233629 Kort Fortalt juli05.indd - Willis

KORT
FORTALT
UDGIVET AF WILLIS NR. 16 • JULI 2005 • ÅRGANG 10
International forsikringsmægler
Århus Havn udvider stort, side 2-3
Åbenhed om økonomi og aftaler, side 6-8
Pensionsselskaberne igen i grønt lys, side 9

2
Århus Havn udvider stort
1. oktober er første fase,
udvidelsen af APM terminalen
med 70.000 m 2 klar. I 2007
følger yderligere 230.000 m 2
havneareal og 800 meter kaj.
AAR.HUB satser på containertrafikken.
Godsmængderne forventes at stige markant
i Østersøområdet i de kommende
år. De tre baltiske lande og Polen er
kommet med i EU, og det ventes sammen
med en generelt stigende velstand
at give øget samhandel. Flere havne står
på spring for at få del i omsætningen,
blandt andet Århus Havn med Danmarks
største containerterminal.
Århus Havn vil være et knudepunkt for denne
handel og lancerede i 2004 AAR.HUB
som terminal for feederskibe og har
igangsat sit andet store investeringsprogram
på få år.
500 millioner kroner investeres i en stor
udvidelse af Containerterminal Øst med
300.000 m 2 ved at opfylde et område
mod nordøst, mod Århus Bugten. Den
første del, en udvidelse af den eksisterende
APM terminal med 70.000 m 2 er klar
til brug i oktober i år. I maj 2007 vil
Århus Stevedore Kompagni flytte fra
deres hidtidige bygninger tæt på Århus
bycentrum og ud på et areal på godt
200.000 kvm, hvor virksomheden får ny
terminal og nye bygninger. Udflytningen
indgår i en anden plan for byen, som
skal sikre nye arealer til udvikling af
rekreative områder, boligbyggeri mm. på
de tidligere havnearealer tæt på centrum.
Containerskibene får 800 meter ny kaj at
lægge til i forlængelse af de eksisterende
500 meter kaj ved APM terminalen. Det
betyder, at losse- og lastekapaciteten
øges fra et til fire store containerskibe
samtidigt.
-Udviklingen understøttes ikke bare af
en stigende godsmængde til og fra
Østersøen, men også af interessen for
at flytte gods fra landevej til søtransport,
siger havnedirektør Bjarne Mathiesen,
Århus Havn og tilføjer:
-Vores arbejdsgange og styringsredskaber skal være så dynamiske, at vi kan holde takt
med udviklingen og aktiviteterne, siger havnedirektør Bjarne Mathiesen, Århus Havn.
Partner Arne Erikslev, Willis (th. på forsidebilledet) holder kontakten med Århus Havn.
-Den udvikling forbereder havnen sig på.
Det sker i bevidstheden om, at Hamborg,
Göteborg, Rotterdam, Antwerpen og
Bremerhaven også er interesseret i rollen
som hub på den baltiske sømotorvej. Det
vil sige som omdrejningspunkt for feedertrafik
mellem havnene i Østersøen og de
internationale containerruter. AAR.HUB
har den fordel, at feeder-transporten er
kortere end til de andre storhavne, og
dermed er transportkøbernes omkostninger
lavere.
-De store investeringer og mange nye
aktiviteter stiller krav til vores egen organisation
og til vores rådgivere om fleksibilitet
og evne til at styre udviklingen. Både
i selve byggefasen og senere hen.
-Vores arbejdsgange og styringsredskaber
skal være så dynamiske, at vi kan holde
takt med udviklingen og aktiviteterne.
Første terror-sikrede havn
Risikostyring har en central rolle både på
kort og langt sigt.
150 private virksomheder med omkring
4.000 medarbejdere arbejder på havnens
område foruden de 120 medarbejdere,
som havnen selv har ansat. De mange
aktiviteter og forskellige aktører gør
havnedriften ret kompliceret med hensyn
til styring, ansvar mm.
Den øgede bevidsthed om terrortrusler
har skærpet indsatsen. Århus Havn blev i

2004 som den første i landet risikovurderet
(sårbarhedsvurdering for terror) i henhold
de internationale ISPS-standarder.
-Århus Havn har på flere måder løst
udfordringerne på en forbilledlig måde,
siger forsikringsmægler, partner Arne
Erikslev, Willis og fortsætter:
-Havnen har tidligt lagt et stort arbejde
i risikostyringen og har et godt overblik
over forholdene. De arbejder fremadrettet
og kan fremvise en meget fin skadestatistik,
som selvfølgelig er afspejlet i
præmieniveauet.
I forbindelse med et udbud af forsikringsprogrammet
i 2000 fik Århus Havn en
grundig gennemgang af risici og ansvarsforhold
samt fastlagt en forsikringspolitik,
som blev godkendt i bestyrelsen.
Bestyrelsen tog desuden stilling til fordelingen
mellem selvrisiko, selvforsikring
mm. Forsikringsprogrammet betød også
en kraftig forenkling og bedre overblik,
idet 110 forskellige policer er reduceret
til 10. Forsikringspolitikken vurderes
løbende.
-Skibe lægger til kaj, vi løfter gods, biler
kører ind og ud af området osv. Der er
store værdier og risiko for alvorlige skader
på mennesker, gods og materiel,
siger souschef Henrik Munch Jensen,
Århus Havn. Han har det daglige ansvar
for risikostyring og forsikring.
-Derfor er det vigtigt at afklare grænseflader
mellem de enkelte og i forhold til
hinanden. Det er vigtigt, at det fungerer.
Noget af det første, vi fik gjort, var en
gennemgang af forretningsbetingelser,
kontrakter mm. for at få præciseret alle
Nøglen til øget vækst og aktivitet i AAR.HUB
er 800 meter ny kaj med 14 meters vanddybde,
fire kæmpekraner til håndtering af
containere og en udvidelse af terminalområdet
med 300.000 m 2 svarende til 30
fodboldbaner.
forhold og beskrevet de enkelte parters
ansvar.
-I byggefasen har vi en lille ekstraopgave
med at styre aftaler, ansvar mm. i forhold
til entreprenører og andre involverede.
Erfaringsudveksling
Århus Havn er med i Danske Havne, og
foreningens medlemmer udveksler informationer
om forsikring og risikostyring.
-Når risikostyringen indgår i alle dele af
havnens drift og fremtidsplaner, sikrer
den sig langt bedre. Et eksempel på
strategisk risikostyring er at gennemgå
sine forretningsbetingelser (salgs- og
leveringsbetingelser) og her få afklaret
ansvarsforholdene, sådan som Århus
Havn har gjort det. Nu er Århus Havn og
vi i fællesskab med Danske Havne på vej
til at få udarbejdet fælles forretningsbetingelser
på området. Willis har udarbejdet
et responsum, som arbejdet
tager udgangspunkt i. En sådan indsats
løfter niveauet helt generelt, påpeger
Arne Erikslev, Willis.
MULTITERMINAL
Østhavnsvej
ÅRHUS HAVN
Containerterminal Øst
OLIEHAVN
TANKSKIBSKAJ
Tongavej
VESTRE BØLGEBRYDER
Østhavnsvej
Ro/Ro rampe
BULK TERMINAL
E MOLEARM
VESTRE TVÆRMOLE
Og slutter Bjarne Mathiesen:
-Havnene er i samme situation, og vi er
ikke så mange, så vi synes, det er vigtigt,
at vi udveksler informationer og hjælper
de andre havne, hvor vi kan. Århus Havn
var blandt de første til at arbejde professionelt
med risikostyring, og de erfaringer
og metoder bidrager vi gerne med.
Århus Havn omsatte sidste år
500.000 containerenheder, TEU svarende
til en markedsandel på 63 pct.
af den samlede containeromsætning i
danske havne. Også havnens stykgods
og bulktrafik er steget støt, så
omsætningen satte rekord i 2004
med i alt 10,5 millioner tons gods.
Cirka 8.000 skibe anløber Århus Havn
årligt.
Ny 800 m kaj
Ny terminal
Færdig maj 2007
Århus Stevedore Komp.
Fremtidigt Logistik
og servicecenter
500 m kaj
Containere
Vanddybde 14 m
Fremtidigt
terminalområde
Ro/Ro rampe
Udvidelse af
APM Terminalen
Maersk
Logistics
Østhavnsvej
APM Terminals
Kølecoontainere
Pre Trip Inspektion
N
0 250 m
C Magistratens 2. afd.
Informatikafdelingen
Februar 2005
Målforhold 1:11428
3

