Download tekstsamlingen til Thailand B samlingen (pdf) - Moesgård ...
Download tekstsamlingen til Thailand B samlingen (pdf) - Moesgård ...
Download tekstsamlingen til Thailand B samlingen (pdf) - Moesgård ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
THAILAND B<br />
TABKLOA – EN LANDSBY I THAILAND<br />
Indsamlet af Erik Lyby i 1976.<br />
Etableret i 1983.<br />
Revideret 1994 af Marianne Dahl.<br />
Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på:<br />
www.moesmus.dk/unesco<br />
Seneste opdatering: 24.06. 2012<br />
Tabkloa .................................................................................................................. 2<br />
Generel tekst ......................................................................................................... 5<br />
Billedserie ............................................................................................................ 18<br />
Genstandsliste ..................................................................................................... 26<br />
Side 1 af 33 - Indhold
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
Tabkloa<br />
Af Erik Lyby 1983<br />
I den nordlige del af Central-regionen i <strong>Thailand</strong> ligger Tabkloa - en af landets mange<br />
tusinde ris-landsbyer. Den nærmeste stationsby er Taphan Hin, som ligger ca. 20 km<br />
borte.<br />
Vi kører fra Taphan Hin <strong>til</strong> Tabkloa i taxa. Det er en åben varevogn, og vi er 8 på<br />
ladet. Det er sommer og alt er grønt og landskabet er fladt, fladt, kun brudt af enkelte<br />
klippeformationer, som rejser sig dramatisk op af rismarken og tegner sig skarpt mod<br />
den blå himmel.<br />
Det flade landskab er gjort af menneskehænder. For 40 år siden var her jungle, men<br />
nybyggere flyttede ud fra de mere overfyldte områder og fældede junglen.<br />
Trærøddeme blev gravet op og landskabet blev formet således, at hver mark nu er<br />
vandret, og der er ganske små niveauforskelle mellem de enkelte marker. Derved<br />
kan vandet ledes fra mark <strong>til</strong> mark ved tyngdekraftens hjælp og minimalt spild.<br />
Der er tale om et gigantisk entreprenørarbejde, som overvejende er udført med<br />
håndkraft. Men vand <strong>til</strong> overrisling er da også det helt centrale i thailandsk<br />
risbondekultur, og nok værd at investere meget arbejde i. Overrislings-brug er en<br />
måde at gøre sig uafhængig af naturens luner på - her især regnen, som kan være<br />
upålidelig - og så giver det mulighed for en overordentlig intensiv dyrkning. Tætheden<br />
af risplanter pr arealenhed kan blive meget stor, tør det begynder at gå ud over<br />
kvaliteten.<br />
Når vi kører gennem landskabet, kan det være ganske svært at se, hvor den ene<br />
landsby holder op og en ny begynder. De ligger tæt, hvilket er muligt netop på grund<br />
af den intensive dyrkningsform. Men selvom grænserne for Tabkloa ikke er så<br />
nemme at få øje på, har vi fået at vide, at der bor ca. 800 mennesker i landsbyen. De<br />
er fordelt på 160 "hushold". Hvert "hushold" er derfor på 5 personer i gennemsnit. Når<br />
vi bruger ordet "hushold" i stedet for familie skyldes det, at medlemmerne af et<br />
hushold ofte ikke udgør en kernefamilie, ja nogle af dem har måske slet ingen<br />
slægtsbånd <strong>til</strong> hinanden i det hele taget.<br />
Grunden her<strong>til</strong> er, at det tit kan være praktisk for bondefamilierne at "låne" deres børn<br />
ud <strong>til</strong> den nære familie, eller evt. <strong>til</strong> andre, som man slet ikke er i familie med. Et barn<br />
kan jo både være <strong>til</strong> gavn og <strong>til</strong> belastning. Barnets arbejdskraft er jo også noget<br />
værd, hvis man har jord nok at dyrke, men hvis man har for lidt jord og en stor<br />
børneflok, er det bare mange munde at mætte. Derfor vokser mange børn op hos<br />
deres onkler og tanter og bedsteforældre, voksne søskende, eller evt. hos en mere<br />
vels<strong>til</strong>let familie, som er villig <strong>til</strong> at tage barnet i huset. Et sådant plejebarn betragtes<br />
Side 2 af 33 – Landsbyen Tabkloa
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
derefter normalt på lige fod med familiens andre børn og kalder på samme måde de<br />
voksne "far", "mor", "onkel", "søster" el. lign., også selvom der ingen blodsbånd er<br />
imellem dem. Så fordi en person i <strong>Thailand</strong> præsenterer én for sin onkel, skal man<br />
ikke nødvendigvis tro, at de er "i familie".<br />
Vi er kørt bort fra asfaltvejen og ind i landsbyens markedsgade. Her kan købes<br />
grønsager, frugt, tøj og meget mere. Der er flere små spisesteder - nogle af dem er<br />
så små, at ejeren er kommet gående med fyrfad, gryder m.m. i to kurve, som hænger<br />
over et åg på skulderen. Så sætter han eller hun sig ned på gaden og kokkererer, og<br />
ti minutter senere kan et mindre måltid købes <strong>til</strong> rimelige penge. Kineserne udgør et<br />
ret betydeligt indslag i handelslivet. Hvad angår spisestederne er der forskel på den<br />
mad, som <strong>til</strong>bydes af henholdsvis kinesere og thaier. Mens de første mest satser på<br />
kinesisk mad som nudler, chop suey og lignende, holder thaierne sig især <strong>til</strong> stærkt<br />
krydrede risretter.<br />
De fleste huse i Tabkloa står på høje pæle. Under husene opbevarer man de større<br />
landbrugsredskaber. Det er ofte her i skyggen af huset, at vandbøflerne hviler sig<br />
efter at have trasket rundt i slam <strong>til</strong> knæene foran en plov i timevis. Det er ligeledes<br />
her, at de bidske vagthunde ligger. De er brunlige og består af skind og ben. De farer<br />
frem og gør og snapper, hvis de synes nogen kommer for tæt på huset.<br />
Mange af de store huse er omgivet af høje plankeværker <strong>til</strong> at hjælpe hundene med<br />
at holde tyveknægte ude. I disse store gårde står der uvægerligt en anden<br />
iøjnefaldende ting lige indenfor porten. Det er en pæl på halvanden meters højde<br />
med et kunstfærdigt hus ovenpå. Huset kan være af træ eller af cement og gips, og<br />
er en mini-udgave af et tempel. Her bor familiens husånd, og der bliver jævnligt<br />
serveret te, ris, røgelse og andet <strong>til</strong> ham. Der er ånder alle vegne, nogle er gode,<br />
andre dårlige. Husånden, som er familiens forfædre, har som sin opgave at formidle<br />
de større ånder og sikre, at de ikke gør familien ondt, f.eks ved at lade skadedyr<br />
ødelægge høsten eller sende sygdom over børnene. Så det er vigtigt at gøre det så<br />
godt for husånden som muligt gennem ofringer af de ting, han sætter pris på.<br />
Ifølge THERAVADA-buddhismen, som de fleste thaier bekender sig <strong>til</strong>, er sjælen<br />
udødelig og på evig vandring. Der er derfor ikke noget mærkeligt i, at ånderne<br />
eksisterer iblandt de dødelige og har betydning for disses liv. Når et menneske dør,<br />
bliver legemet brændt, men sjælen dør ikke, den finder sig i stedet en ny bolig. Men<br />
det er ikke givet, hvor sjælen vil slå sig ned næste gang. Man kan blive genfødt som<br />
et rigt eller fattigt menneske, som en hund, en mus, en myre. Det er i høj grad op <strong>til</strong><br />
den enkelte, at tage vare på, hvordan man bliver genfødt. Ved at føre et fromt liv,<br />
give donationer <strong>til</strong> munkene og ofre <strong>til</strong> Buddha, opnår man bun, hvilket kan<br />
oversættes som åndelig fortjeneste (merit).<br />
Et godt liv er f.eks. karakteriseret ved, at man selv har været munk i en eller flere<br />
perioder, samt at man har givet så store gaver <strong>til</strong> templet, og <strong>til</strong> munkene, når de går<br />
deres indsamlingsrunder efter mad hver morgen, som man er i stand <strong>til</strong>. På grund af<br />
Side 3 af 33 – Landsbyen Tabkloa
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
nogle teologiske problemer, som fortaber sig i en fjern fortid, kan kvinder ikke blive<br />
rigtige munke. Deres mulighed for at skabe sig bun drejer sig derfor hovedsageligt<br />
om at bede ofte og give rigelige offergaver, men desuden kan de skaffe sig bun<br />
gennem deres sønner, hvis disse bliver munke (en sådan situation er beskrevet i<br />
lysbilledserien.) Således indvirker den buddhistiske lære på risbøndernes dagligdag.<br />
Åndekulten har ingen egentlig plads i buddhismen, men i folkereligionen indgår den<br />
som en integreret del. Selv udenfor templet står der et åndehus.<br />
Selve templet ligger på landsbyens største plads. Det er skænket af en af<br />
nybyggerne, som slog sig op som storbonde.<br />
På vejen væk fra templet passerer vi en del huse, som kun står på lave pæle. De er<br />
meget små. Nogle af dem er en slags rækkehuse, dog består hvert "hus" kun af et<br />
enkelt rum. Vi får at vide, at her bor de jordløse landarbejdere. Nogle af dem er<br />
tidligere småbønder, men så kom de i gæld og endte med at måtte afstå deres jord <strong>til</strong><br />
andre. Lønningerne for landarbejderne er meget små og kan ikke dække en families<br />
behov. Det er folk som disse, der kan blive nødt <strong>til</strong> at sælge deres børn <strong>til</strong><br />
børnearbejde, eller <strong>til</strong> prostitution i Bangkok.<br />
Tabkloa er mange ting. Tabkloa er mediterende munke, flotte ritualer, ødsle<br />
offergaver. Tabkloa er sult og elendighed, sygdom, prostitution, kriminalitet.<br />
Buddhismen lærer os, at livet er fyldt med lidelse, og det er rigtigt. Buddhismen lærer<br />
os også, at åndelig fortjeneste (bun), "lykke", er den enkeltes eget ansvar. Men som<br />
med det materielle, således også med åndelige: det er langt mere overkommeligt for<br />
den, som har, at give rige gaver og derved sikre sig en god plads i det næste liv. for<br />
