Industriens parter tager ansvar - Dansk Industri

Fra viden til velstand: Mere kvalitet i uddannelserne er nødvendigt for gode hjerner. > side 3
Nummer 8 | 1. marts 2010
DI Business online:
di.dk/dibusiness
DI Business
DI
1787 København V
Telefon 3377 3377
redaktion@di.dk
Tre års medvind
Der er tre års demografisk
medvind til at få trimmet de
offentlige budgetter.
Flexible Executive MBA
- Do Your MBA Differently
> side 3
The CBS Executive MBA conveniently divided into 3 Modules
• Business Essentials with a focus on practical leadership training
• Business Development and Innovation
• Performance and Strategy followed by the Integrated Strategy Project
C2C savner gennembrud
Alt skal genanvendes i Cradle
to Cradle. Men endnu ingen
har lukket kredsløbet.
> side 4
Ind på lystavlen
Leanekspert
Joe Murli om
synlig ledelse.
> side 9
‹ ‹ Forliget‹om‹overenskomsterne‹på‹industriområdet‹dækker‹omkring‹6.100‹virksomheder‹med‹ca.‹240.000‹medarbejdere.‹Forsker‹betegner‹forliget‹som‹ansvarligt.‹//Colourbox
Industriens parter tager ansvar
CO-industri og DI har forhandlet et forlig om
nye overenskomster på plads. Aftalen styrker
mulighederne for vækst og nye arbejdspladser.
Forsker kalder forliget ansvarligt.
Kenneth Jørgensen
kenj@di.dk
Industriens parter, DI og CO-industri, tog ansvar, da de i sidste
uge nåede frem til forlig om nye overenskomster på industriens
område. Det vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker
Jesper Due, Københavns Universitet, på baggrund af
aftalen, som løber frem til 1. marts 2012 og omfatter omkring
6.100 virksomheder og ca. 240.000 medarbejdere.
– Der var ikke lagt op til voldsomme lønstigninger, og det kom
der heller ikke. Aftalen på to år er et udtryk for den krise, vi
befinder os i, da perioden giver mulighed for ændringer om få
år, hvor de økonomiske forhold måske ser anderledes ud, siger
han.
Forståelse for fremstillinsvirksomheders fremtid
Ifølge adm. direktør Hans Skov Christensen, DI, er chancen
for, at Danmark går en lysere fremtid i møde, styrket med aftalen.
– Forliget afspejler en forståelse mellem lønmodtagerne og
os om vigtigheden af fortsat at have fremstillingsvirksomheder
i Danmark. Med en fornuftig omkostningsudvikling over
de næste to år kan aftalen skabe mulighed for, at virksomhederne
kan genvinde vækst og dermed skabe nye arbejdspladser
i Danmark, siger han.
> Læs side 6 – 7
Information Meeting
Thursday 4 March 2010 17:00-19:00
Executive MBA with CBS
For more information please visit our website
www.mba.dk or contact us by e-mail
mba@mba.dk or by phone +45 3815 3014
Copenhagen
Business School
Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg

DI Business | 1. marts 2010
2
Økonomisk nedkøling
hos naboen Norge
Norges bruttonationalprodukt
(BNP) faldt i 2009 med 1,5 pct. Det
er det første årlige fald i BNP i 20 år,
meddeler Norges statistiske kontor,
SSB. I sin konjunkturrapport, der
blev offentliggjort torsdag, siger
SSB, at Norge er inde i en langvarig,
men dog moderat lavkonjunktur.
Det betyder også, at ledigheden vil
stige fra 3,2 pct. i fjerde kvartal i
2009 til et gennemsnit i 2011 på 3,9
pct., lyder prognosen fra SSB. Der
ventes ingen klar forbedring i konjunkturerne
før omkring årsskiftet
2012/2013, og det kan bringe ledigheden
en anelse ned i 2013.
DSB blev overbetalt
af den danske stat
EU-Kommissionen afgjorde i sidste
uge dens undersøgelse vedrørende
klager over overkompensation og
ulovlig statsstøtte til DSB.
Kommissionen giver klagerne,
heriblandt Dansk Kollektiv Trafik
(DKT), medhold i påstanden om, at
staten har overkompenseret DSB.
Kommissionen kræver i sin afgørelse,
at staten fremover skal ændre
kompensationssystemet og indføre
en mekanisme, der sikrer mod fremtidig
overkompensation.
– Vi er tilfredse med at have fået
medhold i sagen. Med kommissionens
afgørelse har vi fået det vi
kom efter, nemlig lige vilkår i konkurrencen
i fremtiden, siger Johnny
Hansen, formand for DKT.
Russerne rejser sig
efter krisen
Rusland er atter på den rigtige økonomiske
kurs efter hårdt tilbageslag
sidste år. Og analytikere vurderer,
at det store land mod øst kan ende
med at blive den største økonomi i
Europa. Sidste år var den russiske
økonomi blandt de hårdest ramte
under den globale økonomiske
krise. Men genopretningen ser
altså ud til at komme tilsvarende
hurtigt. Industriproduktionen steg
7,8 pct. i januar i forhold til samme
måned året før, mens den samlede
økonomiske vækst i år – ifølge den
Internationale Valutafond – nu
ventes at lande på 3,6 pct. Dermed
har Rusland udsigt til en hurtigere
genstart end både nabolandene i
Østeuropa og EU-landene, vurderer
cheføkonom Kingsmill Bond fra investeringsbanken
Troika.
Leder
Vækst er det offensive træk
Den omdannede regering har sat en offensiv
dagsorden med det helt rigtige sigte: Vi skal skabe
øget velstand og velfærd i Danmark gennem
vækst og innovation.
Denne dynamiske tilgang til udfordringen
står i skærende kontrast til en Gallup-undersøgelse,
som Berlingske offentliggjorde i sidste uge.
Her skulle deltagerne svare på, hvordan Danmark
bedst kom ud af krisen. Men der var ingen
mulighed for at svare: Gennem en højere vækst.
” ” …”Vi”skal”skabe”øget”velstand”og”velfærd”i”Danmark”
gennem”vækst”og”innovation
Svarmulighederne gik på enten at skære i velfærdsydelserne,
hæve skatterne, indføre egenbetaling
på flere offentlige områder eller blot lade
stå til i håb om, at krisen går over af sig selv.
Ser man så på undersøgelsens resultater, er
tilgangen til problemstillingen endnu mere alarmerende.
Der er nemlig et overtal, der mener,
at vi skal ud af krisen via højere skatter. Altså at
det enorme underskud på de offentlige budgetter
skal lukkes af større skattebetalinger. Det er
di
Organisation for erhvervslivet
DI
1787 København V
Tlf.: 3377 3377
e-mail: redaktion@di.dk
di.dk
DI Business
Poul Scheuer, ansvarshavende | Rolf Ejlertsen, redaktør.
I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt,
Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm,
René Madsen, Per Geckler Møller.
Layout: Belle Djerberg Træholt.
e-mail: redaktion@di.dk
Adm. direktør
Hans Skov Christensen
i denne forbindelse glædeligt, at regeringen slår
fast i arbejdsprogrammet, at skattestoppet fortsat
er i kraft.
Undersøgelsen afslører behovet for, at vi alle
gør, hvad vi kan for at holde gang i diskussionerne
om behovet for en høj, stabil vækst. Og
at vejen ud af krisen og den efterfølgende opbygning
af velfærden går gennem at gøre den samlede
samfundskage større.
