Magasinet - Det Danske Missionsforbund

UDLAND
Dorthe, Cornel og Dorel
leder lovsang
Glimt fra Rumænien
Af Britta og Arne Hansen
En 12 dages rundtur til alle børnene i vort
skoleprojekt i Rumænien, er ved at være forbi.
I skrivende stund sidder vi i Onesti og evaluerer
på turen. Der er mange indtryk og oplevelser,
der bobler op i erindringen. Billeder af mange
skønne familier og rigtig mange glade børn,
en stor taknemmelighed der giver sig udtryk i
mange fine ord, store håndbevægelser og små
gaver i form af et stykke ost, en flaske honning,
mælk, vindruer, tvika (rumænsk blommebrændevin)
og meget andet.
Den økonomiske krises indflydelse på de fattiges
vilkår i Rumænien, er alligevel nok det,
der har gjort størst indtryk på os. Den har lagt
sig som et tungt åg over mange vanskeligt
stillede familier. Stærkest står nok billedet af
en familie, vi har besøgt i flere år i forbindelse
med skoleprojektet, det plejer at være en familie
med energi, med håb og lyst til fremtiden.
Deres have plejer også at se godt ud, med flere
forskellige urter og grønsager, og indvendigt
har huset altid virket hyggeligt og rart på trods
af den store synlige fattigdom.
I denne familie kan vi læse den generelle tilbagegang
i Rumænien. Inde i huset har den
utætte kakkelovn sodet vægge og loft til, der
er plastic for vinduet og ikke spor hyggeligt.
Ingen af forældrene har arbejde. Der er lukket
for elektricitet, der er ingen mad at se nogen
vegne. Manden fortæller, at det vil koste dem
cirka 2.100 kroner at fyre i kakkelovnen og
komfuret i løbet af vinteren, for dem er det et
astronomisk beløb.
Men det værste er fornemmelsen af, at de har
mistet modet, og lysten til fremtiden. Vi sov
ikke så godt den nat.
Menighed i Onesti
Vi har også været meget glade for at deltage i
gudstjeneste i den nyetablerede gruppe i Onesti.
Gruppen er endnu ikke organiseret som
menighed, men den virker som sådan.
Der samles omkring 40 personer, der meget ofte
er mennesker, der kommer for første gang. Lovsange
og evangeliets forkyndelse om frihed og
frelse ved troen på Jesus, er det centrale i deres
samlinger, og det føles godt for de mennesker,
der er vant til den ortodokse kirkes mange
stramme liturgi og regler.
Den iver og det engagement der bliver lagt i
dette arbejde, er en fornøjelse at deltage i. Naboer
og venner bliver inviteret. Dem, vi besøger
i skoleprojektet, får også en invitation, og der
er i det hele taget en brand for at nå mennesker
med evangeliets glade budskab.
Det er et ret stort problem, at vi må leje os ind
i nogle ret dyre lokaler. Det er meget dyrt at
leje noget i Onesti. Vi ved heller ikke, hvornår
rummene, vi har lejet, bliver solgt. Det giver
en vis usikkerhed. Men vi har tro og håb for,
at disse ret svære udfordringer vil løse sig. For
Gud er med os.
Børn fra en familie i Praela
Side 10 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
VISIONER
VOP står normalt for Voice of
Peace – og er den internationale
betegnelse for Fredens Stemme.
Måske kan de bogstaver også betyde
noget andet.
I september måned havde vi i Danmark besøg af
Dr. Jariya Sornmayura, og hun efterlod meget
få af os uberørte af sit engagement. Hendes
glæde over det nye arbejde, hun har fået som
direktør for Fredens Stemme (FS), var tydelig.
I et interview har Jariya uddybet, hvad hun
drømmer om – og jeg tror også, hun med dette
gerne vil se, om hun kan trække os gode danske
fornuftige missionsstøtter med ind i en ny
fremtid. Så her er der både visioner og prøveballoner,
så vi alle kan komme op at flyve.
Der er desværre ikke plads til hele interviewet
denne gang, så der bliver lidt mere i næste
udgave af magasinet.
Hvad mener du er det vigtigste som
Fredens Stemme (FS) indtil nu har
gjort og opnået?
FS er blevet et anerkendt Medie Center i Thailand,
ikke kun blandt kristne men også i samfundet
som helhed. I alle år siden 1965 har
man evnet at fastholde sin vision og sin opgave
(mission) og samtidig arbejdet med forbedring
af teknologien og udviklingen af staben og
medarbejdernes kompetencer.
I 47 år har FS tydeligt kommunikeret evangeliet
gennem produktioner til radio, TV, kassettebånd,
CD’er, DVD’er og Internettet – både
til thailændere og de omkringliggende lande.
Det har været 47 år med Guds velsignelse over
arbejdet.
Med baggrund i mine otte års erfaring i den
sekulære mediebranche og syv år i den kristne,
vil jeg sige at det, som FS især er kendt for,
er helhjertethed og vilje til at kæmpe for sine
mål. (Commitment og dedication)
FS’s store lykke er de trofaste grundlæggere, ledere,
stabsmedlemmer, støtter og partnere, som
i tro har tjent Gud, fordi han kaldte dem og vedholdende
delt visionen. En af de allervigtigste
støtter har været Det Danske Missionsforbund.
Uden dette trofaste partnerskab med Danmark,
havde FS slet ikke haft sin nuværende styrke.
I mine øjne er FS et åndeligt arbejde og vi, der
har fået opgaven at kommunikere evangeliet