den fattige kan det skabe sig forudsætninger for et nyt og bedre liv være lige så<br />
svært, som det er for kamelen at knibe sig gennem nåleøjet.<br />
NB! En fyldigere beskrivelse af landsbyen findes i Birgitte Krogh: samfundsmønster i<br />
<strong>Thailand</strong>, Munksgård 1978, som findes i <strong>samlingen</strong>.<br />
Side 4 af 33 – Landsbyen Tabkloa
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
Generel tekst<br />
Af Marianne Dahl 1993<br />
Indholdsfortegnelse:<br />
1.: Geografi, klima og nedbør.<br />
2.: Befolkning.<br />
3.: Økonomiske forhold.<br />
4.: Historie.<br />
5.: Miljø.<br />
6.: Familiestruktur og kønsrelationer.<br />
7.: Buddhisme.<br />
1.: Geografi, klima og nedbør.<br />
Kongeriget <strong>Thailand</strong> har et areal på ca. 514.000 kvadratkilometer. Det er lidt mindre<br />
end Frankrig, og ca. 12 gange større end Danmark. Fra den nordlige del af landet <strong>til</strong><br />
den sydligste del er der ca. 1600 kilometer, hvilket svarer <strong>til</strong> en rejse fra Danmark <strong>til</strong><br />
Sydfrankrig. Mod vest og nord grænser <strong>Thailand</strong> op <strong>til</strong> Burma (Myanmar), i nord og<br />
nordøst <strong>til</strong> Laos, i øst <strong>til</strong> Cambodia og i syd <strong>til</strong> Malaysia.<br />
Landet er delt op i fire hovedregioner: Det bjergrige Nordthailand med dybe dale og<br />
skove. Den tørre og kuperede højslette, Nordøstthailand, der får al sin nedbør fra maj<br />
<strong>til</strong> september og resten af året er plaget af tørke. Det flade og frugtbare<br />
Centralthailand, som gennemstrømmes af Chao Phya floden og er et af verdens<br />
frugtbareste risdyrkningsområder. Endelig er der landtangen Sydthailand, som udgør<br />
den nordlige del af den malayiske halvø, hvor der er stedsegrønnne tropiske<br />
regnskove. <strong>Thailand</strong> ligger i det tropiske regnskovsbælte. Hele den centrale og<br />
nordlige del er regnskovsområde, mens Sydthailand er et stedse fugtigt område. Om<br />
sommeren blæser sydvestmonsunen fra ækvator og bringer regntiden med sig. Om<br />
vinteren er det nordvestpassaten, der bringer den "kølige" årstid.<br />
Der er gennemgående varmt og fugtigt hele året med temperaturer fra 19-38 grader.<br />
Luftfugtigheden varierer fra 60-95% I det bjergrige Nordthailand kan temperaturen om<br />
vinteren falde helt ned <strong>til</strong> lidt over frysepunktet. Der er tre årstider: Den varme tid fra<br />
marts <strong>til</strong> maj. Regntiden fra juni <strong>til</strong> oktober, og den kølige årstid fra november <strong>til</strong><br />
februar. Den årlige nedbør er næsten overalt mellem 100-300 centimeter<br />
(Bangkok:140 cm).<br />
Side 5 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
2. Befolkning<br />
I dag (1993) anslås befolkningstallet at være ca. 56 millioner mennesker, hvilket<br />
bringer <strong>Thailand</strong> i selskab med verdens 20 folkerigeste lande. Befolkningstætheden<br />
er ca.106 pr. km2. Regionalt fordeler befolkningen sig med ca. 19 millioner i<br />
Centralthailand, hvor Bangkok ligger; ca. 18 millioner i Nordøstthailand; omkring 11<br />
millioner i Nordthailand og godt 7 millioner i Sydthailand.<br />
Urbaniseringsgraden i <strong>Thailand</strong> er meget lav og særdeles ujævn. Bangkok har ca. 6<br />
millioner indbyggere (ifølge nogle kilder måske snarere 8-9 millioner p. g. a.<br />
migrationen <strong>til</strong> slumområderne i byen), og er således 30-40 gange større end de<br />
næststørste byer Chiang Mai, Nakhon Ratchasima og Udon Thani. Selvom den<br />
økonomiske udvikling i løbet af de sidste 30 år har givet industrien den vigtigste rolle i<br />
økonomien, så er den langt overvejende del af thaieme stadigvæk bosiddende på<br />
landet. Kun 20% af den samlede befolkning bor i byområder. I forhold <strong>til</strong> BNP pr.<br />
capita er <strong>Thailand</strong> et af verdens mindst urbaniserede lande.<br />
<strong>Thailand</strong>s befolkning anses for at være en af de mest ensartede i Sydøstasien, idet<br />
95% af befolkningen taler thai og er buddhister. Der er dog væsentlige dialekt- og<br />
kulturforskelle imellem landets større regioner.<br />
Store dele af befolkningen i Nordøstthailand er i sprog og kultur nært beslægtede<br />
med Lao-folket l nabolandet Laos. Den største mindretalsgruppe i <strong>Thailand</strong> er<br />
kinesere, ca. 14% Det er svært at fastslå det nøjagtige antal, for i modsætning <strong>til</strong><br />
andre lande i Sydøstasien, som også har kinesiske mindretal, så er der i <strong>Thailand</strong><br />
sket en omfattende assimilering mellem thaier og kinesere. Mens kineserne er<br />
velassimilerede, så er der imidlertid stammme- og bjergfolk i Nordthailand, og<br />
muslimske malayer mod grænsen <strong>til</strong> Malaysia, som ikke har haft den samme lyst og<br />
mulighed for at blive en del af den dominerende kultur. Bjergstammerne talte i 1985<br />
omkring 750.000 mennesker og udgjorde ca. 1,5% af det samlede befolkningstal,<br />
men den havde en <strong>til</strong>vækst på 3-5% eller 2-3 gange så meget som størstedelen af<br />
thaierne. Der er dog ret store variationer de forskellige etniske grupper imellem, som<br />
ret så nøje afspejler deres behov for arbejdskraft.<br />
Centralregeringens politik overfor mindretallene har historisk vekslet imellem<br />
undertrykkelse, forsømmelse og tvungen assimilering. Såvel myndigheder som<br />
medier har behandlet mindretallene fordomsfuldt. Holdningen overfor mindretallene<br />
har været præget af stærke modsætninger indenfor det thailandske bureaukrati,<br />
mellem høge og duer, mellem Kongehuset, militæret og den civile administration, og<br />
resultatet har mildt sagt været forvirrende for de etniske mindretal.<br />
Bjergstammerne i Nordthailand har altid været i klemme, men aldrig i deres historie<br />
så meget som nu. En forøget indvandring af andre bjergstammer fra Burma og Laos<br />
forøger presset på jorden. Stigende strømme af turister slider på miljøet. Store<br />
skovområder forsvinder p. g. a. illegal hugst. Regeringen i Bangkok s<strong>til</strong>ler flere krav,<br />
som ofte er formuleret som påbud <strong>til</strong> at evakuere områder, som bliver udlagt <strong>til</strong> natur-<br />
Side 6 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
og skovreservater, eller under henvisning <strong>til</strong> miljølovgivning, som bjergbønderne<br />
ingen indflydelse har haft på. Når man der<strong>til</strong> lægger, at stammernes retslige status<br />
som borgere er svag, og at de nægtes både brugs- og ejendomsret <strong>til</strong> den jord, som<br />
de dyrker, så tegner der sig et fuldstændigt katalog over deres problemer.<br />
I århundreder har bjergstammerne dyrket de illegale opiumsvalmuer, som bliver <strong>til</strong><br />
heroin, men i dag er <strong>Thailand</strong> det land i verden, som har haft størst held <strong>til</strong> at erstatte<br />
opiumsdyrkning med andre afgrøder med høj salgsværdi.<br />
l de allersydligste provinser i <strong>Thailand</strong> bor hovedparten af landets ca. 1 million<br />
muslimer af malayisk oprindelse. Også muslimerne er blevet behandlet med skepsis<br />
fra centralregeringen, men i de senere år er der dog blevet udvist større forståelse<br />
for, at muslimerne skal have lov <strong>til</strong> at dyrke egne kulturelle og religiøse traditioner.<br />
Mens den illegale kommunistiske bevægelse stort set er forsvundet i <strong>Thailand</strong>, så er<br />
der fortsat en mindre bevæbnet muslimsk løsrivelsesbevægelse i Sydthailand.<br />
Dennes <strong>til</strong>stedeværelse har i perioder gjort forholdet <strong>til</strong> Malaysia temmelig anspændt.<br />
3. Økonomiske forhold<br />
<strong>Thailand</strong>s økonomi hører <strong>til</strong> de stærke i den 3. verden. I hele efterkrigstiden har der<br />
været rask vækst i bruttonationalindkomsten, og i løbet af de sidste tre årtier er der<br />
sket så dramatiske ændringer i økonomien, at <strong>Thailand</strong> i dag står på tærsklen <strong>til</strong> at<br />
kunne kalde sig et NIC-land - et nyligt industrialiseret land. Udviklingen har ført <strong>til</strong>, at<br />
<strong>Thailand</strong> i op igennem firserne har jongleret med tocifrede vækstrater. I begyndelsen<br />
af halvfemserne har man imidlertid oplevet en midlertidig nedgang i den økonomiske<br />
vækst.<br />
De hastige og grundlæggende forandringer, som <strong>Thailand</strong> har været udsat for har<br />
haft enorme økonomiske og sociale følger - og ikke alle lige positive. Landets<br />
økonomiske fremskridt er blevet lovprist, men samtidigt er svælget mellem rig og<br />
fattig blevet endnu større. Det thailandske samfund er præget af den økonomiske<br />
vækst, som dels bringer stigende, men varierende velstand, dels medfører opbrud i<br />
de traditionelle familiestrukturer. For udsatte grupper betyder væksten større<br />
usikkerhed og nød, hvilket bl.a. har medført at problemer med alkoholmisbrug og<br />
stofmisbrug er i kraftig stigning.<br />
Selvom industrien nu er den vigtigste faktor bor 80% af befolkningen stadigvæk på<br />
landet, og de fleste af dem hutler sig igennem <strong>til</strong>værelsen sammenlignet med<br />
bybefolkningen. På en FAO-konference i Bangkok i 1989 blev <strong>Thailand</strong> fremhævet<br />
som et særligt grelt eksempel på skævheden imellem land og by: "Mens<br />
gennemsnitsindtægten i hovedstadsområdet er steget drastisk <strong>til</strong> ca. 22.000 d.kr. om<br />
året, så er den årlige gennemsnitsindtægt for landbefolkningen omkring 2.200<br />
d.kr.eller ca. en tiendedel af byboernes indtægter". Sammenlignet med mange andre<br />
