Sille og Sigurd som agenter - Leder - FDF

Kære Leder
Vi skal alle til at tage hul på en ny FDF-sæson og en ny sæson med vores venner Sille og
Sigurd. Du sidder nu med sæsonens første materiale, og dig der har været med helt fra
starten kan måske genkende det.
Sille og Sigurd som agenter udkom første gang i december 2004. Vi har valgt at genbruge
historien fra dengang om end i en kortere og mere oplæsningsvenlig udgave, men andagterne
og aktiviteterne er helt nye og skrevet netop til denne udgivelse.
Historien starter på en kedelig og grå regnvejrsdag. Sigurd er rastløs og det ender med at
skovbørnene går op på loftet for at rydde op. Heroppe finder de en spændende, gammel
kasse. Kassen har tilhørt onkel Arthur, og den er fyldt med alle hans agentting. Men det
allerbedste er nu bogen med siden, der viser vej til onkel Arthurs skat, for pludselig er
skovbørnene hemmelige agenter på jagt efter en spændende skat, og det bliver starten på
et nyt eventyr for vores to venner. Et eventyr, der handler om mod, snarrådighed og om at
finde nye venner.
Efter historien følger tre andagter. Den første andagt lægger sig tæt op ad historien og
handler om, hvor Gud mon bor. Nummer to er en aktivitets-andagt, og den handler om at
have en vigtig hemmelighed, og den sidste handler om at tage fejl.
Sille og Sigurd som agenter kan blive indgangsvinklen til mange spændende klassemøder.
Slip fantasien løs og leg med. Find de mørke briller og den lyse cottoncoat frem, og gå
så i krig med at sætte fælder op, sende hemmelige beskeder og løse gåder.
Her i lederhæftet har vi lavet en plan for, hvordan jeres puslinge og tumlinge bliver uddannet
til superagenter, og vi giver jer opskriften på et spændende agentløb.
Til sidst i lederhæftet er der et afsnit til de ledere, der stifter bekendtskab med Sille og
Sigurd for første gang. Her fortæller vi om tankerne bag Sille og Sigurd. Vi beskriver hvad
puslinge og tumlinge er fovr nogle størrelser, ridser op hvem Sille og Sigurd er, og hvordan
det hele startede, beskriver lidt af universet omkring de to skovbørn og giver lidt ideer til,
hvordan materialet kan anvendes.
Jeg ønsker alle nye såvel som erfarne puslinge/tumlinge-ledere rigtig god fornøjelse med
materialet og glæder mig til endnu en sæson.
Lene Thanild Schøler
REDAKTØR: Lene Thanild Schøler - REDAKTION: Stine Løsmar, Mie Graversen, Gerda Elgaard Jensen, Maria Krogsøe Mienert og Bettina Alveen -
LAYOUT: Simon Dalsgaard Nielsen - TEGNINGER: Jakob Kramer - TRYK: Silkeborg Bogtryk - OPLAG: 1000 - ISSN: 1603-4074
UDGIVET AF: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF - Rysensteensgade 3 - 1564 København - KONTAKT TIL REDAKTIONEN: Silleogsigurd@FDF.dk
1

Her er Sille, og her er Sigurd, og her
er historien om dengang, de var på
sporet af onkel Arthurs skat.
”Mon det nogensinde holder op med at regne?”
Sigurd pressede næsen flad mod ruden. Uden
for skovhytten silede det ned.
”Det er kun vand,” svarede Sille. ”Hvis du keder
dig, kan du bare gå ud.”
”Jeg gider ikke være våd,” sagde Sigurd og kiggede
over på Sille. Hun sad i en stor lænestol
og strikkede med nogle meget lange strikkepinde.
”Hvad er det egentlig, du laver?”
Ӂh, sikke noget tissemyretis. Nu gik der
kludder i det,” udbrød Sille og holdt strikketøjet
op foran sig. Det lignede et halstørklæde,
som var blevet mere trekantet end aflangt. Sigurd
kunne ikke lade være med at grine.
”OK,” sagde Sille og smed strikkepindene fra
sig. ”Vi kan rydde op på loftet.”
Det gjorde de så. Sigurd fandt en stige, så de
kunne kravle op gennem loftslemmen. Det
flød med ting deroppe. Der var kasser, gamle
stole, et fuglebur, og en kuffert fuld af gammelt
tøj.
”Prøv at se,” sagde Sigurd pludselig. ”Der står
Agent Arthurs udstyrssamling på den kasse
her. Det har sikkert været onkel Arthurs.”
De åbnede kassen. Den var fyldt med spændende
ting. Et forstørrelsesglas, en kikkert,
nogle dåser, et gammelt kort over skoven, en
lille bog og et kompas.
”Lad os kigge i bogen,” foreslog Sille. ”Måske
HISTORIE AF: Christian Engkilde
står der noget om onkel Arthurs hemmelige
missioner.”
Det var en meget lille, sort notesbog. Udenpå
stod der Agent A, og indeni havde onkel Arthur
skrevet en masse ting. Han havde opfundet
en kode, og der var nogle sider med tegninger
over fælder. Der var også en opskrift
på, hvordan man laver usynligt blæk.
”Det er da fjollet,” sagde Sille. ”Hvis man skriver
med usynligt blæk, kan man jo alligevel
ikke se, hvad der står.”
”Jo da,” sagde Sigurd og bladrede. ”På denne
side står der nemlig, hvordan man får det
frem igen.”
Sidst i bogen var der en side, hvor der stod:
’Vejen til min skat.
Skattekortet er i den gamle vandmølle. Det
ligger på bjælken over møllestenen.’
”En skat!” råbte Sille begejstret. ”Skal vi ikke
prøve at finde den?”
”Det kan vi da ikke,” sagde Sigurd. ”Det er jo
ikke vores.”
”Hvis onkel Arthur ikke ville have, at vi skulle
finde den, skulle han ikke have efterladt et
spor på agent Sille og agent Sigurds loft, vel?”
sagde Sille snedigt.
”Nej, det var selvfølgelig ikke særlig smart af
ham,” medgav Sigurd.
”Det kan endda være, at han ønskede, vi skulle
finde skatten,” sagde Sille.
”Jamen, så lad os finde den skat!” svarede Sigurd.
”Det lyder også som om, det er holdt op
med at regne.”
2 3

Udenfor sendte solen igen sine varme stråler ned
gennem trækronerne. De to skovbørn vandrede
hurtigt og hjemmevandt gennem skoven for at
komme ned til den gamle vandmølle, hvor onkel
Arthur havde gemt sit skattekort. Der var et
stykke at gå.
”Hvad tror du, der er i skatten?” spurgte Sigurd
og sprang over en væltet træstamme.
”Der er sikkert guld og sølv og måske en flot diamantring,”
svarede Sille drømmende. ”Har du for
resten tænkt på, at vi også er på en mission lige
nu, ligesom onkel Arthur var det. Lige nu er det
os, der er agenter!”
”Sssshhh,” sagde Sigurd pludselig og stoppede
op. De kunne se den gamle vandmølle ligge lidt
fremme. Det var et stenhus i to etager, som lå lige
ved siden af åen. Nede i åen var der et stort hjul,
som drejede rundt, når vandet løb forbi. Sådan
havde det i hvert fald været i gamle dage. Nu
blev vandmøllen ikke brugt mere, og den havde
ligget øde hen i mange år.
”Lyt engang. Der er nogen inde i vandmøllen,”
sagde Sigurd med lav stemme.
De listede sig nærmere, og snart kunne de tydeligt
høre nogen råbe og grine inde i vandmøllen.
Det lød som drengestemmer.
”Der er nogen, der er ude efter vores skat,” hviskede
Sille vredt.
Helt henne ved vandmøllen krøb de sammen
under et smadret vindue.
”Rasmus! Jeg vil vædde med at du ikke tør kravle
op på den bjælke,” var der én, der sagde.
”Det tør du da heller ikke selv,” svarede ham, som
åbenbart hed Rasmus.
Nede under vinduet kiggede Sille og Sigurd på
hinanden.
”Vores skattekort ligger på en bjælke over møllestenen,”
hviskede Sigurd.
”Vi må se at få dem væk, inden de opdager det,”
svarede Sille hviskende.
I det samme lød der et højt dump lige ved siden
af dem. Det var Felix. Han havde fået øje på sine
venner og var blevet nysgerrig.
”Hvad la…?” sagde han med høj stemme, inden
han blev afbrudt af Sigurd, der havde lagt sin
hånd over det lille egerns mund.
”Hvad var det?” hørte de en af drengene sige inde
i vandmøllen.
”Det var nok bare et dyr,” sagde en af de andre
drenge.
”Du skal være stille,” hviskede Sigurd til Felix.
”Vi udspionerer nogle drenge.”
”Vi er agenter,” forklarede Sille.
”Det vil jeg også være,” hviskede Felix og lagde
sine ører fladt ned til hovedet, mens han uden
held forsøgte at se farlig ud. I det samme
hørte de igen lyde inde fra vandmøllen.
”Nå, vi må hellere se at komme hjem,”
sagde en af drengene meget højt.
”Ja, jeg skal også hjem og lave lektier,”
sagde en anden dreng.
”Og jeg skal vaske min fars bil, så
vi må hellere komme af sted nu,”
sagde den sidste dreng.
De larmede så meget, at det ikke
var særlig svært for Sille og Sigurd
og Felix at finde ud af,
hvor de gik hen. Snart var
drengene væk, og der var
atter ro i skoven.
”Kom,” sagde Sigurd.
”Nu skal vi finde vores
skattekort.”
Det var tydeligt, at
vandmøllen ikke
havde været
brugt i mange
år. Der var
snavset på
gulvet, og
der hang
spindelvæv
i
hjørnerne.
”Måske er skattekortet her ikke mere,” sagde Sigurd,
mens han så sig omkring.
”Hvad var det nu, der stod i onkel Arthurs bog?”
spurgte Sille.
”Det ligger på bjælken over møllestenen,” svarede
Sigurd, som kunne huske linien udenad.
”Så må det jo ligge deroppe,” sagde Sille og pegede
på en stor bjælke, der løb tværs
gennem rummet højt over dem.
”Gad vide hvordan onkel
Arthur er kommet
helt
4 5

