derfor inviterede vi i november 2007 til
gåhjemmøde på vores kontor i Hellerup.
Det var vigtigt for os, at beboerrepræsenta
tionerne følte, indholdet var relevant,
så derfor bad vi dem om at ‘sætte
dags ordenen’. Vi oplevede mange positive
tilbagemeldinger på initiativet og på
indholdet, og det var vi meget glade for.
lægge arbejdet med opsætningen, og
anlægget bliver derfor muligvis allerede
sat op i år. Vi anbefaler nemlig, at postkasseanlæggene
i alle de tilfælde, hvor
det kan lade sig gøre, bliver sat op hurtigst
muligt. Det gør vi for at undgå fl askehalsproblemer
samt eventuelle prisstigninger
fra leverandørerne, jo tættere
på deadline vi kommer.
Hvem skal betale?
Brevkasseanlæggene bliver opsat på
baggrund af et lovkrav, og da der er
tale om etablering af en facilitet, der
ikke fandtes på ejendommen tidligere,
er der tale om en 100% forbedringsopgave.
har, og komme med forslag og gode
ideer til, hvordan de kan gøres bedre
og lettere at forstå”, siger cand.jur. Pernille
Husen og slutter: ”Der blev taget
godt imod ideen, og fl ere viste interesse
for at deltage. Vi er lige nu godt i
gang med forberedelserne og regner
med at kunne søsætte projektet efter
sommerferien”.
Fakta
Vi planlægger at afholde fl ere
gåhjemmøder både på vores
hovedkontor i Hellerup og på
vores regionskontor i Århus.
Efter mødet sendte vi referat af mødet
til alle beboerrepræsentationerne, så
også de, der ikke kunne deltage, fi k
glæde af indholdet”, slutter Pernille Husen.
Det betyder, at det er dig som lejer, der
skal være med til at fi nansiere anlægget.
Det sker gennem en varig lejeforhøjelse.
Du kan dog forvente, at lejeforhøjelsen
kun modsvarer en etableringsomkostning
på ca. 1.500 kr. ekskl. moms pr. afleveringssted
(2008-priser). Det betyder
alt andet lige, at lejeforhøjelsen i de fl este
tilfælde vil være meget lille.
Har du spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til emnet
eller ønsker at vide mere om ejendommens
konkrete planer for opsætning
af brevkasseanlæg, er du velkommen til
at kontakte os.
11

12
Dan-Ejendomme as administrerer på
vegne af investorer, boligforeninger mv.
cirka 50.000 enheder fordelt på cirka
1.100 ejendomme i Danmark. På cirka
100 af disse ejendomme leverer vi ejendomsservice
via vores servicevogne. Der
er typisk tale om de ejendomme, der er
for ’små’ til en fast vicevært.
De ejendomme, der betjenes af Dan-
Ejendomme as’ Ejendomsservice, er nu
tilknyttet Call Centret, der servicerer
lejerne på de pågældende ejendomme.
Alle opgaver og opkald til vores servicemedarbejdere,
bliver via Call Centret fordelt
til de medarbejdere, der skal løse
opgaven.
Ønske om et højere serviceniveau
”Vi har igangsat dette tiltag for at forbedre
servicen og for at sikre, at det altid
er muligt at komme i kontakt med Ejendomsservice.
Viceværterne får på denne
måde også mere tid til at passe ejendommene.
Samtidig vil alle, der henvender
sig til Ejendomsservice, altid få en
medarbejder i røret, der kan hjælpe”, udtaler
afdelingschef Lars Olaf Larsen.
Ejendomsservice – hotline
70 30 23 30
Ejendomsservice – Call Center
fordeler nu opkald og opgaver
”Call Centret har nu fungeret i
mere end tre måneder, og vi
ser en større og større interesse
for at bruge vores
service nummer”.
Lars Olaf Larsen,
afdelingschef for
Ejendomsservice,
Dan-Ejendomme as
AF KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER SANDRA ESKILDSEN
Call Centret vil være bemandet i Dan-
Ejendomme as’ telefontid, det vil sige
mandag-torsdag, kl. 9 – 16 og fredag,
kl. 9 – 15. Uden for almindelig telefontid
vil opkaldene blive viderestillet til vores
vagtnummer.
Det er også muligt at sende en mail til
ejendomsservice@dan-ejendomme.dk.
Denne mailboks bliver løbende gennemgået,
og mails bliver videresendt til de
relevante servicemedarbejdere.
Hvordan er det gået?
”Call Centret har nu fungeret i mere end
tre måneder, og vi ser en større og
større interesse for at bruge vores
service nummer, ligesom ordningen er
modtaget positivt fra servicemedarbejderne.
