kommunal udligning og generelle tilskud 2008 - juni 2007

KOMMUNAL UDLIGNING
OG GENERELLE TILSKUD 2008
- JUNI 2007

Udgivet af:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K.
Telefon: 72 26 90 00
Telefax: 72 26 90 01
E-post: im@im.dk
Hjemmeside: www.im.dk
Design 1508 A/S
Foto: stockxpert.com
Tryk: Schultz Grafisk A/S
Oplag: 500
Pris: 125 kr. inkl. moms
ISBN-nr: 978-87-7601-230-4
978-87-7601-232-8 (elektronisk)
Publikationen kan bestilles hos:
Schultz Boghandel
Telefon: 43 22 72 88 / 43 22 73 06
E-mail: schultz@schultz.dk

Indhold
1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem...........................................5
1.1. Tilskuds- og udligningsordninger .................................................................................5
1.2. Tidsplan for tilskud og udligning...................................................................................7
1.3. Valg af budgetteringsmetode.....................................................................................10
1.3.1. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti ........................................................10
1.3.2. Statsgarantiordningen.............................................................................................10
1.3.3. Selvbudgettering af tilskuds- og udligningsbeløb....................................................10
1.4. Nettoudligningen........................................................................................................11
1.4.1. Landsudligningen....................................................................................................11
1.4.2. Hovedstadsudligningen...........................................................................................13
1.4.3. Tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet.....................15
1.4.4. Overudligning..........................................................................................................16
1.5. Statstilskud ................................................................................................................16
1.6. Andre tilskuds- og udligningsordninger......................................................................17
1.6.1. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner ......................................................17
1.6.2. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer ....18
1.6.3. Tilskud til kommuner, der medfinansierer projekter, der modtager EU-støtte .........18
1.6.4. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen .................................................................18
1.6.5. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen....................................................................18
1.6.6. Tilskud til kommuner med mindre øer.....................................................................19
1.6.7. Tilskud til kommuner på øer ude fast forbindelse ...................................................19
1.6.8. Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere,
flygtninge og efterkommere................................................................................................20
1.6.9. Udligning af selskabsskat .......................................................................................21
1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2007 ...................................................................22
1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2007 .........................................................22
1.7.2. Modregning vedrørende afståelse af energivirksomheder ......................................23
1.8. Kommunernes medfinansiering vedr. det skrå skatteloft for 2008 ..........................23
1.9. Efterregulering af boligstøtteudligningen ...................................................................23
1.10. Overgangsordning .....................................................................................................24
1.11. Forhøjelse af udligningsniveau, hvis indkomstforskellen mellem kommunerne i
hovedstadsområdet og øvrig land øges .............................................................................25
2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler.......................................................................26
3

2.1. Parametre.................................................................................................................. 26
2.2. Eksempler på beregning af tilskud og udligning ........................................................ 34
2.3. Nærmere om metode for beregninger (tekniske formler) .......................................... 46
3. Tabeldel ......................................................................................................................... 52
4. Bilagsdel ...................................................................................................................... 154
4

1. Oversigt over det
kommunale tilskuds- og
udligningssystem
1.1. Tilskuds- og udligningsordninger
Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning
og en tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner. Herudover er
der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang.
Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode. Det betyder, at udligningen
beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud.
Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes
beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig
skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede
økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder.
Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i
stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent.
Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et til-
skud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud. Hvis den har et strukturelt overskud,
skal den betale 58 pct. heraf til ordningen. Hovedparten af udgifterne til ordningen finansieres
af staten via bloktilskuddet, idet de strukturelle underskud i væsentlig grad overstiger
de strukturelle overskud.
En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt tilskuddet til ugunstigt
stillede kommuner. Den resterende del fordeles til kommuner i forhold til deres indbyggertal.
I tabel 1.1 og 1.2 nedenfor er vist en oversigt over tilskuds- og udligningsordningerne, og i
de følgende afsnit gennemgås de enkelte ordninger nærmere.
5

Tabel 1.1. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger
Landsudligning Udligning af 58 pct. af forskellen mellem bereg-
6
net udgiftsbehov beregnede skatteindtægter.
Hovedstadsudligning Udligning af 27 pct. af forskellen mellem bereg-
Tilskud til ugunstigt stillede
kommuner uden for hoved-
stadsområdet
net udgiftsbehov beregnede skatteindtægter.
Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mel-
lem kommunens beregnede udgiftsbehov og be-
regnede skatteindtægter, som overstiger 25 pct.
af de gennemsnitlige kommunale nettodrifts- og
anlægsudgifter pr. indbygger.
Bloktilskud En del af bloktilskuddet går til finansiering lands-
Særlige tilskud og udlignings-
ordninger
udligning og tilskud til ugunstigt stillede kommu-
ner. Den resterende del fordeles som hovedre-
gel efter indbyggertal.
Se tabel 2.2 nedenfor.

Tabel 1.2. Oversigt over de særlige tilskuds og udligningsordninger
Tilskud til særligt vanskeligt
stillede kommuner
Tilskud til kommuner i hoved-
stadsområdet med særlige
økonomiske problemer
Tilskud til kommuner, der
medfinansierer projekter, der
modtager EU-støtte
Tilskud til et generelt løft af
ældreplejen
Tilskud til styrket kvalitet i æl-
dreplejen
Tilskud til kommuner med
mindre øer
Tilskud til kommuner på øer
uden fast forbindelse
Udligning af kommunernes
merudgiftsbehov vedr. ind-
vandrere, flygtninge og efter-
kommere
Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministe-
ren efter ansøgning.
Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministe-
ren efter ansøgning.
Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministe-
ren efter ansøgning.
Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for ud-
giftsbehovet på ældreområdet.
Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for ud-
giftsbehovet på ældreområdet.
Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministe-
ren efter en nøgle for udgiftsbehovet for kommuner
med mindre øer.
Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministe-
ren efter nærmere fastsatte regler.
Der ydes tilskud til kommunerne pr. indvandrer, flygt-
ning og efterkommer i kommunen efter nærmere fast-
satte regler. Alle kommuner bidrager til ordningen i
forhold til indbyggertallet.
Udligning af selskabsskat 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af
selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet
udlignes. Der er en nedslagsordning for kommuner
med særligt høje indtægter fra selskabsskat i 2008.
1.2. Tidsplan for tilskud og udligning
Året før tilskudsåret udmelder Indenrigs- og Sundhedsministeriet en opgørelse af tilskudsog
udligningsbeløb for hver enkelt kommune for det kommende år. Denne beregning er
baseret på et skønnet beskatningsgrundlag og et skønnet folketal for tilskudsåret. For de
kommuner, der vælger at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er
disse tilskuds- og udligningsbeløb endeligt opgjort.
De kommuner, der vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundla-
get, skal selv beregne deres tilskuds- og udligningsbeløb ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag,
afgiftspligtige grundværdier og folketal, som kommunen har lagt til
grund for budgettet. For disse kommuner afregnes der i tilskudsåret på denne baggrund
foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb.
7

To år efter tilskudsåret opgøres kommunernes endelige tilskuds- og udligningsbeløb på
baggrund af en opgørelse af alle kommuners faktiske beskatningsgrundlag, idet udskrivningsgrundlag
opgøres ud fra de faktiske selvangivne indkomster, og der indgår en faktisk
opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På baggrund
heraf beregnes en efterregulering som forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de
foreløbige beløb, som er afregnet i tilskudsåret.
For de kommuner, der har valgt "statsgaranti", afregnes efterreguleringsbeløbene af staten
- dvs. staten modtager eller betaler eventuelle efterreguleringsbeløb.
For de kommuner, der har valgt selvbudgettering, vil der tre år efter tilskudsåret blive foretaget
afregning for eventuelle efterreguleringsbeløb. Dette sker i månederne januar, februar
og marts.
I den følgende oversigt er vist hvilke beløb, der afregnes i perioden 2008-2011 for tilskud
og udligning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udligningsreformen indebærer, at
efterreguleringen af de selvbudgetterende kommuner for årene før kommunalreformen,
dvs. for årene til og med 2006, suspenderes. Den første efterregulering herefter vil således
være efterreguleringen for de selvbudgetterende kommuner for tilskudsåret 2007, som afregnes
i 2010.
8

Tabel 1.3 Tidsplan for opgørelse / afregning af tilskud og udligning 2008-2011
Budget-/
tilskuds-år
Foreløbig/
garanteret tilskudsop-
gørelse
2008 Foreløbig/
garanteret
opgørelse for 2008
2009 Foreløbig/
garanteret
opgørelse for 2009
2010 Foreløbig/
garanteret
opgørelse for 2010
2011 Foreløbig/
garanteret
opgørelse for 2011
Efterregulering.
Kun “selvbudget-
teringskommuner”
Efterregulering for
2007 til afregning i
2010 (kun kommu-
ner, der har selv-
budgetteret for
2007)
Efterregulering for
2008 til afregning i
2011 (kun kommu-
ner, der har selv-
budgetteret for
2008)
Tidspunkt for Indenrigs- og
Sundhedsministeriets ud-
melding
juni 2007
juni 2008
juni 2009
juni 2009
juni 2010
juni 2010
9

1.3. Valg af budgetteringsmetode
1.3.1. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti
Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem:
• at basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal
mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger
(selvbudgettering).
• at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede
statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb.
Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år.
Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen
og har dermed bindende virkning for budgetåret.
1.3.2. Statsgarantiordningen
For de kommuner, der vælger "garantiordning", vil de garanterede tilskuds- og udligningsbeløb
svare til de anførte beløb i nærværende tilskudsudmelding. Det skal bemærkes, at
"garantikommuner" på linje med øvrige kommuner vil få andel af en generel tilskudsforøgelse
eller skal bidrage til en generel tilskudsnedsættelse i forbindelse med midtvejsreguleringen
af tilskudspuljen for tilskudsåret (midtvejsreguleringen).
Det garanterede udskrivningsgrundlag for 2008 er beregnet ud fra hver enkelt kommunes
udskrivningsgrundlag for 2005 som opgjort pr. maj 2007. Dette grundlag er korrigeret for
bortfald af den kommunale andel af skat af aktieindkomst og den kommunale skat af begrænsede
skattepligtige. Disse skatter er overgået til staten fra og med 2007.
For de kommuner, der som led i kommunalreformen indgår i en sammenlægning, er ud-
skrivningsgrundlagene for 2005 lagt sammen for de kommuner, der indgår i den pågældende
sammenlægning. De herved opgjorte udskrivningsgrundlag for 2005 er herefter
fremskrevet til 2008-niveau med den fastsatte fremskrivningsprocent på 10,2. Der anvendes
samme fremskrivningsprocent for alle kommuner.
1.3.3. Selvbudgettering af tilskuds- og udligningsbeløb
De kommuner, der vælger selvbudgettering, skal i forbindelse med budgetvedtagelsen i
oktober måned foretage en beregning af kommunens foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb
ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og folketal,
som kommunen har valgt at lægge til grund for budgettet. Beregningen baseres i øvrigt
på en række forudsætninger, som udmeldes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest
den 1. juli i året forud for budgetåret.
10

Selvbudgettering indebærer altså, at budgetteringen af skattegrundlag og tilskud og udligning
for det enkelte budgetår er sammenknyttet. Ændrer kommunen i løbet af budgetprocessen
sit skøn over udvikling i skattegrundlaget, vil det indebære, at der skal foretages et
tilsvarende revideret skøn over tilskud og udligning.
Ved selvbudgettering beregner kommunerne tilskuds- og udligningsbeløb ud fra kommunens
egne skøn over kommunens udskrivningsgrundlag, folketal i kommunen pr. 1. januar
2008 (betalingskommuneopgørelse) samt grundværdierne i kommunen. De grundværdier,
som indgår i beregningen, skal svare til de grundværdier, der i øvrigt budgetteres med for
budgetåret.
De nærmere beregningsskemaer for opgørelsen af selvbudgetterede tilskuds- og udlig-
ningsbeløb for 2008 er udsendt til de enkelte kommuner.
I 2010 opgøres en efterregulering af de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb for de selvbudgetterende
kommuner. Efterreguleringen opgøres som forskellen mellem de foreløbige
tilskuds- og udligningsbeløb, som er afregnet med kommunen i tilskudsåret, og de endeligt
opgjorte beløb, opgjort ud fra de faktiske beskatningsgrundlag for 2008, som opgjort pr.
maj 2010, samt de faktiske afgiftspligtige grundværdier, folketal mv. for 2008. Efterreguleringen
for tilskudsåret 2008 afregnes i de første tre måneder af 2011.
1.4. Nettoudligningen
1.4.1. Landsudligningen
Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem,
hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle
underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen
mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det
strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en
gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov.
Det strukturelle underskud eller overskud betragtes således som et samlet udtryk
for en kommunes økonomiske situation.
De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud
på 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et
beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58 pct. af kom-
munens strukturelle overskud.
Hovedparten af kommunerne vil efter denne beregning have et strukturelt underskud og
dermed skulle modtage et udligningstilskud. Der vil alene være 10, som efter beregningen
11

vil have et strukturelt overskud. Disse kommuner skal betale et udligningsbidrag, men alene
af deres strukturelle overskud.
Udligningstilskuddet til de kommuner, der modtager tilskud fra ordningen, finansieres dels
af staten og dels af udligningsbidraget fra de kommuner, der bidrager til ordningen. Udligningsbidragene
vil dog være af en størrelsesorden, så de kun kan finansiere en mindre del
af udligningstilskuddene. Hovedparten finansieres derfor af staten. Udligningsordningen er
således i hovedsagen statsfinansieret, idet kun en mindre del af udgifterne til udligningstilskud
finansieres via bidrag fra kommunerne med et strukturelt overskud.
En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den
socioøkonomiske struktur i kommunen. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov
sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen.
I det nye udligningssystem er der som noget nyt indført en årlig forhøjelse af de socioøkonomiske
kriterier i udligningen, således at der automatisk tages hensyn til den gradvise
stigning i udgifterne til førtidspension. På basis af den forventede udvikling er det fastsat, at
den samlede vægt for de socioøkonomiske kriterier fra og med 2008 hvert år forøges med
¼ procentpoint, mens de demografiske kriteriers vægt nedsættes tilsvarende. For 2008
indgår det aldersbestemte udgiftsbehov således med en vægt på 69,75 pct., mens det socioøkonomiske
udgiftsbehov indgår med en vægt på 30,25 pct. I afsnit 2 er vist eksempler
på opgørelsen af udgiftsbehovet for en kommune.
Enhedsbeløb i opgørelsen af de aldersbestemte udgiftsbehov og vægten af de enkelte socioøkonomiske
kriterier i landsudligningen er vist nedenfor:
Oversigt over enhedsbeløb i opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i landsudligningen
Kriterium Enhedsbeløb i kr.
0 – 6-årige 49.533,56
7 – 16-årige 74.474,08
17 – 19-årige 20.272,90
20 – 24-årige 14.270,35
25 – 34-årige 17.232,42
35 – 39-årige 16.825,74
40 – 64-årige 20.019,89
65 – 74-årige 22.623,76
75 – 84-årige 48.714,16
85 +årige 108.637,86
Rejsetid 347,90
12

Oversigt over socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier og vægte i landsudligningen
Kriterium Vægt i
landsudligning
20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 1) 18 pct.
25-49 årige uden erhvervsuddannelse 17,5 pct.
Revideret boligstøttekriterium 5 pct.
Psykiatriske patienter 5 pct.
Familier i visse boligtyper 15 pct.
Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst 15 pct.
Enlige over 65 år 2,5 pct.
Personer med lav indkomst 10 pct.
Handicappede uden for arbejdsstyrken 5 pct.
Antal indvandrere og efterkommere 2,5 pct.
Tabte leveår 2,5 pct.
Fald i befolkningstal 2 pct.
1) Det største antal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere.
Korrektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved en skabt fremgang i beskæftigelsen.
1.4.2. Hovedstadsudligningen
Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal udligningsordning for kommunerne i hovedstadsområdet.
Hovedstadsområdet er i denne sammenhæng afgrænset på en måde,
der stort set svarer til den hidtidige afgrænsning bortset fra den nye Stevns Kommune,
som fremover vil indgå i hovedstadsområdet. Det skyldes, at den nye Stevns Kommune
efter kommunalreformen vil bestå af de hidtidige kommuner Vallø og Stevns, hvoraf Vallø
har indgået i hovedstadsområdet, mens Stevns har ligget uden for hovedstadsområdet.
Hovedstadsudligningen er konstrueret som en mellemkommunal udligningsordning, det vil
sige, at der alene er tale om en omfordeling mellem kommunerne i hovedstadsområdet. De
tilskud, som nogle kommuner i området modtager, betales således af andre kommuner i
området.
Hovedstadsudligningen er – på samme måde som landsudligningen - opbygget som en
nettoudligning. Det vil sige, at der for hver kommune beregnes et strukturelt underskud eller
overskud, der beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens
beregnede skatteindtægter.
13

De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud
på 27 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et
beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 27 pct. af kom-
munens strukturelle overskud.
Hovedstadsudligningen er en overbygning på landsudligningen, og udgiftsbehovene er i
denne forbindelse sammensat med henblik på at afspejle de særlige udgiftsbehov i hovedstadskommunerne.
Som i landsudligningen sker der en automatisk forhøjelse af vægten af
de socioøkonomiske kriterier og en tilsvarende nedsættelse af de demografiske kriteriers
vægt med ¼ procentpoint årligt fra og med 2008. I afsnit 2 er vist et eksempel på opgørelsen
af udgiftsbehovet for en hovedstadskommune.
Enhedsbeløb i opgørelsen af de aldersbestemte udgiftsbehov og vægten af de enkelte socioøkonomiske
kriterier i hovedstadsudligningen er vist nedenfor:
Oversigt over enhedsbeløb i opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i hovedstadsudligningen
Kriterium Enhedsbeløb i kr.
0 – 6-årige 56.878,12
7 – 16-årige 83.658,88
17 – 19-årige 23.536,72
20 – 24-årige 14.158,96
25 – 34-årige 15.848,39
35 – 39-årige 16.378,08
40 – 64-årige 21.003,62
65 – 74-årige 25.220,01
75 – 84-årige 54.777,30
85 +årige 113.263,14
Rejsetid 795,07
14

Oversigt over socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier og vægte i landsudligningen
Kriterium Vægt i
landsudligning
20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 1) 10 pct.
25-49 årige uden erhvervsuddannelse 25 pct.
Revideret boligstøttekriterium 7,5 pct.
Psykiatriske patienter 10 pct.
Familier i visse boligtyper 7,5 pct.
Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst 25 pct.
Enlige over 65 år 10 pct.
Antal indvandrere og efterkommere 5 pct.
1) Det største antal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere.
Korrektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved en skabt fremgang i beskæftigelsen.
De beregnede skatteindtægter til brug for hovedstadsudligningen opgøres som kommunens
beskatningsgrundlag ganget med en skattetryksfaktor. Skattetryksfaktoren fastsættes
som hovedstadskommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det
samlede beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet. Når skattetryksfaktoren
i hovedstadsudligningen opgøres på denne måde, sikres det, at de samlede beregnede
skatteindtægter i hovedstadsområdet vil svare til de samlede udgiftsbehov. Dermed bliver
der tale om en mellemkommunal udligningsordning, hvor de samlede udligningstilskud
til kommuner med et strukturelt underskud vil svare til de samlede udligningsbidrag fra
kommuner med et strukturelt overskud.
1.4.3. Tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet
Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et struktu-
relt underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes
økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere
ugunstig er kommunens økonomiske situation. Hvis en kommunes strukturelle underskud
pr. indbygger overstiger 25 pct. af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter
pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger
udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der
overstiger den ovennævnte grænse på 25 pct. af de samlede kommunale nettodrifts- og
anlægsudgifter pr. indbygger. Det samlede tilskud til kommunen fremkommer ved at gange
det beregnede tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal.
Udgifterne til denne tilskudsordning finansieres af statens samlede tilskud til kommunerne.
15

1.4.4. Overudligning
Overudligningsloftet indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke
kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 92 pct. af kommunens
skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste 92
pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning.
Alle kommuner er omfattet af landsudligningen med et udligningsniveau på 58 pct. Det in-
debærer ikke i sig selv risiko for overudligning. Men for de kommuner, der er omfattet af en
af de to overbygninger på landsudligningen, dvs. hovedstadsudligningen eller udligningen
for særligt ugunstigt stillede kommuner, opstår der mulighed for overudligning. Hovedstadsudligningen
indebærer en yderligere udligning på 27 pct., mens udligningen for særligt
ugunstigt stillede kommuner indebærer en yderligere udligning på 32 pct.
Hvis en kommune er omfattet af en af disse to yderligere udligningsordninger og har en
tilstrækkelig lav udskrivningsprocent, vil den blive omfattet af overudligningsbestemmelsen.
Det skyldes, at en kommunes udligningsbeløb fastsættes uafhængigt af kommunens udskrivningsprocent,
mens kommunens skatteprovenu afhænger af udskrivningsprocenten.
Hvis en kommunes udskrivningsprocent er tilstrækkeligt lav, vil der således opstå en situation,
hvor en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag ville udløse en ændring i udligningsbeløbene,
som ville overstige 92 pct. af ændringen i kommunens skatteprovenu.
Overudligningsreglen indebærer, at hvis en kommune er i en sådan situation, vil dens udligningsbeløb
blive reduceret, således at en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag
højst vil kunne resultere i en modgående ændring i udligningsbeløbene, som svarer til 92
pct. af kommunens ekstra skatteprovenu.
For en hovedstadskommune sker det ved en reduktion af det udligningsniveau for hovedstadsudligningen,
som den pågældende kommunes udligningsbeløb i hovedstadsudligningen
beregnes med. Tilsvarende gælder for en kommune omfattet af udligningen for særligt
ugunstigt stillede kommuner. I dette tilfælde reduceres udligningsniveauet for den pågældende
kommune i denne udligningsordning.
1.5. Statstilskud
Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud
går til finansiering af landsudligningen og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner.
Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal.
16

Der er endvidere mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren med tilslutning fra Fol-
ketingets Finansudvalg kan beslutte, at en del af bloktilskuddet fordeles til kommunerne i
forhold til deres andel af det samlede beskatningsgrundlag.
Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede statstilskud for kommunerne set under ét er,
at tilskuddet fastsættes til summen af følgende:
• Det foregående års tilskud ekskl. engangsreguleringer.
• Regulering for den forventede pris- og lønudvikling.
• Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i ud-
gifts- eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne eller
som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne.
• Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i
kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgarantien).
Endvidere kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg forhøje eller
nedsætte tilskuddet, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi
taler herfor.
1.6. Andre tilskuds- og udligningsordninger
1.6.1. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner
Tilskudsrammen udgør for 2008 185,8 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede
kommunale pris- og lønudvikling. For 2008 afsættes endvidere ekstra 150 mio. kr. af balancetilskuddet
til en midlertidig forhøjelse af tilskudspuljen – svarende til den tidligere midlertidige
forhøjelse.
Tilskuddet skal som hidtil kunne fordeles efter konkrete ansøgninger, men en del af til-
skuddet skal anvendes til kommuner, som indgår en flerårig udviklingsaftale med Indenrigs-
og Sundhedsministeriet. Til disse kommuner kan indenrigs- og sundhedsministeren
give flerårige tilsagn om tilskud fra puljen. Udviklingsaftalen skal fokusere på udviklingsinitiativer,
som kan skabe en langsigtet kommunaløkonomisk bæredygtighed i de pågældende
kommuner. Udvælgelseskriterierne er fastlagt på forhånd og omfatter kommuner, der
opfylder følgende fem kriterier:
• Kommuner med væsentligt højere nettoudgifter til forsørgelse end landsgennemsnittet.
• Kommuner med en væsentligt højere bruttoudgifter til førtidspensioner end landsgennemsnittet.
• Kommuner med en væsentligt højere andel af fuldtidsledige end landsgennemsnittet.
• Kommuner med et væsentligt fald i befolkningstallet over de seneste 5 år.
• Kommuner med et samlet højt beskatningsniveau.
17

1.6.2. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske proble-
mer
Den samlede tilskudspulje udgør som hidtil 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget for kommunerne
i hovedstadsområdet. Puljen finansieres af kommunerne i hovedstadsområdet med
et bidrag, som opkræves fordelt efter indbyggertal, det vil sige svarende til fordelingsnøglen
for bloktilskuddet.
Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren. Som led heri vil indenrigs- og
sundhedsministeren i overensstemmelse med aftalen af 19. maj 2005 om sammenlægning
af Farum og Værløse Kommuner yde den nye Furesø Kommune et tilskud på 50 mio. kr.
årligt fra 2007 til og med 2021 fra puljen. Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det
kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. For 2008 udgør tilskuddet 51,9
mio. kr.
Eventuelle overskydende midler i puljen kan tilbagebetales. Midlerne vil i givet fald fordeles
mellem kommunerne i hovedstadsområdet efter samme nøgle, som er anvendt ved opkrævning
af bidrag til puljen. En nærmere vurdering af muligheden for en reduktion af særtilskudspuljen
for hovedstadsområdet foretages i folketingsåret 2008-2009.
1.6.3. Tilskud til kommuner, der medfinansierer projekter, der modtager EU-støtte
Ordningen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren kan yde tilskud til særlig vanskeligt
stillede kommuner, som medfinansierer projekter, der modtager støtte fra de regionale
EU-støtteordninger. Tilskudspuljen udgør for 2008 19,2 mio. kr. og reguleres årligt
med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Eventuelle uforbrugte midler tilbageføres
til det kommunale bloktilskud.
1.6.4. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen
Tilskuddet blev indført med virkning fra og med 2002 i forlængelse af L 399 af 6. juni 2002
om frit valg af ældreboliger mv. pr. 1. juli 2002 og frit valg af leverandør af personlig og
praktisk hjælp pr. 1. januar 2003. Tilskudspuljen udgør for 2008 589,0 mio. kr. og reguleres
årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Tilskudspuljen fordeles til
kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.
1.6.5. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen
I forlængelse af finanslovsaftalen for 2007 fordeles der fra 2007 et statsligt tilskud til kommunerne
ligeledes efter en demografisk nøgle på ældreområdet. For at indgå i fordelingen
har kommunerne ultimo 2006 til Socialministeriet angivet, hvordan kommunerne vil anven-
18

de midlerne til at styrke kvaliteten i ældreplejen. Tilskudspuljen udgør for 2008 455,3 mio.
kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling.
1.6.6. Tilskud til kommuner med mindre øer
Tilskuddet udgør for 2008 76,2 mio. kr. og fordeles efter en nøgle for udgiftsbehovet for
kommuner med mindre øer. I tilskuddet indgår statens og amtskommunernes tidligere trafikstøtte
til færgeruterne til mindre øer, statens uddannelsesstøtte til unge på mindre øer
samt en andel af puljen til vanskeligt stillet kommuner, der har været ydet til vanskeligt stillede
kommuner begrundet i deres særlige ø-udgifter.
Tilskuddet fordeles med udgangspunkt i overvejelserne i rapporten fra juni 2004 fra udvalget
vedr. omlægning af færgestøtte til generelle tilskud, som blev aftalt nedsat i kommuneaftalen
for 2004.
En andel på 44,7 mio. kr. af det nye generelle tilskud – svarende til det hidtidige driftstil-
skud vedrørende færger fra staten og amtskommuner samt uddannelsesstøtte vedrørende
unge - fordeles efter den tidligere driftsstøtte fra staten og amterne for årene 1998-2002.
En andel på i alt 20,3 mio. kr. - svarende til det hidtidige investeringstilskud - fordeles med
5,7 mio. kr. til et grundbeløb efter folketal (150.000 kr. til øer under 50 indbyggere, 250.000
kr. til øer med mellem 50 og 200 indbyggere og 300.000 kr. til øer med over 200 indbyggere)
og resten med 45 procent forholdsmæssigt efter folketal, 50 procent forholdsmæssigt
efter sejlafstand i km og 5 procent efter øernes areal.
Endvidere fordeles den del af det nye generelle tilskud, der udgøres af tilskuddet til særlig
vanskeligt stillede kommuner med mindre øer, efter samme nøgle som hidtil.
1.6.7. Tilskud til kommuner på øer ude fast forbindelse
Tilskud til Læsø, Samsø og Ærø
Tilskuddet udgør for 2008 28,4 mio. kr. og fordeles med 6,4 mio. kr. til Læsø kommune,
16,6 mio. kr. til Samsø Kommune og 5,4 mio. kr. til Ærø Kommune.
Tilskuddet blev som led i udligningsreformen tilpasset under hensyntagen til de øvrige ændringer
i tilskuds- og udligningssystemet for disse tre ø-kommuner. Det indebar, at det
samlede tilskud blev halveret til 26,9 mio. kr., og at tilskuddet blev omfordelt. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler for fordelingen af tilskuddet. For tilskudsåret
2007 er fordelingen dog fastsat i overgangsbestemmelsen til udligningsloven.
Det indebærer, at tilskuddet for 2007 fordeles på følgende måde: 6,2 mio. kr. til Læsø
Kommune, 16,1 mio. kr. til Samsø Kommune og 5,2 mio. kr. til Ærø Kommune. Efter denne
fordeling har de tre ø-kommuner alle en gevinst på ændringerne i tilskuds- og udligningssystemet.
Denne ordning er videreført for 2008.
19

Tilskud til Bornholms Kommune
Tilskuddet til Bornholm udgør 34,0 mio. kr. for 2008. Tilskuddet reguleres årligt med den
forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskuddet er opbygget ved tidligere
overførsler fra de kommunale og amtskommunale bloktilskud.
1.6.8. Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygt-
20
ninge og efterkommere
Udligningsordningerne vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes
gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale
udgifter mv. til udlændinge.
Kommunerne finansierer disse ordninger under ét, således at bidraget fordeles i forhold til
kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således
samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge
og efterkommere samlet vil modtage et tilskud.
Efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er der tale om to udligningsordninger
vedr. udlændinge:
• Udligning vedrørende udlændinge (merudgifter vedr. indvandrere, flygtninge og
efterkommere fra ikke-vestlige lande såsom udgifter til integration og sprogundervisning),
• Udligning vedr. sociale udgifter til flygtninge (gennemsnitlige sociale merudgifter
vedr. flygtninge).
Disse ordninger og omlægningen heraf er uddybet nedenfor:
Udligning vedrørende udlændinge
I den generelle udligningsordning vedr. udlændinge – dvs. udligning vedrørende indvandrere,
flygtninge og efterkommere - ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter
vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Denne ordning tager sigte på generelle
merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid, sociale og sundhedsmæssige
udgifter vedr. børn mm., samt merudgifter til danskundervisning af voksne
og til folkeskoleundervisning.

Tilskud vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande
Tilskudsbeløb
2008, kr.
Tilskud pr. udlænding 4.845
Yderligere tilskud pr. 0-5-årig udlænding 4.739
Yderligere tilskud pr. 6-16-årig udlænding 19.467
Tilskud vedrørende sociale udgifter til flygtninge
I udligningsordningen vedr. sociale udgifter til flygtninge ydes der et tilskud til dækning af
kommunernes merudgifter til kontanthjælp mm. til flygtninge.
Med integrationsloven erstattes gradvist den tidligere dækning af kommunernes udgifter til
kontanthjælp mm. via refusion med tilknyttet udligning vedr. sociale udgifter til flygtninge.
Udligningsordningen vedr. flygtninge er derfor gradvist blevet aftrappet. Dette sker ved, at
ordningen alene omfatter flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999. Ordningen
vil således være udfaset i tilskudsåret 2010.
Tilskudsbeløb vedrørende sociale udgifter til flygtninge
Tilskudsbeløb
2008, kr.
Tilskud pr. flygtning med opholdstid 8½ til 9½ år 20.754
Tilskud pr. flygtning med opholdstid 9½ til 10½ år 10.379
1.6.9. Udligning af selskabsskat
Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat,
hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og
landsgennemsnittet udlignes.
Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end
landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen
mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de
kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnit-
tet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens
provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet.
Udligningen af selskabsskat blev indført med udligningsreformen i 2006. For at begrænse
tabet for de kommuner, som har de højeste indtægter fra selskabsskat, blev der indført en
særlig nedslagsordning. Nedslagsordningen indebærer, at for de kommuner, der i 2007 har
et provenu af selskabsskat, som overstiger 1 procent af beskatningsgrundlaget, fastsættes
et nedslagsbeløb svarende til den del af provenuet, der ligger over grænsen på 1 procent
21

af beskatningsgrundlaget. Dette nedslagsbeløb fragår i det provenu af selskabsskat, som
indgår i udligningsordningen. I 2007 indgår således for den enkelte kommune højst et provenu
af selskabsskat svarende til 1 procent af beskatningsgrundlaget i udligningsordningen.
Provenu herudover tilfalder kommunen ubeskåret.
I 2008 indebærer nedslagsordningen ligeledes, at der ydes et nedslag for provenu over 1
procent af kommunens beskatningsgrundlag. Der er dog fastsat en overgrænse for nedslagsbeløbet
for den enkelte kommune, således at nedslagsbeløbet i 2008 ikke kan overstige
nedslagsbeløbet i 2007.
Nedslagsordningen omfatter kun de kommuner, som har haft tab på reformen, således
som tabet fremgår af bilaget til lovforslaget.
1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2007
I månederne oktober, november og december 2007 afregnes følgende beløb med kommunerne:
• Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2007, jf. Finansministeriets aktstykke 175
af 13. juni 2007.
• Modregning vedrørende afståelse af energivirksomheder.
1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2007
Folketingets Finansudvalg har ved aktstykke 175 af 13/6-2007 tiltrådt en regulering af
statstilskuddet for tilskudsåret 2007 med 860,1 mio. kr., jf. den følgende oversigt 1. Herudover
foretages der ved midtvejsreguleringen en regulering vedr. tilskuddet til kommunalmedfinansiering
af EU-projekter.
Oversigt 1. Midtvejsregulering af tilskud for 2007
1. Statstilskud iflg. aktstykke akt 175 af 13/6-2007
Mio. kr.
50.242,4
2. Statstilskud iflg. aktstykke akt 189 af 14/6-2006 49.382,3
3. Midtvejsregulering af statstilskud, jf. aktstykke 860,1
4. Regulering vedr. tilskud til kommunal medfinansiering af EUprojekter
0,1
5. Samlet ændring af tilskud og udligning i.f.t. udmeldt 860,2
22
1) Anm. afrunding kan medføre, at total ikke svarer til den anførte sum.

1.7.2. Modregning vedrørende afståelse af energivirksomheder
Den enkelte kommunes statstilskud reduceres i tilfælde af afståelse af energivirksomheder
med et beløb svarende til 40 pct. af rådighedsbeløbet, hvis kommunen vælger at deponere
rådighedsbeløbet eller med 60 pct., hvis kommunen fravælger deponering.
Modregningen påbegyndes i oktober måned i året efter modtagelsen af rådighedsbeløbet.
1.8. Kommunernes medfinansiering vedr. det skrå skatteloft for 2008
Kommunernes medfinansiering af skattenedslaget vedr. det skrå skatteloft blev indført med
lov nr. 468 af 30. juni 1993. Fra og med 1999 er ordningen ændret, således at den hidtidige
kommunale medfinansiering, som skyldes kommunale skattestigninger i perioden 1993-
98, er afskaffet. Den kommunale medfinansiering af det skrå skatteloft omfattede herefter
de kommuner, som forhøjede skatten i forhold til 1998, og blev beregnet i forhold til den
skatteprocent, som i det aktuelle indkomstår ville udløse det skrå skatteloft.
Den kommunale finansieringsreform i 2006 indebærer, at ordningen er ændret, således at
kommuner bliver omfattet af ordningen, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
• Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og
• Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,5.
En eventuel medfinansiering vil indgå ved midtvejsreguleringen for 2008. Beregningen af
nedslaget foretages ud fra de forskudsregistrerede indkomster for topskatten for 2008 -
som opgjort af SKAT.
1.9. Efterregulering af boligstøtteudligningen
Den hidtidige boligstøtteudligning for kommunerne i hovedstadsområdet blev ophævet pr.
1. januar 2007 som led i den kommunale finansieringsreform. Det indgik dog i reformen, at
efterreguleringen af boligstøtteudligningen til og med tilskudsåret 2006 afregnes efter de
tidligere regler.
Den tidligere ordning byggede på en foreløbig opgørelse af en kommunes tilskudsbeløb for
tilskudsåret samt en efterregulering af de foreløbige beløb i året to år efter tilskudsåret.
Kommunernes bidrag til ordningen blev fordelt efter kommunernes beskatningsgrundlag.
Videreførelsen af efterreguleringen af boligstøtteudligningen indebærer, at der i 2008 afregnes
en efterregulering af boligstøtteudligningen for 2006, der beregnes på grundlag af
kommunernes udgifter i regnskab 2005.
23

1.10. Overgangsordning
I forbindelse med finansieringsreformen blev der indført en overgangsordning,
som indebærer, at der i 2007 er givet mulighed for en første tilpasning til tab og
gevinster, der ligger på eller under 0,2 procent af beskatningsgrundlaget. I det
omfang kommunen har tab eller gevinst over dette niveau, er der for 2007 fastsat
øvre grænser for kommunens beskatning, der tager hensyn til overskydende
tab og gevinster. Den øvre grænse er beregnet således, at der tages udgangspunkt
i det beregnede beskatningsniveau for den nye kommune efter omlægning
af amtsskatterne og herefter korrigeres med højst 0,8 procent af beskatningsgrundlaget
afhængig af tab og gevinst.
For de kommuner, der har tab eller gevinst på over 1 pct. af beskatningsgrundlaget,
indebærer overgangsordningen en indfasning af den del af tab eller gevinster,
der overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget.
De kommuner, som har et tab på over 1 pct. af beskatningsgrundlaget, modtager
i 2007 et tilskud svarende til den del af tabet, som overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget,
og de kommuner, som har gevinster på over 1 pct. af beskatningsgrundlaget,
betaler omvendt i 2007 et bidrag svarende til den del af
gevinsten, der overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget.
For 2008 nedtrappes tilskud og bidrag til overgangsordningen svarende til en
nedsættelse af henholdsvis tilskud og bidrag med 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget.
Tilskud og bidrag fra overgangsordningen er beregnet én gang for alle af Indenrigs-
og Sundhedsministeriet. Tilskuddet til kommuner med tab finansieres af
bidrag fra kommuner med gevinst. Da bidragene fra kommuner med gevinst
overstiger tilskuddene til kommuner med tab, opstår der et overskud i ordningen.
Dette overskud tilbageføres til det kommunale bloktilskud.
24

1.11. Forhøjelse af udligningsniveau, hvis indkomstforskellen mellem kommunerne i
hovedstadsområdet og øvrig land øges
I forbindelse med udligningsreformen er indført en reguleringsmekanisme, der afhængig af
forskellene i væksten mellem hovedstadsområdet og det øvrige land kan udløse en forhøjelse
af udligningsniveauet fra udgangspunktet på 58 procent.
Mekanismen består i, at hver gang den procentvise vækst i det budgetterede beskatnings-
grundlag pr. indbygger i hovedstadsområdet overstiger væksten i det øvrige land med 1
procentpoint, så forøges udligningsniveauet i landsudligningen med 1 procentpoint. Som
basisår for reguleringen anvendes 2007. Udligningsniveauet kan første gang sættes op i
2010. Udligningsniveauet kan højst øges med 1 procentpoint i det enkelte år og højst til 68
procent. En procentvis mervækst henstår til første og følgende års regulering, ligesom en
eventuel mindrevækst fragår. Som grundlag for opgørelsen anvendes det beskatningsgrundlag
og det indbyggertal, der indgår ved beregningen af den statsgaranterede udligning.
Væksten i beskatningsgrundlag pr. indbygger i procentpoint opgøres med to decimaler.
Væksten i beskatningsgrundlaget pr. indbygger fra 2007 til 2008 er vist i følgende tabel:
Vækst i beskatningsgrundlag pr. indbygger 2007-2008 i procent
Hovedstadsområdet 3,38
Øvrige land 3,29
Forskel – mervækst i hovedstadsområdet (procentpoint) 0,09
Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2008
Beskatningsgrundlag
(1.000 kr.)
Indbyggertal
Beskatningsgrundlag
pr. indbygger (kr.)
Hovedstadsområdet 317.698.912 1.855.886 171.184
Øvrige land 484.354.372 3.609.095 134.204
Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2007
Beskatningsgrundlag
(1.000 kr.)
Indbyggertal
Beskatningsgrundlag
pr. indbygger (kr.)
Hovedstadsområdet 306.180.284 1.849.109 165.583
Øvrige land 466.712.271 3.592.215 129.923
25

2. Parametre,
kriterieoversigt og
eksempler
2.1. Parametre
Reglerne om opgørelse af tilskud og bidrag og datagrundlaget for opgørelserne fastsættes
i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal
udligning og tilskud til kommuner for 2008. Bekendtgørelsen er optrykt i bilaget.
I opgørelserne for 2008 indgår en række parametre, der fremgår af parametertabellen først
i tabelafsnittet. I opgørelserne indgår bl.a. det nedenfor viste datagrundlag, idet der i øvrigt
henvises til bekendtgørelsen.
Tabel 2.1. Fordeling af statstilskud 2008. Foreløbig tilskuds- og udligningsopgørelse
for 2008
26
Mio. kr.
Bloktilskudspulje ifølge Finansudvalgets aktstykke Akt 175 af 13.
juni 2007
53.643,9
Tilskud vedr. landsudligningen -33.620,8
Tilskud til gunstigt stillede kommuner -2.741,8
Andre tilskud 61,5
Statstilskud i alt fordelt efter indbyggertal
Anm. afrunding kan medføre, at totalen ikke svarer til den anførte sum.
17.342,7

Tabel 2.2. Oversigt over kriterier mv.
Oversigt over kriterier
Bloktilskudspulje
Nettodrifts- og anlægsudgifter
Beskatningsgrundlag
Afgiftspligtige grundværdier
Befolkningstal 1. januar 2008
Folketingets Finansudvalg har ved aktstykke akt 175 af 13.
juni 2007 fastsat den samlede tilskudspulje for 2008 til
53.643,9 mio. kr.
De samlede udgifter opgøres på grundlag af de budgette-
rede samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for 2007 korri-
geret for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og
ændringer i den statslige regulering fra 2007 til 2008. Der
henvises til efterfølgende tabel.
Ved tilskuds- og udligningsberegningen anvendes det
skønnede/budgetterede beskatningsgrundlag for tilskuds-
året, dvs. for 2008 anvendes de budgetterede/skønnede
beskatningsgrundlag for 2008.
I opgørelsen af beskatningsgrundlag for 2008 indgår de
afgiftspligtige grundværdier pr.1. oktober 2006. Ved Inden-
rigs- og Sundhedsministeriets beregning af det lands-
gennemsnitlige beskatningsgrundlag og grundlaget for
kommuner, der vælger statsgaranti, er opgørelsen af de
afgiftspligtige grundværdier baseret på et skøn over de af-
giftspligtige grundværdier i de enkelte kommuner. Dette
skøn har kun betydning for tilskuds- og udligningsopgørel-
sen, og har således ingen betydning for kommunens fakti-
ske grundskyld – uanset om kommunen vælger stats-
garanti eller selvbudgetterer. De kommuner der selvbud-
getterer, skal ved beregningen af udligning af beskatnings-
grundlag anvende de afgiftspligtige grundværdier, som
kommunen har lagt til grund i budgettet for 2008.
Ved tilskuds- og udligningsberegningen anvendes befolk-
ningstallet, som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar
2008. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en
kommune har den generelle betalingsforpligtigelse til folke-
tallet i kommunen.
Ved den foreløbige opgørelse anvendes et skøn over fol-
ketallet. Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn er base-
ret på folketallet 1. januar 2007 (opgjort som antal indbyg-
gere hvor kommunen har betalingsforpligtigelsen) og den i
27

Den gennemsnitlige rejsetid til
2.000 indbyggere
28
Danmarks Statistiks befolkningsprognose (prognose 2007,
alternativ 1) skønnede procentvise vækst fra 2007-2008.
Kommuner der "selvbudgetterer" kan anvende et eget
skøn i den foreløbige opgørelse, idet der ved den endelige
opgørelse vil indgå det faktiske folketal pr. 1. januar 2008.
Opgørelsen foretages på grundlag af en beregning foreta-
get i 2006 af Center for Skov og Landskab. Den gennem-
snitlige rejsetid for en borger i en kommune opgøres som
borgerens rejsetid til de målt i tid 2.000 nærmeste medbor-
gere i og uden for kommunen. Rejsetiderne opgøres ved at
gange den gennemsnitlige rejsetid til et område med 2.
000 medborgere med kommunens indbyggertal pr. 1. ja-
nuar 2007. Beregningerne af rejsetider bygger på adresser
på geografiske koordinater fra Kort- og Matrikelstyrelsen,
hvor Danmarks Statistik efterfølgende har tilknyttet et antal
personer på hvert adressekoordinat. I den anvendte så-
kaldte GIS-model indgår indbyggere fordelt på de geogra-
fiske koordinater for hver 100 kvm. og vejnettet. Rejsetiden
er opgjort som kørsel i bil, hvor det antages, at hastighe-
den følger hastighedsbegrænsningerne. Ved færgeover-
gang anvendes en sejltid.
Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks register-
baserede arbejdsstyrkestatistik som det største antal enten
pr. 1. januar i det senest opgjorte år eller pr. 1. januar 3 år
Antal 20-59-årige, der er uden
forud for dette år. I opgørelsen indgår antal 20-59-årige,
beskæftigelse, ud over 5 procent
som på optællingstidspunktet var arbejdsløse eller uden for
af antallet af 20-59-årige
arbejdsstyrken. I kategorien uden for arbejdsstyrken indgår
Antallet 25-49-årige uden er-
hvervsuddannelse
Beregnet boligstøtteudgift
de uddannelsessøgende ikke. Ved opgørelsen henregnes
personer til bopælskommunens folketal.
Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks opgørel-
se pr. 1. januar 2006, der på optællingstidspunktet ikke har
afsluttet længerevarende uddannelse end grundskole eller
har uoplyst uddannelse. Ved opgørelsen henregnes per-
soner til bopælskommunens folketal.
Opgørelsen sker på grundlag af en af Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet foretaget standardberegning. I opgørelsen
indgår antallet af udlejede egentlige beboelseslejligheder
samt kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder, op-
gjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar 2006, opdelt i
grupper efter opførelsesår. Hver gruppe indgår i standard-

Antallet af diagnosticerede psy-
kiatriske patienter, der i en peri-
ode på 10 år har været i kontakt
med det psykiatriske sundheds-
væsen
beregningen med en vægt, der fastlægges på grundlag af
Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse.
Opgørelsen sker på grundlag af data fra Afdeling for Psy-
kiatrisk Demografi, Institut for psykiatrisk Grundforskning.
Kriteriet omfatter personer, der i perioden 1997-2006 har
været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen. Det-
te er defineret ved diagnosekoderne F00-19.
Antallet af familier i visse boligty- opgørelse af antal familier, der den 1. januar 2006 bor i
per
Opgørelsen sker ud fra en af Danmarks Statistik foretaget
almene boliger, privat udlejning fra før 1920, privat udlej-
ning med mangler og sommerhuse.
Antallet af børn i familier med lav 2006 i familier, hvor den højeste fuldførte uddannelse på
uddannelse
Opgørelsen sker ud fra en af Danmarks Statistik foretaget
opgørelse af antal børn mellem 0 og 16 år pr. 1. januar
optællingstidspunktet for de voksne er grundskole eller
uoplyst. Ved opgørelsen henregnes børn til bopælskom-
munens folketal.
Antallet af personer med lav ind- 2006, der i 2006 og i mindst to af de foregående tre år har
komst
Antallet af handicappede uden
for arbejdsstyrken
Antallet af indvandrere og efter-
kommere
Beregnet antal tabte leveår op-
gjort i forhold til den kommune,
hvis indbyggere har den højeste
middellevetid
Opgørelsen sker ud fra en af Danmarks Statistik foretaget
opgørelse over antal 18-65 årige i kommunen pr. 1. januar
haft en disponibel indkomst på mindre end 60 procent af
medianindkomsten på landsplan samt en formue på under
10.000 kr.
Opgørelsen sker på grundlag af data fra Danmarks Stati-
stik. Kriteriet er opgjort som antallet af 20-59-årige uden for
arbejdsstyrken, som inden for en fem-årig periode fra
2001-2005 er diagnosticeret inden for sygehusvæsenet
med en diagnose, som vil kunne medføre et fysisk eller
psykisk handicap.
Opgørelsen sker på grundlag af en af Danmarks Statistik
foretaget opgørelse af antallet af indvandrere og efter-
kommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2007. Ved
opgørelsen henregnes personer til bopælskommunens fol-
ketal.
Opgørelsen sker på grundlag af data fra Statens Institut for
Folkesundhedsvidenskab. Kriteriet er opgjort som antallet
af tabte leveår i forhold til den kommune, som over en ti-
årig periode har haft den højeste middellevetid hos ind-
byggerne. Antallet af tabte leveår opgøres som den høje-
29

