27.07.2013 Views

Beretninger om UFOér kan findes langt tilbage i historien Her er ...

Beretninger om UFOér kan findes langt tilbage i historien Her er ...

Beretninger om UFOér kan findes langt tilbage i historien Her er ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>B<strong>er</strong>etning<strong>er</strong></strong> <strong>om</strong> <strong>UFOér</strong> <strong>kan</strong><br />

<strong>findes</strong> <strong>langt</strong> <strong>tilbage</strong> i <strong>historien</strong><br />

<strong>H<strong>er</strong></strong> <strong>er</strong> nogle eksempl<strong>er</strong>:<br />

Det 8. århundrede:<br />

Disse to billed<strong>er</strong> af korsridd<strong>er</strong>e beskriv<strong>er</strong> en hændelse fra år 776 und<strong>er</strong> belejringen af<br />

Sigiburg slot. Saks<strong>er</strong>ne besejrede og <strong>om</strong>ringede de franske bebo<strong>er</strong>e.<br />

Mens de kæmpede, k<strong>om</strong> d<strong>er</strong> pludselig en gruppe skiv<strong>er</strong> (flammende skjolde) til syne<br />

svævende oven ov<strong>er</strong> en kirke.<br />

Det syntes s<strong>om</strong> <strong>om</strong> franskmændene var beskyttet af disse objekt<strong>er</strong> og saks<strong>er</strong>ne flygtede.


Det 10. århundrede<br />

Denne illustration beskriv<strong>er</strong> en obs<strong>er</strong>vation af en "brændende hjul" ov<strong>er</strong><br />

Japan i året 900.<br />

Det 14. århundrede<br />

Dette billede <strong>er</strong> fra den franske bog "Le Livre Des Bonnes Moeurs" af Jacques Legrand. Det<br />

<strong>er</strong> et mal<strong>er</strong>i fra 1338 og <strong>findes</strong> på Chantilly Condé museet. Nogle påstår, at det <strong>er</strong> en ballon,<br />

men d<strong>er</strong> fandtes ikke ballon<strong>er</strong> i Frankrig i 1338!


Det 16. århundrede<br />

Denne gobelin kaldt "S<strong>om</strong>m<strong>er</strong> triumfen" lavet i 1538 i Bruges befind<strong>er</strong> sig i det bay<strong>er</strong>iske<br />

national museum, Tyskland. Fl<strong>er</strong>e tall<strong>er</strong>kenformede objekt<strong>er</strong> <strong>er</strong> afbildet på himlen.<br />

Et mal<strong>er</strong>i d<strong>er</strong> vis<strong>er</strong> besynd<strong>er</strong>lige luftfæn<strong>om</strong>en<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> Basel, Schweiz.


Det 17 og 18. århundrede<br />

Denne illustration fra 1660 beskriv<strong>er</strong> en obs<strong>er</strong>vation gjort af to franske skibe i Nordsøen.<br />

Objektet bevægede sig langs<strong>om</strong>t på himlen. Objektet viste sig s<strong>om</strong> bestående af to skiv<strong>er</strong><br />

med forskellig størrelse. Kilden til obs<strong>er</strong>vation <strong>er</strong> fra bogen "Theatrum Orbis T<strong>er</strong>rarum" af<br />

den franske admiral Bleau.<br />

1661<br />

--- Kæmpemæssige, flammende genstande set ov<strong>er</strong> Worcest<strong>er</strong>, England.<br />

1704<br />

8. januar Mærkelige lys ov<strong>er</strong> England.<br />

4. novemb<strong>er</strong> Schweiz. Lysende sky, d<strong>er</strong> bevægede sig med stor hastighed og forsvandt bag horisonten.<br />

1731<br />

9. decemb<strong>er</strong> Florens. Italien. Mærkelige kugl<strong>er</strong> af lys på himlen.<br />

1750<br />

juni Edinburgh, Skotland. Mægtig ildkugle, d<strong>er</strong> bevægede sig langs<strong>om</strong>t.<br />

1752<br />

15.april Stavang<strong>er</strong>, Norge. Mærkelig, funklende, otte<strong>kan</strong>tet genstand.<br />

--- Ång<strong>er</strong>mannland. Ildkugl<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> udgik fra en lang, funklende, rørformet genstand.


1755<br />

15. oktob<strong>er</strong> Lissabon, Portugal. Kolossale, funklende, flyvende kugl<strong>er</strong> set mange sted<strong>er</strong>.<br />

1761<br />

2. novemb<strong>er</strong> Procession af "kolossale kugl<strong>er</strong>" gik hen ov<strong>er</strong> Schweiz.<br />

1762<br />

9. august Basel, Schweiz. En enorm, mørk, ténformet genstand, <strong>om</strong>givet af en glødende ring, blev set af<br />

astron<strong>om</strong><strong>er</strong>ne de Rostan i Basel og Croste i Sole, medens den langs<strong>om</strong>t krydsede solskiven.<br />

1777<br />

17. juni Den franske astron<strong>om</strong> Charles Messi<strong>er</strong> iagttog en stor mængde mørke, runde skiv<strong>er</strong> på himlen.<br />

1779<br />

7. juni Boulogne, Frankrig. En sværm af glødende skiv<strong>er</strong> gik hen ov<strong>er</strong> byen.<br />

Det 19. århundrede<br />

1802<br />

7. februar En mørk skive krydsede Solen; den blev set af astron<strong>om</strong>en Fritsch i Magdeburg i Midttyskland.<br />

10. oktob<strong>er</strong> Endnu en mørk skive set af Hr. Fritseh.<br />

1808<br />

12. oktob<strong>er</strong> Pin<strong>er</strong>olo, Piedmont. Lysende skiv<strong>er</strong> gik hen ov<strong>er</strong> byen.<br />

1813<br />

31. juli Tottenham, Middlesex. Glimtende lys på himlen.<br />

1816<br />

--- Lissabon, Portugal. Mærkelige genstande set på himlen eft<strong>er</strong> et jordskælv.<br />

eft<strong>er</strong>år Edinburgh, Skotland. Stort, lysende, halvmåne ell<strong>er</strong> hælformet luftfartøj gik hen ov<strong>er</strong> horisonten.<br />

1817<br />

--- Pal<strong>er</strong>mo, Italien. Mørk, flyvende genstand, d<strong>er</strong> hylede.<br />