De oplever, at deres hverdag er
blevet lettere, og at de får mere tid til at
udføre de konkrete viceværtopgaver”,
udtaler Lars Olaf Larsen og slutter: ”De
oplever samtidig, at de får et bedre
overblik over de henvendelser, de får fra
beboerne. Så her få måneder efter opstart
kan vi konkludere, at det ser lovende
ud”.

VIL DU ARBEJDE SAMMEN MED
DE BEDSTE I BRANCHEN?
Alt, hvad vi gør, handler om ejendomme. Lige nu søger vi ejendomsadministratorer
til at hjælpe os med at holde styr på mere end 1.100 ejendomme i Danmark.
JOBBET
Du får ansvaret for dine ‘egne’ ejendomme – fordelt på primært
erhvervsejendomme eller boligudlejningsejendomme. Du
står for alle typer af opgaver i forbindelse med ejendomsadministration
– fra lejeren skal have lavet lejekontrakten til regnskaberne,
varsling af lejeændringer, og daglig kontakt (oftest
telefonisk) til vores lejere, kunder, teknikere og viceværter. Jobbet
er alsidigt, og du kommer ikke til at kede dig.
KVALIFIKATIONER
Hvis du allerede er ejendomsadministrator, ved du, at du skal
være god til tal, og da vi er i front med de nyeste it-arbejdsværktøjer,
skal du også kunne se gevinsten ved at bruge dem.
Kender du ikke til faget i forvejen, har du måske en videregående
uddannelse som cand.merc. eller lignende, men det er
ikke en forudsætning, bare du er god til tal, mennesker og it.
Er du udadvendt, positiv og parat til at tage ansvar, vil du trives
hos os. Du kan tale med alle slags mennesker og kan lide
at give en god service. Vi har travlt, så det er vigtigt, at du kan
træffe en beslutning og holde styr på alle de løse ender.
Arbejdet er selvstændigt, men vi arbejder tæt sammen i teams,
hvor vi hjælper hinanden. Derfor er det vigtigt, at du har et
godt humør og er en god og hjælpsom kollega.
Akutnummer – 70 30 20 90
– uden for normal åbningstid
Hvis der opstår en akutskade på ejendommen
eller i lejemålet uden for viceværtens
træffetid eller uden for Dan-
Ejendomme as’ normale kontortid, kan
akutnummeret benyttes.
En akutskade er:
• En skade, der ikke kan afvente en
udbedring.
• En skade, hvor der er fare for beboernes
eller naboernes sikkerhed.
• En skade, som vil vokse i omfang og
udgift, hvis den ikke udbedres her
og nu.
VI TILBYDER ET JOB
• Hvor du får udfordringer, men også hjælp til at tackle dem.
• Hvor du hele tiden lærer nyt, og ikke to dage er ens.
• Hvor der er råderum og muligheder for den enkelte.
• Hvor vi deler viden, og arbejdsklimaet er i top.
Du har et liv ved siden af, og vi giver dig mulighed for at få det
til at hænge sammen med dit arbejdsliv. Vi har fl ekstid og
ferie fridage. Samtidig passer vi på dig med en attraktiv sundheds-
og pensionsordning.
HVIS DU VIL VIDE MERE
Vi vil meget gerne fortælle dig mere. Ring til
afdelingsdirektør Claus Krag på tlf. 39 46 60 34, eller
mail til ckr@dan-ejendomme.dk.
NYT
JOB
MAIL DIN ANSØGNING
Mail din ansøgning til personale@dan-ejendomme.dk, og vedhæft
dit CV samt eventuelle eksamenspapirer/udtalelser snarest
muligt.
NB!
Servicemedarbejderen, der besvarer
opkaldet, kan ikke svare på henvendelser
om husleje, varmeregnskab eller
andet. Det er kun ved akutte skader og
i nødsituationer, at nummeret skal benyttes.
13

Kort nyt
Velkommen til...
Finanssektorens Pensionskasse
Pr. 1. april 2008 overtog Dan-Ejendomme as administration en
af Finanssektorens Pensionskasses ejendomsportefølje.
Finanssektorens Pensionskasse (FSP Pension) har i dag en
ejendomsportefølje på cirka 30 ejendomme, som bl.a. består
af ca. 1.000 boliglejemål og ca. 40 erhvervslejemål fordelt
over hele Danmark.
Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for
Jordbrugsakademikere og Dyrlæger
I januar 2008 overtog Dan-Ejendomme as administrationen
af 23 ejendomme. Ejendommene ejes af de to pensions-
Personalenyt
Claus Krag er ny afdelingsdirektør
Cand.oecon. Claus Krag, 39 år, er pr. 1.
maj 2008 udnævnt til afdelingsdirektør
med ansvar for forretningsområdet ‘Forvaltning’,
der varetager administration,
indstilling og udlejning af både udlejningsboliger
og erhvervslejemål.
