Magasinet - Det Danske Missionsforbund

Nr. 83 

November 2012 

124. årgang 

MAGASINET 

Nyt fra Det Danske Missionsforbund 

Kirke i en globaliseret verden · Vi er bedst, når vi er sammen 

Repræsentantskabsmøde · Vidste du... · En tro der bygger bro 

Hvem er det, der tramper på min bro? · Fra Ordsprogenes Bog til X Factor 

Glimt fra Rumænien · Visioner og prøveballoner · Efterskolen Lindenborg

MAGASINET 

Magasinet udgives af Det Danske Missions- 

forbund (DDM). Det udkommer som indstik i 

domino og sendes til DDM’s menigheder for 

lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker 

ikke nødvendigvis DDM’s synspunkter eller 

teologiske grundlag. 

domino udkommer 6 gange om året, og 

kan modtages på privat adresse for 500 kr. 

Henvendelse til ddm@email.dk 

Ansvarshavende 

Forbundsrådet 

v/formand Bo Lundgaard 

Redaktion 

Peter Götz, Peter@goetz.dk, 

i samarbejde med Forbundsrådet 

Annoncer 

Annoncører henvises til domino: 

Erik Damm, annoncer@domino-online.dk 

Nyt om navne 

Rubrikken Nyt om navne bringes i et særskilt 

nyhedsbrev, der sendes til menighederne 

en gang i kvartalet. 

Fødselsdage og mærkedage indsendes til 

ddm@email.dk en gang om året før den 

10. december. 

Meddelelse om dødsfald sendes løbende. 

Næste udgivelse til afhentning 

i din menighed 

Medio januar 

Ekspedition 

FrikirkeNets Servicekontor: 

Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00 

Grafisk design 

Janie Conrad Riisager, 

janier@domino-online.dk 

Tryk 

Strandbygaard, Skjern 

Missionsforbundets sekretariat 

Rosenlunden 17, 5000 Odense C 

tlf. 66 14 83 31, fax, 66 14 83 00 

Nordea reg.nr. 2374 konto 0370110700 

ddm@email.dk, www.missionsforbundet.dk 

Forsiden 

Når man vil hinanden. 

LEDER 

Af John Nielsen, Missionsforstander 

De fleste af Det Danske Missionsforbunds menigheder 

opstod i en tid og et samfund, som 

var monokulturelt. Næsten uanset hvor man 

vendte sig hen, var alt og alle dansk. Derfor var 

det helt naturligt, at menighederne blev ligesådan. 

Det kunne ikke være anderledes. Men 

det kan det i dag. Ikke desto mindre befinder 

mange menigheder sig fortsat i en monokulturel 

virkelighed indenfor kirkens fire mure. 

Men når det sidste amen lyder i kirken, og 

menigheden træder ud af kirkedøren, træder de 

ud i en helt anden virkelighed. Pizzamanden er 

af arabisk afstamning. Den unge pige på tankstationen 

er fra Kosovo, og naboen er måske 

iraner eller afrikaner. 

Uden at kirken fysisk har flyttet sig, befinder 

den sig i dag i en helt anden virkelighed, end 

den gjorde for få årtier siden. Kirken har fået 

adresse i den globale landsby. Nærmiljøet er 

ikke længere hundrede procent dansk, og 

foruden de mange indvandrere og flygtninge 

har mange internationale studerende og 

såkaldte transnationale nomader slået sig ned 

på de danske adresser. Transnationale nomader 

er mennesker, som på grund af job bor nogle 

få år i en by, for derefter at flytte til en anden 

by et helt andet sted på kloden i nogle få år, 

inden der igen flyttes til et tredje sted. 

Denne nye virkelighed er kirkens udfordring, 

som vi bliver nødt til at forholde os til. 

Enhed og mangfoldighed 

I september måned deltog Rasmus Elkjær 

Larsen og undertegnede i en IFFEC konference i 

Athen. IFFEC er Missionsforbundets internationale 

fællesskab og er en forkortelse af International 

Fellowship of Free Evangelical Churches 

(Internationalt fællesskab af frie evangeliske 

kirker). 

Her mødtes ledere fra Missionsforbundets 

søsterkirker i mange lande for sammen at 

drøfte kirkens nye virkelighed i en globaliseret 

Hvis samfundet er multikulturelt, må kirken også blive det 

Kirke 

i en globaliseret verden 

verden. Mark Labberton, professor på Fuller 

University i Los Angeles udfordrede deltagerne 

ved bl.a. at sige, at ”kirken skal ikke være 

ligesom en stamme, hvor alle ligner hinanden, 

men som et sted for mangfoldighed.” 

Jeg skal ikke her bruge plads på at referere 

fra IFFEC konferencen, men vil gerne udfordre 

dig og din menighed til at gennemtænke, om 

den virkelighed der findes indenfor kirkens 

fire mure svarer til den virkelighed, der findes 

udenfor kirken. 

Hvis det lokalsamfund, som menigheden er en 

del af, er blevet multikulturelt, hvorfor er menigheden 

så stadig monokulturel? 

I kirkens nærmiljø findes der sandsynligvis en 

hel del kristne med anden etnisk baggrund, 

som venter på, at kirken skal få øje på den nye 

virkelighed og åbne døren og favne dem. 

I Missionsforbundet har Guds børns enhed altid 

været vigtigt for os. Med vor tids store folkevandringer 

får dette begreb et helt nyt perspektiv, 

idet det udfordrer os til enhed med brødre 

og søstre med en anden hudfarve og med en 

anden kultur. Lad os derfor ikke forveksle enhed 

med enshed. Men lad os åbne vore kirker 

for forskellighed og mangfoldighed. 

Berigelse eller belastning? 

Nogle oplever det som en trussel på trygheden 

at skulle favne andre nationaliteter i menigheden. 

Men spørgsmålet er, hvor vi har vore 

rødder. Er vi rodfæstet i det kendte, vil enhver 

forandring skabe utryghed. Men er vi rodfæstet 

i Kristus, kan vi rumme en stor mangfoldighed. 

Da vil vi opdage, at der er mere, vi har til 

fælles med vore nye medborgere, end der skiller 

os. Vi vil opdage, at vi er fælles om at være 

borgere af Guds Rige, og vi vil opdage, at de 

forskellige nationaliteter ikke er en belastning 

men en berigelse for menigheden. Lad os derfor 

tage udfordringen op og være en relevant og 

tidssvarende kirke i det nærmiljø, som i dag 

bedst betegnes som værende en global landsby. 

Side 2 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Vi er bedst når vi er 

SAMMEN 

Den korte sommerforelskelse mellem Baptistkirken og Det Danske Missionsforbund 

i Mariager 2013 har udviklet sig 

Svarene er de samme, uanset hvor man spørger. 