30
ste middellevetid i en kommune fratrukket middellevetiden i
den pågældende kommune ganget med antallet af indbyg-
gere i kommunen. Forskellen i middellevetider mellem
kommuner opgøres med to decimaler. Middellevetiden er
beregnet som den forventede gennemsnitlige levetid for en
0-årig i kommune, beregnet ud fra de aldersbetingede
dødshyppigheder.
Opgørelsen foretages som summen af nettofald i en kom-
munes folketal fra et år til det følgende for hvert af årene i
Den årlige nedgang i befolk-
perioden 2002-2007, hvor kommunen har haft en nedgang
ningstallet opgjort over en 5-årig
i befolkningstallet. Ved opgørelsen henregnes personer til
periode
bopælskommunens folketal.
Oversigt 2. Opgørelse af nettodrifts- og anlægsudgifter til udligning 2008
Hele
Hoved-
stads-
Mio. kr. landet området
Nettodrifts- og anlægsudgifter (budget 2007) 244.448,8 87.956,2
Meropgaver 2007-2008, jf. bilag 1 (2007 pl) 2.738,8 985,5
Sum 2007 priser 247.187,6 88.941,7
Sum 2008 priser 255.097,6 91.787,8
Samlet nettodrifts- og anlægsudgifter 255.097,6 91.787,8

Bilag 1. Meropgaver 2007-2008
Aktstykke 195 af 15 juni 2005
L 484, 2004 om ændring af byggeloven mv. (handicaptilgængelighed)
-20,2
L 285, 2001 om ændring af lov om social pension (reform)
L 1072, 2002 om ændring af lov om social pension (helbreds-
108,2
tillæg)
L 471, 2004 om ændring af lov om social pension (suppleren-
-14,9
de ydelse) -0,2
L 1235, 2003 om ændring af lov om andelsboligforeninger -6,6
L 1085, 2002 om ændring af lov om byfornyelse
L 1089, 2002 om ændring af lov om støttede private ung-
1,8
domsboliger -0,6
L 1234, 2003 om byfornyelse og udvikling af byer
L 1442, 2004 om ændring af lov om social service (anbringel-
17,8
sesreform) -47,9
B 1306, 2004 om ydelse af hjælpemidler efter serviceloven
Ændring af lov om offentlig sygesikring mv (tilskud til læge-
0,1
midler) -0,1
L 1432, 2004 om ændring af lov om sygehusvæsenet 4,6
Bekendtgørelser om arbejdsmiljøuddannelser
L 361, 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og inte-
0,2
grationsloven 7,5
B 582, 2002 om sikkerhedsstillelse 0,3
L 300, 2003 - reform af folkeskolen 11,8
L 298, 2003 – vejledningsreform 2,5
B 766, 2004 om kortlægning af ekstern støj 0,4
L 400, 2005 om ændring af lov om sociale service mv. -3,8
I alt (2006 pl) 60,9
I alt (2007 pl) 62,7
Aktstykke 189 af 14. juni 2006
L 1420, 2005 om ændring af lov om individuel boligstøtte -12,7
L 288, 2006 om ændring af lov om almene boliger 39,8
L 1388, 2005 om ændring af lov om arbejdsskadesikring
L 239, 2006 om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesind-
-6,6
sats 0,9
Lov om sygedagpenge (barselsdagpenge) -1,8
Ændring af lov om betaling af uddannelse 3,1
Ophævelse af lov om en statsskole som forsøgscenter 0,3
31

Ændring af lov om folkeskolen 51,9
L 539, 2006 om ændring af lov om tinglysning -2,3
L 1390, 2005 om ændring af lov om social service (forældrebetaling)
-2,5
L 486, 2006 om ændring af lov om social service (forældrebetaling)
-0,6
L 566, 2006 om ret til orlov 0,8
DUT-kompensation til amterne i 2008 med skæv profil -3,4
I alt (2007 pl) 66,9
I alt (2007 pl) 66,9
Aktstykke 175 af 13. juni 2007
Fremadrettet budgetgaranti 2007-2008 1.246,9
Lov om offentlig betaling - pas og kørekort 5,2
Bekendtgørelse om elektronisk betalingsforvaltning -5,2
Samlet aftale om bygningsreglement 07 mv. 2,6
L 542, 2007 om ændring af lov om social service mv. 17,8
L 90, 2007 om friplejeboliger 3,0
L 543, 2007 om ændring af lov om social service 3,1
Teknisk korrektion af DUT-kompensation for plejeboliggarantien
5,0
Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster 0,5
L 1588, 2006 om ændring af lov om social pension 26,6
L 545, 2007 om ændring af lov om social service 17,4
L 544, 2007 om ændring af lov om retssikkerhed og administration
5,2
L 546, 2007 om ændring af lov om retssikkerhed og administration
7,7
Bekendtgørelse om støtte til køb af bil 0,4
Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler 1,4
Dokumentation på ældreområdet 0,8
Fremadrettet regulering af DUT-sagen vedr. førtidspensionsreform
122,8
Bekendtgørelse om tilbudsportal 1,0
L 237, 2006 om kvalitet og sikkerhed af humane væv 0,4
Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation 1,9
Indførelse af metadoninjektion som behandlingsmulighed 4,3
Forankring af læbeganespaltecenteret i Vestdanmark -12,4
Øget indsats rettet specielt mod hepatitis C 4,9
Henførelse af sundhedslovens ydelser under EF-ordning 0,2
Entydig placering af ansvaret for frigørelse af fastklemte 1,5
32

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
8,2
Køb af medicinske substitutionsbehandling 2,6
L 565, 2006 om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats
63,3
L 396, 2005 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom 3,4
L 175, 2007 om ændring af lov om arbejdsmiljø 1,2
L 497, 2007 om ændring af lov om aktiv socialpolitik 3,2
L 1543, 2006 om lov om seniorjob 59,4
L 176, 2007 om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats
mv 33,7
L 1545, 2006 om ændring af lov om sygedagpenge mv. 41,3
L 1545, 2006 om ændring af lov om sygedagpenge mv. 31,0
L 1458, 2004 om ændring af produktionsskoleloven 139,2
Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen 30,4
Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen 5,2
Lov om ungdomsuddannelsestilbud til udviklingshæmmede 76,4
Ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse 13,7
Bilskrotbekendtgørelsen -0,8
Revideret bekendtgørelse om naturbeskyttelsesområder 2,6
Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug -9,2
Vejledning om områdeklassificering 0,9
Bekendtgørelse om anmeldelse af visse jordflytninger 0,3
L 170, 2007 om lov om dag-, fritids- og klubtilbud 128,4
L 133, 2007 om lov om forældreansvar 0,9
Vejledning om behandling af sager om navneforandring 0,2
L 134, 2007 om ændringer som følge af forældreansvarsloven 0,6
Overførsel af tilskud til projekter til udsatte grupper 10,5
Kvindekrisecenterpuljen 0,3
Psykiatriaftalen -0,1
Sikrede døgninstitutioner 10,3
Aftrapning af refusionsordning på tunge sociale område 572,6
I alt (2008 pl) 2.692,7
I alt (2007 pl) 2.609,2
Meropgaver i alt 2007-2008 (2007 pl) 2.738,8
33

2.2. Eksempler på beregning af tilskud og udligning
I det følgende er tilskudsopgørelsen illustreret med en række beregningseksempler for tilskudsåret
2008.
Først er vist et eksempel med Lemvig Kommune, der er omfattet af landsudligningen og
ordningen med tilskud til ugunstigt stilede kommuner. Dernæst er vist et eksempel med
Lyngby-Taarbæk Kommune for så vidt angår hovedstadsudligningen.
- Afrunding ved beregningerne
Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregning af tilskud og udligning indgår mellemresultatet
uden afrunding i beregningerne. Skatteudskrivning, beskatningsgrundlag samt nettodrifts-
og anlægsudgifter er opgjort i hele 1.000 kr. Tilskud og bidrag opgøres i hele 1.000
kr., der er afrundet til et med 12 deleligt beløb. Denne "tolvrunding" sker fordi beløbene
udbetales over 12 måneder i de såkaldte " 12-delsrater".
I de følgende regneeksempler er mellemresultaterne undertiden vist med to decimaler,
mens selve beregningen er foretaget uafrundet.
34

Beregning af udligning og generelle tilskud
Garantibeløb 2008. Regneeksempel for 665 Lemvig Kommune
A Landsudligning
Beløb i 1000 kr.
1 Kommunens udgiftsbehov 1.072.634
2 Beregnede skatteindtægter 716.047
3 Strukturelt overskud (+) / underskud (-):(2)-(1) -356.587
4 Udligningsniveau 58%
5 Udligningsbeløb (3) * (4) * -1: Tilskud (+) / bidrag (-) 206.820
6 Udligningsbeløb (tolvafrundet til hele tusind kr.) 206.820
B Tilskud til ugunstigt stillede kommuner
1 Strukturelt overskud (+) / underskud (-) pr. indbygger -16.163 kr.
2 25 procent af de gennemsnitlige nettodrifts- og anlægsudgifter -11.670 kr.
3 Udligningsgrundlag pr. indbygger -4.493 kr.
4 Udligningsniveau 32%
5 Kommunens indbyggertal 22.062
6 Udligningsbeløb (3) * (4) * (5) * (-1) 31.722
7 Udligningsbeløb (tolvafrundet til hele tusind kr.) 31.728
C Statstilskud
1 Samlet statstilskud, der fordeles efter indbyggertal
jf. tabel 1, pkt. 01
17.342.734
2 Kommunens indbyggertal 22.062
3 Indbyggertal hele landet (tabel 1, pkt. 12) 5.464.981
4 Statstilskud = (1) x [(2) / (3)] = 70.012
5 Samlet statstilskud (tolvafrundet til hele tusind kr.) 70.008
Note: Strukturelt overskud er angivet med (+) og underskud med (-) . I udligningsberegningen er tilskud til kommuner
med et strukturelt underskud angivet med (+) og bidrag fra kommuner med et strukturelt overskud er angivet med (-).
Fortegnet vendes således i beregningen.
35

Data til opgørelse af beregnede skatteindtægter. Landsudligning
Garantibeløb 2008. Regneeksempel for 665 Lemvig Kommune
A. Garanteret beskatningsgrundlag pr. indbygger
1 Udskrivningsgrundlag 2005, maj opgørelse 2007
36
(selvangivne og lignede indkomster korrigeret for bortfald af
aktieindkomster og begrænset skattepligtige)
2.461.411.000 kr.
2 Fremskrivningsprocent 10,20%
3 Fremskrevet grundlag – garanti 2.712.473.922 kr.
4 Statsgaranti 2008 – afrundet 2.712.474.000 kr.
5 Afgiftspligtige grundværdier 2008
Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn, juni 2007
2.136.833.000 kr.
6 9,4 pct. af de afgiftspligtige grundværdier 200.862.302 kr.
7 - afrundet til hele tusind kr. 200.862.000 kr.
8 Samlet beskatningsgrundlag (4)+(7), garantiberegning 2.913.336.000 kr.
B. Beregnede skatteindtægter. Landsudligning
9 Skattetryksfaktor (tabel 1. pkt. 18). Indgår uafrundet 0,245783
10 Beregnede skatteindtægter (1.000 kr.) 716.047

Data til opgørelse af tilskud til ugunstigt stillede kommuner
Garantibeløb 2008. Regneeksempel for 665 Lemvig Kommune
A. Strukturelt overskud/underskud pr. indbygger i kommunen
1 Kommunens udgiftsbehov (1.000 kr.)
1.072.634
2 Beregnede skatteindtægter (1.000 kr.) 716.047
3 Strukturelt overskud (+) / underskud (-): (2) – (1) (1.000 kr.) -356.587
4 Kommunens indbyggertal 22.062
5 Strukturelt overskud/underskud pr. indbygger -16.163 kr.
B. 25 procent af samlede nettodrifts- og anlægsudgifter pr.
Indbygger
1 Samlede nettodrifts- og anlægsudgifter
I hele landet (tabel 1, pkt. 11) (1.000 kr.)
255.097.600
2 Samlet indbyggertal (tabel 1, pkt. 12) 5.464.981
3 Nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger (tabel 1, pkt. 13) 46.679 kr.
4 25 procent af samlede nettodrifts- og anlægsudgifter
pr. indbygger (tabel 1, pkt. 14)
-11.670 kr.
C. Beløb pr. indbygger over grænse -4.493
37

Overudligningsbeløb. Tilskud til ugunstigt stillede kommuner
Garantibeløb 2008. Regneeksempel for 665 Lemvig Kommune
Beregning af maksimalt udligningsniveau:
1 92 pct. af udskrivningsprocent for 2007 0,2401
38
0,2209
2 - 58% af fælles skattetryksfaktor 0,2458 -0,1426
4 I alt – sum 1-2 0,0783
5 Fælles skattetryksfaktor (tabel 1, pkt. 18) 0,2458
Maksimalt udligningsniveau (4)/(5)= 0,31873
1 Faktisk udligningsniveau - tilskud til ugunstigt stillede kommune 0,32
2 Maksimalt udligningsniveau, jf. ovenfor 0,31873
Hvis det maksimale udligningsniveau (2) er mindre end 0,32 beregnes
overudligningsbidrag som:
3 Folketal pr. 1. januar 2008 22.062
4 Strukturelt underskud, tilskud til ugunstigt stillede kommuner -4.493 kr.
5 Overudligningsbidrag beregnes som
[(2) – (1)] x (3) x (4) =
125.955 kr.
8 Overudligningsbidrag tolvafrundet til hele tusind kr. 132.000 kr.
Korrektion overudligning (Fordeling af samlet overudligningsbeløb)
Garantibeløb 2008. Regneeksempel for 665 Lemvig Kommune
1 Samlet overudligningsbeløb, jf. tabel 1, pkt. 20
Beløb i 1000 kr.
2 Kommunens indbyggertal 22.062
3 Samlede indbyggertal hele landet (tabel 1, pkt. 12)
4 Korrektion overudligning = (1) x [(2) / (3)] =
Tolvafrundet til hele tusind kr.
684
5.464.981
0
-

A. Opgørelse af det samlede udgiftsbehov – Landsudligning 2008
Regneeksempel for 665 Lemvig Kommune
1. Aldersbestemt udgiftsbehov
1.000 kr.
767.887
2. Beregnet socioøkonomisk udgiftsbehov 304.747
3. Samlet beregnet udgiftsbehov (sum 1-2) =
B. Opgørelse af det aldersbestemte udgiftsbehov m.v. – landsudligning
Regneeksempel for 665 Lemvig Kommune
Enheds-
beløb kr. pr.
Indbygger
Antal i Lemvig
Kommune
1.072.634
Beregnet
udgiftsbehov
1.000 kr.
1. 0-6-årige 1.1.2008 49.533,56 1.699 84.158
2. 7-16-årige, 1.1.2008 74.474,08 3.186 237.274
4. 17-19-årige, 1.1.2008 20.272,90 966 19.584
5. 20-24-årige 14.270,35 873 12.458
6. 25-34-årige 17.232,42 1.839 31.690
7. 35-39-årige 16.825,74 1.312 22.075
8. 40-64-årige 20.019,89 8.171 163.583
9. 65-74-årige 22.623,76 2.213 50.066
10. 75-84-årige 48.714,16 1.292 62.939
11. 85+årige 108.637,86 511 55.514
Indbyggertal i alt 22.062
12. Rejsetid 347,90 82.053 28.547
Aldersbestemt udgiftsbehov, i alt 1.000 kr. 767.887
39

40
C. Opgørelse af socioøkonomisk indeks landsudligning 2008
Regneeksempel for 665 Lemvig Kommune
Vægt Antal
Lemvig
Kommune
Antal hele
landet
Vægtet andel
(2)/(3)x(1)
(1) (2) (3) (4)
1. Antal 20-59-årige uden be-
skæftigelse ud over 5 % af 20-
59-årige i kommunen 0,180 1.105 385.050 0,00052
2. Antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse
0,175 1.949 470.311 0,00073
3. Antal udlejede beboelseslejligheder
0,050 2.270 804.395 0,00014
4. Antal diagnosticerede psykiatriske
patienter 0,050 392 141.575 0,00014
5. Antal familier i visse boligtyper
0,150 1.656 769.376 0,00032
6. Antal børn i familier med lav
uddannelse 0,150 649 162.376 0,00060
7. Antal enlige over 65 år 0,025 1.780 397.982 0,00011
8. Antal personer med lav indkomst
0,100 207 92.475 0,00022
9. Antal handicappede uden for
arbejdsstyrken 0,050 136 35.106 0,00019
10. Antal indvandrere og efterkommere
0,025 325 330.525 0,00002
11. Antal tabte leveår 0,025 47.493 13.077.180 0,00009
12. Nedgang i befolkningstallet 0,020 1.184 27.511 0,00086
13. Sum af de vægtede kriterier
1,000 0,003949
14. Indbyggertal 1.1.2008 22.062 5.464.981
15. Kommunens andel af indbyggertallet
i hele landet
(22062/5464981)= 0,0040370
16. Socioøkonomisk indeks = (13)/(15) x 100 = 97,825279

D. Opgørelse af samlet socioøkonomisk udgiftsbehov
Regneeksempel for 665 Lemvig Kommune
1. Socioøkonomisk indeks for 665 Lemvig Kommune 0,9782528
2. Gennemsnitligt tillæg pr. indbygger kr.
14.120,27
3. Kommunens indbyggertal den 1.1.2008 22.062
4. Socioøkonomisk udgiftsbehov beregnet (1) x (2) x (3), i 1000 kr.
304.747
41

Beregning af udligning og generelle tilskud
Garantibeløb 2008. Regneeksempel for 173 Lyngby-Taarbæk Kommune
A Hovedstadsudliging
42
Beløb i 1000 kr.
1 Kommunens udgiftsbehov 2.522.617
2 Beregnede skatteindtægter 3.204.592
3 Strukturelt overskud (+) / underskud (-):(2)-(1) 681.975
4 Udligningsniveau 27%
5 Udligningsbeløb (3) * (4) * -1: Tilskud (+) / bidrag (-) -184.133
6 Udligningsbeløb (tolvafrundet til hele tusind kr.) -184.128
B Statstilskud
1 Samlet statstilskud, der fordeles efter indbyggertal
jf. tabel 1, pkt. 01 17.342.734
2 Kommunens indbyggertal 51.843
3 Indbyggertal hele landet (tabel1, pkt. 12) 5.464.981
4 Statstilskud = (1) x [ (2)/(3) ] = 164.520
5 Samlet statstilskud (tolvafrundet til hele tusind kr.) 164.520
Note: Strukturelt overskud er angivet med (+) og underskud med (-), I udligningsberegningen er tilskud til kommuner
med et strukturelt underskud angivet med (+) og bidrag fra kommuner med et strukturelt overskud er angivet
med (-). Fortegnet vendes således i beregning.

Data til opgørelse af beregnede skatteindtægter - hovedstadsudligning
Garantibeløb 2008. Regneeksempel for 173 Lyngby-Taarbæk Kommune
A. Garanteret beskatningsgrundlag pr. indbygger
1 Udskrivningsgrundlag 2005, maj opgørelse 2007
(selvangivne og lignede indkomster korrigeret for bortfald af
aktieindkomster og begrænset skattepligtige) 8.805.709.000 Kr.
2 Fremskrivningsprocent 10,20%
3 Fremskrevet grundlag – garanti 9.703.891.318 kr.
4 Statsgaranti 2008 – afrundet 9.703.891.000 kr.
5 Afgiftspligtige grundværdier 2008
Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn, juni 2007 14.765.393.000 kr.
6 9,4 pct. af de afgiftspligtige grundværdier 1.387.946.942 kr.
7 - afrundet til hele tusind kr. 1.387.947.000 kr.
8 Samlet beskatningsgrundlag (4)+(7), garantiberegning 11.091.838.000 kr.
B. Beregnede skatteindtægter. Hovedstadsudligning
9 Skattetryksfaktor (tabel 1. pkt. 18). Indgår uafrundet 0,288914
10 Beregnede skatteindtægter (1.000 kr.) 3.204.592
43

A. Opgørelse af det samlede udgiftsbehov – Hovedstadsudligning 2008
Regneeksempel for 173 Lyngby-Taarbæk Kommune
1. Aldersbestemt udgiftsbehov
44
1000 kr.
1.936.828
2. Beregnet socioøkonomisk udgiftsbehov 585.789
3. Samlet beregnet udgiftsbehov (sum 1-2) =
B. Opgørelse af det aldersbestemte udgiftsbehov m.v. – Hovedstadsudligning
Regneeksempel for 173 Lyngby-Taarbæk Kommune
Enheds-
beløb kr. pr.
Indbygger
Antal i Lyngby-
Taarbæk
Kommune
2.522.617
Beregnet
udgiftsbehov
1.000 kr.
1. 0-6-årige 1.1.2008 56.878,12 4.244 241.391
2. 7-16-årige, 1.1.2008 83.658,88 6.220 520.358
4. 17-19-årige, 1.1.2008 23.536,72 1.779 41.872
5. 20-24-årige 14.158,96 3.116 44.119
6. 25-34-årige 15.848,39 5.239 83.030
7. 35-39-årige 16.378,08 3.407 55.800
8. 40-64-årige 21.003,62 17.858 375.083
9. 65-74-årige 25.220,01 4.176 105.319
10. 75-84-årige 54.777,30 3.855 211.166
11. 85+årige 113.263,14 1.949 220.750
Indbyggertal i alt 51.843
12. Rejsetid 795,07 47.719 37.940
Aldersbestemt udgiftsbehov, i alt 1.000 kr. 1.936.828

C. Opgørelse af socioøkonomisk indeks - hovedstadsudligning
Regneeksempel for 173 Lyngby-Taarbæk Kommune
Vægt Antal
Lyngby-
TaarbækKommune
Antal hovedstadsområdet
Vægtet andel
(2)/(3)x(1)
(1) (2) (3) (4)
1. Antal 20-59-årige uden be-
skæftigelse ud over 5 % af 20-
59-årige i kommunen 0,100 2.370 134.431 0,00176
2. Antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse
0,250 2.721 157.544 0,00432
3. Antal udlejede beboelseslejligheder
0,075 8.916 300.465 0,00223
4. Antal diagnosticerede psykiatriske
patienter 0,100 1.597 52.587 0,00304
5. Antal familier i visse boligtyper
0,075 6.482 304.941 0,00159
6. Antal børn i familier med lav
uddannelse 0,250 674 50.956 0,00331
7. Antal enlige over 65 år 0,100 5.440 135.606 0,00401
8. Antal indvandrere og efterkommere
0,050 2.930 174.073 0,00084
9. I alt andel af vægtet kriterier 1,000 0,02110
10. Indbyggertal 1.1.2008 51.843 1.855.886
11. Kommunens andel af indbyggertallet
i hovedstadsområdet
(51843/1855886) = 0,02793
12. Socioøkonomisk indeks,
hovedstadsudligning = (9) /
(11) x 100 = 75,52521
D. Opgørelse af samlet socioøkonomisk udgiftsbehov - hovedstadsudligning
Regneeksempel for 173 Lyngby-Taarbæk Kommune
1. Socioøkonomisk indeks hovedstadsudligning 75,52521
2. Gennemsnitligt tillæg pr. indbygger kr.
14.960,95
3. Kommunens indbyggertal den 1.1.2008 51.843
4. Socioøkonomisk udgiftsbehov beregnet (1) x (2) x (3), i hele kr.
585.788.898
45

2.3. Nærmere om metode for beregninger (tekniske formler)
I dette appendiks er vist de tekniske beregningsformler for de dele, som indgår i opgørelsen
af landsudligningen, tilskud til ugunstigt stillede kommuner, hovedstadsudligningen
samt opgørelsen af overudligning, jf. i øvrigt også de foranstående beregningseksempler. I
oversigten over beregningen er der så vidt muligt henvist til tabelgrundlaget for de data,
som indgår i opgørelsen.
- Udligningen
Udligningen er baseret på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle overskud
eller underskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskelle mellem
en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle
underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved en gennemsnitlig skatteprocent
vil få et underskud eller overskud i forhold til det beregnede udgiftsbehov.
En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra et beregnet udgiftsbehov på grundlag af befolkningens
alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Af de
samlede kommunale udgifter henregnes til udligningen i 2008 69,75 procent til de aldersbestemte
udgiftsbehov og 30,25 procent til de socioøkonomiske udgiftsbehov.
En kommunes beskatningsgrundlag opgøres ud fra kommunens udskrivningsgrundlag for
indkomstskat tillagt en nærmere fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier. Andelen af
de afgiftspligtige grundværdier er for 2008 på 9,4 pct. og er fastsat ud fra grundskyldens
landsgennemsnitlige vægt i den kommunale beskatning.
I landsudligningen er udligningsniveauet på 58 procent. Udligningen sker efter følgende
beregning:
Kommunens beskatningsgrundlag
X
46
Fælles beregnet
skatteprocent _
Note: Fortegn vendes i beregningen, så (+) angiver tilskud og (-) angiver bidrag
Kommunens
udgiftsbehov X
0,58

I hovedstadsudligningen udlignes med yderligere 27 procent. Udligningen sker efter følgende
beregning:
Kommunens
Beskatningsgrundlag
X
Fælles beregnet
skatteprocent _
Note: Fortegn vendes i beregningen, så (+) angiver tilskud og (-) angiver bidrag
Kommunens
udgiftsbehov X
For ugunstigt stillede kommuner udlignes med yderligere 32 procent. Ugunstigt stillede
kommuner er defineret som kommuner, hvis strukturelle underskud pr. indbygger overstiger
25 procent af de gennemsnitlige kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger.
Udligningen sker efter følgende beregning:
Kommunens
beskatningsgrundlag
pr.
indbygger
_ 0,25
X
X
Fælles beregnetskatteprocent
_
Kommunens
udgiftsbehov
pr. indbygger
De gennemsnitlige nettodrifts- og anlægsudgifter
pr. indbygger X
Note: Fortegn vendes i beregningen, så (+) angiver tilskud og (-) angiver bidrag
Kommunens
indbyggertal
Den fælles beregnede skatteprocent (skattetryksfaktoren), som indgår i både landsudligningen
og tilskud til ugunstigt stillede kommuner beregnes som:
Fælles skattetryksfaktor til landsudligningen =
Samlede udskrivning i hele landet,
(tabel 1, pkt. 10)
Samlet beskatningsgrundlag i hele landet
(tabel 1, pkt. 09)
0,27
X 0,32
47

I hovedstadsudligningen beregnes en fælles skattetryksfaktor som:
Skattetryksfaktor i hovedstadsudligningen =
Samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i
hovedstadsområdet (tabel 1, pkt. 11)
Samlet beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet
(tabel 1, pkt. 09)
- Statstilskud
Staten yder årligt et generelt tilskud til kommunerne, En del af tilskuddet går til finansieringen
af hovedparten af landsudligningen, tilskuddet særligt vanskeligt stillede kommuner
samt en enkelt særordning. Efter fradrag herfor fordeles det resterende statstilskud i forhold
til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. Tilskudsformlen ser således
ud:
Kommunens andel af statstilskud =
Kommunens indbyggertal, jf. ta-
bel 3, kol. 10
Det samlede indbyggertal i hele
landet
(tabel 1, pkt. 12)
48
X
Samlet tilskudspulje der fordeles
efter indbyggertal
(tabel 1, pkt. 01)
- Overudligning (udligningsloft)
I udligningen indgår en overudligningsbestemmelse – et udligningsloft - der skal sikre, at
en kommune højst må aflevere 92 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlaget
til de kommunale udligningsordninger. Overudligning beregnes med udgangspunkt i kommunens
grundlag for indkomstskatten.
For hver enkelt kommune beregnes et maksimalt udligningsniveau, som udtrykker hvor
meget provenuet af udskrivningsgrundlaget, der kan udlignes, når kommunen højst må
kunne miste 92 pct. af skatteprovenuet ved en stigning i udskrivningsgrundlaget. Overud-
ligning vil særligt omfatte de kommuner, som har en lav udskrivningsprocent i forhold til
den skattetryksfaktor, som indgår i overudligningsberegningen.
Er kommunens maksimale udligningsniveau mindre end det faktiske udligningsniveau på
32 pct. for tilskud til ugunstigt stillede kommuner og 27 pct. for hovedstadsudligningen,
"rammer" kommunen overudligningsloftet, og der sker derfor en nedsættelse af udligningen.

- Beregning af det maksimale udligningsniveau
Det maksimale udligningsniveau beregnes som:
Maksimalt udligningsniveau tilskud til ugunstigt stillede kommuner =
(0,92 x Ui) – (0,58 x T)
T
Maksimalt udligningsniveau hovedstadsudligning =
(0,92 x Ui) – (0,58 x T)
HT
Idet
Ui = Kommunens udskrivningsprocent for tilskudsåret (idet der for den foreløbige
opgørelse anvendes udskrivningsprocenten for 2007).
T = Skattetryksfaktor landsudligning (tabel 1, pkt. 18, kolonne 1)
HT = Skattetryksfaktor hovedstadsudligning (tabel 1, pkt. 19, kolonne 2)
49

- Beregning af overudligningsbeløb
Hvis kommunens maksimale udligningsniveau er mindre end henholdsvis 0,32 for ugunstigt
stillede kommuner og 0,27 for hovedstadskommuner opgøres overudligningsbeløbet
som forskellen mellem det maksimale udligningsniveau og det fastsatte udligningsniveau
ganget med den resterende del af det generelle udligningsudtryk.
Overudligningsbeløbet beregnes efter følgende formel for ugunstigt stillede kommuner:
Overudligningsbeløb for ugunstigt stillede kommuner =
Maksimalt udlig-
ningsniveau for
ugunstigt stillede
kommuner
Strukturelt under-
skud pr. indbygger
i kommunen
50
- 0,32 x Kommunens
-
25 procent af gen-
nemsnitligekom- munal nettodrifts-
og anlægsudgifter
pr. indbygger
indbyggertal
For hovedstadsudligningen udregnes overudligningsbeløbet efter følgende formel:
Overudligningsbeløb for hovedstadsudligning =
Maksimalt udlig-
nings-
niveau i hoved-
stadsudligning
Strukturelt over-
eller underskud pr.
indbygger i kom-
munen
- 0,27 x
Kommunens
X
indbyggertal x

- Overudligningsbidrag efter § 13, stk. 5.
For kommuner i hovedstadsområdet, der betaler i hovedstadsudligningen, og som er i
overudligning, gælder en særlig bestemmelse i de tilfælde, hvor kommunens beskatningsniveau
er højere end udskrivningsprocenten. I disse tilfælde beregnes et særligt bidragsbeløb,
der skal modsvare den fordel kommunen evt. kunne få ved at sætte udskrivningsprocenten
lavt i forhold til grundskyldpromillen.
Bestemmelsen skal sikre, at hovedstadskommuner, der betaler til udligningen, ikke kan
mindske udligningen ved at fastsætte en høj grundskyldpromille i forhold til kommunens
udskrivningsprocent.
Bidraget beregnes som forskellen mellem det faktisk beregnede overudligningsbeløb, og
det overudligningsbeløbet ville have udgjort, hvis kommunens udskrivningsprocent havde
svaret til kommunens beskatningsniveau.
Rent praktisk vil bestemmelsen træde i kraft for de kommuner, der er i overudligning, betaler
i hovedstadsudligningen og har et beskatningsniveau, der er højere end udskrivningsprocenten.
51

3. Tabeldel
Oversigt over tabeller
Samletabel
Tabel 1: Grundparametre 2008
Tabel 2: Beregning af kommunal udligning og generelle tilskud 2008
Tabel 3: Data vedrørende beskatningsgrundlag
Tabel 4.1. Data vedrørende udgiftsbehov i hele landet
Tabel 4.2. Data til sociale udgiftsbehov i hele landet
Tabel 4.3. Data til aldersbestemte udgiftsbehov i hele landet
Tabel 5.1. Data vedrørende udgiftsbehov i hovedstadsområdet
Tabel 5.2. Data til sociale udgiftsbehov i hovedstadsområdet
Tabel 5.3. Data til aldersbestemte udgiftsbehov i hovedstadsområdet
Tabel 6. Overudligningstabel 2008
Tabel 7. Overudligningskorrektion (§ 13, stk. 5)
Tabel 8.1. Strukturelt over- og underskud i landsudligningen
Tabel 8.2. Strukturelt over- og underskud i hovedstadsudligningen
Tabel 9. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder
Tabel 10. Efterregulering af boligstøtteudligning til afregning i 2008
Tabel 11. Udligning vedrørende indvandrere og efterkommere 2008
Tabel 12. Tilskud til kommunernes sociale udgifter til flygtninge 2008
Tabel 13. Afregning af selskabsskat og fondsskat 2008
Tabel 14. Udligning af selskabsskat og fondsskat 2008
Tabel 15. Folketal til beregning af kommunalt grund- og udviklingsbidrag 2008
Tabel 16. Midtvejsregulering 2007
52

Samletabel nr. 1 vedr. kommunal udligning og tilskud m.m. 2008.
Bidrag til Overudlig- I alt tilskud (+) bi-
kommuner ning 2008 drag (-) til afreg-
med økono- i henhold ning i 2008
miskevanske- til paraligheder
2008 graf 13,
stk. 5.
Tilskud til Bidrag vedr. ind- Bidrag til
ugunstigt stillevandrere og efter- kommuners
de kommuner kommere 2008 sociale ud-
2008
gifter til
flygtninge
2008
Statstilskud 2008 Korrektion af
overudligning
2008
Udligning i
hovedstadsområdet
2008
Udligning i hele
landet 2008
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
HELE LANDET 33.620.808 - 17.342.736 -187.128 2.741.808 -3.044.472 -87.636 -317.700 8.292 50.076.708
HOVEDSTADSOMRÅDET 4.915.476 - 5.889.516 -187.584 - -1.033.884 -29.748 -317.700 8.292 9.244.368
1084 REGION HOVEDSTADEN 4.818.396 -82.416 5.216.088 -161.796 104.088 -915.672 -26.352 -274.044 7.152 8.685.444
101 København 3.279.624 641.304 1.613.388 -51.384 - -283.224 -8.148 -87.036 2.268 5.106.792
147 Frederiksberg -141.588 -223.200 294.348 -9.372 - -51.672 -1.488 -15.876 420 -148.428
151 Ballerup 253.428 68.268 149.712 -4.764 - -26.280 -756 -8.076 216 431.748
153 Brøndby 367.668 136.500 107.772 -3.432 - -18.924 -540 -5.808 156 583.392
155 Dragør -58.200 -42.792 41.952 -1.332 - -7.368 -216 -2.268 60 -70.164
157 Gentofte -921.156 -572.124 218.280 -6.948 - -38.316 -1.104 -11.772 312 -1.332.828
159 Gladsaxe 213.852 33.276 196.128 -6.240 - -34.428 -996 -10.584 276 391.284
161 Glostrup 73.920 13.944 65.328 -2.088 - -11.472 -336 -3.528 96 135.864
163 Herlev 191.604 51.984 84.108 -2.688 - -14.760 -420 -4.536 120 305.412
165 Albertslund 333.012 108.648 87.312 -2.784 - -15.324 -444 -4.704 120 505.836
167 Hvidovre 333.264 110.556 157.704 -5.016 - -27.684 -792 -8.508 216 559.740
169 Høje-Taastrup 308.748 118.476 149.208 -4.752 - -26.196 -756 -8.052 204 536.880
173 Lyngby-Taarbæk -235.464 -184.128 164.520 -5.232 - -28.884 -828 -8.880 228 -298.668
175 Rødovre 257.448 86.592 115.632 -3.684 - -20.304 -588 -6.240 168 429.024
183 Ishøj 269.868 117.456 66.000 -2.100 - -11.580 -336 -3.564 96 435.840
185 Tårnby 144.732 39.792 126.828 -4.044 - -22.260 -636 -6.840 180 277.752
187 Vallensbæk -34.548 -28.980 38.376 -1.224 - -6.732 -192 -2.076 48 -35.328
190 Furesø -92.004 -88.956 119.556 -3.816 - -20.988 -600 -6.444 168 -93.084
201 Allerød -123.456 -83.556 74.940 -2.388 - -13.152 -384 -4.044 108 -151.932
210 Fredensborg 23.328 -31.140 124.452 -3.972 - -21.852 -624 -6.708 180 83.664
217 Helsingør 285.168 76.704 194.592 -6.192 - -34.164 -984 -10.500 276 504.900
219 Hillerød 65.148 -456 147.972 -4.704 - -25.980 -744 -7.980 204 173.460
223 Hørsholm -293.004 -180.588 77.172 -2.460 - -13.548 -396 -4.164 108 -416.880
230 Rudersdal -570.732 -362.352 170.652 -5.436 - -29.952 -864 -9.204 240 -807.648
240 Egedal -54.780 -55.260 128.028 -4.080 - -22.476 -648 -6.912 180 -15.948
250 Frederikssund 163.104 58.512 140.232 -4.464 - -24.612 -708 -7.560 192 324.696
260 Frederiksværk-Hundested 225.540 93.864 98.280 -3.132 - -17.256 -492 -5.304 132 391.632
270 Gribskov 74.964 15.240 127.524 -4.068 - -22.392 -648 -6.876 180 183.924
400 Bornholms kommune 478.908 - 136.092 - 104.088 -23.892 -684 - - 694.512
53

Samletabel nr. 1 vedr. kommunal udligning og tilskud m.m. 2008.
Bidrag til Overudlig- I alt tilskud (+) bi-
kommuner ning 2008 drag (-) til afreg-
med økono- i henhold ning i 2008
miskevanske- til paraligheder
2008 graf 13,
stk. 5.
Tilskud til Bidrag vedr. ind- Bidrag til
ugunstigt stillevandrere og efter- kommuners
de kommuner kommere 2008 sociale ud-
2008
gifter til
flygtninge
2008
Statstilskud 2008 Korrektion af
overudligning
2008
Udligning i
hovedstadsområdet
2008
Udligning i hele
landet 2008
54
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
1085 REGION SJÆLLAND 5.579.484 82.416 2.595.912 -25.704 658.428 -455.676 -13.104 -43.656 1.140 8.379.240
253 Greve 66.024 -24.288 150.456 -4.788 - -26.412 -756 -8.112 216 152.340
259 Køge 329.316 130.500 180.456 -5.748 - -31.680 -912 -9.732 252 592.452
265 Roskilde 116.412 -21.888 259.164 -8.256 - -45.492 -1.308 -13.980 360 285.012
269 Solrød -39.600 -36.540 66.624 -2.124 - -11.700 -336 -3.588 96 -27.168
306 Odsherred 266.700 - 104.820 - 23.796 -18.396 -528 - - 376.392
316 Holbæk 515.472 - 218.220 12 27.624 -38.304 -1.104 - - 721.920
320 Faxe 253.716 - 111.996 - 8.184 -19.656 -564 - - 353.676
326 Kalundborg 425.652 - 157.356 12 49.668 -27.624 -792 - - 604.272
329 Ringsted 225.456 - 101.112 - 5.400 -17.748 -516 - - 313.704
330 Slagelse 779.844 - 244.944 12 142.020 -42.996 -1.236 - - 1.122.588
336 Stevns 100.500 44.700 69.132 -2.208 - -12.132 -348 -3.732 96 196.008
340 Sorø 213.864 - 92.040 - 9.684 -16.152 -468 - - 298.968
350 Lejre 3.336 -10.068 83.688 -2.664 - -14.688 -420 -4.512 120 54.792
360 Lolland 674.808 - 153.204 12 192.024 -26.892 -780 - - 992.376
370 Næstved 573.744 - 255.168 12 16.284 -44.796 -1.284 - - 799.128
376 Guldborgsund 644.868 - 200.412 12 119.964 -35.184 -1.008 - - 929.064
390 Vordingborg 429.372 - 147.120 12 63.780 -25.824 -744 - - 613.716

Samletabel nr. 1 vedr. kommunal udligning og tilskud m.m. 2008.
Bidrag til Overudlig- I alt tilskud (+) bi-
kommuner ning 2008 drag (-) til afreg-
med økono- i henhold ning i 2008
miskevanske- til paraligheder
2008 graf 13,
stk. 5.
Tilskud til Bidrag vedr. ind- Bidrag til
ugunstigt stillevandrere og efter- kommuners
de kommuner kommere 2008 sociale ud-
2008
gifter til
flygtninge
2008
Statstilskud 2008 Korrektion af
overudligning
2008
Udligning i
hovedstadsområdet
2008
Udligning i hele
landet 2008
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
1083 REGION SYDDANMARK 9.933.336 - 3.785.784 144 1.058.832 -664.632 -19.140 - - 14.094.324
410 Middelfart 247.260 - 117.360 - - -20.604 -588 - - 343.428
420 Assens 376.704 - 132.960 - 51.384 -23.340 -672 - - 537.036
430 Faaborg-Midtfyn 430.044 - 163.416 12 44.964 -28.692 -828 - - 608.916
440 Kerteminde 170.844 - 74.892 - 6.132 -13.152 -384 - - 238.332
450 Nyborg 293.184 - 100.320 - 43.716 -17.616 -504 - - 419.100
461 Odense 1.698.996 - 597.264 24 234.564 -104.844 -3.024 - - 2.422.980
479 Svendborg 539.688 - 186.588 12 78.192 -32.760 -948 - - 770.772
480 Bogense 250.764 - 93.012 - 28.908 -16.332 -468 - - 355.884
482 Langeland 169.692 - 44.136 - 41.688 -7.752 -228 - - 247.536
492 Ærø 77.052 - 21.228 - 17.532 -3.720 -108 - - 111.984
510 Haderslev 497.088 - 178.584 12 64.104 -31.356 -900 - - 707.532
530 Billund 192.504 - 82.896 - 8.664 -14.556 -420 - - 269.088
540 Sønderborg 607.164 - 244.164 12 47.664 -42.864 -1.236 - - 854.904
550 Tønder 423.264 - 126.492 - 84.684 -22.200 -636 - - 611.604
561 Esbjerg 1.028.328 - 362.580 12 140.700 -63.648 -1.836 - - 1.466.136
563 Fanø 9.516 - 10.080 - - -1.776 -48 - - 17.772
573 Varde 369.912 - 158.136 12 18.012 -27.756 -804 - - 517.512
575 Vejen 376.824 - 133.476 - 50.832 -23.436 -672 - - 537.024
580 Aabenraa 528.024 - 190.848 12 66.744 -33.504 -960 - - 751.164
607 Fredericia 390.708 - 157.392 12 30.348 -27.636 -792 - - 550.032
621 Kolding 582.468 - 279.204 12 - -49.020 -1.416 - - 811.248
630 Vejle 673.308 - 330.756 12 - -58.068 -1.668 - - 944.340
55

Samletabel nr. 1 vedr. kommunal udligning og tilskud m.m. 2008.
Bidrag til Overudlig- I alt tilskud (+) bi-
kommuner ning 2008 drag (-) til afreg-
med økono- i henhold ning i 2008
miskevanske- til paraligheder
2008 graf 13,
stk. 5.
Tilskud til Bidrag vedr. ind- Bidrag til
ugunstigt stillevandrere og efter- kommuners
de kommuner kommere 2008 sociale ud-
2008
gifter til
flygtninge
2008
Statstilskud 2008 Korrektion af
overudligning
2008
Udligning i
hovedstadsområdet
2008
Udligning i hele
landet 2008
56
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
1082 REGION MIDTJYLLAND 8.414.940 - 3.915.636 168 383.604 -687.372 -19.788 - - 12.007.188
615 Horsens 660.912 - 254.412 12 65.256 -44.664 -1.284 - - 934.644
657 Herning 564.300 - 266.196 12 - -46.728 -1.344 - - 782.436
661 Holstebro 396.432 - 179.664 12 7.308 -31.536 -912 - - 550.968
665 Lemvig 206.820 - 70.008 - 31.728 -12.288 -348 - - 295.920
671 Struer 184.440 - 71.484 - 17.640 -12.552 -360 - - 260.652
706 Syddjurs 274.164 - 131.100 - - -23.016 -660 - - 381.588
707 Norddjurs 363.036 - 121.176 - 57.708 -21.276 -612 - - 520.032
710 Favrskov 255.588 - 144.156 12 - -25.308 -732 - - 373.716
727 Odder 112.764 - 68.664 - - -12.048 -348 - - 169.032
730 Randers 825.252 - 297.168 12 105.612 -52.164 -1.500 - - 1.174.380
740 Silkeborg 503.244 - 277.416 12 - -48.696 -1.404 - - 730.572
741 Samsø 46.080 - 13.020 - 10.104 -2.292 -72 - - 66.840
746 Skanderborg 226.560 - 176.544 12 - -30.996 -888 - - 371.232
751 Århus 1.740.936 - 946.344 36 - -166.128 -4.788 - - 2.516.400
756 Ikast-Brande 345.420 - 126.216 - 42.060 -22.152 -636 - - 490.908
760 Ringkøbing-Skjern 379.560 - 183.960 12 - -32.292 -924 - - 530.316
766 Hedensted 297.420 - 143.496 12 - -25.188 -720 - - 415.020
779 Skive 399.984 - 153.144 12 40.464 -26.880 -780 - - 565.944
791 Viborg 632.028 - 291.468 12 5.724 -51.168 -1.476 - - 876.588
1081 REGION NORDJYLLAND 4.874.652 - 1.829.316 60 536.856 -321.120 -9.252 - - 6.910.512
773 Morsø 225.324 - 70.200 - 41.700 -12.324 -360 - - 324.540
787 Thisted 426.312 - 144.024 12 65.724 -25.284 -732 - - 610.056
810 Brønderslev-Dronninglund 329.868 - 112.476 - 49.644 -19.740 -564 - - 471.684
813 Frederikshavn 587.856 - 198.612 12 90.624 -34.860 -1.008 - - 841.236
820 Vesthimmerland 374.892 - 119.172 - 66.600 -20.916 -600 - - 539.148
825 Læsø 26.556 - 6.444 - 7.068 -1.128 -36 - - 38.904
840 Rebild 196.272 - 90.912 - 1.320 -15.960 -456 - - 272.088
846 Mariagerfjord 367.608 - 133.488 - 45.732 -23.436 -672 - - 522.720
849 Jammerbugt 321.036 - 122.532 - 32.940 -21.504 -624 - - 454.380
851 Aalborg 1.395.720 - 619.164 24 41.472 -108.696 -3.132 - - 1.944.552
860 Hjørring 623.208 - 212.292 12 94.032 -37.272 -1.068 - - 891.204

