Receptkorrektionsanalyse 2006 rapport - Nyt fra Danmarks ...

Analyse af receptkorrektioner
på apotek 2006
Danmarks Apotekerforening
December 2006
Projektledere Betina Kjær Hansen, Farmaceutisk Udviklingskonsulent, MPH
Asger Rosenkilde Mortensen, Farmaceut

2 af 12
Forord
Denne rapport er udarbejdet i Danmarks Apotekerforenings Lægemidler og Sektorpolitik.
Apotekerne har netop i 2006 udarbejdet en fælles strategi med en mission om, at apotekerne
leverer, som en del af sundhedsvæsenet, lægemidler sikkert og uafhængigt og bruger
lægemiddelfaglig viden til at sikre korrekt brug heraf. I forlængelse heraf er den faglige
vision, at apotekerne tager medansvar for lægemiddelbehandlingen og patientsikkerheden.
Dette er blandt andet baggrunden for denne undersøgelse.
Undersøgelsen viser da også, at der til stadighed er brug for apotekernes faglige kompetencer
til at sikre en høj patientsikkerhed i forbindelse med lægemiddelbehandlingen.
Projektgruppen vil gerne takke de 42 apoteker, som deltog i projektet. Med deres hjælp er
det nu muligt at dokumentere, at apotekerne gør en forskel.
Projektledere:
Betina Kjær Hansen Asger Rosenkilde Mortensen
Farmaceutisk Udviklingskonsulent, MPH Farmaceut
December 2006
Danmarks Apotekerforening
Bredgade 54 · Postboks 2181 · 1017 København K
Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99
apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk · www.apotekerforeningen.dk

3 af 12
Baggrund
Apotekerne i Danmark har som mål at tage medansvar for lægemiddelbehandlingen og
patientsikkerheden. En forudsætning for at tage medansvar for patientsikkerheden er, at
man kender til fejltyperne for således at kunne målrette sin intervention. Apoteket er, jf.
Receptbekendtgørelsens § 28, forpligtet til at kontakte ordinerende læge ved receptfejl
samt at dokumentere receptkorrektionerne. Dette betyder, at retrospektive data, som dokumenterer
receptkorrektioner, allerede eksisterer på de enkelte apoteker. Der findes dog
ikke et samlet sektortal for omfanget og arten af disse receptkorrektioner, hvilket er baggrunden
for denne undersøgelse.
Denne undersøgelse gennemføres også med henblik på at få en baselineundersøgelse af
receptkorrektioner før implementeringen af en national receptserver på apotekerne fra ultimo
november 2006 til primo 2007.
Formål
Denne undersøgelse har til formål at dokumentere omfanget og typen af receptkorrektioner
på apotekerne samt at dokumentere apotekets faglige indsats.
Metode
Receptkorrektionerne blev indsamlet retrospektiv for perioden fra den 1. – 31. maj 2006.
Receptkorrektionerne forefindes allerede i form af fotokopi på apotekerne, jf. receptbekendtgørelsens
§ 28. Veterinær-recepter indgik ikke i undersøgelsen. Optællingen foregik
manuelt på det enkelte apotek, og data blev videregivet til Danmarks Apotekerforening
via en web-adgang. Følgende recepttyper indgik i undersøgelsen: Elektroniske overførte
recepter - de såkaldte EDI-fact recepter, telefon recepter, håndskrevne, maskinskrevne recepter
og fax recepter. Såvel recepter til forsendelse som til afhentning indgik i undersøgelsen.
Undersøgelsen omfatter ikke ændringer i forbindelse med dosiskort.
60 apoteker blev udvalgt tilfældigt til at indgå i undersøgelsen, og det var målet at få gyldige
svar fra mindst 40 apoteker, for således at opnå en tilstrækkelig stor stikprøve til at
kunne ekstrapolerer undersøgelsens resultat til sektorniveau. Deltagelse blandt de tilfældige
udvalgte apoteker var frivilligt.
