Nr. 3 - Juni 2000 - Københavns Kommune

INFO
om tosprogede børn
nr. 3 ● juni 2000
Københavns Kommune
Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen
Sektionen for tosprogede elever
Islands Brygge 37
2300 København S
Tlf.: 3366 4350
Fax: 3366 7053
Hjemmeside: www.uuf.kk.dk
Skole og hjem
Samarbejdet mellem skole og hjem er hovedtemaet for dette nummer af
INFO om tosprogede børn. Mange skoler og lærere oplever samarbejdet
som svært. Mange indvandrerforældre oplever mangel på information og
føler sig misforstået. Vanskelighederne ligger dels i at få afklaret hvilke gensidige
forventninger, der er til hinanden, og dels er det svært at kommunikere,
fordi sproget i sig selv er en barriere. Men mange af de københavnske
skoler har klaret disse vanskeligheder på forbilledlig måde. Derfor håber vi,
at artiklerne i dette nummer kan være til inspiration for andre.
Søren Hegnby, afdelingsleder i Sektionen for tosprogede elever

INFO
om tosprogede børn
Side 2
Etnisk forældresamarbejde
på Vesterbro
Af Kuljet Kaur, Lærer på Alsgades Skole
Det etniske forældresamarbejdsudvalg på Vesterbro er målrettet de tosprogede
forældre. Der er oprettet to arbejdsgrupper: en tyrkisk/kurdisk og en
urdu/punjabi, begge bestående af 3 tosprogede/modersmålslærere.
Arbejdsgrupperne har tilknyttet en vejleder, der har til opgave at sikre,
at det etniske samarbejde bliver en helhed. Der er også tilknyttet syv danske
lærere, som hjælper efter behov.
Det etniske forældrearbejde har eksisteret i et par år. Forskellen i år har
været, at de tosprogede lærere har påtaget sig en større del af arbejdet.
Forældrene har bl.a. været på ekskursion til øko-basen og besøgt en af
Københavns Kommunes kolonier.Turene var en succes, fordi de usikre forældre
fik en indsigt i, at undervisning også kan være mere praksisorienteret
og forgå ud i naturen.
Arbejdet i den urdu/punjabi talende arbejdsgruppe
For at gøre forældrene mere bevidste om deres muligheder, forpligtelser og
rettigheder som brugere af folkeskolen, valgte vi at begynde året med et
stormøde for alle de pakistanske forældre. Formålet med mødet var først
og fremmest at få styrket forældrenes sammenhørighed med folkeskolerne
på Vesterbro. Forældrene skulle føle, at skolen var deres, og at de gennem
dialog havde en reel mulighed for at få indflydelse. Et andet mål var at få
dannet et mindre Pakistansk forældreråd, som kunne repræsentere hele forældregruppen.
Der mødte ca. 50 forældre op med deres børn. Aftenen begyndte med en
introduktion af Vesterbro skolerne og fremlæggelse af vores formål med
mødet. Lærerene holdt korte oplæg (oplæggene blev holdt på urdu/punjabi)
om pædagogik og den danske folkeskole. Efterfølgende blev der vist en
film om at gå i skole i Danmark.