Samletabel nr. 2 vedr. kommunal udligning og tilskud m.m. 2008.
Udligning I alt tilskud
af selskabs- (+) bidrag (-)
skat 2008 til afregning
i 2008
Overgangstilskud
vedr. udligningsreform
2008
Statstil- Modregning
skud til vedr. afståelse
styrket af energivirk-
kvalitet i somher 2008
ældreplejen
2008
Statstilskud
vedr. ældreområdet
2008
BoligstøtBoligstøtteteudligudligningsningstil- bidrag
skud 2008
2008
Overud- Tilskud til
ligning øer 2008
2008 i
henhold
til
paragraf
13, stk.
5.
Tilskud
til kommuner
med
økonomiskevanskeligheder
2008
Tilskud
til vanskeligt
stillede
kommuner
2008
Tilskud
til kommuners
sociale
udgifter
til flygtninge
2008
Tilskud
vedr. indvandrere
og
efterkommere
2008
Overudligningsbeløb
i
2008
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14) (15)
HELE LANDET 187.128 3.044.472 87.636 90.936 91.896 -8.292 138.624 215.436 -215.436 588.996 455.304 -1.187.268 -80.652 - 3.408.780
HOVEDSTADSOMRÅDET 187.812 1.551.852 32.772 - 91.896 -8.292 - 215.436 -215.436 189.924 146.820 -1.187.268 27.408 -582.984 449.940
1084 REGION HOVEDSTADEN 184.032 1.429.476 29.964 24.996 86.196 -8.292 34.008 208.776 -188.292 172.824 133.596 -1.187.268 34.992 -618.216 336.792
101 København - 615.372 16.656 - 14.292 - - 143.928 -52.956 43.740 33.816 -766.680 - -495.588 -447.420
147 Frederiksberg 20.376 59.940 1.644 - 660 -8.292 - 26.388 -11.892 11.664 9.024 -197.292 - 9.720 -78.060
151 Ballerup - 36.480 708 - - - - 2.076 -5.232 5.004 3.876 - 29.076 -23.172 48.816
153 Brøndby - 67.116 600 - 3.600 - - -24 -3.468 3.828 2.964 - - -7.392 67.224
155 Dragør - 2.736 288 - - - - 408 -1.800 1.608 1.236 - - 5.568 10.044
157 Gentofte 105.528 24.024 612 - - - - -11.316 -12.708 9.516 7.356 -218.280 - -37.452 -132.720
159 Gladsaxe -12 46.536 984 - 840 - - 1.380 -7.164 7.500 5.796 - - -19.752 36.108
161 Glostrup -504 15.888 216 - - - - 1.224 -2.364 2.556 1.968 - - -18.132 852
163 Herlev -1.860 27.492 552 - - - - 576 -2.916 3.132 2.412 - - 3.120 32.508
165 Albertslund - 54.144 324 - 2.172 - - 6.540 -2.736 1.848 1.428 - - -3.768 59.952
167 Hvidovre - 48.456 408 - 1.860 - - 5.112 -5.232 5.616 4.344 - - -5.616 54.948
169 Høje-Taastrup - 69.516 804 - 2.940 - - 780 -4.848 3.804 2.940 - - -10.536 65.400
173 Lyngby-Taarbæk 6.600 21.804 528 - - - - 4.392 -7.560 8.148 6.300 - - -15.384 24.828
175 Rødovre - 33.396 708 - - - - -1.344 -3.828 4.776 3.696 - - 2.076 39.480
183 Ishøj - 53.052 336 - 2.544 - - 5.220 -1.944 1.296 996 - - 6.480 67.980
185 Tårnby -5.184 20.940 108 - - - - 1.728 -4.392 4.740 3.672 - - -240 21.372
187 Vallensbæk - 9.840 120 - - - - 720 -1.524 996 768 - - 2.724 13.644
190 Furesø - 27.396 432 - 51.900 - - -24 -5.112 3.888 3.012 - - -6.648 74.844
201 Allerød - 8.184 132 - - - - 768 -3.228 2.064 1.596 - - -5.760 3.756
210 Fredensborg - 33.900 408 - 1.512 - - 8.004 -4.920 3.636 2.808 - - 5.592 50.940
217 Helsingør - 42.324 732 - 3.228 - - 5.352 -6.852 7.092 5.484 -5.016 - 14.580 66.924
219 Hillerød - 23.856 660 - - - - 1.752 -5.280 4.452 3.444 - 5.916 -3.144 31.656
223 Hørsholm 25.008 7.716 120 - - - - 564 -4.272 3.480 2.688 - - -11.700 23.604
230 Rudersdal 34.788 21.144 684 - - - - 1.872 -9.300 7.476 5.784 - - -70.572 -8.124
240 Egedal - 12.492 84 - - - - 192 -4.716 2.640 2.040 - - 15.636 28.368
250 Frederikssund - 16.056 408 - 648 - - 3.912 -4.584 4.416 3.408 - - 14.400 38.664
260 Frederiksværk-Hundested - 15.408 480 - - - - -2.436 -2.916 3.432 2.652 - - 9.012 25.632
270 Gribskov -708 9.000 60 - - - - 1.032 -4.548 4.344 3.348 - - 11.508 24.036
400 Bornholms kommune - 5.268 168 24.996 - - 34.008 - - 6.132 4.740 - - 16.224 91.536
57

Samletabel nr. 2 vedr. kommunal udligning og tilskud m.m. 2008.
Udligning I alt tilskud
af selskabs- (+) bidrag (-)
skat 2008 til afregning
i 2008
Overgangstilskud
vedr. udligningsreform
2008
Statstil- Modregning
skud til vedr. afståelse
styrket af energivirk-
kvalitet i somher 2008
ældreplejen
2008
Statstilskud
vedr. ældreområdet
2008
BoligstøtBoligstøtteteudligudligningsningstil- bidrag
skud 2008
2008
Overud- Tilskud til
ligning øer 2008
2008 i
henhold
til
paragraf
13, stk.
5.
Tilskud
til kommuner
med
økonomiskevanskeligheder
2008
Tilskud
til vanskeligt
stillede
kommuner
2008
Tilskud
til kommuners
sociale
udgifter
til flygtninge
2008
Tilskud
vedr. indvandrere
og
efterkommere
2008
Overudligningsbeløb
i
2008
58
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14) (15)
1085 REGION SJÆLLAND 3.780 345.996 10.260 65.004 5.700 - 35.676 6.660 -27.144 89.868 69.468 - -9.936 211.548 806.880
253 Greve 3.072 35.232 744 - 1.416 - - -1.812 -5.640 3.720 2.880 - - 8.580 48.192
259 Køge - 36.180 960 - 2.640 - - -60 -5.652 5.208 4.020 - - 6.072 49.368
265 Roskilde - 41.424 900 - 1.644 - - 3.600 -9.324 7.896 6.108 - - 11.712 63.960
269 Solrød 708 6.492 228 - - - - -480 -2.556 1.584 1.224 - - 6.804 14.004
306 Odsherred - 6.948 72 - - - - - - 4.560 3.528 - - 13.044 28.152
316 Holbæk - 35.016 1.584 - - - 3.924 - - 6.744 5.208 - - 20.532 73.008
320 Faxe - 7.824 252 - - - - - - 3.732 2.892 - - 9.036 23.736
326 Kalundborg - 16.008 408 - - - 9.204 - - 5.676 4.380 - - -1.500 34.176
329 Ringsted - 21.912 684 - - - - - - 3.108 2.400 - - 4.860 32.964
330 Slagelse - 48.996 1.104 - - - 7.956 - - 8.700 6.732 - -6.060 23.628 91.056
336 Stevns - 3.744 - - - - - 1.236 -1.044 2.496 1.932 - -13.560 8.388 3.192
340 Sorø - 7.044 108 - - - - - - 3.168 2.448 - 3.708 9.168 25.644
350 Lejre - 4.572 144 - - - - 4.176 -2.928 2.328 1.800 - 5.976 9.900 25.968
360 Lolland - 18.348 1.500 65.004 - - 14.592 - - 7.116 5.496 - - 17.472 129.528
370 Næstved - 28.836 960 - - - - - - 8.700 6.720 - - 25.764 70.980
376 Guldborgsund - 17.604 492 - - - - - - 8.892 6.876 - - 21.108 54.972
390 Vordingborg - 9.816 120 - - - - - - 6.240 4.824 - - 16.980 37.980

Samletabel nr. 2 vedr. kommunal udligning og tilskud m.m. 2008.
Udligning I alt tilskud
af selskabs- (+) bidrag (-)
skat 2008 til afregning
i 2008
Overgangstilskud
vedr. udligningsreform
2008
Statstil- Modregning
skud til vedr. afståelse
styrket af energivirk-
kvalitet i somher 2008
ældreplejen
2008
Statstilskud
vedr. ældreområdet
2008
BoligstøtBoligstøtteteudligudligningsningstil- bidrag
skud 2008
2008
Overud- Tilskud til
ligning øer 2008
2008 i
henhold
til
paragraf
13, stk.
5.
Tilskud
til kommuner
med
økonomiskevanskeligheder
2008
Tilskud
til vanskeligt
stillede
kommuner
2008
Tilskud
til kommuners
sociale
udgifter
til flygtninge
2008
Tilskud
vedr. indvandrere
og
efterkommere
2008
Overudligningsbeløb
i
2008
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14) (15)
1083 REGION SYDDANMARK -552 539.640 21.408 936 - - 21.804 - - 134.748 104.172 - -29.304 181.944 974.796
410 Middelfart - 10.104 420 - - - - - - 4.344 3.348 - - 5.160 23.376
420 Assens - 7.332 120 - - - 1.548 - - 4.848 3.744 - - 1.308 18.900
430 Faaborg-Midtfyn - 9.324 108 - - - 4.236 - - 6.636 5.124 - - 16.248 41.676
440 Kerteminde - 4.596 36 - - - - - - 2.700 2.088 - - 7.596 17.016
450 Nyborg - 11.568 420 - - - - - - 4.020 3.108 - - 10.764 29.880
461 Odense - 170.364 6.636 - - - - - - 19.488 15.060 - - 20.616 232.164
479 Svendborg - 22.848 912 - - - 4.632 - - 7.116 5.508 - - 17.388 58.404
480 Bogense - 4.464 60 - - - - - - 3.324 2.568 - - 10.116 20.532
482 Langeland - 2.016 72 - - - 2.232 - - 2.508 1.944 - -2.304 5.364 11.832
492 Ærø - 528 - - - - 6.060 - - 1.356 1.056 - - 2.784 11.784
510 Haderslev - 18.756 600 - - - 1.752 - - 6.516 5.040 - - 16.212 48.876
530 Billund - 9.012 264 - - - - - - 2.940 2.268 - - 3.252 17.736
540 Sønderborg - 38.532 1.236 - - - - - - 9.348 7.224 - - 17.436 73.776
550 Tønder -36 8.616 372 - - - - - - 5.052 3.912 - -27.000 12.012 2.928
561 Esbjerg - 54.900 3.036 - - - 228 - - 11.592 8.964 - - 21.420 100.140
563 Fanø - 636 84 - - - - - - 444 348 - - 1.272 2.784
573 Varde -516 12.252 480 - - - - - - 5.808 4.488 - - 3.948 26.460
575 Vejen - 9.732 312 - - - - - - 4.752 3.672 - - 6.276 24.744
580 Aabenraa - 21.864 420 936 - - 1.116 - - 6.840 5.292 - - 804 37.272
607 Fredericia - 26.688 1.572 - - - - - - 5.460 4.224 - - 2.016 39.960
621 Kolding - 44.760 2.376 - - - - - - 8.820 6.816 - - -3.204 59.568
630 Vejle - 50.748 1.872 - - - - - - 10.836 8.376 - - 3.156 74.988
59

Samletabel nr. 2 vedr. kommunal udligning og tilskud m.m. 2008.
Udligning I alt tilskud
af selskabs- (+) bidrag (-)
skat 2008 til afregning
i 2008
Overgangstilskud
vedr. udligningsreform
2008
Statstil- Modregning
skud til vedr. afståelse
styrket af energivirk-
kvalitet i somher 2008
ældreplejen
2008
Statstilskud
vedr. ældreområdet
2008
BoligstøtBoligstøtteteudligudligningsningstil- bidrag
skud 2008
2008
Overud- Tilskud til
ligning øer 2008
2008 i
henhold
til
paragraf
13, stk.
5.
Tilskud
til kommuner
med
økonomiskevanskeligheder
2008
Tilskud
til vanskeligt
stillede
kommuner
2008
Tilskud
til kommuners
sociale
udgifter
til flygtninge
2008
Tilskud
vedr. indvandrere
og
efterkommere
2008
Overudligningsbeløb
i
2008
60
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14) (15)
1082 REGION MIDTJYLLAND -132 566.376 19.632 - - - 39.648 - - 124.356 96.120 - -25.056 116.148 937.092
615 Horsens - 39.924 2.028 - - - 6.684 - - 8.064 6.240 - - -2.580 60.360
657 Herning - 36.852 1.500 - - - - - - 8.232 6.360 - - 7.992 60.936
661 Holstebro - 22.884 804 - - - - - - 5.868 4.536 - - 3.024 37.116
665 Lemvig -132 2.808 24 - - - - - - 2.772 2.148 - -3.912 4.236 7.944
671 Struer - 7.848 276 - - - 2.052 - - 2.568 1.980 - -21.144 4.068 -2.352
706 Syddjurs - 8.688 504 - - - - - - 4.848 3.744 - - 13.908 31.692
707 Norddjurs - 9.924 492 - - - 5.004 - - 4.812 3.720 - - 13.356 37.308
710 Favrskov - 7.416 360 - - - - - - 4.020 3.108 - - 12.192 27.096
727 Odder - 4.788 36 - - - 1.800 - - 2.376 1.836 - - 8.328 19.164
730 Randers - 32.616 900 - - - - - - 10.524 8.136 - - 19.152 71.328
740 Silkeborg - 25.428 480 - - - - - - 8.676 6.708 - - 3.612 44.904
741 Samsø - 288 - - - - 16.596 - - 744 576 - - 1.440 19.644
746 Skanderborg - 12.912 444 - - - - - - 4.404 3.396 - - 12.528 33.684
751 Århus - 272.364 9.564 - - - - - - 25.884 20.004 - - -15.408 312.408
756 Ikast-Brande - 18.540 552 - - - - - - 4.044 3.120 - - -2.040 24.216
760 Ringkøbing-Skjern - 13.584 264 - - - - - - 6.504 5.028 - - 1.536 26.916
766 Hedensted - 8.880 108 - - - 1.332 - - 4.740 3.672 - - 6.576 25.308
779 Skive - 13.752 780 - - - 6.180 - - 5.700 4.404 - - 9.264 40.080
791 Viborg - 26.880 516 - - - - - - 9.576 7.404 - - 14.964 59.340

Samletabel nr. 2 vedr. kommunal udligning og tilskud m.m. 2008.
Udligning I alt tilskud
af selskabs- (+) bidrag (-)
skat 2008 til afregning
i 2008
Overgangstilskud
vedr. udligningsreform
2008
Statstil- Modregning
skud til vedr. afståelse
styrket af energivirk-
kvalitet i somher 2008
ældreplejen
2008
Statstilskud
vedr. ældreområdet
2008
BoligstøtBoligstøtteteudligudligningsningstil- bidrag
skud 2008
2008
Overud- Tilskud til
ligning øer 2008
2008 i
henhold
til
paragraf
13, stk.
5.
Tilskud
til kommuner
med
økonomiskevanskeligheder
2008
Tilskud
til vanskeligt
stillede
kommuner
2008
Tilskud
til kommuners
sociale
udgifter
til flygtninge
2008
Tilskud
vedr. indvandrere
og
efterkommere
2008
Overudligningsbeløb
i
2008
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14) (15)
1081 REGION NORDJYLLAND - 162.984 6.372 - - - 7.488 - - 67.200 51.948 - -51.348 108.576 353.220
773 Morsø - 2.916 96 - - - - - - 3.012 2.328 - -18.900 4.296 -6.252
787 Thisted - 8.124 264 - - - - - - 5.568 4.308 - -13.884 5.328 9.708
810 Brønderslev-Dronninglund - 8.460 108 - - - - - - 4.440 3.432 - - 12.048 28.488
813 Frederikshavn - 15.072 180 - - - - - - 7.968 6.156 - -18.564 19.548 30.360
820 Vesthimmerland - 6.948 228 - - - - - - 4.716 3.648 - - 8.208 23.748
825 Læsø - 48 - - - - 6.396 - - 372 288 - - 816 7.920
840 Rebild - 4.440 132 - - - - - - 2.940 2.268 - - 7.296 17.076
846 Mariagerfjord - 11.040 420 - - - - - - 4.920 3.804 - - 7.224 27.408
849 Jammerbugt - 5.952 84 - - - - - - 4.452 3.444 - - 13.164 27.096
851 Aalborg - 82.284 4.080 - - - 1.092 - - 20.604 15.924 - - 14.916 138.900
860 Hjørring - 17.700 780 - - - - - - 8.208 6.348 - - 15.732 48.768
61

Tabel 1. Grundparametre 2008
Kommunal udligning og generelle tilskud
62
Hovedstadsområdet
Samtlige
kommuner
(1) (2)
Beskatningsgrundlag
01. Statstilskud fordelt efter folketal 17.342.736
02. Udligningstilskud (landsudligning) 33.620.808
03. Tilskud til ugunstigt stillede kommuner 2.741.808
04. Andre tilskud -61.452
05. Tilskud ialt (1+2+3+4) 53.643.900
06. Samlet udskrivningsgrundlag 734.628.816 286.042.926
07. Samlede grundværdier 717.281.549 336.765.808
08. 9,4% heraf: 67.424.468 31.655.986
09. Samlet beskatningsgrundlag (6+8) 802.053.284 317.698.912
10. Samlet udskrivning 197.130.697 77.396.219
11. Nettodrifts- og anlægsudgifter ekskl. refusioner 255.097.600 91.787.800
12. Samlet folketal 5.464.981 1.855.886
13. Nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indb. (11:12) 46,679
14. 0,25 af nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indb. 11,670
15. Udligningsniveau, lands- og hovedstadsudligning 0,58 0,27
16. Udligningsniveau, ugunstigt stillede kommuner 0,32
17. Overudligningsgrænse 0,92
18. Faktisk beskatningsniveau (10:9) 0,246
19. Beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau (11:9) 0,289
20. Korrektion for overudligning 684 -187.812

Tabel 1. Grundparametre 2008
Kommunal udligning og generelle tilskud
Hovedstadsområdet
Samtlige
kommuner
(1) (2)
Udgiftsbehov
21. Aldersbestemte udgiftsbehov 177.930.576 64.021.991
22. Socioøkonomisk udgiftsbehov 77.167.024 27.765.810
23. Nettodrifts- og anlægsudgifter i alt (21.+22.) 255.097.600 91.787.800
24. Samlet folketal 5.464.981 1.855.886
25. Gennemsnitligt udgiftsbehov pr. indbygger (23.: 24.) 46,679 49,458
26.01 Enhedsbeløb: 0 - 6 årige 49,53356 56,87812
26.02 Enhedsbeløb: 7 - 16 årige 74,47408 83,65888
26.03 Enhedsbeløb: 17 - 19 årige 20,27290 23,53672
26.04 Enhedsbeløb: 20 - 24 årige 14,27035 14,15896
26.05 Enhedsbeløb: 25 - 34 årige 17,23242 15,84839
26.06 Enhedsbeløb: 35 - 39 årige 16,82574 16,37808
26.07 Enhedsbeløb: 40 - 64 årige 20,01989 21,00362
26.08 Enhedsbeløb: 65 - 74 årige 22,62376 25,22001
26.09 Enhedsbeløb: 75 - 84 årige 48,71416 54,77730
26.10 Enhedsbeløb: 85 - årige 108,63786 113,26314
26.11 Enhedsbeløb: Rejsetid til 2000 indbyggere 0,34790 0,79507
27. Socioøkonomiske kriteriers vægtandel 0,3025 0,3025
28.01 Vægt: 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. 0,180 0,100
28.02 Vægt: 25-49 årige uden erhvervsuddannelse 0,175 0,250
28.03 Vægt: Udlejede beboelseslejligheder 0,050 0,075
28.04 Vægt: Psykiatriske patienter 0,050 0,100
28.05 Vægt: Familier i visse boligtyper 0,150 0,075
28.06 Vægt: Antal børn i familier med lav uddannelse 0,150 0,250
28.07 Vægt: Antal enlige over 65 år 0,025 0,100
28.08 Vægt: Antal personer med lav indkomst 0,100
28.09 Vægt: Antal handicappede 0,050
28.10 Vægt: Indvandrere og efterkommere 0,025 0,050
28.11 Vægt: Beregnet antal tabte leveår 0,025
28.12 Vægt: Nedgang i befolkningstal 0,020
28.99 Vægt: Socioøkonomiske kriterier (28.01 - 28.12) 1,000 1,000
29. Gns. socioøkonomisk udgiftsbehov pr. indb. (22. : 24.) 14,12027 14,96095
63

Tabel 1. Grundparametre 2008
Kommunal udligning og generelle tilskud
64
Hovedstadsområdet
Samtlige
kommuner
(1) (2)
Flygtninge m.v.
30.01 Tilskud pr. indvandrer og efterkommer 4,845
30.02 Tilskud pr. 6-16 årig indvandrer og efterkommer 19,467
30.03 Tilskud pr. 0-5 årig indvandrer og efterkommer 4,739
31.01 Tilskud pr. flygtning med 1,5 til 6,5 års ophold
31.02 Tilskud pr. flygtning med 6,5 til 7,5 års ophold
31.03 Tilskud pr. flygtning med 7,5 til 8,5 års ophold
31.04 Tilskud pr. flygtning med 8,5 til 9,5 års ophold 20,754
31.05 Tilskud pr. flygtning med 9,5 til 10,5 års ophold 10,379

Samlet
tilskud
(+) eller
tilsvar
(-)
Tilskud
til
ugunstigt
stillede
kommmuner
Statstilskud
Korrektion
af
overudligning
Overudligningsbidrag
Tabel 2. Beregning af kommunal udligning og generelle tilskud 2008
LandsHovedudligningstadsudligning 66
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)
HELE LANDET 33.620.808 0 187.128 -187.128 17.342.736 2.741.808 53.705.352
HOVEDSTADSOMRÅDET 4.915.476 0 187.812 -187.584 5.889.516 0 10.805.220
1084 REGION HOVEDSTADEN 4.818.396 -82.416 184.032 -161.796 5.216.088 104.088 10.078.392
101 København 3.279.624 641.304 0 -51.384 1.613.388 0 5.482.932
147 Frederiksberg -141.588 -223.200 20.376 -9.372 294.348 0 -59.436
151 Ballerup 253.428 68.268 0 -4.764 149.712 0 466.644
153 Brøndby 367.668 136.500 0 -3.432 107.772 0 608.508
155 Dragør -58.200 -42.792 0 -1.332 41.952 0 -60.372
157 Gentofte -921.156 -572.124 105.528 -6.948 218.280 0 -1.176.420
159 Gladsaxe 213.852 33.276 -12 -6.240 196.128 0 437.004
161 Glostrup 73.920 13.944 -504 -2.088 65.328 0 150.600
163 Herlev 191.604 51.984 -1.860 -2.688 84.108 0 323.148
165 Albertslund 333.012 108.648 0 -2.784 87.312 0 526.188
167 Hvidovre 333.264 110.556 0 -5.016 157.704 0 596.508
169 Høje-Taastrup 308.748 118.476 0 -4.752 149.208 0 571.680
173 Lyngby-Taarbæk -235.464 -184.128 6.600 -5.232 164.520 0 -253.704
175 Rødovre 257.448 86.592 0 -3.684 115.632 0 455.988
183 Ishøj 269.868 117.456 0 -2.100 66.000 0 451.224
185 Tårnby 144.732 39.792 -5.184 -4.044 126.828 0 302.124
187 Vallensbæk -34.548 -28.980 0 -1.224 38.376 0 -26.376
190 Furesø -92.004 -88.956 0 -3.816 119.556 0 -65.220
201 Allerød -123.456 -83.556 0 -2.388 74.940 0 -134.460
210 Fredensborg 23.328 -31.140 0 -3.972 124.452 0 112.668
217 Helsingør 285.168 76.704 0 -6.192 194.592 0 550.272
219 Hillerød 65.148 -456 0 -4.704 147.972 0 207.960
223 Hørsholm -293.004 -180.588 25.008 -2.460 77.172 0 -373.872
230 Rudersdal -570.732 -362.352 34.788 -5.436 170.652 0 -733.080
240 Egedal -54.780 -55.260 0 -4.080 128.028 0 13.908
250 Frederikssund 163.104 58.512 0 -4.464 140.232 0 357.384
260 Frederiksværk-Hundested 225.540 93.864 0 -3.132 98.280 0 414.552
270 Gribskov 74.964 15.240 -708 -4.068 127.524 0 212.952
400 Bornholms kommune 478.908 0 0 0 136.092 104.088 719.088

Tabel 2. Beregning af kommunal udligning og generelle tilskud 2008
Samlet
tilskud
(+) eller
tilsvar
(-)
Tilskud
til
ugunstigt
stillede
kommmuner
Statstilskud
Korrektion
af
overudligning
Overudligningsbidrag
Hovedstadsudligning
Landsudligning
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)
1085 REGION SJÆLLAND 5.579.484 82.416 3.780 -25.704 2.595.912 658.428 8.894.316
253 Greve 66.024 -24.288 3.072 -4.788 150.456 0 190.476
259 Køge 329.316 130.500 0 -5.748 180.456 0 634.524
265 Roskilde 116.412 -21.888 0 -8.256 259.164 0 345.432
269 Solrød -39.600 -36.540 708 -2.124 66.624 0 -10.932
306 Odsherred 266.700 0 0 0 104.820 23.796 395.316
316 Holbæk 515.472 0 0 12 218.220 27.624 761.328
320 Faxe 253.716 0 0 0 111.996 8.184 373.896
326 Kalundborg 425.652 0 0 12 157.356 49.668 632.688
329 Ringsted 225.456 0 0 0 101.112 5.400 331.968
330 Slagelse 779.844 0 0 12 244.944 142.020 1.166.820
336 Stevns 100.500 44.700 0 -2.208 69.132 0 212.124
340 Sorø 213.864 0 0 0 92.040 9.684 315.588
350 Lejre 3.336 -10.068 0 -2.664 83.688 0 74.292
360 Lolland 674.808 0 0 12 153.204 192.024 1.020.048
370 Næstved 573.744 0 0 12 255.168 16.284 845.208
376 Guldborgsund 644.868 0 0 12 200.412 119.964 965.256
390 Vordingborg 429.372 0 0 12 147.120 63.780 640.284
67

Tabel 2. Beregning af kommunal udligning og generelle tilskud 2008
Samlet
tilskud
(+) eller
tilsvar
(-)
Tilskud
til
ugunstigt
stillede
kommmuner
Statstilskud
Korrektion
af
overudligning
Overudligningsbidrag
Hovedstadsudligning
Landsudligning
68
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)
1083 REGION SYDDANMARK 9.933.336 0 -552 144 3.785.784 1.058.832 14.777.544
410 Middelfart 247.260 0 0 0 117.360 0 364.620
420 Assens 376.704 0 0 0 132.960 51.384 561.048
430 Faaborg-Midtfyn 430.044 0 0 12 163.416 44.964 638.436
440 Kerteminde 170.844 0 0 0 74.892 6.132 251.868
450 Nyborg 293.184 0 0 0 100.320 43.716 437.220
461 Odense 1.698.996 0 0 24 597.264 234.564 2.530.848
479 Svendborg 539.688 0 0 12 186.588 78.192 804.480
480 Nordfyn 250.764 0 0 0 93.012 28.908 372.684
482 Langeland 169.692 0 0 0 44.136 41.688 255.516
492 Ærø 77.052 0 0 0 21.228 17.532 115.812
510 Haderslev 497.088 0 0 12 178.584 64.104 739.788
530 Billund 192.504 0 0 0 82.896 8.664 284.064
540 Sønderborg 607.164 0 0 12 244.164 47.664 899.004
550 Tønder 423.264 0 -36 0 126.492 84.684 634.404
561 Esbjerg 1.028.328 0 0 12 362.580 140.700 1.531.620
563 Fanø 9.516 0 0 0 10.080 0 19.596
573 Varde 369.912 0 -516 12 158.136 18.012 545.556
575 Vejen 376.824 0 0 0 133.476 50.832 561.132
580 Aabenraa 528.024 0 0 12 190.848 66.744 785.628
607 Fredericia 390.708 0 0 12 157.392 30.348 578.460
621 Kolding 582.468 0 0 12 279.204 0 861.684
630 Vejle 673.308 0 0 12 330.756 0 1.004.076

Tabel 2. Beregning af kommunal udligning og generelle tilskud 2008
Samlet
tilskud
(+) eller
tilsvar
(-)
Tilskud
til
ugunstigt
stillede
kommmuner
Statstilskud
Korrektion
af
overudligning
Overudligningsbidrag
Hovedstadsudligning
Landsudligning
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)
1082 REGION MIDTJYLLAND 8.414.940 0 -132 168 3.915.636 383.604 12.714.216
615 Horsens 660.912 0 0 12 254.412 65.256 980.592
657 Herning 564.300 0 0 12 266.196 0 830.508
661 Holstebro 396.432 0 0 12 179.664 7.308 583.416
665 Lemvig 206.820 0 -132 0 70.008 31.728 308.424
671 Struer 184.440 0 0 0 71.484 17.640 273.564
706 Syddjurs 274.164 0 0 0 131.100 0 405.264
707 Norddjurs 363.036 0 0 0 121.176 57.708 541.920
710 Favrskov 255.588 0 0 12 144.156 0 399.756
727 Odder 112.764 0 0 0 68.664 0 181.428
730 Randers 825.252 0 0 12 297.168 105.612 1.228.044
740 Silkeborg 503.244 0 0 12 277.416 0 780.672
741 Samsø 46.080 0 0 0 13.020 10.104 69.204
746 Skanderborg 226.560 0 0 12 176.544 0 403.116
751 Århus 1.740.936 0 0 36 946.344 0 2.687.316
756 Ikast-Brande 345.420 0 0 0 126.216 42.060 513.696
760 Ringkøbing-Skjern 379.560 0 0 12 183.960 0 563.532
766 Hedensted 297.420 0 0 12 143.496 0 440.928
779 Skive 399.984 0 0 12 153.144 40.464 593.604
791 Viborg 632.028 0 0 12 291.468 5.724 929.232
69

Tabel 2. Beregning af kommunal udligning og generelle tilskud 2008
Samlet
tilskud
(+) eller
tilsvar
(-)
Tilskud
til
ugunstigt
stillede
kommmuner
Statstilskud
Korrektion
af
overudligning
Overudligningsbidrag
Hovedstadsudligning
Landsudligning
70
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)
1081 REGION NORDJYLLAND 4.874.652 0 0 60 1.829.316 536.856 7.240.884
773 Morsø 225.324 0 0 0 70.200 41.700 337.224
787 Thisted 426.312 0 0 12 144.024 65.724 636.072
810 Brønderslev 329.868 0 0 0 112.476 49.644 491.988
813 Frederikshavn 587.856 0 0 12 198.612 90.624 877.104
820 Vesthimmerland 374.892 0 0 0 119.172 66.600 560.664
825 Læsø 26.556 0 0 0 6.444 7.068 40.068
840 Rebild 196.272 0 0 0 90.912 1.320 288.504
846 Mariagerfjord 367.608 0 0 0 133.488 45.732 546.828
849 Jammerbugt 321.036 0 0 0 122.532 32.940 476.508
851 Aalborg 1.395.720 0 0 24 619.164 41.472 2.056.380
860 Hjørring 623.208 0 0 12 212.292 94.032 929.544

Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2008
Beskatningsgrundlag
pr. indbygger
Samlet
antal
indbyggere
Faktisk
beskatningsniveau
Beskatningsgrundlag
Samlet
udskrivning
(2)+(5)
Afgiftspligtigegrundværdier
Grundskyldprovenu
Grundskyldpromille
Udskrivningsgrundlag
Indkomstskat
Udskrivningsprocent
72
(7)/(8)
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11)
HELE LANDET 24,57 180.528.288 734.628.816 24,68 16.602.409 717.281.549 197.130.697 802.053.284 24,58 5.464.981 146,762
HOVEDSTADSOMRÅDET 24,10 68.950.510 286.042.926 25,30 8.445.709 336.765.808 77.396.219 317.698.912 24,36 1.855.886 171,184
1084 REGION HOVEDSTADEN 24,13 61.213.332 253.648.389 26,09 7.641.496 295.085.906 68.854.828 281.386.464 24,47 1.643.677 171,193
101 København 24,00 17.122.328 71.343.033 34,00 2.292.298 67.420.537 19.414.626 77.680.563 24,99 508.405 152,793
147 Frederiksberg 23,20 3.817.436 16.454.466 27,00 285.711 10.581.873 4.103.147 17.449.162 23,51 92.754 188,123
151 Ballerup 25,58 1.739.108 6.798.702 28,89 268.075 9.282.279 2.007.183 7.671.236 26,17 47.178 162,602
153 Brøndby 24,47 1.109.677 4.534.847 19,00 111.940 5.891.707 1.221.617 5.088.667 24,01 33.959 149,847
155 Dragør 24,81 569.660 2.296.090 25,70 96.160 3.750.908 665.820 2.648.675 25,14 13.221 200,338
157 Gentofte 22,41 3.698.782 16.505.051 16,00 363.454 22.715.860 4.062.236 18.640.342 21,79 68.783 271,002
159 Gladsaxe 23,97 2.226.964 9.290.630 23,00 300.732 13.075.292 2.527.696 10.519.707 24,03 61.802 170,216
161 Glostrup 23,67 735.103 3.105.632 25,00 95.031 3.801.571 830.134 3.462.980 23,97 20.584 168,236
163 Herlev 23,67 901.602 3.809.049 21,40 107.177 5.009.192 1.008.779 4.279.913 23,57 26.503 161,488
165 Albertslund 24,63 893.853 3.629.123 33,94 138.174 4.071.953 1.032.027 4.011.887 25,72 27.514 145,813
167 Hvidovre 25,17 1.724.182 6.850.147 30,00 262.978 8.767.096 1.987.160 7.674.254 25,89 49.696 154,424
169 Høje-Taastrup 24,67 1.569.400 6.361.573 25,00 195.821 7.914.933 1.765.221 7.105.577 24,84 47.019 151,121
173 Lyngby-Taarbæk 23,67 2.296.911 9.703.891 18,30 269.258 14.765.393 2.566.169 11.091.838 23,14 51.843 213,951
175 Rødovre 24,77 1.257.804 5.077.933 30,80 175.160 5.687.001 1.432.964 5.612.511 25,53 36.439 154,025
183 Ishøj 24,41 633.506 2.595.272 24,74 69.173 2.821.868 702.679 2.860.528 24,56 20.797 137,545
185 Tårnby 22,87 1.314.720 5.748.666 24,00 176.285 7.353.825 1.491.005 6.439.926 23,15 39.965 161,139
187 Vallensbæk 25,06 498.466 1.989.090 24,38 62.499 2.563.733 560.965 2.230.081 25,15 12.093 184,411
190 Furesø 25,37 1.705.850 6.723.886 24,02 197.892 8.267.099 1.903.742 7.500.993 25,38 37.673 199,108
201 Allerød 25,28 1.078.460 4.266.060 22,78 111.281 4.937.846 1.189.741 4.730.218 25,15 23.615 200,306
210 Fredensborg 24,58 1.601.210 6.514.280 19,68 144.498 7.462.465 1.745.708 7.215.752 24,19 39.218 183,991
217 Helsingør 24,78 2.206.829 8.905.686 27,50 333.401 12.245.898 2.540.230 10.056.800 25,26 61.320 164,005
219 Hillerød 25,64 1.787.103 6.969.980 20,65 166.535 8.265.236 1.953.638 7.746.912 25,22 46.629 166,139
223 Hørsholm 22,80 1.258.787 5.520.996 18,34 145.881 7.972.050 1.404.668 6.270.369 22,40 24.317 257,859
230 Rudersdal 23,16 2.749.699 11.872.621 21,44 402.016 18.775.119 3.151.715 13.637.482 23,11 53.776 253,598
240 Egedal 25,01 1.570.583 6.279.820 23,98 158.045 6.744.493 1.728.628 6.913.802 25,00 40.345 171,367
250 Frederikssund 25,63 1.563.281 6.099.419 27,53 172.292 6.620.486 1.735.573 6.721.745 25,82 44.190 152,110
260 Frederiksværk-Hundested 25,43 988.858 3.888.549 33,55 133.457 4.112.808 1.122.315 4.275.153 26,25 30.971 138,037
270 Gribskov 23,58 1.330.478 5.642.400 29,34 313.554 11.023.600 1.644.032 6.678.618 24,62 40.185 166,197
400 Bornholms kommune 25,92 1.262.692 4.871.497 33,41 92.718 3.183.785 1.355.410 5.170.773 26,21 42.883 120,579
Det bemærkes at der i tabellen er vist den budgetterede udskrivningsprocent for 2007

Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2008
Beskatningsgrundlag
pr. indbygger
Samlet
antal
indbyggere
Faktisk
beskatningsniveau
Beskatningsgrundlag
Samlet
udskrivning
(2)+(5)
Afgiftspligtigegrundværdier
Grundskyldprovenu
Grundskyldpromille
Udskrivningsgrundlag
Indkomstskat
Udskrivningsprocent
(7)/(8)
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11)
1085 REGION SJÆLLAND 24,82 26.414.650 106.425.266 24,23 2.354.385 109.200.788 28.769.035 116.690.142 24,65 818.013 142,651
253 Greve 22,90 1.702.781 7.435.725 18,06 160.440 8.943.467 1.863.221 8.276.411 22,51 47.412 174,564
259 Køge 24,91 1.886.815 7.574.528 17,21 125.088 7.576.888 2.011.903 8.286.755 24,28 56.866 145,724
265 Roskilde 24,47 2.995.672 12.242.223 22,47 339.839 15.369.510 3.335.511 13.686.957 24,37 81.666 167,597
269 Solrød 23,81 783.120 3.289.038 20,08 96.581 4.857.275 879.701 3.745.622 23,49 20.995 178,405
306 Odsherred 26,55 1.059.888 3.992.045 34,00 203.017 6.437.826 1.262.905 4.597.201 27,47 33.031 139,178
316 Holbæk 24,63 2.148.698 8.723.906 22,00 150.284 7.472.941 2.298.982 9.426.362 24,39 68.763 137,085
320 Faxe 26,10 1.138.072 4.360.429 26,13 90.910 4.056.533 1.228.982 4.741.743 25,92 35.293 134,354
326 Kalundborg 25,29 1.565.960 6.192.013 30,56 142.811 5.585.615 1.708.771 6.717.061 25,44 49.587 135,460
329 Ringsted 25,68 1.045.702 4.072.048 22,24 76.085 3.788.209 1.121.787 4.428.140 25,33 31.863 138,974
330 Slagelse 24,66 2.333.480 9.462.612 25,90 186.184 8.046.204 2.519.664 10.218.955 24,66 77.186 132,394
336 Stevns 24,21 693.018 2.862.528 21,52 68.125 3.533.922 761.143 3.194.717 23,83 21.783 146,661
340 Sorø 26,39 968.351 3.669.386 25,74 64.284 2.893.463 1.032.635 3.941.372 26,20 29.004 135,891
350 Lejre 24,30 938.464 3.861.992 25,15 106.858 4.582.625 1.045.322 4.292.759 24,35 26.370 162,789
360 Lolland 26,71 1.492.777 5.588.832 33,09 106.928 5.148.496 1.599.705 6.072.791 26,34 48.278 125,788
370 Næstved 24,70 2.504.809 10.140.927 22,00 175.191 8.753.295 2.680.000 10.963.737 24,44 80.406 136,355
376 Guldborgsund 24,24 1.781.842 7.350.833 26,71 142.292 6.909.172 1.924.134 8.000.295 24,05 63.152 126,683
390 Vordingborg 24,53 1.375.201 5.606.201 27,79 119.468 5.245.347 1.494.669 6.099.264 24,51 46.358 131,569
Det bemærkes at der i tabellen er vist den budgetterede udskrivningsprocent for 2007
73

Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2008
Beskatningsgrundlag
pr. indbygger
Samlet
antal
indbyggere
Faktisk
beskatningsniveau
Beskatningsgrundlag
Samlet
udskrivning
(2)+(5)
Afgiftspligtigegrundværdier
Grundskyldprovenu
Grundskyldpromille
Udskrivningsgrundlag
Indkomstskat
Udskrivningsprocent
74
(7)/(8)
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11)
1083 REGION SYDDANMARK 24,84 36.766.270 148.007.219 22,31 2.443.457 122.044.050 39.209.727 159.479.362 24,59 1.192.960 133,684
410 Middelfart 24,91 1.164.018 4.672.894 21,59 86.666 4.366.766 1.250.684 5.083.370 24,60 36.983 137,452
420 Assens 26,06 1.284.958 4.930.767 22,12 76.869 4.057.027 1.361.827 5.312.128 25,64 41.897 126,790
430 Faaborg-Midtfyn 25,70 1.571.958 6.116.568 21,17 92.341 5.183.318 1.664.299 6.603.800 25,20 51.496 128,239
440 Kerteminde 25,33 735.453 2.903.486 26,08 58.867 2.549.510 794.320 3.143.140 25,27 23.598 133,195
450 Nyborg 26,12 989.008 3.786.401 24,27 70.161 3.267.563 1.059.169 4.093.552 25,87 31.611 129,498
461 Odense 24,49 5.753.397 23.492.842 21,71 348.743 16.323.806 6.102.140 25.027.280 24,38 188.206 132,978
479 Svendborg 26,09 1.799.322 6.896.596 21,32 118.697 6.047.000 1.918.019 7.465.014 25,69 58.797 126,962
480 Nordfyn 25,51 868.738 3.405.480 24,18 65.380 3.304.538 934.118 3.716.107 25,14 29.308 126,795
482 Langeland 25,88 404.868 1.564.405 23,91 40.548 2.097.378 445.416 1.761.559 25,29 13.909 126,649
492 Ærø 24,87 192.780 775.151 23,64 12.046 606.401 204.826 832.153 24,61 6.688 124,425
510 Haderslev 25,34 1.753.150 6.918.508 21,36 108.335 5.964.245 1.861.485 7.479.147 24,89 56.275 132,904
530 Billund 24,97 830.711 3.326.836 18,48 33.140 2.195.625 863.851 3.533.225 24,45 26.121 135,264
540 Sønderborg 24,42 2.341.990 9.590.459 18,60 129.222 7.631.358 2.471.212 10.307.807 23,97 76.941 133,970
550 Tønder 24,04 1.146.995 4.771.194 21,24 78.430 4.638.779 1.225.425 5.207.239 23,53 39.860 130,638
561 Esbjerg 25,37 3.706.515 14.609.834 25,29 216.247 9.236.169 3.922.762 15.478.034 25,34 114.253 135,472
563 Fanø 22,32 92.330 413.665 33,71 35.114 1.052.968 127.444 512.644 24,86 3.178 161,310
573 Varde 23,80 1.463.981 6.151.181 22,87 137.611 6.983.904 1.601.592 6.807.668 23,53 49.830 136,618
575 Vejen 24,88 1.214.121 4.879.908 17,41 50.373 3.830.535 1.264.494 5.239.978 24,13 42.062 124,577
580 Aabenraa 24,93 1.821.500 7.306.458 17,38 93.170 6.319.049 1.914.670 7.900.449 24,23 60.139 131,370
607 Fredericia 24,45 1.593.657 6.518.025 26,00 125.262 4.963.079 1.718.919 6.984.554 24,61 49.598 140,823
621 Kolding 25,23 2.858.261 11.328.819 19,67 184.973 10.154.199 3.043.234 12.283.314 24,78 87.983 139,610
630 Vejle 23,29 3.178.559 13.647.742 27,75 281.262 11.270.833 3.459.821 14.707.200 23,52 104.227 141,107
Det bemærkes at der i tabellen er vist den budgetterede udskrivningsprocent for 2007

Tabel 3. Data til opgørelse af beskatningsgrundlag 2008
Beskatningsgrundlag
pr. indbygger
Samlet
antal
indbyggere
Faktisk
beskatningsniveau
Beskatningsgrundlag
Samlet
udskrivning
(2)+(5)
Afgiftspligtigegrundværdier
Grundskyldprovenu
Grundskyldpromille
Udskrivningsgrundlag
Indkomstskat
Udskrivningsprocent
(7)/(8)
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11)
1082 REGION MIDTJYLLAND 24,63 38.589.896 156.652.292 23,98 2.915.570 134.978.221 41.505.466 169.340.244 24,51 1.233.884 137,242
615 Horsens 25,13 2.487.586 9.898.870 22,56 145.868 7.037.946 2.633.454 10.560.437 24,94 80.171 131,724
657 Herning 24,86 2.643.233 10.632.474 20,53 155.637 8.539.233 2.798.870 11.435.162 24,48 83.882 136,324
661 Holstebro 24,98 1.782.773 7.136.801 20,12 94.220 5.337.609 1.876.993 7.638.536 24,57 56.615 134,921
665 Lemvig 24,01 651.265 2.712.474 22,35 37.574 2.136.833 688.839 2.913.336 23,64 22.062 132,052
671 Struer 24,21 689.960 2.849.897 20,61 34.616 1.966.129 724.576 3.034.713 23,88 22.527 134,714
706 Syddjurs 24,54 1.234.680 5.031.296 31,92 161.445 5.928.132 1.396.125 5.588.540 24,98 41.311 135,280
707 Norddjurs 24,88 1.134.495 4.559.867 28,43 95.684 4.189.568 1.230.179 4.953.686 24,83 38.183 129,735
710 Favrskov 24,85 1.390.400 5.595.171 22,32 96.141 4.959.549 1.486.541 6.061.369 24,52 45.427 133,431
727 Odder 24,12 653.518 2.709.444 23,50 71.485 3.378.614 725.003 3.027.034 23,95 21.637 139,901
730 Randers 25,27 2.879.634 11.395.465 27,93 187.755 7.778.422 3.067.389 12.126.637 25,29 93.644 129,497
740 Silkeborg 24,70 2.757.422 11.163.652 25,56 242.324 10.256.642 2.999.746 12.127.776 24,73 87.418 138,733
741 Samsø 25,98 120.587 464.153 30,75 14.478 629.153 135.065 523.293 25,81 4.104 127,508
746 Skanderborg 24,08 1.770.441 7.352.330 20,66 126.400 6.585.834 1.896.841 7.971.398 23,80 55.631 143,291
751 Århus 24,40 9.828.469 40.280.611 24,58 887.417 36.650.822 10.715.886 43.725.788 24,51 298.210 146,628
756 Ikast-Brande 24,70 1.174.882 4.756.607 16,56 46.538 3.374.285 1.221.420 5.073.790 24,07 39.772 127,572
760 Ringkøbing-Skjern 23,26 1.677.565 7.212.231 29,86 185.298 7.664.754 1.862.863 7.932.718 23,48 57.968 136,847
766 Hedensted 23,81 1.322.358 5.553.793 17,75 76.488 5.124.665 1.398.846 6.035.512 23,18 45.217 133,479
779 Skive 24,79 1.467.766 5.920.799 20,68 78.030 4.522.263 1.545.796 6.345.892 24,36 48.260 131,494
791 Viborg 25,58 2.922.862 11.426.357 22,85 178.172 8.917.768 3.101.034 12.264.627 25,28 91.845 133,536
1081 REGION NORDJYLLAND 25,10 17.544.140 69.895.650 24,92 1.247.501 55.972.584 18.791.641 75.157.072 25,00 576.447 130,380
773 Morsø 24,28 645.664 2.659.242 22,38 35.181 2.021.235 680.845 2.849.238 23,90 22.122 128,797
787 Thisted 24,50 1.334.400 5.446.531 20,75 75.039 4.518.818 1.409.439 5.871.300 24,01 45.386 129,364
810 Brønderslev 25,65 1.038.591 4.049.088 23,58 62.817 3.215.746 1.101.408 4.351.368 25,31 35.442 122,774
813 Frederikshavn 24,66 1.880.484 7.625.645 26,22 154.544 6.294.558 2.035.028 8.217.333 24,77 62.585 131,299
820 Vesthimmerland 26,07 1.132.111 4.342.582 22,06 55.829 3.049.247 1.187.940 4.629.211 25,66 37.554 123,268
825 Læsø 25,63 63.228 246.695 33,04 8.786 297.696 72.014 274.678 26,22 2.032 135,176
840 Rebild 25,13 878.432 3.495.551 24,14 48.166 2.536.849 926.598 3.734.015 24,82 28.646 130,350
846 Mariagerfjord 25,05 1.254.697 5.008.770 25,57 82.374 3.808.371 1.337.071 5.366.757 24,91 42.066 127,579
849 Jammerbugt 24,70 1.124.676 4.553.344 24,82 113.291 5.139.750 1.237.967 5.036.481 24,58 38.611 130,442
851 Aalborg 25,37 6.219.784 24.516.295 26,95 467.030 18.211.832 6.686.814 26.228.207 25,49 195.108 134,429
860 Hjørring 24,80 1.972.073 7.951.907 23,37 144.444 6.878.482 2.116.517 8.598.484 24,62 66.895 128,537
75
Det bemærkes at der i tabellen er vist den budgetterede udskrivningsprocent for 2007