1818<br />

16. januar Astron<strong>om</strong>en Loft i Ipswich, England, iagttog en mærkelig genstand nær Solen. Den var synlig i<br />

tre og en halv time.<br />

1819<br />

forår To mørke legem<strong>er</strong> krydsede Solen sammen, meddelte astron<strong>om</strong>en Gruthinson.<br />

1820<br />

12. februar Ukendte legem<strong>er</strong> på himlen.<br />

27. april<br />

7. septemb<strong>er</strong> Embrun, Sydøst-Frankrig. Meget regelmæssige formation<strong>er</strong> af flyvende tall<strong>er</strong>ken<strong>er</strong> gik hen ov<strong>er</strong>


yen i rette lini<strong>er</strong>, drejede 900 og fløj så bort igen, stadig i formation.<br />

1821<br />

22. novemb<strong>er</strong> Lysende skive krydsede den engelske <strong>kan</strong>al.<br />

1822<br />

23. oktob<strong>er</strong> Astron<strong>om</strong>en Pastorff iagttog to ukendte genstande, d<strong>er</strong> gik hen ov<strong>er</strong> solskiven.<br />

1823<br />

22. maj Astron<strong>om</strong>en Webb så en klar, skinnende genstand nær Venus.<br />

1826<br />

1. april Saarbrücken, Frankrig. En grå, torpedoformet genstand sås hastigt nærme sig Jorden.<br />

31. juli Astron<strong>om</strong>cr så ukendt genstand.<br />

1828<br />

26. maj En Skive krydsede Solen; iagttaget gennem kikk<strong>er</strong>t.<br />

1831<br />

6. septemb<strong>er</strong> -<br />

1. novemb<strong>er</strong><br />

Genêve, Schweiz. Dr. Wartmann og hans medarbejd<strong>er</strong>e så et mærkeligt, lysende legeme nat eft<strong>er</strong><br />

nat fra hans obs<strong>er</strong>vatorium. Det blev ikke set andre sted<strong>er</strong> på Jorden.<br />

29. novemb<strong>er</strong> Thüringen, Tyskland. Glødende skive set, "tilsyneladende så stor s<strong>om</strong> Månen".<br />

1833<br />

--- Toland, Qhio. Stærkt skinnende genstand af form s<strong>om</strong> en krog.<br />

13. novemb<strong>er</strong> Niagara Falls, U. S. A. Et stort, fir<strong>kan</strong>tet, lysende luftfartøj blev iagttaget i m<strong>er</strong>e end en time.<br />

5. novemb<strong>er</strong> Chile. Klar skive gik tæt forbi Solen.<br />

1834<br />

--- Astron<strong>om</strong>en Pastorff meddelte, at han havde set to runde genstande af forskellig størrelse. Han<br />

så dem igen i 1836 og 1837.<br />

1835<br />

11. maj Lysende skive set af Cociatore, en siciliansk astron<strong>om</strong>.<br />

1836<br />

12. januar Ch<strong>er</strong>bourg, Frankrig. En stor, lysende maskine hang ov<strong>er</strong> byen. Den rot<strong>er</strong>ede <strong>om</strong> sin egen akse<br />

og så ud til at have hul i midten.<br />

15. maj Professor Aub<strong>er</strong> så en del lysende genstande, d<strong>er</strong> bevægede sig væk fra Solen i forskellige<br />

retning<strong>er</strong>.<br />

1837<br />

16. februar Pastorff så fl<strong>er</strong>e mærkelige genstande, d<strong>er</strong> fløj <strong>om</strong>kring.<br />

1838<br />

--- Indien. En flyvende skive med et <strong>langt</strong>, glødende, orang<strong>er</strong>ødt vedhæng.


1844<br />

4. oktob<strong>er</strong> Astron<strong>om</strong>en Glaish<strong>er</strong> rapport<strong>er</strong>ede en lysende skive, d<strong>er</strong> "udsendte hurtige, flakkende<br />

Lysbølg<strong>er</strong>".<br />

1845<br />

29. marts London, England. Orang<strong>er</strong>ød genstand s<strong>om</strong> en lysende tåge, d<strong>er</strong> stod stille, und<strong>er</strong>støttet af fire<br />

klare lys liges<strong>om</strong> stj<strong>er</strong>n<strong>er</strong>.<br />

11. maj Signor Capocci fra Capodimonte obscrvatoriet, Neapel, så nogle skinnende skiv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> fløj fra<br />

vest til øst, nogle stj<strong>er</strong>neformede, andre med lysende hal<strong>er</strong>.<br />

18. juni Tre lysende skiv<strong>er</strong> steg op af havet og var synlige i ti minutt<strong>er</strong>, 8oo met<strong>er</strong> fra skibet "Victoria".<br />

De blev beskrevet s<strong>om</strong> fem gange så store s<strong>om</strong> Månen og så ud til at være forbundet af en slags<br />

glødende vimpl<strong>er</strong>. De blev set samtidig af mange forskellige iagttag<strong>er</strong>e så <strong>langt</strong> s<strong>om</strong> 1400<br />

kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong> fra hinanden.<br />

25. juli Florens, Italien. En enorm, glødende skive fløj i luften, "mange Gange større end Månen".<br />

2. decemb<strong>er</strong> Flammende lys set <strong>langt</strong> ude ov<strong>er</strong> havet ud for Ryook Phyoo, Kina.<br />

1846<br />

26. oktob<strong>er</strong> Lowell, Mass., U. S. A. En lysende flyvende skive, hvorfra d<strong>er</strong> faldt en klump af en stinkende,<br />

geléagtig masse, s<strong>om</strong> viste sig at veje 442 pund og være 4 fod i diamet<strong>er</strong>.<br />

1847<br />

19. marts Holloway, London, England. Flammende, kugl<strong>er</strong>und maskine steg lodret op i sky<strong>er</strong>ne.<br />

1848<br />

19. septemb<strong>er</strong> Inv<strong>er</strong>ness, Skotland. To store genstande "så klare s<strong>om</strong> Stj<strong>er</strong>n<strong>er</strong>" blev iagttaget. Und<strong>er</strong>tiden stod<br />

de stille, und<strong>er</strong>tiden bevægede de sig med stor hastighed.<br />

1849<br />

--- Gais, Schweiz. Tusind<strong>er</strong> og att<strong>er</strong> tusind<strong>er</strong> af lysende genstande blev set af astron<strong>om</strong>en Inglis;<br />

himlen var klar; nogle af dem havde, hvad d<strong>er</strong> så ud til at være ving<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> en glødende korona.<br />

eft<strong>er</strong>år Deal, England. "Mørke legem<strong>er</strong> på himlen".<br />

