You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
www.ourworld.dk<br />
NEW YORK<br />
OG OMEGN<br />
…rundrejser til hele verden med Our World
Our Worlds <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />
www.nycvisit.com<br />
40°42'31"N 73°58'45"W<br />
Metropolen <strong>New</strong> <strong>York</strong>, som også kaldes the Big Apple,<br />
er indbegrebet af USA og meget af det, USA står for af<br />
mangfoldighed, virkelyst og frihed.<br />
Ved indsejlingen til byen troner Frihedsgudinden som et<br />
symbol på de muligheder, USA altid har tilbudt<br />
immigranter og også de tilrejsende turister. Gudinden<br />
kan se over på Manhattans blanding af de utallige<br />
klassiske og moderne skyskrabere, hvis fundamenter er<br />
omgivet af den hektiske og spændingsfyldte stemning,<br />
der er en integreret del af megabyens travle og<br />
kosmopolitiske centrum.<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong> er også indkøb i store indkøbscentre, på<br />
elegante Fifth Avenue eller i verdens største varehus,<br />
Macy’s, og med repræsentanter fra stort set alle verdens<br />
folkeslag er der heller aldrig langt til et godt og<br />
spændende spisested.<br />
På museumsfronten er der et stort udbud af samlinger i<br />
verdensklasse, og med den grundige og levende<br />
amerikanske måde at formidle udstillingerne på, bør<br />
nogle besøg også være på planen under et besøg.<br />
God rejse!<br />
Indholdsfortegnelse<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s historie .……………………………..…...side 3<br />
Turoversigt ……………………………………………side 6<br />
Seværdigheder – tur 1 ………………………………side 7<br />
Seværdigheder – tur 2 ……………...………….……side 9<br />
Seværdigheder – tur 3 …………………………..…side 12<br />
Seværdigheder – tur 4 ……………….…….…....…side 16<br />
Ture fra <strong>New</strong> <strong>York</strong> .…………………...…...………..side 21<br />
Shopping i <strong>New</strong> <strong>York</strong> ..…….………...…..…………side 24<br />
Med børn i <strong>New</strong> <strong>York</strong> …..………………..…………side 24<br />
Fakta om USA ………….……………...……………side 25<br />
Vejret i USA ….……………………………………...side 27<br />
Om forfatteren<br />
Stig Albeck er forfatter og rejseleder på ture til blandt<br />
andet Australien, <strong>New</strong> Zealand, Rusland, Canada, USA<br />
og Mexico. Han har rejst i flere end 80 lande, besøgt<br />
utallige byer og skrevet om mange af dem.<br />
Rundrejser til hele verden med Our World<br />
Vores speciale er rundrejser for grupper, foreninger og<br />
familier. Hos Our World får du det optimale ud af dit<br />
besøg på rejsemålet gennem et veltilrettelagt rundrejse<br />
program med erfarne rejseledere.<br />
På vores 3 rundrejser tilbyder vi 3 rejseformer:<br />
• Rundrejser med dansk rejseleder<br />
• Rundrejse i autocamper<br />
• Små grupper – store oplevelser<br />
Tekst og billeder: © Stig Albeck, danmarkrejser.dk, 2013<br />
2<br />
Top 10 i <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />
6. Ground Zero & One World Trade Center<br />
20. Brooklyn Bridge/Brooklyn Bridge<br />
21. South Street Havn/South Street Seaport<br />
25. Empire State Building/Empire State Building<br />
29. Times' Plads/Times Square<br />
32. Hovedbanegården/Grand Central Station<br />
37. Rockefeller Center/Rockefeller Center<br />
48. Byens Kunstmuseum/Metropolitan Museum of Art<br />
50. Cathedral of Saint John the Divine<br />
54. Frihedsgudinden/Statue of Liberty
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s historie<br />
Den europæiske historie begynder<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s nedfældede historie begynder med den<br />
første europæer, der kom til det indre område af det<br />
nuværende <strong>New</strong> <strong>York</strong>. Det var italieneren Giovanni da<br />
Verrazzano, og det skete i 1524. En bosættelse blev dog<br />
ikke etableret ved denne lejlighed, idet Verrazzano<br />
sejlede videre efter blandt andet et møde med Lenapestammen,<br />
der boede i området.<br />
Verrazzano gav det senere byområde det første<br />
europæiske navn; Nouvelle-Angoulême. Det var til ære<br />
for den franske konge, der ud over kongetitlen var greve<br />
af netop Angoulême.<br />
Hudsons bosættelse<br />
I september 1609 stævnede det hollandske skib Halve<br />
Maen ind i det, der i dag er <strong>New</strong> <strong>York</strong>s havn. Kaptajn var<br />
englænderen Henry Hudson, der var i hollandsk tjeneste<br />
for at finde en søvej mod vest til Asien.<br />
Søvejen fandt Hudson ikke, men til gengæld noterede<br />
han sig en stor population af bævere.<br />
3<br />
Bæverskind var højeste mode i Europa, og med<br />
kystlandets bævere var der en indtægtskilde, der kunne<br />
udnyttes af hollænderne. De anlagde handelsstationer i<br />
den nye verden, og bævernes værdi og betydning kan<br />
ses den dag i dag i <strong>New</strong> <strong>York</strong>s byvåben.<br />
De hollandske kolonier blev der grundlagt flere af, og<br />
blandt dem var en pelshandelsstation ved dagens<br />
Albany. I forbindelse med den var området omkring det<br />
nuværende Manhattan strategisk godt med isfri<br />
udskibning af pelse.<br />
I 1624 kom de første hollændere til den nye koloni, der<br />
lå på Noten Eylandt; dagens Governors Island.<br />
Sydspidsen af Manhattan blev også koloniseret, og<br />
kolonien blev navngivet Nieuw Amsterdam samme år. I<br />
1625 blev Fort Amsterdam etableret, og i 1625 købte<br />
Peter Minuit Manhattan og Staten Island af algonquinindianerne.<br />
Det lagde fundamentet for udbygningen af<br />
stedet.<br />
Handelen og bosættelserne blev udvidet løbende; blandt<br />
andet ved hjælp af afrikanske slaver, der gennem 1600tallet<br />
kom til at udgøre en stor del af den nye befolkning.<br />
Blandt de mere kendte hollændere kom blandt andet<br />
Petrus Stuyvesant til kolonien. Det var i 1647, hvor han<br />
blev dens generaldirektør; en position han havde til<br />
1664. Generaldirektørposten var udpeget af selskabet<br />
Geoctroyeerde Westindische Compagnie, der var et<br />
vestindisk handelskampagni med base i Amsterdam.<br />
Stuyvesant kom til at præge byens tidlige væksthistorie,<br />
idet han ekspanderede Nieuw Amsterdam mod nord og<br />
dermed uden for den oprindelige koloni på sydspidsen af<br />
Manhattan. Således blev der anlagt en kanal, hvor<br />
Broad Street i dag ligger, en mur langs Wall Street og<br />
selve Broadway.<br />
Nieuw Amsterdam bliver til <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />
I 1664 kom britiske skibe til Nieuw Amsterdam og<br />
erobrede byen, og formelt fik Storbritannien overdraget<br />
kolonien ved fredsaftalen i Breda, der i 1667 markerede<br />
afslutningen af den anden engelsk-hollandske krig. Byen
lev omdøbt og kom nu til at hedde <strong>New</strong> <strong>York</strong>; opkaldt<br />
efter hertugen af <strong>York</strong>.<br />
En kort overgang blev <strong>New</strong> <strong>York</strong> igen hollandsk i 1673,<br />
men det endelige hollandske exit skete året efter, hvor<br />
kolonien blev byttet med Surinam i Sydamerika. <strong>New</strong><br />
<strong>York</strong> blev herefter en kronkoloni i 1685.<br />
På vej mod uafhængigheden<br />
Gennem 1700-tallet blev byen udbygget løbende med<br />
anlæg af boliger, kirker, administrationsbygninger,<br />
havneanlæg etc.<br />
I 1740erne boede her omkring 10.000-15.000 inklusive<br />
cirka 20 % afrikanske slaver. Byens indbyggertal steg<br />
markant gennem århundredet, og ved den første<br />
folketælling, der fandt sted i 1790, boede her 30.000<br />
mennesker.<br />
Af større institutioner, der så dagens lys, var<br />
uddannelsesstedet King’s College, der blev opkaldt efter<br />
den britiske konge Charles II, og som senere blev<br />
navngivet Columbia University.<br />
Stigende aktivitet gjorde sig også gældende i den travle<br />
havn, der sikrede <strong>New</strong> <strong>York</strong> en førerposition i oplandet<br />
og også i det krig, der var på vej.<br />
I 1760erne indførte briterne yderligere beskatning af de<br />
amerikanske kolonier med The Stamp Act, og det ledte<br />
perioden 7.-25. oktober 1765 the The Stamp Act<br />
Congress, der var et møde mellem repræsentanter fra<br />
flere af kolonierne. Mødet blev holdt i <strong>New</strong> <strong>York</strong> og var<br />
den første større og koordinerede protest med det<br />
britiske styre.<br />
USA's uafhængighed<br />
I 1776 kom det til krig i nogle de nordamerikanske<br />
kolonier, der ønskede selvstændighed fra England.<br />
Selve uafhængighedserklæringen var blevet vedtaget i<br />
det kontinentale kongres den 4. juli 1776. Med<br />
erklæringen regnede 13 kolonier i de nuværende USA<br />
sig som selvstændige og derved ikke en del af Det<br />
Britiske Imperium.<br />
Den 27. august 1776 udspillede det første egentlige slag<br />
sig i den amerikanske uafhængighedskrig. General<br />
George Washington havde overvundet briterne ved en<br />
belejring af Boston, og han drog med sin hær mod den<br />
strategisk vigtige havneby, <strong>New</strong> <strong>York</strong>, hvortil<br />
englænderne løbende ville kunne få forsyninger til flåden<br />
og hæren sejlet frem.<br />
4<br />
Under Slaget på Long Island vandt briterne, hvilket de<br />
gentog i Slaget ved Fort Washington. <strong>New</strong> <strong>York</strong> var<br />
briternes væsentligste brohoved, og det var en loyal by<br />
mod det engelske styre.<br />
På trods af nederlagene blev USA med udgangen af<br />
krigen selvstændigt, og også <strong>New</strong> <strong>York</strong> kom til at blive<br />
en del af landet. Britiske tropper blev i byen indtil 1783,<br />
hvor George Washington kom hertil på samme tid som<br />
den britiske tilbagetrækning af de sidste soldater.<br />
Den nye hovedstad<br />
Krigsårene var kommet på afstand, og det nye land<br />
skulle etablere sine egne strukturer. I 1788 blev <strong>New</strong><br />
<strong>York</strong> USA's første hovedstad, og i 1789 blev George<br />
Washington indsat som landets første præsident ved en<br />
ceremoni i Federal Hall på Wall Street. Den første<br />
højesteret blev ligeledes etableret her i byen, der fra<br />
starten var dominerende i USA. I 1790 overgik byens<br />
status af hovedstad dog til Philadelphia, og senere blev<br />
Washington etableret som føderalt hovedstadsområde.<br />
1800-tallets vækst<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s rødder som hollandsk koloni på sydspidsen<br />
af Manhattan var fortsat det centrale i byens<br />
infrastruktur, men en storstilet vækst og tilflytning<br />
pressede på for at udvide byen markant.<br />
En visionær byplan fra 1811 udlagde således hele det<br />
nordlige Manhattan efter et gittersystem til nye<br />
byområder, og periodens store immigration fik skabt en<br />
stor vækst i indbyggertallet.