Fra stort set alle evalueringer ved dette års 

sommerstævne i Mariager – de mundtlige såvel 

som de skriftlige – lyder det: Vi vil helst være 

sammen igen på et fælles stævne. 

Fra ledelserne i Det Danske Missionsforbund 

(DDM), og Baptistkirken i Danmark (BiD) - såvel 

som ungdomsforbundene, BBU og MBU lyder 

de samme toner: Vi vil foretrække at udvikle et 

fælles sommerstævne fremover. 

Større muskler 

Det er tydeligt, at det bliver et bedre stævne, 

hvor budgettet pga. flere deltagere kan bære 

noget mere. De mange muligheder med et fyldigt 

og alsidigt program for alle aldre gør, at et 

stort sommerstævne for både baptister og missionsforbundere 

for alvor bliver en konkurrent 

til en uges daseferie under sydens sol. 

Med super gode tilbud til store og små, med talere 

af høj kvalitet fra indland og udland, med 

koncerter om aftenen af unge solister og bands, 

der vil noget med deres musik, er der god grund 

til for en kristen familie at tage på sommerstævne 

fuldt af indhold og substans. 

Større bredde 

Det viste sig i Mariager at glæden over at 

træffe nye kristne medvandrere fra et andet 

kirkesamfund blev stor for mange. Det betød 

en rigdom i de enkelte seminarer – som der var 

mange af – og mange nye opdagelser på troens 

vandring. Det betød nye vinkler på det at være 

kristen i vores tid og ny inspiration til at være 

kirke. 

Større glæde 

Selvom det måske ikke burde være sådan, 

så er en hal med over 1000 mennesker altså 

mere inspirerende end når man kun er 4-500. 

Atmosfæren, fællessangen, dynamikken og 

overraskelsesmomenterne, fordi ikke alt er 

forudsigeligt, gør en forskel, som er tydelig. Og 

lægger man det hele sammen, så vil taknemmeligheden 

og begejstringen altså komme nogle 

grader længere op på skalaen. 

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk 

Når man vil hinanden 

- kan man meget 

Lindenborg 

Det er en udfordring af en vis størrelse for 

vores nye sted omkring Lindenborg Efterskole 

at håndtere en konference med 1500 mennesker 

eller flere. Der vil blive satset på den 

nærliggende kendte landevejskro, Lindenborg, 

på en campingplads i nærheden med mange 

hytter og måske også lejrstedet, Kilden. 

Gode græsarealer til de mange campister er der 

imidlertid nok af. Her handler det om at få lagt 

strøm ud og gravet de nødvendige anlæg til 

enten stationære eller mobile vaske- og badefaciliteter. 

Jubilæum 

Det er for os fra DDM en ganske interessant 

situation, at vi ’får lov at indtage’ Lindenborg 

samme år, som vi fylder 125 år. Det burde nok 

trække mange af os op af stolene – ikke blot 

for at fejre fortiden – men mindst lige så meget 

for at præge fremtiden. 

Side 3

INDLAND 

Repræsentantskabsmøde 

med mange udfordringer 

Med deltagere fra stort set alle menigheder og med mange aktuelle emner blev dette års 

repræsentantskabsmøde et af de mere spændende – ledt af et par gode dirigenter, Gert 

Flensborg og Stern Johansen. Ikke mindst det øgede samspil mellem MBU og DDM kom til at 

fylde en del – til tydelig begejstring for alle 

Bo Lundgaard, formand for Forbundsrådet indledte 

med at sige, at Forbundsrådet sidder i 

ledelse på mandat fra menighederne. Det er 

spændende, men også udfordrende: Der er derfor 

konstant behov for menighedernes bidrag 

til debat, for deres forslag og deres forbøn. 

Bo Lundgaard, 

formand for 

Forbundsrådet 

Forbundsrådet arbejder for tiden bl.a. med: 

• Tro til tiden - et materiale, der er delt ud i 

menighederne for at holde dialogen i gang 

omkring de grundlæggende byggeklodser i 

vores tro. 

• Tro bygger bro – se side 6 og 7. 

• Den gode arbejdsplads. Et hæfte til brug 

for vores menighedsråd. 

• En kontakt til en fransktalende menighed 

med oprindelse i Elfenbenskysten, som 

blandt andet er aktive i København, 

Odense og Haderslev. 

• Et nu afsluttet engagement i Folkemødet 

på Bornholm i samarbejde med menigheden 

i Rønne. 

• En mulig ny struktur omkring vores engagement 

i International Mission. 

• En dialog om forbedring af vores interne 

kommunikation mellem forbundsråd og 

menigheder. 

• En ny måde at donere penge på. Der er 

oprettet en donations mulighed til alle 

vore missionsfelter ved på en SMS at skrive 

MISxxxx og sende dette til 1414. Flere 

oplysninger fås fra kontoret i Odense 

• En tættere kontakt til andre IFFEC lande, 

der viser vej til både vitalisering af gamle 

menigheder såvel som nyplantninger. 

Det vil blandt andet blive en del af John 

Nielsens opgave at vedligeholde denne 

kontakt. 

• Peter Götz takkede for de otte år, hvor han 

har været betroet opgaven som missionsforstander. 

Forandring 

Der er meget, der i disse år står i forandringens 

tegn. Det gør vores Børne- og Ungdomsarbejde, 

MBU og det gør vores internationale mission. 

Både Nana Holm Green, MBU’s formand og 

vores missionssekretærer, Torgun Skov og Bøje 

Pedersen tegnede billeder for os af indsatser, 

der er i forandring og som skal tåle at forandres 

for at kunne svare til en ny tid. 

For børnenes og ungdommens del er det 

tydeligt, at der skal en ny og gennemgribende 

samtænkning til, hvad angår menighedernes og 

forældrenes prægning og forkyndelse. 

Hvad angår vores internationale mission, er der 

mange forandringer hele tiden, bl.a. det nye 

og spændende samarbejde med vores norske 

Nana Holm Green 

venner i Rumænien - og en ny leder på Fredens 

Stemme. 

Os og de andre 

Peter Götz, missionsforstander, påpegede, at 

det er pga. vores helt centrale DNA (Guds børns 

enhed), at vi arbejder sammen med andre 

kirkesamfund. Vi arbejder fortsat med fem områder, 

som er: Administration - International 

mission – Blad – Efteruddannelse af præster – 

Uddannelse af præster og ledere. På alle disse 

områder har der været aktiviteter og det eneste, 

der ikke rigtig har ført til konkrete tiltag 

er administration. 