1850<br />

5. februar Sandwich, Kent, England. "En lysplet nærmede sig langs<strong>om</strong>t i lige linie, til den var blevet så stor<br />

s<strong>om</strong> en tredjedel af Månen. D<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> stod den stille i tre minutt<strong>er</strong>."<br />

6. juni Côte d'Azur, Frankrig. En rød kugle gik ov<strong>er</strong> himlen og udsendte et haglvejr af gnist<strong>er</strong>; den lod<br />

en mørk genstand falde.<br />

1851<br />

4. septemb<strong>er</strong> England. En stor skare lysende skiv<strong>er</strong> strømmede til Hyde Park fra øst og nord, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> de var<br />

int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>ede i den store udstilling dèr. Processionen blev ved fra kl. 9.30 til 15.30 og blev<br />

iagttaget gennem Pastor W. Reads teleskop.<br />

1852<br />

11. septemb<strong>er</strong> Fair Oak, Staffs, England. Mellem kl. 4.15 og 4.45 så adskillige mennesk<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var tidligt oppe,<br />

en mærkelig lysende skive, <strong>om</strong>givet af en tåget korona, nær planeten Venus. Venus var på det<br />

tidspunkt nærmest ved Jorden.


1853<br />

22. maj Tre lysende genstande blev set nær ved M<strong>er</strong>kur. Den ene var stor og rund, den anden cigarformet<br />

og den tredie en lille skive; meddelelsen k<strong>om</strong> fra en Mr. R. P. Gregg.<br />

15. juni En løjtnant Gazette hævd<strong>er</strong>, at han så en "flyvende Maskine" halvtreds år før brødrene Wrights<br />

første heldigt gennemførte flyvning.<br />

9. juli Société Métérologique de France rapport<strong>er</strong>ede "et stort antal røde punkt<strong>er</strong> på himlen - liges<strong>om</strong><br />

små sole".<br />

26. oktob<strong>er</strong> Ragusa, Sicilien. En stor, lysende skive, d<strong>er</strong> bevægede sig fra øst til vest Kl. 2 <strong>om</strong> natten, var<br />

synlig i to minutt<strong>er</strong>.<br />

1855<br />

11. juni Stort, mørkt, flyvende legeme blev set uden kikk<strong>er</strong>t af astron<strong>om</strong><strong>er</strong>ne Ritt<strong>er</strong> og Schmidt.<br />

11. august Petworth, Sussex. En glødende rød skive "s<strong>om</strong> en rød Måne" steg langs<strong>om</strong>t op, gik ov<strong>er</strong> himlen<br />

og forsvandt i det fj<strong>er</strong>ne. Den havde eg<strong>er</strong> liges<strong>om</strong> et hjul, og "stationære Strål<strong>er</strong>" udgik fra den.<br />

Synlig i 1/2 Time. Venus att<strong>er</strong> nær Jorden.<br />

1856<br />

6. april Colmar, Frankrig. Dr. Dussort så en sort, flyvende "torpedo", afrundet i den ene ende og spids i<br />

den anden. Da den gik hen ov<strong>er</strong> ham, hørte han en lav, melodisk fløjten.<br />

1857<br />

8. oktob<strong>er</strong> Illinois, U. 5. A. Lige før et jordskælv pass<strong>er</strong>ede et strålendc, glimtende lys langs<strong>om</strong>t ov<strong>er</strong><br />

himlen. En høj eksplosion påfulgte.<br />

1859<br />

1. septemb<strong>er</strong> Astron<strong>om</strong>en Richard Carrington så to lysende legem<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> bevægede sig. "Ikke meteor<strong>er</strong>" sagde<br />

han. Hans obs<strong>er</strong>vatorium lå i Redhill, Surrey.<br />

1860<br />

forår Store flokke af små, sorte skiv<strong>er</strong> blev set af astron<strong>om</strong><strong>er</strong>nc <strong>H<strong>er</strong></strong>rick, Buys-Barllot og de Cuppis.<br />

20. juli Lys på himlen, s<strong>om</strong> "først k<strong>om</strong> til syne og så gik ud igen". Fæn<strong>om</strong>enet eft<strong>er</strong>fulgte Dhurmsalla<br />

Meteor-faldet.<br />

1863<br />

27. april Zürich obscrvatoriet. Dr. Wolf så en stor mængde skinnende skiv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> k<strong>om</strong> fra øst. Nogle<br />

havde hal<strong>er</strong>, andre var stj<strong>er</strong>neformede.<br />

1864<br />

20. marts Sydengland. "Ukendt genstand af enorm størrelse".<br />

10. oktob<strong>er</strong> M. Lev<strong>er</strong>ri<strong>er</strong> rapport<strong>er</strong>ede, at han havde iagttaget et <strong>langt</strong>, lysende, flyvende, cigarformet<br />

legeme, d<strong>er</strong> spidsede til i begge end<strong>er</strong>.<br />

1866<br />

6. novemb<strong>er</strong> En rød, glødende skive blev iagttaget i tre minutt<strong>er</strong>, før den forsvandt bag horisonten, af den<br />

britiske konsul i Cartagena, Col<strong>om</strong>bia.<br />

1868


15. marts En lysstråle, d<strong>er</strong> udgik fra Venus, blev set den 15. marts. Astron<strong>om</strong>en Webb så noget lignende<br />

6. april den 6. april.<br />

8. juni Radcliffe obs<strong>er</strong>vatoriet, Oxford. Astron<strong>om</strong><strong>er</strong> så en lysende genstand, d<strong>er</strong> bevægede sig ov<strong>er</strong><br />

himlen, gjorde holdt, ændrede kursen til vestlig, d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> til sydlig og endelig forsvandt mod nord<br />

eft<strong>er</strong> at være blevet iagttaget i fire minutt<strong>er</strong>. Venus nær Jorden. Flammende rød plet set på<br />

Venus.<br />

1870<br />

22. marts Kaptajn Bann<strong>er</strong> og mandskabet på "Lady of the Lake", d<strong>er</strong> befandt sig på 50° 47' n. bredde, 27°<br />

52' v. længde, så en meget mærkelig genstand, d<strong>er</strong> fløj hen und<strong>er</strong> sky<strong>er</strong>ne. Den var cirkelrund.<br />

