Download tekstsamlingen til Thailand B samlingen (pdf) - Moesgård ...

_____________________________Moesgård Museum • Unesco Materialesamlingerne - Thailand B 

THAILAND B 

TABKLOA – EN LANDSBY I THAILAND 

Indsamlet af Erik Lyby i 1976. 

Etableret i 1983. 

Revideret 1994 af Marianne Dahl. 

Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: 

www.moesmus.dk/unesco 

Seneste opdatering: 24.06. 2012 

Tabkloa .................................................................................................................. 2 

Generel tekst ......................................................................................................... 5 

Billedserie ............................................................................................................ 18 

Genstandsliste ..................................................................................................... 26 

Side 1 af 33 - Indhold


Tabkloa 

Af Erik Lyby 1983 

I den nordlige del af Central-regionen i Thailand ligger Tabkloa - en af landets mange 

tusinde ris-landsbyer. Den nærmeste stationsby er Taphan Hin, som ligger ca. 20 km 

borte. 

Vi kører fra Taphan Hin til Tabkloa i taxa. Det er en åben varevogn, og vi er 8 på 

ladet. Det er sommer og alt er grønt og landskabet er fladt, fladt, kun brudt af enkelte 

klippeformationer, som rejser sig dramatisk op af rismarken og tegner sig skarpt mod 

den blå himmel. 

Det flade landskab er gjort af menneskehænder. For 40 år siden var her jungle, men 

nybyggere flyttede ud fra de mere overfyldte områder og fældede junglen. 

Trærøddeme blev gravet op og landskabet blev formet således, at hver mark nu er 

vandret, og der er ganske små niveauforskelle mellem de enkelte marker. Derved 

kan vandet ledes fra mark til mark ved tyngdekraftens hjælp og minimalt spild. 

Der er tale om et gigantisk entreprenørarbejde, som overvejende er udført med 

håndkraft. Men vand til overrisling er da også det helt centrale i thailandsk 

risbondekultur, og nok værd at investere meget arbejde i. Overrislings-brug er en 

måde at gøre sig uafhængig af naturens luner på - her især regnen, som kan være 

upålidelig - og så giver det mulighed for en overordentlig intensiv dyrkning. Tætheden 

af risplanter pr arealenhed kan blive meget stor, tør det begynder at gå ud over 

kvaliteten. 

Når vi kører gennem landskabet, kan det være ganske svært at se, hvor den ene 

landsby holder op og en ny begynder. De ligger tæt, hvilket er muligt netop på grund 

af den intensive dyrkningsform. Men selvom grænserne for Tabkloa ikke er så 

nemme at få øje på, har vi fået at vide, at der bor ca. 800 mennesker i landsbyen. De 

er fordelt på 160 "hushold". Hvert "hushold" er derfor på 5 personer i gennemsnit. Når 

vi bruger ordet "hushold" i stedet for familie skyldes det, at medlemmerne af et 

hushold ofte ikke udgør en kernefamilie, ja nogle af dem har måske slet ingen 

slægtsbånd til hinanden i det hele taget. 

Grunden hertil er, at det tit kan være praktisk for bondefamilierne at "låne" deres børn 

ud til den nære familie, eller evt. til andre, som man slet ikke er i familie med. Et barn 

kan jo både være til gavn og til belastning. Barnets arbejdskraft er jo også noget 

værd, hvis man har jord nok at dyrke, men hvis man har for lidt jord og en stor 

børneflok, er det bare mange munde at mætte. Derfor vokser mange børn op hos 

deres onkler og tanter og bedsteforældre, voksne søskende, eller evt. hos en mere 

velstillet familie, som er villig til at tage barnet i huset. Et sådant plejebarn betragtes 

Side 2 af 33 – Landsbyen Tabkloa


derefter normalt på lige fod med familiens andre børn og kalder på samme måde de 

voksne "far", "mor", "onkel", "søster" el. lign., også selvom der ingen blodsbånd er 

imellem dem. Så fordi en person i Thailand præsenterer én for sin onkel, skal man 

ikke nødvendigvis tro, at de er "i familie". 

Vi er kørt bort fra asfaltvejen og ind i landsbyens markedsgade. Her kan købes 

grønsager, frugt, tøj og meget mere. Der er flere små spisesteder - nogle af dem er 

så små, at ejeren er kommet gående med fyrfad, gryder m.m. i to kurve, som hænger 

over et åg på skulderen. Så sætter han eller hun sig ned på gaden og kokkererer, og 

ti minutter senere kan et mindre måltid købes til rimelige penge. Kineserne udgør et 

ret betydeligt indslag i handelslivet. Hvad angår spisestederne er der forskel på den 

mad, som tilbydes af henholdsvis kinesere og thaier. Mens de første mest satser på 

kinesisk mad som nudler, chop suey og lignende, holder thaierne sig især til stærkt 

krydrede risretter. 

De fleste huse i Tabkloa står på høje pæle. Under husene opbevarer man de større 

landbrugsredskaber. Det er ofte her i skyggen af huset, at vandbøflerne hviler sig 

efter at have trasket rundt i slam til knæene foran en plov i timevis. Det er ligeledes 

her, at de bidske vagthunde ligger. De er brunlige og består af skind og ben. De farer 

frem og gør og snapper, hvis de synes nogen kommer for tæt på huset. 

Mange af de store huse er omgivet af høje plankeværker til at hjælpe hundene med 

at holde tyveknægte ude. I disse store gårde står der uvægerligt en anden 

iøjnefaldende ting lige indenfor porten. Det er en pæl på halvanden meters højde 

med et kunstfærdigt hus ovenpå. Huset kan være af træ eller af cement og gips, og 

er en mini-udgave af et tempel. Her bor familiens husånd, og der bliver jævnligt 

serveret te, ris, røgelse og andet til ham. Der er ånder alle vegne, nogle er gode, 

andre dårlige. Husånden, som er familiens forfædre, har som sin opgave at formidle 

de større ånder og sikre, at de ikke gør familien ondt, f.eks ved at lade skadedyr 

ødelægge høsten eller sende sygdom over børnene. Så det er vigtigt at gøre det så 

godt for husånden som muligt gennem ofringer af de ting, han sætter pris på. 

Ifølge THERAVADA-buddhismen, som de fleste thaier bekender sig til, er sjælen 

udødelig og på evig vandring. Der er derfor ikke noget mærkeligt i, at ånderne 

eksisterer iblandt de dødelige og har betydning for disses liv. Når et menneske dør, 

bliver legemet brændt, men sjælen dør ikke, den finder sig i stedet en ny bolig. Men 

det er ikke givet, hvor sjælen vil slå sig ned næste gang. Man kan blive genfødt som 

et rigt eller fattigt menneske, som en hund, en mus, en myre. Det er i høj grad op til 

den enkelte, at tage vare på, hvordan man bliver genfødt. Ved at føre et fromt liv, 

give donationer til munkene og ofre til Buddha, opnår man bun, hvilket kan 

oversættes som åndelig fortjeneste (merit). 

Et godt liv er f.eks. karakteriseret ved, at man selv har været munk i en eller flere 

perioder, samt at man har givet så store gaver til templet, og til munkene, når de går 

deres indsamlingsrunder efter mad hver morgen, som man er i stand til. På grund af 



nogle teologiske problemer, som fortaber sig i en fjern fortid, kan kvinder ikke blive 

rigtige munke. Deres mulighed for at skabe sig bun drejer sig derfor hovedsageligt 

om at bede ofte og give rigelige offergaver, men desuden kan de skaffe sig bun 

gennem deres sønner, hvis disse bliver munke (en sådan situation er beskrevet i 

lysbilledserien.) Således indvirker den buddhistiske lære på risbøndernes dagligdag. 

Åndekulten har ingen egentlig plads i buddhismen, men i folkereligionen indgår den 

som en integreret del. Selv udenfor templet står der et åndehus. 

Selve templet ligger på landsbyens største plads. Det er skænket af en af 

nybyggerne, som slog sig op som storbonde. 

På vejen væk fra templet passerer vi en del huse, som kun står på lave pæle. De er 

meget små. Nogle af dem er en slags rækkehuse, dog består hvert "hus" kun af et 

enkelt rum. Vi får at vide, at her bor de jordløse landarbejdere. Nogle af dem er 

tidligere småbønder, men så kom de i gæld og endte med at måtte afstå deres jord til 

andre. Lønningerne for landarbejderne er meget små og kan ikke dække en families 

behov. Det er folk som disse, der kan blive nødt til at sælge deres børn til 

børnearbejde, eller til prostitution i Bangkok. 

Tabkloa er mange ting. Tabkloa er mediterende munke, flotte ritualer, ødsle 

offergaver. Tabkloa er sult og elendighed, sygdom, prostitution, kriminalitet. 

Buddhismen lærer os, at livet er fyldt med lidelse, og det er rigtigt. Buddhismen lærer 

os også, at åndelig fortjeneste (bun), "lykke", er den enkeltes eget ansvar. Men som 

med det materielle, således også med åndelige: det er langt mere overkommeligt for 

den, som har, at give rige gaver og derved sikre sig en god plads i det næste liv. for 

den fattige kan det skabe sig forudsætninger for et nyt og bedre liv være lige så 

svært, som det er for kamelen at knibe sig gennem nåleøjet. 

