Mænd af begge køn - Union in Nordea
Mænd af begge køn - Union in Nordea
Mænd af begge køn - Union in Nordea
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Mænd</strong> <strong>af</strong> <strong>begge</strong> <strong>køn</strong><br />
Kv<strong>in</strong>delige medarbejderrepræsentanter vægter hensynet<br />
til aktiemarkedet mere, end deres mandlige kolleger<br />
To rigtige sparebøsser<br />
Ekstraord<strong>in</strong>ært landsmøde<br />
OK 2005<br />
F<strong>in</strong>ansforbundets magas<strong>in</strong> nr. 3, 2005
Indhold<br />
8 12-18<br />
20<br />
Ekstraord<strong>in</strong>ært<br />
landsmøde<br />
Efter landsmødet er<br />
hovedbestyrelsen parat til<br />
at <strong>af</strong>give 2. strejkevarsel<br />
22<br />
<strong>Mænd</strong> <strong>af</strong> <strong>begge</strong><br />
<strong>køn</strong> i bestyrelserne<br />
Kv<strong>in</strong>delige medarbejderrepræsentanter<br />
tager<br />
m<strong>in</strong>dre hensyn til de bløde<br />
områder end mændene<br />
32<br />
Banker opretter<br />
herreløse konti<br />
ToldSkat efterlyste de<br />
rette ejere til 44 millioner<br />
kroner<br />
2 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
OK 2005<br />
Den 1. april kan strejken være i<br />
gang. Baggrund, historie og <strong>in</strong>formationer<br />
om forhandl<strong>in</strong>gerne og<br />
den forestående konflikt<br />
26<br />
To rigtige<br />
sparebøsser<br />
Nigel og Mart<strong>in</strong> er bøsser,<br />
og deres kolleger ved det<br />
34 36<br />
Fagforen<strong>in</strong>ger<br />
var ikke velsete<br />
<strong>af</strong> direktørerne<br />
Den 86-årige Gunner<br />
Fomsgaard begyndte som<br />
bankelev i 1934<br />
29<br />
Speaker’s corner<br />
En bankmedarbejder spiller<br />
med tre bolde<br />
Spørgehjørnet<br />
38<br />
Ajour med<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
Smil du er på<br />
Danskerne synes, at<br />
videoovervågn<strong>in</strong>g er<br />
helt i orden<br />
30<br />
Tunge klienter er<br />
henvist til automaten<br />
udenfor<br />
Nogle kommuner <strong>in</strong>sisterer<br />
på at udbetale bistandshjælp<br />
via banken<br />
40<br />
Frikvarter<br />
42<br />
Netværk<br />
& seniorer
Foto: Helle Moos<br />
F<strong>in</strong>anskuelser<br />
Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og<br />
blide kommentarer om den f<strong>in</strong>ansielle sektor.<br />
”Det koster 50 øre, det står på bonen, og alle pengene går ubeskåret til Danske Bankbevægelsen.”<br />
Sådan siger Poul Guldborg, <strong>in</strong>formationschef i Dansk Supermarked, der delvist er ejet<br />
<strong>af</strong> Mærsk, der også ejer en del <strong>af</strong> Danske Bank.<br />
”Har på det seneste modtaget en del klager over, at medlemmerne <strong>af</strong> Politiets Indkøbsforen<strong>in</strong>g<br />
skal betale 50 øre, hver gang de bruger deres plastikkort til at betale for<br />
citronhalvmåner, sorte Eccosko og farvebånd til skrivemask<strong>in</strong>erne. Jeg har dog besluttet<br />
at fastholde ordn<strong>in</strong>gen, for jeg tror, at gebyret kan nedsætte kollegernes forbrug<br />
<strong>af</strong> citronhalvmåner, og vi har jo rigeligt med tykke betjente i forvejen.”<br />
Døgnrapport fra krim<strong>in</strong>aloverbendt Betjendtsen den 15. januar i ATS<br />
”Jeg gider ikke at høre om de 50 øre længere, rent ud sagt. Det danske samfund står<br />
over for større udfordr<strong>in</strong>ger end den 50-øre.”<br />
Et elektronisk betal<strong>in</strong>gskort er nutidens sedler og mønter, og derfor bør det være<br />
gratis at betale med Dankort, forklarede statsm<strong>in</strong>ister Anders Fogh Rasmussen under<br />
valgkampen til Politiken.<br />
”En ny reger<strong>in</strong>g må løse problemet og fjerne gebyret.”<br />
Udtalte Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft, da han under valgkampen<br />
var i færd med at udforme sit reger<strong>in</strong>gsgrundlag, der dog aldrig blev færdigt.<br />
”Hvis jeg som konservativ m<strong>in</strong>ister har ansvaret efter valget, så forsv<strong>in</strong>der 50-øre-<br />
gebyret for forbrugeren.”<br />
Sådan faldt 50-øren. Erhvervsm<strong>in</strong>ister Bendt Bendtsen skar i en pressemeddelelse<br />
den 20. januar igennem og lovede vælgerne, at når Folket<strong>in</strong>get blev samlet igen, forsv<strong>in</strong>der<br />
gebyret over for forbrugeren.<br />
”Der er en temperaturforøgelse blandt de politiske kombattanter under valgkampen,<br />
så det er muligvis lettere at gå i dialog med m<strong>in</strong>isteren efter valget.”<br />
Bankernes førstemand, formand for F<strong>in</strong>ansrådet, Peter Straarup, lod ifølge Reuters til<br />
at have en vis portion overbærenhed med politikerne. De falder nok til patten.<br />
”Forbrugerrådet kan forbrugerne ikke bruge til noget. Det har igen vist s<strong>in</strong> egen<br />
uduelighed. Det er blevet bankernes logrende vedhæng.”<br />
Ekstra Bladets leder kritiserer, at bankerne og et bovlamt Forbrugerråd har lavet en<br />
<strong>af</strong>tale om gebyroversigter, som ikke omfatter alle gebyrer, og i øvrigt forærer bankerne<br />
to år til i fred og ro at udskrive gebyrer.<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 3
Kort nyt<br />
F<strong>in</strong>ans, F<strong>in</strong>ansforbundets Magas<strong>in</strong><br />
Medlem <strong>af</strong> Dansk Fagpresseforen<strong>in</strong>g<br />
ISSN 0907-0192<br />
Nr. 3, 11. marts 2005, 13. årgang<br />
Næste nummer 8. april 2005<br />
Udgiver:<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet, Langebrogade 5,<br />
Postboks 1960, 1411 København K,<br />
telefon 3296 4600,<br />
telefax 3296 1225<br />
www.f<strong>in</strong>ansforbundet.dk<br />
Redaktion:<br />
Yvonne Schantz (DJ),<br />
ansvarshavende,<br />
ys@f<strong>in</strong>ansforbundet.dk<br />
Carsten Rasmussen (DJ),<br />
redaktør, cr@f<strong>in</strong>ansforbundet.dk<br />
Mette Jensen,<br />
redaktionssekretær,<br />
mj@f<strong>in</strong>ansforbundet.dk<br />
Elisabeth Teisen (DJ),<br />
et@f<strong>in</strong>ansforbundet.dk<br />
Mogens Agger Tang (DJ),<br />
mt@f<strong>in</strong>ansforbundet.dk<br />
Rikke Christensen,<br />
rc@f<strong>in</strong>ansbundet.dk<br />
Annoncer:<br />
DG Media, Studiestræde 5-7.<br />
1455 København K,<br />
telefon 3377 8893,<br />
fax 7027 1156,<br />
www.dgmedia.dk<br />
Læser<strong>in</strong>dlæg:<br />
Senest 17. marts. Synspunkter i<br />
bladet <strong>af</strong>spejler ikke nødvendigvis<br />
F<strong>in</strong>ansforbundets holdn<strong>in</strong>g.<br />
Oplag: 52.500<br />
Layout og tryk: Datagr<strong>af</strong> Aun<strong>in</strong>g AS<br />
Forsidefoto: Magnesium<br />
4 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Frihed til at passe alvorligt syge børn<br />
Forældre får nu bedre muligheder for at kvitte jobbet i en periode, så de kan hellige sig pasn<strong>in</strong>gen<br />
<strong>af</strong> deres alvorligt syge børn.<br />
En ny lov, der netop er trådt i kr<strong>af</strong>t, giver forældre med børn op til 18 år mulighed for at<br />
få dagpenge, hvis de vil være sammen med deres børn i forb<strong>in</strong>delse med en hospitals<strong>in</strong>dlæggelse.<br />
Tidligere var grænsen 14 år. Med de nye regler får en far eller mor ret til dagpenge,<br />
hvis barnet er alvorligt sygt i mere end 12 dage. Før årsskiftet skulle børn være syge i m<strong>in</strong>dst<br />
25 dage, før forældre fik den mulighed.<br />
F<strong>in</strong>ansforbundets medlemmer er allerede dækket <strong>af</strong> den nuværende overenskomst, der<br />
giver hel eller delvis orlov i op til 13 uger til medarbejdere med et alvorligt sygt barn. Virksomheden<br />
betaler lønkompensation op til fuld løn i orlovsperioden./CR<br />
Fleksydelse på ventetid<br />
Ældre medarbejdere, som er godkendte til at få et fleksjob, kan ikke<br />
længere overgå direkte til fleksydelse, når de bliver godkendte. En<br />
lovændr<strong>in</strong>g pr. 1. januar 2005 betyder, at medarbejdere i fleksjob<br />
skal stå til rådighed i m<strong>in</strong>imum tre måneder efter godkendelsen, før<br />
de kan modtage fleksydelse.<br />
Desuden bliver udbetalte feriepenge nu fratrukket fleksydelsen.<br />
Ændr<strong>in</strong>gen skal sikre, at modtagerne <strong>af</strong> fleksydelsen ikke får udbetalt<br />
både fuld fleksydelse og feriepenge samtidig.<br />
Formålet med ændr<strong>in</strong>gerne er, at medarbejdere i fleksjob i højere<br />
grad skal have de samme vilkår og rettigheder som på det ord<strong>in</strong>ære<br />
arbejdsmarked. Med de nye regler for fleksydelsen harmoniseres<br />
reglerne med efterlønsordn<strong>in</strong>gen./RC<br />
Ligelønskan<strong>in</strong><br />
I en <strong>af</strong> valgkampens allersidste runder kom beskæftigelsesm<strong>in</strong>isteren<br />
med et udspil om ligelønsstatistik, hvis formål nok primært var at<br />
få <strong>in</strong>dfanget de sidste tøvende kv<strong>in</strong>delige stemmer.<br />
Beskæftigelsesm<strong>in</strong>ister Claus Hjort Frederiksens udspil omfatter<br />
kun virksomheder med mere end 35 ansatte. Her skal arbejdsgiverne<br />
pålægges at udfærdige <strong>køn</strong>sopdelte lønstatistikker, hvis der er<br />
m<strong>in</strong>dst 10 mænd og 10 kv<strong>in</strong>der med sammenlignelige job. Bliver loven<br />
vedtaget, vil den som udgangspunkt omfatte langt de fleste<br />
virksomheder i den f<strong>in</strong>ansielle sektor. Problemet ligger i den anden<br />
bet<strong>in</strong>gelse: 10 mænd og 10 kv<strong>in</strong>der i sammenlignelige job.<br />
En test kørt på en tilfældigt udvalgt virksomhed i sektoren viste<br />
en virksomhed, der opererede med 28 jobkategorier for de i alt 246<br />
ansatte. Kun i to <strong>af</strong> jobkategorierne var der mere end 10 mænd og<br />
10 kv<strong>in</strong>der. Testen viste, at langt under halvdelen <strong>af</strong> virksomhedens<br />
kv<strong>in</strong>der ville få gavn <strong>af</strong> en lønstatistik efter reger<strong>in</strong>gens kriterier./ET
Orlov til adoptivforældre<br />
Hvis storken kommer helt fra K<strong>in</strong>a eller Bolivia, er det<br />
en dyr fornøjelse at få børn. Nu har Folket<strong>in</strong>get med<br />
en ny lov givet adoptivforældre samme ret til orlov,<br />
som forældre, der ikke må hente deres børn i udlandet.<br />
Fra årsskiftet kan <strong>begge</strong> forældre få fire ugers orlov<br />
med dagpenge, mens de er i udlandet for at hente<br />
deres barn. Loven ligestiller dermed adoptivforældre<br />
med gravide, som har samme ret til orlov med<br />
dagpenge i fire uger før fødslen.<br />
Hvis adoptionen i udlandet trækker ud, vil adoptivforældrenes<br />
ret til dagpenge kunne forlænges en<br />
uge.<br />
Omkr<strong>in</strong>g 600-700 børn adopteres hvert år fra<br />
udlandet, og i dag har flere forældre brug for at holde<br />
orlov end tidligere./CR<br />
Bankassistent vandt aktiespil<br />
Bank skal holde åbent om lørdagen<br />
Ansatte i Max Bank skal til at arbejde om lørdagen. Det er den pris, banken må betale for at<br />
få lov at åbne en <strong>af</strong>del<strong>in</strong>g i en <strong>af</strong> Næstveds gågader.<br />
Normalt har banker, forsikr<strong>in</strong>gsselskaber, ejendomsmæglere og andre kontorbutikker ikke<br />
adgang til stueetagen i byens gågader. Men Max Bank kopierer s<strong>in</strong> <strong>af</strong>del<strong>in</strong>g i Vord<strong>in</strong>gborg<br />
og <strong>in</strong>dretter både bank og c<strong>af</strong>é, og det sk<strong>af</strong>fer den adgang til den attraktive adresse i Næstveds<br />
<strong>in</strong>derste centrum.<br />
Til gengæld kræver byrådets ejendomsudvalg, at banken følger åbn<strong>in</strong>gstiden hos de øvrige<br />
butikker. Det betyder blandt andet, at filialen skal holde åbent lørdag formiddag.<br />
Max Bank har 130 ansatte, og ifølge overenskomsten må fire procent <strong>af</strong> dem være på<br />
arbejde ad gangen på en lørdag. Det svarer til fem medarbejdere, og dem bliver det ikke<br />
svært at sk<strong>af</strong>fe, vurderer tillidsrepræsentant Mogens Pedersen.<br />
”Mange rådgivere har allerede sagt, at de gerne vil arbejde tre-fire timer en lørdag for til<br />
gengæld får de en hel fridag på en hverdag”, siger han.<br />
Max Bank regner med at åbne city-filialen i slutn<strong>in</strong>gen <strong>af</strong> maj/HS<br />
Det turde ligge lige for, at en bankansat står med gode chancer for at v<strong>in</strong>de, når Berl<strong>in</strong>gske Tidende<br />
udskriver et aktiespil med en Volvo V50 T5 til godt 500.000 kroner som førstepræmie.<br />
Men sådan forholder det sig ikke, lyder det fra v<strong>in</strong>deren, bankassistent Liselotte Jørgensen<br />
fra sparTrelleborg i Slagelse.<br />
”Jeg er en ganske alm<strong>in</strong>delig kunderådgiver, der arbejder på gulvet langt fra <strong>in</strong>vester<strong>in</strong>gsverdenen.<br />
Men jeg satte mig godt <strong>in</strong>d i t<strong>in</strong>gene, og så har det ellers været et sammensurium <strong>af</strong><br />
held og <strong>af</strong> at ramme de rigtige aktier på det rigtige tidspunkt”, siger Liselotte Jørgensen beskedent.<br />
Efterhånden som spillet udviklede sig, og hun rykkede op i tabellen, brugte hun mere og mere<br />
tid på at følge med i, hvad der rørte sig på aktiemarkedet.<br />
”Jeg begyndte også at tage m<strong>in</strong> mand med på råd, fordi vi kunne se, at jeg havde en chance<br />
for at v<strong>in</strong>de. Til sidst blev det mere end spændende”, siger Liselotte Jørgensen.<br />
I løbet <strong>af</strong> tre måneder fik hun s<strong>in</strong> startkapital på 250.000 fiktive kroner til at vokse til<br />
384.000 lige så fiktive kroner. Men i modsætn<strong>in</strong>g til de 90.000 konkurrenter kunne hun altså<br />
veksle s<strong>in</strong> gev<strong>in</strong>st til en Volvo./HS<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 5
Kort nyt<br />
6 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Andersens kommentar<br />
”Jeg dur ikke til mit arbejde. Jeg burde tage mig sammen.<br />
Det var nok m<strong>in</strong> egen skyld …”<br />
Mange medarbejdere, som bliver ofre for mobn<strong>in</strong>g, skyder<br />
skylden på sig selv. Men en ny behandl<strong>in</strong>gsmetode har<br />
vist sig at kunne genopbygge mobn<strong>in</strong>gsofrenes selvværd.<br />
Psykologerne Anny Haldrup og Hanne Thorup fra psykologvirksomheden<br />
Specular har gennem to år hjulpet 14 mobn<strong>in</strong>gsofre<br />
med at genf<strong>in</strong>de deres livsglæde og modet til at<br />
søge nyt arbejde.<br />
Bankerne på Nørrebrogade i København kræver ekstra gebyrer <strong>af</strong> selvstændige med <strong>in</strong>dvandrerbaggrund.<br />
Andre kunder skal ikke betale samme gebyr. Jyllands-Posten skriver, at <strong>in</strong>dehavere<br />
<strong>af</strong> m<strong>in</strong>dre forretn<strong>in</strong>ger opkræves et gebyr på 5.000 kroner om året for bare at have en<br />
erhvervskonto uden tilhørende kassekredit<br />
Mobbede medarbejdere f<strong>in</strong>der <strong>in</strong>dre styrke<br />
Behandl<strong>in</strong>gen går ud på at lære mobn<strong>in</strong>gsofrene at sætte fokus<br />
på deres personlige kvaliteter og evner for at genopbygge<br />
deres styrke. Samtidig hjælper psykologerne deltagerne<br />
med at konfrontere sig selv med de selvfordømmende følelser<br />
og de vanskelige mobn<strong>in</strong>gssituationer.<br />
Efter to år i behandl<strong>in</strong>gen viser en undersøgelse, at deltagerne<br />
i den nye psykologbehandl<strong>in</strong>g er langt stærkere psykisk<br />
end personer, som har modtaget traditionel psykologbehandl<strong>in</strong>g./RC
Allan Bang<br />
formand<br />
Retten til uenighed<br />
For hver dag der går, rykker den første strejke nogens<strong>in</strong>de i den danske f<strong>in</strong>ansielle sektor tættere på.<br />
Vi havde hellere set, at en løsn<strong>in</strong>g kom nærmere, men så længe arbejdsgiverne stiller med ultimative<br />
krav, så er det umuligt at forhandle.<br />
Vores udgangspunkt er medlemmernes krav, ønsker og forventn<strong>in</strong>ger til en ny overenskomst. At forventn<strong>in</strong>gerne<br />
er store, skyldes ikke m<strong>in</strong>dst de rekordresultater fra 2004, som bankerne over en bred<br />
kam har præsenteret offentligheden for den seneste måneds tid.<br />
At mange medlemmer alligevel også har en snert <strong>af</strong> frygt for fremtiden, skyldes ikke m<strong>in</strong>dst, at de<br />
fleste virksomheder lover deres ejere og aktionærer, at man i de kommende år vil fokusere på omkostn<strong>in</strong>gsniveauet.<br />
I den f<strong>in</strong>ansielle sektor betyder det, at medarbejderne igen skal holde for. At færre<br />
skal præstere endnu mere. Men vores medlemmer er andet end blot en omkostn<strong>in</strong>g i et regnskab.<br />
De er sektorens største værdi – også i fremtiden.<br />
En mærkbar reallønsfremgang er en stor del <strong>af</strong> vores krav, men det handler også om, at der vises respekt<br />
for det arbejde, medarbejderne yder i hverdagen.<br />
Arbejdsgiverne vil gerne have det til at se ud som om, vi er grådige og urealistiske ved at sammenligne<br />
vores lønudvikl<strong>in</strong>g med lønudvikl<strong>in</strong>gen i andre sektorer. Vi har aldrig hævdet, at vi er bagud i forhold<br />
til lønudvikl<strong>in</strong>gen i andre sektorer, men det er også det eneste, sammenlign<strong>in</strong>gen kan bruges til.<br />
For man kan ikke sammenligne løn- og arbejdsforhold på tværs <strong>af</strong> uddannelse, ansvar eller sektor.<br />
Det er at rette bager for smed. Vi slås for at forbedre vores overenskomst ud fra de forhold, vores<br />
medlemmer gerne vil have ændret, så hverdagen og arbejdslivet kommer til at hænge sammen.<br />
Og medlemmernes klare forventn<strong>in</strong>g er, at arbejdsgiverne på en ordentlig måde værdsætter <strong>in</strong>dsatsen<br />
ved at give medarbejderne en ordentlig og rimelig fornyelse <strong>af</strong> den overenskomst, der er retn<strong>in</strong>gsgivende<br />
for deres løn- og arbejdsforhold, så de med rette kan tro på, at de har en fremtid i den<br />
danske f<strong>in</strong>anssektor.<br />
Det udgangspunkt har arbejdsgiverne tilsyneladende svært ved at forstå. Man kunne derfor tvivle<br />
på, at FA repræsenterer den virkelighed, som vores medlemmer arbejder i, når de til en forhandl<strong>in</strong>g<br />
stiller med ultimative krav.<br />
I langt de fleste virksomheder er dialog og respekt nøgleord, der heldigvis tages alvorligt uanset,<br />
hvor uenige man kan være.<br />
Vi vil ikke underlægges nogen form for diktat fra FA, men vi vil gerne forhandle. Den truende strejke<br />
handler derfor også om vores mulighed for og ret til at forhandle på vegne <strong>af</strong> medlemmerne, fra<br />
hvem vi ved, at nu er det nok.<br />
Forbundets leder<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 7
Landsmøde<br />
8 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Vi tør det. Vi gør det. Vi er klar<br />
Konflikten kan begynde 1. april. De godt 230 delegerede<br />
vaklede ikke, da de i Odense sagde ja til at <strong>af</strong>give 2. strejkevarsel<br />
Reportage: Carsten Rasmussen, Elisabeth Teisen og Rikke Christensen<br />
Foto: Mart<strong>in</strong> Dam Kristensen
Det er <strong>in</strong>gen skam at trække stikket ud, når der ikke længere<br />
er strøm i systemet, sagde Allan Bang, formand for F<strong>in</strong>ansforbundet,<br />
da han på F<strong>in</strong>ansforbundets ekstraord<strong>in</strong>ære landsmøde<br />
den 28. februar i Odense gjorde rede for forhandl<strong>in</strong>gssammenbruddet.<br />
”Arbejdsgiverne har stillet et ultimatum, som vi ikke kan<br />
acceptere”, sagde formanden.<br />
Det var en kort, men vigtig dagsorden, de godt 230 delegerede<br />
skulle forholde sig til, og der var <strong>in</strong>gen vaklen i geledderne.<br />
De delegerede valgte at stå fast og stå sammen.<br />
Hovedbestyrelsen fik enstemmig opbakn<strong>in</strong>g til at sende 2.<br />
konfliktvarsel, og efter en kort debat var der også opbakn<strong>in</strong>g<br />
til, at konfliktstøtten skal være på højeste dagpengesats.<br />
”Vi har stillet rimelige krav, og vi har gjort det på medlemmernes<br />
vegne. Vi har gjort et grundigt forarbejde og spurgt<br />
samtlige medlemmer. Svarprocenten på medlemsundersøgelsen<br />
var flot og kravene klare: Kompetenceudvikl<strong>in</strong>g, fleksibilitet<br />
og en markant stign<strong>in</strong>g i reallønnen. Det er, hvad medlemmerne<br />
efterspørger, og det er de krav, vi kæmper for”,<br />
sagde Allan Bang.<br />
Til arbejdsgivernes ultimative udspil om, at F<strong>in</strong>ansforbundets<br />
medlemmer kunne få det samme som forsikr<strong>in</strong>gsfunktionærerne<br />
og ikke en krone mere, var Allan Bangs kommentar, at<br />
det ikke bare handler om økonomi, men også om respekt.<br />
”Vi f<strong>in</strong>der os ikke i, at den økonomiske ramme sættes <strong>af</strong><br />
andre end os selv. Vores medlemmer er utroligt loyale mod<br />
deres virksomheder, og de er efterhånden pressede ud over<br />
rimlighedens grænser. Hvis vi bare bukker og siger tak til et ultimatum,<br />
bliver det sandsynligvis også modellen om to år og<br />
om fire år. Men nu er nok, nok”, sagde Allan Bang.<br />
I Odense Congress Center var det<br />
et enigt landsmøde, der fastsatte<br />
konfliktstøtten til, hvad der svarer<br />
til højeste dagpengesats.<br />
Villige til at bløde<br />