4
Tryg og Willis i nyt
samarbejde om
kundeløsninger
Ny samarbejdsmodel betyder
bedre kundeservice for de
16.000 idrætsforeninger
under DGI og DIF. Tryg peger
på, at modellen kan anvendes
flere steder.
De tusindvis af frivillige og ansatte
idrætsledere i DIF og DGI er de næste
fem år godt dækket ind over for arbejdsskade,
ansvar og rejse i forbindelse med
deres aktiviteter gennem en ny forsikringsaftale.
Aftalens fundament er et sæt kollektive
forsikringer, som alle specialforbund,
amtsforeninger og lokale foreninger er
omfattet af. De enkelte forbund og foreninger
kan dernæst tilvælge forsikringer,
som dækker løsøre, bygning, idrætsulykke,
drifttab, transport, motor og bestyrelsesansvar.
Som noget nyt er der som en del
af det samlede koncept udviklet en særlig
dækning for psykologisk krisehjælp,
samt en mulighed for et sikkerhedscheck
af den enkelte forening og nogle sikkerhedspakker.
De to hovedforbund, Danske Gymnastik
og Idrætsforeninger, DGI og Danmarks
Idræts-Forbund, DIF har med Willis som
rådgiver gennemført et udbud af forsikringerne.
De opnår flere fordele ved at
-Vi forener vores respektive styrker i samarbejdet mellem Willis og Tryg. Mæglerne
er dygtige til at rådgive. Omvendt er vi bedst til den direkte betjening af de lokale
foreninger, påpeger Trygs koncerndirektør Peter Falkenham (th.) og mæglerdirektør
Martin Hay Schmidt (tv.). Her sammen med forsikringsmægler Jørgen Kjærulf, Willis.
DGI er hovedorganisation for 23
amtsforeninger og 5.000 lokale foreninger,
der tæller 1,3 millioner
idrætsudøvere. DIF har 57 specialforbund,
der repræsenterer 11.000
idrætsforeninger og 1,6 millioner
medlemmer.
stå sammen. Den kollektive løsning betyder
en relativt lavere pris for de enkelte
forbund og foreninger, og mægleren er
med til at skræddersy løsningen og sikre
idrætslederne bedst muligt.
-Tryg tilbød den bedste løsning, siger forsikringsmægler,
partner Jørgen Kjærulf,
Willis og fortsætter:
-Med Tryg får idrætsforeningerne en
bedre lokal service, og Tryg har udviklet
nogle interessante tryghedsskabende
ydelser som psykologisk krisehjælp, der
p.t. ydes som en del af den samlede forsikringsløsning
til berørte i tilfælde af
ulykke mv. Desuden sikkerhedseftersyn
og sikkerhedspakker med kurser i førstehjælp
i samarbejde med Falck, som jeg
tror er en god støtte i arbejdet med at
reducere såvel antallet som konsekvenserne
af idrætsskader i foreningerne. Det
er vigtigt at være bevidst om værdien af
at forebygge skader, og Tryg viser vilje og
evne til det.
Tryg har uddannet 12 idrætsassurandører
og 1 industribetjener, der i samarbejde
med Willis vil rådgive foreninger og
forbund om konkrete sikringstiltag og
forsikringsbehov, eksempelvis for bygninger
og udstyr.
Mæglernes plads i værdikæden
-Det kræver et stort serviceapparat at
komme ud til alle de lokale idrætsklubber
og foreninger, påpeger koncerndirektør
med ansvar for industriforsikring Peter
Falkenham, Tryg og fortsætter:
-Mæglerne har en berettiget plads i værdikæden.
De er dygtige til at rådgive DIF

og DGI. Omvendt er vi bedst til den
direkte betjening af de enkelte foreninger
i ordningen, det vil sige tegning,
skadebehandling og rådgiving om sikring
og forebyggelse.
-De to styrker har vi forenet gennem den
nye samarbejdskonstruktion mellem Willis
og Tryg, og jeg tror, den arbejdsdeling
er en model, vi kan anvende i andre sammenhænge.
Willis kan som uvildig rådgiver
hjælpe med at løse de overordnede
problemstillinger og fastlægge rammerne.
Vores assurandører er placeret lokalt i
Trygs fem regioner og kan bedre komme
ud til de enkelte kunder.
Fordel for kunden
-I mæglerbetjente aftaler er det normalt
mægleren, der står for den direkte service
over for kunden. Det gør vi anderledes
her, hvor vi sammen har skabt en
innovativ løsning, der bringer både mæglerens
og forsikringsselskabets stærke
sider specielt på serviceringen i spil, siger
mæglerdirektør Martin Hay Schmidt, Tryg
og fortsætter:
-Samarbejdet er delt på tre niveauer. Det
overordnede niveau med de fælles kollektive
forsikringer er fastlagt af Willis,
og DGI og DIF betjenes af Willis via Trygs
mæglerafdeling. Næste trin, de større
forbund og amtsforeninger betjener vi
sammen. Tredje niveau, de lokale idrætsklubber
er Trygs ansvar og betjenes via
idrætsassurandørerne.
-Kombinationen af mæglers viden og
indsigt gennem mange års arbejde med
idrætten i Danmark og Trygs lokale nærkontakt
til de mindre foreninger og klubber
er til kundens fordel og er blevet
godt modtaget.
-Mæglerne har ikke et apparat og vil ikke
kunne servicere kunderne så godt lokalt,
som vi kan med vores netværk, understreger
Martin Hay Schmidt og tilføjer:
-Vi tror desuden, at samarbejdet betyder,
at en større andel end ellers af de i alt
16.000 foreninger går med i ordningen,
og vi kan i tillæg sælge forskellige tillægsydelser.
-Slutfacit er bedre service til kunderne og
mere omsætning til Tryg.
-Derfor er modellen interessant også for
et fremtidigt samarbejde mellem Willis
og Tryg på andre ordninger og kunder.
Uafhængig
Willis understreger, at samarbejdet med
Tryg ikke ændrer ved Willis’ uafhængighed
af forsikringsselskabet.
Willis er DGI og DIF’s partner og indgår
aftalen på deres vegne, og forsikringsselskaberne
vil også fremover skulle konkurrere
om at få en aftale om at levere de
ydelser, kunden har behov for.
Mæglerens uafhængighed af de enkelte
selskaber er et af de grundlæggende
principper i lov om forsikringsformidling
(mæglerloven).
5

