Beretninger om UFOér kan findes langt tilbage i historien Her er ...
Beretninger om UFOér kan findes langt tilbage i historien Her er ...
Beretninger om UFOér kan findes langt tilbage i historien Her er ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>B<strong>er</strong>etning<strong>er</strong></strong> <strong>om</strong> <strong>UFOér</strong> <strong>kan</strong><br />
<strong>findes</strong> <strong>langt</strong> <strong>tilbage</strong> i <strong>historien</strong><br />
<strong>H<strong>er</strong></strong> <strong>er</strong> nogle eksempl<strong>er</strong>:<br />
Det 8. århundrede:<br />
Disse to billed<strong>er</strong> af korsridd<strong>er</strong>e beskriv<strong>er</strong> en hændelse fra år 776 und<strong>er</strong> belejringen af<br />
Sigiburg slot. Saks<strong>er</strong>ne besejrede og <strong>om</strong>ringede de franske bebo<strong>er</strong>e.<br />
Mens de kæmpede, k<strong>om</strong> d<strong>er</strong> pludselig en gruppe skiv<strong>er</strong> (flammende skjolde) til syne<br />
svævende oven ov<strong>er</strong> en kirke.<br />
Det syntes s<strong>om</strong> <strong>om</strong> franskmændene var beskyttet af disse objekt<strong>er</strong> og saks<strong>er</strong>ne flygtede.
Det 10. århundrede<br />
Denne illustration beskriv<strong>er</strong> en obs<strong>er</strong>vation af en "brændende hjul" ov<strong>er</strong><br />
Japan i året 900.<br />
Det 14. århundrede<br />
Dette billede <strong>er</strong> fra den franske bog "Le Livre Des Bonnes Moeurs" af Jacques Legrand. Det<br />
<strong>er</strong> et mal<strong>er</strong>i fra 1338 og <strong>findes</strong> på Chantilly Condé museet. Nogle påstår, at det <strong>er</strong> en ballon,<br />
men d<strong>er</strong> fandtes ikke ballon<strong>er</strong> i Frankrig i 1338!
Det 16. århundrede<br />
Denne gobelin kaldt "S<strong>om</strong>m<strong>er</strong> triumfen" lavet i 1538 i Bruges befind<strong>er</strong> sig i det bay<strong>er</strong>iske<br />
national museum, Tyskland. Fl<strong>er</strong>e tall<strong>er</strong>kenformede objekt<strong>er</strong> <strong>er</strong> afbildet på himlen.<br />
Et mal<strong>er</strong>i d<strong>er</strong> vis<strong>er</strong> besynd<strong>er</strong>lige luftfæn<strong>om</strong>en<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> Basel, Schweiz.
Det 17 og 18. århundrede<br />
Denne illustration fra 1660 beskriv<strong>er</strong> en obs<strong>er</strong>vation gjort af to franske skibe i Nordsøen.<br />
Objektet bevægede sig langs<strong>om</strong>t på himlen. Objektet viste sig s<strong>om</strong> bestående af to skiv<strong>er</strong><br />
med forskellig størrelse. Kilden til obs<strong>er</strong>vation <strong>er</strong> fra bogen "Theatrum Orbis T<strong>er</strong>rarum" af<br />
den franske admiral Bleau.<br />
1661<br />
--- Kæmpemæssige, flammende genstande set ov<strong>er</strong> Worcest<strong>er</strong>, England.<br />
1704<br />
8. januar Mærkelige lys ov<strong>er</strong> England.<br />
4. novemb<strong>er</strong> Schweiz. Lysende sky, d<strong>er</strong> bevægede sig med stor hastighed og forsvandt bag horisonten.<br />
1731<br />
9. decemb<strong>er</strong> Florens. Italien. Mærkelige kugl<strong>er</strong> af lys på himlen.<br />
1750<br />
juni Edinburgh, Skotland. Mægtig ildkugle, d<strong>er</strong> bevægede sig langs<strong>om</strong>t.<br />
1752<br />
15.april Stavang<strong>er</strong>, Norge. Mærkelig, funklende, otte<strong>kan</strong>tet genstand.<br />
--- Ång<strong>er</strong>mannland. Ildkugl<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> udgik fra en lang, funklende, rørformet genstand.
1755<br />
15. oktob<strong>er</strong> Lissabon, Portugal. Kolossale, funklende, flyvende kugl<strong>er</strong> set mange sted<strong>er</strong>.<br />
1761<br />
2. novemb<strong>er</strong> Procession af "kolossale kugl<strong>er</strong>" gik hen ov<strong>er</strong> Schweiz.<br />
1762<br />
9. august Basel, Schweiz. En enorm, mørk, ténformet genstand, <strong>om</strong>givet af en glødende ring, blev set af<br />
astron<strong>om</strong><strong>er</strong>ne de Rostan i Basel og Croste i Sole, medens den langs<strong>om</strong>t krydsede solskiven.<br />
1777<br />
17. juni Den franske astron<strong>om</strong> Charles Messi<strong>er</strong> iagttog en stor mængde mørke, runde skiv<strong>er</strong> på himlen.<br />
1779<br />
7. juni Boulogne, Frankrig. En sværm af glødende skiv<strong>er</strong> gik hen ov<strong>er</strong> byen.<br />
Det 19. århundrede<br />
1802<br />
7. februar En mørk skive krydsede Solen; den blev set af astron<strong>om</strong>en Fritsch i Magdeburg i Midttyskland.<br />
10. oktob<strong>er</strong> Endnu en mørk skive set af Hr. Fritseh.<br />
1808<br />
12. oktob<strong>er</strong> Pin<strong>er</strong>olo, Piedmont. Lysende skiv<strong>er</strong> gik hen ov<strong>er</strong> byen.<br />
1813<br />
31. juli Tottenham, Middlesex. Glimtende lys på himlen.<br />
1816<br />
--- Lissabon, Portugal. Mærkelige genstande set på himlen eft<strong>er</strong> et jordskælv.<br />
eft<strong>er</strong>år Edinburgh, Skotland. Stort, lysende, halvmåne ell<strong>er</strong> hælformet luftfartøj gik hen ov<strong>er</strong> horisonten.<br />
1817<br />
--- Pal<strong>er</strong>mo, Italien. Mørk, flyvende genstand, d<strong>er</strong> hylede.<br />
1818<br />
16. januar Astron<strong>om</strong>en Loft i Ipswich, England, iagttog en mærkelig genstand nær Solen. Den var synlig i<br />
tre og en halv time.<br />
1819<br />
forår To mørke legem<strong>er</strong> krydsede Solen sammen, meddelte astron<strong>om</strong>en Gruthinson.<br />
1820<br />
12. februar Ukendte legem<strong>er</strong> på himlen.<br />
27. april<br />
7. septemb<strong>er</strong> Embrun, Sydøst-Frankrig. Meget regelmæssige formation<strong>er</strong> af flyvende tall<strong>er</strong>ken<strong>er</strong> gik hen ov<strong>er</strong>
yen i rette lini<strong>er</strong>, drejede 900 og fløj så bort igen, stadig i formation.<br />
1821<br />
22. novemb<strong>er</strong> Lysende skive krydsede den engelske <strong>kan</strong>al.<br />
1822<br />
