Download low-res pdf - Cowi

NyhedsmagasiN fra COWi Om 

iNgeNiørtekNik, miljø Og samfuNdsøkONOmi. 

NOvember 2009 Nr. 25 

Den grønne 

korsfarer 

Energifråds skal koste kassen, 

siger Christine Feldthaus

NyhedsmagasiN fra COWi Om 

iNgeNiørtekNik, miljø Og samfuNdsøkONOmi. 

NOvember 2009 Nr. 25 

Den grønne 

korsfarer 

Energifråds skal koste kassen, 

siger Christine Feldthaus 

„Mange orker ikke at høre om 

miljø, men nogle gider at høre 

på mig, som de kender fra 

fjernsynet,“ siger livsstilsekspert 

Christine Feldthaus. 

Foto: Ulrik Jantzen 

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, 

miljø og samfundsøkonomi fra COWI. 

Feature udkommer på dansk og engelsk. 

Magasinet bliver distribueret til kunder, 

samarbejdspartnere og medarbejdere. 

Redaktion 

John Jørgensen ansv.h., jhj@cowi.dk 

Christina Tækker, cht@cowi.dk 

Henrik Larsen, hkln@cowi.dk 

Design og layout 

Josina W. Bergsøe, jwb@cowi.dk 

Marianne Rom, mrom@cowi.dk 

Helle Martini, hmar@cowi.dk 

Hanne Bjørn Nielsen, hbn@cowi.dk 

Mette Schou, msux@cowi.dk 

Redaktionen sluttet den 12. november 2009 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse 

Oplag 11.000, tryk Schultz Grafisk 

ISSN 1903-8895 

Udgiver: COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12 

www.cowi.dk, www.cowi.com 

COWI er en førende nordeuropæisk 

rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med 

ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi 

over hele verden under hensyn til miljø 

og samfund. COWI er førende på sit felt, 

fordi vores 6.000 medarbejdere hver 

især er det på deres. 

Kom en alge i 

alger kan både rense 

spildevand, opsuge 

Co2 og bruges som 

biodiesel. Danmark 

tanken 32 

kan blive et af de 

førende lande på 

området 

Knivskarpt lys 

Et nyt superskarpt lysdesign i 3D på pc-skærmen føles 

som om, at man er der i virkeligheden 

18 

4 På korstog For klimaEt 

Livsstilseksperten Christine Feldthaus og den professionelle 

rådgiver Jens Eg Rahbek giver gode råd til at spare CO2 i 

hjemmet. 

10 smutvEj ovEr købEnhavns havn 

Cyklisterne vinder så meget tid ved at krydse havnen, 

at besparelsen overstiger omkostningerne ved at opføre 

Bryggebroen. 

11 sovEPlaDsEr til allE 

Fredede flagermus får nye hjem på Assistens Kirkegård. 

12 smiD væk-kulturEn ErstattEs 

mED bærEDygtighED 

cowi har som den første rådgiver i Danmark indgået en 

samarbejdsaftale med bæredygtighedskonceptet Cradle 

to Cradle. 

17 kyssEbroEn i købEnhavn 

22 stEnurt På toPPEn 

Grønne tage breder sig over hele verden som et værn mod 

stigende regnmængder. Nu er turen kommet til København. 

25 husEt Er FylDt mED ruDEr 

Vinduerne dominerer et nyt, klimavenligt pakhus på 

Langelinie. 

De giver byen 

tilbage til beboerne 

Cyklisterne har snuppet asfalten 

fra bilisterne på nørrebrogade. 

Det skaber rum for et nyt byliv 

på en af københavns mest 

trafikerede gader 

26

„Vi skal have en 

grøn revolution“ 

Livsstilseksperten Christine Feldthaus og 

cowi-rådgiveren Jens Eg Rahbek er begge 

ferme til at spare energi, og de er enige om en 

ting: Energibesparelser i private hjem kan ikke 

stå alene, hvis CO2-målene skal nås 

„Der burde være grænser 

for, hvad vi må udlede af 

CO2, og overskridelser 

skulle koste kassen“ 

Christine Feldthaus, livsstilsekspert 

4 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 

Parcelhuset i Vanløse er fuld af sparepærer. „Det kan godt 

være, vi bliver en smule grønne i hovederne af dem, men 

der er jeg altså meget pragmatisk,“ siger Christine Feldthaus. 

Fotos: Morten Larsen 

Er der to, som ved noget om at leve en miljøbevidst hverdag, er det 

Christine Feldthaus og Jens Eg Rahbek, som gerne vil sætte grænser 

for, hvor meget vi alle sammen må udlede af CO2. 

Af Eva Isager 

Livsstilsdullen med den røde mund er gået hen og 

blevet miljøbevidst. Og det i en sådan grad, at hun 

griner hele vejen hjem fra supermarkedet på sin nye 

elektriske cykel lastet med grøntsager og begejstret 

fortæller, at fryseren er smidt ud. 

Christine Feldthaus, som selv står bag udtrykket 

’livsstilsdulle’, indrømmer, at hun for bare et par år 

siden var komplet uengageret i at skrue ned for energiforbruget. 

Siden er det lykkedes hende og familien at 

skære næsten 50 procent af deres CO2-forbrug i Vanløseparcelhuset, 

hvor miljøhensyn er sat over magelighed. 

Der er gået sport i at spare CO2. 

Feature har inviteret energieksperten til at møde en 

professionel, seniorfagleder i cowi Jens Eg Rahbek, som 

er civilingeniør og arbejder med bæredygtigt byggeri. 

De skal udveksle erfaringer om, hvordan en familie i 

eget hus kan tænke miljøet ind i hverdagen, men samtalen, 

som finder sted hjemme hos Christine Feldthaus, 

udvikler sig. 

Jens Eg Rahbek (JGR): „Christine, du har fået sat nye 

lavenergiruder i jeres hus, men investeringen er ikke 

rentabel i forhold til tilbagebetalingstiden, og sådan er 

det med en del energibesparende foranstaltninger. Der 

findes ikke ret mange som du, som sparer energi alene 

af hensyn til miljøet.“ 

Christine Feldthaus (CF): “Nej, men vi kan ikke tillade 

os at blive ved at tænke i kroner og ører. Jeg er faktisk 

rigtig bekymret for konsekvenserne af drivhuseffekten. 

Jeg kom hovedkulds ind i det med klimaet, fordi et forlag 

bad mig skrive en bog (’Feldthaus skruer ned’, red.), 

men området bliver mere og mere spændende. Mange 

orker ikke at høre om miljø, men nogle gider høre på 

mig, som de kender fra fjernsynet, så jeg rejser land og 

rige rundt og fortæller, hvordan man kan skrue ned for 

sit energiforbrug uden at leve som en munk.“ 

Jens Eg Rahbek er tilpas imponeret over 

Christine Feldthaus’ regnvandstønde, 

som samler regnvand fra taget. Vandet 

bruges til at vande haven. 

investering i et tættere hus 

JGR: „Vi har gjort nogle af de samme ting som Christine 

i vores selvbyggede husbåd i Sluseholmen, f.eks. isoleret 

den godt og sat lavenergiruder i. Båden bliver opvarmet 

med havvand. Jeg henter varmen ud af vandet med 

en varmepumpe og supplerer med en brændeovn. Det 

er samme system som i jordvarme.“ 

CF: Havvand? Nej, hvor sjovt. Jeg tænder helt vildt 

på sådan noget Georg Gearløs. Det kunne jeg da godt 

tænke mig at se.” 