6
Første mægler med fuld
åbenhed om økonomi
og aftaler
4. juli gælder Willis’ åbenhedsprincipper
for alle gruppens
kontorer. Meget har dog
længe været praksis for Willis
i Danmark.
Der er symbolik i valget af 4. juli som
skæringsdato for Willis International
Remuneration Disclosure Principles.
Willis skaber som den første og eneste
af de store mæglere fuld åbenhed om
aflønning, herunder provisioner i forbindelse
med opgaver for kunder.
4. juli 1776 var en skelsættende dag.
USA deklarerede sin uafhængighed, og
den ændrede verden. 4. juli er derfor en
meget symbolsk dag og sender en masse
signaler om, at Willis vil sætte en ny
standard for åbenhed i mæglerbranchen
med sin deklaration om Remuneration
Disclosure Principles.
-Åbenhed vinder frem i alle sammenhænge,
og det er i bedre overensstem-
melse med vores opgave og relation til
kunden at have åbenhed om aflønning
og det arbejde, vi udfører, siger adm.
direktør Lars Gundorph.
-I dag vil mangel på åbenhed føre til
mistillid og mindre tro på vores uafhængighed
af forsikringsselskaberne. Man
kan tilføje, at som mæglere har vi faktisk
længe arbejdet for gennemsigtighed og
åbenhed, fordi det understreger mæglerens
uafhængighed og frihed i forhold
til forsikringsselskaberne.
-Gennemsigtighed er ikke nyt for os i
Danmark. Vi har længe haft åbenhed og
klare aftaler med kunderne om ydelser
og betaling herfor.
Klare aftaler
-Vi forventer på sigt at vinde flere kunder
og mere forretning ved at have tydelige
aftaler og dermed bedre gennemsigtighed.
Kunden vil klart og tydeligt vide,
hvad han betaler, og hvilken værdi vi
skaber. Willis’ rådgivere skaber stor værdi
for virksomhederne og institutionerne,
og den nye modulopbyggede samarbejdsaftale
giver klarhed.
Vi er vant til at skabe
værdi. Nu skal vi også
huske at fortælle
kunden om det.
-Kunden kender på den måde prisen på
de ydelser, han ønsker, og hver ydelse vil
have en pris.
Remuneration Disclosure Principles
kræver, at Willis selv informerer kunden
om alle indtægter, også indtægter i
andre dele af Willis, aflønning af andre
samarbejdspartnere mm.
-Vi giver oplysninger om satser mm.
allerede ved første møde med kunden.
De konkrete beløb vil vi oplyse om på
forskellige tidspunkter i samarbejdsforløbet
blandt andet ved fornyelse, forhøjelse,
i udbudssituationen og naturligvis
i samarbejdsaftaler med nye kunder,
siger Lars Gundorph og tilføjer:
-Ændres provisionssatsen eller andre
betalinger undervejs i aftaleforløbet,
skal kunden ligeledes informeres med
det samme.
-Omvendt er det også en udfordring for
os. Vi er vant til at skabe værdi. Nu skal
vi også huske at fortælle kunden om det.
-Derfor satser vi på øget intern uddannelse
samt konstant fornyelse og udvikling
hos den enkelte og hos Willis.

BERLINGSKE TIDENDE GRAFIK / POUL MALLING
Alle omkostninger skal frem
Finanstilsynet ventes at tage
fat om pensionsselskaberne
for at få gennemsigtighed.
Angreb på mæglernes uvildighed fra
enkelte forsikrings- og pensionsselskaber
har resulteret i en undersøgelse fra Finanstilsynet.
Finanstilsynet har i forårets løb
været i dialog med Forsikring og Pension
og med Forsikringsmæglerforeningen,
FMF for at fastlægge et sæt regler for
åbenheden om betaling og aftaler mellem
kunde og mægler.
Denne dialog fører frem til, at økonomi-
og erhvervsministeren i august fremlægger
et forslag til ændring af lov om
forsikringsformidling med disse nye
principper, og dermed vil åbenheden
på mæglersiden være fuldkommen.
Men situationen i dag er imidlertid, at
åbenheden ikke gælder på selskabssiden.
Det forventes derfor, at Finanstilsynet vender
blikket mod den praksis, der er udviklet
i forsikrings- og pensionsselskaberne.
-Willis er enig i åbenhedsprincippet. Vi
har længe i vores aftaler med kunderne
dokumenteret betaling og arbejdsindsats.
De nye regler har vi ingen problemer
med at leve op til, fastslår adm. direktør
Lars Gundorph og fortsætter:
-Nu har Berlingske Tidende i flere artikler
sat fokus på omkostninger og ekstraindtægter,
som pensionsselskaberne ikke
oplyser kunderne om. Det er positivt, at
disse tal kommer frem, så kunden kender
de reelle omkostninger.
-Åbenheden skal gælde hele vejen rundt.
-Det er i kundens interesse, at der er
fokus på alle omkostninger, både de
direkte og indirekte. Både fordi frit
pensionsvalg forudsætter gennemsigtighed
og viden, så valget sker på basis af
reel information. Og fordi information
skaber konkurrence. Skjulte omkostninger
er en sovepude for selskaberne.
Der hviler ikke et pres på at gøre det
bedst muligt for kunden, når de kan
skrive en regning ud, som ingen kender
størrelsen på.
-Jeg har også noteret mig, at F&P’s direktør
Per Bremer Rasmussen har indrømmet,
at der er problemer med gennemsigtigheden
i pensionsselskaberne, og at
den skal forbedres.
Administrationsomkostningerne
tre gange større
En typisk pensionskunde, Søren Sørensen
som Berlingske Tidende (Business 17. juni
2005) har beskrevet, må af med 3 gange
mere til administration, end pensionsselskabet
Danica oplyser på papiret i den
”.. selskaberne
snyder på vægten:
Det afkast, der
optræder på
pensionsoversigten
er på forhånd blevet
reduceret med nogle
omkostninger, som
selskaberne tilsyneladende
ikke tør
bringe frem i lyset.”
Lederartikel af erhvervsredaktør
Finn Mortensen,
Berlingske Business,
18. juni 2005
årlige pensionsoversigt, der sendes til
kunden.
Danica tager 7.000 kr. i skjulte og ikke
skjulte administrationsomkostninger. I
pensionsoversigten oplyser Danica, at
omkostningen er 1.800 kr..
De 7.000 kr. svarer til, at hele 15 procent
af årets investeringsafkast i 2004 gik til
at betale forskellige omkostninger og
driftsherretillæg.
Søren Sørensen har i eksemplet et depot
på 400.000 kr. og betaler 40.000 kr. ind
i årets løb. 2004 var et godt år, og depotet
kastede 46.420 kr. af sig. Samlet har
han 486.420 kr. ved årets udgang før
omkostningerne. Men på pensionsoversigten
vil der stå kun 458.000 kr.
Toppen af isbjerget
Af de 28.420 kr. går knap 5.900 kr. til
skat og synlige omkostninger. Resten er
skjulte omkostninger og hensættelser.
Økonomi- og erhvervsministeren har kun
skabt åbenhed om den mindste del, nemlig
de officielle omkostninger på 1.800 kr.
i Søren Sørensens tilfælde. Halvdelen heraf,
900 kr. går til mægleren.
Åbenheden gælder endnu ikke de mere
end ti gange så meget, 22.528 kroner,
som pensionsselskabet beregner sig.
7

