Receptkorrektionsanalyse 2006 rapport - Nyt fra Danmarks ...

More documents

Recommendations

Info

6 af 12 I maj 2006 udgjorde den samlede mængde udstedte EDI-fact recepter ifølge Med- Com 1 ca. 80 pct. af samtlige recepter. Med en andel af receptfejlene på 60 pct. i denne undersøgelse er EDI-fact recepterne således i lidt mindre grad fejlbehæftede end de øvrige recepttyper. Men undersøgelsen viser også den udvidede brug af EDI-fact, som et elektronisk hjælpeværktøj til udarbejdelsen af recepter, ikke har givet anledning til et fald i fejlbehæftede elektroniske recepter, hvilket man kan undres over, idet elektroniske recepter netop var tiltænkt som et teknologisk middel til forbedring af kvaliteten af recepter – og dermed patientsikkerheden. Samme konklusion og overvejelser viser en undersøgelse af receptkorrektioner fra 2004, som fandt, at elektroniske og håndskrevne recepter havde næsten lige stor fejlprocent (2). Der er således behov for, at apotekets personale til stadighed er opmærksomme på EDI-fact recepter, som trods korrekt udfyldt jf. Receptbekendtgørelsen, indeholder ”skjulte fejl”, som ofte kun kan opspores i dialog med kunden, dialog med receptudstederen og endelig farmakologisk vurdering af recepterne. Et eksempel på en ”skjult fejl” kan eksempelvis være ordination af 100 stk. penicillin tabletter i stedet for 30 stk. grundet tastaturfejl. Færre telefonrecepter Omvendt viser undersøgelsen, at andelen af fejl i forbindelse med telefonrecepter udgør 1 pct., og at disse recepttyper kun udgør en meget lille del af alle recepter. Dette er også, hvad en anden dansk undersøgelse har fundet (1). En forklaring på de få fejl i telefonrecepter kan være, at i forbindelse med indtelefoneringen af recepterne afklares uoverensstemmelser i dialogen mellem apoteket og lægen/tandlægen, og at der samtidig foretages en farmakologisk vurdering af telefonrecepten. Flere administrative receptkorrektioner Resultaterne viser, at 61 pct. af korrektionerne skyldes problemer, der karakteriseres som administrative forhold. I gruppen af administrative forhold udgør korrektioner i relation til tilskud 16,5 pct. og restordre 18,6 pct. (i alt 35,1 pct.) de fleste korrektioner. Det høje tal af administrative receptkorrektioner blev ligeledes fundet i en anden dansk undersøgelse fra 2004 (2), hvor omkring 28 pct. af henvendelserne skyldtes manglende oplysninger om tilskud og varlig lidelse samt restordre. Til forskel fra den aktuelle undersøgelse omfattede ovennævnte undersøgelse ikke recepter på euforiserende lægemidler og forsendelseskunder (2). Nærværende undersøgelse viser, at ordination af afregistrerede lægemidler/ pakningsstørrelser udgør 13,5 pct., hvilket også blev fundet i en stor dansk undersøgelse fra 2005, hvor receptkorrektioner på baggrund af afregistrerede lægemidler udgjorde 14,2 pct. (1). Det er således fortsat en stor opgave for apotekets personale at finde substitutionsmuligheder for disse afregistrerede lægemidler/pakningsstørrelser, hvilket styrker behovet for ajourførte lægemiddeldata samt ”korrekt dannelse af data fra kilden”, ikke mindst af hensyn til patientsikkerheden. Andelen af administrative forhold udgør i alt 61 pct., hvilket er ca. 10 pct. højere end tilsvarende undersøgelse (1,2). Der kan være flere mulige forklaringer på det øgede antal dokumenterede receptkorrektioner af administrative forhold. En af forklaringerne kan ses i den ændring i "Bekendtgørelse om recepter" §38, fra medio februar 2006, som pålagde apotekerne at udlevere flere ens mindre pakninger end den ordinerede pakningsstørrelse, hvis dette er billigere for kunden inden for en vis ramme. En anden - og mere sandsynlig forklaring er, at apotekerne har modtaget flere EDI-fact recepter og dermed flere fejlbehæftede EDI-fact recepter grundet sygehusenes mulighed for at sende elektroniske recepter til apotekerne. Endelig kan den øgede opmærksomhed på patientsikkerhed, ISOcertificering og en forbedret registreringskultur i apotekssektoren være mulige årsager til, at flere apoteker dokumenterer deres interventioner. 1 www.medcom.dk. Medoom - det danske sundhedsdatanet er et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og en række andre organisationer og virksomheder inden for det danske sundhedsvæsen.