Den bageste halvkreds var <strong>om</strong>givet af et bånd af lysende småtrævl<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var delt op i fire lige<br />

store udsnit. Fra centrum udgik en lang, buet hale. Genstanden så ud til at flyve imod vinden, og<br />

den var synlig, indtil tusmørket ell<strong>er</strong> sky<strong>er</strong>ne skjulte den. Kaptajn Bann<strong>er</strong> lavede en tegning.<br />

ukendt dato Dette cigar-formet objekt <strong>er</strong> fotograf<strong>er</strong>et i<br />

1870 i sky<strong>er</strong>ne ov<strong>er</strong> Mount Washington, New<br />

Hampshire i USA.<br />

1871<br />

1. august En kolossal, rød skive svævede ov<strong>er</strong> Marseille, Frankrig, kl. 22.43. Den stod stille til kl. 22.52.<br />

Så bevægede den sig mod nord i syv minutt<strong>er</strong>, gjorde holdt igen og gik d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> mod øst. Den<br />

forsvandt kl. 23.30. Venus att<strong>er</strong> nær Jorden.<br />

29. august Frankrig. Astron<strong>om</strong>en Trouvelet meddelte at han havde set formation<strong>er</strong> af højst k<strong>om</strong>plic<strong>er</strong>ede<br />

genstande, nogle tre<strong>kan</strong>tede, andre runde, att<strong>er</strong> andre mange-<strong>kan</strong>tede. Nogle af dem holdt sig<br />

svævende en stund, før de gled bort. En så ud til at k<strong>om</strong>me galt af sted og styrte ned. I faldet<br />

svingede den fra side til side s<strong>om</strong> en skive, d<strong>er</strong> synk<strong>er</strong> i vand, ell<strong>er</strong> s<strong>om</strong> en flyvende skive, d<strong>er</strong><br />

pludselig har mistet sin drivkraft.<br />

1873<br />

17. juni Fantastisk, glødende projektil skød ud fra planeten Mars og eksplod<strong>er</strong>ede, da det nåede Jorden.<br />

Det blev set samtidig i Østrig, Ungarn og Schlesien. Astron<strong>om</strong>en Galle, d<strong>er</strong> iagttog det i kikk<strong>er</strong>t,<br />

sagde, at han kunde se det "k<strong>om</strong>me frem og skille sig ud fra Mars' skive". Dr. Sage i Rybnik,<br />

Polen, sagde, at en ell<strong>er</strong> anden genstand ganske rigtigt k<strong>om</strong> ud af Mars og eksplod<strong>er</strong>ede i de øvre<br />

lag i vor atmosfære. Han iagttog planeten "opmærks<strong>om</strong>t<br />

på det pågældende tidspunkt".


30. august Klar, stj<strong>er</strong>nelignende maskine steg op ov<strong>er</strong> Brüssel og vandt højde uafbrudt i ti minutt<strong>er</strong>, før den<br />

forsvandt.<br />

1874<br />

10. april En lysende genstand eksplod<strong>er</strong><strong>er</strong> ov<strong>er</strong> Kuttenb<strong>er</strong>g, Böhrnen. Himlen blev oplyst af en glans s<strong>om</strong><br />

Solens.<br />

24. april Professor Schafarick i Prag så en blændende klar genstand, d<strong>er</strong> hurtigt forlod Månen og sejlede<br />

ud i Rummet.<br />

6. juli Oaxaca, Mexico. En umådelig, "tr<strong>om</strong>petformet" genstand, s<strong>om</strong> iagttag<strong>er</strong>e anslog til at være 130<br />

met<strong>er</strong> lang, hang på himlen i seks minutt<strong>er</strong> og svingede sagte frem og <strong>tilbage</strong>.<br />

--- L'Année Scientifique meld<strong>er</strong> <strong>om</strong> en stor mængde flyvende legem<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> pass<strong>er</strong>ede Månen. D<strong>er</strong><br />

var stor ståhej i himmelrummet i 1874.<br />

1876<br />

10. april Rosenau, Ungarn. Att<strong>er</strong> en volds<strong>om</strong> eksplosion og skarpt lys på himlen.<br />

1877<br />

23. marts Vence, Frankrig. Glødende kugl<strong>er</strong> af blændende klarhed korn ud af en mærkeligt udseende sky<br />

og bevægede sig langs<strong>om</strong>t nordpå i en time. Bebo<strong>er</strong>ne <strong>er</strong>indrede en lignende tildragelse ti år<br />

tidlig<strong>er</strong>e.<br />

7. septemb<strong>er</strong> Blo<strong>om</strong>ington, Indiana. Blinkende lys gik ov<strong>er</strong> himlen; blinkene udsendtes med mellemrum på 3<br />

til 4 sekund<strong>er</strong>.<br />

5. oktob<strong>er</strong> Towyn, Wales. Otte besynd<strong>er</strong>lige, lysende legem<strong>er</strong> fløj rundt ov<strong>er</strong> Wales i nøjagtig formation i<br />

adskillige på hinanden følgende nætt<strong>er</strong>. Det syntes, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> de inspic<strong>er</strong>ede ell<strong>er</strong> kortlagde<br />

kystlinien. Hv<strong>er</strong> gang forsvandt de til sidst ud ov<strong>er</strong> havet.<br />

1878<br />

august Professor<strong>er</strong>ne Swift og Watson meddelte, at de havde set to lysende kugl<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> bevægede sig<br />

mellem M<strong>er</strong>kur og Solen.<br />

1879<br />

13. april Astronornen Harrison og hans hjælp<strong>er</strong> så et stort, lysende legeme på størrelse med en k<strong>om</strong>et,<br />

men det bevægede sig "for hurtigt til at være en k<strong>om</strong>et". Det var synligt i seks tim<strong>er</strong>.<br />

15. maj Den P<strong>er</strong>siske havbugt. Admiralitetsrapport fra H. M. S. "Vulture" angående to kolossale,<br />

rot<strong>er</strong>ende, lysende hjul, d<strong>er</strong> langs<strong>om</strong>t sank ned fra lige ov<strong>er</strong> vandfladen, til de forsvandt i dybet.<br />

1880<br />

30. juli St. Pet<strong>er</strong>sborg, Rusland. Stor, cirkelrund, lysende maskine, fulgt af to mindre, bevægede sig rask<br />

langs en kløft. De var synlige i tre minutt<strong>er</strong> og forsvandt lydløst.<br />