Til sidst delte vi forældrene op i mænd og kvinder, som så sad hver for sig
og udvekslede deres oplevelser og erfaringer med skolerne. Planlæggerne
havde på forhånd aftalt denne opdeling, fordi de mente at kvinderne ikke
ville kunne komme til orde, hvis mændene var til stede. Det viste sig også
at være det bedste, kvinderne var mere udfarende. De havde meget på hjertet
og var meget skeptiske overfor vores måde at undervise på, og om vi
prøvede at fordanske deres børn. De fortalte om mange episoder fra de forskellige
skoler, som ganske godt illustrerede, hvori deres overordnede
bekymringer lå.
Da holdene blev samlet igen, blev der valgt 15 forældre, som skulle være
med i det Pakistanske forældreråd.
Første møde i det nye Pakistansk forældreråd
Et par måneder efter indkaldte vi til møde i forældrerådet. Ud af de 15
valgte var der 7 forældre, som kom til mødet. Mødets formål var at få en
præcisering af forældrenes ønsker og krav til folkeskolen samt at drøfte,
hvad forældrerådets funktion skal være i forhold til lærerne og forældrene.
Forældrene gav udtryk for bekymring over følgende:
● Vi ved ikke hvilke materialer, der bliver brugt i skolen, og hvad deres
formål er.
● Lærerene truer eleverne med, at de bliver smidt ud af skolen, hvis de
ikke deltager i badning og lejrskoler.
● Mange lærere nedgør elevernes baggrund. Lærerne fortæller de muslimske
børn, at deres forældres holdninger, opdragelse og værdier er
forældede og dårlige. Dette medfører, at eleverne er forvirrede og flove
over deres baggrund. De respektere ikke forældrene, og forældrene føler
sig magtesløse.
● Det er meget vigtigt at bruge tolke til konsultationer og forældremøder.
Eleverne snyder forældrene, lærerene skal selv tage kontakt til forældrene
og ikke gøre det gennem eleverne.
● Eleverne får ikke særlig mange lektier for. Lektielæsning når aldrig at
blive en rutine.
● Modersmålsundervisning nedprioriteres selvom undersøgelser viser, at
modersmålet styrker danskindlæringen. Forældrene frygter, at der ikke
sker en opdatering af materialerne, og at modersmålslærerne ikke får tilbud
om videreuddannelse.
● Serveres der halal kød på lejrskolerne og i skolekantinerne ?
● Hvis skolerne har kantiner, skal eleverne have valgmuligheden
halal/ikke halal.
● Lærerne har fordomme om, at eleverne bliver slået i koranskolen.
● Lærerenes kendskab til elevernes baggrund, normer, regler og værdier
er mangelfulde og det giver anledning til misforståelser. Lærerne er
bevidst/ubevidst med til at umyndiggøre forældrene.
● Forældrene har en mistanke om, at de tosprogede lærere er konfliktsky
og giver de danske lærere ret i deres fordomme.
Forældrene har behov for oplysninger og vejledning på følgende områder:
● Love og formål vedrørende gymnastik, lejrskole og kristendom.
● Mulighederne efter folkeskolen.
● Vigtigheden af forældrenes deltagelse i skolens liv.
● Skolernes lokaler og deres funktioner.
● Oplysninger om psykologens, sundhedsplejerskens, tandlægens og studievejlederens
arbejdsområder.
Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag vores undervisningsmetoder.
Eksempelvis hvorfor er film og ture nødvendige.
INFO
om tosprogede børn
Side 3

INFO
om tosprogede børn
Side 4
Forældrenes ønsker til arbejdet i Pakistansk forældreråd:
● Forældrene vil gerne opnå en større viden omkring deres rolle i forhold
til deres børns sundhed, trivsel og udvikling. De ønsker, at høre foredrag
af psykologer, lærere og sundhedsplejersker.
● For at aflive fordomme og generaliseringer om koranskolerne vil forældrene
gerne inviterer lærerne ud til den lokale moske.
● Møder med lærerne, hvor de kan diskutere opdragelse og kulturforskelle/-ligheder.
● Hvordan kan lærerne og forældrene i fællesskab gøre skolen til et bedre
sted, også for de to-sprogede børn ?
● Fremover skal møderne holdes på lærerværelserne, da de egner sig bedre
til møder og debatter.
● At flere forældre deltager. De fremmødte forældrene vil selv opfordre de
andre til at komme til møderne. Der vil blive informeret om møderne
via lokalradioen.
Forældrene vil gerne være ressourcepersoner. Deres børn kommer i klemme
mellem hjemmet og skolen. Forældrene synes, at det er meget vigtigt
at lærerne respekterer elevernes baggrund. Da respekt kan opnås gennem
viden og kendskab til elevernes kultur og baggrund, vil forældrene gerne
holde et foredrag og skabe en debat for lærerne på Vesterbro. Et fremtidigt
ønske er at komme i kontakt med de danske forældre og snakke om det,
de har tilfælles i skolen og om børnene.
Evaluering
Forældrenes udsagn var meget opsigtsvækkende, mange af deres bekymringer
drejede sig om problemer, vi troede efterhånden var løst (gymnastik,
lejrskole og hjemkundskab). De tosprogede forældre kommer fra lande
med en anden skolekultur. Forældrenes kritik af manglende oplysninger
omkring skolen, personalet og deres funktion skal forstås på baggrund af,
at de kommer fra lande, hvor skolen kun varetager boglig undervisning.
De tosprogede forældre har ikke de samme forudsætninger,
som de danske forældre har. Ting, som er selvindlysende for danske forældre,
kræver grundigere forklaringer for tosprogede forældre.
Under mødet kunne vi tydeligt mærke, at forældrene følte sig hørt og vigtige
i forhold til deres barns skolegang. Forældrenes ønske om at holde
debataftener for lærerene er tegn på, at de er interesserede og opmærksomme
på at et godt samarbejde kræver viden, åbenhed og respekt fra både
forældre og lærere.
Forældrene er interesseret i, at deres børn trives og klarer sig godt i skolen.
De bad selv om en oversat version af dagens referat, så de kunne huske,
hvad vi havde drøftet og aftalt, samtidig vil referatet gøre, at de bedre kan
forberede sig til det næste møde.
Forældrene håber, at vi som lærere formidler vores erfaringer fra forældrerådsarbejdet
videre til skolerne, så de kan blive bedre til også at tilgodese
de tosprogede elever, så eleven kan skabe en balance mellem skolens og forældrenes
forventninger og ikke føler, at de skal vælge side.
Forældrene er glade for, at der er dannet et Pakistansk forældreråd, hvor de
kan komme til orde på deres modersmål. Rådet er i begyndelsesfasen og
forældrene har brug for lærernes (især de tosprogede læreres) støtte i forbindelse
med planlægningen, gennemførelsen og videreformidlingen af
forældremøderne.

