VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Rundtur til Vinh-Long provinsens sundhedsvæsen I sidste nummer af Vietnam Ajour lovede jeg at skrive noget mere om Wilfred Gluuds og mit besøg i Vinh Long-provinsen. Formålet med besøget er at få indsigt i hvordan sundhedsvæsenet fungerer i provinsen, og mere konkret om tiden var inde til at kanalisere vores indsamlede apparatur og udstyr ud til andre hospitaler og sundhedsklinikker, som Børnehospital Nr. 1 samarbejder med. Wilfred og jeg bliver hentet kl. 6 om morgenen på hotellet, som lå tæt på Børnehospital Nr. 1. Det er meget mørkt kl. 6, men der er masser af mennesker på vejene til eller fra arbejde, og de har været i gang længe. Vores filmhold er med i bilen, da vi også skulle have denne del af IMCI-projektet med på filmen om Børnehospitalet. Dr. Le Anh Tuan fra projektkontoret på Børnehospitalet var også med på turen, da han er i medlem af bestyrelsen for sundhedsprojektet i Vinh Long-provinsen. Efter en lille times kørsel gør vi stop og spiser morgenmad ved en af de mange små restauranter langs ruten. Dejlig varm suppe. Det er en fantastisk nydelse at spise disse forskellige vietnamesiske supper, som tilberedes S i d e 6 Lang dags rejse med mange anderledes indtryk og gode oplevelser og indtryk af, at vores støtte til uddannelse og udvikling hjælper Af Helle Blom med friske grønsager og forskelligt kød eller fisk. Uhm -. Vi kører et par timer og passerer en bro, der minder lidt om vores Storebæltsbro. Den er ikke mange år gammel. For 10 år siden, da jeg kørte denne vej, var der kun en primitiv bro. Dejligt at se forbedringer på vejene. Ned ad floden Første stop er Vinh Long-provinsens sundhedsadministrationen. Vi får en kort briefing og så går turen videre til en kommunal sundhedsklinik. Turen til klinikken er ikke i bil. Man kan slet ikke køre den vej, kun på knallert eller motorcykel. Så vi sejler i 45 minutter ned ad Mekongfloden i en lang smal båd med en <strong>VietNam</strong> A J O U R totaktsmotor. Den er ikke nem at komme ned i - og jeg har da mine bange anelser for om det nu går. Men det gør det – også for Wilfred. Når man så er kommet i båden, skal man sætte sig på de tværgående brædder. Kan I forestille jer, hvor svært det er? Og så i en båd der vipper ved den mindste bevægelse. Og plads er der ikke meget af. Vi sidder helt tæt. Jeg kan godt love jer, at der var nogen, som får ømme knæ og benene begynder også at sove. Vi nordboer er jo ikke så elegante som de små yndefulde vietnamesere. Vi keder os ikke i de 45 minutter, turen varer. Der er meget at se på. På den lille sti langs floden kommer der hele tiden nogen cyklende, eller der er en familie, der tager bad, vasker tøj eller laver mad. Masser af aktivitet. Vi møder selvfølgelig også andre pramme og små både, der blandt andet sejler med frugter og grønsager eller var transportmiddel for beboerne i deltaet. Kursus for mødre Da vi ankommer til sundhedsklinikken, er der undervisning af en mødregruppe. Den lokale læge holder foredrag med plancher og 3 · 2 0 0 6
tegninger om dengue feber, mens ca. 30 mødre og børn sad rundt om og hørte på. Det er en undervisning, der kører permanent. Den er iværksat gennem IMCI-projektet, som jo går ud på at mødrene bliver bedre til at: • Forebygge sygdomme hos deres barn • Undersøge barnet for symptomer • Klassificere sygdommen/hvad fejler barnet • Iværksætte den rette behandling og • Følge op på om det hjælper Den lille sundhedsklinik har et patientoptag på ca. 9.000. Der kommer i gennemsnit 20 patienter om dagen til undersøgelse og behandling. Der er også en fødestue og i gennemsnit er der 5 fødsler på en måned. Personalet består af 1 læge, 1 sygeplejerske og 2 jordemødre. Sundhedsstationen har modtaget udstyr via Danida midler, der bl.a. forbedrede muligyderne for at holde ting sterile. Uden for er der en omfattende samling at plakater og brochurer om sygdomme og forebyggelse. Man har også en køkkenhave hvor man dyrker planter til traditionel medicin. På spørgsmålet om man har observeret nogle forbedringer siden IMCI projektet var sat i værk var det sådan at antallet af besøg var stigende. Det vil sige at mødrene bruger klinikken og det har bl.a. vist sig ved at færre rammes af to af de dødelige børnesygdomme, dengue feber og diaré. Inden turen går tilbage i vores lille båd, besøger vi en familie og interviewer moren. Det var en sund familie med en lille kornfed unge på to år uden problemer. Det er et andet billede end de mange meget fattige familier vi har set langs floden og den mødregruppe vi møder ved undervisningen. Men jeg forstår godt at man gerne viser det bedste frem. Det gør jeg da også, når jeg får gæster. Distriktshospitalet Binh Minh Retur og i land er det tid til et besøg på distriktshospitalet ”Binh Minh”. Et stort flot hospital med i gennemsnit 220 patienter om dagen. Der er i alt ansat 16 læger og 32 sygeplejersker. Der er meget udstyr doneret fra Danmark. Der er endnu ikke noget vedligeholdelsesværksted, men det har man planer om at etablere. Det vil være en opgave, der skal styres fra Børnehospital Nr. 1. Først og fremmest skal der uddannes flere medikoteknikere og derefter kan de så blive ansat på hospitalerne i provinsen. Provinshosptalet Det gælder også for det sidste hospital vi besøger, Vinh Long Provinshospital med 550 sengepladser. Det er direktørens første arbejdsdag og han er derfor ikke helt præcis i sine angivelser af personalenormer. Men han mener, at der er 100 læger og 300 sygeplejer- 3 · 2 0 0 6 sker. Forholdet passer. Der er intensivafdeling til børn med denguefeber og hjernehindebe- <strong>VietNam</strong> A J O U R tændelse. Der er isolationsstuer med op til 10 pladser og hospitalet har eget laboratorium, vaskeri, sterilcentral og systue. Besøget bliver afsluttet med en overdådig frokost med de lækreste vietnamesiske specialiteter og lokale drikkevarer. Som altid er gæstfriheden fantastisk. Jeg holder umådelig meget af vietnameserne og imponeres til stadighed over deres arbejdsindsats og motivation. På turen hjem mod Ho Chi Minh Byen bliver der ikke vekslet mange ord. Vi er alle trætte efter en lang dag med mange meget anderledes indtryk og nogle gode oplevelser og indtryk af at vores støtte til uddannelse og udvikling hjælper. S i d e 7
Page 1 and 2: A J O U R Dansk Vietnamesisk Foreni
Page 3 and 4: Vietnam er for mange mennesker lig
Page 5: symbol i Vietnam, men ikke fordi de
Page 9 and 10: Der var en usædvanlig stor søgnin
Page 11 and 12: Interview med Niels Lan Doky og Quo
Page 13 and 14: g Upon The Moon VietNam 3 · · 2 0
Page 15 and 16: 3 · 2 0 0 6 Hjælp Sang og Kurt Fo
Page 17 and 18: USA vil ikke udbetale kompensation
Page 19 and 20: 3 · 2 0 0 6 Sundhedsprojekt 2005
Page 21 and 22: Yngre regering fortsætter reformku
Page 23 and 24: 3 · 2 0 0 6 Moral fra Ministeriet

VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?