Udgiftsbehov
pr.
indbygger
1.000 kr
Samlet
folketal
Udgiftsbehov
i alt
(1)+(2)
1.000 kr.
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr.
jf.
Tabel 4.1 Data vedr. udgiftsbehov i hele landet 2008
Socioøkonomiskeudgiftsbehov
1.000 kr.
jf.
Tabel 4.2
Tabel 4.3
(1) (2) (3) (4) (5)
HELE LANDET 77.167.024 177.930.576 255.097.600 5.464.981 46,679
HOVEDSTADSOMRÅDET 27.896.300 58.663.479 86.559.779 1.855.886 46,641
1084 REGION HOVEDSTADEN 25.695.839 51.771.573 77.467.412 1.643.677 47,131
101 København 10.220.957 14.526.085 24.747.042 508.405 48,676
147 Frederiksberg 1.287.894 2.756.693 4.044.587 92.754 43,606
151 Ballerup 797.502 1.524.892 2.322.394 47.178 49,226
153 Brøndby 792.136 1.092.474 1.884.610 33.959 55,497
155 Dragør 105.859 444.791 550.649 13.221 41,650
157 Gentofte 619.888 2.373.381 2.993.268 68.783 43,518
159 Gladsaxe 904.290 2.049.970 2.954.260 61.802 47,802
161 Glostrup 323.207 655.378 978.586 20.584 47,541
163 Herlev 514.652 867.621 1.382.273 26.503 52,155
165 Albertslund 703.225 856.978 1.560.203 27.514 56,706
167 Hvidovre 845.884 1.614.908 2.460.792 49.696 49,517
169 Høje-Taastrup 786.001 1.492.740 2.278.741 47.019 48,464
173 Lyngby-Taarbæk 550.506 1.769.709 2.320.215 51.843 44,755
175 Rødovre 633.684 1.189.647 1.823.330 36.439 50,038
183 Ishøj 515.481 652.869 1.168.350 20.797 56,179
185 Tårnby 530.226 1.302.142 1.832.368 39.965 45,849
187 Vallensbæk 107.427 381.121 488.548 12.093 40,399
190 Furesø 408.351 1.276.644 1.684.995 37.673 44,727
201 Allerød 151.790 797.968 949.759 23.615 40,218
210 Fredensborg 516.669 1.297.059 1.813.728 39.218 46,247
217 Helsingør 939.918 2.023.528 2.963.446 61.320 48,328
219 Hillerød 453.097 1.563.286 2.016.384 46.629 43,243
223 Hørsholm 203.329 832.645 1.035.973 24.317 42,603
230 Rudersdal 499.792 1.868.050 2.367.842 53.776 44,032
240 Egedal 275.505 1.329.334 1.604.840 40.345 39,778
250 Frederikssund 474.666 1.458.630 1.933.297 44.190 43,750
260 Frederiksværk-Hundested 441.478 998.142 1.439.620 30.971 46,483
270 Gribskov 443.509 1.327.217 1.770.726 40.185 44,064
77
400 Bornholms kommune 648.914 1.447.670 2.096.584 42.883 48,891

Udgiftsbehov
pr.
indbygger
1.000 kr
Samlet
folketal
Udgiftsbehov
i alt
(1)+(2)
1.000 kr.
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr.
jf.
Tabel 4.1 Data vedr. udgiftsbehov i hele landet 2008
Socioøkonomiskeudgiftsbehov
1.000 kr.
jf.
Tabel 4.2
78
Tabel 4.3
(1) (2) (3) (4) (5)
1085 REGION SJÆLLAND 11.281.903 27.018.328 38.300.231 818.013 46,821
253 Greve 611.958 1.536.078 2.148.036 47.412 45,306
259 Køge 734.660 1.869.866 2.604.526 56.866 45,801
265 Roskilde 922.274 2.642.451 3.564.725 81.666 43,650
269 Solrød 166.489 685.844 852.333 20.995 40,597
306 Odsherred 489.654 1.100.092 1.589.746 33.031 48,129
316 Holbæk 933.618 2.271.967 3.205.584 68.763 46,618
320 Faxe 431.193 1.171.679 1.602.872 35.293 45,416
326 Kalundborg 716.228 1.668.584 2.384.812 49.587 48,093
329 Ringsted 422.728 1.054.349 1.477.077 31.863 46,357
330 Slagelse 1.322.825 2.533.375 3.856.201 77.186 49,960
336 Stevns 237.838 720.652 958.491 21.783 44,002
340 Sorø 360.537 976.922 1.337.459 29.004 46,113
350 Lejre 176.155 884.684 1.060.840 26.370 40,229
360 Lolland 1.034.095 1.621.962 2.656.057 48.278 55,016
370 Næstved 1.064.466 2.619.441 3.683.907 80.406 45,816
376 Guldborgsund 979.548 2.098.635 3.078.183 63.152 48,742
390 Vordingborg 677.637 1.561.746 2.239.383 46.358 48,306

Udgiftsbehov
pr.
indbygger
1.000 kr
Samlet
folketal
Udgiftsbehov
i alt
(1)+(2)
1.000 kr.
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr.
jf.
Tabel 4.1 Data vedr. udgiftsbehov i hele landet 2008
Socioøkonomiskeudgiftsbehov
1.000 kr.
jf.
Tabel 4.2
Tabel 4.3
(1) (2) (3) (4) (5)
1083 REGION SYDDANMARK 16.781.348 39.542.348 56.323.696 1.192.960 47,213
410 Middelfart 424.962 1.250.760 1.675.722 36.983 45,311
420 Assens 515.704 1.439.416 1.955.120 41.897 46,665
430 Faaborg-Midtfyn 592.181 1.772.376 2.364.558 51.496 45,917
440 Kerteminde 274.116 792.966 1.067.082 23.598 45,219
450 Nyborg 448.607 1.063.011 1.511.618 31.611 47,819
461 Odense 3.192.358 5.888.206 9.080.563 188.206 48,248
479 Svendborg 821.570 1.943.687 2.765.257 58.797 47,031
480 Nordfyn 353.262 992.451 1.345.714 29.308 45,916
482 Langeland 237.093 488.443 725.536 13.909 52,163
492 Ærø 99.518 237.857 337.375 6.688 50,445
510 Haderslev 810.117 1.885.173 2.695.290 56.275 47,895
530 Billund 303.937 896.378 1.200.315 26.121 45,952
540 Sønderborg 1.025.121 2.555.183 3.580.304 76.941 46,533
550 Tønder 636.360 1.373.262 2.009.622 39.860 50,417
561 Esbjerg 1.866.957 3.710.259 5.577.215 114.253 48,815
563 Fanø 36.657 105.758 142.414 3.178 44,812
573 Varde 581.245 1.729.736 2.310.981 49.830 46,377
575 Vejen 492.129 1.445.462 1.937.591 42.062 46,065
580 Aabenraa 835.020 2.017.161 2.852.181 60.139 47,426
607 Fredericia 777.294 1.613.018 2.390.313 49.598 48,194
621 Kolding 1.156.442 2.866.842 4.023.284 87.983 45,728
630 Vejle 1.300.699 3.474.942 4.775.641 104.227 45,820
79

Udgiftsbehov
pr.
indbygger
1.000 kr
Samlet
folketal
Udgiftsbehov
i alt
(1)+(2)
1.000 kr.
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr.
jf.
Tabel 4.1 Data vedr. udgiftsbehov i hele landet 2008
Socioøkonomiskeudgiftsbehov
1.000 kr.
jf.
Tabel 4.2
80
Tabel 4.3
(1) (2) (3) (4) (5)
1082 REGION MIDTJYLLAND 15.634.367 40.495.028 56.129.395 1.233.884 45,490
615 Horsens 1.134.820 2.600.259 3.735.078 80.171 46,589
657 Herning 1.004.563 2.778.926 3.783.489 83.882 45,105
661 Holstebro 686.448 1.874.466 2.560.914 56.615 45,234
665 Lemvig 304.747 767.887 1.072.634 22.062 48,619
671 Struer 306.581 757.301 1.063.882 22.527 47,227
706 Syddjurs 433.598 1.412.673 1.846.271 41.311 44,692
707 Norddjurs 540.600 1.302.854 1.843.455 38.183 48,279
710 Favrskov 379.289 1.551.150 1.930.439 45.427 42,495
727 Odder 202.433 735.986 938.419 21.637 43,371
730 Randers 1.332.991 3.070.369 4.403.360 93.644 47,022
740 Silkeborg 928.591 2.919.858 3.848.449 87.418 44,024
741 Samsø 59.469 148.602 208.071 4.104 50,700
746 Skanderborg 471.446 1.878.397 2.349.844 55.631 42,240
751 Århus 4.669.305 9.079.354 13.748.658 298.210 46,104
756 Ikast-Brande 509.211 1.333.399 1.842.610 39.772 46,329
760 Ringkøbing-Skjern 596.447 2.007.698 2.604.145 57.968 44,924
766 Hedensted 438.078 1.558.140 1.996.218 45.217 44,148
779 Skive 607.745 1.641.582 2.249.326 48.260 46,609
791 Viborg 1.028.006 3.076.127 4.104.133 91.845 44,685

Udgiftsbehov
pr.
indbygger
1.000 kr
Samlet
folketal
Udgiftsbehov
i alt
(1)+(2)
1.000 kr.
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr.
jf.
Tabel 4.1 Data vedr. udgiftsbehov i hele landet 2008
Socioøkonomiskeudgiftsbehov
1.000 kr.
jf.
Tabel 4.2
Tabel 4.3
(1) (2) (3) (4) (5)
1081 REGION NORDJYLLAND 7.773.567 19.103.299 26.876.866 576.447 46,625
773 Morsø 325.290 763.484 1.088.774 22.122 49,217
787 Thisted 616.796 1.561.297 2.178.093 45.386 47,990
810 Brønderslev 426.861 1.211.373 1.638.234 35.442 46,223
813 Frederikshavn 970.656 2.062.565 3.033.221 62.585 48,466
820 Vesthimmerland 487.613 1.296.523 1.784.135 37.554 47,509
825 Læsø 35.903 77.399 113.302 2.032 55,759
840 Rebild 264.677 991.476 1.256.153 28.646 43,851
846 Mariagerfjord 519.995 1.432.871 1.952.865 42.066 46,424
849 Jammerbugt 471.290 1.320.095 1.791.385 38.611 46,396
851 Aalborg 2.738.807 6.114.049 8.852.856 195.108 45,374
860 Hjørring 915.680 2.272.168 3.187.848 66.895 47,655
81

Tabel 4.2 Data til socioøkonomiske udgiftsbehov i hele landet 2008
Socioøkonomisk
indeks
(hele
landet =
100)
Nedgang i
befolkningstal
Beregnet
antal
tabte
leveår
Indvandrere
og
efterkommere
Antal
handicappede
Antal personer
med
lav
indkomst
Antal
enlige
over 65
år
Antal børn
i familier
med
lav uddannelse
Familier i
visse
boligtyper
Psykiatriske
patienter
Udlejede
beboelseslejligheder
25-49
årige uden
erhvervsuddannelse
20-59
årige uden
beskæftigelse
over 5 pct.
0,020
0,025
0,025
0,050
0,100
0,025
0,150
0,150
0,050
0,050
0,175
0,180
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13)
HELE LANDET 385.050 470.311 804.395 141.575 769.376 162.376 397.982 92.475 35.106 330.525 13.077.180 27.511 100,0000
HOVEDSTADSOMRÅDET 134.431 157.544 300.465 52.587 304.941 50.956 135.606 37.782 11.780 174.073 5.154.199 9.761 106,4516
1084 REGION HOVEDSTADEN 126.078 142.397 274.559 48.455 278.281 45.770 124.819 36.041 10.598 161.500 4.734.760 9.871 110,7142
101 København 56.494 54.464 101.479 18.090 94.365 15.656 37.079 20.151 3.798 69.972 2.397.211 1.122 142,3766
147 Frederiksberg 6.756 6.414 18.990 3.121 14.074 1.477 9.262 2.115 603 7.606 206.164 78 98,3342
151 Ballerup 3.126 4.138 10.283 1.450 13.959 1.483 3.346 633 401 4.026 120.947 123 119,7151
153 Brøndby 3.332 4.158 8.060 978 11.677 1.690 2.734 595 278 7.059 98.812 746 165,1968
155 Dragør 474 678 1.068 242 1.255 176 989 112 61 332 5.696 45 56,7047
157 Gentofte 3.390 3.239 7.569 1.693 4.102 915 6.518 1.122 261 3.234 21.978 342 63,8247
159 Gladsaxe 3.798 4.613 11.668 2.132 12.983 1.494 5.378 922 413 5.415 168.052 252 103,6244
161 Glostrup 1.194 1.880 4.476 734 4.882 558 1.831 207 115 1.808 57.881 242 111,2009
163 Herlev 1.897 2.370 6.434 883 7.939 886 2.026 441 174 3.037 68.520 839 137,5232
165 Albertslund 2.766 3.259 6.471 778 8.767 1.522 1.257 736 196 5.868 74.308 1.479 181,0078
167 Hvidovre 3.451 4.801 8.999 1.453 11.072 1.753 4.020 791 392 5.244 152.981 490 120,5442
169 Høje-Taastrup 3.369 5.136 6.780 1.306 7.163 2.044 2.698 774 303 7.358 143.260 363 118,3877
173 Lyngby-Taarbæk 2.370 2.721 8.916 1.597 6.482 674 5.440 841 229 2.930 38.382 188 75,2019
175 Rødovre 2.493 3.414 7.659 1.126 9.371 1.163 3.595 495 246 3.769 120.722 514 123,1581
183 Ishøj 1.952 3.106 4.243 563 5.234 1.565 945 444 162 5.562 83.676 457 175,5371
185 Tårnby 2.104 3.749 6.032 957 6.116 1.119 3.252 499 267 2.514 106.522 49 93,9590
187 Vallensbæk 385 835 686 264 290 227 641 70 71 1.183 12.238 233 62,9124
190 Furesø 1.519 2.189 5.121 837 5.616 808 2.363 404 177 2.958 33.834 256 76,7644
201 Allerød 587 1.025 2.171 396 1.753 287 1.167 140 78 851 15.368 0 45,5212
210 Fredensborg 2.445 2.851 5.135 981 5.854 1.165 2.394 424 229 3.566 78.090 350 93,3005
217 Helsingør 4.845 5.137 9.776 1.709 11.457 1.930 4.963 875 415 4.558 180.272 327 108,5537
219 Hillerød 1.978 2.882 5.826 1.164 4.900 878 2.864 429 244 2.642 75.229 0 68,8165
223 Hørsholm 1.028 1.018 3.119 580 2.571 283 2.155 259 86 928 3.163 0 59,2168
230 Rudersdal 2.432 2.499 6.517 1.335 5.266 799 4.506 717 203 2.569 0 312 65,8199
83
240 Egedal 1.042 2.443 2.514 521 2.372 660 1.467 217 165 1.438 47.664 0 48,3612
250 Frederikssund 2.086 3.300 4.450 1.009 5.419 1.117 2.800 322 259 1.637 109.840 0 76,0714
260 Frederiksværk-Hundested 2.292 2.928 3.019 856 4.550 1.041 2.324 334 239 1.858 122.054 0 100,9511
270 Gribskov 2.226 3.136 2.514 918 4.445 1.181 2.717 308 222 964 97.538 31 78,1620
400 Bornholms kommune 4.247 4.014 4.584 782 4.347 1.219 4.088 664 311 614 94.358 1.033 107,1665

Tabel 4.2 Data til socioøkonomiske udgiftsbehov i hele landet 2008
Socioøkonomisk
indeks
(hele
landet =
100)
Nedgang i
befolkningstal
Beregnet
antal
tabte
leveår
Indvandrere
og
efterkommere
Antal
handicappede
Antal personer
med
lav
indkomst
Antal
enlige
over 65
år
Antal børn
i familier
med
lav uddannelse
Familier i
visse
boligtyper
Psykiatriske
patienter
Udlejede
beboelseslejligheder
25-49
årige uden
erhvervsuddannelse
20-59
årige uden
beskæftigelse
over 5 pct.
84
0,020
0,025
0,025
0,050
0,100
0,025
0,150
0,150
0,050
0,050
0,175
0,180
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13)
1085 REGION SJÆLLAND 58.051 72.371 103.606 18.135 106.422 26.541 60.059 10.843 6.231 36.025 2.327.526 3.407 97,6740
253 Greve 2.513 3.622 6.141 910 6.799 1.379 2.291 374 303 3.627 105.963 892 91,4093
259 Køge 3.197 5.072 7.856 1.041 8.673 1.875 3.390 568 335 3.532 150.755 0 91,4936
265 Roskilde 4.124 5.527 11.855 1.905 11.072 1.716 5.333 1.013 517 4.462 161.870 0 79,9789
269 Solrød 717 1.405 1.565 272 1.582 395 954 132 76 674 26.106 29 56,1600
306 Odsherred 2.891 3.184 3.346 881 4.408 1.195 2.998 398 332 724 94.368 0 104,9844
316 Holbæk 4.395 6.257 8.980 1.408 9.197 2.415 4.543 931 491 3.573 196.039 0 96,1548
320 Faxe 2.023 3.297 3.636 702 3.491 1.207 2.467 357 256 811 93.511 0 86,5246
326 Kalundborg 3.792 4.806 5.799 1.160 6.351 1.890 3.842 643 416 1.625 164.371 0 102,2917
329 Ringsted 1.925 3.006 4.158 605 4.357 1.068 2.108 371 204 2.246 82.372 0 93,9573
330 Slagelse 7.048 7.835 12.927 1.705 13.972 3.122 5.900 1.565 652 4.936 289.574 0 121,3727
336 Stevns 1.147 1.962 1.535 369 1.838 663 1.545 184 144 395 45.451 2 77,3251
340 Sorø 1.888 2.572 3.262 776 3.212 816 2.137 305 191 723 96.731 0 88,0336
350 Lejre 902 1.573 1.538 417 1.043 377 1.362 134 118 497 23.652 0 47,3088
360 Lolland 6.325 5.208 6.717 1.354 6.731 2.174 5.087 1.189 490 1.888 217.994 1.963 151,6939
370 Næstved 5.571 7.182 10.589 1.678 9.299 2.586 5.766 994 667 3.308 223.721 0 93,7563
376 Guldborgsund 5.826 5.528 8.049 1.697 8.201 2.001 6.055 1.080 642 1.883 200.141 521 109,8488
390 Vordingborg 3.767 4.335 5.653 1.255 6.196 1.662 4.281 605 397 1.121 154.907 0 103,5212

Tabel 4.2 Data til socioøkonomiske udgiftsbehov i hele landet 2008
Socioøkonomisk
indeks
(hele
landet =
100)
Nedgang i
befolkningstal
Beregnet
antal
tabte
leveår
Indvandrere
og
efterkommere
Antal
handicappede
Antal personer
med
lav
indkomst
Antal
enlige
over 65
år
Antal børn
i familier
med
lav uddannelse
Familier i
visse
boligtyper
Psykiatriske
patienter
Udlejede
beboelseslejligheder
25-49
årige uden
erhvervsuddannelse
20-59
årige uden
beskæftigelse
over 5 pct.
0,020
0,025
0,025
0,050
0,100
0,025
0,150
0,150
0,050
0,050
0,175
0,180
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13)
1083 REGION SYDDANMARK 83.870 104.827 175.706 36.133 160.092 37.571 87.856 18.947 7.966 56.295 2.429.677 4.673 99,6226
410 Middelfart 2.063 2.988 4.180 1.251 3.472 1.016 2.787 325 249 1.080 78.918 0 81,3776
420 Assens 2.768 3.805 4.169 1.235 3.220 1.381 3.053 426 278 750 86.834 142 87,1715
430 Faaborg-Midtfyn 3.384 4.162 5.354 1.218 4.323 1.439 4.099 544 357 993 77.668 42 81,4401
440 Kerteminde 1.504 1.943 2.953 611 2.116 706 1.755 232 116 488 50.572 3 82,2651
450 Nyborg 2.558 2.818 4.383 829 4.211 990 2.495 420 280 1.279 84.691 0 100,5042
461 Odense 17.091 16.537 38.126 5.748 33.768 6.202 13.505 5.215 1.267 17.685 462.409 0 120,1254
479 Svendborg 5.372 4.381 8.949 1.677 7.611 1.555 4.561 988 479 2.480 110.722 0 98,9569
480 Nordfyn 2.033 2.750 2.670 797 2.089 899 2.101 323 203 520 57.199 0 85,3627
482 Langeland 1.479 1.318 1.820 355 1.536 450 1.651 223 106 247 30.091 502 120,7200
492 Ærø 547 432 603 208 552 102 929 91 59 73 13.328 397 105,3810
510 Haderslev 3.820 5.052 8.372 2.059 8.784 1.809 4.332 804 342 1.914 122.732 266 101,9504
530 Billund 1.116 2.538 3.064 695 2.655 812 1.772 215 160 945 34.245 83 82,4045
540 Sønderborg 4.886 6.171 11.926 2.448 11.923 2.271 5.792 1.176 450 3.843 56.882 0 94,3570
550 Tønder 2.681 3.813 4.829 1.422 3.958 1.350 3.283 587 245 963 85.292 1.826 113,0635
561 Esbjerg 9.078 10.941 19.333 4.947 18.648 4.055 7.787 2.071 870 5.615 323.277 740 115,7240
563 Fanø 204 135 365 115 351 53 305 19 17 63 9.552 85 81,6874
573 Varde 2.061 4.503 4.971 1.560 4.304 1.615 3.618 529 293 1.291 65.330 362 82,6086
575 Vejen 1.969 3.957 4.404 1.295 3.640 1.445 3.041 417 254 1.114 63.302 0 82,8603
580 Aabenraa 4.390 5.305 8.414 1.829 7.660 2.093 4.455 795 354 2.216 117.185 225 98,3326
607 Fredericia 3.737 4.973 9.125 1.303 8.961 1.745 3.665 803 359 2.733 142.532 0 110,9886
621 Kolding 5.337 7.573 12.757 2.190 12.450 2.542 5.802 1.401 552 4.656 164.088 0 93,0855
630 Vejle 5.792 8.732 14.939 2.341 13.860 3.041 7.068 1.343 676 5.347 192.828 0 88,3799
85

Tabel 4.2 Data til socioøkonomiske udgiftsbehov i hele landet 2008
Socioøkonomisk
indeks
(hele
landet =
100)
Nedgang i
befolkningstal
Beregnet
antal
tabte
leveår
Indvandrere
og
efterkommere
Antal
handicappede
Antal personer
med
lav
indkomst
Antal
enlige
over 65
år
Antal børn
i familier
med
lav uddannelse
Familier i
visse
boligtyper
Psykiatriske
patienter
Udlejede
beboelseslejligheder
25-49
årige uden
erhvervsuddannelse
20-59
årige uden
beskæftigelse
over 5 pct.
86
0,020
0,025
0,025
0,050
0,100
0,025
0,150
0,150
0,050
0,050
0,175
0,180
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13)
1082 REGION MIDTJYLLAND 76.358 99.875 173.284 27.620 157.203 34.939 81.155 18.301 7.175 59.288 2.285.410 3.212 89,7352
615 Horsens 5.715 7.651 10.818 1.904 10.039 2.694 5.359 1.462 500 4.394 227.373 0 100,2459
657 Herning 4.597 7.364 11.003 1.793 9.130 2.465 5.393 975 496 3.762 193.841 0 84,8135
661 Holstebro 2.871 4.809 7.528 1.075 7.142 1.665 3.837 703 321 2.136 124.907 175 85,8684
665 Lemvig 1.105 1.949 2.270 392 1.656 649 1.780 207 136 325 47.493 1.184 97,8253
671 Struer 1.263 2.073 2.557 462 2.669 817 1.631 264 129 844 49.678 390 96,3827
706 Syddjurs 2.543 2.993 3.678 876 3.960 964 3.052 428 202 928 54.133 0 74,3325
707 Norddjurs 3.078 3.626 4.468 964 4.088 1.257 3.172 541 276 1.048 86.648 301 100,2682
710 Favrskov 1.801 3.236 3.596 693 2.840 1.014 2.369 297 206 763 46.756 0 59,1307
727 Odder 1.098 1.355 2.347 346 2.344 408 1.474 161 100 547 27.918 0 66,2586
730 Randers 7.723 8.315 14.003 2.479 12.484 2.676 7.198 1.617 661 3.535 236.672 77 100,8101
740 Silkeborg 4.464 6.247 11.271 1.750 10.593 2.052 5.554 886 422 2.775 117.624 0 75,2282
741 Samsø 314 301 456 165 441 93 512 47 41 30 10.614 123 102,6221
746 Skanderborg 2.377 3.698 4.807 883 4.036 1.151 2.703 365 260 1.356 64.909 0 60,0167
751 Århus 24.067 21.392 64.130 8.327 60.682 8.315 17.707 7.531 1.767 28.299 494.981 0 110,8886
756 Ikast-Brande 2.360 4.179 4.301 716 3.454 1.578 2.535 481 248 1.950 57.102 0 90,6728
760 Ringkøbing-Skjern 2.110 4.867 5.526 1.051 4.303 1.724 4.091 498 320 1.503 101.087 313 72,8685
766 Hedensted 1.668 4.109 3.449 691 2.720 1.469 2.900 312 227 892 58.712 0 68,6131
779 Skive 2.551 4.263 6.074 1.022 5.489 1.431 3.589 531 289 1.387 93.308 649 89,1848
791 Viborg 4.653 7.448 11.002 2.031 9.133 2.517 6.299 995 574 2.814 191.654 0 79,2678

Tabel 4.2 Data til socioøkonomiske udgiftsbehov i hele landet 2008
Socioøkonomisk
indeks
(hele
landet =
100)
Nedgang i
befolkningstal
Beregnet
antal
tabte
leveår
Indvandrere
og
efterkommere
Antal
handicappede
Antal personer
med
lav
indkomst
Antal
enlige
over 65
år
Antal børn
i familier
med
lav uddannelse
Familier i
visse
boligtyper
Psykiatriske
patienter
Udlejede
beboelseslejligheder
25-49
årige uden
erhvervsuddannelse
20-59
årige uden
beskæftigelse
over 5 pct.
0,020
0,025
0,025
0,050
0,100
0,025
0,150
0,150
0,050
0,050
0,175
0,180
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13)
1081 REGION NORDJYLLAND 40.693 50.841 77.240 11.232 67.378 17.555 44.093 8.343 3.136 17.417 1.299.807 6.348 95,5032
773 Morsø 1.529 2.283 2.318 604 1.898 786 1.890 293 194 319 53.990 493 104,1366
787 Thisted 2.556 4.333 4.249 1.050 3.743 1.482 3.672 530 330 911 128.178 1.189 96,2446
810 Brønderslev 2.421 2.896 3.721 743 3.044 1.091 2.813 450 186 827 55.650 179 85,2953
813 Frederikshavn 5.259 5.702 8.996 1.048 8.455 1.838 5.252 816 376 1.553 168.162 2.113 109,8378
820 Vesthimmerland 2.377 3.708 3.849 611 2.667 1.442 3.125 412 213 757 78.027 508 91,9551
825 Læsø 181 197 203 51 130 51 277 11 8 9 6.487 207 125,1297
840 Rebild 1.375 2.199 2.153 456 1.443 803 1.806 252 103 471 32.579 28 65,4349
846 Mariagerfjord 2.895 3.801 4.680 807 3.484 1.369 3.160 489 257 1.156 102.230 103 87,5436
849 Jammerbugt 2.466 3.811 2.862 819 2.061 1.415 2.857 427 197 633 79.683 328 86,4439
851 Aalborg 14.883 15.766 36.301 3.906 33.684 4.981 13.892 3.793 933 8.955 462.020 0 99,4130
860 Hjørring 4.751 6.145 7.908 1.137 6.769 2.297 5.349 870 339 1.826 132.801 1.200 96,9409
87

Tabel 4.3 Data til aldersbestemte udgiftsbehov m.v. i hele landet 2008
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr
Rejsetid
til
2000
indbyggere
Antal
indbyggere
85 år
og
derover
Antal
indbyggere
75-84
år
Antal
indbyggere
65-74
år
Antal
indbyggere
40-64
år
Antal
indbyggere
35-39
år
Antal
indbyggere
25-34
år
Antal
indbyggere
20-24
år
Antal
indbyggere
17-19
år
Antal
indbyggere
7-16
år
Antal
indbyggere
0-6
år
49,534 74,474 20,273 14,270 17,232 16,826 20,020 22,624 48,714 108,638 0,348
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12)
HELE LANDET 455.481 692.140 195.722 300.492 682.505 385.984 1.899.299 470.313 275.767 107.278 10.228.739 177.930.576
HOVEDSTADSOMRÅDET 158.597 220.399 60.930 108.972 267.021 141.506 626.393 149.520 86.372 36.176 1.610.467 58.663.479
1084 REGION HOVEDSTADEN 138.436 190.105 53.471 100.256 244.309 123.933 549.166 131.393 78.826 33.782 1.349.959 51.771.573
101 København 41.371 42.369 13.673 49.595 121.037 43.094 141.188 27.432 18.013 10.633 131.771 14.526.085
147 Frederiksberg 7.312 7.097 2.056 6.927 18.808 7.543 28.031 7.232 4.966 2.782 15.717 2.756.693
151 Ballerup 4.010 6.368 1.718 2.256 4.959 3.354 16.188 5.308 2.404 613 43.767 1.524.892
153 Brøndby 2.765 4.333 1.285 1.616 3.860 2.255 12.000 3.245 2.061 539 19.081 1.092.474
155 Dragør 1.087 1.868 450 278 875 852 5.332 1.476 753 250 15.367 444.791
157 Gentofte 5.989 9.329 2.270 2.514 6.528 4.782 25.422 5.686 3.866 2.397 59.753 2.373.381
159 Gladsaxe 5.363 8.015 2.287 3.367 7.186 4.369 21.211 4.775 3.695 1.534 46.956 2.049.970
161 Glostrup 1.677 2.311 698 1.117 2.695 1.497 6.967 1.858 1.314 450 11.699 655.378
163 Herlev 2.195 3.426 1.034 1.373 2.736 1.747 9.379 2.479 1.640 494 26.558 867.621
165 Albertslund 2.343 3.947 1.328 1.893 3.421 1.895 9.314 2.404 799 170 11.368 856.978
167 Hvidovre 4.216 6.358 1.863 2.756 6.175 3.416 16.854 4.282 2.774 1.002 38.245 1.614.908
169 Høje-Taastrup 4.422 6.204 1.797 2.466 6.043 3.466 16.499 3.809 1.782 531 47.753 1.492.740
173 Lyngby-Taarbæk 4.244 6.220 1.779 3.116 5.239 3.407 17.858 4.176 3.855 1.949 47.719 1.769.709
175 Rødovre 2.915 4.392 1.257 1.898 4.476 2.403 12.367 3.399 2.488 844 30.636 1.189.647
183 Ishøj 1.919 2.973 923 1.319 2.766 1.524 7.162 1.488 564 159 10.824 652.869
185 Tårnby 3.285 4.999 1.365 1.541 4.341 2.796 14.820 3.497 2.538 783 31.917 1.302.142
187 Vallensbæk 998 1.657 380 423 1.174 901 4.785 1.233 445 97 9.330 381.121
190 Furesø 3.369 5.889 1.514 1.111 2.797 2.570 14.191 3.786 1.923 523 37.217 1.276.644
201 Allerød 2.334 3.741 892 586 1.812 1.868 9.027 2.091 997 267 26.007 797.968
210 Fredensborg 3.569 5.705 1.531 1.265 3.448 2.797 15.240 3.420 1.682 561 41.595 1.297.059
217 Helsingør 5.128 8.219 2.127 2.326 5.631 4.331 22.934 6.111 3.314 1.199 63.553 2.023.528
219 Hillerød 4.604 6.741 1.703 1.906 4.745 3.642 16.529 3.927 2.110 722 78.922 1.563.286
223 Hørsholm 1.888 3.416 847 601 1.580 1.615 9.274 2.772 1.731 593 21.412 832.645
230 Rudersdal 4.816 7.565 1.914 1.865 3.951 3.554 19.737 5.306 3.619 1.449 68.733 1.868.050
240 Egedal 4.141 6.336 1.339 1.017 3.959 3.617 15.102 3.492 1.076 266 54.473 1.329.334
250 Frederikssund 4.013 6.010 1.496 1.509 4.293 3.290 16.480 4.448 2.019 632 96.274 1.458.630
260 Frederiksværk-Hundested 2.546 3.776 1.009 1.099 3.133 2.082 11.944 3.244 1.622 516 51.957 998.142
270 Gribskov 3.178 5.442 1.420 1.147 3.269 2.856 15.994 4.299 1.908 672 90.714 1.327.217
89
400 Bornholms kommune 2.739 5.399 1.516 1.369 3.372 2.410 17.337 4.718 2.868 1.155 120.641 1.447.670

Tabel 4.3 Data til aldersbestemte udgiftsbehov m.v. i hele landet 2008
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr
Rejsetid
til
2000
indbyggere
Antal
indbyggere
85 år
og
derover
Antal
indbyggere
75-84
år
Antal
indbyggere
65-74
år
Antal
indbyggere
40-64
år
Antal
indbyggere
35-39
år
Antal
indbyggere
25-34
år
Antal
indbyggere
20-24
år
Antal
indbyggere
17-19
år
Antal
indbyggere
7-16
år
Antal
indbyggere
0-6
år
90
49,534 74,474 20,273 14,270 17,232 16,826 20,020 22,624 48,714 108,638 0,348
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12)
1085 REGION SJÆLLAND 67.219 107.372 29.031 33.961 83.686 57.603 304.469 77.402 42.060 15.210 1.896.898 27.018.328
253 Greve 4.216 7.058 1.702 1.510 4.297 3.763 18.391 4.499 1.513 463 40.865 1.536.078
259 Køge 5.291 7.992 2.059 2.308 6.309 4.699 20.230 4.746 2.385 847 84.941 1.869.866
265 Roskilde 7.164 10.937 3.019 4.235 8.909 6.230 29.000 7.292 3.602 1.278 95.503 2.642.451
269 Solrød 2.009 3.128 677 660 2.110 1.710 8.037 1.772 677 215 22.347 685.844
306 Odsherred 2.196 3.964 1.082 1.067 2.775 2.058 13.041 3.986 2.079 783 111.795 1.100.092
316 Holbæk 6.087 9.280 2.623 3.001 7.568 4.996 25.151 5.700 3.226 1.131 162.004 2.271.967
320 Faxe 2.941 4.787 1.274 1.317 3.578 2.582 13.242 3.173 1.765 634 80.553 1.171.679
326 Kalundborg 4.053 6.576 1.716 1.961 5.000 3.298 18.571 4.729 2.719 964 165.848 1.668.584
329 Ringsted 2.913 4.294 1.167 1.442 3.764 2.460 11.320 2.504 1.421 578 70.379 1.054.349
330 Slagelse 6.174 9.956 2.796 3.920 8.839 5.245 27.482 7.091 4.170 1.513 157.461 2.533.375
336 Stevns 1.729 2.733 726 709 2.050 1.507 8.548 2.210 1.159 412 67.851 720.652
340 Sorø 2.496 4.019 1.015 1.081 2.957 2.091 10.739 2.508 1.543 555 70.821 976.922
350 Lejre 2.491 3.845 792 663 2.409 2.074 10.358 2.326 1.078 334 69.642 884.684
360 Lolland 3.063 5.634 1.637 1.806 4.046 2.646 19.074 5.659 3.476 1.237 183.523 1.621.962
370 Næstved 6.668 10.146 2.959 3.899 9.179 5.630 29.108 7.223 4.067 1.527 157.640 2.619.441
376 Guldborgsund 4.276 7.310 2.206 2.693 5.911 3.744 24.192 6.953 4.257 1.610 202.667 2.098.635
390 Vordingborg 3.452 5.713 1.581 1.689 3.985 2.870 17.985 5.031 2.923 1.129 153.058 1.561.746

Tabel 4.3 Data til aldersbestemte udgiftsbehov m.v. i hele landet 2008
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr
Rejsetid
til
2000
indbyggere
Antal
indbyggere
85 år
og
derover
Antal
indbyggere
75-84
år
Antal
indbyggere
65-74
år
Antal
indbyggere
40-64
år
Antal
indbyggere
35-39
år
Antal
indbyggere
25-34
år
Antal
indbyggere
20-24
år
Antal
indbyggere
17-19
år
Antal
indbyggere
7-16
år
Antal
indbyggere
0-6
år
49,534 74,474 20,273 14,270 17,232 16,826 20,020 22,624 48,714 108,638 0,348
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12)
1083 REGION SYDDANMARK 96.848 157.925 45.238 60.748 133.911 81.212 420.329 108.681 64.280 23.788 2.691.556 39.542.348
410 Middelfart 3.113 5.090 1.309 1.251 3.569 2.681 13.718 3.430 2.018 804 82.221 1.250.760
420 Assens 3.480 6.065 1.468 1.299 3.926 3.040 15.540 3.854 2.393 832 123.571 1.439.416
430 Faaborg-Midtfyn 4.042 7.008 1.855 1.694 4.673 3.479 19.201 5.186 3.147 1.211 180.540 1.772.376
440 Kerteminde 1.802 3.391 855 743 2.039 1.689 8.805 2.593 1.291 390 55.982 792.966
450 Nyborg 2.469 4.166 1.078 1.191 3.080 2.081 11.722 3.175 1.930 719 71.517 1.063.011
461 Odense 15.100 21.927 6.885 15.706 28.160 13.021 59.709 14.806 9.238 3.654 177.850 5.888.206
479 Svendborg 4.467 7.416 2.510 2.966 6.090 3.594 21.698 5.423 3.240 1.393 130.054 1.943.687
480 Nordfyn 2.392 4.030 1.007 990 2.887 2.156 10.932 2.772 1.567 575 94.553 992.451
482 Langeland 809 1.519 447 425 993 733 5.556 1.736 1.180 511 78.098 488.443
492 Ærø 344 708 211 165 407 337 2.706 913 592 305 34.408 237.857
510 Haderslev 4.405 7.598 2.205 2.603 5.874 3.662 20.227 5.512 3.079 1.110 161.578 1.885.173
530 Billund 2.159 3.846 1.025 1.181 2.701 1.808 9.178 2.288 1.395 540 75.547 896.378
540 Sønderborg 6.190 10.242 2.905 3.538 7.818 5.230 26.812 8.121 4.637 1.448 143.741 2.555.183
550 Tønder 2.912 5.552 1.700 1.739 3.501 2.313 14.899 3.847 2.491 906 149.261 1.373.262
561 Esbjerg 8.993 15.341 4.594 6.578 13.131 7.682 40.593 9.871 5.536 1.934 183.914 3.710.259
563 Fanø 200 380 112 70 195 172 1.398 375 193 83 9.015 105.758
573 Varde 4.043 7.362 2.005 2.080 4.994 3.384 17.558 4.548 2.828 1.028 184.020 1.729.736
575 Vejen 3.725 6.060 1.612 1.805 4.572 2.879 14.441 3.864 2.272 832 133.312 1.445.462
580 Aabenraa 4.888 8.098 2.394 2.567 5.876 3.891 22.245 5.703 3.342 1.135 171.271 2.017.161
607 Fredericia 4.125 6.355 1.843 2.420 5.780 3.505 17.521 4.481 2.628 940 65.101 1.613.018
621 Kolding 7.778 11.542 3.411 4.904 11.180 6.407 29.692 7.350 4.218 1.501 152.742 2.866.842
630 Vejle 9.412 14.229 3.807 4.833 12.465 7.468 36.178 8.833 5.065 1.937 233.260 3.474.942
91

Tabel 4.3 Data til aldersbestemte udgiftsbehov m.v. i hele landet 2008
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr
Rejsetid
til
2000
indbyggere
Antal
indbyggere
85 år
og
derover
Antal
indbyggere
75-84
år
Antal
indbyggere
65-74
år
Antal
indbyggere
40-64
år
Antal
indbyggere
35-39
år
Antal
indbyggere
25-34
år
Antal
indbyggere
20-24
år
Antal
indbyggere
17-19
år
Antal
indbyggere
7-16
år
Antal
indbyggere
0-6
år
92
49,534 74,474 20,273 14,270 17,232 16,826 20,020 22,624 48,714 108,638 0,348
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12)
1082 REGION MIDTJYLLAND 107.586 162.656 46.122 73.618 155.126 85.979 421.619 100.273 58.647 22.258 2.766.562 40.495.028
615 Horsens 7.112 10.151 2.903 4.750 10.485 5.926 27.218 6.415 3.703 1.508 145.772 2.600.259
657 Herning 7.517 11.516 3.317 4.653 10.043 5.993 28.617 6.906 3.915 1.405 198.018 2.778.926
661 Holstebro 4.859 7.653 2.351 3.181 6.725 3.664 19.430 4.889 2.907 956 138.472 1.874.466
665 Lemvig 1.699 3.186 966 873 1.839 1.312 8.171 2.213 1.292 511 82.053 767.887
671 Struer 1.903 3.009 875 902 2.272 1.498 8.296 2.110 1.216 446 64.582 757.301
706 Syddjurs 3.391 5.722 1.367 1.310 3.865 2.726 15.758 4.105 2.204 863 144.355 1.412.673
707 Norddjurs 2.723 5.074 1.602 1.525 3.522 2.422 14.318 3.770 2.401 826 160.318 1.302.854
710 Favrskov 4.695 6.886 1.547 1.416 5.032 3.711 16.101 3.486 1.869 684 110.597 1.551.150
727 Odder 1.950 3.007 809 784 2.021 1.504 8.040 1.983 1.136 403 65.499 735.986
730 Randers 7.775 11.920 3.291 4.779 11.207 6.675 32.748 8.390 4.950 1.909 181.697 3.070.369
740 Silkeborg 8.158 12.096 3.308 4.023 10.330 6.323 30.608 6.960 4.021 1.591 192.868 2.919.858
741 Samsø 245 512 87 89 273 209 1.681 522 329 157 24.532 148.602
746 Skanderborg 5.880 8.457 1.888 1.649 5.937 4.609 20.419 4.116 1.952 724 114.967 1.878.397
751 Århus 24.366 33.858 10.854 31.166 50.427 20.032 90.779 19.791 11.980 4.957 266.756 9.079.354
756 Ikast-Brande 3.633 5.562 1.553 1.795 4.489 2.753 13.987 3.372 1.946 682 95.566 1.333.399
760 Ringkøbing-Skjern 5.233 8.399 2.412 2.446 5.968 3.748 20.265 5.232 3.119 1.146 209.146 2.007.698
766 Hedensted 4.304 6.625 1.604 1.522 4.916 3.407 15.913 3.785 2.319 822 140.280 1.558.140
779 Skive 3.842 6.637 1.915 2.402 5.041 3.077 17.047 4.559 2.737 1.003 168.244 1.641.582
791 Viborg 8.301 12.386 3.473 4.353 10.734 6.390 32.223 7.669 4.651 1.665 262.840 3.076.127

Tabel 4.3 Data til aldersbestemte udgiftsbehov m.v. i hele landet 2008
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr
Rejsetid
til
2000
indbyggere
Antal
indbyggere
85 år
og
derover
Antal
indbyggere
75-84
år
Antal
indbyggere
65-74
år
Antal
indbyggere
40-64
år
Antal
indbyggere
35-39
år
Antal
indbyggere
25-34
år
Antal
indbyggere
20-24
år
Antal
indbyggere
17-19
år
Antal
indbyggere
7-16
år
Antal
indbyggere
0-6
år
49,534 74,474 20,273 14,270 17,232 16,826 20,020 22,624 48,714 108,638 0,348
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12)
1081 REGION NORDJYLLAND 45.392 74.082 21.860 31.909 65.473 37.257 203.716 52.564 31.954 12.240 1.523.764 19.103.299
773 Morsø 1.624 2.936 923 925 1.978 1.400 8.070 2.245 1.462 559 87.761 763.484
787 Thisted 3.562 6.207 1.882 1.975 4.313 2.779 16.741 4.230 2.662 1.035 178.811 1.561.297
810 Brønderslev 3.007 4.729 1.335 1.388 3.763 2.311 12.644 3.320 2.095 850 106.338 1.211.373
813 Frederikshavn 4.362 7.906 2.390 2.599 5.801 3.823 23.940 6.598 3.796 1.370 131.003 2.062.565
820 Vesthimmerland 2.992 5.257 1.438 1.604 3.725 2.390 13.406 3.622 2.252 868 132.306 1.296.523
825 Læsø 109 235 24 30 117 125 859 297 162 74 27.643 77.399
840 Rebild 2.753 4.149 1.073 978 3.010 2.091 10.381 2.277 1.393 541 107.453 991.476
846 Mariagerfjord 3.378 5.867 1.694 1.783 4.126 2.750 15.390 3.815 2.381 882 129.996 1.432.871
849 Jammerbugt 3.169 5.373 1.358 1.294 3.777 2.574 14.562 3.623 2.086 795 135.384 1.320.095
851 Aalborg 15.164 22.263 7.088 16.366 28.070 12.812 63.504 16.263 9.902 3.676 308.660 6.114.049
860 Hjørring 5.272 9.160 2.655 2.967 6.793 4.202 24.219 6.274 3.763 1.590 178.409 2.272.168
93