derop?”
”Han brugte sikkert nogle af sine agentting,”
forestillede Sigurd sig. ”Måske havde han nogle
sko med sugekopper under sålerne?”
”Hvem kan gå på væggene?” spurgte Felix, som
havde gået og puslet rundt for sig selv.
Sille og Sigurd kiggede op. Det lille egern sad på
bjælken højt over deres hoveder.
”Hvorfor har vi ikke tænkt på dig!” udbrød Sille.
”Kan du se, om der ligger et skattekort oppe på
bjælken?”
Felix så sig omkring.
”Der ligger en masse støv. Der er også nogle
bræddestumper og en lille trækasse,” svarede
han.
”Men er der ikke noget skattekort?” spurgte Sille.
Hun lød meget skuffet.
”Vent,” sagde Sigurd og vendte sig mod Felix
oppe på bjælken. ”Du sagde en trækasse. Kan
du smide den herned?”
Felix gav kassen et spark, så den faldt ned fra
bjælken og landede lige mellem Sille og Sigurd.
Kassens låg sprang op, og et stykke papir faldt
ud.
”Vi fandt det, vi fandt det!” råbte Sille begejstret
mens Sigurd samlede papiret op. Det var ikke
noget rigtigt skattekort. Det eneste, der var på
papiret, var noget tekst skrevet med fine, gamle
bogstaver. Sigurd begyndte at læse:
”Vejen til skatten
I den gamle skov ligger den dødes vold,
gå tohundrede skridt mod nord og mød en trold.
Trolden er farlig, så det er bedst,
hvis du skynder dig at løbe hundrede skridt mod
vest.
Se dig for og pas på at du ikke i kløften falder.
Spring over og snart kan du høre, at skatten
kalder.
Trehundrede skridt med den som løber, men aldrig
går.
I pilecirklens midte du over skatten står.”
Sigurd var lige blevet færdig med at læse op, da
de hørte støj, og de tre drenge fra før kom løbende
ind ad døren. Sille, Sigurd og Felix så forskrækkede
op fra brevet.
”Troede I virkelig, at I kunne udspionere os,”
sagde den største af drengene hånligt. ”I larmede
mere end en flok elefanter i en glasbutik! Vi
sneg os tilbage og så jer gå herind.”
”Og hvad så? Det er ikke jeres vandmølle,” svarede
Sille vredt. Hun brød sig ikke om at blive
overrasket på denne måde.
”Jo, det er det faktisk,” sagde drengen. De to
andre drenge stod lige bag ham og virkede lidt
mindre modige. ”Det her er vores hemmelige
sted, så derfor har I ikke lov til at være her.”
”Det er ikke så hemmeligt mere,” bemærkede Sigurd.
”Og alle har lov til at være her, for skoven
er åben for alle.”
”Du skal ikke være fræk,” sagde drengen. Han
var et helt hoved højere end Sigurd. ”Alt hvad I
finder herinde tilhører os!”
Så hev han papiret ud af Sigurds hånd, inden
Sigurd kunne gøre noget som helst.
”Det er vores!” råbte Sille og prøvede at få papiret
tilbage, men drengen løftede det bare op i
luften, hvor hun ikke kunne nå det.
”Hvad er det så for et skattekort, I har fundet?”
”Det ligner ikke et skattekort,” sagde en af de to
6 7

agvedstående drenge.
”Næ, det ligner nærmere et digt,” sagde den anden
af drengene med tydelig væmmelse i stemmen.
”Men det er det altså ikke,” svarede Sille. ”Det
er faktisk en beskrivelse af, hvordan man finder
vores onkels skat, som er fuld af guld og diama…”
Sille nåede ikke at sige mere, før Sigurd sparkede
hende over skinnebenet og tyssede på hende. Der
var jo ingen grund til at afsløre alt for meget.
”Ja, ja, vi får se,” sagde den høje dreng. Så stoppede
han papiret i lommen.
”Kom Søren og Rasmus. Vi skrider nu. Så må vi
se, hvem der finder skatten først.”
”Okay Martin,” svarede de to andre drenge og
skyndte sig efter Martin, som allerede var løbet
ud ad døren.
”Det er jo tyveri,” mumlede Sigurd lamslået.
”Kom, vi løber efter dem,” råbte Sille og styrtede
ud af vandmøllen. Sigurd og Felix skyndte sig
efter, men de var ikke hurtige nok. Drengene var
allerede væk.
”Sikke noget møg,” sagde Sille. ”Hvis bare vi
havde været rigtige agenter, så havde vi sikkert
hurtigt fundet dem.”
”Vi er agenter, Sille,” svarede Sigurd. ”Prøv at se.
Der er fodspor fra den vandpyt. De fører over til
det træ.”
De stirrede på jorden og på træet efter flere spor.
”Se, barken er skrabet af, som om der har stået
noget op ad træet,” udbrød Sille. ”Og der er tre
tynde spor i gruset.”
”De havde cykler,” konkluderede Sigurd. ”Så
fanger vi dem ikke.”
Sille skældte højlydt ud, mens de gik tilbage mod
deres skovhytte.
”Sikke nogle gemene skadedyr, lede snydepelse,
det var dog de værste slyngler, jeg nogensinde
har mødt. Dompapper…” skumlede hun.
”Hov, hov, dompappen er faktisk en ganske køn
fugl,” sagde Sigurd, og så begyndte han i øvrigt
igen at mumle en remse for sig selv, som han
havde gjort det, siden de havde opgivet at indhente
drengene.
”Hvordan kan du tage det så roligt,” skreg Sille
rasende. Hendes kinder var blussende røde. ”De
overfaldt os og bestjal os. Jeg skal personligt få
skovfogeden til at forbyde dem al adgang til skoven
resten af deres liv!”
”ja, ja,” mumlede Sigurd og messede videre.
Pludselig var der én, der råbte deres navne gennem
skoven.
”Hej Sille, Sigurd, herovre, hej, hej.”
Gennem den tætte skov kom Kalle ud til dem på
stien. Han var FDF-leder og skovbørnenes gode
ven. I dag havde han dog ikke sin blå skjorte på.
”Hvad laver du her?” spurgte Sille surt.
”Nå, du er godt nok i godt humør,” grinede Kalle.
”Er der nogen, der har givet dig buksevand?”
”Nej,” svarede Sille mere roligt. ”Det er værre end
det. Der er nogle drenge, som har stjålet vores
skattekort. Hvad laver du herude?”
”Jeg er ude for at finde et godt sted til et orienteringsløb
for mine tumlinge. Men fortæl mig om
skattekortet.
Så fortalte Sille hele historien, lige fra de fandt
agenttingene på loftet til de tre drenge var stukket
af med skattekortet.
8 9