I 1819-1825 blev byens strategiske position styrket med<br />
anlæggelsen af vandvejen Erie Canal, der forbandt <strong>New</strong><br />
<strong>York</strong> ad Hudson River og dermed byen med de store<br />
landbrugsområder i Midtvesten og i Canada. Den nye<br />
udskibningsvej via søen Lake Erie, gennem kanalen og<br />
til <strong>New</strong> <strong>York</strong> gav øget handel og vækst.<br />
Byen blomstrede, og folk flyttede til. I 1835 blev <strong>New</strong><br />
<strong>York</strong> USA's største by med flere end 150.000<br />
indbyggere; dermed var Philadelphia størrelsesmæssigt<br />
blevet overhalet.<br />
I 1835 brændte det gamle hollandske kvarter ned til<br />
grunden, men området blev hurtigt bebygget igen, og<br />
der var nærmest ingen grænser for væksten i byen.<br />
Store befolkningsgrupper kom til; fx mange irere der<br />
flygtede fra hungersnøden i hjemlandet. <strong>New</strong> <strong>York</strong>s<br />
andel af irere steg til en fjerdedel i midten af 1850erne,<br />
og både for dem og andre immigranter blev der bygget<br />
nye skoler og andre institutioner.<br />
Borgerkrigstiden<br />
Under den amerikanske borgerkrig sympatiserede byen<br />
både med nord og syd. Der var mange gode<br />
handelsforbindelser og familiære bånd til sydstaterne, og<br />
det ledte i 1863 til stor civil urolighed. Fastholdelsen af<br />
den amerikanske union fik dæmpet gemytterne, og <strong>New</strong><br />
<strong>York</strong> kunne fortsætte sin blomstrende udvikling.<br />
Sidste del af 1800-tallet<br />
I sidste halvdel af 1800-tallet kom millioner af<br />
europæiske immigranter til USA, og hovedparten ankom<br />
gennem <strong>New</strong> <strong>York</strong>s havn. Det første møde med USA<br />
blev fra 1886 ændret med rejsningen af<br />
Frihedsgudinden, der var en gave fra Frankrig i<br />
anledning af USA's 100 års jubilæum.<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s areal blev udvidet over flere gange i tiden op<br />
mod 1900, og nye bydele som Bronx blev anlagt. I 1898<br />
5<br />
blev Greater <strong>New</strong> <strong>York</strong> til ved sammenlægning af mange<br />
kommuner, og byens indbyggere voksede ved den<br />
lejlighed til 3,5 millioner. Den store befolkning og<br />
blomstrende økonomi skabte et stort pres på Manhattan<br />
som centrum, og der blev bygget tættere og højere. De<br />
første skyskrabere skød op, og byens metro åbnede i<br />
1904.<br />
Byggeboom og børskrak<br />
Skyskraberne skød op på stribe, og Manhattans skyline<br />
blev ændret med de mange nye byggerier. Under jorden<br />
åbnede byens første undergrundsbanelinje i 1904, og<br />
linjenettet er med tiden blevet hastigt udbygget i takt<br />
med byen til at tælle flere end 400 stationer.<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s økonomiske vækst blev bremset af<br />
børskrakket i 1929, der indledte 1930ernes depression.<br />
Tiden skabte uendelige køer af arbejdsløse, fattige new<br />
yorkere. Der blev dog gennemført store byggeprojekter<br />
såsom Empire State Building, der blev indviet i 1931.<br />
Efterkrigstiden til i dag<br />
FN's hovedsæde blev placeret i <strong>New</strong> <strong>York</strong> efter 2.<br />
Verdenskrig. Den efterfølgende periode var præget af<br />
afmatning og stigende problemer med kriminalitet og<br />
disharmoni mellem etniske grupperinger. Mange flyttede<br />
til de nye forstæder, og virksomhederne flyttede med.<br />
I 1975 var byen tæt på at gå fallit, og i 1980erne var<br />
udviklingen i bedste fald stagnation. Det var først i<br />
1990erne, at der kom overskud på byens budgetter. Nye<br />
arbejdspladser blev skabt, og tidligere belastede<br />
områder blev istandsat og igen gjort attraktive.<br />
Da to passagerfly fløj ind i World Trade Centers to<br />
tvillingetårne i <strong>New</strong> <strong>York</strong>, blev hele verden påvirket og<br />
ændret. Flere tusinde blev dræbt, og materielt styrtede<br />
byens højeste bygninger i grus, hvilket efter et kolossalt<br />
oprydningsarbejde efterlod tomten Ground Zero, hvor<br />
der med vanlig amerikansk vilje og stræben rejser sig et<br />
nyt skyskraberkompleks.<br />
Dagens <strong>New</strong> <strong>York</strong> er fortsat for mange indgangsporten<br />
til USA, og den er den stadig den største by i USA med<br />
et globalt islæt, man ikke genfinder mange steder i<br />
verden.
<strong>New</strong> <strong>York</strong> – turoversigt<br />
Tur 1<br />
Tur 2<br />
6<br />
Tur 3<br />
Tur 4<br />
Tur 4
Seværdigheder i <strong>New</strong> <strong>York</strong> – tur 1<br />
1. Battery Park/Battery Park<br />
State Street<br />
www.batteryparkcity.org<br />
www.nps.gov/cacl<br />
40°42'9"N 74°0'57"W<br />
Subway: South Ferry<br />
Battery Park er en smukt beliggende oase, hvorfra der<br />
også er en dejlig udsigt over vandet og til skyskraberne i<br />
finanskvarteret. Battery Park er opkaldt efter de<br />
kanonbatterier, der lå her tidligere og udgjorde byens<br />
forsvar mod søsiden. I Battery Park kan man se<br />
fæstningen Castle Clinton, der blev bygget i perioden<br />
1808-1811. Oprindeligt lå den som søfort i vandet, men<br />
opfyldninger har gjort den landfast. I 1821 lukkede fortet<br />
som militær facilitet, og gennem tiden har her været<br />
teater og akvarium. I dag er det et besøgscenter, hvor<br />
man kan se scener fra <strong>New</strong> <strong>York</strong>s historie.<br />
1<br />
3<br />
2<br />
6<br />
4<br />
5<br />
7<br />
8<br />
7<br />
2. Bowling Green/Bowling Green<br />
Bowling Green<br />
40°42'18"N 74°0'49"W<br />
Subway: Bowling Green<br />
Den lille park, Bowling Green, er <strong>New</strong> <strong>York</strong>s ældste<br />
offentlige park. Den ligger på den nederste del af<br />
Broadway, hvor det oprindelige hollandske Fort<br />
Amsterdam lå i 1600-tallet.<br />
Fra Bowling Green udgår de særlige, såkaldte Ticker-<br />
Tape-parader, hvor ikke mindst USA's helte og særlige<br />
gæster bliver hyldet og tiljublet under kørsel gennem<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s gader. Blandt dem, der har prøvet sådan en<br />
tur, er generalerne Dwight D. Eisenhower og Douglas<br />
MacArthur, besætningen på Apollo 11-månefærden i<br />
1969 og den tidligere sydafrikanske præsident Nelson<br />
Mandela.<br />
På Bowling Green kan man se statuen Charging Bull,<br />
der er en 3.200 kilo tung bronzetyr, der symboliserer det<br />
omkringliggende finanskvarters aggressivitet, optimisme<br />
og fremgang.<br />
3. Cunard Bygning/Cunard Building<br />
25 Broadway<br />
40°42'21"N 74°0'50"W<br />
Subway: Bowling Green<br />
Cunard Building er opkaldt efter rederiet Cunard Line,<br />
der tidligere var verdens førende inden for luksuslinere.<br />
Blandt rederiets skibe tæller Titanic og Lusitania, og her<br />
i bygningen købte man fra åbningen i 1919 billetter til<br />
overfarterne. Skibstrafikkens gyldne tid fornægter sig
ikke i det overdådigt indrettede kuppelrum. Læg mærke<br />
til det smukke loft og de store malerier fra<br />
søfartshistorien.<br />
4. <strong>New</strong> <strong>York</strong> Børs/<strong>New</strong> <strong>York</strong> Stock Exchange<br />
20 Broad Street<br />
www.nyse.com<br />
40°42'25"N 74°0'40"W<br />
Subway: Rector St (gul linje), Bowling Green eller Wall<br />
St (grøn linje)<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s børsbygning, <strong>New</strong> <strong>York</strong> Stock Exchange,<br />
blev åbnet i 1903 og er et af verdens absolutte<br />
finansielle centre. Her fandt det berømte krak i 1929<br />
sted, og derefter kom depressionen i USA i 1930'erne.<br />
Man kan i bygningen få et spændende indtryk af den<br />
hektiske børshandel.<br />
5. Wall Street/Wall Street<br />
Wall Street<br />
www.trinitywallstreet.org<br />
www.nps.gov/feha<br />
40°42'19"N 74°0'29"W<br />
Subway: Rector St (gul linje), Wall St<br />
Wall Street er indbegrebet af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s børsverden, og<br />
gaden ligger da også centralt i finansdistriktet. I den<br />
vestlige ende af Wall Street ligger den nygotiske Trinity<br />
Church, der er bygget af den angelsaksiske kirkes<br />
menighed i byen i 1846. Tårnet er 26 meter højt, og det<br />
var ved opførelsen byens højeste bygning.<br />
På hjørnet af Wall Street og Broad Street kan man se<br />
den smukke, klassicistiske toldbygning fra 1834-1842,<br />
Federal Hall, der ligger på stedet for byens tidligere<br />