23. oktob<strong>er</strong> Astron<strong>om</strong>en Pastorff iagttog to ukendte genstande, d<strong>er</strong> gik hen ov<strong>er</strong> solskiven.<br />
1823<br />
22. maj Astron<strong>om</strong>en Webb så en klar, skinnende genstand nær Venus.<br />
1826<br />
1. april Saarbrücken, Frankrig. En grå, torpedoformet genstand sås hastigt nærme sig Jorden.<br />
31. juli Astron<strong>om</strong>cr så ukendt genstand.<br />
1828<br />
26. maj En Skive krydsede Solen; iagttaget gennem kikk<strong>er</strong>t.<br />
1831<br />
6. septemb<strong>er</strong> -<br />
1. novemb<strong>er</strong><br />
Genêve, Schweiz. Dr. Wartmann og hans medarbejd<strong>er</strong>e så et mærkeligt, lysende legeme nat eft<strong>er</strong><br />
nat fra hans obs<strong>er</strong>vatorium. Det blev ikke set andre sted<strong>er</strong> på Jorden.<br />
29. novemb<strong>er</strong> Thüringen, Tyskland. Glødende skive set, "tilsyneladende så stor s<strong>om</strong> Månen".<br />
1833<br />
--- Toland, Qhio. Stærkt skinnende genstand af form s<strong>om</strong> en krog.<br />
13. novemb<strong>er</strong> Niagara Falls, U. S. A. Et stort, fir<strong>kan</strong>tet, lysende luftfartøj blev iagttaget i m<strong>er</strong>e end en time.<br />
5. novemb<strong>er</strong> Chile. Klar skive gik tæt forbi Solen.<br />
1834<br />
--- Astron<strong>om</strong>en Pastorff meddelte, at han havde set to runde genstande af forskellig størrelse. Han<br />
så dem igen i 1836 og 1837.<br />
1835<br />
11. maj Lysende skive set af Cociatore, en siciliansk astron<strong>om</strong>.<br />
1836<br />
12. januar Ch<strong>er</strong>bourg, Frankrig. En stor, lysende maskine hang ov<strong>er</strong> byen. Den rot<strong>er</strong>ede <strong>om</strong> sin egen akse<br />
og så ud til at have hul i midten.<br />
15. maj Professor Aub<strong>er</strong> så en del lysende genstande, d<strong>er</strong> bevægede sig væk fra Solen i forskellige<br />
retning<strong>er</strong>.<br />
1837<br />
16. februar Pastorff så fl<strong>er</strong>e mærkelige genstande, d<strong>er</strong> fløj <strong>om</strong>kring.<br />
1838<br />
--- Indien. En flyvende skive med et <strong>langt</strong>, glødende, orang<strong>er</strong>ødt vedhæng.
1844<br />
4. oktob<strong>er</strong> Astron<strong>om</strong>en Glaish<strong>er</strong> rapport<strong>er</strong>ede en lysende skive, d<strong>er</strong> "udsendte hurtige, flakkende<br />
Lysbølg<strong>er</strong>".<br />
1845<br />
29. marts London, England. Orang<strong>er</strong>ød genstand s<strong>om</strong> en lysende tåge, d<strong>er</strong> stod stille, und<strong>er</strong>støttet af fire<br />
klare lys liges<strong>om</strong> stj<strong>er</strong>n<strong>er</strong>.<br />
11. maj Signor Capocci fra Capodimonte obscrvatoriet, Neapel, så nogle skinnende skiv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> fløj fra<br />
vest til øst, nogle stj<strong>er</strong>neformede, andre med lysende hal<strong>er</strong>.<br />
18. juni Tre lysende skiv<strong>er</strong> steg op af havet og var synlige i ti minutt<strong>er</strong>, 8oo met<strong>er</strong> fra skibet "Victoria".<br />
De blev beskrevet s<strong>om</strong> fem gange så store s<strong>om</strong> Månen og så ud til at være forbundet af en slags<br />
glødende vimpl<strong>er</strong>. De blev set samtidig af mange forskellige iagttag<strong>er</strong>e så <strong>langt</strong> s<strong>om</strong> 1400<br />
kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong> fra hinanden.<br />
25. juli Florens, Italien. En enorm, glødende skive fløj i luften, "mange Gange større end Månen".<br />
2. decemb<strong>er</strong> Flammende lys set <strong>langt</strong> ude ov<strong>er</strong> havet ud for Ryook Phyoo, Kina.<br />
1846<br />
26. oktob<strong>er</strong> Lowell, Mass., U. S. A. En lysende flyvende skive, hvorfra d<strong>er</strong> faldt en klump af en stinkende,<br />
geléagtig masse, s<strong>om</strong> viste sig at veje 442 pund og være 4 fod i diamet<strong>er</strong>.<br />
1847<br />
19. marts Holloway, London, England. Flammende, kugl<strong>er</strong>und maskine steg lodret op i sky<strong>er</strong>ne.<br />
1848<br />
19. septemb<strong>er</strong> Inv<strong>er</strong>ness, Skotland. To store genstande "så klare s<strong>om</strong> Stj<strong>er</strong>n<strong>er</strong>" blev iagttaget. Und<strong>er</strong>tiden stod<br />
de stille, und<strong>er</strong>tiden bevægede de sig med stor hastighed.<br />
1849<br />
--- Gais, Schweiz. Tusind<strong>er</strong> og att<strong>er</strong> tusind<strong>er</strong> af lysende genstande blev set af astron<strong>om</strong>en Inglis;<br />
himlen var klar; nogle af dem havde, hvad d<strong>er</strong> så ud til at være ving<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> en glødende korona.<br />
eft<strong>er</strong>år Deal, England. "Mørke legem<strong>er</strong> på himlen".<br />
1850<br />
5. februar Sandwich, Kent, England. "En lysplet nærmede sig langs<strong>om</strong>t i lige linie, til den var blevet så stor<br />
s<strong>om</strong> en tredjedel af Månen. D<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> stod den stille i tre minutt<strong>er</strong>."<br />
6. juni Côte d'Azur, Frankrig. En rød kugle gik ov<strong>er</strong> himlen og udsendte et haglvejr af gnist<strong>er</strong>; den lod<br />
en mørk genstand falde.<br />
1851<br />
4. septemb<strong>er</strong> England. En stor skare lysende skiv<strong>er</strong> strømmede til Hyde Park fra øst og nord, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> de var<br />
int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>ede i den store udstilling dèr. Processionen blev ved fra kl. 9.30 til 15.30 og blev<br />
iagttaget gennem Pastor W. Reads teleskop.<br />
1852<br />
11. septemb<strong>er</strong> Fair Oak, Staffs, England. Mellem kl. 4.15 og 4.45 så adskillige mennesk<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var tidligt oppe,<br />
en mærkelig lysende skive, <strong>om</strong>givet af en tåget korona, nær planeten Venus. Venus var på det<br />
tidspunkt nærmest ved Jorden.