Regeringen lægger op til, at vi skal komme
styrket ud af krisen ved at genskabe balancen i
den offentlige økonomi og bringe Danmark tilbage
på vækstsporet gennem en højere produktivitet
og bedre udnyttelse af ressourcerne. Det er
den offensive strategi.
Vi skal finde veje til at øge produktiviteten i
både den offentlige og private sektor. Det skal så
kombineres med om nulvækst i det offentlige forbrug
hvert år frem til og med 2013.
Med vækstmålet og målet om at sikre holdbare
offentlige finanser har regeringen samtidig
forpligtet sig til at gennemføre de reformer, der
skal til. Med de skitserede reformer i arbejdsprogrammet
kommer Danmark dog ikke i mål. Der
vil være behov for yderligere reformer med det
sigte at øge arbejdsudbuddet. Det stiller imidlertid
store krav til ansvarlighed hos samtlige Folketingets
partier.
Syv ministre til vækstforum på Semco
Esbjerg-virksomhed lagde lokaler
til det andet møde i regeringens
Vækstforum. Budskabet fra adm.
direktør Steen Brødbæk til statsministeren
og udenrigsministeren
er, at gunstige rammebetingelser
kan sikre en fortsat grøn, global
ekspansion.
Regeringens Vækstforum mødtes
forleden hos Semco Maritime i Esbjerg.
Syv ministre med statsministeren
i spidsen havde valgt offshore- og
ingeniørvirksomheden som platform
til at præsentere et oplæg om grøn
vækst.
– Vores eksport af grøn teknologi
er steget kraftigt de seneste 10 år.
Den udvikling skal vi fastholde, sagde
statsminister Lars Løkke Rasmussen
(V).
For adm. direktør Steen Brødbæk,
Semco Maritime, var værtskabet ved
Vækstforum en mulighed for at gøre
opmærksom på en branche med
en teknologisk styrkeposition, der
kan bruges til den forudsete grønne
vækst.
– I Semco Maritime har vi fokus på
mulighederne i vedvarende energi, og
vi har været i stand til at overføre kernekompetencer
fra olie- og gasindustrien
til f.eks. vindmølleindustrien.
Derfor er vi positive overfor regerin-
gens fokus på grøn vækst, siger han
og tilføjer: -Regeringen skal have fokus
på finansiering. Det er vigtigt, at
investeringsklimaet i Danmark er så
mildt, at det kan matche vilkårene i
de øvrige Nordsø-lande. Et målrettet
fokus på uddannelse er desuden afgørende
for vækst og udviklingsmuligheder.
/fgb
42 numre årligt, bestilles hos DI,
Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: 3377 3974
DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms)
Redaktionen slut 26. februar 2010.
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Annoncer: DG Media A/S, tlf.: 3370 7675
e-mail: lars.s@dgmedia.dk | Tryk: KLS Grafisk Hus A/S
Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol
ISSN 1604-0708
//‹Semco‹Maritime

Trim offentlig økonomi på tre år
Økonomisk genopretning
Nulvækst i budgetterne og
øget konkurrence om offentlige
opgaver er nøglen
til at få skabt balance i den
offentlige sektor.
Lars Ole Løcke
laol@di.dk
Lad private løse flere offentlige opgaver.
Kom i gang med reformer, der giver
flere hænder på arbejdsmarkedet.
Udnyt, at vi har tre års medvind
fra befolkningsudviklingen til at genoprette
balancen i den offentlige økonomi.
Nok er opgaven med at fastholde
en sund offentlig økonomi blevet væsentligt
sværere under krisen. Men
regeringen har alligevel masser af
muligheder for at få økonomien på fode
igen samtidig med, at betingelserne
for fremtidig vækst i Danmark bliver
styrket.
– En større grad af konkurrence
om de offentlige opgaver og reformer,
der giver os en større arbejdsstyrke
er væsentlige initiativer i genopretningen
af den offentlige økonomi
og Danmark som et samfund
i vækst, siger viceadm. direktør Ole
Krog, DI.
Han bifalder, at regeringen planlægger
at sætte flere offentlige opgaver
i spil ved at øge udliciteringsgra-
den med et procentpoint om året til
31,5 pct. i 2015. DI har påvist, at øget
konkurrenceudsættelse i den offentlige
sektor kan frigøre et økonomisk
potentiale på 15 mia. kr. om året.
Det er penge, der kan blive hårdt
brug for i de kommende år. Finanskrisen
har slået et stort hul i den
offentlige økonomi, og der er udsigt
til et underskud på 100 mia. kr. i år,
hvilket svarer til 5,5 pct. af BNP.
Der mangler 31 mia. kr.
En stor del af underskuddet vil forsvinde
af sig, selv når den økonomiske
vækst vender tilbage og arbejdsløsheden
falder. Men tilbage står, at
regeringen har til opgave at forbedre
den offentlige økonomi med 31
mia. kr. frem til 2015, hvis budgetterne
skal være langtidsholdbare. Heraf
skal de 24 mia. kr. findes frem til 2013,
‹ ‹ En‹målsætning‹om‹mindst‹et‹universitet‹i‹den‹europæiske‹top‹10‹er‹godt,‹mener‹DI.‹//Lars‹Bahl/Scanpix
1. marts 2010 | DI Business
3
hvis vi samtidig skal leve op til EU’s
såkaldte konvergenskrav.
Regeringen lægger bl.a. op til at reformer
af førtidspensionen og SUsystemet
for at sikre den langsigtede
holdbarhed. Men det vil ikke være
nok, vurderer Ole Krog.
– Der vil være behov for yderligere
reformer, der sigter på at øge arbejdsudbuddet,
siger han.
En del af den økonomiske genopretning
skal ske ved at holde nulvækst
i den offentlige sektors reale udgifter.
Historisk har det været en meget
vanskelig opgave, men op til forårets
forhandlinger mellem regeringen
og kommunerne om budgetterne
for 2011 kommer der en hjælpende
hånd fra befolkningsudviklingen. Der
bliver færre børn og unge fra 2010 til
2012, og det mere end opvejer, at der
bliver flere ældre i samme periode.
– Det gør kommunerne i stand til
at leve med nulvækst, men samtidig
kræver det, at kommunerne bliver
langt skarpere til at omprioritere på
deres budgetter, siger Ole Krog.
Bedre viden kan sikre væksten
Kvalitet
Regeringsgrundlaget lægger
op til, at vi skal være
klogere end de andre, hvis
vi skal sikre vækst. Der bør
derfor fokuseres mere på
kvaliteten af uddannelserne,
mener DI.
Jens Fuglsang Edelholt
jefe@di.dk
Gode hjerner i verdensklasse er forudsætningen
for Danmarks fremtidige
vækst.
Uden et højere niveau i forskning
og uddannelse ryger grundlaget for
mange af de visioner, som statsministeren
i sidste uge præsenterede i forbindelse
med det nye regeringsgrundlag.
Derfor er det glædeligt, at regeringen
nu har en målsætning om, at
Danmark skal have mindst et universitet
i den europæiske top 10, mener
konsulent Mads Eriksen, DI. Men det
er afgørende, at der kommer mere fokus
på at få kvalitet i undervisningen
på alle landets uddannelser.