rådhus, hvor George Washington blev taget i ed som<br />
USA's første præsident i 1789. I dag rummer bygningen<br />
en udstilling om den amerikanske forfatning.<br />
6. Ground Zero & One World Trade Center/<br />
Ground Zero & One World Trade Center<br />
Church Street<br />
www.national911memorial.org<br />
Subway: World Trade Center eller Cortlandt St<br />
Ground Zero er stedet, hvor tvillingetårnene i World<br />
Trade Center stod indtil 11. september 2001, hvor to<br />
8<br />
passagerfly blev fløjet ind i bygningerne med deres<br />
nedstyrtning og flere tusinde dræbte til følge.<br />
World Trade Center var et kompleks bestående af i alt<br />
syv bygninger, hvoraf de 415 meter høje tvillingetårne<br />
var de mest kendte, og som markerede toppen af byens<br />
profil. Byggeriet af tårnene stod på 1966-1971.<br />
I 2006 startede havnemyndighederne, der ejer stedet,<br />
konstruktionen af fundamentet til stedets nye højeste<br />
bygning, der skal bære navnet One World Trade Center.<br />
Toppen af skyskraberens tag planlægges til at blive 417<br />
meter, mens antennen skal nå en højde på 541 meter.<br />
På tvillingetårnenes tidligere placering etableres et<br />
nationalt mindesmærke for de omkomne den 11.<br />
september 2001. Åbningen skete på tiårsdagen, den 11.<br />
september 2011.<br />
7. Sankt Pauls Kirke/Saint Paul's Chapel<br />
Broadway 209<br />
www.saintpaulschapel.org<br />
40°42'40"N 74°0'33"W<br />
Subway: Fulton St<br />
Denne charmerende kirke er opført i 1766, og den lå<br />
dengang udenfor byen og virkede som en kirke for dem,<br />
der boede i de landlige omgivelser. Blandt<br />
kirkegængerne gennem tiden har været USA’s første<br />
præsident, George Washington, og den senere kong<br />
William IV af England. Byggestilen er georgiansk, og<br />
kirken er inspireret af byggerier i London.<br />
8. 195 Broadway Bygning (AT&T Bygning)/<br />
195 Broadway Building (AT&T Building)<br />
195 Broadway<br />
40°42'39"N 74°0'34"W<br />
Subway: Fulton St<br />
Telefonselskabet AT&T's tidligere hovedkvarter er opført<br />
i tre etaper gennem årene 1912-1923. Bygningen er<br />
seværdig med sin skyskrabertilpassede nyklassicistiske<br />
stil.<br />
Facaden består blandt andet af 198 søjler, der alle er<br />
udført i granit. Græsk arkitektur har inspireret til<br />
stueetagen, der nærmest er en stor søjlehal. De mere<br />
end 50 doriske marmorsøjler, lysekronerne og den rige<br />
ornamentering er en særlig oplevelse.
Seværdigheder i <strong>New</strong> <strong>York</strong> – tur 2<br />
10<br />
9<br />
11<br />
13<br />
9. Park Row Bygning/Park Row Building<br />
15 Park Row<br />
40°42'40"N 74°0'27"W<br />
Subway: City Hall eller Fulton St<br />
Efter tre års byggeri stod Park Row Building færdig i<br />
1899. Med 119 meter i højden var den verdens højeste<br />
skyskraber fra opførelsen til 1908. Højt hævet over<br />
gadeplan er facadens dobbelttårne, som er inspireret af<br />
barokkirker i Europa.<br />
Park Row Building er den ældste stadigt stående<br />
skyskraber i <strong>New</strong> <strong>York</strong>, som har haft status af at være<br />
verdens højeste.<br />
10. Woolworth Bygning/Woolworth Building<br />
233 Broadway<br />
40°42'44"N 74°0'29"W<br />
Subway: City Hall eller Fulton St<br />
Skyskraberen Woolworth Building er en af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s<br />
ældste, smukkeste og mest kendte højhuse. Bygningen<br />
14<br />
12<br />
15<br />
16<br />
21<br />
17<br />
20<br />
9<br />
19<br />
18 18<br />
skød med sine imponerende 55 etager og 241 meter<br />
allerede op i årene 1910-1913. Stilen er inspireret af<br />
Europas gotiske bygningsværker.<br />
Bygningen blev opført som Woolworth-virksomhedens<br />
hovedkontor, Woolworth er ikke mindst kendt for sine<br />
varehuse med samme navn.<br />
11. Rådhuset/City Hall<br />
City Hall Park<br />
www.nyc.gov<br />
40°42'45"N 74°0'21"W<br />
Subway: City Hall eller Brooklyn Bridge-City Hall<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s rådhus fra 1812 er en af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s mest<br />
elegante bygninger, og den ligger midt i den dejlig oase,<br />
som den omgivende City Hall Park er. Parken er med<br />
sine træer og springvand et sandt åndehul mellem de<br />
høje bygninger, der omkranser anlægget. Rådhusets
yggestil er i palæstil fra sydstaterne. Lobbyen er meget<br />
smuk med sin rotunde, søjler og trappeparti.<br />
En af de historiske begivenheder, der har fundet sted i<br />
rådhusbygningen var, da den myrdede præsident<br />
Abraham Lincoln lå på lit de parade efter sin død i 1865.<br />
12. Den Kommunale Bygning/Municipal Building<br />
1 Centre Street<br />
40°42'46"N 74°0'13"W<br />
Subway: City Hall eller Brooklyn Bridge-City Hall<br />
Overfor <strong>New</strong> <strong>York</strong>s rådhus blev en anden offentlig<br />
bygning opført i 1914; nemlig den store Municipal<br />
Building. Bygningen er særlig karakteristisk med sit<br />
slotsagtige tårn, der med spir og søjler krones af<br />
statuen, Civic Fame, der er udført af Adolph Wienman.<br />
Bygningen har inspireret mange efterfølgende bygninger<br />
i moderne stil, blandt andet er der en lighed med den<br />
senere sovjetiske klassicisme, Stalingotikken.<br />
13. The A.T. Stewart Company Butik/<br />
The A.T. Stewart Company Store<br />
280 Broadway<br />
40°42'51"N 74°0'20"W<br />
Subway: City Hall<br />
A.T. Stewart Company Store-bygningen skrev<br />
indkøbshistorie, da USA’s første varehus slog dørene op<br />
netop her. Den irsk-amerikanske forretningsmand<br />
Alexander Turney Stewart åbnede sin første butik på<br />
283 Broadway i 1823. Senere, da forretningen havde<br />
udviklet sig, åbnede han varehuset The Marble Palace i<br />
den nuværende bygning, der blev opført 1845-1846.<br />
Senere flyttede avisen The <strong>New</strong> <strong>York</strong> Sun ind på<br />
adressen, før huset som nu blev indrettet til offentlige<br />
kontorer.<br />
14. Nationalmindesmærket Den Afrikanske<br />
Begravelsesplads/African Burial Ground National<br />
Monument<br />
Hjørnet af Duane Street og Elk Street<br />
www.africanburialground.com<br />
40°42'52"N 74°0'15"W<br />
Subway: Chambers St eller Brooklyn Bridge-City Hall<br />
I forbindelse med et byggeri fandt man i 1991 resterne af<br />
et afrikansk begravelsessted fra 1600- og 1700-tallene.<br />
10<br />
Stedet blev udgravet, og der blev fundet rester af mere<br />
end 400 begravede. Det planlagte byggeri blev stoppet,<br />
og der blev anlagt den mindeplads, man nu kan se.<br />
15. USA's Retsbygning/United States Courthouse<br />
Federal Plaza<br />
40°42'49"N 74°0'8"W<br />
Subway: Chambers St eller Brooklyn Bridge-City Hall<br />
The United States Courthouse er en retsbygning, der<br />
som det sidste arbejde er tegnet af samme arkitekt som<br />
den nærliggende Woolworth Building. Det 31 etager<br />
høje hus er opført i en slags skyskraberklassicisme med<br />
søjleprydet front.<br />
16. <strong>New</strong> <strong>York</strong> Højesteret/<strong>New</strong> <strong>York</strong> Supreme Court<br />
Federal Plaza<br />
www.courts.state.ny.us<br />
40°42'51"N 74°0'5"W<br />
Subway: Chambers St eller Brooklyn Bridge-City Hall<br />
Som nabobygningen, den føderale retsbygning, er også<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s højesteret opført med søjleklædt,<br />
klassicistisk facade.<br />
Bygningen er opført med en sekskantet grundplan, hvor<br />
der er en smuk rotunde i midten. Marmorudsmykning,<br />
Tiffany-lamper og malerier er udsmykningen her.<br />
17. Den Kinesiske Bydel/Chinatown<br />
Kimlau Square (Chatham Square)<br />
40°42'48"N 73°59'53"W<br />
Subway: Chambers St<br />
Det centralt beliggende kvarter, Chinatown, er en<br />
enklave af kinesiske indvandrere, der gennem tiden har<br />
etableret i atmosfærefyldt stykke Kina.<br />
Pladsen Kimlau Square en centrum for Chinatown, der<br />
er afgrænset af Delancey Street mod nord, Rutgers<br />
Street mod øst, Chambers Street mod syd og Broadway<br />
mod vest.<br />
På Kimlau Square kan man se en mindeport i kinesisk<br />
stil, den er rejst til minde om kinesisk-amerikanere, der<br />
har kæmpet for frihed og demokrati. På pladsen kan<br />
man se en statue af kineseren Lin Zexu, der under tiden<br />
med Opiumskrigene i 1800-tallet blev kendt for blandt<br />
andet en fin og høj moral.