Udgiftsbehov
pr.
indbygger
1.000 kr
Samlet
folketal
Udgiftsbehov
i alt
(1)+(2)
1.000 kr.
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr.
jf.
Tabel 5.1 Kommunal udligning og tilskud 2008
Data vedr. udgiftsbehov i hovedstadsområdet
Socioøkonomiskeudgiftsbehov
1.000 kr.
jf.
Tabel 5.2
94
Tabel 5.3
(1) (2) (3) (4) (5)
HOVEDSTADSOMRÅDET 27.765.810 64.021.991 91.787.800 1.855.886 49,458
101 København 9.319.422 15.498.809 24.818.232 508.405 48,816
147 Frederiksberg 1.266.164 2.948.469 4.214.633 92.754 45,439
151 Ballerup 792.681 1.676.511 2.469.192 47.178 52,338
153 Brøndby 781.762 1.193.993 1.975.755 33.959 58,181
155 Dragør 115.286 491.447 606.734 13.221 45,892
157 Gentofte 666.487 2.600.023 3.266.509 68.783 47,490
159 Gladsaxe 920.615 2.241.922 3.162.537 61.802 51,172
161 Glostrup 338.534 713.632 1.052.166 20.584 51,116
163 Herlev 475.433 953.629 1.429.062 26.503 53,921
165 Albertslund 626.390 935.097 1.561.487 27.514 56,752
167 Hvidovre 860.445 1.766.220 2.626.665 49.696 52,855
169 Høje-Taastrup 853.109 1.638.609 2.491.718 47.019 52,994
173 Lyngby-Taarbæk 585.789 1.936.828 2.522.617 51.843 48,659
175 Rødovre 640.540 1.301.695 1.942.235 36.439 53,301
183 Ishøj 548.944 712.528 1.261.473 20.797 60,656
185 Tårnby 581.812 1.426.147 2.007.959 39.965 50,243
187 Vallensbæk 118.899 418.062 536.961 12.093 44,403
190 Furesø 427.903 1.409.783 1.837.686 37.673 48,780
201 Allerød 174.991 882.191 1.057.182 23.615 44,767
210 Fredensborg 539.638 1.429.767 1.969.405 39.218 50,217
217 Helsingør 963.521 2.226.116 3.189.637 61.320 52,016
219 Hillerød 502.453 1.734.044 2.236.496 46.629 47,964
223 Hørsholm 225.961 916.807 1.142.768 24.317 46,995
230 Rudersdal 533.549 2.064.456 2.598.004 53.776 48,312
240 Egedal 321.706 1.471.137 1.792.843 40.345 44,438
250 Frederikssund 532.156 1.626.580 2.158.737 44.190 48,851
253 Greve 612.220 1.688.985 2.301.205 47.412 48,536
259 Køge 811.147 2.066.342 2.877.490 56.866 50,601

Udgiftsbehov
pr.
indbygger
1.000 kr
Samlet
folketal
Udgiftsbehov
i alt
(1)+(2)
1.000 kr.
Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr.
jf.
Tabel 5.1 Kommunal udligning og tilskud 2008
Data vedr. udgiftsbehov i hovedstadsområdet
Socioøkonomiskeudgiftsbehov
1.000 kr.
jf.
Tabel 5.2
Tabel 5.3
(1) (2) (3) (4) (5)
260 Frederiksværk-Hundested 477.753 1.105.052 1.582.805 30.971 51,106
265 Roskilde 965.600 2.907.701 3.873.300 81.666 47,429
269 Solrød 191.443 755.378 946.821 20.995 45,097
270 Gribskov 504.600 1.481.382 1.985.981 40.185 49,421
336 Stevns 277.912 810.652 1.088.564 21.783 49,973
350 Lejre 210.945 991.995 1.202.939 26.370 45,618
95

Socioøkonomisk
indeks
(hovedstadsområdet
= 100)
Indvandrere
og
efterkommere
Antal
enlige
over 65
år
Antal
børn i
familier
med
lav
uddannelse
Familier
i visse
boligtyper
Psykiatriskepatienter
Udlejede
beboelseslejligheder
25-49
årige
uden
erhvervsuddannelse
Tabel 5.2 Kommunal udligning og tilskud 2008
Data til socioøkonomiske udgiftsbehov i hovedstadsområdet
20-59
årige
uden
beskæftigelse
over 5
pct.
96
0,100 0,250 0,075 0,100 0,075 0,250 0,100 0,050
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)
HOVEDSTADSOMRÅDET 134.431 157.544 300.465 52.587 304.941 50.956 135.606 174.073 100,0000
101 København 56.494 54.464 101.479 18.090 94.365 15.656 37.079 69.972 122,5237
147 Frederiksberg 6.756 6.414 18.990 3.121 14.074 1.477 9.262 7.606 91,2427
151 Ballerup 3.126 4.138 10.283 1.450 13.959 1.483 3.346 4.026 112,3052
153 Brøndby 3.332 4.158 8.060 978 11.677 1.690 2.734 7.059 153,8723
155 Dragør 474 678 1.068 242 1.255 176 989 332 58,2847
157 Gentofte 3.390 3.239 7.569 1.693 4.102 915 6.518 3.234 64,7666
159 Gladsaxe 3.798 4.613 11.668 2.132 12.983 1.494 5.378 5.415 99,5673
161 Glostrup 1.194 1.880 4.476 734 4.882 558 1.831 1.808 109,9292
163 Herlev 1.897 2.370 6.434 883 7.939 886 2.026 3.037 119,9044
165 Albertslund 2.766 3.259 6.471 778 8.767 1.522 1.257 5.868 152,1709
167 Hvidovre 3.451 4.801 8.999 1.453 11.072 1.753 4.020 5.244 115,7291
169 Høje-Taastrup 3.369 5.136 6.780 1.306 7.163 2.044 2.698 7.358 121,2752
173 Lyngby-Taarbæk 2.370 2.721 8.916 1.597 6.482 674 5.440 2.930 75,5252
175 Rødovre 2.493 3.414 7.659 1.126 9.371 1.163 3.595 3.769 117,4953
183 Ishøj 1.952 3.106 4.243 563 5.234 1.565 945 5.562 176,4284
185 Tårnby 2.104 3.749 6.032 957 6.116 1.119 3.252 2.514 97,3069
187 Vallensbæk 385 835 686 264 290 227 641 1.183 65,7180
190 Furesø 1.519 2.189 5.121 837 5.616 808 2.363 2.958 75,9200
201 Allerød 587 1.025 2.171 396 1.753 287 1.167 851 49,5299
210 Fredensborg 2.445 2.851 5.135 981 5.854 1.165 2.394 3.566 91,9725
217 Helsingør 4.845 5.137 9.776 1.709 11.457 1.930 4.963 4.558 105,0268
219 Hillerød 1.978 2.882 5.826 1.164 4.900 878 2.864 2.642 72,0245
223 Hørsholm 1.028 1.018 3.119 580 2.571 283 2.155 928 62,1105
230 Rudersdal 2.432 2.499 6.517 1.335 5.266 799 4.506 2.569 66,3173

Socioøkonomisk
indeks
(hovedstadsområdet
= 100)
Indvandrere
og
efterkommere
Antal
enlige
over 65
år
Antal
børn i
familier
med
lav
uddannelse
Familier
i visse
boligtyper
Psykiatriskepatienter
Udlejede
beboelseslejligheder
25-49
årige
uden
erhvervsuddannelse
Tabel 5.2 Kommunal udligning og tilskud 2008
Data til socioøkonomiske udgiftsbehov i hovedstadsområdet
20-59
årige
uden
beskæftigelse
over 5
pct.
0,100 0,250 0,075 0,100 0,075 0,250 0,100 0,050
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)
240 Egedal 1.042 2.443 2.514 521 2.372 660 1.467 1.438 53,2980
250 Frederikssund 2.086 3.300 4.450 1.009 5.419 1.117 2.800 1.637 80,4927
253 Greve 2.513 3.622 6.141 910 6.799 1.379 2.291 3.627 86,3098
259 Køge 3.197 5.072 7.856 1.041 8.673 1.875 3.390 3.532 95,3428
260 Frederiksværk-Hundested 2.292 2.928 3.019 856 4.550 1.041 2.324 1.858 103,1073
265 Roskilde 4.124 5.527 11.855 1.905 11.072 1.716 5.333 4.462 79,0309
269 Solrød 717 1.405 1.565 272 1.582 395 954 674 60,9487
270 Gribskov 2.226 3.136 2.514 918 4.445 1.181 2.717 964 83,9313
336 Stevns 1.147 1.962 1.535 369 1.838 663 1.545 395 85,2767
350 Lejre 902 1.573 1.538 417 1.043 377 1.362 497 53,4686
97

Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr
Rejsetid
til
2000
indbyggere
Antal
indbyggere
85 år
og
derover
Antal
indbyggere
75-84
år
Antal
indbyggere
65-74
år
Antal
indbyggere
40-64
år
Antal
indbyggere
35-39
år
Antal
indbyggere
25-34
år
Antal
indbyggere
20-24
år
Antal
indbyggere
17-19
år
Tabel 5.3 Kommunal udligning og tilskud 2008
Data til aldersbestemte udgiftsbehov m.v. i hovedstadsområdet
Antal Antal
indbygindbyggeregere 0-6 7-16
år år
98
56,878 83,659 23,537 14,159 15,848 16,378 21,004 25,220 54,777 113,263 0,795
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12)
HOVEDSTADSOMRÅDET 158.597 220.399 60.930 108.972 267.021 141.506 626.393 149.520 86.372 36.176 1.610.467 64.021.991
101 København 41.371 42.369 13.673 49.595 121.037 43.094 141.188 27.432 18.013 10.633 131.771 15.498.809
147 Frederiksberg 7.312 7.097 2.056 6.927 18.808 7.543 28.031 7.232 4.966 2.782 15.717 2.948.469
151 Ballerup 4.010 6.368 1.718 2.256 4.959 3.354 16.188 5.308 2.404 613 43.767 1.676.511
153 Brøndby 2.765 4.333 1.285 1.616 3.860 2.255 12.000 3.245 2.061 539 19.081 1.193.993
155 Dragør 1.087 1.868 450 278 875 852 5.332 1.476 753 250 15.367 491.447
157 Gentofte 5.989 9.329 2.270 2.514 6.528 4.782 25.422 5.686 3.866 2.397 59.753 2.600.023
159 Gladsaxe 5.363 8.015 2.287 3.367 7.186 4.369 21.211 4.775 3.695 1.534 46.956 2.241.922
161 Glostrup 1.677 2.311 698 1.117 2.695 1.497 6.967 1.858 1.314 450 11.699 713.632
163 Herlev 2.195 3.426 1.034 1.373 2.736 1.747 9.379 2.479 1.640 494 26.558 953.629
165 Albertslund 2.343 3.947 1.328 1.893 3.421 1.895 9.314 2.404 799 170 11.368 935.097
167 Hvidovre 4.216 6.358 1.863 2.756 6.175 3.416 16.854 4.282 2.774 1.002 38.245 1.766.220
169 Høje-Taastrup 4.422 6.204 1.797 2.466 6.043 3.466 16.499 3.809 1.782 531 47.753 1.638.609
173 Lyngby-Taarbæk 4.244 6.220 1.779 3.116 5.239 3.407 17.858 4.176 3.855 1.949 47.719 1.936.828
175 Rødovre 2.915 4.392 1.257 1.898 4.476 2.403 12.367 3.399 2.488 844 30.636 1.301.695
183 Ishøj 1.919 2.973 923 1.319 2.766 1.524 7.162 1.488 564 159 10.824 712.528
185 Tårnby 3.285 4.999 1.365 1.541 4.341 2.796 14.820 3.497 2.538 783 31.917 1.426.147
187 Vallensbæk 998 1.657 380 423 1.174 901 4.785 1.233 445 97 9.330 418.062
190 Furesø 3.369 5.889 1.514 1.111 2.797 2.570 14.191 3.786 1.923 523 37.217 1.409.783
201 Allerød 2.334 3.741 892 586 1.812 1.868 9.027 2.091 997 267 26.007 882.191
210 Fredensborg 3.569 5.705 1.531 1.265 3.448 2.797 15.240 3.420 1.682 561 41.595 1.429.767
217 Helsingør 5.128 8.219 2.127 2.326 5.631 4.331 22.934 6.111 3.314 1.199 63.553 2.226.116
219 Hillerød 4.604 6.741 1.703 1.906 4.745 3.642 16.529 3.927 2.110 722 78.922 1.734.044
223 Hørsholm 1.888 3.416 847 601 1.580 1.615 9.274 2.772 1.731 593 21.412 916.807
230 Rudersdal 4.816 7.565 1.914 1.865 3.951 3.554 19.737 5.306 3.619 1.449 68.733 2.064.456

Aldersbestemteudgiftsbehov
mv.
1.000 kr
Rejsetid
til
2000
indbyggere
Antal
indbyggere
85 år
og
derover
Antal
indbyggere
75-84
år
Antal
indbyggere
65-74
år
Antal
indbyggere
40-64
år
Antal
indbyggere
35-39
år
Antal
indbyggere
25-34
år
Antal
indbyggere
20-24
år
Antal
indbyggere
17-19
år
Tabel 5.3 Kommunal udligning og tilskud 2008
Data til aldersbestemte udgiftsbehov m.v. i hovedstadsområdet
Antal Antal
indbygindbyggeregere 0-6 7-16
år år
56,878 83,659 23,537 14,159 15,848 16,378 21,004 25,220 54,777 113,263 0,795
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12)
240 Egedal 4.141 6.336 1.339 1.017 3.959 3.617 15.102 3.492 1.076 266 54.473 1.471.137
250 Frederikssund 4.013 6.010 1.496 1.509 4.293 3.290 16.480 4.448 2.019 632 96.274 1.626.580
253 Greve 4.216 7.058 1.702 1.510 4.297 3.763 18.391 4.499 1.513 463 40.865 1.688.985
259 Køge 5.291 7.992 2.059 2.308 6.309 4.699 20.230 4.746 2.385 847 84.941 2.066.342
260 Frederiksværk-Hundested 2.546 3.776 1.009 1.099 3.133 2.082 11.944 3.244 1.622 516 51.957 1.105.052
265 Roskilde 7.164 10.937 3.019 4.235 8.909 6.230 29.000 7.292 3.602 1.278 95.503 2.907.701
269 Solrød 2.009 3.128 677 660 2.110 1.710 8.037 1.772 677 215 22.347 755.378
270 Gribskov 3.178 5.442 1.420 1.147 3.269 2.856 15.994 4.299 1.908 672 90.714 1.481.382
336 Stevns 1.729 2.733 726 709 2.050 1.507 8.548 2.210 1.159 412 67.851 810.652
350 Lejre 2.491 3.845 792 663 2.409 2.074 10.358 2.326 1.078 334 69.642 991.995
99

100

Tabel 6. Overudligningstabel 2008
Samlet
overudligningsbidrag(tolvafrundet)
Samlet
overudligningsbidrag
Overudligningsbidrag
for
landsudligning
Overudligningsbidrag
for
ugunstigt
stillede
kommuner
Overudligningsbidragforhovedstadsudligning
Maksimalt
udligningsniveau
i
landsudligning
Maksimalt
udligningsniveau
for
ugunstigt
stillede
kommuner
Maksimalt
udligningsniveau
i
hovedstadsudligning
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8)
HELE LANDET 187.812 -679 0 187.133 187.128
HOVEDSTADSOMRÅDET 187.812 0 0 187.812 187.812
1084 REGION HOVEDSTADEN 184.029 0 0 184.029 184.032
101 København 0,2708 0,0000 0,8984 0 0 0 0 0
147 Frederiksberg 0,2454 0,0000 0,8684 20.375 0 0 20.375 20.376
151 Ballerup 0,3211 0,0000 0,9575 0 0 0 0 0
153 Brøndby 0,2858 0,0000 0,9159 0 0 0 0 0
155 Dragør 0,2966 0,0000 0,9287 0 0 0 0 0
157 Gentofte 0,2202 0,0000 0,8388 105.530 0 0 105.530 105.528
159 Gladsaxe 0,2699 0,0000 0,8972 -16 0 0 -16 -12
161 Glostrup 0,2603 0,0000 0,8860 -500 0 0 -500 -504
163 Herlev 0,2603 0,0000 0,8860 -1.864 0 0 -1.864 -1.860
165 Albertslund 0,2909 0,0000 0,9219 0 0 0 0 0
167 Hvidovre 0,3081 0,0000 0,9421 0 0 0 0 0
169 Høje-Taastrup 0,2922 0,0000 0,9234 0 0 0 0 0
173 Lyngby-Taarbæk 0,2603 0,0000 0,8860 6.602 0 0 6.602 6.600
175 Rødovre 0,2953 0,0000 0,9272 0 0 0 0 0
183 Ishøj 0,2839 0,0000 0,9137 0 0 0 0 0
185 Tårnby 0,2348 0,0000 0,8561 -5.181 0 0 -5.181 -5.184
187 Vallensbæk 0,3046 0,0000 0,9380 0 0 0 0 0
190 Furesø 0,3145 0,0000 0,9496 0 0 0 0 0
201 Allerød 0,3116 0,0000 0,9463 0 0 0 0 0
210 Fredensborg 0,2893 0,0000 0,9201 0 0 0 0 0
217 Helsingør 0,2957 0,0000 0,9276 0 0 0 0 0
219 Hillerød 0,3231 0,0000 0,9597 0 0 0 0 0
223 Hørsholm 0,2326 0,0000 0,8534 25.004 0 0 25.004 25.008
230 Rudersdal 0,2441 0,0000 0,8669 34.787 0 0 34.787 34.788
101
240 Egedal 0,3030 0,0000 0,9362 0 0 0 0 0
250 Frederikssund 0,3227 0,0000 0,9594 0 0 0 0 0
260 Frederiksværk-Hundested 0,3164 0,0000 0,9519 0 0 0 0 0
270 Gribskov 0,2575 0,0000 0,8826 -708 0 0 -708 -708
400 Bornholms kommune 0,0000 0,3902 0,9702 0 0 0 0 0

Tabel 6. Overudligningstabel 2008
Samlet
overudligningsbidrag(tolvafrundet)
Samlet
overudligningsbidrag
Overudligningsbidrag
for
landsudligning
Overudligningsbidrag
for
ugunstigt
stillede
kommuner
Overudligningsbidragforhovedstadsudligning
Maksimalt
udligningsniveau
i
landsudligning
Maksimalt
udligningsniveau
for
ugunstigt
stillede
kommuner
Maksimalt
udligningsniveau
i
hovedstadsudligning
102
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8)
1085 REGION SJÆLLAND 3.784 0 0 3.784 3.780
253 Greve 0,2358 0,0000 0,8572 3.077 0 0 3.077 3.072
259 Køge 0,2998 0,0000 0,9324 0 0 0 0 0
265 Roskilde 0,2858 0,0000 0,9159 0 0 0 0 0
269 Solrød 0,2648 0,0000 0,8912 707 0 0 707 708
306 Odsherred 0,0000 0,4138 0,9938 0 0 0 0 0
316 Holbæk 0,0000 0,3419 0,9219 0 0 0 0 0
320 Faxe 0,0000 0,3970 0,9770 0 0 0 0 0
326 Kalundborg 0,0000 0,3666 0,9466 0 0 0 0 0
329 Ringsted 0,0000 0,3812 0,9612 0 0 0 0 0
330 Slagelse 0,0000 0,3431 0,9231 0 0 0 0 0
336 Stevns 0,2775 0,0000 0,9062 0 0 0 0 0
340 Sorø 0,0000 0,4078 0,9878 0 0 0 0 0
350 Lejre 0,2804 0,0000 0,9096 0 0 0 0 0
360 Lolland 0,0000 0,4198 0,9998 0 0 0 0 0
370 Næstved 0,0000 0,3446 0,9246 0 0 0 0 0
376 Guldborgsund 0,0000 0,3273 0,9073 0 0 0 0 0
390 Vordingborg 0,0000 0,3382 0,9182 0 0 0 0 0

Tabel 6. Overudligningstabel 2008
Samlet
overudligningsbidrag(tolvafrundet)
Samlet
overudligningsbidrag
Overudligningsbidrag
for
landsudligning
Overudligningsbidrag
for
ugunstigt
stillede
kommuner
Overudligningsbidragforhovedstadsudligning
Maksimalt
udligningsniveau
i
landsudligning
Maksimalt
udligningsniveau
for
ugunstigt
stillede
kommuner
Maksimalt
udligningsniveau
i
hovedstadsudligning
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8)
1083 REGION SYDDANMARK 0 -553 0 -553 -552
410 Middelfart 0,0000 0,0000 0,9324 0 0 0 0 0
420 Assens 0,0000 0,3955 0,9755 0 0 0 0 0
430 Faaborg-Midtfyn 0,0000 0,3820 0,9620 0 0 0 0 0
440 Kerteminde 0,0000 0,3681 0,9481 0 0 0 0 0
450 Nyborg 0,0000 0,3977 0,9777 0 0 0 0 0
461 Odense 0,0000 0,3367 0,9167 0 0 0 0 0
479 Svendborg 0,0000 0,3966 0,9766 0 0 0 0 0
480 Nordfyn 0,0000 0,3749 0,9549 0 0 0 0 0
482 Langeland 0,0000 0,3887 0,9687 0 0 0 0 0
492 Ærø 0,0000 0,3509 0,9309 0 0 0 0 0
510 Haderslev 0,0000 0,3685 0,9485 0 0 0 0 0
530 Billund 0,0000 0,3547 0,9347 0 0 0 0 0
540 Sønderborg 0,0000 0,3341 0,9141 0 0 0 0 0
550 Tønder 0,0000 0,3199 0,8999 0 -39 0 -39 -36
561 Esbjerg 0,0000 0,3696 0,9496 0 0 0 0 0
563 Fanø 0,0000 0,0000 0,8355 0 0 0 0 0
573 Varde 0,0000 0,3109 0,8909 0 -514 0 -514 -516
575 Vejen 0,0000 0,3513 0,9313 0 0 0 0 0
580 Aabenraa 0,0000 0,3532 0,9332 0 0 0 0 0
607 Fredericia 0,0000 0,3352 0,9152 0 0 0 0 0
621 Kolding 0,0000 0,0000 0,9444 0 0 0 0 0
630 Vejle 0,0000 0,0000 0,8718 0 0 0 0 0
103

Tabel 6. Overudligningstabel 2008
Samlet
overudligningsbidrag(tolvafrundet)
Samlet
overudligningsbidrag
Overudligningsbidrag
for
landsudligning
Overudligningsbidrag
for
ugunstigt
stillede
kommuner
Overudligningsbidragforhovedstadsudligning
Maksimalt
udligningsniveau
i
landsudligning
Maksimalt
udligningsniveau
for
ugunstigt
stillede
kommuner
Maksimalt
udligningsniveau
i
hovedstadsudligning
104
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8)
1082 REGION MIDTJYLLAND 0 -126 0 -126 -132
615 Horsens 0,0000 0,3607 0,9407 0 0 0 0 0
657 Herning 0,0000 0,0000 0,9305 0 0 0 0 0
661 Holstebro 0,0000 0,3550 0,9350 0 0 0 0 0
665 Lemvig 0,0000 0,3187 0,8987 0 -126 0 -126 -132
671 Struer 0,0000 0,3262 0,9062 0 0 0 0 0
706 Syddjurs 0,0000 0,0000 0,9186 0 0 0 0 0
707 Norddjurs 0,0000 0,3513 0,9313 0 0 0 0 0
710 Favrskov 0,0000 0,0000 0,9302 0 0 0 0 0
727 Odder 0,0000 0,0000 0,9028 0 0 0 0 0
730 Randers 0,0000 0,3659 0,9459 0 0 0 0 0
740 Silkeborg 0,0000 0,0000 0,9246 0 0 0 0 0
741 Samsø 0,0000 0,3925 0,9725 0 0 0 0 0
746 Skanderborg 0,0000 0,0000 0,9013 0 0 0 0 0
751 Århus 0,0000 0,0000 0,9133 0 0 0 0 0
756 Ikast-Brande 0,0000 0,3446 0,9246 0 0 0 0 0
760 Ringkøbing-Skjern 0,0000 0,0000 0,8707 0 0 0 0 0
766 Hedensted 0,0000 0,0000 0,8912 0 0 0 0 0
779 Skive 0,0000 0,3479 0,9279 0 0 0 0 0
791 Viborg 0,0000 0,3775 0,9575 0 0 0 0 0

Tabel 6. Overudligningstabel 2008
Samlet
overudligningsbidrag(tolvafrundet)
Samlet
overudligningsbidrag
Overudligningsbidrag
for
landsudligning
Overudligningsbidrag
for
ugunstigt
stillede
kommuner
Overudligningsbidragforhovedstadsudligning
Maksimalt
udligningsniveau
i
landsudligning
Maksimalt
udligningsniveau
for
ugunstigt
stillede
kommuner
Maksimalt
udligningsniveau
i
hovedstadsudligning
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8)
1081 REGION NORDJYLLAND 0 0 0 0 0
773 Morsø 0,0000 0,3288 0,9088 0 0 0 0 0
787 Thisted 0,0000 0,3371 0,9171 0 0 0 0 0
810 Brønderslev 0,0000 0,3801 0,9601 0 0 0 0 0
813 Frederikshavn 0,0000 0,3431 0,9231 0 0 0 0 0
820 Vesthimmerland 0,0000 0,3958 0,9758 0 0 0 0 0
825 Læsø 0,0000 0,3794 0,9594 0 0 0 0 0
840 Rebild 0,0000 0,3607 0,9407 0 0 0 0 0
846 Mariagerfjord 0,0000 0,3577 0,9377 0 0 0 0 0
849 Jammerbugt 0,0000 0,3446 0,9246 0 0 0 0 0
851 Aalborg 0,0000 0,3696 0,9496 0 0 0 0 0
860 Hjørring 0,0000 0,3483 0,9283 0 0 0 0 0
105

Tabel 7. Overudligningskorrektion
i henhold til paragraf 13, stk. 5 2008.
106
Samlet
tilskud
(+)
bidrag
(-)
Tilskud
(+) i
henhold
til
paragraf
13, stk. 5
Bidrag
(-) i
henhold
til
paragraf
13, stk. 5
(1) (2) (3)
HOVEDSTADSOMRÅDET -8.292 8.292 0
101 København 0 2.268 2.268
147 Frederiksberg -8.292 420 -7.872
151 Ballerup 0 216 216
153 Brøndby 0 156 156
155 Dragør 0 60 60
157 Gentofte 0 312 312
159 Gladsaxe 0 276 276
161 Glostrup 0 96 96
163 Herlev 0 120 120
165 Albertslund 0 120 120
167 Hvidovre 0 216 216
169 Høje-Taastrup 0 204 204
173 Lyngby-Taarbæk 0 228 228
175 Rødovre 0 168 168
183 Ishøj 0 96 96
185 Tårnby 0 180 180
187 Vallensbæk 0 48 48
190 Furesø 0 168 168
201 Allerød 0 108 108
210 Fredensborg 0 180 180
217 Helsingør 0 276 276
219 Hillerød 0 204 204
223 Hørsholm 0 108 108
230 Rudersdal 0 240 240
240 Egedal 0 180 180
250 Frederikssund 0 192 192
253 Greve 0 216 216
259 Køge 0 252 252

Tabel 7. Overudligningskorrektion
i henhold til paragraf 13, stk. 5 2008.
Samlet
tilskud
(+)
bidrag
(-)
Tilskud
(+) i
henhold
til
paragraf
13, stk. 5
Bidrag
(-) i
henhold
til
paragraf
13, stk. 5
(1) (2) (3)
260 Frederiksværk-Hundested 0 132 132
265 Roskilde 0 360 360
269 Solrød 0 96 96
270 Gribskov 0 180 180
336 Stevns 0 96 96
350 Lejre 0 120 120
107

108

Tabel 8.1 Strukturelt over- og underskud i landsudligningen 2008
Struktureltoverskud(+)underskud(-)
pr. indbygger
(2)-(1)
Beregnedeskatteindtægter
pr.
indbygger
Udgiftsbehov
pr.
indbygger
(1) (2) (3)
HELE LANDET 46,679 36,072 -10,607
HOVEDSTADSOMRÅDET 46,641 42,074 -4,567
1084 REGION HOVEDSTADEN 47,131 42,076 -5,054
101 København 48,676 37,554 -11,122
147 Frederiksberg 43,606 46,237 2,632
151 Ballerup 49,226 39,965 -9,261
153 Brøndby 55,497 36,830 -18,667
155 Dragør 41,650 49,240 7,590
157 Gentofte 43,518 66,608 23,090
159 Gladsaxe 47,802 41,836 -5,966
161 Glostrup 47,541 41,350 -6,191
163 Herlev 52,155 39,691 -12,464
165 Albertslund 56,706 35,838 -20,868
167 Hvidovre 49,517 37,955 -11,562
169 Høje-Taastrup 48,464 37,143 -11,321
173 Lyngby-Taarbæk 44,755 52,585 7,831
175 Rødovre 50,038 37,857 -12,181
183 Ishøj 56,179 33,806 -22,373
185 Tårnby 45,849 39,605 -6,244
187 Vallensbæk 40,399 45,325 4,926
190 Furesø 44,727 48,937 4,210
201 Allerød 40,218 49,232 9,013
210 Fredensborg 46,247 45,222 -1,026
217 Helsingør 48,328 40,310 -8,018
219 Hillerød 43,243 40,834 -2,409
223 Hørsholm 42,603 63,377 20,775
230 Rudersdal 44,032 62,330 18,298
109
240 Egedal 39,778 42,119 2,341
250 Frederikssund 43,750 37,386 -6,364
260 Frederiksværk-Hundested 46,483 33,927 -12,556
270 Gribskov 44,064 40,848 -3,216
400 Bornholms kommune 48,891 29,636 -19,255

Tabel 8.1 Strukturelt over- og underskud i landsudligningen 2008
Struktureltoverskud(+)underskud(-)
pr. indbygger
(2)-(1)
Beregnedeskatteindtægter
pr.
indbygger
Udgiftsbehov
pr.
indbygger
110
(1) (2) (3)
1085 REGION SJÆLLAND 46,821 35,061 -11,760
253 Greve 45,306 42,905 -2,401
259 Køge 45,801 35,816 -9,985
265 Roskilde 43,650 41,192 -2,458
269 Solrød 40,597 43,849 3,252
306 Odsherred 48,129 34,208 -13,921
316 Holbæk 46,618 33,693 -12,925
320 Faxe 45,416 33,022 -12,394
326 Kalundborg 48,093 33,294 -14,800
329 Ringsted 46,357 34,157 -12,200
330 Slagelse 49,960 32,540 -17,420
336 Stevns 44,002 36,047 -7,955
340 Sorø 46,113 33,400 -12,713
350 Lejre 40,229 40,011 -0,218
360 Lolland 55,016 30,916 -24,099
370 Næstved 45,816 33,514 -12,303
376 Guldborgsund 48,742 31,137 -17,606
390 Vordingborg 48,306 32,337 -15,969

Tabel 8.1 Strukturelt over- og underskud i landsudligningen 2008
Struktureltoverskud(+)underskud(-)
pr. indbygger
(2)-(1)
Beregnedeskatteindtægter
pr.
indbygger
Udgiftsbehov
pr.
indbygger
(1) (2) (3)
1083 REGION SYDDANMARK 47,213 32,857 -14,356
410 Middelfart 45,311 33,783 -11,527
420 Assens 46,665 31,163 -15,502
430 Faaborg-Midtfyn 45,917 31,519 -14,398
440 Kerteminde 45,219 32,737 -12,482
450 Nyborg 47,819 31,828 -15,991
461 Odense 48,248 32,684 -15,564
479 Svendborg 47,031 31,205 -15,825
480 Nordfyn 45,916 31,164 -14,752
482 Langeland 52,163 31,128 -21,035
492 Ærø 50,445 30,581 -19,863
510 Haderslev 47,895 32,665 -15,230
530 Billund 45,952 33,245 -12,707
540 Sønderborg 46,533 32,928 -13,606
550 Tønder 50,417 32,109 -18,308
561 Esbjerg 48,815 33,297 -15,518
563 Fanø 44,812 39,647 -5,165
573 Varde 46,377 33,578 -12,799
575 Vejen 46,065 30,619 -15,446
580 Aabenraa 47,426 32,288 -15,138
607 Fredericia 48,194 34,612 -13,582
621 Kolding 45,728 34,314 -11,414
630 Vejle 45,820 34,682 -11,138
111

Tabel 8.1 Strukturelt over- og underskud i landsudligningen 2008
Struktureltoverskud(+)underskud(-)
pr. indbygger
(2)-(1)
Beregnedeskatteindtægter
pr.
indbygger
Udgiftsbehov
pr.
indbygger
112
(1) (2) (3)
1082 REGION MIDTJYLLAND 45,490 33,732 -11,758
615 Horsens 46,589 32,375 -14,213
657 Herning 45,105 33,506 -11,599
661 Holstebro 45,234 33,161 -12,073
665 Lemvig 48,619 32,456 -16,163
671 Struer 47,227 33,110 -14,117
706 Syddjurs 44,692 33,249 -11,443
707 Norddjurs 48,279 31,887 -16,393
710 Favrskov 42,495 32,795 -9,700
727 Odder 43,371 34,385 -8,986
730 Randers 47,022 31,828 -15,194
740 Silkeborg 44,024 34,098 -9,925
741 Samsø 50,700 31,339 -19,360
746 Skanderborg 42,240 35,218 -7,022
751 Århus 46,104 36,038 -10,065
756 Ikast-Brande 46,329 31,355 -14,974
760 Ringkøbing-Skjern 44,924 33,634 -11,289
766 Hedensted 44,148 32,807 -11,341
779 Skive 46,609 32,319 -14,290
791 Viborg 44,685 32,821 -11,865

Tabel 8.1 Strukturelt over- og underskud i landsudligningen 2008
Struktureltoverskud(+)underskud(-)
pr. indbygger
(2)-(1)
Beregnedeskatteindtægter
pr.
indbygger
Udgiftsbehov
pr.
indbygger
(1) (2) (3)
1081 REGION NORDJYLLAND 46,625 32,045 -14,580
773 Morsø 49,217 31,656 -17,561
787 Thisted 47,990 31,795 -16,195
810 Brønderslev 46,223 30,176 -16,047
813 Frederikshavn 48,466 32,271 -16,195
820 Vesthimmerland 47,509 30,297 -17,211
825 Læsø 55,759 33,224 -22,535
840 Rebild 43,851 32,038 -11,813
846 Mariagerfjord 46,424 31,357 -15,067
849 Jammerbugt 46,396 32,060 -14,335
851 Aalborg 45,374 33,040 -12,334
860 Hjørring 47,655 31,592 -16,062
113

Tabel 8.2 Strukturelt over- og underskud i hovedstadsudligningen 2008
114
Struktureltoverskud(+)underskud(-)
pr. indbygger
(2)-(1)
Beregnedeskatteindtægter
pr.
indbygger
Udgiftsbehov
pr.
indbygger
(1) (2) (3)
HOVEDSTADSOMRÅDET 49,458 49,458 0,000
101 København 48,816 44,144 -4,672
147 Frederiksberg 45,439 54,351 8,913
151 Ballerup 52,338 46,978 -5,360
153 Brøndby 58,181 43,293 -14,888
155 Dragør 45,892 57,881 11,989
157 Gentofte 47,490 78,296 30,806
159 Gladsaxe 51,172 49,178 -1,994
161 Glostrup 51,116 48,606 -2,510
163 Herlev 53,921 46,656 -7,265
165 Albertslund 56,752 42,127 -14,625
167 Hvidovre 52,855 44,615 -8,239
169 Høje-Taastrup 52,994 43,661 -9,333
173 Lyngby-Taarbæk 48,659 61,813 13,155
175 Rødovre 53,301 44,500 -8,801
183 Ishøj 60,656 39,739 -20,918
185 Tårnby 50,243 46,555 -3,688
187 Vallensbæk 44,403 53,279 8,876
190 Furesø 48,780 57,525 8,745
201 Allerød 44,767 57,871 13,104
210 Fredensborg 50,217 53,158 2,941
217 Helsingør 52,016 47,383 -4,633
219 Hillerød 47,964 48,000 0,036
223 Hørsholm 46,995 74,499 27,505
230 Rudersdal 48,312 73,268 24,957

Tabel 8.2 Strukturelt over- og underskud i hovedstadsudligningen 2008
Struktureltoverskud(+)underskud(-)
pr. indbygger
(2)-(1)
Beregnedeskatteindtægter
pr.
indbygger
Udgiftsbehov
pr.
indbygger
(1) (2) (3)
240 Egedal 44,438 49,510 5,073
250 Frederikssund 48,851 43,947 -4,904
253 Greve 48,536 50,434 1,898
259 Køge 50,601 42,102 -8,499
260 Frederiksværk-Hundested 51,106 39,881 -11,225
265 Roskilde 47,429 48,421 0,993
269 Solrød 45,097 51,544 6,446
270 Gribskov 49,421 48,017 -1,404
336 Stevns 49,973 42,372 -7,601
350 Lejre 45,618 47,032 1,415
115

Bidrag(-) Samlet
tilskud(+)
bidrag(-)
Tabel 9. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet
med særlige økonomiske vanskeligheder 2008
Foreløbigt
tilskud(+)
116
(1) (2) (3)
HOVEDSTADSOMRÅDET 91.896 -317.700 -225.804
101 København 14.292 -87.036 -72.744
147 Frederiksberg 660 -15.876 -15.216
151 Ballerup 0 -8.076 -8.076
153 Brøndby 3.600 -5.808 -2.208
155 Dragør 0 -2.268 -2.268
157 Gentofte 0 -11.772 -11.772
159 Gladsaxe 840 -10.584 -9.744
161 Glostrup 0 -3.528 -3.528
163 Herlev 0 -4.536 -4.536
165 Albertslund 2.172 -4.704 -2.532
167 Hvidovre 1.860 -8.508 -6.648
169 Høje-Taastrup 2.940 -8.052 -5.112
173 Lyngby-Taarbæk 0 -8.880 -8.880
175 Rødovre 0 -6.240 -6.240
183 Ishøj 2.544 -3.564 -1.020
185 Tårnby 0 -6.840 -6.840
187 Vallensbæk 0 -2.076 -2.076
190 Furesø 51.900 -6.444 45.456
201 Allerød 0 -4.044 -4.044
210 Fredensborg 1.512 -6.708 -5.196
217 Helsingør 3.228 -10.500 -7.272
219 Hillerød 0 -7.980 -7.980
223 Hørsholm 0 -4.164 -4.164
230 Rudersdal 0 -9.204 -9.204
240 Egedal 0 -6.912 -6.912
250 Frederikssund 648 -7.560 -6.912
253 Greve 1.416 -8.112 -6.696
259 Køge 2.640 -9.732 -7.092

Bidrag(-) Samlet
tilskud(+)
bidrag(-)
Tabel 9. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet
med særlige økonomiske vanskeligheder 2008
Foreløbigt
tilskud(+)
(1) (2) (3)
260 Frederiksværk-Hundested 0 -5.304 -5.304
265 Roskilde 1.644 -13.980 -12.336
269 Solrød 0 -3.588 -3.588
270 Gribskov 0 -6.876 -6.876
336 Stevns 0 -3.732 -3.732
350 Lejre 0 -4.512 -4.512
117

Tabel 10. Boligstøtteudligning 2008
118
Boligstøtteudligning
i alt
Bidrag (-)
vedr.
boligstøtte
i alt
Regulering
af
tilskud
2006
(2-1)
Endeligt
boligstøtteudligningstilskud
2006
Foreløbigtboligstøtteudligningstilskud
2006
(1) (2) (3) (4) (5)
HOVEDSTADSOMRÅDET 1.270.752 1.486.188 215.436 -215.436 0
101 København 447.660 591.588 143.928 -52.956 90.972
147 Frederiksberg 69.144 95.532 26.388 -11.892 14.496
151 Ballerup 42.144 44.220 2.076 -5.232 -3.156
153 Brøndby 31.428 31.404 -24 -3.468 -3.492
155 Dragør 3.576 3.984 408 -1.800 -1.392
157 Gentofte 37.920 26.604 -11.316 -12.708 -24.024
159 Gladsaxe 41.472 42.852 1.380 -7.164 -5.784
161 Glostrup 18.000 19.224 1.224 -2.364 -1.140
163 Herlev 25.476 26.052 576 -2.916 -2.340
165 Albertslund 22.104 28.644 6.540 -2.736 3.804
167 Hvidovre 31.080 36.192 5.112 -5.232 -120
169 Høje-Taastrup 30.240 31.020 780 -4.848 -4.068
173 Lyngby-Taarbæk 27.672 32.064 4.392 -7.560 -3.168
175 Rødovre 35.040 33.696 -1.344 -3.828 -5.172
183 Ishøj 16.776 21.996 5.220 -1.944 3.276
185 Tårnby 17.664 19.392 1.728 -4.392 -2.664
187 Vallensbæk 4.332 5.052 720 -1.524 -804
190 Furesø 22.740 22.716 -24 -5.112 -5.136
201 Allerød 9.420 10.188 768 -3.228 -2.460
210 Fredensborg 21.972 29.976 8.004 -4.920 3.084
217 Helsingør 45.996 51.348 5.352 -6.852 -1.500
219 Hillerød 24.348 26.100 1.752 -5.280 -3.528
223 Hørsholm 14.328 14.892 564 -4.272 -3.708
230 Rudersdal 24.768 26.640 1.872 -9.300 -7.428
240 Egedal 15.108 15.300 192 -4.716 -4.524
250 Frederikssund 21.336 25.248 3.912 -4.584 -672
253 Greve 28.968 27.156 -1.812 -5.640 -7.452
259 Køge 36.024 35.964 -60 -5.652 -5.712
336 Stevns Kommune indgår med datagrundlag vedr. Vallø

Tabel 10. Boligstøtteudligning 2008
Boligstøtteudligning
i alt
Bidrag (-)
vedr.
boligstøtte
i alt
Regulering
af
tilskud
2006
(2-1)
Endeligt
boligstøtteudligningstilskud
2006
Foreløbigtboligstøtteudligningstilskud
2006
(1) (2) (3) (4) (5)
260 Frederiksværk-Hundested 21.660 19.224 -2.436 -2.916 -5.352
265 Roskilde 44.268 47.868 3.600 -9.324 -5.724
269 Solrød 8.916 8.436 -480 -2.556 -3.036
270 Gribskov 16.080 17.112 1.032 -4.548 -3.516
336 Stevns 4.260 5.496 1.236 -1.044 192
350 Lejre 8.832 13.008 4.176 -2.928 1.248
336 Stevns Kommune indgår med datagrundlag vedr. Vallø
119

120

Tabel 11. Udligning vedr. indvandrere og efterkommere 2008
Bidrag (-) Udligning
i alt
Tilskud
(+)
Antal
indvandrere
og efterkommere
i
alderen
0-5 år den
1. januar
2007
Antal
indvandrere
og efterkommere
i
alderen
6-16 år
den 1.
januar
2007
Antal
indvandrere
og efterkommere
den 1.
januar
2007
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
HELE LANDET 330.525 66.177 32.667 3.044.472 -3.044.472 0
HOVEDSTADSOMRÅDET 174.073 32.467 16.124 1.551.852 -1.033.884 517.968
1084 REGION HOVEDSTADEN 161.500 29.580 15.013 1.429.476 -915.672 513.804
101 København 69.972 12.515 6.905 615.372 -283.224 332.148
147 Frederiksberg 7.606 1.049 564 59.940 -51.672 8.268
151 Ballerup 4.026 782 370 36.480 -26.280 10.200
153 Brøndby 7.059 1.538 627 67.116 -18.924 48.192
155 Dragør 332 54 15 2.736 -7.368 -4.632
157 Gentofte 3.234 380 201 24.024 -38.316 -14.292
159 Gladsaxe 5.415 925 485 46.536 -34.428 12.108
161 Glostrup 1.808 325 169 15.888 -11.472 4.416
163 Herlev 3.037 577 327 27.492 -14.760 12.732
165 Albertslund 5.868 1.192 529 54.144 -15.324 38.820
167 Hvidovre 5.244 1.069 472 48.456 -27.684 20.772
169 Høje-Taastrup 7.358 1.542 812 69.516 -26.196 43.320
173 Lyngby-Taarbæk 2.930 338 218 21.804 -28.884 -7.080
175 Rødovre 3.769 682 392 33.396 -20.304 13.092
183 Ishøj 5.562 1.224 480 53.052 -11.580 41.472
185 Tårnby 2.514 401 201 20.940 -22.260 -1.320
187 Vallensbæk 1.183 175 147 9.840 -6.732 3.108
190 Furesø 2.958 602 285 27.396 -20.988 6.408
201 Allerød 851 192 69 8.184 -13.152 -4.968
210 Fredensborg 3.566 775 323 33.900 -21.852 12.048
217 Helsingør 4.558 943 397 42.324 -34.164 8.160
219 Hillerød 2.642 509 242 23.856 -25.980 -2.124
223 Hørsholm 928 151 58 7.716 -13.548 -5.832
230 Rudersdal 2.569 391 228 21.144 -29.952 -8.808
121
240 Egedal 1.438 258 106 12.492 -22.476 -9.984
250 Frederikssund 1.637 385 132 16.056 -24.612 -8.556
260 Frederiksværk-Hundested 1.858 295 139 15.408 -17.256 -1.848
270 Gribskov 964 203 80 9.000 -22.392 -13.392
400 Bornholms kommune 614 108 40 5.268 -23.892 -18.624

Tabel 11. Udligning vedr. indvandrere og efterkommere 2008
Bidrag (-) Udligning
i alt
Tilskud
(+)
Antal
indvandrere
og efterkommere
i
alderen
0-5 år den
1. januar
2007
Antal
indvandrere
og efterkommere
i
alderen
6-16 år
den 1.
januar
2007
Antal
indvandrere
og efterkommere
den 1.
januar
2007
122
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
1085 REGION SJÆLLAND 36.025 7.974 3.422 345.996 -455.676 -109.680
253 Greve 3.627 825 338 35.232 -26.412 8.820
259 Køge 3.532 902 319 36.180 -31.680 4.500
265 Roskilde 4.462 931 354 41.424 -45.492 -4.068
269 Solrød 674 152 57 6.492 -11.700 -5.208
306 Odsherred 724 162 60 6.948 -18.396 -11.448
316 Holbæk 3.573 821 363 35.016 -38.304 -3.288
320 Faxe 811 185 61 7.824 -19.656 -11.832
326 Kalundborg 1.625 369 201 16.008 -27.624 -11.616
329 Ringsted 2.246 509 237 21.912 -17.748 4.164
330 Slagelse 4.936 1.156 544 48.996 -42.996 6.000
336 Stevns 395 86 34 3.744 -12.132 -8.388
340 Sorø 723 163 78 7.044 -16.152 -9.108
350 Lejre 497 99 49 4.572 -14.688 -10.116
360 Lolland 1.888 431 170 18.348 -26.892 -8.544
370 Næstved 3.308 591 274 28.836 -44.796 -15.960
376 Guldborgsund 1.883 392 179 17.604 -35.184 -17.580
390 Vordingborg 1.121 200 104 9.816 -25.824 -16.008

Tabel 11. Udligning vedr. indvandrere og efterkommere 2008
Bidrag (-) Udligning
i alt
Tilskud
(+)
Antal
indvandrere
og efterkommere
i
alderen
0-5 år den
1. januar
2007
Antal
indvandrere
og efterkommere
i
alderen
6-16 år
den 1.
januar
2007
Antal
indvandrere
og efterkommere
den 1.
januar
2007
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
1083 REGION SYDDANMARK 56.295 12.275 5.899 539.640 -664.632 -124.992
410 Middelfart 1.080 224 109 10.104 -20.604 -10.500
420 Assens 750 176 58 7.332 -23.340 -16.008
430 Faaborg-Midtfyn 993 212 82 9.324 -28.692 -19.368
440 Kerteminde 488 104 44 4.596 -13.152 -8.556
450 Nyborg 1.279 251 102 11.568 -17.616 -6.048
461 Odense 17.685 3.861 2.009 170.364 -104.844 65.520
479 Svendborg 2.480 497 245 22.848 -32.760 -9.912
480 Nordfyn 520 90 41 4.464 -16.332 -11.868
482 Langeland 247 38 16 2.016 -7.752 -5.736
492 Ærø 73 9 1 528 -3.720 -3.192
510 Haderslev 1.914 435 213 18.756 -31.356 -12.600
530 Billund 945 201 110 9.012 -14.556 -5.544
540 Sønderborg 3.843 923 411 38.532 -42.864 -4.332
550 Tønder 963 185 73 8.616 -22.200 -13.584
561 Esbjerg 5.615 1.276 603 54.900 -63.648 -8.748
563 Fanø 63 17 0 636 -1.776 -1.140
573 Varde 1.291 276 132 12.252 -27.756 -15.504
575 Vejen 1.114 201 90 9.732 -23.436 -13.704
580 Aabenraa 2.216 526 188 21.864 -33.504 -11.640
607 Fredericia 2.733 618 300 26.688 -27.636 -948
621 Kolding 4.656 1.026 469 44.760 -49.020 -4.260
630 Vejle 5.347 1.129 603 50.748 -58.068 -7.320
123