Bøje Pedersen, Forbundsrådet sagde, at der er 

bestræbelser på at etablere et underudvalg under 

Dansk Missionsråd for Frikirkernes Mission 

i lighed med Frikirkeforum under Danske Kirkers 

Råd. Dette vil blive konkretiseret i løbet af 

efteråret og vinteren. 

Peter Götz pointerede, at vi på mange måder 

er aktive i dialogen med andre kirkesamfund 

både gennem Danske Kirkers Råd (hvor PG er 

næstformand) og i Evangelisk Alliance (hvor PG 

er formand). – Han understregede især frikirkernes 

gudgivne og særlige mulighed for at tage 

imod herboende muslimer og byde dem ind i 

vores fællesskaber. Af mange muslimer respekteres 

vi fordi vi troen alvorligt. Bo Lundgaard, 

Forbundsrådet opfordrede til at denne dialog 

også blev sat på dagsordenen lokalt i vores 

menigheder. 

Valg 

Følgende opstillede til genvalg og blev 

valgt: Torgunn Skov, Bøje Pedersen og John 

Haugegaard, (sidstnævnte dog kun for ét år). 

Forbundsrådet består således i den næste periode 

af disse: 

Bo Lundgaard - Marianne Mørch - Rasmus 

Elkjær Larsen - John Haugegaard - Torgunn 

Skov - Bøje Pedersen - John Nielsen, missionsforstander 

(valgt i 2011) 

Peter Götz sluttede mødet med at takke Gud for 

Eigil Toft, Aalborg, som gik hjem til Gud i begyndelsen 

af året og med at nedbede velsignelse 

over det nyvalgte forbundsråd. 


at Det Danske Bibelselskab stiftedes i 1814. 

at det siden den tid, har været formålet at udgive 

Bibelen i et sprog, der kan forstås og til en 

pris der kan betales. 

at det formål leves der op til, og det nye testamente 

der er inden for den sidste tid udgivet på 

nudansk, med titlen: Den nye Aftale. 

at Den nye Aftale netop er udgivet i otte forskellige 

indbindinger, og er blevet overvældende 

godt modtaget af både anmeldere, presse 

og læsere. 

at Bibelselskabet nu har sat sig fem enkle mål i 

en handlingsplan for den kommende tid: 

1. at ville inddrage flere mennesker i arbejdet. 

2. at gøre Bibelselskabets arbejde mere synligt 

i mediebilledet. 

3. at forny og forbedre den digitale kommunikation. 

4. at være med til at holde bibelsproget friskt. 

5. at gøre verdens vigtigste bog, Bibelen, 

endnu mere kendt og forståelig for børn og 

unge. 

at der ved udgangen af 2011 var over 3000 

medlemmer af Bibelselskabet. 

at Bibelselskabets blad ’Bibelen og Verden’, 

udsendes til over 18.000 adresser. 

at Bibellæseplanen for 2011/12 havde et rekordoplag 

på ca. 90.000. 

at Bibelselskabet også har været med i Danmarks 

Radios netandagt og app. ’Dagens ord’. 

at Bibelselskabet har været med til at præge 

mediebilledet i DR2 – gennem ’Tro til tiden’ en 

udsendelse der havde over 50.000 ugentlige 

seere. 

at der hvert år uddeles en Bibelselskabspris, 

som i 2012 er gået til en kunstner, der har formidlet 

kendskabet til evangeliet, gennem sin 

billedkunst: Arne Haugen Sørensen. 

at Bibelen er udgivet som app til iPhone og 

iPad og kan fås som e-bog. 

at besøget på Bibelselskabets hjemmeside er 

steget med ca. 50% og i december havde 2011 

81.013 besøg. 

at man på hjemmesiden kan finde alt om Bibelselskabet 

og Bibelen, læse den og lede efter 

skriftsteder m.v. 

at Bibelselskabet er med i internationalt arbejde 

gennem De Forenede Bibelselskaber. 

at dette arbejde ikke alene handler om Bibelen, 

men også medfører socialt arbejde, bl.a. med 

AIDS/HIV-bekæmpelse især i Afrika. 

at DANIDA giver bistand til dette projekt, som i 

øvrigt kaldes The Good Samaritan. 

at der findes over 6.000 sprog i verden, og det 

er kun 475 hvortil hele Bibelen er oversat. Dog 

findes der bibeldele, der er oversat til 2.479 

sprog, så der er langt igen før alle kan læse 

Bibelen på eget modersmål. 

at der i 2011 blev der videresendt ca. 5,7 mio. 

kr. til det internationale arbejde. 

at Bibelselskabet afholder et årligt møde, hvor 

folkekirken, frikirkerne og de fleste kirkelige 

organisationer er repræsenteret. 

at sidste møde blev afholdt i maj 2012, 

hvor denne artikel er et uddrag fra generalsekretæren, 

Morten Højsgaard Thomsens, 

beretning. 

at Missionsforbundet også har en repræsentant 

i Bibelsleskabet 

at mere om Bibelselskabets arbejde og det sidste 

repræsentantskabsmøde, kan læses på www. 

bibelselskabet.dk 

at der i bestyrelsen sidder mennesker fra såvel 

folke- som frikirker. 

at Tom L. Philmann Christensen i 2012 nyvalgtes 

til afløsning af Leif Nielsen, der havde 


Nyt fra Danmark 

VIDSTE DU... 

Pige i Sierraleone læser Bibelen 

på sit eget ‘sprog’ 

siddet i bestyrelsen i 30 år, og nu gerne ville 

fratræde. Begge fra Baptistsamfundet. 

at enhver kan blive medlem at Bibelselskabet, 

og så koster det kun 100 kr. årligt. 

at bladet, ’Bibelen og Verden’, – som kommer 

4 gange om året, og bl.a. fortæller om aktuelt 

arbejde er medregnet i kontingentet. 

at du kan blive medlem ved blot at skrive til 

Bibelselskabet på deres hjemmeside, eller også 

til undertegnede, som så formidler medlemskab. 

at Bibelselskabets forlag, foruden Bibelen, udgiver 

mange bøger og studiemateriale til brug i 

kirker og skoler til både børn og voksne. 

at af disse kan anbefales: 

Den nye Aftale, Det nye Testamente på nudansk, 

som især unge og nye kirkegængere har 

let ved at forstå. 

Historien om Job og Menneskesønnen, Peter 

Madsens grafiske genfortællinger. 

Min lille Bibel – for børn der elsker enkle og 

søde tegninger. 

Bøn – et lille hefte af biskop Steen Skovsgaard- 

med mange flere…. 

at bøgerne kan købes i netbutikken: www. 

bibelselskabet.dk. 

…ellers ved 

du det nu! 