8
Nedfælder etiske regler
Med Client Bill of Rights sender
Willis et klart signal om
åbenhed og redelighed i samarbejdet
med kunderne.
Willis har ikke selv været indblandet i forsikringsskandalerne
i USA, men afsløringerne
af blandt andet udbudsrunder,
hvor forsikringsselskabernes tilbud var
aftalt, returkommission mm., har ramt
hele mæglerbranchen og de store forsikringsselskaber.
Det er baggrunden for, at Willis nu har
nedskrevet Client Bill of Rights – et sæt
forretningsprincipper. Her forpligter Willis
sig til at overholde den højeste etiske for-
3.000 risk managers kårer
Willis
Risk manager eller direktøren i mere end
3.000 virksomheder har kåret Willis som
bedste mægler i Europa 2005.
De 3.000 risk managers og direktører
kommer fra 12 lande – Belgien, Danmark,
Frankrig, Holland, Italien, Norge,
Portugal, Sverige, Schweiz, Spanien,
Storbritannien og Tyskland. De er blevet
interviewet af et analyseinstitut og har
først skullet nævne, hvilken mægler/
mæglere de anvender, og derefter give
en karakter på en 10-skala for mæglerens
service målt på nogle konkrete
parametre.
Bladet StrategicRISK, der udgives af AIR-
MIC, Den britiske Association of Risk and
Insurance Managers står bag kåringen.
-At Willis modtager denne ærefulde pris
fra forsikrings- og risk managers i Europa
er en klar understregning af vores høje
niveau med hensyn til kundeservice og
fokusering på kundens behov, siger Joe
Plumeri, chairman og CEO for Willis
Group, og tilføjer:
retningsstandard og som ”kundens
mand” skabe værdi for kunden.
-Det er vigtigt at kommunikere, hvad
kunderne skal forvente af os, og hvilke
etiske og forretningsmæssige værdier der
ligger til grund for det arbejde, vi udfører,
siger adm. direktør Lars Gundorph,
Willis og fortsætter:
-Og det kan nok ikke gentages for tit.
Både for vores egen skyld og for kundens
skyld.
-Client Bill of Rights er på 10 punkter,
som blandt andet fastslår, at vi skal bruge
al vores indsigt og arbejde metodisk
efter best practise-metoder, udfra hvad
der tjener kundens interesser. Det er hjørnestenen
i den værdi, Willis skaber for
kunden.
Bedste mægler i Europa
-Det bekræfter ligeledes, at vores fokus
på at være ”Kundens mand” adskiller
Willis fra andre mæglervirksomheder på
markedet.
-Vi kan også med sikkerhed sige, at der
ikke findes nogen, der er bedre til professionelt
at vurdere indsatsen end kunderne.
”Hvad er dit engagement, hvilket
serviceniveau yder du, sælger du produkter
eller leverer du skræddersyede, sammenhængende
løsninger?” Det er en
glæde, at kunderne anerkender vores
indsats og har tildelt os denne pris.
Willis har i dag mere end 300 kontorer
i mere end 100 lande. De 15.800 medarbejdere
hjælper kunder i private og
offentlige virksomheder og institutioner
i godt 180 lande med professionel
rådgivning om forsikring, genforsikring,
Risk Management, finansiering, HR og
aktuar.
Willis modtog i maj i London det synlige
bevis på titlen 2005 European Commercial
Broker of the Year, som uddeles af
bladet StrategicRISK.