u-lande er fattigdommen i <strong>Thailand</strong> relativ.<br />
Side 7 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
Fattigdom<br />
er stadigt udbredt på landet, selvom sult sjældent forekommer. Den relative<br />
forarmelse på landet har gjort vækstcentret Bangkok <strong>til</strong> en magnet, og det har igen<br />
ført <strong>til</strong> byslum. Det anslås, at mindst en million mennesker bor i byslum i Bangkok,<br />
hvor sociale problemer som kriminalitet, stofmisbrug og prostitution har været<br />
voksende.<br />
Historisk er <strong>Thailand</strong> et udpræget landbrugsland, der som de fleste andre u-lande har<br />
haft en eksport begrænset <strong>til</strong> nogle få råvarer: Ris, gummi, tin og teaktræ. Landbruget<br />
er stadig en vigtig faktor i økonomien, og det har været med basis i en<br />
selvforsynende og eksporterende landbrugssektor, at <strong>Thailand</strong> har kunnet udvikle<br />
industrien, som i dag har overtaget landbrugets tidligere dominerende plads i de<br />
økonomiske statistikker.<br />
Landbrug<br />
Landbruget er i dag overhalet af industrien som den vigtigste faktor i økonomien, men<br />
ser man på antallet af mennesker, der er beskæftiget i landbruget, så er <strong>Thailand</strong><br />
stadigvæk et landbrugsland. Fire ud af fem thaier er risbønder. Hvert eneste år<br />
dyrkes der mindst 13 millioner tons ris. Heraf eksporteres fire millioner tons<br />
hovedsageligt <strong>til</strong> Afrika, Kina, Iran og Mellemøsten. I mange år var <strong>Thailand</strong> verdens<br />
største riseksportør og ind<strong>til</strong> for nylig også den største indtjener af udenlandsk valuta<br />
(riseksporten er nu nummer tre efter turisme og industri). Risproduktionen har lagt<br />
grunden <strong>til</strong> den betydelige velstandsforøgelse, som <strong>Thailand</strong> har oplevet indenfor det<br />
seneste kvarte århundrede. Men for risbønderne selv er denne succes et temmelig<br />
abstrakt fænomen. Millioner af dem er blevet forarmede, mens de økonomiske<br />
vækstrater er stormet imod himlen. En anset thailandsk professor i økonomi har i en<br />
undersøgelse påvist, at 80% af <strong>Thailand</strong>s landsbyer er dybt forgældede: To millioner<br />
baht (en halv million kroner) per landsby. Et forrygende højt beløb i forhold <strong>til</strong> det<br />
typiske levestandardsniveau i en landsby i det centrale og nordlige <strong>Thailand</strong>.<br />
Der er blevet talt og skrevet meget om fattigdomsproblemerne gennem årene.<br />
Skiftende regeringer og udviklingsplaner har understreget behovet for at forbedre<br />
livsbetingelserne for landboere i de fattige områder, men hid<strong>til</strong> har de mange pæne<br />
hensigtserklæringer ikke båret megen frugt for de fattige bønder. På landet breder<br />
antallet af jordløse sig, også i det frugtbare Centralthailand nord for Bangkok,<br />
populært kaldet <strong>Thailand</strong>s "risskål". For en række forgældede bønder betyder<br />
industrialiseringen, og det deraf følgende behov for jord, at de ved at sælge deres<br />
jord kan slippe ud af gældsspiralen. For andre som ingen jord ejer selv, men igennem<br />
årtier har lejet deres jord, er der imidlertid tale om intet mindre end en katastrofe. Især<br />
for den ældre generation af bønder som ikke har de samme muligheder som den<br />
yngre generation for at starte på en frisk. Historien er velkendt fra den nordøstlige del<br />
af <strong>Thailand</strong>, hvor ubærlige livsbetingelser har tvunget tidligere bønder væk fra deres<br />
jord, men der er nu tale om et meget mere udbredt problem, og resultatet er at<br />
Side 8 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
svælget imellem rige og fattige også på landet bliver større. Nogle bliver millionærer<br />
på salg af jord, mens andre mister hele deres eksistensgrundlag.<br />
Afgrøder<br />
I <strong>Thailand</strong>, som aldrig har været en koloni og derfor heller ikke er blevet underlagt en<br />
kolonial plantage-økonomi, hvorunder kun en eller to hovedafgrøder er blevet<br />
produceret <strong>til</strong> koloniherren eller verdensmarkedet, dyrkes mange forskellige afgrøder.<br />
I firserne har de større eksportafgrøder været ris, gummi, kassava, majs, sukkerrør,<br />
soyabønner, tobak, ananas, cashewnødder, bananer og kokosnødder.<br />
Fiskeri<br />
Selvom fiskerisektoren i <strong>Thailand</strong> står overfor en række meget alvorlige problemer<br />
ikke mindst p.g.a. af en katastrofal overfiskning af den <strong>Thailand</strong>ske Golf, så placerer<br />
<strong>Thailand</strong> sig på Top 10 listen over fiskeproducenter i verden. Væksten i produktionen<br />
af fiskeprodukter er snævert forbundet med introduktionen af industritrawlere i<br />
1960'eme. Mens fiskeri med trawl har forøget <strong>Thailand</strong>s eksport af marine produkter<br />
enormt, så dækker de thailandske småfiskeres fangster stadigvæk det meste af<br />
hjemmemarkedets behov. Ind<strong>til</strong> for ganske nyligt blev hundredetusinder af<br />
småfiskernes problemer dog ignoreret af de thailandske myndigheder. I <strong>Thailand</strong> er<br />
de officielle statistikker mere end noget andet land i Sydøstasien i høj grad centreret<br />
om den industrialiserede del ad fiskeriflåden. Man har således intet klart overblik over<br />
antallet af småfiskere, men man anslår, at ca. 800.000 mennesker er direkte<br />
økonomisk afhængige af fiskeri. Fisk indgår som en central del af de fleste thaiers<br />
daglige kost, og er dermed en uundværlig protein-ressource. En ting står imidlertid<br />
klart: Småfiskerne, som praktiserer fiskeri nogle få sømil fra kysten, har på ingen<br />
måde fået del i boomet indenfor fiskerisektoren i <strong>Thailand</strong>. Tværtimod er der tale om<br />
en højst dualistisk struktur, i hvilken småfiskerne fortsætter med at eksistere ved<br />
siden af den højt industrialiserede og moderniserede del af fiskerflåden.<br />
Minedrift<br />
Den thailandske økonomi er ligeledes baseret på minedrift. Tin er <strong>Thailand</strong>s vigtigste<br />
mineral og har traditionelt været en af landets vigtigste eksportvarer. Omkring 12% af<br />
verdens kendte reserver findes i den sydlige del af landet, især udfor vestkysten.<br />
Andre vigtige mineralforekomster er brunkul, tungsten, antimon, mangan, bly og zink.<br />
Ædel- og håb/ædelstene hører også med <strong>til</strong> <strong>Thailand</strong>s mineralrigdom, bl.a. safir,<br />
rubin, kvarts, granat og jade.<br />
Side 9 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
Skovbrug<br />
Skovbrug og træindustri har haft stor betydning i <strong>Thailand</strong>s økonomiske udvikling. Det<br />
store danske handelsselskab ØK blev grundlagt på indtægter fra handel med teaktræ<br />
fra <strong>Thailand</strong>.<br />
Under stor international bevågenhed indførte <strong>Thailand</strong> imidlertid i 1989 et totalt forbud<br />
imod hugst af træ. Baggrunden er en meget voldsom afskovning, der har halveret<br />
skovene i de sidste 30 år.<br />
<strong>Thailand</strong> importerer nu træ, bl. a. fra de valutahungrende nabolande Cambodia og<br />
Burma, hvor thailandske skovkoncerner har fået koncessioner på at fælde tropiske<br />
træer, som det ikke længere er legalt at fælde i <strong>Thailand</strong>. <strong>Thailand</strong>ske og<br />
internationale miljøbevægelser har stemplet <strong>Thailand</strong>s træimport fra nabolandene<br />
som rovdrift på naboernes ressourcer og eksport af egne miljøproblemer.<br />
Turisme<br />
Smilenes Sand, som <strong>Thailand</strong> kalder sig selv i turistbrochurerne, har i løbet af de<br />
sidste 10 år modtaget en stigende strøm af turister. Siden 1982 har indtægterne fra<br />
turismen været landets største valutaindtægtskilde. I 1989 hentede turismen ca.20<br />
mia. hjem i udenlandsk valuta. <strong>Thailand</strong> har haft mange økonomiske fordele af<br />
turismen, men har samtidigt måttet betale en høj pris i form af økologiske<br />
ødelæggelser og nedbrydning af traditionelle værdier.<br />
Turismen bliver jævnligt beskyldt for at være hovedårsagen <strong>til</strong> den meget omfattende<br />
prostitution, som der er i <strong>Thailand</strong>. Der<strong>til</strong> må man imidlertid indvende, at der over hele<br />
landet er mange bordeller, som ikke bliver frekventeret af udenlandske mænd.<br />
Bordelbesøg er og har i generationer været en naturlig del af <strong>til</strong>værelsen for mange<br />
thailandske mænd. Man regner med, at der i dag arbejder op imod en million<br />
thailandske kvinder af prostitution. Trods det formelle forbud foregår denne handel for<br />
åbent tæppe på barer og massageklinikker. Den omfattende prostitution udgør en<br />
tikkende bombe under det thailandske samfund p.g.a. den hastige spredning af AIDS.<br />
AIDS udgør et af de helt store samfundsproblemer i <strong>Thailand</strong> i de kommende år.<br />
4. Historisk rids af <strong>Thailand</strong>s politiske historie<br />
Der er ikke enighed om, hvor thaieme stammer fra oprindeligt. Den teori, som flittigst<br />
bliver brugt i opslagsværker om <strong>Thailand</strong> siger, at thaieme stammer fra Kina, hvorfra<br />
de af forskellige årsager vandrede mod syd. En anden skole af forskere holder på, at<br />
thaieme oprindeligt stammede fra <strong>Thailand</strong>, men blev drevet nordpå <strong>til</strong> det sydlige<br />
Kina af Mon og Kmerfolk. Under pres fra Kinas mongolske erobrere i det 11.-12.<br />
århundrede migrerede thaierne så igen <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> <strong>Thailand</strong>.<br />
Det første siamesiske kongerige blev stiftet i midten af det 13. århundrede (vor<br />
tidsregning) i byen Sukhothai. Sidenhen er magtcentret i flere omgange flyttet sydpå.<br />
