Vækstmodeller - KennethHansen.net

Man kan godt få kerner til at reagere med hinanden. Sådanne kernereaktioner
kræver meget energi for at kunne foregå, og de forekommer derfor kun under
specielle omstændigheder.
Man har observeret, at i samtlige kernereaktioner gælder der nogle
bevarelsessætninger:
1) Det samlede nukleontal er bevaret.
2) Den samlede elektriske ladning er bevaret.
Hvad betyder det? Jo betragt følgende to kernereaktioner:
2 4
1
1
2 3 2
4
→ 1 og 2
He + H He + H
37
2
1
He + H → He + H
I den første reaktion er begge bevarelsessætninger opfyldt: Lægger man de øverste
tal sammen, så ser man, at der er 5 nukleoner både på venstre og højre side.
Ligeledes ser man, at der er 3 ladninger på begge sider (de nederste tal). Denne
reaktion kan altså godt forekomme.
Den anden reaktion kan aldrig finde sted! Der er nemlig 6 nukleoner på venstre
side, men kun 5 på højre side. Der mangler altså en nukleon!
Eksempel
I nedenstående kernereaktion dannes der en ukendt partikel X. Hvad er X?
2 4 27 30
He + 13Al
→ 15P
+ X
Vi ser med det samme, at der på venstre side er 4 + 27 = 31 nukleoner og
2 + 13 = 15 ladninger. På højre side er der kun 30 nukleoner og 15
ladninger. Der mangler altså én nukleon og 0 ladninger.
1
Partiklen X er altså 0 n - en neutron!
En vigtig type af kernereaktioner er de såkaldte radioaktive henfald. Nogle kerner
viser sig at være ustabile, og de udsender derfor forskellige former for stråling for
at blive stabile.
Der er tre former for radioaktive henfald: Alfa-, beta- og gamma-henfald.
Ved et alfa-henfald splittes kernen i to dele. Den ene del er altid en såkaldt αpartikel,
som egentligt bare er en He-4-kerne, 2 4 He .
Et typisk α-henfald er henfaldet af U-238:
238
92
234
90
4
2
U → Th + He .
2 3
2
1