Fra kredsene var der bred opbakn<strong>in</strong>g til formandskabets l<strong>in</strong>ie.<br />
”Vi tør det. Vi gør det. Vi er klar. Nu skal det forpligtende<br />
fællesskab stå s<strong>in</strong> prøve, og nu skal vi leve op til vores værdier”,<br />
sagde Majbritt Garbul Tobberup, formand for Nordkreds,<br />
der i øvrigt mente, at FA er nærige, og at deres bud er direkte<br />
p<strong>in</strong>ligt.<br />
Fra Danske Kreds sagde formanden Peter Michaelsen:<br />
”Vi står her i dag, fordi arbejdsgiverne har udvist en total<br />
mangel på respekt. FA’s formand synes ikke at forstå reglerne<br />
ved en forhandl<strong>in</strong>g.”<br />
Også i Sydbank har medarbejderne fået nok, sagde Harry<br />
Max Friedrichsen, formand for Sydbanks Personalekreds:<br />
”Vi kan konstatere, at arbejdsvilkårene forr<strong>in</strong>ges. Derfor er<br />
det helt uacceptabelt, at medarbejderne ikke får del i bankernes<br />
store overskud, når det i høj grad er medarbejdernes fortjeneste,<br />
at virksomheden tjener mange penge. Derfor er det<br />
godt, at arbejdsgiverne får sat stolen for døren, for det er rimelige<br />
krav, vi stiller.”<br />
”Medlemmerne siger til os, at vi skal stå fast, for medarbejderne<br />
har brug for at få del i overskuddet”, sagde Jan B. Poulsen,<br />
F<strong>in</strong>anskreds NORD.<br />
▲<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 9
10 F<strong>in</strong>ans februar 2005
Til venstre Harry Max Friedrichsen<br />
I midten Allan Bang<br />
Til højre Majbritt Garbul Topperup<br />
Signal i konfliktstøtten<br />
Det ekstraord<strong>in</strong>ære landsmøde vedtog enstemmigt,<br />
at konfliktstøtten skal være højeste dagpengesats.<br />
Næstformand Michael Budolfsen mener, at konfliktstøtten<br />
er landet på det rette niveau.<br />
”Det handler om at sende så stærkt et signal<br />
som muligt. Ved at fastsætte konfliktstøtten til<br />
højeste dagpengesats viser vi, at vi er villige til<br />
at gå <strong>in</strong>d i en konflikt, som har økonomiske<br />
konsekvenser for os. Da vi mener, vi stiller rimelige<br />
krav, er vi også villige til at konflikte,<br />
også selvom det kan mærkes på vores egen<br />
økonomi.”<br />
”I forhandl<strong>in</strong>gerne har vi vist ansvarlighed, men vi mangler at<br />
se det fra arbejdsgivernes side. Det opfatter jeg som mangel<br />
på respekt for forhandlerne, men også mangel på respekt over<br />
for medarbejderne. Vi er villige til at bløde for vores vilkår”, tilføjede<br />
Ole Skov, Spar Nord Kredsen.<br />
”NYKREDS bakker fuldt op om hovedbestyrelsen. Hvis man<br />
giver en fagforen<strong>in</strong>g et ultimatum, får man tilbage <strong>af</strong> samme<br />
skuffe”, sagde formanden Leif V<strong>in</strong>ther.<br />
Enigheden gjorde sig også gældende i beslutn<strong>in</strong>gen om<br />
konfliktstøtten. Det væsentligste argument for at holde konfliktstøtten<br />
på dagpengeniveau var signalværdien over for<br />
omverdenen.<br />
”Vi skal ikke føre konflikt på første klasse”, sagde næstformand<br />
Michael Budolfsen, og Majbritt Garbul Tobberup opfordrede<br />
til, at man også overvejede signalet til de fyrede fra Danish<br />
Crown, TDC og de kolleger, der er blevet fyret i sektoren<br />
i løbet <strong>af</strong> de seneste år.<br />
”De har ikke h<strong>af</strong>t mulighed for at vælge, om de ville være<br />
på dagpenge eller ej.”<br />
Det andet konfliktvarsel skal være FA i hænde senest den<br />
17. marts. Med landsmødets vedtagelse kan konflikten træde<br />
i kr<strong>af</strong>t den 1. april. ■<br />
Landsmøde<br />
Arbejdsgiverne har udvist<br />
total mangel på respekt,<br />
sagde Peter Michaelsen<br />
F<strong>in</strong>ans februar 2005 11
Tiden til konflikt<br />
5. januar<br />
F<strong>in</strong>anssektorens Arbejdsgiverforen<strong>in</strong>g<br />
og F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
mødes første<br />
gang ved det store bord og<br />
gør status over arbejdsgruppernes<br />
resultater.<br />
Diktater og kolde kontanter<br />
Forhandl<strong>in</strong>gerne brød sammen, da arbejdsgiverne <strong>af</strong>viste et rimeligt lønkrav og ønske om valgfrihed<br />
mellem ekstra ferie og overarbejde<br />
Mere i løn og muligheden for at konvertere overarbejde til en<br />
sjette ferieuge er helt rimelige krav, synes F<strong>in</strong>ansforbundet. Ikke<br />
m<strong>in</strong>dst de krav fik forhandl<strong>in</strong>gerne mellem F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
og F<strong>in</strong>anssektorens Arbejdsgiverforen<strong>in</strong>g (FA) til at bryde sammen.<br />
Det er rimeligt, at medarbejdernes hverdag hænger sammen,<br />
og at medarbejderne får en løn, der står mål med <strong>in</strong>dsatsen<br />
og sektorens <strong>in</strong>dtjen<strong>in</strong>g. I 2004 havde penge<strong>in</strong>stitutterne<br />
et overskud på ca. 27 mia. kr. Alligevel spillede arbejdsgiverne<br />
ud med lavere lønstign<strong>in</strong>ger end ved overenskomstforhandl<strong>in</strong>gerne<br />
for to år siden, og under forhandl<strong>in</strong>gerne holdt arbejdsgiverne<br />
urokkeligt fast på deres ultimative udspil.<br />
”Her var der ikke plads til forhandl<strong>in</strong>g. Arbejdsgiverne satsede<br />
på et enevældigt diktat, selvom F<strong>in</strong>ansforbundet kom<br />
med et meget beskedent lønkrav”, siger F<strong>in</strong>ansforbundets<br />
formand, Allan Bang.<br />
Kravet om at udstrække muligheden for at vælge den sjette<br />
ferieuge til de sidste 45 procent <strong>af</strong> medlemmerne, der ikke<br />
allerede nu er omfattet <strong>af</strong> virksomhedsoverenskomster med<br />
valgfrihed mellem ekstra ferie og overarbejdstidsbetal<strong>in</strong>g,<br />
blev også pure <strong>af</strong>vist.<br />
Familie og fleksibilitet<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet havde i forhandl<strong>in</strong>gerne taget udgangspunkt i<br />
de problemstill<strong>in</strong>ger, medlemmerne har rejst i medlemsundersøgelserne.<br />
Derfor blev der arbejdet med ordn<strong>in</strong>ger, der giver<br />
mere familievenlige arbejdspladser, mere fleksible arbejdsforhold<br />
og flere <strong>in</strong>vester<strong>in</strong>ger i udvikl<strong>in</strong>g <strong>af</strong> kompetencer.<br />
12 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
19-20. januar<br />
I løbet <strong>af</strong> de første forhandl<strong>in</strong>ger<br />
forsøger parterne at<br />
opnå enighed om den nye<br />
overenskomst, men allerede<br />
den 20. januar forlader<br />
parterne forhandl<strong>in</strong>gsbordet<br />
uden at være enige.<br />
20. januar<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet <strong>af</strong>leverer<br />
1. konfliktvarsel,<br />
og forhandl<strong>in</strong>gerne<br />
<strong>af</strong>brydes.<br />
31. januar<br />
FA og F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
mødes for at fortsætte<br />
forhandl<strong>in</strong>gerne. Efter en<br />
time bryder forhandl<strong>in</strong>gerne<br />
igen sammen.<br />
17. februar<br />
Parterne er <strong>in</strong>dkaldt til<br />
orienter<strong>in</strong>gsmøde i<br />
forligs<strong>in</strong>stitutionen.<br />
”Vi var meget tæt på at <strong>in</strong>dgå <strong>af</strong>taler om forsøgsordn<strong>in</strong>ger, der<br />
via lokal<strong>af</strong>taler åbnede op for mere <strong>in</strong>dividuelt tilpassede arbejdstider<br />
efter gensidige <strong>af</strong>taler mellem medarbejder og leder.<br />
Vi var også tæt på en seniorordn<strong>in</strong>g, der udvidede muligheden<br />
for deltid for medarbejdere over 58 år, og dermed forberedte<br />
den f<strong>in</strong>ansielle sektor på en tid med færre unge”, siger<br />
F<strong>in</strong>ansforbundets forhandl<strong>in</strong>gschef Jens Christian Pedersen.<br />
Ramme på 6,7 procent<br />
Mange medlemmer er bekymrede for, at de kompetencer, de<br />
havde i går, ikke er tilstrækkelige i dag. Den f<strong>in</strong>ansielle sektor<br />
har ikke været god nok til at flytte medarbejdere fra job, der<br />
blev overflødige til job med mere perspektiv i. F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
mener derfor, at der er brug for tid til uddannelse og tilbud<br />
om uddannelse, der er tilpasset den enkeltes behov.<br />
Derfor blev der ved sidste overenskomstforhandl<strong>in</strong>g <strong>in</strong>dgået<br />
<strong>af</strong>tale om en uddannelsespulje, som F<strong>in</strong>ansforbundet også<br />
skød penge i.<br />
”Ordn<strong>in</strong>gen har desværre ikke været meget brugt, men nu<br />
var der optræk til enighed om enklere regler for brug <strong>af</strong> puljen<br />
– i <strong>begge</strong> parters <strong>in</strong>teresse”, siger Allan Bang og fortsætter:<br />
”Alt i alt var det udspil, der forberedte den f<strong>in</strong>ansielle sektor<br />
på fremtiden. Derfor har vi en enig hovedbestyrelses opbakn<strong>in</strong>g<br />
til at sige nej til et diktat, der ikke lever op til de mest<br />
beskedne forventn<strong>in</strong>ger. Derfor står vi fast på vores krav om<br />
en økonomisk ramme på 6,7 procent, som vi opfatter som både<br />
beskedent og rimeligt.” ■<br />
28. februar<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet <strong>af</strong>holder<br />
ekstraord<strong>in</strong>ært landsmøde,<br />
der beslutter, at hovedbestyrelsen<br />
kan <strong>af</strong>give<br />
2. konfliktvarsel.
1. marts<br />
FA og F<strong>in</strong>ansforbundet er<br />
igen <strong>in</strong>dkaldt til orienter<strong>in</strong>gsmøde<br />
i forligs<strong>in</strong>stitutionen.<br />
8. marts<br />
Forligsmanden har <strong>in</strong>dkaldt<br />
til endnu et orienter<strong>in</strong>gsmøde.<br />
Afspadser<strong>in</strong>g og<br />
omsorgsdage<br />
17. marts<br />
Afspadser<strong>in</strong>g og omsorgsdage kan ikke <strong>af</strong>holdes, når<br />
konflikten er trådt i kr<strong>af</strong>t. Afspadser<strong>in</strong>g og omsorgsdage,<br />
som er <strong>af</strong>talt og <strong>af</strong>holdt eller påbegyndt <strong>af</strong>holdt, <strong>in</strong>den<br />
konflikten sættes i værk, kan holdes som <strong>af</strong>talt. Efter<br />
konflikten <strong>af</strong>tales nye tidspunkter for <strong>af</strong>holdelse <strong>af</strong> de<br />
dage, der blev suspenderet under konflikten.<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet skal senest<br />
<strong>af</strong>levere 2. konfliktvarsel for<br />
f<strong>in</strong>ansområdet.<br />
23. marts<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet skal senest<br />
<strong>af</strong>levere 2. konfliktvarsel<br />
for assurandørområdet.<br />
Af Elisabeth Teisen, Rikke Christensen og<br />
Carsten Rasmussen<br />
Foto: Stig Stasig<br />
1. april<br />
Strejken kan bryde ud. Forligsmanden kan i<br />
første omgang udsætte konflikten i 14 dage.<br />
Hvis de tre forligsmænd i samråd vurderer, at<br />
det er hensigtsmæssigt, kan konflikten udsættes<br />
yderligere 14 dage. Forligsmanden kan<br />
i perioden konstatere, at forhandl<strong>in</strong>gerne er<br />
brudt sammen. Fra dette tidspunkt kan en<br />
konflikt træde i kr<strong>af</strong>t på femtedagen..<br />
Ledige røres ikke på pengepungen<br />
Ledige medlemmer <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundet berøres ikke økonomisk <strong>af</strong> konflikten<br />
Er du ledig og får dagpenge fra FTF-A, <strong>in</strong>den konflikten starter, får du fortsat<br />
udbetalt dagpenge og feriedagpenge fra FTF-A under konflikten.<br />
Du har også ret til dagpenge fra FTF-A, hvis du i løbet <strong>af</strong> konflikten bliver<br />
ledig <strong>af</strong> en anden årsag end konflikten. Det kan for eksempel være, hvis du<br />
har <strong>in</strong>dgået fratrædelses<strong>af</strong>tale og opfylder de normale krav for at få dagpenge.<br />
Du kan dog tidligst få dagpenge, når ansættelsesforholdet opr<strong>in</strong>deligt<br />
ville ophøre.<br />
Supplerende dagpenge fra FTF-A stopper for konfliktende deltidsansatte<br />
medlemmer <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundet. Til gengæld udbetales der konfliktstøtte fra<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet.<br />
▲<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 13
14 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Hurtigere, hurtigere og hurtigere<br />
Stress og angst for at miste jobbet præger mange<br />
medlemmer i deres daglige arbejde<br />
Arbejdsmiljøet i den f<strong>in</strong>ansielle sektor er blevet barskere og<br />
barskere i de seneste år. I F<strong>in</strong>ansforbundets medlems- og arbejdsmiljøundersøgelser<br />
er det dokumenteret, at medlemmerne<br />
bliver mere og mere stressede, at mange frygter fremtiden,<br />
og at endnu flere går på arbejde, selv om de er syge.<br />
Medlemsundersøgelsen fra 2003 viser, at hele 36 procent<br />
<strong>af</strong> forbundets medlemmer føler sig stressede.<br />
I F<strong>in</strong>ansforbundets store arbejdsmiljøundersøgelse fra 2001<br />
angav 30 procent, at de var stressede.<br />
”Der er ikke tvivl om, at grænsen for medlemmernes ydeevne<br />
er ved at være overskredet. De f<strong>in</strong>ansielle virksomheder<br />
har i de senere år udviklet sig til veltrimmede salgsorganisationer<br />
med ét mål for øje: Forøgelse <strong>af</strong> overskuddet til glæde<br />
for aktionærerne. Udvikl<strong>in</strong>gen er ikke længere bæredygtig, og<br />
nu sætter medlemmerne hælene i”, siger F<strong>in</strong>ansforbundets<br />
formand, Allan Bang:<br />
”På bare fire år er produktiviteten pr. medarbejder steget<br />
fra 487.000 til 645.000 kroner, når alle omkostn<strong>in</strong>ger er<br />
trukket fra – en vækst på 32,5 procent pr. medarbejder. Det<br />
er kun sket, fordi medarbejderne løber hurtigere og hurtigere.”<br />
Angsten for ikke at slå til og angsten for fyr<strong>in</strong>ger er også<br />
med til at præge hverdagen i sektoren. I medlemsundersøgelsen<br />
fra 2003 angiver 36,3 procent, at de er bange for at<br />
blive arbejdsløse, og 27,8 procent er bange for, at deres kvalifikationer<br />
ikke slår til.<br />
”Stress og angst for at miste jobbet kan også være en <strong>af</strong><br />
årsagerne til, at mange medlemmer tilsyneladende ikke tør blive<br />
hjemme, selv om de er syge. Antallet <strong>af</strong> sygedage er ikke<br />
alarmerende i forhold til andre sektorer, men når sektorens<br />
samlede 2,6 procent sygedage ses i lyset <strong>af</strong>, at hele 64 procent<br />
<strong>af</strong> de medvirkende i arbejdsmiljøundersøgelsen angav, at de gik<br />
på arbejde, selvom de var syge, vækker det bekymr<strong>in</strong>g og signalerer,<br />
at grænsen er nået”, mener Allan Bang og tilføjer:<br />
”Derfor står kampen ikke bare om mere i løn, men også om<br />
et bedre arbejdsmiljø, større med<strong>in</strong>dflydelse på tilrettelæggelsen<br />
<strong>af</strong> eget arbejde og øgede muligheder for at forbedre<br />
s<strong>in</strong>e kompetencer.” ■<br />
Læs mere i: De smiler stadig – men hvad ligger der bag smilet. En<br />
undersøgelse <strong>af</strong> det psykiske arbejdsmiljø blandt F<strong>in</strong>ansforbundets<br />
medlemmer 2002.<br />
Undersøgelsen kan hentes på www.f<strong>in</strong>ansforbundet.dk
Det personlige råderum<br />
bliver m<strong>in</strong>dre<br />
I takt med at rådgivere bliver købmænd og sælgere, m<strong>in</strong>dskes loyaliteten<br />
Næsten dagligt kan medarbejderne i regnskabsmånederne<br />
læse om, at direktionerne har svært ved at få armene ned <strong>af</strong><br />
begejstr<strong>in</strong>g over, at rekorderne endnu engang blev slået.<br />
Siden 1992, da F<strong>in</strong>ansforbundet blev dannet, er der blevet<br />
10.000 færre medarbejdere i en sektor, der konstant har udvidet<br />
paletten <strong>af</strong> nye produkter og dermed kravene til den enkelte<br />
bankmedarbejder. I de senere år har salgskampagne<br />
<strong>af</strong>løst salgskampagne.<br />
Adjunkt Morten Smistrup, RUC, vurderer på baggrund <strong>af</strong><br />
s<strong>in</strong> forskn<strong>in</strong>g i blandt andet rekrutter<strong>in</strong>g og fastholdelse i den<br />
f<strong>in</strong>ansielle sektor, at en forrykn<strong>in</strong>g <strong>af</strong> det udvidede bytteforhold<br />
mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i sektoren kan<br />
være en væsentlig årsag til konflikten.<br />
”Jeg er sikker på, at konflikten stikker dybere end alm<strong>in</strong>delige<br />
konflikter om løn og arbejdsforhold. Det er jo stik mod al<br />
tradition på området, at medarbejderne nu truer med at nedlægge<br />
arbejdet”, siger Morten Smistrup og forklarer:<br />
”F<strong>in</strong>ansansatte er jo relativt godt lønnede, og på trods <strong>af</strong><br />
Top 10-listen<br />
På forbundets hjemmeside stiller medlemmerne dagligt spørgsmål i forb<strong>in</strong>delse med<br />
konflikten. Her er listen over de ti mest populære<br />
Ferie: Jeg har <strong>af</strong>talt ferie fra den 1. april til og med<br />
den 10. april. Kan jeg <strong>af</strong>holde den, hvis konflikten<br />
starter den 1. april?<br />
Omsorgsdage: Jeg har planlagt at <strong>af</strong>holde en omsorgsdag<br />
den 4. april, da m<strong>in</strong> datter fylder 5 år, og<br />
hele børnehaven kommer til fødselsdag. Hvad sker<br />
der, hvis konflikten træder i kr<strong>af</strong>t <strong>in</strong>den fødselsdagen?<br />
Barsel/orlov: Jeg starter forældreorlov den 2. maj.<br />
Hvordan skal jeg forholde mig, hvis konflikten starter<br />
samme dag?<br />
Konfliktstøtte: Vil der blive udbetalt konfliktstøtte<br />
forud?<br />
Dagpenge: Får alle fuld dagpengesats under en<br />
konflikt, eller får deltidsansatte m<strong>in</strong>dre?<br />
Hvem er omfattet <strong>af</strong> en konflikt? Skal dem, der er i<br />
en højere lønramme ikke i konflikt?<br />
Tjenestemænd: Må man strejke, hvis man er ansat<br />
som tjenestemand?<br />
Elever: Kan elever strejke?<br />
prikkerunder m.m. har de også fortsat en forholdsvis stor grad<br />
<strong>af</strong> tryghed. Problemet er, at virksomhederne tidligere gav de<br />
ansatte stor selvstændighed og stort råderum i relationen til<br />
kunderne. Derfor kunne rådgiverne satse på det, de selv<br />
syntes var vigtigt, nemlig at give kunderne en god service og<br />
hjælpe kunderne med at løse problemer.<br />
Det er fortsat det, f<strong>in</strong>ansansatte sætter højt, når de skal<br />
vurdere, hvad der gør dem glade for at gå på arbejde. Til gengæld<br />
for det personlige råderum har de været meget loyale<br />
mod deres arbejdsplads.<br />
Nu er problemet, at det bliver mere og mere tydeligt, at<br />
rådgiverne er købmænd og sælgere, og når pengene skal<br />
tjenes via øget salg og gebyrer, bliver købmandskabet tydeligere,<br />
og muligheden for at realisere de værdier, der fik den<br />
enkelte medarbejder til at vælge job i sektoren, bliver m<strong>in</strong>dre.<br />
Dermed m<strong>in</strong>dskes også loyaliteten, måske ikke med <strong>in</strong>stitutionen<br />
som sådan, men med den konkrete ledelse, der hver dag<br />
presser hårdere og hårdere.” ■<br />
Nye medlemmer: Kan det anbefales at blive medlem<br />
<strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundet, før konflikten er overstået?<br />
Konfliktramt arbejde: Kan ikke-medlemmer blive sat<br />
til at udføre arbejde, som de ikke normalt udfører?<br />
Du kan selv f<strong>in</strong>de svar og stille spørgsmål på<br />
hjemmesiden: www.f<strong>in</strong>ansforbundet.dk/konflikt<br />
under menupunktet ”Spørgsmål og svar”.<br />
HUSK at du skal bruge dit medlemsnummer,<br />
hvis du vil stille spørgsmål.<br />
▲<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 15
Hvem er omfattet <strong>af</strong> strejken<br />
Som udgangspunkt er alle medarbejdere, der er medlem <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundet, og som arbejder i<br />
virksomheder, der er medlem <strong>af</strong> FA, omfattet <strong>af</strong> konflikten. Der er dog visse undtagelser<br />
I Standardoverenskomstens hoved<strong>af</strong>tale beskriver ”bilag 1”,<br />
hvem der ikke er omfattet <strong>af</strong> et konfliktvarsel (både strejkeog<br />
lockoutvarsel). I de fleste <strong>af</strong> områdets overenskomster<br />
drejer det sig om medlemmer, der har en løn som er højere<br />
end tr<strong>in</strong> 72 (pr. 1. juli 2004 480.836 kroner om året).<br />
Bilaget beskriver også, hvordan virksomheden kan udpege<br />
medarbejdere til at sikre virksomhedens værdier. Herudover<br />
kan F<strong>in</strong>ansforbundet undtage virksomheder og/eller funktioner<br />
fra en konflikt i forb<strong>in</strong>delse med <strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> andet konfliktvarsel.<br />
Og FA kan på tilsvarende vis foretage undtagelser i<br />
deres lockoutvarsel.<br />
Medarbejdere, der <strong>af</strong> virksomheden udpeges til at passe på<br />
værdierne, må alene udføre opgaver, der har til formål at sikre<br />
værdierne. Medarbejdere, der på baggrund <strong>af</strong> deres løn friholdes<br />
fra konflikt, må udføre deres sædvanlige arbejdsopgaver.<br />
Så længe de overholder det, opfører de sig i overensstemmelse<br />
med spillereglerne. Medlemmer, der udfører konfliktramt<br />
arbejde, vil kunne blive ekskluderet <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundet.<br />
Understøttelsen kommer på check<br />
Landsmødet fastsatte konfliktstøtten til højeste dagpengesats. Det svarer til 3.270 kroner om<br />
ugen for heltidsmedlemmer og for deltidsmedlemmer 2.180 kroner om ugen – før skat<br />