Sukhothairiget blev annekteret af en ny ekspanderende magt, Ayutthaya-riget, der<br />
Side 10 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
bestod fra 1350-1767. Efter Ayutthayas fald i 1782 gjorde Chakridynastiet, som<br />
stadigvæk sidder på tronen Bangkok <strong>til</strong> hovedstad. Under dette dynasti blev den<br />
siamesiske statsorganisation gradvist moderniseret, især under kongerne Mongkut<br />
(1851-68) og Chulalongkorn (1868-1910). I løbet af det 19. århundrede blev Siam<br />
flere gange tvunget <strong>til</strong> at afstå store landområder <strong>til</strong> de to store kolonimagter, Frankrig<br />
og England. Rivaliseringen disse to lande imellem medvirkede imidlertid <strong>til</strong>, at Siam<br />
som den eneste stat i Bagindien kunne bevare sin selvstændighed, hvilket kan ses<br />
reflekteret i den begrænsede europæiske påvirkning af landets sprog og kultur, som<br />
på den ene side har gjort landet sværere <strong>til</strong>gængeligt for udlændinge, men som<br />
thaieme på den anden side med stor succes har formået at bruge som attraktion i<br />
markedsføringen af landet som turistmål. Ordet thai betyder fri - <strong>Thailand</strong> er således<br />
de fries land. Turistbrochurernes blankslidte <strong>til</strong>navn "Smilenes Land" er ikke falsk<br />
reklame. Thaieme er imødekommende overfor udlændinge, som man har råd <strong>til</strong> at<br />
være det, når man er herre eller frue i eget hus med sikker viden om værdien af egen<br />
kultur og identitet. Et ublodigt kup i juni 1932 førte <strong>til</strong> enevældens afskaffelse. Siden<br />
da har <strong>Thailand</strong> været et konstitutionelt monarki. Kuppet var ikke rettet imod den<br />
daværende konges person, men mod enevælden som en forældet institution, uegnet<br />
<strong>til</strong> at regere et land under modernisering.<br />
I korte perioder har der i <strong>Thailand</strong> været <strong>til</strong>løb <strong>til</strong> demokratiske <strong>til</strong>stande, men ellers<br />
har militære og civile autoritative regeringer afløst hinanden. Militæret har altid haft en<br />
afgørende indflydelse i <strong>Thailand</strong>s nyere historie, og de fleste af de talrige<br />
ministerpræsidenter, som har afløst hinanden siden 1932, har været folk fra de<br />
væbnede styrker. Kimen <strong>til</strong> <strong>Thailand</strong>s militært orienterede politiske struktur blev<br />
således sået i 1932, hvor en alliance bestående af højreorienterede soldater, liberale<br />
akademikere og adelige bureaukrater i forening indførte det konstitutionelle monarki.<br />
Historien har vist, at hver gang en civilregering er kommet <strong>til</strong> magten, så har militæret<br />
altid sørget for at støde denne fra magten, ikke kun p.g.a. militærmagt, men p.g.a. en<br />
udbredt følelse blandt generalerne af, at de bedre end nogen andre forstod, hvad<br />
som tjente nationens interesser bedst. Den traditionelle magtelite af militærfolk er det<br />
seneste årti blevet udvidet <strong>til</strong> også at omfatte erhvervslivets spidser, mens det store<br />
flertal af småbønder og arbejdere ikke har haft nogen stemmer i parlamentet.<br />
Det succesrige studenteroprør i 1973 rettet imod militærdiktaturet under ledelse af<br />
Thanom Kittikachom blev fulgt af en kort tre-års periode med en civilregering under<br />
ledelse af Kukrit Pramoj. Den korte erfaring med en civilregering endte brat med<br />
massakren på studenterne på Thammasat-universitetet i Bangkok. Herefter måtte<br />
mange studenter og andre flygte <strong>til</strong> udlandet.<br />
Fra 1985 <strong>til</strong> februar 1991 holdt militæret sig på kasernerne, og kuppet den 23.februar<br />
1991 kom som en overraskelse for de fleste politiske iagttagere, der havde ment, at<br />
demokratiseringsprocessen nu var så vidt fremskreden, at militærkuppenes tid måtte<br />
være ovre. Med militærkuppet i 1991 blev den demokratiske udvikling, som ellers var<br />
i gang, omend med små skridt, sat alvorligt <strong>til</strong>bage. Dette var kup nr. 18 siden 1932.<br />
Side 11 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
Hvad der i kuppets første dage imidlertid sprang mest i øjnene var, at kuppet blev<br />
bredt accepteret i store dele af befolkningen, omend der hurtigt derefter rejste sig<br />
stærkt kritiske røster. Dette skyldtes, at den folkevalgte ministerpræsident Chatichai i<br />
sin regeringsperiode havde begået en række elementære fejl, som <strong>til</strong> sidst kostede<br />
ham jobbet som regeringschef. Han tog først og fremmest ikke militærets interesser<br />
alvorligt nok. Ingen thailandsk regeringschef var ind<strong>til</strong> da sluppet godt fra at<br />
<strong>til</strong>sidesætte militærledelsens interesser. Fundamentalt har politik i efterkrigstidens<br />
<strong>Thailand</strong> handlet om, at eliterne har sikret deres traditionelle privilegier, samtidig med<br />
at opretholde en politisk legitimitet i befolkningen.<br />
En anden årsag <strong>til</strong> at befolkningens i første omgang støttede militærkuppet var, at<br />
ministerpræsident Chatichai lod korruptionen gribe om sig i endnu mere uhæmmet<br />
grad end tidligere. Og <strong>til</strong>syneladende troede regeringschefen, at fordi han var<br />
folkevalgt, kunne han se stort på de særinteresser, som historisk har været en<br />
integreret del af den traditionelle magtpyramide. Det kostede ham jobbet som<br />
ministerpræsident.<br />
Efter kuppet i 1991 blev en af <strong>Thailand</strong>s mest respekterede diplomater, Anand<br />
Panyarachun, hurtigt udnævnt <strong>til</strong> ministerpræsident i den civile overgangsregering,<br />
som skulle lede landet frem <strong>til</strong> afholdelsen af parlamentsvalg i marts 1992.<br />
Dette valg gav imidlertid ingen klar vinder, og resultatet blev, at general Suchinda<br />
Kraprayoon, som ikke havde været ops<strong>til</strong>let <strong>til</strong> valget, blev udnævnt <strong>til</strong><br />
ministerpræsident den 7.april, bakket op af fem pro-militære støttepartier.<br />
Længe forud for valget i marts havde prodemokratiske protester lydt, men de var for<br />
ingenting at regne imod det ramaskrig, som nu rejste sig i befolkningen. Og det var<br />
ikke mindst middelklassens pæne forretningsmænd og funktionærer i jakke og slips<br />
med mobiltelefon, der gik i protest. Vælgernes forhåbninger <strong>til</strong> valget var blevet gjort<br />
<strong>til</strong> skamme. <strong>Thailand</strong>sk politik var stadigvæk domineret af militæret, hvilket i og for sig<br />
ikke var det værste, men netop at general Suchinda ikke var demokratisk valgt.<br />
I Bangkoks gader blev man i de kommende måneder vidne <strong>til</strong> masseprotester med op<br />
<strong>til</strong> 150.000 deltagere, som krævede generalens afgang. Kulminationen på<br />
urolighederne blev dramatisk og blodig. Søndag den 17. maj erklærede regeringen<br />
national undtagelses<strong>til</strong>stand, og militæret åbnede ild imod demonstranterne. I løbet af<br />
de næste tre dage blev mindst 54 mennesker dræbt - sandsynligvis mange flere; i<br />
hundredevis blev sårede, og andre hundreder blev meldt savnet. Store dele af det<br />
centrale Bangkok blev raseret i de værste uroligheder siden 1973, hvor militæret<br />
gjorde en ende på den første demokratiske periode i <strong>Thailand</strong>s historie.<br />
Demonstranterne opnåede imidlertid, hvad de ville: General Suchinda meddelte i en<br />
Tv-udsendelse den 24. maj sin afgang som ministerpræsident. I det magtpolitiske<br />
Side 12 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
tomrum, som fulgte krævede ikke mindst magtfulde erhvervsinteresser, at der skulle<br />
udskrives nyvalg.<br />
Det nye og mest iøjnefaldende ved disse turbulente dage var en udbredt mis<strong>til</strong>lid <strong>til</strong><br />
militæret og dets rolle i politik; dette skyldtes ikke mindst de blodige dage fra den 17.-<br />
20. maj. Aldrig tidligere blev militærets rolle anfægtet som nu.<br />
Militæret kunne i mange år bevare sin dominerende position, fordi <strong>Thailand</strong> var en<br />
pro-vestlig frontlinjestat, der holdt det kommunistiske Indokina stangen, og landet<br />
opfattede sig selv som en kapitalistisk enklave midt i et uroligt asiatisk folkehav af<br />
kommunistisk fremtrængen og lokale oprør. Det aldrig opklarede attentat på kongens<br />
ældre bror i 1946 medvirkede <strong>til</strong> landets antikommunistiske orientering. De følgende<br />
års konflikt i Indokina med <strong>Thailand</strong> som springbræt udgjorde resten. <strong>Thailand</strong> var<br />
under Vietnamkrigen 1965-75 en loyal forbundsfælle for USA og lod amerikanerne<br />
bygge baser, hvorfra B-52 fly sønderbombede mål i Cambodia, Laos og Vietnam. 18<br />
år efter den amerikanske <strong>til</strong>bagetrækning fra Indokina er den kommunistiske trussel<br />
udefra borte. Dette skyldes FN's fredsplan for Cambodia, og et Vietnam som er<br />
frataget mange års sovjetisk støtte. I dag kæmper de thailandske officer ikke længere<br />
imod den kommunistiske trussel, men om at få andel i den hastigt voksende<br />
økonomiske kage.<br />
I dag er kun kongemagtens autoritet fortsat uantastet, idet den folkelige opbakning<br />
bag Kong Bhumipol og hans familie er indiskutabel, og næppe nogen af<br />
efterkrigstidens militærregeringer havde kunnet regere uden kongens accept.<br />
Monarkiet er i dag en næsten hellig institution og et nationalt samlingssymbol.<br />
Kongen er statschef, men udøver sin magt gennem regering, parlament og domstole.<br />
I <strong>Thailand</strong> er der endog meget strenge straffe for at udtrykke anti-royalistiske<br />