1853<br />
22. maj Tre lysende genstande blev set nær ved M<strong>er</strong>kur. Den ene var stor og rund, den anden cigarformet<br />
og den tredie en lille skive; meddelelsen k<strong>om</strong> fra en Mr. R. P. Gregg.<br />
15. juni En løjtnant Gazette hævd<strong>er</strong>, at han så en "flyvende Maskine" halvtreds år før brødrene Wrights<br />
første heldigt gennemførte flyvning.<br />
9. juli Société Métérologique de France rapport<strong>er</strong>ede "et stort antal røde punkt<strong>er</strong> på himlen - liges<strong>om</strong><br />
små sole".<br />
26. oktob<strong>er</strong> Ragusa, Sicilien. En stor, lysende skive, d<strong>er</strong> bevægede sig fra øst til vest Kl. 2 <strong>om</strong> natten, var<br />
synlig i to minutt<strong>er</strong>.<br />
1855<br />
11. juni Stort, mørkt, flyvende legeme blev set uden kikk<strong>er</strong>t af astron<strong>om</strong><strong>er</strong>ne Ritt<strong>er</strong> og Schmidt.<br />
11. august Petworth, Sussex. En glødende rød skive "s<strong>om</strong> en rød Måne" steg langs<strong>om</strong>t op, gik ov<strong>er</strong> himlen<br />
og forsvandt i det fj<strong>er</strong>ne. Den havde eg<strong>er</strong> liges<strong>om</strong> et hjul, og "stationære Strål<strong>er</strong>" udgik fra den.<br />
Synlig i 1/2 Time. Venus att<strong>er</strong> nær Jorden.<br />
1856<br />
6. april Colmar, Frankrig. Dr. Dussort så en sort, flyvende "torpedo", afrundet i den ene ende og spids i<br />
den anden. Da den gik hen ov<strong>er</strong> ham, hørte han en lav, melodisk fløjten.<br />
1857<br />
8. oktob<strong>er</strong> Illinois, U. 5. A. Lige før et jordskælv pass<strong>er</strong>ede et strålendc, glimtende lys langs<strong>om</strong>t ov<strong>er</strong><br />
himlen. En høj eksplosion påfulgte.<br />
1859<br />
1. septemb<strong>er</strong> Astron<strong>om</strong>en Richard Carrington så to lysende legem<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> bevægede sig. "Ikke meteor<strong>er</strong>" sagde<br />
han. Hans obs<strong>er</strong>vatorium lå i Redhill, Surrey.<br />
1860<br />
forår Store flokke af små, sorte skiv<strong>er</strong> blev set af astron<strong>om</strong><strong>er</strong>nc <strong>H<strong>er</strong></strong>rick, Buys-Barllot og de Cuppis.<br />
20. juli Lys på himlen, s<strong>om</strong> "først k<strong>om</strong> til syne og så gik ud igen". Fæn<strong>om</strong>enet eft<strong>er</strong>fulgte Dhurmsalla<br />
Meteor-faldet.<br />
1863<br />
27. april Zürich obscrvatoriet. Dr. Wolf så en stor mængde skinnende skiv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> k<strong>om</strong> fra øst. Nogle<br />
havde hal<strong>er</strong>, andre var stj<strong>er</strong>neformede.<br />
1864<br />
20. marts Sydengland. "Ukendt genstand af enorm størrelse".<br />
10. oktob<strong>er</strong> M. Lev<strong>er</strong>ri<strong>er</strong> rapport<strong>er</strong>ede, at han havde iagttaget et <strong>langt</strong>, lysende, flyvende, cigarformet<br />
legeme, d<strong>er</strong> spidsede til i begge end<strong>er</strong>.<br />
1866<br />
6. novemb<strong>er</strong> En rød, glødende skive blev iagttaget i tre minutt<strong>er</strong>, før den forsvandt bag horisonten, af den<br />
britiske konsul i Cartagena, Col<strong>om</strong>bia.<br />
1868
15. marts En lysstråle, d<strong>er</strong> udgik fra Venus, blev set den 15. marts. Astron<strong>om</strong>en Webb så noget lignende<br />
6. april den 6. april.<br />
8. juni Radcliffe obs<strong>er</strong>vatoriet, Oxford. Astron<strong>om</strong><strong>er</strong> så en lysende genstand, d<strong>er</strong> bevægede sig ov<strong>er</strong><br />
himlen, gjorde holdt, ændrede kursen til vestlig, d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> til sydlig og endelig forsvandt mod nord<br />
eft<strong>er</strong> at være blevet iagttaget i fire minutt<strong>er</strong>. Venus nær Jorden. Flammende rød plet set på<br />
Venus.<br />
1870<br />
22. marts Kaptajn Bann<strong>er</strong> og mandskabet på "Lady of the Lake", d<strong>er</strong> befandt sig på 50° 47' n. bredde, 27°<br />
52' v. længde, så en meget mærkelig genstand, d<strong>er</strong> fløj hen und<strong>er</strong> sky<strong>er</strong>ne. Den var cirkelrund.<br />
Den bageste halvkreds var <strong>om</strong>givet af et bånd af lysende småtrævl<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var delt op i fire lige<br />
store udsnit. Fra centrum udgik en lang, buet hale. Genstanden så ud til at flyve imod vinden, og<br />
den var synlig, indtil tusmørket ell<strong>er</strong> sky<strong>er</strong>ne skjulte den. Kaptajn Bann<strong>er</strong> lavede en tegning.<br />
ukendt dato Dette cigar-formet objekt <strong>er</strong> fotograf<strong>er</strong>et i<br />
1870 i sky<strong>er</strong>ne ov<strong>er</strong> Mount Washington, New<br />
Hampshire i USA.<br />
1871<br />
1. august En kolossal, rød skive svævede ov<strong>er</strong> Marseille, Frankrig, kl. 22.43. Den stod stille til kl. 22.52.<br />
Så bevægede den sig mod nord i syv minutt<strong>er</strong>, gjorde holdt igen og gik d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> mod øst. Den<br />