JGR: „Kom forbi, så giver jeg en kop kaffe.“ 

CF: „Vi har overvejet jordvarme, men vores grund dur 

ikke til det. Vi bruger kun 9.000 kroner om året på opvarmning 

af huset på 120 kvadratmeter, men jordvarme 

sviner mindre end fjernvarme, som vi har nu. Vi kunne 

også godt tænke os en solfanger, men vi holder lige en 

pause med udgifterne, fordi vores nye tag og nye vinduer 

har kostet 450.000 kroner.“

JGR: „Jeg synes, du skal holde fast i fjernvarmen, som 

udnytter overskudsvarmen fra afbrænding af affald. 

Affaldet skal brændes af under alle omstændigheder.“ 

CF: „Det irriterer mig bare, at uanset hvor dygtig jeg 

er til at spare på varmen – vi sidder med tv-sokker og har 

lagt 200 millimeter ekstra isolering på loftet – så betaler 

vi det samme, fordi der er en fast afgift på fjernvarme.“ 

selleribøffer, nej tak 

Er der noget, som det har været umuligt at spare på? 

CF: „Der er ikke noget, som er umuligt, men det sværeste 

for mig har været at skære ned på de oversøiske flyrejser, 

som koster rigtig meget brændstof. Og så vil den 

14-årige altså blæse på miljøet, og når han har stået fem 

minutter under bruseren, er vi nødt til at spørge, om 

han vil være sød at komme ud. Vi har to kødløse dage 

om ugen, og hvis den står på selleribøffer, skrider han 

over til sin far. Vi skal også vænne ham til at slukke lyset 

efter sig − og tv’et. Jeg kan ikke tåle det røde standbylys.“ 

Christine Feldthaus har solgt sin bil og købt en elcykel, 

som hun spurter af sted på uden at trampe særlig hårdt 

i pedalerne. Alligevel giver den god motion. 

JGR: „Vi har fire børn, og det er ikke meget bedre hos os. 

Der er typisk gang i playstation, tv og musikanlæg på 

én gang. “ 

CF: „Ha-ha, du har for mange børn. Børn er noget 

skidt for klimaet… på den anden side kan de måske 

også få os til at gøre noget. Jeg vil ikke have, at min søn 

engang siger til mig, at jeg var et miljøsvin.“ 

JGR: „Hvis vi breder snakken om teenagere lidt 

ud, så er det egentlig ikke så vanskelig at skære ned på 

energiforbruget, men problemet er at få alle danskere 

til at gøre det.“ 

CF: „Vi skal have en grøn revolution, og i den forbindelse 

opererer jeg med tre grupper: Dem, som synes, 

at klimasagen er mode uden indhold, de motiverede, 

som har købt to sparepærer, men ikke fattet, at de kan 

spare meget mere energi ved at udskifte kummefryseren, 

og endelig de frelste, som jeg selv tilhører. Man skal 

gå benhårdt efter at flytte midtergruppen, måske ved at 

energiselskaberne sender konsulenter hjem til folk for 

at fortælle dem, hvor det er smart at spare.“ 

JGR: „Vi kan kun nå CO2-målene ved at supplere det 

private ansvar med kollektive initiativer, f.eks. gennem 

afgiftspolitikken, og ved at producere mere vedvarende 

energi. Transportområdet er også spændende at se på, 

og f.eks. skal elbilen videreudvikles.“ 

CF: „Der burde være grænser for, hvad vi må udlede 

af CO2, og overskridelser skulle koste kassen. Folk ville 

blive bevidste om deres energiforbrug 

og gå i gang med at spare. Det 

er altså ikke noget stort offer. Industrien 

skal også se på sin CO2-belastning, 

og selvfølgelig skal vores politikere 

ind over. De taler meget, men 

handler for lidt.“ 

@ jens 

Eg rahbek, seniorfagleder 

jgr@cowi.dk 

Sådan ser elcyklen ud. Den kan snildt 

transportere 20 kilo grøntsager bagpå. 

„Vi kan kun nå CO2målene 

ved at supplere det 

private ansvar med kollektive 

initiativer, f.eks. gennem 

afgiftspolitikken, og 

ved at producere mere vedvarende 

energi“ 

Familiens gamle skabsfryser er 

smidt ud og erstattet med et køleskab 

med en lille 21-liters fryser. 

Det sparer 223 kilo CO2 om året. 

Jens Eg Rahbek, seniorfagleder, COWI 

Familien har lige fået sat lavenergiruder 

i huset, og Jens 

Eg Rahbek forklarer, at investeringen 

er god for klimaet, 

men svær at hente hjem i 

kroner og ører. 

5 stærke miljøråd 

Feldthaus' 

Undlad at ’fyre for kragerne’. Sørg 

for, at boligen er velisoleret, og 

invester i lavenergiruder. Tjek, 

om dit fyr eller fjernvarmeanlæg 

er indstillet korrekt. 

Spar på vandet. Kig på toilettet 

og vandhanerne. Skift til 

et vandbesparende toilet, 

og få monteret vandbesparende 

perlatorer på vandhanerne, 

hvis du ikke allerede har det. 

En ti år gammel vaskemaskine bruger dobbelt 

så meget vand som en ny. 

Spar på strømmen. Brug sparepærer og 

elspareskinner og tjek, om de hårde hvidevarer 

er up to date. Sluk standbystrøm på tv, 

dvd og andre elektroniske apparater. 

Lad bilen stå. Tag kollektive transportmidler, 

eller tag cyklen eller gå de kortere distancer. 

Flyrejser er gift for CO2-regnskabet. 

Forbrug mindre. Indfør en kødløs dag eller to 

om ugen. Undgå at smide fødevarer ud. Og 

brug indkøbsnet i stedet for plasticposer. 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 7

2 

8 

sådan sparer du på energien 

Få jens Eg rahbeks gode råd til, hvor du kan spare 

energi i privaten, og hvordan du får en grønnere hverdag 

7 

13 

11 

4 

9 

10 

5 

12 

luk døren 

Tætn døre og vinduer. 

slut med flyturen 

Spring udlandsrejser over − det koster på CO2-kontoen. 

brug energi fra græsplænen 

Udskift olie og gasfyr med fjernvarme eller varmepumpesystem, 

hvor du f.eks. udnytter varme fra jorden. 

gem varmen i gulvet 

Varme kan lagres i gulvet om natten og bruges som gulvvarme 

om dagen i såkaldte termoaktive betonkonstruktioner. 

madlavning i køkkenet 

Undgå for mange røde bøffer. Kvæg udleder metan, der ligesom 

CO2 bidrager til klimaændringer. 

mere græs 

Grønt er bæredygtigt. Også i haven. Undgå store områder med 

belægninger som asfalt, og så i stedet græs. Det suger vand til sig 

under kraftige regnskyl og belaster ikke det offentlige kloaksystem. 

hus med ekstra uld 

Isoler dit hus med ekstra mineraluld og bedre isolerende vinduer. 

udskift din gamle bil til elbil 

Udskift din bil med en elbil. Elbiler forventes at blive fremtidens 

bæredygtige privatbil. 

solceller på taget 

Læg solceller og solvarmepaneler på taget. Solceller producerer 

elektricitet, og solvarmepaneler producerer varmt brugsvand. 

udskift pærerne 

Skift dine pærer ud med lavenergipærer. 

ud med dine gamle hvidevarer 

Skift dine gamle energikrævende hvidevarer ud med nye A+mærkede 

køleskabe og komfurer. 

sluk for strømmen i stuen 

Sluk for kontakten for alt udstyr som f.eks. storskærme, 

dvd-afspillere og tv-bokse, så du undgår standbyforbrug. 

Frisk luft 

Installer et ventilationsanlæg på taget med varmegenvinding. 

