27.07.2013 Views

VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Jeg takker Vietnam Ajour for publiceringen<br />

af Kurt Rangstrups (KR) kommentar til<br />

min artikel “Junglens Ører” (VN Ajour<br />

nr. x, 2005). Udviklingsarbejde og politik er<br />

alvorlige emner, som bør debatteres mere af<br />

alle - og ikke blot overlades til eksperter eller<br />

til de institutionelle propagandamaskiner,<br />

der altid fremhæver, hvor gode vi er til at<br />

hjælpe uden den mindste kritik og selvkritisk<br />

forståelse.<br />

Hvis min kritik forblev alene, ville det<br />

skabe det forkerte indtryk, at vi, danskerne, er<br />

en flok fornuftige folk, der flittigt og ansvarsfuldt<br />

leverer deres varer med hårdt arbejde<br />

og ærligt engagement. Og som endvidere er<br />

så fornuftige og velfunderede, at de tillader<br />

sig også at reflektere selvkritisk over for, hvad<br />

de går rundt og laver - i håb om, at en bedre<br />

verden er mulig.<br />

At man altid skal fastholde en kritisk og<br />

selvkritisk holdning til det man laver, var<br />

politisk korrekt i halvfjerdserne. Det prægede<br />

helt afgørende den akademiske forskning og<br />

undervisning. Vi påstod, at videnskab først og<br />

fremmest opstår, fordi vi aldrig stiller os helt<br />

tilfredse med det, vi laver, men forsøger at gå<br />

videre, at overskride grænser.<br />

Det mener jeg stadigvæk er idealet, om<br />

end jeg må erkende, at det er blevet mindre<br />

politisk korrekt i tidens løb. Hvis man er i<br />

dag for kritisk indstillet, skal man ikke søge<br />

ind på universiteterne, hvor forskningsplaner<br />

og prioriteter styres af Regeringens<br />

Globaliseringsplan, og heller ikke søge de job,<br />

hvor manglende konflikter foretrækkes for<br />

konfliktløsning. Det er muligt, at jeg er for<br />

kritisk (selvkritisk) over for globaliseringens<br />

finansielle institutioner, som repræsenterer det<br />

jeg en gang betegnede som ”Vestens stupide<br />

holdning” til udvikling (Aktuelt, 22.2.1985).<br />

Men Kurt Rangstrups overvejende entusiasme<br />

genskaber en geometrisk balance.<br />

Erfaring<br />

Der er nogle ting, der er fælles for mig og KR.<br />

Vi har mange års erfaring fra udviklingsprojekter<br />

i flere lande. Mine er dog begrænset til<br />

Nordafrika og Sydøstasien, især Cambodja,<br />

Thailand, Vietnam og Nordkorea, som jeg<br />

har besøgt flittigt flere gange om året i løbet<br />

af de sidste 25 år. Erfaringerne er også mere<br />

selektive, fordi det især ud over økonomi især<br />

S i d e 2 2<br />

Debat<br />

Kritiske ører<br />

Svar på Kurt Rangstrups indlæg i VN Ajour nr. 2, 2006. Kurt Rangstrups indlæg var en reaktion<br />

på Bruno Amorosos oprindelig artikel ’Junglens ører’, der stod i VN Ajour nr. 4, 2005.<br />