Konflikt i den f<strong>in</strong>ansielle sektor er en prop i pengestrømmene.<br />
De første, der kommer til at mærke det,<br />
er selvsagt de strejkende medlemmer <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundet.<br />
Lønnen stopper og erstattes <strong>af</strong> konfliktstøtte<br />
fra F<strong>in</strong>ansforbundet.<br />
Praktisk kommer det til at foregå ved, at de, der<br />
strejker, får sendt en check fra F<strong>in</strong>ansforbundet til<br />
privatadressen.<br />
Konfliktstøtten svarer til højeste dagpengesats, der<br />
udgør 3.270 kroner om ugen for fuldtidsmedlemmer<br />
og 2.180 kroner for deltidsmedlemmer. Herfra<br />
trækkes der A-skat efter en særlig skala udsendt <strong>af</strong><br />
skattedirektoratet.<br />
16 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
For at opnå ret til konfliktstøtte i tilfælde <strong>af</strong> strejke<br />
skal du have været <strong>in</strong>dmeldt i F<strong>in</strong>ansforbundet senest<br />
1. januar 2005. Den seneste dato, hvor F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
skulle have <strong>in</strong>dmeldelsen i hænde, var 15.<br />
januar 2005.<br />
Kun i tilfælde, hvor man bliver ansat i sektoren efter<br />
den 15. januar 2005 og frem til en eventuel konflikt,<br />
kan man opnå konfliktstøtte på lige fod med andre<br />
medlemmer, hvis man straks ved s<strong>in</strong> ansættelse melder<br />
sig <strong>in</strong>d i F<strong>in</strong>ansforbundet.<br />
Er du i tvivl om, hvorvidt du er heltids- eller deltidsmedlem,<br />
kan du <strong>af</strong>læse det <strong>af</strong> det beløb, du hver<br />
måned betaler i kont<strong>in</strong>gent til F<strong>in</strong>ansforbundet. Heltidsmedlemmer<br />
betaler 225 kroner i kont<strong>in</strong>gent om<br />
måneden, og deltidsmedlemmer betaler 112,50<br />
kroner om måneden.<br />
Ikke-medlemmer er ikke omfattet <strong>af</strong> konflikten, ligesom elever<br />
med en uddannelses<strong>af</strong>tale heller ikke er omfattet. Ikkemedlemmer<br />
og elever har altså pligt til at møde på arbejde,<br />
mens deres kolleger strejker, og de kan heller ikke blive omfattet<br />
<strong>af</strong> arbejdsgivernes lockout.<br />
Den 25. februar sendte FA sit første varsel om lockout. Det<br />
er helt i overensstemmelse med parternes hoved<strong>af</strong>tale. FA har<br />
nu har meddelt F<strong>in</strong>ansforbundet, at de vil <strong>in</strong>dkalde deres kompetente<br />
forsaml<strong>in</strong>g med henblik på at beslutte <strong>af</strong>givelse <strong>af</strong><br />
andet lockoutvarsel.<br />
FA og F<strong>in</strong>ansforbundet vil snarest drøfte, hvilke områder<br />
der eventuelt skal friholdes fra en konflikt. FA har tidligere<br />
foreslået, at sektorens adm<strong>in</strong>istrative service over for virksomheder<br />
uden for sektoren skal friholdes. Det er blandt<br />
andet det, der <strong>in</strong>dgår i drøftelsen, samt hvilke garantier virksomhederne<br />
skal opfylde over for medlemmerne, når konflikten<br />
stopper. ■<br />
”Og hvad skal jeg så stille op med en check, når bankerne<br />
er lukkede?” vil du måske spørge.<br />
Der er forskellige muligheder. Oplagte muligheder vil<br />
være postkontorerne og dagligvareforretn<strong>in</strong>gerne,<br />
hvor du sandsynligvis vil kunne få <strong>in</strong>dløst checken i<br />
forb<strong>in</strong>delse med, at du køber ”dit daglige brød”.<br />
Hovedbestyrelsen skal på næste møde beslutte, om<br />
de medlemmer, der er fritaget for strejken, skal betale<br />
ekstraord<strong>in</strong>ært strejkekont<strong>in</strong>gent.<br />
Der er endnu et par udestående spørgsmål om beskatn<strong>in</strong>gen<br />
<strong>af</strong> konfliktstøtten. Ligeså snart de er <strong>af</strong>klarede,<br />
bliver der <strong>in</strong>formeret på www.f<strong>in</strong>ansforbundet.dk
Ingen kan stjæle ferien<br />
Mange medlemmer har spurgt til, hvad de gør med deres ferie, når der bliver konflikt.<br />
Hovedreglen er, at kan du ikke holde ferie på grund <strong>af</strong> konflikten, har du ret til ferien senere<br />
Som udgangspunkt kan man ikke holde ferie, mens der er konflikt.<br />
Det betyder, at du ikke kan begynde d<strong>in</strong> ferie, når først<br />
konflikten er brudt ud. Er du derimod begyndt på ferien, <strong>in</strong>den<br />
konflikten starter, kan du holde den som planlagt. I den situation<br />
anses du ikke for at være omfattet <strong>af</strong> konflikten, og du<br />
har derfor også ret til løn/feriepenge.<br />
Aktuelt vil mange stå i den situation, at de har restferie, der<br />
skal holdes <strong>in</strong>den 1. maj – ferieårets udløb. Den varslede konflikt<br />
kan tidligst træde i kr<strong>af</strong>t den 1. april, så op til den dato kan<br />
du uden problemer fastlægge og holde d<strong>in</strong> ferie.<br />
Hvis vi forestiller os, at konflikten starter den 1. april og<br />
fortsætter <strong>in</strong>d i den følgende uge, bliver d<strong>in</strong> ferie suspenderet,<br />
hvis du havde planlagt at holde ferie i ugen, der starter med<br />
mandag den 4. april. Som hovedregel har du pligt til at møde<br />
på arbejde, når konflikten <strong>af</strong>sluttes - selvom det er <strong>in</strong>de i den<br />
suspenderede ferieperiode, med m<strong>in</strong>dre du har en skriftlig <strong>af</strong>tale<br />
med d<strong>in</strong> arbejdsgiver om, at du kan genoptage den suspenderede<br />
ferie ved konfliktens ophør.<br />
Strejkekomiteerne<br />
Når konflikten bryder ud, er strejkekomiteerne det <strong>in</strong>formerende<br />
led mellem F<strong>in</strong>ansforbundet og medlemmerne.<br />
Det er op til det enkelte medlem selv at holde sig orienteret<br />
om konfliktens udvikl<strong>in</strong>g først og fremmest via F<strong>in</strong>ansforbundets<br />
hjemmeside samt i dagspressen.<br />
Under konflikten holder strejkekomiteerne daglige møder<br />
for medlemmerne. Alle medlemmer vil blive <strong>in</strong>dkaldt gennem<br />
breve eller de lokale tillidsmænd. På møderne vil tillidsmændene<br />
i komiteerne <strong>in</strong>formere om den daglige udvikl<strong>in</strong>g i forhandl<strong>in</strong>gerne.<br />
Der er mødepligt til de daglige <strong>in</strong>formationsmøder.<br />
Da strejkekomiteerne vil være en vigtig <strong>in</strong>formationskilde<br />
under konflikten, er det vigtigt, at alle medlemmer f<strong>in</strong>der ud<br />
<strong>af</strong>, hvem der sidder i deres lokale strejkekomite. Spørg d<strong>in</strong><br />
tillidsmand eller d<strong>in</strong> kreds, hvis du er i tvivl.<br />
Kan du ikke holde d<strong>in</strong> ferie på grund <strong>af</strong> konflikten, har du ret til<br />
ferien på et senere tidspunkt <strong>in</strong>den for ferieåret, når konflikten<br />
er <strong>af</strong>blæst. Hvis du ikke kan nå at holde ferien <strong>in</strong>den ferieårets<br />
udløb, skal du enten have udbetalt feriepengene for ferien eller<br />
<strong>af</strong>tale med d<strong>in</strong> arbejdsgiver, at ferien overføres til næste<br />
ferieår. Den <strong>af</strong>tale skal ifølge ferieloven være skriftlig.<br />
Perioder med sammenhængende dage <strong>af</strong> ferie, <strong>af</strong>spadser<strong>in</strong>g<br />
og omsorgsdage betragtes som en sammenhængende<br />
frihedsperiode i forhold til spørgsmålet om påbegyndt/ikke<br />
påbegyndt ferie. Det betyder, at hvis du for eksempel har <strong>af</strong>talt<br />
ferie fra fredag den 1. april til og med fredag den 8. april<br />
samt en omsorgsdag torsdag den 31. marts, så har du startet<br />
d<strong>in</strong> frihedsperiode før konfliktens start (1.april), og feriedagene<br />
suspenderes derfor ikke. ■<br />
Har du spørgsmål til ferien, så gå <strong>in</strong>d på<br />
www.F<strong>in</strong>ansforbundet.dk/konflikt<br />
▲<br />
Klædt på til konflikt<br />
I Hillerød var 40 tillidsmænd fra Frederiksborg Amt samlet til orienter<strong>in</strong>gsmøde om<br />
den forestående konflikt. Når 2. strejkevarsel bliver givet, og konflikten nærmer sig,<br />
bliver der for alvor travlhed i strejkekomiteen.<br />
▲<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 17
Det store bankrøveri<br />
”Det store bankrøveri”, ”De røde ører” og ”Scener fra et pengeskab”<br />
var titler på store annoncer, som bank- og sparekassefunktionærerne<br />
<strong>in</strong>drykkede i landets store aviser i foråret 1991.<br />
Arbejdsgivernes krav om fleksible arbejdstider til discountløn<br />
var uspiseligt for medarbejderorganisationerne, DBL og DSfL,<br />
der gik i offensiven med annoncer, hvor helte og skurke i bankverdenen<br />
blev fremstillet i bedste Morten Korch-stil.<br />
Nu kom det ikke til en landsdækkende strejke, men til gengæld<br />
kom de første store prikkerunder i 1992. Ikke m<strong>in</strong>dst<br />
■<br />
F<strong>in</strong>ansforbundets første strejke<br />
18 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Annoncerne i dagbladene var henvendt til alle<br />
- både arbejdsgiverne, kunderne og medlemmerne,<br />
men med forskellige budskaber<br />
Danske Bank stod for de store fyr<strong>in</strong>gsbølger i en sektor, hvor<br />
medarbejderne tidligere følte sig så sikkre på deres <strong>in</strong>dkomst, at<br />
mange end ikke var medlem <strong>af</strong> en A-kasse. Mange medarbejdere<br />
blev bedt om at søge deres egen <strong>af</strong>sked mod en pose<br />
penge. Og de måtte nøjes med begrundelsen ”bankens behov”.<br />
I løbet <strong>af</strong> 90’erne kom det til enkelte kortvarige strejker i<br />
blandt andet Danske Bank i 1992, hvor arbejdet blev nedlagt i<br />
cirka 70 filialer, og igen i 1997 i forb<strong>in</strong>delse med nye planlagte<br />
massefyr<strong>in</strong>ger. ■<br />
Medarbejderne i Grønlandsbanken var ikke i tvivl, da de sidste år sagde klart nej til den grønlandske<br />
forligsmands overenskomstforslag og gik i strejke. Det blev F<strong>in</strong>ansforbundets første strejke nogens<strong>in</strong>de<br />
Onsdag den 10. marts 2004 blev arbejdet nedlagt i Grønlandsbanken.<br />
Strejkevagter havde taget opstill<strong>in</strong>g om morgenen foran<br />
banken, og de strejkende mødtes i kulturhuset i Nuuk.<br />
Strejken var kulm<strong>in</strong>ationen på måneders forhandl<strong>in</strong>ger om<br />
en overenskomst for de ansatte i Grønlandsbanken, der krævede<br />
at komme op på samme løn som kollegerne i Sparbank<br />
Vest, hvor de ansatte fik 1.700 kroner mere om året. For at<br />
det kunne ske, skulle Grønlandsbanken bidrage med yderligere<br />
140.000 kroner om året de næste to år. Et beløb der kunne<br />
ses i lyset <strong>af</strong>, at hver medarbejder i gennemsnit genererede<br />
mere end 900.000 kroner i overskud til bankens aktionærer<br />
(2002-tal).<br />
Det blev kun til en dags strejke, og i slutn<strong>in</strong>gen <strong>af</strong> marts<br />
genoptog parterne forhandl<strong>in</strong>gerne, der den 3. april gav et<br />
resultat, der sikrede de ansatte lønstign<strong>in</strong>ger på 7,5 procent<br />
over tre år. ■
Det store bankrøveri<br />
”Det store bankrøveri”, ”De røde ører” og ”Scener fra et pengeskab”<br />
var titler på store annoncer, som bank- og sparekassefunktionærerne<br />
<strong>in</strong>drykkede i landets store aviser i foråret 1991.<br />
Arbejdsgivernes krav om fleksible arbejdstider til discountløn<br />
var uspiseligt for medarbejderorganisationerne, DBL og DSfL,<br />
der gik i offensiven med annoncer, hvor helte og skurke i bankverdenen<br />
blev fremstillet i bedste Morten Korch-stil.<br />
Nu kom det ikke til en landsdækkende strejke, men til gengæld<br />
kom de første store prikkerunder i 1992. Ikke m<strong>in</strong>dst<br />
■<br />
F<strong>in</strong>ansforbundets første strejke<br />
18 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Annoncerne i dagbladene var henvendt til alle<br />
- både arbejdsgiverne, kunderne og medlemmerne,<br />
men med forskellige budskaber<br />
Danske Bank stod for de store fyr<strong>in</strong>gsbølger i en sektor, hvor<br />
medarbejderne tidligere følte sig så sikkre på deres <strong>in</strong>dkomst, at<br />
mange end ikke var medlem <strong>af</strong> en A-kasse. Mange medarbejdere<br />
blev bedt om at søge deres egen <strong>af</strong>sked mod en pose<br />
penge. Og de måtte nøjes med begrundelsen ”bankens behov”.<br />
I løbet <strong>af</strong> 90’erne kom det til enkelte kortvarige strejker i<br />
blandt andet Danske Bank i 1992, hvor arbejdet blev nedlagt i<br />
cirka 70 filialer, og igen i 1997 i forb<strong>in</strong>delse med nye planlagte<br />
massefyr<strong>in</strong>ger. ■<br />
Medarbejderne i Grønlandsbanken var ikke i tvivl, da de sidste år sagde klart nej til den grønlandske<br />
forligsmands overenskomstforslag og gik i strejke. Det blev F<strong>in</strong>ansforbundets første strejke nogens<strong>in</strong>de<br />
Onsdag den 10. marts 2004 blev arbejdet nedlagt i Grønlandsbanken.<br />
Strejkevagter havde taget opstill<strong>in</strong>g om morgenen foran<br />
banken, og de strejkende mødtes i kulturhuset i Nuuk.<br />
Strejken var kulm<strong>in</strong>ationen på måneders forhandl<strong>in</strong>ger om<br />
en overenskomst for de ansatte i Grønlandsbanken, der krævede<br />
at komme op på samme løn som kollegerne i Sparbank<br />
Vest, hvor de ansatte fik 1.700 kroner mere om året. For at<br />
det kunne ske, skulle Grønlandsbanken bidrage med yderligere<br />
140.000 kroner om året de næste to år. Et beløb der kunne<br />
ses i lyset <strong>af</strong>, at hver medarbejder i gennemsnit genererede<br />
mere end 900.000 kroner i overskud til bankens aktionærer<br />
(2002-tal).<br />
Det blev kun til en dags strejke, og i slutn<strong>in</strong>gen <strong>af</strong> marts<br />
genoptog parterne forhandl<strong>in</strong>gerne, der den 3. april gav et<br />
resultat, der sikrede de ansatte lønstign<strong>in</strong>ger på 7,5 procent<br />
over tre år. ■
I banker og på posthuse 92%<br />
20 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Så mange er positive over for tv-overvågn<strong>in</strong>g på forskellige steder<br />
Uden for banker og posthuse 84%<br />
På togstationer 82%<br />
Uden for diskoteker, restauranter og barer 70%<br />
I butikker 70%<br />
I tog og busser 69%<br />
På fællesarealer i overdækkende butikscentre 62%<br />
Indenfor på diskoteker, restauranter og barer 54%<br />
På gågader 44%<br />
På offentlige toiletter 28%<br />
I fitnesscentre og svømmehaller 23%<br />
På deres arbejdsplads 22%<br />
Hjemme på vejen eller opgangen, hvor de bor 20%<br />
I omklædn<strong>in</strong>gs- og prøverum 14%<br />
Kilde: A C. Nielsen AIM
Af Carsten Rasmussen<br />
Foto: Stig Stasig<br />
Smil du er på<br />
Danskerne synes, at videoovervågn<strong>in</strong>g er helt i orden, viser en ny undersøgelse fra<br />
Det Krim<strong>in</strong>alpræventive Råd<br />
Rigtig mange danskere, hele 84 procent, går <strong>in</strong>d for at videoovervåge<br />
på fortovene uden for banker, sparekasser og posthuse<br />
for at begrænse antallet <strong>af</strong> røverier, viser en helt ny<br />
undersøgelse fra Det krim<strong>in</strong>alpræventive Råd. Otte ud <strong>af</strong> ti<br />
mener, at det er i orden at videoovervåge i og uden for banker<br />
og posthuse.<br />
Rådet har sammen med F<strong>in</strong>ansforbundet og en række andre<br />
organisationer bedt op<strong>in</strong>ions<strong>in</strong>stituttet AC Nielsen AIM<br />
måle danskernes holdn<strong>in</strong>g til TV-overvågn<strong>in</strong>g.<br />
Danmark har rekord i antal <strong>af</strong> bankrøverier, og F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
har sammen med F<strong>in</strong>ansrådet længe presset på for at<br />
få lov til at filme bankrøvere, <strong>in</strong>den de tager masken på og går<br />
<strong>in</strong>d i banken.<br />
I anledn<strong>in</strong>g <strong>af</strong> undersøgelsen siger F<strong>in</strong>ansforbundets formand,<br />
Allan Bang, om befolkn<strong>in</strong>gens holdn<strong>in</strong>ger og syn på videoovervågn<strong>in</strong>g:<br />
”Det er glædeligt, at befolkn<strong>in</strong>gen har så stor forståelse for<br />
nødvendigheden <strong>af</strong> at gøre det lovligt at kunne overvåge<br />
penge<strong>in</strong>stitutternes facader. Røveri er en meget voldsom oplevelse<br />
for både medarbejdere og kunder. Derfor vil det være<br />
glædeligt, hvis det snart kunne blive muligt at tv-overvåge<br />
bankernes facader, som ofte er røvernes omklædn<strong>in</strong>gsrum.”<br />
Hele 97 procent har <strong>in</strong>gen forbehold, når det gælder kameraer<br />
i banker, på posthuse eller på tankstationer, og deres<br />
vigtigste begrundelse er, at det forebygger krim<strong>in</strong>alitet. Næsten<br />
halvdelen begrunder deres ja til kameraerne med, at de<br />
forebygger krim<strong>in</strong>alitet. 28 procent mener, at overvågn<strong>in</strong>g<br />
øger trygheden, og 17 procent angiver, at de er positive, fordi<br />
tv-overvågn<strong>in</strong>g styrker politiets opklar<strong>in</strong>gsarbejde.<br />
Privatlivets fred<br />
Betænkeligheder i befolkn<strong>in</strong>gen optræder, jo tættere overvågn<strong>in</strong>gen<br />
kommer på det private hjem, og det er derfor ikke<br />
overraskende, at ”krænkelse <strong>af</strong> privatlivets fred”, bliver nævnt<br />
Overvågn<strong>in</strong>g<br />
<strong>af</strong> flest som værende den primære årsag til at være negativ<br />
overfor tv-overvågn<strong>in</strong>g.<br />
Godt halvdelen <strong>af</strong> befolkn<strong>in</strong>gen mener, at de private virksomheder<br />
og butikker burde søge om tilladelse til at tv-overvåge<br />
på eget område, hvilket repræsenterer en stramn<strong>in</strong>g <strong>af</strong><br />
den nuværende lovgivn<strong>in</strong>g.<br />
Samtidig går den halve befolkn<strong>in</strong>g <strong>in</strong>d for en lempelse <strong>af</strong> loven<br />
og mener således, at virksomheder og butikker burde have<br />
lov til at optage og gemme tv-overvågn<strong>in</strong>g.<br />
Danmark har i forhold til andre lande en relativ restriktiv<br />
lovgivn<strong>in</strong>g. Men loven er til løbende debat og juster<strong>in</strong>g.<br />
”Undersøgelsen viser en meget nuanceret tilgang til problemerne,<br />
og jeg har stor forståelse for den reservation,<br />
mange har, når det gælder tv-overvågn<strong>in</strong>g, der kommer tæt<br />
på privatsfæren. Derfor kunne det være en god ide, hvis man<br />
skal have en særlig tilladelse til overvågn<strong>in</strong>g <strong>af</strong> de umiddelbare<br />
områder foran en bank, sparekasse eller lignende”, siger Allan<br />
Bang.<br />
Med den nye rapport fra Det Krim<strong>in</strong>alpræventive Råd har<br />
man nu for første gang i Danmark et egentligt videnskabeligt<br />
grundlag at gå ud fra, når man taler om, hvad der virker og ikke<br />
virker i relation til tv-overvågn<strong>in</strong>g.<br />
Justitsm<strong>in</strong>ister Lene Espersen (K) har nedsat et udvalg, der<br />
skal undersøge mulighederne og konsekvenserne <strong>af</strong> videoovervågn<strong>in</strong>g.<br />
”Undersøgelsen fra Det Krim<strong>in</strong>alpræventive Råd er et glimrende<br />
<strong>af</strong>sæt for det udvalgsarbejde, der netop skal se på mulighederne<br />
og barriererne for at give penge<strong>in</strong>stitutterne lov til<br />
også at kunne videoovervåge deres facade”, siger Allan Bang. ■<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 21
Kv<strong>in</strong>der i bestyrelser<br />
22 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
<strong>Mænd</strong> <strong>af</strong> <strong>begge</strong> <strong>køn</strong> i bestyrelserne<br />
Kv<strong>in</strong>delige medarbejderrepræsentanter i bestyrelser gør en forskel, men på en lidt bagvendt måde.<br />
De tager m<strong>in</strong>dre hensyn til de bløde områder end mændene, måske fordi de overtager de maskul<strong>in</strong>e<br />
værdier for at nå til tops i virksomheden. Til gengæld er de i m<strong>in</strong>dretal, viser en ny undersøgelse<br />
Af Lizette Ottensten, freelancejournalist<br />
Foto: Magnesium<br />
Kv<strong>in</strong>der, der er valgt som medarbejderrepræsentant (MAB) i<br />
de danske virksomhedsbestyrelser, vægter hensynet til aktiemarkedet<br />
og overskud til ejerne mere end deres mandlige kolleger.<br />
Det viser en undersøgelse fra Handelshøjskolen, som<br />
klart tilbageviser, at kv<strong>in</strong>der tager mere hensyn til arbejdsmiljø,<br />
lokalsamfund, medarbejdernes trivsel, kundernes behov osv.<br />
”Vi kan ikke pege på en simpel årsag, men sandsynligvis er<br />
de kv<strong>in</strong>der, som sidder i virksomheders topledelser, anderledes<br />
end ’traditionelle’ kv<strong>in</strong>der. Ofte har de været beskæftiget i<br />
mange år i virksomheden, før de bliver bestyrelsesmedlemmer.<br />
Man kan forestille sig, at de kv<strong>in</strong>der, der kommer så højt i hierarkiet,<br />
har overtaget de maskul<strong>in</strong>e værdier, fordi ledelsens<br />
fokus ofte er rettet mod de værdier. Det er en form for selvdiscipl<strong>in</strong>er<strong>in</strong>g.<br />
Derfor varetager de ikke de ’kv<strong>in</strong>delige’ værdier<br />
for virksomheden, når de sidder i bestyrelsen. Men er personer,<br />
der er fokuseret på virksomhedens økonomiske præstation”,<br />
siger Caspar Rose, som er den ene <strong>af</strong> de to ophavsmænd<br />
til rapporten, som bliver offentliggjort senere i år.