8 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Kilde: Jens Eg Rahbek, COWI. Illustration: Mediafarm 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 9 

6 

1 

3 

9 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13

Bryggebroen 

er en god 

forretning 

Bryggebroen har 

medført betydelige 

gevinster for cyklisterne, 

viser en ny 

samfundsøkonomisk 

analyse 

Af Christina Tækker 

Bryggebroen, der forbinder den centrale del af 

København via Fisketorvet med Islands Brygge, har 

været en god investering for samfundet. Det viser 

en ny samfundsøkonomisk analyse, som cowi har 

foretaget for Københavns Kommune. 

Analysen peger på, at broen har givet cyklisterne 

en smutvej over Københavns Havn, så de vinder 

så meget tid ved at krydse havnen, at besparelsen 

overstiger omkostningerne ved at opføre broen. 

Dermed vurderer cowi, at forrentningen af 

Bryggebroen er fuldt ud på højde med andre offentlige 

anlægsinvesteringer som f.eks. den kommende 

faste forbindelse over Femern Bælt og opgraderingen 

af jernbanen mellem København og 

Ringsted. 

Resultatet bygger på et metodegrundlag, som 

cowi har udviklet på basis af eksisterende materiale 

og skønsmæssige antagelser. Metodegrundlaget 

er brugt til at gennemføre samfundsøkonomiske 

vurderinger af Bryggebroen og ombygningen 

af krydset i Gyldenløvesgade. 

ingen forankret metode 

„Der findes ikke en forankret metode til at vurdere 

og opgøre de samfundsøkonomiske konsekvenser 

af cykelprojekter i Danmark. For at kunne behandle 

cykeltrafikken på lige fod med andre former for 

transport og forbedre mulighederne for at prioritere 

inden for transportområdet er der derfor behov 

for et bedre planlægningsgrundlag,“ siger økonom 

i cowi, Jonas Herby. 

Det nye metodegrundlag for cykeløkonomi 

minder om det, man traditionelt anvender ved 

samfundsøkonomiske analyser af store vej- og 

jernbaneprojekter. Ligesom ved normale samfundsøkonomiske 

analyser vurderer man blandt 

andet tidsbesparelser og kørselsomkostninger for 

cyklisterne, men som noget nyt opgør man også 

gevinster, der er forbundet med blandt andet 

sundhed, større tryghed og rekreative værdier. 

@ jonas 

herby økonom 

johr@cowi.dk 

www.cowi.dk/bryggebroen 

københavns kommune 

www.kk.dk/borger/ 

byogtrafik/cyklernesby/ 

samfundsoekonomi.aspx 

Foto: flickr 

Fredede flagermus får nye hjem 

Flagermusene, der holder til på Assistens Kirkegård, har 

fået nye huler til at sove i. Inden længe vil en del af kirkegården 

nemlig blive omdannet til byggeplads, så anlægsarbejdet 

på Cityringen kan gå i gang. Inden træerne 

på det cirka en hektar store område blev fældet i oktober, 

sikrede biologer, at de fredede flagermus ikke sad i 

www.cowi.dk/flagermus 

Hør lyden af flagermus 

de træer, der skulle fældes, og havde fået nye sovepladser. 

Opgaven er den første i rækken, hvor Metroselskabet 

skal opføre byggepladser og stationer i 

nogle af byens grønne områder. 

@ martin vestergaard, biolog, mav@cowi.dk 

10 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Cyklister vinder tid ved at krydse Københavns 


Havn over Bryggebroen. Foto: flickr

Som den første danske rådgiver har 

cowi indgået en samarbejdsaftale 

med opfinderne af bæredygtighedskonceptet 

Cradle to Cradle, der går 

ud på, at forbrug skal skabe positiv 

værdi for natur og omgivelser 

12 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 13

Af Kathrine Schmeichel 

use, der fungerer som 

træer ved at rense luft 

og vand. Aflagte tæpper, der bruges 

som brændstof i produktion af 

cement eller genbruges i nye tæpper. 

Det er nogle af de eksempler, 

som indgår i konceptet Cradle to 

Cradle, vugge til vugge, der går ud 

på at udforme produkter, byer og 

bygninger, så de yder et positivt bidrag 

til omgivelserne i stedet for at 

belaste dem. Det kan ske ved f.eks. 

at producere energi, biomasse og 

frisk luft. Samtidig skal alle elementer 

kunne indgå i biologiske 

Cradle to Cradle 

Cradle to Cradle (C2C) har vundet indpas i Holland og hos flere internationale 

virksomheder. Blandt andet er den hollandske regering i gang med at 

lave bæredygtighedsstandarder for deres offentlige indkøb (40 milliarder 

euro årligt), hvor der gives præference, hvis de opfylder C2C-kriterierne. I 

millionprovinsen Limburg har lokale, regionale og nationale interesser fundet 

sammen under sloganet ’En ny industriel revolution’. Nike har med udgangspunkt 

i C2C designet en skolinje, Nike Considered, af nedbrydelige og 

genanvendelige materialer, og verdens største producent af kontormøbler, 

Steelcase, har mere end 30 C2C-certificerede produkter. 

Blandt andre C2C-tiltag kan nævnes: 

• Komposterbare t-shirts fra Trigema. 

• Bh fra Triumph, som kan ’up-cycles’ og indgå i en teknisk cyklus. 

• Desso er i gang med at udvikle tæpper, der kan formuldes i gartnerier, og 

tæppedelene i deres nuværende tilbagetagningsordning bruges blandt 

andet som brændstof i cementproduktion eller indgår som råvarer i nye 

tæpper. 

• EPEA er sammen med Océ ved at udvikle en printer, der kan rense luften. 

• AkzoNobel og EPEA har udviklet en luftrensende maling, der snart kommer 

på markedet. 

• Philips er i gang med at udvikle C2C-elektronik og har netop sendt sin 

første støvsuger i handlen. 

• C2C-certificerede Climatex-tekstiler, der bruges i de nye airbus-fly 

og KLM's fly, bidrager til et sundt indeklima og er så rene, at man kan 

spise dem. 

• Rådhuset i den hollandske by Venlo skal bygges, så det fungerer som et 

træ, hvilket blandt andet vil sige, at materialer skal kunne indgå i tekniske 

og biologiske kredsløb, at bygningen bidrager positivt til biodiversiteten, 

og at spildevandet fra bygningen er rent. 

Kilder: EPEA, Vugge til Vugge, Dessso 

eller tekniske kredsløb og således 

fungere som næring for nye produkter 

eller naturen. Dermed 

spilder man hverken affald eller 

udleder skadelige stoffer. 

Cradle to Cradle-tankegangen, 

der er udviklet af den tyske kemiker 

Michael Braungart og den amerikanske 

arkitekt Willliam Mc- 

Donough, breder sig i øjeblikket 

over hele verden – fra offentlige 

myndigheder i Holland og Californien 

til producenter som Philips, 

Steelcase og Nike. 

Miljøchef i Dansk Industri, Bjarne 

Palstrøm, har til magasinet Ingeniøren 

udtalt, at han tror, at principperne 

bag Cradle to Cradle om ti år 

vil være indarbejdet i alle designmanualer. 

COWI er først i Danmark 

cowi har som den første rådgiver i 

Danmark indgået en samarbejdsaftale 

med Cradle to Cradle-firmaet 

EPEA (Environmental Protection 

and Encouragement Agency). 

Aftalen, der indebærer sparring på 

cowis projekter og medarbejderkurser 

i Hamborg, er blandt andet 

kommet i stand takket være de 

personlige kontakter, som miljøkonsulent 

for bæredygtig udvikling 

i cowi, Jasper Steinhausen, har 

etableret. 