– Det er fuldstændig afgørende, at
vi har en kvalificeret arbejdsstyrke,
hvis vi skal klare os i den internationale
konkurrence. Universiteterne
i Asien stormer frem, og på den lan-
! DI bifalder, at regeringen vil øge udliciteringsgraden.
ge bane får vi ikke vækst og bliver ikke
blandt verdens rigeste, hvis vi ikke
har en god uddannelsessektor, siger
Mads Eriksen.
Tidligere analyser har vist, at løftet i
uddannelsesniveauet er stagneret. Vi
bliver altså ikke dygtigere og klogere
i samme tempo som tidligere. Mads
Eriksen peger derfor på, at kvaliteten
i alle led af uddannelsessystemet skal
løftes. Det betyder, at hver enkelt elev
og studerende bliver udfordret i det
nødvendige omfang, så alle når toppen
af deres potentiale.
– I dag er det ikke alle steder, at de
studerende får den uddannelse, der
skal til. Vi har eksempler på studerende,
der får ned til fire timers undervisning
om ugen, eller som bliver
undervist på udstyr, som er forældet
eller undervist af uengagerede professorer,
siger Mads Eriksen, der desuden
mener, at det er en klar indikator
på lav kvalitet i uddannelserne, at
mange studerende ikke studerer på
fuld tid.
Regeringen og
uddannelserne
> Danske skolebørn skal være blandt
de dygtigste i verden.
> Mindst ét dansk universitet skal
være i Europas top 10
Målene skal opfyldes ved ”et fortsat
højt ambitionsniveau for forskning
og udvikling”, en styrket grundforskning,
stærke uddannelsestilbud, en ny
matchfond og en øget internationalisering
af universiteterne.
På folkeskoleområdet vil regeringen
udstede et læseløfte, give folkeskolen
et 360 graders eftersyn, sætte fokus
på talentudviklingen og sætte fokus på
resultater fra undervisningen.

DI Business | 1. marts 2010
4
Høje toldmure blokerer for eksport
Bremseklods
Toldbarrierer i bl.a. Asien
blokerer for danske virksomhederseksportmuligheder.
Løsningen hedder
flere bilaterale handelsaftaler
her og nu og en ambitiøs,
bredere aftale i WTO.
Søren Falck
srfk@di.dk
Potentielle vækstmarkeder opkræver
væsentlig højere importtold, end
man gør i EU. Når danske virksomheder
eksporterer varer til de markeder,
pålægges varen en told, der kan
være helt op til fem gange så høj som
den told, man skal betale for at få varer
ind på det europæiske marked.
Det giver vækstmarkederne en urimelig
konkurrencefordel.
Pressalit er en af de førende producenter
af toiletsæder i Europa. Når de
eksporterer varer til Vietnam, kan de
lægge en told på 34 pct. oven i prisen.
Eksporteres de til Thailand, er tolden
30 pct., og sendes de til Kina, er
C2C: Ingen virksomheder har lukket kredsløbet
Genbrug
Visionen er, at alt skal genanvendes
i produktionskonceptet
Cradle to Cradle.
Men indtil videre har ingen
virksomheder formået at
genanvende alt, og der er
lang vej, til visionen er opfyldt,
konkluderer et nyt
universitetsspeciale.
René Madsen
rema@di.dk
En verden, hvor alle produkter bliver
genanvendt i en uendelighed uden
nogen forurening. Det er visionen for
Cradle to Cradle, der er en kombination
af et produktionskoncept og en
tolden 10 pct. Det har været en af faktorerne
for, at Pressalit nu har valgt
at starte produktion i Thailand, da
markedet i fjernøsten er så vigtigt for
dem.
– Toldsatserne kan betyde forskellen
på, om vores produkt er konkurrencedygtigt
på et givent marked el-
filosofi, som har fået stor opmærksomhed
i hele verden de seneste år.
Et nyt speciale fra Aalborg Universitet
har som et af de første forskningsprojekter
undersøgt konceptet. Konklusionen
er, at selv om næsten 300
produkter er blevet certificeret som
Cradle to Cradle-produkter, er det
endnu ikke lykkedes noget produkt
at blive 100 pct. genanvendelig.
– Nogle produkter bliver genbrugt
op til flere gange, men indtil videre er
der tale om ”downcycling”, hvor materialerne
til sidst ender på forbrændingen.
Der er gode forsøg på at indsamle
produkterne fra kunderne og
genanvende dem, men der er endnu
ikke nogen, som har løst udfordringen
med at lukke kredsløbet, siger
cand. polyt Mette Tronhus, der har
skrevet specialet hos DI som led i sin
uddannelse på Aalborg Universitet.
Det store problem er at få produkterne
ind i kredsløbet, efter de er blevet
kasseret af kunden. Hvis det problem
skal løses, er der flere ting, som
skal gå op i en højere enhed.
– Rammebetingelserne på markedet
for genanvendelse skal skabe in-
ler ej. Vi er i forvejen oppe mod billige
produkter fra lavtlønslande, så en høj
told gør udslaget for en virksomhed
som vores. Når tolden er så høj, er det
ikke muligt at producere varer i Danmark
og eksportere dem til Fjernøsten.
Derfor har den eneste udvej for
os været at etablere os lokalt i regio-
‹ ‹ Når‹Pressalit‹eksporter‹toiletsæder‹til‹Vietnam,‹lægges‹der‹en‹told‹på‹34‹pct.‹oven‹i‹prisen.‹//Scanpix
citament til at genanvende samtidig
med, at det kræver mere samarbejde
mellem virksomhederne, kunderne
og affaldsselskaber, så produkterne
bliver indsamlet og oparbejdet til
råvarer og sendt videre til genanvendelse.
Lønsomheden i genanvendelsen
afhænger desuden af priserne på
råvaremarkedet – hvis de er høje, er
der et større incitament til at genanvende,
siger Mette Tronhus.
Rigtig vision
Ophavsmændene til Cradle to Cradle
er blevet kritiseret for, at kravene for
at blive certificeret er uigennemskuelige,
og at der ikke er en klar adskillelse
mellem dem, som certificerer
produkter og dem, som opstiller kravene
for at blive certificeret. Mange
danske virksomheder kan forholdsvis
let blive basis Cradle to Cradlecertificeret,
vurderer Mette Tronhus.
Men spørgsmålet er, om det kan betale
sig.
– Visionen med at genanvende er
rigtig, og det er også den vej, udviklingen
går. Derfor er det fornuftigt for
danske virksomheder at arbejde med
nen for på den måde at komme uden
om de høje toldsatser, siger Thomas
Mandrup, Senior Corporate Communications
Manager i Pressalit.
Kagen skal være stor for alle
Det er de hastigt voksende økonomier
i bl.a. Asien, der står til at vinde det
globale vækstkapløb. Derfor er det
vigtigere end nogensinde, at der bliver
etableret frihandelsaftaler imellem
EU og de nye vækstmarkeder.
– Øget frihandel er til gavn for
dansk erhvervsliv, udviklingslandene
og verdensøkonomien som helhed.
Lidt forenklet kan man sige, at
international frihandel ikke drejer sig
om at få en større bid af kagen – det
handler om at gøre kagen større for
alle, siger afsætningspolitisk chef Peter
Thagesen, DI.
Løsningen sidder verdenshandelsorganisationen
WTO med. Men her
har forhandlingerne stået i stampe siden
2001.