forsvandt kl. 23.30. Venus att<strong>er</strong> nær Jorden.<br />
29. august Frankrig. Astron<strong>om</strong>en Trouvelet meddelte at han havde set formation<strong>er</strong> af højst k<strong>om</strong>plic<strong>er</strong>ede<br />
genstande, nogle tre<strong>kan</strong>tede, andre runde, att<strong>er</strong> andre mange-<strong>kan</strong>tede. Nogle af dem holdt sig<br />
svævende en stund, før de gled bort. En så ud til at k<strong>om</strong>me galt af sted og styrte ned. I faldet<br />
svingede den fra side til side s<strong>om</strong> en skive, d<strong>er</strong> synk<strong>er</strong> i vand, ell<strong>er</strong> s<strong>om</strong> en flyvende skive, d<strong>er</strong><br />
pludselig har mistet sin drivkraft.<br />
1873<br />
17. juni Fantastisk, glødende projektil skød ud fra planeten Mars og eksplod<strong>er</strong>ede, da det nåede Jorden.<br />
Det blev set samtidig i Østrig, Ungarn og Schlesien. Astron<strong>om</strong>en Galle, d<strong>er</strong> iagttog det i kikk<strong>er</strong>t,<br />
sagde, at han kunde se det "k<strong>om</strong>me frem og skille sig ud fra Mars' skive". Dr. Sage i Rybnik,<br />
Polen, sagde, at en ell<strong>er</strong> anden genstand ganske rigtigt k<strong>om</strong> ud af Mars og eksplod<strong>er</strong>ede i de øvre<br />
lag i vor atmosfære. Han iagttog planeten "opmærks<strong>om</strong>t<br />
på det pågældende tidspunkt".
30. august Klar, stj<strong>er</strong>nelignende maskine steg op ov<strong>er</strong> Brüssel og vandt højde uafbrudt i ti minutt<strong>er</strong>, før den<br />
forsvandt.<br />
1874<br />
10. april En lysende genstand eksplod<strong>er</strong><strong>er</strong> ov<strong>er</strong> Kuttenb<strong>er</strong>g, Böhrnen. Himlen blev oplyst af en glans s<strong>om</strong><br />
Solens.<br />
24. april Professor Schafarick i Prag så en blændende klar genstand, d<strong>er</strong> hurtigt forlod Månen og sejlede<br />
ud i Rummet.<br />
6. juli Oaxaca, Mexico. En umådelig, "tr<strong>om</strong>petformet" genstand, s<strong>om</strong> iagttag<strong>er</strong>e anslog til at være 130<br />
met<strong>er</strong> lang, hang på himlen i seks minutt<strong>er</strong> og svingede sagte frem og <strong>tilbage</strong>.<br />
--- L'Année Scientifique meld<strong>er</strong> <strong>om</strong> en stor mængde flyvende legem<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> pass<strong>er</strong>ede Månen. D<strong>er</strong><br />
var stor ståhej i himmelrummet i 1874.<br />
1876<br />
10. april Rosenau, Ungarn. Att<strong>er</strong> en volds<strong>om</strong> eksplosion og skarpt lys på himlen.<br />
1877<br />
23. marts Vence, Frankrig. Glødende kugl<strong>er</strong> af blændende klarhed korn ud af en mærkeligt udseende sky<br />
og bevægede sig langs<strong>om</strong>t nordpå i en time. Bebo<strong>er</strong>ne <strong>er</strong>indrede en lignende tildragelse ti år<br />
tidlig<strong>er</strong>e.<br />
7. septemb<strong>er</strong> Blo<strong>om</strong>ington, Indiana. Blinkende lys gik ov<strong>er</strong> himlen; blinkene udsendtes med mellemrum på 3<br />
til 4 sekund<strong>er</strong>.<br />
5. oktob<strong>er</strong> Towyn, Wales. Otte besynd<strong>er</strong>lige, lysende legem<strong>er</strong> fløj rundt ov<strong>er</strong> Wales i nøjagtig formation i<br />
adskillige på hinanden følgende nætt<strong>er</strong>. Det syntes, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> de inspic<strong>er</strong>ede ell<strong>er</strong> kortlagde<br />
kystlinien. Hv<strong>er</strong> gang forsvandt de til sidst ud ov<strong>er</strong> havet.<br />
1878<br />
august Professor<strong>er</strong>ne Swift og Watson meddelte, at de havde set to lysende kugl<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> bevægede sig<br />
mellem M<strong>er</strong>kur og Solen.<br />
1879<br />
13. april Astronornen Harrison og hans hjælp<strong>er</strong> så et stort, lysende legeme på størrelse med en k<strong>om</strong>et,<br />
men det bevægede sig "for hurtigt til at være en k<strong>om</strong>et". Det var synligt i seks tim<strong>er</strong>.<br />
15. maj Den P<strong>er</strong>siske havbugt. Admiralitetsrapport fra H. M. S. "Vulture" angående to kolossale,<br />
rot<strong>er</strong>ende, lysende hjul, d<strong>er</strong> langs<strong>om</strong>t sank ned fra lige ov<strong>er</strong> vandfladen, til de forsvandt i dybet.<br />
1880<br />
30. juli St. Pet<strong>er</strong>sborg, Rusland. Stor, cirkelrund, lysende maskine, fulgt af to mindre, bevægede sig rask<br />
langs en kløft. De var synlige i tre minutt<strong>er</strong> og forsvandt lydløst.<br />
20. august Strålende, hvidgylden cigar med spidse end<strong>er</strong> iagttaget af M. Trecul fra det franske akademi. En<br />
mindre genstand sås sen<strong>er</strong>e forlade mod<strong>er</strong>maskinen, eft<strong>er</strong>ladende gnist<strong>er</strong> i sit kølvand.<br />
1882<br />
3. juli Lebanon, Connecticut. To lysende tre<strong>kan</strong>t<strong>er</strong> set på Månens øvre rand. Tre minutt<strong>er</strong> sen<strong>er</strong>e viste<br />
d<strong>er</strong> sig to mørke tre<strong>kan</strong>t<strong>er</strong> på den nedre rand; de nærmede sig til hinanden, mødtes og forsvandt.<br />