NB! En fyldigere beskrivelse af landsbyen findes i Birgitte Krogh: samfundsmønster i 

Thailand, Munksgård 1978, som findes i samlingen. 



Generel tekst 

Af Marianne Dahl 1993 

Indholdsfortegnelse: 

1.: Geografi, klima og nedbør. 

2.: Befolkning. 

3.: Økonomiske forhold. 

4.: Historie. 

5.: Miljø. 

6.: Familiestruktur og kønsrelationer. 

7.: Buddhisme. 

1.: Geografi, klima og nedbør. 

Kongeriget Thailand har et areal på ca. 514.000 kvadratkilometer. Det er lidt mindre 

end Frankrig, og ca. 12 gange større end Danmark. Fra den nordlige del af landet til 

den sydligste del er der ca. 1600 kilometer, hvilket svarer til en rejse fra Danmark til 

Sydfrankrig. Mod vest og nord grænser Thailand op til Burma (Myanmar), i nord og 

nordøst til Laos, i øst til Cambodia og i syd til Malaysia. 

Landet er delt op i fire hovedregioner: Det bjergrige Nordthailand med dybe dale og 

skove. Den tørre og kuperede højslette, Nordøstthailand, der får al sin nedbør fra maj 

til september og resten af året er plaget af tørke. Det flade og frugtbare 

Centralthailand, som gennemstrømmes af Chao Phya floden og er et af verdens 

frugtbareste risdyrkningsområder. Endelig er der landtangen Sydthailand, som udgør 

den nordlige del af den malayiske halvø, hvor der er stedsegrønnne tropiske 

regnskove. Thailand ligger i det tropiske regnskovsbælte. Hele den centrale og 

nordlige del er regnskovsområde, mens Sydthailand er et stedse fugtigt område. Om 

sommeren blæser sydvestmonsunen fra ækvator og bringer regntiden med sig. Om 

vinteren er det nordvestpassaten, der bringer den "kølige" årstid. 

Der er gennemgående varmt og fugtigt hele året med temperaturer fra 19-38 grader. 

Luftfugtigheden varierer fra 60-95% I det bjergrige Nordthailand kan temperaturen om 

vinteren falde helt ned til lidt over frysepunktet. Der er tre årstider: Den varme tid fra 

marts til maj. Regntiden fra juni til oktober, og den kølige årstid fra november til 

februar. Den årlige nedbør er næsten overalt mellem 100-300 centimeter 

(Bangkok:140 cm). 

Side 5 af 33 – Generel tekst


2. Befolkning 

I dag (1993) anslås befolkningstallet at være ca. 56 millioner mennesker, hvilket 

bringer Thailand i selskab med verdens 20 folkerigeste lande. Befolkningstætheden 

er ca.106 pr. km2. Regionalt fordeler befolkningen sig med ca. 19 millioner i 

Centralthailand, hvor Bangkok ligger; ca. 18 millioner i Nordøstthailand; omkring 11 

millioner i Nordthailand og godt 7 millioner i Sydthailand. 

Urbaniseringsgraden i Thailand er meget lav og særdeles ujævn. Bangkok har ca. 6 

millioner indbyggere (ifølge nogle kilder måske snarere 8-9 millioner p. g. a. 

migrationen til slumområderne i byen), og er således 30-40 gange større end de 

næststørste byer Chiang Mai, Nakhon Ratchasima og Udon Thani. Selvom den 

økonomiske udvikling i løbet af de sidste 30 år har givet industrien den vigtigste rolle i 

økonomien, så er den langt overvejende del af thaieme stadigvæk bosiddende på 

landet. Kun 20% af den samlede befolkning bor i byområder. I forhold til BNP pr. 

capita er Thailand et af verdens mindst urbaniserede lande. 

Thailands befolkning anses for at være en af de mest ensartede i Sydøstasien, idet 

95% af befolkningen taler thai og er buddhister. Der er dog væsentlige dialekt- og 

kulturforskelle imellem landets større regioner. 

Store dele af befolkningen i Nordøstthailand er i sprog og kultur nært beslægtede 

med Lao-folket l nabolandet Laos. Den største mindretalsgruppe i Thailand er 

kinesere, ca. 14% Det er svært at fastslå det nøjagtige antal, for i modsætning til 

andre lande i Sydøstasien, som også har kinesiske mindretal, så er der i Thailand 

sket en omfattende assimilering mellem thaier og kinesere. Mens kineserne er 

velassimilerede, så er der imidlertid stammme- og bjergfolk i Nordthailand, og 

muslimske malayer mod grænsen til Malaysia, som ikke har haft den samme lyst og 

mulighed for at blive en del af den dominerende kultur. Bjergstammerne talte i 1985 

omkring 750.000 mennesker og udgjorde ca. 1,5% af det samlede befolkningstal, 

men den havde en tilvækst på 3-5% eller 2-3 gange så meget som størstedelen af 

thaierne. Der er dog ret store variationer de forskellige etniske grupper imellem, som 

ret så nøje afspejler deres behov for arbejdskraft. 

Centralregeringens politik overfor mindretallene har historisk vekslet imellem 

undertrykkelse, forsømmelse og tvungen assimilering. Såvel myndigheder som 

medier har behandlet mindretallene fordomsfuldt. Holdningen overfor mindretallene 

har været præget af stærke modsætninger indenfor det thailandske bureaukrati, 

mellem høge og duer, mellem Kongehuset, militæret og den civile administration, og 

resultatet har mildt sagt været forvirrende for de etniske mindretal. 

Bjergstammerne i Nordthailand har altid været i klemme, men aldrig i deres historie 

så meget som nu. En forøget indvandring af andre bjergstammer fra Burma og Laos 

forøger presset på jorden. Stigende strømme af turister slider på miljøet. Store 

skovområder forsvinder p. g. a. illegal hugst. Regeringen i Bangkok stiller flere krav, 

som ofte er formuleret som påbud til at evakuere områder, som bliver udlagt til natur- 



og skovreservater, eller under henvisning til miljølovgivning, som bjergbønderne 

ingen indflydelse har haft på. Når man dertil lægger, at stammernes retslige status 

som borgere er svag, og at de nægtes både brugs- og ejendomsret til den jord, som 

de dyrker, så tegner der sig et fuldstændigt katalog over deres problemer. 

I århundreder har bjergstammerne dyrket de illegale opiumsvalmuer, som bliver til 

heroin, men i dag er Thailand det land i verden, som har haft størst held til at erstatte 

opiumsdyrkning med andre afgrøder med høj salgsværdi. 

l de allersydligste provinser i Thailand bor hovedparten af landets ca. 1 million 

muslimer af malayisk oprindelse. Også muslimerne er blevet behandlet med skepsis 

fra centralregeringen, men i de senere år er der dog blevet udvist større forståelse 

for, at muslimerne skal have lov til at dyrke egne kulturelle og religiøse traditioner. 

Mens den illegale kommunistiske bevægelse stort set er forsvundet i Thailand, så er 

der fortsat en mindre bevæbnet muslimsk løsrivelsesbevægelse i Sydthailand. 

Dennes tilstedeværelse har i perioder gjort forholdet til Malaysia temmelig anspændt. 

3. Økonomiske forhold 

Thailands økonomi hører til de stærke i den 3. verden. I hele efterkrigstiden har der 

været rask vækst i bruttonationalindkomsten, og i løbet af de sidste tre årtier er der 

sket så dramatiske ændringer i økonomien, at Thailand i dag står på tærsklen til at 

kunne kalde sig et NIC-land - et nyligt industrialiseret land. Udviklingen har ført til, at 

Thailand i op igennem firserne har jongleret med tocifrede vækstrater. I begyndelsen 

af halvfemserne har man imidlertid oplevet en midlertidig nedgang i den økonomiske 

vækst. 

De hastige og grundlæggende forandringer, som Thailand har været udsat for har 

haft enorme økonomiske og sociale følger - og ikke alle lige positive. Landets 

økonomiske fremskridt er blevet lovprist, men samtidigt er svælget mellem rig og 

fattig blevet endnu større. Det thailandske samfund er præget af den økonomiske 

vækst, som dels bringer stigende, men varierende velstand, dels medfører opbrud i 

de traditionelle familiestrukturer. For udsatte grupper betyder væksten større 

usikkerhed og nød, hvilket bl.a. har medført at problemer med alkoholmisbrug og 

stofmisbrug er i kraftig stigning. 

Selvom industrien nu er den vigtigste faktor bor 80% af befolkningen stadigvæk på 

landet, og de fleste af dem hutler sig igennem tilværelsen sammenlignet med 

bybefolkningen. På en FAO-konference i Bangkok i 1989 blev Thailand fremhævet 

som et særligt grelt eksempel på skævheden imellem land og by: "Mens 

gennemsnitsindtægten i hovedstadsområdet er steget drastisk til ca. 22.000 d.kr. om 

året, så er den årlige gennemsnitsindtægt for landbefolkningen omkring 2.200 

d.kr.eller ca. en tiendedel af byboernes indtægter". Sammenlignet med mange andre 

u-lande er fattigdommen i Thailand relativ. 