Forskellige styrker<br />
”Til gengæld er der ikke så mange kv<strong>in</strong>der, som man måtte<br />
forvente i år 2005”, siger Caspar Rose.<br />
Kv<strong>in</strong>derne udgør en femtedel <strong>af</strong> medarbejderrepræsentanterne<br />
i de cirka 500 virksomheder, som er med i undersøgelsen.<br />
Blandt F<strong>in</strong>ansforbundets medlemmer er andelen dog noget<br />
højere, nemlig cirka en tredjedel – eller 69 ud <strong>af</strong> 205. Men der<br />
bør være mange flere, mener Pia Lærke Petersen, som selv er<br />
MAB i Fionia Bank, og som er politisk ansvarlig for ligestill<strong>in</strong>gsområdet<br />
i F<strong>in</strong>ansforbundet.<br />
”Vi mener, det er vigtigt, at MAB’er <strong>af</strong>spejler medlemmerne<br />
repræsentativt – det vil sige, at der skal være både mænd<br />
og kv<strong>in</strong>der, både unge og gamle, og meget gerne fra forskellige<br />
arbejdsområder og niveauer. Personligt tror jeg på, at<br />
mænd og kv<strong>in</strong>der har nogle forskellige styrker, som vi kan bibr<strong>in</strong>ge<br />
arbejdet. Og det gælder både i bestyrelser og fagligt.”<br />
Selvom en femtedel <strong>af</strong> MAB’er er kv<strong>in</strong>der i Caspar Roses<br />
undersøgelse, bliver procentdelen <strong>af</strong> kv<strong>in</strong>der halveret, når<br />
man også ser på de to tredjedele <strong>af</strong> bestyrelserne, som er<br />
valgt <strong>af</strong> generalforsaml<strong>in</strong>gerne. I den spritny undersøgelse ”Til<br />
gavn for bundl<strong>in</strong>ien”, som Ligestill<strong>in</strong>gm<strong>in</strong>isteriet har foretaget<br />
blandt de 2300 største, danske, private virksomheder målt<br />
ved årlig omsætn<strong>in</strong>g, er under 10 procent <strong>af</strong> bestyrelsesmedlemmerne<br />
kv<strong>in</strong>der. Dermed er andelen lavere end den er både<br />
i de øvrige europæiske lande og i USA. Og tallet er endda for<br />
nedadgående.<br />
Helle Lund Gregersen, erhvervsmedarbejder<br />
i Middelfart Sparekasse, 31 år. Ansat<br />
13 år. Medlem <strong>af</strong> bestyrelsen snart fire år.<br />
Eneste kv<strong>in</strong>de<br />
Vi tilfører bestyrelsesarbejdet nogle flere<br />
nuancer som kv<strong>in</strong>der. Og så er vi ikke så ambitiøse<br />
på egne vegne, men forsøger at<br />
f<strong>in</strong>de den løsn<strong>in</strong>g, der er bedst for alle. Vi<br />
Pia Lærke Petersen, erhvervsrådgiver i<br />
Fionia Bank, 38 år. Ansat 20 år. Medlem <strong>af</strong><br />
bestyrelsen siden sidste år. Eneste kv<strong>in</strong>de<br />
Ved det første bestyrelsesmøde kunne<br />
jeg da ikke lade være med at kigge mig<br />
omkr<strong>in</strong>g og se det påfaldende i, at jeg<br />
sad der som eneste yngre kv<strong>in</strong>de blandt<br />
halvgamle mænd. Og da vi var på et be-<br />
har måske mere følelse med i vores overvejelser.<br />
Selvfølgelig gør det en forskel, at der er<br />
kv<strong>in</strong>der med, for tonen bliver en anden i<br />
forsaml<strong>in</strong>gen, og man tager derfor også<br />
nogle andre overvejelser med. Jeg er den<br />
eneste kv<strong>in</strong>de i bestyrelsen, men m<strong>in</strong>e holdn<strong>in</strong>ger<br />
og men<strong>in</strong>ger <strong>in</strong>dgår på lige fod med<br />
styrelsessem<strong>in</strong>ar med ægtefæller, forventede<br />
alle, at det var m<strong>in</strong> mand, der<br />
var i bestyrelsen og mig, der skulle med<br />
på busturene.<br />
Men jeg bliver nu ikke nervøs eller føler<br />
mig m<strong>in</strong>dre værd <strong>af</strong> den grund. Selvfølgelig<br />
skal der noget ekstra til, når man<br />
ikke har nogen at spejle sig i - eneste<br />
Det er faldet fra 11,7 procent i 1996 til 9,7 procent i<br />
2001. Uden MAB’er er der kun knap otte procent kv<strong>in</strong>der i<br />
bestyrelserne. Andelen <strong>af</strong> MAB’er har ligget på nogenlunde<br />
det samme i hele perioden, mens andelen <strong>af</strong> kv<strong>in</strong>der i bestyrelserne<br />
i forretn<strong>in</strong>gsservice herunder den f<strong>in</strong>ansielle sektor er<br />
faldet drastisk fra 16 procent til 10 procent.<br />
Ikke nikkedukker<br />
Man sidder ikke bare til pynt som en anden nikkedukke, når<br />
man er valgt som MAB <strong>af</strong> s<strong>in</strong>e kolleger. Det mener i hvert fald<br />
en stor del <strong>af</strong> de 500 tilfældigt valgte medarbejderrepræsentanter<br />
i undersøgelsen om MAB’er.<br />
Men kv<strong>in</strong>derne mener, at de har m<strong>in</strong>dre <strong>in</strong>dflydelse, end<br />
mændene gør.<br />
”Det er meget overraskende, men man skal være varsom<br />
med at konkludere, at de virkelig har m<strong>in</strong>dre at skulle have<br />
sagt. Muligvis er de blot mere realistiske. Det er nok snarere<br />
mændene, der overvurderer deres <strong>in</strong>dflydelse”, siger Caspar<br />
Rose, som dog mener, det er meget positivt, at undersøgelsen<br />
viser, at MAB’er rent faktisk har <strong>in</strong>dflydelse, hvis de vil tage den.<br />
”Godt nok har danske lønmodtagere nu i 30 år h<strong>af</strong>t mulighed<br />
for at udpege MAB’er. Men der er jo ikke nogen lov, der<br />
sikrer dem <strong>in</strong>dflydelse. Tværtimod ville de altid kunne blive<br />
kørt ud på et sidespor og sidde der, til mødet var færdigt, fordi<br />
de kun udgør en tredjedel. Men hvis de går aktivt <strong>in</strong>d i en<br />
dialog, stiller forslag og koord<strong>in</strong>erer med de øvrige MAB’er, så<br />
får de <strong>in</strong>dflydelsen.”<br />
de mandlige medlemmers men<strong>in</strong>ger - i vores<br />
bestyrelse gøres der <strong>in</strong>gen forskel. Der er<br />
tradition for, at tillidsmanden her også er<br />
MAB, og det kan være en <strong>af</strong> de <strong>in</strong>dgangsbilletter,<br />
de kv<strong>in</strong>delige medarbejdere har - det<br />
er m<strong>in</strong> erfar<strong>in</strong>g, at der er mange fordele ved<br />
at have tillidsmanden i bestyrelsen, uanset<br />
<strong>køn</strong>.<br />
kv<strong>in</strong>de og kun nummer to i bankens historie.<br />
Det betyder meget, at jeg har<br />
været aktiv i fagligt arbejde, siddet i<br />
F<strong>in</strong>ansforbundets hovedbestyrelse i seks<br />
år samt sidder i bestyrelsen for F<strong>in</strong>anssektorens<br />
Pensionskasse. Hvis man ikke<br />
tør åbne munden, er der ikke nogen<br />
grund til at sidde i bestyrelsen.<br />
▲<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 23
Kv<strong>in</strong>der i bestyrelser<br />
24 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Kv<strong>in</strong>der tror de skal være perfekte<br />
– det problem har mænd ikke<br />
<strong>Mænd</strong> søger ofte et job, hvis bare de har nogle få <strong>af</strong> de kvalifikationer,<br />
der er listet op i jobbeskrivelsen, siger man. Kv<strong>in</strong>der<br />
derimod skal opfylde dem alle sammen og være meget velfunderede<br />
og velforberedte, før de gør det.<br />
”Kv<strong>in</strong>der vil være sikre på, at de kan det hele. Derfor er der<br />
måske også færre, som stiller op til poster i bestyrelser. De føler<br />
sig ikke ordentlig klædt på til at varetage hvervet”, mener<br />
Caspar Rose.<br />
”Og selvfølgelig må der da være nogle psykologiske barrierer,<br />
hvis der sidder otte mænd på gennemsnitlig 60 år, og man<br />
selver35årogdenenestekv<strong>in</strong>de.Mendetersynd,forderersikkert<br />
mange, som ville kunne gøre et fremragende job”, siger han.<br />
Det er da også en del <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundets erhvervspolitiske<br />
strategi at klæde s<strong>in</strong>e medlemmer på til at sidde i en bestyrelse,<br />
fortæller L<strong>in</strong>da Munch, som er organisationskonsulent i<br />
forbundet.<br />
”Det er et stort ansvar at sidde i en bestyrelse, derfor tilbyder<br />
vi både kurser i strategisk ledelse og i regnskabsforståelse,<br />
ligesom vi arrangerer temadage og sem<strong>in</strong>arer. Sidst var emnet<br />
kommunikation som strategisk ledelsesværktøj”, siger hun:<br />
Færre kv<strong>in</strong>der i toppen<br />
Antallet <strong>af</strong> kv<strong>in</strong>der i bestyrelserne er faldet fra knap 12 til knap ti procent<br />
fra 1996 frem til 2001. Uden medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
er der kun knap otte procent.<br />
Antallet <strong>af</strong> kv<strong>in</strong>der i topledelsen er fordoblet fra 1993 til 2001, selvom<br />
tallet stadig er meget lavt. I 2001 var 2,5 procent <strong>af</strong> toplederne<br />
kv<strong>in</strong>der og 5,9 procent, når man også medtager tværgående direktører.<br />
Danmark halter bagefter udvikl<strong>in</strong>gen i både Europa og USA.<br />
Kilde: "Til gavn for bundl<strong>in</strong>ien" undersøgelse fra Ligestill<strong>in</strong>gsm<strong>in</strong>isteriet, som omfatter de 2300<br />
største danske private virksomheder målt på årlig omsætn<strong>in</strong>g. Rapporten kan downloades på<br />
www.lige.dk<br />
”Vi har ikke specielt h<strong>af</strong>t ligestill<strong>in</strong>gsbrillerne på, når vi har<br />
tænkt i MAB’er. Vi har især fokuseret på at få fat i tillidsvalgte<br />
medlemmer, fordi de har gennemgået en grundig tillidsmandsuddannelse.<br />
De har derfor har en masse viden og et<br />
godt netværk. Men over halvdelen har ikke andre tillidshverv.”<br />
Pia Lærke Petersen er helt enig i, at det er vigtigt at blive<br />
klædt på til at varetage jobbet som bestyrelsesmedlem.<br />
”Man skal have mod til at sige s<strong>in</strong> men<strong>in</strong>g for at kunne begå<br />
sig, og man skal kunne udtrykke sig på en ordentlig og konstruktiv<br />
måde i det samme sprog som erhvervsfolk. Også selv<br />
om man set ude fra har en lavere position”, siger hun.<br />
Ud over de fagligt engagerede, som altid melder sig, er der<br />
også altid en helt anden gruppe, du ser stille op til en post i bestyrelsen,<br />
end du ser til de øvrige tillidsposter:<br />
”En bestyrelsespost er svær at komme i nærheden <strong>af</strong>, fordi<br />
der er prestige ved den. Det hænger måske sammen med, at<br />
man får honorar og bevæger sig <strong>in</strong>d på de bonede gulve. Her<br />
tror jeg, en <strong>af</strong> forskellene mellem mænd og kv<strong>in</strong>der popper op.<br />
Når man får honorar, er det synligt, at man er noget”, siger Pia<br />
Lærke Petersen. ■<br />
MAB-profil<br />
Fordi man kender en MAB i f<strong>in</strong>anssektoren, kender man ikke dem<br />
alle. De er en blandet gruppe, men visse kendetegn er der:<br />
• En tredjedel er kv<strong>in</strong>der (i sektoren er der en lille overvægt <strong>af</strong><br />
kv<strong>in</strong>delige ansatte)<br />
• Cirka 80 procent har traditionel bankuddannelse<br />
• Flere mænd end kv<strong>in</strong>der har chefjobs<br />
• Langt hovedparten har været mere end ti år i virksomheden<br />
• M<strong>in</strong>dre end halvdelen har også andre tillidshverv
I foråret udbyder vi en række nye og<br />
spændende kurser i F<strong>in</strong>ansrådet. Se fx<br />
Selvcoach<strong>in</strong>g for ledere<br />
Skal du lede andre, må du også kunne lede dig selv.<br />
På Selvcoach<strong>in</strong>g for ledere bliver du trænet i at<br />
motivere dig selv, selvopbygn<strong>in</strong>g og i at fi nde de sider<br />
hos dig selv, som du kan forbedre.<br />
På kurset arbejdes der både med elementer<br />
som psykologiske spil og motiver, ligesom fl ere<br />
grundlæggende coach<strong>in</strong>gteknikker bliver trænet – her<br />
handler det om at få mere ud <strong>af</strong> d<strong>in</strong>e egne ressourcer.<br />
Kurset er med overnatn<strong>in</strong>g og udbydes derfor kun i<br />
København 13/4, 14/4, 15/4 + 26/5, 27/5<br />
Varighed 5 dage fordelt på 2 moduler.<br />
Pris kr. 16.000<br />
Den stærke kommunikator<br />
Præsentationer på morgenmøder, fremlæggelser for<br />
bestyrelser, præsentationer for kunder. I den fi nansielle<br />
sektor er evnen til klar og tydelig kommunikation en<br />
meget vigtig kompetence.<br />
På Den stærke kommunikator arbejder du bl.a.<br />
med kunsten at give en fyldestgørende og effektfuld<br />
præsentation, mental forberedelse og teknikker til at<br />
vende modstand til medv<strong>in</strong>d.<br />
Kurset udbydes i København 11/5, 12/5, 13/5 og i<br />
Jylland 6/4, 7/4, 8/4 2005.<br />
Varighed: 3 dage<br />
Pris kr. 9.600<br />
Coachuddannelsen<br />
Har du brug for at coache medarbejdere eller kolleger?<br />
Vil du i dybden med coach<strong>in</strong>g?<br />
Vil du blive bedre til at støtte og forstå andre?<br />
På F<strong>in</strong>ansrådets coachuddannelse kommer du i<br />
dybden med coach<strong>in</strong>g. Du får omfattende træn<strong>in</strong>g, og<br />
du får brugt coach<strong>in</strong>g på d<strong>in</strong> arbejdsplads.<br />
Uddannelsen udbydes i København 5/4, 12/4, 19/4,<br />
26/4 + 3/5, 10/5 og i Jylland 4/4, 11/4, 18/4, 25/4 + 2/5,<br />
9/5 2005.<br />
Varighed: 6 dage over 6 uger<br />
Pris kr. 18.750<br />
Hvad kan du ellers fi nde hos F<strong>in</strong>ansrådet<br />
• F<strong>in</strong>ansfaglige kurser og uddannelser<br />
• Coachuddannelse<br />
• Kurser for ledere<br />
• Kommunikationstræn<strong>in</strong>g<br />
• Forhandl<strong>in</strong>gsteknik<br />
• Sprog<br />
• Kursus for elevvejledere<br />
Du kan læse mere om disse aktiviteter og om mange<br />
andre spændende tilbud på www.fi nansraadet.dk<br />
F<strong>in</strong>ans februar 2005 25
Seksualitet<br />
26 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
To rigtige sparebøsser<br />
Bankernes bøsser er kun ligeså frie, som deres kolleger tillader. Nigel og Mart<strong>in</strong> er bøsser, og deres<br />
kolleger ved det, men sådan har det ikke altid været. Der gik flere år, <strong>in</strong>den de sprang ud på arbejdet<br />
Af Thomas Nørgaard Pedersen, freelancejournalist<br />
Foto: Ricky Molloy<br />
”Der er mange her i <strong>Nordea</strong>, og specielt i hovedsædet”, siger<br />
Nigel Rowley. Baggrundsbilledet på hans computer mere end<br />
antyder, at han er en <strong>af</strong> dem. Her poserer to flotte nøgne<br />
mænd arm i arm, æstetisk i sort og hvidt.<br />
”Jeg tror faktisk, at <strong>Nordea</strong> er lidt kendt for det”.<br />
”Ja, men jeg kender altså også mange i Danske Bank. Vi er<br />
overalt”, gr<strong>in</strong>er Mart<strong>in</strong> Henriksen og skubber let til Nigel.<br />
De er kolleger i <strong>Nordea</strong>s Trade F<strong>in</strong>ance-<strong>af</strong>del<strong>in</strong>g, og så er de<br />
bøsser. I dag er de ikke længere bange for, at facaden skal krakelere,<br />
for der er <strong>in</strong>gen facade. Alle deres kolleger ved, at de er<br />
bøsser, men sådan har det ikke altid været. Der gik flere år,<br />
<strong>in</strong>den de sprang ud på arbejdet, og livet i skabet var mørkt og<br />
ensomt.<br />
”Hver gang kollegerne spurgte til mit privatliv, var jeg nødt<br />
til at lyve eller bare holde kæft. Når de for eksempel spurgte<br />
om fredagen, om jeg skulle med ud og score nogle piger, kunne<br />
jeg krybe uden om ved at sige: Vi kan godt gå i byen. Men<br />
jeg havde egentlig ikke lyst”, siger Nigel om en hverdag, hvor<br />
den ene løgn tog den anden, så han til sidst levede i en dobbeltverden,<br />
hvor han var evigt bange for at blive <strong>af</strong>sløret.<br />
”Man kan ikke være sig selv, og det tærer på psyken og på<br />
selvværdet. Når de andre fortæller om, hvad de har lavet i<br />
weekenden, holder man lav profil, og i og med at man ikke kan<br />
bidrage til det sociale liv i frokostpausen, bliver man ligeså stille<br />
ekskluderet fra fællesskabet”, siger Mart<strong>in</strong>.<br />
Det er småt med danske undersøgelser på området, men<br />
en svensk undersøgelse blandt mere end 3.000 bøsser viser,<br />
at mange har det på samme måde. Hver fjerde har valgt at blive<br />
i skabet på arbejdspladsen, oftest på grund <strong>af</strong> de fordomme<br />
som de oplever.<br />
Det tog Nigel omkr<strong>in</strong>g syv år at spr<strong>in</strong>ge ud <strong>af</strong> pengeskabet.<br />
Han fortalte det til et par <strong>af</strong> de kolleger, som han stolede på,<br />
og så lod de det sive.<br />
”Den væsentligste grund var nok, at m<strong>in</strong>e kolleger skulle vide,<br />
hvem jeg var. Det var ikke til at holde ud at være uærlig<br />
over for s<strong>in</strong>e kolleger”, når han lige at sige, <strong>in</strong>den Mart<strong>in</strong><br />
fortsætter:<br />
”Vi bruger jo mere tid sammen med dem end med vores<br />
venner i løbet <strong>af</strong> en dag, og derfor har det også været en superdejlig<br />
oplevelse at se, hvordan de har reageret.”<br />
Selvom det har kostet et par venskaber blandt kollegerne<br />
for Mart<strong>in</strong>, flyder de <strong>begge</strong> over i superlativer, når snakken<br />
falder på de nærmeste kolleger. For her er der <strong>in</strong>gen problemer,<br />
nærmest tværtimod.<br />
Picnic ved bøsse-parade<br />
”Det er lidt som et spil tennis, når man spr<strong>in</strong>ger ud. Man spiller<br />
bolden over på deres side, og så kan man kun håbe på, at man<br />
får den igen. Vi kan kun være så frie, som vores kolleger giver<br />
os lov til at være. Det sociale liv på arbejdspladsen betyder, at<br />
man hele tiden deler en masse personlige oplysn<strong>in</strong>ger, men<br />
man kan jo ikke tv<strong>in</strong>ge dem til at spørge <strong>in</strong>d til, hvad vi har lavet<br />
i weekenden”, siger Nigel.<br />
Men det gør kollegerne. Og mere end det. Da Nigel iført en<br />
SM-<strong>in</strong>spireret læderharnesk sidste år prydede en <strong>af</strong> vognene i<br />
Mermaid-paraden, hyggede nogle <strong>af</strong> kollegerne fra <strong>af</strong>del<strong>in</strong>gen<br />
sig med picnic-kurv et sted på ruten, så de kunne hilse på Nigel<br />
og alle de andre parade-bøsser. Og ikke så sjældent tager<br />
de med og får en himmelsk Heavenburger og en bøssebajer på<br />
en <strong>af</strong> hovedstadens kendte homo-hangouts.<br />
”Og så sent som i dag jokede en <strong>af</strong> vores kolleger med, at vi<br />
zkulle huzke at få dig til at bytte alle s’erne ud med z’er i vorez<br />
zitater”, gr<strong>in</strong>er Mart<strong>in</strong> med slet skjult henvisn<strong>in</strong>g til fordommen<br />
om, at alle bøsser taler med stemte s’er.<br />
▲
F<strong>in</strong>ans marts 2005 27
▲<br />
28 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
F<strong>in</strong>ter med løse håndled<br />
Det gør de nu ikke, og netop alle fordommene over for bøsser<br />
er en <strong>af</strong> grundene til, at det er vigtigt at være åben.<br />
”Der er ligeså store <strong>in</strong>dividuelle forskelle blandt 1.000 bøsser<br />
som blandt 1.000 heteroseksuelle mænd. Vi er jo ikke anderledes<br />
end andre s<strong>in</strong>gle mænd i 30’erne. Jeg går på c<strong>af</strong>e, går<br />
i byen og spiller badm<strong>in</strong>ton”, siger Mart<strong>in</strong>.<br />
”Og han er særlig god til håndledsf<strong>in</strong>terne”, gr<strong>in</strong>er Nigel<br />
drillende, mens Mart<strong>in</strong>s løse håndled sv<strong>in</strong>ger rundt med den<br />
tomme m<strong>in</strong>eralvandsflaske i overdreven fantastiske fem-stil.<br />
En tredje fordom er, at bøsser har lyst til at spr<strong>in</strong>ge på enhver<br />
heteroseksuel mand, så snart han vender sig om.<br />
”Men det har vi altså ikke. Det er nok rigtigt, at bøsser dyrker<br />
mere sex, men det er kun, fordi vi har samme seksualdrift.<br />
Heteroseksuelle mænd, der går i byen, er jo dybt <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong><br />
kv<strong>in</strong>derne, for det er dem, der styrer showet. Alle ved, hvad<br />
mændene vil have, og de venter på tilladelse fra kv<strong>in</strong>derne til<br />
at gå ombord. Hos os er der <strong>in</strong>gen kv<strong>in</strong>der til at holde igen, og<br />
derfor bliver det til mere”, siger Nigel, <strong>in</strong>den Mart<strong>in</strong> pjattende<br />
udbryder:<br />
”Guuud - nu ved jeg, hvorfor jeg blev bøsse.”<br />
Vamle bøsser<br />
De gr<strong>in</strong>er <strong>af</strong> alle de pudsige fordomme om sexdrift, løse håndled<br />
og stemte s’er. Det er nemlig ikke dem, der er problemet i<br />
dagligdagen og på arbejdspladsen. Det er diskrim<strong>in</strong>ationen og<br />
de skel, der stadig betyder, at mange bøsser har det svært.<br />
”Mens jeg stadig var i skabet, overhørte jeg to direktører,<br />
der <strong>begge</strong> havde bøsser i deres <strong>af</strong>del<strong>in</strong>ger. De sad og snakkede<br />
åbent i kant<strong>in</strong>en om, hvor vammelt det var med de der<br />
bøsser. Det var endnu en lås på skabet og ekstra diskrim<strong>in</strong>erende,<br />
fordi det kom fra direktørerne. Hvordan skal man kunne<br />
tro, at man har deres opbakn<strong>in</strong>g arbejdsmæssigt, når de siger<br />
sådan noget”, siger Nigel og understreger, hvor vigtig en klar<br />
personalepolitik er.<br />
Diskrim<strong>in</strong>ationen er sjældent helt så tydelig. Ofte bliver de<br />
blot mødt med stilhed. Og den kan i virkeligheden være ligeså<br />
slem.<br />
”Jeg har været på en del kurser, og her starter man altid<br />
med at præsentere sig selv. Alle siger noget i retn<strong>in</strong>g <strong>af</strong>: Jeg<br />
Vi kender altså også mange i Danske<br />
Bank. Vi er overalt, fortæller Mart<strong>in</strong><br />
Henriksen (th) og Nigel Rawley (tv).<br />
hedder Jørgen, er 40 år og bor sammen med m<strong>in</strong> kone og to<br />
børn i Herlev. Og hvad skal jeg så sige?” spørger Mart<strong>in</strong> og slår<br />
smilende ud med armene.<br />
”Jeg er 38 år, s<strong>in</strong>gle uden børn... og når vi så kommer til<br />
pauserne, hvor vi jo taler sammen om mange forskellige t<strong>in</strong>g,<br />
begynder de efterhånden at lægge to og to sammen”, siger<br />
han.<br />
Han tror ikke, at det er bevidst, at de vil diskrim<strong>in</strong>ere, men<br />
de holder simpelthen op med at snakke med ham.<br />
”Og hvis vi fortæller, at vi er bøsser for eksempel ved at<br />
nævne navnet på vores kæreste, tager mange det som en<br />
provokation. Behøver vi virkelig at få det at vide...”, tilføjer Nigel.<br />
”Men jeg tror ikke, at heteroseksuelle tænker over, hvor<br />
meget de selv flasher deres seksualitet. Jeg får jo Jørgens seksualitet<br />
smasket op i hovedet, hver gang han nævner s<strong>in</strong> kone<br />
og s<strong>in</strong>e børn. Forskellen er bare, at det spr<strong>in</strong>ger i øjnene, når vi<br />
gør det samme”, siger Mart<strong>in</strong>.<br />
Erosion i gang<br />
Ordene og argumenterne står i kø for at komme ud <strong>af</strong> munden<br />