Af Flemming Christensen 

Missionsforbundets repræsentant 

Flere oplysninger: VanløseFrikirke - tlf. 36467677 

Side 5

Fra ‘Levende tro’ 

til ‘En tro, der bygger bro’ 

Af Nana Holm Green og Pia Søgaard 

På en lederkonference i Aarhus i november 

2010 præsenterede Viggo Klausen fra Det Norske 

Misjonsforbunds Børn og Unge, Misjonsforbundet 

Ung, menighedsrådsmedlemmer, præster 

og MBU-leder for ”Levende tro”. Det er et nyt 

norsk materiale, som handler om trosoplæring 

i kirke og hjem. I sommers på DDMs og MBUs 

årsmøder blev spirerne til den danske version 

introduceret under navnet: ”En tro, der bygger 

bro”. 

Historien forud 

Igennem årene har MBU på forskellige måder 

fokuseret på den dialog mellem børn og forældre, 

der handlerom troens udvikling hos børnene. 

Et konkret tiltag fandt bl.a. sted i slutningen 

af 80’erne, hvor MBU arbejdede med det 

svenske koncept ”FIKA”, Forældre Ind i Kirkens 

Arbejde. Det handlede især om at ”nå ud til 

ikke-kirke-forældre”. 

De sidste seks år – mindst - har Børnerådet 

haft ”Børn-kirke-familie” på dagsordenen, fordi 

de ønsker at sætte fokus på, at kirkens arbejde 

for børn og deres trosudvikling bør ske i samspil 

med forældrene. 

Spejderarbejdet har en grundlæggende tanke 

om, at børn og unge træner færdigheder svarende 

til deres udvikling, og fik i 1995 forfattet 

et andagtsmateriale målrettet børnenes trin 

og udvikling. Samtidig har de også fokus på 

forældrene, bl.a. ved at forældre uden relation 

til den lokale kirke kan være med som ledere i 

spejdergruppen. 

Ungdomsrådet har gennem årene arbejdet med 

at skabe helhed i ledertræningstilbudene i MBU 

og DDM, så der blev mulighed for et sammenhængende 

tilbud til teenagere og unge i deres 

udvikling. Dette har bl.a. ført til de to ledertilbud, 

Lead og Jeremias. 

Levende tro 

I efteråret 2010 hørte MBU’s styrelse, at Misjonsforbundet 

Ung i Norge arbejdede med 

”Levende Tro, og to elementer i dette fangede 

opmærksomheden. Der var fokus på: 

Genetableringen af forældrenes ansvar for børnenes 

trosoplæring og menighedens vigtige rolle 

i dette. 

Udviklingsprocessen fra barn til voksen, og 

hvordan trosoplæring udvikler sig igennem et 

helt liv samt hvordan dette kan tilrettelægges 

lokalt og nationalt. 

Både MBU’s og DDM’s ledelse blev begejstret 

for tankerne i ”Levende tro”, og så det som et 

godt fundament at samarbejde på. Det førte til 

ledersamlingen med Viggo Klausen. 

I løbet af 2011 udkom mere af materialet fra 

Norge, og styrelsen i MBU fik et bedre grundlag 

for at forholde sig til et køb af det norske koncept. 

I april 2012 besluttede MBU-styrelsen dog 

ikke at købe en licens til ”Levende Tro”. 

En tro, der bygger bro 

I maj 2012 blev der i stedet for – i et samarbejde 

mellem MBU’s styrelse og ”Mission i 

Danmark-udvalget” (et udvalg under Forbundsrådet) 

- nedsat en hurtigt arbejdende gruppe, 

som skulle identificere, hvad der er vores behov 

i Danmark i forholdet til trosudvikling og samarbejdet 

forældre-kirke, og hvordan vi kan 

arbejde videre med at dække behovene. Resultatet 

blev ”En tro, der bygger bro”. 

Intentionerne med ”En tro, der bygger bro” er, 

at sætte fokus på, hvordan kirken kan hjælpe 

og samarbejde med forældre omkring børn og 

unges trosudvikling. Sådan at de får et solidt 

fundament for selv at tage stilling til Jesus 

Kristus og livet sammen med ham. 

TBB-udvalget 

For at arbejde videre med dette blev der i løbet 

af sommeren nedsat et fælles DDM-MBU udvalg 

(se næste side), som skal arbejde videre med 

det store spørgsmål: Hvordan gør vi det? Hvordan 

kan vi hjælpe menigheder med at sætte 

gang i processer og desuden støtte dem, som 

allerede er i gang med at udvikle arbejdet omkring 

trosudviklig i kirke og hjem. Det kommer 

til at handle om både hjælp til processer og 

hjælp til konkrete tiltag. 

Udvalget kommer selvfølgelig til at inddrage 

nordmændene gode arbejde, men vil også 

trække på andet, som tilbydes i ind- og udland 

på området – kombineret med det, som kan 

udvikles i Danmark. 

Lørdag den 19. januar 2013 bliver der igen 

en fælles inspirerende DDM og MBU ledersamling 

for menighedsrådsmedlemmer, præster 

og MBU ledere, hvor ”En tro, der bygger bro” 

vil være overskriften. Sæt allerede nu kryds i 

kalenderen. 

På hjemmesiden: www.trobyggerbro.dk er det 

muligt at følge med i gruppens arbejde. 


Hvem er det, 

der tramper på min bro? 

MBU og DDM har indgået en aftale om et ingeniørarbejde – et brobyggeri – der meget vel 

kan vise sig at blive et af de vigtigste tiltag i mange år. Broens materiale er gjort af tro. De 

der skal bygge og ’trampe’ på broen præsenterer sig her. 

Tomas Rifbjerg Lindholm 

tomas.lindholm@salem.dk 

Jeg er præst, 

far til tre, 

skolelærer, 

ægtemand og 

måske noget 

mere som jeg 

ikke lige kan 

huske – i øvrigt 

i omvendt 

rækkefølge. 

Jeg er 36, og 

har, måske 

siden jeg selv 

var teenager, 

troet på, at den tid var den vigtigste i forhold til 

at træffe beslutninger og vælge værdier for sit 

liv. 

Det har jeg derfor beskæftiget mig en del med, 

både i job og fritid og det fylder stadig meget 

hos mig. Efter jeg selv er blevet far, opdager 

jeg, at der jo sker enormt meget, før man bliver 

teenager. De fleste har faktisk noget bagage 

med sig i forhold til de valg, som de træffer som 

teenagere. Så de seneste år er min horisont blevet 

udvidet væsentligt. Jeg tror, arbejdet med 

”Tro, bygger bro” bliver væsentligt for vores 

fremtid som kristne og værdiformidlere. Og jeg 

har lyst til at give noget godt videre - og noget 

håb videre - ikke bare til mine egne børn. Det 

bliver super godt! 