20. august Strålende, hvidgylden cigar med spidse end<strong>er</strong> iagttaget af M. Trecul fra det franske akademi. En<br />

mindre genstand sås sen<strong>er</strong>e forlade mod<strong>er</strong>maskinen, eft<strong>er</strong>ladende gnist<strong>er</strong> i sit kølvand.<br />

1882<br />

3. juli Lebanon, Connecticut. To lysende tre<strong>kan</strong>t<strong>er</strong> set på Månens øvre rand. Tre minutt<strong>er</strong> sen<strong>er</strong>e viste<br />

d<strong>er</strong> sig to mørke tre<strong>kan</strong>t<strong>er</strong> på den nedre rand; de nærmede sig til hinanden, mødtes og forsvandt.<br />

17. novemb<strong>er</strong> Greenwieh obs<strong>er</strong>vatoriet, England. "En kolossal grøn skive, antagelig i mellem 6o og 300 km<br />

højde, med besynd<strong>er</strong>lige, mørke mærk<strong>er</strong> i midten". "Spraglet udseende", "af Form s<strong>om</strong> en<br />

torpedo", "pragtfuld, lysende masse af form s<strong>om</strong> en torpedo", "mørk k<strong>er</strong>ne", "fast struktur", "så<br />

ud s<strong>om</strong> et afgrænset legeme med skarpe kontur<strong>er</strong>", "det gik for hurtigt til at være en sky, men


intet kunne minde mindre <strong>om</strong> et fremfarende meteor", sig<strong>er</strong> forskellige iagttag<strong>er</strong>e. Blev også set i<br />

Holland og Belgien.<br />

1883<br />

12. august Zacatecas obs<strong>er</strong>vatoriet, Mexico. Astron<strong>om</strong>en Bonilla så 143 cirkelformede genstande; noget,<br />

d<strong>er</strong> lignede vimpl<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> strål<strong>er</strong>, ragede ud fra dem; de krydsede Solen på skrå. Næste dag så han<br />

eft<strong>er</strong> igen, og processionen fortsatte. Det lykkedes ham at få et fotografi af en af genstandene.<br />

29. august Kl. 22.35. Kaptajn Noble så en flammende genstand "s<strong>om</strong> en ny, skinnende k<strong>om</strong>et" med en<br />

Stråle liges<strong>om</strong> et søgelys, d<strong>er</strong> udgik fra dens k<strong>er</strong>ne.<br />

29. august Kl. 0.40. Liv<strong>er</strong>pool. Genstanden blev set igen. Den så ud s<strong>om</strong> en stor planet, d<strong>er</strong> udsendte en<br />

stråle af lys.<br />

12.+13. Genstanden blev set af professor Swift i Rochest<strong>er</strong>, New York, U. S. A.<br />

septemb<strong>er</strong><br />

21. septemb<strong>er</strong> Genstanden viste sig ov<strong>er</strong> Yeovil i England.<br />

2. novemb<strong>er</strong> Lignende genstand ov<strong>er</strong> Porto Rico. Den bevægede sig mod Ohio, U. S. A.<br />

15.+25. april Forniation<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> krydsede Solen, blev set i Marseille, Frankrig.<br />

5. novemb<strong>er</strong> Chile. Glødende skive på størrelse med fuldmånen pass<strong>er</strong>ede langs<strong>om</strong>t ov<strong>er</strong> Chile; den var<br />

synlig i en halv time.<br />

12. novemb<strong>er</strong> Rapport<strong>er</strong> <strong>om</strong> en k<strong>om</strong>etlignende genstand med to hal<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> lysstrål<strong>er</strong>, en foran og en bagved.<br />

Synlig tre nætt<strong>er</strong> i træk. Det var ingen kendt k<strong>om</strong>et.<br />

1884<br />

7. februar Obs<strong>er</strong>vatoriet i Brüssel. Meget klart lyspunkt på planeten Venus. Ni dage sen<strong>er</strong>e bevægede det<br />

sig bort fra planeten.<br />

3. juli En klar kugle på størrelse med Månen gik langs<strong>om</strong>t hen ov<strong>er</strong> Norwood, New York, U. S. A. Den<br />

var <strong>om</strong>givet af en korona-ring, og to mørke lini<strong>er</strong> krydsede dens k<strong>er</strong>ne.<br />

26. juli Den samme ell<strong>er</strong> en lignende maskine stod stille ov<strong>er</strong> Køln, Tyskland, steg lodret og forsvandt.<br />

1885<br />

24. februar 37° n. bredde, 170° ø. længde. Kaptajnen på skibet "Inn<strong>er</strong>wich" så en uhyre, glødende masse lige<br />

ov<strong>er</strong> skibet. "Den blændede fuldstændig tilsku<strong>er</strong>ne". Den faldt i havet ved siden af skibet med en<br />

"øredøvende larm" og slyngede uhyre vandkaskad<strong>er</strong> op; den var lige ved at kæntre skibet.<br />

22. august Saigon, Cochinkina. Strålende, rød skive fløj langs<strong>om</strong>t gennem luften med jævn hastighed i otte<br />

minutt<strong>er</strong>. Den forsvandt bag en sky.<br />

1886<br />

30. septemb<strong>er</strong> Yloilo. En uhyre, glødende skive på størrelse med fuldmånen svævede roligt mod nord, tæt fulgt<br />

af en formation af mindre skiv<strong>er</strong>.<br />

3. novemb<strong>er</strong> Hamar, Norge. Klar, rund, skylignende genstand pass<strong>er</strong>ede tværs ov<strong>er</strong> himlen. Den udsendte<br />

strib<strong>er</strong> af ild og lysglimt. Den "beholdt hele tiden sin oprindelige form".<br />

1887<br />

19. august To flyvende, runde legem<strong>er</strong> viste sig ov<strong>er</strong> det hollandske skib "J. P. A.". Det ene var lysende, det<br />

andet mørkt. Det ene "faldt i havet med et brøl og et kolossalt plask".<br />

19. august Marseille, Frankrig. Rund maskine med en diamet<strong>er</strong> på 1/10 af Solens nær Solens rand iagttoges<br />

af astron<strong>om</strong><strong>er</strong>ne Codde og Payan uafhængigt af hinanden und<strong>er</strong> en solformørkelse. Iagttag<strong>er</strong>e<br />

andre sted<strong>er</strong> så den ikke, hvad d<strong>er</strong> vis<strong>er</strong>, at genstanden var nærm<strong>er</strong>e Jorden end Solen.<br />

12. novemb<strong>er</strong> Uhyre, glødende, kredsrund skive hævede sig op af havet nær ved Cape Race; den bevægede sig<br />

imod vinden tæt hen til det britiske skib "Sib<strong>er</strong>ian" og d<strong>er</strong>på bort igen. Synlig i fem minutt<strong>er</strong>.