14
Claus Krag har siden 1. januar 2008
været ansat som boligchef i
Dan-Ejendomme as og har tidligere været
ansat som økonomichef i Boligselskabet
Midtvest, direktør i Kollegieboligselskabet,
fi lialchef i Sparbank A/S
(Spanien) og senest som salgschef i
ArkitektGruppen.
”Det er mit ønske at styrke vores organisation,
så vi kan yde en optimal service over for alle
lejerne i ejendomme, vi administrerer – nu og i
fremtiden. Der bliver stillet stadig større krav til
den professionelle administrator, men vi har
ressourcerne og kompetencerne til at løfte også
denne opgave”.
Claus Krag, afdelingsdirektør,
Dan-Ejendomme as
kasser – Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for
Jordbrugsakademikere og Dyrlæger.
Nordkranen A/S
I foråret skrev vi kontrakt med Nordkranen A/S om administration
af en udlejningsejendom med 110 lejligheder og en
ejerlejlighedsforening, ligesom vi også skal stå for ejendomsservice
på ejendommen.
Nordkranen A/S er en developervirksomhed, der beskæftiger
sig med udvikling og opførelse af både erhvervsejendomme
og boligbyggerier fortrinsvis i Storkøbenhavn.
Niels Koefoed er udnævnt til
gruppeleder i Teknik, Gruppe B
Niels Koefoed blev i februar 2008 udnævnt
til gruppeleder i Teknik, Gruppe B.
Niels Koefoed har siden 2005 været ansat
som projektleder i Dan-Ejendomme as
og blev i foråret 2007 udnævnt til indkøbschef.
Niels Koefoed fungerer stadig
som indkøbschef sideløbende med stillingen
som gruppeleder.
Henrik Lind Hansen er udnævnt til
gruppeleder i Forvaltning, Gruppe A
Henrik Lind Hansen er pr. 1. maj 2008
udnævnt til gruppeleder i Forvaltning,
Gruppe A. Henrik Lind Hansen er uddannet
HA (jur.) og har været i Dan-Ejendomme
as siden marts 2007.
Lars Hay Schmidt er udnævnt til
gruppeleder i Teknik, Gruppe C
Lars Hay Schmidt er pr. 1. februar 2008
udnævnt til gruppeleder i Teknik, Gruppe
C. Lars Hay Schmidt har siden 1. maj
2005 været ansat som projektleder i
Dan-Ejendomme as.

Nybyggerier
– FLYT IND I DAG
Tinghaven, Søborg
PKA A/S har med Jönsson Gruppen som totalentreprenør
og Dan-Ejendomme as som bygherrerådgiver opført 82
lejeboliger på 77-104 m 2 . Hver lejlighed har altan og er
udstyret med alle hårde hvidevarer, skabe og diverse
moderne tekniske installationer. Der er tænkt på gode
parkeringsforhold til både biler og cykler samt pulterrum
i kælder.
‘Tinghaven’ ligger på Tinghøjvej, som er centralt placeret i
Søborg tæt ved Buddinge Center, Buddinge Skole, Gladsaxe
Gymnasium og Søborg Hovedgade. Der er gode
transportforhold til ejendommen. Den 1. april 2008 var
der indfl ytning i etape 1, og resten af lejlighederne stod
klar den 1. juni 2008. Se mere på www.tinghaven-soeborg.dk,
hvor du også kan læse, hvornår vi afholder åbent
hus.
Søparken, Måløv
Det er stadig muligt at sikre sig en af de skønne
lejeboliger ved Søndergård Sø i Måløv. Hvis du vil vide
mere, så gå ind på www.soeparken.dk.
Revyhaven, Frederiksberg
Dan-Ejendomme as står for salg og udlejning af
PensionDanmarks nyeste nybyggeri, Revyhaven, på Frederiksberg
tæt på Metroen og gode indkøbsmuligheder.
Byggeriet består af 97 boliger fordelt på 19 forskellige
typer, der varierer i størrelse fra 62-134 m 2 , fordelt på 1,
2, 3 eller 4 værelser. Alle lejligheder har store altaner, god
rumopdeling og diverse moderne installationer. De første
er allerede fl yttet ind! Hvis du vil vide mere, så gå ind på
www.revyhaven.dk.
ww.dan-ejendomme.dk
Vi har nøglen
til dit nye
hjem...
KONTAKT
70 30 20 20 / www.dan-ejendomme.dk
Spørgehjørnet
AF CAND.JUR. PERNILLE HUSEN
– send dit spørgsmål til
info@dan-ejendomme.dk
Spørgsmål:
Vi bor i en dejlig 3-værelses lejlighed og har et barn og
et til på vej. Det ene af vores værelser er stort nok til at
kunne deles i to. Må vi godt sætte en skillevæg op, så
vi får to børneværelser?