Dataindsamling og bearbejdelse
Data blev indtastet i et simpelt web-formular (bilag 1) via apotekernes fælles web-sted
(”Medlemsnettet”). Kun de udvalgte apoteker havde adgang til web-formularen. Webformularen
blev testet internt i Danmarks Apotekerforening af analytiske medarbejdere
og en IT ansvarlig samt to farmaceuter med indgående kendskab til udarbejdelse af spørgeskema
og apotekspraksis. Endvidere blev web-formularen pilottestet på et apotek,
hvilket gav anledning til små ændringer. Indrapporteringen af data skete online af farmaceuten/apotekeren
på de deltagende apoteker i perioden fra den 31. juli – den 15. september
2006, hvorefter web-formularen blev lukket ned. De udvalgte apoteker fik tilsendt
et brev om undersøgelsens formål og vejledning i indrapporteringen via nettet (bilag 2).
Kun ganske få apoteker kontaktede projektlederne med praktiske spørgsmål vedrørende
indrapporteringen. Ligeledes modtog projektlederne mails med forbedringsforslag til undersøgelsen.
Samtlige data fra web-formularen blev indlæst manuelt i et Excel regneark.

4 af 12
Resultat
I alt 60 apoteker indgik i undersøgelsen. 42 apoteker havde indtastet data, mens 1 besvarelse
udgik på grund af mangelfuld udfyldelse, hvorfor data omfatter 41 apoteker. Svarprocenten
er 68 pct. 18 apoteker udgik således af undersøgelsen, idet 3 apoteker
meldte tilbage, at de ikke ønskede at deltage grundet personalemæssige ressourcer, og
de resterende 15 apoteker indtastede ikke data via webadgangen og deltog dermed ikke i
undersøgelsen. En bortfaldsanalyse af de ikke deltagende apoteker viser, at disse ikke afviger
i forhold til de deltagende apoteker mht. geografisk placering og størrelse. Dette
forhold gør det dermed muligt at komme med kvalificerede beregninger for apotekssektoren
som helhed.
Undersøgelsen viser, at der var 2.989 receptkorrektioner på i alt 2733 recepter fra 41 apoteker.
Antallet af ordinationer på alle recepterne var 3.827, hvorfor antal ordinationer pr.
recept i undersøgelsen er 1,4.
Fordelingen af recepttyper fremgår af tabel 1. Blandt de fejlbehæftede recepter i undersøgelsen
udgør EDI-fact recepter langt den hyppigste recepttype (60%) efterfulgt af maskinskrevne
recepter (25%) og håndskrevne recepter (10%).
Tabel 1. Fordelingen af recepter med korrektioner på recepttyper i antal og procent
Fordeling af fejlbehæftede recept på recepttyper Antal Andel
EDI-fact recepter 1.650 60%
Fax recepter 96 4%
Telefon recepter 22 1%
Håndskrevne recepter 277 10%
Maskinskrevne recepter 688 25%
Antal ændrede recepter incl. sygehusrecepter i alt 2.733 100%
Antal ændrede recepter kun fra sygehus 253 9%
Årsagerne til receptkorrektionerne ses i tabel 2 (se næste side) hvor antallet af receptkorrektioner
er kategoriseret som enten grundet administrative eller kliniske forhold. Af de i
alt 2.989 receptændringer kan 61 pct. tilskrives administrative forhold, mens de resterede
39% kan tilskrives kliniske forhold. Det fremgår af tabellen, at restordre og tilskudsproblemer
udgør 35,1 pct. af receptkorrektionerne, og at mangelfuld dosering (8,0 pct) er den
hyppigste årsag til de kliniske receptkorrektioner, efterfulgt af afvigende styrke i forhold
til kliniske anbefalinger på 5,2 pct. Det ses også, at receptkorrektioner med forkert mængde
(antal/styk), forkert lægemiddel og forkert lægemiddelform er næsten lige store (4,5
pct. til 4,9 pct).

