Vækstmodeller - KennethHansen.net

9. Kernefysik
Et sted, hvor der optræder masser af eksponentielle udviklinger, er indenfor
kernefysikken.
Vi husker på, at et atom består af en kerne og nogle elektroner, som svæver rundt
om kernen. Selve kernen er positivt ladet og består af protoner og neutroner.
Tilsammen kalder vi protoner og neutroner for nukleoner.
Hver enkelt type kerne (eller nuklid) har et symbol. F.eks. kan vi betragte en kerne,
som indeholder 8 protoner og 8 neutroner. Denne kerne har ladningen 8 (fordi
protonerne hver har en plus-ladning, og neutronerne er neutrale), og nukleontallet
16. Kernen er en oxygen-kerne, fordi atomnummeret (eller ladningen) er 8. Vi
giver derfor kernen symbolet:
16
8O
Generelt bruger vi symbolet
Z A X
for kernen af grundstoffet X med A nukleoner og ladningen Z.
Nogle lidt specielle 'kerner' er følgende partikler:
1 1 H - en proton 0 1 n - en neutron
0
−1e
- en elektron 1 0 e - en positron
γ - en foton
(En positron en positivt ladet elektron. Positroner optræder aldrig i den frie natur,
men kan dannes ved kernefysiske forsøg.)
(En foton er en klump elektromagnetisk stråling)
Undersøgelser har vist, at de fleste grundstoffer forekommer i udgaver med
forskelligt antal neutroner. Vi taler om isotope kerner - eller bare om isotoper.
F.eks. forekommer der i naturen følgende isotoper af kul:
12
6C
6
13 14
C 6C
Idet forskellen mellem disse tre isotoper blot er nukleontallet, forkorter man ofte
de tre isotoper til C-12, C-13 og C-14. (C-14 udtales 'kulstof-fjorten').
Hydrogen findes også i tre isotoper, nemlig H-1, H-2 og H-3. Som de eneste
isotoper har H-2 og H-3 specielle navne - de kaldes deuterium og tritium.
36