”Jeg har aldrig mødt en værre flok røveryngel
end de tre,” sluttede Sille og stampede i jorden.
”Nu finder vi aldrig onkel Arthurs skat.”
”Måske er alt ikke tabt endnu,” sagde Sigurd.
”Kalle, har du noget at skrive på?”
Kalle rodede i sin rygsæk og fandt en kuglepen
og en March og lejr.
”Jeg har gået og husket på rimet, så du må
hellere skrive det ned nu, mens jeg stadig
kan huske det hele,” sagde Sigurd og begyndte
at diktere.
”I den gamle skov ligger den dødes vold,
gå tohundrede skridt….”
Imens skrev Kalle det hele ned på en side
i sangbogen.
”Det var sandelig heldigt, at du kunne huske
det,” sagde Kalle, da han var færdig med at
skrive.
”Så var det derfor, du ikke ville tale med mig,”
sagde Sille og nikkede anerkendende.
Så talte de alle tre om rimets indhold. De blev
hurtigt enige om, at skatten ikke ville være
svær at finde, hvis bare man vidste, hvor man
skulle starte. Hvor var den dødes vold? Det lød
lidt uhyggeligt.
”Måske er det en kirkegård?” sagde Sille.
”Jeg tror nu ikke, at skoven har været brugt som
kirkegård,” sagde Kalle.
”Måske begravede man mennesker herude i
gamle dage,” foreslog Sigurd.
”Jeg ved ikke så meget om gamle dage,” mente
Kalle, ”men jeg kender én, som ved en masse om
historie. Må vi komme og besøge jer i morgen, så
kan det være, at vi kan få opklaret mysteriet.”
”I kan bare komme. Vi skal nok høre, når I er
der,” sagde Sigurd og blinkede til Sille.
”Så ses vi i morgen,” sagde Kalle og skyndte sig
videre med sit orienteringsløb.
Næste dag sad Sille og Sigurd foran deres hytte
og talte om den dødes vold.
”Måske er det et sted, hvor der er en død mand,
der kommer og slår folk oven i hovedet med en
kølle?” foreslog Sille og så lidt bange ud ved
tanken om, at hun skulle derhen for at finde
skatten.
”En vold kan også være det samme som en bakke.
Måske er det den store kælkebakke?” sagde
Sigurd.
I det samme lød der en frygtelig larm lidt inde i
skoven. De hørte en fyr råbe og en pige hvine.
”Nå, så er de her,” sagde Sigurd og grinede. ”De
gik lige i vores fælde.”
Ud af skoven kom Kalle med en snor viklet om
benet. For enden af snoren hang en række dåser,
som skramlede hen ad jorden. Lige bag
Kalle kom en ung kvinde. Hun havde
langt, mørkt hår og så sød ud, selvom
hun virkede lidt forskrækket.
”Vi har læst i onkel Arthurs agentbog
og har sat fælder op rundt om
huset, så vi kan høre, når der kommer
nogen. Det ser ud til, at de virker,” grinede
Sigurd.
”Jeg skulle have vidst, at I kunne finde på sådan
noget,” svarede Kalle, mens han viklede sig
ud af snoren. Han virkede nu ikke spor sur. Så
lagde han hånden på den unge kvindes skulder
og sagde:
”Jeg har taget min ven, Karoline, med. Hun læ-
ser historie og ved en masse om gamle dage.”
Sille og Sigurd sagde hej til Karoline, og Kalle
fortalte hende, hvem Sille og Sigurd var.
”Historie… laver du så ikke andet end at læse
eventyr og romaner og ugeblade?” spurgte Sille.
Karoline grinede.
”Gid jeg gjorde. Nej, når man læser historie, så
betyder det, at man lærer en masse om gamle
dage. Nogle gange læser vi eventyr, men for det
meste er det tykke bøger, der er skrevet af kloge
mennesker.”
”Hvornår var det de gamle dage?” spurgte Sigurd.
”Endnu et godt spørgsmål,” grinede Karoline.
”Man kan godt sige, at det er alt det, der ligger
mellem jordens fødsel og i går.”
”Orv, det var lang tid. Men ved du så noget om
det sted, der hedder den dødes vold, som ligger i
den gamle skov?” spurgte Sigurd.
”Jeg ved, at der ligger en gravhøj her i skoven.
I gamle dage; i det vi i dag kalder jernalderen,
boede der nogle mennesker her i skoven, og da
deres konge døde, begravede de ham i en gravhøj.
Alt andet fra den tid er væk, men gravhøjen
står der endnu,” sagde Karoline.
”Så er det nok der, vi skal starte!” råbte Sille begejstret.
”Men hvor ligger den gravhøj henne?”
”Jeg kan vise jer den, hvis I har lyst,” svarede Karoline.
”Det må du gerne,” sagde Sigurd. ”Går du også
med, Kalle?”
”Selvfølgelig gør han det,” sagde Sille. ”Han tør
da ikke lade os være alene med sin kæreste.”
”Nej, øh, det er ikke rigtigt,” svarede Kalle stammende
og blev rød i hovedet. ”Vi er kun gode
10 11

venner. Men jeg skal nok gå med på jeres skattejagt.”
Pludselig lød der på ny larm fra dåserne inde
mellem træerne. Sille og Sigurd kiggede ængsteligt
på hinanden. Var det drengene, der var kommet
tilbage? De var glade for, at Kalle og Karoline
var der.
Heldigvis var det ikke drengene, men Felix, der
lidt efter kom til syne mellem træerne.
”Skal vi på skattejagt?” spurgte han og hoppede
op og ned. ”Må jeg komme med, må jeg?”
”Selvfølgelig,” svarede Sigurd. ”Det var jo dig,
der fik fat på brevet inde i vandmøllen, ikk’?”
Og med Karoline i spidsen begav de sig så alle
sammen gennem skoven mod den gamle konges
gravhøj. Mens de gik, fortalte Karoline ivrigt om
gamle dage.
”Der boede ikke nær så mange mennesker i Danmark
dengang. Der var ingen store byer. Folk boede
i små landsbyer rundt omkring. De dyrkede
jorden, og så havde de en masse dyr.”
Sille og Sigurd lyttede godt efter. Det var spændende
at høre om, hvordan det havde været i
gamle dage.
”Det var ikke ét samlet land med én konge eller
dronning, som i dag. Dengang styrede hvert
lille område sig selv. Lige her omkring lå der en
landsby, og de havde en slags konge. Det var
sikkert ham, der havde flest penge og flest dyr,
kunne man forestille sig. Da han døde, blev han
begravet i en gravhøj, og han fik gaver med i graven,
så han kunne have det godt i de dødes rige,”
fortsatte Karoline.
”Han har sikkert været en god konge, siden de
gad bygge en gravhøj til ham,” sagde Sigurd.
”Det kan man godt forestille sig,” nikkede Karoline.
”Der kommer nogen,” sagde Felix pludselig og
drejede sine store ører rundt. ”På cykel!” tilføjede
han nervøst.
Sille og Sigurd så på hinanden. De havde ikke
lyst til at møde flere drenge på cykel, men det
viste sig hurtigt, at Felix havde ret. På stien bag
dem kom to drenge cyklende.
”Det er to af de drenge, der stjal vores skattekort,”
sagde Sille, da drengene kom tættere på.
”De ser da ellers meget fredelige ud,” sagde Kalle.
”Ja, men i går var der en tredje dreng, og det var
ham, der var den værste,” forklarede Sigurd.
Drengene opdagede hurtigt, hvem der gik foran
dem, men i stedet for at stikke af, kørte de hen til
Sille, Sigurd, Kalle og Karoline. Felix var hoppet
op i et træ.
”Hej,” sagde de og hoppede af cyklerne.
”I har stjålet vores skattekort!” råbte Sille vredt.
”Ja, men vi har det her,” sagde den ene dreng og
trak et stykke papir op af lommen. ”I må gerne
få det tilbage.”
Sille hev papiret ud af hånden på drengen og
kiggede på det. Det var onkel Arthurs beskrivelse
af, hvordan man finder skatten.
”Hvor er jeres ven henne,” spurgte Sigurd og så
sig over skulderen.
”Han gad ikke tage med i dag. Han synes, at sådan
noget med digte er for tøset,” sagde den anden
af drengene.
”Det er faktisk et meget avanceret skattekort.
Sikkert alt for svært til at han kan finde ud af
det,” sagde Sille.
”Vi kan heller ikke finde ud af det. Vi har ledt
efter den dødes vold, men vi kan ikke finde den,”
sagde den første dreng.
”Ha, ha, det er fordi, I er for dumme,” grinede
Sille hånligt.
”Faktisk kunne du jo heller ikke selv finde det,
så du skal måske ikke være alt for hurtig til at
kalde andre dumme,” sagde Kalle med et skævt
smil.
”Men Karoline ved, hvor det er henne, ikk’?” sagde
Sille.
”Jeg ved i hvert fald, hvor der ligger en gravhøj,
og det kunne sagtens være den dødes vold,” sva-
rede Karoline.
”Okay, I må gerne gå med, hvis I vil,” sagde Sille,
som havde fået dårlig samvittighed over at kalde
de to drenge dumme.
”Bare I ikke stikker af med skatten,” sagde Sigurd.
”Nej, selvfølgelig ikke. Det er kun Martin, der gør
den slags, og han er her jo ikke,” svarede drengene.
De gik videre, og efter en kilometer drejede Karoline
ned ad en sti, og kort efter kom de til en stor
jordhøj, som lå mellem træerne. Den var mindst
5 meter høj og helt rund. På toppen af højen stod
en stor sten. Sigurd gættede på, at der mindst
måtte have været tyve voksne mænd til at få
stenene op på højen.
”Ja, det er så en gravhøj,” sagde Karoline. ”Og her
ligger kongen begravet.”
”Hvor ved du det fra?” spurgte den dreng, som
hed Rasmus.
”Det står på stenen,” svarede Karoline og pegede
på den store sten på toppen af højen.
”Har de skrevet på stenen?” spurgte Sille undrende.
”Ja, med runer,” svarede Karoline. ”Runer er de
bogstaver, som man skrev med for flere tusinde
år siden. Nogle gange hakkede man runerne ind
i store sten.”
”Hvad står der så på stenen?” spurgte Sigurd.
”Der står noget i retning af Gungason har gjort
denne sten over sin far, Gunga, som er død og nu
bor hos Odin i Valhal,” sagde Karoline.
”Odin, er han en gud?” spurgte Sille.
”Ja,” svarede Karoline. ”Odin er kongen i den nordiske
gudeverden. Han bor i en meget stor borg,
12 13