Gennem et af sine mange netværk 

mødte han nemlig folkene 

bag den danske afdeling af EPEA – 

Vugge til Vugge – og blev begejstret 

for konceptet. 

„Jeg er tiltrukket af, at tankegangen 

bag Cradle to Cradle er at 

skabe positive forandringer i samfundet 

og ser også et stort forretningspotentiale, 

fordi konceptet 

repræsenterer en udvidet form for 

bæredygtighed, der er meget oppe i 

„Jeg er tiltrukket af, 

at tankegangen bag Cradle to 

Cradle er at skabe positive 

forandringer i samfundet“ 

Jasper Steinhausen, miljøkonsulent 

for bæredygtig forretningsudvikling, COWI 

tiden. Dertil kommer, at jeg synes, 

det er inspirerende, at man som 

rådgiver tænker på, hvordan et projekt 

kan give varige, positive bidrag 

til omgivelserne frem for at fokusere 

på, hvordan man kan minimere 

problemerne,“ siger Jasper Steinhausen. 

En af de 12 cowi-medarbejdere, 

der skal på kursus hos Cradle to 

Cradle-skaberen Michael Braungart 

i november, er Martin Uhre, der er 

fagkoordinator for bygningskonstruktioner 

med speciale i træ. Han 

ser frem til at få et endnu bredere 

perspektiv på bæredygtigt byggeri: 

„Jeg opfatter Cradle to Cradle 

som en måde at tænke på, der kan 

bruges som et inspirationsværktøj 

til at gøre byggeri mere bæredygtigt, 

idet man ikke kun ser på driften af 

huset – som f.eks. energiforbrug – 

men også inddrager proces og materialer 

i forbindelse med selve opførelsen 

af byggeriet og den efterfølgende 

nedbrydning og genanvendelse.“ 

Lang vej til en revolution 

Ud over at virke holistisk i naturens 

kredsløb er idéen bag konceptet 

ifølge Michael Braungart, at frembringelserne 

også har kvalitet og 

kan betale sig, og at „forbrug er en 

del af løsningen“, som Jasper Steinhausen 

formulerer det. 

„Jeg synes, det er fascinerende, 

at cowi gennem sin store kontaktflade 

faktisk kan være med til at udbrede 

tankegangen bag Cradle to 

Cradle og dermed påvirke samfundet 

i en bedre og mere bæredygtig 

retning,“ siger Jasper Steinhausen 

og fortæller, at han i øjeblikket 

arbejder på at gøre vugge til vuggeprincipperne 

mere konkrete. 

„I samarbejde med henholdsvis 

Danmarks Tekniske Universitet og 

videnskabsforfatteren Tor Nørretranders 

forsøger jeg at få gjort begrebet 

mere operationelt. Så kan 

cowi gå ud i sin egen organisation 

og oversætte konceptet, så medarbejderne 

forstår, hvad det handler 

om, hvilke udfordringer de kan 

møde, og hvilke erfaringer de kan 

hente fra andre områder.“ 

Selv om forretningspotentialet 

synes stort, mener han, at der stadig 

er langt igen til en ’industriel 

14 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 15 

Foto: Ulrik Jantzen

evolution’ – som nogle af fortalerne 

har udråbt konceptet til: 

„Uanset om det handler om en 

Cradle to Cradle-tankegang, eller 

om at lovgivningen forbyder skadelige 

stoffer i produktionen, er det 

stadig svært at udskifte de 4.000 

kemikalier, der f.eks. indgår i fremstillingen 

af et tv. Den nødvendige 

innovation vil stadig være en krævende 

udfordring.“ 

Danmarks 

første Cradle 

to Cradle-hus 

De første Cradle to 

Cradle-ideer i cowi 

indgår i udformningen 

af et sundhedshus 

„Men jeg er overbevist om, at tankegangen 

er kommet for at blive. For 

ligesom mange nu ser positive potentialer 

i nye energikoncepter frem 

for kun at anskue klimaet som et 

problem, betyder filosofien bag 

Cradle to Cradle på samme måde, 

at man tænker positivt på alle områder.“ 


anmarks første Cradle to 

Cradle-hus er ved at blive realiseret. 

I samarbejde med arkitekt 

Dominic Balmforth og den 

danske afdeling af EPEA, Vugge 

til Vugge, har miljøkonsulent for 

bæredygtig forretningsudvikling, 

Jasper Steinhausen, været med til 

at udarbejde forslaget ’Sundheds- 

center+’, der skal fungere ligesom 

et træ. 

Jasper Steinhausen forklarer: 

„At huset fungerer som et træ, 

betyder, at det producerer mere 

energi, end det forbruger, opsuger 

mere CO2, end det udleder, renser 

vandet og har renere luft indenfor 

end udenfor.“ 

@ Jasper 

Steinhausen, 

miljøkonsulent, jase@cowi.dk 

Læs baggrundsinterview om Cradle 

to Cradle med Michael Braungart 

på cowi.dk og cowi.com 

EPEA Kopenhagen 

www.vuggetilvugge.dk 

EPEA 

www.epea.com 

C2C-certificeringsfirmaet MBDC 

www.mbdc.com 

Ifølge projektforslaget skal energiforbruget 

dækkes af solceller og 

biomasse. Vandforsyningen stammer 

fra regnvand, der opsamles på 

taget gennem et rodzoneområde for 

herefter at blive renset og lagret i en 

vandtank i bunden af huset. Den 

forbedrede indendørsluft opnås 

med såkaldte biofiltre – beplantning 

indenfor der renser luften via 

fotosyntese. 

Selve huset og dets interiør 

består af materialer, der kan nedbrydes 

biologisk eller genanvendes 

i fremtidige materialer og produkter. 

På nuværende tidspunkt har en 

større sjællandsk kommune vist 

interesse for at huse projektet. 

Sundhedscenter+ skal fungere som et træ bl.a. ved at opsamle 

regnvand på taget gennem et rodzoneområde, hvorved 

vandet bliver renset og lagret i en tank under huset. Alt 

spildevand bliver ført til et parallelt rørsystem i gulvet, hvor 

det med en soldreven elpumpe pumpes op til taget, og processen 

begynder forfra. Illustration: Dominic Balmforth 

Modelbillede: Flint & Neill/Studio Bednarski 

Københavns kyssebro 

Fodgængere og cyklister kan glæde sig til en ny bro, 

som vil forkorte rejsetiden fra Christianshavn til Nyhavn. 

Broen har fået tilnavnet ’kyssebroen’, fordi brodækket 

deler sig i to tunger, der trækkes ind i hver sit fæste. Og 

når broen lukkes, mødes de. Broen er tegnet af cowis 

britiske datterselskab, Flint & Neill, sammen med arkitekter 

fra Studio Bednarski. Hvis Københavns Kommune 

giver den endelige tilladelse, står broen færdig i 

2012 med op mod 10.000 daglige brugere til fods eller 

på cykel. 

@ Ian 

Firth, direktør Flint & Neill, 

lptf@flintneill.com 


www.cowi.dk

Knivskarpt lys i 

tre dimensioner 

Et nyt superskarpt lysdesign i 3D på pc-skærmen 

giver et realistisk billede af virkeligheden, inden 

byggeriet går i gang, og er et overbevisende 

grundlag til at vælge den rigtige løsning 



Tidligere måtte lysdesignere nøjes med sådan-kommerlyset-cirka-til-at-se-ud-beregninger, 

når de skulle præsentere 

et forslag til et kommende byggeri. Men den tid 

er forbi. Mens 3D bliver en mere integreret del af byggeriet, 

fokuserer man også på at komme så tæt på det 

rigtige lys, at det føles, som om man oplever det i 

virkeligheden. Det kan ikke mindst lade sig 

gøre på grund af avancerede computerprogrammer, 

der udfører fysisk præcise 

beregninger, som bygger på 

de algoritmer, man bruger 

til at beskrive, hvordan 

lys bevæger sig. 