– Det er vigtigt, at regeringen fastholder
presset for at opnå en bredt
dækkende aftale. Men der er akut behov
for, at EU forhandler bilaterale
handelsaftaler på plads med vigtige
handelspartnere for at styrke danske
og europæiske virksomheders konkurrenceevne
og indhente det europæiske
efterslæb, som EU har i forhold
til specielt USA, siger Peter Thagesen.
EU er ved at lægge sidste hånd på
en bilateral handelsaftale med Sydkorea
og forhandler i øjeblikket med
Canada, Indien, Ukraine og Singapore
om bilaterale aftaler.
principperne. Men man skal kun forsøge
at blive certificeret, hvis det vil
give værdi for virksomheden. Eksempelvis,
hvis ens kunder forlanger, at
man er certificeret, eller hvis det kan
give konkurrencemæssige fordele, siger
Mette Tronhus.
Om Cradle to Cradle
» Ideen med ”Cradle to Cradle” er, at alle
materialerne og råstofferne i produkterne
skal genbruges igen og igen.
» Der findes fire forskellige typer af Cradle
to Cradle-certificering: Basis, Sølv, Guld
og Platin, hvor platin er den sværeste at
opnå.
» Indtil nu er 294 produkter blevet certificeret,
men ingen har fået den højeste certificering
platin, mens 43 produkter er guld
certificeret, 233 produkter sølv certificeret
og 18 produkter basis-certificeret.
» Lige nu skriver Mette Tronhus på en vejledning
i at arbejde med Cradle to Cradle.
Den forventes færdig i løbet af marts måned,
hvorefter man kan finde den på di.dk.

Vi kan hjælpe dig med at omdanne CO 2 til ren samvittighed.
Lavere energiforbrug og reduktion af CO 2 -udslip er et
emne, som ikke kun fylder meget i den offentlige debat
- det kommer også til at fylde ordrebøgerne i fremtiden.
Hos Lemvigh-Müller har vi en praktisk og konkret
tilgang til udfordringen, hvad enten der er tale om råd-
givning om dagligdagens produktvalg eller om teknisk
support i forbindelse med større projekter som kræver
intelligente og integrerede løsninger, der omfatter el,
varme, ventilation, vedvarende energi og styringskomponenter.
KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK
S t å l & M e t a l Te k n i s k e I n s t a l l a t i o n e r
I n d u s t r i t e k n i k
1. marts 2010 | DI Business
5
02_Hojhus_glorie DI_business.indd 1 22/02/10 14:31:44
MOLANDER.DK

DI Business | 1. marts 2010
6
Som led i aftalen mellem CO-industri
og DI indføres der en række nye elementer
i industriens overenskomster.
Aftalen indeholder også flere administrative
lettelser for virksomhederne.
Per Geckler Møller og Kenneth Jørgensen
pgm@di.dk og kenj@di.dk
Efter langvarige forhandlinger lykkedes det natten
til mandag den 22. februar CO-industri og DI at nå
til enighed om nye overenskomster på industriens
område. Den toårige aftale indeholder en række
nye elementer og ændringer i forhold til overenskomsterne
for 2007 – 2010. Men der er også forenklinger
på vej, som gør det nemmere for virksomhederne
at administrere overenskomsterne.
Nemmere Fritvalgs Lønkonto
Et af elementerne i den nye aftale er mere fleksible
regler for, hvordan virksomhederne administrerer
deres Fritvalgs Lønkonto.
De nye regler betyder, at virksomheden og medarbejderne
fremover kan aftale lokalt om, hvordan
virksomheden udbetaler pengene fra Fritvalgs
Lønkontoen – herunder, at pengene kan udbetales,
uden at medarbejderen holder fri. Eksempelvis kan
virksomheden og medarbejderne fremover aftale
lokalt, at pengene på Fritvalgs Lønkontoen udbetales
samlet én gang om året.
Aftalen giver som noget nyt også mulighed for,
at 40 pct. af en medarbejders skifteholdstillæg kan
indsættes på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto.
Også her forudsætter det, at der kan opnås enighed
lokalt.
En samlet årlig indberetning til fonde
Når det gælder indberetning af lønoplysninger til
fonde, er der desuden aftalt forenklinger i den nye
aftale. Hidtil har der været forskellige indberetningsterminer
til de forskellige fonde i overenskomsterne
– typisk to gange om året. Aftalens regler
betyder, at virksomheden fremover kun skal
indsende én samlet årlig indberetning, som bruges
til at beregne virksomhedens bidrag til samtlige
fonde i industriens overenskomster.
Fratrædelsesgodtgørelse
Et af de centrale temaer for lønmodtagersiden i forbindelse
med den nuværende overenskomstfornyelse
er tryghed i ansættelsen, hvor flere forbund
har rejst krav om længere opsigelsesvarsler. Med
den nye aftale har CO-industri og DI aftalt at fastholde
længden på opsigelsesvarslerne i industriens
overenskomster, men som noget nyt indføres
der en fratrædelsesgodtgørelse i overenskomsterne.
Den nye fratrædelsesgodtgørelse gælder for opsigelser,
som finder sted fra 1. maj 2010.
Fratrædelsesgodtgørelsen svarer til forskellen
mellem den til enhver tid gældende dagpengesats
og 85 pct. af medarbejderens løn for én måned. Det
er en forudsætning for godtgørelsen, at medarbejderen
er berettiget til at få dagpenge på fratrædelsestidspunktet.
Godtgørelsen udbetales for en måned
efter tre års ansættelse, og for to og tre måneder
efter henholdsvis seks års og otte års ansættelse.
Tema: OK10 – industrioverenskomster fornyet
Enklere overenskomst
‹ ‹ Fra‹venstre‹CO-industris‹næstformand,‹gruppeformand‹Børge‹Frederiksen,‹forbundsformand‹Thorkild‹E.‹Jensen,‹CO-industri,‹adm.‹direktør‹Hans‹Skov‹Christensen
ster‹på‹plads.‹//Thorkild‹Christensen
OK10-Informationsmøder
DI inviterer ledelsen i medlemsvirksomheder til at
høre om forliget for industriens overenskomster og
optakten til de lokale lønforhandlinger. Møderne
forventes at vare højest to timer.
> 2. marts kl. 10.00, Hotel Hvide Hus,
Vesterbro 2, Aalborg.
> 2. marts kl. 15.00, Radisson SAS Scandinavia
Hotel, Margrethepladsen 1, Århus C.
> 3. marts kl. 10.00, Scandic Kolding,
Kokholm 2, Kolding.
> 3. marts kl. 15.00, Odense Congress Center,
Ørbækvej 350, Odense SØ.
> 4. marts kl. 10.00, Industriens Hus, Kbh.
> 8. marts kl. 10.00, Messecenter Herning,
Vardevej 1, Herning.
> 8. marts kl. 15.00, Hotel Britannia,
Torvegade 24, Esbjerg.
> 9. marts kl. 9.30, Radisson Blu Hotel
Fredensborg, Strandvejen 116, Rønne.
Tilmelding til Linda Ruth Andersen, lnd@di.dk
Forhandlinger
Det første gennembrudsforlig mellem
CO-industri og DI kom i hus 22.
februar. Nu udestår forhandlingerne
på en lang række øvrige områder, før
aftalerne kan sendes samlet til afstemning.
Per Geckler Møller
pgm@di.dk
Med aftalen på industriens område er der taget et
vigtigt skridt i retningen af at få gennemført overenskomstfornyelsen
på det private arbejdsmarked.
