27.07.2013 Views

New York

New York

New York

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

www.ourworld.dk<br />

NEW YORK<br />

OG OMEGN<br />

…rundrejser til hele verden med Our World


Our Worlds <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />

www.nycvisit.com<br />

40°42'31"N 73°58'45"W<br />

Metropolen <strong>New</strong> <strong>York</strong>, som også kaldes the Big Apple,<br />

er indbegrebet af USA og meget af det, USA står for af<br />

mangfoldighed, virkelyst og frihed.<br />

Ved indsejlingen til byen troner Frihedsgudinden som et<br />

symbol på de muligheder, USA altid har tilbudt<br />

immigranter og også de tilrejsende turister. Gudinden<br />

kan se over på Manhattans blanding af de utallige<br />

klassiske og moderne skyskrabere, hvis fundamenter er<br />

omgivet af den hektiske og spændingsfyldte stemning,<br />

der er en integreret del af megabyens travle og<br />

kosmopolitiske centrum.<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong> er også indkøb i store indkøbscentre, på<br />

elegante Fifth Avenue eller i verdens største varehus,<br />

Macy’s, og med repræsentanter fra stort set alle verdens<br />

folkeslag er der heller aldrig langt til et godt og<br />

spændende spisested.<br />

På museumsfronten er der et stort udbud af samlinger i<br />

verdensklasse, og med den grundige og levende<br />

amerikanske måde at formidle udstillingerne på, bør<br />

nogle besøg også være på planen under et besøg.<br />

God rejse!<br />

Indholdsfortegnelse<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s historie .……………………………..…...side 3<br />

Turoversigt ……………………………………………side 6<br />

Seværdigheder – tur 1 ………………………………side 7<br />

Seværdigheder – tur 2 ……………...………….……side 9<br />

Seværdigheder – tur 3 …………………………..…side 12<br />

Seværdigheder – tur 4 ……………….…….…....…side 16<br />

Ture fra <strong>New</strong> <strong>York</strong> .…………………...…...………..side 21<br />

Shopping i <strong>New</strong> <strong>York</strong> ..…….………...…..…………side 24<br />

Med børn i <strong>New</strong> <strong>York</strong> …..………………..…………side 24<br />

Fakta om USA ………….……………...……………side 25<br />

Vejret i USA ….……………………………………...side 27<br />

Om forfatteren<br />

Stig Albeck er forfatter og rejseleder på ture til blandt<br />

andet Australien, <strong>New</strong> Zealand, Rusland, Canada, USA<br />

og Mexico. Han har rejst i flere end 80 lande, besøgt<br />

utallige byer og skrevet om mange af dem.<br />

Rundrejser til hele verden med Our World<br />

Vores speciale er rundrejser for grupper, foreninger og<br />

familier. Hos Our World får du det optimale ud af dit<br />

besøg på rejsemålet gennem et veltilrettelagt rundrejse<br />

program med erfarne rejseledere.<br />

På vores 3 rundrejser tilbyder vi 3 rejseformer:<br />

• Rundrejser med dansk rejseleder<br />

• Rundrejse i autocamper<br />

• Små grupper – store oplevelser<br />

Tekst og billeder: © Stig Albeck, danmarkrejser.dk, 2013<br />

2<br />

Top 10 i <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />

6. Ground Zero & One World Trade Center<br />

20. Brooklyn Bridge/Brooklyn Bridge<br />

21. South Street Havn/South Street Seaport<br />

25. Empire State Building/Empire State Building<br />

29. Times' Plads/Times Square<br />

32. Hovedbanegården/Grand Central Station<br />

37. Rockefeller Center/Rockefeller Center<br />

48. Byens Kunstmuseum/Metropolitan Museum of Art<br />

50. Cathedral of Saint John the Divine<br />

54. Frihedsgudinden/Statue of Liberty


<strong>New</strong> <strong>York</strong>s historie<br />

Den europæiske historie begynder<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s nedfældede historie begynder med den<br />

første europæer, der kom til det indre område af det<br />

nuværende <strong>New</strong> <strong>York</strong>. Det var italieneren Giovanni da<br />

Verrazzano, og det skete i 1524. En bosættelse blev dog<br />

ikke etableret ved denne lejlighed, idet Verrazzano<br />

sejlede videre efter blandt andet et møde med Lenapestammen,<br />

der boede i området.<br />

Verrazzano gav det senere byområde det første<br />

europæiske navn; Nouvelle-Angoulême. Det var til ære<br />

for den franske konge, der ud over kongetitlen var greve<br />

af netop Angoulême.<br />

Hudsons bosættelse<br />

I september 1609 stævnede det hollandske skib Halve<br />

Maen ind i det, der i dag er <strong>New</strong> <strong>York</strong>s havn. Kaptajn var<br />

englænderen Henry Hudson, der var i hollandsk tjeneste<br />

for at finde en søvej mod vest til Asien.<br />

Søvejen fandt Hudson ikke, men til gengæld noterede<br />

han sig en stor population af bævere.<br />

3<br />

Bæverskind var højeste mode i Europa, og med<br />

kystlandets bævere var der en indtægtskilde, der kunne<br />

udnyttes af hollænderne. De anlagde handelsstationer i<br />

den nye verden, og bævernes værdi og betydning kan<br />

ses den dag i dag i <strong>New</strong> <strong>York</strong>s byvåben.<br />

De hollandske kolonier blev der grundlagt flere af, og<br />

blandt dem var en pelshandelsstation ved dagens<br />

Albany. I forbindelse med den var området omkring det<br />

nuværende Manhattan strategisk godt med isfri<br />

udskibning af pelse.<br />

I 1624 kom de første hollændere til den nye koloni, der<br />

lå på Noten Eylandt; dagens Governors Island.<br />

Sydspidsen af Manhattan blev også koloniseret, og<br />

kolonien blev navngivet Nieuw Amsterdam samme år. I<br />

1625 blev Fort Amsterdam etableret, og i 1625 købte<br />

Peter Minuit Manhattan og Staten Island af algonquinindianerne.<br />

Det lagde fundamentet for udbygningen af<br />

stedet.<br />

Handelen og bosættelserne blev udvidet løbende; blandt<br />

andet ved hjælp af afrikanske slaver, der gennem 1600tallet<br />

kom til at udgøre en stor del af den nye befolkning.<br />

Blandt de mere kendte hollændere kom blandt andet<br />

Petrus Stuyvesant til kolonien. Det var i 1647, hvor han<br />

blev dens generaldirektør; en position han havde til<br />

1664. Generaldirektørposten var udpeget af selskabet<br />

Geoctroyeerde Westindische Compagnie, der var et<br />

vestindisk handelskampagni med base i Amsterdam.<br />

Stuyvesant kom til at præge byens tidlige væksthistorie,<br />

idet han ekspanderede Nieuw Amsterdam mod nord og<br />

dermed uden for den oprindelige koloni på sydspidsen af<br />

Manhattan. Således blev der anlagt en kanal, hvor<br />

Broad Street i dag ligger, en mur langs Wall Street og<br />

selve Broadway.<br />

Nieuw Amsterdam bliver til <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />

I 1664 kom britiske skibe til Nieuw Amsterdam og<br />

erobrede byen, og formelt fik Storbritannien overdraget<br />

kolonien ved fredsaftalen i Breda, der i 1667 markerede<br />

afslutningen af den anden engelsk-hollandske krig. Byen


lev omdøbt og kom nu til at hedde <strong>New</strong> <strong>York</strong>; opkaldt<br />

efter hertugen af <strong>York</strong>.<br />

En kort overgang blev <strong>New</strong> <strong>York</strong> igen hollandsk i 1673,<br />

men det endelige hollandske exit skete året efter, hvor<br />

kolonien blev byttet med Surinam i Sydamerika. <strong>New</strong><br />

<strong>York</strong> blev herefter en kronkoloni i 1685.<br />

På vej mod uafhængigheden<br />

Gennem 1700-tallet blev byen udbygget løbende med<br />

anlæg af boliger, kirker, administrationsbygninger,<br />

havneanlæg etc.<br />

I 1740erne boede her omkring 10.000-15.000 inklusive<br />

cirka 20 % afrikanske slaver. Byens indbyggertal steg<br />

markant gennem århundredet, og ved den første<br />

folketælling, der fandt sted i 1790, boede her 30.000<br />

mennesker.<br />

Af større institutioner, der så dagens lys, var<br />

uddannelsesstedet King’s College, der blev opkaldt efter<br />

den britiske konge Charles II, og som senere blev<br />

navngivet Columbia University.<br />

Stigende aktivitet gjorde sig også gældende i den travle<br />

havn, der sikrede <strong>New</strong> <strong>York</strong> en førerposition i oplandet<br />

og også i det krig, der var på vej.<br />

I 1760erne indførte briterne yderligere beskatning af de<br />

amerikanske kolonier med The Stamp Act, og det ledte<br />

perioden 7.-25. oktober 1765 the The Stamp Act<br />

Congress, der var et møde mellem repræsentanter fra<br />

flere af kolonierne. Mødet blev holdt i <strong>New</strong> <strong>York</strong> og var<br />

den første større og koordinerede protest med det<br />

britiske styre.<br />

USA's uafhængighed<br />

I 1776 kom det til krig i nogle de nordamerikanske<br />

kolonier, der ønskede selvstændighed fra England.<br />

Selve uafhængighedserklæringen var blevet vedtaget i<br />

det kontinentale kongres den 4. juli 1776. Med<br />

erklæringen regnede 13 kolonier i de nuværende USA<br />

sig som selvstændige og derved ikke en del af Det<br />

Britiske Imperium.<br />

Den 27. august 1776 udspillede det første egentlige slag<br />

sig i den amerikanske uafhængighedskrig. General<br />

George Washington havde overvundet briterne ved en<br />

belejring af Boston, og han drog med sin hær mod den<br />

strategisk vigtige havneby, <strong>New</strong> <strong>York</strong>, hvortil<br />

englænderne løbende ville kunne få forsyninger til flåden<br />

og hæren sejlet frem.<br />

4<br />

Under Slaget på Long Island vandt briterne, hvilket de<br />

gentog i Slaget ved Fort Washington. <strong>New</strong> <strong>York</strong> var<br />

briternes væsentligste brohoved, og det var en loyal by<br />

mod det engelske styre.<br />

På trods af nederlagene blev USA med udgangen af<br />

krigen selvstændigt, og også <strong>New</strong> <strong>York</strong> kom til at blive<br />

en del af landet. Britiske tropper blev i byen indtil 1783,<br />

hvor George Washington kom hertil på samme tid som<br />

den britiske tilbagetrækning af de sidste soldater.<br />

Den nye hovedstad<br />

Krigsårene var kommet på afstand, og det nye land<br />

skulle etablere sine egne strukturer. I 1788 blev <strong>New</strong><br />

<strong>York</strong> USA's første hovedstad, og i 1789 blev George<br />

Washington indsat som landets første præsident ved en<br />

ceremoni i Federal Hall på Wall Street. Den første<br />

højesteret blev ligeledes etableret her i byen, der fra<br />

starten var dominerende i USA. I 1790 overgik byens<br />

status af hovedstad dog til Philadelphia, og senere blev<br />

Washington etableret som føderalt hovedstadsområde.<br />

1800-tallets vækst<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s rødder som hollandsk koloni på sydspidsen<br />

af Manhattan var fortsat det centrale i byens<br />

infrastruktur, men en storstilet vækst og tilflytning<br />

pressede på for at udvide byen markant.<br />

En visionær byplan fra 1811 udlagde således hele det<br />

nordlige Manhattan efter et gittersystem til nye<br />

byområder, og periodens store immigration fik skabt en<br />

stor vækst i indbyggertallet.