Helligdage for elever, der kommer
fra muslimske familier
Af Asad Ahmad, pædagogisk konsulent i Sektionen for tosprogede elever
Den islamiske kalender følger månens rytme og er derfor ca. 10 – 12 dage
kortere end den kalender, man bruger i de vestlige samfund.
Det betyder, at de muslimske højtider flytter sig hvert år ca. 10 –12 dage
baglæns i forhold til kalenderen her i Danmark, fx vil Eid-ul-Fitr
("Spisefesten" som afslutningen på ramadanen, fastemåneden) i år 2000
blive holdt ca. den 27. december, men i år 2001 vil den samme fest blive
afholdt ca. den 16. december.
Muharram
Den første måned i den islamiske kalender hedder Muharram. De første ti
dage af Muharram måneden er en sørgetid for muslimer, især for Shia muslimer.
Iran er det eneste muslimske land, der har Shia-grenen af Islam som
grundlov, men der findes store grupper af Shia muslimer i mange muslimske
lande. Fx bor der ca. 20 millioner Shia muslimer i Pakistan. I Muharrams
ti første dage går en del Shia muslimer i sort tøj, og det er i den forbindelse,
at man i fjernsynet kan se optog i gaderne, hvor Shia muslimerne
slår på sig selv og samtidig råber navnene på Ali, grundlæggeren for
Shia-grenen af Islam, og hans to sønner Hassan og Hussain. Man mindes
Hussain’s martyrium i helligkrigen. Ali var profeten Mohammad’s fætter,
og ifølge Shia muslimsk opfattelse, var han den første kalif (den politiske,
religiøse leder i et muslimsk samfund) og blev gift med profetens datter
Fatima. Sunni muslimerne derimod anerkender tre andre personligheder,
der fik kalifposten før Ali. Ifølge Sunni muslimer var Ali den fjerde kalif.
Forældrene og eleverne fra de mest troende Shia muslimske familier delta-
INFO
om tosprogede børn
Side 5

INFO
om tosprogede børn
Side 6
ger i mindehøjtiden "Ashura" i forbindelse med Hussain’s martyrium på
den tiende dag i Muharram måneden.
Da mindehøjtiden "Ashura" har en meget følelsesmæssig og grundlæggende
betydning for Shia muslimer, kan det være årsagen til fravær fra skole
for elever, fra de mest troende Shia muslimske familier.
Ramadanen
Ramadanen (Fastemåneden) er den niende måned i den muslimske kalender.
Alle muslimer opfordres til at bruge meget tid på religiøse aktiviteter i
Ramadan måneden. Ramadanen starter, når man har set nymånen.
Allerede den samme aften samles de mest troende muslimer i moskeer,
hvor man påbegynder koranlæsning. Der er ingen forskel på vigtigheden af
Ramadanen i de forskellige sekter indenfor Islam.
Det er desværre umuligt at give 100% sikre datoer for, hvornår de muslimske
højtider er i den danske kalender. Man oplever i forbindelse med
starten på Ramadanen, at forskellige grupper af muslimer begynder at faste
på forskellige dage. Dette har noget at gøre med manglende tillid til videnskabelige
beregninger vedrørende nymånen. Det mest troværdige ifølge
mange muslimerne er, hvis en Mullah eller Imam (betegnelser for en muslimsk
præst) får øje på nymånen, og hans påstand kan blive bekræftet af to
andre muslimske øjenvidner. Det er derfor i forbindelse med starten af
Ramadanen, at man ser grupper af muslimer i nærheden af moskeerne i de
muslimske lande, når de er færdige med den fjerde bøn ved solnedgang,
med øjnene vendt mod himlen for at kunne se nymånen.
Hvis vejrforholdene ikke er særlig gunstige, dvs. at månen ikke kan ses på
grund af skyerne, bruger man i de muslimske lande følgende muligheder:
● Man kan ringe til andre familiemedlemmer eller venner, der er bosat i
andre dele af landet.
● Man kan høre i radioen eller se i fjernsynet, om nymånen er blevet set
i andre dele af landet.
● Hvis det er overskyet i hele landet, kan man sende en flyver op over skyerne
med en Mullah eller Imam i, samt to vidner.
● Man kan ringe til sine kontakter i andre muslimske lande, fx Saudi-
Arabien.
Bortset fra flyvemetoden, bliver alle de andre muligheder anvendt af de
muslimer, der overholder Ramadanen, og er bosat i Danmark. Man har en
ekstra mulighed i Danmark, idet man kan ringe til familiemedlemmer i
oprindelseslandet.
Resultatet af disse forhold er som regel det, at selv i de muslimske lande, er
det en meget sjælden begivenhed, at man starter Ramadanen på samme
dag i hele landet. De samme forhold gør sig gældende i Danmark, hvor vejret
oftest er overskyet, så man derved ikke kan se nymånen, samt at de
andre måder, man har til rådighed, heller ikke er i stand til at give et entydigt
svar vedrørende nymånen.
En direkte konsekvens af, at man starter Ramadanen på forskellige dage,
er, at den afsluttende fest efter Ramadan måneden også bliver fejret på forskellige
dage. Det er derfor, at vi ikke er i stand til at give 100% præcise
datoer i forbindelsen med oplysninger om datoer for religiøse højtider for
muslimer.
Der bliver nærmest vendt op og ned på dag og nat i Ramadanen. Fasten
starter faktisk midt om natten, dvs. når lyset på himlen skifter fra total
mørke til mørkeblåt. I de muslimske familier, hvor man overholder
Ramadanen, er man oppe om natten, og der bliver tilberedt mad, som man