Kaptajnen sagde, at han før havde oplevet en lignende tildragelse på samme sted.<br />

1888<br />

3. novemb<strong>er</strong> Noget gik hen ov<strong>er</strong> Reading og B<strong>er</strong>kshire. Det fik fårene til at løbe løbsk ov<strong>er</strong> et <strong>om</strong>råde på 500<br />

km2. Højfrekvente lydhølg<strong>er</strong> har en lignende virkning på dyr.<br />

1889<br />

--- Twickenham, England. Cigarformet genstand dalede langs<strong>om</strong>t ned und<strong>er</strong> et uvejr og<br />

eksplod<strong>er</strong>ede uden at eft<strong>er</strong>lade noget spor.<br />

1890<br />

27. oktob<strong>er</strong> Grahamstown, Sydafrika. "Et Legeme så strålende s<strong>om</strong> en k<strong>om</strong>et" beskrev en bue ov<strong>er</strong> himlen<br />

på 100° i løbet af 45 minutt<strong>er</strong>. Det blev iagttaget af astron<strong>om</strong>en Eddie.<br />

1891<br />

10. septemb<strong>er</strong> En lignende genstand blev iagttaget af professor Copeland og sen<strong>er</strong>e af Dry<strong>er</strong> ved Armagh<br />

obs<strong>er</strong>vatoriet, Nordirland.<br />

oktob<strong>er</strong> Det Gule Hav. Nogle drejende lysstrål<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> hjul iagttaget på havet.<br />

1892<br />

4. april En stor, mørk skive bevægede sig langs<strong>om</strong>t hen ov<strong>er</strong> Månen. Iagttaget af den hollandske<br />

astron<strong>om</strong> Mull<strong>er</strong>.<br />

1893<br />

7. marts Val de la Haye, Frankrig. Lysende, strømliniet maskine af form s<strong>om</strong> en aflang pære set af<br />

astron<strong>om</strong>en Raymond Coulon.<br />

25. maj H. M. S. "Carolinee mellem Shanghai og Japan iagttog en formation af flyvende skiv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />

langs<strong>om</strong>t bevægede sig mod nord. De pass<strong>er</strong>ede mellem skibet og et næsten 2 kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong> højt<br />

bj<strong>er</strong>g. I kikk<strong>er</strong>t viste de sig at være rødlige og eft<strong>er</strong>lade brune røgspor. Iagttaget i to tim<strong>er</strong>.<br />

26. maj Iagttaget igen fra samme skib. På et vist tidspunkt pass<strong>er</strong>ede skiv<strong>er</strong>ne i lav højde bag en lille ø.<br />

H. M. S. "Leand<strong>er</strong>" så dem også og ændrede kurs for at und<strong>er</strong>søge sagen. Synlige i ov<strong>er</strong> 7 tim<strong>er</strong>.<br />

1894<br />

25. januar Llanth<strong>om</strong>as, Wales. En skive gik hen ov<strong>er</strong> himlen og oplyste landskabet med et lys så klart s<strong>om</strong><br />

dagslys. En høj eksplosion påfulgte. Iagttaget og hørt i <strong>H<strong>er</strong></strong>eford, Worcest<strong>er</strong> og Shropshire.<br />

26. august Nord-Wales. Admiral Ommanney meddelte, at han havde set en stor, glødende, flyvende skive,<br />

hvorfra d<strong>er</strong> udgik en orangefarvet udblæsningsflamme af form s<strong>om</strong> en "aflang flynd<strong>er</strong>".<br />

1895<br />

6. maj Venus igen. Blændende klar plet på planetens skive.<br />

13. august Professor Barnard så, at pletten havde flyttet sig ud fra Venus og var på vej ud i rummet.<br />

24. august Venus nær ved Jorden. Lysende skive set ov<strong>er</strong> Donegall, Irland.<br />

31. august Dr. Murray skrev fra Oxford <strong>om</strong> en klar skive, m<strong>er</strong>e strålende og betydelig større end Venus, d<strong>er</strong><br />

hævede sig ov<strong>er</strong> nogle trætoppe og fløj mod øst.<br />

3. septemb<strong>er</strong> Samme genstand blev set i Scarborough, Yorks. Den bevægede sig jævnt og roligt.<br />

1896<br />

27. juni Lang, sort torpedo blev iagttaget, medens den bevægede sig hen ov<strong>er</strong> Måneskiven på 4 sekund<strong>er</strong>.


13. juli Lysende legeme, d<strong>er</strong> bevægede sig mod Saturn "med stor fart" eft<strong>er</strong> at have pass<strong>er</strong>et forskellige<br />

andre stj<strong>er</strong>n<strong>er</strong>. Iagttaget af en amatørastron<strong>om</strong> i England.<br />

31. juli Smith obs<strong>er</strong>vatoriet meddel<strong>er</strong>, at en mørk, cirkel-rund skive bevægede sig hen ov<strong>er</strong> Månen på 4<br />

sekund<strong>er</strong>.<br />

17. decemb<strong>er</strong> Lysende skive gik hen ov<strong>er</strong> Worcest<strong>er</strong> og oplyste landskabet, så man kunne have "samlet en<br />

knappenål op", meddelte Dr. Charles Davidson.<br />

1897<br />

10. februar Noget eksplod<strong>er</strong>ede i luften ov<strong>er</strong> Madrid, Spanien. Vragstump<strong>er</strong> faldt ned, rud<strong>er</strong> knustes, mure<br />

revnede. I fem tim<strong>er</strong> hang en glødende sky ov<strong>er</strong> byen, hvor genstanden var eksplod<strong>er</strong>et. Panik i<br />

gad<strong>er</strong>ne.<br />

april "Luftskib" ov<strong>er</strong> Kansas City. Et mægtigt søgelys strålede ned. Iagttaget ov<strong>er</strong> Chicago den 11.<br />

Iagttaget i Benton, Texas, den 16. med grønne og røde halelys. Fra andre by<strong>er</strong> i Texas angaves<br />

den at være cigarformet, med enorme fremspring, strålende oplyst af to stærke projektør<strong>er</strong>.<br />