Fattigdom 

er stadigt udbredt på landet, selvom sult sjældent forekommer. Den relative 

forarmelse på landet har gjort vækstcentret Bangkok til en magnet, og det har igen 

ført til byslum. Det anslås, at mindst en million mennesker bor i byslum i Bangkok, 

hvor sociale problemer som kriminalitet, stofmisbrug og prostitution har været 

voksende. 

Historisk er Thailand et udpræget landbrugsland, der som de fleste andre u-lande har 

haft en eksport begrænset til nogle få råvarer: Ris, gummi, tin og teaktræ. Landbruget 

er stadig en vigtig faktor i økonomien, og det har været med basis i en 

selvforsynende og eksporterende landbrugssektor, at Thailand har kunnet udvikle 

industrien, som i dag har overtaget landbrugets tidligere dominerende plads i de 

økonomiske statistikker. 

Landbrug 

Landbruget er i dag overhalet af industrien som den vigtigste faktor i økonomien, men 

ser man på antallet af mennesker, der er beskæftiget i landbruget, så er Thailand 

stadigvæk et landbrugsland. Fire ud af fem thaier er risbønder. Hvert eneste år 

dyrkes der mindst 13 millioner tons ris. Heraf eksporteres fire millioner tons 

hovedsageligt til Afrika, Kina, Iran og Mellemøsten. I mange år var Thailand verdens 

største riseksportør og indtil for nylig også den største indtjener af udenlandsk valuta 

(riseksporten er nu nummer tre efter turisme og industri). Risproduktionen har lagt 

grunden til den betydelige velstandsforøgelse, som Thailand har oplevet indenfor det 

seneste kvarte århundrede. Men for risbønderne selv er denne succes et temmelig 

abstrakt fænomen. Millioner af dem er blevet forarmede, mens de økonomiske 

vækstrater er stormet imod himlen. En anset thailandsk professor i økonomi har i en 

undersøgelse påvist, at 80% af Thailands landsbyer er dybt forgældede: To millioner 

baht (en halv million kroner) per landsby. Et forrygende højt beløb i forhold til det 

typiske levestandardsniveau i en landsby i det centrale og nordlige Thailand. 

Der er blevet talt og skrevet meget om fattigdomsproblemerne gennem årene. 

Skiftende regeringer og udviklingsplaner har understreget behovet for at forbedre 

livsbetingelserne for landboere i de fattige områder, men hidtil har de mange pæne 

hensigtserklæringer ikke båret megen frugt for de fattige bønder. På landet breder 

antallet af jordløse sig, også i det frugtbare Centralthailand nord for Bangkok, 

populært kaldet Thailands "risskål". For en række forgældede bønder betyder 

industrialiseringen, og det deraf følgende behov for jord, at de ved at sælge deres 

jord kan slippe ud af gældsspiralen. For andre som ingen jord ejer selv, men igennem 

årtier har lejet deres jord, er der imidlertid tale om intet mindre end en katastrofe. Især 

for den ældre generation af bønder som ikke har de samme muligheder som den 

yngre generation for at starte på en frisk. Historien er velkendt fra den nordøstlige del 

af Thailand, hvor ubærlige livsbetingelser har tvunget tidligere bønder væk fra deres 

jord, men der er nu tale om et meget mere udbredt problem, og resultatet er at 



svælget imellem rige og fattige også på landet bliver større. Nogle bliver millionærer 

på salg af jord, mens andre mister hele deres eksistensgrundlag. 

Afgrøder 

I Thailand, som aldrig har været en koloni og derfor heller ikke er blevet underlagt en 

kolonial plantage-økonomi, hvorunder kun en eller to hovedafgrøder er blevet 

produceret til koloniherren eller verdensmarkedet, dyrkes mange forskellige afgrøder. 

I firserne har de større eksportafgrøder været ris, gummi, kassava, majs, sukkerrør, 

soyabønner, tobak, ananas, cashewnødder, bananer og kokosnødder. 

Fiskeri 

Selvom fiskerisektoren i Thailand står overfor en række meget alvorlige problemer 

ikke mindst p.g.a. af en katastrofal overfiskning af den Thailandske Golf, så placerer 

Thailand sig på Top 10 listen over fiskeproducenter i verden. Væksten i produktionen 

af fiskeprodukter er snævert forbundet med introduktionen af industritrawlere i 

1960'eme. Mens fiskeri med trawl har forøget Thailands eksport af marine produkter 

enormt, så dækker de thailandske småfiskeres fangster stadigvæk det meste af 

hjemmemarkedets behov. Indtil for ganske nyligt blev hundredetusinder af 

småfiskernes problemer dog ignoreret af de thailandske myndigheder. I Thailand er 

de officielle statistikker mere end noget andet land i Sydøstasien i høj grad centreret 

om den industrialiserede del ad fiskeriflåden. Man har således intet klart overblik over 

antallet af småfiskere, men man anslår, at ca. 800.000 mennesker er direkte 

økonomisk afhængige af fiskeri. Fisk indgår som en central del af de fleste thaiers 

daglige kost, og er dermed en uundværlig protein-ressource. En ting står imidlertid 

klart: Småfiskerne, som praktiserer fiskeri nogle få sømil fra kysten, har på ingen 

måde fået del i boomet indenfor fiskerisektoren i Thailand. Tværtimod er der tale om 

en højst dualistisk struktur, i hvilken småfiskerne fortsætter med at eksistere ved 

siden af den højt industrialiserede og moderniserede del af fiskerflåden. 

Minedrift 

Den thailandske økonomi er ligeledes baseret på minedrift. Tin er Thailands vigtigste 

mineral og har traditionelt været en af landets vigtigste eksportvarer. Omkring 12% af 

verdens kendte reserver findes i den sydlige del af landet, især udfor vestkysten. 

Andre vigtige mineralforekomster er brunkul, tungsten, antimon, mangan, bly og zink. 

Ædel- og håb/ædelstene hører også med til Thailands mineralrigdom, bl.a. safir, 

rubin, kvarts, granat og jade. 



Skovbrug 

Skovbrug og træindustri har haft stor betydning i Thailands økonomiske udvikling. Det 

store danske handelsselskab ØK blev grundlagt på indtægter fra handel med teaktræ 

fra Thailand. 

Under stor international bevågenhed indførte Thailand imidlertid i 1989 et totalt forbud 

imod hugst af træ. Baggrunden er en meget voldsom afskovning, der har halveret 

skovene i de sidste 30 år. 

Thailand importerer nu træ, bl. a. fra de valutahungrende nabolande Cambodia og 

Burma, hvor thailandske skovkoncerner har fået koncessioner på at fælde tropiske 

træer, som det ikke længere er legalt at fælde i Thailand. Thailandske og 

internationale miljøbevægelser har stemplet Thailands træimport fra nabolandene 

som rovdrift på naboernes ressourcer og eksport af egne miljøproblemer. 

Turisme 

Smilenes Sand, som Thailand kalder sig selv i turistbrochurerne, har i løbet af de 

sidste 10 år modtaget en stigende strøm af turister. Siden 1982 har indtægterne fra 

turismen været landets største valutaindtægtskilde. I 1989 hentede turismen ca.20 

mia. hjem i udenlandsk valuta. Thailand har haft mange økonomiske fordele af 

turismen, men har samtidigt måttet betale en høj pris i form af økologiske 

ødelæggelser og nedbrydning af traditionelle værdier. 

Turismen bliver jævnligt beskyldt for at være hovedårsagen til den meget omfattende 

prostitution, som der er i Thailand. Dertil må man imidlertid indvende, at der over hele 

landet er mange bordeller, som ikke bliver frekventeret af udenlandske mænd. 

Bordelbesøg er og har i generationer været en naturlig del af tilværelsen for mange 

thailandske mænd. Man regner med, at der i dag arbejder op imod en million 

thailandske kvinder af prostitution. Trods det formelle forbud foregår denne handel for 

åbent tæppe på barer og massageklinikker. Den omfattende prostitution udgør en 

tikkende bombe under det thailandske samfund p.g.a. den hastige spredning af AIDS. 

AIDS udgør et af de helt store samfundsproblemer i Thailand i de kommende år. 

4. Historisk rids af Thailands politiske historie 

Der er ikke enighed om, hvor thaieme stammer fra oprindeligt. Den teori, som flittigst 

bliver brugt i opslagsværker om Thailand siger, at thaieme stammer fra Kina, hvorfra 

de af forskellige årsager vandrede mod syd. En anden skole af forskere holder på, at 

thaieme oprindeligt stammede fra Thailand, men blev drevet nordpå til det sydlige 

Kina af Mon og Kmerfolk. Under pres fra Kinas mongolske erobrere i det 11.-12. 

århundrede migrerede thaierne så igen tilbage til Thailand. 

Det første siamesiske kongerige blev stiftet i midten af det 13. århundrede (vor 

tidsregning) i byen Sukhothai. Sidenhen er magtcentret i flere omgange flyttet sydpå. 