7 af 12 Andelen af receptkorrektioner, som karakteriseres som kliniske forhold, udgør i foreliggende undersøgelse 39 pct., hvoraf mangelfuld dosering udgør størstedelen på 8,1 pct. Andre årsager til de kliniske receptkorrektioner, som alle næsten er lige store, er afvigende styrke i forhold til kliniske anbefalinger (5,2 pct.), forkert mængde, dvs. antal/stk. (4,9 pct.) og forkert lægemiddel (4,8 pct.). En sammenligning med en anden dansk undersøgelse viser, at også her var mangelfuld dosering topscoreren med 19,2 pct. De tre efterfølgende årsager til fejl var manglende styrke (9,9 pct.), forkert lægemiddelform (7,4 pct.) og forkert mængde (antal/stk.) (5,8 pct.) (1). Andelen af kliniske forhold i nærværende undersøgelse er 10 pct. lavere end i de andre danske undersøgelser (1,2), hvilket er modstykket til den højere andel af administrative forhold, herunder især restordre og tilskud. Der findes ikke umiddelbart andre forklaringer herfor. Opregning til sektorniveau De fundne resultater vurderes til at udgøre en tilstrækkelig stor repræsentativ stikprøve til at kunne beregne tal for hele sektoren. Det er muligt for Apotekerforeningen at trække data vedrørende de 41 deltagende apoteker mht. antal ordinationer i den givne periode. På den baggrund kan det beregnes, at undersøgelsens 2.989 receptkorrektioner svarer til, at 6 ud af hver 1.000 recepter på de pågældende apoteker krævede en intervention fra apotekets side. Opregnes de 0,6 pct. receptkorrektioner til sektorniveau svarer det til, at hele apotekssektoren i alt foretog knap 200.000 receptkorrektioner ud af i alt 30,8 mio. recepter i 2005. Undersøgelsen dokumenterer den gængse opfattelse fra hverdagen på apoteket, nemlig at apoteket ofte foretager farmaceutiske interventioner på baggrund af fejlbehæftede recepter. Undersøgelsen dokumenterer endvidere, at det til stadighed er nødvendig med et grundig tjek af recepterne i forbindelse med ekspedition og udlevering til kunden, og dette gælder også de elektroniske EDI-fact recepter, som også er fejlbehæftede. Konklusion Undersøgelsen dokumenterer, at elektroniske EDI-fact recepter udgør den største andel af de fejlbehæftede recepter (60 pct.), og at andelen af fejlende er lidt mindre end EDI-fact recepternes andel af alle recepter (80 pct.). Antallet af fejlbehæftede EDI-fact recepter er stigende, fordi udbredelsen af EDI-fact recepter er voksende. Undersøgelsen viser, at 61 pct. af receptkorrektionerne kan tilskrives administrative forhold, mens de resterede 39% kan tilskrives kliniske forhold. Apotekets administrative receptkorrektioner udgør hovedsagelig restordre (16,5 pct.) og tilskudsproblemer (18,7 pct.). De kliniske årsager til receptkorrektioner skyldes hovedsagligt mangelfuld dosering (8,1 pct.) som den hyppigste årsag, efterfulgt af afvigende styrke i forhold til kliniske anbefalinger (5,2 pct,), recepter med forkert mængde (antal/styk) (4,9 pct.) og forkert lægemiddel (4,8 pct.). En omregning af undersøgelsens resultat af receptkorrektioner til sektorniveau betyder, at apotekssektoren foretog 200.000 receptkorrektioner ud af i alt 30,8 mio. recepter, svarende til at 6 ud af 1.000 recepter kræver en intervention fra apotekets side. Dette danner grundlag for, at det til stadighed er nødvendig med en grundig farmakologisk vurdering/kontrol af recepterne i forbindelse med ekspedition og udlevering til kunden, også på EDI-fact recepter, som trods tilsyneladende korrekt udfærdigelse indeholder ”skjulte fejl”, der kræver en større indsats at finde.
Page 1 and 2: Analyse af receptkorrektioner på a
Page 3 and 4: 3 af 12 Baggrund Apotekerne i Danma
Page 5: Tabel 2. Årsager til receptkorrekt
Page 9 and 10: Bilag 1 Optælling af receptændrin
Page 11 and 12: Dataindsamling - en kort vejledning

Receptkorrektionsanalyse 2006 rapport - Nyt fra Danmarks ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?