I 1819-1825 blev byens strategiske position styrket med<br />

anlæggelsen af vandvejen Erie Canal, der forbandt <strong>New</strong><br />

<strong>York</strong> ad Hudson River og dermed byen med de store<br />

landbrugsområder i Midtvesten og i Canada. Den nye<br />

udskibningsvej via søen Lake Erie, gennem kanalen og<br />

til <strong>New</strong> <strong>York</strong> gav øget handel og vækst.<br />

Byen blomstrede, og folk flyttede til. I 1835 blev <strong>New</strong><br />

<strong>York</strong> USA's største by med flere end 150.000<br />

indbyggere; dermed var Philadelphia størrelsesmæssigt<br />

blevet overhalet.<br />

I 1835 brændte det gamle hollandske kvarter ned til<br />

grunden, men området blev hurtigt bebygget igen, og<br />

der var nærmest ingen grænser for væksten i byen.<br />

Store befolkningsgrupper kom til; fx mange irere der<br />

flygtede fra hungersnøden i hjemlandet. <strong>New</strong> <strong>York</strong>s<br />

andel af irere steg til en fjerdedel i midten af 1850erne,<br />

og både for dem og andre immigranter blev der bygget<br />

nye skoler og andre institutioner.<br />

Borgerkrigstiden<br />

Under den amerikanske borgerkrig sympatiserede byen<br />

både med nord og syd. Der var mange gode<br />

handelsforbindelser og familiære bånd til sydstaterne, og<br />

det ledte i 1863 til stor civil urolighed. Fastholdelsen af<br />

den amerikanske union fik dæmpet gemytterne, og <strong>New</strong><br />

<strong>York</strong> kunne fortsætte sin blomstrende udvikling.<br />

Sidste del af 1800-tallet<br />

I sidste halvdel af 1800-tallet kom millioner af<br />

europæiske immigranter til USA, og hovedparten ankom<br />

gennem <strong>New</strong> <strong>York</strong>s havn. Det første møde med USA<br />

blev fra 1886 ændret med rejsningen af<br />

Frihedsgudinden, der var en gave fra Frankrig i<br />

anledning af USA's 100 års jubilæum.<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s areal blev udvidet over flere gange i tiden op<br />

mod 1900, og nye bydele som Bronx blev anlagt. I 1898<br />

5<br />

blev Greater <strong>New</strong> <strong>York</strong> til ved sammenlægning af mange<br />

kommuner, og byens indbyggere voksede ved den<br />

lejlighed til 3,5 millioner. Den store befolkning og<br />

blomstrende økonomi skabte et stort pres på Manhattan<br />

som centrum, og der blev bygget tættere og højere. De<br />

første skyskrabere skød op, og byens metro åbnede i<br />

1904.<br />

Byggeboom og børskrak<br />

Skyskraberne skød op på stribe, og Manhattans skyline<br />

blev ændret med de mange nye byggerier. Under jorden<br />

åbnede byens første undergrundsbanelinje i 1904, og<br />

linjenettet er med tiden blevet hastigt udbygget i takt<br />

med byen til at tælle flere end 400 stationer.<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s økonomiske vækst blev bremset af<br />

børskrakket i 1929, der indledte 1930ernes depression.<br />

Tiden skabte uendelige køer af arbejdsløse, fattige new<br />

yorkere. Der blev dog gennemført store byggeprojekter<br />

såsom Empire State Building, der blev indviet i 1931.<br />

Efterkrigstiden til i dag<br />

FN's hovedsæde blev placeret i <strong>New</strong> <strong>York</strong> efter 2.<br />

Verdenskrig. Den efterfølgende periode var præget af<br />

afmatning og stigende problemer med kriminalitet og<br />

disharmoni mellem etniske grupperinger. Mange flyttede<br />

til de nye forstæder, og virksomhederne flyttede med.<br />

I 1975 var byen tæt på at gå fallit, og i 1980erne var<br />

udviklingen i bedste fald stagnation. Det var først i<br />

1990erne, at der kom overskud på byens budgetter. Nye<br />

arbejdspladser blev skabt, og tidligere belastede<br />

områder blev istandsat og igen gjort attraktive.<br />

Da to passagerfly fløj ind i World Trade Centers to<br />

tvillingetårne i <strong>New</strong> <strong>York</strong>, blev hele verden påvirket og<br />

ændret. Flere tusinde blev dræbt, og materielt styrtede<br />

byens højeste bygninger i grus, hvilket efter et kolossalt<br />

oprydningsarbejde efterlod tomten Ground Zero, hvor<br />

der med vanlig amerikansk vilje og stræben rejser sig et<br />

nyt skyskraberkompleks.<br />

Dagens <strong>New</strong> <strong>York</strong> er fortsat for mange indgangsporten<br />

til USA, og den er den stadig den største by i USA med<br />

et globalt islæt, man ikke genfinder mange steder i<br />

verden.


<strong>New</strong> <strong>York</strong> – turoversigt<br />

Tur 1<br />

Tur 2<br />

6<br />

Tur 3<br />

Tur 4<br />

Tur 4


Seværdigheder i <strong>New</strong> <strong>York</strong> – tur 1<br />

1. Battery Park/Battery Park<br />

State Street<br />

www.batteryparkcity.org<br />

www.nps.gov/cacl<br />

40°42'9"N 74°0'57"W<br />

Subway: South Ferry<br />

Battery Park er en smukt beliggende oase, hvorfra der<br />

også er en dejlig udsigt over vandet og til skyskraberne i<br />

finanskvarteret. Battery Park er opkaldt efter de<br />

kanonbatterier, der lå her tidligere og udgjorde byens<br />

forsvar mod søsiden. I Battery Park kan man se<br />

fæstningen Castle Clinton, der blev bygget i perioden<br />

1808-1811. Oprindeligt lå den som søfort i vandet, men<br />

opfyldninger har gjort den landfast. I 1821 lukkede fortet<br />

som militær facilitet, og gennem tiden har her været<br />

teater og akvarium. I dag er det et besøgscenter, hvor<br />

man kan se scener fra <strong>New</strong> <strong>York</strong>s historie.<br />

1<br />

3<br />

2<br />

6<br />

4<br />

5<br />

7<br />

8<br />

7<br />

2. Bowling Green/Bowling Green<br />

Bowling Green<br />

40°42'18"N 74°0'49"W<br />

Subway: Bowling Green<br />

Den lille park, Bowling Green, er <strong>New</strong> <strong>York</strong>s ældste<br />

offentlige park. Den ligger på den nederste del af<br />

Broadway, hvor det oprindelige hollandske Fort<br />

Amsterdam lå i 1600-tallet.<br />

Fra Bowling Green udgår de særlige, såkaldte Ticker-<br />

Tape-parader, hvor ikke mindst USA's helte og særlige<br />

gæster bliver hyldet og tiljublet under kørsel gennem<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s gader. Blandt dem, der har prøvet sådan en<br />

tur, er generalerne Dwight D. Eisenhower og Douglas<br />

MacArthur, besætningen på Apollo 11-månefærden i<br />

1969 og den tidligere sydafrikanske præsident Nelson<br />

Mandela.<br />

På Bowling Green kan man se statuen Charging Bull,<br />

der er en 3.200 kilo tung bronzetyr, der symboliserer det<br />

omkringliggende finanskvarters aggressivitet, optimisme<br />

og fremgang.<br />

3. Cunard Bygning/Cunard Building<br />

25 Broadway<br />

40°42'21"N 74°0'50"W<br />

Subway: Bowling Green<br />

Cunard Building er opkaldt efter rederiet Cunard Line,<br />

der tidligere var verdens førende inden for luksuslinere.<br />

Blandt rederiets skibe tæller Titanic og Lusitania, og her<br />

i bygningen købte man fra åbningen i 1919 billetter til<br />

overfarterne. Skibstrafikkens gyldne tid fornægter sig


ikke i det overdådigt indrettede kuppelrum. Læg mærke<br />

til det smukke loft og de store malerier fra<br />

søfartshistorien.<br />

4. <strong>New</strong> <strong>York</strong> Børs/<strong>New</strong> <strong>York</strong> Stock Exchange<br />