Tabel 2. Årsager til receptkorrektioner
Årsager til receptkorrektioner (n= 2.989) Antal Andel
Administrative forhold
Antal recepter med restordre 494 16,5%
Antal recepter med tilskudsproblemer 559 18,6%
Antal recepter med manglende underskrift 6 0,2%
Antal falske recepter 5 0,2%
Antal recepter med ordination af et afreg. lægemiddel/pk.stk. 404 13,6%
Antal andre typer af receptændringer 351 11,7%
Administrative forhold i alt 1.819 61%
Kliniske forhold
Antal recepter med manglende styrke 93 3,1%
Antal recepter med forkert lægemiddel 142 4,8%
Antal recepter med mangelfuld dosering 241 8,0%
Antal recepter med forkert lægemiddelform 133 4,5%
Antal recepter med forkert mængde (antal/ styk) 145 4,9%
Antal recepter med forkert indikation 43 1,5%
Antal ulæselige recepter 53 1,8%
Antal recepter med forkert patient og/eller forkert cpr 51 1,7%
Antal recepter med afvigende styrke i forhold til kliniske anbefalinger
(jf. Lægemiddelfortegnelsen, Lægemiddelkataloget
mfl)
155
5,2%
Andet (f.eks. dobbeltordinationer) 114 3,9%
Kliniske forhold i alt 1.170 39%
I alt 2.989 100%
5 af 12
Diskussion
Undersøgelsens resultat repræsenterer 41 tilfældigt udvalgte apoteker blandt 60 adspurgte.
Den samlede population af apoteker er 254 apoteker. Kun data fra et apotek måtte udgå
grundet mangelfuld udfyldelse af web-formularen. Svarprocenten er således 68 pct.,
hvilket må anses for at være meget tilfredsstillende. En bortfaldsanalyse af de ikke deltagende
apoteker viser, at disse ikke afviger i forhold til de deltagende apoteker mht. geografisk
placering og størrelse, og dette forhold gør det muligt at komme med kvalificerede
beregninger for apotekssektoren som helhed. Stikprøven må således vurderes at være repræsentativ
for hele apotekssektoren i Danmark.
EDI-fact recepter og "skjulte fejl"
Undersøgelsen viser, at EDI-fact recepter udgør den største andel af de fejlbehæftede recepter
(60 pct.), efterfulgt af maskinskrevne recepter (25 pct.). Sammenlignes med en anden
dansk undersøgelse udgjorde fejlbehæftede EDI-fact recepter 44,9 pct. af receptkorrektioner,
og de fejlbehæftede maskinskrevne recepter udgjorde 27,8 pct. (1). Nærværende
undersøgelse dokumenterer, at fejlbehæftede EDI-fact recepter er stigende, hvilket kan
tilskrives, at apotekerne modtager flere og flere EDI-fact recepter, heriblandt fra landets
sygehuse, som i 2005 begyndte at sende elektroniske recepter til apotekerne.

6 af 12
I maj 2006 udgjorde den samlede mængde udstedte EDI-fact recepter ifølge Med-
Com 1 ca. 80 pct. af samtlige recepter. Med en andel af receptfejlene på 60 pct. i denne undersøgelse
er EDI-fact recepterne således i lidt mindre grad fejlbehæftede end de øvrige
recepttyper.
Men undersøgelsen viser også den udvidede brug af EDI-fact, som et elektronisk hjælpeværktøj
til udarbejdelsen af recepter, ikke har givet anledning til et fald i fejlbehæftede
elektroniske recepter, hvilket man kan undres over, idet elektroniske recepter netop var
tiltænkt som et teknologisk middel til forbedring af kvaliteten af recepter – og dermed patientsikkerheden.
Samme konklusion og overvejelser viser en undersøgelse af receptkorrektioner
fra 2004, som fandt, at elektroniske og håndskrevne recepter havde næsten lige
stor fejlprocent (2). Der er således behov for, at apotekets personale til stadighed er opmærksomme
på EDI-fact recepter, som trods korrekt udfyldt jf. Receptbekendtgørelsen,
indeholder ”skjulte fejl”, som ofte kun kan opspores i dialog med kunden, dialog med receptudstederen
og endelig farmakologisk vurdering af recepterne. Et eksempel på en
”skjult fejl” kan eksempelvis være ordination af 100 stk. penicillin tabletter i stedet for
30 stk. grundet tastaturfejl.