17. novemb<strong>er</strong> Greenwieh obs<strong>er</strong>vatoriet, England. "En kolossal grøn skive, antagelig i mellem 6o og 300 km<br />
højde, med besynd<strong>er</strong>lige, mørke mærk<strong>er</strong> i midten". "Spraglet udseende", "af Form s<strong>om</strong> en<br />
torpedo", "pragtfuld, lysende masse af form s<strong>om</strong> en torpedo", "mørk k<strong>er</strong>ne", "fast struktur", "så<br />
ud s<strong>om</strong> et afgrænset legeme med skarpe kontur<strong>er</strong>", "det gik for hurtigt til at være en sky, men
intet kunne minde mindre <strong>om</strong> et fremfarende meteor", sig<strong>er</strong> forskellige iagttag<strong>er</strong>e. Blev også set i<br />
Holland og Belgien.<br />
1883<br />
12. august Zacatecas obs<strong>er</strong>vatoriet, Mexico. Astron<strong>om</strong>en Bonilla så 143 cirkelformede genstande; noget,<br />
d<strong>er</strong> lignede vimpl<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> strål<strong>er</strong>, ragede ud fra dem; de krydsede Solen på skrå. Næste dag så han<br />
eft<strong>er</strong> igen, og processionen fortsatte. Det lykkedes ham at få et fotografi af en af genstandene.<br />
29. august Kl. 22.35. Kaptajn Noble så en flammende genstand "s<strong>om</strong> en ny, skinnende k<strong>om</strong>et" med en<br />
Stråle liges<strong>om</strong> et søgelys, d<strong>er</strong> udgik fra dens k<strong>er</strong>ne.<br />
29. august Kl. 0.40. Liv<strong>er</strong>pool. Genstanden blev set igen. Den så ud s<strong>om</strong> en stor planet, d<strong>er</strong> udsendte en<br />
stråle af lys.<br />
12.+13. Genstanden blev set af professor Swift i Rochest<strong>er</strong>, New York, U. S. A.<br />
septemb<strong>er</strong><br />
21. septemb<strong>er</strong> Genstanden viste sig ov<strong>er</strong> Yeovil i England.<br />
2. novemb<strong>er</strong> Lignende genstand ov<strong>er</strong> Porto Rico. Den bevægede sig mod Ohio, U. S. A.<br />
15.+25. april Forniation<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> krydsede Solen, blev set i Marseille, Frankrig.<br />
5. novemb<strong>er</strong> Chile. Glødende skive på størrelse med fuldmånen pass<strong>er</strong>ede langs<strong>om</strong>t ov<strong>er</strong> Chile; den var<br />
synlig i en halv time.<br />
12. novemb<strong>er</strong> Rapport<strong>er</strong> <strong>om</strong> en k<strong>om</strong>etlignende genstand med to hal<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> lysstrål<strong>er</strong>, en foran og en bagved.<br />
Synlig tre nætt<strong>er</strong> i træk. Det var ingen kendt k<strong>om</strong>et.<br />
1884<br />
7. februar Obs<strong>er</strong>vatoriet i Brüssel. Meget klart lyspunkt på planeten Venus. Ni dage sen<strong>er</strong>e bevægede det<br />
sig bort fra planeten.<br />
3. juli En klar kugle på størrelse med Månen gik langs<strong>om</strong>t hen ov<strong>er</strong> Norwood, New York, U. S. A. Den<br />
var <strong>om</strong>givet af en korona-ring, og to mørke lini<strong>er</strong> krydsede dens k<strong>er</strong>ne.<br />
26. juli Den samme ell<strong>er</strong> en lignende maskine stod stille ov<strong>er</strong> Køln, Tyskland, steg lodret og forsvandt.<br />
1885<br />
24. februar 37° n. bredde, 170° ø. længde. Kaptajnen på skibet "Inn<strong>er</strong>wich" så en uhyre, glødende masse lige<br />
ov<strong>er</strong> skibet. "Den blændede fuldstændig tilsku<strong>er</strong>ne". Den faldt i havet ved siden af skibet med en<br />
"øredøvende larm" og slyngede uhyre vandkaskad<strong>er</strong> op; den var lige ved at kæntre skibet.<br />
22. august Saigon, Cochinkina. Strålende, rød skive fløj langs<strong>om</strong>t gennem luften med jævn hastighed i otte<br />
minutt<strong>er</strong>. Den forsvandt bag en sky.<br />
1886<br />
30. septemb<strong>er</strong> Yloilo. En uhyre, glødende skive på størrelse med fuldmånen svævede roligt mod nord, tæt fulgt<br />
af en formation af mindre skiv<strong>er</strong>.<br />
3. novemb<strong>er</strong> Hamar, Norge. Klar, rund, skylignende genstand pass<strong>er</strong>ede tværs ov<strong>er</strong> himlen. Den udsendte<br />
strib<strong>er</strong> af ild og lysglimt. Den "beholdt hele tiden sin oprindelige form".<br />
1887<br />
19. august To flyvende, runde legem<strong>er</strong> viste sig ov<strong>er</strong> det hollandske skib "J. P. A.". Det ene var lysende, det<br />
andet mørkt. Det ene "faldt i havet med et brøl og et kolossalt plask".<br />
19. august Marseille, Frankrig. Rund maskine med en diamet<strong>er</strong> på 1/10 af Solens nær Solens rand iagttoges<br />
af astron<strong>om</strong><strong>er</strong>ne Codde og Payan uafhængigt af hinanden und<strong>er</strong> en solformørkelse. Iagttag<strong>er</strong>e<br />
andre sted<strong>er</strong> så den ikke, hvad d<strong>er</strong> vis<strong>er</strong>, at genstanden var nærm<strong>er</strong>e Jorden end Solen.<br />
12. novemb<strong>er</strong> Uhyre, glødende, kredsrund skive hævede sig op af havet nær ved Cape Race; den bevægede sig<br />
imod vinden tæt hen til det britiske skib "Sib<strong>er</strong>ian" og d<strong>er</strong>på bort igen. Synlig i fem minutt<strong>er</strong>.