Pia Søgaard 

pia@pareimi.dk 

Rasmus Elkær Larsen 

pas2ren@mail.dk 

Tro der bygger 

bro, er faktisk en 

meget god sætning 

for mit virke som 

præst. Det er også 

noget, jeg kan 

mærke leve i mig 

i forhold til mine 

private relationer, 

i min egen familie 

(gift med Stella og 

far til to), over for 

mine flinke naboer osv. 

Og så har det optaget mig meget siden min tid 

som formand for MBU: At finde en bedre måde 

at give evangeliet videre til næste generation på 

end blot ved aktiviteter og programmer alene. 

Jeg befinder mig virkelig godt i initiativet omkring 

”Tro, bygger bro”, og i den gruppe af engagerede 

mennesker som sammen med mig har 

kastet os ud i denne søgen efter veje. 

Vi har et ønske om at kunne være til hjælp. 

Jeg tror, vi deler et alment behov for at finde 

en god måde at være kristne familier på, og 

menigheder der støtter både børn og voksne på 

dette område. Som tidligere b&u-medarbejder og 

formand for MBU, præst gennem mange år og nu 

som medlem af Forbundsrådet har jeg naturligvis 

mange indgangsvinkler i dette arbejdsfællesskab, 

men jeg tror, det mest bliver som præst 

med udgangspunkt i menighedslivet, at jeg vil 

bidrage ind i ”tro, bygger bro”–gruppen. 

Da jeg i 4. klasse skulle skrive mine ønskejobs, 

skrev jeg: børnelæge, præst eller lærer. Først 

blev jeg præst, så lærer, og så - nej børnelæge 

blev jeg ikke, men drømmen gik på en måde i 

opfyldelse ved, at jeg blev familieterapeut. Som 

45 årig smelter mine uddannelser og erfaringer 

sammen i en spændende helhed i bl.a. et arbejde 

for, at børn trives og udvikles i trygge rammer 

både i hjem, kirke og institutioner. ”En tro, der 

bygger bro” fokuserer på det helt nødvendige: 

at kirker og forældre sammen tager ansvaret for 

den næste generations opvækst og trosudvikling. 

Jeg er meget glad for, at MBU og DDM vil dette 

i fællesskab og over at få lov til at være med i 

processen. 

John Nielsen 

pastor-john@nielsen.mail.dk 

Nana Holm Green 

nanaholmgreen@hotmail.com 

Mor til to teenagepiger, gift med Thomas på 19. 

år, formand for MBU’s styrelse, spejderleder og 

selvstændig erhvervsdrivende med firmaet Green 

Kommunikation og projektleder i b-LEARNERS. 

Jeg synes, at ”en tro, der bygger bro” er vigtig 

for både MBU og DDM, da det vil være med til 

at skabe fælles rammer for arbejdet med trosoplæring 

– rammer, hvor vi skaber helhed og ikke 

blot fragmentariske input. 

Vi sætter fokus på, at det er os, som forældre, 

der har det største ansvar for at give troen videre 

til vores børn. Her bliver det vigtigt, at 

vi ikke kun har fokus på familier, hvor begge 

forældre har deres forankring i kirken, men at 

vi også indtænker forældre, som ikke har deres 

trosforankring i kirken. Alle forældre - uanset 

forankring - har holdninger til tro, som de giver 

videre - og det er noget, børnene tager med sig 

videre i livet. Det skal vi som kirke støtte forældrene 

i. 

Missionsforstander, gift med Marianne 

og far til to. At bygge bro til 

en ny generation er kirkens vigtigste 

opgave, for kirken er altid kun én 

generation fra at uddø. Hvis ikke 

vi lykkes i at gøre børn og unge til 

efterfølgere af Kristus, har kirken 

ingen fremtid. Af hensyn til såvel 

kirkens fremtid som til en ny og ung 

generation, der er en væsentlig del af kirkens nutid, vil jeg opfordre 

alle menighederne til at arbejde med at implementere principperne bag 

”Tro, bygger bro”. 


Side 7

For nogle få måneder siden udkom 

anden halvdel af Pia Søgaards 

omfattende produktion på fire 

bøger: Bibelen for tweens. En 

bemærkelsesværdig præstation, 

der i første omgang lige stå stille 

især fandt sig vej ind på hylderne 

hos dem, der har nogle af disse 

skabninger boende, der hverken 

er børn eller ’rigtige teeneagere’. 

Men var begyndelsen ikke 

så højtråbende, så er der ellers 

nok skruet op for lyden nu, senest 

med nærværende anmeldelse 

af Kristian Østergaard i kristeligt 

Dagblad 19. september i år. Læs 

selv, når en anmelder ikke har 

brug for at skjule sin begejstring. 

Fra Ordsprogenes 

Ruth Cilwik har fundet et dramatisk afsnit i Bibelen til 

Tweens og læser højt på sommerstævnet i Mariager 

Kristian Østergaard | 19. september 2012 

Storartet gendigtning af Bibelen med 

fokus på forholdet mellem tro og erfaring 

Gendigtning af Bibelen er et projekt, adskillige 

fortællere og forfattere har prøvet kræfter med. 

Mange af dem har også haft held med det. 

Derfor kræver det nogen dristighed at bevæge 

sig ind på dette stærkt trafikerede felt med 

endnu et forsøg i genren. Men ikke alene er Pia 

Søgaards fire bind meget vellykkede, de bringer 

også nyt i forhold til genren i øvrigt. Søgaard 

har hjerte, stemme, målrettethed og narrativ 

fornemmelse, og sproget, der er bøgernes hud, 

er lige så glat som på hænderne af de unge 

mennesker, bøgerne venter på at blive åbnet af. 

Undervejs nikker læseren genkendende eller 

ryster på hovedet alt efter erfaring og humoristiske 

anlæg, men Søgaard sigter dybere end 

blot at servere en række fripostige scenerier 

fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Søgaard 

sigter med sin gendigtning ikke på at udvide 

læserens faglige eller historiske viden. Hun 

bestræber sig derimod på at inddrage læserens 

eksistens og tale til hans eller hendes erfaringer. 

”Tua res agitur,” sagde de gamle romere: Det 

handler alt sammen om dig! For tilværelsen 

stiller mennesket over for afgørelse og ansvar. 

Og derfor er vores liv både fyldt med kærlighed 

og had, hengivelse og fortvivlelse. Derom handler 

Bibelen. Og på den måde viser bøgernes 

bog, at tro og erfaring hænger sammen, og at 

virkeligheden ikke er et spørgsmål om idéer, 

der skal foredrages, men om grundforhold, der 

kan erfares. 