18. Manhattan Bridge/Manhattan Bridge<br />
Manhattan Bridge<br />
40°42'24"N 73°59'25"W<br />
Subway: Chambers St eller East Broadway<br />
Den mægtige bro Manhattan Bridge er en af de store<br />
gamle broer over East River mellem Manhattan og<br />
Brooklyn. Hængebroen blev åbnet i 1909, og den er<br />
konstrueret i to niveauer, hvor der er kørebaner øverst<br />
og blandet trafik med kørebaner, jernbanespor, cykelsti<br />
og gangsti nederst. Broens totallængde er 2.090 meter,<br />
det frie spænd mellem pylonerne er 448 meter, og fra<br />
flodbred til flodbred er der 890 meter.<br />
19. Empire-Fulton Park/Empire-Fulton Ferry State Park<br />
26 <strong>New</strong> Dock Street<br />
www.brooklynbridgeparknyc.org<br />
40°42'14"N 73°59'29"W<br />
Subway: High St eller <strong>York</strong> St<br />
Parken Empire-Fulton Ferry ligger ved bredden af East<br />
River, og herfra er der en af byens bedste og mest<br />
spektakulære udsigter mod Manhattans skyskrabere<br />
samt de to imponerende broer, Manhattan Bridge og<br />
Brooklyn Bridge.<br />
Langs parken kan man se nogle gamle<br />
magasinbygninger fra midten af 1800-tallet. De blev i sin<br />
tid benyttet til opbevaring af tobak.<br />
20. Brooklyn Bridge/Brooklyn Bridge<br />
Brooklyn Bridge<br />
40°42'20"N 73°59'46"W<br />
Subway: Brooklyn Bridge-City Hall eller High St<br />
Den smukke Brooklyn Bridge blev bygget 1869-1883<br />
som verdens første hængebro i stål. Den er ikke mindre<br />
11<br />
end 1.091 meter lang, hvilket var en sand<br />
ingeniørmæssig præstation på den tid.<br />
Broen revolutionerede trafikken mellem de to byer, <strong>New</strong><br />
<strong>York</strong> og Brooklyn, og den er i dag et af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s<br />
vartegn. Man kan krydse broen på det fortov, der ligger<br />
centralt og er hævet 5,5 meter over kørebanerne.<br />
Indtrykket af broens konstruktion er imponerende, og<br />
udsigten er meget fin.<br />
21. South Street Havn/South Street Seaport<br />
19 Fulton Street<br />
www.southstreetseaport.com<br />
www.seany.org<br />
40°42'19"N 74°0'8"W<br />
Subway: Fulton St<br />
South Street Seaport er en central del af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s<br />
gamle havneområde, der i dag er renoveret og fyldt med<br />
en række aktiviteter. Pier 17 er et center med en række<br />
forretninger og spisesteder. Centret ligger helt ud til<br />
havnen, hvor man kan nyde et meget flot udsyn til<br />
Brooklyn Bridge samt tage på sejltur i havneområdet.<br />
I området finder man også det maritime museum, South<br />
Street Seaport Museum, hvor man kan se en række<br />
historiske skibe og få et overblik over <strong>New</strong> <strong>York</strong>s havns<br />
historie. Her ligger også Titanic Memorial Lighthouse,<br />
der er et fyrtårn, der er rejst i 1913 til minde om ofrene<br />
for luksuslineren Titanics forlis. Interessant er også<br />
Schermerhorn Row, der er en række huse, der er opført<br />
i 1811 som magasinbygninger.
Seværdigheder i <strong>New</strong> <strong>York</strong> – tur 3<br />
23<br />
22<br />
28<br />
22. Kajplads 54/Pier 54<br />
11 th Avenue/W 13 th Street<br />
www.hudsonriverpark.org<br />
40°44'29"N 74°0'39"W<br />
Subway: 14 St (blå linje)<br />
Pier 54 er en af rederiet Cunard Lines historiske<br />
kajpladser, hvor luksuslinere fra Europa skulle lægge til<br />
efter turen over Atlanterhavet. Pier 54 var en del af<br />
kajområdet Chelsea Piers, der stod færdigt i 1910. I dag<br />
er en stålbue bevaret fra dette byggeri.<br />
Pier 54 er associeret med to af historiens store<br />
skibskatastrofer. Efter RMS Titanics forlis i 1912 var<br />
skibet RMS Carpathia det første på ulykkesstedet. Det<br />
satte de opsamlede overlevende op ved Pier 54. Dette<br />
var også kajen, hvor lineren RMS Lusitania lagde til.<br />
Dens sidste afsejling var også herfra, før skibet blev<br />
ramt af en torpedo og sank i 1915.<br />
23. Kajplads 59/Pier 59<br />
11 th Avenue/W 18 th Street<br />
www.hudsonriverpark.org<br />
www.chelseapiers.com<br />
40°44'43"N 74°0'37"W<br />
Subway: 14 St (blå linje)<br />
Kajpladsen Pier 59 var en del af rederiet White Star<br />
Lines del af kajområdet Chelsea Piers. Kajpladsen var<br />
målet for RMS Titanic, der forliste på jomfrurejsen i<br />
1912. Skibet RMS Carpathia samlede overlevende op<br />
samt nogle af Titanics redningsbåde; disse både var det<br />
27<br />
26<br />
24<br />
30<br />
29<br />
25<br />
31<br />
12<br />
32<br />
33<br />
34<br />
eneste fra luksuslineren, der nåede frem til Pier 59, hvor<br />
Carpathia lossede dem.<br />
24. Strygejernbygningen/Flatiron Building<br />
175 5th Avenue<br />
40°44'27"N 73°59'22"W<br />
Subway: 23 St (gul linje)<br />
Flatiron Building blev opført i 1903 som den højeste<br />
bygning i verden. Den var en af de første moderne<br />
skyskrabere, der anvendte stålskelet til at opnå indtil da<br />
usete højder. Over for bygningen ligger en lille og
hyggelig park på Madison Square, hvor mange lokale<br />
går en tur eller sidder og slapper af. Her kan man se en<br />
del statuer, der er opstillet i 1800-tallet.<br />
25. Empire State Building/Empire State Building<br />
350 5th Avenue<br />
www.esbnyc.com<br />
40°44'54"N 73°59'8"W<br />
Subway: 34 St (gul og orange linje)<br />
Empire State Building er opført 1929-1931 som verdens<br />
højeste skyskraber. Højden til toppen af bygningens<br />
antenne er hele 448 meter, og dette blev først overgået<br />
med opførelsen af tvillingetårnene World Trade Center i<br />
1970. Empire State Building er opført i art deco-stil med<br />
mange fine detaljer, der allerede afslører sig i lobbyen.<br />
Det kraftige spir på toppen, der også er i fornem art<br />
deco, var oprindeligt tiltænkt som fortøjningssted for de<br />
tyske luftskibe, zeppelinerne.<br />
Man kan tage en af bygningens 73 elevatorer eller de<br />
1.860 trin til observationsdækket på 86. etage, hvor man<br />
fra 320 meters højde kan nyde <strong>New</strong> <strong>York</strong>s absolut mest<br />
fascinerende udsigt.<br />
26. Madison Square Garden/Madison Square Garden<br />
4 Pennsylvania Plaza<br />
www.thegarden.com<br />
40°45'1"N 73°59'36"W<br />
Subway: 34 St Penn Station (rød linje)<br />
Madison Square Garden er en af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s kendte<br />
arenaer for koncerter, sportskampe og andre store<br />
tilskuerbegivenheder. Den nuværende er den fjerde i<br />
rækken med samme navn, og den åbnede i 1968.<br />
13<br />
Den oprindelige arena lå på adressen Madison Square,<br />
og derfra har stedet sit navn, selv om det siden har<br />
flyttet et par gange.<br />
Blandt de kendte faste arrangementer i Madison Square<br />
Garden er <strong>New</strong> <strong>York</strong> Knicks’ basketballkampe og <strong>New</strong><br />
<strong>York</strong> Rangers ishockeykampe, mens et utal af<br />
sportsstjerner, musikere og politikere har optrådt her ved<br />
diverse lejligheder.<br />
27. Hovedposthuset/General Post Office<br />
421 8th Avenue<br />
40°45'5"N 73°59'45"W<br />
Subway: 34 St Penn Station (rød linje)<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s imponerende postbygning er opført i 1913 i<br />
smuk beaux arts-stil. Med sin store trappe op til den<br />
lange facade med 20 monumentale korintiske søjler er<br />
postbygningen en af områdets karakteristiske<br />
opførelser.<br />
28. Intrepid Marine-, Luftvåben- og Rumfartsmuseum/<br />
Intrepid Sea-Air-Space Museum<br />
Pier 86/46th Street<br />
www.intrepidmuseum.org<br />
40°45'53"N 74°0'3"W<br />
Subway: 50 St (blå linje)<br />
Dette er et museum dannet omkring det amerikanske<br />
hangarskib USS Intrepid, der var i aktiv tjeneste 1943-<br />
1974. Skibet var med i Stillehavskrigen under 2.<br />
Verdenskrig og deltog senere også i Vietnamkrigen.<br />
Skibet blev museumsskib i 1982.<br />
Her ligger også ubåden USS Growler, der var i tjeneste<br />
1958-1964. Den var i reserven til 1980, og det var<br />
herefter hensigten at anvende den som torpedomål.<br />
Der er også fly med i udstillingen; blandet andet en<br />
British Airways Concorde (G-BOAD), der netop fløj<br />
mellem London og <strong>New</strong> <strong>York</strong>. Af militærfly kan man fx se<br />
en F-16, Lockheed A-12, AV-8C Harrier og MiG-17.<br />
29. Times' Plads/Times Square<br />
Times Square<br />
40°45'24"N 73°59'9"W<br />
Subway: Times Square 42 St<br />
Pladsen Times Square er opkaldt efter avisen <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />
Times, der byggede sit hovedsæde her i 1904;<br />
bygningen er her fortsat med adressen 1 Times Square.