I den kommende tid fortsætter forhandlingerne for
at få fastlagt vilkårene for de ca. 600.000 lønmodtagere
på LO/DA-området. Alene på DI’s område
skal der forhandles ca. 180 overenskomster.
Samme dag, som CO-industri og DI præsenterede
industriforliget, fortsatte 3F Transport og DI
forhandlingerne om den såkaldte Fællesoverens-

er på vej
,‹DI‹og‹viceadm.‹direktør‹Kim‹Graugaard,‹DI,‹har‹forhandlet‹industriens‹overenskom-
ne fortsætter
komst på transportområdet. Også på fødevareområdet
og for slagterierne fortsætter forhandlingerne
med Fødevareforbundet NNF. Hvis det lykkes parterne
at blive enige, vil der i givet fald være indgået
forlig for både de største mindstebetalings- og normallønsområder.
Dermed vil grundlaget være lagt
for, at forhandlingerne kan gennemføres på alle øvrige
overenskomstområder.
Sendes samlet til afstemning
Hvis arbejdsgivere og lønmodtagere når til enighed
på hovedparten af de øvrige overenskomstområder,
kædes de enkelte forhandlingsresultater sammen i
en samlet aftale – det såkaldte mæglingsforslag. Hvis
der er områder, hvor parterne ikke kan blive enige,
kan forligsmanden samle områderne op og tage dem
med i mæglingsforslaget. Herefter bliver den samlede
aftale sendt til afstemning hos arbejdsgiverne og
lønmodtagersiden. På den måde bliver overenskomsterne
enten vedtaget eller nedstemt under ét.
Hos arbejdsgiverne foregår afstemningen i DA’s
bestyrelse, hvor DI er repræsenteret. På lønmodtagersiden
sendes aftalen til urafstemning hos medlemmerne
af fagforbundene i LO.
Hovedelementer i den nye aftale
> Mindstebetalingssatsen, der i dag udgør 103,15 kr., forhøjes pr. 1. marts 2010 med kr. 1,10,
og pr. 1. marts 2011 med kr. 1,75.
> Genetillæg i forbindelse med natarbejde kan konverteres til fridage.
> Genetillæg reguleres med 1,5 pct. pr. 1 marts 2010 og med 2 pct. pr 1. marts 2011.
> Lærlinge– og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2010 med 2 pct. og pr. 1. marts 2011 med 2,5 pct.
1. marts 2010 | DI Business
7
Hvordan vurderer du overenskomstforliget mellem DI og CO-industri?
” Det”er”et”skridt”i”den”rigtige”retning,”at”man”styrker”konkurrenceevnen”på”tværs”af”erhvervslivet,”og”jeg”er”glad”for,”at”parterne”med”
aftalen”viser,”at”de”anerkender”virksomhedernes”svære”vilkår.”Samtidig”
undgås”en”storkonflikt,”der”kun”ville”have”forsinket”opsvinget”yderligere,”
og”det”ville”på”ingen”måde”hjælpe”de”i”forvejen”usikre”markeder.
Adm.”direktør”Jesper”B.”Jørgensen
Carlsberg”Danmark”A/S
” Aftalen”afspejler”tilbageholdenhed,”som”er”så”vigtig”på”nuværende”
tidspunkt,”og”jeg”er”godt”tilfreds”med,”at”vi”nu”får”mulighed”for”at”
styrke”konkurrenceevnen.”Desuden”viser”begge”parter”ansvarlighed”ved”
at”undgå”konflikt,”der”kun”ville”virke”ødelæggende”på”samfundet”og”være”
et”spild”af”ressourcer.
Adm.”direktør”Jørgen”Huno”Rasmussen
FLSmidth”A/S”
” Jeg”er”overordnet”godt”tilfreds”med”forliget.”Det”er”flot,”at”parterne”
er”kommet”frem”til”en”aftale,”og”den”falder”i”god”tråd”med”den”økonomiske”situation,”vi”befinder”os”i.”Selvfølgelig”er”det”aldrig”rart”med”en”ekstra”udgift,”som”tilfældet”er”med”godtgørelse”ved”fratrædelse.”Men”forliget”skulle”jo”lande.
Adm.”direktør”Poul”Bobach
BOBACH”Smedeværksted”A/S
> I forbindelse med afskedigelser indføres der pr. 1. maj 2010 fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen
udgør forskellen mellem dagpenge og lønnen med fradrag af 15 pct. Denne godtgørelse udbetales for en måned
efter tre års ansættelse. Efter seks års ansættelse udbetales dobbelt fratrædelsesgodtgørelse og efter otte år
tredobbelt fratrædelsesgodtgørelse.
> Varsling af feriefridage ændres, så feriefridage ikke kan varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelsen
sker fra arbejdsgiverens side.
> Lærlinge og elever, der ikke allerede er omfattet af pensions- eller forsikringsordninger, vil fremover have krav på
invalidepension, invalidesum, forsikring ved kritisk sygdom og død.
> Pr. 1. marts 2011 skal der indbetales til pension efter to måneders ansættelse mod hidtil ni måneder.
> Pr. 1. marts 2011 udvides perioden med betalt forældreorlov med 1 uge til moderen og 1 uge til faderen.
> Medarbejdere beskæftiget på natarbejde skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder på natarbejde
og herefter regelmæssigt med et tidsrum på højest to år.
> Grundlovsdag er fremover en fridag for funktionærer i lighed med, hvad der hidtil har været gældende for timelønnede.
> Parterne er enige om at nedsætte et Ligelønsnævn til behandling af klager over brud på love og regler om ligeløn.

DI Business | 1. marts 2010
8
” Den næste krise kommer næppe mindre pludseligt end den nuværende. Göran Johansson
Fleksible virksomheder vinder i længden
Omstilingsparat
Hvis ikke virksomheder
hurtigt kan se og reagere
på forandringer, bliver de
hurtigt hægtet af i forhold
til konkurrenterne.
Jens Fuglsang Edelholt
jefe@di.dk
Lavere omkostninger og bedre produktivitet.
Det er de håndfaste resultater
hos Lemvigh-Müller A/S, der har
en fast vikarstab at trække på.
Vikarerne giver mulighed for hele
tiden at tilpasse timeantal og omkostninger
på lageret, fortæller direktør
Morten Trolle, der har ansvaret for
indkøb, produktion og logistik.
– Det er en fleksibel arbejdsstyrke,
man kan køre ind og ud af virksomheden.
I mange tilfælde er det billigere.
Det hjælper os til at kunne omstille os
hurtigere til forandringer, siger han.
AnnuAl
Task Force ZERO
SAFETy
COnFEREnCE
2010
www.safetyconference.dk
Putting HSE into practice
This conference will inspire you to perform better in your own companies
and meet with your peers in the industry.
This is your opportunity to meet the experts and to ask questions.
Platinum sPonsor silver sPonsor Bronze sPonsor
Gold sPonsor
‹ ‹ Det‹kan‹betale‹sig‹at‹få‹vikarer‹til‹at‹varetage‹dele‹af‹opgaverne‹på‹lageret,‹har‹Lemvigh-Müller‹erfaret.‹
Det‹er‹med‹til‹at‹gøre‹virksomheden‹fleksibel‹og‹modstandsdygtig‹over‹for‹pludselige‹forandringer‹udefra.‹
//Colourbox
Netop evnen til at kunne tilpasse en
virksomhed til de forandringer, bliver
mere og mere afgørende. Den teknologiske
udvikling går stadig hurtigere,
og internationale fænomener
som finanskrisen kan pludselig komme
væltende og gøre indhug i omsætningen.