Søgaards fortrin med denne gendigtning for 

tweens (børn mellem 8 og 13 år) beror ikke 

mindst på, at hun hele tiden bestræber sig på 

at omsætte tildragelser i teksten til nutidige 

forhold. I slående og præcise udlægninger, også 

ofte med festlige billeder og udtryk, skildrer 

hun Bibelens historier og fremlægger dens indhold. 

Hvem ville have troet, at Ordsprogenes 

Bog fra Det Gamle Testamente havde berøring 

med tv-programmet X Factor? Men det har den. 

Vi vil alle sammen helst have ros og anerkendelse, 

men kan vi ikke få det, så bør der være 

nogen i vores liv, som fortæller os, hvad vi gør 

forkert uden at slå hånden af os. For hvis ikke 

man bliver udsat for kritik, mister man også 

fornemmelsen for, hvad man kan. Og så stiller 

man op til X Factor uden en tone i livet: ”I X 

Factor var der engang en deltager, som fik at 

vide af en af dommerne, at hun skulle finde 

nogle nye venner. Vennerne havde sagt, at hun 

var god til at synge, men synge kunne hun 

faktisk ikke.” 


Bog til X Factor 

På dette sted henter Søgaard Ordsprogenes 

Bog frem, hvori det hedder: ”Det er bedre at få 

kritik fra en ven end skulderklap fra en fjende”. 

På den baggrund konkluderer forfatteren: ”En 

ven snakker dig ikke efter munden. En ven kan 

man være uenig med om noget og stadigvæk 

være ven med alligevel. En ven kan man 

fortælle: ”Du kan ikke synge”. 

Sådan får Søgaard understreget det drilagtige 

forhold, at præcis og uindpakket kritik faktisk 

forudsætter en velvilje hos kritikeren. Tænk 

på, at den nemme løsning jo er at være ligeglad 

eller at stryge modparten med hårene! Gud er 

heller ikke ligeglad, understreger Søgaard. For 

det er jo den samme Gud, der skaber verden 

med sit ord, og som 365 gange i Bibelen formaner: 

”Frygt ikke!”. Søgaards konklusion er 

derfor: ”Når Gud, himlens og jordens skaber, 

siger sådan, er der virkelig grund til at stole 

på, at han vil og kan hjælpe os og passe på os”. 

Når Søgaard skriver om Adam og Eva, der spiste 

af den forbudne frugt, så bliver det samtidig 

en udredning af, hvad ansvar er, eller det 

bliver en understregning af, at når Gud kalder 

mennesket ud af anonymiteten, så er det for 

at hensætte den enkelte i en etisk eksistens, 

som altid er valget mellem godt og ondt: ”Gud 

gav de første to mennesker en mulighed for at 

vælge og selv tage ansvar for deres liv, fordi 

han elskede dem og ikke ville tvinge dem til 

noget.” 

”Biblen fortalt for tweens” er skrevet i tidens 

stil, men den holder et anliggende fast, som 

er sandt til alle tider: At Jesus Kristus er livets 

mening og midtpunkt. I Johannesevangeliet 

siger Jesus da også: ”Jeg er døren.” Og ved 

første øjekast lyder det jo temmelig pauvert. 

Vi kender udtrykket ”dum som en dør”, men i 

Pia Søgaards version vider ordet sig ud og får 

karakter af noget enestående: ”Det er som i ’Ali 

Baba og de 40 røvere’. Der var kun ét kodeord, 

som kunne åbne døren ind til den store fantastiske 

skat: ’Sesam, sesam, luk dig op’. Vores 

kodeord til fællesskab og venskab med Gud er 

’Jesus’. Han er døren ind til den skat, det er at 

være Guds ven.” 

Gendigtningerne emmer af bonmoter, små vitser 

og mundheld: ”Jeg hørte engang en præst 

sige: ’Jesus kunne gå på vandet, men de fleste 

gange tog han en båd’. ’Jesus kan gøre mirakler, 

men de fleste gange må vi leve med, at han 

hjælper os gennem ’det almindelige’.” 

Og så er vi fremme ved Paulus’ Brev til 

Romerne. Romerbrevet handler om mange ting, 

men ikke mindst om Guds nåde, der kommer til 

os ganske ufortjent. Det er der skrevet talrige 

kloge afhandlinger om, men Søgaard udmærker 

sig i det stykke ved et robust og i bedste 

forstand enfoldigt greb om udlægningen: ”Forestil 

dig, at du skal gøre dig fortjent til at kaldes 

din mor og fars barn. Du kan kun få lov til 

at være deres søn eller datter, hvis du opfylder 

en masse regler og opfører dig 100 procent 

efter reglerne. Jeg er glad for, at det ikke var 

sådan, da jeg var barn, for så havde jeg mistet 

retten til at være mine forældres datter ... 

Det var blandt andet derfor, Paulus skrev til 

romerne. Han mindede dem om, at vi ikke kan 

eller skal gøre os fortjent til Guds kærlighed. Vi 

får den ufortjent. På samme måde som forældre 

elsker deres børn, fordi de er deres børn, sådan 

elsker Gud også os – bare fordi.” 

Også for den, der gennem mange år har 

beskæftiget sig med Bibelen, rummer Pia 

Søgaards kommenterende gendigtning spændende 

og tankevækkende iagttagelser. ”Biblen 

for tweens” vil derfor uden tvivl egne sig som 

højt- eller godnatlæsning. 

Her kan de fire bind måske endog tjene som illustration 

af, at kløften mellem generationerne 

er størst i teorien og mindre i virkeligheden. 


Side 9

UDLAND 

Dorthe, Cornel og Dorel 

leder lovsang 

Glimt fra Rumænien 

Af Britta og Arne Hansen 

En 12 dages rundtur til alle børnene i vort 

skoleprojekt i Rumænien, er ved at være forbi. 

I skrivende stund sidder vi i Onesti og evaluerer 

på turen. Der er mange indtryk og oplevelser, 

der bobler op i erindringen. Billeder af mange 

skønne familier og rigtig mange glade børn, 

en stor taknemmelighed der giver sig udtryk i 

mange fine ord, store håndbevægelser og små 

gaver i form af et stykke ost, en flaske honning, 

mælk, vindruer, tvika (rumænsk blommebrændevin) 

og meget andet. 

Den økonomiske krises indflydelse på de fattiges 

vilkår i Rumænien, er alligevel nok det, 

der har gjort størst indtryk på os. Den har lagt 

sig som et tungt åg over mange vanskeligt 

stillede familier. Stærkest står nok billedet af 

en familie, vi har besøgt i flere år i forbindelse 

med skoleprojektet, det plejer at være en familie 

med energi, med håb og lyst til fremtiden. 

Deres have plejer også at se godt ud, med flere 

forskellige urter og grønsager, og indvendigt 

har huset altid virket hyggeligt og rart på trods 

af den store synlige fattigdom. 