der hedder Valhal. Når en kriger døde på jorden,
troede man, at han kom op og bo i Valhal sammen
med Odin.”
”Der var også én, der hed Thor, ikk’?” sagde Sigurd.
”Han havde en hammer.”
”Ja, der var mange guder i Asgård, som gudernes
verden hed. Der var Thor, Frej, Freja, Frigg og en
masse andre. Der var også nogle, som hed jætter.
De var gudernes fjender, og der var tit krig
mellem guderne og jætterne. Det findes der en
masse historier om.”
”Men hvad så med Gud? Vores Gud? Hvor bor
han henne?” spurgte Sille.
Denne gang var det Kalle, der forklarede:
”Vores gud, den kristne gud har altid været der.
Men det er først for ca. 1000 år siden, at folk i
Danmark begyndte at tro på ham. Der skulle
altså gå 1000 år fra Guds søn, Jesus, blev født,
til man begyndte at tro på Gud og Jesus i Danmark.”
”Kom Gud så og smed Odin og Thor ud af gudeverdenen?”
spurgte den dreng, der hed Søren.
Han forestillede sig, at det måtte have været et
kæmpe slagsmål.
”Nej, sådan kan man ikke se på det,” sagde Kalle.
”Gud er helt anderledes end de nordiske guder.
Gud behøver ikke nogen mystisk verden at bo i.
Han er alle vegne på jorden. Gud er lige her, hvor
vi står. Han er i træerne, i luften, i jorden og inde
i os. Det er derfor, at Gud ved, hvordan vi har det.
Han kan føle, når vi er glade eller kede af det, for
han mærker det selv.”
”Men hvad så med de gamle guder? Hvad laver
de nu, hvis der ikke er nogen, som tror på dem
mere?” spurgte Sille og så lidt trist ud.
Kalle og Karoline kiggede på hinanden. Det var
vist et svært spørgsmål. Kalle trak på skuldrene.
”Hvad tror I?”
”Er det ikke Gud, der har skabt hele verden?”
spurgte Rasmus, da han havde tænkt sig lidt
om.
”Jo, på syv dage,” svarede Karoline.
”Så har han vel også skabt de andre guder, og så
har han sikkert også sørget for, at de har det godt
nu,” fortsatte Rasmus.
”Det er i hvert fald en god måde at se det på,” nikkede
Kalle. ”For Gud er intet for stort, og intet er
for småt, så vi kan godt regne med, at han også
har styr på de gamle guder.”
”Måske kan jeg fortælle jer nogle historier om de
nordiske guder en dag?” foreslog Karoline.
Det kunne børnene godt tænke sig.
”Nu skal vi også finde skatten,” sagde Sigurd.
”Nu ved vi jo, hvor vi skal starte.”
”Måske kan I fire børn finde skatten? Så kan
Kalle og jeg udforske gravhøjen imens,” foreslog
Karoline.
”Ja, det var en god idé. Tror I, at I kan finde den
selv?” spurgte Kalle.
”Selvfølgelig kan vi det,” sagde Sille. ”Vi mødes
bare her, når vi har fundet skatten.”
Sigurd var allerede i fuld gang med at hive kortet
frem fra lommen. Han kunne slet ikke vente med
at komme af sted.
”I den gamle skov ligger den dødes vold, gå tohundrede
skridt mod nord og mød en trold,” læste
han.
14 15

”Nu har vi så fundet den dødes vold,” sagde Rassel.”mus. ”Men hvad vej er nord?”
”Det var faktisk ikke spor sjovt,” sagde Sille. Men
”Det kan vi let finde ud af,” svarede Sille. ”Vi har nu ved vi i det mindste, at vi er på rette vej. Hvad
nemlig onkel Arthurs agent-kompas med.”
er næste spor?”
Hun trak kompasset op af lommen og viste det ”Trolden er stor og farlig, så det er bedst, hvis du
til drengene.
skynder dig at løbe hundrede skridt mod vest.
”Hvordan skal det vende?” spurgte Søren og så Se dig for og pas på, at du ikke i kløften falder.
forvirret på skiven med den lille nål i midten. Spring over og snart kan du høre, at skatten kal-
”Det er lige meget. Nålen peger altid mod nord,” der,” læste Sigurd op.
svarede Sigurd.
”Så farlig var den da heller ikke, den trold,” sagde
De gik hen til nordsiden af gravhøjen og be- Søren. ”Kom, vi skynder os videre.”
gyndte at gå ind i skoven. Rasmus tog nogle De kiggede på kompasset og fandt ud af hvilken
lange skridt, og Sigurd talte dem meget nøjag- retning, der var vest. Søren begyndte at løbe,
tigt.
mens han talte højt.
”57, 58, 59 … 145, 146, 147 …”
”Der står, at man skal passe på!” råbte Sigurd ef-
”Mon det er en rigtig trold?” hviskede Felix ind i ter ham, men Søren hørte det ikke.
øret på Sille. Han havde sat sig på hendes skul- ”95, 96, 97 …” Længere nåede han ikke, før der
der for bedre at kunne følge med.
lød et plask. De andre standsede op og så, at Sø-
”Nej, dit tøseegern,” grinede Sille. ”Der er da ikke ren stod midt i en lille å. Vandet nåede ham til
trolde i vores skov. Ikke andre end mig, i hvert knæene. Han vadede over til den anden side og
fald.”
skyndte sig op på land.
”198, 199, 200!” talte Sigurd færdig. Han kiggede Nu var det Silles tur til at grine: ”Så fandt du alt-
sig omkring for at finde trolden, men han kunne så kløften.”
ikke se nogen.
”Mine sko er fyldt med vand,” sagde Søren og
”Måske er vi gået i den forkerte retning,” sagde kiggede ned ad sig selv. ”Nu bliver min mor sur.”
Søren og kiggede igen på kompasset.
”Måske er der tørre sokker i skatten?” grinede
”Jeg er glad for, at der alligevel ikke var nogen Rasmus.
trold,” sagde Felix.
Åen var heldigvis ikke bredere, end de kunne
”Pas på, Sille! Trolden!” råbte Sigurd i det sam- hoppe over, som der stod, at man skulle gøre.
me. Sille hoppede forskrækket et skridt tilbage ”Hvad så, hvad så,” spurgte Sille utålmodigt, da
og mærkede i det samme en kroget, stærk finger de alle sammen stod på den anden side af åen.
i sin ryg. Hun skreg op og løb så hurtigt, at Felix Indtil videre passede alt på skattekortet perfekt,
faldt ned fra hendes skulder. Men så begyndte så måske var der virkelig en skat?
de andre at grine. Sille standsede og vendte sig ”Trehundrede skridt med den som løber men
om.
aldrig går. I pilecirklens midte, du over skatten
”Det er bare en busk, det er ikke en rigtig trold,”
grinede Sigurd. ”Den busk hedder en troldhas-
står,” læste Sigurd.
16 17

Hvad retning er det?” spurgte Rasmus og kiggede
på kompasset.
”Det står der ikke noget om,” sagde Sigurd. ”Der
står bare, at man skal gå med den, som løber men
aldrig går. Det lyder som en gåde.”
”Søren løber det meste af tiden,” sagde Sille, men
det blev de ikke meget klogere af.
”Jeg tror, det er åen, vi skal følge,” sagde Søren
efter et stykke tid. ”Vandet i åen løber af sted.
Det går aldrig.”
”Selvfølgelig!” udbrød Sigurd. ”Vi skal bare følge
åen trehundrede skridt.”
De begyndte igen at gå, mens de talte skridt.
Denne gang gik de mere forsigtigt af frygt for at
falde i flere huller. Da de havde talt trehundrede
skridt, var de kommet til et sted, hvor der var
længere mellem træerne.
”I pilecirklens midte,” læste Sigurd op. ”Mon ikke
det er de piletræer, der tænkes på?” Han pegede
på 10 høje, slanke træer, som stod i en cirkel.
”Hvis der er en skat, skulle den være begravet
midt mellem træerne,” sagde Sille og stillede sig
lige der, hvor hun troede, skatten skulle være begravet.
”Hvad venter vi på?” råbte Felix begejstret. ”Jeg
vil se skatten.”
Så begyndte de at grave. Søren og Rasmus fandt
nogle pinde, som de hakkede jorden løs med. Felix
gravede løs med sine poter, så jorden stod ud
til alle sider. Når der var kommet en bunke løs
jord, skrabede Sigurd det til side. Sille gik rundt
og pegede, hvor de nu skulle grave, og en gang
imellem børstede hun jorden ud af Felix’ pels.
Sådan blev de ved, mens hullet blev dybere og
dybere.
”Hvor dybt mon den ligger?” spurgte Søren efter
et stykke tid og tørrede sveden af panden. Han
havde helt glemt, at hans sko var våde.
”Sikkert ikke så dybt. Grav bare videre,” svarede
Sille.
De fortsatte, og pludselig lød der et dunk. De
stoppede og kiggede alle ned i hullet, som var
blevet omkring en halv meter dyb. De kunne se
et stykke træ.
”Hvad venter I på,” kommanderede Sille. ”Den
kommer ikke op af sig selv.”
”Hun er godt nok hård,” pustede Rasmus og
fortsatte med at hakke jord væk. Langsomt dukkede
en lille trækiste op på bunden af hullet. Da
de havde fjernet nok jord, trak de den forsigtigt
op på græsset. Det var helt sikkert onkel Arthurs
skattekiste.
”Skal vi ikke åbne den?” spurgte Rasmus.
”Den er ikke låst, ser det ud til,” svarede Sigurd
og åbnede forsigtigt låget. De andre var lige ved
at slå hovederne sammen af ren nysgerrighed
efter at se indholdet.
Allerøverst lå der noget gråt stof. Sille tog det forsigtigt
op og foldede det ud. Det var en skjorte.
”Prøv at se. Der er et FDF-skjold på brystet. Det
er en gammel FDF-skjorte,” sagde Sigurd.
”Hvad er FDF?” spurgte Rasmus.
”Ved du ikke det? Det er sådan en slags klub for
piger og drenge, hvor man har det sjovt og hører
historier fra Biblen og lærer ting om naturen og
sådan noget,” svarede Sille.
”Måske var jeres onkel sådan en FDFer, da han
var dreng?” foreslog Rasmus. Imens trak Sigurd
den ene fine FDF-ting efter den anden op af kisten.
Der var en gammel sangbog, en lommelyg-
te, et bælte, en kniv i en fin skede, et tørklæde
og en økse.
”Skal vi ikke gå tilbage og vise tingene til Kalle,”
sagde Sille. ”Han er FDF-leder, så han ved
sikkert en masse om det alt sammen.”
Det var de andre med på, så de samlede hurtigt
alle tingene sammen og gik tilbage langs åen.
De fandt et sted at hoppe over og gik videre til
troldhaslen og det sidste stykke tilbage til gravhøjen.
Kalle og Karoline stod oppe på toppen af
gravhøjen og kiggede på stenen.
”Vi fandt skatten!” råbte Sille, mens de kravlede
op på toppen af højen.
”Er det rigtigt! Hvad var der i den?” spurgte Kalle
nysgerrigt.
”Noget, du vil synes er spændende. Den er fyldt
med onkel Arthurs gamle FDF-ting,” sagde Sigurd.
Så viste de Kalle og Karoline kistens indhold.
Kalle var meget imponeret. Han fortalte, at det
var en flot, gammel skjorte. Dengang gik man
også med tørklæde og bælte. Kalle kunne
også fortælle, at onkel Arthur havde
vundet øksen. ’Førstepræmie i bivuak-bygning’
stod der på siden af
økseskaftet.
”Hvordan bliver man FD-
Fer?” spurgte Rasmus.
Det ville Søren også godt
vide.
”Det er let nok,” svarede
Kalle. ”Man møder bare
op nede i kredshuset.
Der er møde i morgen,
og hvis I har lyst, skal I
være meget velkomne til at komme. Vi skal på
orienteringsløb herude i skoven, men det skulle
jo ikke være noget problem for jer, vel?”
”Det vil vi gerne,” sagde Søren og Rasmus.
”Måske kan vi også komme på besøg i morgen,”
spurgte Sille.
”De andre vil blive meget glade for at se jer,”
svarede Kalle. ”I øvrigt kommer Karoline også i
morgen. Hun skal hjælpe mig med løbet.”
Det var ved at blive sent på dagen, og Rasmus og
Søren skulle hjem. Men de glædede sig alle til at
se hinanden igen den næste dag.
18 19