„At lave lys- 

design er som 

at tage et 

foto- 

grafi med et digitalt kamera. Man kan selvfølgelig 

ændre billedet i et redigeringsprogram. Men grundlæggende 

kommer man meget tæt på det endelige resultat,“ 

siger visualisator Rune Brandt Hermannsson fra 

Dimension3. 

Markant lys i Norge 

Han har sammen med lysdesignere i cowi udført nyskabende 

lysdesign i 3D ved at bygge lamper og reflektorer 

op fra bunden i computerprogrammerne for at 

skabe den helt nøjagtige fornemmelse af rummet. Det 

har foreløbig resulteret i to aktuelle projekter i Norge. 

Det ene er kulturhuset Kilden i Kristiansand, der bliver 

landsdelens nye vartegn, som vil kunne ses, når man 

kommer med bil, fly eller skib fra Danmark. Det andet 

er det 800 meter lange hovedsæde for Norges største 

forsikringsselskab, Storebrand. Når projektet bliver realiseret, 

vil bygningen fremstå som en markant bygning, 

der vil give en lysmæssig oplevelse, når man kører forbi 

den på en af Norges mest trafikerede motorveje. 

„De skarpe billeder giver ro på bagsmækken. De 

gør det nemmere at gennemføre en beslutningsproces. 

Vi kommer jo ikke bare med et pænt 

billede − vi viser, hvordan det rent faktisk 

kommer til at se ud,“ siger Rune 

Brandt Hermannsson. 

I det kommende kulturhus Kilden i Kristiansand i 

Norge har lysdesignere været igennem en arbejdsproces, 

hvor kun enkelte lysarmaturer er tændt for 

at observere virkningen af forskellige placeringer. 

Foto: Dimension3/cowi 


cowi har udført 3D-visualiseringer 

med forskellige lysarmaturer og 

placeringer i gulvet, indtil arkitekt, 

bygherre og lysdesigner blev 

enige. Fotos: Dimension3/cowi 

I det kommende kulturhus Kilden i Kristiansand i 

Norge kommer facadelyset indendørs fra gulvet 

og udendørs fra terrænet. For at det ikke skal 

blænde, benyttes en afblændingsskærm og yderligere 

et gitter. 

Hovedfacaden på kulturhuset Kilden skråner 45 

grader og har en lodret bølgebevægelse igennem 

bygningen. Normalt ville man have opført en 

model, der lignede facaden, i stedet er lysdesignet 

lavet i 3D. 

I Storebrands atrium, der også fungerer som 

hoved indgang, har cowi lavet et lysdesign, der 

skal oplyse det 700 kvadratmeter store rum. Da 

arkitektens krav er, at der ikke må installeres 

lysarmaturer i loftet, fandt man på at opsætte 

en rund reflektor, der vil blive den eneste lyskilde. 

I stedet sidder armaturer på balkonen og lyser op 

på reflektoren. Det giver en klar fornemmelse 

af sollys. 

I Storebrands atrium skal hænge et billede på 3 x 

4 meter. Det bliver belyst med et teaterarmatur, 

som kan det trick at lyse helt til billedkant med 

en nøjagtighed på få millimeter. Lysarmaturet 

sidder 18 meter væk. 

Den 800 meter lange hovedbygning til Norges 

største forsikringsselskab Storebrand skal ligge ud 

mod Norges mest trafikerede motorvej i Lysager 

Park, der er en forstad til Oslo. Oplægget lød på 

at lave facadebelysning, som skulle give bilisterne 

en oplevelse i de 5-6 sekunder, det tager at køre 

forbi. Resultatet er et langt lysdesign, der aftager 

i den ene ende af bygningen. 

@ Jørgen 

Kjer, lysdesigner, 

kjer@cowi.dk 

www.cowi.dk/lysdesign 

Se visualisering af facadebelysning 

på Storebrand 


Levende tage 

Stigende regnmængder truer storbyerne 

med oversvømmelse, men 

grønne tage breder sig nu over hele 

verden som et værn mod vandet 

På CTR's spidslastcentral (Centralkommunernes 

Transmissionsselskab A/S) ved Københavns Lufthavn 

er der monteret præfabrikerede måtter med 

stenurt og mos. Dermed fremstår bygningen som 

en vegetationsdækket bakke i det marsklignende 

landskab. Foto: Stig Stasig 


hjælper 

klimaet 

Af Eva Isager 

Flyv en tur ind over New York, 

Stuttgart eller Malmø. Set fra oven 

er mange af verdens storbyer ved at 

blive grønnere i firkanter, og nu er turen kommet til 

København. De nye, grønne områder befinder sig 

mange etager over gadeplan på toppen af bygningerne. 

Golde, sorte tage bliver til grønne tage, og de er ikke 

bare kønne at se på for dem, der selv bor i højderne. 

De bidrager også effektivt til byernes klimatilpasning, 

for beplantningen i form af bittesmå, 

nøjsomme planter virker som 

sugende svampe, når det regner. 

Det sparer kloakker og spildevandsanlæg 

for store mængder 

vand. 

„Vi researchede på de grønne tage ude i verden og 

sagde: ’Hold da op, hvor kan tagene meget’. Der er et 

kæmpe potentiale i dem i forhold til klimatilpasning, 

og desuden giver det livskvalitet til indbyggerne at få 

naturen ind i bymiljøet. Grønne tage er det enkeltstående 

bæredygtige tiltag, som giver flest fordele,“ siger 

projektleder Dorthe Rømø, Københavns Kommunes 

Center for Park og Natur. 

De grønne tage har også en helt speciel evne, som 

ikke er traditionelle tage forundt: De kan skifte farve. 

Fra grøn til rød og gul alt efter årstiden. 

Kloakker skånes 

De grønne tage er et af 50 konkrete initiativer, som indgår 

i Københavns Kommunes nye plan for tilpasning af 

hovedstaden til det fremtidige klima. Kommunen gør 

de grønne tage til en del af byplanlægningen, og inden 

for få år skal alle nye, flade tage så vidt muligt være 

grønne. Hver gang man fjerner en kvadratmeter jordoverflade, 

skal samme areal jord retableres på taget. 

Kraftige skybrud hører med til morgendagens 

vejr, og den fornemste opgave 

for de grønne tage i 

forhold til klima- 

„Hold da op, 

hvor kan 

tagene meget“ 

Dorthe Rømø, projektleder, 

Københavns Kommune 

tilpasningen er at aflaste kloakkerne 

ved at holde på regnvandet. De 

små planter i form af f.eks. stenurt 

eller husløg kan opsuge 60-80 procent 

af den regn, som falder på 

taget. Stenurt er ofte mere velegnet end græs på tagene, 

fordi planterne er mere modstandsdygtige over for tørre 

perioder. 

„Først når jorden på tagene er mættet med vand, 

strømmer det af til kloakkerne. Den mindskede og forsinkede 

afstrømning er med til at forhindre oversvømmelser 

af vandløb og vand eller oversvømmelse i folks 

kældre efter skybrud, fordi regnvandet ikke i samme 

grad blandes med spildevandet. Vandet, som bliver liggende 

på taget, optages af planterne eller fordamper 

stille og roligt,“ siger seniorprojektleder Arne Bernt 

Hasling fra cowi. 

