Industriens parter tager ansvar - Dansk Industri

More documents

Recommendations

Info

DI Business | 1. marts 2010 2 Økonomisk nedkøling hos naboen Norge Norges bruttonationalprodukt (BNP) faldt i 2009 med 1,5 pct. Det er det første årlige fald i BNP i 20 år, meddeler Norges statistiske kontor, SSB. I sin konjunkturrapport, der blev offentliggjort torsdag, siger SSB, at Norge er inde i en langvarig, men dog moderat lavkonjunktur. Det betyder også, at ledigheden vil stige fra 3,2 pct. i fjerde kvartal i 2009 til et gennemsnit i 2011 på 3,9 pct., lyder prognosen fra SSB. Der ventes ingen klar forbedring i konjunkturerne før omkring årsskiftet 2012/2013, og det kan bringe ledigheden en anelse ned i 2013. DSB blev overbetalt af den danske stat EU-Kommissionen afgjorde i sidste uge dens undersøgelse vedrørende klager over overkompensation og ulovlig statsstøtte til DSB. Kommissionen giver klagerne, heriblandt Dansk Kollektiv Trafik (DKT), medhold i påstanden om, at staten har overkompenseret DSB. Kommissionen kræver i sin afgørelse, at staten fremover skal ændre kompensationssystemet og indføre en mekanisme, der sikrer mod fremtidig overkompensation. – Vi er tilfredse med at have fået medhold i sagen. Med kommissionens afgørelse har vi fået det vi kom efter, nemlig lige vilkår i konkurrencen i fremtiden, siger Johnny Hansen, formand for DKT. Russerne rejser sig efter krisen Rusland er atter på den rigtige økonomiske kurs efter hårdt tilbageslag sidste år. Og analytikere vurderer, at det store land mod øst kan ende med at blive den største økonomi i Europa. Sidste år var den russiske økonomi blandt de hårdest ramte under den globale økonomiske krise. Men genopretningen ser altså ud til at komme tilsvarende hurtigt. Industriproduktionen steg 7,8 pct. i januar i forhold til samme måned året før, mens den samlede økonomiske vækst i år – ifølge den Internationale Valutafond – nu ventes at lande på 3,6 pct. Dermed har Rusland udsigt til en hurtigere genstart end både nabolandene i Østeuropa og EU-landene, vurderer cheføkonom Kingsmill Bond fra investeringsbanken Troika. Leder Vækst er det offensive træk Den omdannede regering har sat en offensiv dagsorden med det helt rigtige sigte: Vi skal skabe øget velstand og velfærd i Danmark gennem vækst og innovation. Denne dynamiske tilgang til udfordringen står i skærende kontrast til en Gallup-undersøgelse, som Berlingske offentliggjorde i sidste uge. Her skulle deltagerne svare på, hvordan Danmark bedst kom ud af krisen. Men der var ingen mulighed for at svare: Gennem en højere vækst. ” ” …”Vi”skal”skabe”øget”velstand”og”velfærd”i”Danmark” gennem”vækst”og”innovation Svarmulighederne gik på enten at skære i velfærdsydelserne, hæve skatterne, indføre egenbetaling på flere offentlige områder eller blot lade stå til i håb om, at krisen går over af sig selv. Ser man så på undersøgelsens resultater, er tilgangen til problemstillingen endnu mere alarmerende. Der er nemlig et overtal, der mener, at vi skal ud af krisen via højere skatter. Altså at det enorme underskud på de offentlige budgetter skal lukkes af større skattebetalinger. Det er di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: 3377 3377 e-mail: redaktion@di.dk di.dk DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende | Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, René Madsen, Per Geckler Møller. Layout: Belle Djerberg Træholt. e-mail: redaktion@di.dk Adm. direktør Hans Skov Christensen i denne forbindelse glædeligt, at regeringen slår fast i arbejdsprogrammet, at skattestoppet fortsat er i kraft. Undersøgelsen afslører behovet for, at vi alle gør, hvad vi kan for at holde gang i diskussionerne om behovet for en høj, stabil vækst. Og at vejen ud af krisen og den efterfølgende opbygning af velfærden går gennem at gøre den samlede samfundskage større. Regeringen lægger op til, at vi skal komme styrket ud af krisen ved at genskabe balancen i den offentlige økonomi og bringe Danmark tilbage på vækstsporet gennem en højere produktivitet og