på dem <strong>begge</strong>, mens de fortæller om de t<strong>in</strong>g, der burde være<br />
anderledes. Men kritikken betyder ikke, at de ikke forstår folks<br />
reaktioner.<br />
”Fra vi er små, får vi at vide, at en mand er en mand, og en<br />
kv<strong>in</strong>de er en kv<strong>in</strong>de, og at de skal f<strong>in</strong>de sammen to og to. Jeg<br />
kæmpede selv i lang tid for at ændre mit verdenssyn og acceptere,<br />
hvem jeg var, så det er helt naturligt, at folk også skal<br />
det, når de f<strong>in</strong>der ud <strong>af</strong>, at jeg er bøsse”, forklarer Nigel.<br />
Efterhånden som flere og flere tager spr<strong>in</strong>get ud <strong>af</strong> skabet,<br />
bliver accepten blandt de heteroseksuelle større og større, og<br />
både Nigel og Mart<strong>in</strong> kan fornemme, at der i høj grad er tale<br />
om et generationsspørgsmål.<br />
”M<strong>in</strong>e venners børn er ligeglade med, om jeg er til mænd<br />
eller kv<strong>in</strong>der. Det handler mere om, hvem jeg er som person,<br />
og sådan burde det være for alle. Jeg er glad for at være bøsse,<br />
og det er en vigtig del <strong>af</strong> mig, nøjagtigt ligesom seksualiteten er<br />
vigtig for enhver heteroseksuel. Men både i privatlivet og på arbejdet<br />
vil jeg helst være personen Mart<strong>in</strong>, der tilfældigvis er bøsse,<br />
i stedet for bare at blive klassificeret som bøssemart<strong>in</strong>.” ■<br />
Seksualitet
Speaker’s corner<br />
En bankmedarbejder<br />
spiller med tre bolde<br />
I en tid hvor den f<strong>in</strong>ansielle sektor (uforskyldt eller ej) fremstår<br />
for offentligheden som befolket <strong>af</strong> Scrooge-agtige pengepugere,<br />
der grådigt jagter hver halvtredsører, bør man måske<br />
overveje, hvor man kan f<strong>in</strong>de den positive ressource, der kan<br />
lappe lidt på det ridsede image. Et godt sted at søge er i den<br />
erhvervsfaglighed, der kendetegner de dygtige medarbejdere<br />
i bankerne.<br />
Selv skelner bankmedarbejdere tit mellem det faglige, som<br />
noget der vedrører produktkendskab og viden om procedurer,<br />
og det personlige eller ”bløde” område. Men når man spørger,<br />
hvad der kendetegner en dygtig medarbejder, holder opdel<strong>in</strong>gen<br />
ikke. Kendskab til produkter og procedurer er en nødvendig,<br />
men langt fra tilstrækkelig bet<strong>in</strong>gelse for at være dygtig.<br />
Dygtighed skal netop f<strong>in</strong>des i samspillet mellem ”at kunne”,<br />
”at være” og ”at kunne se sig selv”.<br />
En bankmedarbejder skal kunne etablere en helhedsforståelse<br />
<strong>af</strong> kundens behov og problemer og kunne foreslå kunden<br />
løsn<strong>in</strong>ger på basis <strong>af</strong> en forretn<strong>in</strong>gsmæssig tilgang. Og man<br />
skal kunne rådgive kunden med udgangspunkt i bankens produkter,<br />
så dette på langt sigt er til gavn for <strong>begge</strong>.<br />
Desuden skal man kunne fastholde en distance til kunden,<br />
således at man kan skabe den nødvendige tillid uden <strong>af</strong> blive<br />
privat.<br />
Men dette alene gør ikke én til en dygtig bankmedarbejder.<br />
Man skal også være en bankmedarbejder, således at man ikke<br />
skaber usikkerhed om ens egen kompetence og seriøsitet<br />
gennem s<strong>in</strong> fremton<strong>in</strong>g og adfærd. Det består blandt andet <strong>af</strong><br />
at optræde <strong>af</strong>dæmpet ”professionelt” og dermed leve op til<br />
den herskende opfattelse <strong>af</strong>, hvad der virker tillidsvækkende<br />
og troværdigt. Hermed lever man samtidig op til det uformulerede<br />
krav om at undgå synlige konflikter og stærke udtryk<br />
for følelser og behov.<br />
Af Morten Smistrup,<br />
adjunkt ved Roskilde Universitetscenter<br />
Desuden skal bankmedarbejdere være loyale og meget<br />
tilbageholdende med kritik <strong>af</strong> kolleger eller banken, men til<br />
gengæld hjælpe h<strong>in</strong>anden og give h<strong>in</strong>anden anerkendelse.<br />
Viden, færdigheder og forventn<strong>in</strong>ger til rollen bliver ikke til<br />
andet end overfladisk udvendighed, hvis man ikke ”kan se sig<br />
selv” som bankmedarbejder. Når mange bankmedarbejdere<br />
har let ved dette, skyldes det blandt andet, at man får mulighed<br />
for at hjælpe mennesker i situationer, der er vigtige i deres<br />
liv. Her oplever man, at den viden og de erfar<strong>in</strong>ger, man<br />
har opsamlet gennem livet, kan f<strong>in</strong>de anvendelse i arbejdssituationen,<br />
hvilket giver selvtillid og en følelse <strong>af</strong> betydn<strong>in</strong>g.<br />
At man er en del <strong>af</strong> en <strong>in</strong>stitution, som man kan identificere<br />
sig med og dermed kan føle sig ”hel” i forhold til arbejdet både<br />
<strong>in</strong>ternt og eksternt. Og faktisk er det ikke svært at leve op til<br />
rollen som bankmedarbejder, da den ikke ligger langt fra ens<br />
personlige smag og dispositioner, og samtidig er det muligt at<br />
f<strong>in</strong>de et rum for <strong>in</strong>dividuel <strong>af</strong>vigelse.<br />
Når man bevæger sig blandt bankmedarbejdere, er det tydeligt,<br />
at de flest har etableret en – om end skrøbelig – balance<br />
mellem disse t<strong>in</strong>g. Man kan sige, at den dygtige bankmedarbejder<br />
kan ”spille med tre bolde”: leve op til de eksisterende<br />
forventn<strong>in</strong>ger, er professionel og loyal over for banken og er i<br />
overensstemmelse med sig selv. Men det er et arbejde at<br />
fastholde denne balance, og hvis presset fra øgede salgskrav<br />
og fokus på kortsigtet <strong>in</strong>dtjen<strong>in</strong>g bliver for stort, skrider den.<br />
Men i og med de mange medarbejdere man har, der lever<br />
op til at være dygtige, har man en ressource som andre sektorer<br />
har sukket efter i årevis. De kan danne modvægt til det<br />
Scroogespøgelse, ledelsernes lidt klodsede fremfærd har gjort<br />
det alt for let at trække frem her i starten <strong>af</strong> 2005. ■<br />
MARTS<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 29
Hævekort og bistand<br />
30 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Tunge klienter er henvist<br />
til automaten udenfor<br />
Af Henrik Stanek, freelancejournalist<br />
Foto: Stig Stasig<br />
Bankerne kan ikke <strong>af</strong>vise kunder, selv om de lugter, er beskidte eller på anden måde<br />
virker stødende. Horsens, Vord<strong>in</strong>gborg og Holbæk kommuner <strong>in</strong>sisterer på at udbetale<br />
bistandshjælp via banken og kan blive foregangsmænd for kommuner landet over
Bankerne vandt et slag, da F<strong>in</strong>ansrådet sidste år sagde konsekvent<br />
nej til at lade offentlige myndigheder oprette og eje<br />
konti til de 8.000 borgere, som <strong>af</strong> en eller anden grund ikke<br />
har adgang til en bankkonto. Typisk vagabonder, hjemløse og<br />
tunge bistandsklienter.<br />
"Det er en dårlig ide at overlade det til banker og sparekasser<br />
at udbetale kontanter til mennesker, der har så tunge sociale<br />
problemer, at de ikke kan adm<strong>in</strong>istrere en konto", lød den<br />
bastante <strong>af</strong>visn<strong>in</strong>g fra F<strong>in</strong>ansrådet i F<strong>in</strong>ans nr. 3/2004.<br />
Men sejr i ét slag v<strong>in</strong>der <strong>in</strong>gen krig. Bankerne slipper ikke<br />
for at få danskere fra samfundets nederste sociale lag som<br />
kunder. Nogle kommuner <strong>in</strong>sisterer på at udbetale bistandshjælp<br />
via banken, og de kan blive foregangsmænd for kommuner<br />
landet over. Det gælder blandt andet Horsens, Vord<strong>in</strong>gborg<br />
og Holbæk.<br />
"Vi lukkede vores udbetal<strong>in</strong>g <strong>af</strong> penge på rådhuset for to år<br />
siden og lavede i stedet en <strong>af</strong>tale med Sjællands Sparekasse<br />
om, at vores bistandsklienter skulle have oprettet en såkaldt<br />
social konto med hævekort. I første omgang mente sparekassen<br />
ikke, det kunne lade sig gøre, men som stor kunde havde<br />
vi en klemme på den", siger souschef Morten Bundgaard fra<br />
økonomi<strong>af</strong>del<strong>in</strong>gen i Holbæk Kommune.<br />
Aftalen <strong>in</strong>debærer, at tunge bistandsklienter skal blive udenfor<br />
og bruge sparekassens hæveautomat. Men det hænder, at<br />
der går kludder i overførslerne fra kommunen, og så kommer<br />
de <strong>in</strong>d til kassen og klager deres nød. Det samme sker, hvis de<br />
ikke kan huske koden til hævekortet.<br />
"De er ikke altid lige bevidste om køkultur, og hvis de kommer<br />
et par stykker sammen, kan de også godt stå og råbe til<br />
h<strong>in</strong>anden. Vi opfordrer dem til at dæmpe sig, så vi kan få ro til<br />
at tale i telefon og til at føre en samtale med kunderne ved<br />
skranken. I det store hele kører det fornuftigt", siger direktør<br />
Thomas Søndergaard fra sparekassens filial i Holbæk.<br />
Hævekort giver selvværd<br />
I Vord<strong>in</strong>gborg har tunge bistandsklienter og førtidspensionister<br />
fået en lignende konto i den lokale <strong>af</strong>del<strong>in</strong>g <strong>af</strong> <strong>Nordea</strong>. Også<br />
her skal de hæve i automaten.<br />
"Hvis de ikke kan huske, hvordan de gør, går en <strong>af</strong> bankens<br />
medarbejdere med ud og viser det. Andre har fået hjælp til at<br />
lære det <strong>af</strong> deres støtteperson i kommunen. Det har ikke skabt<br />
de store problemer. Tværtimod har nogle fået løftet deres<br />
selvværd, fordi hævekortet får dem til at føle sig som rigtige<br />
borgere. De er ikke sat under adm<strong>in</strong>istration i samme grad,<br />
som dengang de skulle møde op på rådhuset", siger Jonas Altenburg<br />
fra kommunens økonomiske sekretariat.<br />
I alt har <strong>Nordea</strong> i Vord<strong>in</strong>gborg forsynet 50 borgere med et<br />
De er ikke altid lige bevidste om køkultur, og hvis de kommer<br />
et par stykker sammen, kan de også godt stå og råbe til h<strong>in</strong>anden.<br />
hævekort, og kun én har optrådt urimeligt i banken, i det halve<br />
år ordn<strong>in</strong>gen har fungeret. Han overfusede en bankansat,<br />
som tidligere har været udsat for røveri og derfor blev meget<br />
forskrækket. Men kommunen tog fat i borgeren, som godt var<br />
klar over, at han var trådt over grænsen for, hvad man kan tillade<br />
sig i en bank. Og så rystede han op med en undskyldn<strong>in</strong>g.<br />
Banker og sparekasser kan ikke <strong>af</strong>vise kunder, selv om de<br />
for eksempel lugter, er beskidte eller på anden måde virker<br />
frastødende. Kun hvis de truer, er voldelige, opfører sig anstødeligt<br />
eller er til gene for medarbejdere og andre kunder, kan<br />
en bank nægte dem adgang. Men det skal være sagligt begrundet.<br />
Netop risikoen for trusler og vold mod personalet var en <strong>af</strong><br />
grundene til, at F<strong>in</strong>ansrådet ikke ville lave en central <strong>af</strong>tale<br />
med staten. I stedet skrev Vord<strong>in</strong>gborg Kommune det <strong>in</strong>d som<br />
et krav, at også tunge klienter skulle have et hævekort, da den<br />
sidst sendte opgaven med at være bank for kommunen i udbud.<br />
Det kostede et bankskifte<br />
"Vores gamle bank spurgte meget til, om vi virkelig mente<br />
det, og det endte med, at den <strong>af</strong>leverede sit bud en time for<br />
sent. Og ved overlever<strong>in</strong>gen <strong>af</strong> bankforretn<strong>in</strong>gen spurgte den<br />
igen <strong>in</strong>dgående til, om vi fik opfyldt vores krav. Underforstået:<br />
Var der virkelig nogle, der hoppede på den? Så vi har en klar<br />
formodn<strong>in</strong>g om, at den ikke ønskede at have noget med vores<br />
tunge klienter at gøre", siger Jonas Altenburg.<br />
Banker løfter i flok<br />
Det er også slut med kontant udbetal<strong>in</strong>g i Horsens. Her bad<br />
kommunen for et par år siden om en fuldmagt fra de 60 borgere,<br />
der ikke selv magtede at tage rundt til bankerne og bede<br />
om en konto. I stedet gjorde kommunen det for dem.<br />
"Den enkelte borger kom selv med tre forslag til, hvor han<br />
helst ville have en konto, så selv om Peter Hansen blev <strong>af</strong>vist i<br />
et penge<strong>in</strong>stitut, fik vi oprettet en konto til ham i et andet",<br />
fortæller økonomimedarbejder Anni Sørensen.<br />
Hun har ikke været ude for, at en bank har stillet sig på<br />
bagbenene som i Vord<strong>in</strong>gborg. Tværtimod.<br />
"Byens penge<strong>in</strong>stitutter har løftet i flok, så klienterne er<br />
blevet fordelt jævnt imellem dem", siger Anni Sørensen.<br />
Økonomistyrelsen holder godt øje med de løsn<strong>in</strong>ger, kommunerne<br />
f<strong>in</strong>der frem til lokalt.<br />
"Vi har <strong>af</strong>talt med Kommunernes Landsforen<strong>in</strong>g, at i slutn<strong>in</strong>gen<br />
<strong>af</strong> foråret skal alle kommuner forsøge at lave <strong>af</strong>taler<br />
som i Horsens, Holbæk og Vord<strong>in</strong>gborg, så de kan komme ned<br />
på så få kontante udbetal<strong>in</strong>ger som muligt. Når det kan lade<br />
sig gøre i de tre kommuner, bør andre kunne gå samme vej",<br />
siger kontorchef Thomas Fjeldberg fra Økonomistyrelsen. ■<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 31
Glemte penge<br />
Af Henrik Stanek, freelancejournalist<br />
Illustration: Morten Voigt<br />
32 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Banker opretter herreløse konti<br />
Herreløse konti leder tankerne mod besættelsestidens gullaschbaroner.<br />
Men når bankerne går på jagt efter ejerne, f<strong>in</strong>der de dem ofte blandt børn og kortklubber<br />
Drømmen om at f<strong>in</strong>de en million på en for længst glemt bankkonto<br />
fik for halvandet år siden så mange håbefulde danskere<br />
til at klikke sig <strong>in</strong>d på Statstidendes hjemmeside, at den til<br />
sidst gik ned.<br />
ToldSkat efterlyste de rette ejermænd til 44 millioner kroner,<br />
der stod på tilsammen 4.877 herreløse konti. Hvis ikke de<br />
meldte sig <strong>in</strong>den et år, ville staten <strong>in</strong>ddrage pengene.<br />
I ToldSkat er specialkonsulent Jette Zester glad for, at<br />
hjemmesiden blev bestormet.<br />
”En del <strong>af</strong> ideen med at offentliggøre kontonumrene var at<br />
give folk mulighed for at f<strong>in</strong>de en glemt konto. Tanken var ikke<br />
at <strong>in</strong>ddrage pengene, men at få ryddet op”, understreger hun.<br />
I et land, hvor borgerne bliver udstyret med personnumre,<br />
lyder herreløse konti umiddelbart som et begreb, der stammer<br />
fra krigens tid. Det er det ikke.<br />
”Så sent som i 1988 <strong>in</strong>ddrog vi en lang række herreløse<br />
konti, så der burde ikke være flere tilbage. Men under en datakontrol<br />
opdagede vi, at bankerne igen havde mange uidentificerede<br />
konti, nemlig 6.600”, fortæller Jette Zester.<br />
ToldSkat bad bankerne støve kunderne op, og det lykkedes<br />
i 1.700 tilfælde, så da fristen udløb, var antallet <strong>af</strong> herreløse<br />
konti reduceret til de knap 4.900, der blev offentliggjort i<br />
Statstidende.<br />
Af dem er lidt over 1.000 konti blevet forenet med deres<br />
ejermænd, har Jette Zester netop gjort op. Dermed blev langt<br />
de fleste <strong>af</strong> de 44 millioner kroner placeret, mens der faldt 8,8<br />
millioner kroner <strong>af</strong> til statskassen.<br />
Bankbog til nyfødt barnebarn<br />
Der figurerer mange personnavne på listen fra Statstidende.<br />
Men også BG Bank står på listen, og det undrer Jette Zester.<br />
”Måske ’forsvandt’ kontoen i forb<strong>in</strong>delse med fusionen<br />
med Danske Bank”, gætter hun.<br />
En konto skal <strong>in</strong>deholde m<strong>in</strong>dst 500 kroner, før staten må<br />
<strong>in</strong>ddrage pengene. I gennemsnit stod der lidt over 9.000 kroner<br />
på de herreløse konti, mens det største <strong>in</strong>destående lød på<br />
8-9 millioner kroner.<br />
”Sådan en konto burde heller ikke blive glemt, men den<br />
vedrørte noget kommunalt, så det må være en fejl, at den var<br />
på listen”, mener Jette Zester.<br />
Det er i det hele taget en fejl, at bankerne opretter nye<br />
konti uden at registrere ejerne korrekt. Men den slags sker,<br />
når man vil være fleksibel over for kunderne, mener underdirektør<br />
Kim Christensen fra Danske Bank, der qua s<strong>in</strong> størrelse<br />
fylder godt på listen i Statstidende.<br />
”Bedsteforældre vil måske give deres nyfødte barnebarn en<br />
bankbog i barnedåbsgave. Barnet har endnu ikke fået personnummer,<br />
så rådgiveren konstruerer et midlertidigt. Hvis bedsteforældre<br />
så glemmer at vende tilbage med det rigtige, står<br />
vi med en uidentificeret konto”, siger Kim Christensen.<br />
Det samme sker, hvis en udlænd<strong>in</strong>g opretter en konto. Han<br />
har ikke et personnummer og bliver registreret via s<strong>in</strong> adresse.<br />
Hvis han flytter fra landet uden at fortælle det til banken, kan<br />
den ikke længere f<strong>in</strong>de ham.<br />
”Det kan også være kortklubben, der skifter kasserer. Den<br />
gamle kasserer får slettet sit personnummer i banken, så han<br />
ikke længere får klubbens <strong>in</strong>destående <strong>in</strong>dberettet til ToldSkat<br />
i sit navn. Også han glemmer at komme forbi med s<strong>in</strong> <strong>af</strong>løsers<br />
personnummer”, fortæller Kim Christensen.<br />
I de fleste tilfælde har banken dog navn og adresse på den<br />
nyfødte og på den nye kasserer i kortklubben. På den måde fik<br />
Danske Bank reduceret cirka 3.700 konti til de 1.200, som<br />
blev offentliggjort i Statstidende.<br />
For ToldSkat er det magtpåliggende, at bankerne kan gøre<br />
rede for, hvem der ejer pengene på de forskellige konti.<br />
”Målet er at <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fe selvangivelsen, men det kræver, at vi<br />
kan være helt sikre på, at vi får <strong>in</strong>dberettet de rigtige oplysn<strong>in</strong>ger<br />
om borgerne”, siger specialkonsulent Jette Zester. ■
Af Mette Lyhne<br />
Foto: Jens Bach<br />
Historie<br />
34 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Fagforen<strong>in</strong>ger var<br />
ikke velsete <strong>af</strong> direktørerne<br />
Den 86-årige Gunner Fomsgaard har været en del <strong>af</strong> bankverdenen,<br />
siden eleven uden at kny bragte fisk til kassererens kone<br />
Hjemme hos Gunner Fomsgaard i R<strong>in</strong>gkøb<strong>in</strong>g hersker en anden<br />
tid. Billeder <strong>af</strong> fiskere og hav beklæder væggene i den store<br />
tre-etagers villa, og porcelænsfigurer <strong>af</strong> kongelig støbn<strong>in</strong>g er<br />
spredt med sikker hånd omkr<strong>in</strong>g i rummene. Mens Gunner<br />
Fomsgaard på 86 år fortæller, tæller et gammelt ur med en<br />
dyb klang sekunderne, der gør nutid til fortid.<br />
Egentlig ville han have været til Tarm og få sig en studentereksamen,<br />
men som den ældste <strong>af</strong> ti børn, var det ikke noget,<br />
der kunne blive tale om.<br />
”Jeg har aldrig været den robuste type, så m<strong>in</strong> far mente,<br />
det var bedst med kontorarbejde. Derfor talte han med bankdirektøren,<br />
og så begyndte jeg som bankelev den 7. april<br />
1934”, fortæller Gunner Fomsgaard.<br />
”Jeg var nervøs for, at jeg ikke kunne klare det. Når man kun<br />
er femten og et halvt, er man da nervøs ved tanken om at<br />
skulle arbejde i sådan et agtværdigt penge<strong>in</strong>stitut som R<strong>in</strong>gkjøb<strong>in</strong>g<br />
Landbobank”, forklarer Gunner Fomsgaard med fortsat<br />
ærefrygt i stemmen. Men det gik glat, bortset fra en enkelt<br />
lille t<strong>in</strong>g.<br />
”M<strong>in</strong> far havde foræret mig en Parker-fyldepen, og den<br />
hev jeg jo frem i banken, da jeg startede. Men en ældre kollega,<br />
der skulle lære mig op sagde: De må sandelig ikke bruge<br />
sådan en. Det ødelægger Deres håndskrift. Jeg skulle bruge en<br />
gammeldags stålpen, sådan en man dypper i blæk. Den kunne<br />
jeg ikke skrive med, men jeg sagde <strong>in</strong>gent<strong>in</strong>g. Nej, dengang<br />
lystrede man bare”, fastslår han.<br />
Dengang sagde alle De til h<strong>in</strong>anden, og direktøren var der<br />
så meget respekt om, at han kun blev tiltalt i tredje person<br />
”Der er telefon til Direktøren, sådan sagde vi”, er<strong>in</strong>drer<br />
Gunner Fomsgaard.<br />
Kassereren havde også en høj plads i hierarkiet. Han boede<br />
ca. to kilometer uden for byen, og en gang om ugen var han<br />
gerne nede på havnen og købe fisk. Dem tog han så med hen i<br />
banken, og så sagde han altid:<br />
”Fomsgaard kan De ikke lige køre hjem til m<strong>in</strong> kone med<br />
dem her, så jeg kan få dem til middag.”<br />
Når Fomsgaard endelig var færdig i banken og virkelig ville<br />
forkæle sig selv, købte han en chokoladestang til ti øre på vej<br />
hjem fra arbejde, men det var langt fra hver dag. For lønnen<br />
var på 75 kroner om måneden, hvor<strong>af</strong> de 35 kroner skulle betales<br />
hjemme for kost og logi.<br />
Bankskole i København<br />
1938 var han ved at være udlært, men faderen synes, at det<br />
ville være en god ide med et tre måneders kursus på bankskolen<br />
i København. Det var et kursus for prov<strong>in</strong>sbankfolk. Han<br />
blev <strong>in</strong>dlogeret på Missionshotellet i Helgolandsgade, fordi det<br />
var både billigt og godt, og det kendte hans far fra en tidligere<br />
tur til København. Så han fik samme værelse som faderen.<br />
Nummer 531 på femte sal.<br />
Det var på den tur, at Gunner Fomsgaard første gang hørte<br />
tale om fagbevægelsen. Tiden på bankskole endte med, at han<br />
kunne tage et eksamensbevis med udmærkelse og en flidspræmie<br />
med sig hjem til R<strong>in</strong>gkøb<strong>in</strong>g.<br />
Det var først, da han vendte hjem til Vestjylland, at hans<br />
karriere i fagbevægelsen tog s<strong>in</strong> begyndelse. Der blev holdt et<br />
orienter<strong>in</strong>gsmøde i R<strong>in</strong>gkøb<strong>in</strong>g, og han og et par kollegaer vovede<br />
sig derhen. Mest <strong>af</strong> nysgerrighed, men det endte alligevel<br />
med, at de alle tre meldte sig <strong>in</strong>d i den i 1938 nydannede<br />
Danske Bankfunktionærers Landsforen<strong>in</strong>g.<br />
”Vi turde ikke fortælle det, da vi kom tilbage i banken. Af<br />
frygt for at miste vores muligheder for en god karriere. Fagforen<strong>in</strong>ger<br />
var dengang noget for håndværkere, og at bankfolk<br />
nu skulle til at organisere sig, det var ikke velset <strong>af</strong> direktørerne”,<br />
forklarer han.