spiser, inden lyset på himlen skifter til mørkeblå. Man slutter fasten med
et måltid, når solen er gået ned. Man må hverken spise, drikke eller ryge,
mens man faster.
Hvis der er muslimske forældre i klasse, gør man klogt i nøje at overveje og
planlægge forældremøder, forældresamtaler, eller andre aktiviteter, hvis de
skal ligge i Ramadanen. Man kan forvente, at forældrene deltager i væsentligt
ringere omfang, og at de ikke vil deltage i noget med spisning og drikkelse.
Man bør undgå placering af hytteture, lejrskole eller andre aktiviteter,
der indebærer, at eleverne skal overnatte udenfor hjemmet i
Ramadanen. Skolen og lærerne skal i hvert fald være opmærksomme på, at
de fleste muslimske forældre og elever ikke vil deltage i disse aktiviteter,
hvis man placerer dem i ramadanen.
Næsten alle muslimske familier fejrer spisefesten. Skolerne opfordres til at
give de muslimske børn fri mindst én, højst to fridage i forbindelse med
Eid eller Bayram.
Ramadanen starter ca. den 27. november
i år 2000 og slutter
ca. den 27. december 2000.
Den afsluttende fest på ramadanen hedder
Eid – ul – Fitr på urdu;
Eid – al – Fitr på arabisk
og Bayram på tyrkisk.
Den oprindelige betegnelse på arabisk
betyder spisefesten.
Eid – ul – Fitr, Eid – al – Fitr eller Bayram
fejres ca. den 27. december 2000.
INFO
om tosprogede børn
Side 7

INFO
om tosprogede børn
Side 8
Offerfesten
Den anden vigtige begivenhed, der er fælles for alle muslimer, er
Offerfesten. Offerfesten starter den tiende dag i den sidste måned (tolvte)
af den muslimske kalender. Denne måned starter to måneder efter ramadanen’s
afslutning, dvs. offerfesten afholdes to måneder og ti dage efter
ramadanen slutter.
Offerfesten fejres i alle muslimske samfund og bliver opfattet som en
meget væsentlig begivenhed, blandt muslimer. Selve festen markerer afslutningen
på pilgrimsfærden i Saudi-Arabien. Muslimer fra forskellige dele af
kloden valfarter til byen Mekka i Saudi-Arabien, hvor de deltager i forskellige
ritualer i de første ni dage af den tolvte måned og slutter pilgrimsfærden
med en offerfest på den tiende dag.
Offerfesten begrundes i beretningen om patriarken Abraham (Ibrahim på
arabisk) og hans forsøg på at ofre sin søn Ismail til Gud (Allah på arabisk).
Ibrahim drømte, at hans Gud (Allah) ønskede, at han skulle ofre det, der
var mest dyrebart for ham. Ibrahim var sikker på, at det var hans søn
Ismail, der skulle ofres. Han snakkede med Ismail om sin drøm, og Ismail
opfordrede sin far til at efterleve Allah’s påbud. Far og søn blev enige om,
at Ismail skulle ofres, og at handlingen skulle gennemføres på tempelpladsen
i Miná dalen. Det viste sig, at Ibrahim slet ikke kunne føre kniven det
rette sted. Det, han ikke var klare over, var, at der var en guddommelig
kraft, der forhindrede ham i det. På opfordring af sin søn Ismail, som
mente, at hans far var nervøs og derfor handlingslammet, tog Ibrahim
bind for øjenene. På Allah’s befaling intervenerede englen Gabriel, og
erstattede Ismail med et får. Allah mente, at Ibrahim havde bestået prøven
om kærligheden og underkastelse til sin Gud, Allah. Det er baggrunden
for, at man ofrer dyr i de forskellige muslimske samfund i forbindelse med
offerfesten.
Skolerne opfordres til at give mindst én fridag, højst to fridage til eleverne
fra muslimske familier i forbindelse med offerfesten (Eid – ul – Azha ; Eid
– al – Azha ; Qurban Bayram).
Offerfesten hedder Eid – ul – Azha på urdu;
Eid – al – Azha på arabisk og
Qurban Bayram på Tyrkisk.
I skoleåret 2000/2001 fejres offerfesten
ca. den 5 marts 2001.