Sukhothairiget blev annekteret af en ny ekspanderende magt, Ayutthaya-riget, der 



bestod fra 1350-1767. Efter Ayutthayas fald i 1782 gjorde Chakridynastiet, som 

stadigvæk sidder på tronen Bangkok til hovedstad. Under dette dynasti blev den 

siamesiske statsorganisation gradvist moderniseret, især under kongerne Mongkut 

(1851-68) og Chulalongkorn (1868-1910). I løbet af det 19. århundrede blev Siam 

flere gange tvunget til at afstå store landområder til de to store kolonimagter, Frankrig 

og England. Rivaliseringen disse to lande imellem medvirkede imidlertid til, at Siam 

som den eneste stat i Bagindien kunne bevare sin selvstændighed, hvilket kan ses 

reflekteret i den begrænsede europæiske påvirkning af landets sprog og kultur, som 

på den ene side har gjort landet sværere tilgængeligt for udlændinge, men som 

thaieme på den anden side med stor succes har formået at bruge som attraktion i 

markedsføringen af landet som turistmål. Ordet thai betyder fri - Thailand er således 

de fries land. Turistbrochurernes blankslidte tilnavn "Smilenes Land" er ikke falsk 

reklame. Thaieme er imødekommende overfor udlændinge, som man har råd til at 

være det, når man er herre eller frue i eget hus med sikker viden om værdien af egen 

kultur og identitet. Et ublodigt kup i juni 1932 førte til enevældens afskaffelse. Siden 

da har Thailand været et konstitutionelt monarki. Kuppet var ikke rettet imod den 

daværende konges person, men mod enevælden som en forældet institution, uegnet 

til at regere et land under modernisering. 

I korte perioder har der i Thailand været tilløb til demokratiske tilstande, men ellers 

har militære og civile autoritative regeringer afløst hinanden. Militæret har altid haft en 

afgørende indflydelse i Thailands nyere historie, og de fleste af de talrige 

ministerpræsidenter, som har afløst hinanden siden 1932, har været folk fra de 

væbnede styrker. Kimen til Thailands militært orienterede politiske struktur blev 

således sået i 1932, hvor en alliance bestående af højreorienterede soldater, liberale 

akademikere og adelige bureaukrater i forening indførte det konstitutionelle monarki. 

Historien har vist, at hver gang en civilregering er kommet til magten, så har militæret 

altid sørget for at støde denne fra magten, ikke kun p.g.a. militærmagt, men p.g.a. en 

udbredt følelse blandt generalerne af, at de bedre end nogen andre forstod, hvad 

som tjente nationens interesser bedst. Den traditionelle magtelite af militærfolk er det 

seneste årti blevet udvidet til også at omfatte erhvervslivets spidser, mens det store 

flertal af småbønder og arbejdere ikke har haft nogen stemmer i parlamentet. 

Det succesrige studenteroprør i 1973 rettet imod militærdiktaturet under ledelse af 

Thanom Kittikachom blev fulgt af en kort tre-års periode med en civilregering under 

ledelse af Kukrit Pramoj. Den korte erfaring med en civilregering endte brat med 

massakren på studenterne på Thammasat-universitetet i Bangkok. Herefter måtte 

mange studenter og andre flygte til udlandet. 

Fra 1985 til februar 1991 holdt militæret sig på kasernerne, og kuppet den 23.februar 

1991 kom som en overraskelse for de fleste politiske iagttagere, der havde ment, at 

demokratiseringsprocessen nu var så vidt fremskreden, at militærkuppenes tid måtte 

være ovre. Med militærkuppet i 1991 blev den demokratiske udvikling, som ellers var 

i gang, omend med små skridt, sat alvorligt tilbage. Dette var kup nr. 18 siden 1932. 



Hvad der i kuppets første dage imidlertid sprang mest i øjnene var, at kuppet blev 

bredt accepteret i store dele af befolkningen, omend der hurtigt derefter rejste sig 

stærkt kritiske røster. Dette skyldtes, at den folkevalgte ministerpræsident Chatichai i 

sin regeringsperiode havde begået en række elementære fejl, som til sidst kostede 

ham jobbet som regeringschef. Han tog først og fremmest ikke militærets interesser 

alvorligt nok. Ingen thailandsk regeringschef var indtil da sluppet godt fra at 

tilsidesætte militærledelsens interesser. Fundamentalt har politik i efterkrigstidens 

Thailand handlet om, at eliterne har sikret deres traditionelle privilegier, samtidig med 

at opretholde en politisk legitimitet i befolkningen. 

En anden årsag til at befolkningens i første omgang støttede militærkuppet var, at 

ministerpræsident Chatichai lod korruptionen gribe om sig i endnu mere uhæmmet 

grad end tidligere. Og tilsyneladende troede regeringschefen, at fordi han var 

folkevalgt, kunne han se stort på de særinteresser, som historisk har været en 

integreret del af den traditionelle magtpyramide. Det kostede ham jobbet som 

ministerpræsident. 

Efter kuppet i 1991 blev en af Thailands mest respekterede diplomater, Anand 

Panyarachun, hurtigt udnævnt til ministerpræsident i den civile overgangsregering, 

som skulle lede landet frem til afholdelsen af parlamentsvalg i marts 1992. 

Dette valg gav imidlertid ingen klar vinder, og resultatet blev, at general Suchinda 

Kraprayoon, som ikke havde været opstillet til valget, blev udnævnt til 

ministerpræsident den 7.april, bakket op af fem pro-militære støttepartier. 

Længe forud for valget i marts havde prodemokratiske protester lydt, men de var for 

ingenting at regne imod det ramaskrig, som nu rejste sig i befolkningen. Og det var 

ikke mindst middelklassens pæne forretningsmænd og funktionærer i jakke og slips 

med mobiltelefon, der gik i protest. Vælgernes forhåbninger til valget var blevet gjort 

til skamme. Thailandsk politik var stadigvæk domineret af militæret, hvilket i og for sig 

ikke var det værste, men netop at general Suchinda ikke var demokratisk valgt. 

I Bangkoks gader blev man i de kommende måneder vidne til masseprotester med op 

til 150.000 deltagere, som krævede generalens afgang. Kulminationen på 

urolighederne blev dramatisk og blodig. Søndag den 17. maj erklærede regeringen 

national undtagelsestilstand, og militæret åbnede ild imod demonstranterne. I løbet af 

de næste tre dage blev mindst 54 mennesker dræbt - sandsynligvis mange flere; i 

hundredevis blev sårede, og andre hundreder blev meldt savnet. Store dele af det 

centrale Bangkok blev raseret i de værste uroligheder siden 1973, hvor militæret 

gjorde en ende på den første demokratiske periode i Thailands historie. 

Demonstranterne opnåede imidlertid, hvad de ville: General Suchinda meddelte i en 

Tv-udsendelse den 24. maj sin afgang som ministerpræsident. I det magtpolitiske 



tomrum, som fulgte krævede ikke mindst magtfulde erhvervsinteresser, at der skulle 

udskrives nyvalg. 

Det nye og mest iøjnefaldende ved disse turbulente dage var en udbredt mistillid til 

militæret og dets rolle i politik; dette skyldtes ikke mindst de blodige dage fra den 17.- 

20. maj. Aldrig tidligere blev militærets rolle anfægtet som nu. 

Militæret kunne i mange år bevare sin dominerende position, fordi Thailand var en 

pro-vestlig frontlinjestat, der holdt det kommunistiske Indokina stangen, og landet 

opfattede sig selv som en kapitalistisk enklave midt i et uroligt asiatisk folkehav af 

kommunistisk fremtrængen og lokale oprør. Det aldrig opklarede attentat på kongens 

ældre bror i 1946 medvirkede til landets antikommunistiske orientering. De følgende 

års konflikt i Indokina med Thailand som springbræt udgjorde resten. Thailand var 

under Vietnamkrigen 1965-75 en loyal forbundsfælle for USA og lod amerikanerne 

bygge baser, hvorfra B-52 fly sønderbombede mål i Cambodia, Laos og Vietnam. 18 

år efter den amerikanske tilbagetrækning fra Indokina er den kommunistiske trussel 

udefra borte. Dette skyldes FN's fredsplan for Cambodia, og et Vietnam som er 

frataget mange års sovjetisk støtte. I dag kæmper de thailandske officer ikke længere 

imod den kommunistiske trussel, men om at få andel i den hastigt voksende 

økonomiske kage. 

I dag er kun kongemagtens autoritet fortsat uantastet, idet den folkelige opbakning 

bag Kong Bhumipol og hans familie er indiskutabel, og næppe nogen af 

efterkrigstidens militærregeringer havde kunnet regere uden kongens accept. 

Monarkiet er i dag en næsten hellig institution og et nationalt samlingssymbol. 

Kongen er statschef, men udøver sin magt gennem regering, parlament og domstole. 

I Thailand er der endog meget strenge straffe for at udtrykke anti-royalistiske 

holdninger. Ved det andet parlamentsvalg indenfor et år - den 13. september 1992 - 

kom Thailands nuværende ministerpræsident Chuan Leekpai til magten. De 

thailandske vælgere satte ved dette valg i stort tal deres stemmer udfor prodemokratiske 

kandidater, som muliggjorde en liberal regeringskoalition, anført af en 

folkevalgt ministerpræsident. 

Chuan Leekpai's demokratiske parti fik den største andel af stemmerne ved valget, 

og formede en koalitionsregering bestående af ligesindede, men politisk forskellige 

partier. Det har vist sig vanskeligt at holde sammen på koalitionen, omend Chuans 

demokratisk valgte regeringsparti stadigt er ved magten. Kun tiden kan vise om den 

folkevalgte regeringschef vil overleve blandt en mere moden, omend stadigvæk 

vægelsindet thailandsk vælgerskare. Chuan Leekpais regering er i modsætning til 

mange tidligere regeringer hverken under anklager for korruption eller afhængig af 

kontrollen over militære "pinger". 