Andagter ”Odin,
Når Gud er alle vegne…
Tema for andagten
Sille og Sigurd har svært ved at forstå, hvor
Gud bor, og præsenteret for troen på de nordiske
guder, bliver det endnu sværere for
dem. Men som Kalle forklarer, er Gud i alt
eller rettere sagt - Gud ER alt. Og fordi Gud
er alt, så har Han også givet os alt, hvad vi
har. Derfor skylder vi Gud hele vores liv, hele
vores tilværelse. Derfor skal vi sige tak, når
vi beder til Ham.
Rækkefølge
• Sang: M&L nr. 28 ”Gud har givet
mig et liv”
• Fortælling: Uddrag fra ”Sille og
Sigurd som agenter”
Under fortællingen kan børnene
farvelægge tegningen
• Bøn og Fadervor
Fortællingen:
”Der står noget i retning af: Gungason har gjort
denne sten over sin far, Gunga, som er død og nu
bor hos Odin i Valhal,” sagde Karoline.
ANDAGTER AF: Maria Meinert & Betina Alveen
er han en gud?” spurgte Sille.
”Ja,” svarede Karoline. ”Odin er kongen i den nordiske
gudeverden. Han bor i en meget stor borg,
der hedder Valhal. Når en kriger døde på jorden,
troede man, at han kom op og bo i Valhal sammen
med Odin.”
”Der var også én, der hed Thor, ikk’?” sagde Sigurd.
”Han havde en hammer.”
”Ja, der var mange guder i Asgård, som gudernes
verden hed. Der var Thor, Frej, Freja, Frigg og en
masse andre. Der var også nogle, som hed jætter.
De var gudernes fjender, og der var tit krig
mellem guderne og jætterne. Det findes der en
masse historier om.”
”Men hvad så med Gud? Vores Gud? Hvor bor
han henne?” spurgte Sille.
Denne gang var det Kalle, der forklarede:
”Vores gud, den kristne gud har altid været der.
Men det er først for ca. 1000 år siden, at folk i
Danmark begyndte at tro på ham. Der skulle
altså gå 1000 år fra Guds søn, Jesus, blev født,
til man begyndte at tro på Gud og Jesus i Danmark.”
”Kom Gud så og smed Odin og Thor ud af gudeverdenen?”
spurgte den dreng, der hed Søren.
Han forestillede sig, at det måtte have været et
kæmpe slagsmål.
”Nej, sådan kan man ikke se på det,” sagde Kalle.
”Gud er helt anderledes end de nordiske guder.
Gud behøver ikke nogen mystisk verden at bo i.
Han er alle vegne på jorden. Gud er lige her, hvor
vi står. Han er i træerne, i luften, i jorden og inde
i os. Det er derfor, at Gud ved, hvordan vi har det.
Han kan føle når vi er glade eller kede af det, for
han mærker det selv.”
20 21

”Men hvad så med de gamle guder? Hvad laver
de nu, hvis der ikke er nogen, som tror på dem
mere?” spurgte Sille og så lidt trist ud.
Kalle og Karoline kiggede på hinanden. Det var
vist et svært spørgsmål. Kalle trak på skuldrene.
”Hvad tror I?”
”Er det ikke Gud, der har skabt hele verden?”
spurgte Rasmus, da han havde tænkt sig lidt
om.
”Jo, på syv dage,” svarede Karoline.
”Så har han vel også skabt de andre guder, og så
har han sikkert også sørget for, at de har det godt
nu,” fortsatte Rasmus.
”Det er i hvert fald en god måde at se det på,”
nikkede Kalle. ”For Gud er intet for stort, og intet
er for lille, så vi kan godt regne med, at han også
har styr på de gamle guder.”
”Måske kan jeg fortælle jer nogle historier om de
nordiske guder en dag?” foreslog Karoline.
Det kunne børnene godt tænke sig.
Bøn
Kære Far i Himlene
Tak fordi du har skabt os.
Tak fordi du elsker os.
Tak fordi du ikke synes det er forkert, når vi lærer
om, hvad andre tror på og tak fordi du elsker dem, der
tror på andre guder end dig.
Fadervor...
Når det er hemmeligt
at være kristen…
Tema for andagten
Som agenter prøver Sille og Sigurd at være hemmelige
og gemme sig for andre. I nogle lande er det meget farligt
at være kristen, og derfor må de kristne i de lande
være meget forsigtige med at vise, at de er kristne.
Derfor findes der hemmelige tegn, som viser, at man er
kristen. Fisken er et af de tegn. I Danmark glemmer vi
nogle gange, at vi er meget privilegerede, at vi åbent
kan dyrke vores tro uden fare for vores liv!
Rækkefølge
• Sang: M&L nr. 6 ”Vi tror en kærlig Gud”
• Aktivitet: Agentløb med ”fiske-tvist”
• Kort fortælling efter agentløb
• Bøn og Fadervor
Aktivitet og Fortælling
Det er ikke alle, man kan stole på, når man er
agent. Men der er noget, man altid kan stole på,
og det er Gud. Kristne har derfor et specielt tegn,
som især blev brugt dengang kristne blev forfulgt
og dræbt. De tegnede en fisk foran dem i
sandet eller viste fisken på en anden måde.
Fiske-tvist:
Ledetråde til afsløring af flødebolletyven har
en lille fisk på dem, hvis det er rigtige ledetråde.
De ledetråde, der ikke har en fisk, kan man ikke
stole på. Børnene får udleveret to eller tre lede-
tråde ved hver post, men det er kun den rigtige,
der er markeret med en fisk og dermed den, man
kan stole på. De andre kan de ikke bruge til noget,
de er der udelukkende for at forvirre.
Fortæl gerne lidt om ytringsfrihed og religionsfrihed
som ikke findes i hele verden inden I beder
bønnen. Fortæl om hvor svært det kan være,
når man ikke kan vise sin tro offentligt og om
hvor nemt, vi har det i Danmark.
Bøn
Kære Far i Himlene
Tak fordi du hjalp de kristne i gamle dage med at
passe på hinanden, dengang de blev forfulgt.
Hjælp os til at gøre alt vi kan, for at hjælpe hinanden
og passe på hinanden.
Fadervor...
Når man tager fejl...
Tema for andagten
Ligesom Sille bliver konfronteret med, at hun tog fejl,
da hun kaldte de andre drenge for dumme, på samme
måde bliver kvinden konfronteret med, at hun tager fejl
i hendes opfattelse af Jesus - Jesus er ikke en healer, som
vil hjælpe hende, men Han er en, som hun bliver nødt til
at overgive sig til, en som hun må tro på. Vi skal også
overgive vores liv til Jesus og tro på, at han vil være der
for os - også når vi tager fejl og gør dumme ting.
Rækkefølge
• Sang: M&L nr. 25 ”Menneske din egen magt”
• Fortælling: Genfortælling af Matt. 15, 21-28
• Samtale ud fra spørgsmålene
• Bøn og Fadervor
Fortælling
Alle ved, at Jesus var en rar mand. Han var sød
mod børnene og mod kvinderne og mændene.
Han var god til at få andre til at være søde mod
hinanden og til at få mennesker til at tænke sig
om.
En dag da Jesus kom gående sammen med sine
venner, disciplene, begyndte en kvinde at råbe
efter dem. Hun var desperat og meget bange, for
hendes datter var alvorligt syg. Der gik rygter i
hele Galilæa om, hvor meget godt Jesus kunne.
Han havde hjulpet mennesker med sygdomme
og endda fået døde mennesker til at leve igen.
Hun besluttede at prøve at få Jesus til at hjælpe,
22 23