Mødreprojektet på Enghave
Plads Skole
Af Ümran Germen og Inge Hartmann, begge lærere på Enghave Plads Skole
Skolens mål med projektet er at forbedre skole-hjem samarbejdet og at
gøre de tosprogede mødre til medaktører i deres børns skolegang. Gennem
bedre forståelse for dansk skolekultur håber vi på, at deres børn får en større
opbakning hjemmefra.
I indeværende år afholdt vi 4 møder med stort fremmøde ligelig fordelt på
både pakistanske / tyrkiske mødre. Vi tilbød mødrene børnepasning ved
møderne, og det blev benyttet flittigt.
Vi inviterede ca. 1 uge før og igen 2 dage før mødedatoen. Først gjorde vi
det skriftligt og dernæst skriftligt eller telefonisk. Vi mener, at denne fremgangsmåde
har haft en positiv virkning på fremmødet, men i øvrigt virker
mødrene meget interesserede og glade for møderne. Snakkelysten er meget
stor på disse møder. Det har haft den virkning på vores planlægning, at vi
ikke har nået alle de emner, som vi havde planlagt. Vi fortsætter til næste
år.
Vi har haft følgende aktiviteter i skoleåret 1999/2000:
1. Tur til økobasen (stor succes)
2. Møde om:
● daglig skolegang (forsømmelser, madpakke o. lign.)
● skolens fester og traditioner omkring jul
3. Møde om:
● skolens øvrige personale (psykolog, sundhedsplejerske m.v.)
● øvrige fester og traditioner på skolen, grøn skole
4. Møde med spisning i gården i grøn uge. Præsentation af de grønne
områder og elevkælderen.
Et emne om de store elever, SSP og udskoling, som mødrene havde ønsket,
bliver udsat til næste skole år. Det er vigtigt, at de deltagende mødre føler,
at der også tid til at snakke sammen, men også at de bliver taget alvorligt,
når de stiller spørgsmål og fremsætter ønsker.
Lektiehjælp var også et ønske fra dem. Det har sprogcenteret har taget op,
og der tilbydes nu lektiehjælp på skolen.
Skolens lærere og skolebestyrelsen (Fakhra Sultana) bliver orienteret inden
hvert møde.
Mødregruppen evaluerer primo juni.
Vores planer om det fremtidige arbejde er:
● at inddrage arabiske mødre i gruppen
● sammen med mødrene at udarbejde en folder om skolens regler og nyttige
informationer på de respektive modersmål
● efter ønske fra mødrene at sætte fokus på, hvad der sker, når deres børn
forlader skolen
- inddragelse af skolevejledere
● hvordan holder man børnene væk fra kriminalitet
Det har haft en stor betydning, at ledelsen og kollegaerne på Enghave Plads
Skole har bakket meget op om projektet.
INFO
om tosprogede børn
Side 9

INFO
om tosprogede børn
Side 10
Beskrivelse af tur til Økobasen
Efter ankomsten blev mødrene inviteret ind i skolestuen og fik en
kort gennemgang af, hvordan forskellige fag kan inddrages på
økobasen. Et enkelt eksempel i regning (måling af træhøjde) blev
demonstreret meget indgående, idet det blev en opgave, som
mødrene selv skulle udføre senere. Det hele blev tolket til de
respektive sprog, men også gjort levende og engageret af naturvejlederen
Jan Werner. Mødrene gik til opgaven med stor ildhu
og stillede mange spørgsmål.
Derefter var der gåtur, hvor forskellige områder af skoven kunne
beses med hver sine forskellige planter og dyr. Især blev der lagt
vægt på lægeplanter af Jan Werner (også giftige planter) og det
havde mødrenes helt store interesse, så stor, at det var lidt svært
at overholde den fastlagte tid. Der blev lyttet, stillet spørgsmål og
indsamlet planter og grene, så man må sige, at det i høj grad lykkedes
for Jan Werner at fange og fastholde mødrenes interesse.
Her tænkes også på, at mange kvinder normalt ikke deltager, hvis
der er danske mænd med. Et par mødre havde af samme grund
ikke fået lov til at deltage af deres mænd.
Det hele sluttede med bål på bålpladsen, som de også var meget
fascinerede af, hyggeligt samvær, spisning og spørgsmål til Jan
Werner. Det skal lige nævnes at vejret var utrolig flot, solskin,
ikke for varmt og næsten vindstille.