Den politiske magt er imidlertid stadigvæk centralt placeret i Bangkok. Fra Bangkok 

styres resten af landet med hård hånd. Tanker om decentraliseret lokalstyre har på 

intet tidspunkt haft en fremtrædende plads i den thailandske samfundsdebat. 



Demokratiets vilkår på de lavereliggende niveauer i det politisk-administrative system 

må derfor siges at være meget begrænset. Derfor er den almindelige thai-borgers 

interesse for og respekt for politikerne også ret beskeden. Uden for politikernes og 

journalisternes rækker er der stort set ingen åben politisk debat. En væsentlig del af 

forklaringen er, at partierne i det store og hele ikke repræsenterer de brede 

befolkningsgruppers interesser. Det store flertal af arbejdere og småbønder havde 

således ingen stemmer i parlamentet forud for kuppet i 1991. Selvom Thailand i dag 

har en demokratisk valgt regering, bliver forsvaret for landbefolkningens interesser 

stadigvæk overladt til velmenende intellektuelle og journalister, som fra tid til anden 

beskæftiger sig med de underpriviligeredes forhold. 

5. Miljø 

Den hastige økonomiske udvikling i Thailand har haft store miljømæssige 

omkostninger. Mens de økonomiske vækstrater er steget, så er der blevet drevet 

rovdrift på naturens ressourcer. På den baggrund er der i Thailand som i resten af 

verden nu større opmærksomhed og debat omkring miljøspørgsmål. 

Siden 1950 er der sket mere end en halvering af Thailands skovarealer som følge af 

kommerciel skovhugst og omdannelse af skovarealer til landbrugsjord. Følgerne af 

mange års skovødelæggelser blev barsk virkelighed i Thailand i slutningen af 1988, 

da en naturkatastrofe i det sydlige Thailand kostede 350 mennesker livet. Hele 

landsbyer forsvandt p.g.a. oversvømmelser. Afskovningen var en væsentlig del af 

forklaringen på, hvorfor oversvømmelserne fik så katastrofale konsekvenser. 

På grund af denne katastrofe indførte Thailand i 1989 et totalt forbud imod skovhugst. 

Målet er at genoprette 40% af landområdeme til skov. I realiteten betyder det, at 

Thailand skal genoprette 5 millioner hektarer. Men på trods af forbudet bliver der dog 

stadigvæk fældet træer, men nu illegalt, og i flere tilfælde har indflydelsesrige 

politikere været indblandet i skandaler i forbindelse med den illegale skovhugst. Selv 

inde i de fredede thailandske nationalparker finder skovfældning sted: I en park er 

80% af skoven på illegal vis blevet til rejedamme. Andre steder såsom på "James 

Bond-øen Kho Phi Phi" er øen nærmest dækket af illegale ferielejligheder og hoteller, 

hvis affaldsproblemer er meget store. 

Industriens voldsomme vækst har ligeledes haft negative følger for miljøet. I 

industriens barndom i '60-eme var der omkring 500 fabrikker i Thailand, og ingen af 

dem var forurenende. I dag er der 100 gange så mange, hvoraf halvdelen regnes for 

at være forurenende. 

Chao Phya-floden, der gennemstrømmer det frugtbare Centralthailand ned til 

hovedstaden Bangkok og videre ud i Thailandbugten modtager hvert år 80.000 tons 

iltforbrugende stoffer. 

I Thailandbugtem udledes årligt urenset spildevand, der indeholder 14.000 tons 

urenset tungmetalslam. 



Bangkokområdet slås med miljøproblemer, som kun lader til at blive værre. 

Luftforureningen er så alvorlig, at den for længst har overskredet de grænseværdier, 

som er acceptable i et i-land. Det er transportmidler såsom busser, privatbiler, og 

motorcykler, der er de store forurenere. Store mængder blyholdigt udstødningsgas 

sendes hver dag ud i luften fra omkring en million biler og et tilsvarende antal 

motorcykler. Undersøgelser af nyfødte børns blod viser, at blyindholdet er så stort, at 

man taler om en fare for deres fysiske og mentale udvikling. Man har i flere år 

jongleret med planer om at forbedre de trafikale problemer og de deraf følgende 

miljøproblemer i Bangkok, men foreløbigt er det kun blevet ved snakken. 

6. Familiestruktur, og mand-kvinde relationer 

Den thailandske familiestruktur er præget af en relativ lighed imellem mænd og 

kvinder, i hvert fald sammenlignet med f.eks. indiske og visse muslimske samfund. 

Kvinder i Thailand har traditionelt ejet meget af jorden, og har foretrukket at give den 

videre til deres døtre. Efter indgåelse af ægteskab er det ofte manden, som bosætter 

sig hos sin kones familie, hvorved kvinderne bevarer deres familiemæssige- og 

sociale netværk. Skilsmisse er ligeledes relativt acceptabelt, omend det må tilføjes, at 

det er mere problematisk for en kvinde end en mand, idet en fraskilt kvinde f.eks. ikke 

kan bo alene, men er nødt til at flytte hjem til som familie med børnene. Frygten for at 

blive forladt af sin mand er mange kvinders værste mareridt. De fleste kvinder 

opfatter mænd, som lette ofre for pludselige indskydelser; for at skulle vise sig som 

deres venners ven eller som damernes ven, samtidigt med at det er kvinden som må 

påtage sig det fulde ansvar, hvis riskrukken en dag er tom. 

I Thailand har man et meget kendt traditionelt ordsprog, som definerer den 

overordnede sociale relation imellem mænd og kvinder: "Manden er elefantens 

forben, mens kvinden er dens bagben", underforstået at det er kvindens rolle at 

hjælpe det store dyr med at bevæge sig, men ellers forventes at holde sig i 

baggrunden. 

I modsætning til de fleste andre asiatiske lande har de thailandske kvinder imidlertid 

været meget økonomisk aktive i forsørgelsen af deres familier: De har været og er 

oftest stadigvæk den traditionelle administrator af familiens penge og økonomi. 

Selvom der er visse arbejdsområder som er kønsspecifikke indenfor f.eks. 

landbruget, såsom at mænd pløjer, mens kvinderne udplanter risen, så er det 

karakteristisk, at den kønslige arbejdsdeling generelt er relativt flydende. Samtidigt er 

det interessant, at de thailandske kvinders økonomiske aktiviteter ikke begrænser sig 

til den såkaldte uformelle sektor, men at det netop er karakteristisk, at kvinder har 

haft store økonomiske interesser i f.eks. elektricitetsværker, tinminer, 

transportfirmaer, byggefirmaer og restauranter. Kvinderne på landet i Thailand har 

endvidere spillet en afgørende rolle i allokeringen af penge indenfor familien, idet det 



har været den ældste produktive kvinde i det enkelte hushold, som i praksis har taget 

sig af familiens økonomiske dispositioner. I 1978 viste en undersøgelse fra 

Nordthailand således, at 72% af kvinderne bidrog med en større økonomisk andel til 

forsørgelsen af familien end deres mænd. Et andet godt eksempel på de thailandske 

kvinders økonomiske magt er en undersøgelse fra 1965, som viste, at kvinder var 

ejere af hele 90% af ejendomsmarkedet i Bangkok. Selvom historien ikke savner 

fortilfælde, så bliver en kvindes demonstrative økonomiske magt absolut ikke anset 

for at være et ideal. En mand som ikke bliver respekteret af sin kone, kan heller ikke 

forvente respekt fra det omgivende samfund. Skønt mangen en kvinde er den 

indiskutable "ringmaster" i familien, så må hun udadtil spille rollen som den lydige, 

forsørgede kone: "En klog mand lader sin kone tage sig af familiens pengesager; en 

klog kvinde lader som om det er manden". 

I det politiske liv spiller thailandske kvinder derimod en meget beskeden rolle. 

Kvinderne fik stemmeret i 1932, da enevælden blev afskaffet. Kvinderne udgør ca. 

45% af arbejdsstyrken, men kun omkring hver femte kvinde har en højere eller 

ledende stilling. Der er således et svælg imellem de thailandske kvinders grad af 

deltagelse på arbejdsmarkedet, og så deres deltagelse i beslutningstagende 

processer. 

7. Theravada buddhismen 

Theravada buddhismen har været Thailands officielle religion i over 700 år, og 

omkring 95% af befolkningen er buddhister. Landet anvender den buddhistiske 

tidsregning, som starter med Buddhas fødsel i år 543 før vores tidsregning. År 1994 

ifølge vores tidsregning er altså lig med år 2537 i Thailand. 