20 Broad Street<br />

www.nyse.com<br />

40°42'25"N 74°0'40"W<br />

Subway: Rector St (gul linje), Bowling Green eller Wall<br />

St (grøn linje)<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s børsbygning, <strong>New</strong> <strong>York</strong> Stock Exchange,<br />

blev åbnet i 1903 og er et af verdens absolutte<br />

finansielle centre. Her fandt det berømte krak i 1929<br />

sted, og derefter kom depressionen i USA i 1930'erne.<br />

Man kan i bygningen få et spændende indtryk af den<br />

hektiske børshandel.<br />

5. Wall Street/Wall Street<br />

Wall Street<br />

www.trinitywallstreet.org<br />

www.nps.gov/feha<br />

40°42'19"N 74°0'29"W<br />

Subway: Rector St (gul linje), Wall St<br />

Wall Street er indbegrebet af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s børsverden, og<br />

gaden ligger da også centralt i finansdistriktet. I den<br />

vestlige ende af Wall Street ligger den nygotiske Trinity<br />

Church, der er bygget af den angelsaksiske kirkes<br />

menighed i byen i 1846. Tårnet er 26 meter højt, og det<br />

var ved opførelsen byens højeste bygning.<br />

På hjørnet af Wall Street og Broad Street kan man se<br />

den smukke, klassicistiske toldbygning fra 1834-1842,<br />

Federal Hall, der ligger på stedet for byens tidligere<br />

rådhus, hvor George Washington blev taget i ed som<br />

USA's første præsident i 1789. I dag rummer bygningen<br />

en udstilling om den amerikanske forfatning.<br />

6. Ground Zero & One World Trade Center/<br />

Ground Zero & One World Trade Center<br />

Church Street<br />

www.national911memorial.org<br />

Subway: World Trade Center eller Cortlandt St<br />

Ground Zero er stedet, hvor tvillingetårnene i World<br />

Trade Center stod indtil 11. september 2001, hvor to<br />

8<br />

passagerfly blev fløjet ind i bygningerne med deres<br />

nedstyrtning og flere tusinde dræbte til følge.<br />

World Trade Center var et kompleks bestående af i alt<br />

syv bygninger, hvoraf de 415 meter høje tvillingetårne<br />

var de mest kendte, og som markerede toppen af byens<br />

profil. Byggeriet af tårnene stod på 1966-1971.<br />

I 2006 startede havnemyndighederne, der ejer stedet,<br />

konstruktionen af fundamentet til stedets nye højeste<br />

bygning, der skal bære navnet One World Trade Center.<br />

Toppen af skyskraberens tag planlægges til at blive 417<br />

meter, mens antennen skal nå en højde på 541 meter.<br />

På tvillingetårnenes tidligere placering etableres et<br />

nationalt mindesmærke for de omkomne den 11.<br />

september 2001. Åbningen skete på tiårsdagen, den 11.<br />

september 2011.<br />

7. Sankt Pauls Kirke/Saint Paul's Chapel<br />

Broadway 209<br />

www.saintpaulschapel.org<br />

40°42'40"N 74°0'33"W<br />

Subway: Fulton St<br />

Denne charmerende kirke er opført i 1766, og den lå<br />

dengang udenfor byen og virkede som en kirke for dem,<br />

der boede i de landlige omgivelser. Blandt<br />

kirkegængerne gennem tiden har været USA’s første<br />

præsident, George Washington, og den senere kong<br />

William IV af England. Byggestilen er georgiansk, og<br />

kirken er inspireret af byggerier i London.<br />

8. 195 Broadway Bygning (AT&T Bygning)/<br />

195 Broadway Building (AT&T Building)<br />

195 Broadway<br />

40°42'39"N 74°0'34"W<br />

Subway: Fulton St<br />

Telefonselskabet AT&T's tidligere hovedkvarter er opført<br />

i tre etaper gennem årene 1912-1923. Bygningen er<br />

seværdig med sin skyskrabertilpassede nyklassicistiske<br />

stil.<br />

Facaden består blandt andet af 198 søjler, der alle er<br />

udført i granit. Græsk arkitektur har inspireret til<br />

stueetagen, der nærmest er en stor søjlehal. De mere<br />

end 50 doriske marmorsøjler, lysekronerne og den rige<br />

ornamentering er en særlig oplevelse.


Seværdigheder i <strong>New</strong> <strong>York</strong> – tur 2<br />

10<br />

9<br />

11<br />

13<br />

9. Park Row Bygning/Park Row Building<br />

15 Park Row<br />

40°42'40"N 74°0'27"W<br />

Subway: City Hall eller Fulton St<br />

Efter tre års byggeri stod Park Row Building færdig i<br />

1899. Med 119 meter i højden var den verdens højeste<br />

skyskraber fra opførelsen til 1908. Højt hævet over<br />

gadeplan er facadens dobbelttårne, som er inspireret af<br />

barokkirker i Europa.<br />

Park Row Building er den ældste stadigt stående<br />

skyskraber i <strong>New</strong> <strong>York</strong>, som har haft status af at være<br />

verdens højeste.<br />

10. Woolworth Bygning/Woolworth Building<br />

233 Broadway<br />

40°42'44"N 74°0'29"W<br />

Subway: City Hall eller Fulton St<br />

Skyskraberen Woolworth Building er en af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s<br />

ældste, smukkeste og mest kendte højhuse. Bygningen<br />

14<br />

12<br />

15<br />

16<br />

21<br />

17<br />

20<br />

9<br />

19<br />

18 18<br />

skød med sine imponerende 55 etager og 241 meter<br />

allerede op i årene 1910-1913. Stilen er inspireret af<br />

Europas gotiske bygningsværker.<br />

Bygningen blev opført som Woolworth-virksomhedens<br />

hovedkontor, Woolworth er ikke mindst kendt for sine<br />

varehuse med samme navn.<br />

11. Rådhuset/City Hall<br />

City Hall Park<br />

www.nyc.gov<br />

40°42'45"N 74°0'21"W<br />

Subway: City Hall eller Brooklyn Bridge-City Hall<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s rådhus fra 1812 er en af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s mest<br />

elegante bygninger, og den ligger midt i den dejlig oase,<br />

som den omgivende City Hall Park er. Parken er med<br />

sine træer og springvand et sandt åndehul mellem de<br />

høje bygninger, der omkranser anlægget. Rådhusets


yggestil er i palæstil fra sydstaterne. Lobbyen er meget<br />

smuk med sin rotunde, søjler og trappeparti.<br />

En af de historiske begivenheder, der har fundet sted i<br />

rådhusbygningen var, da den myrdede præsident<br />

Abraham Lincoln lå på lit de parade efter sin død i 1865.<br />

12. Den Kommunale Bygning/Municipal Building<br />

1 Centre Street<br />

40°42'46"N 74°0'13"W<br />

Subway: City Hall eller Brooklyn Bridge-City Hall<br />

Overfor <strong>New</strong> <strong>York</strong>s rådhus blev en anden offentlig<br />

bygning opført i 1914; nemlig den store Municipal<br />

Building. Bygningen er særlig karakteristisk med sit<br />

slotsagtige tårn, der med spir og søjler krones af<br />

statuen, Civic Fame, der er udført af Adolph Wienman.<br />

Bygningen har inspireret mange efterfølgende bygninger<br />

i moderne stil, blandt andet er der en lighed med den<br />

senere sovjetiske klassicisme, Stalingotikken.<br />

13. The A.T. Stewart Company Butik/<br />

The A.T. Stewart Company Store<br />

280 Broadway<br />

40°42'51"N 74°0'20"W<br />

Subway: City Hall<br />

A.T. Stewart Company Store-bygningen skrev<br />

indkøbshistorie, da USA’s første varehus slog dørene op<br />

netop her. Den irsk-amerikanske forretningsmand<br />

Alexander Turney Stewart åbnede sin første butik på<br />

283 Broadway i 1823. Senere, da forretningen havde<br />

udviklet sig, åbnede han varehuset The Marble Palace i<br />

den nuværende bygning, der blev opført 1845-1846.<br />

Senere flyttede avisen The <strong>New</strong> <strong>York</strong> Sun ind på<br />

adressen, før huset som nu blev indrettet til offentlige<br />

kontorer.<br />

14. Nationalmindesmærket Den Afrikanske<br />

Begravelsesplads/African Burial Ground National<br />

Monument<br />

Hjørnet af Duane Street og Elk Street<br />

www.africanburialground.com<br />

40°42'52"N 74°0'15"W<br />

Subway: Chambers St eller Brooklyn Bridge-City Hall<br />

I forbindelse med et byggeri fandt man i 1991 resterne af<br />

et afrikansk begravelsessted fra 1600- og 1700-tallene.<br />

10<br />

Stedet blev udgravet, og der blev fundet rester af mere<br />

end 400 begravede. Det planlagte byggeri blev stoppet,<br />

og der blev anlagt den mindeplads, man nu kan se.<br />

15. USA's Retsbygning/United States Courthouse<br />

Federal Plaza<br />

40°42'49"N 74°0'8"W<br />

Subway: Chambers St eller Brooklyn Bridge-City Hall<br />

The United States Courthouse er en retsbygning, der<br />

som det sidste arbejde er tegnet af samme arkitekt som<br />

den nærliggende Woolworth Building. Det 31 etager<br />

høje hus er opført i en slags skyskraberklassicisme med<br />

søjleprydet front.<br />

16. <strong>New</strong> <strong>York</strong> Højesteret/<strong>New</strong> <strong>York</strong> Supreme Court<br />

Federal Plaza<br />

www.courts.state.ny.us<br />

40°42'51"N 74°0'5"W<br />

Subway: Chambers St eller Brooklyn Bridge-City Hall<br />

Som nabobygningen, den føderale retsbygning, er også<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s højesteret opført med søjleklædt,<br />

klassicistisk facade.<br />

Bygningen er opført med en sekskantet grundplan, hvor<br />

der er en smuk rotunde i midten. Marmorudsmykning,<br />

Tiffany-lamper og malerier er udsmykningen her.<br />

17. Den Kinesiske Bydel/Chinatown<br />

Kimlau Square (Chatham Square)<br />

40°42'48"N 73°59'53"W<br />

Subway: Chambers St<br />

Det centralt beliggende kvarter, Chinatown, er en<br />

enklave af kinesiske indvandrere, der gennem tiden har<br />

etableret i atmosfærefyldt stykke Kina.<br />

Pladsen Kimlau Square en centrum for Chinatown, der<br />

er afgrænset af Delancey Street mod nord, Rutgers<br />

Street mod øst, Chambers Street mod syd og Broadway<br />

mod vest.<br />

På Kimlau Square kan man se en mindeport i kinesisk<br />

stil, den er rejst til minde om kinesisk-amerikanere, der<br />

har kæmpet for frihed og demokrati. På pladsen kan<br />

man se en statue af kineseren Lin Zexu, der under tiden<br />

med Opiumskrigene i 1800-tallet blev kendt for blandt<br />

andet en fin og høj moral.