Færre telefonrecepter
Omvendt viser undersøgelsen, at andelen af fejl i forbindelse med telefonrecepter udgør 1
pct., og at disse recepttyper kun udgør en meget lille del af alle recepter. Dette er også,
hvad en anden dansk undersøgelse har fundet (1). En forklaring på de få fejl i telefonrecepter
kan være, at i forbindelse med indtelefoneringen af recepterne afklares uoverensstemmelser
i dialogen mellem apoteket og lægen/tandlægen, og at der samtidig foretages
en farmakologisk vurdering af telefonrecepten.
Flere administrative receptkorrektioner
Resultaterne viser, at 61 pct. af korrektionerne skyldes problemer, der karakteriseres som
administrative forhold. I gruppen af administrative forhold udgør korrektioner i relation
til tilskud 16,5 pct. og restordre 18,6 pct. (i alt 35,1 pct.) de fleste korrektioner. Det høje
tal af administrative receptkorrektioner blev ligeledes fundet i en anden dansk undersøgelse
fra 2004 (2), hvor omkring 28 pct. af henvendelserne skyldtes manglende oplysninger
om tilskud og varlig lidelse samt restordre. Til forskel fra den aktuelle undersøgelse
omfattede ovennævnte undersøgelse ikke recepter på euforiserende lægemidler og forsendelseskunder
(2).
Nærværende undersøgelse viser, at ordination af afregistrerede lægemidler/ pakningsstørrelser
udgør 13,5 pct., hvilket også blev fundet i en stor dansk undersøgelse fra 2005,
hvor receptkorrektioner på baggrund af afregistrerede lægemidler udgjorde 14,2 pct. (1).
Det er således fortsat en stor opgave for apotekets personale at finde substitutionsmuligheder
for disse afregistrerede lægemidler/pakningsstørrelser, hvilket styrker behovet for
ajourførte lægemiddeldata samt ”korrekt dannelse af data fra kilden”, ikke mindst af hensyn
til patientsikkerheden.
Andelen af administrative forhold udgør i alt 61 pct., hvilket er ca. 10 pct. højere end tilsvarende
undersøgelse (1,2). Der kan være flere mulige forklaringer på det øgede antal
dokumenterede receptkorrektioner af administrative forhold. En af forklaringerne kan ses
i den ændring i "Bekendtgørelse om recepter" §38, fra medio februar 2006, som pålagde
apotekerne at udlevere flere ens mindre pakninger end den ordinerede pakningsstørrelse,
hvis dette er billigere for kunden inden for en vis ramme. En anden - og mere sandsynlig
forklaring er, at apotekerne har modtaget flere EDI-fact recepter og dermed flere fejlbehæftede
EDI-fact recepter grundet sygehusenes mulighed for at sende elektroniske recepter
til apotekerne. Endelig kan den øgede opmærksomhed på patientsikkerhed, ISOcertificering
og en forbedret registreringskultur i apotekssektoren være mulige årsager til,
at flere apoteker dokumenterer deres interventioner.
1 www.medcom.dk. Medoom - det danske sundhedsdatanet er et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og en række
andre organisationer og virksomheder inden for det danske sundhedsvæsen.

7 af 12
Andelen af receptkorrektioner, som karakteriseres som kliniske forhold, udgør i foreliggende
undersøgelse 39 pct., hvoraf mangelfuld dosering udgør størstedelen på 8,1 pct.
Andre årsager til de kliniske receptkorrektioner, som alle næsten er lige store, er afvigende
styrke i forhold til kliniske anbefalinger (5,2 pct.), forkert mængde, dvs. antal/stk.
(4,9 pct.) og forkert lægemiddel (4,8 pct.). En sammenligning med en anden dansk undersøgelse
viser, at også her var mangelfuld dosering topscoreren med 19,2 pct. De tre efterfølgende
årsager til fejl var manglende styrke (9,9 pct.), forkert lægemiddelform (7,4 pct.)
og forkert mængde (antal/stk.) (5,8 pct.) (1).