holdninger. Ved det andet parlamentsvalg indenfor et år - den 13. september 1992 -<br />
kom <strong>Thailand</strong>s nuværende ministerpræsident Chuan Leekpai <strong>til</strong> magten. De<br />
thailandske vælgere satte ved dette valg i stort tal deres stemmer udfor prodemokratiske<br />
kandidater, som muliggjorde en liberal regeringskoalition, anført af en<br />
folkevalgt ministerpræsident.<br />
Chuan Leekpai's demokratiske parti fik den største andel af stemmerne ved valget,<br />
og formede en koalitionsregering bestående af ligesindede, men politisk forskellige<br />
partier. Det har vist sig vanskeligt at holde sammen på koalitionen, omend Chuans<br />
demokratisk valgte regeringsparti stadigt er ved magten. Kun tiden kan vise om den<br />
folkevalgte regeringschef vil overleve blandt en mere moden, omend stadigvæk<br />
vægelsindet thailandsk vælgerskare. Chuan Leekpais regering er i modsætning <strong>til</strong><br />
mange tidligere regeringer hverken under anklager for korruption eller afhængig af<br />
kontrollen over militære "pinger".<br />
Den politiske magt er imidlertid stadigvæk centralt placeret i Bangkok. Fra Bangkok<br />
styres resten af landet med hård hånd. Tanker om decentraliseret lokalstyre har på<br />
intet tidspunkt haft en fremtrædende plads i den thailandske samfundsdebat.<br />
Side 13 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
Demokratiets vilkår på de lavereliggende niveauer i det politisk-administrative system<br />
må derfor siges at være meget begrænset. Derfor er den almindelige thai-borgers<br />
interesse for og respekt for politikerne også ret beskeden. Uden for politikernes og<br />
journalisternes rækker er der stort set ingen åben politisk debat. En væsentlig del af<br />
forklaringen er, at partierne i det store og hele ikke repræsenterer de brede<br />
befolkningsgruppers interesser. Det store flertal af arbejdere og småbønder havde<br />
således ingen stemmer i parlamentet forud for kuppet i 1991. Selvom <strong>Thailand</strong> i dag<br />
har en demokratisk valgt regering, bliver forsvaret for landbefolkningens interesser<br />
stadigvæk overladt <strong>til</strong> velmenende intellektuelle og journalister, som fra tid <strong>til</strong> anden<br />
beskæftiger sig med de underpriviligeredes forhold.<br />
5. Miljø<br />
Den hastige økonomiske udvikling i <strong>Thailand</strong> har haft store miljømæssige<br />
omkostninger. Mens de økonomiske vækstrater er steget, så er der blevet drevet<br />
rovdrift på naturens ressourcer. På den baggrund er der i <strong>Thailand</strong> som i resten af<br />
verden nu større opmærksomhed og debat omkring miljøspørgsmål.<br />
Siden 1950 er der sket mere end en halvering af <strong>Thailand</strong>s skovarealer som følge af<br />
kommerciel skovhugst og omdannelse af skovarealer <strong>til</strong> landbrugsjord. Følgerne af<br />
mange års skovødelæggelser blev barsk virkelighed i <strong>Thailand</strong> i slutningen af 1988,<br />
da en naturkatastrofe i det sydlige <strong>Thailand</strong> kostede 350 mennesker livet. Hele<br />
landsbyer forsvandt p.g.a. oversvømmelser. Afskovningen var en væsentlig del af<br />
forklaringen på, hvorfor oversvømmelserne fik så katastrofale konsekvenser.<br />
På grund af denne katastrofe indførte <strong>Thailand</strong> i 1989 et totalt forbud imod skovhugst.<br />
Målet er at genoprette 40% af landområdeme <strong>til</strong> skov. I realiteten betyder det, at<br />
<strong>Thailand</strong> skal genoprette 5 millioner hektarer. Men på trods af forbudet bliver der dog<br />
stadigvæk fældet træer, men nu illegalt, og i flere <strong>til</strong>fælde har indflydelsesrige<br />
politikere været indblandet i skandaler i forbindelse med den illegale skovhugst. Selv<br />
inde i de fredede thailandske nationalparker finder skovfældning sted: I en park er<br />
80% af skoven på illegal vis blevet <strong>til</strong> rejedamme. Andre steder såsom på "James<br />
Bond-øen Kho Phi Phi" er øen nærmest dækket af illegale ferielejligheder og hoteller,<br />
hvis affaldsproblemer er meget store.<br />
Industriens voldsomme vækst har ligeledes haft negative følger for miljøet. I<br />
industriens barndom i '60-eme var der omkring 500 fabrikker i <strong>Thailand</strong>, og ingen af<br />
dem var forurenende. I dag er der 100 gange så mange, hvoraf halvdelen regnes for<br />
at være forurenende.<br />
Chao Phya-floden, der gennemstrømmer det frugtbare Centralthailand ned <strong>til</strong><br />
hovedstaden Bangkok og videre ud i <strong>Thailand</strong>bugten modtager hvert år 80.000 tons<br />
iltforbrugende stoffer.<br />
I <strong>Thailand</strong>bugtem udledes årligt urenset spildevand, der indeholder 14.000 tons<br />
urenset tungmetalslam.<br />
Side 14 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
Bangkokområdet slås med miljøproblemer, som kun lader <strong>til</strong> at blive værre.<br />
Luftforureningen er så alvorlig, at den for længst har overskredet de grænseværdier,<br />
som er acceptable i et i-land. Det er transportmidler såsom busser, privatbiler, og<br />
motorcykler, der er de store forurenere. Store mængder blyholdigt udstødningsgas<br />
sendes hver dag ud i luften fra omkring en million biler og et <strong>til</strong>svarende antal<br />
motorcykler. Undersøgelser af nyfødte børns blod viser, at blyindholdet er så stort, at<br />
man taler om en fare for deres fysiske og mentale udvikling. Man har i flere år<br />
jongleret med planer om at forbedre de trafikale problemer og de deraf følgende<br />
miljøproblemer i Bangkok, men foreløbigt er det kun blevet ved snakken.<br />
6. Familiestruktur, og mand-kvinde relationer<br />
Den thailandske familiestruktur er præget af en relativ lighed imellem mænd og<br />
kvinder, i hvert fald sammenlignet med f.eks. indiske og visse muslimske samfund.<br />
Kvinder i <strong>Thailand</strong> har traditionelt ejet meget af jorden, og har foretrukket at give den<br />
videre <strong>til</strong> deres døtre. Efter indgåelse af ægteskab er det ofte manden, som bosætter<br />
sig hos sin kones familie, hvorved kvinderne bevarer deres familiemæssige- og<br />
sociale netværk. Skilsmisse er ligeledes relativt acceptabelt, omend det må <strong>til</strong>føjes, at<br />
det er mere problematisk for en kvinde end en mand, idet en fraskilt kvinde f.eks. ikke<br />
kan bo alene, men er nødt <strong>til</strong> at flytte hjem <strong>til</strong> som familie med børnene. Frygten for at<br />
blive forladt af sin mand er mange kvinders værste mareridt. De fleste kvinder<br />
opfatter mænd, som lette ofre for pludselige indskydelser; for at skulle vise sig som<br />
deres venners ven eller som damernes ven, samtidigt med at det er kvinden som må<br />
påtage sig det fulde ansvar, hvis riskrukken en dag er tom.<br />
I <strong>Thailand</strong> har man et meget kendt traditionelt ordsprog, som definerer den<br />
overordnede sociale relation imellem mænd og kvinder: "Manden er elefantens<br />
forben, mens kvinden er dens bagben", underforstået at det er kvindens rolle at<br />
hjælpe det store dyr med at bevæge sig, men ellers forventes at holde sig i<br />
baggrunden.<br />
I modsætning <strong>til</strong> de fleste andre asiatiske lande har de thailandske kvinder imidlertid<br />
været meget økonomisk aktive i forsørgelsen af deres familier: De har været og er<br />
oftest stadigvæk den traditionelle administrator af familiens penge og økonomi.<br />
Selvom der er visse arbejdsområder som er kønsspecifikke indenfor f.eks.<br />
landbruget, såsom at mænd pløjer, mens kvinderne udplanter risen, så er det<br />
karakteristisk, at den kønslige arbejdsdeling generelt er relativt flydende. Samtidigt er<br />
det interessant, at de thailandske kvinders økonomiske aktiviteter ikke begrænser sig<br />
<strong>til</strong> den såkaldte uformelle sektor, men at det netop er karakteristisk, at kvinder har<br />
haft store økonomiske interesser i f.eks. elektricitetsværker, tinminer,<br />
transportfirmaer, byggefirmaer og restauranter. Kvinderne på landet i <strong>Thailand</strong> har<br />
endvidere spillet en afgørende rolle i allokeringen af penge indenfor familien, idet det<br />
Side 15 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
har været den ældste produktive kvinde i det enkelte hushold, som i praksis har taget<br />
sig af familiens økonomiske dispositioner. I 1978 viste en undersøgelse fra<br />
Nordthailand således, at 72% af kvinderne bidrog med en større økonomisk andel <strong>til</strong><br />
forsørgelsen af familien end deres mænd. Et andet godt eksempel på de thailandske<br />
kvinders økonomiske magt er en undersøgelse fra 1965, som viste, at kvinder var<br />
ejere af hele 90% af ejendomsmarkedet i Bangkok. Selvom historien ikke savner<br />
for<strong>til</strong>fælde, så bliver en kvindes demonstrative økonomiske magt absolut ikke anset<br />
for at være et ideal. En mand som ikke bliver respekteret af sin kone, kan heller ikke<br />
forvente respekt fra det omgivende samfund. Skønt mangen en kvinde er den<br />
indiskutable "ringmaster" i familien, så må hun udad<strong>til</strong> spille rollen som den lydige,<br />
forsørgede kone: "En klog mand lader sin kone tage sig af familiens pengesager; en<br />
klog kvinde lader som om det er manden".<br />
I det politiske liv spiller thailandske kvinder derimod en meget beskeden rolle.<br />
Kvinderne fik stemmeret i 1932, da enevælden blev afskaffet. Kvinderne udgør ca.<br />
45% af arbejdsstyrken, men kun omkring hver femte kvinde har en højere eller<br />
ledende s<strong>til</strong>ling. Der er således et svælg imellem de thailandske kvinders grad af<br />
deltagelse på arbejdsmarkedet, og så deres deltagelse i beslutningstagende<br />
processer.<br />