18. Manhattan Bridge/Manhattan Bridge<br />

Manhattan Bridge<br />

40°42'24"N 73°59'25"W<br />

Subway: Chambers St eller East Broadway<br />

Den mægtige bro Manhattan Bridge er en af de store<br />

gamle broer over East River mellem Manhattan og<br />

Brooklyn. Hængebroen blev åbnet i 1909, og den er<br />

konstrueret i to niveauer, hvor der er kørebaner øverst<br />

og blandet trafik med kørebaner, jernbanespor, cykelsti<br />

og gangsti nederst. Broens totallængde er 2.090 meter,<br />

det frie spænd mellem pylonerne er 448 meter, og fra<br />

flodbred til flodbred er der 890 meter.<br />

19. Empire-Fulton Park/Empire-Fulton Ferry State Park<br />

26 <strong>New</strong> Dock Street<br />

www.brooklynbridgeparknyc.org<br />

40°42'14"N 73°59'29"W<br />

Subway: High St eller <strong>York</strong> St<br />

Parken Empire-Fulton Ferry ligger ved bredden af East<br />

River, og herfra er der en af byens bedste og mest<br />

spektakulære udsigter mod Manhattans skyskrabere<br />

samt de to imponerende broer, Manhattan Bridge og<br />

Brooklyn Bridge.<br />

Langs parken kan man se nogle gamle<br />

magasinbygninger fra midten af 1800-tallet. De blev i sin<br />

tid benyttet til opbevaring af tobak.<br />

20. Brooklyn Bridge/Brooklyn Bridge<br />

Brooklyn Bridge<br />

40°42'20"N 73°59'46"W<br />

Subway: Brooklyn Bridge-City Hall eller High St<br />

Den smukke Brooklyn Bridge blev bygget 1869-1883<br />

som verdens første hængebro i stål. Den er ikke mindre<br />

11<br />

end 1.091 meter lang, hvilket var en sand<br />

ingeniørmæssig præstation på den tid.<br />

Broen revolutionerede trafikken mellem de to byer, <strong>New</strong><br />

<strong>York</strong> og Brooklyn, og den er i dag et af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s<br />

vartegn. Man kan krydse broen på det fortov, der ligger<br />

centralt og er hævet 5,5 meter over kørebanerne.<br />

Indtrykket af broens konstruktion er imponerende, og<br />

udsigten er meget fin.<br />

21. South Street Havn/South Street Seaport<br />

19 Fulton Street<br />

www.southstreetseaport.com<br />

www.seany.org<br />

40°42'19"N 74°0'8"W<br />

Subway: Fulton St<br />

South Street Seaport er en central del af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s<br />

gamle havneområde, der i dag er renoveret og fyldt med<br />

en række aktiviteter. Pier 17 er et center med en række<br />

forretninger og spisesteder. Centret ligger helt ud til<br />

havnen, hvor man kan nyde et meget flot udsyn til<br />

Brooklyn Bridge samt tage på sejltur i havneområdet.<br />

I området finder man også det maritime museum, South<br />

Street Seaport Museum, hvor man kan se en række<br />

historiske skibe og få et overblik over <strong>New</strong> <strong>York</strong>s havns<br />

historie. Her ligger også Titanic Memorial Lighthouse,<br />

der er et fyrtårn, der er rejst i 1913 til minde om ofrene<br />

for luksuslineren Titanics forlis. Interessant er også<br />

Schermerhorn Row, der er en række huse, der er opført<br />

i 1811 som magasinbygninger.


Seværdigheder i <strong>New</strong> <strong>York</strong> – tur 3<br />

23<br />

22<br />

28<br />

22. Kajplads 54/Pier 54<br />

11 th Avenue/W 13 th Street<br />

www.hudsonriverpark.org<br />

40°44'29"N 74°0'39"W<br />

Subway: 14 St (blå linje)<br />

Pier 54 er en af rederiet Cunard Lines historiske<br />

kajpladser, hvor luksuslinere fra Europa skulle lægge til<br />

efter turen over Atlanterhavet. Pier 54 var en del af<br />

kajområdet Chelsea Piers, der stod færdigt i 1910. I dag<br />

er en stålbue bevaret fra dette byggeri.<br />

Pier 54 er associeret med to af historiens store<br />

skibskatastrofer. Efter RMS Titanics forlis i 1912 var<br />

skibet RMS Carpathia det første på ulykkesstedet. Det<br />

satte de opsamlede overlevende op ved Pier 54. Dette<br />

var også kajen, hvor lineren RMS Lusitania lagde til.<br />

Dens sidste afsejling var også herfra, før skibet blev<br />

ramt af en torpedo og sank i 1915.<br />

23. Kajplads 59/Pier 59<br />

11 th Avenue/W 18 th Street<br />

www.hudsonriverpark.org<br />

www.chelseapiers.com<br />

40°44'43"N 74°0'37"W<br />

Subway: 14 St (blå linje)<br />

Kajpladsen Pier 59 var en del af rederiet White Star<br />

Lines del af kajområdet Chelsea Piers. Kajpladsen var<br />

målet for RMS Titanic, der forliste på jomfrurejsen i<br />

1912. Skibet RMS Carpathia samlede overlevende op<br />

samt nogle af Titanics redningsbåde; disse både var det<br />

27<br />

26<br />

24<br />

30<br />

29<br />

25<br />

31<br />

12<br />

32<br />

33<br />

34<br />

eneste fra luksuslineren, der nåede frem til Pier 59, hvor<br />

Carpathia lossede dem.<br />

24. Strygejernbygningen/Flatiron Building<br />

175 5th Avenue<br />

40°44'27"N 73°59'22"W<br />

Subway: 23 St (gul linje)<br />

Flatiron Building blev opført i 1903 som den højeste<br />

bygning i verden. Den var en af de første moderne<br />

skyskrabere, der anvendte stålskelet til at opnå indtil da<br />

usete højder. Over for bygningen ligger en lille og


hyggelig park på Madison Square, hvor mange lokale<br />

går en tur eller sidder og slapper af. Her kan man se en<br />

del statuer, der er opstillet i 1800-tallet.<br />

25. Empire State Building/Empire State Building<br />

350 5th Avenue<br />

www.esbnyc.com<br />

40°44'54"N 73°59'8"W<br />

Subway: 34 St (gul og orange linje)<br />

Empire State Building er opført 1929-1931 som verdens<br />

højeste skyskraber. Højden til toppen af bygningens<br />

antenne er hele 448 meter, og dette blev først overgået<br />

med opførelsen af tvillingetårnene World Trade Center i<br />

1970. Empire State Building er opført i art deco-stil med<br />

mange fine detaljer, der allerede afslører sig i lobbyen.<br />

Det kraftige spir på toppen, der også er i fornem art<br />

deco, var oprindeligt tiltænkt som fortøjningssted for de<br />

tyske luftskibe, zeppelinerne.<br />

Man kan tage en af bygningens 73 elevatorer eller de<br />

1.860 trin til observationsdækket på 86. etage, hvor man<br />

fra 320 meters højde kan nyde <strong>New</strong> <strong>York</strong>s absolut mest<br />

fascinerende udsigt.<br />

26. Madison Square Garden/Madison Square Garden<br />

4 Pennsylvania Plaza<br />

www.thegarden.com<br />

40°45'1"N 73°59'36"W<br />

Subway: 34 St Penn Station (rød linje)<br />

Madison Square Garden er en af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s kendte<br />

arenaer for koncerter, sportskampe og andre store<br />

tilskuerbegivenheder. Den nuværende er den fjerde i<br />

rækken med samme navn, og den åbnede i 1968.<br />

13<br />

Den oprindelige arena lå på adressen Madison Square,<br />

og derfra har stedet sit navn, selv om det siden har<br />

flyttet et par gange.<br />

Blandt de kendte faste arrangementer i Madison Square<br />

Garden er <strong>New</strong> <strong>York</strong> Knicks’ basketballkampe og <strong>New</strong><br />

<strong>York</strong> Rangers ishockeykampe, mens et utal af<br />

sportsstjerner, musikere og politikere har optrådt her ved<br />

diverse lejligheder.<br />

27. Hovedposthuset/General Post Office<br />

421 8th Avenue<br />

40°45'5"N 73°59'45"W<br />

Subway: 34 St Penn Station (rød linje)<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s imponerende postbygning er opført i 1913 i<br />

smuk beaux arts-stil. Med sin store trappe op til den<br />

lange facade med 20 monumentale korintiske søjler er<br />

postbygningen en af områdets karakteristiske<br />

opførelser.<br />

28. Intrepid Marine-, Luftvåben- og Rumfartsmuseum/<br />

Intrepid Sea-Air-Space Museum<br />

Pier 86/46th Street<br />

www.intrepidmuseum.org<br />

40°45'53"N 74°0'3"W<br />

Subway: 50 St (blå linje)<br />

Dette er et museum dannet omkring det amerikanske<br />

hangarskib USS Intrepid, der var i aktiv tjeneste 1943-<br />

1974. Skibet var med i Stillehavskrigen under 2.<br />

Verdenskrig og deltog senere også i Vietnamkrigen.<br />

Skibet blev museumsskib i 1982.<br />

Her ligger også ubåden USS Growler, der var i tjeneste<br />

1958-1964. Den var i reserven til 1980, og det var<br />

herefter hensigten at anvende den som torpedomål.<br />

Der er også fly med i udstillingen; blandet andet en<br />

British Airways Concorde (G-BOAD), der netop fløj<br />

mellem London og <strong>New</strong> <strong>York</strong>. Af militærfly kan man fx se<br />

en F-16, Lockheed A-12, AV-8C Harrier og MiG-17.<br />

29. Times' Plads/Times Square<br />

Times Square<br />

40°45'24"N 73°59'9"W<br />

Subway: Times Square 42 St<br />

Pladsen Times Square er opkaldt efter avisen <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />

Times, der byggede sit hovedsæde her i 1904;<br />

bygningen er her fortsat med adressen 1 Times Square.