Venus igen nær ved Jorden.<br />

20. april "Luftskibe ov<strong>er</strong> Sist<strong>er</strong>sville, Virginia, med klare røde, grønne og hvide Lys. Beskrevet s<strong>om</strong> en<br />

"kæmpemæssig, kegleformet maskine, ca. 6o met<strong>er</strong> lang, med finn<strong>er</strong> på begge sid<strong>er</strong>". Ingen<br />

ballon<strong>er</strong> vides at have været i luften på noget af disse tidspunkt<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> sted<strong>er</strong>.<br />

29. juli Mærkelig genstand fotograf<strong>er</strong>et i Ohio.<br />

12. septemb<strong>er</strong> Eksplosion i luften ov<strong>er</strong> Yarnell, Arizona.<br />

1898<br />

3. juni England. To lysende skiv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var forbundne ell<strong>er</strong> fløj tæt sammen, var synlige i seks minutt<strong>er</strong>.<br />

1899<br />

2. marts Lysende skive ov<strong>er</strong> El Paso, Texas.<br />

8. marts Samme genstand blev iagttaget i Prescott, Arizona; den fulgte Månen hele dagen. Ogsaa tidlig<strong>er</strong>e<br />

set meget nær Månen.<br />

28. oktob<strong>er</strong> Luzarches, Frankrig. Lysende skive på størrelse med Månen steg ov<strong>er</strong> Horisonten. Iagttaget i et<br />

kvart<strong>er</strong>, før den skrumpede ind til en klar plet.<br />

15. novemb<strong>er</strong> Kæmpemæssig stj<strong>er</strong>ne ell<strong>er</strong> skive ov<strong>er</strong> Dordogne, Frankrig. Den skiftede farve, rød, hvid, rød og<br />

til sidst blå; den bevægede sig majestætisk rundt, før den gled bort.<br />

Begyndelsen af det 20. århundrede<br />

1901<br />

4.april Den P<strong>er</strong>siske havbugt. Fl<strong>er</strong>e rot<strong>er</strong>ende, lysende hjul sct nær havov<strong>er</strong>fladen fra skibet "Kilwa".<br />

1902<br />

10. maj Syd-Devon. En stor mængde stærkt farvede genstande liges<strong>om</strong> "små sole" iagttaget af en ob<strong>er</strong>st<br />

Markwick.<br />

1904<br />

24. februar S/S "Supply" iagttog tre lysende skiv<strong>er</strong> fire gange så store s<strong>om</strong> Solen. De fløj i nøjagtig<br />

formation, først und<strong>er</strong> nogle sky<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ansloges at befinde sig i ca. 1½ kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong>s højde; sen<strong>er</strong>e<br />

steg de op i sky<strong>er</strong>ne og forsvandt.<br />

1905<br />

1. februar "Daily Mail" bring<strong>er</strong> meddelelse <strong>om</strong> en strålende skive ov<strong>er</strong> Wales. Den svævede ubevægelig i


nogen tid og fløj sen<strong>er</strong>e bort.<br />

23. marts Cardiff. Wales. Et lodret lysrør viste sig på himlen, "liges<strong>om</strong> en rødglødende j<strong>er</strong>nstang", sagde<br />

øjenvidn<strong>er</strong>.<br />

1. april Ch<strong>er</strong>bourg, Frankrig. Glødende skive med korona blev set ov<strong>er</strong> byen fl<strong>er</strong>e nætt<strong>er</strong> i træk.<br />

2. septemb<strong>er</strong> Llangollen, Nord-Wales. Kulsort genstand. d<strong>er</strong> fløj i en højde af ca. 3 kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong>.<br />

1906<br />

2. juni Oman bugten. Omdrejende eg<strong>er</strong> af lys set på vandet nær et skib. Rapporten k<strong>om</strong> fra en Mr.<br />

Carnegie i Blackheath, Kent.<br />

1907<br />

14. marts Malakkastrædet. "Strål<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> så ud til at dreje sig <strong>om</strong> et midtpunkt liges<strong>om</strong> eg<strong>er</strong>ne i et hjul,<br />

næsten 300 m lange". Rapport fra P. & O's S/S "Orient".<br />

2. juli Burlington, V<strong>er</strong>mont. En kæmpemæssig, mørk torpedo svævede ov<strong>er</strong> byen. Fra hull<strong>er</strong> ned langs<br />

dens side udgik flammetung<strong>er</strong> og springende gnist<strong>er</strong>. Den blev først set, medens den stod stille<br />

ov<strong>er</strong> College Street og Church Street eft<strong>er</strong> et højt knald. Sen<strong>er</strong>e lyste flamm<strong>er</strong>ne op, og den gled<br />

bort. Man iagttog en lille, lysende skive, d<strong>er</strong> skilte sig ud fra mod<strong>er</strong>maskinen og forsvandt.<br />

1908<br />

1. maj Vittel, Frankrig. En lysende skive så stor s<strong>om</strong> Månen viste sig; den var <strong>om</strong>givet af et koronabånd.<br />

Eft<strong>er</strong> nogen tids forløb viste d<strong>er</strong> sig et sort bånd på skrå ov<strong>er</strong> den.<br />

1909<br />

17. marts Pet<strong>er</strong>borough, England. Støjende genstand med lys gik ov<strong>er</strong> byen. D<strong>er</strong> blev optaget politirapport.<br />

18. maj Ca<strong>er</strong>philly, Wales. En mand fra Cardiff ved navn Lithbridge fortæll<strong>er</strong>, at han var på vej til fods<br />

gennem bj<strong>er</strong>gene, da han stødte på en stor, cylind<strong>er</strong>formet maskine, s<strong>om</strong> stod ved siden af en øde<br />

vej. Inde i den så han to besynd<strong>er</strong>ligt udseende mennesk<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var klædt i en slags pelskåb<strong>er</strong>. Da<br />

de fik øje på ham, sludrede de ophidset på et fremmed sprog, og i næste øjeblik løftede maskinen<br />

sig op i luften og fløj bort. Den havde ingen ving<strong>er</strong> og gjorde ikke ret megen støj. Man fandt en<br />

fordybning i græsset på det sted, han udpegede. Det var den første rapport i dette århundrede <strong>om</strong>,<br />

at en af disse genstande var blevet set på jorden.<br />

10. juni Malakkastrædet. Att<strong>er</strong> et lysende, <strong>om</strong>drejende hjul set på vandet.<br />

8. septemb<strong>er</strong> Lysende genstand gik hen ov<strong>er</strong> New England med motorlarm.<br />