Den buddhistiske religion gennemsyrer hele samfundet, og er en levende realitet i 

mange thaiers hverdag. Det lokale tempel er det centrale midtpunkt i de fleste thaiers 

mentale geografi. Tidligt hver morgen ser man munke iført de letgenkendelige 

safrangule munketøj gå rundt i landsbyen med deres madskåle. Det vil være 

misvisende at kalde dem tiggermunke, for ifølge Theravada-buddhismen er det de, 

som giver, som får lov til at gøre en god gerning (kaldet bun på thai), og dermed 

opnår større chancer for et bedre liv ved den næste genfødsel. Summen af "bun" er 

afgørende for, hvordan man kommer til at leve det næste liv. Det enkelte menneskes 

livssituation i dette liv opfattes som en afspejling af dette menneskes adfærd i 

tidligere liv. Karma-tankegangen er et essentielt træk element i den traditionelle 

thailandske forståelse af det sociale statushierarki, og udgør et vigtigt socialt 

struktureringsprincip. Om man i dette liv er rig eller fattig- mand eller kvinde opfattes 

som en afspejling af ens personlige karma. 

Mænd og kvinders forhold til buddhismen er kvalitativt forskellig, idet kvinder har en 

lavere religiøs status. Først og fremmest så kan kvinder ikke indtræde i den 



buddhistiske munkeorden, kaldet Sangghaen. En ca. 20 år gammel optælling viser, at 

i slutningen af 1960'erne havde 7.5% af den mandlige befolkning over 50 år været 

ordineret som novicer eller munke i en kortere eller længere periode af deres liv. 

Kvinders forhold til buddhismen er af en mere indirekte karakter, og den højeste 

religiøse fortjeneste, som en kvinde kan opnå, er gennem ordination af en søn til 

munkeordenen. Selvom kvinder har en lavere religiøs status end mænd, så er de 

samtidigt de mest aktive i de mere dagligdags fortjeneste-givende aktiviteter, såsom 

at give munkene mad på deres daglige rundtur i landsbyen, eller deltage i den 

ugentlige tempeldag, hvor langt hovedparten af de tilstedeværende er kvinder. 

Kvinder er imidlertid strengt tabuiserede for munkene, og f.eks. må en kvinde ikke 

under nogen omstændigheder berøre en munks safrangule klæder. 

Karmatankegangen er som før nævnt et essentielt karakteristikum ved det 

thailandske samfunds sociale organisering. Det thailandske samfund er karakteriseret 

ved en sand bibelsk forvirring af understregninger af hierarkiske forskelle, hvilket bl.a. 

afspejler sig sprogligt, og i adfærdsregler for god opførsel. Overordnede og 

underordnede, mænd og kvinder, unge og ældre indplaceres i dette hierarki på en 

måde som ikke altid er lige let at gennemskue for en udenforstående. Thaierne selv 

lærer at udvise ærbødighed overfor socialt overordnede fra før de kan gå. Og uden 

denne tillærte færdighed kan de ikke begå sig i deres eget samfund. 

Det lille barn lærer tidligt at vise sine forældre ærbødighed med den traditionelle thaihilsen 

- et "wai", d.v.s. et dybt buk med samlede håndflader. Ingen er i tvivl om 

barnets placering i familiens aldershierarki. Barnet er underordnet alle dens ældre 

medlemmer, endog en eventuel tvillingesøster eller bror, som blev født først. Dette 

markeres sprogligt ved altid at bruge ordet phii+navn i tiltale af ældre og naang+navn 

i tiltale af yngre. 

Vor egen egalitære ideologi om at alle mennesker er (bør være) lige hæmmer i høj 

grad vores accept af sådanne rangordners seriøse gyldighed. Det er imidlertid vigtigt 

som udlænding i Thailand at respektere disse sociale normer for adfærd, idet man 

ved f.eks. at anvende en lidt for familiær tone overfor en person, som tydeligvis er 

ens sociale underordnede, kun opnår at gøre denne utroligt pinligt berørt. 

Lighedsidealet er ikke en del af de stærke traditioner i Thailand. 



Billedserie 

Den følgende fortegnelse over lysbillederne på den medfølgende CD omfatter billeder 

fra Tabkloa, Sukhotai, Bangkok og Sydthailand. 

Lysbilledserien har tre formål: 

1) at give et generelt indtryk af landskab og mennesker. 

2) at give nogle sammenhængende forløb som f.eks. Sulaks indvielse i templet (dias 

65-70). 

3) at vise nogle af samlingens genstande i brug. 

Billedernes tekniske kvalitet er svingende. Dette skyldes bl. a., at der er tale om 

kopier af dias. En anden grund er, at mange aktiviteter i landsbyen foregår meget 

tidligt om morgenen, før det er blevet lyst. Visse billeder er derfor underbelyste, men 

er alligevel taget med. Og endelig er nogle af billederne fra templet og fra Sulaks 

mors kremation taget med den smalle 110-mm film, hvilket giver billeder, som er 

noget mindre end normalt. 

Der er en vis overensstemmelse mellem den generelle tekst om Tabkloa og 

diasseriens første del. Men ellers er det op til den enkelte lærer at bruge lysbillederne 

efter forgodtbefindende. 

Dias nr. 88, 89, 90, 91, 92, 93, 95. 97, 112, 113, 115 er velvilligt stillet til rådighed af 

mag.art. Mikael Gravers, Institut for Etnografi og Social Antropologi, Moesgaard. Dias 

nr. 8, 9, 10, 21, 22, 23, 24, 30, 42, 43, 44, 80, 116 og 117 er stillet til rådighed af stud. 

mag. Marianne Dahl, Institut for Etnografi og Social Antropologi, Moesgaard. 

Fortegnelse over dias: 

Landskab og eksempler på huse i Tabkloa og Sydthailand. 

1-4: 

Rismarker. 

5-6: 

Huse på pæle. 

7: 

Fiskerhus i Sydthailand. 

8-9: 

Indenfor hos fiskerfamilier i Sydthailand. 

Side 18 af 33 – Billedserie


10-11: 

Rismarker med såbede i forgrunden. 

12: 

Kvinder på vej hjem efter arbejde i marken. 

Markarbejde og fiskeri. 

13-14: 

Pløjning på overrislede marker med vandbøfler. Ploven er en simpel udgave af den 

plov, som indgår i samlingen. I baggrunden ses templet. 

15: 

Harvning med simpel "rive" trukket af to bøfler. 

16-19: 

Harvning med roterende træharve, som ses tæt på nr.20. 

20-21: 

Østersproduktion i flod i Sydthailand. 

22: 

Kvinder koger hele krabber i fiskerlandsby i Sydthailand. P. g. a. en katastrofal 

overfiskning af den Thailandske Golf består fiskernes fangster næsten udelukkende 

af krabber - de såkaldte "røde krabber". 

23: 

Udpilning af det kogte krabbekød er kvindearbejde og er meget tidskrævende. Derfor 

samarbejder fiskerkonerne om dette arbejde. 

Kvindearbejde. 

24: 

Kvinde lukker diget til med hakke efter at vandet er passeret ned på den 

lavereliggende mark. En hakke som den viste findes i samlingen. Bemærk også 

bøndernes arbejdstøj, hvis lige ligeledes er at finde i samlingen. 

25: 

Stampning af risen foregår under huset, hvor der er skygge, og hvor de store 

landbrugsredskaber ligeledes opbevares. l 



26-28 

Kvinde maler ris med mælk på gruttekværn. Blandingen tilsættes kokosmel og 

presses i stænger, der spises som slik. 

29: 

Thailandsk slik af ris og kokos fint emballeret i palmeblade. 

30: 

Student fra Bangkok hjemme på besøg hos sin kone og lille datter. 

Handel. 

31: 

Markedsgade. 

32: 

Thai-kvinde sælger grøntsager. 

33: 

Kinesisk kvinde i sin blandede landhandel. Adskillige af samlingens genstande er 

købt hos hende. 

Templer og åndehuse i Tabkloa. 

34: 

Smukt krematorium i tempelstil bekostet af rig landmand, som herved opnår meget 

"bun". I forgrunden skolebørn. 

35: 

Alter i templet. I forgrunden røgelsesskål. De mange figurer viser påvirkningerne fra 

bl. a. hinduisme og kinesisk buddhisme. 

36-37: 

Husalter hos en af de mere velhavende bønder. 

38-39: 

Kinesisk tempel (bemærk skriften på skiltet). Meget uanseelig! i sammenligning med 

thai-templeme. Bemærk at kineserne også har et åndehus (nr.39 dl højre). Dette 

understreger, at teologien og folkereligion ofte er forskellige. 

40: 

Åndehus udenfor hotellet i Tabkloa. De fine blomsterranker er desværre visnede. 



41: 

Midaldrende kvindelige thai-dansere i templet. 

42: 

Festaften i det lokale tempel. Religiøse fester samler de fleste af landsbyens 

indbyggere. Formålet var i dette tilfælde at indsamle penge til at bygge et nyt tempel 

for. Bemærk "pengetræerne" i baggrunden. 

43: 

Ung thailandsk brud i "brudesuiten". Et rum hos kvindens forældre er blevet 

tapetseret og gjort i stand, hvorefter det unge par forventes at tilbringe de tre første 

nætter her. 

Tidlig morgen i Tabkloa (kl.5-6). 

44: 

Vandbøflerne nyder livet. 

45: 

Vandbøflerne spændes for harven. 

46-47: 

Udplantning ("transplantering") af risplanterne fra såbedet til marken. 

48: 

Store vandkrukker til opsamling af regnvand fra taget. 

49: 

Morgengry 

50: 

En bonde viser sine tatoveringer, som han fik, da han var ung. Tatoveringerne er 

navne på abbeder og andre munke i hans tempel. 