Avisen startede verdens første lysavis i 1920erne, og<br />

pladsen er siden blevet beriget med et væld af<br />

neonreklamer som ingen andre steder i byen. Billedet er<br />

den oplyste Times Square er et af de kendte portrætter<br />

fra <strong>New</strong> <strong>York</strong>.<br />

Times Square er centrum for <strong>New</strong> <strong>York</strong>s nytårsfejringer,<br />

og en særlig begivenhed er det såkaldte Ball Drop. En<br />

oplyst krystalkugle sænkes og gør dermed plads til<br />

nytåret.<br />

30. Teaterdistriktet/Theatre District<br />

Times Square/Broadway<br />

www.newyorkcitytheatre.com<br />

www.carnegiehall.org<br />

40°45'27"N 73°59'9"W<br />

Subway: Times Square 42 St<br />

I kvarteret omkring Times Square og Broadway ligger en<br />

række seværdige teaterbygninger fra tiden omkring år<br />

1900. Området er afgrænset af gaderne 6th Avenue og<br />

8th Avenue fra øst til vest og mellem West 40th og West<br />

53rd Street fra syd til nord.<br />

Carnegie Hall (West 57th Street 154) er en smuk<br />

koncertsal, der blev bygget i 1891. Lyceum Theatre<br />

(West 45th Street 149) og <strong>New</strong> Amsterdam Theatre<br />

(West 42nd Street 214) er begge fra 1903. Naboteatrene<br />

Booth Theatre og Shubert Theatre (West 45th Street<br />

222/221) er opført i 1913.<br />

14<br />

31. <strong>New</strong> <strong>York</strong> Hovedbibliotek/<strong>New</strong> <strong>York</strong> Public Library<br />

5th Avenue/42nd Street<br />

www.nypl.org<br />

40°45'11"N 73°58'56"W<br />

Subway: 5th Av (lilla linje) eller 42 St Bryant Pk<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s hovedbibliotek er et pragtbyggeri i beaux<br />

arts-stil, og det stod færdigt i 1911 efter 14 års<br />

opførelse. Her er mange smukke bygningsmæssige<br />

detaljer i de mange sale, fx i den store læsesal.<br />

Biblioteket er et af de førende i verden, og et af USA’s<br />

stærkeste forskningsbiblioteker, og her er en række<br />

sjældne bøger, en af dem er en af de tilbageværende<br />

originale Gutenberg-bibler, som blev trykt af Johannes<br />

Gutenberg i 1400-tallets Mainz.<br />

32. Hovedbanegården/Grand Central Station<br />

42nd Street<br />

www.grandcentralterminal.com<br />

40°45'9"N 73°58'38"W<br />

Subway: Grand Central 42 St<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s kolossale hovedbanegård, Grand Central<br />

Station, blev indviet i 1913, stilen er imponerende beaux<br />

arts. Den tidligere banegård var trods en løbende<br />

udbygning blevet for lille.<br />

Udover sin imponerende størrelse med mange<br />

underjordiske spor i flere niveauer er ikke mindst den<br />

store centrale hal seværdig. Den er opført med detaljer,<br />

der vækker minder om jernbanernes guldalder.


33. Chrysler Bygning/Chrysler Building<br />

405 Lexington Avenue<br />

40°45'5"N 73°58'31"W<br />

Subway: Grand Central 42 St<br />

Chryslerbygningen, som blev bygget af bilproducenten<br />

Walter P. Chrysler, stod færdig i 1930. Den var med 319<br />

meter verdens højeste bygning, og af mange fortsat<br />

regnet for en af de smukkeste. Bygningen er i art deco,<br />

og der ses mange detaljer, der viser bygherrens<br />

baggrund, blandt andet tagets figurer, der er inspireret af<br />

bilmodellernes kølere.<br />

34. FN Bygning/United Nations Building<br />

United Nations Place<br />

www.un.org<br />

40°45'0"N 73°58'3"W<br />

Subway: Grand Central 42 St<br />

De Forenede Nationer, FN, blev grundlagt i 1945 med<br />

underskrivelse fra 45 lande. Senere er stort set alle<br />

andre områder af verden blevet repræsenteret her. FN’s<br />

hovedkvarter ligger i <strong>New</strong> <strong>York</strong>, hvor anlægget har<br />

status af internationalt territorium.<br />

15<br />

Bygningen er opført af arkitekten Oscar Niemeyer, og<br />

den blev indviet i 1951. Mange lande har doneret<br />

indretning, skulpturer eller andet til FN, og man kan<br />

blandt andet se bronzestatuen af en mand, der<br />

omdanner et sværd til en plov. Statuen er fra<br />

Sovjetunionen, og den visualiserer på fin vis en af<br />

idéerne bag dannelsen af organisationen De Forenede<br />

Nationer.<br />

På guidede rundvisninger kan man se nogle af<br />

bygningens fornemt indrettede sale og høre nærmere<br />

om FN’s virke.


Seværdigheder i <strong>New</strong> <strong>York</strong> – tur 4<br />

51<br />

50 50<br />

52<br />

42<br />

35. Seagram Bygning/Seagram Building<br />

375 Park Avenue<br />

40°45'30"N 73°58'19"W<br />

Subway: 51 St eller 5 Av/53 St<br />

Seagram Building er en skyskraber på 38 etager og 157<br />

meter. Den er designet af arkitekterne Ludwig Mies van<br />

der Rohe og Philip Johnson og regnes som et fornemt<br />

eksempel på modernismens kontorbyggerier.<br />

Bygningen stod færdig i 1958 og var ved opførelsen den<br />

dyreste skyskraber i verden. Dette skyldtes ikke mindst<br />

materialevalget, hvis kvalitet skinner igennem.<br />

36. Sankt Patrick Katedral/Saint Patrick’s Cathedral<br />

5th Avenue/50th Street<br />

www.saintpatrickscathedral.org<br />

40°45'31"N 73°58'34"W<br />

Subway: 51 St eller 5 Av/53 St<br />

Saint Patrick’s Cathedral er USA’s største katolske<br />

katedral. Den er et fornemt byggeri i nygotik.<br />

41<br />

38 38<br />

37<br />

39<br />

43<br />

44<br />

40<br />

36 35<br />

45<br />

16<br />

46<br />

48<br />

47<br />

49<br />

Grundstenen blev lagt i 1858, men da Den Amerikanske<br />

Borgerkrig brød ud, måtte byggeriet standses og først<br />

genoptages i 1865. Katedralen blev endeligt indviet i<br />

1878. De slanke 101 meter høje tårne blev dog først<br />

opført 1885-1888.<br />

Af kirkens interiør imponerer selve kirkerummet, og her<br />

er flere smukke altre.<br />

37. Rockefeller Center/Rockefeller Center<br />

Rockefeller Plaza<br />

40°45'31"N 73°58'42"W<br />

Subway: 47-50 Sts/Rockefeller Center<br />

Rigmanden John D. Rockefeller lod i årene 1931-1940<br />

de oprindelige 14 bygninger i komplekset Rockefeller<br />

Center opføre. Stilen er art deco, og harmonien mellem<br />

bygningerne og gadeområderne er særdeles fin, hvilket<br />

gør stedet meget besøgt af <strong>New</strong> <strong>York</strong>erne.<br />

53<br />

54<br />

55<br />

56<br />

57<br />

58<br />

59<br />

60<br />

61<br />

62<br />

63<br />

64<br />

65<br />

66<br />

67<br />

68<br />

69<br />

70


Ved juletid er det noget særligt at se centret, der er<br />

pragtfuldt oplyst og har en særlig juleudstilling,<br />

skøjtebane og en fantastisk <strong>New</strong> <strong>York</strong>er-stemning.<br />

38. Radio City Music Hall/Radio City Music Hall<br />

1260 Avenue of the Americas<br />

www.radiocity.com<br />

40°45'35"N 73°58'46"W<br />

Subway: 47-50 Sts/Rockefeller Center<br />

I Rockefeller Center-bygningerne ligger den kendte<br />

Radio City Music Hall, hvor flere end 700 film gennem<br />

historien har haft premiere, fx den originale King Kongfilm.<br />

Der arrangeres rundture i Radio City Music Hall, der<br />

åbnede som teater og biograf i 1932 med næsten 6.000<br />

tilskuerpladser.<br />

39. Museum for Moderne Kunst/Museum of Modern Art<br />

11 West 53rd Street<br />

www.moma.org<br />

40°45'41"N 73°58'37"W<br />

Subway: 5 Av/53 St<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s museum for moderne kunst, MoMA, er<br />

blandt verdens førende af sin art, og den kolossale<br />

samling spænder vidt over malerier, skulpturer,<br />

industrielt design fra 1880 til i dag.<br />

Museet åbnede oprindelig i 1929 og har dermed<br />

gennem en lang årrække samlet utallige berømte<br />

kunstneres værker, fx Vincent van Goghs Stjernenat og<br />

Claude Monets Vandliljer.<br />

40. Trump Tower/Trump Tower<br />

725 5th Avenue<br />

40°45'44"N 73°58'26"W<br />

Subway: 5 Av/59 St<br />

Trump Tower er en 58 etager høj skyskraber, der er<br />

navngivet efter bygherren Donald Trump. Skyskraberen<br />

stod færdig i 1983.<br />

Bygningens glasfacade med beplantede trappestrukturer<br />

og det store vandfald indendørs er en spændende og<br />

anderledes bygning end mange af byens øvrige<br />

højhuse.<br />

17<br />

Rigmanden Donald Trump lod opføre en treetagers<br />

penthouse-lejlighed i Trump Tower, den var beregnet<br />

som hans egen bolig.<br />

41. Hearst Tower/Hearst Tower<br />

959 8th Avenue<br />

40°45'59"N 73°59'0"W<br />

Subway: 59 St-Columbus Circle<br />

Hearst Tower er bygget over to omgange.<br />

Grundlæggeren af virksomheden Hearst Corporation,<br />

William Randolph Hearst, lod de nederste etager bygge i<br />

1928. Der skulle være bygget en skyskraber på toppen,<br />

men depressionen efter 1929 stoppede den ide.<br />

Den moderne top blev i stedet opført 2003-2006, og nu<br />

når bygningen en højde på 182 meter. Tårnet er<br />

designet af arkitekten Norman Foster.<br />

Hearst Tower skiller sig ud grundet udseendet, men<br />

også ved, at det er en af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s første grønne<br />

skyskrabere. Her er der indbygget en række<br />

miljøteknologier, der sparer på fx opvarmning, nedkøling<br />

og vandforbrug.<br />

42. Lincoln Center for Udøvende Kunst/<br />

Lincoln Center for the Performing Arts<br />

Lincoln Square<br />

www.metoperafamily.org<br />

www.lincolncentre.org<br />

www.nyphil.org<br />

www.davidhkochtheater.org<br />

www.nycballet.com<br />

www.nycopera.com<br />

www.lct.org<br />

www.jazzatlincolncenter.org<br />

40°46'22"N 73°59'2"W<br />

Subway: 66 St-Lincoln Center<br />

Lincoln Center er et bygningskompleks, hvor en række<br />

kulturinstitutioner har hjemme. Centret er udtænkt i<br />

1950erne som en del af områdets byfornyelse.