Andelen af kliniske forhold i nærværende undersøgelse er 10 pct. lavere end i de andre
danske undersøgelser (1,2), hvilket er modstykket til den højere andel af administrative
forhold, herunder især restordre og tilskud. Der findes ikke umiddelbart andre forklaringer
herfor.
Opregning til sektorniveau
De fundne resultater vurderes til at udgøre en tilstrækkelig stor repræsentativ stikprøve
til at kunne beregne tal for hele sektoren. Det er muligt for Apotekerforeningen at trække
data vedrørende de 41 deltagende apoteker mht. antal ordinationer i den givne periode.
På den baggrund kan det beregnes, at undersøgelsens 2.989 receptkorrektioner svarer til,
at 6 ud af hver 1.000 recepter på de pågældende apoteker krævede en intervention fra
apotekets side. Opregnes de 0,6 pct. receptkorrektioner til sektorniveau svarer det til, at
hele apotekssektoren i alt foretog knap 200.000 receptkorrektioner ud af i alt 30,8 mio.
recepter i 2005.
Undersøgelsen dokumenterer den gængse opfattelse fra hverdagen på apoteket, nemlig at
apoteket ofte foretager farmaceutiske interventioner på baggrund af fejlbehæftede recepter.
Undersøgelsen dokumenterer endvidere, at det til stadighed er nødvendig med et
grundig tjek af recepterne i forbindelse med ekspedition og udlevering til kunden, og dette
gælder også de elektroniske EDI-fact recepter, som også er fejlbehæftede.
Konklusion
Undersøgelsen dokumenterer, at elektroniske EDI-fact recepter udgør den største andel af
de fejlbehæftede recepter (60 pct.), og at andelen af fejlende er lidt mindre end EDI-fact
recepternes andel af alle recepter (80 pct.). Antallet af fejlbehæftede EDI-fact recepter er
stigende, fordi udbredelsen af EDI-fact recepter er voksende. Undersøgelsen viser, at 61
pct. af receptkorrektionerne kan tilskrives administrative forhold, mens de resterede 39%
kan tilskrives kliniske forhold. Apotekets administrative receptkorrektioner udgør hovedsagelig
restordre (16,5 pct.) og tilskudsproblemer (18,7 pct.). De kliniske årsager til receptkorrektioner
skyldes hovedsagligt mangelfuld dosering (8,1 pct.) som den hyppigste
årsag, efterfulgt af afvigende styrke i forhold til kliniske anbefalinger (5,2 pct,), recepter
med forkert mængde (antal/styk) (4,9 pct.) og forkert lægemiddel (4,8 pct.). En omregning
af undersøgelsens resultat af receptkorrektioner til sektorniveau betyder, at apotekssektoren
foretog 200.000 receptkorrektioner ud af i alt 30,8 mio. recepter, svarende til at 6 ud
af 1.000 recepter kræver en intervention fra apotekets side. Dette danner grundlag for, at
det til stadighed er nødvendig med en grundig farmakologisk vurdering/kontrol af recepterne
i forbindelse med ekspedition og udlevering til kunden, også på EDI-fact recepter,
som trods tilsyneladende korrekt udfærdigelse indeholder ”skjulte fejl”, der kræver en
større indsats at finde.

Reference
1. Knudsen P et al. Apotekets forebyggelse af fejl. Kortlægning og aggregerede kernenårsagsanalyser.
Danmarks Apotekerforening, Pharmakon og Dansk Selskab for
Patientsikkerhed. Juni 2005
2. Hansen BK. Farmaceutisk intervention på apotek. Farmaci 12; 2004: 2-1
8 af 12

Bilag 1
Optælling af receptændringer i perioden den 1. maj – 31. maj 2006
Denne seddel skal ikke indsendes til Apotekerforeningen, men data indtastes via Medlemsnettet
Faktuelle data om apoteket
Apoteket Dato
Apoteksnr. Kontaktperson
Stammer data kun fra moderapoteket? ja/nej: Stammer data fra flere enheder/afdelinger ? ja/nej:
EDI-fact recepter
Fax recepter
Telefon recepter
- hvis ja, hvilke(n)
Recepttype Antal Ordinationer og ændringer Antal
Håndskrevne recepter
Maskinskrevne recepter
Antal ændrede recepter i alt
(incl. sygehusrecepter)
- antal ændrede sygehusrecept
(alene)
Antal ordinationer på alle recepter
med ændringer
Antal receptændringer på alle recepter
(én recept kan godt have flere
korrektioner)
Angiv hvilke typer af receptændringer apoteket har foretaget.