7. Theravada buddhismen<br />
Theravada buddhismen har været <strong>Thailand</strong>s officielle religion i over 700 år, og<br />
omkring 95% af befolkningen er buddhister. Landet anvender den buddhistiske<br />
tidsregning, som starter med Buddhas fødsel i år 543 før vores tidsregning. År 1994<br />
ifølge vores tidsregning er altså lig med år 2537 i <strong>Thailand</strong>.<br />
Den buddhistiske religion gennemsyrer hele samfundet, og er en levende realitet i<br />
mange thaiers hverdag. Det lokale tempel er det centrale midtpunkt i de fleste thaiers<br />
mentale geografi. Tidligt hver morgen ser man munke iført de letgenkendelige<br />
safrangule munketøj gå rundt i landsbyen med deres madskåle. Det vil være<br />
misvisende at kalde dem tiggermunke, for ifølge Theravada-buddhismen er det de,<br />
som giver, som får lov <strong>til</strong> at gøre en god gerning (kaldet bun på thai), og dermed<br />
opnår større chancer for et bedre liv ved den næste genfødsel. Summen af "bun" er<br />
afgørende for, hvordan man kommer <strong>til</strong> at leve det næste liv. Det enkelte menneskes<br />
livssituation i dette liv opfattes som en afspejling af dette menneskes adfærd i<br />
tidligere liv. Karma-tankegangen er et essentielt træk element i den traditionelle<br />
thailandske forståelse af det sociale statushierarki, og udgør et vigtigt socialt<br />
struktureringsprincip. Om man i dette liv er rig eller fattig- mand eller kvinde opfattes<br />
som en afspejling af ens personlige karma.<br />
Mænd og kvinders forhold <strong>til</strong> buddhismen er kvalitativt forskellig, idet kvinder har en<br />
lavere religiøs status. Først og fremmest så kan kvinder ikke indtræde i den<br />
Side 16 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
buddhistiske munkeorden, kaldet Sangghaen. En ca. 20 år gammel optælling viser, at<br />
i slutningen af 1960'erne havde 7.5% af den mandlige befolkning over 50 år været<br />
ordineret som novicer eller munke i en kortere eller længere periode af deres liv.<br />
Kvinders forhold <strong>til</strong> buddhismen er af en mere indirekte karakter, og den højeste<br />
religiøse fortjeneste, som en kvinde kan opnå, er gennem ordination af en søn <strong>til</strong><br />
munkeordenen. Selvom kvinder har en lavere religiøs status end mænd, så er de<br />
samtidigt de mest aktive i de mere dagligdags fortjeneste-givende aktiviteter, såsom<br />
at give munkene mad på deres daglige rundtur i landsbyen, eller deltage i den<br />
ugentlige tempeldag, hvor langt hovedparten af de <strong>til</strong>stedeværende er kvinder.<br />
Kvinder er imidlertid strengt tabuiserede for munkene, og f.eks. må en kvinde ikke<br />
under nogen omstændigheder berøre en munks safrangule klæder.<br />
Karmatankegangen er som før nævnt et essentielt karakteristikum ved det<br />
thailandske samfunds sociale organisering. Det thailandske samfund er karakteriseret<br />
ved en sand bibelsk forvirring af understregninger af hierarkiske forskelle, hvilket bl.a.<br />
afspejler sig sprogligt, og i adfærdsregler for god opførsel. Overordnede og<br />
underordnede, mænd og kvinder, unge og ældre indplaceres i dette hierarki på en<br />
måde som ikke altid er lige let at gennemskue for en udenforstående. Thaierne selv<br />
lærer at udvise ærbødighed overfor socialt overordnede fra før de kan gå. Og uden<br />
denne <strong>til</strong>lærte færdighed kan de ikke begå sig i deres eget samfund.<br />
Det lille barn lærer tidligt at vise sine forældre ærbødighed med den traditionelle thaihilsen<br />
- et "wai", d.v.s. et dybt buk med samlede håndflader. Ingen er i tvivl om<br />
barnets placering i familiens aldershierarki. Barnet er underordnet alle dens ældre<br />
medlemmer, endog en eventuel tvillingesøster eller bror, som blev født først. Dette<br />
markeres sprogligt ved altid at bruge ordet phii+navn i <strong>til</strong>tale af ældre og naang+navn<br />
i <strong>til</strong>tale af yngre.<br />
Vor egen egalitære ideologi om at alle mennesker er (bør være) lige hæmmer i høj<br />
grad vores accept af sådanne rangordners seriøse gyldighed. Det er imidlertid vigtigt<br />
som udlænding i <strong>Thailand</strong> at respektere disse sociale normer for adfærd, idet man<br />
ved f.eks. at anvende en lidt for familiær tone overfor en person, som tydeligvis er<br />
ens sociale underordnede, kun opnår at gøre denne utroligt pinligt berørt.<br />
Lighedsidealet er ikke en del af de stærke traditioner i <strong>Thailand</strong>.<br />
Side 17 af 33 – Generel tekst
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
Billedserie<br />
Den følgende fortegnelse over lysbillederne på den medfølgende CD omfatter billeder<br />
fra Tabkloa, Sukhotai, Bangkok og Sydthailand.<br />
Lysbilledserien har tre formål:<br />
1) at give et generelt indtryk af landskab og mennesker.<br />
2) at give nogle sammenhængende forløb som f.eks. Sulaks indvielse i templet (dias<br />
65-70).<br />
3) at vise nogle af <strong>samlingen</strong>s genstande i brug.<br />
Billedernes tekniske kvalitet er svingende. Dette skyldes bl. a., at der er tale om<br />
kopier af dias. En anden grund er, at mange aktiviteter i landsbyen foregår meget<br />
tidligt om morgenen, før det er blevet lyst. Visse billeder er derfor underbelyste, men<br />
er alligevel taget med. Og endelig er nogle af billederne fra templet og fra Sulaks<br />
mors kremation taget med den smalle 110-mm film, hvilket giver billeder, som er<br />
noget mindre end normalt.<br />
Der er en vis overensstemmelse mellem den generelle tekst om Tabkloa og<br />
diasseriens første del. Men ellers er det op <strong>til</strong> den enkelte lærer at bruge lysbillederne<br />
efter forgodtbefindende.<br />
Dias nr. 88, 89, 90, 91, 92, 93, 95. 97, 112, 113, 115 er velvilligt s<strong>til</strong>let <strong>til</strong> rådighed af<br />
mag.art. Mikael Gravers, Institut for Etnografi og Social Antropologi, Moesgaard. Dias<br />
nr. 8, 9, 10, 21, 22, 23, 24, 30, 42, 43, 44, 80, 116 og 117 er s<strong>til</strong>let <strong>til</strong> rådighed af stud.<br />
mag. Marianne Dahl, Institut for Etnografi og Social Antropologi, Moesgaard.<br />
Fortegnelse over dias:<br />
Landskab og eksempler på huse i Tabkloa og Sydthailand.<br />
1-4:<br />
Rismarker.<br />
5-6:<br />
Huse på pæle.<br />
7:<br />
Fiskerhus i Sydthailand.<br />
8-9:<br />
Indenfor hos fiskerfamilier i Sydthailand.<br />
Side 18 af 33 – Billedserie
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
10-11:<br />
Rismarker med såbede i forgrunden.<br />
12:<br />
Kvinder på vej hjem efter arbejde i marken.<br />
Markarbejde og fiskeri.<br />
13-14:<br />
Pløjning på overrislede marker med vandbøfler. Ploven er en simpel udgave af den<br />
plov, som indgår i <strong>samlingen</strong>. I baggrunden ses templet.<br />
15:<br />
Harvning med simpel "rive" trukket af to bøfler.<br />
16-19:<br />
Harvning med roterende træharve, som ses tæt på nr.20.<br />
20-21:<br />
Østersproduktion i flod i Sydthailand.<br />
22:<br />
Kvinder koger hele krabber i fiskerlandsby i Sydthailand. P. g. a. en katastrofal<br />
overfiskning af den <strong>Thailand</strong>ske Golf består fiskernes fangster næsten udelukkende<br />
af krabber - de såkaldte "røde krabber".<br />
23:<br />
Udpilning af det kogte krabbekød er kvindearbejde og er meget tidskrævende. Derfor<br />
samarbejder fiskerkonerne om dette arbejde.<br />
Kvindearbejde.<br />
24:<br />
Kvinde lukker diget <strong>til</strong> med hakke efter at vandet er passeret ned på den<br />
lavereliggende mark. En hakke som den viste findes i <strong>samlingen</strong>. Bemærk også<br />
bøndernes arbejdstøj, hvis lige ligeledes er at finde i <strong>samlingen</strong>.<br />
25:<br />
Stampning af risen foregår under huset, hvor der er skygge, og hvor de store<br />
landbrugsredskaber ligeledes opbevares. l<br />
Side 19 af 33 – Billedserie
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
26-28<br />
Kvinde maler ris med mælk på gruttekværn. Blandingen <strong>til</strong>sættes kokosmel og<br />
presses i stænger, der spises som slik.<br />
29:<br />
<strong>Thailand</strong>sk slik af ris og kokos fint emballeret i palmeblade.<br />
30:<br />
Student fra Bangkok hjemme på besøg hos sin kone og lille datter.<br />
Handel.<br />
31:<br />
Markedsgade.<br />
32:<br />
Thai-kvinde sælger grøntsager.<br />
33:<br />
Kinesisk kvinde i sin blandede landhandel. Adskillige af <strong>samlingen</strong>s genstande er<br />
købt hos hende.<br />
Templer og åndehuse i Tabkloa.<br />
34:<br />
Smukt krematorium i tempels<strong>til</strong> bekostet af rig landmand, som herved opnår meget<br />
"bun". I forgrunden skolebørn.<br />
35:<br />
Alter i templet. I forgrunden røgelsesskål. De mange figurer viser påvirkningerne fra<br />
bl. a. hinduisme og kinesisk buddhisme.<br />
36-37:<br />
Husalter hos en af de mere velhavende bønder.<br />
38-39:<br />
Kinesisk tempel (bemærk skriften på skiltet). Meget uanseelig! i sammenligning med<br />
thai-templeme. Bemærk at kineserne også har et åndehus (nr.39 dl højre). Dette<br />
understreger, at teologien og folkereligion ofte er forskellige.<br />
40:<br />
Åndehus udenfor hotellet i Tabkloa. De fine blomsterranker er desværre visnede.<br />
Side 20 af 33 – Billedserie
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
41:<br />
Midaldrende kvindelige thai-dansere i templet.<br />
42:<br />
Festaften i det lokale tempel. Religiøse fester samler de fleste af landsbyens<br />
indbyggere. Formålet var i dette <strong>til</strong>fælde at indsamle penge <strong>til</strong> at bygge et nyt tempel<br />
for. Bemærk "pengetræerne" i baggrunden.<br />
43:<br />
Ung thailandsk brud i "brudesuiten". Et rum hos kvindens forældre er blevet<br />