Bygningerne er tidstypiske og danner en elegant helhed<br />

omkring kompleksets centrale plads.<br />

Den største tilskuerkapacitet har operabygninger<br />

Metropolitan Opera House, der slog dørene op i 1966.<br />

Kapaciteten er 3.900 tilskuere, som kan nyde<br />

forestillinger med The Metropolitan Opera.<br />

I Avery Fisher Hall fra 1962 kan flere end 2.700 tilskuere<br />

opleve orkestret <strong>New</strong> <strong>York</strong> Philharmonic. Teatret David<br />

H. Koch Theater åbnede i 1964, og her er der<br />

forestillinger med både <strong>New</strong> <strong>York</strong> City Ballet og <strong>New</strong><br />

<strong>York</strong> City Opera.<br />

Vivian Beaumont Theater er centrets største teater<br />

byder på populære opsætninger i Broadway-stilen, selv<br />

om det ligger uden for det klassiske Theatre District.<br />

Af andre af Lincoln Centers tilbud kan nævnes Jazz at<br />

Lincoln Center, som ligger i Frederick P. Rose Hallanlægget.<br />

43. The Dakota/The Dakota<br />

1 W 72nd Street<br />

40°46'36"N 73°58'34"W<br />

Subway: 72 St (blå og orange linje)<br />

Bygningen The Dakota er opført 1880-1884 til beboelse.<br />

Byggestilen med gavle og udsmykning er inspireret af<br />

den traditionelle, tyske hansetidsarkitektur fra<br />

Østersøområdet. Ved opførelsestidspunktet lå dette sted<br />

langt fra bycentrum, og The Dakota stod nærmest som<br />

en ensomt slot.<br />

Mange kendte personer har boet i The Dakota. I nyere<br />

tid blev stedet berømt, da en af disse beboere blev skudt<br />

ved huset. Det var da John Lennon blev dræbt den 8.<br />

december 1980.<br />

44. Amerikansk Naturhistorisk Museum/<br />

American Museum of Natural History<br />

Central Park West/79th Street<br />

www.amnh.org<br />

40°46'52"N 73°58'26"W<br />

Subway: 81 St–Museum of Natural History<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s naturhistoriske museum er et af verdens<br />

førende af sin art, og både stedets forskning og<br />

udstillede samling er imponerende og mange timers<br />

besøg værd.<br />

18<br />

Kort sagt formidler museet gennem spændende<br />

afdelinger og temaer Jordens udvikling fra for millioner<br />

år siden til nutiden.<br />

Alene museumsbygningen er med sin varierede<br />

arkitektur interessant. Stilen er imposant mod Central<br />

Park West, hvor der også står en statue af den tidligere<br />

præsident Theodore Roosevelt. Andre steder er stilen alt<br />

fra moderne til en middelalderinspiration.<br />

På museet er der mere end 40 permanente udstillinger<br />

samt en række skiftende temaer. Her er alt, hvad hjertet<br />

kan begære inden for astronomi, biologi, geologi og<br />

zoologi – det gælder blot om at vælge.<br />

45. Central Park/Central Park<br />

Central Park<br />

www.centralparknyc.org<br />

40°46'56"N 73°57'55"W<br />

Subway: Fra 59 St/Columbus Circle til Cathedral Pkwy<br />

(110 St) på orange og blå linjer<br />

Central Park er <strong>New</strong> <strong>York</strong>s store bypark, der måler hele<br />

4.000x800 meter. Parken blev udlagt af byrådet i 1853<br />

og anlagt de følgende år, hvor byens befolkning<br />

nærmest eksploderede, og hvor man ønskede en park<br />

som Hyde Park i London eller Boulogneskoven i Paris.<br />

Man kan i parkens mange afkroge og på de mange<br />

kilometer gangstier opleve mange new yorkeres<br />

afslapning med fx jogging og nyde udsigten til mange af<br />

de mondæne bygninger, der er opført op til parken.<br />

I Central Park kan man opleve en række statuer og<br />

skulpturer såsom dem på den såkaldte Litterære Vej<br />

med forfattere, og så er der den gamle egyptiske<br />

obelisk. Oplev også Kleopatras Nål, der er en gave fra<br />

Egypten.<br />

I parken er der kunstige søer, store plæner og det i 1869<br />

anlagte Belvedere Castle, der har virket både som<br />

udsigtspunkt og som vejrstation.<br />

Der er også en zoologisk have i Central Park, og her er<br />

mange legeområder for børn. Parken tiltrækker med sin<br />

store størrelse også mange fugle og fugleinteresserede<br />

folk.<br />

Det kan i det hele taget godt betale sig at tage sig god<br />

tid og slappe dejligt af under turen i Central Park.


46. Frick Samling/Frick Collection<br />

1 East 70th Street<br />

www.frick.org<br />

40°46'16"N 73°58'2"W<br />

Subway: 68 St Hunter College<br />

Frick Collection er et kunstmuseum, der er indrettet i<br />

stålmagnaten Henry Clay Fricks tidligere privatbolig fra<br />

1913-1914.<br />

Det er et af <strong>New</strong> <strong>York</strong>s mindre museer, men ikke desto<br />

mindre er der en række perler af nogle af historiens<br />

store mestre såsom van Dyck, El Greco, Frans Hals og<br />

Rembrandt.<br />

47. Whitney Museum for Amerikansk Kunst/<br />

Whitney Museum of American Art<br />

945 Madison Avenue<br />

www.whitney.org<br />

40°46'24"N 73°57'49"W<br />

Subway: 77 St<br />

På Whitney Museum udstilles en fin samling af<br />

amerikansk kunst fra 1900-tallet til i dag. Værkerne<br />

kommer fra utallige kunstneres hænder, og stilarter og<br />

materialerne er meget varierede. Man kan således se<br />

malerier, tegninger, grafik, skulpturer, foto, video og<br />

installation, så der er noget for enhver smag og<br />

interesse.<br />

48. Byens Kunstmuseum/Metropolitan Museum of Art<br />

1000 5th Avenue<br />

www.metmuseum.org<br />

40°46'45"N 73°57'48"W<br />

Subway: 77 St/86 St (grøn linje)<br />

Kunstmuseet Metropolitan Museum er et af verdens<br />

største, og det rummer en meget stor samling værker fra<br />

forhistorisk tid til i dag.<br />

Der er samlinger fra alle store kulturer og perioder, og<br />

man kan bruge lang tid ved et besøg. Blandt de utallige<br />

højdepunkter er det romerske Dendur-tempel fra år 15<br />

og Rembrandts selvportræt fra 1660.<br />

19<br />

49. Solomon R. Guggenheim Museum/<br />

Solomon R. Guggenheim Museum<br />

5th Avenue 1071<br />

www.guggenheim.org<br />

40°46'58"N 73°57'31"W<br />

Subway: 77 St/86 St (grøn linje)<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong>s Guggenheim Museum er grundlagt i 1937,<br />

og det rummer en fornem samling af moderne kunst af<br />

blandt andet Marc Chagall, Pablo Picasso og Vassilij<br />

Kandinsky.<br />

Guggenheim-museets hovedbygning er seværdig i sig<br />

selv og måske det mest kendte ved museet. Bygningen<br />

er indviet i 1959 og er med sin spiralform et af <strong>New</strong><br />

<strong>York</strong>s vartegn.<br />

50. Apostlen Johannes Katedral/<br />

Cathedral of Saint John the Divine<br />

Amsterdam Avenue 1047<br />

www.stjohndivine.org<br />

40°48'13"N 73°57'42"W<br />

Subway: Cathedral Pkwy (110 St)<br />

I 1888 blev der udskrevet en konkurrence om byggeriet<br />

af katedralen Saint John the Divine, der er planlagt til at<br />

blive verdens største. Vinderprojektet blev en kirke med<br />

klare gotiske træk og inspiration fra franske katedraler<br />

som den i byen Chartres.<br />

Grundstenen blev lagt i 1892, og der er gennem tiden<br />

løbende blevet dele af kirken færdig – dog med en lang<br />

pause fra og med 2. Verdenskrig. Der bygges stadig på<br />

den mægtige katedral, hvis kirkerum måler 183x45<br />

meter med hele 38 meter til det hvælvede tag.<br />

Efter en brand er kirken under stadig renovering, og man<br />

kan fx se detaljer som de mange glasmosaikker, der på<br />

moderne vis skildrer livet i USA - man kan se<br />

sportsgrene som bowling og baseball, et økologisk motiv<br />

og moderne kommunikation med en afbildning af et<br />

fjernsyn.<br />

De mange detaljer og den lange opførelsestid er bevidst,<br />

idet Saint John the Divine bliver bygget med brug af de<br />

teknikker, der har fået europæiske katedraler til at stå<br />

gennem mange århundreder.