Pensions-
selskaberne
igen i grønt lys
To år med store afkast betyder,
at pensionsselskabernes
krise er udsat. Men rentegarantien
på 4,5 pct. kan ikke
holde på langt sigt.
Advarselslamperne blinker ikke som for
to år siden. I Willis’ nye analyse af pensionsmarkedet
2004 er alle selskaber
på dansk grund igen i grønt lys. Generelt
er 2004 gået godt for selskaberne og
dermed for deres kunder.
Afkastet i gennemsnitsrentemiljøet lå
på 8,8 procent mod 3,9 procent i årene
2000-2003 med en spredning fra 7,4 i
Skandia til 11,6 procent i AP. Brugen af
finansielle instrumenter er udbredt, og
det koster, men giver en garanti for
afkast i årene frem.
Driftsherretillægget udgør i snit 0,5 procent
med 0,86 procent i det dyreste
selskab, Danica.
-Mest markant ændret er situationen for
PFA. PFA er gennem krisen og ”fit for
Willis’ markedsrapport 2005
Willis udgiver årligt en analyse af
udviklingen på pensionsmarkedet,
de enkelte pensionsselskaber og
deres produkter.
Analysen ser med kundens øjne på
selskabernes produkter, afkast og
finansielle styrke, og giver et tværgående
billede af branchen. Kunder
hos Willis får den i forbindelse
med den detaljerede årsrapport
om sit egen pensionsordning.
Andre interesserede kan kontakte
Kim Sejer, Willis.
fight” ud fra en finansiel synsvinkel, siger
underdirektør Kim Sejer, Willis og tilføjer:
-PFA har haft et nødvendigt fokus på
genopretning de seneste to-tre år, og det
har så sat dem noget tilbage, hvad angår
udvikling af nye produkter i forhold til
konkurrenterne og det, kunderne efterspørger.
Meldingerne fra PFA tyder dog
på, at produktudviklingen nu har øget
fokus.
Rentegarantien fortsat et problem
Presset på pensionsselskabernes rentegaranti
er blevet mindre, men de grundlæggende
strukturelle problemer i garantisystemet
eksisterer fortsat.*
Rentegaranti er uløseligt forbundet med
en høj andel af midlerne placeret i obligationer
og en ufleksibel investeringsstrategi.
Rentefaldet har givet store kursgevinster
på obligationerne, og på kort sigt
har selskaberne et afkast, der gør det
muligt at opfylde 4,5 procent-garantien.
Men afkastet kan og vil ikke ligge på det
høje niveau i fremtiden, og her vil garantiproblemet
igen trænge sig på.
-Kunderne og selskaberne er bedst
tjent ved helt at afskaffe rentegarantien,
siger Kim Sejer og fortsætter: Pensionsselskaberne
er tvunget til at investere
defensivt med mindre vægt på aktier.
Historisk set har aktier givet et højere
afkast, og kundernes formue forrentes
dermed bedre.
Unit Link omkostninger falder
-Flere og flere er opmærksomme på
potentialet ved aktierne og vælger at
spare op i Unit Link/markedsrenteprodukter.
Det har i årets løb ført til introduktion
af nye forvaltede produkter og en stigende
konkurrence på omkostningerne ved
at administrere ordningerne.
-PFA og AP positionerer sig med nye kundevenlige
tiltag. De har besluttet fra og
med 2004 at kanalisere driftsherretillæg
og anvisningsprovisioner, de såkaldte kick
backs fra investeringsforeninger, tilbage
til kunderne. Det betyder, at kunderne
får et større afkast.
Fondsforvaltere og andre betaler provisioner
til pensionsselskaberne som tak, for
at de placerer opsparerens penge i deres
fonde. I en årrække har pensionsselskaberne
beholdt provisionen, men AP og
PFA har nu meddelt, at de betragter provisionen
som kundens penge og kanaliserer
dem tilbage fra og med 2004.
Nye forvaltede produkter
-De nye forvaltede produkter er baseret
på investorprofiler og grader af risikovillighed.
Forvaltningen betyder, at den
enkelte ikke skal bruge tid på at udvælge
fonde og holde et vågent øje med udviklingen.
Det, som tidligere har fået mange
til at fravælge Unit Link. De nye produkter
forener således det gamle systems
enkelthed med det markedsbaserede
afkast.
Analysen viser, at PensionPlanner fortsat
er et af de bedste forvaltede produkter
med højt, stabilt afkast, lave omkostninger
og flere valgmuligheder, så den
enkelte kan optimere ud fra personlige
forhold og risikoprofil. PensionPlanner
administreres af Alfred Berg og ABN
AMRO Bank og er nu tilknytttet de fleste
pensionsselskaber.
*Rentegarantiens strukturelle problem og alternativer er beskrevet i Kort Fortalt, februar 2004, side 10-11.
9

10
Kræver bedre indbrudssikring i
virksomheder og institutioner
Er der IT, radio/TV, video og
fotoudstyr for over 150.000
kroner i virksomheden, stiller
forsikringsselskaberne krav om
bedre sikring af døre, vinduer
mm. samt AIA-alarm. Ellers
ingen erstatning.
Forsikringsselskaberne skærper kravene
til aflåsning af døre, vinduer, porte mm.
samt til den elektroniske overvågning i
alle virksomheder, institutioner og foreninger.
De nye krav træder i kraft for alle forsikringspolicer,
der omtegnes eller nytegnes
efter 1. juli i år. Senest 1. januar 2007
gælder kravene alle forsikrede.
-Der er i dag så meget elektronisk udstyr
i virksomhederne – og indbrudstyvene
går målrettet efter det – at forsikringsselskaberne
nu kræver bedre sikring overalt,
siger sikringsrådgiver Tom Laursen, Willis
Security Management og fortsætter:
-Samtidig skærpes følgerne af ikke at
have sikringen i orden. Tidligere kunne
du risikere en reduktion i erstatningen
efter et tyveri, hvis sikringen af bygningen
eller AV-rummet ikke var i orden.
Nu risikerer du at få nul kroner.
-Det er vigtigt, at virksomheden selv er
opmærksom på, hvilket sikringsniveau
der gælder. Det gældende sikringsniveau
vil stå i forsikringspolicen, og man kan
tjekke med Willis eller sit forsikringsselskab,
hvad der kræves af sikring og overvågning.
Desuden er det afgørende at
få gennemgået sikringsinstallationerne
og installationserklæring på både den
mekaniske sikring og den elektroniske
overvågning. Installatører godkendt af
Forsikring & Pension har pligt til på forlangende
at udstede en installationserklæring
i forbindelse med installation af
sikringsanlæg.
-Sikringsniveauet bestemmes af omfanget
af udstyr på stedet. Er der for mere
end 400.000 kroner, og det kan der
hurtigt være, er vi helt oppe på sikringsniveau
30, som blandt andet betyder to
udvendige låse på døre, den ene i blå
klasse (i F&P´s klassificering af sikringsudstyr,
red.), vinduer skal have mindst
to lukkebeslag, elektronisk overvågning
med følere på døre og vinduer samt
overførsel af alarmsignal til en døgnbemandet
og af rigspolitichefen godkendt
kontrolcentral.
Sørg for at få erklæringen
Selskaberne kommer ikke og tjekker på
forhånd, men ved indbrud vil de kræve
installationserklæringer fra en installatør,
for at se om kravene er opfyldt.
-Vi ved ikke, hvordan de enkelte forsikringsselskaber
i praksis vil fortolke de nye
krav, men vi vil opfordre virksomhederne
til at tjekke, hvilket sikringsniveau de er
omfattet af.
-Det gøres ved at spørge forsikringsselskabet
og sammenholde med egne lister
over IT mm. Dernæst få gennemgået
døre, vinduer, elektronisk overvågning
-Det er yderst vigtigt at få papir fra
alarmfirma og låsesmed på, at
sikkerhedsniveauets krav er opfyldt,
siger Tom Laursen, Willis.
mm., om sikringskravene er opfyldt, og
få alarmfirmaet og installatøren af mekanisk
sikring, for eksempel låsesmeden til
at skrive en installationserklæring, når
eventuelle mangler er opfyldt. De kan
som de eneste skrive den vigtige installationserklæring.
Vagtens reaktionstid et problem
-Der er også strammet op på vagtselskabets
reaktionstid efter en alarm, men
det krav kan skabe problemer for virksomhederne.
Det er reelt umuligt for
den enkelte virksomhed at få sikkerhed
for, at vagten er fremme inden for de
krævede 35, 30 eller 25 minutter.
-Hvis du beder vagten dokumentere sine
reaktionstider, får du i bedste fald et gennemsnitstal,
og tiderne kan være svære
at opfylde, både på grund af lange køreafstande
på landet og trafiklys i byerne.
Vagterne og i øvrigt også virksomhedens
egne ansatte skal jo overholde Færdselsloven.
De enkelte sikringsniveauer og krav
ses på forsikringsorganisationen
Forsikring & Pensions hjemmeside:
www.forsikringenshus.dk/Sikring/
Tyveri.aspx