tapetseret og gjort i stand, hvorefter det unge par forventes at <strong>til</strong>bringe de tre første<br />
nætter her.<br />
Tidlig morgen i Tabkloa (kl.5-6).<br />
44:<br />
Vandbøflerne nyder livet.<br />
45:<br />
Vandbøflerne spændes for harven.<br />
46-47:<br />
Udplantning ("transplantering") af risplanterne fra såbedet <strong>til</strong> marken.<br />
48:<br />
Store vandkrukker <strong>til</strong> opsamling af regnvand fra taget.<br />
49:<br />
Morgengry<br />
50:<br />
En bonde viser sine tatoveringer, som han fik, da han var ung. Tatoveringerne er<br />
navne på abbeder og andre munke i hans tempel.<br />
51-53:<br />
To munke på deres morgenvandring, hvor de indsamler mad fra bønderne. Det er<br />
især kvinderne, som giver. Bemærk de fine skåle, der gives mad fra. De bruges kun<br />
ved religiøse lejligheder. En sådan skål findes i <strong>samlingen</strong>, ligesom munkedragt,<br />
tiggerskål og "4-etagers" madkasse også forefindes.<br />
54-62<br />
Munkedragten tages på. I sin celle ifører den unge munk sig sin munkedragt. (Det<br />
hele går så hurtigt, at fotografen har svært ved at følge med). På væggen i cellen<br />
hænger bl.a. et billede af munken, før han gik over <strong>til</strong> tempellivet.<br />
Side 21 af 33 – Billedserie
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
På de sidste billeder ifører han sig et yderstykke <strong>til</strong> udendørs brug.<br />
Foldervejledningen afviger fra dette, da den kun viser iførelsen af stykkerne <strong>til</strong><br />
indendørs brug.<br />
Sulak bliver "nen".<br />
(Denne scene og den følgende er grundigt beskrevet i kap. l i Samfundsmønstre i<br />
<strong>Thailand</strong>).<br />
63:<br />
Sulak ankommer <strong>til</strong> templet for at blive drengemunk (nen).<br />
64:<br />
Den voksne munk, som skal vise Sulak <strong>til</strong> rette.<br />
65:<br />
Abbeden skriver Sulak ind i tempelbogen.<br />
66:<br />
En munk hjælper Sulak i dragten.<br />
67:<br />
Bukserne bliver droppet.<br />
68:<br />
Munken siger herefter nogle formularer, som Sulak skal gentage. Herefter er han<br />
"nen". I baggrunden sidder abbeden og får sig en cigaret.<br />
Sulaks mors kremation.<br />
69:<br />
Begravelsesoptoget med munke og orkester i spidsen.<br />
70-71:<br />
Pavillonen hvor ritualerne foregår. En hvid bomuldstråd går gennem alle munkenes<br />
hænder og hen <strong>til</strong> liget i kisten. Munkene sidder på de fineste pladser, og de bliver<br />
beværtede med pepsi-cola'er og cigaretter.<br />
72-73:<br />
Med musik og munke foran går ligfølget over <strong>til</strong> bålpladsen.<br />
74-76:<br />
Kisten gøres klar - liget stænkes med velduftende væsker.<br />
Side 22 af 33 – Billedserie
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
77-78:<br />
Liget brændes.<br />
79:<br />
Sjælen er udfriet af sit hylster og munkene inklusive Sulak s<strong>til</strong>ler op <strong>til</strong> fotografering<br />
efter veludført gerning.<br />
80:<br />
Den ugentlige tempeldag i landsbyen. Alle er i deres stiveste puds. At gå i templet i<br />
<strong>Thailand</strong> er en anderledes livlig affære end i Danmark. Bl.a. medbringer man selv<br />
mad, som man spiser, samtidigt med at snakken går.<br />
81-84:<br />
Sukhotai. En mere pompøs udgave af buddhismen er antydet gennem disse billeder<br />
af århundredegamle mindesmærker i en af Siam-rigets tidligere hovedstæder:<br />
Sukhotai.<br />
Den lille dreng på nr. 84 leder for en beskeden betaling turisterne op igennem en<br />
meget mørk, lang og smal gang inden i muren omkring monumentet, hvorved man<br />
ender på toppen af muren og kan tage et billede som nr. 85.<br />
Buddhisme a la Bangkok.<br />
85:<br />
Ved de store templer i Bangkok går munkene ikke tiggerrunde om morgenen; folk<br />
kommer <strong>til</strong> templet med mad og andre gaver.<br />
86-87:<br />
En bilkortege kører rundt i byen og indsamler penge <strong>til</strong> et tempel.<br />
88-90:<br />
Et optog af venner og familie følger en ung mand (ses bedst på nr. 92) <strong>til</strong> templet,<br />
hvor han skal være munk. En del af de religiøse vil kunne genkendes fra <strong>samlingen</strong>.<br />
91:<br />
En af de få kvindelige munke (i hvidt) samler almisser ved en forretning: Den<br />
oprindelige Buddha Siddharta indstiftede både munke og nonne-ordener, men af<br />
forskellige grunde opløstes de kvindelige. Indvielse af nye nonner hindres af, at de på<br />
den ene side skal udføres af en indviet munk, men at en sådan netop ikke kan have<br />
noget med kvinder at gøre. De hvidklædte nonner har derfor en lavere religiøs status<br />
end munkene.<br />
Side 23 af 33 – Billedserie
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
92-96:<br />
Religion og handel i Bangkok. Mange forretninger specialiserer sig i religiøse effekter.<br />
I Bangkok er der især en bestemt gade, hvor disse ligger side om side.<br />
92:<br />
Husaltre og buddhaer <strong>til</strong> salg.<br />
93:<br />
Husalter, som kan købes i særlige forretninger. Dette husalter er del af UNESCO<br />
<strong>samlingen</strong> <strong>Thailand</strong> A.<br />
94:<br />
Diverse religiøse genstande.<br />
95-96<br />
Åndehuse af gips og cement produceres og sælges her.<br />
97-102:<br />
Handel i Bangkok.<br />
Billeder fra Bangkoks "week-end marked". På billede nr. 105 optræder en fattig<br />
familie på markedet med tempeldanse.<br />
Bangkok-floden. Millionbyens livsnerve.<br />
103-104:<br />
Floden<br />
105:<br />
Tøjvask ved floden<br />
106:<br />
Tømmertransport.<br />
Bangkok-billeder.<br />
107-108:<br />
Værksteder.<br />
109-110:<br />
Gadebilleder.<br />
Side 24 af 33 – Billedserie
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
111:<br />
Alt er <strong>til</strong> salg i Bangkok. En håndlavet pistol kan fås på gaden <strong>til</strong> 100 kr. En lejemorder<br />
kan efter sigende hyres for 500 kr.<br />
112<br />
Gade med biograf.<br />
113:<br />
Ung thailandsk kvinde i gang med at spinde den verdensberømte silke fra <strong>Thailand</strong>.<br />
114:<br />
<strong>Thailand</strong>ske skolebørn i gang med træplantningsprojekt. Skovhugsten i <strong>Thailand</strong> har<br />
været meget omfattende i de sidste 30 år, med alvorlige miljøproblemer, såsom<br />
jorderosion og klimatiske forandringer <strong>til</strong> følge.<br />
Side 25 af 33 – Billedserie
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
Genstandsliste<br />
Som hovedregel gælder, at genstande, dragter mm. gerne må bruges, men med<br />
forsigtighed.<br />
TH.B.4<br />
Håndsegl<br />
Bruges <strong>til</strong> høstning af risen samt <strong>til</strong> afskæring af toppene, når risen udplantes (se<br />
dias).<br />
TH.B.5 a-b<br />
Høkrog<br />
Entandet høtyv <strong>til</strong> at skille høet fra risene efter tærskning. På de overrislede marker<br />
anvendes der plov, og derefter planeres der med slufharve. Begge dele trækkes af en<br />
eller to vandbøfler. Til bygning af kanaler og diger mellem rismarker, bruger man en<br />
tværhakke bestående af smedet blad, træskaft og trækile <strong>til</strong> fastgøring (se dias). Til<br />
nedhugning af græs og små buske ved rydning af mark bruges en le (græsskærer)<br />
med bambusskaft. Jernhovedet er i forlængelse af skaftet - ikke på tværs som ved en<br />
dansk le. Bambusstok, skråt afskåret i begge ender, bruges <strong>til</strong> at bære risknippet over<br />
skulderen og fladflettede bambuskurve bruges <strong>til</strong> transport af ris.<br />
TH.B.9 a-b<br />
Fiskekurv – <strong>til</strong> hjemtransport af fisk<br />
I de lave kanaler og på de overrislede marker går der mange fisk, og dem fanger<br />
man. Fiskekurven her benyttes <strong>til</strong> at transportere fisken hjem i, efter fangst. Den har<br />
et låg med en særlig sikring, således at fisken ikke kan springe op af kurven, samtidig<br />
med at man putter fisk ned i kurven uden at tage låget af. Som fangstredskab<br />
benytter man en særlig fiskefanger af flettet bambus. Når man ser fisken, sætter man<br />
den hurtigt fangeren ned over den og tager fisken op gennem et hul foroven. Man kan<br />
også benytte en fiskeruse (også af flettet bambus). Når vandet ledes fra én rismark <strong>til</strong><br />
en anden lavere liggende, sætter man rusen fast i hullet i diget, hvorved fiskene<br />
ender i rusen. Et slags låg i enden af rusen kan tages af, når fiskene skal ud igen.<br />
Endelig kan man bruge et lille fiskenet – det bruges især i de små kanaler af<br />
kvinderne. Se TH.B.18<br />
TH.B.10<br />
Bold<br />
Bold af åben kurveflet, som giver den en vis hoppeevne.<br />
TH.B.12<br />
Slibesten<br />
Sandsten <strong>til</strong> slibning af knive i husholdningen.<br />
Side 26 af 33 - Genstandsliste
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
TH.B.13<br />
Køkkenkniv<br />
Køkkenkniv <strong>til</strong> kød, grøntsager m.m. af jern, som er hamret og smedet.<br />
Tilsyneladende genbrug fra lokal landsbysmed. Træskaft kan isættes.<br />
TH.B.14<br />
Huggert<br />
Stor kniv, som kan anvendes <strong>til</strong> mange formål, bl.a. træhugning.<br />
TH.B.15 a-b<br />
Musefælde<br />
Musefælde af genbrugt jern. Pas på fingrene!<br />
TH.B.16<br />
Frugtplukker<br />
Frugtplukker af bambus med kort skaft, beregnet <strong>til</strong> at sætte på et langt skaft. Til<br />
nedtagning af bl.a. mango-frugter uden at de bliver stødt.<br />
TH.B.18<br />
Fiskenet<br />
Lille fiskenet. Bruges især i de små kanaler af kvinderne. Se forklaring under TH.B.9<br />
TH.B.26<br />
Stegepande<br />
Bruges <strong>til</strong> al stegning. Formen gør, at man kan skiftes <strong>til</strong> at have det stegte nede i<br />
fedtstoffet og "hvilende" op ad kanten (som i en kinesisk wok)<br />
TH.B.28<br />
Taburet <strong>til</strong> madlavning<br />