51-53: 

To munke på deres morgenvandring, hvor de indsamler mad fra bønderne. Det er 

især kvinderne, som giver. Bemærk de fine skåle, der gives mad fra. De bruges kun 

ved religiøse lejligheder. En sådan skål findes i samlingen, ligesom munkedragt, 

tiggerskål og "4-etagers" madkasse også forefindes. 

54-62 

Munkedragten tages på. I sin celle ifører den unge munk sig sin munkedragt. (Det 

hele går så hurtigt, at fotografen har svært ved at følge med). På væggen i cellen 

hænger bl.a. et billede af munken, før han gik over til tempellivet. 



På de sidste billeder ifører han sig et yderstykke til udendørs brug. 

Foldervejledningen afviger fra dette, da den kun viser iførelsen af stykkerne til 

indendørs brug. 

Sulak bliver "nen". 

(Denne scene og den følgende er grundigt beskrevet i kap. l i Samfundsmønstre i 

Thailand). 

63: 

Sulak ankommer til templet for at blive drengemunk (nen). 

64: 

Den voksne munk, som skal vise Sulak til rette. 

65: 

Abbeden skriver Sulak ind i tempelbogen. 

66: 

En munk hjælper Sulak i dragten. 

67: 

Bukserne bliver droppet. 

68: 

Munken siger herefter nogle formularer, som Sulak skal gentage. Herefter er han 

"nen". I baggrunden sidder abbeden og får sig en cigaret. 

Sulaks mors kremation. 

69: 

Begravelsesoptoget med munke og orkester i spidsen. 

70-71: 

Pavillonen hvor ritualerne foregår. En hvid bomuldstråd går gennem alle munkenes 

hænder og hen til liget i kisten. Munkene sidder på de fineste pladser, og de bliver 

beværtede med pepsi-cola'er og cigaretter. 

72-73: 

Med musik og munke foran går ligfølget over til bålpladsen. 

74-76: 

Kisten gøres klar - liget stænkes med velduftende væsker. 



77-78: 

Liget brændes. 

79: 

Sjælen er udfriet af sit hylster og munkene inklusive Sulak stiller op til fotografering 

efter veludført gerning. 

80: 

Den ugentlige tempeldag i landsbyen. Alle er i deres stiveste puds. At gå i templet i 

Thailand er en anderledes livlig affære end i Danmark. Bl.a. medbringer man selv 

mad, som man spiser, samtidigt med at snakken går. 

81-84: 

Sukhotai. En mere pompøs udgave af buddhismen er antydet gennem disse billeder 

af århundredegamle mindesmærker i en af Siam-rigets tidligere hovedstæder: 

Sukhotai. 

Den lille dreng på nr. 84 leder for en beskeden betaling turisterne op igennem en 

meget mørk, lang og smal gang inden i muren omkring monumentet, hvorved man 

ender på toppen af muren og kan tage et billede som nr. 85. 

Buddhisme a la Bangkok. 

85: 

Ved de store templer i Bangkok går munkene ikke tiggerrunde om morgenen; folk 

kommer til templet med mad og andre gaver. 

86-87: 

En bilkortege kører rundt i byen og indsamler penge til et tempel. 

88-90: 

Et optog af venner og familie følger en ung mand (ses bedst på nr. 92) til templet, 

hvor han skal være munk. En del af de religiøse vil kunne genkendes fra samlingen. 

91: 

En af de få kvindelige munke (i hvidt) samler almisser ved en forretning: Den 

oprindelige Buddha Siddharta indstiftede både munke og nonne-ordener, men af 

forskellige grunde opløstes de kvindelige. Indvielse af nye nonner hindres af, at de på 

den ene side skal udføres af en indviet munk, men at en sådan netop ikke kan have 

noget med kvinder at gøre. De hvidklædte nonner har derfor en lavere religiøs status 

end munkene. 



92-96: 

Religion og handel i Bangkok. Mange forretninger specialiserer sig i religiøse effekter. 

I Bangkok er der især en bestemt gade, hvor disse ligger side om side. 

92: 

Husaltre og buddhaer til salg. 

93: 

Husalter, som kan købes i særlige forretninger. Dette husalter er del af UNESCO 

samlingen Thailand A. 

94: 

Diverse religiøse genstande. 

95-96 

Åndehuse af gips og cement produceres og sælges her. 

97-102: 

Handel i Bangkok. 

Billeder fra Bangkoks "week-end marked". På billede nr. 105 optræder en fattig 

familie på markedet med tempeldanse. 

Bangkok-floden. Millionbyens livsnerve. 

103-104: 

Floden 

105: 

Tøjvask ved floden 

106: 

Tømmertransport. 

Bangkok-billeder. 

107-108: 

Værksteder. 

109-110: 

Gadebilleder. 



111: 

Alt er til salg i Bangkok. En håndlavet pistol kan fås på gaden til 100 kr. En lejemorder 

kan efter sigende hyres for 500 kr. 

112 

Gade med biograf. 

113: 

Ung thailandsk kvinde i gang med at spinde den verdensberømte silke fra Thailand. 

114: 

Thailandske skolebørn i gang med træplantningsprojekt. Skovhugsten i Thailand har 

været meget omfattende i de sidste 30 år, med alvorlige miljøproblemer, såsom 

jorderosion og klimatiske forandringer til følge. 



Genstandsliste 

Som hovedregel gælder, at genstande, dragter mm. gerne må bruges, men med 

forsigtighed. 

TH.B.4 

Håndsegl 

Bruges til høstning af risen samt til afskæring af toppene, når risen udplantes (se 

dias). 

TH.B.5 a-b 

Høkrog 

Entandet høtyv til at skille høet fra risene efter tærskning. På de overrislede marker 

anvendes der plov, og derefter planeres der med slufharve. Begge dele trækkes af en 

eller to vandbøfler. Til bygning af kanaler og diger mellem rismarker, bruger man en 

tværhakke bestående af smedet blad, træskaft og trækile til fastgøring (se dias). Til 

nedhugning af græs og små buske ved rydning af mark bruges en le (græsskærer) 

med bambusskaft. Jernhovedet er i forlængelse af skaftet - ikke på tværs som ved en 

dansk le. Bambusstok, skråt afskåret i begge ender, bruges til at bære risknippet over 

skulderen og fladflettede bambuskurve bruges til transport af ris. 

TH.B.9 a-b 

Fiskekurv – til hjemtransport af fisk 

I de lave kanaler og på de overrislede marker går der mange fisk, og dem fanger 

man. Fiskekurven her benyttes til at transportere fisken hjem i, efter fangst. Den har 

et låg med en særlig sikring, således at fisken ikke kan springe op af kurven, samtidig 

med at man putter fisk ned i kurven uden at tage låget af. Som fangstredskab 

benytter man en særlig fiskefanger af flettet bambus. Når man ser fisken, sætter man 

den hurtigt fangeren ned over den og tager fisken op gennem et hul foroven. Man kan 

også benytte en fiskeruse (også af flettet bambus). Når vandet ledes fra én rismark til 

en anden lavere liggende, sætter man rusen fast i hullet i diget, hvorved fiskene 

ender i rusen. Et slags låg i enden af rusen kan tages af, når fiskene skal ud igen. 

Endelig kan man bruge et lille fiskenet – det bruges især i de små kanaler af 

kvinderne. Se TH.B.18 

TH.B.10 

Bold 

Bold af åben kurveflet, som giver den en vis hoppeevne. 

TH.B.12 

Slibesten 

Sandsten til slibning af knive i husholdningen. 

Side 26 af 33 - Genstandsliste


TH.B.13 

Køkkenkniv 

Køkkenkniv til kød, grøntsager m.m. af jern, som er hamret og smedet. 

Tilsyneladende genbrug fra lokal landsbysmed. Træskaft kan isættes. 

TH.B.14 

Huggert 

Stor kniv, som kan anvendes til mange formål, bl.a. træhugning. 

TH.B.15 a-b 

Musefælde 

Musefælde af genbrugt jern. Pas på fingrene! 

TH.B.16 

Frugtplukker 

Frugtplukker af bambus med kort skaft, beregnet til at sætte på et langt skaft. Til 

nedtagning af bl.a. mango-frugter uden at de bliver stødt. 

TH.B.18 

Fiskenet 

Lille fiskenet. Bruges især i de små kanaler af kvinderne. Se forklaring under TH.B.9 

TH.B.26 

Stegepande 

Bruges til al stegning. Formen gør, at man kan skiftes til at have det stegte nede i 

fedtstoffet og "hvilende" op ad kanten (som i en kinesisk wok) 

TH.B.28 

Taburet til madlavning 

Taburet til at have et fyrfad stående på. Til al madlavning benytter man et fyrfad hvori 

der afbrændes trækul. 

TH.B.30 

Træblok 

Skæreblok til at skære kød, ben, grøntsager m. m. ud på. 

TH.B.32 

Ildtang 

Ildtang til at flytte rundt på gløderne på fyrfadet (TH.B. 28 og 29). 

TH.B.33 a-b 

Morter 

Stenmorter m. støder af teaktræ. Bruges meget i husholdningen til maling af hele 

krydderier - dem bruges der mange af (chili m. m.) 