Derfor er det nødvendigt, at
virksomheder hurtigt kan omstille
sig, hvis de ikke vil sakke agterud
i forhold til konkurrenterne, fortæller
direktør og professor Søren Salomo,
DTU Business. Desuden er det
mindst ligeså vigtigt, at virksomheder
bliver bedre til at se forandringerne
komme.
– Hvis du er bedre til at erkende, hvad
der sker, er det også nemmere at reagere.
Det har jo nærmest været rystende,
hvor dårlige mange virksomheder
har været til at afkode den faresituation,
som man økonomisk har
befundet sig i, siger Søren Salomo.
Hurtig handling
At verden til stadighed forandrer sig
i hastigt tempo, kan man godt mærke
hos virksomheden Nexus Interim
Management, der lever af at tilbyde
midlertidige lederydelser. Adm. direktør
Göran Johansson kan sagtens
mærke, at danske virksomheder har
et øget behov for fleksibilitet.
– Det gælder for virksomhederne
om at kunne handle hurtigt. Når udviklingen
går stadig hurtigere, er det
nødvendigt, at der ikke er langt fra
beslutning til handling, siger han, og
peger på, at den næste krise næppe
kommer mindre pludseligt end den
nuværende, siger Göran Johansson.
– Virksomhederne bliver nødt til at
tænke på, hvordan man kan organisere
sig, så man kan være så fleksibel
som muligt og klar til at reagere, siger
han.
> Hør virksomheder, der har lært om
fleksibilitet på den hårde måde,
fortælle om deres erfaringer på et
DI-seminar 9. marts.
W service.di.dk
Esbjerg Performing
Arts Centre
Denmark
17 March 2010
8.30 am - 6 pm

”
Lean og synlig ledelse
Visual Management handler
ifølge Joe Murli om at
gøre arbejdsprocessen
bedre og undgå spild. Og
om at have en tavle, så alle
kan følge med i, om virksomheden
når sine mål.
DI Business har mødt den
amerikanske Lean-ekspert
til en snak om synlighed.
Finn Georg Bald
fgb@di.dk
Nogle gør det måske allerede, og tænker
ikke nærmere over det – Gør produktionsgangen
synlig for alle. Ligesom,
når man er til fodbold søndag
eftermiddag, og tilskuerne kan følge
resultatet på måltavlen og se, når
der bliver scoret. Visual Management
drejer sig om at bruge visuelle hjælpemidler
og tavler, hvor man samler oplysninger
om f.eks. indkøb, logistik
og resultater.
– Når man først har fået et billede af
strømmen af varer, produkter og informationer
gennem sin organisation,
kan man ved hjælp af simple visuelle
værktøjer, placeret forskellige steder
i virksomheden, få et billede af, hvorvidt
strømmen er, som den skal være,
forklarer den amerikanske ledelsesekspert
Joe Murli. Han henviser til
Lean-verdenens begreber om ”Value
Stream Mapping” – om den strøm af
varer og informationer, der kommer
ind og ud af produktionshallen i en typisk
fremstillingsvirksomhed.
De værktøjer, der skal vise om denne
strøm er normal – hvorvidt folkene
laver arbejdet på den måde, de
skal, kan være i form af små instruktive
sedler hængt op ved den enkelte
arbejdsstation, der illustrerer, hvordan
man udfører et givent stykke arbejde.
Intentionen er, at forskellige
medarbejdere kommer og går –
f.eks. ved treholdsskift, og at man ved
hjælp af sedlerne også får et fælles udgangspunkt
for forbedringer. Noget
andet er, ”hvordan vi når vores overordnede
mål,” siger Joe Murli.
> ‹ Den‹amerikanske‹erhvervsmand‹og‹ledelsesekspert‹Joe‹Murli‹taler‹varmt‹for‹Visual‹Management‹og‹metodens‹brug‹af‹tavlen‹til‹at‹vise‹
virksomhedens‹mål‹for‹medarbejderne.‹//Peter‹Fallesen
– Man skal have nogle synlige mål,
som alle kan se samtidig. Og så handler
det om almindeligt ledelsesarbejde,
hvor lederen går rundt hvor der
arbejdes, kigger på de visuelle værktøjer
og taler med medarbejderne om,
hvordan det går, siger Joe Murli. Han
understreger, at der er tale om en helt
anden tilgang til ledelsesarbejdet,
end hvis lederen blot kalder medarbejderne
sammen, når der foreligger
et månedligt resultat, eller når kvartalsrapporten
er i hus.
Medarbejdere ved besked først
– I Visual Management er medarbejderne
de første til at vide, hvordan det
går, fordi det netop er synligt for alle.
Alle ved på næsten samme tidspunkt,
hvis der sker noget uforudset. Og så
kan man også hurtigere gøre noget
ved det, siger Joe Murli og fortsætter:
– Når jeg kommer ud på arbejdsstedet
med en rapport i baglommen,
der har fortalt mig, at der er et produktivitetsproblem,
så har medarbejderen
jo ikke rapporten. Når jeg så
spørger medarbejderen om, hvorfor
noget ifølge rapporten tager så lang
tid, går han i defensiven og tager det
som et personligt angreb. I modsætning
til, hvis jeg kommer, og der er visuelle
værktøjer på plads, der fortæller
os begge om det forventede output
– hvad kunderne forventer af os – og
jeg så stiller spørgsmål ud fra det. Ja,
så opleves det ikke som et angreb, påpeger
han.
I Lean handler det i det hele taget
om at have øjnene fæstet på produktionen.
– Der er ikke meget tid til at gå til møder,
for processen er alt, og jeg tager
ikke øjnene fra processen, hvis jeg
kan undgå det, siger Joe Murli, der taler
om at ”pudse Leanbrillerne.” Denne
arbejdsproces er en stor omvæltning
for mellemlederne, mener han.
For en virksomhed, der vil introducere
Lean og Visual Management, er
omvæltningen desuden ensbetydende
med, at tingene ”skal blive værre,
før de kan blive bedre”, advarer Joe
Murli og forklarer det med, at med
større synlighed følger også, at der
” Jeg
tror pa, at
folk skal have
besked om, hvordan
det virkelig star til.
heller ikke er noget, der fejes ind under
gulvtæppet.
Men kan Visual Management så reelt
forbedre virksomhedens produktivitet
og konkurrenceevne?
– Jeg var ”vicepresident of operations”
i et selskab, der fremstiller komponenter
til fly. Det var en meget paternalistisk
organisation, da jeg kom
til selskabet, og alle følte, at man var
en helt exceptionel leverandør. Men
medarbejderne fik aldrig rapporter
om, hvorvidt man afleverede til tiden
og hvordan det så ud med kvalitet og
omkostninger. I stedet blev der holdt
mange taler om, hvor gode man var,
1. marts 2010 | DI Business
9
og der blev klappet meget på ryggen,
indleder Joe Murli sit eksempel. Men
så kom der andre boller på suppen:
– Jeg tror på, at folk skal have ren
besked om, hvordan det virkelig står
til. En af de ting, vi derfor gjorde, var
at tage alle de afviste dele, som kunderne
havde sendt tilbage, og placere
dem i et aflåst bur midt på fabriksgulvet,
så alle kunne se bunken. Det
have de aldrig rigtigt set før, for den
slags blev normalt låst inde ude bagved.