Taburet <strong>til</strong> at have et fyrfad stående på. Til al madlavning benytter man et fyrfad hvori<br />
der afbrændes trækul.<br />
TH.B.30<br />
Træblok<br />
Skæreblok <strong>til</strong> at skære kød, ben, grøntsager m. m. ud på.<br />
TH.B.32<br />
Ildtang<br />
Ildtang <strong>til</strong> at flytte rundt på gløderne på fyrfadet (TH.B. 28 og 29).<br />
TH.B.33 a-b<br />
Morter<br />
Stenmorter m. støder af teaktræ. Bruges meget i husholdningen <strong>til</strong> maling af hele<br />
krydderier - dem bruges der mange af (chili m. m.)<br />
Side 27 af 33 - Genstandsliste
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
TH.B.34<br />
Gryde<br />
Gryde <strong>til</strong> dampning af ris, som har ligget i blød natten før. Risen hældes i en speciel<br />
kurv, vand hældes i gryden, og dampen gør på en times tid risen blød og lækker.<br />
Bemærk: Gryden er af tynd aluminium; den er godt brugt og desværre utæt, hvorfor<br />
den ikke længere må bruges!<br />
TH.B.37 a-c<br />
Risgryde med bambuspind<br />
Aluminiumsgryde <strong>til</strong> kogning af ris. Bambuspinden stikkes igennem alle 3 håndtag for<br />
at holde låget på plads. Risen kan koges på flere måder. En af dem: Man koger risen<br />
i rigeligt vand i et kvarter. Herefter hældes vandet fra i skålen, og gryden sættes<br />
<strong>til</strong>bage over ganske få gløder, <strong>til</strong> risen er løs og væden er væk (ca. 10-15 min.).<br />
TH.B.38<br />
Skål<br />
Aluminiumsskål, <strong>til</strong> drikkevand.<br />
TH.B.39<br />
Dyb tallerken<br />
Emaljeret, hvid m. blomster.<br />
TH.B.40<br />
Dyb tallerken<br />
Emaljeret, hvid m. blå kant og rød blomst i bunden.<br />
TH.B.41<br />
Dyb tallerken<br />
Emaljeret, hvid m. grøn kant.<br />
TH.B.42<br />
Flad tallerken<br />
Emaljeret blik, hvid m. små blomster.<br />
TH.B.43<br />
Flad tallerken<br />
Emaljeret blik, hvid m. store blomster.<br />
TH.B.45<br />
Spiseske<br />
Emaljeret blik, kinesisk facon, blå.<br />
TH.B.46 a og c<br />
Gafler<br />
Side 28 af 33 - Genstandsliste
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
2 stk. gafler af presset aluminium. Bruges sammen med skeer <strong>til</strong> risretter m. m. Ske<br />
og gaffel er det mest udbredte spisebestik, men mange spiser med fingrene. Nogle af<br />
de fattige ejer simpelthen ikke bestik, mens andre hævder, at maden smager bedre,<br />
når man spiser med fingrene.<br />
TH.B.48 a-f<br />
Madkasse<br />
4-etagers madkasse <strong>til</strong> brug i marken eller på arbejdet. Ris og karryretter (m.<br />
grøntsager, fisk, kød) anbringes i de forskellige skåle. I <strong>Thailand</strong> behøver "varm mad"<br />
ikke være særlig varm, men kan godt spises lunken eller halvkold fra kassen.<br />
TH.B.50<br />
Lampe<br />
Olielampe af genbrugte materialer. Bruges <strong>til</strong> oplysning i butikker og boliger, blå.<br />
TH.B.51<br />
Lampe<br />
Som TH.B. 50, men rød.<br />
TH.B.52<br />
Grillrist<br />
Til grillning af fisk og kød, som sættes på spid og lægges på risten, der anbringes<br />
over fyrfadet (se TH.B.28).<br />
TH.B.54<br />
Kniv<br />
Lille, smedet kniv <strong>til</strong> forskellige formål.<br />
TH.A.55<br />
Fritureske<br />
Trådkurv på bambusskaft <strong>til</strong> brug ved dybstegning af kød, fisk eller skaldyr.<br />
TH.B.56<br />
Stegeske<br />
Bruges i forbindelse med TH.B. 26, stegepande.<br />
TH.B.57<br />
Vaskepulver<br />
Vaskepulver <strong>til</strong> tøjvask, beregnet på at bruges i koldt vand.<br />
TH.B.60 a-c<br />
Skoleuniform <strong>til</strong> dreng<br />
Skoleuniform <strong>til</strong> dreng på 8-9 år, bestående af khaki skjorte og shorts samt sort<br />
bælte. Alle drenge skal i princippet bære uniform i skole. Nogle har dog ikke råd <strong>til</strong><br />
det. Alternativt <strong>til</strong> khaki-uniform bruges somme tider hvid skjorte og blå shorts.<br />
Side 29 af 33 - Genstandsliste
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
Uniformen begrundes med, at alle derved bliver liges<strong>til</strong>lede, og man undgår<br />
konkurrence på smart tøj. Som nævnt kan det også virke modsat.<br />
TH.B.61 a-b<br />
Skoleuniform <strong>til</strong> pige<br />
Skoleuniform <strong>til</strong> pige på 8-9 år. På den hvide skjortebluse er skolens navn broderet i<br />
blåt. Se TH.B.60.<br />
TH.B.62<br />
Skjorte<br />
Sort, imprægneret bondeskjorte. Bruges især af mænd, bl.a. <strong>til</strong> markarbejde. Meget<br />
udbredt.<br />
TH.B.63<br />
Skjorte<br />
Blå, imprægneret bondeskjorte. Bruges især af kvinder.<br />
TH.B.65<br />
Sarong<br />
Blå, imprægneret skørt (sarong). Bruges af kvinderne <strong>til</strong> arbejde. Billig slags.<br />
TH.B.66<br />
Sarong<br />
Fint, mønstret skørt (sarong). Rødlig med blomstermotiver. Dyr slags.<br />
TH.B.67<br />
Sarong<br />
Pæn, rødlig bomulds-sarong m. røde, orange og lilla striber på tværs.<br />
TH.B.68<br />
Sarong<br />
Pæn, mørkeblå sarong m. gule, røde og sorte striber på tværs.<br />
TH.B.69<br />
Sarong<br />
Storternet sarong i rødt og grønt. Bruges især af ældre kvinder. Ret dyr.<br />
TH.B.70<br />
Fin sarong med småblomstret mønster i brun.<br />
Sarong orange og rød. Bruges <strong>til</strong> særlige lejligheder, f.eks. besøg i templet og <strong>til</strong><br />
fester.<br />
Side 30 af 33 - Genstandsliste
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
TH.B.71<br />
Bælte <strong>til</strong> sarong<br />
Metalbælte. Bruges af kvinderne <strong>til</strong> at holde sarongen oppe med, idet sarongens<br />
overskydende stof lægges i lodrette folder foran, hvorefter den øverste kant krænges<br />
ned. Herved sidder sarongen næsten lige så godt, som hvis der var brugt bælte.<br />
TH.B.73<br />
Skørt (Pakaumah)<br />
Dette skørt bruges af mændene, især når de er hjemme hos sig selv. Det hedder<br />
pakaumah på thai. I modsætning <strong>til</strong> sarongen er en pakaumah åben for<strong>til</strong>. Den tages<br />
på ligesom en sarong (se anvisning under TH.B.71), hvorved de brede striber<br />
kommer <strong>til</strong> at være synlige på den brede fold foran, mens ternene er på siderne og<br />
bagpå. Bruges som regel uden bælte.<br />
TH.B.74<br />
Bukser<br />
Store, sorte arbejdsbukser, bruges i marken af både mænd og kvinder. Holdes oppe<br />
med en stump snor eller evt. et bælte.<br />
TH.B.75<br />
Bukser<br />
Som TH.B.74, men blå.<br />
TH.B.76<br />
Bukser<br />
Sorte arbejdsbukser, korte, men ellers som TH.B.74.<br />
Bruges dog kun af mændene. Holdes oppe ved hjælp af en snor i løbegangen.<br />
TH.B.77<br />
Bukser<br />
Som TH.B.76, men blå.<br />
TH.B.78 a-b<br />
Sandaler<br />
Sorte arbejds-sandaler, lavet af gamle bildæk.<br />
TH.B.79 a-b<br />
Sandaler<br />
Flip-flop-sandaler med tykke gummisåler og i strålende farver.<br />
TH.B. 80a-b<br />
Traditionel Thai-hat<br />
Traditionel Thai-hat af bambus-fibre og –blade. Den lille kurv indeni hatten trykkes<br />
ned over hovedet, hvorved der skaffes ven<strong>til</strong>ation <strong>til</strong> hovedbunden. Bruges især af<br />
kvinder på landet.<br />
Side 31 af 33 - Genstandsliste
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
TH.B.88<br />
Skål<br />
Fint ornamenteret aluminiumsskål - skal ligne sølv, som de rige brugte det før i tiden.<br />
Bruges <strong>til</strong> badning. I <strong>Thailand</strong> bader man som regel ved etagevask, hvor man bruger<br />
forskellige skåle <strong>til</strong> at hælde vand over sig med. Denne lille skål bruges specielt ved<br />
en årlig festival.<br />
TH.B.89<br />
Skål<br />
Som TH.B.88, mellemstørrelse.<br />
TH.B.90<br />
Skål<br />
Som TH.B.88, stor størrelse.<br />
Musikinstrumenter<br />
TH.B. 159 a-c<br />
Xylofon<br />
Xylofon givet <strong>til</strong> samlingerne af missionær Peder Jørgensen og Lone Jørgensen, som<br />
i en menneskealder har boet og arbejdet i <strong>Thailand</strong> og indsamlet mange genstande<br />
som nu er del af <strong>Moesgård</strong> Museums samlinger.<br />
TH.A. 160<br />
Tromme<br />
Meget udbredt tromme, især brugt <strong>til</strong> folkemusik. Stroppen tages over skulderen, hvis<br />
trommen f.eks. skal bruges i et optog. Anslås med hænderne. Thai: gong-yao.<br />
Th.163<br />
Fløjte<br />
Bambusfløjte. Bruges især <strong>til</strong> folkemusik. Thai: Khui.<br />
TH.A. 164 a-b<br />
Bækkener<br />
To små bækkener af messing. Bækkener anvendes særdeles meget i Thai-musik,<br />
måske især i den klassiske. Thai: Chieng.<br />
TH.A.165 a-b<br />
Bækkener<br />
To messingbækkener, mellemstørrelse. Farvede sorte. Thai: Tah-blek.<br />
Side 32 af 33 - Genstandsliste
_____________________________<strong>Moesgård</strong> Museum • Unesco Materialesamlingerne - <strong>Thailand</strong> B<br />
TH.A.166<br />
Gong-gong<br />
Lille gong-gong af sortfarvet messing m. kølle, hvis hoved er omsluttet af hæklet<br />
materiale. Til klassisk- og folkemusik. Thai: Khong.<br />
TH.A.168<br />
Violin<br />
Tostrenget violin, her er klangbunden en lille cylinder af lakeret teaktræ med<br />
slangeskind udspændt på forsiden. Buen går ind imellem violinens to strenge,<br />
hvorved bue og violin holdes sammen. Bruges <strong>til</strong> klassisk Thai-musik. Klassisk musik.<br />
Thai: Saw-duang.<br />
TH.A.170 a-b<br />
Bækkener<br />
To store messingbækkener <strong>til</strong> klassisk thaimusik m. m. Thai: Chab-yai.<br />
Litteratur i <strong>samlingen</strong><br />
TH.B.92 a-d<br />
Skolebøger - 4 stk.<br />
Thai-læsebøger.<br />
TH.B.B 94<br />
Birgitte Krogh: Samfundsmønstre i <strong>Thailand</strong>.<br />
TH.B 152<br />
Alterhylde<br />
TH.B 181<br />
Buddhisme - tanker og livsformer<br />
Uden nummer<br />
Turistbrochure ilagt af lånere – læg gerne flere ved!<br />
Side 33 af 33 - Genstandsliste