Bemærk at een recept godt kan have flere ændringer
Type af receptændringer - Administrative forhold Antal
Antal recepter med restordre
Antal recepter med tilskudsproblematik
Antal recepter som var ulæselige
Antal recepter med manglende underskrift
Antal falske recepter
Antal recepter med ordination af et afreg. lægemiddel/pk.str
Andre typer af receptændringer
Antal ændringer i alt - administrative forhold
Type af receptændringer - Kliniske forhold Antal
Antal recepter med manglende styrke
Antal recepter med forkert lægemiddel
Antal recepter med mangelfuld dosering
Antal recepter med forkert lægemiddelform
Antal recepter med forkert antal/styk
Antal recepter med forkert indikation
Antal recepter med forkert patient og/eller forkert cpr
Antal recepter med afvigende styrke i forhold til kliniske anbefalinger
(jf. Lægemiddelfortegnelsen, Lægemiddelkataloget og andre retningslinier)
men lægen er orienteret
Andet (eks. dobbeltordinationer)
Antal ændringer i alt - kliniske forhold
9 af 12

Bilag 2
Til apoteket.
10 af 12
1-08-2006
805/00023
Undersøgelse af receptkorrektioner på sektorplan - vi har brug for din hjælp!
Patientsikkerhed er til stadighed et fokusområde, og emnet er også tænkt ind i strategien,
idet "Apotekerne tager medansvar for kundens lægemiddelbehandling og for patientsikkerhed",
jf. den faglige vision.
Det er velkendt, at apotekerne dagligt foretager receptændringer, og disse ændringer
dokumenteres via en fotokopi af recepten, som apotekerne opbevarer i 3 år. Disse dokumenterede
interventioner registreres kun lokalt, men det kunne være ønskeligt at få et
samlet overblik over receptkorrektioner på sektorniveau, således at Apotekerforeningen i
sin interessevaretagelse har mulighed for at synliggøre sektorens indsats overfor myndigheder
og andre parter i sundhedsvæsnet.
Vi har tilfældigt udvalgt 60 apoteker til at indgå i analysen, heriblandt dit apotek. Apotekerforeningen
ønsker at belyse omfanget og typen af receptkorrektioner på sektorniveau
til synliggørelse af sektorens indsats for patientsikkerhed.
Vi vil derfor bede apoteket om at hjælpe os med denne analyse, som består i en optælling
af jeres receptkorrektioner for maj 2006. Analysen er ganske simpel og kan klares
manuelt af en farmaceut. Det vurderes, at det vil tage ca. 1 time at udføre analysen, som
er nærmere beskrevet på side 2.
Vi håber, apoteket vil støtte op om dette initiativ, og er der spørgsmål til ovenstående, så
er du velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Betina Kjær Hansen
Farmaceutisk udviklingskonsulent
Direkte telefonnr. 33767649

Dataindsamling – en kort vejledning
I det følgende beskrives vigtige forhold i forbindelse med analyse af receptændringer.
Dataindsamlingsperioden
11 af 12
Kun de ændringer, som apoteket har foretaget i perioden fra den 1. maj til og med den 31.
maj 2006, skal indgå i analysen, uanset den receptdato, lægen/tandlægen har påskrevet.
Analysen er en kvantitativ analyse og analysen sætter således ikke fokus på forklaringerne,
årsager mm. bag de enkelte hændelser, men kun på antallet og typen.
Analysen omfatter følgende receptkorrektioner:
- alle recepter til human brug - både afhenter og forsendelser
- alle typer af lægemidler til human brug
- rekvisitioner fra jordemødre og sygeplejersker
Analysen skal ikke omfatte følgende receptkorrektioner:
- ændringer i forbindelse med doseringskort
- recepter til veterinær brug
- rekvisitioner fra skibsførere, redere og fabrikanter af redningsbåde m. fl.