Om forældresamarbejdet på
Rådmandsgades Skole
Af Naser El-Tahtamouni, pædagogisk medarbejder i Sektionen for tosprogede
I de seneste år er der kommet mange etniske børn til Rådmandsgades
Skole. Mange af dem er flygtningebørn fra Irak og palæstinensiske børn fra
Libanon. De fleste har ikke haft regelmæssig skolegang. På deres vej til
Danmark har de ofte opholdt sig i andre lande. Derfor har de forskellige
forudsætninger og baggrunde. Jeg har som arabisk-talende tosproget lærer
på skolen to modersmålshold i arabisk samt støttetimer i almindelige klasser
og tolketimer.
Der var på skolen en hel del problemer med nogle arabiske børn. Nogle
kom ikke regelmæssigt til undervisning og andre mødte uforberedte. De
fleste forældre havde ikke forudsætninger til at hjælpe dem med deres lektier
på arabisk. Mange børn var urolige og forstyrrede meget. Jeg snakkede
med nogle kollegaer på skolen og fandt ud af, at de havde de samme problemer.
Så besluttede jeg at indkalde de arabiske forældre fra modersmålsholdene
til et møde for at gøre dem opmærksom på de vanskeligheder, skolen
havde med deres børn, og for at orientere dem om skolesystemet og folkeskolen
i Danmark og om deres rettigheder og pligter som forældre.
Der kom 16-18 forældre til mødet. Jeg fortalte forældrene, hvad vi laver i
modersmålstimerne, om undervisningen i arabisk og viste dem de materialer,
vi bruger. Jeg gjorde det klart for dem, at det forventes, at de viser
interesse for deres børns skolegang. Det forventes, at de møder op til forældremøder
og samtaler på skolen. Jeg fortæller dem også, at det virker
uheldigt, hvis de taler negativt om skolen og lærerne i børnenes nærværelse.
De skal søge for, at deres børn møder til tiden og har deres bøger, og hvad
der hører til undervisningen, med i skole. Udover dette skal de sikre sig, at
børnene opfører sig ordentligt og viser respekt for lærerne og skolekammeraterne.
Sidst men ikke mindst skal de hjælpe børnene med hjemmearbejdet
eller bakke op om, at det bliver gjort.
Forældrene kom med mange forslag om forbedringer af børnenes adfærd,
og de stillede mange spørgsmål om undervisningen og om skolen i det hele
taget. Jeg snakkede med skolens ledelse om det vellykkede møde. Vi
udvekslede tanker og ideer om behovet for at styrke og udvikle samarbejdet
mellem skolen og forældrene til gavn for børnene og undervisningen.
Skolens ledelse var positivt indstillet på mit forslag om at holde en debataften
med forældrene på modersmålet med tolkning til dansk. I fællesskab
og efter samråd med forældrene satte vi en dagsorden til debataftenen, som
blev oversat til arabisk.
INFO
om tosprogede børn
Side 11

INFO
om tosprogede børn
Side 12
Dagsordenen var:
1. Om børnenes uddannelse og opdragelse.
2. Om hvad vi kan gøre sammen, for at børnene ikke føler sig splittede .
3. Om hvilken betydning modersmålet har for barnet.
4. Om børnene skal være danskere.
5. Om du kan få indflydelse på skolen styrelse.
6. Om hvad dit barn skal lave i fritiden.
7. Om samarbejde mellem forældre og lærere.
To dage før mødet ringede jeg til samtlige arabisk-talende forældre på skolen.
Mange forældre mødte op. Skoleinspektøren indledte med en kort
tale. Forældrenes deltagelse og lyst til debat var stor. De kom med forslag
og gav udtryk for deres mening om mange forhold. F.eks. at deres børns
kundskaber i dansk var ikke gode nok, og at de ikke har nogen danske legekammerater,
så de derved kan udvikle deres sprog. De ville også høre om,
hvad børnene lærer i kristendoms timerne. Modersmålsundervisningen
syntes de skal styrkes i form af flere timer. Skolen skal være med til at
opdrage børnene, og lærerne må være lidt mere strenge.
Debataftenen var en succes og forældrene efterlyste flere debataftener for
at komme til bedre forståelse skolen og forældrene imellem. Skolen har
udvidet det til andre forældregrupper på skolen. Nu holder skolen mindst
en debataften om året med arabiske, tyrkiske og pakistanske forældre. De
arabiske forældre har valgt nogle forældrerepræsentanter for at løse nogle
problemer med børn fra Mjølnerparken. De har inviteret undertegnede
og skoleinspektøren i Mjølnerparken til at drøfte forskellige forhold om
skolen og børnenes adfærd og samarbejdet med skolen. Jeg kan sige, at forældrenes
tillid til skolen og skolens arbejde er større nu end før. De henvender
sig mere til skolen og spørger os til råds om alle mulige ting og
sager. Jeg håber, at vi i fremtiden kan få nogle etniske forældre med i skolebestyrelsen,
og at skolen kan blive ved med at være modtagelig
og åben overfor nye ideer og tanker og dermed leve op til dens rolle som
kulturformidler og integrationsfremmende institution.