bedre udnyttelse af ressourcerne. Det er den offensive strategi. Vi skal finde veje til at øge produktiviteten i både den offentlige og private sektor. Det skal så kombineres med om nulvækst i det offentlige forbrug hvert år frem til og med 2013. Med vækstmålet og målet om at sikre holdbare offentlige finanser har regeringen samtidig forpligtet sig til at gennemføre de reformer, der skal til. Med de skitserede reformer i arbejdsprogrammet kommer Danmark dog ikke i mål. Der vil være behov for yderligere reformer med det sigte at øge arbejdsudbuddet. Det stiller imidlertid store krav til ansvarlighed hos samtlige Folketingets partier. Syv ministre til vækstforum på Semco Esbjerg-virksomhed lagde lokaler til det andet møde i regeringens Vækstforum. Budskabet fra adm. direktør Steen Brødbæk til statsministeren og udenrigsministeren er, at gunstige rammebetingelser kan sikre en fortsat grøn, global ekspansion. Regeringens Vækstforum mødtes forleden hos Semco Maritime i Esbjerg. Syv ministre med statsministeren i spidsen havde valgt offshore- og ingeniørvirksomheden som platform til at præsentere et oplæg om grøn vækst. – Vores eksport af grøn teknologi er steget kraftigt de seneste 10 år. Den udvikling skal vi fastholde, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). For adm. direktør Steen Brødbæk, Semco Maritime, var værtskabet ved Vækstforum en mulighed for at gøre opmærksom på en branche med en teknologisk styrkeposition, der kan bruges til den forudsete grønne vækst. – I Semco Maritime har vi fokus på mulighederne i vedvarende energi, og vi har været i stand til at overføre kernekompetencer fra olie- og gasindustrien til f.eks. vindmølleindustrien. Derfor er vi positive overfor regeringens fokus på grøn vækst, siger han og tilføjer: -Regeringen skal have fokus på finansiering. Det er vigtigt, at investeringsklimaet i Danmark er så mildt, at det kan matche vilkårene i de øvrige Nordsø-lande. Et målrettet fokus på uddannelse er desuden afgørende for vækst og udviklingsmuligheder. /fgb 42 numre årligt, bestilles hos DI, Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: 3377 3974 DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 26. februar 2010. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: 3370 7675 e-mail: lars.s@dgmedia.dk | Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN 1604-0708 //‹Semco‹Maritime
Trim offentlig økonomi på tre år Økonomisk genopretning Nulvækst i budgetterne og øget konkurrence om offentlige opgaver er nøglen til at få skabt balance i den offentlige sektor. Lars Ole Løcke laol@di.dk Lad private løse flere offentlige opgaver. Kom i gang med reformer, der giver flere hænder på arbejdsmarkedet. Udnyt, at vi har tre års medvind fra befolkningsudviklingen til at genoprette balancen i den offentlige økonomi. Nok er opgaven med at fastholde en sund offentlig økonomi blevet væsentligt sværere under krisen. Men regeringen har alligevel masser af muligheder for at få økonomien på fode igen samtidig med, at betingelserne for fremtidig vækst i Danmark bliver styrket. – En større grad af konkurrence om de offentlige opgaver og reformer, der giver os en større arbejdsstyrke er væsentlige initiativer i genopretningen af den offentlige økonomi og Danmark som et samfund i vækst, siger viceadm. direktør Ole Krog, DI. Han bifalder, at regeringen planlægger at sætte flere offentlige opgaver i spil ved at øge udliciteringsgraden med et procentpoint om året til 31,5 pct. i 2015. DI har påvist, at øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor kan frigøre et økonomisk potentiale på 15 mia. kr. om året. Det er penge, der kan blive hårdt brug for i de kommende år. Finanskrisen har slået et stort hul i den offentlige økonomi, og der er udsigt til et underskud på 100 mia. kr. i år, hvilket svarer til 5,5 pct. af BNP. Der mangler 31 mia. kr. En stor del af underskuddet vil forsvinde af sig, selv når den økonomiske vækst vender tilbage og arbejdsløsheden falder. Men tilbage står, at regeringen har til opgave at forbedre den offentlige økonomi med 31 mia. kr. frem til 2015, hvis budgetterne skal være langtidsholdbare. Heraf skal de 24 mia. kr. findes frem til 2013, ‹ ‹ En‹målsætning‹om‹mindst‹et‹universitet‹i‹den‹europæiske‹top‹10‹er‹godt,‹mener‹DI.