Download tekstsamlingen til Thailand B samlingen (pdf) - Moesgård ...

_____________________________Moesgård Museum • Unesco Materialesamlingerne - Thailand B
Fattigdom
er stadigt udbredt på landet, selvom sult sjældent forekommer. Den relative
forarmelse på landet har gjort vækstcentret Bangkok til en magnet, og det har igen
ført til byslum. Det anslås, at mindst en million mennesker bor i byslum i Bangkok,
hvor sociale problemer som kriminalitet, stofmisbrug og prostitution har været
voksende.
Historisk er Thailand et udpræget landbrugsland, der som de fleste andre u-lande har
haft en eksport begrænset til nogle få råvarer: Ris, gummi, tin og teaktræ. Landbruget
er stadig en vigtig faktor i økonomien, og det har været med basis i en
selvforsynende og eksporterende landbrugssektor, at Thailand har kunnet udvikle
industrien, som i dag har overtaget landbrugets tidligere dominerende plads i de
økonomiske statistikker.
Landbrug
Landbruget er i dag overhalet af industrien som den vigtigste faktor i økonomien, men
ser man på antallet af mennesker, der er beskæftiget i landbruget, så er Thailand
stadigvæk et landbrugsland. Fire ud af fem thaier er risbønder. Hvert eneste år
dyrkes der mindst 13 millioner tons ris. Heraf eksporteres fire millioner tons
hovedsageligt til Afrika, Kina, Iran og Mellemøsten. I mange år var Thailand verdens
største riseksportør og indtil for nylig også den største indtjener af udenlandsk valuta
(riseksporten er nu nummer tre efter turisme og industri). Risproduktionen har lagt
grunden til den betydelige velstandsforøgelse, som Thailand har oplevet indenfor det
seneste kvarte århundrede. Men for risbønderne selv er denne succes et temmelig
abstrakt fænomen. Millioner af dem er blevet forarmede, mens de økonomiske
vækstrater er stormet imod himlen. En anset thailandsk professor i økonomi har i en
undersøgelse påvist, at 80% af Thailands landsbyer er dybt forgældede: To millioner
baht (en halv million kroner) per landsby. Et forrygende højt beløb i forhold til det
typiske levestandardsniveau i en landsby i det centrale og nordlige Thailand.
Der er blevet talt og skrevet meget om fattigdomsproblemerne gennem årene.
Skiftende regeringer og udviklingsplaner har understreget behovet for at forbedre
livsbetingelserne for landboere i de fattige områder, men hidtil har de mange pæne
hensigtserklæringer ikke båret megen frugt for de fattige bønder. På landet breder
antallet af jordløse sig, også i det frugtbare Centralthailand nord for Bangkok,
populært kaldet Thailands "risskål". For en række forgældede bønder betyder
industrialiseringen, og det deraf følgende behov for jord, at de ved at sælge deres
jord kan slippe ud af gældsspiralen. For andre som ingen jord ejer selv, men igennem
årtier har lejet deres jord, er der imidlertid tale om intet mindre end en katastrofe. Især
for den ældre generation af bønder som ikke har de samme muligheder som den
yngre generation for at starte på en frisk. Historien er velkendt fra den nordøstlige del
af Thailand, hvor ubærlige livsbetingelser har tvunget tidligere bønder væk fra deres
jord, men der er nu tale om et meget mere udbredt problem, og resultatet er at
Side 8 af 33 – Generel tekst