Avisen startede verdens første lysavis i 1920erne, og<br />
pladsen er siden blevet beriget med et væld af<br />
neonreklamer som ingen andre steder i byen. Billedet er<br />
den oplyste Times Square er et af de kendte portrætter<br />
fra <strong>New</strong> <strong>York</strong>.<br />
Times Square er centrum for <strong>New</strong> <strong>York</strong>s nytårsfejringer,<br />
og en særlig begivenhed er det såkaldte Ball Drop. En<br />
oplyst krystalkugle sænkes og gør dermed plads til<br />
nytåret.<br />
30. Teaterdistriktet/Theatre District<br />
Times Square/Broadway<br />
www.newyorkcitytheatre.com<br />
www.carnegiehall.org<br />
40°45'27"N 73°59'9"W<br />
Subway: Times Square 42 St<br />
I kvarteret omkring Times Square og Broadway ligger en<br />
række seværdige teaterbygninger fra tiden omkring år<br />
1900. Området er afgrænset af gaderne 6th Avenue og<br />
8th Avenue fra øst til vest og mellem West 40th og West<br />
53rd Street fra syd til nord.<br />
Carnegie Hall (West 57th Street 154) er en smuk<br />
koncertsal, der blev bygget i 1891. Lyceum Theatre<br />
(West 45th Street 149) og <strong>New</strong> Amsterdam Theatre<br />
(West 42nd Street 214) er begge fra 1903. Naboteatrene<br />
Booth Theatre og Shubert Theatre (West 45th Street<br />
222/221) er opført i 1913.<br />
14<br />
31. <strong>New</strong> <strong>York</strong> Hovedbibliotek/<strong>New</strong> <strong>York</strong> Public Library<br />
5th Avenue/42nd Street<br />
www.nypl.org<br />
40°45'11"N 73°58'56"W<br />
Subway: 5th Av (lilla linje) eller 42 St Bryant Pk<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s hovedbibliotek er et pragtbyggeri i beaux<br />
arts-stil, og det stod færdigt i 1911 efter 14 års<br />
opførelse. Her er mange smukke bygningsmæssige<br />
detaljer i de mange sale, fx i den store læsesal.<br />
Biblioteket er et af de førende i verden, og et af USA’s<br />
stærkeste forskningsbiblioteker, og her er en række<br />
sjældne bøger, en af dem er en af de tilbageværende<br />
originale Gutenberg-bibler, som blev trykt af Johannes<br />
Gutenberg i 1400-tallets Mainz.<br />
32. Hovedbanegården/Grand Central Station<br />
42nd Street<br />
www.grandcentralterminal.com<br />
40°45'9"N 73°58'38"W<br />
Subway: Grand Central 42 St<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s kolossale hovedbanegård, Grand Central<br />
Station, blev indviet i 1913, stilen er imponerende beaux<br />
arts. Den tidligere banegård var trods en løbende<br />
udbygning blevet for lille.<br />
Udover sin imponerende størrelse med mange<br />
underjordiske spor i flere niveauer er ikke mindst den<br />
store centrale hal seværdig. Den er opført med detaljer,<br />
der vækker minder om jernbanernes guldalder.
33. Chrysler Bygning/Chrysler Building<br />
405 Lexington Avenue<br />
40°45'5"N 73°58'31"W<br />
Subway: Grand Central 42 St<br />
Chryslerbygningen, som blev bygget af bilproducenten<br />
Walter P. Chrysler, stod færdig i 1930. Den var med 319<br />
meter verdens højeste bygning, og af mange fortsat<br />
regnet for en af de smukkeste. Bygningen er i art deco,<br />
og der ses mange detaljer, der viser bygherrens<br />
baggrund, blandt andet tagets figurer, der er inspireret af<br />
bilmodellernes kølere.<br />
34. FN Bygning/United Nations Building<br />
United Nations Place<br />
www.un.org<br />
40°45'0"N 73°58'3"W<br />
Subway: Grand Central 42 St<br />
De Forenede Nationer, FN, blev grundlagt i 1945 med<br />
underskrivelse fra 45 lande. Senere er stort set alle<br />
andre områder af verden blevet repræsenteret her. FN’s<br />
hovedkvarter ligger i <strong>New</strong> <strong>York</strong>, hvor anlægget har<br />
status af internationalt territorium.<br />
15<br />
Bygningen er opført af arkitekten Oscar Niemeyer, og<br />
den blev indviet i 1951. Mange lande har doneret<br />
indretning, skulpturer eller andet til FN, og man kan<br />
blandt andet se bronzestatuen af en mand, der<br />
omdanner et sværd til en plov. Statuen er fra<br />
Sovjetunionen, og den visualiserer på fin vis en af<br />
idéerne bag dannelsen af organisationen De Forenede<br />
Nationer.<br />
På guidede rundvisninger kan man se nogle af<br />
bygningens fornemt indrettede sale og høre nærmere<br />
om FN’s virke.
Seværdigheder i <strong>New</strong> <strong>York</strong> – tur 4<br />
51<br />
50 50<br />
52<br />
42<br />
35. Seagram Bygning/Seagram Building<br />
375 Park Avenue<br />
40°45'30"N 73°58'19"W<br />
Subway: 51 St eller 5 Av/53 St<br />
Seagram Building er en skyskraber på 38 etager og 157<br />
meter. Den er designet af arkitekterne Ludwig Mies van<br />
der Rohe og Philip Johnson og regnes som et fornemt<br />
eksempel på modernismens kontorbyggerier.<br />
Bygningen stod færdig i 1958 og var ved opførelsen den<br />
dyreste skyskraber i verden. Dette skyldtes ikke mindst<br />
materialevalget, hvis kvalitet skinner igennem.<br />
36. Sankt Patrick Katedral/Saint Patrick’s Cathedral<br />
5th Avenue/50th Street<br />
www.saintpatrickscathedral.org<br />
40°45'31"N 73°58'34"W<br />
Subway: 51 St eller 5 Av/53 St<br />
Saint Patrick’s Cathedral er USA’s største katolske<br />
katedral. Den er et fornemt byggeri i nygotik.<br />
41<br />
38 38<br />
37<br />
39<br />
43<br />
44<br />
40<br />
36 35<br />
45<br />
16<br />
46<br />
48<br />
47<br />
49<br />
Grundstenen blev lagt i 1858, men da Den Amerikanske<br />
Borgerkrig brød ud, måtte byggeriet standses og først<br />
genoptages i 1865. Katedralen blev endeligt indviet i<br />
1878. De slanke 101 meter høje tårne blev dog først<br />
opført 1885-1888.<br />
Af kirkens interiør imponerer selve kirkerummet, og her<br />
er flere smukke altre.<br />
37. Rockefeller Center/Rockefeller Center<br />
Rockefeller Plaza<br />
40°45'31"N 73°58'42"W<br />
Subway: 47-50 Sts/Rockefeller Center<br />
Rigmanden John D. Rockefeller lod i årene 1931-1940<br />
de oprindelige 14 bygninger i komplekset Rockefeller<br />
Center opføre. Stilen er art deco, og harmonien mellem<br />
bygningerne og gadeområderne er særdeles fin, hvilket<br />
gør stedet meget besøgt af <strong>New</strong> <strong>York</strong>erne.<br />
53<br />
54<br />
55<br />
56<br />
57<br />
58<br />
59<br />
60<br />
61<br />
62<br />
63<br />
64<br />
65<br />
66<br />
67<br />
68<br />
69<br />
70
Ved juletid er det noget særligt at se centret, der er<br />
pragtfuldt oplyst og har en særlig juleudstilling,<br />
skøjtebane og en fantastisk <strong>New</strong> <strong>York</strong>er-stemning.<br />
38. Radio City Music Hall/Radio City Music Hall<br />
1260 Avenue of the Americas<br />
www.radiocity.com<br />
40°45'35"N 73°58'46"W<br />
Subway: 47-50 Sts/Rockefeller Center<br />
I Rockefeller Center-bygningerne ligger den kendte<br />
Radio City Music Hall, hvor flere end 700 film gennem<br />
historien har haft premiere, fx den originale King Kongfilm.<br />
Der arrangeres rundture i Radio City Music Hall, der<br />
åbnede som teater og biograf i 1932 med næsten 6.000<br />
tilskuerpladser.<br />
39. Museum for Moderne Kunst/Museum of Modern Art<br />
11 West 53rd Street<br />
www.moma.org<br />
40°45'41"N 73°58'37"W<br />
Subway: 5 Av/53 St<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s museum for moderne kunst, MoMA, er<br />
blandt verdens førende af sin art, og den kolossale<br />
samling spænder vidt over malerier, skulpturer,<br />
industrielt design fra 1880 til i dag.<br />
Museet åbnede oprindelig i 1929 og har dermed<br />
gennem en lang årrække samlet utallige berømte<br />
kunstneres værker, fx Vincent van Goghs Stjernenat og<br />
Claude Monets Vandliljer.<br />
40. Trump Tower/Trump Tower<br />
725 5th Avenue<br />
40°45'44"N 73°58'26"W<br />
Subway: 5 Av/59 St<br />
Trump Tower er en 58 etager høj skyskraber, der er<br />
navngivet efter bygherren Donald Trump. Skyskraberen<br />
stod færdig i 1983.<br />
Bygningens glasfacade med beplantede trappestrukturer<br />
og det store vandfald indendørs er en spændende og<br />
anderledes bygning end mange af byens øvrige<br />
højhuse.<br />
17<br />
Rigmanden Donald Trump lod opføre en treetagers<br />
penthouse-lejlighed i Trump Tower, den var beregnet<br />
som hans egen bolig.<br />
41. Hearst Tower/Hearst Tower<br />
959 8th Avenue<br />
40°45'59"N 73°59'0"W<br />
Subway: 59 St-Columbus Circle<br />
Hearst Tower er bygget over to omgange.<br />
Grundlæggeren af virksomheden Hearst Corporation,<br />
William Randolph Hearst, lod de nederste etager bygge i<br />
1928. Der skulle være bygget en skyskraber på toppen,<br />
men depressionen efter 1929 stoppede den ide.<br />
Den moderne top blev i stedet opført 2003-2006, og nu<br />
når bygningen en højde på 182 meter. Tårnet er<br />
designet af arkitekten Norman Foster.<br />
Hearst Tower skiller sig ud grundet udseendet, men<br />
også ved, at det er en af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s første grønne<br />
skyskrabere. Her er der indbygget en række<br />
miljøteknologier, der sparer på fx opvarmning, nedkøling<br />
og vandforbrug.<br />
42. Lincoln Center for Udøvende Kunst/<br />
Lincoln Center for the Performing Arts<br />
Lincoln Square<br />
www.metoperafamily.org<br />
www.lincolncentre.org<br />
www.nyphil.org<br />
www.davidhkochtheater.org<br />
www.nycballet.com<br />
www.nycopera.com<br />
www.lct.org<br />
www.jazzatlincolncenter.org<br />
40°46'22"N 73°59'2"W<br />
Subway: 66 St-Lincoln Center<br />
Lincoln Center er et bygningskompleks, hvor en række<br />
kulturinstitutioner har hjemme. Centret er udtænkt i<br />
1950erne som en del af områdets byfornyelse.
