Zoneterapeuten november/2003 - FDZ Forenede Danske ...

More documents

Recommendations

Info

Af Brigitt Christina Breum, zoneterapeut Hvad gør man, hvis man pludselig bliver bedt om at komme hen på det lokale hospital for at give zoneterapi til en døende? Som regel får man ikke lang betænkningstid, og derfor er det nok værd at gøre op med sig selv, om man takker ja eller nej. Zoneterapeut Brigitt Christina Breum fra Frederiksberg skriver i denne artikel om sine erfaringer med lindrende behandling til døende. Det hele startede egentlig med, at jeg i behandlerlisten skrev, at jeg også kørte ud til klienter. På den måde ville gangbesværede og andre, der havde besvær med at komme fra eget hjem, kunne få zoneterapibehandling. Men jeg havde ikke forestillet mig at blive ringet op af en pårørende til en døende eller af en meget dårlig patient. Da situationen opstod første gang, var jeg da også på nippet til at sige nej. Jeg blev ringet op af en meget bekymret pårørende, der fortalte, at BS var mangeårig nyrepatient, som var indlagt med lungebetændelse på Rigshospitalet og nu SERIE: FRA VUGGE TIL GRAV Når klienten går bort Behandling af døende havde problemer med forstoppelse. Om jeg kunne hjælpe ham? Jeg tog ind på Rigshospitalet, og i sengen lå BS, forkrøblet af leddegigt, tynd, havde været transplanteret, men nyren var udstødt, så han var fortsat i dialyse tre gange ugentligt. Benene var ødematøse, stemmen var svag og øjnene matte. Han fik en kraftig medicinering på grund af diverse skavanker. Jeg var klar over, at BS ikke tålte megen behandling i den tilstand. Jeg fortalte ham lidt om zoneterapi og sagde, at jeg første gang måtte være lidt forsigtig for at se, hvordan han reagerede på behandlingen. Han fik lymfedrænage og naturligvis let zoneterapi for sin forstoppelse. Vi aftalte behandling tre-fire dage efter, og stor var min glæde og overraskelse, da jeg kom til ham igen: BS sad op i sengen og havde det tydeligvis bedre. Han havde fået mere stemme, og øjnene havde fået liv. Efter mit tredje besøg gik BS på gangen og havde prøvet lidt trappegang. Han blev udskrevet, og jeg fortsatte med at komme hjem til ham med besøg. Først én gang om ugen, senere hver fjortende dag. Den sidste gang, jeg besøgte BS, havde han det dårligt. Huden på hænderne var pergamenttynd og var begyndt at gå i stykker. Alligevel lavede vi en aftale mere. Men da jeg kom, blev der ikke lukket op. Jeg prøvede at ringe mange gange i løbet af aftenen, men telefonen blev ikke taget. Jeg havde naturligvis mine bange anelser, og det viste sig også, at BS var død femseks dage efter mit sidste besøg. To cancerpatienter En anden gang blev jeg bedt om at komme på Frederiksberg Hospital til en cancerpatient. Kort tid før, jeg skulle afsted, fik jeg besked om, at hun var overflyttet til palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital. På enestue lå hun, en kemopræget patient midt i 40erne med kateter og morfindrop. Hun ville ikke dø nu. Hendes største smerter, som morfinen ikke kunne afhjælpe, kom fra ødemer stort set i hele kroppen. Jeg valgte at give hende lymfedrænage, undlod zoneterapi og talte med hende og hendes mand, der også var til stede. Efter første behandling kom hun af Z O N E T E R A P E U T E N • N R . 1 0 • N O V E M B E R 2 0 0 3 • S I D E 8