Overordnet integrationspolitik i
Københavns Kommune
Af Søren Hegnby, afdelingsleder i Sektionen for tosprogede
Der er nu fremsat et forslag til overordnet integrationspolitik for
Københavns kommune. Forslaget kommer fra Det Rådgivende
Integrationsudvalg, som er et udvalg af BR-politikere. Jeg har deltaget som
U&U’s repræsentant i den tværgående embedsmandsgruppe, som har hjulpet
Det Rådgivende Integrationsudvalg med at lave det politiske oplæg.
Politikken består af
● politiske mål
● 5 indsatsområder, som de 7 politiske fagudvalg skal være forpligtet af
allerede omkring tilrettelæggelsen af budget 2001
en tværgående embedsmandsgruppe, der skal sikre at der er sammenhæng
i integrationspolitikken på tværs af fagudvalgene
Det politiske udvalg har afholdt 3 fællesmøder med Integrationsrådet, som
er de etniske minoriteters valgte repræsentanter. Integrationsrådet har
været meget aktivt og kommet med meget kvalificerede synspunkter på en
kommende integrationspolitik.
Integrationspolitikken forventes vedtaget i Borgerrepræsentationen på
dens møde 14.juni 2000.
Politiske mål for integrationsarbejdet
Målene er formuleret således:
"Blandt kommunens borgere er repræsenteret forskellige etniske grupper,
og kulturer og livsopfattelser. Derfor findes en mangfoldighed af ressourcer
og muligheder, som kan bidrage til udviklingen af det københavnske
samfund.
Københavns Kommune arbejder for, at flygtninge og etniske minoriteter
føler sig velkomne og respekterede som ligeværdige medborgere.
Det er Københavns Kommunes opgave at bidrage til, at de etniske mindretal
bliver selvforsørgende, aktive og handlingskompetente borgere, som
tager et medansvar for Københavns udvikling.
Københavns Kommunes integrationspolitik retter sig mod alle borgere,
som på grund af deres etniske baggrund har særlige behov.
Københavns Kommune vil arbejde på en tilpasning af sine serviceydelser
således, at der også tages hensyn til flygtninge og indvandreres særlige forudsætninger
og behov.
Københavns Kommune vil som arbejdsgiver sikre, at andelen af ansatte fra
etniske mindretal bringes i overensstemmelse med befolkningens sammensætning.
Integration er en livslang proces, som kræver gensidig forståelse og en åben
dialog mellem alle parter".
INFO
om tosprogede børn
Side 13

INFO
om tosprogede børn
Side 14
De 5 indsatsområder
Børns liv og fremtid
Der arbejdes bl.a. med daginstitutioner, skoler biblioteker, fritidstilbud,
foreninger, boligområder samt andre relevante tilbud set fra børnehøjde.
Beskæftigelse
Der arbejdes bl.a. med overledighed, selvforsørgelse, etnisk ligestilling, personalepolitik,
flaskehalsproblemer, uddannelse, virksomhedsstøtte, iværksættere
etc., i relation til såvel private som offentlige arbejdsgivere.
Kommunikation
Der arbejdes med sprogpolitik, medieudvalg og fælles regler for tolkebistand
etc.
Det frivillige og foreningsbaserede engagement
Der arbejdes med folkeoplysningen (foreninger, enkeltarrangementer,
aftenskoler etc.), socialt arbejde, støtte af netværk i f.eks. boligområder etc.
Det boligsociale område
Det nærmere indhold i dette indsatsområde er endnu ikke defineret.