Tabel 11. Udligning vedr. indvandrere og efterkommere 2008
Bidrag (-) Udligning
i alt
Tilskud
(+)
Antal
indvandrere
og efterkommere
i
alderen
0-5 år den
1. januar
2007
Antal
indvandrere
og efterkommere
i
alderen
6-16 år
den 1.
januar
2007
Antal
indvandrere
og efterkommere
den 1.
januar
2007
124
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
1082 REGION MIDTJYLLAND 59.288 12.765 6.465 566.376 -687.372 -120.996
615 Horsens 4.394 864 384 39.924 -44.664 -4.740
657 Herning 3.762 860 398 36.852 -46.728 -9.876
661 Holstebro 2.136 583 251 22.884 -31.536 -8.652
665 Lemvig 325 58 23 2.808 -12.288 -9.480
671 Struer 844 167 108 7.848 -12.552 -4.704
706 Syddjurs 928 196 80 8.688 -23.016 -14.328
707 Norddjurs 1.048 229 82 9.924 -21.276 -11.352
710 Favrskov 763 176 61 7.416 -25.308 -17.892
727 Odder 547 100 40 4.788 -12.048 -7.260
730 Randers 3.535 707 364 32.616 -52.164 -19.548
740 Silkeborg 2.775 552 262 25.428 -48.696 -23.268
741 Samsø 30 7 1 288 -2.292 -2.004
746 Skanderborg 1.356 295 126 12.912 -30.996 -18.084
751 Århus 28.299 6.109 3.446 272.364 -166.128 106.236
756 Ikast-Brande 1.950 422 184 18.540 -22.152 -3.612
760 Ringkøbing-Skjern 1.503 283 167 13.584 -32.292 -18.708
766 Hedensted 892 220 58 8.880 -25.188 -16.308
779 Skive 1.387 330 129 13.752 -26.880 -13.128
791 Viborg 2.814 607 301 26.880 -51.168 -24.288

Tabel 11. Udligning vedr. indvandrere og efterkommere 2008
Bidrag (-) Udligning
i alt
Tilskud
(+)
Antal
indvandrere
og efterkommere
i
alderen
0-5 år den
1. januar
2007
Antal
indvandrere
og efterkommere
i
alderen
6-16 år
den 1.
januar
2007
Antal
indvandrere
og efterkommere
den 1.
januar
2007
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
1081 REGION NORDJYLLAND 17.417 3.583 1.868 162.984 -321.120 -158.136
773 Morsø 319 61 38 2.916 -12.324 -9.408
787 Thisted 911 167 97 8.124 -25.284 -17.160
810 Brønderslev 827 209 82 8.460 -19.740 -11.280
813 Frederikshavn 1.553 350 155 15.072 -34.860 -19.788
820 Vesthimmerland 757 155 56 6.948 -20.916 -13.968
825 Læsø 9 0 0 48 -1.128 -1.080
840 Rebild 471 104 29 4.440 -15.960 -11.520
846 Mariagerfjord 1.156 249 125 11.040 -23.436 -12.396
849 Jammerbugt 633 131 70 5.952 -21.504 -15.552
851 Aalborg 8.955 1.748 1.027 82.284 -108.696 -26.412
860 Hjørring 1.826 409 189 17.700 -37.272 -19.572
125

126

Tabel 12. Tilskud til kommuners sociale udgifter til flygtninge 2008
Flygtningeudligning
i alt
Flygtningebidrag
(-)
i alt
Flygtningetilskud
(+) i alt
Tilskud
til
flygtninge
med 6,5
til 10,5
års ophold
Tilskud
til
flygtninge
med indtil
6,5 års
ophold
Flygtninge
med 9,5
til 10,5
års ophold
Flygtninge
med 8,5
til 9,5
års ophold
Flygtninge
med 7,5
til 8,5
års ophold
Flygtninge
med 6,5
til 7,5
års ophold
Flygtninge
med indtil
6,5 års
ophold
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
HELE LANDET 0 0 0 2.428 3.589 0 87.636 87.636 -87.636 0
HOVEDSTADSOMRÅDET 0 0 0 909 1.341 0 32.772 32.772 -29.748 3.024
1084 REGION HOVEDSTADEN 0 0 0 851 1.185 0 29.964 29.964 -26.352 3.612
101 København 0 0 0 488 629 0 16.656 16.656 -8.148 8.508
147 Frederiksberg 0 0 0 44 71 0 1.644 1.644 -1.488 156
151 Ballerup 0 0 0 12 44 0 708 708 -756 -48
153 Brøndby 0 0 0 17 24 0 600 600 -540 60
155 Dragør 0 0 0 14 0 0 288 288 -216 72
157 Gentofte 0 0 0 13 33 0 612 612 -1.104 -492
159 Gladsaxe 0 0 0 30 35 0 984 984 -996 -12
161 Glostrup 0 0 0 6 9 0 216 216 -336 -120
163 Herlev 0 0 0 17 19 0 552 552 -420 132
165 Albertslund 0 0 0 12 7 0 324 324 -444 -120
167 Hvidovre 0 0 0 10 19 0 408 408 -792 -384
169 Høje-Taastrup 0 0 0 20 38 0 804 804 -756 48
173 Lyngby-Taarbæk 0 0 0 15 21 0 528 528 -828 -300
175 Rødovre 0 0 0 22 24 0 708 708 -588 120
183 Ishøj 0 0 0 8 16 0 336 336 -336 0
185 Tårnby 0 0 0 3 4 0 108 108 -636 -528
187 Vallensbæk 0 0 0 3 5 0 120 120 -192 -72
190 Furesø 0 0 0 9 24 0 432 432 -600 -168
201 Allerød 0 0 0 2 9 0 132 132 -384 -252
210 Fredensborg 0 0 0 9 21 0 408 408 -624 -216
217 Helsingør 0 0 0 18 35 0 732 732 -984 -252
219 Hillerød 0 0 0 24 16 0 660 660 -744 -84
223 Hørsholm 0 0 0 0 11 0 120 120 -396 -276
230 Rudersdal 0 0 0 21 24 0 684 684 -864 -180
240 Egedal 0 0 0 2 4 0 84 84 -648 -564
250 Frederikssund 0 0 0 14 11 0 408 408 -708 -300
260 Frederiksværk-Hundested 0 0 0 10 26 0 480 480 -492 -12
270 Gribskov 0 0 0 2 2 0 60 60 -648 -588
127
400 Bornholms kommune 0 0 0 6 4 0 168 168 -684 -516

Tabel 12. Tilskud til kommuners sociale udgifter til flygtninge 2008
Flygtningeudligning
i alt
Flygtningebidrag
(-)
i alt
Flygtningetilskud
(+) i alt
Tilskud
til
flygtninge
med 6,5
til 10,5
års ophold
Tilskud
til
flygtninge
med indtil
6,5 års
ophold
Flygtninge
med 9,5
til 10,5
års ophold
Flygtninge
med 8,5
til 9,5
års ophold
Flygtninge
med 7,5
til 8,5
års ophold
Flygtninge
med 6,5
til 7,5
års ophold
Flygtninge
med indtil
6,5 års
ophold
128
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
1085 REGION SJÆLLAND 0 0 0 266 456 0 10.260 10.260 -13.104 -2.844
253 Greve 0 0 0 21 30 0 744 744 -756 -12
259 Køge 0 0 0 18 57 0 960 960 -912 48
265 Roskilde 0 0 0 12 63 0 900 900 -1.308 -408
269 Solrød 0 0 0 11 0 0 228 228 -336 -108
306 Odsherred 0 0 0 2 3 0 72 72 -528 -456
316 Holbæk 0 0 0 45 63 0 1.584 1.584 -1.104 480
320 Faxe 0 0 0 6 12 0 252 252 -564 -312
326 Kalundborg 0 0 0 6 27 0 408 408 -792 -384
329 Ringsted 0 0 0 20 26 0 684 684 -516 168
330 Slagelse 0 0 0 24 58 0 1.104 1.104 -1.236 -132
336 Stevns 0 0 0 0 0 0 0 0 -348 -348
340 Sorø 0 0 0 3 4 0 108 108 -468 -360
350 Lejre 0 0 0 2 10 0 144 144 -420 -276
360 Lolland 0 0 0 56 32 0 1.500 1.500 -780 720
370 Næstved 0 0 0 22 48 0 960 960 -1.284 -324
376 Guldborgsund 0 0 0 14 19 0 492 492 -1.008 -516
390 Vordingborg 0 0 0 4 4 0 120 120 -744 -624

Tabel 12. Tilskud til kommuners sociale udgifter til flygtninge 2008
Flygtningeudligning
i alt
Flygtningebidrag
(-)
i alt
Flygtningetilskud
(+) i alt
Tilskud
til
flygtninge
med 6,5
til 10,5
års ophold
Tilskud
til
flygtninge
med indtil
6,5 års
ophold
Flygtninge
med 9,5
til 10,5
års ophold
Flygtninge
med 8,5
til 9,5
års ophold
Flygtninge
med 7,5
til 8,5
års ophold
Flygtninge
med 6,5
til 7,5
års ophold
Flygtninge
med indtil
6,5 års
ophold
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
1083 REGION SYDDANMARK 0 0 0 632 799 0 21.408 21.408 -19.140 2.268
410 Middelfart 0 0 0 7 26 0 420 420 -588 -168
420 Assens 0 0 0 2 8 0 120 120 -672 -552
430 Faaborg-Midtfyn 0 0 0 1 8 0 108 108 -828 -720
440 Kerteminde 0 0 0 0 3 0 36 36 -384 -348
450 Nyborg 0 0 0 18 5 0 420 420 -504 -84
461 Odense 0 0 0 203 234 0 6.636 6.636 -3.024 3.612
479 Svendborg 0 0 0 26 36 0 912 912 -948 -36
480 Nordfyn 0 0 0 3 0 0 60 60 -468 -408
482 Langeland 0 0 0 1 5 0 72 72 -228 -156
492 Ærø 0 0 0 0 0 0 0 0 -108 -108
510 Haderslev 0 0 0 15 28 0 600 600 -900 -300
530 Billund 0 0 0 7 11 0 264 264 -420 -156
540 Sønderborg 0 0 0 37 45 0 1.236 1.236 -1.236 0
550 Tønder 0 0 0 9 18 0 372 372 -636 -264
561 Esbjerg 0 0 0 91 111 0 3.036 3.036 -1.836 1.200
563 Fanø 0 0 0 4 0 0 84 84 -48 36
573 Varde 0 0 0 15 16 0 480 480 -804 -324
575 Vejen 0 0 0 4 22 0 312 312 -672 -360
580 Aabenraa 0 0 0 9 23 0 420 420 -960 -540
607 Fredericia 0 0 0 56 39 0 1.572 1.572 -792 780
621 Kolding 0 0 0 71 87 0 2.376 2.376 -1.416 960
630 Vejle 0 0 0 53 74 0 1.872 1.872 -1.668 204
129

Tabel 12. Tilskud til kommuners sociale udgifter til flygtninge 2008
Flygtningeudligning
i alt
Flygtningebidrag
(-)
i alt
Flygtningetilskud
(+) i alt
Tilskud
til
flygtninge
med 6,5
til 10,5
års ophold
Tilskud
til
flygtninge
med indtil
6,5 års
ophold
Flygtninge
med 9,5
til 10,5
års ophold
Flygtninge
med 8,5
til 9,5
års ophold
Flygtninge
med 7,5
til 8,5
års ophold
Flygtninge
med 6,5
til 7,5
års ophold
Flygtninge
med indtil
6,5 års
ophold
130
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
1082 REGION MIDTJYLLAND 0 0 0 490 913 0 19.632 19.632 -19.788 -156
615 Horsens 0 0 0 55 85 0 2.028 2.028 -1.284 744
657 Herning 0 0 0 41 63 0 1.500 1.500 -1.344 156
661 Holstebro 0 0 0 24 29 0 804 804 -912 -108
665 Lemvig 0 0 0 0 2 0 24 24 -348 -324
671 Struer 0 0 0 5 17 0 276 276 -360 -84
706 Syddjurs 0 0 0 9 30 0 504 504 -660 -156
707 Norddjurs 0 0 0 11 26 0 492 492 -612 -120
710 Favrskov 0 0 0 15 5 0 360 360 -732 -372
727 Odder 0 0 0 2 0 0 36 36 -348 -312
730 Randers 0 0 0 17 53 0 900 900 -1.500 -600
740 Silkeborg 0 0 0 12 22 0 480 480 -1.404 -924
741 Samsø 0 0 0 0 0 0 0 0 -72 -72
746 Skanderborg 0 0 0 11 21 0 444 444 -888 -444
751 Århus 0 0 0 242 438 0 9.564 9.564 -4.788 4.776
756 Ikast-Brande 0 0 0 11 31 0 552 552 -636 -84
760 Ringkøbing-Skjern 0 0 0 1 24 0 264 264 -924 -660
766 Hedensted 0 0 0 4 2 0 108 108 -720 -612
779 Skive 0 0 0 17 41 0 780 780 -780 0
791 Viborg 0 0 0 13 24 0 516 516 -1.476 -960

Tabel 12. Tilskud til kommuners sociale udgifter til flygtninge 2008
Flygtningeudligning
i alt
Flygtningebidrag
(-)
i alt
Flygtningetilskud
(+) i alt
Tilskud
til
flygtninge
med 6,5
til 10,5
års ophold
Tilskud
til
flygtninge
med indtil
6,5 års
ophold
Flygtninge
med 9,5
til 10,5
års ophold
Flygtninge
med 8,5
til 9,5
års ophold
Flygtninge
med 7,5
til 8,5
års ophold
Flygtninge
med 6,5
til 7,5
års ophold
Flygtninge
med indtil
6,5 års
ophold
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
1081 REGION NORDJYLLAND 0 0 0 189 236 0 6.372 6.372 -9.252 -2.880
773 Morsø 0 0 0 3 3 0 96 96 -360 -264
787 Thisted 0 0 0 10 6 0 264 264 -732 -468
810 Brønderslev 0 0 0 3 4 0 108 108 -564 -456
813 Frederikshavn 0 0 0 5 7 0 180 180 -1.008 -828
820 Vesthimmerland 0 0 0 6 10 0 228 228 -600 -372
825 Læsø 0 0 0 0 0 0 0 0 -36 -36
840 Rebild 0 0 0 6 1 0 132 132 -456 -324
846 Mariagerfjord 0 0 0 12 17 0 420 420 -672 -252
849 Jammerbugt 0 0 0 4 0 0 84 84 -624 -540
851 Aalborg 0 0 0 121 151 0 4.080 4.080 -3.132 948
860 Hjørring 0 0 0 19 37 0 780 780 -1.068 -288
131

132

Tabel 13: Afregning af selskabs- og fondsskat i 2008 (vedr. 2005 og tidligere indkomstår)
Endelig
selskabs- og
fondsskat til
afregning i
2008 (kroner)
Arkiverede
skatteår
Anvisninger
Arkiverede
skatteår
Tilbageførsler
Restancer
over 500.000
Anvisninger
Afregning som
filialkommune
vedr.
tidligere
indkomstår
Afregning som
hjemstedskommune
vedr.
tidligere
indkomstår
Afregning som
filialkommune
vedr.
indkomstår
2005
Afregning som
hjemstedskommune
vedr.
indkomstår
2005
Selskabs- og
fondsskat
hjemstedskommune
vedr.
2005 og
tidligere
indkomstår
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)
HELE LANDET 6095.638.179 -1559.156.584 1559.156.584 8.367.525 -8.367.525 7.661.901 -271.865 211 6103.028.426
HOVEDSTADSOMRÅDET 3966.112.984 -1178.809.615 639.711.775 5.907.526 -6.960.990 6.105.041 -73.786 211 3431.993.146
1084 REGION HOVEDSTADEN 3841.299.168 -1163.309.306 594.339.007 5.731.026 -7.169.569 6.045.063 -73.786 211 3276.861.814
101 København 2211.486.548 -739.716.610 57.930.990 -1.268.398 -177.350 3.512.110 -70.427 211 1531.697.074
147 Frederiksberg 63.917.292 -421.471 16.112.380 -531.188 -324.711 425.490 -211 0 79.177.581
151 Ballerup 180.619.836 -17.471.434 47.229.755 -3.516.390 -2.154.249 0 0 0 204.707.518
153 Brøndby 58.810.852 -21.784.022 16.561.044 68.975 499.007 210.536 0 0 54.366.392
155 Dragør 3.415.754 -726.739 301.237 -79.107 0 0 0 0 2.911.145
157 Gentofte 149.360.010 -32.746.140 36.154.477 -1.613.790 -3.429.900 299.048 0 0 148.023.705
159 Gladsaxe 346.623.109 -200.095.146 7.504.516 13.149.932 524.903 0 0 0 167.707.314
161 Glostrup 45.812.767 -20.919.230 62.006.833 -505.554 2.258 371.062 0 0 86.768.136
163 Herlev 15.922.463 -3.037.658 9.204.274 -145.164 -28.101 28.558 0 0 21.944.372
165 Albertslund 45.560.129 -11.953.916 3.427.163 -249.785 15.079 0 0 0 36.798.670
167 Hvidovre 59.577.953 -5.881.189 10.216.784 0 162.445 0 0 0 64.075.993
169 Høje-Taastrup 40.415.541 -8.868.068 127.913.418 143.982 1.536.387 0 0 0 161.141.260
173 Lyngby-Taarbæk 73.962.714 -23.098.560 35.484.465 76.410 -560.595 31.882 0 0 85.896.316
175 Rødovre 28.534.159 -3.424.740 9.490.747 0 -8.631 0 -2.138 0 34.589.397
183 Ishøj 7.004.381 0 2.156.659 0 -3.172 0 0 0 9.157.868
185 Tårnby 35.041.694 -803.220 8.673.440 0 50.495 0 0 0 42.962.409
187 Vallensbæk 3.980.803 -225.126 3.649.430 0 0 0 0 0 7.405.107
190 Furesø 53.559.734 -5.513.989 5.593.729 16.647 -298.609 0 0 0 53.357.512
201 Allerød 35.497.061 -4.392.120 5.504.591 0 26.030 0 0 0 36.635.562
210 Fredensborg 30.838.075 -4.960.839 4.604.413 0 21.910 0 0 0 30.503.559
217 Helsingør 24.529.375 -2.406.528 13.918.583 0 -5.292 0 0 0 36.036.138
219 Hillerød 21.536.780 -2.990.554 40.225.830 0 -2.906.405 0 0 0 55.865.651
223 Hørsholm 30.626.170 -2.410.417 20.923.622 0 -30.720 150.706 0 0 49.259.361
230 Rudersdal 222.193.181 -43.586.297 19.413.825 211.139 31.001 63.129 0 0 198.325.978
240 Egedal 10.293.369 -458.960 1.827.227 0 -40.469 0 0 0 11.621.167
250 Frederikssund 14.393.191 -2.408.805 6.216.573 0 -11.581 0 -1.010 0 18.188.368
260 Frederiksværk-Hundested 7.070.912 -2.514.132 10.345.759 0 -9.562 0 0 0 14.892.977
270 Gribskov 11.717.116 -81.272 7.273.726 -26.683 -46.024 874.520 0 0 19.711.383
133
400 Bornholms kommune 8.998.199 -412.124 4.473.517 0 -3.713 78.022 0 0 13.133.901
Anm: Beløb i kroner. Søjle (2) og (4) afregning til andre kommuner. Søjle (3) og (5) afregning fra andre kommuner

Tabel 13: Afregning af selskabs- og fondsskat i 2008 (vedr. 2005 og tidligere indkomstår)
Endelig
selskabs- og
fondsskat til
afregning i
2008 (kroner)
Arkiverede
skatteår
Anvisninger
Arkiverede
skatteår
Tilbageførsler
Restancer
over 500.000
Anvisninger
Afregning som
filialkommune
vedr.
tidligere
indkomstår
Afregning som
hjemstedskommune
vedr.
tidligere
indkomstår
Afregning som
filialkommune
vedr.
indkomstår
2005
Afregning som
hjemstedskommune
vedr.
indkomstår
2005
Selskabs- og
fondsskat
hjemstedskommune
vedr.
2005 og
tidligere
134
indkomstår
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)
1085 REGION SJÆLLAND 305.496.847 -37.164.166 180.660.434 -72.161 -2.606.659 257.484 0 0 446.571.779
253 Greve 28.238.987 -4.099.100 8.938.515 176.500 -12.434 0 0 0 33.242.468
259 Køge 36.113.858 -413.563 12.493.524 0 112.085 0 0 0 48.305.904
265 Roskilde 50.923.701 -9.805.489 22.164.112 0 109.985 0 0 0 63.392.309
269 Solrød 6.671.051 -147.500 2.203.338 0 -2.000 0 0 0 8.724.889
306 Odsherred 6.891.606 -1.022.851 3.154.089 0 -4.409 0 0 0 9.018.435
316 Holbæk 22.223.541 -3.288.661 12.639.305 -22.126 377.830 119.484 0 0 32.049.373
320 Faxe 20.697.935 -4.708.853 3.477.468 0 -7.116 0 0 0 19.459.434
326 Kalundborg 10.240.477 -393.687 49.603.601 -206.967 -3.523.535 0 0 0 55.719.889
329 Ringsted 10.731.114 -1.749.071 15.172.392 0 -11.082 0 0 0 24.143.353
330 Slagelse 28.256.054 -3.161.361 9.728.309 -12.415 3.995 0 0 0 34.814.582
336 Stevns 4.589.648 -240.300 1.888.177 0 -1.255 138.000 0 0 6.374.270
340 Sorø 7.163.973 -1.218.603 6.576.400 0 -11.344 0 0 0 12.510.426
350 Lejre 7.274.770 -1.206.481 2.158.619 0 -1.515 0 0 0 8.225.393
360 Lolland 13.839.679 -1.846.394 4.398.953 0 -8.999 0 0 0 16.383.239
370 Næstved 24.575.152 -2.482.489 11.497.985 0 356.193 0 0 0 33.946.841
376 Guldborgsund 13.385.770 -364.562 11.888.240 -7.153 27.235 0 0 0 24.929.530
390 Vordingborg 13.679.531 -1.015.201 2.677.407 0 -10.293 0 0 0 15.331.444
Anm: Beløb i kroner. Søjle (2) og (4) afregning til andre kommuner. Søjle (3) og (5) afregning fra andre kommuner

Tabel 13: Afregning af selskabs- og fondsskat i 2008 (vedr. 2005 og tidligere indkomstår)
Endelig
selskabs- og
fondsskat til
afregning i
2008 (kroner)
Arkiverede
skatteår
Anvisninger
Arkiverede
skatteår
Tilbageførsler
Restancer
over 500.000
Anvisninger
Afregning som
filialkommune
vedr.
tidligere
indkomstår
Afregning som
hjemstedskommune
vedr.
tidligere
indkomstår
Afregning som
filialkommune
vedr.
indkomstår
2005
Afregning som
hjemstedskommune
vedr.
indkomstår
2005
Selskabs- og
fondsskat
hjemstedskommune
vedr.
2005 og
tidligere
indkomstår
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)
1083 REGION SYDDANMARK 692.249.465 -105.769.984 314.804.557 2.241.738 855.720 178.046 -137.181 0 904.422.361
410 Middelfart 21.916.946 -3.402.592 10.509.591 0 -17.610 0 0 0 29.006.335
420 Assens 39.254.918 -3.461.602 6.030.235 23.082 -15.048 90.881 0 0 41.922.466
430 Faaborg-Midtfyn 20.832.134 -3.294.074 4.719.021 0 -11.883 0 0 0 22.245.198
440 Kerteminde 9.322.790 -1.335.466 1.916.653 0 -3.451 0 0 0 9.900.526
450 Nyborg 8.641.292 -395.059 3.861.121 0 -18.134 0 0 0 12.089.220
461 Odense 113.383.625 -16.998.097 62.783.042 -374.819 68.970 3.960 0 0 158.866.681
479 Svendborg 17.582.769 -1.102.698 8.237.217 2.923.373 91.278 0 0 0 27.731.939
480 Nordfyn 9.859.915 -400.853 1.479.896 0 0 0 0 0 10.938.958
482 Langeland 2.737.196 -240.576 1.560.837 0 -9.078 0 0 0 4.048.379
492 Ærø 618.384 0 915.748 0 409 0 0 0 1.534.541
510 Haderslev 21.347.776 -3.653.390 9.713.658 0 -3.737 0 0 0 27.404.307
530 Billund 20.127.363 -2.800.690 3.895.728 0 49.508 0 0 0 21.271.909
540 Sønderborg 41.737.164 -5.092.863 10.275.161 0 17.904 0 0 0 46.937.366
550 Tønder 14.478.626 -1.153.821 4.934.879 0 5.025 83.205 0 0 18.347.914
561 Esbjerg 51.969.115 -4.479.090 31.001.722 -20.619 160.338 0 0 0 78.631.466
563 Fanø 715.910 -92.635 216.859 0 0 0 0 0 840.134
573 Varde 38.179.769 -3.868.394 10.765.526 0 3.052 0 0 0 45.079.953
575 Vejen 19.828.111 -3.179.098 15.511.588 0 -1.313 0 0 0 32.159.288
580 Aabenraa 80.641.147 -30.282.221 12.151.078 -309.279 136.078 0 0 0 62.336.803
607 Fredericia 17.526.958 -3.936.620 34.912.891 0 188.275 0 0 0 48.691.504
621 Kolding 69.248.458 -9.126.814 39.764.468 0 194.324 0 -137.181 0 99.943.255
630 Vejle 72.299.099 -7.473.331 39.647.638 0 20.813 0 0 0 104.494.219
Anm: Beløb i kroner. Søjle (2) og (4) afregning til andre kommuner. Søjle (3) og (5) afregning fra andre kommuner
135

Tabel 13: Afregning af selskabs- og fondsskat i 2008 (vedr. 2005 og tidligere indkomstår)
Endelig
selskabs- og
fondsskat til
afregning i
2008 (kroner)
Arkiverede
skatteår
Anvisninger
Arkiverede
skatteår
Tilbageførsler
Restancer
over 500.000
Anvisninger
Afregning som
filialkommune
vedr.
tidligere
indkomstår
Afregning som
hjemstedskommune
vedr.
tidligere
indkomstår
Afregning som
filialkommune
vedr.
indkomstår
2005
Afregning som
hjemstedskommune
vedr.
indkomstår
2005
Selskabs- og
fondsskat
hjemstedskommune
vedr.
2005 og
tidligere
136
indkomstår
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)
1082 REGION MIDTJYLLAND 944.593.777 -199.082.981 331.798.597 444.377 667.996 1.113.442 -39.564 0 1079.495.644
615 Horsens 46.842.905 -2.408.752 45.886.265 0 76.743 0 0 0 90.397.161
657 Herning 53.108.113 -4.358.366 24.224.951 115.487 116.320 0 0 0 73.206.505
661 Holstebro 39.606.296 -955.517 15.362.161 0 130.711 0 0 0 54.143.651
665 Lemvig 16.250.538 -6.344.875 4.995.936 77.660 -1.736 0 0 0 14.977.523
671 Struer 14.418.161 -768.427 2.166.973 0 -14.482 0 0 0 15.802.225
706 Syddjurs 13.078.761 -454.477 3.505.206 -29.355 -2.366 0 0 0 16.097.769
707 Norddjurs 10.847.711 -1.906.721 4.769.783 1.393 79.799 90.107 0 0 13.882.072
710 Favrskov 20.427.081 -2.355.984 5.891.763 9.227 -68.576 0 0 0 23.903.511
727 Odder 4.555.457 -162.583 1.947.393 0 16.141 0 0 0 6.356.408
730 Randers 49.911.068 -6.777.312 17.785.229 0 84.088 280.325 -39.564 0 61.243.834
740 Silkeborg 122.165.008 -51.825.876 15.336.745 105.909 -60.652 0 0 0 85.721.134
741 Samsø 509.619 0 967.665 0 3.558 0 0 0 1.480.842
746 Skanderborg 26.649.797 -1.416.517 8.844.270 0 1.232 0 0 0 34.078.782
751 Århus 296.327.128 -78.315.432 128.841.133 164.056 236.377 612.518 0 0 347.865.780
756 Ikast-Brande 51.239.683 -9.287.142 4.415.452 0 -2.840 0 0 0 46.365.153
760 Ringkøbing-Skjern 49.702.586 -10.245.426 18.959.423 0 7.784 130.492 0 0 58.554.859
766 Hedensted 32.924.462 -1.585.135 3.576.084 0 4.369 0 0 0 34.919.780
779 Skive 34.826.342 -6.190.081 4.139.484 0 -2.408 0 0 0 32.773.337
791 Viborg 61.203.061 -13.724.358 20.182.681 0 63.934 0 0 0 67.725.318
Anm: Beløb i kroner. Søjle (2) og (4) afregning til andre kommuner. Søjle (3) og (5) afregning fra andre kommuner

Tabel 13: Afregning af selskabs- og fondsskat i 2008 (vedr. 2005 og tidligere indkomstår)
Endelig
selskabs- og
fondsskat til
afregning i
2008 (kroner)
Arkiverede
skatteår
Anvisninger
Arkiverede
skatteår
Tilbageførsler
Restancer
over 500.000
Anvisninger
Afregning som
filialkommune
vedr.
tidligere
indkomstår
Afregning som
hjemstedskommune
vedr.
tidligere
indkomstår
Afregning som
filialkommune
vedr.
indkomstår
2005
Afregning som
hjemstedskommune
vedr.
indkomstår
2005
Selskabs- og
fondsskat
hjemstedskommune
vedr.
2005 og
tidligere
indkomstår
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)
1081 REGION NORDJYLLAND 311.998.922 -53.830.147 137.553.989 22.545 -115.013 67.866 -21.334 0 395.676.828
773 Morsø 16.302.168 -1.878.844 501.424 0 -3.151 0 0 0 14.921.597
787 Thisted 19.790.370 -1.571.593 19.309.827 0 61.789 0 0 0 37.590.393
810 Brønderslev 10.340.318 -1.298.056 4.550.754 18.772 -22.827 0 0 0 13.588.961
813 Frederikshavn 22.635.966 -5.733.450 10.532.117 0 16.495 0 0 0 27.451.128
820 Vesthimmerland 24.401.391 -5.751.264 4.858.429 0 -10.400 0 0 0 23.498.156
825 Læsø 287.798 -55.129 293.104 0 0 0 0 0 525.773
840 Rebild 11.238.482 0 4.705.114 -49.752 -25.688 0 0 0 15.868.156
846 Mariagerfjord 26.141.413 -2.915.623 7.021.120 12.300 4.285 0 0 0 30.263.495
849 Jammerbugt 17.053.318 -5.008.736 2.711.030 0 -30.310 0 0 0 14.725.302
851 Aalborg 137.625.468 -27.511.505 67.209.522 0 195.698 67.866 0 0 177.587.049
860 Hjørring 26.182.230 -2.105.947 15.861.548 41.225 -300.904 0 -21.334 0 39.656.818
Anm: Beløb i kroner. Søjle (2) og (4) afregning til andre kommuner. Søjle (3) og (5) afregning fra andre kommuner
137

138

Tabel 14. Udligning af selskabsskat 2008
Beregnet
udligningsbeløb
Folketal Provenu
vedr.
selskabsskat
pr.
indbygger
(3)/(4)
Provenu
vedr. selskabsskat
til
udligning
Beregnet
nedslag
vedr.
selskabsskat
Provenu
vedr. selskabsskat
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
HELE LANDET 6.103.028 292.902 5.810.126 5.464.981 1,063 0
HOVEDSTADSOMRÅDET 3.431.993 292.902 3.139.091 1.855.886 1,691 -582.984
1084 REGION HOVEDSTADEN 3.276.862 292.902 2.983.960 1.643.677 1,815 -618.216
101 København 1.531.697 0 1.531.697 508.405 3,013 -495.588
147 Frederiksberg 79.178 0 79.178 92.754 0,854 9.720
151 Ballerup 204.708 108.196 96.512 47.178 2,046 -23.172
153 Brøndby 54.366 3.480 50.886 33.959 1,498 -7.392
155 Dragør 2.911 0 2.911 13.221 0,220 5.568
157 Gentofte 148.024 0 148.024 68.783 2,152 -37.452
159 Gladsaxe 167.707 62.510 105.197 61.802 1,702 -19.752
161 Glostrup 86.768 28.631 58.137 20.584 2,824 -18.132
163 Herlev 21.944 0 21.944 26.503 0,828 3.120
165 Albertslund 36.799 0 36.799 27.514 1,337 -3.768
167 Hvidovre 64.076 0 64.076 49.696 1,289 -5.616
169 Høje-Taastrup 161.141 90.085 71.056 47.019 1,511 -10.536
173 Lyngby-Taarbæk 85.896 0 85.896 51.843 1,657 -15.384
175 Rødovre 34.589 0 34.589 36.439 0,949 2.076
183 Ishøj 9.158 0 9.158 20.797 0,440 6.480
185 Tårnby 42.962 0 42.962 39.965 1,075 -240
187 Vallensbæk 7.405 0 7.405 12.093 0,612 2.724
190 Furesø 53.358 0 53.358 37.673 1,416 -6.648
201 Allerød 36.636 0 36.636 23.615 1,551 -5.760
210 Fredensborg 30.504 0 30.504 39.218 0,778 5.592
217 Helsingør 36.036 0 36.036 61.320 0,588 14.580
219 Hillerød 55.866 0 55.866 46.629 1,198 -3.144
223 Hørsholm 49.259 0 49.259 24.317 2,026 -11.700
230 Rudersdal 198.326 0 198.326 53.776 3,688 -70.572
240 Egedal 11.621 0 11.621 40.345 0,288 15.636
250 Frederikssund 18.188 0 18.188 44.190 0,412 14.400
260 Frederiksværk-Hundested 14.893 0 14.893 30.971 0,481 9.012
270 Gribskov 19.711 0 19.711 40.185 0,491 11.508
139
400 Bornholms kommune 13.134 0 13.134 42.883 0,306 16.224

Tabel 14. Udligning af selskabsskat 2008
Beregnet
udligningsbeløb
Folketal Provenu
vedr.
selskabsskat
pr.
indbygger
(3)/(4)
Provenu
vedr. selskabsskat
til
udligning
Beregnet
nedslag
vedr.
selskabsskat
Provenu
vedr. selskabsskat
140
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
1085 REGION SJÆLLAND 446.572 0 446.572 818.013 0,546 211.548
253 Greve 33.242 0 33.242 47.412 0,701 8.580
259 Køge 48.306 0 48.306 56.866 0,849 6.072
265 Roskilde 63.392 0 63.392 81.666 0,776 11.712
269 Solrød 8.725 0 8.725 20.995 0,416 6.804
306 Odsherred 9.018 0 9.018 33.031 0,273 13.044
316 Holbæk 32.049 0 32.049 68.763 0,466 20.532
320 Faxe 19.459 0 19.459 35.293 0,551 9.036
326 Kalundborg 55.720 0 55.720 49.587 1,124 -1.500
329 Ringsted 24.143 0 24.143 31.863 0,758 4.860
330 Slagelse 34.815 0 34.815 77.186 0,451 23.628
336 Stevns 6.374 0 6.374 21.783 0,293 8.388
340 Sorø 12.510 0 12.510 29.004 0,431 9.168
350 Lejre 8.225 0 8.225 26.370 0,312 9.900
360 Lolland 16.383 0 16.383 48.278 0,339 17.472
370 Næstved 33.947 0 33.947 80.406 0,422 25.764
376 Guldborgsund 24.930 0 24.930 63.152 0,395 21.108
390 Vordingborg 15.331 0 15.331 46.358 0,331 16.980

Tabel 14. Udligning af selskabsskat 2008
Beregnet
udligningsbeløb
Folketal Provenu
vedr.
selskabsskat
pr.
indbygger
(3)/(4)
Provenu
vedr. selskabsskat
til
udligning
Beregnet
nedslag
vedr.
selskabsskat
Provenu
vedr. selskabsskat
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
1083 REGION SYDDANMARK 904.422 0 904.422 1.192.960 0,758 181.944
410 Middelfart 29.006 0 29.006 36.983 0,784 5.160
420 Assens 41.922 0 41.922 41.897 1,001 1.308
430 Faaborg-Midtfyn 22.245 0 22.245 51.496 0,432 16.248
440 Kerteminde 9.901 0 9.901 23.598 0,420 7.596
450 Nyborg 12.089 0 12.089 31.611 0,382 10.764
461 Odense 158.867 0 158.867 188.206 0,844 20.616
479 Svendborg 27.732 0 27.732 58.797 0,472 17.388
480 Nordfyn 10.939 0 10.939 29.308 0,373 10.116
482 Langeland 4.048 0 4.048 13.909 0,291 5.364
492 Ærø 1.535 0 1.535 6.688 0,229 2.784
510 Haderslev 27.404 0 27.404 56.275 0,487 16.212
530 Billund 21.272 0 21.272 26.121 0,814 3.252
540 Sønderborg 46.937 0 46.937 76.941 0,610 17.436
550 Tønder 18.348 0 18.348 39.860 0,460 12.012
561 Esbjerg 78.631 0 78.631 114.253 0,688 21.420
563 Fanø 840 0 840 3.178 0,264 1.272
573 Varde 45.080 0 45.080 49.830 0,905 3.948
575 Vejen 32.159 0 32.159 42.062 0,765 6.276
580 Aabenraa 62.337 0 62.337 60.139 1,037 804
607 Fredericia 48.692 0 48.692 49.598 0,982 2.016
621 Kolding 99.943 0 99.943 87.983 1,136 -3.204
630 Vejle 104.494 0 104.494 104.227 1,003 3.156
141

Tabel 14. Udligning af selskabsskat 2008
Beregnet
udligningsbeløb
Folketal Provenu
vedr.
selskabsskat
pr.
indbygger
(3)/(4)
Provenu
vedr. selskabsskat
til
udligning
Beregnet
nedslag
vedr.
selskabsskat
Provenu
vedr. selskabsskat
142
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
1082 REGION MIDTJYLLAND 1.079.496 0 1.079.496 1.233.884 0,875 116.148
615 Horsens 90.397 0 90.397 80.171 1,128 -2.580
657 Herning 73.207 0 73.207 83.882 0,873 7.992
661 Holstebro 54.144 0 54.144 56.615 0,956 3.024
665 Lemvig 14.978 0 14.978 22.062 0,679 4.236
671 Struer 15.802 0 15.802 22.527 0,701 4.068
706 Syddjurs 16.098 0 16.098 41.311 0,390 13.908
707 Norddjurs 13.882 0 13.882 38.183 0,364 13.356
710 Favrskov 23.904 0 23.904 45.427 0,526 12.192
727 Odder 6.356 0 6.356 21.637 0,294 8.328
730 Randers 61.244 0 61.244 93.644 0,654 19.152
740 Silkeborg 85.721 0 85.721 87.418 0,981 3.612
741 Samsø 1.481 0 1.481 4.104 0,361 1.440
746 Skanderborg 34.079 0 34.079 55.631 0,613 12.528
751 Århus 347.866 0 347.866 298.210 1,167 -15.408
756 Ikast-Brande 46.365 0 46.365 39.772 1,166 -2.040
760 Ringkøbing-Skjern 58.555 0 58.555 57.968 1,010 1.536
766 Hedensted 34.920 0 34.920 45.217 0,772 6.576
779 Skive 32.773 0 32.773 48.260 0,679 9.264
791 Viborg 67.725 0 67.725 91.845 0,737 14.964

Tabel 14. Udligning af selskabsskat 2008
Beregnet
udligningsbeløb
Folketal Provenu
vedr.
selskabsskat
pr.
indbygger
(3)/(4)
Provenu
vedr. selskabsskat
til
udligning
Beregnet
nedslag
vedr.
selskabsskat
Provenu
vedr. selskabsskat
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
1081 REGION NORDJYLLAND 395.677 0 395.677 576.447 0,686 108.576
773 Morsø 14.922 0 14.922 22.122 0,675 4.296
787 Thisted 37.590 0 37.590 45.386 0,828 5.328
810 Brønderslev 13.589 0 13.589 35.442 0,383 12.048
813 Frederikshavn 27.451 0 27.451 62.585 0,439 19.548
820 Vesthimmerland 23.498 0 23.498 37.554 0,626 8.208
825 Læsø 526 0 526 2.032 0,259 816
840 Rebild 15.868 0 15.868 28.646 0,554 7.296
846 Mariagerfjord 30.263 0 30.263 42.066 0,719 7.224
849 Jammerbugt 14.725 0 14.725 38.611 0,381 13.164
851 Aalborg 177.587 0 177.587 195.108 0,910 14.916
860 Hjørring 39.657 0 39.657 66.895 0,593 15.732
143

Tabel 15. Folketal til beregning
af grund- og udviklingsbidrag 2008
144
Folketal
(1)
HELE LANDET 5.464.981
HOVEDSTADSOMRÅDET 1.855.886
1084 REGION HOVEDSTADEN 1.643.677
101 København 508.405
147 Frederiksberg 92.754
151 Ballerup 47.178
153 Brøndby 33.959
155 Dragør 13.221
157 Gentofte 68.783
159 Gladsaxe 61.802
161 Glostrup 20.584
163 Herlev 26.503
165 Albertslund 27.514
167 Hvidovre 49.696
169 Høje-Taastrup 47.019
173 Lyngby-Taarbæk 51.843
175 Rødovre 36.439
183 Ishøj 20.797
185 Tårnby 39.965
187 Vallensbæk 12.093
190 Furesø 37.673
201 Allerød 23.615
210 Fredensborg 39.218
217 Helsingør 61.320
219 Hillerød 46.629
223 Hørsholm 24.317
230 Rudersdal 53.776
240 Egedal 40.345
250 Frederikssund 44.190
260 Frederiksværk-Hundested 30.971
270 Gribskov 40.185
400 Bornholms kommune 42.883

Tabel 15. Folketal til beregning
af grund- og udviklingsbidrag 2008
Folketal
(1)
1085 REGION SJÆLLAND 818.013
253 Greve 47.412
259 Køge 56.866
265 Roskilde 81.666
269 Solrød 20.995
306 Odsherred 33.031
316 Holbæk 68.763
320 Faxe 35.293
326 Kalundborg 49.587
329 Ringsted 31.863
330 Slagelse 77.186
336 Stevns 21.783
340 Sorø 29.004
350 Lejre 26.370
360 Lolland 48.278
370 Næstved 80.406
376 Guldborgsund 63.152
390 Vordingborg 46.358
145

Tabel 15. Folketal til beregning
af grund- og udviklingsbidrag 2008
146
Folketal
(1)
1083 REGION SYDDANMARK 1.192.960
410 Middelfart 36.983
420 Assens 41.897
430 Faaborg-Midtfyn 51.496
440 Kerteminde 23.598
450 Nyborg 31.611
461 Odense 188.206
479 Svendborg 58.797
480 Nordfyn 29.308
482 Langeland 13.909
492 Ærø 6.688
510 Haderslev 56.275
530 Billund 26.121
540 Sønderborg 76.941
550 Tønder 39.860
561 Esbjerg 114.253
563 Fanø 3.178
573 Varde 49.830
575 Vejen 42.062
580 Aabenraa 60.139
607 Fredericia 49.598
621 Kolding 87.983
630 Vejle 104.227

Tabel 15. Folketal til beregning
af grund- og udviklingsbidrag 2008
Folketal
(1)
1082 REGION MIDTJYLLAND 1.233.884
615 Horsens 80.171
657 Herning 83.882
661 Holstebro 56.615
665 Lemvig 22.062
671 Struer 22.527
706 Syddjurs 41.311
707 Norddjurs 38.183
710 Favrskov 45.427
727 Odder 21.637
730 Randers 93.644
740 Silkeborg 87.418
741 Samsø 4.104
746 Skanderborg 55.631
751 Århus 298.210
756 Ikast-Brande 39.772
760 Ringkøbing-Skjern 57.968
766 Hedensted 45.217
779 Skive 48.260
791 Viborg 91.845
1081 REGION NORDJYLLAND 576.447
773 Morsø 22.122
787 Thisted 45.386
810 Brønderslev 35.442
813 Frederikshavn 62.585
820 Vesthimmerland 37.554
825 Læsø 2.032
840 Rebild 28.646
846 Mariagerfjord 42.066
849 Jammerbugt 38.611
851 Aalborg 195.108
860 Hjørring 66.895
147

148

Tabel 16. Midtvejsregulering m.v. - beløb til afregning i 2007
Modregning
vedr.
afståelse
af energivirksomheder
Midtvejsregulering
af
udligning
og tilskud
(1) (2)
HELE LANDET 860.196 -757.884
HOVEDSTADSOMRÅDET 292.236 -712.512
1084 REGION HOVEDSTADEN 258.996 -646.428
101 København 80.040 -487.092
147 Frederiksberg 14.604 -89.124
151 Ballerup 7.428 0
153 Brøndby 5.376 0
155 Dragør 2.088 0
157 Gentofte 10.848 -10.848
159 Gladsaxe 9.756 0
161 Glostrup 3.240 0
163 Herlev 4.188 0
165 Albertslund 4.380 0
167 Hvidovre 7.848 0
169 Høje-Taastrup 7.392 0
173 Lyngby-Taarbæk 8.196 0
175 Rødovre 5.760 0
183 Ishøj 3.288 0
185 Tårnby 6.300 0
187 Vallensbæk 1.908 0
190 Furesø 5.940 0
201 Allerød 3.732 0
210 Fredensborg 6.192 0
217 Helsingør 9.648 -59.364
219 Hillerød 7.284 0
223 Hørsholm 3.840 0
230 Rudersdal 8.484 0
240 Egedal 6.324 0
250 Frederikssund 6.912 0
260 Frederiksværk-Hundested 4.860 0
270 Gribskov 6.336 0
149
400 Bornholms kommune 6.804 0

Tabel 16. Midtvejsregulering m.v. - beløb til afregning i 2007
Modregning
vedr.
afståelse
af energivirksomheder
Midtvejsregulering
af
udligning
og tilskud
150
(1) (2)
1085 REGION SJÆLLAND 128.472 -66.084
253 Greve 7.500 0
259 Køge 8.880 0
265 Roskilde 12.780 -66.084
269 Solrød 3.300 0
306 Odsherred 5.196 0
316 Holbæk 10.752 0
320 Faxe 5.532 0
326 Kalundborg 7.776 0
329 Ringsted 4.980 0
330 Slagelse 12.132 0
336 Stevns 3.432 0
340 Sorø 4.548 0
350 Lejre 4.152 0
360 Lolland 7.668 0
370 Næstved 12.576 0
376 Guldborgsund 9.972 0
390 Vordingborg 7.296 0

Tabel 16. Midtvejsregulering m.v. - beløb til afregning i 2007
Modregning
vedr.
afståelse
af energivirksomheder
Midtvejsregulering
af
udligning
og tilskud
(1) (2)
1083 REGION SYDDANMARK 187.872 -4.512
410 Middelfart 5.796 0
420 Assens 6.588 0
430 Faaborg-Midtfyn 8.124 -3.384
440 Kerteminde 3.720 0
450 Nyborg 4.956 0
461 Odense 29.568 -1.128
479 Svendborg 9.252 0
480 Nordfyn 4.608 0
482 Langeland 2.208 0
492 Ærø 1.068 0
510 Haderslev 8.892 0
530 Billund 4.128 0
540 Sønderborg 12.144 0
550 Tønder 6.348 0
561 Esbjerg 18.036 0
563 Fanø 504 0
573 Varde 7.872 0
575 Vejen 6.624 0
580 Aabenraa 9.492 0
607 Fredericia 7.788 0
621 Kolding 13.788 0
630 Vejle 16.368 0
151