I denne familie kan vi læse den generelle tilbagegang 

i Rumænien. Inde i huset har den 

utætte kakkelovn sodet vægge og loft til, der 

er plastic for vinduet og ikke spor hyggeligt. 

Ingen af forældrene har arbejde. Der er lukket 

for elektricitet, der er ingen mad at se nogen 

vegne. Manden fortæller, at det vil koste dem 

cirka 2.100 kroner at fyre i kakkelovnen og 

komfuret i løbet af vinteren, for dem er det et 

astronomisk beløb. 

Men det værste er fornemmelsen af, at de har 

mistet modet, og lysten til fremtiden. Vi sov 

ikke så godt den nat. 

Menighed i Onesti 

Vi har også været meget glade for at deltage i 

gudstjeneste i den nyetablerede gruppe i Onesti. 

Gruppen er endnu ikke organiseret som 

menighed, men den virker som sådan. 

Der samles omkring 40 personer, der meget ofte 

er mennesker, der kommer for første gang. Lovsange 

og evangeliets forkyndelse om frihed og 

frelse ved troen på Jesus, er det centrale i deres 

samlinger, og det føles godt for de mennesker, 

der er vant til den ortodokse kirkes mange 

stramme liturgi og regler. 

Den iver og det engagement der bliver lagt i 

dette arbejde, er en fornøjelse at deltage i. Naboer 

og venner bliver inviteret. Dem, vi besøger 

i skoleprojektet, får også en invitation, og der 

er i det hele taget en brand for at nå mennesker 

med evangeliets glade budskab. 

Det er et ret stort problem, at vi må leje os ind 

i nogle ret dyre lokaler. Det er meget dyrt at 

leje noget i Onesti. Vi ved heller ikke, hvornår 

rummene, vi har lejet, bliver solgt. Det giver 

en vis usikkerhed. Men vi har tro og håb for, 

at disse ret svære udfordringer vil løse sig. For 

Gud er med os. 

Børn fra en familie i Praela 

Side 10 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk 

VISIONER 

VOP står normalt for Voice of 

Peace – og er den internationale 

betegnelse for Fredens Stemme. 

Måske kan de bogstaver også betyde 

noget andet. 

I september måned havde vi i Danmark besøg af 

Dr. Jariya Sornmayura, og hun efterlod meget 

få af os uberørte af sit engagement. Hendes 

glæde over det nye arbejde, hun har fået som 

direktør for Fredens Stemme (FS), var tydelig. 

I et interview har Jariya uddybet, hvad hun 

drømmer om – og jeg tror også, hun med dette 

gerne vil se, om hun kan trække os gode danske 

fornuftige missionsstøtter med ind i en ny 

fremtid. Så her er der både visioner og prøveballoner, 

så vi alle kan komme op at flyve. 

Der er desværre ikke plads til hele interviewet 

denne gang, så der bliver lidt mere i næste 

udgave af magasinet. 

Hvad mener du er det vigtigste som 

Fredens Stemme (FS) indtil nu har 

gjort og opnået? 

FS er blevet et anerkendt Medie Center i Thailand, 

ikke kun blandt kristne men også i samfundet 

som helhed. I alle år siden 1965 har 

man evnet at fastholde sin vision og sin opgave 

(mission) og samtidig arbejdet med forbedring 

af teknologien og udviklingen af staben og 

medarbejdernes kompetencer. 

I 47 år har FS tydeligt kommunikeret evangeliet 

gennem produktioner til radio, TV, kassettebånd, 

CD’er, DVD’er og Internettet – både 

til thailændere og de omkringliggende lande. 

Det har været 47 år med Guds velsignelse over 

arbejdet. 

Med baggrund i mine otte års erfaring i den 

sekulære mediebranche og syv år i den kristne, 

vil jeg sige at det, som FS især er kendt for, 

er helhjertethed og vilje til at kæmpe for sine 

mål. (Commitment og dedication) 

FS’s store lykke er de trofaste grundlæggere, ledere, 

stabsmedlemmer, støtter og partnere, som 

i tro har tjent Gud, fordi han kaldte dem og vedholdende 

delt visionen. En af de allervigtigste 

støtter har været Det Danske Missionsforbund. 

Uden dette trofaste partnerskab med Danmark, 

havde FS slet ikke haft sin nuværende styrke. 

I mine øjne er FS et åndeligt arbejde og vi, der 

har fået opgaven at kommunikere evangeliet

OG PRØVEBALLONER 

har fået en byrde og et ansvar for at formidle 

ideen om en levende Gud til en verden fuld 

af forandring og forvirring. Det betyder at vi 

er kaldet som evangelister – evangelister, der 

anvender medierne. Og vi tror og oplever, at 

Gud giver os de gaver, der skal til for at løse 

opgaven. Det er nemlig den iver og det engagement, 

som findes hos dem, der er involveret 

i FS, der er det helt afgørende for at centeret 

eksisterer og har været kendt som en klar røst 

gennem tiden. Den røst, der siger: Min fred 

giver jeg jer… jeg giver ikke som verden. (Johs 

14,27) 

Hvad er dine drømme for Fredens 

Stemme? 

1. At se en afdeling af Fredens Stemme i Bangkok. 

Indtil nu har FS haft en stor betydning for 

både kristne - med produktioner der sigter på 

at vokse i troen - og for ikke kristne, der ved at 

Dr. Jariya Sornmayura, direktør på Fredens Stemme 

- på tur med danskere på en sommerfuglefarm 

International mission 

høre beretningerne om Jesus, kan modtage evangeliet 

for første gang. 

FS har med succes kommunikeret evangeliet i 

den nordlige del af landet, Chiang Mai, Chaing 

Rai, Tak, Mae Hong Son og så videre. Denne 

succes er relateret til, at det var her, arbejdet 

begyndte i 1965. 

Jeg kan dog også se et meget stort behov 

blandt Bangkoks 10 millioner mennesker. Dette 

ville være et godt tidspunkt for FS at udvide 

sin vision og sit arbejdsfelt og få en gren af 

arbejdet eller et eksternt kontor placeret i 

den centrale del af landet, evt. Bangkok. Det 

indebærer naturligvis et større budget og flere 

donationer. Og her har jeg gjort mig nogle iagttagelser: 

Jeg kan se, at hovedparten af FS’s støtter 

og partnere er fra udlandet. Men også, at de 

væsentligste støtter i Thailand er fra Bangkok 

området. Det er derfor nærliggende for FS at 

udvikle relationer, der udnytter denne sammenhæng. 

Desuden – FS er en mediebaseret tjeneste for 

evangeliet. Mediepersoner behøver at udvikle 

sig professionelt hele tiden både hvad angår 

medieforståelse og evner til at håndtere avanceret 

teknologi. Bangkok vil i fremtiden blive 

stedet, hvor dette behov kan imødekommes. 