Kaptajnen sagde, at han før havde oplevet en lignende tildragelse på samme sted.<br />
1888<br />
3. novemb<strong>er</strong> Noget gik hen ov<strong>er</strong> Reading og B<strong>er</strong>kshire. Det fik fårene til at løbe løbsk ov<strong>er</strong> et <strong>om</strong>råde på 500<br />
km2. Højfrekvente lydhølg<strong>er</strong> har en lignende virkning på dyr.<br />
1889<br />
--- Twickenham, England. Cigarformet genstand dalede langs<strong>om</strong>t ned und<strong>er</strong> et uvejr og<br />
eksplod<strong>er</strong>ede uden at eft<strong>er</strong>lade noget spor.<br />
1890<br />
27. oktob<strong>er</strong> Grahamstown, Sydafrika. "Et Legeme så strålende s<strong>om</strong> en k<strong>om</strong>et" beskrev en bue ov<strong>er</strong> himlen<br />
på 100° i løbet af 45 minutt<strong>er</strong>. Det blev iagttaget af astron<strong>om</strong>en Eddie.<br />
1891<br />
10. septemb<strong>er</strong> En lignende genstand blev iagttaget af professor Copeland og sen<strong>er</strong>e af Dry<strong>er</strong> ved Armagh<br />
obs<strong>er</strong>vatoriet, Nordirland.<br />
oktob<strong>er</strong> Det Gule Hav. Nogle drejende lysstrål<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> hjul iagttaget på havet.<br />
1892<br />
4. april En stor, mørk skive bevægede sig langs<strong>om</strong>t hen ov<strong>er</strong> Månen. Iagttaget af den hollandske<br />
astron<strong>om</strong> Mull<strong>er</strong>.<br />
1893<br />
7. marts Val de la Haye, Frankrig. Lysende, strømliniet maskine af form s<strong>om</strong> en aflang pære set af<br />
astron<strong>om</strong>en Raymond Coulon.<br />
25. maj H. M. S. "Carolinee mellem Shanghai og Japan iagttog en formation af flyvende skiv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
langs<strong>om</strong>t bevægede sig mod nord. De pass<strong>er</strong>ede mellem skibet og et næsten 2 kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong> højt<br />
bj<strong>er</strong>g. I kikk<strong>er</strong>t viste de sig at være rødlige og eft<strong>er</strong>lade brune røgspor. Iagttaget i to tim<strong>er</strong>.<br />
26. maj Iagttaget igen fra samme skib. På et vist tidspunkt pass<strong>er</strong>ede skiv<strong>er</strong>ne i lav højde bag en lille ø.<br />
H. M. S. "Leand<strong>er</strong>" så dem også og ændrede kurs for at und<strong>er</strong>søge sagen. Synlige i ov<strong>er</strong> 7 tim<strong>er</strong>.<br />
1894<br />
25. januar Llanth<strong>om</strong>as, Wales. En skive gik hen ov<strong>er</strong> himlen og oplyste landskabet med et lys så klart s<strong>om</strong><br />
dagslys. En høj eksplosion påfulgte. Iagttaget og hørt i <strong>H<strong>er</strong></strong>eford, Worcest<strong>er</strong> og Shropshire.<br />
26. august Nord-Wales. Admiral Ommanney meddelte, at han havde set en stor, glødende, flyvende skive,<br />
hvorfra d<strong>er</strong> udgik en orangefarvet udblæsningsflamme af form s<strong>om</strong> en "aflang flynd<strong>er</strong>".<br />
1895<br />
6. maj Venus igen. Blændende klar plet på planetens skive.<br />
13. august Professor Barnard så, at pletten havde flyttet sig ud fra Venus og var på vej ud i rummet.<br />
24. august Venus nær ved Jorden. Lysende skive set ov<strong>er</strong> Donegall, Irland.<br />
31. august Dr. Murray skrev fra Oxford <strong>om</strong> en klar skive, m<strong>er</strong>e strålende og betydelig større end Venus, d<strong>er</strong><br />
hævede sig ov<strong>er</strong> nogle trætoppe og fløj mod øst.<br />
3. septemb<strong>er</strong> Samme genstand blev set i Scarborough, Yorks. Den bevægede sig jævnt og roligt.<br />
1896<br />
27. juni Lang, sort torpedo blev iagttaget, medens den bevægede sig hen ov<strong>er</strong> Måneskiven på 4 sekund<strong>er</strong>.