Af Bruno Amoroso<br />

er uddannelse og forskning, jeg beskæftiger<br />

mig med. Det er nok derfor, jeg fokuser mest<br />

på mennesker og ikke kun på kloakering og<br />

bygninger, og er mere følsom overfor kulturelle<br />

holdninger end KR.<br />

Men det er også en del ting der klart<br />

adskiller os.<br />

Min opfattelse af udviklingsarbejde er, at<br />

det handler mere om menneskelige relationer<br />

end om maskiner, penge og vækst. Hvis folks<br />

lykke, som KR påpeger, bestod i den mængde<br />

varer og biler, man ejer, og i hvor nemt man<br />

kan komme af med sit affald, burde vi i Vesten<br />

være de lykkeligste i verden. Og hvis disse<br />

lande skal vente på Vesten for at få rent drikkevand<br />

eller sygepleje, så er der selvfølgelig<br />

noget galt.<br />

Andre folkeslag har klaret sig ganske<br />

godt gennem civilisationernes historie uden<br />

vores isenkram, kulturer, uddannelsesformer,<br />

historier og religioner, før vi opfandt dem. Når<br />

vi besatte Indien, Indokina, Latinamerika og<br />

Afrika, var ikke fordi de havde tilkaldt os,<br />

men for at røve dem.<br />

Gamle vaner<br />

Derfor opstår der i dag i nogle af os den mistanke,<br />

at vores ulandshjælp og investeringer,<br />

som KR med stor nøjagtighed holder adskilt,<br />

rummer nogle af de gamle vaner. Også den<br />

gang påstod vi, at vi koloniserede dem for at<br />

hjælpe dem. Hvis det modsatte i dag er tilfældet,<br />

må grundigt checkes og dokumenteres.<br />

Det der foregår omkring os - i Mellemøsten<br />

og i Asien - peger i retning af, at det er yderst<br />

relevant med grundige undersøgelser.<br />

Både KR og jeg har deltaget i konkrete<br />

projekter, som vi redegør for i vores respektive<br />

indlæg. Mine projekter er, som hans, stadig i<br />

gang. De to jeg henviste til i min artikel, blev<br />

afsluttet i 2003. Derfor er en evaluering af<br />

resultaterne stadig aktuel. Mine bemærkninger<br />

er ikke grebet ud af luften, men afspejler<br />

meninger, som deles af alle, der deltog i<br />

projekterne (de tre kommuner, de tre ngo’er<br />

og de tre universiteter).<br />

Det skal forstås sådan, at de to projekter<br />

var en succes i forhold til protokollerne og<br />

de formelle krav. Hver af os gjorde vor del og<br />

succesen blev sikret. Men succesen for os og<br />

EU er ikke ensbetydende med succes i forhold<br />

til udviklingsmålsætninger. Netop fordi vi<br />

<strong>VietNam</strong><br />

A J O U R<br />

har gjort vores del godt, er vi endnu mere<br />

forpligtet til at understrege, at det er noget<br />

galt i hele denne konstruktion.<br />

KR er mere tilfreds med tilstanden og<br />

mener at glasset næsten er fyldt op. Jeg<br />

mener modsat, at det næsten er tomt. Er min<br />

vurdering resultatet af uheldige erfaringer<br />

med nogle ubetydelige projekter? Det ville<br />

jeg meget gerne kunne tro på. Med desværre<br />

finder jeg støtte hos andre, der har bemærket<br />

det samme ud fra bredere erfaringer end mine<br />

og KR’s tilsammen.<br />

Adskillige af mine tidligere studenter<br />

sidder i dag i udenrigstjenesten i Danmark<br />

og Italien, og det er dem, der fortæller mig<br />

om deres frustrationer over, hvordan vestlig<br />

udviklingspolitik fungerer. Det er dem,<br />

der fortæller, hvordan de føler sig lukket<br />

inde i ”gyldne bure” - vores ambassader og<br />

internationale organisationer - forgyldt med<br />

lønninger og levevis, der intet forhold har til<br />

den omkringliggende verden, de befinder sig<br />

i, og som bliver kostet rundt i lande, de ikke<br />

kendte tidligere.<br />

Risici<br />

Vietnam er inde i en stærk udvikling takket<br />

være befolkningens indsats og deres politiske<br />

ledelse. Men som andre lande står Vietnam<br />

oven for risici. Kan de undgå, at deres nationale<br />

vej bliver afsporet af globaliseringsinteresser<br />

og pres fra Vesten?<br />

Jeg går ud fra, at KR kender til forfattere<br />

som Pannikar, Hirshmann, Myrdal, Latouche,<br />

Bello, Shiva blandt de kendte kritikere af<br />

Westernization. Et indblik i det gigantiske<br />

værk af Joseph Needham om Science and<br />

Civilization in China, som burde læses af<br />

vores eksperter og embedsmænd, inden de<br />

rejser ud i verden, ville bringe vores vestlig<br />

selvsikkerhed derned, hvor det hører til.<br />

De tragedier vores industrielle og finansielle<br />

verden har skabt også i de asiatiske<br />

lande er der blevet skrevet meget om (Myrdal<br />

skrev sin Asian Drama for længe siden, men<br />

UNDP-rapporter følger dette op til i dag).<br />

Derfor har både Malaysia, Vietnam, etc. behov<br />

for at forsvare sig mod nye kriser iværksat af<br />

de vestlige finansielle centre for at skumme<br />

resultater af det hårde arbejde, der foregår i<br />

disse lande.<br />

(Forkortet af red.)<br />

3 · 2 0 0 6

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!