2. At se Fredens Stemme som et nationalt kristent 

medie- og kommunikationscenter i Asien. 

Jeg har arbejdet på FS i fire måneder. Selv om 

FS i forhold til de sekulære medier i Thailand 

er lille, er vi alligevel sammenlignet med andre 

kristne mediecentre et stort sted. Vi kan uden 

problemer kalde os nr. 1 i landet når det gælder 

kristne mediecentre - også sammenlignet med 

den katolske presse. (Desuden er mange organisationer 

fra udlandet i kontakt med FS, og har 

brugt os, f.eks. Trans World Radio, Leading the 

Way, In Touch Ministries, De Forenede Bibelselskaber 

med flere). 

3. At se Fredens Stemme som en selvstændig 

tv kanal. Da nu FS er den største spiller i Thailand, 

når det gælder kommunikation af evangeliet 

gennem produktion af radioprogrammer, 

cd’er, dvd’er med forkyndelse samt kristen sang 

og musik, har jeg også den drøm en dag at se 

en VOP (Voice of Peace) tv kanal, som via internettet, 

satellit eller kabel formidler budskabet 

om vores herre over hele verden. Her er USA 

langt foran med sine 24 timers stationer. 


Side 11

Efterskolen Lindenborg 

– nu med elever! 

Søndag den 12. august blev dørene åbnet til vores 

allerførste elevhold. Og spændingen var stor. For 

var det lykkedes os at optage et elevhold som 

ville værdsætte vore nye faciliteter… og hvor 

ville de søge hen. For mange voksne kan jo tænke 

mange tanker om elevernes eventuelle adfærd. 

Men det er virkeligheden, der afgør det. 

Heldigvis gættede vi rigtigt. Vore elever gør 

meget flittigt brug af vore idrætsfaciliteter og 

virker meget tilfredse med vore værelser. 

Vi har et elevhold på 83 elever, som vi er glade 

for. De er positive og rare at være sammen med, 

og de respekterer hinanden på en god måde. Der 

er selvfølgelig teenageudfordringer nok til at 

holde lærerne og forstanderen godt beskæftiget. 

Men sådan skal det vist være, og når man mærker 

Lederdag – 19. januar 2013 

Den årlige lederdag for lokale menighedsrådsmedlemmer, præster og ansvarlige 

ledere i B&U-arbejdet falder i 2013 på lørdagen 19. januar (Vi 

springer lederdagen i november over, fordi der er så mange andre lederkonferencer.) 

Det helt store emne er TROEN, DER BYGGER BRO – som man kan læse mere 

om på www.trobyggerbro.dk, og som er den afgørende fælles satsning de 

kommende år for DDM og MBU – for vi kan ikke bære at se 70 % af vore 

børn og unge forlade kirken og dens miljø. Vi MÅ kunne gøre det bedre. 

Ansættelser 

Fra efter sommeren er Vadum igen blevet ’udstyret’ med en præst. Det er 

Thomas Baldur, der senest i DDM regi har gjort tjeneste i Bethelkirken 

på Tingvej. Thomas har siden taget en master i teologi på University of 

Manchester / Nazarene Theological College, Manchester, mens han deltids 

har tjent til livets ophold som ansat ved Akademikernes A-kasse. 

I september måned er Gert Bjørsted blevet ansat i Grindsted. Gert 

kommer fra en stilling som efterskolelærer i Mariager og før det som 

ansat i en årrække ved Den Evangeliske Frikirke i Randers. Her var hans 

hovedansvar et til dels selvstændigt ungdomsarbejde ved navn Skywalk. 

Gert har sin teologiske uddannelse fra Ansgar i Kristiansand. 

de mange daglige smil, er det det hele værd. 

Så det svært ”at bevare pessimismen” som nogen 

vist engang har udtrykt. 

Tak til alle de mange som har husket os i forbøn 

og som har sendt gode hilsner. Det varmer og giver 

god energi til alle. Husk altid at bede for vore 

elever. Vi kommer rigtigt langt med dem i løbet af 

et skoleår, og for mange giver det aftryk for livet. 

Vi havde otte elever med på sommerlejr i sommers 

og har fortsat kontakt med disse tidligere elever. 

Og så er det jo besluttet, at vi næste år får lov at 

være værter for sommerstævne – og det både for 

Baptisterne og Missionsforbundet. Det glæder vi 

os meget til. Det giver sikkert en mængde praktiske 

udfordringer, men mon ikke vi også finder 

løsninger på dem. 

Minna Rosengaard 

Byggeriet er nu afsluttet – vi mangler blot enkelte 

fejlrettelser og små justeringer. Men vi er uden 

håndværkere i dagligdagen. Og selvom de såmænd 

var meget søde, så er det nu også lidt befriende 

blot at få lov til at være efterskole med dejlige 

faciliteter. 

Og husk så lige til sidst - vi har startet optagelserne 

til kommende skoleår. Og der er allerede 

god søgning. Så sørg lige for at få afsendt anmodningen 

om optagelsen af dit barn eller barnebarn. 

Vi skal jo nødigt sige nej til gode venners børn. 

Kim Nissen 

Forstander 

I juni måned i år, efter længere tids sygdom, 

måtte både Minna Rosengaard og 

hendes omgivelser se i øjnene, at de fysiske 

kræfter til livet på denne side slap op. 

I et par menneskealdre har Minna, som 

blev 82, både i kraft af sin egen personlighed 

og som kvinden ved sin mands side, 

været et stort forbillede for mange. 

Forbillede som en engageret kvinde blandt 

andre kvinder i Missionsforbundets DMK. 

Forbillede som utrætteligt involveret i 

det økumeniske arbejde bl.a. kvindernes 

internationale bededag og møderne i 

Svendborg. Forbillede i sin dybe respekt 

for andre med en anden kultur eller en 

anderledes måde at tilbede sin Gud på. 

Forbillede i sin omsorg for dem, hun syntes, burde have det lidt bedre. 

Forbillede som forbeder for børn, børnebørn og oldebørn. Forbillede! 

Meget andet kunne siges om Minna, om hendes støtte til sin evigt aktive 

og dynamiske Sven, hendes rejsen med ham til tider og vilje til at blive 

hjemme og tage hjemmefronten når det passede bedst. Hendes brændende 

hjerte for vores internationale mission i de store træk og hendes 

helt personlige omsorg for den enkelte. 

Vi takker Gud for mennesker som Minna – og beder om, at et liv som 

hendes må sætte mærke i os andre. 

Side 12 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk 

Fuld fart over feltet 

på Lindenborg

Magasinet - Det Danske Missionsforbund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?