Efter nogen tid blev han tillidsmand. Det bestod mest i kont<strong>in</strong>gentopkrævn<strong>in</strong>g,<br />
men på et tidspunkt blev han mere <strong>in</strong>teresseret<br />
i hvervet. Så han tog sagen i egen hånd og skrev rundt<br />
til forskellige banker i Jylland og spurgte om, hvordan de lønnede<br />
deres folk. Enkelte skrev tilbage, at det ville de ikke oplyse,<br />
men hvis direktionen i Landbobanken henvendte sig til deres<br />
direktion ville de måske. Men en del talmateriale kom der<br />
<strong>in</strong>d, og resultat blev vist til direktøren, og det endte med en<br />
lønstign<strong>in</strong>g til Gunner Fomsgaard og hans kollegaer. Derefter<br />
steg han i graderne i DBL, og endte som kredskasserer. Gennem<br />
årene deltog han i flere landsmøder på H<strong>in</strong>dsgavl.<br />
”Vi kæmpede blandt andet for at få weekend- og overarbejdsbetal<strong>in</strong>g.<br />
I det hele taget at få lavet en egentlig overenskomst”,<br />
er<strong>in</strong>drer han.<br />
Han holdt op som tillidsmand, da han avancerede i R<strong>in</strong>gkjøb<strong>in</strong>g<br />
Landbobank.<br />
Tillidsmanden skulle jo helst være<br />
en på gulvet, og det var jeg jo ikke<br />
rigtig, da jeg fik folk under mig, siger<br />
Gunner Fomsgaard<br />
”Tillidsmanden skulle jo helst være en på gulvet, og det var jeg<br />
jo ikke rigtig, da jeg fik folk under mig”, siger han.<br />
Udmeldelsen sendt<br />
Gunner Fomsgaard har altid opfyldt s<strong>in</strong>e opgaver i banken til<br />
punkt og prikke. Alligevel sker det, at han vågner om natten<br />
fra et mareridt, hvor han kommer for sent i banken. De andre<br />
står og venter, fordi det er ham, der har nøgler og skal åbne.<br />
Og så kommer han for sent.<br />
R<strong>in</strong>gkjøb<strong>in</strong>g Landbobank er i dag blevet ombygget, og kun<br />
ydermurene står som dengang. Men han har sikret sig to guldrosetter,<br />
der sad på væggen. De hænger nu hjemme på hans<br />
væg ved siden <strong>af</strong> familieportrætterne. Gunner Fomsgaard har<br />
netop sendt s<strong>in</strong> udmeldelse til F<strong>in</strong>ansforbundet. Han kender<br />
ikke længere ansigterne i medlemsbladet, og i en alder <strong>af</strong> 86<br />
har han så valgt at lade den tid blive en del <strong>af</strong> fortiden. ■<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 35
Spørgehjørnet<br />
36 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Skriv til redaktionen: mj@f<strong>in</strong>ansforbundet.dk eller F<strong>in</strong>ansforbundet, Langebrogade 5, 1411 København K<br />
Fire <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundets eksperter sidder klar til at svare på d<strong>in</strong>e spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit<br />
job. Har du for eksempel spørgsmål om barsel, sygdom, arbejdsskader, arbejdstider eller efteruddannelse,<br />
så send det til spørgehjørnet. Vi giver ikke sagsbehandl<strong>in</strong>g, men giver dig et overordnet svar.<br />
Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os, selv om du ikke ønsker at få dit spørgsmål i bladet.<br />
Spørgsmål besvares <strong>af</strong> socialrådgiver Bente Knudsbøl, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick,<br />
arbejdsmiljøkonsulent Lotte Hansen og faglig konsulent Kim Erdmann.<br />
Nogle spørgsmål har vi hentet fra forbundets telefonservice.<br />
Merarbejde<br />
Den merarbejdssaldo, man har optjent det seneste års tid,<br />
udløber her den 31. marts 2005. Men kan det virkelig<br />
passe, at jeg skal bruge al m<strong>in</strong> <strong>af</strong>spadser<strong>in</strong>g, (som er optjent<br />
året før merarbejde/6. ferieuge-<strong>af</strong>talen blev <strong>in</strong>dført)<br />
for at kunne bruge <strong>af</strong> m<strong>in</strong> merarbejdssaldo<br />
Svar<br />
I rammebestemmelsernes § 11, stk. 4 står der, at medarbejderen<br />
samtidig med valget skal meddele, om en <strong>af</strong>spadser<strong>in</strong>gssaldo<br />
ønskes <strong>af</strong>viklet eller udbetalt. På samme måde skal<br />
en medarbejder, der vælger sig over på overarbejdssystemet<br />
meddele, om en eventuel merarbejdssaldo ud, over 45 timer<br />
ønskes konverteret til <strong>af</strong>spadser<strong>in</strong>g eller udbetalt.<br />
Konsekvensen <strong>af</strong> at bevare en <strong>af</strong>spadser<strong>in</strong>gssaldo er pr<strong>in</strong>cipielt,<br />
at frihed tages herfra, før man udligner merarbejde.<br />
I forb<strong>in</strong>delse med at man i en virksomhedsoverenskomst<br />
<strong>af</strong>taler at <strong>in</strong>dføre denne valgfrihed, kan der være <strong>af</strong>talt andre<br />
overgangsregler. Derfor skal du kontrollere, hvad der står i d<strong>in</strong><br />
virksomhedsoverenskomst, før du med sikkerhed ved, hvad<br />
der gælder.<br />
Venlig hilsen Kim Erdmann<br />
Frihed til behandl<strong>in</strong>g for barnløshed<br />
Jeg har i F<strong>in</strong>ans nr.2/2005 læst dit svar angående muligheden<br />
for at <strong>in</strong>dgå en § 28-<strong>af</strong>tale i forb<strong>in</strong>delse med frihed<br />
til behandl<strong>in</strong>g for barnløshed.<br />
Er det rigtigt forstået, at jeg har ret til fravær med løn i<br />
forb<strong>in</strong>delse med behandl<strong>in</strong>gen, selv om der ikke er <strong>in</strong>dgået<br />
en § 28-<strong>af</strong>tale ?<br />
Svar<br />
Ja. Det er rigtigt forstået. Du har ret til frihed med løn, hvis<br />
der efter en lægelig vurder<strong>in</strong>g er tale om sygdom, og at sygdommen<br />
kan begrunde fraværet. Sygdom er lovligt forfald efter<br />
funktionærloven. Der kan dog forekomme grænsetilfælde i<br />
forhold til, hvornår man kan karakteriseres som syg ved behandl<strong>in</strong>g<br />
for barnløshed.<br />
Når jeg i mit forrige svar har fokuseret på muligheden for at<br />
<strong>in</strong>dgå en § 28-<strong>af</strong>tale, er det fordi, at der her er en mulighed<br />
for at skabe større forståelse fra arbejdsgiverens side, når der<br />
er mulighed for refusion i forb<strong>in</strong>delse med fravær og behandl<strong>in</strong>g.<br />
Venlig hilsen Bente Knudsbøl
På jagt efter nyt job<br />
Da jeg har været i tvivl om, hvad jeg vil rent jobmæssigt,<br />
har jeg fået et års orlov til at prøve forskellige t<strong>in</strong>g. Jeg<br />
har hørt, at F<strong>in</strong>ansforbundet har et program med en masse<br />
spørgsmål, så man kan se, i hvilken retn<strong>in</strong>g man skal søge.<br />
Er det muligt at komme <strong>in</strong>d og tage denne test?<br />
Venlig hilsen Lonni Pedersen<br />
Svar<br />
Det er rigtigt, at vi har forskellige ”værktøjer” til hjælp til<br />
job<strong>af</strong>klar<strong>in</strong>g.<br />
Hvis du søger job i for den f<strong>in</strong>ansielle sektor, har vi en uddannelsesguide,<br />
som beskriver, hvilke uddannelser der f<strong>in</strong>des<br />
<strong>in</strong>den for dette område. Du kan f<strong>in</strong>de uddannelsesguiden på<br />
vores hjemmeside www.f<strong>in</strong>ansforbundet.dk under uddannelse.<br />
Søger du bredere ud over sektoren, har vi programmet<br />
Spor, der ved hjælp <strong>af</strong> spørgsmål pejler dig <strong>in</strong>d på de jobområder,<br />
du kunne tænke dig at arbejde <strong>in</strong>den for. Her kan du se,<br />
hvilken uddannelse der eventuelt kræves til den konkrete jobfunktion.<br />
Spor kan give dig et f<strong>in</strong>gerpeg om, hvor du kan bruge d<strong>in</strong>e<br />
kompetencer. Hvis du ønsker at prøve testen, kan du kontakte<br />
en <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter, som altid<br />
kan kontaktes omkr<strong>in</strong>g job og uddannelse.<br />
Venlig hilsen Morten K. Stick<br />
Storrum er en hovedbanegård<br />
Vi har fået et flot nyt storrumskontor, hvor vi sidder omkr<strong>in</strong>g<br />
80-90 personer. Vi, der sidder midt i lokalet, har det<br />
som på Københavns Hovedbanegård i myldretiden. Telefoner<br />
r<strong>in</strong>ger, kolleger snakker hen over hovedet på andre, og<br />
der er en konstant færdsel. Det er svært at koncentrere<br />
sig, og vi er flere, der ofte har hovedp<strong>in</strong>e ud på eftermiddagen.<br />
Hvor meget må det støje på kontorarbejdspladser, og får<br />
man stress <strong>af</strong> støj?<br />
Svar<br />
Der f<strong>in</strong>des ikke støjgrænser tilpasset kontorarbejdspladser. I<br />
arbejdsmiljøloven er den generelle støjgrænse på 85dB(A),<br />
men den er beregnet på høreskadende <strong>in</strong>dustristøj. Støjniveauet<br />
på de fleste kontorarbejdspladser vil ligge på 55-<br />
60dB(A).<br />
Derudover er der krav om, at lokalerne skal være akustisk<br />
dæmpede, det vil sige, at der for eksempel er gulvtæpper, aktustikdæmpede<br />
lofter eller lignende.<br />
I en undersøgelse <strong>af</strong> kontorstøj som led i forskn<strong>in</strong>g, har<br />
man simuleret udførelse <strong>af</strong> kontorarbejdsopgaver i henholdsvis<br />
stille omgivelser 40dB(A) og i baggrundsstøj, som det normalt<br />
forekommer i storrumskontorer på 55dB(A) i gennemsnit<br />
med toppe på 65dB(A). Det viste sig, at personerne i de<br />
støjende omgivelser ikke selv gav udtryk for, at de var mere<br />
stressede, men mål<strong>in</strong>g <strong>af</strong> deres ur<strong>in</strong> viste, at stress-hormonet<br />
adrenal<strong>in</strong> var signifikant forhøjet hos disse personer.<br />
Ved lette kontoropgaver var der ikke fald i produktiviteten,<br />
hverken i de støjende eller de stille omgivelser, men humøret<br />
blev påvirket negativt, og følelsen <strong>af</strong> stress stiger, når man<br />
skal løse komplekse opgaver i støjende omgivelser. Test og<br />
observationer viste også, at personerne, der havde arbejdet i<br />
de støjende omgivelser, havde nedsat motivation og hurtigere<br />
opgav <strong>af</strong> løse komplekse opgaver. Konklusionen var, at støjen<br />
’stjæler’ opmærksomheden på bekostn<strong>in</strong>g <strong>af</strong> kroppens signaler.<br />
Hvad man konkret kan gøre ved støjen <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> arbejdsopgaverne,<br />
antal personer i lokalet, udformn<strong>in</strong>gen <strong>af</strong><br />
lokalet, etc.<br />
Her er nogle ideer at starte med:<br />
• Adskil støjende og ikke støjende arbejde – flyt gangzoner,<br />
små møder til møderum, samtalearealer eller lignende.<br />
• Flyt støjende kontormask<strong>in</strong>er, <strong>af</strong>sk<strong>af</strong> r<strong>in</strong>getonen og erstat<br />
med lys og vibrationssignal på telefonen og marker<strong>in</strong>g på<br />
skærm <strong>af</strong> opkald.<br />
• Aftal et ”adfærdskodeks” der passer til jeres kultur.<br />
• Støjdæmp – især gangzoner.<br />
• Skærm <strong>af</strong> for ’visuel’, støj med flytbare halvvægge, reoler<br />
eller lignende.<br />
Venlig hilsen Lotte Hansen<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 37
Ajour<br />
38 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Nyt fra F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
Vi vil gerne kunne kontakte dig<br />
– også under konflikten<br />
Vi vil gerne opfordre alle til at gå <strong>in</strong>d på F<strong>in</strong>ansforbundets<br />
hjemmeside og tilføje jeres private e-mailadresse, private<br />
telefonnummer og mobiltelefonnummer under jeres stamoplysn<strong>in</strong>ger,<br />
så vi har mulighed for at <strong>in</strong>formere jer om konflikten.<br />
Gå <strong>in</strong>d på forsiden på hjemmesiden – www.f<strong>in</strong>ansforbundet.dk<br />
– og klik dig <strong>in</strong>d på ”Ret stamoplysn<strong>in</strong>ger” og tilføj så<br />
d<strong>in</strong> private e-mailadresse. HUSK, at du skal bruge dit medlemsnummer<br />
for at kunne rette i d<strong>in</strong>e stamoplysn<strong>in</strong>ger.<br />
Alle VOK-forhandl<strong>in</strong>ger udskydes<br />
Hovedbestyrelsen har besluttet, at der ikke bliver forhandl<strong>in</strong>ger<br />
om fornyelse <strong>af</strong> virksomhedsoverenskomsterne, så<br />
længe de centrale forhandl<strong>in</strong>ger ikke er <strong>af</strong>sluttet.<br />
Feriebørsen<br />
Hvis du kikkede efter feriebørsen i sidste nummer <strong>af</strong> Magas<strong>in</strong>et<br />
F<strong>in</strong>ans, skal du vide, at du kan f<strong>in</strong>de feriebørsen på hjemmesiden<br />
www.f<strong>in</strong>ansforbundet.dk<br />
Hørt fra kredsene<br />
Klart ja fra forsikr<strong>in</strong>gsfunktionærerne<br />
Ur<strong>af</strong>stemn<strong>in</strong>gen blandt DFL's medlemmer gav et klart ja til den<br />
overenskomst, DFL har <strong>in</strong>dgået med FA. Over 97 procent <strong>af</strong><br />
de <strong>af</strong>givne stemmer var et ja til overenskomstresultatet.<br />
Stemmeprocenten var 75.<br />
FTF-A blandt de billigste<br />
Hvert medlem <strong>af</strong> FTF-A betaler i år 82 kroner om måneden i<br />
adm<strong>in</strong>istrationsbidrag til FTF-A mod 79 kroner sidste år. Beløbet<br />
går til blandt andet løn, IT, porto og husleje. Adm<strong>in</strong>istrationsbidraget<br />
siger altså noget om, hvor meget det koster at<br />
drive den enkelte a-kasse, og her er FTF-A blandt de billigste,<br />
når man sammenligner med de 32 andre a-kasser. Der er over<br />
150 kroner om måneden til forskel på den billigste og den dyreste<br />
a-kasse.<br />
Af de syv tværfaglige a-kasser er det kun Stats- og Tjenestemændenes<br />
A-kasse (STA), som er billigere med et adm<strong>in</strong>istrationsbidrag<br />
på 77 kroner om måneden. Kristelig A-kasse<br />
tager 141 kroner og er den dyreste tværfaglige a-kasse./CR<br />
Peter Michaelsen, formand for Danske Kreds, skriver i s<strong>in</strong> leder i ’Omkredsen’, at kredsen vil fokusere på<br />
nye medlemmer:<br />
"Gennem de seneste år har vores medlemsprocent været svagt vigende. Det arbejder vi kr<strong>af</strong>tigt på at ændre. De<br />
medarbejdere, koncernen rekrutterer i dag, er meget mere kritiske og stiller krav til os om, at vi skal kunne argumentere<br />
for, hvorfor det gør en forskel at være medlem <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundet."<br />
Peter W. Mollerup, formand for Assurandør- og forsikr<strong>in</strong>gskredsen, skriver, at trods færre assurandører<br />
tjener selskaberne masser <strong>af</strong> penge:<br />
"Flere steder er man ved at nå smertegrænsen for, hvor få assurandører man kan nøjes med, når ambitionen både<br />
er salg, rådgivn<strong>in</strong>g og lønsom forretn<strong>in</strong>g."