London calling Kilde:
Grænsen rykker ned ad for,
hvornår det kan betale sig
at gå på det internationale
forsikringsmarked. Også
Dansk Industri opfordrer
virksomhederne til at søge
til bl.a. London.
Det internationale forsikringsmarked
byder på en lang række fordele sammenlignet
med de traditionelle danske
forsikringsselskaber.
Således vil en række kunder opleve et
markant ”blødere” marked end det
danske, kapaciteterne er større og flere
selskaber konkurrerer om at byde.
Andre vigtige elementer er forsikringsselskabernes
finansielle rating, hvor der på
det internationale marked er langt flere
udbydere, som er meget stærkt finansielt
konsoliderede, samt produktudbuddet.
Inden for så godt som alle produkttyper
er de internationale forsikringsselskaber
de mest innovative og blandt de første
til at udbyde nye og typisk bredere dækkende
forsikringsbetingelser.
-Når der sker ændringer i raterne på
London-markedet, går der en vis tid, før
reaktionen kommer på det danske
marked, fastslår forsikringsmægler John
Kristiansen, Willis og fortsætter:
-Det danske marked er mindre, og i øjeblikket
er markedet i London markant
blødere, det vil sige meget konkurrencebetonet,
og raterne er faldende. Det har
gjort det mere attraktivt for danske virksomheder
at forsikre sig internationalt.
Det gælder både private og offentlige
virksomheder.
Grænse på 3-5 millioner
-Vi opnår meget gode resultater for vores
kunder ved at afsøge dels markedet i
London og dels via samarbejde med
internationale forsikringsgivere, som også
er repræsenterede i Skandinavien, siger
underdirektør Erik Qvist, Willis og fortsætter:
-I dag er det internationale marked relevant
for de mange virksomheder med et
forsikringsbudget på 3-5 millioner kroner
excl. arbejdsskade. Det vil sige for Top
3-400. Tidligere lå grænsen for, hvornår
det var interessant at gå til alternative
selskaber end de rent danske på et forsikringsbudget
på 5-10 millioner kroner.
-De danske forsikringsselskaber har de
seneste år skærpet vilkår og sikringskrav,
og raterne har indtil nytår været stigende.
Når raterne begynder at gå den
anden vej internationalt, går der som
regel forholdsvis lang tid, inden de danske
selskaber følger med. Retfærdigvis
Flere danske virksomheder kan med fordel
gå til Lloyds of London. Og det er ikke
vanskeligt. Den væsentligste forskel er, at
udbudsmaterialet skal afleveres på engelsk.
Børsen 25. april 2005
har denne tendens dog historisk også
været gældende når raterne som helhed
har været stigende.
-Jeg forudser, at interessen for Londonmarkedet
er i fortsat stigning. De danske
selskaber vil formentlig miste markedsandele,
fordi dansk erhvervsliv bliver mere
internationalt. I nogle tilfælde efterspørger
vi specielle løsninger eller produkttyper,
som danske selskaber ikke er specialister
i. De danske forsikringsselskabers
internationale netværk er heller ikke altid
gode nok. Dette har stor betydning når
der skal udstedes lokalpolicer til datterselskaber
og filialer i udlandet.
-Situationen i dag er, som Dansk Industri
påpeger, at det faktisk er påfaldende, så
lille en andel der er placeret i udlandet.
Ikke svært
Det internationale marked er i dag så
velfungerende, at det ikke er mærkbart
vanskeligere at være forsikret i London
end i Danmark.
-Udbudsmaterialet skal afleveres på
engelsk, det er den væsentligste forskel.
Forarbejdet med at dokumentere og
beskrive er det samme. Dog skal man
naturligvis være opmærksom på, at skadebehandlingen
i nogle tilfælde håndteres
anderledes på London-markedet end
i Danmark. Her er vor lange erfaring og
eget internationale netværk af stor
betydning, slutter Erik Qvist.
11

12
Due Diligence flytter millioner
I de afgørende forhandlinger
kan risikorapporten ændre
købsprisen med et flercifret
millionbeløb.
De to forhandlingsgrupper har kørt på i
uger og en afgørelse nærmer sig. Men til
brug for den endelige beslutning samt
prisfastsættelse er der brug for Due Diligence
også på forsikringsområdet. På
bordet ligger risikorapporten med en
række grønne og enkelte røde lys.
Opkøbsemnets skadehistorik er på enkelte
punkter ikke helt god, der er usikkerhed
om en pensionsforpligtigelse, og en
ansvarssag vedrørende et lokalt datterselskab
er dukket op. Det kan komme til at
koste højere forsikringspræmier og en
mulig erstatning. Det er også vanskeligt
at overskue effekten på virksomhedens
omdømme.
Løsningen af disse spørgsmål er afgørende
for, om det vil briste eller bære. Usikkerhed
vil koste, omvendt kan rapporten
dokumentere præcist, hvor stort problemet
er. Disse og andre løse ender kan nu
samles op, og aftalen falder på plads. Tilbage
står kun at sende fondsbørsmeddelelsen
ud.
-Virksomhedens værdi kalkuleres direkte
på blandt andet vores Due Diligence analyse.
Vores analyse af skadehistorik, såvel
forsikrede som uforsikrede, risikofaktorer,
præmier og vilkår, giver et godt overblik
og oplæg til beslutningerne. Grønne lys
kan betyde, at køber føler sig i stand til
at hæve sit bud i en budrunde. Røde lys
kan i værste fald føre til, at købsforhandlingerne
afbrydes, og køber trækker sig,
siger forsikringmægler, partner Johan
Ellemann, Willis og fortsætter:
-Rapporten er ekstremt meget værd for
køber.
Flere løsninger
-Røde lys åbner flere forhandlingsmuligheder.
Risikoen kan beregnes, budpris
nedsættes, eller den kan isoleres, og det
sælgende selskab må stille garanti, som
dækker, hvis latent skade effektueres,
understreger Johan Ellemann.
Det er for potentiel køber, at Willis udarbejder
risikorapporten, og det foregår
med samme diskretion og fortrolighed,
som advokater, revisorer, bankfolk m.fl.
arbejder under.
-Tidligere påtog advokat eller revisor sig
især ved mindre opkøb at afdække de
forsikringsmæssige risici, men i dag er
det næsten altid forsikringsmæglere. Det
er en alt for væsentlig opgave at overlade
til ikke-specialister.
Mere grundig
Processen er overordnet den samme som
anvendes til en almindelig risikoanalyse,
men mere grundig, da man ikke på forhånd
har viden om tidligere skader, risikoprofil
mm. Disse skal findes, og sælger
fremlægger det materiale, der udbedes.
Ligeledes skal køber have en rapportering
på, hvordan risikoen kan afdækkes efter
et køb, herunder forsikringsafdækning
og egenrisiko samt beskrivelse af forholdsregler,
der skal tages for at minimere
skader i fremtiden.
Sammenlignet med de store beløb, der
bruges på rådgivere i købsprocessen, er
det et lille beløb, der går til Willis, normalt
et timebaseret konsulenthonorar.
En større sag kan tage 80-100 timer og
koster 180.000-250.000 kroner.
Willis’ kompetence inden for Due Diligence
er koordineret på skandinavisk
plan med kontoret i Stockholm som
leder. Johan Ellemann er en blandt flere
danske eksperter.
-Risikoen kan beregnes, budpris ned-
sættes, eller den kan isoleres, og det
sælgende selskab må stille garanti,
siger forsikringmægler, partner Johan
Ellemann, Willis.