med cirka halvanden liter væske, fortalte hun mig, da jeg kom og gav hende den anden behandling. Den tredje behandling blev aflyst: hun var døende. I foråret var jeg på hospice for at behandle AP, der havde cancer. Livsgnisten havde han, ville gerne nå nogle projekter, men han havde fået at vide, at tiden var knap. Han nåede at komme hjem, hvor jeg behandlede ham én gang. På grund af metastaser ud i hele kroppen/ansigtet havde zoneterapien kun kortere, men dog lindrende effekt. AP døde i juli på hospice. Klient på hospice I øjeblikket har jeg en patient på hospice. Det er en 48-årig kvinde, der endnu er oppegående med rollator. Symptomerne er de samme: ødematøse ben, dårlig fordøjelse, i dette tilfælde med en stomi, som ikke fungerer, totalt forstoppet og massiv candida. Medicinen, hun får mod candida, kan også give forstoppelse. Endvidere får hun Lactulose, der dog ingen effekt har. Tarmene er stenhårde, og på et tids- SERIE: FRA VUGGE TIL GRAV Sidste gang fra vugge til grav <strong>Zoneterapeuten</strong>s serie om behandling for folk i alle aldre slutter i dette nummer. Vi begyndte i februar med artikler om zoneterapi til gravide, og har i årets løb blandt andet skrevet videre om de skrigende kolikbørn, om teenageres problemer med bumser og menstruationssmerter samt om den vanskelige overgangsalder, der rammer både mænd og kvinder. I dette nummer er vi nået til livets afslutning. Hvordan forholder man sig som zoneterapeut, når klienten er døende eller er så syg, at behandlingens eneste formål er lindring? Det er det gennemgående spørgsmål i dette nummers artikler. punkt havde hun ikke haft afføring i over en uge. Efter behandling fik hun det dårligt med opkastninger, hvorefter hun blev ordinereret klyx et par gange om dagen. Hun blev tilbudt saftevand og appelsinjuice til candidaen, men ingen vitaminer eller andet opstrammende. Hun havde det bedre, da jeg besøgte hende sidst. Taler om livskvalitet Når jeg behandler døende eller alvorligt syge, spørger jeg selvfølgelig til deres sygdomsforløb, behandlingen og om det aktuelle problem. Hvis livsgnisten stadig er der, prøver jeg at holde den i live. Mange har jo på mere eller mindre diplomatisk vis fået sat en deadline for deres liv, og nogle føler, at de bliver holdt i live med en dårlig livskvalitet til følge. Helbredelse kommer naturligvis ikke på tale, og det har jeg heller ikke oplevet, at nogle har en forventning om. Alligevel taler vi i videst muligt omfang om livskvalitet. Nogle patienter taler åbent om døden, og som behandler må man være parat til også at tale om den. Selve behandlingen er, som det fremgår af ovenstående, forsigtig zoneterapi med megen lymfedrænage, måske kranio-sakralterapi på fødderne og sedative tryk. På grund af den massive medicinering må man være forsigtig, da det jo er to modsat rettede behandlingsformer, hvor den ene dæmper samt giver nogle bivirkninger og den anden renser ud. Hvis jeg foreslår et eller andet, eller vi har talt om noget, plejepersonalet kan have interesse i, spørger jeg, om det er i orden at orientere om dette. Som vi kender det fra mange af vore klienter, er tilbagemeldingen, at disse meget syge patienter trods alt slapper bedre af, sover måske bedre og får mere liv i ansigt og øjne. Altså dage med bedre livskvalitet. Det er godt at høre, når dagene efter sidste besøg har været »gode«, men også vemodigt, når forløbet bliver kort. Z O N E T E R A P E U T E N • N R . 1 0 • N O V E M B E R 2 0 0 3 • S I D E 9
Page 1 and 2: Z NE T E R A P E U T E N FORKÆL DI
Page 3 and 4: K L U M M E FDZ har grund til at v
Page 5 and 6: Så blev Zoneterapiens Dag vel over
Page 7: For mig har det altid været ejendo
Page 11 and 12: af de behandlingsmetoder, man skal
Page 13 and 14: Seneste nyt fra bestyrelsen Bestyre
Page 15 and 16: J U L E K O N K U R R E N C E Få e
Page 17 and 18: Fotos: Jeppe Sindal & Co. hvor der
Page 19 and 20: Gang i hormonerne: På Københavns
Page 21 and 22: Frederiksberg: På pladsen foran Fr
Page 23 and 24: Hvad betyder kontingentgrupperne -
Page 25 and 26: Kursusoversigt NOVEMBER K U R S U S
Page 27 and 28: HEALER OG HÅNDLÆSER Healer, hånd
Page 29 and 30: Skoleleder Susanne Løfgren er mege
Page 31 and 32: Udbytterig ICR-konference på Jamai
Page 33 and 34: P R O D U K T N Y T Friske nyheder
Page 35 and 36: POWER LASER •5 terapi-PROGRAMMER

Zoneterapeuten november/2003 - FDZ Forenede Danske ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?