Udviklingsprojekter i skoleåret
2000/2001 om tosprogede elever
Af Mona Engelbrecht, pædagogisk konsulent i Sektionen for tosprogede elever
Tosprogede elever er også i skoleåret 2000/2001 et indsatsområde for folkeskolen
i København, derfor er der bevilget midler til projekter, som retter
sig mod dette område.
Der er heldigvis stor interesse for at lave udviklingsprojekter, som involverer
tosprogede elever. Jeg vil herunder beskrive de projekter, som gennemføres
i det kommende skoleår. Skoler, som er interesseret i at høre nærmere
om projekterne, kan så henvende sig på de relevante skoler.
Alsgades Skole: Elevernes sociale kompetence
Projektet er ikke i sit udgangspunkt specielt rettet mod tosprogede elever.
Projektet har til formål at udvikle elevernes sociale kompetencer, og på
denne måde indgår forholdet mellem de tosprogede elever og etsprogede
elever på skolen indirekte.
Skolen vil gennemføre undervisning i indskolingen efter materialet Trin for
Trin og afholde en pædagogisk weekend for alle skolens lærere om arbejdet
med elevernes sociale kompetencer.
Bispebjerg Skole: Fortæl eventyr
Enghave Plads Skole: Samarbejde mellem skolen og de
tosprogede mødre
Projektets formål er gennem forbedret samarbejde at gøre tosprogede
mødre til medaktører i deres børns skolegang. Mødrene deltager i temaeftermiddage
som omhandler dansk skolekultur bredt set. Mødrene deltager
i stigende grad selv i formuleringen af indholdet i møderne. (Projektet
er omtalt nærmere andetsteds her i bladet).
Tingbjerg Skole: Udvikling af undervisningsmaterialer på
albansk til undervisningen i sproggrupper
Amager Fælled Skole: Konference – en god skolestart for tosprogede
Ny Carlsberg Vejens Skole: Samtaler med tosprogede elever
Projektet har til formål gennem samtaler med de 13-16-årige modtagelsesklasseelever
at udvikle læringsmål og handleplaner.
At få afdækket behovet for yderligere støtte til de elever, som ikke er godt
i gang med en integrationsproces på grund af personlige, familiemæssige
eller sociale problemer
I samarbejde med psykologen, at finde nye veje til koordinering af arbejdet
for den sidste svage gruppe.
fortsættes på bagsiden
INFO
om tosprogede børn
Side 15

Udviklingsprojekter i skoleåret 2000/2001 - fortsat
Sektionen for tosprogede: Krop og sprog
– et samarbejde mellem 4 modtagelsesklasser (Amager Fælled Skole M-II og M-alfa og
Christianshavns Skole 2 M-III klasser), dansere fra Uppercut danseteater og lærer Britta
Luppescu.
Projektets formål er:
Gennem kropslige aktiviteter (dans og drama) at udvikle og fastholde ordforråd indenfor
afgrænsede områder af de danske sprog. Hver klasse gennemfører et danseprogram
på 20 timer.
Gennem arbejdet med projektet at udvikle metoder og erfaringer til mere målrettet
sprogligt arbejde i modtagelsesklasserne i forbindelse med elevernes oplevelser og erfaringer.
Hver klasse gennemfører et sprogprogram på 20 timer.
Sektionen for tosprogede: Dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
og grøn skole
Projektet gennemføres i to M-II klasser på Kildevældsskolen, to M-III klasser på
Oehlenschlægersgades Skole samt en M-III klasse på Bispebjerg Skole.
Projektets formål er udvikling af undervisningen i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
i forbindelse med grøn skole projektet. Eleverne får gennem aktiviteter på
mininaturskoler og økobaser erfaring og viden som kan danne grundlag for sprog- og
begrebsindlæringen. Hjemme i klassen arbejdes videre med tilegnelsen i dansk som
andetsprog. Inddragelse af de tosprogede forældre er også en del af projektet.
Skoler, som har søgt penge til lektiecafé, har sammen med de 20 skoler, som har sprogcentre,
fået bevilget 500 timer til lektiecafe
Der etableres i skoleåret 2000/2001 sprogcentre på yderligere 5 skoler i København, så
der i kommende skoleår vil være oprettet sprogcentre på i alt 20 skoler.
Indholdsfortegnelse
Skole og hjem 1
Etnisk forældresamarbejde på Vesterbro 2
Helligdage for elever, der kommer fra muslimske familier 5
Mødreprojekt på Enghave Plads Skole 9
Om forældresamarbejdet på Rådmandsgades Skole 11
Overordnet integrationspolitik i Københavns Kommune 13
Udviklingsprojekter i skoleåret 2000/2001 om tosprogede elever 15
Redaktion: Inger M. Clausen - Sektionen for tosprogede elever
Grafisk formgivning & tryk: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ● 0005-51