HR-guru:
Brug virksomhedens
værdisæt til at løfte HR
Virksomhedens værdisæt er
nøglen til at få nye initiativer
igennem i ledelsen.
-Når HR-chefer har haft svært ved at få
direktionens tilslutning eller blot få lydhørhed
til at indføre for eksempel benefit-programmer,
tror jeg, det skyldes, at forslagene
står alene, siger den engelske HR-guru
Chris Matchan.
Hans undersøgelser viser, at ADSL, bil, avis,
fitness-center og mange andre goder
betalt af arbejdsgiver ofte deles ud, uden
at arbejdsgiver gør sig tilstrækkeligt klart,
hvorfor medarbejderne skal have netop
disse goder. Arbejdsgiver opnår derfor ikke
en effekt, der står mål med udgiften.
-Goderne er ikke noget i sig selv. Men de
kan blive et middel til at opnå nogle mål.
Det kræver, at virksomheden starter med
at spørge: ”Hvad står vi for, hvilke værdier
og holdninger bygger vores virksomhed
på, og hvad vil fremme opnåelsen
af vores forretningsmæssige mål?”. Dernæst
skal de se løn og goder som en
samlet pakke, et ”total reward system”,
siger Chris Matchan og fortsætter:
-Hvis virksomheden eksempelvis har kundeorientering
og service som en del af sin
strategi og sit værdigrundlag, skal lønsystemet
og andre praktiske forhold tilskynde
den type adfærd, og den skal måle på
adfærden og sluttelig belønne den rette
adfærd.
Mål og goder
HR-chefen kan lettere komme igennem med
sine ideer ved at gribe sagen anderledes an.
Chris Matchan
40 ledende HR-folk deltog i Willis’
konference med den britiske HR-guru,
Chris Matchan, der er tilknyttet Henley
Management College og virksomhedskonsulent.
Chris Mathan peger på, at virksomhederne
skal være mere bevidste
om at skabe sammenhæng mellem
virksomhedens værdigrundlag og
opbygningen af aflønningssystemet,
herunder goderne i lønpakken.
-Medarbejderne skal se løn og goder som en samlet pakke, et ”total reward system”,
siger HR-guruen Chris Matchan. I baggrunden Lotte Fløe Marshall, Willis.
-Det væsentlige er, at der er sammenhæng
mellem goderne, virksomhedens værdisæt
samt forretningsmæssige mål, så vend processen
om. Tag afsæt i værdier og mål,
som direktionen allerede har tilsluttet sig
og forpligtet sig til, og find frem til, hvilke
incitamenter der fremmer dem.
Han refererer til en række best practisecases,
hvor effekten er, at medarbejderne
ikke bare ser på lønnen, men på løn og
goder som et samlet hele. Og det er
lettere at få alle lag i virksomheden til
at arbejde for at virkeliggøre målene.
Belønne individuel indsats
Chris Matchan peger på, at man kan gå
et skridt videre ved at knytte indsats og
belønning direkte sammen i mange flere
dele af virksomheden. På individ- eller
gruppeplan. Sammenhængen mellem
belønning og indsats skaber ”drive” og
motivation. Kundetilfredshed kan eksempelvis
indgå som en lønandel hos mange
- fra telefonreceptionist til sælgere. Og jo
længere succeskriterierne er brudt ned,
desto bedre for motivationen.
-Chris Matchan vil have os til at ændre på
den måde, vi er vant til at tænke i Danmark,
siger underdirektør Hans Otto Koch,
Willis og fortsætter:
-Vi er vant til at få en løn og se benefits
som et tillæg. Han vil have os til at se løn
og goder som en samlet pakke. Og udvikle
goder, som er udledt af virksomhedens
vision og mål.
-Løn og goder skal desuden være individuelle
og afspejle den individuelle indsats.
Det indebærer, at blandt andet succeskriterierne
kan gøres målbare, og fremdriften
kan måles og udløse løn/goder.
Tænk i helheder
-Det fungerer bedst, når man først gør sig
klart, hvilke lønmodeller og goder der er
nødvendige for at nå de forretningsmæssige
mål og belønner den adfærd, man
ønsker, forklarer underdirektør Lotte Fløe
Marshall og tilføjer:
-Vi mener ikke, at Benefits alene kan motivere
medarbejderne til den adfærd, der vil
føre virksomheden frem til opnåelse af sine
mål. Selv meget attraktive og fleksible
benefits kan heller ikke opveje det, hvis
der i en virksomhed er grundlæggende
problemer f.eks. med ledelsen eller kulturen.
Et total reward system inkl. både løn,
goder og attraktive vilkår kan derimod
være et redskab til at fremme den ønskede
adfærd, til at skabe forandringer og ændre
kulturen, hvis det er, hvad man vil, slutter
Lotte Fløe Marshall.
13