Bygningerne er tidstypiske og danner en elegant helhed<br />
omkring kompleksets centrale plads.<br />
Den største tilskuerkapacitet har operabygninger<br />
Metropolitan Opera House, der slog dørene op i 1966.<br />
Kapaciteten er 3.900 tilskuere, som kan nyde<br />
forestillinger med The Metropolitan Opera.<br />
I Avery Fisher Hall fra 1962 kan flere end 2.700 tilskuere<br />
opleve orkestret <strong>New</strong> <strong>York</strong> Philharmonic. Teatret David<br />
H. Koch Theater åbnede i 1964, og her er der<br />
forestillinger med både <strong>New</strong> <strong>York</strong> City Ballet og <strong>New</strong><br />
<strong>York</strong> City Opera.<br />
Vivian Beaumont Theater er centrets største teater<br />
byder på populære opsætninger i Broadway-stilen, selv<br />
om det ligger uden for det klassiske Theatre District.<br />
Af andre af Lincoln Centers tilbud kan nævnes Jazz at<br />
Lincoln Center, som ligger i Frederick P. Rose Hallanlægget.<br />
43. The Dakota/The Dakota<br />
1 W 72nd Street<br />
40°46'36"N 73°58'34"W<br />
Subway: 72 St (blå og orange linje)<br />
Bygningen The Dakota er opført 1880-1884 til beboelse.<br />
Byggestilen med gavle og udsmykning er inspireret af<br />
den traditionelle, tyske hansetidsarkitektur fra<br />
Østersøområdet. Ved opførelsestidspunktet lå dette sted<br />
langt fra bycentrum, og The Dakota stod nærmest som<br />
en ensomt slot.<br />
Mange kendte personer har boet i The Dakota. I nyere<br />
tid blev stedet berømt, da en af disse beboere blev skudt<br />
ved huset. Det var da John Lennon blev dræbt den 8.<br />
december 1980.<br />
44. Amerikansk Naturhistorisk Museum/<br />
American Museum of Natural History<br />
Central Park West/79th Street<br />
www.amnh.org<br />
40°46'52"N 73°58'26"W<br />
Subway: 81 St–Museum of Natural History<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s naturhistoriske museum er et af verdens<br />
førende af sin art, og både stedets forskning og<br />
udstillede samling er imponerende og mange timers<br />
besøg værd.<br />
18<br />
Kort sagt formidler museet gennem spændende<br />
afdelinger og temaer Jordens udvikling fra for millioner<br />
år siden til nutiden.<br />
Alene museumsbygningen er med sin varierede<br />
arkitektur interessant. Stilen er imposant mod Central<br />
Park West, hvor der også står en statue af den tidligere<br />
præsident Theodore Roosevelt. Andre steder er stilen alt<br />
fra moderne til en middelalderinspiration.<br />
På museet er der mere end 40 permanente udstillinger<br />
samt en række skiftende temaer. Her er alt, hvad hjertet<br />
kan begære inden for astronomi, biologi, geologi og<br />
zoologi – det gælder blot om at vælge.<br />
45. Central Park/Central Park<br />
Central Park<br />
www.centralparknyc.org<br />
40°46'56"N 73°57'55"W<br />
Subway: Fra 59 St/Columbus Circle til Cathedral Pkwy<br />
(110 St) på orange og blå linjer<br />
Central Park er <strong>New</strong> <strong>York</strong>s store bypark, der måler hele<br />
4.000x800 meter. Parken blev udlagt af byrådet i 1853<br />
og anlagt de følgende år, hvor byens befolkning<br />
nærmest eksploderede, og hvor man ønskede en park<br />
som Hyde Park i London eller Boulogneskoven i Paris.<br />
Man kan i parkens mange afkroge og på de mange<br />
kilometer gangstier opleve mange new yorkeres<br />
afslapning med fx jogging og nyde udsigten til mange af<br />
de mondæne bygninger, der er opført op til parken.<br />
I Central Park kan man opleve en række statuer og<br />
skulpturer såsom dem på den såkaldte Litterære Vej<br />
med forfattere, og så er der den gamle egyptiske<br />
obelisk. Oplev også Kleopatras Nål, der er en gave fra<br />
Egypten.<br />
I parken er der kunstige søer, store plæner og det i 1869<br />
anlagte Belvedere Castle, der har virket både som<br />
udsigtspunkt og som vejrstation.<br />
Der er også en zoologisk have i Central Park, og her er<br />
mange legeområder for børn. Parken tiltrækker med sin<br />
store størrelse også mange fugle og fugleinteresserede<br />
folk.<br />
Det kan i det hele taget godt betale sig at tage sig god<br />
tid og slappe dejligt af under turen i Central Park.
46. Frick Samling/Frick Collection<br />
1 East 70th Street<br />
www.frick.org<br />
40°46'16"N 73°58'2"W<br />
Subway: 68 St Hunter College<br />
Frick Collection er et kunstmuseum, der er indrettet i<br />
stålmagnaten Henry Clay Fricks tidligere privatbolig fra<br />
1913-1914.<br />
Det er et af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s mindre museer, men ikke desto<br />
mindre er der en række perler af nogle af historiens<br />
store mestre såsom van Dyck, El Greco, Frans Hals og<br />
Rembrandt.<br />
47. Whitney Museum for Amerikansk Kunst/<br />
Whitney Museum of American Art<br />
945 Madison Avenue<br />
www.whitney.org<br />
40°46'24"N 73°57'49"W<br />
Subway: 77 St<br />
På Whitney Museum udstilles en fin samling af<br />
amerikansk kunst fra 1900-tallet til i dag. Værkerne<br />
kommer fra utallige kunstneres hænder, og stilarter og<br />
materialerne er meget varierede. Man kan således se<br />
malerier, tegninger, grafik, skulpturer, foto, video og<br />
installation, så der er noget for enhver smag og<br />
interesse.<br />
48. Byens Kunstmuseum/Metropolitan Museum of Art<br />
1000 5th Avenue<br />
www.metmuseum.org<br />
40°46'45"N 73°57'48"W<br />
Subway: 77 St/86 St (grøn linje)<br />
Kunstmuseet Metropolitan Museum er et af verdens<br />
største, og det rummer en meget stor samling værker fra<br />
forhistorisk tid til i dag.<br />
Der er samlinger fra alle store kulturer og perioder, og<br />
man kan bruge lang tid ved et besøg. Blandt de utallige<br />
højdepunkter er det romerske Dendur-tempel fra år 15<br />
og Rembrandts selvportræt fra 1660.<br />
19<br />
49. Solomon R. Guggenheim Museum/<br />
Solomon R. Guggenheim Museum<br />
5th Avenue 1071<br />
www.guggenheim.org<br />
40°46'58"N 73°57'31"W<br />
Subway: 77 St/86 St (grøn linje)<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong>s Guggenheim Museum er grundlagt i 1937,<br />
og det rummer en fornem samling af moderne kunst af<br />
blandt andet Marc Chagall, Pablo Picasso og Vassilij<br />
Kandinsky.<br />
Guggenheim-museets hovedbygning er seværdig i sig<br />
selv og måske det mest kendte ved museet. Bygningen<br />
er indviet i 1959 og er med sin spiralform et af <strong>New</strong><br />
<strong>York</strong>s vartegn.<br />
50. Apostlen Johannes Katedral/<br />
Cathedral of Saint John the Divine<br />
Amsterdam Avenue 1047<br />
www.stjohndivine.org<br />
40°48'13"N 73°57'42"W<br />
Subway: Cathedral Pkwy (110 St)<br />
I 1888 blev der udskrevet en konkurrence om byggeriet<br />
af katedralen Saint John the Divine, der er planlagt til at<br />
blive verdens største. Vinderprojektet blev en kirke med<br />
klare gotiske træk og inspiration fra franske katedraler<br />
som den i byen Chartres.<br />
Grundstenen blev lagt i 1892, og der er gennem tiden<br />
løbende blevet dele af kirken færdig – dog med en lang<br />
pause fra og med 2. Verdenskrig. Der bygges stadig på<br />
den mægtige katedral, hvis kirkerum måler 183x45<br />
meter med hele 38 meter til det hvælvede tag.<br />
Efter en brand er kirken under stadig renovering, og man<br />
kan fx se detaljer som de mange glasmosaikker, der på<br />
moderne vis skildrer livet i USA - man kan se<br />
sportsgrene som bowling og baseball, et økologisk motiv<br />
og moderne kommunikation med en afbildning af et<br />
fjernsyn.<br />
De mange detaljer og den lange opførelsestid er bevidst,<br />
idet Saint John the Divine bliver bygget med brug af de<br />
teknikker, der har fået europæiske katedraler til at stå<br />
gennem mange århundreder.