Hvis et grønt tag ikke er nok til at holde regnvandet 

tilbage på ens egen grund, kan husejeren supplere med 

et blåt tag, som består af lave bassiner med vand oven på 

bygningen. Bassinerne anlægges på flade tage og opsamler 

regnvandet, sådan at afledningen til kloakken for- 

hindres eller forsinkes. Blå tage kan også spare energi 

til køling, fordi vandet mindsker opvarmningen af bygningen. 

Køligere storbyer 

cowi har bidraget til Københavns Kommunes klimatilpasningsplan 

med en overordnet strategi og en række 

ideer til virkemidler, heriblandt de grønne og blå tage. 

København har planer om at anlægge 325.000 kvadratmeter 

grønne tage, svarende til fem fodboldbaner, inden 

2015, og cowi har beregnet, at det betyder 

en mindre CO2-besparelse på 218 ton. 

Besparelsen opstår, fordi et grønt 


tag isolerer bygningen mod kulde og varme med lavere 

energiforbrug og mindre CO2-udslip til følge. 

Forsøg i forskellige storbyer viser, at temperaturen 

ville falde 1-2 grader celsius, hvis alle tage blev tilplantet. 

En effekt, som kan blive nok så værdifuld i fremtiden, 

hvor den globale opvarmning kan gøre storbyerne steghede. 

Traditionelle tagmaterialer opsuger solens energi 

og sender den tilbage i omgivelserne som varme, mens 

beplantningen afviser energien. 

Ifølge Dorthe Rømø kan tagene med tiden blive så 

eftertragtede, at de vil øge ejendommenes værdi: 

„Klimaudfordringer behøver ikke begrænse byen, men 

kan give nye muligheder. Jeg kan til gengæld godt forestille 

mig, at grundejere, som ikke sørger for at holde en 

del af regnvandet tilbage på deres egen matrikel, med 

tiden bliver pålagt ekstraudgifter til kloakudvidelser og 

får forhøjet præmien til husforsikringen.“ 

@ Arne 

@ Dorthe 

Grønne tage i udlandet 

1 2 

1 På toppen af Chicagos rådhus er der et grønt landskab, 

der bløder lidt op i en by, der ellers er kendt for stål og sten. 

Ydermere sænker det temperaturen på taget om sommeren. 

Foto: Diane Cook & Len Jenshel 

2 Tagterrasser på husene i Basel bliver grønnere og grønnere. 

Foto: Jan Danielsson 

Bernt Hasling, seniorprojektleder, 

abh@cowi.dk 

Rømø, projektleder i Køben- 

havns Kommune, dorrom@tmf.kk.dk 

Se flere grønne tage 

nationalgeographic/ 

green-roofs/cook-photography 

„Klimaudfordringer 

behøver ikke 

begrænse byen, 

men kan give nye 

muligheder“ 

Modelbillede: Lundgaard & Tranberg Arkitekter 

Vindueshuset 

De er store og små. Rektangulære og kvadratiske. 

Vinduerne dominerer et nyt, klimavenligt pakhus, som 

ATP Ejendomme vil opføre på Langelinie i København. 

Vinduerne gør facaden levende, samtidig med at de 

sørger for lys til arbejdspladserne og udsigt til vandet 

overalt i huset. Desuden er der en bonuseffekt: Når vinduerne 

ikke er så store, undgår man et stort varmetab, 

når det er koldt, og et stort behov for køling, når det er 

varmt. Kontorhuset er udviklet i samarbejde mellem 

Lundgaard & Tranberg Arkitekter og cowi. 

Dorthe Rømø, projektleder, Københavns Kommune 


@ Peter 

Bjersing, projektledelse, 

pb@cowi.dk 

www.cowi.dk

De giver 

byen tilbage 

til beboerne 

Cyklisterne har snuppet asfalten fra bilisterne 

på Nørrebrogade. Det skaber rum for et nyt 

byliv på en af byens mest trafikerede gader 

Projektchef i COWI, Leif Jørgensen, og 

Brian Hansen, områdechef for trafikplanlægning 

i Københavns Kommune, 

har blandt andet kørt parløb med at 

fredeliggøre Nørrebrogade. 

Fotos: Ulrik Jantzen 



Der er næsten ikke nogen bilister på Nørrebrogade, selv om det er fredag eftermiddag. 

Til gengæld er det næsten ikke til at komme over cykelstien. Men man 

kan lige så godt vænne sig til det. I midten af oktober besluttede et flertal i 

Københavns Borgerrepræsentation nemlig, at forsøget på en af Københavns 

mest trafikerede gader skal være permanent. 

Siden oktober 2008 har Københavns Kommune inddraget en del af Nørrebrogade 

til busgade, hvor bilerne ikke kan køre igennem. Det er kun muligt at 

køre til og fra Nørrebrogade via sidegaderne, hvis man har et ærinde, og man 

kan hverken parkere eller standse på gaden. Den ekstra plads er blandt andet 

brugt til at gøre cykelstierne bredere. Resultatet er, at op til 40 procent af biltrafikken 

er fjernet, og cyklisterne og den kollektive trafik har fået bedre forhold. 

Ambitionen bag forsøget er ikke alene at udføre trafikale forandringer, 

men også at give nye muligheder i byrummet. 

„Man kan sige, at vi fører tiden tilbage til dengang, hvor 

den gennemkørende trafik havde en mindre rolle. Hvis man 

kigger på gamle billeder af Nørrebrogade, fylder cyklerne 

meget, mens der kun er en enkelt bil. Man giver byen tilbage 

til dem, der førhen brugte gaden, og tillader den trafik, der 

er mest hensigtsmæssig,“ siger Leif Jørgensen, der er projektchef 

i cowi. 

Busgaderne på Nørrebrogade er i forsøgsfasen 

blandt andet markeret med store røde pletter. 

„Man fører tiden 

tilbage til dengang, 

hvor den gennem- 

kørende trafik havde 

en mindre rolle“ 

Leif Jørgensen, projektchef, cowi

Frederikssundsvej 

Nørrebro 

Station S 

Hillerødgade 

Nørrebro 

Hallen 

Stefansgade 

NØRREBROGADE 

Jagtvej 

Nørrebros 

Runddel 

Jagtvej 

Assistens 

Kirkegård 

Brede cykelstier 

cowi er hovedrådgiver på projektet med by- og landskabsarkitekterne 

Møller og Grønborg som underrådgivere og 

har blandt andet udarbejdet en helhedsplan, der foreløbig 

er mundet ud i forsøgsprojektet, der går fra Søtorvet over 

Blågårds 

Plads 

Dronning Louises Bro til Nørrebro Station. På denne strækning er der arbejdet 

med forskellige muligheder i byrummet. Som f.eks. ved Assistens Kirkegård, 

hvor der er blevet plads til at inddrage et tre meter bredt opholdsareal for beboerne. 

Desuden er der markeret fremskudte stoppesteder, afmærkede pladser 

til korttidsparkering i sidegaderne og ekstra brede cykelstier. Efter planen går 

anlægsarbejdet til den endelige udformning frem til Nørrebros Runddel i 

gang til foråret, og projektet vil stå færdigt i 2011. 

„Projektet er vigtigt, fordi det er første gang, at man så gennemgribende 

spærrer visse strækninger for gennemkørende biltrafik. Samtidig ligger projektet 

godt i tråd med, at kommunen gerne vil være verdens bedste cykelby. 

Derfor betyder det meget, at man afprøver nogle løsninger med brede cykelstier 

på Nørrebrogade, der er en af de absolut største cykelgader i København,“ 

siger Brian Hansen, der er områdechef for trafikplanlægning i Københavns 

Kommune. 