Vi hængte også afleveringsrapporter
på en tavle, og hver gang en
kunde skrev til os – negativt eller positivt
– så hængte vi beskederne op.
Folk skældte mig ud, fordi vi fik klager.
Men sandheden var jo, at dem
havde man altid fået. Det nye var blot,
at det blev gjort synligt. Nu vidste flere
hundrede mennesker det samme
som mig, og så kunne vi begynde at
træne folk i at løse problemerne, beretter
Joe Murli. Resultatet: Der blev
færre og færre afviste dele i bunken
og leveringstiden blev forbedret fra 50
til 98 pct. Folk blev igen stolte af deres
virksomhed – og slutter Joe Murli:
– Over en toårig periode voksede
omsætningen med 25 pct., hvor den
havde været næsten uændret i de ti
forudgående år.
> Mød Joe Murli til DI’s Produktivitetskonference
13. april 2010 i Kolding.
W di.dk/shop/arrangementer

DI Business | 1. marts 2010
10
DI’s kursusprogram 2010 for ledelsesudvikling og
produktivitet er nu på gaden! Find uddannelsen der
passer til dig og din virksomhed og bestil kursusprogrammet
på DI’s hjemmeside di.dk/shop
Du er også velkommen til at kontakte vores enhed for
ledelsesudvikling og produktivitet på 3377 3377.
! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m.
Stærke uddannelser
til stærke ledere
Årets store Kinakonference
i DI
DI holder allerede nu årets vigtigste
Kina-konference 13. april 2010 under
titlen: “China’s Century – How China
will reshape itself and shape the world.”
Kina er i færd med at erobre den
globale dagsorden– erhvervsmæssigt,
økonomisk og politisk. Med Kinakonferencen
sætter DI fokus på den
interne dynamik i Kinas økonomi og
afdækker, hvilke trends, der vil komme
til at forme Kinas udvikling.
Konferencen handler desuden om
de konsekvenser, som Kinas nyvundne
status indebærer for den globale verdenshandel.
> Flere oplysninger hos konsulent
Karl Kristian Malling Granov,
kkg@di.dk eller tlf.: 3377 3792.
W di.dk/marked/markeder
Opsætning og drift
af vindmøller
Pjecen ”Vindmøller i Danmark” handler
om opsætning og drift af vindmøller.
Pjecen beskriver desuden de miljømæssige
egenskaber, lovmæssige forhold
og lokale udfordringer, der er, når
man opstiller vindmøller.
Pjecen kan downloades på di.dk,
hvor man også kan hente hjælp i DI’s
vejledning om opstilling af vindmøller i
industri- og erhvervsområder.
> Flere oplysninger hos konsulent
Camilla Damsø Pedersen,
cdp@di.dk eller tlf.: 3377 3928.
W di.dk/virksomhed/miljoe
Nåleøjet til det
amerikanske forsvar
Forsvars- og Aerospaceindustrien i
Danmark, FAD, inviterer virksomheder
til “Danish Defense Industry Day” 13.
april 2010 hos Hydrema i Støvring.
Repræsentanter fra FCT (Foreign
Comparative Testing) under det amerikanske
forsvar kommer til konferencen
for at se virksomhedernes produkter og
deltage i møder med danske virksom-
heder. Det amerikanske FCT-program
søger udviklede produkter fra ikkeamerikanske
leverandører. Produkterne
omfatter ikke kun ”krudt og kugler”,
men også f.eks. medicinsk udstyr og
teknologi på energiområdet. Relevante
produkter skal kunne anvendes i den
amerikanske militære indsats f.eks. i
Afghanistan, hvor det handler om at
levere optimalt udstyr og teknologi til
styrkerne.
Hvis produkterne kan komme gennem
nåleøjet hos FCT, er der gode
chancer for senere salg til det amerikanske
forsvar.
> Flere oplysninger hos chef for FAD
Ena Bjerregaard, eb@di.dk eller
tlf.: 3377 3785.
W fad.di.dk
Global konkurrence
vindes på nettet
Mange danske B2B-eksportvirksomheder
står tøvende over for at udnytte
nettets potentiale fuldt ud. De fleste
større web-initiativer sættes i verden
af store forbrugerbrands, men erfaringen
viser, at nettet er mindst lige så
værdifuldt for B2B-virksomheder med
mere afgrænsede målgrupper. Nettes
muligheder er til sted i både marketing,
udvikling og levering af nye services.
Hvis danske virksomheder kan gøre
nettet til en hjørnesten i en global
vækststrategi, kan de skabe sig fordele
overfor konkurrenterne og styrke
vækstmulighederne.
DI IBN inviterer til et halvdagsseminar
4. marts 2010 i København, som
fokuserer på nettets muligheder. Oplev
her nogle af verdens førende webstrategi-eksperter
og få inspiration fra
virksomheder, der har succes på nettet.
> Flere oplysninger hos konsulent
Karl Kristian Malling Granov,
kkg@di.dk eller tlf.: 3377 3792.
W di.dk/shop/arrangementer
Energieffektivitet som
vinderstrategi
DI Lolland-Falster holder medlemsmøde
11. marts 2010 i Maribo om at være
en effektiv virksomhed, når det handler
om energiforbrug. Virksomhedernes
forbrug af energi skal nemlig reduceres,
og vinderen bliver den, der producerer

mest energieffektivt og som belaster
miljøet mindst.
Mød bl.a. manager Torben Bøch
Andersen, Nordic Sugar A/S, president
Johnnie Rask Jensen, Danfoss Solutions
A/S og key account manager Kenneth
Diget, SEAS-NVE A.m.b.A.
> Flere oplysninger hos regionalforeningssekretær
Kim Faurby,
kif@di.dk eller tlf.: 3377 4837.
W di.dk/shop/arrangementer
Nye regler ved
arbejdsskader
Fra 1. juli 2010 kan virksomheder kun
anmelde arbejdsskader elektronisk.
Anmeldelsen skal ske via det digitale
anmeldesystem, Easy, og går automatisk
videre til Arbejdsskadestyrelsen og
Arbejdstilsynet.
For at kunne anmelde en arbejdsulykke
via Easy, skal virksomheden
have tilmeldt sig på Arbejdsskadestyrelsens
hjemmeside. Når virksomheden
tilmelder sig, skal den opgive cvr.
nummer, hvorefter styrelsen sender en
pinkode.
Læger og tandlæger, som anmelder
formodede erhversbetingede lidelser,
skal også tilmeldes systemet.
> Flere oplysninger hos miljøkonsulent
Christian Hjorth-Hansen,
chhh@di.dk eller tlf.: 3377 4828.
W easy.ask.dk
W di.dk/personale/arbejdsmiljoe
Klummen ”
”… ”EU2020” er ikke
efterfølgeren til Stanley
Kubricks ”Rumrejsen år
2001” ...”
Sinne Bachs Conan,
Europapolitisk chef, DI
Læs klummen hver uge
i nyhedsbrevet Opinion.
W di.dk/opinion/klummen
Forsvarsudstillingen
Eurosatory i Paris
Forsvars-og Aerospaceindustrien i
Danmark, FAD, i DI og Export Promotion
Denmark, EPD inviterer virksomheder
til at deltage i et fremstød til den
største internationale forsvarsudstilling
Eurosatory 14. juni 2010 i Paris.