51. General Grant Nationalmindesmærke/<br />

General Grant National Memorial<br />

West 122nd Street & Riverside Drive<br />

www.nps.gov/gegr<br />

40°48'47"N 73°57'47"W<br />

Subway: 116 St-Columbia University<br />

Dette er et mausoleum, hvor den amerikanske general<br />

og præsident, Ulysses S. Grant, og hans kone Julia<br />

ligger begravet. Grant døde i 1885, og kort efter startede<br />

initiativet til at opføre en prominent grav, der kunne være<br />

mindemonument. Bygningen blev indviet i 1897.<br />

52. Harlem/Harlem<br />

125st Street<br />

www.apollotheatre.org<br />

40°48'42"N 73°56'41"W<br />

Subway: 125st St<br />

Bydelen Harlem er opkaldt efter den hollandske by<br />

Haarlem; da bydelen blev etableret i 1658 var den<br />

hollandsk. I 1873 blev den en del af <strong>New</strong> <strong>York</strong>, og fra<br />

starten af 1900-tallet har stedet været kendt for dens<br />

indbyggere og kultur fra <strong>New</strong> <strong>York</strong>s indbyggere af<br />

afrikansk afstamning.<br />

Med den økonomiske krise i 1930erne og nedlæggelsen<br />

af mange industriarbejdspladser i <strong>New</strong> <strong>York</strong> efter 2.<br />

Verdenskrig, forfaldt Harlem, og kriminaliteten steg. Fra<br />

slutningen af 1900-tallet har der været en markant<br />

kulturel, social og økonomisk opblomstring her.<br />

Harlem er et stort område, hvis centrale gade er 125 th<br />

Street. Her kan man blandt andet se teatret Apollo<br />

Theatre (253 W 125 th Street), som er opført i 1913. I<br />

teatret debuterede Ella Fitzgerald, og andre som Buddy<br />

Holly, Michael Jackson og Paul McCartney har optrådt<br />

her.<br />

Offentlig transport i <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong> bytransport: www.mta.info<br />

<strong>New</strong> Jersey transport: www.njtransit.com<br />

Staten Island Færge: www.siferry.com<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong> JFK Lufthavn: www.kennedyairport.com<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong> La Guardia Lufthavn:<br />

www.laguardiaairport.com<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong> <strong>New</strong>ark Lufthavn: www.newarkairport.com<br />

Amerikanske jernbaner: www.amtrak.com<br />

20


Ture fra <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />

53. Ellis Ø/Ellis Island<br />

Ellis Island<br />

www.nyharborparks.org<br />

40°41'55"N 74°2'27"W<br />

Subway: South Ferry<br />

Færge fra Battery Park eller Liberty State Park, <strong>New</strong><br />

Jersey<br />

Den lille ø, Ellis Island, er stedet, hvor op mod en<br />

tredjedel af USA’s befolknings forfædre for første gang<br />

betrådte amerikansk jord. Faciliteterne på øen var<br />

modtagelsessted for immigranter i perioden 1892-1924,<br />

hvor der i alt kom mere end 22 millioner mennesker til<br />

øen.<br />

De nuværende bygninger blev indviet i år 1900 i en fin<br />

fransk renæssancestil. Faciliteterne blev bygget til at<br />

kunne håndtere op til 5.000 mennesker om dagen, men<br />

56<br />

53<br />

54<br />

21<br />

55<br />

57<br />

gennem de følgende årtier blev øen til stadighed<br />

udvidet.<br />

1907 blev året, hvor flest immigranter ankom, i alt mere<br />

end en million, og på blot en dag ankom 11.747<br />

mennesker til stedet. I 1924 indførtes begrænsning af<br />

immigrationen til USA, og derved blev Ellis Islands<br />

funktion gradvist minimeret for endeligt at lukke i 1954.<br />

Øen blev åbnet for besøgende i 1976, og man kan se<br />

stedets faciliteter og Ellis Islands historie.<br />

Familieskildringer og immigranthistorier, der sætter den<br />

store indvandring til USA i perspektiv, kan også opleves.<br />

Ellis Island er opkaldt efter købmanden Samuel Ellis, der<br />

ejede øen i slutningen af 1700-tallet og hvis arvinger<br />

solgte øen til staten <strong>New</strong> <strong>York</strong>.<br />

54. Frihedsgudinden/Statue of Liberty<br />

Liberty Island<br />

www.nyharborparks.org<br />

www.nps.gov/stli<br />

40°41'23"N 74°2'42"W<br />

Subway: South Ferry<br />

Færge fra Battery Park eller Liberty State Park, <strong>New</strong><br />

Jersey<br />

Frihedsgudinden, Statue of Liberty, ligger på en lille ø i<br />

indsejlingen til <strong>New</strong> <strong>York</strong>. Den er for mange selve<br />

vartegnet for både <strong>New</strong> <strong>York</strong> og USA. Den 46 meter<br />

høje statue blev rejst i 1886 og var en gave fra Frankrig i<br />

anledning af USA’s 100 års jubilæum. Den originale<br />

Frihedsgudinde kan man se på en ø i Seinen i det<br />

centrale Paris.<br />

58<br />

59<br />

60<br />

61<br />

62<br />

63<br />

64<br />

65<br />

66<br />

67<br />

68<br />

69<br />

70


Man har tidligere kunnet komme op i både gudindens<br />

fakkel og krone, men disse udsigtsplatforme er nu<br />

lukket. I dag kan man tage en tur rundt om statuen på<br />

toppen af den høje sokkel og nyde udsigten til <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />

og over havnen. Inde i den massive sokkel ligger et<br />

museum, hvor man kan se Frihedsgudindens opførelse<br />

og historie skildret.<br />

55. Guvernørernes Ø/Governor's Island<br />

Governor's Island<br />

www.nyharborparks.org<br />

40°41'19"N 74°1'9"W<br />

Subway: South Ferry<br />

Færge fra Battery Park<br />

Governor's Island er en 70 hektarer stor ø ud for<br />

Manhattans sydspids. Dens navn kommer fra USA's tid<br />

under Storbritannien; her var øen reserveret til <strong>New</strong><br />

<strong>York</strong>s kongelige guvernører.<br />

I 1776 blev der opført forsvarsværker på øen, som blev<br />

beskudt af britiske skibe. Fra 1783-1966 hørte øen<br />

under det amerikanske forsvar, og herefter var<br />

Governor's Island under kystvagten indtil 1996.<br />

I årene efter år 2000 blev øen dels udlagt til<br />

besøgsformål og dels i det store hele overdraget til byen<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong> for symbolske $1.<br />

Blandt seværdighederne er forterne Fort Jay og Castle<br />

Williams. Fort Jay er etableret fra år 1794, mens Castle<br />

Williams er bygget i 1807. Desuden er øen en oase lige<br />

22<br />

midt i <strong>New</strong> <strong>York</strong>. Vandre- eller cykelture og afslapning<br />

på plænerne er populært.<br />

56. Staten Ø/Staten Island<br />

Staten Island<br />

www.statenislandusa.com<br />

www.siferry.com<br />

www.lighthousemuseum.org<br />

40°35'48"N 74°7'31"W<br />

Subway: South Ferry<br />

Færge fra Battery Park<br />

Staten Island er en del af <strong>New</strong> <strong>York</strong>, og efter en tur med<br />

Staten Island Ferry kommer man i land i nærmest<br />

landlige områder med fredelig beboelse, parker og<br />

golfbaner. Fra Staten Island og hele vejen over med<br />

færgen har man desuden en fantastisk udsigt mod <strong>New</strong><br />

<strong>York</strong> og til Ellis Island og Frihedsgudinden.<br />

Udover nogle flotte og hyggelige kvarterer og landskaber<br />

ligger her en række museer, blandt andet National<br />

Lighthouse Museum, der ligger ved færgens<br />

ankomststed. Museet skildrer fyrtårnes historie og<br />

betydning.<br />

57. Philadelphia/Philadelphia<br />

Philadelphia, 155 km SV<br />

www.gophila.com<br />

www.constitutioncenter.org<br />

www.longwoodgardens.org<br />

www.philamuseum.org<br />

39°59'49"N 75°7'4"W<br />

Station: Philadelphia<br />

Vil man gerne besøge en anden storby end <strong>New</strong> <strong>York</strong>,<br />

er den nærliggende Philadelphia et godt bud. Man kan<br />

komme hertil hurtigt med frekvent afgående tog.


Millionbyen Philadelphia var USA’s hovedstad en kort<br />

overgang efter <strong>New</strong> <strong>York</strong>, og i byens rige kulturudbud<br />

