Zoneterapeuten november/2003 - FDZ Forenede Danske ...
Zoneterapeuten november/2003 - FDZ Forenede Danske ...
Zoneterapeuten november/2003 - FDZ Forenede Danske ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Af Brigitt Christina Breum, zoneterapeut<br />
Hvad gør man, hvis man pludselig bliver<br />
bedt om at komme hen på det lokale hospital<br />
for at give zoneterapi til en døende?<br />
Som regel får man ikke lang betænkningstid,<br />
og derfor er det nok værd at gøre<br />
op med sig selv, om man takker ja eller<br />
nej. Zoneterapeut Brigitt Christina Breum<br />
fra Frederiksberg skriver i denne artikel<br />
om sine erfaringer med lindrende behandling<br />
til døende.<br />
Det hele startede egentlig med, at jeg i<br />
behandlerlisten skrev, at jeg også kørte ud<br />
til klienter. På den måde ville gangbesværede<br />
og andre, der havde besvær med<br />
at komme fra eget hjem, kunne få zoneterapibehandling.<br />
Men jeg havde ikke<br />
forestillet mig at blive ringet op af en<br />
pårørende til en døende eller af en meget<br />
dårlig patient. Da situationen opstod<br />
første gang, var jeg da også på nippet til<br />
at sige nej.<br />
Jeg blev ringet op af en meget bekymret<br />
pårørende, der fortalte, at BS var mangeårig<br />
nyrepatient, som var indlagt med<br />
lungebetændelse på Rigshospitalet og nu<br />
SERIE: FRA VUGGE TIL GRAV<br />
Når klienten går bort<br />
Behandling af døende<br />
havde problemer med forstoppelse. Om<br />
jeg kunne hjælpe ham? Jeg tog ind på<br />
Rigshospitalet, og i sengen lå BS, forkrøblet<br />
af leddegigt, tynd, havde været transplanteret,<br />
men nyren var udstødt, så han<br />
var fortsat i dialyse tre gange ugentligt.<br />
Benene var ødematøse, stemmen var svag<br />
og øjnene matte. Han fik en kraftig medicinering<br />
på grund af diverse skavanker.<br />
Jeg var klar over, at BS ikke tålte megen<br />
behandling i den tilstand. Jeg fortalte ham<br />
lidt om zoneterapi og sagde, at jeg første<br />
gang måtte være lidt forsigtig for at se,<br />
hvordan han reagerede på behandlingen.<br />
Han fik lymfedrænage og naturligvis let<br />
zoneterapi for sin forstoppelse. Vi aftalte<br />
behandling tre-fire dage efter, og stor var<br />
min glæde og overraskelse, da jeg kom til<br />
ham igen: BS sad op i sengen og havde<br />
det tydeligvis bedre. Han havde fået mere<br />
stemme, og øjnene havde fået liv. Efter<br />
mit tredje besøg gik BS på gangen og<br />
havde prøvet lidt trappegang. Han blev<br />
udskrevet, og jeg fortsatte med at komme<br />
hjem til ham med besøg. Først én gang<br />
om ugen, senere hver fjortende dag. Den<br />
sidste gang, jeg besøgte BS, havde han<br />
det dårligt. Huden på hænderne var pergamenttynd<br />
og var begyndt at gå i stykker.<br />
Alligevel lavede vi en aftale mere.<br />
Men da jeg kom, blev der ikke lukket op.<br />
Jeg prøvede at ringe mange gange i løbet<br />
af aftenen, men telefonen blev ikke taget.<br />
Jeg havde naturligvis mine bange anelser,<br />
og det viste sig også, at BS var død femseks<br />
dage efter mit sidste besøg.<br />
To cancerpatienter<br />
En anden gang blev jeg bedt om at komme<br />
på Frederiksberg Hospital til en cancerpatient.<br />
Kort tid før, jeg skulle afsted,<br />
fik jeg besked om, at hun var overflyttet til<br />
palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital.<br />
På enestue lå hun, en kemopræget patient<br />
midt i 40erne med kateter og morfindrop.<br />
Hun ville ikke dø nu. Hendes største<br />
smerter, som morfinen ikke kunne afhjælpe,<br />
kom fra ødemer stort set i hele kroppen.<br />
Jeg valgte at give hende lymfedrænage,<br />
undlod zoneterapi og talte med<br />
hende og hendes mand, der også var til<br />
stede. Efter første behandling kom hun af<br />
Z O N E T E R A P E U T E N • N R . 1 0 • N O V E M B E R 2 0 0 3 • S I D E 8