selvom hun godt vidste, at hun ikke var jøde,
som dem Jesus plejede at hjælpe.
Jesus lod som om, han ikke hørte efter hvad
kvinden råbte og gik bare videre, men kvinden
blev ved med at råbe. Til sidst bad disciplene Jesus
om at få kvinden til at gå væk. De syntes
nok, det var ret irriterende at have hende til at gå
der og råbe.
Jesus svarede dem, at det slet ikke var hans job.
Han mente, at Gud ville have ham til at passe
på jøderne, som var det folk, som hans familie
var en del af, og kvinden var ikke jøde. Alle andre
end jøderne, mente Jesus, skulle passe på sig
selv. Det er lidt mærkeligt at høre, når vi er så
vant til at høre, at Jesus vil passe på os alle sammen,
men han sagde til kvinden, at ligesom man
ikke skal give børnenes mad til hundene, skulle
han ikke brug sin tid på hende. Han sagde faktisk
på en måde, at hun var en hund, og det var
en meget grim ting at sige til en anden, dengang
Jesus levede. Men kvinden gav ikke op, hun
Spørgsmål til samtale
• Mobbede Jesus kvinden?
• Har du prøvet at kalde nogen et grimt
navn og bagefter opdagede du, at personen
faktisk var meget sød?
• Indrømmede du, at du tog fejl?
• Hvordan tror du, man kan stoppe
mobning?
sagde, at naturligvis skulle man ikke give hundene
børnenes mad, men man skulle stadig give
hundene lov til at spise de rester, som børnene
tabte. På den måde sagde hun også, at hun godt
vidste, at hun ikke havde krav på, at Jesus ville
hjælpe hende, men hun håbede virkelig, at han
ville gøre det alligevel. Jesus blev helt rørt over,
hvor meget hun troede, han kunne, og fordi hun
troede så meget på ham, valgte han at hjælpe
hendes datter, og hun blev rask med det samme.
Den dag lærte kvinden, at Jesus ikke kun hjælper
jøder. Jesus hjælper dem, der tror på ham.
Bøn
Kære Far i Himlene
Gud, giv mig sindsro
til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.
Fadervor...
Agentaktiviteter
Agenttræning
For at blive en vaskeægte agent, skal man igennem en meget skarp træning. Man skal kunne give et godt og
fyldigt signalement af en given skurk. Man skal kunne maskere sig selv for ikke at blive genkendt. Man skal
have en have en skarp hukommelse. Man skal have stor udholdenhed og et fantastisk overblik
Vi præsenterer her en række aktiviteter, som garanterer at alle puslinge og tumlinge kommer igennem den helt
rette træning for til sidst at kunne kalde sig selv hemmelige superagenter.
Brug løs af idekataloget herunder og sammensæt selv den helt rette træning for dine agentaspiranter. Vi vil
foreslå, at I deler børnene ind i mindre hold og lader dem rotere mellem de forskellige kompetenceområder. Måske
kan I ikke nå alle områderne på en enkelt mødeaften. Det betyder ikke noget. Agenttræningen kan sagtens
spredes ud over flere mødegange.
Undervejs i træningen skal agentkortet udfyldes, på den måde sikrer man, at de nye agentaspiranter kommer
omkring alle superagentens kompetenceområder. Når man har bestået en prøve indenfor alle 5 kompetenceområder,
udfyldes agentkortet med den nye agents hemmelige data. For at fuldende kortet skal det naturligvis påføres
et personligt billede og agentens unikke fingeraftryk. Til slut blåstemples de færdige kort af agent-bossen
inden de overrækkes de nye superagenter ved en storslået ceremoni. De færdige kort fungerer både som den
nyudnævnte agents eksamensbevis, og som identitetskort. Det skal selvfølgelig bæres både dag og nat.
Signalement
En rigtig superagent skal til enhver tid kunne genkende en skurk, når han ser en. Men ikke nok med
det. Han skal også kunne beskrive skurken for sine agent-kolleger eller måske for politiet.
• En leder klæder sig ud. Børnene får lov at kigge på ham eller hende i et givet tidsrum. Når tiden
er gået, skal børnene beskrive den udklædte leder. De skal fx huske 5 ting, eller de kan få point
for hver rigtig ting, de husker.
bagefter kan den udklædte leder komme ind igen. Men denne gang er noget på ham eller hende
forandret. Børnene skal kunne spotte, hvad det er. Den sjove version er, at lederen står i et dyne
betræk og udfører opgaven.
• Børnene præsenteres for en række småbidder af billeder af kendte personer. Det kan være
lederne, nogle personer fra Sille og Sigurd eller statsministeren, dronningen etc. Det gælder nu
for børnene om at gætte, hvem billedudsnittet forestiller.
• Skyggebilleder – genkend personen udfra skyggen.
• En leder har sine sko, strømper etc. med. Børnene gætter hvem det tilhører.
AKTIVITETER AF: Pernille Østergaard Olsen, Gerda Elgaard Jensen og Lene Thanild Schøler
24 25

Maskering
Når en agent skal udføre sit arbejde, er det ofte meget vigtigt, at han ikke bliver genkendt.
Han har som regel brug for at kunne forsvinde i mængden, og derfor er det vigtigt, at han forstår
maskeringens svære kunst.
• Bind for øjnene. Gæt hvem du rører ved.
• Gæt hvem billedet forestiller. (Tegn hat og briller etc. på forskellige billeder af personer
børnene kender, eller forvræng billederne på computeren)
• Frem med udklædningskassen: Hvordan vil du klæde dig ud, hvis du skal passe ind
som: Jæger, oliesheik, postbud…….
Skulle uheldet være ude, og agenten alligevel bliver afsløret i det, hun er i gang
med, er det vigtigt, at hun uden at blinke kan komme med en god og troværdig
bortforklaring. Prøv at give et bud på en eller flere af disse situationer:
o Giv en forklaring på hvad du lavede oppe i træet med en stor skål risengrød
o Hvad lavede du under bænken med høj hat og rulleskøjter på
o Hvorfor kravlede du rundt på taget af campingvognen med en trillebør og
en mobiltelefon?
o Hvad fik dig til at ligge begravet i sandkassen med indianerdragt på?
o Hvorfor blev du set ræse ind i kirken på en bmx cykel med mobiltelefon og
et 20 meter langt reb?
Hukommelse
En superagent må lægge mærke til alt, hvad han ser… og det er især vigtigt, at han lægger mærke til detaljerne.
Bagefter er det også vigtigt, at han husker det, han har set. En oplysning, man har glemt er ikke
mange sure sild værd.
• Traditionel Kimsleg.
Legen kan også varieres ved, at man efter at have kigget på tingene laver noget helt andet i en
periode. I mellemtiden er en eller to ting byttet ud. Nu går opgaven ud på at finde ud af,
hvad de to nye ting er, og hvad der var der før.
Endnu en variation kunne være, at der står to ledere med et lagen eller lignende. På lagenet
ligger der x antal ting og på tælling sendes de op i luften, børnene ser dem i luften og skal
så prøve at huske dem….
• Følekasse/følesæk
• Omvendt billedlotteri: Alle børn får hver en spilleplade, som de kigger på i et par minutter, hvorefter
den vendes om. Nu spilles spillet med bagsiden opad. Det gælder om at huske hvilke brikker man har.
Hukommelse (fortsat)
Kan evt. laves også som et lille løb: Saml billederne på din plade, men du må ikke tage pladen med ind på banen.
• Find 5 fejl. Enten traditionelt hvor man kigger på to næsten ens tegninger og finder forskellene, eller i
’virkeligheden’, hvor man fx i en skov har placeret 5 ting, der ikke hører hjemme.
• Gå en tur gennem lokalet: Gå en langsom tur gennem lokalet, hvor du bevæger dig hele tiden. Når alle er
kommet gennem lokalet flyttes en af tingene. Børnene skal nu finde ud af, hvilken ting der er blevet flyttet.
• Hvilke ting/personer passer ikke på billedet
• Til te hos Kejseren af Kina. Første deltager starter på historien: ”Jeg var til te hos Kejseren af Kina, og der så jeg..”
eller ”Jeg gik en tur i skoven, og der mødte jeg….” Næste deltager skal så fortælle starten og digte videre,
tredje deltager skal fortælle de to førstes historie og digte videre, og sådan fortsætter man. Hvem er bedst til at
huske? Den, der kan huske flest af de ting, deltagerne har fået i den rigtige rækkefølge, har vundet..
• Sko-leg. Alle deltagerne sidder i en rundkreds. De tager deres sko af og lægger dem i en stor bunke.
En deltager skal herefter fordele dem med et par foran hver. Dem der får de rigtige sko, tager deres.
De andre bliver igen fordelt osv. til alle har fået deres sko. Den deltager som skal fordele kan evt.
stå uden for en dør, mens skoene bliver taget af.
Udholdenhed
En agent må til hver en tid være i god form for at kunne holde trit med skurkene. Men han må også være tål-
modig og besidde evnen til at sidde stille i lang tid i forskellige mærkelige stillinger, når han skal ligge på lur.
• Morder-leg – i stedet for at blinke kan man række tunge. Deltagerne sidder i rundkreds, alle får en tændstik eller
seddel (lidt skjult så man ikke ser, hvem der er morder), den med den knækkede tændstik eller papir med kryds
er morder. Under legen skal morderen række tunge til de andre, en ad gangen, så er de døde. Hvis én (som ikke er
ramt af række tunge) ser det, kan han råbe, anklage. Der skal også være en som kan vidne (en anden som også har
set det, råber vidne), hvis de er enige om hvem morderen er, er morderen røbet og legen kan starte forfra,
med en ny morder.
• Stilleleg – sidde stille længst muligt.
• Få pulsen op ved at: gå op og ned ad trapper, lave englehop, tage armbøjninger….
• Holde to store lommelygter ud i til siden i strakt arm i længst mulig tid.
• Tegn og gæt stafet. Deltagerne deles i nogle hold, disse aftaler en rækkefølge, hvorefter deltagerne en ad
gangen henter en opgave ved lederen (en leder for hvert hold, som også holder øje med om de snyder).
Tilbage til holdet med opgaven. Denne opgave tegnes og når holdet har gættet den hentes en ny.
Hvem når flest? Holdene kan med fordel tegne på et stort stykke papir liggende på gulvet. Hvis papiret
hænger på væggen, kan de andre hold være med til at grine over tegningerne. Find selv på flere små stafetter.
• Smugler-leg: Legen handler om toldere, der jager smuglere. Man leger indenfor et afgrænset område i en skov
eller andet passende terræn. Flokken deles i to dele: nogle er smuglere og resten er toldere. Hver smugler får en
fem-syv stk. smuglergods, som han gemmer forskellige steder i området. Når legen starter, skal smuglerne hente
deres gods et stykke ad gangen og smugle det hen til samlingsstedet. Tolderne patruljerer i skoven. Når de fanger
(rører ved) en smugler, må han pænt aflevere sit gods, og forsøge med et af de andre stykker smuglergods,
han har gemt. (tidsmæssigt kan legen variere fra 10 min-60 min).
26 27