‹//Lars‹Bahl/Scanpix 1. marts 2010 | DI Business 3 hvis vi samtidig skal leve op til EU’s såkaldte konvergenskrav. Regeringen lægger bl.a. op til at reformer af førtidspensionen og SUsystemet for at sikre den langsigtede holdbarhed. Men det vil ikke være nok, vurderer Ole Krog. – Der vil være behov for yderligere reformer, der sigter på at øge arbejdsudbuddet, siger han. En del af den økonomiske genopretning skal ske ved at holde nulvækst i den offentlige sektors reale udgifter. Historisk har det været en meget vanskelig opgave, men op til forårets forhandlinger mellem regeringen og kommunerne om budgetterne for 2011 kommer der en hjælpende hånd fra befolkningsudviklingen. Der bliver færre børn og unge fra 2010 til 2012, og det mere end opvejer, at der bliver flere ældre i samme periode. – Det gør kommunerne i stand til at leve med nulvækst, men samtidig kræver det, at kommunerne bliver langt skarpere til at omprioritere på deres budgetter, siger Ole Krog. Bedre viden kan sikre væksten Kvalitet Regeringsgrundlaget lægger op til, at vi skal være klogere end de andre, hvis vi skal sikre vækst. Der bør derfor fokuseres mere på kvaliteten af uddannelserne, mener DI. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Gode hjerner i verdensklasse er forudsætningen for Danmarks fremtidige vækst. Uden et højere niveau i forskning og uddannelse ryger grundlaget for mange af de visioner, som statsministeren i sidste uge præsenterede i forbindelse med det nye regeringsgrundlag. Derfor er det glædeligt, at regeringen nu har en målsætning om, at Danmark skal have mindst et universitet i den europæiske top 10, mener konsulent Mads Eriksen, DI. Men det er afgørende, at der kommer mere fokus på at få kvalitet i undervisningen på alle landets uddannelser. – Det er fuldstændig afgørende, at vi har en kvalificeret arbejdsstyrke, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence. Universiteterne i Asien stormer frem, og på den lan- ! DI bifalder, at regeringen vil øge udliciteringsgraden. ge bane får vi ikke vækst og bliver ikke blandt verdens rigeste, hvis vi ikke har en god uddannelsessektor, siger Mads Eriksen. Tidligere analyser har vist, at løftet i uddannelsesniveauet er stagneret. Vi bliver altså ikke dygtigere og klogere i samme tempo som tidligere. Mads Eriksen peger derfor på, at kvaliteten i alle led af uddannelsessystemet skal løftes. Det betyder, at hver enkelt elev og studerende bliver udfordret i det nødvendige omfang, så alle når toppen af deres potentiale. – I dag er det ikke alle steder, at de studerende får den uddannelse, der skal til. Vi har eksempler på studerende, der får ned til fire timers undervisning om ugen, eller som bliver undervist på udstyr, som er forældet eller undervist af uengagerede professorer, siger Mads Eriksen, der desuden mener, at det er en klar indikator på lav kvalitet i uddannelserne, at mange studerende ikke studerer på fuld tid. Regeringen og uddannelserne > Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden. > Mindst ét dansk universitet skal være i Europas top 10 Målene skal opfyldes ved ”et fortsat højt ambitionsniveau for forskning og udvikling”, en styrket grundforskning, stærke uddannelsestilbud, en ny matchfond og en øget internationalisering af universiteterne. På folkeskoleområdet vil regeringen udstede et læseløfte, give folkeskolen et 360 graders eftersyn, sætte fokus på talentudviklingen og sætte fokus på resultater fra undervisningen.
Page 1: Fra viden til velstand: Mere kvalit
Page 5 and 6: Vi kan hjælpe dig med at omdanne C
Page 7 and 8: er på vej ,‹DI‹og‹viceadm.
Page 9 and 10: ” Lean og synlig ledelse Visual M
Page 11 and 12: mest energieffektivt og som belaste

Industriens parter tager ansvar - Dansk Industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?