kan man besøge National Constitution Center, hvor man<br />

på spændende og interaktiv vis kommer tæt på USA’s<br />

forfatning og vigtige historiske personer og<br />

begivenheder.<br />

Man kan også besøge de smukke anlæg i Longwood<br />

Gardens eller i det store<br />

kunstmuseum, Museum of Art, der rummer en af landets<br />

største samlinger af asiatisk, europæisk og amerikansk<br />

kunst.<br />

58. Atlantic City/Atlantic City<br />

Atlantic City, 200 km S<br />

www.atlanticcitynj.com<br />

39°22'1"N 74°26'42"W<br />

Byen Atlantic City er østkystens svar på berømte og<br />

berygtede Las Vegas i staten Nevada. Atlantic City er lig<br />

med en masse underholdning, naturligvis med de<br />

mange kendte kasinoer i centrum, men også med stort<br />

opsatte shows og mange andre aktiviteter. Her er der<br />

underholdning døgnet rundt, og miljøet er meget<br />

anderledes end i metropolen <strong>New</strong> <strong>York</strong>.<br />

23


Shopping i <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />

Indkøbsgader Fifth Avenue, Madison Avenue,<br />

Orchard Street, South Street<br />

Varehuse og<br />

indkøbscentre<br />

Seaport, Times Square<br />

Bloomingdale's<br />

1000 Third Avenue<br />

www.bloomingdales.com<br />

Century21<br />

22 Cortlandt Street<br />

www.c21stores.com<br />

Kings Plaza<br />

5100 Kings Plaza<br />

www.kingsplaza.com<br />

Lord & Taylor<br />

424 Fifth Avenue<br />

www.lordandtaylor.com<br />

Macy's<br />

Herald Square<br />

www.macys.com<br />

Manhattan Mall<br />

6th Avenue/3rd Street<br />

www.manhattanmallny.com<br />

Queens Center<br />

90-15 Queens Boulevard<br />

www.shopqueenscenter.com<br />

Saks Fifth Avenue<br />

611 Fifth Avenue<br />

www.saksfifthavenue.com<br />

Staten island Mall<br />

2655 Richmond Avenue<br />

www.statenisland-mall.com<br />

Takashimaya<br />

693 Fifth Avenue<br />

www.ny-takashimaya.com<br />

24<br />

Med børn i <strong>New</strong> <strong>York</strong><br />

Naturhistorie American Museum of Natural<br />

History<br />

Central Park West/79th Street<br />

www.amnh.org<br />

Forlystelsespark Astroland, Coney Island<br />

1000 Surf Avenue, Brooklyn<br />

www.astroland.com<br />

Forlystelsespark Bowcraft Amusement Park<br />

Scotch Plains, <strong>New</strong> Jersey<br />

www.bowcraft.com<br />

Zoologisk Have Bronx Zoo<br />

2300 Southern Boulevard, Bronx<br />

www.bronxzoo.com<br />

Akvarium <strong>New</strong> <strong>York</strong> Aquarium<br />

602 Surf Avenue, Brooklyn<br />

www.nyaquarium.com<br />

Transport <strong>New</strong> <strong>York</strong> Transit Museum<br />

Grand Central Station<br />

www.mta.info/mta/museum<br />

Hangarskib USS Intrepid<br />

Pier 86, W46th Street & 12 th Avenue<br />

www.intrepidmuseum.org


Fakta om USA<br />

Flag<br />

Generelt<br />

Officielt navn Amerikas Forenede Stater/<br />

United States of America<br />

Hovedstad Washington<br />

Styreform Præsidentiel republik<br />

Nationaldag 4. juli<br />

Nationalsang The Starspangled Banner<br />

Selvstændigt 1776<br />

Primær religion Kristendom<br />

Sprog Engelsk<br />

Areal 9.826.675 km²<br />

Indbyggertal 308.745.538 (2010)<br />

Valuta Dollar (USD)<br />

Tidszone EST (UTC-5), CST (UTC-6),<br />

MST (UTC-7), PST (UTC-8),<br />

AKST (UTC-9), HST (UTC-10)<br />

www-domæne .us (.com)<br />

Telefonkode +1<br />

Nummerplade USA<br />

Lande- og havgrænser<br />

Nord Canada, Stillehavet (Hawaii),<br />

Beauforthavet (Alaska)<br />

Syd Mexico, Den Mexicanske Golf,<br />

Stillehavet (Hawaii), Alaska Golf<br />

(Alaska)<br />

Øst Atlanterhavet, Stillehavet (Hawaii),<br />

Canada (Alaska)<br />

Vest Stillehavet, Beringstrædet (Alaska),<br />

Tjuktjerhavet (Alaska), Beringshavet<br />

(Alaska)<br />

25<br />

Højeste bjerge<br />

Højde Navn<br />

6.194 m Mount McKinley<br />

5.489 m Mount Saint Elias<br />

5.304 m Mount Foraker<br />

5.044 m Mount Bona<br />

4.996 m Mount Blackburn<br />

Største øer<br />

Areal Navn<br />

10.433 km² Big Island, Hawaii<br />

9.293 km² Kodiak Island, Alaska<br />

6.675 km² Prince of Wales Island, Alaska<br />

5.388 km² Chichagof Island, Alaska<br />

5.135 km² Saint Lawrence Island, Alaska<br />

Længste floder<br />

Længde Navn<br />

3.768 km Missouri River<br />

3.544 km Mississippi River<br />

3.185 km Yukon River*<br />

2.830 km Rio Grande*<br />

2.330 km Colorado River*<br />

*løber kun delvist i USA<br />

Største søer<br />

Areal Navn<br />

82.100 km² Lake Superior*<br />

59.600 km² Lake Huron*<br />

58.000 km² Lake Michigan<br />

25.700 km² Lake Erie*<br />

19.000 km² Lake Ontario*<br />

*ligger kun delvist i USA<br />

Største byer/byområder (2010)<br />

By Indbyggere by Indbyggere egn<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong> 8.175.133 18.897.109<br />

Los Angeles 3.792.621 12.828.837<br />

Chicago 2.695.598 9.461.105<br />

Dallas 1.197.816 6.371.773<br />

Houston 2.099.451 5.946.800<br />

Philadelphia 1.526.006 5.965.343<br />

Washington 617.996 5.582.170<br />

Miami 399.457 5.564.635<br />

Atlanta 420.003 5.268.860<br />

Boston 617.594 4.552.402


Administrativ inddeling<br />

Stat Hovedby Areal<br />

Alabama Montgomery 135.765 km²<br />

Alaska Juneau 1.717.854 km²<br />

Ariznoa Phoenix 295.254 km²<br />

Arkansas Little Rock 137.002 km²<br />

California Sacramento 423.970 km²<br />

Colorado Denver 269.837 km²<br />

Connecticut Hartford 14.356 km²<br />

Delaware Dover 6.452 km²<br />

District of Washington 177 km²<br />

Columbia*<br />

Florida Tallahassee 170.304 km²<br />

Georgia Atlanta 153.909 km²<br />

Hawaii Honolulu 28.311 km²<br />

Idaho Boise 216.632 km²<br />

Illinois Springfield 141.998 km²<br />

Indiana Indianapolis 94.321 km²<br />

Iowa Des Moines 145.743 km²<br />

Kansas Topeka 213.096 km²<br />

Kentucky Frankfort 104.659 km²<br />

Louisiana Baton Rouge 135.382 km²<br />

Maine Augusta 91.646 km²<br />

Maryland Annapolis 32.133 km²<br />

Massachusetts Boston 27.336 km²<br />

Michigan Lansing 253.793 km²<br />

Minnesota Saint Paul 225.181 km²<br />

Mississippi Jackson 125.443 km²<br />

Missouri Jefferson City 180.533 km²<br />

Montana Helena 381.156 km²<br />

Nebraska Lincoln 200.520 km²<br />

Nevada Carson City 286.367 km²<br />

<strong>New</strong> Hampshire Concord 24.217 km²<br />

<strong>New</strong> Jersey Trenton 22.608 km²<br />

<strong>New</strong> Mexico Santa Fe 315.194 km²<br />

<strong>New</strong> <strong>York</strong> Albany 141.299 km²<br />

North Carolina Raleigh 139.509 km²<br />

North Dakota Bismarck 183.272 km²<br />

Ohio Columbus 116.096 km²<br />

Oklahoma Oklahoma City 181.195 km²<br />

Oregon Salem 255.026 km²<br />

Pennsylvia Harrisburg 119.283 km²<br />

Rhode Island Providence 3.140 km²<br />

South Carolina Columbia 82.931 km²<br />

South Dakota Pierre 199.905 km²<br />

Tennessee Nashville 109.247 km²<br />

Texas Austin 696.241 km²<br />

Utah Salt Lake City 219.887 km²<br />

Vermont Montpelier 24.923 km²<br />

Virginia Richmond 110.785 km²<br />

Washington Olympia 184.287 km²<br />

West Virginia Charleston 62.755 km²<br />

Wisconsin Madison 169.639 km²<br />

Wyoming Cheyenne 253.348 km²<br />

*føderalt distrikt<br />

26<br />

Udvalgte statsoverhoveder og politikere<br />

Navn Titel Embedstid<br />

George<br />

Washington<br />

Præsident 1789-1797<br />

Thomas<br />

Jefferson<br />

Præsident 1801-1809<br />

Abraham<br />

Lincoln<br />

Præsident 1861-1865<br />

Jefferson Davis Præsident 1861-1865<br />

Theodore<br />

Roosevelt<br />

Præsident 1901-1909<br />

Franklin D.<br />

Roosevelt<br />

Præsident 1933-1945<br />

Harry Truman Præsident 1945-1953<br />

John F.<br />

Kennedy<br />

Præsident 1961-1963<br />

Richard Nixon Præsident 1969-1974<br />

Ronald Reagan Præsident 1981-1989<br />

Bill Clinton Præsident 1993-2001<br />

George W. Bush Præsident 2001-2009<br />

Helligdage & mindedage<br />

Dato Begivenhed<br />

1. januar Nytårsdag/<strong>New</strong> Years Day<br />

3. mandag i Martin Luther Kings fødselsdag/<br />

januar<br />

Birthday of Martin Luther King Jr.<br />

3. mandag i Præsidenternes Dag/<br />

februar<br />

Presidents Day<br />

Sidste mandag i<br />

maj<br />

Mindedag/Memorial Day<br />

4. juli Uafhængighedsdagen/<br />

Independence Day<br />

1. mandag i<br />

september<br />

Arbejdernes Dag/Labor Day<br />

2. mandag i<br />

oktober<br />

Columbus Dag/Columbus Day<br />

11. november Veteranernes Dag/Veterans Day<br />

4. torsdag i<br />

november<br />

Taksigelse/Thanksgiving<br />

25. december Juledag/Christmas Day


Vejret i USA<br />

Klima <strong>New</strong> <strong>York</strong> (kilde: worldclimate.com)<br />

Måned Middeltemperatur,<br />

døgn (°C)<br />

Januar -0,2 84<br />

Februar 0,8 79<br />

Marts 5,7 99<br />

April 11,3 93<br />

Maj 17,0 106<br />

Juni 22,0 85<br />

Juli 24,8 105<br />

August 24,1 104<br />

September 20,1 91<br />

Oktober 14,1 84<br />

November 8,6 107<br />

December 2,5 92<br />

Klima Miami (kilde: worldclimate.com)<br />

Måned Middeltemperatur,<br />

døgn (°C)<br />

Januar 19,5 52<br />

Februar 20,2 53<br />

Marts 22,0 63<br />

April 24,0 82<br />

Maj 25,9 150<br />

Juni 27,4 227<br />

Juli 28,1 152<br />

August 28,2 198<br />

September 27,7 215<br />

Oktober 25,7 178<br />

November 23,1 80<br />

December 20,6 47<br />

Nedbør (mm)<br />

Nedbør (mm)<br />

27<br />

Klima Chicago (kilde: worldclimate.com)<br />

Måned Middeltemperatur,<br />

døgn (°C)<br />

Januar -6,1 42<br />

Februar -3,6 36<br />

Marts 2,8 66<br />

April 9,2 92<br />

Maj 14,9 82<br />

Juni 20,3 97<br />

Juli 22,8 88<br />

August 22,0 104<br />

September 18,0 92<br />

Oktober 11,5 67<br />

November 4,4 72<br />

December -3,0 53<br />

Klima Los Angeles (kilde: worldclimate.com)<br />

Måned Middeltemperatur,<br />

døgn (°C)<br />

Januar 13,5 67<br />

Februar 14,1 59<br />

Marts 14,8 46<br />

April 16,0 22<br />

Maj 17,4 3<br />

Juni 19,5 1<br />

Juli 22,0 0<br />

August 22,4 3<br />

September 21,6 5<br />

Oktober 19,5 8<br />

November 17,0 40<br />

December 14,4 40<br />

Nedbør (mm)<br />

Nedbør (mm)


Rundrejser til hele verden med Our World<br />

Vores speciale er rundrejser for grupper,<br />

foreninger og familier. Hos Our World får du det<br />

optimale ud af dit besøg på rejsemålet gennem<br />

et veltilrettelagt rundrejse program med erfarne<br />

rejseledere.<br />

På vores 3 rundrejser tilbyder vi 3 rejseformer:<br />

• Rundrejser med dansk rejseleder<br />

• Rundrejse i autocamper<br />

• Små grupper – store oplevelser<br />

Vi glæder os til at vise dig OurWorld.<br />

www.ourworld.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!