Overblik
En agent må kunne tyde mange tegn og have overblik over skurkenes planer og færden for hele tiden at være
et skridt foran. Han skal til hver en tid have en fornemmelse af, hvor skurken lige har været, og hvor han er
på vej hen.
• Kort – Tegn et simpelt kort fx over tumlinge-lokalet. Gem et antal lakridser og tegn gemmestederne ind
på kortet. Det gælder så for børnene om at finde så mange lakridser som muligt.
Det foregår selvfølgelig på tid.
• Koder – Det er oplagt at kaste sig over koder og hemmelig skrift, når man er ved at uddanne sine
puslinge- tumlinge til agenter. Tag f.eks signalmærket med dem, eller lær dem at bruge en simpel kode
eller usynlig skrift til at skrive hemmelige beskeder til hinanden. Der findes forskellige ideer til koder og
usynlig skrift i det Sille og Sigurd hæfte, der udkom i december 2004.
• Morse - En variation af morse kan være at bruge kopper og glas eller andet i forskellig højde. Det lave er
en prik, mens det høje er en streg. Ved ’ord slut’ puttes et sugerør i. ’Sætning slut’ laves ved hjælp af
to sugerør.
• Gæt hvilket fodspor der er det rigtige – Ude ved den gamle vandmølle finder Sille og Sigurd ud af at de
drenge, der har stjålet deres skattekort er flygtet på cykler. Det finder de ud af ved først at følge deres
fodspor og derefter får de øje på de tynde spor fra cykeldækkene. I kan også ”læse” fodspor, hvis I har et
underlag, som egner sig til det. Prøv fx at følge sporene efter én, der har høje sko på, én, der har flade
sko eller én, som trækker med en cykel.
Indendørs kan man selv lave fodspor i spande eller baljer. Det I skal bruge, er fugtig jord eller sand. I den
fugtige jord laves et fodspor, mens en af børnene er fraværende. Den fraværende kommer ind og skal
gætte, hvis fodaftryk der er tale om. Hvis I har længere tid til det, kan man lave gipsaftryk af sporet.
• Sidde i en kasse – gæt hvem der kommer hen og siger noget ved siden af kassen
• Dåsofoner: Når flere agenter arbejder sammen, skal de kunne give besked til hinanden. Det kan gøre ved
hjælp af dåsofoner (to plastickrus med en stram snor imellem. I den ene ende taler en agent ned i kruset.
I den anden ende modtager en agent beskeden ved at lytte ned i kruset). Hvis I ikke har tid til det, kan I
evt. benytte Walkie Talkie
• Dirigere en kammerat, der har bind for øjnene gennem en bane.
Det spændende agentløb
Når man som Sille & Sigurd lige er blevet hemmelige agenter, er det selvfølgelig meget vigtigt at få prøvet nogle af alle
de nye agent tricks af… Man skal for eksempel kunne være ret forsigtig og liste sig af sted for ikke at blive opdaget,
mon ikke også onkel Arthur gjorde det dengang han var agent…
……Hvad er nu det, der var en overraskelse til aftenens agentmøde, I skulle have haft de lækreste flødeboller…. Men
nu er de pludselig væk, de var her lige før. Hvem kan have taget flødebollerne? Vi får brug for nogle kløgtige og meget
opmærksomme agenter, hvis dette mysterium skal løses. Men heldigvis efterlader alle forbrydere sig spor. Det er
bare med at få øje på dem. I må holde øjne og ører åbne, det er den eneste måde hvis I skal få løst gåden….. og fange
skurken…..I må skynde jer, inden den skyldige får ondt i maven… Men her har vi intet skattekort at følge, hvilke spor
er der så...? Frem med lommelygterne: Se efter lyset. Der er noget, der blinker, kom denne vej en ledetråd vinker….
Forberedelse
Del puslinge- og tumlingeklassen i det antal hold der svarer til antallet af ledere. Lederne følger holdene rundt og er
også dem, der styrer slagets gang ved posterne.
Ved hver post samles en ting eller en oplysning, der peger på en bestemt leder - skurken. Når alle poster er løst,
har holdene ledetråde nok til at gætte, hvilken leder der er tale om, så han kan overrumples og flødebollerne kan
generobres.
Eksempler på ’spor’: en af lederens sko/ noget tøj, adressen hvor lederen bor, har han/hun familie, hvilken farve bil
el cykel osv… Holdene starter forskudt ved posterne, og man kommer fra post til post via et refleks spor. Husk at
bede børnene medbringe deres lommelygter.
Tip: Prikken over i’et vil være at lederne denne aften møder op i snedigt og sejt agent-udstyr!
28 29
Post 1
Forberedelse:
I et træ eller en busk er der hængt nogle forskellige ting op. Måske vælger i at hænge selve
ledetråden op i træet.
Et godt stykke derfra, (husk at prøve det af selv) er der placeret en kikkert.
En agent må være vågen og lægge mærke til mange ting. Han må hele tiden have øjnene med sig… men pas
på det er ikke altid sporene er lige for næsen af én…
Ved denne post gælder det om at være koncentreret og se godt efter, sæt kikkerten for øjnene og prøv at se,
hvad der gemmer sig i træet… prøv om i kan finde det hele…
Når opgaven er løst, får I et afgørende spor, der kan afsløre hvem flødebolletyven er.

Post 2
Forberedelse:
Kog noget pasta og bland det med kaffegrums. Gem en ledetråd i blandingen.
Man kan også vælge at gemme nogle legoklodser deri og så give en ledetråd efter at klodserne er fundet.
OBS! Det er en god ide med en spand vand til at skylle fingrene i bagefter…
Som agent skal man jo være rigtig god til at få øje på spor også selvom de kan være rigtig godt gemt.
Nogle gange skal man ligefrem grave dem frem.
Ved denne post skal fingrene helt ned i bøtten, for der er gemt en vigtig oplysning deri, mærk godt efter,
det hele skal findes….
Post 3
Forberedelse:
Her skal der laves en kode, det kan være en rebus hvor i tegner el. klipper billeder ud. Når rebussen
løses har holdene en ny oplysning om forbryderen.
Hvis det skal gøres lidt mere spændende, kan koden være bagt ind i en bolle, denne er børnene så
nødt til at spise først…
Nogle gange er hemmelige agenter nødt til at kunne løse en kode for at få nye oplysninger, her er det
godt at hjælpe hinanden, for flere hoveder tænker bedre end et... Kig godt på koden og fortæl så hvad
I ser.
Post 4
Forberedelse:
I tager et billede af eksempelvis lederens bopæl/bil/cykel eller andet, der er kendt af børnene. Det kan også være
et billede, hvor lederen er klædt ud som en rigtig skurk med kasket, tørklæde for munden eller mørke briller. Billedet
klippes i nogle stykker, så der dannes et puslespil. Det kan være en god ide at laminere billedet, da der jo er
flere hold…
Som agent er det vigtigt at kunne samle alle brikkerne og sætte dem sammen. På den måde får man et godt overblik,
og det bliver lettere at løse forbrydelsens gåde. Samtidig er det vigtigt at kunne genkende både personer og
steder. Ellers er det jo nærmest umuligt at følge i hælene på den mistænkte.
Her ved denne post skal I prøve at samle brikkerne rigtigt. Hvis det lykkes, kan det være, at I pludselig er meget
klogere……
Post 5
Forberedelse:
I skal bruge et stykke af en haveslange samt en tragt…. Princippet er som en ’dåsofon’. I den ene ende står lederen
og siger en besked ned i tragten. I den anden ende står en tumling og lytter ned i slangen. Forhåbentlig kan
hun opfange beskeden.
Beskeden kunne være et signalement af lederens familie, bil eller cykel , lederens adresse, sko størrelse eller andet,
som får børnene på det rette spor.
Da Sille og Sigurd kommer til vandmøllen, kan de høre noget. De lister sig stille af sted, lytter og venter til drengene
har forladt stedet. Nu er det jeres tur til at lytte meget opmærksomt. Slå ørerne ud, for ved denne besked
bliver det hemmelige spor fortalt gennem en meget mærkelig telefon, mon nogen kan forstå, hvad der bliver sagt,
der skal lyttes godt, og det er helt forbudt at snakke før alle har fået beskeden.
30 31
Post 6
Forberedelse:
I skal bruge tre stykker papir med et billede af en person på hvert.
Bagpå hvert papir er der skrevet en ledetråd. I skal også lave et signalement
af én af de tre personer. Bagpå billedet, der passer til signalementet
er der skrevet en rigtig oplysning om jeres skyldige leder.
På de to andre billeder er der naturligvis givet en forkert ledetråd.
Tip: I kan bruge billeder af personer eller figurer, som er kendte for
børnene: Andres And, dronning Margrethe, Sigurd eller måske Martin
fra X-faktor.
Hemmelige agenter må kunne lytte meget opmærksomt, for det er
uhyre vigtigt altid at kunne genkende en mistænkt når man ser en.
Hvem ved, måske skal I hjælpe politiet med at efterforske
en forbrydelse, så skal I også kunne give et rigtigt
signalement.
Her ved denne post skal I høre et signalement af en
person, hør godt efter for bagefter skal i selv udpege
hvem signalementet passer på. Hvis I får det hele med,
udløser det endnu en ledetråd… men gætter i forkert….
så ender I måske med en helt forkert ledetråd som fører jer
til en, der er ganske uskyldig….