Repræsentantskabet: Solidariteten vokser<br />
Det var et enigt repræsentantskab, der den 2. februar i Vejle<br />
gav fuld støtte til formandskabets l<strong>in</strong>ie i overenskomstforhandl<strong>in</strong>gerne.<br />
Vi bakker fuldt op om vores handlekr<strong>af</strong>tige formandskab,<br />
sagde Peter Michaelsen, formand for Danske Kreds:<br />
"De slagord, vi har udformet ved festlige lejligheder, skal<br />
nu stå deres prøve. Selv om vi bliver mødt med miskredit fra<br />
FA' side, så er dialog og respekt absolutte grundpiller i vores<br />
overenskomstforhandl<strong>in</strong>ger.<br />
Vi har forhandlet et bredt felt <strong>af</strong> forbedr<strong>in</strong>ger, som er meget<br />
andet end løn, som arbejdsgiverne siger nej til trods bankernes<br />
astronomiske overskud. Når vi samtidig stilles over for<br />
krav om mere effektivitet og mersalg, hænger det ikke sammen.<br />
Nu må vi sætte hælene i jorden", sagde Peter Michaelsen.<br />
Respekt har der ikke været fra arbejdsgiverne, sagde Anne<br />
Sommer Grøn, formand for F<strong>in</strong>anskreds NORD:<br />
"Vi skal ikke sidde tilbagelænet og vente på, hvad der kommer.<br />
Det er vigtigt, at vi gør vores tillidsmænd klart, hvad situationen<br />
betyder. Arbejdsgiverne skal bare vide, at befolkn<strong>in</strong>gen<br />
ikke har noget pænt billede <strong>af</strong> bankerne."<br />
Arbejdsgiverne løber pludselig fra de t<strong>in</strong>g, vi havde forhandlet<br />
os frem til, sagde formand for Jyske Banks Personale<br />
Kreds, Haggai Kunisch:<br />
Lokale forhandl<strong>in</strong>ger stoppet<br />
Assurandør- og Forsikr<strong>in</strong>gskredsen har stoppet alle lokale<br />
overenskomstforhandl<strong>in</strong>ger, <strong>in</strong>dtil der er <strong>af</strong>klar<strong>in</strong>g på de overordnede<br />
overenskomstforhandl<strong>in</strong>ger. Der er sendt brev til de<br />
forsikr<strong>in</strong>gsselskaber, hvis assurandørforen<strong>in</strong>ger er organiseret<br />
i F<strong>in</strong>ansforbundet./CR<br />
"6,72 procent er en rimelig økonomisk ramme, men bestemt<br />
ikke noget, vi falder i svime over. Vi har vist ansvarlighed<br />
over for arbejdsgiverne. Jyske Banks Personale Kreds<br />
støtter fuldt op om konflikten."<br />
"I <strong>Nordea</strong> omtales medarbejdere som nødvendige omkostn<strong>in</strong>ger.<br />
Det er ikke at vise mennesker respekt. Vi vil have anerkendelse<br />
for hele tiden at skulle løbe stærkere og stærkere. Vi<br />
skal hjem og forklare vores medlemmer, hvad den her konflikt<br />
handler om. Måske er solidaritet alligevel et ord med <strong>in</strong>dhold.<br />
Jeg mærker, at solidariteten vokser", sagde Majbritt Garbul<br />
Tobberup, formand for Nordkreds./CR<br />
Følg med på hjemmesiden<br />
På www.f<strong>in</strong>ansforbundet.dk/konflikt kan du holde dig orienteret<br />
om de <strong>af</strong>brudte overenskomstforhandl<strong>in</strong>ger samt den<br />
strejke, der rykker tættere på.<br />
Foto: Palle Peter Skov<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 39
Frikvarter<br />
40 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Plovmanden skriver<br />
Plovfruen sad ude ved køkkenbordet med<br />
hovedet helt <strong>in</strong>de i transistorradioen, så man<br />
skulle tro hun var begyndt at bruge ord i k<strong>af</strong>fen.<br />
Jeg satte mig ned og lyttede med på en<br />
historie om, hvordan tobaksbosserne bestikker<br />
Hollywoods <strong>in</strong>struktører og producenter til at<br />
lade filmskuespillerne ryge den ene smøg efter<br />
den anden på det store lærred. Bedre markedsfør<strong>in</strong>g<br />
f<strong>in</strong>des simpelthen ikke. De unge<br />
hopper i med <strong>begge</strong> ben og begynder at ryge.<br />
Dagen før havde jeg læst i avisen, at FN’s<br />
verdenssundhedsorganisation WHO var på vej<br />
med en traktat, der fuldkommen vil forbyde<br />
tobaksreklamer om tre år, og så er det jo klar<br />
kommerciel logik, at branchen må snige s<strong>in</strong> dødelige<br />
propaganda <strong>in</strong>d ad bagdøren.<br />
Jeg drog et dybt suk og skulle lige til at rejse<br />
mig og gå ud til de hæse måger i m<strong>in</strong> elskede<br />
plovfure, da nyhedsoplæseren begyndte at<br />
tale om optræk til konflikt i f<strong>in</strong>ansverdenen. Så<br />
satte jeg mig ned igen, for som den gamle<br />
plovmand jeg er, <strong>in</strong>teresserer det mig naturligvis,<br />
at bankernes chefer ikke kan blive enige<br />
med deres ansatte om løn og arbejdsvilkår. Og<br />
Vidste du at …<br />
Arbejde i selvstyrende grupper kan udvikle sig til et regulært helvede,<br />
siger organisationspsykolog Steen Visholm til Ugebrevet A4:<br />
”I den selvstyrende gruppe <strong>af</strong>sløres det hurtigt, at værkførerens<br />
ondskab ikke var hans ejendom, for den dukker pludselig op midt i<br />
gruppen. (…) De vrede og aggressive følelser, der før var rettet<br />
mod værkføreren, kan nu gøre det tidlige gruppesammenhold til en<br />
kampplads for konflikter og negative følelser.”<br />
så tænkte jeg på alt det, jeg i m<strong>in</strong> tid havde<br />
hørt, når jeg passerede fra lomme til pung til<br />
sukkerskål, til madras, til kasseapparat, til<br />
bankboks og tilbage igen i en evig runddans.<br />
Jeg havde hørt folk tale om tillid – om at have<br />
den og om at mangle den. Om tryghed – om at<br />
føle den og om ikke at føle den. Og jeg tænkte<br />
på, at <strong>in</strong>tet i verden har ændret sig.<br />
I radioen havde jeg kort tid for<strong>in</strong>den hørt, at<br />
mange bankkunder ikke aner, hvornår de får<br />
uvildig og god rådgivn<strong>in</strong>g <strong>af</strong> deres bankmand,<br />
og hvornår han i virkeligheden forsøger at sælge<br />
dem et produkt, som gavner hans egen lønseddel.<br />
Nogle banker lønner nemlig deres<br />
medarbejdere alt efter, hvor meget de sælger<br />
til deres kunder. Så tror da pokker, at hele 37<br />
procent <strong>af</strong> de ansatte klager over stress. Ville<br />
det egentlig ikke være meget mere ærligt, hvis<br />
der ikke stod bankrådgiver, men bankproduktsælger<br />
på medarbejdernes visitkort? Kan kunden<br />
have tillid til en medarbejder, der sejler<br />
under sprogligt bekvemmelighedsflag?<br />
Som jeg sad der foran radioen, blev m<strong>in</strong>e<br />
øjne tunge, og m<strong>in</strong> trætte hjerne begyndte at<br />
komb<strong>in</strong>ere de to historier. Jeg drømte, at det<br />
ikke var tobaksbranchen, men f<strong>in</strong>anssektoren,<br />
der ikke måtte reklamere. Af hensyn til forbrugernes<br />
økonomiske sundhed bliver det om tre<br />
år forbudt at markedsføre ”bankrådgivn<strong>in</strong>g”,<br />
drømte jeg. Bankerne måtte derfor <strong>in</strong>dstille sig<br />
på at droppe deres små smarte film om en<br />
breakdancer i en baggård, et kolonihavehus<br />
med hjortekid og en præst der køber motorcykel.<br />
I stedet fandt de ud <strong>af</strong> at bestikke filmmanuskriptforfatterne<br />
til at skrive et par budgetkonti<br />
og en låneomlægn<strong>in</strong>g <strong>in</strong>d i handl<strong>in</strong>gen og<br />
henlægge flere scener til bankrådgiverens<br />
skrivebord. Det er også på høje tid. Dansk film<br />
har vist ikke h<strong>af</strong>t en ærlig bankmand i en fremtrædende<br />
rolle siden ”Tænk på et tal”, hvor<br />
Henn<strong>in</strong>g Mouritzen stak bankrøverens bytte til<br />
side i s<strong>in</strong> egen madkasse.<br />
Jeg vågnede med et sæt. Madkassen havde<br />
hensat mig i en klaustrofobisk stemn<strong>in</strong>g, og<br />
med målrettede skridt forlod jeg huset og gik<br />
ud i m<strong>in</strong> plovfure, hvor mågerne fes omkr<strong>in</strong>g<br />
mig og m<strong>in</strong> krikke uden at skænke tillid, tryghed,<br />
rådgivn<strong>in</strong>g og konflikt en tanke.<br />
Peter Straarup er den erhvervsleder, analytikerne<br />
har mest respekt for. De opfatter ham som en hård<br />
forretn<strong>in</strong>gsmand, der gør, hvad han mener er rigtigt,<br />
selv om det koster øretæver. ”Iskold og kynisk”,<br />
”Hård og kontant, når det er nødvendigt”,<br />
”Mod til at træffe ubehagelige beslutn<strong>in</strong>ger”, lyder<br />
nogle <strong>af</strong> kommentarerne i Børsen Magas<strong>in</strong>er.
FINANS<br />
3 05<br />
HMN<br />
TURI-<br />
STERNE<br />
UORDEN<br />
HEST<br />
RUSE<br />
SVOVL<br />
SMYKKE<br />
2<br />
FRANSK<br />
FLOD<br />
TRÆ-<br />
STYK-<br />
KET<br />
RUM-<br />
MÅL<br />
OVER-<br />
SER<br />
U-<br />
KENDT<br />
LØN<br />
PIGE<br />
VEST<br />
UER-<br />
FARNE<br />
FORE-<br />
NING<br />
VEN-<br />
LIGE<br />
PIGE<br />
DRENG<br />
SPISE<br />
7<br />
SPIDS<br />
STAT<br />
REBET<br />
SPOLE<br />
ÅBNING<br />
LEGEMS-<br />
DEL<br />
1<br />
GRUND-<br />
STOF<br />
HI-<br />
STORIE<br />
KLAR<br />
3<br />
IND-<br />
TAGE<br />
NÆSTE<br />
STAT<br />
DYR<br />
INSEKT<br />
OP-<br />
HIDSE<br />
DI-<br />
PLOM<br />
TIN<br />
KÆRLIG<br />
KVIN-<br />
DEN<br />
5<br />
ANBE-<br />
FALET<br />
SKIBS-<br />
GULV<br />
TALJE<br />
JAGT<br />
TARM<br />
MØDES<br />
BIMS<br />
KLUMP<br />
STYG<br />
9<br />
BY<br />
SKROG<br />
TØ<br />
4<br />
LØB<br />
SMELTE<br />
SPISE<br />
STILLE<br />
LIGE<br />
BARKET<br />
TAL<br />
TITEL<br />
RELI-<br />
GION<br />
FOR-<br />
TROP<br />
REPA-<br />
RERE<br />
LÆGE-<br />
MIDDEL<br />
BREV<br />
8<br />
TRANCE<br />
FRØ<br />
BIORD<br />
NOR-<br />
DISK<br />
GUD<br />
REX<br />
SPISE<br />
OP-<br />
FØRER<br />
6<br />
FUT<br />
RED-<br />
SKAB<br />
SMERTE<br />
NÆSE<br />
TAL<br />
ROV-<br />
DYR<br />
FAR-<br />
TØJ<br />
ILD-<br />
STED<br />
FAR-<br />
TØJER<br />
TIL-<br />
TALE<br />
Har du hørt at …<br />
F<strong>in</strong>anskryds nr. 3<br />
Frikvarter<br />
Bankerne mangler kompetente bankrådgivere.<br />
Rådgivn<strong>in</strong>g er i dag blevet mere kompleks end nogens<strong>in</strong>de<br />
før, og bankerne leder nu efter akademikere,<br />
for rådgivn<strong>in</strong>g er alt<strong>af</strong>gørende for bankernes <strong>in</strong>dtjen<strong>in</strong>g.<br />
<strong>Nordea</strong> har netop ansat 17 nyuddannede fra<br />
HA-studiet.<br />
F<strong>in</strong>ans udsætter to præmier, der udtrækkes<br />
blandt de rigtige løsn<strong>in</strong>ger.<br />
Præmien er et gavekort til en musikcd.<br />
Løsn<strong>in</strong>gen skal være F<strong>in</strong>ans i hænde<br />
23. marts på adressen:<br />
F<strong>in</strong>ans, Langebrogade 5, Postboks<br />
1960, 1411 Køvenhavn K. Kuverten<br />
mærkes ”krydsord nr. 3” og må ikke<br />
<strong>in</strong>deholde anden post til F<strong>in</strong>ansforbundet.<br />
Du kan også maile kodeordet til<br />
krydsord@f<strong>in</strong>ansforbundet.dk eller<br />
sende det via hjemmesiden<br />
www.f<strong>in</strong>ansforbundet.dk/krydsord.<br />
Kodeord<br />
Navn<br />
Adresse<br />
V<strong>in</strong>dere <strong>af</strong> f<strong>in</strong>anskryds nr. 2<br />
Kodeordet var kontokort. Præmierne gik til<br />
Janne R. Hegnhøj, Chr. Kiers Plads 5, 8000 Århus C og<br />
Søren Bonde, Kongebakken 15, 4000 Roskilde<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 41
Netværk og Seniorer<br />
Netværk Århus<br />
Virksomhedsbesøg<br />
Forkæl d<strong>in</strong>e sanser på Mols. Vi mødes på<br />
Holmgaard, Ø. Bakkevej 19, Agri v/Knebel.<br />
Vi starter med en Holmgaardgryde fra det traditionelle<br />
landkøkken. Vi får et spændende <strong>in</strong>dblik<br />
i det gamle håndværk med chokoladefremstill<strong>in</strong>g.<br />
Oplevelser for alle sanser – så tag evt.<br />
lommepenge med til lidt <strong>in</strong>dkøb.<br />
Arranger evt. fællestransport.<br />
Tid 18. marts kl. 12<br />
Pris 20 kr.<br />
Frist 10. marts<br />
Tilmeld<strong>in</strong>g Sten Storgaard, Hoffmannsvej<br />
28, 2.th., 8220<br />
Brabrand, tlf. 8626 2445<br />
Jeg tilmelder mig arrangementet:<br />
Seniorgruppen Hovedstaden<br />
Forårsmøde<br />
31. marts<br />
Netværk Sønderjylland<br />
Besøg på Taulov Mejeri<br />
15. marts<br />
Netværk Fyn<br />
Viljen til Sejr v/Arne Nielsson<br />
15. marts<br />
Seniorgruppen Roskilde<br />
Frihedsmuseet og<br />
Nationalbankens museum<br />
30. marts<br />
42 F<strong>in</strong>ans marts 2005<br />
Seniorgruppen Århus<br />
H. C. Andersen<br />
Det er 200-året for vor verdensberømte digter<br />
H.C. Andersens fødsel. Meget aktuelt har vi<br />
derfor formået den århusianske skuespiller og<br />
<strong>in</strong>struktør Caspar Kock til at komme og fortælle<br />
om digterens liv og levned i alt dets store<br />
forskellighed og mosaik, som er kommet til orde<br />
både gennem hans rejseskildr<strong>in</strong>ger, digte og<br />
selvfølgelig eventyr.<br />
Vi mødes på Nilles Kro, Hadstenvej 209 i Sabro.<br />
Tid 30. marts kl. 10.30<br />
Pris Gratis<br />
Frist 18. marts<br />
Tilmeld<strong>in</strong>g Sv. W. Andersen,<br />
de Mezasvej 1,<br />
8000 Århus C<br />
Vi gør opmærksom på, at tilmeld<strong>in</strong>g skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen<br />
Navn:<br />
Adresse:<br />
Postnr./By:<br />
Telefon:<br />
Seniorgruppen Fyn<br />
Forårssammenkomst<br />
17. marts<br />
Netværk Århus<br />
Virksomhedsbesøg<br />
18. marts<br />
Seniorgruppen Århus<br />
H. C. Andersen<br />
30. marts<br />
Seniorgruppen Ribe<br />
Med høtyv og hjerteblod<br />
17. marts<br />
Seniorgruppen Ribe<br />
Med høtyv og hjerteblod<br />
Foredrag v/Nis Boesdal. Du sørger selv for<br />
transport til Hotel Arnbjerg i Varde.<br />
12.00 Let anretn<strong>in</strong>g<br />
13.45 Foredrag (k<strong>af</strong>fe i pausen)<br />
Drikkevarer for egen regn<strong>in</strong>g.<br />
Betal<strong>in</strong>g vedlægges eller <strong>in</strong>dsættes på reg. nr.<br />
2430 konto 6266790293.<br />
Tid 17. marts<br />
Pris Medlemmer 100 kr.,<br />
ledsagere 135 kr.<br />
Frist 14. marts<br />
Tilmeld<strong>in</strong>g Lis Lauridsen,<br />
Spættevænget 4,<br />
6760 Ribe, tlf. 7542 0075,<br />
lis.lauridsen@e-box.dk<br />
Seniorgruppen Fyn<br />
Forårssammenkomst<br />
Forårssammenkomst på Næsbyhoved Skov.<br />
10.00 Vellkomst og k<strong>af</strong>fe<br />
10.30 Institutleder ved Syddansk<br />
Universitet i<br />
Odense Johannes Nørregaard<br />
Frandsen ”Da<br />
landbolivet blev en by i<br />
prov<strong>in</strong>sen”<br />
12.30 Middag – Danmenu<br />
14.00 Medlemsmøde: Seniorudvalget<br />
orienterer om årets<br />
gang og valg til<br />
udvalget<br />
Betal<strong>in</strong>g til konto i <strong>Nordea</strong> reg.nr. 2376, konto<br />
5495887725 senest den 14. marts. Ved <strong>in</strong>dbetal<strong>in</strong>gen<br />
skal du opgive det deltagernummer,<br />
som du får <strong>af</strong> os ved tilmeld<strong>in</strong>gen.<br />
Hurtig tilmeld<strong>in</strong>g tilrådes – begrænset deltagerantal.<br />
Ingen <strong>in</strong>dbydelse pr. brev.<br />
Tid: 17. marts<br />
Pris:<br />
seniormedlemmer 50 kr.,<br />
ægtefælle/samlever 205 kr.<br />
Frist: 14. marts<br />
Tilmeld<strong>in</strong>g:<br />
Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13<br />
J. E. Jørgensen, tlf. 66 16 44 84<br />
Weber Jeppesen, tlf. 65 97 43 25<br />
Ingvard Petersen, tlf. 65 94 21 19<br />
Carl Ove Olsen, tlf. 66 11 81 58<br />
Netværk Fyn<br />
Viljen til Sejr v/Arne Nielsson<br />
Vi mødes i Odd Fellow-bygn<strong>in</strong>gens lokaler,<br />
Nonnebakken 1, 5000 Odense C, hvor tidligere<br />
10 gange verdensmester og OL-v<strong>in</strong>der i<br />
ener- og toerkano Arne Nielsson vil holde et<br />
dynamisk spændende og udbytterigt foredrag<br />
om bl.a. hvordan man skaber harmoni mellem<br />
job, familie og fritid. Arrangementet forventes<br />
at slutte kl. 14. Der bliver serveret k<strong>af</strong>fe med<br />
rundstykker og en let anretn<strong>in</strong>g i dagens løb.<br />
Tid 15. marts kl. 8.45<br />
Pris Gratis<br />
Frist 11. marts<br />
Tilmeld<strong>in</strong>g Laurette Jørgensen,<br />
Hall<strong>in</strong>gager 46,<br />
5750 R<strong>in</strong>ge<br />
Seniorgruppen Hovedstaden<br />
Forårsmøde<br />
Seniorerne i København <strong>in</strong>dbydes hermed til<br />
forårsmøde i Grøndal Centret, Hvidkildevej 64 i<br />
København (gode parker<strong>in</strong>gsforhold ). Forfatter<br />
og journalist Leif Davidsen underholder og<br />
fortæller om ”Rusland før og nu”. Kl. 12.30 serveres<br />
frokostbuffet <strong>in</strong>cl. en øl/vand samt k<strong>af</strong>fe.<br />
Kommende arrangementer<br />
Sommerudflugt den 24. maj og julefrokost den<br />
29. november. Endvidere påtænker vi en tur til<br />
Texas Ranch, et nyt besøg i Frimurer-logen og<br />
rundvisn<strong>in</strong>g i Operaen med efterfølgende frokost.<br />
Alt sammen i efteråret 2005. Læs mere<br />
herom i kommende numre <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ans.<br />
Tid 31. marts kl. 10<br />
Pris Gratis<br />
Frist 11. marts<br />
Tilmeld<strong>in</strong>g mail: hanne.alex.wagner<br />
@mail.dk<br />
eller på tilmeld<strong>in</strong>gskupon til<br />
Alex Wagner,<br />
Ørnens Kvt. 30 B,<br />
2620 Albertslund<br />
Seniorgruppen Vestsjælland<br />
Forårstur<br />
Så er det tid til at reservere dagen for forårsturen,<br />
som er planlagt til tirsdag den 24. maj. Det<br />
vil være en dagstur fra klokken 9 til 17 <strong>in</strong>cl. en<br />
frokost. Husk at se i april nummeret <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ans,<br />
hvor der vil være nærmere <strong>in</strong>formationer om<br />
turen og tilmeld<strong>in</strong>gen m.v.