Virksomhederne får mulighed for at
have egen stand i det danske område
samt diverse mødefaciliteter til rådighed.
Man regner med 1.210 udstillere
fra 52 lande og med 50.000 besøgende.
> Flere oplysninger hos konsulent
Thomas Rønhard, thr@di.dk
eller tlf.: 3377 3655.
W di.dk/shop/arrangementer
Karl Pedersens og
Hustrus Industrifond
Fonden yder støtte til:
> Foranstaltninger, der kan bidrage
til almen udvikling af dansk industrieksport.
> Aktiviteter, der kan gavne eksporten
af danske industrielle frembringelser
og udviklingen af danske industriprodukter
med eksportsigte i
almindelighed.
> Opgaver og foretagsomhed, som
styrker dansk industri i almindelighed.
Der ydes ikke støtte til aktiviteter, der
har indtjeningsmæssige og virksomhedsspecifikke
formål. Heller ikke til
individuelle studier i ind- og udland.
Der skal i ansøgningen vedlægges
budget for projektet samt CPR- eller
CVR-nummer. Hvis der er tale om en
forening eller selvejende institution,
skal man kort beskrive dens ledelsesforhold
og generelle økonomi.
> Flere oplysninger hos chefanalytiker
Flemming G. Jørgensen,
fgj@di.dk eller tlf.: 3377 3054.
W Ansøgning indsendes senest 31.
marts 2010 til: Bestyrelsen for Karl
Pedersens og Hustrus Industrifond
v/DI 1787 København V.
Global Bygge- og
Anlægsdag 2010
DI inviterer til Global Bygge- og Anlægsdag
16. marts 2010 i København.
Dagen belyser mulighederne for arkitekt-,
ingeniør- og byggeopgaver på en
række markeder, og der vil være gode
muligheder for at netværke.
Arrangementet er et samarbejde mellem
Danske Ark, Dansk Byggeri, Foreningen
af Rådgivende Ingeniører, FRI,
Danmarks Eksportråd og DI.
> Flere oplysninger hos chefkonsulent
Marit Hvithamar, maah@di.dk
eller tlf.: 3377 3755.
W di.dk/marked/markeder
Sådan sælges byggematerialer
til Polen
DI holder seminar med fokus på salg af
byggematerialer i Polen. Seminaret 25.
marts 2010 i København tilbyder viden
om markedet i Polen og de polske forbrugere
samt ekspertråd om salgsindsatsen
i landet.
I 2009 voksede den polske økonomi
med 1,7 pct. Middelklassen er i kraftig
vækst, og udgør fem millioner mennesker.
Polen er derfor klar til danske
produkter. I takt med den økonomiske
udvikling er den polske forbruger blevet
fokuseret på at forbedre, udsmykke og
vedligeholde boligen.
> Flere oplysninger hos chefkonsulent
Marit Hvithamar, maah@di.dk
eller tlf.: 3377 3755.
W di.dk/marked/markeder
Verdensudstilling med
Bright Green i Shanghai
Expo 2010 i Shanghai bliver med forventede
70 millioner gæster historiens
største verdensudstilling. Temaet
”Better City, Better Life” indebærer, at
danske virksomheder har noget at byde
ind med. Expo-temaet er også relevant
for værtslandet Kina, hvor opførelsen af
nye byer og folkevandringen fra land til
by går stærkere end nogensinde.
Danske virksomheder får på den
indlagte udstilling Bright Green Nordic
fra 23. – 29. august mulighed for at præsentere
løsninger på det udfordrende
tema om byudvikling. Udstillingsdesignet
for Bright Green Nordic tager udgangspunkt
i Bright Green-udstillingen
i Forum, København, under COP15 i
december 2009. Stande bliver fordelt
efter først-til-mølle-princippet og derfor
gælder det om at være hurtig.
> Flere oplysninger hos konsulent
Karl Kristian Malling Granov,
kkg@di.dk eller tlf.: 3377 3792.
W di.dk/marked/markeder
Kalender
15. marts
1. marts 2010 | DI Business
Arbejdstilladelser:
Flere veje til Danmark
Seminaret omhandler beløbsordningen,
positivlisten, koncernordningen
samt Greencard-ordning.
Sted: Nyborg
Kontakt: Christoffer Thomas Skov
cts@di.dk
di.dk/shop/arrangementer
16. marts
Sundhedsfremmende fødevarer
DI Fødevarer holder konference
om sundhedsfremmende fødevarer,
ingredienser og kosttilskud.
Sted: København
Kontakt: Tina Rovenna Udam
tru@di.dk
foedevarer.di.dk
23. marts
Diversitet og
forretningsudvikling
DI’s konference ”Diversity in Business
and Leadership: In- and Outside
Perspectives” handler om,
hvad virksomhederne kan lære af
globale hoved- og datterselskaber,
når det gælder diversitet og forretningsudvikling.
Sted: Carlsberg Visitor Centre
& Museum, Kbh.
Kontakt: Helle V. Rebien
hvr@di.dk
di.dk/shop/arrangementer
23. marts
Udvikling af teknologiløsninger
DI ITEK inviterer til konference
om udvikling af teknologiløsninger
med europæiske partnere. Konferencen
foregår på engelsk, og er
relevant for virksomheder i energi-,
miljø- og sundhedsindustri.
Sted: Københavns Universitet
Kontakt: Christian Graversen
cgra@di.dk
itek.di.dk
17. – 24. april
IT i Japan og Korea
Tjek samarbejdsmulighederne
med markedsledere på it-området
i Japan og Korea.
Sted: Tokyo og Seoul
Kontakt: Jan Zneider
jzn@di.dk
itek.di.dk
11

DI
1787 København V
di.dk
*) Investeringsforeningen Bank-
Invest II, Afdeling Globalt Forbrug
(tidl. Fritid & Underholdning) gav
for 9. år i træk et bedre afkast end
dens benchmark (1) . Pr. 31. december
2009 gav BankInvest Globalt
Forbrug et afkast på 54 procent.
Dette er historisk højt i et enkelt år
og 28 procent bedre end forbrugsaktier
generelt samt 24 procent
bedre end det globale aktiemarked
(Bemærk: Historiske afkast er ingen
garanti for fremtidige afkast).
Afdelingen Globalt Forbrug har
hos ratingbureauet
Morningstar TM .
ID nr. 46581
Returneres ved varig adresseændring
Ændring vedr. abonnement
Ring venligst 3377 3377
God
kaffe
betaler
sig
54 procent i afkast
Trods økonomisk krise køber forbrugerne verden over stadig almindelige dagligvarer som for
eksempel kaffe, cornflakes og shampoo. Afdelingen Globalt Forbrug gav i 2009 det bedste afkast
i et enkelt år*). Globalt Forbrug er for andet år i træk kåret som den bedste af samtlige danske
aktieafdelinger i 2009 af Morgenavisen Jyllands-Posten og Dansk Aktie Analyse. Læs mere om
risiko og benchmark (1) samt se prospekt på www.bankinvest.dk.
BankInvest er en af Danmarks største kapitalforvaltere og udbydere af investeringsforeninger med en samlet formue under forvaltning og administration på 147
milliarder kroner BankInvest forvalter midler for cirka 250.000 private investorer og tæt ved 100 institutionelle investorer i Danmark og udlandet. BankInvest
blev stiftet i 1969 og er i dag ejet af knap 50 lokale og regionale pengeinstitutter.
www.bankinvest.dk 091201