13. juli Lysende legeme, d<strong>er</strong> bevægede sig mod Saturn "med stor fart" eft<strong>er</strong> at have pass<strong>er</strong>et forskellige<br />
andre stj<strong>er</strong>n<strong>er</strong>. Iagttaget af en amatørastron<strong>om</strong> i England.<br />
31. juli Smith obs<strong>er</strong>vatoriet meddel<strong>er</strong>, at en mørk, cirkel-rund skive bevægede sig hen ov<strong>er</strong> Månen på 4<br />
sekund<strong>er</strong>.<br />
17. decemb<strong>er</strong> Lysende skive gik hen ov<strong>er</strong> Worcest<strong>er</strong> og oplyste landskabet, så man kunne have "samlet en<br />
knappenål op", meddelte Dr. Charles Davidson.<br />
1897<br />
10. februar Noget eksplod<strong>er</strong>ede i luften ov<strong>er</strong> Madrid, Spanien. Vragstump<strong>er</strong> faldt ned, rud<strong>er</strong> knustes, mure<br />
revnede. I fem tim<strong>er</strong> hang en glødende sky ov<strong>er</strong> byen, hvor genstanden var eksplod<strong>er</strong>et. Panik i<br />
gad<strong>er</strong>ne.<br />
april "Luftskib" ov<strong>er</strong> Kansas City. Et mægtigt søgelys strålede ned. Iagttaget ov<strong>er</strong> Chicago den 11.<br />
Iagttaget i Benton, Texas, den 16. med grønne og røde halelys. Fra andre by<strong>er</strong> i Texas angaves<br />
den at være cigarformet, med enorme fremspring, strålende oplyst af to stærke projektør<strong>er</strong>.<br />
Venus igen nær ved Jorden.<br />
20. april "Luftskibe ov<strong>er</strong> Sist<strong>er</strong>sville, Virginia, med klare røde, grønne og hvide Lys. Beskrevet s<strong>om</strong> en<br />
"kæmpemæssig, kegleformet maskine, ca. 6o met<strong>er</strong> lang, med finn<strong>er</strong> på begge sid<strong>er</strong>". Ingen<br />
ballon<strong>er</strong> vides at have været i luften på noget af disse tidspunkt<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> sted<strong>er</strong>.<br />
29. juli Mærkelig genstand fotograf<strong>er</strong>et i Ohio.<br />
12. septemb<strong>er</strong> Eksplosion i luften ov<strong>er</strong> Yarnell, Arizona.<br />
1898<br />
3. juni England. To lysende skiv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var forbundne ell<strong>er</strong> fløj tæt sammen, var synlige i seks minutt<strong>er</strong>.<br />
1899<br />
2. marts Lysende skive ov<strong>er</strong> El Paso, Texas.<br />
8. marts Samme genstand blev iagttaget i Prescott, Arizona; den fulgte Månen hele dagen. Ogsaa tidlig<strong>er</strong>e<br />
set meget nær Månen.<br />
28. oktob<strong>er</strong> Luzarches, Frankrig. Lysende skive på størrelse med Månen steg ov<strong>er</strong> Horisonten. Iagttaget i et<br />
kvart<strong>er</strong>, før den skrumpede ind til en klar plet.<br />
15. novemb<strong>er</strong> Kæmpemæssig stj<strong>er</strong>ne ell<strong>er</strong> skive ov<strong>er</strong> Dordogne, Frankrig. Den skiftede farve, rød, hvid, rød og<br />
til sidst blå; den bevægede sig majestætisk rundt, før den gled bort.<br />
Begyndelsen af det 20. århundrede<br />
1901<br />
4.april Den P<strong>er</strong>siske havbugt. Fl<strong>er</strong>e rot<strong>er</strong>ende, lysende hjul sct nær havov<strong>er</strong>fladen fra skibet "Kilwa".<br />
1902<br />
10. maj Syd-Devon. En stor mængde stærkt farvede genstande liges<strong>om</strong> "små sole" iagttaget af en ob<strong>er</strong>st<br />
Markwick.<br />
1904<br />
24. februar S/S "Supply" iagttog tre lysende skiv<strong>er</strong> fire gange så store s<strong>om</strong> Solen. De fløj i nøjagtig<br />
formation, først und<strong>er</strong> nogle sky<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ansloges at befinde sig i ca. 1½ kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong>s højde; sen<strong>er</strong>e<br />
steg de op i sky<strong>er</strong>ne og forsvandt.<br />
1905<br />
1. februar "Daily Mail" bring<strong>er</strong> meddelelse <strong>om</strong> en strålende skive ov<strong>er</strong> Wales. Den svævede ubevægelig i
nogen tid og fløj sen<strong>er</strong>e bort.<br />
23. marts Cardiff. Wales. Et lodret lysrør viste sig på himlen, "liges<strong>om</strong> en rødglødende j<strong>er</strong>nstang", sagde<br />
øjenvidn<strong>er</strong>.<br />
1. april Ch<strong>er</strong>bourg, Frankrig. Glødende skive med korona blev set ov<strong>er</strong> byen fl<strong>er</strong>e nætt<strong>er</strong> i træk.<br />
2. septemb<strong>er</strong> Llangollen, Nord-Wales. Kulsort genstand. d<strong>er</strong> fløj i en højde af ca. 3 kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong>.<br />
1906<br />
2. juni Oman bugten. Omdrejende eg<strong>er</strong> af lys set på vandet nær et skib. Rapporten k<strong>om</strong> fra en Mr.<br />
Carnegie i Blackheath, Kent.<br />
1907<br />
14. marts Malakkastrædet. "Strål<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> så ud til at dreje sig <strong>om</strong> et midtpunkt liges<strong>om</strong> eg<strong>er</strong>ne i et hjul,<br />
næsten 300 m lange". Rapport fra P. & O's S/S "Orient".<br />
2. juli Burlington, V<strong>er</strong>mont. En kæmpemæssig, mørk torpedo svævede ov<strong>er</strong> byen. Fra hull<strong>er</strong> ned langs<br />
dens side udgik flammetung<strong>er</strong> og springende gnist<strong>er</strong>. Den blev først set, medens den stod stille<br />
ov<strong>er</strong> College Street og Church Street eft<strong>er</strong> et højt knald. Sen<strong>er</strong>e lyste flamm<strong>er</strong>ne op, og den gled<br />
bort. Man iagttog en lille, lysende skive, d<strong>er</strong> skilte sig ud fra mod<strong>er</strong>maskinen og forsvandt.<br />
1908<br />
1. maj Vittel, Frankrig. En lysende skive så stor s<strong>om</strong> Månen viste sig; den var <strong>om</strong>givet af et koronabånd.<br />
Eft<strong>er</strong> nogen tids forløb viste d<strong>er</strong> sig et sort bånd på skrå ov<strong>er</strong> den.<br />
1909<br />
17. marts Pet<strong>er</strong>borough, England. Støjende genstand med lys gik ov<strong>er</strong> byen. D<strong>er</strong> blev optaget politirapport.<br />
18. maj Ca<strong>er</strong>philly, Wales. En mand fra Cardiff ved navn Lithbridge fortæll<strong>er</strong>, at han var på vej til fods<br />
gennem bj<strong>er</strong>gene, da han stødte på en stor, cylind<strong>er</strong>formet maskine, s<strong>om</strong> stod ved siden af en øde<br />