Seniorgruppen Roskilde<br />
Frihedsmuseet og<br />
Nationalbankens museum<br />
Vi mødes kl. 11.30 i Frihedsmuseet, hvor vi på<br />
en rundtur vil få fortalt om Danmarks frihedskamp<br />
1940-45.<br />
Vi går derefter langs havnen til Nyhavn, hvor<br />
frokosten venter. Drikkevarer for egen regn<strong>in</strong>g<br />
Sidst på eftermiddagebn besøger vi Nationalbankens<br />
museum i Havnegade. Afslutn<strong>in</strong>g ca.<br />
kl. 17.30.<br />
Begrænset deltagertal.<br />
Tid 30. marts<br />
Pris Ledsager kr. 150<br />
Frist 17. marts<br />
Tilmeld<strong>in</strong>g Inga Nielsen,<br />
Kastanievej24,<br />
2670 Greve<br />
Netværk Sønderjylland<br />
Besøg på Taulov Mejeri<br />
Mejeriet er et <strong>af</strong> Nordeuropas største. Vi skal<br />
følge mælken – fra den <strong>in</strong>dleveres, til den forlader<br />
mejeriet som lagret og pakket ost.<br />
Kør selv – frakørsel nr. 61 fra motorvej.<br />
Tid 15. marts kl. 19<br />
Pris Gratis<br />
Frist jfr. tidligere fremsendt.<br />
Tilmeld<strong>in</strong>g Aase Holdt,<br />
Egevej 7, 6520 Toftlund<br />
Netværk Frederiksborg<br />
Rettelse til arrangementer i 2005<br />
Dato for udflugt til Sverige er 25. maj.<br />
F<strong>in</strong>ansforbundets Rejsefond<br />
Alle medlemmer <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
har mulighed for at få en<br />
økonomisk håndsrækn<strong>in</strong>g, hvis de<br />
går med planer om at videreuddanne<br />
eller efteruddanne sig et<br />
sted her i landet eller i udlandet.<br />
F<strong>in</strong>ansforbundets Rejsefond kan<br />
søges <strong>af</strong> alle medlemmer <strong>af</strong><br />
F<strong>in</strong>ansforbundet, der har behov<br />
for støtte til studier med relation<br />
til arbejdet i sektoren.<br />
Der er ikke på forhånd lagt loft<br />
over antallet <strong>af</strong> stipendier, og legaterne<br />
tilpasses ansøgernes behov<br />
og studiernes art og omfang.<br />
Vi gør opmærksom på, at der er<br />
cirka 10.000 kroner til rådighed<br />
for uddel<strong>in</strong>g, og at der ikke uddeles<br />
legatportioner på under<br />
2.000 kroner. Der uddeles legater<br />
to gange årligt, og den næste<br />
uddel<strong>in</strong>g sker ultimo april.<br />
Skriftlig ansøgn<strong>in</strong>g med oplysn<strong>in</strong>g<br />
om studiet, det økonomiske<br />
behov samt om tidligere praktiske<br />
og teoretiske uddannelser<br />
sendes til<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet,<br />
Langebrogade 5,<br />
Postboks 1960,<br />
1411 København K,<br />
senest den 8. april 2005.<br />
En bet<strong>in</strong>gelse for at få et legat er,<br />
at man efter studiet udarbejder<br />
en rapport til F<strong>in</strong>ansforbundet,<br />
som belyser studiets <strong>in</strong>dhold og<br />
forløb.<br />
Alle ansøgere får skriftlig orienter<strong>in</strong>g<br />
efter uddel<strong>in</strong>gen <strong>af</strong> legatportionerne.<br />
F<strong>in</strong>ansiel<br />
kommunikation<br />
AF HANS-HENRIK SØNDERSTED-OLSEN<br />
456.789.234,2345<br />
Udarbejdelse og<br />
kr<br />
analyse <strong>af</strong> årsrapporter<br />
34 + 6895 = ?<br />
Ny revideret udgave til faget Rådgivn<strong>in</strong>g<br />
og Kommunikation på akademiuddannelsen<br />
i F<strong>in</strong>ansiel Rådgivn<strong>in</strong>g.<br />
Teorien er <strong>in</strong>ddelt i <strong>af</strong>snit om<br />
• Markedet og konkurrencen<br />
• Virksomheden og produktet<br />
• Kunden og kommunikationen<br />
• Etik, kundepsykologi og -kommunikation<br />
Bogen perspektiverer teorien med praktiske<br />
eksempler, så den studerende får et<br />
<strong>in</strong>dgående kendskab til markeds- og f<strong>in</strong>ansiel<br />
kommunikation på alle niveauer i virksomheden.<br />
2. udgaven er udvidet med <strong>af</strong>snit om bl.a.<br />
markedsanalyse, konkurrenceog<br />
markedsteori og kommunikationsprocessen<br />
mellem <strong>af</strong>sender, budskab<br />
og modtager.<br />
Kr. 279,-<br />
Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk<br />
Klareboderne 5<br />
1001 København K<br />
Tlf. 33 75 55 60<br />
Fax 33 75 57 22<br />
Køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse<br />
– i praktisk perspektiv<br />
KOMMUNIKATION<br />
ÅRSRAPPORTER<br />
AF HENRIK PARKER M.FL.<br />
Få et dybere fagligt kendskab til pr<strong>in</strong>cipperne<br />
bag udarbejdelse og analyse <strong>af</strong> virksomhedens<br />
årsrapporter. Bogen lægger<br />
vægt på en praksisorienteret tilgang til<br />
emnet, og derfor er der <strong>in</strong>ddraget casevirksomheder<br />
for at illustrere kobl<strong>in</strong>gen<br />
mellem teori og praksis.<br />
Bogen <strong>in</strong>deholder<br />
• Gennemgang <strong>af</strong> reglerne<br />
i Årsregnskabsloven<br />
• Indgående behandl<strong>in</strong>g <strong>af</strong> de enkelte<br />
elementer i årsregnskabet<br />
• Udarbejdelse <strong>af</strong> årsrapporten<br />
REGNSKAB<br />
• Analyse <strong>af</strong> årsrapporten<br />
• Holistisk virksomhedsanalyse<br />
• Gennemgang <strong>af</strong> skatte- og<br />
momsmæssige forhold<br />
• Gennemgang <strong>af</strong> pr<strong>in</strong>cipperne for<br />
budgetter<strong>in</strong>g<br />
Kr. 389,-<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 43
Velkommen i Forbrugsforen<strong>in</strong>gen<br />
Alle medlemmer <strong>af</strong> F<strong>in</strong>ansforbundet kan blive medlem <strong>af</strong> Forbrugsforen<strong>in</strong>gen og få glæde <strong>af</strong> de fordele, som<br />
foren<strong>in</strong>gen tilbyder.<br />
Forbrugsforen<strong>in</strong>gen er Danmarks ældste <strong>in</strong>dkøbsforen<strong>in</strong>g. Siden 1886 har vi<br />
sat pris på sund fornuft, godt købmandsskab og ordentlig service. Derfor har<br />
mere end 145.000 medlemmer i dag glæde <strong>af</strong> et personligt medlemskab.<br />
Som medlem får du et kontokort, som du kan bruge i mere end 4.000 forretn<strong>in</strong>ger<br />
landet over - i næsten alle brancher. Når du bruger kontokortet, optjener<br />
du normalt 9% i bonus, og Forbrugsforen<strong>in</strong>gens kontokort bruges på<br />
samme måde som et Dankort i forretn<strong>in</strong>gernes Dankort- og teleterm<strong>in</strong>aler.<br />
Her er der bonus at hente<br />
Blandt de forretn<strong>in</strong>ger, hvor du optjener bonus, kan<br />
bl.a. nævnes Star Tour, FONA, Kuoni, Hydro Texaco,<br />
Sega Gard<strong>in</strong>er, Tæppeland, Thiele, Skousen, Bauhaus,<br />
SHARE, Jardex og Paw Sko. Desuden tilbydes en <strong>af</strong>tale<br />
med TDC om betal<strong>in</strong>g <strong>af</strong> fastnettelefonregn<strong>in</strong>gen.<br />
En gang om året får du tilsendt BonusGuiden med<br />
oplysn<strong>in</strong>ger om alle de forretn<strong>in</strong>ger,du kan handle i, og<br />
hvor meget bonus, du kan optjene i hver enkelt forretn<strong>in</strong>g.<br />
Indmeldelse<br />
Ja, jeg vil gerne være medlem <strong>af</strong> Forbrugsforen<strong>in</strong>gen, og modtage kontokort med tilhørende p<strong>in</strong>kode.<br />
Bonus på sund fornuft<br />
Praktisk <strong>in</strong>formation<br />
For medlemskontoen fastsættes normalt et kreditmaksimum på 10.000 kr.,<br />
som dækker d<strong>in</strong>e køb m.v, <strong>in</strong>dtil du har betalt. Hver måned omkr<strong>in</strong>g den 10.<br />
får du sendt et kontoudtog, så du præcis kan følge med i, hvor meget du har<br />
købt, hvornår du skal betale og hvor meget bonus du har optjent. Bonus tilskrives<br />
d<strong>in</strong> medlemskonto hvert år den 31. december.<br />
Betal<strong>in</strong>g til Forbrugsforen<strong>in</strong>gen sker som regel via Betal<strong>in</strong>gsservice, men du<br />
kan også selv vælge at <strong>in</strong>dbetale det beløb, du har købt for.<br />
Udfyld og send <strong>in</strong>dmeldelseskuponen til Forbrugsforen<strong>in</strong>gen - så er du godt<br />
på vej til at få Bonus på sund fornuft.<br />
Udfyldes <strong>af</strong> Forbrugsforen<strong>in</strong>gen<br />
Dato ______________________________ Medlemsnr. _____________________________________________________<br />
Organisationsnr. ________________________ PBS ________________________ Oprettet <strong>af</strong> _____________________<br />
Brug venligst blokbogstaver<br />
Det koster 132 kr. i kont<strong>in</strong>gent om året at være medlem - svarende til<br />
11 kr. pr. måned. Kont<strong>in</strong>gent betales forud én gang om året i januar. I<br />
<strong>in</strong>dmeldelsesåret betales kont<strong>in</strong>gent forholdsmæssigt forud. Ved <strong>in</strong>dmeldelse<br />
i f.eks. marts måned betales 110 kr.<br />
CPR-nummer_____________________________ Tlf.nr. privat______________________ Tlf.nr. arbejde_____________________<br />
For- og efternavn_________________________________________________________________________________________<br />
Adresse__________________________________Postnummer og by________________________________________________<br />
Arbejdsplads____________________________________________________________________________________________<br />
Fagforen<strong>in</strong>g_____________________________________________________ Medlemsnummer___________________________<br />
Betal<strong>in</strong>gsform, sæt kryds:<br />
1. Indbetal<strong>in</strong>g senest den 15. i måneden efter køb er foretaget. F.eks. betales køb i januar den 15. februar.<br />
2. Betal<strong>in</strong>gsservice, betal<strong>in</strong>g sker den første bankdag i næstfølgende måned efter køb er foretaget. F.eks betales køb i januar den 1. marts.<br />
Mit penge<strong>in</strong>stitut hedder______________________________Reg. nr.__________Kontonr.__________________________<br />
PBS-nr. 01330306 - Deb.gr.nr.00001<br />
Jeg bekræfter, at have læst “Vedtægter for Forbrugsforen<strong>in</strong>gen”,“Vilkår for Forbrugsforen<strong>in</strong>gens kontokort” samt “Pris- og gebyrliste” på<br />
www.forbrugsforen<strong>in</strong>gen.dk og at jeg ikke er registreret i RKI Kredit Information A/S.<br />
Dato________________________ Underskrift ____________________________________________________________________<br />
Send kuponen til: Forbrugsforen<strong>in</strong>gen <strong>af</strong> 1886, Knabrostræde 12, Postboks 1114, 1009 København K.<br />
Såfremt du ikke har adgang til <strong>in</strong>ternet og derfor ikke kan læse de nævnte dokumenter, er du velkommen til at bestille <strong>in</strong>dmeldelsesmateriale<br />
på 33 13 88 22.<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet 2005
Arbejdslivskonsulent<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet søger en konsulent<br />
med spændende og anderledes<br />
perspektiver på, hvordan<br />
vi som fagforen<strong>in</strong>g kan sikre<br />
vores medlemmers fortsatte<br />
trivsel gennem et sundt og udviklende<br />
arbejdsliv. F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
er i en udvikl<strong>in</strong>gsproces,<br />
hvor vi har fokus på, hvordan vi<br />
får omsat vores værdier: dialog,<br />
ansvar, respekt og tillid – gennem<br />
politisk prioriterede <strong>in</strong>dsatsområder<br />
og handl<strong>in</strong>ger, så<br />
vi kan matche medlemmernes<br />
behov i en sektor i konstant udvikl<strong>in</strong>g.<br />
Kvalifikationerog egenskaber<br />
• en relevant akademisk uddannelse<br />
med nogle års praktisk<br />
erfar<strong>in</strong>g<br />
• kendskab til virksomhedstyper,<br />
trends og udvikl<strong>in</strong>gstendenser<br />
i f<strong>in</strong>anssektoren<br />
• en solid viden om strategisk<br />
ledelse, arbejdsorganiser<strong>in</strong>g,<br />
og teknologiudvikl<strong>in</strong>gens betydn<strong>in</strong>g<br />
for arbejdsliv og psykisk<br />
arbejdsmiljø,<br />
• viden om centrale arbejdsmiljøproblemstill<strong>in</strong>ger<br />
<strong>in</strong>den for<br />
f<strong>in</strong>anssektoren<br />
• flair for opbygn<strong>in</strong>g <strong>af</strong> netværk<br />
og udvikl<strong>in</strong>g <strong>af</strong> personlige<br />
relationer<br />
• et godt humør, nysgerrighed<br />
og visioner<br />
• lyst til at arbejde i en dynamisk<br />
og politisk ledet organisation,<br />
hvor hverdagen ikke<br />
altid er forudsigelig, men byder<br />
på udfordr<strong>in</strong>ger og til tider<br />
travlhed og skarpe deadl<strong>in</strong>es.<br />
Vi tilbyder<br />
• Et spændende og udviklende<br />
fagligt miljø<br />
• Gode muligheder for videreuddannelse<br />
og kompeteceudvikl<strong>in</strong>g<br />
• Attraktive løn- og arbejdsvilkår<br />
i henhold til overenskomst<br />
mellem F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
og Personaleforen<strong>in</strong>gen i<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
• Et travlt job i en sektor, som<br />
er under konstant forandr<strong>in</strong>g.<br />
Hvis du er <strong>in</strong>teresseret i at vide<br />
mere om still<strong>in</strong>gen, er du velkommen<br />
til at kontakte udvikl<strong>in</strong>gschef<br />
Orla Madsen eller<br />
konsulent Lotte Hansen, telefon<br />
32 96 46 00. Ansøgn<strong>in</strong>g<br />
mærket ”konsulent” skal være<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet i hænde senest<br />
tirsdag den 29. marts<br />
2005. Se hele opslaget på<br />
www.f<strong>in</strong>ansforbundet.dk under<br />
menupunktet ”om forbundet”.<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet har ca. 50.000 medlemmer, der kommer fra f<strong>in</strong>ans- og forsikr<strong>in</strong>gssektoren.<br />
F<strong>in</strong>ansforbundet er en kompetent, udvikl<strong>in</strong>gs- og <strong>in</strong>ternationalt orienteret<br />
fagforen<strong>in</strong>g for alle i og med relation til den f<strong>in</strong>ansielle sektor. F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
er et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det<br />
bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale <strong>in</strong>teresser.<br />
Erhvervskonsulent og sagsbehandler søges<br />
Vi søger erfarne erhvervskonsulenter og sagsbehandlere<br />
til privat- og erhvervsområdet.<br />
Har du lyst til at arbejde i en bank hvor medarbejdernes<br />
trivsel er blandt de højeste i Danmark, er du<br />
måske vores nye kollega.<br />
Banken har et <strong>in</strong>citamentsprogram, flere personalegoder,<br />
og der <strong>in</strong>vesteres mange ressourcer i faglig<br />
og personlig udvikl<strong>in</strong>g.<br />
Du kan læse mere om alle vores ledige jobs på<br />
job.roskildebank.dk, hvor du også f<strong>in</strong>der <strong>in</strong>formation<br />
om vores værdier.<br />
Er du en <strong>af</strong> vores nye erhvervskonsulenter eller<br />
sagsbehandlere, så send d<strong>in</strong> ansøgn<strong>in</strong>g via e-mail<br />
til job@roskildebank.dk<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 45
Sparbank Vest søger:<br />
Erhvervskunderådgiver<br />
til Nuuk. Grønland<br />
Ikke bare et job,<br />
men en oplevelse for livet<br />
Du skal servicere den bestående kundeportefølje, og gennem opsøgende<br />
salg skal du deltage i den fortsatte udbygn<strong>in</strong>g <strong>af</strong> kundemassen.<br />
Herunder foretage kreditbehandl<strong>in</strong>g <strong>af</strong> kunderne.<br />
VI LÆGGER VÆGT PÅ, AT DU<br />
har<br />
en god bankmæssig erfar<strong>in</strong>g og en relevant teoretisk uddannelse<br />
kan<br />
arbejde selvstændigt og målrettet<br />
er<br />
forhandl<strong>in</strong>gsvant, udadvendt og servicem<strong>in</strong>ded<br />
har<br />
gode kontakt- og samarbejdsevner<br />
VI KAN TILBYDE DIG<br />
et<br />
spændende og krævende job i en bank i vækst<br />
rige<br />
muligheder for personlig udvikl<strong>in</strong>g<br />
løn<br />
efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem<br />
FA og F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
bolig<br />
til rådighed (der betales husleje efter de <strong>af</strong> Grønlands<br />
Hjemmestyre fastsatte regler for huslejeberegn<strong>in</strong>g)<br />
frirejser<br />
og bohaveflytn<strong>in</strong>g, idet der tilstræbes en ansættelsesperiode<br />
på m<strong>in</strong>. 3 år.<br />
jobgaranti<br />
ved hjemkomst<br />
Ønsker du at høre mere om still<strong>in</strong>gen, er du velkommen til at kontakte<br />
filialdirektør Sven Lyse på tlf. 00 299 347900 eller personalechef<br />
Jørgen Rasmussen på tlf. 9614 1620.<br />
Skriftlig ansøgn<strong>in</strong>g vedlagt relevante data bedes fremsendt pr. post<br />
til: Sparbank Vest, Personale<strong>af</strong>d., Adelgade 8 , 7800 Skive,<br />
eller på e-mail til: jobs@sparbankvest.dk - således den er os i hænde<br />
senest den 21. marts 2005.<br />
GRØNLAND<br />
Jobbet Jeg fik opfyldt en gammel drøm<br />
Grønland har i mange år h<strong>af</strong>t en stor plads i m<strong>in</strong> bevidsthed som et fantastisk<br />
smukt og uberørt land, jeg bare måtte opleve på et tidspunkt i mit<br />
liv.<br />
I Danmark har jeg altid brugt naturen meget - og derfor har de grønlandske<br />
naturpanoramaer - såvel i sommer- som i v<strong>in</strong>terdragt - stået<br />
for mig som noget helt unikt.<br />
Da jobmuligheden i Sparbank Vest Grønland kom, greb jeg den derfor<br />
straks. Og virkeligheden heroppe har til fulde levet op til m<strong>in</strong>e drømme.<br />
Naturoplevelserne er lige uden for døren. Skiløjpen er i “baghaven” og<br />
kan nås på 10 m<strong>in</strong>utter. Fjordene ligger lige uden for byen, og sommeren<br />
byder på s<strong>køn</strong>ne sejlture og fiskeri.<br />
Midt i naturen ligger Nuuk, som er en dejlig by med alle moderne faciliteter.<br />
Sparbank Vests position i Grønland har givet mig et spændende og udfordrende<br />
job med en meget bred berør<strong>in</strong>gsflade. Det er også dejligt at<br />
være en del <strong>af</strong> en succes i stadig fremdrift.<br />
Så både den personlige og faglige udvikl<strong>in</strong>g heroppe er helt i top.<br />
Det er bare om at komme igang med at opleve drømmen. Du er velkommen<br />
til at r<strong>in</strong>ge til mig på tlf. 00299 347932, hvis du vil høre mere<br />
om, hvordan det er at bo og arbejde i Grønland.<br />
Inussiarnersumik <strong>in</strong>uulluaritsi / Med venlig hilsen<br />
Michael Dalfoss<br />
Erhvervskunderådgiver<br />
Michael Dalfoss, erhvervsrådgiver, SPARBANK VEST GRØNLAND
Dit nye job i Jyske Bank<br />
ligger lige til højrebenet<br />
Jyske Bank har ligget i toppen <strong>af</strong> bankligaen i mange år takket være medarbejdere med<br />
evne og vilje til at gøre en forskel.<br />
Derfor er vi siden 1990 blevet 18% flere i Jyske Bank, mens antallet <strong>af</strong> medarbejdere i<br />
banksektoren er faldet med 21%.<br />
Men vi skal være endnu fl ere.<br />
10 gode grunde til, at du skal være en <strong>af</strong> de nye<br />
1. Du kommer til at gøre en forskel i en bank, som altid har gjort en dyd ud <strong>af</strong> at<br />
være anderledes.<br />
2. Analyser viser gang på gang, at vi er en <strong>af</strong> de banker, der har flest tilfredse<br />
kunder. Og vi har også de mest tilfredse medarbejdere.<br />
3. Vi kæmper hårdnakket mod fjendtlige overtagelser <strong>af</strong> banken, så du vågner<br />
ikke op en dag og er ansat i en anden bank.<br />
4. Vores medarbejdere kan - og må - tænke selv. Hos os træffes 99,9 % <strong>af</strong> alle<br />
beslutn<strong>in</strong>ger i et eller to led.<br />
5. Jyske Bank er gennemsyret <strong>af</strong> værdier som sund fornuft, åben kommunikation,<br />
handlekr<strong>af</strong>t, ligeværd og uhøjtidelighed.<br />
6. Kunderne snakker altid direkte med deres rådgiver og bliver ikke<br />
nummer syv i en kø ved et call-center.<br />
7. Vi har <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fet unødvendigt bureaukrati og betragter vores medarbejdere<br />
som voksne mennesker, der kan træffe selvstændige beslutn<strong>in</strong>ger.<br />
8. Medarbejdernes viden og personlighed er et væsentligt aktiv for banken.<br />
Derfor ser vi det ikke som en udgift men en <strong>in</strong>vester<strong>in</strong>g, hvis du videreuddanner<br />
dig.<br />
9. Vi har ikke tradition for prikkerunder, men tilstræber varige<br />
ansættelsesforhold.<br />
10. Listen over medarbejdergoder er lang. Blandt andet vil du kunne<br />
mærke det personligt i form <strong>af</strong> medarbejderaktier, når det går godt<br />
for banken.<br />
Lige nu søger vi blandt andet:<br />
Erhvervsrådgiver, Frederiksberg<br />
Erhvervsrådgiver, Hvidovre<br />
Erhvervsrådgiver, Nykøb<strong>in</strong>g Falster<br />
Kundemedarbejder, bolig, Hørsholm<br />
Bankrådgiver, Ordrup<br />
Bankrådgiver, Gammel Torv<br />
Bankrådgiver, Vesterbrogade<br />
Erhvervsrådgiver, Farum<br />
Erhvervsrådgiver, Næstved<br />
Erhvervsrådgiver, Ulfborg-Vemb<br />
Funktionsleder, erhverv, Støvr<strong>in</strong>g<br />
Funktionsleder, erhverv, Skive<br />
Bankrådgiver, <strong>in</strong>vester<strong>in</strong>g, Odense, Dalum<br />
Bankrådgiver, Odense<br />
Erhvervsrådgiver, Middelfart<br />
Kundemedarbejder, Ejstrupholm<br />
Formuerådgiver, Esbjerg<br />
Erhvervsrådgiver, Padborg<br />
Erhvervsrådgiver, Aabenraa<br />
Erhvervsrådgiver, Vejle<br />
Invester<strong>in</strong>gsrådgiver, Områdecenter Syd, Vejle<br />
Invester<strong>in</strong>gsrådgiver, Århus Østergade<br />
Kundemedarbejder, erhverv, Hammel<br />
Bankrådgiver, Åbyhøj<br />
F<strong>in</strong>ans marts 2005 47
F<strong>in</strong>ansforbundet<br />
Langebrogade 5<br />
Postboks 1960<br />
1411 København K<br />
41028<br />
Forskn<strong>in</strong>gsbaseret<br />
efteruddannelse<br />
– <strong>in</strong>tensive<br />
sommerkurser<br />
SORTERET MAGASINPOST<br />
SOMMERSKOLE 2005<br />
Uge 33 • 15. august - 19. august 2005<br />
• Strategisk markedsfør<strong>in</strong>g<br />
• Corporate Communication<br />
• Public Relations<br />
– kommunikation, der virker<br />
• Lederen som filosof<br />
• Human Resource Management<br />
(HRM)<br />
• Supply Cha<strong>in</strong> Management<br />
• Strategisk <strong>in</strong>novation og<br />
bus<strong>in</strong>ess development<br />
Uge 34 • 22. august - 26. august 2005<br />
• Økonomistyr<strong>in</strong>g for den offentlige sektor<br />
• Fra konceptløsn<strong>in</strong>g til analytisk<br />
kompetence – ledelse <strong>af</strong> forandr<strong>in</strong>ger<br />
i den offentlige sektor<br />
• Digital forvaltn<strong>in</strong>g<br />
– strategier for nye relationer<br />
• Videndel<strong>in</strong>g<br />
– perspektiver, problemer og praksis<br />
• Kompetenceudvikl<strong>in</strong>g<br />
– mod praksis og fornyelse<br />
• Nye perspektiver på forandr<strong>in</strong>gsledelse<br />
PP<br />
• Strategiz<strong>in</strong>g – kunsten at lave<br />
<strong>in</strong>telligente strategiske analyser<br />
• Manag<strong>in</strong>g Bus<strong>in</strong>ess Relationships<br />
– CRM beyond IT<br />
• Økonomisk mål<strong>in</strong>g og ledelse <strong>af</strong><br />
virksomheders værdiskabende evne<br />
• Risk Management<br />
• International Asset Allocation<br />
• Corporate F<strong>in</strong>ance<br />
• Modeller<strong>in</strong>g, prisfastsættelse og<br />
styr<strong>in</strong>g <strong>af</strong> renteusikkerhed<br />
• Erhvervshumanistiske analyseredskaber i<br />
teori og praksis<br />
• Ledelse <strong>af</strong> produktudvikl<strong>in</strong>g og<br />
procesudvikl<strong>in</strong>g<br />
• Corporate Social Responsibility (CSR)<br />
– en ny ledelsesudfordr<strong>in</strong>g<br />
• Strategisk anvendelse <strong>af</strong> IT og<br />
IT governance<br />
• Nyere økonomistyr<strong>in</strong>gsværktøjer og<br />
deres ledelsesmæssige problemstill<strong>in</strong>ger<br />
• Moderne regnskabsanalyse og<br />
– virksomhedsbedømmelse<br />
Brochuren for SOMMERSKOLE 2005<br />
kan bestilles på www.sommerskole.dk<br />
Tlf. 3815 2051<br />
DANMARK