Lav dit eget priskop
En agent skal kunne se omkring hjørner og over
ting uden at blive opdaget af skurken. Til det kan
man benytte et periskop. Til denne aktivitet skal
man nok regne med en hel mødegang.
Du skal bruge
- To 1 liters papkartoner
- hobbykniv/saks
- karton
- to små spejle eller foliestykker
(max. Størrelse 6x8 cm)
- lim
- tape
- saks
- maling/pensler eller farvet karton
Sådan gør du:
• Åbn kartonerne helt i toppen og klip hele toppen
af, ned til hvor de bøjes.
• Lim en 4 cm bred kartonstrimmel fast på indersi
den af den ene karton. Kartonstrimlen skal
stikke ca. 1 cm op over kanten så den anden
karton kan sidde fast.
• Klip eller skær en
firkant ud i siden
på hver karton.
Mål firkanten ud,
så den placeres
1,5 cm fra kartonens
sider og bunden og er
3,5 cm høj.
• Klip to strimler ud i karton
i 6 cm bredde. Fold
to retvinklede trekanter af
strimlerne med sider, der
er 6 cm, 8,7 cm og 6 cm.
Fold langs bukkestre
gerne med en nål langs en lineal,
så foldningen bliver skarp, trekan
ternes sider må ikke bøje.
Lim trekanterne sammen med tape. Mal
kartonerne eller beklæd dem med farvet karton.
• Lim de retvinklede trekanter fast ud for hvert
hul i kartonernes bund, så den lange side er ud
for hullet og lim små spejle eller foliestykker fast
på trekanternes skrå sider.
• Lim kartonerne sammen, så hullerne i kartonerne
vender modsat. Det ene hul skal være i
toppen og det andet hul i bunden af periskopet.
Kontrollér, at det fungerer inden du limer
kartonerne sammen.
• Lim evt. strimler af karton fast på periskopet
som pynt.
Ved at kigge ind i det nederste hul, kan du nu kigge
ud ad det øverste hul. Du kan f.eks. lade periskopet
rage op over hækken eller rundt om et hjørne, så du
kan se dig omkring uden selv at blive set.
Ledermanual
Sådan bruger du Sille og Sigurd i din puslinge/tumlingeklasse
Velkommen til Sille og Sigurds verden. En verden
af oplevelser, leg og fortælling - kun for
puslinge og tumlinge i FDF.
Præsentation af målgruppe
og koncept
Målgruppen for Sille og Sigurd er FDFere mellem
5 og 8 år. Her er en række kendetegn for
puslinge og tumlinge i FDF:
De elsker leg og fantasi
Derfor har vi skabt en fantastisk verden med
eventyr og skøre ledere, oplevelser, leg og fortælling.
Vi arbejder primært i fiktion – en fantasiverden,
der har realistiske værdier.
De holder af genkendelighed
Historierne har to gennemgående figurer, som
børnene kan identificere sig med. Historierne er
skrevet, så de kan læses og høres igen og igen.
De er netop begyndt at læse
Sille og Sigurds kernelæser er syv år gammel
og 1. tumling i FDF. Målgruppen er ikke stærke
læsere, og derfor har vi prioriteret let læselige
tekster og store tegninger.
De vil gerne tages alvorligt
Vi vil møde børnene på deres niveau. Derfor
er historierne om Sille og Sigurd skrevet sjovt
men ikke plat.
De vil gerne lære nyt
Vi vil gerne udfordre børnene og lade dem vokse
med opgaven. Derfor er der i hver udgivelse
forslag til aktiviteter eller opgaver, som børnene
kan gå i gang med.
De går op i værdier
Vi vil vise børnenes FDFs formål og værdigrundlag
gennem historier og give dem et bud
på et sæt leveregler. Historierne tager udgangspunkt
i relationer, ligesom hver udgivelse indeholder
en andagt.
De søger fællesskab og identitet
Puslinge og tumlinge bruger FDF som spejl til
at skabe deres egen identitet. Vi vil indvie børnene
i fællesskabet i FDF, og vise dem betydningen
af at være mange.
32 33

Præsentation af Sille og Sigurd universet
Omdrejningspunktet for materialet er to skovbørn Sille og Sigurd, der møder FDF. Børnene er tidløse,
fantastiske væsener med menneskelige værdier.
Deres interesser repræsenterer forskellige kerneaktiviteter i FDF, mens deres personlighed repræsenterer
FDFs værdier. En der er stærk, men også kan blive bange, en der trøster, er hyggelig, nysgerrig,
sjov, modig, en der både kan kramme og spurte.
De har ingen alder, men er i øjenhøjde med puslinge og tumlinge. De to figurer giver mulighed for
dialog (både samtale og skænderier) fælles oplevelser, den ene kan hjælpe den anden, de kan være i
forskelligt humør….
De er en slags skovtrolde men ikke usynlige for voksne. De skal lære at takle konflikter og kan få
voksne som venner – voksne, der svarer til FDFs lederideal.
Figurerne
• Sille - pigen i skoven, den tekniske
opfinder-type, spontan og meget nysgerrig.
Hun har en livlig fantasi, er modig men kan
alligevel også blive bange. Hun er fuld af gå
på mod, og hun er glad for dyr.
• Sigurd - drengen i skoven, kreativ,
musikalsk, klog og eftertænksom.
Han elsker mekanik, er forsigtig, men sej
når det gælder.
• Felix - Et egern og børnenes bedste ven,
der er fortæller, stiller spørgsmål og
giver mod. Felix er charmerende og kærlig.
Han ser og hører alt. Historiens maskot.
• FDF-børn - Tue, Viktor, Gry og Tilde
• Kalle - lederen over alle ledere, sjov, skør
og kan næsten alt.
Børnenes historie
Historien om Sille og Sigurd starter ude i skoven, hvor de to børn bor i en hytte med deres egern Felix.
En sommerdag er de ude for at samle agern og hører børnestemmer i en lysning i udkanten af skoven.
De tør ikke gå nærmere, men nysgerrighed driver dem alligevel til det. Det viser sig at være en FDFhytte
med FDFere på sommerlejr.
I starten er både FDFerne og de to skovbørn generte og usikre ved hinanden, men det går efterhånden
over. Sille og Sigurd tilbringer resten af ugen sammen med FDF-børnene og lærer en masse om
FDF.
Ugen er intens og lærerig for alle, men alting har en ende. Det bliver tid til at sige farvel, og det er
trist, for der er knyttet bånd på tværs. Derfor bliver Sille og Sigurd inviteret på besøg i kredshuset, og
det bliver starten på Sille og Sigurds tur rundt i FDFs univers.
Børnenes historie kan læses i sin fulde længde i den første udgivelse, ”Sille og Sigurd
møder FDFerne”, august 2003.
Tænkestedet
Puslinge og tumlingeklassens hemmelige sted til andagt og samtale
Det er ved Tænkestedet, at Sille og Sigurd tumler med livets store og små spørgsmål. I historierne er
Tænkestedet placeret ude i skoven. Et venligt, lyst og grønt sted, hvor solstrålerne bryder igennem
træerne.
Ved Tænkestedet står tiden stille. Det er stedet til fordybelse, til bøn til Gud, et sted til fælles samtale,
til tvivl, til forsøg på at finde svar og forstå, til at komme af med glæde, vrede, undren og hemmeligheder.
Indretning af tænkestedet
I puslinge/tumlingeklassen kan man indrette et tænkested i kredshuset eller lige i nærheden. Det kan
gøres til et særligt sted, hvor de mindste FDFere kan komme, når de har noget at tænke over – enten
sammen med hele klassen, i små grupper eller måske alene.
Tænkestedet er et meget særligt sted for Sille og Sigurd. De vil gerne holde deres tænkested hemmeligt
for alle andre end dem selv. Prøv at efterligne dette, når I laver klassens eget tænkested.
34 35

36
Tænkestedet kan indrettes med træstammer og naturmaterialer som i historien. Det kan også laves
i en blød sofa. Det vigtigste er, at kunne skabe en stemning ved hjælp af lommelygter, musik og lignende.
Husk at have et par Sille og Sigurd billeder i nærheden og måske en børnebibel.
Tænkestedet kan også gøres transportabel ved at lave en særlig kasse med tænkesteds-ting. Det kan
være et tæppe, et stearinlys, et par Sille og Sigurd billeder, måske lidt kiks og en bibel.
Gør Sille og Sigurd endnu bedre
Det er en lille redaktion af frivillige FDFere, der skriver og udvikler Sille og Sigurd. Vi vil meget gerne
høre din mening om materialet.
Skriv til os og fortæl, hvordan børnene modtager bøgerne og historierne. Hvad virker og hvad virker
ikke? Hvad kan gøres anderledes?
Redaktionens email-adresse er
silleogsigurd@FDF.dk