vej. Inde i den så han to besynd<strong>er</strong>ligt udseende mennesk<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var klædt i en slags pelskåb<strong>er</strong>. Da<br />
de fik øje på ham, sludrede de ophidset på et fremmed sprog, og i næste øjeblik løftede maskinen<br />
sig op i luften og fløj bort. Den havde ingen ving<strong>er</strong> og gjorde ikke ret megen støj. Man fandt en<br />
fordybning i græsset på det sted, han udpegede. Det var den første rapport i dette århundrede <strong>om</strong>,<br />
at en af disse genstande var blevet set på jorden.<br />
10. juni Malakkastrædet. Att<strong>er</strong> et lysende, <strong>om</strong>drejende hjul set på vandet.<br />
8. septemb<strong>er</strong> Lysende genstand gik hen ov<strong>er</strong> New England med motorlarm.<br />
31. oktob<strong>er</strong> Et søgelys strålede ned fra himlen ov<strong>er</strong> Bridgewat<strong>er</strong>, New England.<br />
20. decemb<strong>er</strong> Lysende genstand set ov<strong>er</strong> Boston, Mass.<br />
23. decemb<strong>er</strong> Samme genstand set ov<strong>er</strong> Worcest<strong>er</strong>, Mass.; "et enormt søgelys fejede hen ov<strong>er</strong> himlen fra den".<br />
To tim<strong>er</strong> sen<strong>er</strong>e vendte den <strong>tilbage</strong> og blev set af tusind<strong>er</strong> af mennesk<strong>er</strong> i gad<strong>er</strong>ne. Den stod<br />
stille, bevægede sig mod syd og gik d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> østpå mod havet.<br />
24. decemb<strong>er</strong> Den k<strong>om</strong> <strong>tilbage</strong> til Boston. Mange rapport<strong>er</strong>.<br />
24. decemb<strong>er</strong> Lim<strong>er</strong>ick, Irland. En lysende skive blev set ov<strong>er</strong> den nordøstlige horisont. Den bevægede sig<br />
langs<strong>om</strong>t mod syd, vendte d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> rundt og forsvandt i modsat retning. Synlig 32 minutt<strong>er</strong>.<br />
31. decemb<strong>er</strong> Huntingdon, W. Virginia. Tre kæmpemæssige, lysende, lige store skiv<strong>er</strong> viste sig på himlen<br />
tidligt <strong>om</strong> morgenen.<br />
1910<br />
13. januar Det Sydkinesiske Hav. Fra den hollandske damp<strong>er</strong> "Valentijn" sås et "horisontalt, glødende hjul,<br />
d<strong>er</strong> drejede hurtigt lige ov<strong>er</strong> vandet".<br />
12. august Chattanooga, Tennessee. "På tredie dag i træk pass<strong>er</strong>ede et mystisk, hvidt luftfartøj ov<strong>er</strong><br />
Chattanooga <strong>om</strong>kring ved middagstid. Det k<strong>om</strong> fra nord og havde retning mod sydøst... <strong>om</strong>
onsdagen gik det sydpå, og <strong>om</strong> torsdagen vendte det <strong>tilbage</strong> mod nord." (Den længste flyvning<br />
med styrbart luftfartøj, d<strong>er</strong> på det tidspunkt var foretaget, var fra St. Cyr til Eiffeltaarnet, en<br />
strækning på nogle få kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong>).<br />
1912<br />
27. januar En Dr. Harris iagttog en mørk genstand af form s<strong>om</strong> en fugl, d<strong>er</strong> svævede ov<strong>er</strong> Månen. Han<br />
anslog den til at være mindst 400 kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong> lang.<br />
6. marts Warmley, i nærheden af Bristol, England. En "strålende oplyst" genstand fløj mod Gloucest<strong>er</strong>.<br />
"Enorm!", "s<strong>om</strong> en ildkugle med tre hoved<strong>er</strong>", sagde de bj<strong>er</strong>gtagne øjenvidn<strong>er</strong>.<br />
8. april Tisbury, Wilts, England. To mørke skygg<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> stod stille, aftegnede sig på de jagende sky<strong>er</strong>.<br />
Sky<strong>er</strong>ne fór vid<strong>er</strong>e, men de mørke plett<strong>er</strong> forblev ubevægelige i en halv time.<br />
1913<br />
4. januar Dov<strong>er</strong>, England. Ukendt "luftskib" med lys.<br />
17. januar Cardiff, Wales. Et kæmpemæssigt luftskib, d<strong>er</strong> eft<strong>er</strong>lod et tæt røgspor, blev set af politimest<strong>er</strong>en<br />
i Glamorganshire.<br />
24. januar Tott<strong>er</strong>down, i nærheden af Bristol. Strålende lys strømmede ned fra himlen, fejede hen ov<strong>er</strong><br />
jorden og oplyste fj<strong>er</strong>ne højdedrag.<br />
28. januar Oplyst luftskib set ov<strong>er</strong> Liv<strong>er</strong>pool.<br />
31. januar Flyvende rør med fejende lys set ov<strong>er</strong> mange egne i Syd-Wales.<br />
5. februar Samme, Dowlais Valley, Syd-Wales.<br />
1914<br />
Dette fotografi fra 1914 vis<strong>er</strong> et<br />
skiveformet objekt i højre side af<br />
billedet.<br />
13. august Dagen før 1. V<strong>er</strong>denskrigs udbrud. Skrækindjagende, håndvægtlignende genstande, d<strong>er</strong><br />
klumpede sig sammen, blev set ov<strong>er</strong> Elstree, <strong>H<strong>er</strong></strong>ts.<br />
10. oktob<strong>er</strong> En sort torpedo krydsede Solen; "usædvanlig skarpt afgrænset". Omgivet af en korona ell<strong>er</strong><br />
strålekrans "liges<strong>om</strong> et skib, d<strong>er</strong> kast<strong>er</strong> skummende Bølg<strong>er</strong>".<br />
1915<br />
19. juli Huntingdon, W. Virginia. Lysende, cigarformet genstand ell<strong>er</strong> formation.<br />
31. juli Ballinasloe, Irland. Et stort, lysende legeme bevægede sig mod nordvest; det stod stille i tre<br />
kvart<strong>er</strong>, satte sig att<strong>er</strong> i bevægelse og forsvandt 5 tim<strong>er</strong> eft<strong>er</strong>, at det havde vist sig. Venus igen<br />
nær Jorden.
1917<br />
20. august En lysende skive, d<strong>er</strong> krydsede Månen.<br />
1923<br />
--- North Carolina. Rapport<strong>er</strong> <strong>om</strong> strålende kugl<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> skiv<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> viste sig fra tid til anden tre år<br />
igennem. De fløj i løs formation ell<strong>er</strong> enkeltvis i nærheden af Brown Mountains. D<strong>er</strong> var megen<br />
snak <strong>om</strong> sagen. En officiel und<strong>er</strong>søgelse endte uden resultat.<br />
1929<br />
29. august 65o kil<strong>om</strong>et<strong>er</strong> fra Virginia-Kysten. Et lysende legeme, d<strong>er</strong> fløj med 16o km/t, blev set fra<br />
damp<strong>er</strong>en "Coldwat<strong>er</strong>". På den tid foregik d<strong>er</strong> ikke transatlantiske flyvning<strong>er</strong>.