Download tekstsamlingen til Thailand B samlingen (pdf) - Moesgård ...

_____________________________Moesgård Museum • Unesco Materialesamlingerne - Thailand B
Hvad der i kuppets første dage imidlertid sprang mest i øjnene var, at kuppet blev
bredt accepteret i store dele af befolkningen, omend der hurtigt derefter rejste sig
stærkt kritiske røster. Dette skyldtes, at den folkevalgte ministerpræsident Chatichai i
sin regeringsperiode havde begået en række elementære fejl, som til sidst kostede
ham jobbet som regeringschef. Han tog først og fremmest ikke militærets interesser
alvorligt nok. Ingen thailandsk regeringschef var indtil da sluppet godt fra at
tilsidesætte militærledelsens interesser. Fundamentalt har politik i efterkrigstidens
Thailand handlet om, at eliterne har sikret deres traditionelle privilegier, samtidig med
at opretholde en politisk legitimitet i befolkningen.
En anden årsag til at befolkningens i første omgang støttede militærkuppet var, at
ministerpræsident Chatichai lod korruptionen gribe om sig i endnu mere uhæmmet
grad end tidligere. Og tilsyneladende troede regeringschefen, at fordi han var
folkevalgt, kunne han se stort på de særinteresser, som historisk har været en
integreret del af den traditionelle magtpyramide. Det kostede ham jobbet som
ministerpræsident.
Efter kuppet i 1991 blev en af Thailands mest respekterede diplomater, Anand
Panyarachun, hurtigt udnævnt til ministerpræsident i den civile overgangsregering,
som skulle lede landet frem til afholdelsen af parlamentsvalg i marts 1992.
Dette valg gav imidlertid ingen klar vinder, og resultatet blev, at general Suchinda
Kraprayoon, som ikke havde været opstillet til valget, blev udnævnt til
ministerpræsident den 7.april, bakket op af fem pro-militære støttepartier.
Længe forud for valget i marts havde prodemokratiske protester lydt, men de var for
ingenting at regne imod det ramaskrig, som nu rejste sig i befolkningen. Og det var
ikke mindst middelklassens pæne forretningsmænd og funktionærer i jakke og slips
med mobiltelefon, der gik i protest. Vælgernes forhåbninger til valget var blevet gjort
til skamme. Thailandsk politik var stadigvæk domineret af militæret, hvilket i og for sig
ikke var det værste, men netop at general Suchinda ikke var demokratisk valgt.
I Bangkoks gader blev man i de kommende måneder vidne til masseprotester med op
til 150.000 deltagere, som krævede generalens afgang. Kulminationen på
urolighederne blev dramatisk og blodig. Søndag den 17. maj erklærede regeringen
national undtagelsestilstand, og militæret åbnede ild imod demonstranterne. I løbet af
de næste tre dage blev mindst 54 mennesker dræbt - sandsynligvis mange flere; i
hundredevis blev sårede, og andre hundreder blev meldt savnet. Store dele af det
centrale Bangkok blev raseret i de værste uroligheder siden 1973, hvor militæret
gjorde en ende på den første demokratiske periode i Thailands historie.
Demonstranterne opnåede imidlertid, hvad de ville: General Suchinda meddelte i en
Tv-udsendelse den 24. maj sin afgang som ministerpræsident. I det magtpolitiske
Side 12 af 33 – Generel tekst