31. oktob<strong>er</strong> Et søgelys strålede ned fra himlen ov<strong>er</strong> Bridgewat<strong>er</strong>, New England.<br />

20. decemb<strong>er</strong> Lysende genstand set ov<strong>er</strong> Boston, Mass.<br />

23. decemb<strong>er</strong> Samme genstand set ov<strong>er</strong> Worcest<strong>er</strong>, Mass.; "et enormt søgelys fejede hen ov<strong>er</strong> himlen fra den".<br />

To tim<strong>er</strong> sen<strong>er</strong>e vendte den <strong>tilbage</strong> og blev set af tusind<strong>er</strong> af mennesk<strong>er</strong> i gad<strong>er</strong>ne. Den stod<br />

stille, bevægede sig mod syd og gik d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> østpå mod havet.<br />

24. decemb<strong>er</strong> Den k<strong>om</strong> <strong>tilbage</strong> til Boston. Mange rapport<strong>er</strong>.<br />

24. decemb<strong>er</strong> Lim<strong>er</strong>ick, Irland. En lysende skive blev set ov<strong>er</strong> den nordøstlige horisont. Den bevægede sig<br />

langs<strong>om</strong>t mod syd, vendte d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> rundt og forsvandt i modsat retning. Synlig 32 minutt<strong>er</strong>.<br />

31. decemb<strong>er</strong> Huntingdon, W. Virginia. Tre kæmpemæssige, lysende, lige store skiv<strong>er</strong> viste sig på himlen<br />

tidligt <strong>om</strong> morgenen.<br />

1910<br />

13. januar Det Sydkinesiske Hav. Fra den hollandske damp<strong>er</strong> "Valentijn" sås et "horisontalt, glødende hjul,<br />

d<strong>er</strong> drejede hurtigt lige ov<strong>er</strong> vandet".<br />

12. august Chattanooga, Tennessee. "På tredie dag i træk pass<strong>er</strong>ede et mystisk, hvidt luftfartøj ov<strong>er</strong><br />

Chattanooga <strong>om</strong>kring ved middagstid. Det k<strong>om</strong> fra nord og havde retning mod sydøst... <strong>om</strong>


onsdagen gik det sydpå, og <strong>om</strong> torsdagen vendte det <strong>tilbage</strong> mod nord." (Den længste flyvning<br />

med styrbart luftfartøj, d<strong>er</strong> på det tidspunkt var foretaget, var fra St. Cyr til Eiffeltaarnet, en<br />

strækning på nogle få kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong>).<br />

1912<br />

27. januar En Dr. Harris iagttog en mørk genstand af form s<strong>om</strong> en fugl, d<strong>er</strong> svævede ov<strong>er</strong> Månen. Han<br />

anslog den til at være mindst 400 kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong> lang.<br />

6. marts Warmley, i nærheden af Bristol, England. En "strålende oplyst" genstand fløj mod Gloucest<strong>er</strong>.<br />

"Enorm!", "s<strong>om</strong> en ildkugle med tre hoved<strong>er</strong>", sagde de bj<strong>er</strong>gtagne øjenvidn<strong>er</strong>.<br />

8. april Tisbury, Wilts, England. To mørke skygg<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> stod stille, aftegnede sig på de jagende sky<strong>er</strong>.<br />

Sky<strong>er</strong>ne fór vid<strong>er</strong>e, men de mørke plett<strong>er</strong> forblev ubevægelige i en halv time.<br />

1913<br />

4. januar Dov<strong>er</strong>, England. Ukendt "luftskib" med lys.<br />

17. januar Cardiff, Wales. Et kæmpemæssigt luftskib, d<strong>er</strong> eft<strong>er</strong>lod et tæt røgspor, blev set af politimest<strong>er</strong>en<br />

i Glamorganshire.<br />

24. januar Tott<strong>er</strong>down, i nærheden af Bristol. Strålende lys strømmede ned fra himlen, fejede hen ov<strong>er</strong><br />

jorden og oplyste fj<strong>er</strong>ne højdedrag.<br />

28. januar Oplyst luftskib set ov<strong>er</strong> Liv<strong>er</strong>pool.<br />

31. januar Flyvende rør med fejende lys set ov<strong>er</strong> mange egne i Syd-Wales.<br />

5. februar Samme, Dowlais Valley, Syd-Wales.<br />

1914<br />

Dette fotografi fra 1914 vis<strong>er</strong> et<br />

skiveformet objekt i højre side af<br />

billedet.<br />

13. august Dagen før 1. V<strong>er</strong>denskrigs udbrud. Skrækindjagende, håndvægtlignende genstande, d<strong>er</strong><br />

klumpede sig sammen, blev set ov<strong>er</strong> Elstree, <strong>H<strong>er</strong></strong>ts.<br />

10. oktob<strong>er</strong> En sort torpedo krydsede Solen; "usædvanlig skarpt afgrænset". Omgivet af en korona ell<strong>er</strong><br />

strålekrans "liges<strong>om</strong> et skib, d<strong>er</strong> kast<strong>er</strong> skummende Bølg<strong>er</strong>".<br />

1915<br />

19. juli Huntingdon, W. Virginia. Lysende, cigarformet genstand ell<strong>er</strong> formation.<br />

31. juli Ballinasloe, Irland. Et stort, lysende legeme bevægede sig mod nordvest; det stod stille i tre<br />

kvart<strong>er</strong>, satte sig att<strong>er</strong> i bevægelse og forsvandt 5 tim<strong>er</strong> eft<strong>er</strong>, at det havde vist sig. Venus igen<br />

nær Jorden.


1917<br />

20. august En lysende skive, d<strong>er</strong> krydsede Månen.<br />

1923<br />

--- North Carolina. Rapport<strong>er</strong> <strong>om</strong> strålende kugl<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> skiv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> viste sig fra tid til anden tre år<br />

igennem. De fløj i løs formation ell<strong>er</strong> enkeltvis i nærheden af Brown Mountains. D<strong>er</strong> var megen<br />

snak <strong>om</strong> sagen. En officiel und<strong>er</strong>søgelse endte uden resultat.<br />

1929<br />

29. august 65o kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong> fra Virginia-Kysten. Et lysende legeme, d<strong>er</strong> fløj med 16o km/t, blev set fra<br />

damp<strong>er</strong>en "Coldwat<strong>er</strong>". På den tid foregik d<strong>er</strong> ikke transatlantiske flyvning<strong>er</strong>.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!