Behov for plads i storbyerne 

Danmark er ikke alene om at fredeliggøre stærkt trafikerede veje. Samme tendens 

ses i Boston, New York, Paris og i de andre skandinaviske lande, hvor man 

inddrager arealer fra bilerne til gå- og sivegader. Det skyldes, at væksten i de 

tætte byer nu er så markant, at behovet for plads er blevet større. 

Men når man giver plads til fodgængere og cyklister, og gør det mindre 

attraktivt for bilister at køre på gaden, ændrer byrummet sig. Det så man på 

A 

B 

Nørre Allé 

Skt. 

Hans Torv 

Fælledvej 

Blegdamsvej 

Dronning 

Louises Bro 

Busgaden på Nørrebrogade går 

fra Fælledvej til Elmegade. 

„Det, vi ser, er, at man 

forcerer udviklingen på 

Nørrebrogade, men den 

ville være kommet under 

alle omstændigheder“ 

Sortedams Sø 

Søtorvet 

Tagensvej 

Leif Jørgensen, projektchef, cowi 

På Nørrebrogade bliver kørebanen minimeret 

og parkering forbudt. Mellem Søerne og Assistens 

Kirkegård etableres brede cykelstier. 

B 

A 

Overfor Assistens Kirkegård etableres en 

flekszone til ophold og fodgængere. 

I Nørrebrogades sidegader indrettes 

små torveområder til af- 

og pålæsning af varer. 


Strøget i København, da gaden som den 

første i Danmark blev omlagt til gågade, 

og det vil man også opleve på Nørrebrogade, 

mener Leif Jørgensen. 

„Man kan sammenligne Nørrebrogade 

med Strøget, fordi de erhvervsdrivende 

også her er bange for at miste deres omsætning. Men bylivet på 

Nørrebrogade kommer til at trives, som man ser det på Strøget, selv om der 

selvfølgelig sker en udvikling i anvendelsen af bygningerne. Det, vi ser, er, at 

man forcerer udviklingen på Nørrebrogade, men den ville være kommet under 

alle omstændigheder,“ siger Leif Jørgensen. 

Nogle erhvervsdrivende bliver købt ud 

Han peger på, at byudviklingen sker i alle kvarterer i København i øjeblikket. 

Hvor det før var billigt at bo, stiger priserne på ejendommene. Det betyder, at 

nogle erhvervsdrivende bliver købt ud og overtaget af andre som blandt andet 

cafeer, mode- og tøjbutikker. Sandsynligvis er Nørrebrogade blot den første i 

rækken af trafikerede veje, hvor man vil foregribe byudviklingen. På længere 

sigt taler man også om at fredeliggøre Østerbrogade, Vesterbrogade og 

Amagerbrogade. 

„Jeg er sikker på, at vi kommer til at undersøge, om vi skal fredeliggøre 

andre strøggader og give bedre forhold for bylivet, men om det bliver med 

en busgade som på Nørrebrogade, må tiden vise. Denne løsning er unik,“ 

siger Brian Hansen. 

Følelsesmæssige debatter 

Ønsket om at ændre bybilledet på Nørrebrogade kommer fra beboerne, der har 

ønsket at fjerne trafikken, give børnene bedre vilkår og reducere støjen. Men 

projektet har også skabt mange følelsesmæssige debatter i medierne. Ifølge 

Brian Hansen har udfordringen været at informere og imødegå kritik fra især 

de handlende. 

Derfor har Københavns Kommune brugt meget tid på at husstandsomdele informationer, 

opsætte skilte og bannere samt holde offentlige møder såvel som 

møder med følgegrupper om, hvad kommunen kan gøre for at hjælpe handelslivet. 

„Det er ikke nogen hemmelighed, at beboerne har været overvejende positive. 

Lige modsat ser det ud med de erhvervsdrivende. To tredjedele har været kede 

af det og ønsker en anden løsning. Men vi har gjort, hvad vi kunne for handelslivet 

ved blandt andet at skabe plads til at levere varer og oprette gratis korttidsparkeringspladser 

i sidegaderne,“ siger Brian Hansen. 

Trafikken er som vand i et vandrør 

Mens cyklister og buspassagerer kan se frem til at komme lettere frem på Nørrebro, 

må bilisterne indse, at det bliver sværere og sværere at køre inde i byen. Nu 

da de ikke længere kan køre ad Nørrebrogade, vil de typisk tage sidegaderne, 

hvis de har et lokalt ærinde, mens de gennemkørende bilister nok snupper 

Tagensvej eller H.C. Andersens Boulevard i stedet, vurderer Leif Jørgensen: 

„Formålet er at skubbe gennemkørende 

trafikanter længere og længere ud af 

byen. Men det er svært at forudse, hvilke 

veje de vælger. Jeg plejer at sige: Trafikken 

bevæger sig som vand i et vandrør. 

„Det er ikke nogen 

hemmelighed, 

at beboerne har været 

overvejende positive. 

Lige modsat ser 

det ud med de 

erhvervsdrivende“ 

Brian Hansen, områdechef, 


Hvis man laver en indsnævring, løber 

den et andet sted hen.“ 

www.cowi.dk/norrebrogade 

Hør Leif Jørgensen fortælle om 

udviklingen på Nørrebrogade 


www.kk.dk 

En del af Nørrebrogade er gjort til bilfri busgade. 

Beboerne og andre har fået god plads til 

at gøre ophold og sætte sig på bænke 

30 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi langs Assistens Kirkegård. 


@ Leif 

Jørgensen, projektchef, 

ljr@cowi.dk

Alger 

som 

brændstof 

fremtidens 

Forsøg med alger viser, at de både kan rense spildevand, opsuge 

CO2 og bruges som biodiesel. Danmark kan blive et af de førende 

lande på feltet, mener en forsker 


Hvis politikere og investorer havde viljen, kunne man i 

princippet lave flybrændstof af alger i morgen. 

Det siger professor i bioteknologi og forsknings- 

dekan på Aalborg Universitet Lene Lange, der ser en 

stor fremtid i alger, fordi de kan udnyttes både som 

føde, forureningsbekæmper og biodiesel.Hun forklarer: 

„Nogle af verdens tusinde algetyper har i deres cellevægge 

oliedråber, der til forveksling ligner flybrændstof 

– som skal være energitæt, ikke må være for tungt og 

skal kunne klare store kuldegrader. Problemet er, at udvindingsprocessen 

endnu ikke er optimeret, hvilket gør 

algebrændstof meget dyrere end de eksisterende fossile 

brændstoffer på markedet.“ 

Selv om rentabiliteten ikke er god, mener hun, at 

„alger har noget særligt at byde et fossilfrit 

samfund“: 

„Alger har et spændende potentiale, 

da de både kan bruges som 

værdifuldt kosttilskud, oprense 

spildevand, opsuge CO2 og 

producere biomasse. Det 

smarte er, at alger lever af 

CO2 fra luften – de kan især 

lide røggas fra kraftværker 

– og kan bruge næring fra 

forurenet vand f.eks. fra 

landbruget, hvorfor de kan 

hjælpe os med to vigtige problemer. Desuden kan de 

være med til at erstatte den brede vifte af produkter, der 

i dag laves af fossil olie,“ siger hun og tilføjer: 

„Men endnu er der kun meget få eksempler på algebioraffinaderier 

i industriel storskala.“ 

Et af forsøgene – projektet Alge Innovation – findes 

i Onsevig Klimapark og Søllested på Lolland, hvor 

forskere fra tre universiteter i samarbejde med Lollands 

Kommune kigger nærmere på, hvordan dyrkning af 

mikroalger kan rense overflade- og spildevand, reducere 

CO2-udslippet fra fjernevarmeværker og bidrage til biomasseproduktion 

ved forædling af gylle. 