Dataindsamlingsmetode
De aktuelle recepter, med en eller flere receptændringer, indsamles og optælles og det
samlede resultat videresendes via en webside på Medlemsnettet til Apotekerforeningen.
På side 3 er skemaet gengivet og kan benyttes som arbejdspapir. Dette skema skal ikke
sendes til Apotekerforeningen, men indtastes på computer direkte i formularen på Medlemsnettet.
På Medlemsnettet findes et link til skemaet på forsiden. Kun de apoteker, som indgår i
undersøgelsen, har adgang til skemaet via Medlemsnettet. Data indtastes og sendes automatisk
til os, når man trykker på knappen "Send". En kopi af data kan printes ved at
trykke på knappen "print registrering", som kommer på skærmen, efter at skemaet er
sendt til os.
Data kan indtastes i perioden fra den 31. juli – 6. september 2006, hvorefter websiden
lukkes ned, og man kan ikke mere indtaste data.
Andet
Hvis apoteket består af flere enheder/filialer/apoteksudsalg og alle receptændringer indsamles
på moderapoteket under et, så skal alle afdelingernes bidrag tælles med. Hvis
hver enkelt enhed/filialer/apoteksudsalg kører separat, så ønskes kun data fra moderapoteket.
Husk at angive på skemaet hvorfra data stammer.
Alle besvarelser behandles anonymt og det er frivilligt, om man vil deltage i analysen,
men vi opfordrer alle til at deltage for at synliggøre sektorens indsats for patientsikkerhed.
Vi takker på forhånd for arbejdsindsatsen, og er der spørgsmål, så er I velkomne til at
kontakte os.
Med venlig hilsen
Asger Rosenkilde Mortensen Betina Kjær Hansen
Projektleder Farmaceutisk udviklingskonsulent
Direkte telefonnr. 33767659 Direkte telefonnr. 33767649

12 af 12
Optælling af receptændringer i perioden den 1. maj – 31. maj 2006
Denne seddel skal ikke indsendes til Apotekerforeningen, men data indtastes via Medlemsnettet
Faktuelle data om apoteket
Apoteket Dato
Apoteksnr. Kontaktperson
Stammer data kun fra moderapoteket? ja/nej: Stammer data fra flere enheder/afdelinger ? ja/nej:
EDI-fact recepter
Fax recepter
Telefon recepter
- hvis ja, hvilke(n)
Recepttype Antal Ordinationer og ændringer Antal
Håndskrevne recepter
Maskinskrevne recepter
Antal ændrede recepter i alt
(incl. sygehusrecepter)
- antal ændrede sygehusrecept
(alene)
Antal ordinationer på alle recepter
med ændringer
Antal receptændringer på alle recepter
(én recept kan godt have flere
korrektioner)
Angiv hvilke typer af receptændringer apoteket har foretaget.
Bemærk at een recept godt kan have flere ændringer
Type af receptændringer - Administrative forhold Antal
Antal recepter med restordre
Antal recepter med tilskudsproblematik
Antal recepter som var ulæselige
Antal recepter med manglende underskrift
Antal falske recepter
Antal recepter med ordination af et afreg. lægemiddel/pk.str
Andre typer af receptændringer
Antal ændringer i alt - administrative forhold
Type af receptændringer - Kliniske forhold Antal
Antal recepter med manglende styrke
Antal recepter med forkert lægemiddel
Antal recepter med mangelfuld dosering
Antal recepter med forkert lægemiddelform
Antal recepter med forkert antal/styk
Antal recepter med forkert indikation
Antal recepter med forkert patient og/eller forkert cpr
Antal recepter med afvigende styrke i forhold til kliniske anbefalinger
(jf. Lægemiddelfortegnelsen, Lægemiddelkataloget og andre retningslinier)
men lægen er orienteret
Andet (eks. dobbeltordinationer)
Antal ændringer i alt - kliniske forhold