kommunal udligning og generelle tilskud 2008 - juni 2007

1. Oversigt over det
kommunale tilskuds- og
udligningssystem
1.1. Tilskuds- og udligningsordninger
Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning
og en tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner. Herudover er
der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang.
Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode. Det betyder, at udligningen
beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud.
Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes
beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig
skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede
økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder.
Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i
stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent.
Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et til-
skud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud. Hvis den har et strukturelt overskud,
skal den betale 58 pct. heraf til ordningen. Hovedparten af udgifterne til ordningen finansieres
af staten via bloktilskuddet, idet de strukturelle underskud i væsentlig grad overstiger
de strukturelle overskud.
En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt tilskuddet til ugunstigt
stillede kommuner. Den resterende del fordeles til kommuner i forhold til deres indbyggertal.
I tabel 1.1 og 1.2 nedenfor er vist en oversigt over tilskuds- og udligningsordningerne, og i
de følgende afsnit gennemgås de enkelte ordninger nærmere.
5