Svar:
Som udgangspunkt må I som lejere ikke lave forandringer
i lejligheden. Hvis I ønsker at lave en forandring, fx at opsætte
en skillevæg, skal I altid spørge udlejer/administrator,
inden I går i gang. Vi skal nemlig først undersøge, om
forandringen kan lade sig gøre, samt hvordan den skal
udføres for at være byggeteknisk og håndværksmæssigt
korrekt.
I skal også være opmærksomme på, at I som udgangspunkt
har pligt til at retablere forandringen, når I fl ytter.
Det vil sige, I skal fjerne skillevæggen igen, så lejligheden
kommer til at se ud, som da I fl yttede ind.
I skal selv afholde udgifterne til opsætning af skillevæggen
og til fjernelse af den, når I fl ytter. Vi beder derfor typisk
om, at I stiller et depositum til sikkerhed for retableringen,
når I fl ytter.
Spørgsmål:
Jeg er lige fl yttet fra min lejlighed. Ved fl yttesynet blev
jeg bedt om at underskrive fl ytterapporten, hvor der
stod, at jeg skal betale for lakering af gulvene. Har jeg
ved min underskrift accepteret at betale for lakeringen,
eller kan jeg stadig protestere mod det krav?
Svar:
Din underskrift på fl ytterapporten er kun en kvittering for,
at du har modtaget udlejers krav på istandsættelse. Ved
fl yttesynet registrerer viceværten de ting, som udlejer mener,
der skal foretages i lejligheden, og hvem der skal betale
for det. Rapporten beskriver altså udlejers krav på
istandsættelse af lejligheden. Din underskrift på rapport en
betyder derfor kun, at du har modtaget udlejers krav –
ikke at du har accepteret indholdet af kravet.
I henhold til lejelovens § 98, stk. 2 skal udlejer gøre sit krav
gældende seneste 2 uger efter, at du har afl everet nøglerne.
Vær opmærksom på, at denne frist kan være forlænget
til 4 uger i din lejekontrakt.
15

Servicenumre for
boligansøgere
Dan-Ejendomme as varetager på vegne af en række udlejere
– fx pensionskasser – indstilling, ventelistehåndtering
og udlejning af boliger. Opgaven løses via det internetbaserede
system FindBolig.Nu.
Hver enkelt kunde har sit eget servicenummer, så du lettere
får den personlige service, du har brug for.
Nedenfor kan du se en oversigt over de direkte telefonnumre,
der er åbne for henvendelser mandag – fredag,
kl. 10.00 – 14.00.
Selvbetjeningsservice
Du er naturligvis også velkommen til at benytte vores selvbetjeningsservice
via hjemmesiden www.fi ndbolig.nu. Her
har du mulighed for at skrive dig på venteliste til en bestemt
lejlighed eller se, hvad der er af ledige lejligheder p.t.
Er du allerede registreret som bruger, kan du ændre dine
prioriteter mv.
FindBolig.Nu er en af Danmarks største boligportaler til
håndtering af private udlejningsboliger, andelsboliger og
kollegieboliger. Bag portalen er et ventelistesystem udviklet
af Dan-Ejendomme as.
Dan-Ejendomme as’ kontaktoplysninger:
telefon 70 30 20 20, telefax 70 30 20 21.
Du træffer os på følgende adresser:
Lejeboliger
Hjælp os med at hjælpe dig – brug det
direkte servicenummer:
AP Pension 70 30 22 09
Arkitekternes Pensionskasse 70 30 22 14
Finanssektorens Pensionskasse / FSP Pension 70 30 22 13
Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, JØP 70 30 22 08
Lægernes Pensionskasse 70 30 22 06
Lærernes Pension 70 30 22 03
PensionDanmark 70 30 22 04
Pensionskassen for Jordbrugsakademikere
og Dyrlæger, PJD 70 30 22 15
Pensionskassernes Administration, PKA 70 30 22 10
Pædagogernes Pensionskasse, PBU 70 30 22 07
SAMPENSION/KP 70 30 22 05
Mangler du akut en lejebolig, så se på www.fi ndbolig.nu
og www.dan-ejendomme.dk, eller send en mail til
info@dan-ejendomme.dk.
Dan-Ejendomme as Regionskontor Telefonåbningstider
Tuborg Boulevard 12 Saralyst Allé 53 Mandag – torsdag, kl. 09.00 – 16.00
DK-2900 Hellerup DK-8270 Højbjerg Fredag, kl. 09.00 – 15.00
www.dan-ejendomme.dk
info@dan-ejendomme.dk