Ifølge Lene Lange er der også flere steder i Danmark 

igangsat initiativer, hvor man forsøger at udnytte 

makroalger – tang – til både energi og kosttilskud. 

Sukkertang og rødalger er blandt de mest lovende. 

Algedyrkning på åbent hav 

I april 2009 blev der på Lolland afholdt en international 

forskerkonference om alger, som Lene Lange var involveret 

i. En af visionerne for algedyrkning, som blev præsenteret, 

var, at algerne skal dyrkes i bassiner mellem 

havvindmøller, da møllerne kan levere strøm til udvinding 

af biomasse, samtidig med at de udgør en fast forankring 

for bassinerne. Fordelen, ved at algerne dyrkes 

i havet, er, at de ikke optager landbrugsjord. 

Algerne vokser dog ikke ind i himlen lige med det 

samme, da der er flere barrierer for en rentabel udnyttelse. 

„Det vil kræve stor ingeniørkunst at få vandet ud 

af algesumpen, da det kræver megen energi at få en 

koncentreret biomasse, man kan udvinde energi fra,“ 

siger Lene Lange og fortsætter: 

„Det smarte er, at alger 

lever af CO2 fra luften“ 

Lene Lange, professor og forskningsdekan. Aalborg Universitet 

Illustration: Toril Bækmark 



Badning ved Bryrup i Midtjylland byder 

nogle gange på alger i vandet. 

Foto. Polfoto 

„En anden ulempe er, at algerne kræver meget lys, hvorfor 

de ikke kan dyrkes i store dybder, da de vil skygge 

for hinanden. Det betyder, at algebassinerne kan optage 

meget plads, eller ved større dybder skal ’omrøres’ ofte, 

hvilket kræver en del strøm. Dertil kommer, at man 

skal passe på ikke at fremme de giftige alger.“ 

For at undgå negative miljøpåvirkninger mener 

hun, at alger skal dyrkes enten ved at vælge lokale arter 

eller ved biologisk indeslutning: 

„De optimale levevilkår er forskellige fra alge til alge 

– nogle lever i meget saltholdigt vand, andre i mildt 

saltvand, mens nogle kun kan leve i ferskvand. Biologisk 

indeslutning kan opnås, hvis algerne dyrkes i 

vand, som har en helt anderledes sammensætning end 

omgivelserne. Så vil algerne nemlig dø ved eventuelt 

udslip.“ 

Forretningsmulighed for COWI 

De ingeniørmæssige udfordringer ved at omdanne 

alger til biomasse og biobrændsel på en rentabel måde 

ser markedsleder i cowi, Anders B. Møller Hansen, 

som en spændende forretningsmulighed, hvorfor han 

deltog i forskerkonferencen i april. 

„For at komme hurtigt videre med at udvikle udnyttelsen 

af alger, mener jeg, at det er vigtigt, at verdens 

algeforskere allierer sig med folk, der har andre faglige 

baggrunde, for derved at skabe de optimale rammer 

for innovation. I den forbindelse ser jeg en vigtig rolle 

for cowi, der både kan byde ind med alle sine spidskompetencer 

fra ingeniørvidenskab og miljø til sam- 

„Det er uetisk at dyrke 

bioolie på agerjord, 

men smart i stedet at 

dyrke alger på havet“ 

Anders B. Møller Hansen, markedsleder, COWI 

fundsøkonomi, og som netop er vant til at arbejde med 

komplekse, tværfaglige projekter som f.eks. broer, vindmølleparker, 

CO2-kortlægning, klimastrategier og 

energioptimering. Han ser store perspektiver i at dyrke 

alger på havet. 

„Fremover bliver vi flere mennesker, som får mindre 

plads at være på, hvorfor der også kommer pres på landbrugsjord. 

Derfor er det uetisk at dyrke bioolie på agerjord, 

men smart i stedet at dyrke alger på havet,“ siger 

han og tilføjer: 

„cowi har en målsætning om at bidrage til et bedre 

klima, og som geolog er jeg overbevist om, at alger kan 

udgøre en vigtig bestanddel i fremtidens energi, da fossil 

olie jo oprindeligt var døde alger, der sank til bunds 

på havet for flere millioner år siden.“ 

Først mad, så olie 

Selv om der er mange muligheder i algerne, mener Lene 

Lange, at man får mest gang i udvikling og forskning 

ved at satse på det, hun kalder ’højværdiprodukter’. 

„Energi hører til lavprisprodukter – uagtet at mange 

synes, en liter benzin er dyr – hvorfor jeg tror, der er 

mere udviklingsfremdrift i at satse på alger som farmaceutiske 

produkter og kosttilskud, hvor fortjenesten er 

meget større. Dette vil give investorer og producenter et 

større incitament til løbende at investere i optimeringsprocesser 

med hensyn til at udvinde biomasse og biodiesel.“ 

På trods af at både USA, Israel og Japan er langt 

fremme med hensyn til at udnytte alger – overvejende i 

kost- og fodermæssige sammenhænge – mener hun, at 

Danmark har en god mulighed for at gøre sig gældende 

inden for udnyttelse af alger. 

For ikke at optage landbrugsjord 

kan alger dyrkes i bassiner 

mellem havvindmøller, der 

både kan levere strøm til udvinding 

af biomasse og bruges 

som forankring af bassinerne. 

Illustration: BASS 

„Hvis Danmark rykker nu, kunne vi blive blandt de 

førende, fordi vi i forvejen har et stort kendskab til 

udnyttelse af biomasse, endnu har en håndfuld førende 

algeforskere tilbage og en spirende ny interesse blandt 

unge forskere på feltet.“ 

Hendes eget bud på, hvad der vil sætte skub i kommerciel 

udnyttelse af alger, er en appel til politikerne 

om, hvordan de generelt skal udforme energi- og klimapolitikken: 

„Politikerne skal sætte mål og rammer, men ikke bestemme, 

hvilken teknologi man skal lægge sig fast på. 

Vi har brug for klare politiske mål om uafhængighed af 

fossilt brændstof. Det vil motivere både forskere og investorer 

til at finde og udvikle de bedste og mest konkurrencedygtige 

teknologier.“ 

@ Anders 

@ Lene 

B. Møller Hansen, 

markedsleder, adh@cowi.dk 

Lange, professor, 

lla@adm.aau.dk 

Algekonference på Lolland 

wind-sea-algae.org 

Klimasatsning på Lolland 

www.bass.dk 

Institut for Kemi, Miljø og 

Bioteknologi, AAU 

www.bio.aau.dk/forskning/ 

baeredyg_biotek 


Foto: Scanpix 

1989: Da Europa blev genstartet 

En kold aften den 9. november 1989 blev Berlinmuren 

smidt i historiens skraldespand sammen med jerntæppet 

og den kolde krig. Efter festen blev det dog klart, at 

der lå kæmpe opgaver og ventede. De tidligere østlande 

var plaget af forurening og lammet af en nedslidt infrastruktur. 

Og efter 40 års statsstyre skulle der opbygges 

et helt nyt økonomisk og politisk system. cowi var en af 

de første konsulentvirksomheder til at se potentialet i 

regionen og har været til stede siden. Det er blevet til 

ca. 2.000 projekter i de 20 lande i Central- og 

Østeuropa. 

@ Peter 

Hostrup Rasmussen, vice president, 

COWI Central- og Østeuropa, pra@cowi.dk 

www.cowi.dk/europasgenopbygning

Download low-res pdf - Cowi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?