Tabel 16. Midtvejsregulering m.v. - beløb til afregning i 2007
Modregning
vedr.
afståelse
af energivirksomheder
Midtvejsregulering
af
udligning
og tilskud
152
(1) (2)
1082 REGION MIDTJYLLAND 193.812 -15.144
615 Horsens 12.516 0
657 Herning 13.200 -324
661 Holstebro 8.928 -14.796
665 Lemvig 3.516 0
671 Struer 3.564 0
706 Syddjurs 6.480 0
707 Norddjurs 6.024 0
710 Favrskov 7.104 0
727 Odder 3.396 0
730 Randers 14.712 0
740 Silkeborg 13.656 -24
741 Samsø 648 0
746 Skanderborg 8.688 0
751 Århus 46.812 0
756 Ikast-Brande 6.264 0
760 Ringkøbing-Skjern 9.180 0
766 Hedensted 7.080 0
779 Skive 7.632 0
791 Viborg 14.412 0

Tabel 16. Midtvejsregulering m.v. - beløb til afregning i 2007
Modregning
vedr.
afståelse
af energivirksomheder
Midtvejsregulering
af
udligning
og tilskud
(1) (2)
1081 REGION NORDJYLLAND 91.044 -25.716
773 Morsø 3.504 0
787 Thisted 7.200 0
810 Brønderslev 5.592 0
813 Frederikshavn 9.948 0
820 Vesthimmerland 5.952 0
825 Læsø 324 0
840 Rebild 4.512 0
846 Mariagerfjord 6.648 0
849 Jammerbugt 6.108 0
851 Aalborg 30.660 -25.716
860 Hjørring 10.596 0
153

4. Bilagsdel
Oversigt over bilag
154
1. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, lov nr.
499 af 7. juni 2006.
2. Bekendtgørelse af lov om kommunal indkomstskat, lovbekendtgørelse
nr. 725 af 26. juni 2006.
3. Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat, lovbekendtgørelse
nr. 724 af 26. juni 2006.
4. Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og til-
skud til kommunerne for 2008.
5. Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivnings-
grundlag for kommuner.
6. Bekendtgørelse om opgørelse af den kommunale budgetgaranti.
7. Finansudvalgets aktstykke akt 175 af 13. juni 2007

Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2006-2400-39
Lov nr. 499 af 7. juni 2006
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Lovens område
§1. Denne lov indeholder regler om
1) udligning af forskelle mellem kommunernes
økonomiske forudsætninger som følge af
forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov,
2) generelle statstilskud til kommuner og
3) særlige tilskuds- og udligningsordninger.
Kapitel 2
Landsudligning
§2. En kommune, hvis udgiftsbehov efter § 3
er større end kommunens beregnede skatteindtægter
efter § 6, modtager et udligningstilskud.
En kommunes udligningstilskud beregnes som
58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov
og kommunens beregnede skatteindtægter.
Stk. 2. En kommune, hvis udgiftsbehov efter
§ 3 er mindre end kommunens beregnede skatteindtægter
efter § 6, betaler et udligningsbidrag.
En kommunes udligningsbidrag beregnes som
58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov
og kommunens beregnede skatteindtægter.
Stk. 3. Udgifterne til kommunernes udligningstilskud
efter stk. 1 finansieres dels af de
kommunale udligningsbidrag efter stk. 2, dels af
staten, jf. § 14, stk. 4.
Stk. 4. Udligningsprocenten i stk. 1 og 2 reguleres
efter § 25.
§3. En kommunes samlede udgiftsbehov opgøres
som summen af kommunens aldersbestemte
udgiftsbehov, jf. § 4, og kommunens socioøkonomiske
udgiftsbehov, jf. § 5.
Stk. 2. Af de samlede kommunale nettodriftsog
anlægsudgifter henregnes i 2007 70 pct. til
kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og
30 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov.
Fra og med 2008 forhøjes vægten af
de socioøkonomiske udgiftsbehov hvert år med
¼ procentpoint, mens vægten af de aldersbestemte
udgiftsbehov nedsættes med ¼ procentpoint.
§4. En kommunes aldersbestemte udgiftsbehov
beregnes som summen af
1) kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte
aldersgrupper, jf. § 31, ganget med en beregnet
gennemsnitsomkostning og
2) den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere,
dog højst kommunens indbyggertal,
ganget med kommunens indbyggertal og
med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres
som 2 pct. af den del af de samlede kommunale
nettodrifts- og anlægsudgifter, som
henregnes til de aldersbestemte udgiftsbehov,
jf. § 3, stk. 2, divideret med det samlede
indbyggertal i hele landet.
AI002245
Schultz Grafisk

§5. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr.
indbygger efter § 3, stk. 1, opgøres som et landsgennemsnitligt
beløb pr. indbygger ganget med
et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte
kommune, jf. stk. 2. Det landsgennemsnitlige
beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen
efter § 3, stk. 2, divideret med indbyggertallet
i hele landet.
Stk. 2. En kommunes socioøkonomiske indeks
efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis
summen af kommunens vægtede andele
af følgende kriterier i hele landet og kommunens
andel af indbyggertallet i hele landet:
1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse
ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i
kommunen opgjort som det største antal baseret
på en opgørelse i beregningsåret eller
baseret på en opgørelse i året 3 år forud for
beregningsåret med en andel på 18 pct.,
2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse
med en andel på 17,5 pct.,
3) det sammenvejede antal af udlejede beboelseslejligheder
og kollegielejligheder eksklusive
andelslejligheder med en vægt på 5 pct.,
4) antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter,
der i en periode på 10 år har været i
kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen,
med en vægt på 5 pct.,
5) antallet af familier i visse boligtyper med en
vægt på 15 pct.,
6) antallet af børn i familier med lav uddannelse
med en vægt på 15 pct.,
7) antallet af enlige over 65 år med en vægt på
2,5 pct.,
8) antallet af personer med lav indkomst med
en vægt på 10 pct.,
9) antallet af handicappede uden for arbejdsstyrken
med en vægt på 5 pct.,
10) antallet af indvandrere og efterkommere
med en vægt på 2,5 pct.,
11) beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold
til den kommune, hvis indbyggere har den
højeste middellevetid, med en vægt på 2,5
pct. og
12) den årlige nedgang i befolkningstallet i kommunen
opgjort over en 5-årig periode med
en vægt på 2 pct.
§6. En kommunes beregnede skatteindtægter
efter § 2 opgøres som kommunens beskatningsgrundlag
ganget med det gennemsnitlige kommunale
beskatningsniveau.
2
Kapitel 3
Hovedstadsudligning
§7. En kommune i hovedstadsområdet, hvis
udgiftsbehov efter § 8 er større end kommunens
beregnede skatteindtægter efter § 11, modtager
et udligningstilskud. En kommunes udligningstilskud
beregnes som 27 pct. af forskellen mellem
kommunens udgiftsbehov og kommunens
beregnede skatteindtægter.
Stk. 2. En kommune i hovedstadsområdet,
hvis udgiftsbehov efter § 8 er mindre end kommunens
beregnede skatteindtægter efter § 11,
betaler et udligningsbidrag. En kommunes udligningsbidrag
beregnes som 27 pct. af forskellen
mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens
beregnede skatteindtægter.
Stk. 3. Udligningsprocenten i stk. 1 og 2 reguleres
efter § 25.
§8. En kommunes samlede udgiftsbehov til
brug for hovedstadsudligningen opgøres som
summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov,
jf. § 9, og kommunens socioøkonomiske
udgiftsbehov, jf. § 10.
Stk. 2. Af de samlede kommunale nettodriftsog
anlægsudgifter for kommunerne i hovedstadsområdet
henregnes i 2007 70 pct. til kommunernes
aldersbestemte udgiftsbehov og 30
pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov.
Fra og med 2008 forhøjes vægten af de
socioøkonomiske udgiftsbehov hvert år med ¼
procentpoint, mens vægten af de aldersbestemte
udgiftsbehov nedsættes med ¼ procentpoint.
§9. En kommunes aldersbestemte udgiftsbehov,
jf. § 8, stk. 1, til brug for hovedstadsudligningen
beregnes som summen af
1) kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte
aldersgrupper, jf. § 31, ganget med en beregnet
gennemsnitsomkostning og
2) den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere
ganget med kommunens indbyggertal
og med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres
som 2 pct. af den del af de samlede
kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i
hovedstadsområdet, som henregnes til de aldersbestemte
udgiftsbehov, jf. § 8, stk. 2, divideret
med det samlede indbyggertal i hovedstadsområdet.
§10. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr.
indbygger efter § 8, stk. 1, opgøres som et gennemsnitligt
beløb pr. indbygger ganget med et

eregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte
kommune, jf. stk. 2. Det gennemsnitlige beløb
pr. indbygger i hovedstadsområdet beregnes ud
fra udgiftsandelen efter § 8, stk. 2, divideret med
indbyggertallet i hovedstadsområdet.
Stk. 2. En kommunes socioøkonomiske indeks
efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis
summen af kommunens vægtede andele
af følgende kriterier i hovedstadsområdet og
kommunens andel af indbyggertallet i hovedstadsområdet:
1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse
ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i
kommunen opgjort som det største antal baseret
på en opgørelse i beregningsåret eller
baseret på en opgørelse i året 3 år forud for
beregningsåret, med en andel på 10 pct.,
2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse
med en andel på 25 pct.,
3) det sammenvejede antal af udlejede beboelseslejligheder
og kollegielejligheder eksklusive
andelslejligheder med en vægt på 7,5
pct.,
4) antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter,
der i en periode på 10 år har været i
kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen,
med en vægt på 10 pct.,
5) antallet af familier i visse boligtyper med en
vægt på 7,5 pct.,
6) antallet af børn i familier med lav uddannelse
med en vægt på 25 pct.,
7) antallet af enlige over 65 år med en vægt på
10 pct. og
8) antallet af indvandrere og efterkommere
med en vægt på 5 pct.
§ 11. En kommunes beregnede skatteindtægter
til brug for hovedstadsudligningen efter § 7
opgøres som kommunens beskatningsgrundlag
ganget med en skattetryksfaktor for hovedstadsområdet.
Skattetryksfaktoren for hovedstadsområdet
opgøres som forholdet mellem de samlede
nettodrifts- og anlægsudgifter for kommunerne i
hovedstadsområdet og det samlede beskatningsgrundlag
for kommunerne i hovedstadsområdet.
Kapitel 4
Tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for
hovedstadsområdet
§ 12. Der ydes et årligt tilskud til de kommuner
uden for hovedstadsområdet, hvor forskellen
3
mellem kommunens udgiftsbehov efter § 3 pr.
indbygger og kommunens beregnede skatteindtægter
efter § 6 pr. indbygger overstiger 25 pct.
af de gennemsnitlige kommunale nettodrifts- og
anlægsudgifter pr. indbygger.
Stk. 2. Tilskuddet pr. indbygger efter stk. 1 beregnes
som 32 pct. af den del af forskellen mellem
kommunens udgiftsbehov efter § 3 pr. indbygger
og kommunens beregnede skatteindtægter
efter § 6 pr. indbygger, der overstiger 25 pct.
af de gennemsnitlige kommunale nettodrifts- og
anlægsudgifter pr. indbygger. Det samlede tilskud
fremkommer ved at gange med kommunens
indbyggertal.
Stk. 3. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 finansieres
af staten, jf. § 14, stk. 4.
Stk. 4. Udligningsprocenten i stk. 2 reguleres
efter § 25.
Kapitel 5
Overudligning
§13. For kommunerne uden for hovedstadsområdet
gælder det, at hvis en stigning i en kommunes
udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen
et samlet tab efter §§ 2 og 12, som overstiger
92 pct. af gevinsten i form af øget provenu
af indkomstskat, korrigeres tilskud efter § 12.
Stk. 2. Den samlede korrektion efter stk. 1 fordeles
i forhold til den enkelte kommunes andel af
det samlede indbyggertal i hele landet.
Stk. 3. For kommunerne i hovedstadsområdet
gælder det, at hvis en stigning i en kommunes
udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et
samlet tab efter §§ 2 og 7, som overstiger 92 pct.
af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat,
korrigeres tilskud eller bidrag efter § 7.
Stk. 4. Den samlede korrektion efter stk. 3 fordeles
på kommunerne i hovedstadsområdet i forhold
til den enkelte kommunes andel af det samlede
indbyggertal i hovedstadsområdet.
Stk. 5. Hvis en kommune i hovedstadsområdet
er omfattet af stk. 3, hvis kommunen yder bidrag
efter § 7, og hvis kommunens beskatningsniveau
er højere end udskrivningsprocenten, beregnes
et særligt bidrag for kommunen. Det særlige bidrag
udgør forskellen mellem den beregnede
korrektion efter stk. 3 og en beregnet korrektion
efter den samme bestemmelse, såfremt kommunens
udskrivningsprocent havde svaret til beskatningsniveauet.

Kapitel 6
Statstilskud
§ 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne,
som fastsættes af finansministeren med
tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af
1) det foregående års tilskud med tillæg eller
fradrag som følge af engangsreguleringer og
op- og efterreguleringer,
2) regulering for den forventede pris- og lønudvikling
i den kommunale sektor fra det foregående
år til tilskudsåret,
3) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen
mellem staten, kommunerne og regionerne
i tilskudsåret,
4) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i den statslige regulering
af kommunernes virksomhed i tilskudsåret,
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af udviklingen i kommunernes reale
udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere, kommunal aktivering,
revalidering, udgifter til ledighedsydelse,
kommunale udgifter til danskundervisning
af udlændinge samt introduktionsydelse
og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om
integration af udlændinge i Danmark, førtidspension
og erhvervsgrunduddannelse i
tilskudsåret.
Stk. 3. Finansministeren kan med virkning for
tilskudsåret med Finansudvalgets tilslutning forhøje
eller nedsætte tilskuddet opgjort efter stk. 2,
hvis hensynet til en balanceret udvikling i den
kommunale økonomi taler herfor.
Stk. 4. Det årlige tilskud fastsat efter stk. 1-3
fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren.
Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for
statens andel af udgifterne til udligningstilskud
efter § 2, stk. 3, udgifterne til statstilskuddet efter
§ 12, den årlige tilskudsramme efter § 17 med
fradrag af eventuelt uforbrugt tilskudsbeløb for
beregningsåret og tidligere tilskudsår samt forskellen
mellem tilskud og bidrag efter § 38,
stk. 1-4. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til
de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal.
Dog kan indenrigs- og sundhedsministeren
med Finansudvalgets tilslutning helt eller
delvis fordele reguleringer efter stk. 3 i forhold
til de enkelte kommuners andel af det samlede
beskatningsgrundlag.
4
Stk. 5. Finansministeren kan med Finansudvalgets
tilslutning senere forhøje eller nedsætte
tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer
i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3, eller
hvis udviklingen i den kommunale økonomi i
øvrigt taler herfor.
Stk. 6. Ændringen af tilskuddet for tilskudsåret
fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren i
forhold til de enkelte kommuners andel af det
samlede indbyggertal. Ændringer af tilskuddet,
der ikke er begrundet af ændringer i de i stk. 2
nævnte forhold, kan dog af indenrigs- og sundhedsministeren
med Finansudvalgets tilslutning
helt eller delvis fordeles i forhold til de enkelte
kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag.
§15. De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte
kommune reduceres med et beløb svarende
til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb
inklusive beregnet forrentning, jf.
§ 37, stk. 10, i lov om elforsyning og § 23 l,
stk. 10, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen
deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet
inklusive beregnet forrentning fratrukket
tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse
af beløbet i overensstemmelse med
reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse.
Frigivelse af depotet sker efter stk. 3.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte modregningsprocent
ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering.
Stk. 3. Det deponerede beløb frigives med en
tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden
frigives de til de deponerede
beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb
kan med Indenrigs- og Sundhedsministeriets
godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt
kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om deponering og frigivelse.
Stk. 4. Beløb efter stk. 1 og 2 modregnes i udbetalingen
af statstilskuddet til den enkelte kommune
fra oktober måned i det år, hvor rådighedsbeløb
inklusive beregnet forrentning er meddelt
af Energitilsynet. Hvis det beløb, som efter stk. 1
og 2 skal modregnes i statstilskuddet, overstiger
statstilskuddet til den enkelte kommune for månederne
oktober-december i dette år, reduceres
statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde
beløb er modregnet.
Stk. 5. De efter § 14 opgjorte tilskud for den
enkelte kommune reduceres i overensstemmelse

med den afgørelse om nettoprovenuet, som
Energitilsynet i medfør af § 35, stk. 6, i lov om
naturgasforsyning har givet meddelelse om,
samt rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og 8, i
lov om naturgasforsyning. Hvis disse beløb
overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet
i de følgende år.
Kapitel 7
Andre tilskuds- og udligningsordninger
§ 16. Indenrigs- og sundhedsministeren yder
et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner.
Tilskudsrammen udgør 180 mio. kr. og
reguleres fra og med 2008 med den forventede
pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.
§ 17. Med det formål at bidrage til erhvervsudvikling
og beskæftigelsesfremme i særlig vanskeligt
stillede kommuner kan indenrigs- og
sundhedsministeren inden for en årlig ramme, jf.
stk. 2, give tilsagn om og yde tilskud til særlig
vanskeligt stillede kommuner, som medfinansierer
projekter, der har modtaget eller kan forventes
at modtage tilskud fra de regionale EU-støtteordninger.
Ved særlig vanskeligt stillede kommuner
forstås kommuner, som i tilskudsåret
modtager tilskud efter § 12.
Stk. 2. Den årlige tilsagnsramme udgør 18,1
mio. kr. Tilsagnsrammen reguleres fra og med
2007 én gang årligt med den forventede pris- og
lønudvikling for den kommunale sektor.
Stk. 3. Tilskud til kommuner efter stk. 1 og 2
udbetales af Indenrigs- og Sundhedsministeriet
til kommunen umiddelbart efter, at kommunen
har modtaget tilsagn om tilskud fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, dog tidligst, når projektet
har opnået tilsagn om tilskud fra de regionale
EU-støtteordninger.
Stk. 4. I tilfælde af hel eller delvis tilbagebetaling
af midler modtaget fra de regionale EU-støtteordninger
skal der ske en tilsvarende tilbagebetaling
af tilskuddet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
§ 18. Indenrigs- og sundhedsministeren yder
et årligt tilskud til kommunerne til et generelt
løft af ældreplejen. Tilskuddet fordeles af indenrigs-
og sundhedsministeren efter en demografisk
nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.
Tilskudsrammen udgør 554,6 mio. kr. og reguleres
fra og med 2007 med den forventede pris- og
lønudvikling for den kommunale sektor.
5
§19. Til kommuner i hovedstadsområdet, der
har særlige økonomiske vanskeligheder, ydes et
årligt tilskud. Den samlede tilskudspulje fastsættes
til 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget for kommunerne
i hovedstadsområdet. Samtlige hovedstadsområdets
kommuner bidrager hertil i forhold
til indbyggertallet. Hvis hele puljen for et
tilskudsår ikke udbetales som tilskud efter 1.
pkt., tilbagebetales det overskydende beløb til
hovedstadsområdets kommuner i forhold til indbyggertallet.
§20. Indenrigs- og sundhedsministeren yder
et årligt tilskud til kommuner med mindre øer.
Tilskuddet udgør 71,7 mio. kr. Tilskuddet reguleres
fra og med tilskudsåret 2007 én gang årligt
med den forventede pris- og lønudvikling for
den kommunale sektor.
Stk. 2. De kommuner, der modtager tilskud i
henhold til stk. 1, omfatter Kalundborg, Holbæk,
Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn,
Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa,
Esbjerg, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs,
Odder, Skive og Aalborg Kommuner.
Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 fordeles af indenrigs-
og sundhedsministeren efter en nøgle for
udgiftsbehovet for kommuner med mindre øer.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de
nærmere regler om fordelingen af tilskuddet.
Stk. 4. Kommuner, der modtager tilskud i henhold
til stk. 1, kan yde støtte til unge, der under
uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte
øen.
§21. Indenrigs- og sundhedsministeren yder
et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast
forbindelse, der består af én kommune. Der ydes
dog ikke tilskud til Fanø Kommune.
Stk. 2. Til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner
ydes et samlet tilskud på 26,9 mio. kr. Tilskuddet
reguleres fra og med tilskudsåret 2007 én gang
årligt med den forventede pris- og lønudvikling
for den kommunale sektor. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter de nærmere regler om
fordelingen af tilskuddet.
Stk. 3. Til Bornholms Kommune ydes et tilskud
på 32,0 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og
med tilskudsåret 2007 én gang årligt med den
forventede pris- og lønudvikling for den kommunale
sektor. Indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndiges til herudover at foretage de reguleringer
i tilskuddet, som er forudsat i forbin-

delse med sammenlægningen af de bornholmske
kommuner.
Stk. 4. Kommuner, der modtager tilskud i henhold
til stk. 2, kan yde støtte til unge, der under
uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte
de pågældende kommuner.
§ 22. Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov
vedrørende indvandrere, flygtninge
og efterkommere ydes et årligt tilskud. Tilskuddet
ydes med 4.563 kr. pr. flygtning, indvandrer
og efterkommer og yderligere henholdsvis 4.463
kr. pr. 0-5-årig flygtning, indvandrer og efterkommer
og 18.331 kr. pr. 6-16-årig flygtning,
indvandrer og efterkommer.
Stk. 2. Der ydes desuden årligt tilskud til dækning
af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende
sociale udgifter til flygtninge, der er meddelt
opholdstilladelse før den 1. januar 1999, og
som den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse
i Danmark fra 7½ år til 10½ år. Tilskuddet
pr. flygtning fastlægges til henholdsvis
29.318 kr., 19.543 kr. og 9.774 kr. pr. flygtning
med opholdstilladelse i henholdsvis fra 7½ år til
8½ år, fra 8½ år til 9½ år og fra 9½ år til 10½ år.
Stk. 3. Samtlige kommuner bidrager til de årlige
tilskud efter stk. 1 og 2 i forhold til den enkelte
kommunes andel af det samlede indbyggertal.
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres
fra og med 2007 en gang årligt med pris- og lønudviklingen
for den kommunale sektor.
§ 23. Kommuner, hvis provenu pr. indbygger
af skat af aktieselskaber m.v., jf. § 11 i lov om
kommunal indkomstskat, fratrukket nedslagsbeløb
efter stk. 3, er højere end landsgennemsnittet
pr. indbygger, yder et årligt tilskud til de kommuner,
hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber
m.v. er lavere end landsgennemsnittet.
Stk. 2. En kommunes tilskud eller bidrag pr.
indbygger efter stk. 1 beregnes som 50 pct. af
forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger
af skat af aktieselskaber m.v. og det
landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger. Det
samlede tilskud eller bidrag for kommunen
fremkommer ved at gange tilskuddet eller bidraget
pr. indbygger med kommunens indbyggertal.
Stk. 3. For de kommuner, hvor det samlede
provenu af skat af aktieselskaber m.v. i 2007 udgør
mere end 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag,
kan der ydes et nedslag i det provenu,
der indgår i beregningen af udligningsordningen
6
efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. For 2007 udgør
nedslaget for en kommune den del af kommunens
provenu af skat af aktieselskaber m.v., der
overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag
for 2007. Fra og med 2008 udgør nedslaget
det mindste af følgende beløb:
1) Det nedslagsbeløb, der blev ydet det foregående
år, eller
2) det beløb, hvormed kommunens provenu af
skat af aktieselskaber m.v. for det pågældende
år overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag
for det pågældende år.
Stk. 4. Nedslag efter stk. 3 kan ydes til de kommuner,
der har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt
tab på kommunalreformen og denne
lov.
Kapitel 8
Afregning af tilskuds- og udligningsbeløb og
ændring af udligningsniveauerne
§24. Afregning af tilskud og bidrag til den enkelte
kommune efter denne lov, bortset fra tilskud
fordelt efter ansøgning, jf. §§ 16, 17 og 19,
sker enten efter en af indenrigs- og sundhedsministerens
udmeldt samlet beregning for tilskudsåret,
jf. stk. 2, eller efter en beregning foretaget
på grundlag af bestemmelserne i stk. 3-7.
Stk. 2. For de kommuner, der har valgt at budgettere
med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag,
jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat,
afregnes tilskud og bidrag efter denne lov
på grundlag af en af indenrigs- og sundhedsministeren
udmeldt samlet beregning for tilskudsåret.
Indenrigs- og sundhedsministeren giver senest
den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne
meddelelse om disse beløb.
Stk. 3. For de kommuner, der har valgt at budgettere
med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget
(selvbudgettering), jf. § 7 i lov om
kommunal indkomstskat, foretages der i tilskudsåret
en foreløbig afregning af tilskud og bidrag
efter denne lov, jf. stk. 4-6. I året to år efter
tilskudsåret opgøres der en efterregulering af de
tilskud og bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret,
jf. stk. 7. Efterreguleringen afregnes med kommunerne
i året tre år efter tilskudsåret.
Stk. 4. De foreløbige tilskud og bidrag efter
stk. 3 beregnes efter bestemmelserne i denne lov
på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de
afgiftspligtige grundværdier, som kommunen
har lagt til grund for budgettet, samt kommunens

skøn over indbyggertallet. I beregningen indgår
følgende:
1) Kommunens beskatningsgrundlag beregnet
på grundlag af det udskrivningsgrundlag og
de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen
har lagt til grund for budgettet.
2) Kommunens udgiftsbehov beregnet på
grundlag af et af indenrigs- og sundhedsministeren
udmeldt foreløbigt udgiftsbehov pr.
indbygger for kommunen ganget med kommunens
eget skøn over indbyggertallet.
3) Kommunens andel af de tilskud og bidrag,
der fordeles efter indbyggertal, beregnet ud
fra kommunens skøn over indbyggertallet i
kommunen i forhold til indenrigs- og sundhedsministerens
skøn over indbyggertallet i
hele landet.
4) Kommunens andel af tilskudsreguleringer,
som fordeles efter beskatningsgrundlag, beregnet
ud fra kommunens skøn over sit beskatningsgrundlag
i forhold til det af indenrigs-
og sundhedsministeren udmeldte foreløbige
beskatningsgrundlag for hele landet.
Stk. 5. Til brug for kommunens egen beregning
af de foreløbige tilskud og bidrag, jf. stk. 3,
giver indenrigs- og sundhedsministeren senest
den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne
meddelelse om følgende:
1) Det foreløbige udgiftsbehov pr. indbygger i
den enkelte kommune for henholdsvis
landsudligningen og hovedstadsudligningen.
2) Det skønnede indbyggertal for hovedstadsområdet
og hele landet.
3) Størrelsen af de samlede tilskud og bidrag,
der fordeles efter indbyggertal.
4) Grænsebeløbet for beregning af tilskud til
ugunstigt stillede kommuner efter §12.
5) Det foreløbige skøn over beskatningsgrundlaget
for hovedstadsområdet og hele landet.
6) Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau
for hele landet.
7) En skattetryksfaktor til brug for hovedstadsudligningen.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler om kommunernes budgettering og
indberetning af tilskud og bidrag efter stk. 3-5.
Stk. 7. I året to år efter tilskudsåret foretages en
opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne
lov for de kommuner, der har valgt at budgettere
med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget,
jf. stk. 3. Efterreguleringsbeløbene beregnes
7
som forskellen mellem de tilskud eller bidrag efter
§§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret,
og de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet
på grundlag af de endeligt opgjorte beskatningsgrundlag,
udgiftsbehov og indbyggertal
for tilskudsåret.
§25. Udligningsprocenten i landsudligningen
efter § 2 forhøjes fra og med 2010, hvis væksten
i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for kommunerne
i hovedstadsområdet overstiger væksten
i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for
kommunerne uden for hovedstadsområdet med 1
procentpoint i det enkelte år.
Stk. 2. Udligningsprocenten efter stk. 1 kan i
det enkelte år forhøjes med 1 procentpoint og
højst til 68 pct.
Stk. 3. Basisår for reguleringen efter stk. 1 og
2 er året 2007.
Stk. 4. Ved reguleringen af udligningsprocenten
i landsudligningen efter stk. 1 og 2 nedsættes
udligningsprocenten i hovedstadsudligningen
efter § 7 og udligningsprocenten for ugunstigt
stillede kommuner uden for hovedstadsområdet
efter § 12 tilsvarende med 1 procentpoint.
Stk. 5. Hvis væksten i beskatningsgrundlaget
pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet
overstiger væksten i beskatningsgrundlaget
pr. indbygger for kommunerne uden for hovedstadsområdet
med mere end 1 procentpoint,
henstår forhøjelsen af udligningsprocenten i
landsudligningen til det eller de følgende år.
Hvis væksten efter 1. pkt. udgør mellem 0 og 1
procentpoint, indgår denne vækst i opgørelsen af
væksten for det følgende år.
Stk. 6. Hvis væksten i beskatningsgrundlaget
pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet
er mindre end væksten i beskatningsgrundlaget
pr. indbygger for kommunerne uden for hovedstadsområdet,
fragår mindrevæksten opgjort
i procentpoint i opgørelsen til reguleringen efter
stk. 1-3.
Stk. 7. Som beskatningsgrundlag pr. indbygger
anvendes det grundlag, der indgår ved beregningen
af tilskud og bidrag efter §§ 6 og 11.
Stk. 8. Væksten i beskatningsgrundlaget pr.
indbygger opgøres med 2 decimaler.
Kapitel 9
Definitioner m.v.
§26. I denne lov forstås ved:
1) Beskatningsgrundlag for en kommune:

Provenuet af kommunens indkomstskat divideret
med udskrivningsprocenten og tillagt
en af indenrigs- og sundhedsministeren
fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier.
2) Beskatningsniveau for en kommune:
Summen af provenuet af kommunens indkomstskat
og grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.
3) Beregningsåret:
Det regnskabsår, der ligger forud for det år,
tilskuddet vedrører (tilskudsåret).
4) Hovedstadsområdet:
Det område, der omfattes af kommunerne:
København, Frederiksberg, Ballerup,
Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup,
Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje
Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal,
Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Allerød,
Furesø, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested,
Gribskov, Helsingør,
Hillerød, Hørsholm, Egedal, Lejre, Greve,
Køge, Roskilde, Solrød og Stevns.
§ 27. Det beskatningsgrundlag, der indgår i
beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter
denne lov, jf. §§ 6, 11 og 14, opgøres på
grundlag af det udskrivningsgrundlag, kommunerne
budgetterer med for tilskudsåret, jf. § 7 i
lov om kommunal indkomstskat, og Indenrigsog
Sundhedsministeriets skøn over de afgiftspligtige
grundværdier i kommunen.
Stk. 2. Det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag
for en kommune, jf. § 24, stk. 7, opgøres
på grundlag af det provenu af indkomstskat
for tilskudsåret, som indgår ved beregning af efterregulering
af kommunal indkomstskat, jf.
§ 16, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat,
divideret med kommunens udskrivningsprocent
for tilskudsåret tillagt en af indenrigs- og sundhedsministeren
fastsat andel af de afgiftspligtige
grundværdier, jf. § 26.
§ 28. De nettodrifts- og anlægsudgifter, der
indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret
efter denne lov, jf. §§ 3, 8 og 11, opgøres
på grundlag af kommunernes samlede budgetterede
nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret
korrigeret for skønnede merudgifter
henholdsvis mindreudgifter fra beregningsår til
tilskudsår som følge af ændringer i udgifts- og
opgavefordelingen og ændringer i den statslige
8
regulering af kommunernes virksomhed efter
§ 14, stk. 2. De opgjorte nettodrifts- og anlægsudgifter
reguleres til tilskudsårets skønnede prisog
lønniveau.
Stk. 2. De nettodrifts- og anlægsudgifter, der
indgår i beregningen af efterreguleringen af tilskud
og bidrag, jf. § 24, opgøres på grundlag af
de faktiske kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter
for tilskudsåret.
§29. Ved opgørelse af det folketal, der indgår
ved beregning af tilskud og bidrag efter denne
lov, henregnes til folketallet i en kommune personer,
for hvilke kommunen i henhold til lov om
social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om
almene boliger m.v. og lov om social pension har
den generelle betalingsforpligtelse. Indenrigsog
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler
herom.
Kapitel 10
Bemyndigelsesbestemmelser m.v.
§30. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler om opgørelse af kommunernes beskatningsniveauer,
beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag
og nettodrifts- og anlægsudgifter.
§31. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler om beregningen og opgørelsen af
kommunernes udgiftsbehov, jf. §§ 3-5 og 8-10,
herunder fastsættelsen af afgrænsningen af de aldersgrupper,
der indgår ved beregning af det aldersbestemte
udgiftsbehov efter § 4, nr. 1, og
§ 9, nr. 1. Der fastsættes endvidere regler for, på
hvilket tidspunkt datagrundlaget opgøres.
§32. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om tildeling og afregning
af tilskud i henhold til § 17 samt regler for
ansøgningsprocedure og tilbagebetaling af uforbrugte
tilskud.
§33. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler om opgørelse af antallet af indvandrere,
flygtninge og efterkommere, som indgår i
beregningen af tilskud efter § 22.
§34. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler om beregningsgrundlaget for opgørelsen
af de kommunale mer- eller mindreudgifter
efter § 14, stk. 2, nr. 5.

§ 35. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler om tidspunkt for afregning
af tilskud og tilsvar efter denne lov.
Stk. 2. Tilskud og bidrag efter denne lov bortset
fra tilskud efter §§ 16, 17 og 19 afregnes
sammen med afregning af indkomstskat til kommunerne
efter lov om kommunal indkomstskat,
således at tilskud og bidrag efter denne lov tillægges
henholdsvis fratrækkes indkomstskattebeløbet
til kommunerne.
§ 36. Når der er givet meddelelse om et endeligt
opgjort tilskud eller bidrag efter denne lov,
har en kommunalbestyrelse ikke krav på at få
ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende
konstateres fejl i beregningsgrundlaget.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges
til i ganske særlige tilfælde at korrigere
tilskud eller bidrag efter denne lov, som der er
givet meddelelse om til en kommunalbestyrelse,
hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.
Kapitel 11
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 37. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende og har virkning fra og med
tilskudsåret 2007.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074
af 11. november 2005. Deponering efter § 10,
stk. 6, fortsætter på uændrede vilkår. Fastsættelse
og afregning af tilskud og tilsvar til og med
den 31. december 2006 sker dog efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 3. Efterregulering af boligstøtteudligning
for kommunerne i hovedstadsområdet efter § 20,
stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner for
tilskudsårene 2004-2006 afregnes dog efter de
hidtil gældende bestemmelser. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler
om opgørelse og afregning af disse efterreguleringer.
§ 38. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fra tilskudsåret 2007 yde et årligt tilskud til de
kommuner, som i 2007 har et samlet beregnet
byrdefordelingsmæssigt tab på kommunalreformen
og denne lov, som beregnes at overstige 1
pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
Stk. 2. Det samlede byrdefordelingsmæssige
9
tab efter stk. 1 fastsættes efter de på lovgivningstidspunktet
beregnede konsekvenser. Tilskuddet
for 2007 fastsættes til den del af kommunens
samlede byrdefordelingsmæssige tab, som overstiger
1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt
med 0,2 procentpoint.
Stk. 3. De kommuner, som i 2007 har en samlet
beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst på
kommunalreformen og denne lov, som beregnes
at overstige 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag,
betaler et bidrag.
Stk. 4. Den samlede byrdefordelingsmæssige
gevinst efter stk. 3 fastsættes efter de på lovgivningstidspunktet
beregnede konsekvenser. Bidraget
for 2007 fastsættes til den del af kommunens
samlede byrdefordelingsmæssige gevinst,
som overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
Grænsen for bidrag forhøjes herefter
årligt med 0,2 procentpoint.
Stk. 5. Kommunerne Læsø, Samsø og Ærø er
ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4.
Stk. 6. Tilskuddet efter § 21, stk. 1, for tilskudsåret
2007 fordeles til Læsø, Samsø og Ærø
Kommuner og udgør 6,2 mio. kr. til Læsø Kommune,
16,1 mio. kr. til Samsø Kommune og 5,2
mio. kr. til Ærø Kommune.
Stk. 7. Statens tilskud til kommunerne efter
§ 14 reguleres med forskellen mellem tilskud og
bidrag efter stk. 1-4.
Stk. 8. For tilskudsåret 2007 forhøjes tilskuddet
efter § 16 med 150 mio. kr.
§39. Lov nr. 1094 af 29. december 1997 om
trafikstøtte til de mindre øer ophæves.
§40. I lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner
og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens
Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab,
som ændret ved § 11 i lov
nr. 382 af 3. maj 2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 24, stk. 2, tilføjes efter »regionsrådet«: »og
kommunalbestyrelserne i regionen«.
2. I § 37, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 228« til:
»§ 227«.
3. Efter § 88 indsættes:
»§ 88 a. Hovedstadens Sygehusfællesskab
foretager inden den 1. juli 2006 på grundlag af
Københavns og Frederiksberg Kommuners faktiske
forbrug af sygehusfællesskabets ydelser i

henhold til sygehusfællesskabets regnskab for
2005 en beregning af den endelige fordeling
mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner
af kommunernes bidrag til sygehusfællesskabets
drift i 2005. Den af kommunerne, hvis
acontobetalinger overstiger kommunens andel i
forhold til beregningen, modtager et beløb af den
anden kommune til udligning af forskellen.
Stk. 2. Region Hovedstaden foretager inden
den 1. juli 2007 på grundlag af sygehusfællesskabets
regnskab for 2006 en beregning svarende
til stk. 1, 1. pkt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
§ 41. I lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes
finansiering foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Staten yder et årligt tilskud til hver region
svarende til den del af en regions udgifter til
faktorpræparater til visse bløderpatienter i året 2
år før tilskudsåret, som overstiger 1 mio. kr. pr.
patient i det pågældende år. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte nærmere regler om
opgørelse af tilskuddet.
Stk. 2. Statens tilskud til regionerne til finansiering
af sundhedsområdet, jf. § 3, nedsættes
for tilskudsåret svarende til statens udgifter til finansiering
af tilskuddet efter stk. 1.«
2. I § 13, stk. 1, ændres »Bopælskommunen« til:
10
Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2006
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
FREDERIK
Kronprins
»Kommunen«, og »bopælsregionen« ændres til:
»regionen«.
3. I § 13, stk.2, ændres »bopælskommunen« til:
»kommunen«, og efter »størrelse« indsættes:
»og om afgrænsningen af, hvilke patienter der
henregnes til kommunen«.
4. I § 14, stk. 1, ændres »Bopælskommunen« til:
»Kommunen«, og »bopælsregionen« ændres til:
»regionen«.
5. I § 14, stk. 2, 3 og 4, ændres »bopælskommunen«
til: »kommunen«, og »bopælsregionen«
ændres til: »regionen«.
6. I § 14, stk. 4, indsættes efter »størrelse«: »og
om afgrænsningen af, hvilke patienter der henregnes
til kommunen«.
§42. I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, som
ændret senest ved lov nr. 1394 af 21. december
2005, foretages følgende ændring:
1. I bilag 1, nr. 12, ændres »(lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, § 25, stk. 3)« til: »(lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner
§ 29)«.
§43. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
/ Lars Løkke Rasmussen

Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2006-2400-46
Lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006
Bekendtgørelse af lov om kommunal indkomstskat
Herved bekendtgøres lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003,
med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, lov nr. 1430 af 22. december 2004,
§ 22 i lov nr. 386 af 27. maj 2005, § 6 i lov nr. 425 af 6. juni 2005, § 100 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 8 i lov
nr. 430 af 6. juni 2005, § 4 i lov nr. 549 af 24. juni 2005, § 10 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og lov nr. 495 af 7.
juni 2006.
Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2007, jf. § 2 i lov nr. 495 af 7. juni
2006, der gengives i bekendtgørelsens slutning.
Afsnit I
Skat af personer
§1. Pligt til at svare kommunal indkomstskat
påhviler enhver person, der er indkomstskattepligtig
til staten efter § 1, jf. §§ 3-5, i kildeskatteloven.
Stk. 2. Med hensyn til den kommunale skattepligts
indtræden og ophør gælder reglerne om
indtræden og ophør af indkomstskattepligt til
staten, jf. afsnit II i kildeskatteloven.
§2. Skattepligtige personer svarer for kalenderåret
kommunal indkomstskat til den kommune
(skattekommunen), hvor de har bopæl eller i
mangel af bopæl har ophold den 5. september
forud for det pågældende kalenderår. Den, hvis
tilstedeværelse i en kommune skyldes indkaldelse
til militærtjeneste eller anbringelse i et sygehus,
i en institution for sindslidende eller åndssvage
eller i fængsel eller lignende, og som samtidig
har bopæl i en anden kommune, svarer skat
til denne anden kommune som skattekommune.
Har en person i øvrigt samtidig bopæl i to eller
flere kommuner, er hans skattekommune den af
kommunerne, hvor han må anses for at have sin
hovedbopæl. Indenrigs- og sundhedsministeren
træffer i tvivlstilfælde den endelige administrati-
ve afgørelse med hensyn til spørgsmålet om, i
hvilken kommune en person må anses for at have
sin hovedbopæl.
Stk. 2. Skattepligtige personer, der gør tjeneste
eller varigt opholder sig om bord på skibe med
hjemsted her i landet, og som hverken har bopæl
eller ophold i nogen kommune den 5. september
forud for det pågældende kalenderår, svarer
kommunal indkomstskat til den kommune, der
på denne dato nærmest må betragtes som deres
hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer indenrigs-
og sundhedsministeren den endelige administrative
afgørelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i en kommune,
der mener, at den for en skatteyder udpegede
skattekommune ikke er den rette, jf. stk. 1 og 2,
kan, for så vidt angår personer, der var skattepligtige
den 5. september forud for det pågældende
kalenderår, inden den 1. marts i kalenderåret
rejse indsigelse herimod. Ved indtræden af
skattepligt efter stk. 6 kan indsigelse rejses 5 måneder
efter skattepligtens indtræden. En skatteyder
kan rejse tilsvarende indsigelse indtil 3 måneder
efter, at der er givet ham underretning om,
hvilken kommune der anses for hans skattekommune.
Opnås der ikke enighed mellem kommunerne
eller med skatteyderen om, hvilken kommune
der skal anses for skattekommune, afgøres
AI002262
Schultz Grafisk

spørgsmålet af told- og skatteforvaltningen. En
skatteyder kan indbringe sagen for domstolene
inden for 6 måneder efter, at der er givet skatteyderen
underretning om den administrative afgørelse.
Stk. 4. En skattepligtig person, der er omfattet
af § 1, nr. 4, i kildeskatteloven, svarer for det eller
de kalenderår, der følger efter udrejsen, i stedet
for sædvanlig kommunal indkomstskat et
skattebeløb, der fastsættes på grundlag af de regler,
der gælder for beregningen af kommunal
indkomstskat i Københavns Kommune. Hvis
den pågældende er medlem af folkekirken, indgår
også de regler, der gælder for beregningen af
kirkeskat i Københavns Kommune, i fastsættelsen
af skattebeløbet, jf. dog stk. 5. Skattebeløbet
tilfalder statskassen, idet der dog for det kalenderår,
i hvilket tilbageflytning her til landet måtte
finde sted, sker fordeling af skattebeløbet efter
reglerne i nærværende lovs § 3. Såfremt tilbageflytning
finder sted efter den 5. september, svares
den kommunale indkomstskat for det følgende
kalenderår til den kommune, hvor skatteyderen
på tidspunktet for tilbageflytningen har den i
§ 2 nævnte tilknytning.
Stk. 5. En person fritages for den del af skattebeløbet
efter stk. 4, der fastsættes på grundlag af
de regler, der gælder for beregning af kirkeskat i
Københavns Kommune, når det dokumenteres,
at den pågældende har forpligtet sig til at yde bidrag
af mindst samme størrelse til en menighed
under Dansk Kirke i Udlandet eller Dansk Sømandskirke
i fremmede Havne. Kirkeministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 6. Ved skattepligts indtræden i kalenderåret
svarer skatteyderen kommunal indkomstskat
til den kommune, hvor han på tidspunktet
for skattepligtens indtræden har den tilknytning,
der er nævnt i denne paragraf. Indtræder skattepligten
i tiden fra den 6. september til den 31. december,
svares også den kommunale indkomstskat
for det følgende kalenderår til denne kommune.
Stk. 7. Er det ikke muligt efter foranstående
bestemmelser at afgøre, til hvilken kommune en
person skal svare kommunal indkomstskat, svares
skatten til den kommune, der nærmest må betragtes
som den pågældendes hjemstedskommune.
I tvivlstilfælde træffer indenrigs- og sundhedsministeren
den endelige administrative afgørelse.
§3. Fraflytter en skatteyder skattekommunen,
2
således at bopælen i denne kommune opgives,
fordeler staten en andel af den kommunale indkomstskat,
der påhviler skatteyderen, til tilflytningskommunen.
Dette gælder dog kun, hvis bopælen
i tilflytningskommunen bevares i mindst 3
måneder.
Stk. 2. Andelen fastsættes forholdsmæssigt på
grundlag af den periode, hvori skatteyderen ifølge
oplysningerne i det centrale skatteyderregister
(CSR) har haft bopæl i tilflytningskommunen,
idet periodens varighed regnes fra begyndelsen
af det kvartal, der følger efter fraflytningen
og indtil udgangen af det kvartal, hvori der
eventuelt sker fraflytning. Varigheden regnes
dog fra flyttedagen, hvis flytningen sker den første
dag i et kvartal.
Stk. 3. Flytter skatteyderen fra tilflytningskommunen
til en anden kommune end skattekommunen,
skal også den nye tilflytningskommune
have andel i kommuneskatten efter reglerne
i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Fordelingen efter stk. 1-3 kan undlades,
hvis det af administrative grunde findes uhensigtsmæssigt
at foretage den.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om afregningen af de
beløb, der tilkommer en andelsberettiget kommune.
§§ 3a og 4. (Ophævet)
§5. Kommunal indkomstskat beregnes på
grundlag af den i henhold til personskatteloven
opgjorte skattepligtige indkomst. Skatten nedsættes
efter personskattelovens §§ 10-12, jf. til
dels § 9.
Stk. 2. Den indkomst, hvoraf kommunal indkomstskat
beregnes, afrundes efter samme regler
som gælder for afrunding af den indkomst, hvoraf
skatten til staten beregnes.
Stk. 3. Omfatter indkomstansættelsen for en
person en kortere periode end et år, beregnes og
svares indkomstskatten efter tilsvarende regler
som fastsat for indkomstskatten til staten.
§6. Kommunal indkomstskat svares med en
udskrivningsprocent, der fastsættes af kommunalbestyrelsen
for det pågældende kalenderår,
og som skal angive forholdet mellem på den ene
side de beløb, der skal udskrives som kommunal
indkomstskat, og på den anden side det udskrivningsgrundlag,
som kommunen har lagt til grund
for budgettet, jf. § 7, stk. 1. Fremkommer der
ved beregningen af udskrivningsprocenten flere

decimaler, forhøjes den første med 1, og de øvrige
bortkastes.
§ 6 a. (Ophævet).
§7. Kommunalbestyrelsen kan vælge at budgettere
enten med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget
for kommunal indkomstskat og
kirkeskat eller med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag
for kommunal indkomstskat og
kirkeskat.
Stk. 2. For kommuner, der har valgt at budgettere
med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget,
foretages afregning efter § 15 og
§ 16, stk. 1-4.
Stk. 3. For kommuner, der har valgt at budgettere
med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag,
foretages afregning efter § 15 og § 16,
stk. 4.
Stk. 4. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
fastsættes ud fra en opgørelse af kommunens
udskrivningsgrundlag for året 2 år forud
for beregningsåret reguleret med en fremskrivningsprocent
for udviklingen i det kommunale
udskrivningsgrundlag. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter bestemmelser om fremskrivningsgrundlaget
for kommunernes udskrivningsgrundlag.
Indenrigs- og sundhedsministeren
giver meddelelse om det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
senest den 1. juli i året forud
for det indkomstår, det vedrører. Fremskrivningsprocenten
for kommunernes statsgaranterede
udskrivningsgrundlag fastsættes af finansministeren
med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
§7 a. (Ophævet).
Afsnit II
Skat af begrænset skattepligtige m.v.
§8. (Ophævet)
§9. Udligningsbeløb, som Danmark modtager
fra Sverige efter artikel 6 i aftale mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Sverige om visse
skattespørgsmål af 29. oktober 2003, for fysiske
personer, der er hjemmehørende i Danmark, og
som erhverver indkomst fra personligt arbejde i
tjenesteforhold i Sverige, skal tilfalde den skattepligtiges
skattekommune.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling
med indenrigs- og sundhedsministeren
de nærmere regler for statskassens afregning
3
med kommunerne af de dem i henhold til nærværende
paragraf tilkommende beløb.
Afsnit III
Skat af aktieselskaber m.v.
§ 10. Selskaber, foreninger og fonde m.v. svarer
indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven
og fondsbeskatningsloven.
Stk. 2. Den i § 23 i selskabsskatteloven og den
i § 13 i fondsbeskatningsloven omhandlede
kommunale andel af indkomstskatten tilfalder
den eller de kommuner, hvori selskabet, foreningen
m.v. driver virksomhed den 1. april i kalenderåret
efter indkomstsåret eller ved et forskudt
indkomstår den 1. april i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder
i stedet for. Sker beskatning efter bestemmelserne
i selskabsskattelovens § 7, tilfalder andelen
den eller de kommuner, hvori virksomheden er
drevet.
Stk. 3. Virksomhed anses for drevet i den eller
de kommuner, i hvilke selskabet, foreningen
m.v. oppebærer indtægt af fast ejendom eller har
selvstændige kontor-, forretnings- eller lagerlokaler
med dér beskæftiget personale eller har
selvstændige produktions- eller driftsanlæg.
Virksomhed ved transport af personer eller gods
på land anses dog alene drevet i den § 12, stk. 1,
omhandlede kommune og virksomhed ved havfiskeri
alene i den kommune, hvor vedkommende
fartøj må anses for nærmest hjemmehørende.
Såfremt den foran i stk. 2 omhandlede andel ikke
overstiger 25.000 kr., anses virksomhed i alle tilfælde
alene for drevet i den § 12, stk. 1, omhandlede
kommune, og det samme gælder, såfremt
ingen anden kommune efter foranstående bestemmelser
kan komme i betragtning. Beløbet
reguleres efter personskattelovens § 20, dog således,
at det regulerede beløb afrundes opad til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.
§ 11. Anses efter § 10, stk. 3, virksomhed for
drevet i flere kommuner, fordeles, medmindre
de berettigede kommuner træffer anden aftale,
den i § 10, stk. 2, nævnte andel af indkomstskatten
m.v. mellem kommunerne i forhold til summen
af de lønninger, herunder også tantiemer og
overskudsandele, som i det sidst forløbne regnskabsår
er blevet udbetalt til de ved virksomheden
i hver af de pågældende kommuner beskæftigede
personer.