51. General Grant Nationalmindesmærke/<br />
General Grant National Memorial<br />
West 122nd Street & Riverside Drive<br />
www.nps.gov/gegr<br />
40°48'47"N 73°57'47"W<br />
Subway: 116 St-Columbia University<br />
Dette er et mausoleum, hvor den amerikanske general<br />
og præsident, Ulysses S. Grant, og hans kone Julia<br />
ligger begravet. Grant døde i 1885, og kort efter startede<br />
initiativet til at opføre en prominent grav, der kunne være<br />
mindemonument. Bygningen blev indviet i 1897.<br />
52. Harlem/Harlem<br />
125st Street<br />
www.apollotheatre.org<br />
40°48'42"N 73°56'41"W<br />
Subway: 125st St<br />
Bydelen Harlem er opkaldt efter den hollandske by<br />
Haarlem; da bydelen blev etableret i 1658 var den<br />
hollandsk. I 1873 blev den en del af <strong>New</strong> <strong>York</strong>, og fra<br />
starten af 1900-tallet har stedet været kendt for dens<br />
indbyggere og kultur fra <strong>New</strong> <strong>York</strong>s indbyggere af<br />
afrikansk afstamning.<br />
Med den økonomiske krise i 1930erne og nedlæggelsen<br />
af mange industriarbejdspladser i <strong>New</strong> <strong>York</strong> efter 2.<br />
Verdenskrig, forfaldt Harlem, og kriminaliteten steg. Fra<br />
slutningen af 1900-tallet har der været en markant<br />
kulturel, social og økonomisk opblomstring her.<br />
Harlem er et stort område, hvis centrale gade er 125 th<br />
Street. Her kan man blandt andet se teatret Apollo<br />
Theatre (253 W 125 th Street), som er opført i 1913. I<br />
teatret debuterede Ella Fitzgerald, og andre som Buddy<br />
Holly, Michael Jackson og Paul McCartney har optrådt<br />
her.<br />
Offentlig transport i <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong> bytransport: www.mta.info<br />
<strong>New</strong> Jersey transport: www.njtransit.com<br />
Staten Island Færge: www.siferry.com<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong> JFK Lufthavn: www.kennedyairport.com<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong> La Guardia Lufthavn:<br />
www.laguardiaairport.com<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong> <strong>New</strong>ark Lufthavn: www.newarkairport.com<br />
Amerikanske jernbaner: www.amtrak.com<br />
20
Ture fra <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />
53. Ellis Ø/Ellis Island<br />
Ellis Island<br />
www.nyharborparks.org<br />
40°41'55"N 74°2'27"W<br />
Subway: South Ferry<br />
Færge fra Battery Park eller Liberty State Park, <strong>New</strong><br />
Jersey<br />
Den lille ø, Ellis Island, er stedet, hvor op mod en<br />
tredjedel af USA’s befolknings forfædre for første gang<br />
betrådte amerikansk jord. Faciliteterne på øen var<br />
modtagelsessted for immigranter i perioden 1892-1924,<br />
hvor der i alt kom mere end 22 millioner mennesker til<br />
øen.<br />
De nuværende bygninger blev indviet i år 1900 i en fin<br />
fransk renæssancestil. Faciliteterne blev bygget til at<br />
kunne håndtere op til 5.000 mennesker om dagen, men<br />
56<br />
53<br />
54<br />
21<br />
55<br />
57<br />
gennem de følgende årtier blev øen til stadighed<br />
udvidet.<br />
1907 blev året, hvor flest immigranter ankom, i alt mere<br />
end en million, og på blot en dag ankom 11.747<br />
mennesker til stedet. I 1924 indførtes begrænsning af<br />
immigrationen til USA, og derved blev Ellis Islands<br />
funktion gradvist minimeret for endeligt at lukke i 1954.<br />
Øen blev åbnet for besøgende i 1976, og man kan se<br />
stedets faciliteter og Ellis Islands historie.<br />
Familieskildringer og immigranthistorier, der sætter den<br />
store indvandring til USA i perspektiv, kan også opleves.<br />
Ellis Island er opkaldt efter købmanden Samuel Ellis, der<br />
ejede øen i slutningen af 1700-tallet og hvis arvinger<br />
solgte øen til staten <strong>New</strong> <strong>York</strong>.<br />
54. Frihedsgudinden/Statue of Liberty<br />
Liberty Island<br />
www.nyharborparks.org<br />
www.nps.gov/stli<br />
40°41'23"N 74°2'42"W<br />
Subway: South Ferry<br />
Færge fra Battery Park eller Liberty State Park, <strong>New</strong><br />
Jersey<br />
Frihedsgudinden, Statue of Liberty, ligger på en lille ø i<br />
indsejlingen til <strong>New</strong> <strong>York</strong>. Den er for mange selve<br />
vartegnet for både <strong>New</strong> <strong>York</strong> og USA. Den 46 meter<br />
høje statue blev rejst i 1886 og var en gave fra Frankrig i<br />
anledning af USA’s 100 års jubilæum. Den originale<br />
Frihedsgudinde kan man se på en ø i Seinen i det<br />
centrale Paris.<br />
58<br />
59<br />
60<br />
61<br />
62<br />
63<br />
64<br />
65<br />
66<br />
67<br />
68<br />
69<br />
70
Man har tidligere kunnet komme op i både gudindens<br />
fakkel og krone, men disse udsigtsplatforme er nu<br />
lukket. I dag kan man tage en tur rundt om statuen på<br />
toppen af den høje sokkel og nyde udsigten til <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />
og over havnen. Inde i den massive sokkel ligger et<br />
museum, hvor man kan se Frihedsgudindens opførelse<br />
og historie skildret.<br />
55. Guvernørernes Ø/Governor's Island<br />
Governor's Island<br />
www.nyharborparks.org<br />
40°41'19"N 74°1'9"W<br />
Subway: South Ferry<br />
Færge fra Battery Park<br />
Governor's Island er en 70 hektarer stor ø ud for<br />
Manhattans sydspids. Dens navn kommer fra USA's tid<br />
under Storbritannien; her var øen reserveret til <strong>New</strong><br />
<strong>York</strong>s kongelige guvernører.<br />
I 1776 blev der opført forsvarsværker på øen, som blev<br />
beskudt af britiske skibe. Fra 1783-1966 hørte øen<br />
under det amerikanske forsvar, og herefter var<br />
Governor's Island under kystvagten indtil 1996.<br />
I årene efter år 2000 blev øen dels udlagt til<br />
besøgsformål og dels i det store hele overdraget til byen<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong> for symbolske $1.<br />
Blandt seværdighederne er forterne Fort Jay og Castle<br />
Williams. Fort Jay er etableret fra år 1794, mens Castle<br />
Williams er bygget i 1807. Desuden er øen en oase lige<br />
22<br />
midt i <strong>New</strong> <strong>York</strong>. Vandre- eller cykelture og afslapning<br />
på plænerne er populært.<br />
56. Staten Ø/Staten Island<br />
Staten Island<br />
www.statenislandusa.com<br />
www.siferry.com<br />
www.lighthousemuseum.org<br />
40°35'48"N 74°7'31"W<br />
Subway: South Ferry<br />
Færge fra Battery Park<br />
Staten Island er en del af <strong>New</strong> <strong>York</strong>, og efter en tur med<br />
Staten Island Ferry kommer man i land i nærmest<br />
landlige områder med fredelig beboelse, parker og<br />
golfbaner. Fra Staten Island og hele vejen over med<br />
færgen har man desuden en fantastisk udsigt mod <strong>New</strong><br />
<strong>York</strong> og til Ellis Island og Frihedsgudinden.<br />
Udover nogle flotte og hyggelige kvarterer og landskaber<br />
ligger her en række museer, blandt andet National<br />
Lighthouse Museum, der ligger ved færgens<br />
ankomststed. Museet skildrer fyrtårnes historie og<br />
betydning.<br />
57. Philadelphia/Philadelphia<br />
Philadelphia, 155 km SV<br />
www.gophila.com<br />
www.constitutioncenter.org<br />
www.longwoodgardens.org<br />
www.philamuseum.org<br />
39°59'49"N 75°7'4"W<br />
Station: Philadelphia<br />
Vil man gerne besøge en anden storby end <strong>New</strong> <strong>York</strong>,<br />
er den nærliggende Philadelphia et godt bud. Man kan<br />
komme hertil hurtigt med frekvent afgående tog.
Millionbyen Philadelphia var USA’s hovedstad en kort<br />
overgang efter <strong>New</strong> <strong>York</strong>, og i byens rige kulturudbud<br />
kan man besøge National Constitution Center, hvor man<br />
på spændende og interaktiv vis kommer tæt på USA’s<br />
forfatning og vigtige historiske personer og<br />
begivenheder.<br />
Man kan også besøge de smukke anlæg i Longwood<br />
Gardens eller i det store<br />
kunstmuseum, Museum of Art, der rummer en af landets<br />
største samlinger af asiatisk, europæisk og amerikansk<br />
kunst.<br />
58. Atlantic City/Atlantic City<br />
Atlantic City, 200 km S<br />
www.atlanticcitynj.com<br />
39°22'1"N 74°26'42"W<br />
Byen Atlantic City er østkystens svar på berømte og<br />
berygtede Las Vegas i staten Nevada. Atlantic City er lig<br />
med en masse underholdning, naturligvis med de<br />
mange kendte kasinoer i centrum, men også med stort<br />
opsatte shows og mange andre aktiviteter. Her er der<br />
underholdning døgnet rundt, og miljøet er meget<br />
anderledes end i metropolen <strong>New</strong> <strong>York</strong>.<br />
23
Shopping i <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />
Indkøbsgader Fifth Avenue, Madison Avenue,<br />
Orchard Street, South Street<br />
Varehuse og<br />
indkøbscentre<br />
Seaport, Times Square<br />
Bloomingdale's<br />
1000 Third Avenue<br />
www.bloomingdales.com<br />
Century21<br />
22 Cortlandt Street<br />
www.c21stores.com<br />
Kings Plaza<br />
5100 Kings Plaza<br />