14
Skanska øger kundetilfredshed
i samarbejde med partnere
Korrekt og hurtig rådgivning
er en succesparameter for
Skanska på vejen frem. Willis
er udvalgt til at rådgive inden
for risk management og forsikring.
Entreprenørvirksomheden Skanska Danmark
har en målsætning om at have
byggebranchens mest tilfredse kunder og
være markedsledende, ikke på størrelse
men på indtjening og kvalitet.
-Skanska Danmark skal være den mest
attraktive samarbejdspartner i branchen.
Kunderne skal opleve, at de kan have tillid
til os, og vi vil konstant skabe værdiforøgelse
for vores interessenter, med-
arbejdere, kunder, samarbejdspartnere
og ejere, siger chefjurist og advokat Jens
Vinther Nielsen, forsikringsansvarlig hos
Skanska Danmark.
-Tilfredse kunder har lyst til at bruge
os igen og måske tilmed anbefale os til
andre. Det er grundlaget for vores forretning.
-Tilsvarende skal vi undgå tvister ved at
være forudseende og opfange mulige
problemer tidligere, og der er vi blevet
mere professionelle på forsikringsområdet.
Vi har bedre overblik over risici og
får dem håndteret, så kundens tillid til
os kan bevares intakt.
En ambitiøs strategi skal sikre, at virksomheden
frem til 2007 udvikler sig til
Danmarks mest professionelle entreprenør
blandt andet gennem effektivisering
af byggeprocessen, bedre risikostyring
og øget kundefokus, f.eks. ved at deltage
som konstruktiv samarbejdspartner.
-Forsikringsområdet og risk management
spiller en rolle i den udviklingsproces. Når
vi bevæger os ind på nye områder, skal
de forsikringsmæssige aspekter være
afklaret og løst. Nye samarbejdsformer i
byggeriet ændrer ved ansvarsfordelingen.
Skanska udvikler blandt andet det såkaldte
OPP, Offentlig Privat Partnerskab og
BOT, Build, Opperate and Transfer, som
betyder, at vi påtager os driftopgaven
mange år frem. I BOT leverer vi hele
pakken – finansiering af byggeriet, hele
driften osv. for partneren, som har bestilt
en service.
-Det er en ny verden, og Willis har ekspertisen
til at rådgive og finde løsninger
blandt andet i deres internationale netværk.

-Tilfredse kunder har lyst til at bruge
os igen, derfor har vi fokus på at undgå
tvister ved at være forudseende og
opfange mulige problemer tidligere,
siger chefjurist og advokat Jens Vinther
Nielsen, forsikringsansvarlig hos Skanska
Danmark.
-Også når vi skal afgive tilbud på traditionelle
entreprenøropgaver har vi behov
for hurtig og korrekt rådgivning fra alle
partnere, så vi kan kalkulere præcist og
vinde opgaven. Vi bruger en risikovurdering
og får afdækket projektansvarsforholdene.
-Jeg tror også, det er en fordel, at Willis
er største mæglerhus i Danmark med en
indkøbsvolumen på tre milliarder præmiekroner.
Det giver lidt forhandlingskraft
i indkøbsprocessen til vores fordel.
Fokus på omkostninger
-Entreprenørbranchen er en branche med
relativt lave indtjeningsmarginaler. Gør vi
det godt, har vi et nettodækningsbidrag
på 3-4 procent. For at holde sorte tal skal
vi være gode til risikovurdering og til at
optimere driften.
-Skanska koncentrerer sig om kerneforretningen
inden for entreprenørområdet
og har skåret i organisationen og frasolgt
ikke-kerneområder. Vi arbejder i stedet
meget bevidst med at inddrage rådgivere,
der kan bidrage med service, som vil
optimere forretningen og tilføre værdi til
os. Så gør vi selv det, vi er bedst til.
-Der er ingen tvivl om, at vi er blevet
mere professionelle på forsikringsom-
rådet, efter Willis er trådt til. Skulle vi
selv stå for forsikringsområdet, skulle
vi ansætte et par fuldtidspersoner, og
alligevel ville vi ikke have den samme
ekspertise som Willis, der har jurister,
ingeniører m.fl. med en bred og dyb
erfaring fra tilsvarende sager, og som
tilmed kan trække på det internationale
netværk af ekspertise.
Skanskas forsikringsprogram blev i 2004
sendt i udbud, som endte med en ny
aftale med det hidtidige selskab, Topdanmark
Forsikring, men til bedre priser og
bedre vilkår. Willis’ risikorapport med
analysen af hele Skanska, bygninger,
forretningsgange mm., gav et overblik
Skanska Danmark beskæftiger
1.300 medarbejdere og omsatte i
2004 for 2,8 milliarder kroner.
Skanska er en af verdens førende
entreprenørvirksomheder med
aktiviteter inden for byggeri og
anlæg, projektudvikling af
erhvervsfaciliteter og boliger samt
OPP, offentlig-private partnerskaber.
Koncernen beskæftiger
53.000 medarbejdere og omsatte i
2004 for 96 milliarder kroner.
og indblik, som i forhandlingerne med
forsikringsselskabet gav Skanska en
besparelse.
-Det var i høj grad Willis’ indsats, der sikrede
det resultat.
-Og endelig har vi via samarbejdet med
Willis fået en uvildig rådgiver, der i skadetilfælde
er med til at sikre, at vi får
korrekt og fair behandling, slutter Jens
Vinther Nielsen.
Skanska Danmark A/S har på få år
opført en række domicilejendomme
på Kalvebod Brygge i København
blandt andet for Forstædernes Bank,
HSH Nordbank, Skanska Øresund og
A-Pressens Mediehus.
15

Ny tre-mands direktion
Willis i Danmark har fået ny direktion i
forbindelse med en ny ledelsesstruktur.
Den nye direktion består af adm. direktør
Lars Gundorph, adm. direktør Per Kærsgaard
og økonomidirektør Claus Lindahl.
Lars Gundorph har fortsat ansvaret for
pension og benefit-området. Skadeforsikring
og Risk Management ledes af Per
Kærsgaard.
Kent Risvad har ønsket at nedtrappe og
Økonomidirektør Claus Lindahl, adm. direktør Lars Gundorph og adm. direktør Per Kærsgaard.
Willis’ aktiviteter 2005
Kommunalkonference
25. - 26. august, Nyborg Strand
Almene Boligdage
9. - 10. september, Århus
Willis’ Seniorkursus
2. - 3. september, Hotel Ebeltoft Strand
30. september - 1. oktober, Grand Park, Korsør
28. - 29. oktober, Sixtus, Middelfart
18. - 19. november, Grand Park, Korsør
Evt. spørgsmål til arrangementerne: Lise Elsborg, tlf. 39 46 67 57, mail: lel@willis.dk
København: Tuborgvej 5, 2900 Hellerup, tlf. 39 46 66 00
Århus: Spejlbuen, Brendstrupgårdsvej 13, 8200 Århus N, tlf. 87 41 04 44
Odense: Nedergade 35, 5000 Odense, tlf. 63 13 73 00
Aalborg: Hasserisvej 134, 9000 Aalborg, tlf. 96 31 02 00
Returneres ved varig adresseændring
er udtrådt af direktionen. Han vil fremover
med titlen af special advisor løse
opgaver for direktionen og for Willis
International. Han er tillige bestyrelsesmedlem
og næstformand i FMF, Forsikringsmæglerforeningen.
Grundkursus om pensionsordninger
for administratorer
Oktober, København
November, Århus
KORT FORTALT
Ansvarshavende redaktør: Lars Gundorph.
Redaktionen afsluttet d. 22. juni 2005.
Redigering & journalistik: Bifra Kommunikation.
Lay-out: Brandt & Co.
Tryk: J.H. Schultz Grafisk.
Trykt med vegetabilske trykfarver uden
opløsningsmidler på officielt godkendt papir.
Distribueret oplag: 9.500. Udgiver: Willis