TH.B.34 

Gryde 

Gryde til dampning af ris, som har ligget i blød natten før. Risen hældes i en speciel 

kurv, vand hældes i gryden, og dampen gør på en times tid risen blød og lækker. 

Bemærk: Gryden er af tynd aluminium; den er godt brugt og desværre utæt, hvorfor 

den ikke længere må bruges! 

TH.B.37 a-c 

Risgryde med bambuspind 

Aluminiumsgryde til kogning af ris. Bambuspinden stikkes igennem alle 3 håndtag for 

at holde låget på plads. Risen kan koges på flere måder. En af dem: Man koger risen 

i rigeligt vand i et kvarter. Herefter hældes vandet fra i skålen, og gryden sættes 

tilbage over ganske få gløder, til risen er løs og væden er væk (ca. 10-15 min.). 

TH.B.38 

Skål 

Aluminiumsskål, til drikkevand. 

TH.B.39 

Dyb tallerken 

Emaljeret, hvid m. blomster. 

TH.B.40 

Dyb tallerken 

Emaljeret, hvid m. blå kant og rød blomst i bunden. 

TH.B.41 

Dyb tallerken 

Emaljeret, hvid m. grøn kant. 

TH.B.42 

Flad tallerken 

Emaljeret blik, hvid m. små blomster. 

TH.B.43 

Flad tallerken 

Emaljeret blik, hvid m. store blomster. 

TH.B.45 

Spiseske 

Emaljeret blik, kinesisk facon, blå. 

TH.B.46 a og c 

Gafler 



2 stk. gafler af presset aluminium. Bruges sammen med skeer til risretter m. m. Ske 

og gaffel er det mest udbredte spisebestik, men mange spiser med fingrene. Nogle af 

de fattige ejer simpelthen ikke bestik, mens andre hævder, at maden smager bedre, 

når man spiser med fingrene. 

TH.B.48 a-f 

Madkasse 

4-etagers madkasse til brug i marken eller på arbejdet. Ris og karryretter (m. 

grøntsager, fisk, kød) anbringes i de forskellige skåle. I Thailand behøver "varm mad" 

ikke være særlig varm, men kan godt spises lunken eller halvkold fra kassen. 

TH.B.50 

Lampe 

Olielampe af genbrugte materialer. Bruges til oplysning i butikker og boliger, blå. 

TH.B.51 

Lampe 

Som TH.B. 50, men rød. 

TH.B.52 

Grillrist 

Til grillning af fisk og kød, som sættes på spid og lægges på risten, der anbringes 

over fyrfadet (se TH.B.28). 

TH.B.54 

Kniv 

Lille, smedet kniv til forskellige formål. 

TH.A.55 

Fritureske 

Trådkurv på bambusskaft til brug ved dybstegning af kød, fisk eller skaldyr. 

TH.B.56 

Stegeske 

Bruges i forbindelse med TH.B. 26, stegepande. 

TH.B.57 

Vaskepulver 

Vaskepulver til tøjvask, beregnet på at bruges i koldt vand. 

TH.B.60 a-c 

Skoleuniform til dreng 

Skoleuniform til dreng på 8-9 år, bestående af khaki skjorte og shorts samt sort 

bælte. Alle drenge skal i princippet bære uniform i skole. Nogle har dog ikke råd til 

det. Alternativt til khaki-uniform bruges somme tider hvid skjorte og blå shorts. 



Uniformen begrundes med, at alle derved bliver ligestillede, og man undgår 

konkurrence på smart tøj. Som nævnt kan det også virke modsat. 

TH.B.61 a-b 

Skoleuniform til pige 

Skoleuniform til pige på 8-9 år. På den hvide skjortebluse er skolens navn broderet i 

blåt. Se TH.B.60. 

TH.B.62 

Skjorte 

Sort, imprægneret bondeskjorte. Bruges især af mænd, bl.a. til markarbejde. Meget 

udbredt. 

TH.B.63 

Skjorte 

Blå, imprægneret bondeskjorte. Bruges især af kvinder. 

TH.B.65 

Sarong 

Blå, imprægneret skørt (sarong). Bruges af kvinderne til arbejde. Billig slags. 

TH.B.66 

Sarong 

Fint, mønstret skørt (sarong). Rødlig med blomstermotiver. Dyr slags. 

TH.B.67 

Sarong 

Pæn, rødlig bomulds-sarong m. røde, orange og lilla striber på tværs. 

TH.B.68 

Sarong 

Pæn, mørkeblå sarong m. gule, røde og sorte striber på tværs. 

TH.B.69 

Sarong 

Storternet sarong i rødt og grønt. Bruges især af ældre kvinder. Ret dyr. 

TH.B.70 

Fin sarong med småblomstret mønster i brun. 

Sarong orange og rød. Bruges til særlige lejligheder, f.eks. besøg i templet og til 

fester. 



TH.B.71 

Bælte til sarong 

Metalbælte. Bruges af kvinderne til at holde sarongen oppe med, idet sarongens 

overskydende stof lægges i lodrette folder foran, hvorefter den øverste kant krænges 

ned. Herved sidder sarongen næsten lige så godt, som hvis der var brugt bælte. 

TH.B.73 

Skørt (Pakaumah) 

Dette skørt bruges af mændene, især når de er hjemme hos sig selv. Det hedder 

pakaumah på thai. I modsætning til sarongen er en pakaumah åben fortil. Den tages 

på ligesom en sarong (se anvisning under TH.B.71), hvorved de brede striber 

kommer til at være synlige på den brede fold foran, mens ternene er på siderne og 

bagpå. Bruges som regel uden bælte. 

TH.B.74 

Bukser 

Store, sorte arbejdsbukser, bruges i marken af både mænd og kvinder. Holdes oppe 

med en stump snor eller evt. et bælte. 

TH.B.75 

Bukser 

Som TH.B.74, men blå. 

TH.B.76 

Bukser 

Sorte arbejdsbukser, korte, men ellers som TH.B.74. 

Bruges dog kun af mændene. Holdes oppe ved hjælp af en snor i løbegangen. 

TH.B.77 

Bukser 

Som TH.B.76, men blå. 

TH.B.78 a-b 

Sandaler 

Sorte arbejds-sandaler, lavet af gamle bildæk. 

TH.B.79 a-b 

Sandaler 

Flip-flop-sandaler med tykke gummisåler og i strålende farver. 

TH.B. 80a-b 

Traditionel Thai-hat 

Traditionel Thai-hat af bambus-fibre og –blade. Den lille kurv indeni hatten trykkes 

ned over hovedet, hvorved der skaffes ventilation til hovedbunden. Bruges især af 

kvinder på landet. 



TH.B.88 

Skål 

Fint ornamenteret aluminiumsskål - skal ligne sølv, som de rige brugte det før i tiden. 

Bruges til badning. I Thailand bader man som regel ved etagevask, hvor man bruger 

forskellige skåle til at hælde vand over sig med. Denne lille skål bruges specielt ved 

en årlig festival. 

TH.B.89 

Skål 

Som TH.B.88, mellemstørrelse. 

TH.B.90 

Skål 

Som TH.B.88, stor størrelse. 

Musikinstrumenter 

TH.B. 159 a-c 

Xylofon 

Xylofon givet til samlingerne af missionær Peder Jørgensen og Lone Jørgensen, som 

i en menneskealder har boet og arbejdet i Thailand og indsamlet mange genstande 

som nu er del af Moesgård Museums samlinger. 

TH.A. 160 

Tromme 

Meget udbredt tromme, især brugt til folkemusik. Stroppen tages over skulderen, hvis 

trommen f.eks. skal bruges i et optog. Anslås med hænderne. Thai: gong-yao. 

Th.163 

Fløjte 

Bambusfløjte. Bruges især til folkemusik. Thai: Khui. 

TH.A. 164 a-b 

Bækkener 

To små bækkener af messing. Bækkener anvendes særdeles meget i Thai-musik, 

måske især i den klassiske. Thai: Chieng. 

TH.A.165 a-b 

Bækkener 

To messingbækkener, mellemstørrelse. Farvede sorte. Thai: Tah-blek. 



TH.A.166 

Gong-gong 

Lille gong-gong af sortfarvet messing m. kølle, hvis hoved er omsluttet af hæklet 

materiale. Til klassisk- og folkemusik. Thai: Khong. 

TH.A.168 

Violin 

Tostrenget violin, her er klangbunden en lille cylinder af lakeret teaktræ med 

slangeskind udspændt på forsiden. Buen går ind imellem violinens to strenge, 

hvorved bue og violin holdes sammen. Bruges til klassisk Thai-musik. Klassisk musik. 

Thai: Saw-duang. 

TH.A.170 a-b 

Bækkener 

To store messingbækkener til klassisk thaimusik m. m. Thai: Chab-yai. 

Litteratur i samlingen 

TH.B.92 a-d 

Skolebøger - 4 stk. 

Thai-læsebøger. 

TH.B.B 94 

Birgitte Krogh: Samfundsmønstre i Thailand. 

TH.B 152 

Alterhylde 

TH.B 181 

Buddhisme - tanker og livsformer 

Uden nummer 

Turistbrochure ilagt af lånere – læg gerne flere ved!

Download tekstsamlingen til Thailand B samlingen (pdf) - Moesgård ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?