www.kingsplaza.com<br />
Lord & Taylor<br />
424 Fifth Avenue<br />
www.lordandtaylor.com<br />
Macy's<br />
Herald Square<br />
www.macys.com<br />
Manhattan Mall<br />
6th Avenue/3rd Street<br />
www.manhattanmallny.com<br />
Queens Center<br />
90-15 Queens Boulevard<br />
www.shopqueenscenter.com<br />
Saks Fifth Avenue<br />
611 Fifth Avenue<br />
www.saksfifthavenue.com<br />
Staten island Mall<br />
2655 Richmond Avenue<br />
www.statenisland-mall.com<br />
Takashimaya<br />
693 Fifth Avenue<br />
www.ny-takashimaya.com<br />
24<br />
Med børn i <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />
Naturhistorie American Museum of Natural<br />
History<br />
Central Park West/79th Street<br />
www.amnh.org<br />
Forlystelsespark Astroland, Coney Island<br />
1000 Surf Avenue, Brooklyn<br />
www.astroland.com<br />
Forlystelsespark Bowcraft Amusement Park<br />
Scotch Plains, <strong>New</strong> Jersey<br />
www.bowcraft.com<br />
Zoologisk Have Bronx Zoo<br />
2300 Southern Boulevard, Bronx<br />
www.bronxzoo.com<br />
Akvarium <strong>New</strong> <strong>York</strong> Aquarium<br />
602 Surf Avenue, Brooklyn<br />
www.nyaquarium.com<br />
Transport <strong>New</strong> <strong>York</strong> Transit Museum<br />
Grand Central Station<br />
www.mta.info/mta/museum<br />
Hangarskib USS Intrepid<br />
Pier 86, W46th Street & 12 th Avenue<br />
www.intrepidmuseum.org
Fakta om USA<br />
Flag<br />
Generelt<br />
Officielt navn Amerikas Forenede Stater/<br />
United States of America<br />
Hovedstad Washington<br />
Styreform Præsidentiel republik<br />
Nationaldag 4. juli<br />
Nationalsang The Starspangled Banner<br />
Selvstændigt 1776<br />
Primær religion Kristendom<br />
Sprog Engelsk<br />
Areal 9.826.675 km²<br />
Indbyggertal 308.745.538 (2010)<br />
Valuta Dollar (USD)<br />
Tidszone EST (UTC-5), CST (UTC-6),<br />
MST (UTC-7), PST (UTC-8),<br />
AKST (UTC-9), HST (UTC-10)<br />
www-domæne .us (.com)<br />
Telefonkode +1<br />
Nummerplade USA<br />
Lande- og havgrænser<br />
Nord Canada, Stillehavet (Hawaii),<br />
Beauforthavet (Alaska)<br />
Syd Mexico, Den Mexicanske Golf,<br />
Stillehavet (Hawaii), Alaska Golf<br />
(Alaska)<br />
Øst Atlanterhavet, Stillehavet (Hawaii),<br />
Canada (Alaska)<br />
Vest Stillehavet, Beringstrædet (Alaska),<br />
Tjuktjerhavet (Alaska), Beringshavet<br />
(Alaska)<br />
25<br />
Højeste bjerge<br />
Højde Navn<br />
6.194 m Mount McKinley<br />
5.489 m Mount Saint Elias<br />
5.304 m Mount Foraker<br />
5.044 m Mount Bona<br />
4.996 m Mount Blackburn<br />
Største øer<br />
Areal Navn<br />
10.433 km² Big Island, Hawaii<br />
9.293 km² Kodiak Island, Alaska<br />
6.675 km² Prince of Wales Island, Alaska<br />
5.388 km² Chichagof Island, Alaska<br />
5.135 km² Saint Lawrence Island, Alaska<br />
Længste floder<br />
Længde Navn<br />
3.768 km Missouri River<br />
3.544 km Mississippi River<br />
3.185 km Yukon River*<br />
2.830 km Rio Grande*<br />
2.330 km Colorado River*<br />
*løber kun delvist i USA<br />
Største søer<br />
Areal Navn<br />
82.100 km² Lake Superior*<br />
59.600 km² Lake Huron*<br />
58.000 km² Lake Michigan<br />
25.700 km² Lake Erie*<br />
19.000 km² Lake Ontario*<br />
*ligger kun delvist i USA<br />
Største byer/byområder (2010)<br />
By Indbyggere by Indbyggere egn<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong> 8.175.133 18.897.109<br />
Los Angeles 3.792.621 12.828.837<br />
Chicago 2.695.598 9.461.105<br />
Dallas 1.197.816 6.371.773<br />
Houston 2.099.451 5.946.800<br />
Philadelphia 1.526.006 5.965.343<br />
Washington 617.996 5.582.170<br />
Miami 399.457 5.564.635<br />
Atlanta 420.003 5.268.860<br />
Boston 617.594 4.552.402
Administrativ inddeling<br />
Stat Hovedby Areal<br />
Alabama Montgomery 135.765 km²<br />
Alaska Juneau 1.717.854 km²<br />
Ariznoa Phoenix 295.254 km²<br />
Arkansas Little Rock 137.002 km²<br />
California Sacramento 423.970 km²<br />
Colorado Denver 269.837 km²<br />
Connecticut Hartford 14.356 km²<br />
Delaware Dover 6.452 km²<br />
District of Washington 177 km²<br />
Columbia*<br />
Florida Tallahassee 170.304 km²<br />
Georgia Atlanta 153.909 km²<br />
Hawaii Honolulu 28.311 km²<br />
Idaho Boise 216.632 km²<br />
Illinois Springfield 141.998 km²<br />
Indiana Indianapolis 94.321 km²<br />
Iowa Des Moines 145.743 km²<br />
Kansas Topeka 213.096 km²<br />
Kentucky Frankfort 104.659 km²<br />
Louisiana Baton Rouge 135.382 km²<br />
Maine Augusta 91.646 km²<br />
Maryland Annapolis 32.133 km²<br />
Massachusetts Boston 27.336 km²<br />
Michigan Lansing 253.793 km²<br />
Minnesota Saint Paul 225.181 km²<br />
Mississippi Jackson 125.443 km²<br />
Missouri Jefferson City 180.533 km²<br />
Montana Helena 381.156 km²<br />
Nebraska Lincoln 200.520 km²<br />
Nevada Carson City 286.367 km²<br />
<strong>New</strong> Hampshire Concord 24.217 km²<br />
<strong>New</strong> Jersey Trenton 22.608 km²<br />
<strong>New</strong> Mexico Santa Fe 315.194 km²<br />
<strong>New</strong> <strong>York</strong> Albany 141.299 km²<br />
North Carolina Raleigh 139.509 km²<br />
North Dakota Bismarck 183.272 km²<br />
Ohio Columbus 116.096 km²<br />
Oklahoma Oklahoma City 181.195 km²<br />
Oregon Salem 255.026 km²<br />
Pennsylvia Harrisburg 119.283 km²<br />
Rhode Island Providence 3.140 km²<br />
South Carolina Columbia 82.931 km²<br />
South Dakota Pierre 199.905 km²<br />
Tennessee Nashville 109.247 km²<br />
Texas Austin 696.241 km²<br />
Utah Salt Lake City 219.887 km²<br />
Vermont Montpelier 24.923 km²<br />
Virginia Richmond 110.785 km²<br />
Washington Olympia 184.287 km²<br />
West Virginia Charleston 62.755 km²<br />
Wisconsin Madison 169.639 km²<br />
Wyoming Cheyenne 253.348 km²<br />
*føderalt distrikt<br />
26<br />
Udvalgte statsoverhoveder og politikere<br />
Navn Titel Embedstid<br />
George<br />
Washington<br />
Præsident 1789-1797<br />
Thomas<br />
Jefferson<br />
Præsident 1801-1809<br />
Abraham<br />
Lincoln<br />
Præsident 1861-1865<br />
Jefferson Davis Præsident 1861-1865<br />
Theodore<br />
Roosevelt<br />
Præsident 1901-1909<br />
Franklin D.<br />
Roosevelt<br />
Præsident 1933-1945<br />
Harry Truman Præsident 1945-1953<br />
John F.<br />
Kennedy<br />
Præsident 1961-1963<br />
Richard Nixon Præsident 1969-1974<br />
Ronald Reagan Præsident 1981-1989<br />
Bill Clinton Præsident 1993-2001<br />
George W. Bush Præsident 2001-2009<br />
Helligdage & mindedage<br />
Dato Begivenhed<br />
1. januar Nytårsdag/<strong>New</strong> Years Day<br />
3. mandag i Martin Luther Kings fødselsdag/<br />
januar<br />
Birthday of Martin Luther King Jr.<br />
3. mandag i Præsidenternes Dag/<br />
februar<br />
Presidents Day<br />
Sidste mandag i<br />
maj<br />
Mindedag/Memorial Day<br />
4. juli Uafhængighedsdagen/<br />
Independence Day<br />
1. mandag i<br />
september<br />
Arbejdernes Dag/Labor Day<br />
2. mandag i<br />
oktober<br />
Columbus Dag/Columbus Day<br />
11. november Veteranernes Dag/Veterans Day<br />
4. torsdag i<br />
november<br />
Taksigelse/Thanksgiving<br />
25. december Juledag/Christmas Day
Vejret i USA<br />
Klima <strong>New</strong> <strong>York</strong> (kilde: worldclimate.com)<br />
Måned Middeltemperatur,<br />
døgn (°C)<br />
Januar -0,2 84<br />
Februar 0,8 79<br />
Marts 5,7 99<br />
April 11,3 93<br />
Maj 17,0 106<br />
Juni 22,0 85<br />
Juli 24,8 105<br />
August 24,1 104<br />
September 20,1 91<br />
Oktober 14,1 84<br />
November 8,6 107<br />
December 2,5 92<br />
Klima Miami (kilde: worldclimate.com)<br />
Måned Middeltemperatur,<br />
døgn (°C)<br />
Januar 19,5 52<br />
Februar 20,2 53<br />
Marts 22,0 63<br />
April 24,0 82<br />
Maj 25,9 150<br />
Juni 27,4 227<br />
Juli 28,1 152<br />
August 28,2 198<br />
September 27,7 215<br />
Oktober 25,7 178<br />
November 23,1 80<br />
December 20,6 47<br />
Nedbør (mm)<br />
Nedbør (mm)<br />
27<br />
Klima Chicago (kilde: worldclimate.com)<br />
Måned Middeltemperatur,<br />
døgn (°C)<br />
Januar -6,1 42<br />
Februar -3,6 36<br />
Marts 2,8 66<br />
April 9,2 92<br />
Maj 14,9 82<br />
Juni 20,3 97<br />
Juli 22,8 88<br />
August 22,0 104<br />
September 18,0 92<br />
Oktober 11,5 67<br />
November 4,4 72<br />
December -3,0 53<br />
Klima Los Angeles (kilde: worldclimate.com)<br />
Måned Middeltemperatur,<br />
døgn (°C)<br />
Januar 13,5 67<br />
Februar 14,1 59<br />
Marts 14,8 46<br />
April 16,0 22<br />
Maj 17,4 3<br />
Juni 19,5 1<br />
Juli 22,0 0<br />
August 22,4 3<br />
September 21,6 5<br />
Oktober 19,5 8<br />
November 17,0 40<br />
December 14,4 40<br />
Nedbør (mm)<br />
Nedbør (mm)
Rundrejser til hele verden med Our World<br />
Vores speciale er rundrejser for grupper,<br />
foreninger og familier. Hos Our World får du det<br />
optimale ud af dit besøg på rejsemålet gennem<br />
et veltilrettelagt rundrejse program med erfarne<br />
rejseledere.<br />
På vores 3 rundrejser tilbyder vi 3 rejseformer:<br />
• Rundrejser med dansk rejseleder<br />
• Rundrejse i autocamper<br />
• Små grupper – store oplevelser<br />
Vi glæder os til at vise dig OurWorld.<br />
www.ourworld.dk