Stk. 2. Dersom den i stk. 1 nævnte fordelingsregel
ikke er anvendelig og der ikke mellem
kommunerne kan opnås enighed om fordelingen,
fastsætter Fordelingsnævnet, jf. § 12 a, efter
hvilke forhold fordelingen skal ske.
Stk. 3. Beløb på mindre end 3.000 kr., der efter
stk. 1 og 2 tilkommer en kommune som andel af
den kommunale andel af indkomstskatten efter
§ 10, stk. 2, afregnes dog ikke. Sådanne beløb
tilfalder ubeskåret den kommune, der er nævnt i
§ 12, stk. 1. Beløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20, dog således, at det regulerede beløb
afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der
kan deles med 1.000.
Stk. 4. Staten udbetaler i et budgetår til den enkelte
kommune den kommunale andel af skat af
aktieselskaber m.v. efter selskabsskatteloven og
af fonde efter fondsbeskatningsloven vedrørende
indkomståret 3 år før budgetåret samt reguleringer
vedrørende tidligere indkomstår.
Stk. 5. Det i stk. 4 nævnte beløb afregnes med
en tolvtedel i hver måned i budgetåret.
§ 12. Det påhviler den kommune, hvor den juridiske
person er hjemmehørende, at forestå opgørelsen
af fordelingen i henhold til § 11 af den
kommunale andel af indkomstskatten mellem de
berettigede kommuner. Fordelingsnævnet, jf.
§ 12 a, kan bestemme, at en anden kommune,
hvortil den pågældende virksomhed må anses
for nærmere knyttet, skal forestå opgørelsen af
fordelingen.
Stk. 2. De kommuner, der anser sig for berettigede
til andel i skatten fra et selskab eller en forening
m.v., skal inden udgangen af september
måned i det kalenderår, der følger efter indkomståret,
eller ved et forskudt indkomstår inden
udgangen af september måned i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for, anmelde dette til den
kommune, der er nævnt i stk. 1. Særskilt anmeldelse
herom er dog ikke nødvendig, hvis der er
indgivet anmeldelse med virkning for et tidligere
indkomstår eller skatteår, og denne anmeldelse
ikke senere er annulleret enten af kommunen
selv eller af den kommune, der er nævnt i stk. 1.
Er den kommune, der er nævnt i stk. 1, i øvrigt
bekendt med, at vedkommende selskab eller forening
m.v. i det pågældende indkomstår tillige
har drevet en væsentlig del af sin virksomhed i
andre kommuner, inddrages disse i fordelingen.
Stk. 3. Mener en kommune, at den med urette
er holdt uden for fordelingen, eller at en anden
4
kommune med urette er medtaget ved fordelingen,
eller anser kommunen fordelingen for at
være urigtig, kan spørgsmålet inden 3 måneder
efter, at der givet meddelelse om fordelingsopgørelsen
indbringes for fordelingsnævnet.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeriet fastsætter
regler om afregningen af beløb til de berettigede
kommuner, jf. stk. 1. Der kan herunder
fastsættes regler om rentetillæg til beløb, der afregnes
fra en kommune til en anden.
§ 12 a. Fordelingsnævnet træffer afgørelser i
de sager, der er omhandlet i § 11, stk. 3, § 12,
stk. 1, 2. punktum, og i § 12, stk. 3.
Stk. 2. Fordelingsnævnet består af 7 medlemmer,
der udpeges for 4 år ad gangen af indenrigsog
sundhedsministeren. Ministeren udpeger formanden.
Af de øvrige medlemmer udpeges 4 efter
indstilling fra Kommunernes Landsforening,
1 efter indstilling fra Københavns Kommunalbestyrelse
og 1 efter indstilling fra Frederiksberg
Kommunalbestyrelse.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte en forretningsorden for nævnet.
§ 13. Bestyrelser for selskaber, foreninger
m.v. er pligtige på forlangende at give kommunalbestyrelsen
i den kommune, der foretager fordelingen,
og fordelingsnævnet de oplysninger,
der er nødvendige for fordelingens foretagelse.
Vægrer nogen sig ved at efterkomme et sådant
forlangende, kan indenrigs- og sundhedsministeren
om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse
ved pålæg af en daglig bøde. Bøderne, der
tilfalder statskassen, kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder dog kun
anvendelse, når oplysningerne ikke er tilgængelige
i indkomstregisteret eller told- og skatteforvaltningen
ikke på kommunalbestyrelsens anmodning
har kunnet levere de oplysninger, der er
nødvendige for at kunne foretage fordelingen.
Den kommune, der foretager fordelingen, og fordelingsnævnet
kan med henblik på fordelingens
foretagelse få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret.
Afsnit IV
Skattens opkrævning og afregning m.v.
§ 14. For opkrævning af kommunal indkomstskat
af personer samt af kirkeskat gælder de i kildeskatteloven
indeholdte bestemmelser.

§ 15. Staten udbetaler til den enkelte kommune
ved begyndelsen af hver måned et beløb til
foreløbig dækning af kommunal indkomstskat
og kirkeskat. Den månedlige udbetaling skal
svare til en tolvtedel af det årlige beløb, der efter
det for kommunen vedtagne årsbudget udgør
dens indtægt ved indkomstskat og kirkeskat af
personer.
§ 16. For kommuner, der har valgt at budgettere
med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget,
foretages en opgørelse af henholdsvis de
kommunale indkomstskatter og kirkeskatten pr.
1. maj i året 2 år efter kalenderåret.
Stk. 2. Efterreguleringsbeløbet for henholdsvis
kommunal indkomstskat og kirkeskatten opgøres
som skatten, der opgøres ved beregningen af
slutskat for et kalenderår, herunder beløb, der
som følge af ændringer i skatteansættelser er ført
i tilgang eller til afgang, fratrukket summen af de
månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til
kommunen i det pågældende kalenderår. Eventuel
afregning af efterreguleringsbeløb sker med
en tredjedel hver i månederne januar, februar og
marts i året 3 år efter dette kalenderår.
Stk. 3. Positive og negative efterreguleringsbeløb
med tillæg af efterreguleringsbeløb i henhold
til lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, der overstiger 3 pct. af
summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er
udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår,
forhøjes med et tillæg, der beregnes af
den overskydende del af efterreguleringsbeløbet
inklusive efterreguleringsbeløb i henhold til lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner med en procent, der svarer til 3 gange
Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud
for kalenderåret.
Stk. 4. Staten afregner som led i afregningen
efter § 15 og nærværende bestemmelse over for
kommunen en andel af virksomhedsskatten efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes
med udskrivningsprocenten for kommunal
indkomstskat og kirkeskat af den del af virksomhedernes
overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat.
Dette gælder, uanset om virksomhedsskatteprocenten
er lavere end udskrivningsprocenten
for kommunal indkomstskat og kirkeskat.
Ved afregningen af slutskatten skal kommunen
betale staten et beløb, der beregnes med
udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat
og kirkeskat af beregningsgrundlaget for
den virksomhedsskat, der efter virksomheds-
5
skattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages
i de skattepligtiges slutskatter. 1. og 3. pkt.
finder tilsvarende anvendelse på konjunkturudligningsskat
efter virksomhedsskattelovens § 22
b og indkomstudligning efter virksomhedsskattelovens
§ 22 d. Reglerne i 3. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på beløb, der anses for indbetalt
acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C,
stk. 7-9.
§ 16 a. (Ophævet).
§ 16 b. (Ophævet).
§ 17. Med hensyn til virkningerne af urigtig
selvangivelse, pligten til rettidig indbetaling af
kommunal indkomstskat og kirkeskat uanset
klage over eller indsigelse imod indkomstansættelsen
af skatte- og afgiftsbeløb, ydelse af rentegodtgørelse
m.v. finder reglerne i statsskattelovgivningen
tilsvarende anvendelse.
§§ 17 a. - d. (Ophævet).
Afsnit V
Ikrafttræden m.v.
§ 18. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
de nærmere regler for gennemførelsen af
bestemmelserne i nærværende lov.
§ 19. (Ikrafttrædelsesbestemmelse. Udeladt).
§ 20. Denne lov gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Lov nr. 495 af 7. juni 2006 om ændring af lov
om kommunal indkomstskat (Omlægning og
forenklinger i indkomstskattereglerne som led i
udmøntning af aftalen om en kommunal finansieringsreform),
indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. §§ 6 og 7 i lov om kommunal indkomstskat
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 11,
finder anvendelse fra dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 3. § 11, stk. 1-3, i lov om kommunal indkomstskat
som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 13, finder anvendelse fra og med fordelingen
af kommunale andele af selskabsskatter vedrørende
indkomståret 2005. Efterreguleringer af
fordeling af kommunale andele af selskabsskat-

ter vedrørende indkomståret 2004 og tidligere
indkomstår sker efter reglerne i §§ 10-13 i lov
om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 199 af 24. marts 2003, med de ændringer,
der følger af § 1 i lov nr. 1430 af 22. december
2004 og § 10 i lov nr. 404 af 8. maj 2006.
§3
Stk. 1. For skatteåret 2007 reguleres fastsættelse
af udskrivningsprocenten efter § 1 i lov om begrænsninger
i den kommunale skatteudskrivning
for 2007 og regulering af de kommunale bidrag
til regionerne i 2007.
Stk. 2. Fremkommer der ved beregning af udskrivningsprocenten
for 2008 flere decimaler,
afrundes udskrivningsprocenten til en decimal.
6
Hvis den anden decimal er 5 eller mere, forhøjes
den første med 1, og den anden og efterfølgende
decimaler bortfalder. Hvis den anden decimal er
4 eller mindre, bortfalder den anden og efterfølgende
decimaler.
Stk. 3. Kommunale andele af afgifter af pensionsordninger
m.v. indbetalt før den 1. januar
2007 afregnes til staten.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler for afregning til kommunerne af
kommunale andele af selskabsskatter vedrørende
indkomstårene 2004, 2005 og 2006 samt efterreguleringer
vedrørende tidligere indkomstår
for kommuner, der pr. 1. januar 2007 er blevet
delt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 26. juni 2006
LARS LØKKE RASMUSSEN
/ Søren H. Thomsen

Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2006-2400-45
Lovbekendtgørelse nr. 724 af 26. juni 2006
Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat
Herved bekendtgøres lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 1. september
2003, med de ændringer, der følger af lov nr. 1211 af 27. december 2003, § 31 i lov nr. 469 af 9. juni 2004, § 32
i lov nr. 1384 af 20. december 2004, § 1 i lov nr. 1433 af 22. december 2004, § 99 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
§ 7 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 5 i lov nr. 549 af 24. juni 2005, lov nr. 1397 af 21. december 2005 og lov
nr. 494 af 7. juni 2006.
Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2007, jf. § 2 i lov nr. 494 af 7. juni
2006, der gengives i bekendtgørelsens slutning.
Kapitel I
Grundskyld
§1. Af de i en kommune beliggende faste
ejendomme, for hvilke der i medfør af lov om
vurdering af landets faste ejendomme er foretaget
ansættelse af grundværdien, svares til kommunen
en afgift, der benævnes grundskyld.
Stk. 2. Grundskyld pålignes de afgiftspligtige
ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige
grundværdi. Ved den afgiftspligtige
grundværdi forstås den laveste af følgende værdier:
1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for
forbedringer, således som disse beløb er
fastsat ved de i afsnit C og D i lov om vurdering
af landets faste ejendomme omhandlede
ansættelser, og reduktion for fritagelser for
grundskyld efter §§ 7 og 8.
2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen,
der dannede grundlag for påligningen
af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet
med en reguleringsprocent.
Stk. 3. Reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2,
opgøres som den skønnede stigning i det samlede
kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret
tillagt 3 pct. Den skønnede stigning for udskrivningsgrundlaget
fastsættes af finansmini-
steren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7
pct.
Stk. 4. For nye grunde som nævnt i stk. 2 og
grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring
af ejendommens areal, anvendelse eller
planforhold, og hvor told- og skatteforvaltningen
har foretaget en ansættelse efter vurderingslovens
§ 33, stk. 16, 17 eller 18, anvendes denne
ansættelse efter fradrag for forbedringer og reduktion
for fritagelser for grundskyld som udgangspunkt
for beregningen af det afgiftspligtige
grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen
fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor
grundværdien efter fradrag for forbedringer og
reduktion for fritagelser for grundskyld, jf.
stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi,
til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten
for de mellemliggende år, jf. stk. 3. 1.
og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor en
ejerlejligheds fordelingstal ændres, og hvor toldog
skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse
efter vurderingslovens § 33, stk. 16.
Stk. 5. For afgiftspligtige grunde som nævnt i
stk. 2, hvor der er sket ændring af fradraget for
forbedringer, anvendes grundværdien med det
ændrede fradrag for forbedringer som udgangspunkt
for beregningen af det afgiftspligtige
AI002260
Schultz Grafisk

grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen
fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor
grundværdien efter fradrag for forbedringer og
reduktion for fritagelser for grundskyld, jf.
stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi
til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten
for de mellemliggende år, jf. stk. 3.
Stk. 6. For afgiftspligtige grunde som nævnt i
stk. 2, hvor der er sket ændring af fritagelser for
grundskyld efter §§ 7 og 8, anvendes grundværdien
med de ændrede fritagelser som udgangspunkt
for beregningen af det afgiftspligtige
grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen
fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor
grundværdien efter fradrag for forbedringer og
reduktion for fritagelser for grundskyld, jf.
stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi
til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten
for de mellemliggende år, jf. stk. 3.
§2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse
med den endelige vedtagelse af kommunens
årsbudget grundskyldpromillen. Grundskyldpromillen
skal udgøre mindst 16 og højst
34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den
vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen,
må anses for benyttet til landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug,
jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves
grundskyld med en promille, der er 9 promillepoint
lavere end den fastsatte grundskyldpromille,
jf. stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. I kommuner, hvor grundskyldpromillen
er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden
med 13 promille af den afgiftspligtige
grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet
for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen,
må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den
afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt.,
opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug,
gartneri, planteskole eller frugtplantage,
som den samlede afgiftspligtige grundværdi
bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er
fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.
§§ 3-6. (Ophævet).
§6 A. Efter begæring af ejere af ejendomme,
der på tidspunktet for den vurdering, som lægges
til grund ved skatteberegningen, benyttedes til
landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplanta-
2
ge, ydes der henstand med betaling af grundskyld,
såfremt ejendommen er beliggende inden
for områder, der er omfattet af en godkendt byudviklingsplans
yderzone eller mellemzone eller
en godkendt byplans landbrugszone. For ejendomme,
der ligger i yder- eller landbrugszoner,
ydes der ikke henstand med grundskyld, der vedrører
skatteåret 1969-70 og følgende skatteår.
Stk. 2. Der kan alene ydes henstand med betalingen
af grundskylden, for så vidt den vedrører
arealer med den angivne benyttelse og kun i det
omfang, grundskylden er beregnet af den del af
den afgiftspligtige grundværdi, der ligger over et
beløb pr. arealenhed, fastsat af Skatterådet.
Stk. 3. Henstandsbeløbene forrentes med 6 pct.
årlig fra den sidste rettidige indbetalingsdag for
de grundskyldsbeløb, hvormed der ydes henstand.
Renter tilskrives henstandsbeløbet ved
skatteårets udgang.
Stk. 4. Til sikkerhed for betaling af henstandsbeløbene
med påløbne renter tinglyses der på
ejendommen skadesløsbrev med oprykkende
prioritet. Skadesløsbrevets pålydende med tillæg
af foranstående prioriteter må ikke overstige den
for ejendommen ved den senest foretagne vurdering
ansatte ejendomsværdi.
Stk. 5. Når tinglysning er sket, kan henstand
ydes, indtil henstandsbeløbet med tilskrevne
renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets pålydende.
Stk. 6. Når yderligere henstand herefter ikke
kan ydes, afkræves senere påløbne renter ejeren
i forbindelse med den fremtidige opkrævning af
kommunale ejendomsskatter og efter de for disse
gældende regler.
Stk. 7. Henstandsbeløbet med tilskrevne renter
forfalder til betaling, når det område, i hvilket
det pågældende areal er beliggende, ikke længere
er omfattet af de i stk. 1 omhandlede zoner eller,
efter ikrafttrædelsen af lov om by- og landzoner,
en landzone. Henstands- og rentebeløb
vedrørende ejendomme, som umiddelbart i medfør
af loven om by- og landzoner henføres fra
mellemzone til byzone, kan dog efter anmodning
afdrages med en tredjedel den førstkommende 1.
juli efter overgangen til byzone og med en tredjedel
hver 1. juli i de følgende 2 år. For beløb, der
omfattes af en sådan afdragsordning, finder reglerne
i stk. 3 og 8 tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Hvert år inden den 15. januar tilstiller
kommunalbestyrelsen vedkommende ejer meddelelse
om kommunens tilgodehavende pr. 1. ja-

nuar med angivelse af de beløb, hvormed der i
det foregående kalenderår er ydet henstand, samt
af tilskrevne renter.
§6 B. (Ophævet).
§7. Fritaget for grundskyld er:
a) De staten tilhørende kongelige slotte og palæer
med tilliggende.
b) Andre staten, regionerne eller kommunerne
tilhørende ejendomme med undtagelse af
ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt
til landbrug, havebrug, skovdrift
eller udleje, eller som henligger ubenyttede.
Fritagelsen gælder ikke for ejendomme,
der tilhører DSB og Energinet.dk. Hvis
kun en del af en ejendom opfylder betingelserne
for fritagelse for grundskyld, omfatter
fritagelsen alene den del af grundværdien,
der falder på denne del.
c) Fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme
på betingelse af, at den danske
stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme
i vedkommende land nyder tilsvarende
fritagelse. I det omfang, Danmark ved
mellemfolkelige overenskomster har forpligtet
sig dertil, fritages endvidere ejendomme,
der ejes af fremmede stater til brug
for disses diplomatiske eller konsulære repræsentationer,
af internationale organisationer
eller af sådanne repræsentationers og
organisationers personale samt dettes familiemedlemmer.
d) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst
en særlig bevaringsdeklaration i henhold til
lovgivningen om bygningsfredning. Fritagelsen
omfatter alene den bebyggede grund,
gårdsplads og have.
e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have
til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt.
Ved forsamlingshus skal
forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig
benyttes til afholdelse af møder
af politisk, religiøs og oplysende karakter,
og hvortil der er offentlig adgang. En sammenhængende
have, der hører til et forsamlingshus,
er omfattet af fritagelse, selv om en
del af haven i matrikulær henseende udgør
en eller flere selvstændige faste ejendomme,
der er særskilt vurderet.
Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, litra d, omfatter
ikke ejendomme, der tilhører
3
1) stat, kommuner, regioner, kirker eller præsteembeder,
2) en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for
mere end 50 procents vedkommende dækkes
af tilskud fra staten, kommunerne og regionerne.
Stk. 3. De Danmarks Nationalbank ved § 21 i
lov nr. 116 af 7. april 1936 tilståede skattebegunstigelser
berøres ikke af denne lov.
Stk. 4. Er der inden denne lovs ikrafttræden i
medfør af bestemmelsen i § 16, stk. 3, i lov
nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter
meddelt fritagelse for grundskyld af
udtørrede ferskvandsarealer, kan indenrigs- og
sundhedsministeren forlænge denne fritagelse
inden for det i nævnte bestemmelse angivne tidsrum.
Stk. 5. Er der inden denne lovs ikrafttræden
ved kgl. bevilling til inddæmning og udtørring af
dele af havet indrømmet bevillingshaverne skattefrihed
i et begrænset åremål, skal den ved bestemmelsen
i § 16, stk. 4, i lov nr. 188 af 20. maj
1933 om kommunale ejendomsskatter hjemlede
frihed for grundskyld af det inddæmmede og udtørrede
areal også - inden for det pågældende
åremål - omfatte grundskyld i henhold til nærværende
lov.
Stk. 6. Såfremt en ejendom ophører med eller
overgår til at skulle svare grundskyld efter nærværende
paragraf, sker det ved udgangen af det
kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder
fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld,
er indtrådt. Hvis en ambassadeejendom
fritages for grundskyld efter nærværende paragraf,
sker fritagelsen fra overtagelsesdagen.
§8. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel
eller delvis fritagelse for grundskyld af:
a) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner
godkendt i henhold til den sociale lovgivning,
biblioteker under offentligt tilsyn og
offentligt tilgængelige museer. Fritagelsen
kan dog alene omfatte den bebyggede grund,
gårdsplads og have.
b) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-,
idræts- og skytteforeninger eller andre
organisationer med samme formål. Endvidere
kan fritages ejendomme, der anvendes til
ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni
for børn, når ejeren er en organisation,
hvis hovedformål er at fremme børns eller
unge menneskers friluftsliv.

c) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende
stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt
formål, og som anvendes til institutionens
formål.
d) Gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang
til leverance fra værket står åben for
alle inden for det område, hvori værket arbejder,
for så vidt værkets indtægter - bortset
fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital
- ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse
udelukkende kan anvendes til
værkets formål.
Stk. 2. Såfremt kun en del af de i stk. 1 omhandlede
ejendomme opfylder betingelserne for
fritagelse for grundskyld, kan fritagelse alene
meddeles for så vidt angår den del af grundværdien,
der falder på denne del.
Stk. 3. Hvor en skov som følge af brand, storm,
svampeangreb eller lignende begivenheder har
lidt skade på træbestanden, og dette har medført,
at den på selve skoven faldende del af ejendomsværdien
er væsentligt lavere end normalværdien,
jf. § 15 i lov om vurdering af landets faste ejendomme,
kan kommunalbestyrelsen fritage så
stor en del af grundværdien, som forholdsmæssigt
svarer til forskellen mellem normalværdien
og den ovennævnte del af ejendomsværdien, for
grundskyld i et sådant tidsrum, at skovens normaltilstand
kan være genoprettet.
§8 A. (Ophævet).
§8 B. (Ophævet).
§9. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af
samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt,
at private grunde ikke bebygges, eller at en vis
bebyggelse bevares, er kommunalbestyrelsen
berettiget til - dog kun for en vurderingsperiode
ad gangen - at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse
for erlæggelse af den ejendommen påhvilende
grundskyld. Betingelsen for sådan fritagelse
er dog, at ejeren over for kommunalbestyrelsen
forpligter sig til ikke uden dennes samtykke
at foretage forandringer i grundens udnyttelse.
Stk. 2. Foretager ejeren - uden indhentet tilladelse
fra kommunalbestyrelsen - bygningsforanstaltninger
på grunden, som af kommunalbestyrelsen
skønnes at stride imod de for fritagelsen
fastsatte vilkår, bestemmer kommunalbestyrelsen,
hvorvidt og da i hvilket omfang samt fra
hvilket tidspunkt den givne fritagelse skal anses
for bortfaldet.
4
§§ 10-21. (Ophævet).
Kapitel II
Ejendomsskyld
Kapitel III
Ejendomme beliggende i flere kommuner
§ 22. Når en i flere kommuner beliggende
ejendom er vurderet under et, foretages der, jf.
§ 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste
ejendomme, af told- og skatteforvaltningen ved
vurderingerne en fastsættelse af, hvor stor en del
af grundværdien for den pågældende ejendom
og eventuelle fradrag for forbedringer, der må
henføres til hver af kommunerne. Såfremt ejendommen
er delvis fritaget for grundskyld, skal
told- og skatteforvaltningen, jf. § 33, stk. 2, i lov
om vurdering af landets faste ejendomme, efter
begæring af enhver af kommunerne fastsætte,
hvorledes den ikke fritagne del af grundværdien
(med eventuelt fradrag for forbedringer) fordeler
sig på kommunerne.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningens afgørelser
efter stk. 1 kan påklages efter skatteforvaltningslovens
regler om klage over vurderinger af
fast ejendom.
Kapitel IV
Dækningsafgift m.v.
§ 23. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
der af ejendomme, der i henhold til § 7, stk. 1, litra
b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld,
som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme
medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift
af grundværdien efter fradrag for forbedringer
og af forskelsværdien. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan i ganske særlige tilfælde tillade,
at der tillige opkræves sådan dækningsafgift
af ejendomme, der er fritaget for grundskyld
i henhold til § 7, stk. 1, litra a. Af ejendomme,
der er dækningsafgiftspligtige i henhold til nærværende
paragraf, opkræves dækningsafgift af
grundværdien med halvdelen af vedkommende
kommunes grundskyldpromille, dog højst med
15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien
svares med en af kommunalbestyrelsen fastsat
promille, der højst kan udgøre 8,75 promille.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan helt eller
delvis fritage ejendomme, der tilhører andre
kommuner og vedkommende region, for dækningsafgift.
Kommunalbestyrelsen kan fritage

ejendomme, der er i sameje mellem kommunen
og regioner eller staten, for dækningsafgift.
Stk. 3. Bliver en ejendom fritaget for grundskyld
i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7,
stk. 3, svares dækningsafgiften efter nærværende
paragraf fra tidspunktet for fritagelsens indtræden.
Ophører fritagelsen for grundskyld,
bortfalder dækningsafgiftspligten samtidig hermed.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal på
kommunalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien,
der er fornødne for beregning af den her omhandlede
dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter
det vederlag, som kommunerne skal betale
til told- og skatteforvaltningen for foretagelse
af de nævnte vurderinger og fordelinger.
§ 23 A. Kommunalbestyrelsen kan bestemme,
at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der
anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik,
værksted og lignende øjemed, medfører for
kommunen, skal svares dækningsafgift af sådanne
ejendommes forskelsværdi. Af ejendomme,
der delvis anvendes som anført, svares dækningsafgift
dog kun, når den del af forskelsværdien,
der vedrører den til de nævnte formål anvendte
del af ejendommen, udgør mere end halvdelen
af forskelsværdien for hele ejendommen.
Stk. 2. Dækningsafgift af de i stk. 1, 1. punktum,
omhandlede ejendomme svares af forskelsværdien
med en af kommunalbestyrelsen fastsat
promille, der højst kan udgøre 10. Dækningsafgift
af de i stk. 1, 2. punktum, omhandlede ejendomme
svares med samme promille af den del af
forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte
formål anvendte del af ejendommen. Af ejendomme,
der er omfattet af stk. 1, men som en del
af året anvendes til et ikke-afgiftspligtigt formål,
svares kun delvis dækningsafgift. Andelen fastsættes
forholdsmæssigt på grundlag af den eller
de perioder, hvori ejendommen anvendes til afgiftspligtigt
formål, idet den samlede periode
forhøjes til nærmeste antal fjerdedele af et år.
Dækningsafgift svares alene af den del af den afgiftspligtige
forskelsværdi, der overstiger
50.000 kr.
Stk. 3. Dækningsafgift i henhold til denne paragraf
kan ikke opkræves af ejendomme, der er
fritaget for grundskyld i henhold til § 7.
Stk. 4. Såfremt en ejendom som følge af ændring
i anvendelsen af denne overgår til eller op-
5
hører med at skulle svare dækningsafgift efter
nærværende paragraf, sker dette ved udgangen
af det kvartal, hvori ændringen har fundet sted.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen skal på
kommunalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien
samt de fordelinger heraf, der er fornødne for
beregning af den her omhandlede dækningsafgift.
Skatteministeren fastsætter det vederlag,
som kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen
for foretagelse af de nævnte vurderinger
og fordelinger.
§ 23 B. Beslutning om opkrævning af dækningsafgift
i henhold til § 23 eller § 23 A og om
ændring af promillernes størrelse skal, for at
have virkning for det kommende skatteår, være
truffet senest samtidig med den endelige vedtagelse
af kommunens budget for det pågældende
år, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. For opkrævning af dækningsafgift for
2007 gælder dog reglerne i stk. 3 for sammenlagte
kommuner pr. 1. januar 2007, hvor der i
hele eller en del af den sammenlagte kommune
ikke har været opkrævet dækningsafgift efter
§ 23 A for 2006.
Stk. 3. Hvis der i de kommuner, der er nævnt i
stk. 2, skal opkræves dækningsafgift med forfaldstid
før den 1. maj 2007, skal beslutning herom
være truffet senest den 31. marts 2006. Hvis
beslutning træffes efter dette tidspunkt, kan opkrævning
af dækningsafgift i 2007 uanset bestemmelsen
i § 27, stk. 1, 1. pkt., ske særskilt,
dog således at første rate tidligst kan forfalde til
betaling den 1. maj 2007.
§ 23 C. Beslutter en kommune at opkræve
dækningsafgift i henhold til § 23 eller § 23 A,
skal told- og skatteforvaltningen på kommunalbestyrelsens
anmodning foretage de ansættelser
og tilbagereguleringer af ejendomsværdien og
grundværdien samt de fordelinger heraf, der er
fornødne for beregning af dækningsafgift for det
første år, hvori dækningsafgiften opkræves.
Skatteministeren fastsætter det vederlag, som
kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen
for foretagelse af de nævnte vurderinger
og fordelinger.
§ 24. (Ophævet).
§ 25. (Ophævet).

Kapitel V
Skatternes forfaldstid og erlæggelse m.v.
§ 26. Skatteåret løber fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2. Ansættelserne ved de i medfør af lov
om vurdering af landets faste ejendomme foretagne
almindelige vurderinger og omvurderinger,
jf. lovens § 3, lægges til grund ved opgørelsen
af det afgiftspligtige grundlag fra og med det
første skatteår, der tager sin begyndelse i det andet
kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderingen
er foretaget, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2. 1)
§ 27. Grundskyld og dækningsafgift opkræves
i to eller flere lige store rater efter kommunalbestyrelsens
nærmere bestemmelse med forfaldstid
den 1. i de måneder, som kommunalbestyrelsen
bestemmer. Hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter
udgør mindre end 200 kr. årlig, opkræves
beløbet dog ikke.
Stk. 2. Sker betaling ikke senest på en af kommunalbestyrelsen
fastsat dato efter forfaldsdagen,
er kommunalbestyrelsen berettiget til at fordre
skattebeløbet forrentet fra forfaldsdagen med
1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned, indtil
betaling sker.
Stk. 3. Enhver af de nævnte skatter og afgifter
kan med tillæg af renter, såfremt de ikke er betalt
senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende
måned, inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden
ved udpantning og ved indeholdelse i
løn m.v. hos den betalingspligtige, jf. § 29,
stk. 1, efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan i samråd med skatteministeren
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden
i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder
bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse
af reglerne.
§ 27 A. Bestemmelsen i § 27, stk. 2, gælder
også for forrentning af øvrige betalinger, der
vedrører ejendommen, og som opkræves sammen
med de kommunale ejendomsskatter.
§ 28. (Ophævet).
§ 28 A. (Ophævet).
§ 29. Samtlige skatte- og afgiftsbeløb med påløbne
renter hæfter på den pågældende ejendom
i dens helhed med den for kommunale skatter og
afgifter hjemlede pante- og fortrinsret og svares
af den, der er ejer af ejendommen ifølge erhver-
6
velsesdokument, tinglyst som adkomst, eller af
brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen
skal udrede skatterne af ejendommen.
Stk. 2. Påklage af en sket ansættelse fritager
ikke for pligt til betaling til forfaldstid.
Stk. 3. Ændres en ansættelse ifølge klage eller
revision, bliver eventuel berigtigelse at foretage
senest ved førstkommende opkrævning.
Stk. 4. Hvor ændring af ansættelsen eller skatteberegningen
medfører godtgørelse af erlagt
skat, har den skattepligtige krav på renter. Renterne
beregnes med 1 pct. pr. påbegyndt måned
fra datoen for indbetalingen, og indtil tilbagebetalingen
sker. Sker godtgørelse i form af afkortning
i det skattebeløb, der skal erlægges ved
førstkommende opkrævning, beregnes renterne
for tiden til sidste rettidige betalingsdag ved denne
opkrævning.
§ 29 A. Efter reglerne i denne paragraf ydes
der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der
tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov
om planlægning, for en del af den grundskyld,
der har været svaret af arealerne.
Stk. 2. Godtgørelse ydes for en periode, der
regnes fra og med det kvartal, hvori den pågældende
ejer har erhvervet ejendommen, jf. § 29,
stk. 1, og til det tidspunkt, hvor en vurdering af
ejendommen efter tilbageførslen til landzone får
skattemæssig virkning (godtgørelsesperioden),
jf. § 26, stk. 2. Hvis arealerne er blevet overført
til byzone eller sommerhusområde, mens den
pågældende har været ejer af dem, regnes godtgørelsesperioden
dog først fra og med det kvartal,
hvori denne overførsel har fundet sted. Godtgørelsesperioden
kan dog tidligst regnes fra den
1. januar 1970, og den kan højst udgøre 20 år.
Stk. 3. For hvert skatteår i godtgørelsesperioden
fastsættes af told- og skatteforvaltningen et
beløb, der skal angive forskellen mellem den afgiftspligtige
grundværdi, der har været gældende
for ejendommen for det pågældende skatteår, og
den afgiftspligtige grundværdi, ejendommen må
antages at ville være blevet ansat til, hvis den
havde ligget i landzone.
Stk. 4. De beløb, der er fastsat efter stk. 3, ganges
med den grundskyldpromille, der har været
gældende for de enkelte skatteår. Til det opgjorte
beløb for det enkelte år ydes en rente på 4 pct.
p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen finder
sted.
Stk. 5. Godtgørelsen udgør halvdelen af de opgjorte
samlede beløb efter stk. 4 inkl. renter.

Stk. 6. Godtgørelsen udbetales af den kommune,
som arealerne ligger i, til ejeren af arealerne
på tilbageførselstidspunktet. Den del af godtgørelsen,
der vedrører godtgørelsesperioden bortset
fra de sidste to år udbetales senest 3 måneder
efter, at tilbageførslen til landzone har fundet
sted. Den del af godtgørelsen, der vedrører de to
sidste år i godtgørelsesperioden, udbetales senest
inden udgangen af godtgørelsesperioden.
Stk. 7. Udgiften ved ansættelserne i henhold til
stk. 3 afholdes af kommunen.
Stk. 8. Reglerne i denne paragraf omfatter ikke
ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller
kommunerne.
§ 30. Ud over, hvad bestemmelserne i denne
lov hjemler, kan grundskyld og dækningsafgift
hverken eftergives eller på anden måde lempes.
§ 30 A. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgang
til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger
til private.
§ 31. (Ophævet).
§ 32. (Ophævet).
Kapitel VI
Særlige bestemmelser
Kapitel VII
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§§ 33-36. (Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser.
Udeladt her).
§ 37. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler vedrørende gennemførelsen
af nærværende lov.
§ 38. Denne lov gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Lov nr. 1397 af 21. december 2005 om ændring
af lov om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme (Den amtskommunale grundskyldpromille
for landbrugsejendomme og lignende
ejendomme og for skovbrug), der vedrører
nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille
for skovbrug og landbrug fra og
med 2006, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
7
§2
Stk. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1,
nr. 1.
Stk. 2. (Udeladt her).
§3
Stk. 1. For skatteåret 2006 gælder, at en nedsættelse
af grundskylden for den enkelte ejendom,
der er en følge af bestemmelsen i § 5,
stk. 2, i lov om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 1, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger
af ejendomsskatter, der forfalder til
betaling den 1. juli 2006 eller senere. Hvis der er
tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen
ligeligt på alle raterne. Hvis nedsættelsen ikke
fuldt ud kan ske ved afkortning, udbetales den
overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober
2006 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i lov
om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.
Stk. 2. Staten yder for skatteåret 2006 et særligt
tilskud til de kommuner og amtskommuner,
der lider et provenutab som følge af bestemmelsen
i § 5, stk. 2, i lov om beskatning til kommunerne
af faste ejendomme som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 1.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
de nærmere regler om beregning og udbetaling
af det særlige tilskud.
Stk. 4. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
for amtskommuner for tilskudsåret 2006, jf.
§ 24 i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner, indgår
provenuet af grundskyld inkl. tilskud som opgjort
efter stk. 2.
Lov nr. 494 af 7. juni 2006 om ændring af lov
om beskatning til kommunerne af faste ejendomme
(Konsekvensændringer som følge af
kommunalreformen. Overførsel af den amtskommunale
ejendomsskat til kommunerne), indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. § 2 og § 23, stk. 1 og 2, i lov om kommunal
ejendomsskat, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 4, 13 og 14, finder anvendelse fra og
med budgetåret 2007.
§3
For skatteåret 2007 reguleres fastsættelsen af
grundskyldpromillen efter § 2, stk. 1, 1. og 2.
8
pkt., i lov om kommunal ejendomsskat som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 4, og dækningsafgiftspromillen
efter § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat efter §§ 1 og 2 i lov om begrænsninger
i den kommunale skatteudskrivning for
2007 og regulering af de kommunale bidrag til
regionerne i 2007.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 26. juni 2006
LARS LØKKE RASMUSSEN
/ Søren H. Thomsen
1) Har virkning for beregningen for skatteåret 2005 og senere skatteår. Frem til skatteåret 2005 gælder § 26, stk. 2, som affattet
ved lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000.

Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2007-2401-33
Bekendtgørelse nr. 742 af 27. juni 2007
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal
udligning og tilskud til kommunerne for 2008
I medfør af § 20, stk. 3, § 24, stk. 6, § 30, § 31,
§ 33, § 35, § 37, stk. 3 i lov nr. 499 af 7. juni 2006
om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner samt i medfør af § 3, stk. 4 i lov nr.
495 af 7. juni 2006 om ændring af lov om kommunal
indkomstskat, fastsættes:
Beskatningsgrundlag, beskatningsniveauer
m.m.
§ 1. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
efter §§ 6, 11 og 12, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, til brug
for beregningen af landsudligningen, hovedstadsudligningen
og tilskud til ugunstigt stillede
kommuner uden for hovedstadsområdet beregnes
udskrivningsgrundlaget for kommuner som
den beregnede skat for kommunen i tilskudsåret
divideret med udskrivningsprocenten i tilskudsåret.
Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
for en kommune indgår endvidere de af Danmarks
Statistik opgjorte afgiftspligtige grundværdier,
af hvilke der efter lov om beskatning til
kommunerne af faste ejendomme er udskrevet
grundskyld til kommunen i tilskudsåret. De afgiftspligtige
grundværdier indgår for kommunerne
i beregningen med 9,4 pct.
Stk. 3. Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets
foreløbige beregning af tilskud og udligning
for de kommuner, som har valgt at budgettere
med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget
efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen
for de kommuner, som har valgt at
budgettere med det statsgaranterede udskriv-
ningsgrundlag efter lovens § 24, stk. 2, anvendes
de af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte
udskrivningsgrundlag efter § 7 i lov om kommunal
indkomstskat, samt et skøn over de afgiftspligtige
grundværdier for tilskudsåret. Til
grund for skønnet over de afgiftspligtige grundværdier
lægges grundværdierne pr. 1. oktober i
året før beregningsåret i henhold til vurderingsloven.
§ 2. Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau
efter §§ 6 og 12, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, til
brug for beregningen af landsudligningen og tilskud
til ugunstigt stillede kommuner beregnes
som summen af den samlede beregnede kommunale
skat og provenuet af grundskyld divideret
med beskatningsgrundlaget for tilskudsåret.
Stk. 2. Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets
foreløbige beregning af tilskud og udligning
for de kommuner, som har valgt at budgettere
med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget
efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen
for de kommuner, som har valgt at
budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
efter lovens § 24, stk. 2, beregnes
det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau
som summen af den samlede beregnede
kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret
med beskatningsgrundlaget for beregningsåret.
§ 3. Ved opgørelsen af overudligningen efter §
13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, anvendes de efter § 1, stk. 1-
AI003427
Schultz Grafisk

2 opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag
og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent
og grundskyldspromille i tilskudsåret.
Stk. 2. Ved den foreløbige beregning af overudligningen
efter § 13 i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, anvendes
de efter § 1, stk. 3 opgjorte beskatningsgrundlag,
udskrivningsgrundlag og grundværdier
samt kommunens udskrivningsprocent og
grundskyldspromille i beregningsåret.
Stk. 3. Det faktiske beskatningsniveau for en
kommune, jf. § 13, stk. 5, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, beregnes
som summen af den beregnede kommunale
skat og provenuet af grundskyld divideret
med beskatningsgrundlaget.
§ 4. For de kommuner, hvor der efter § 24, stk.
3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, foretages en foreløbig afregning
af tilskud og udligning på baggrund af kommunens
egen beregning ved budgetvedtagelsen,
skal beregningen af det beskatningsgrundlag,
der anvendes i den foreløbige afregning, ske på
grundlag af det budgetterede provenu af indkomstskat
for tilskudsåret, de budgetterede afgiftspligtige
grundværdier for tilskudsåret og et
af kommunen skønnet folketal pr. 1. januar i tilskudsåret
opgjort i henhold til § 5, stk. 1.
Befolkningstal m.m.
§ 5. Ved opgørelse af tilskud og udligning
foretages opgørelsen over befolkningen i de enkelte
kommuner og i de enkelte alderstrin m.m.
på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget
opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner
pr. 1. januar i det pågældende år. Ved befolkningsopgørelsen
henregnes personer, for
hvilke en kommune i henhold til § 9 c, stk. 2-5
og stk. 10, i lov om retssikkerhed på det sociale
område har den generelle betalingsforpligtigelse,
til folketallet i kommunen.
Stk. 2. Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets
foreløbige beregning af tilskud og udligning
for de kommuner, som har valgt at budgettere
med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget
efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen
for de kommuner, som har valgt at
budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
efter lovens § 24, stk. 2, anvendes
2
en opgørelse over befolkningen i de enkelte
kommuner og i de enkelte alderstrin m.m. pr. 1.
januar i beregningsåret opgjort i henhold til stk.
1, tillagt et af Indenrigs- og Sundhedsministeriet
beregnet skøn på baggrund af prognoser udarbejdet
af Danmarks Statistik over udviklingen i befolkningstallet.
Opgørelse af udgiftsbehov
§ 6. Ved opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov
og socioøkonomiske udgiftsbehov i henhold
til §§ 3-5 og 9-10 i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, opgøres
aldersgrupper og kriterier på følgende måde:
1) Antallet af indbyggere i de enkelte aldersgrupper,
jf. bilag 1, opgøres på grundlag af
en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse
over befolkningen i de enkelte kommuner
fordelt efter alder pr. 1. januar i tilskudsåret
henholdsvis prognosefolketallet og det faktiske
folketal, jf. § 5. Ved opgørelsen henregnes
personer, for hvilke en kommune efter §
5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse
til folketallet i kommunen.
2) Den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere,
dog højst kommunens indbyggertal,
ganget med kommunens indbyggertal
foretages på grundlag af en beregning fortaget
i 2006 af Center for Skov og Landskab.
Den gennemsnitlige rejsetid for en borger i
en kommune opgøres som borgerens rejsetid
til de målt i tid 2.000 nærmeste medborgere
i og uden for kommunen. Rejsetiderne opgøres
ved at gange den gennemsnitlige rejsetid
til et område med 2. 000 medborgere med
kommunens indbyggertal pr. 1. januar i beregningsåret.
Ved opgørelsen af indbyggertal
henregnes personer, for hvilke en kommune
efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse
til folketallet i kommunen.
Beregningerne af rejsetider bygger på
adresser på geografiske koordinater fra
Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor Danmarks
Statistik efterfølgende har tilknyttet et antal
personer på hvert adressekoordinat. I den
anvendte GIS-model indgår indbyggere fordelt
på de geografiske koordinater for hver
100 kvm. og vejnettet. Rejsetiden er opgjort
som kørsel i bil, hvor det antages, at hastigheden
følger hastighedsbegrænsningerne.
Ved færgeovergang anvendes en sejltid.

3) Antal 20-59-årige, der er uden beskæftigelse,
ud over 5 procent af antallet af 20-59-årige
i kommunen, opgøres ud fra Danmarks
Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik
som det største antal enten pr. 1. januar
i det senest opgjorte år eller pr. 1. januar 3 år
forud for dette år. I opgørelsen indgår antal
20-59-årige, som på optællingstidspunktet
var arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken.
I kategorien uden for arbejdsstyrken
indgår de uddannelsessøgende ikke. Ved opgørelsen
henregnes personer, der er bopælsregistreret
i kommunen, til folketallet i kommunen.
4) Antallet af personer uden erhvervsuddannelse
opgøres som antallet af 25-49-årige, der
på optællingstidspunktet ikke har afsluttet
længerevarende uddannelse end grundskole
eller har uoplyst uddannelse. Opgørelsen
foretages ud fra Danmarks Statistiks opgørelse
pr. 1. januar et år forud for beregningsåret.
Ved opgørelsen henregnes personer,
der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet
i kommunen.
5) Beregnet boligstøtteudgift opgøres på
grundlag af en af Indenrigs- og Sundhedsministeriet
foretaget standardberegning. I opgørelsen
indgår antallet af udlejede egentlige
beboelseslejligheder samt kollegielejligheder
eksklusive andelslejligheder, opgjort
af Danmarks Statistik pr. 1. januar i året før
beregningsåret, opdelt i grupper efter opførelsesår.
Hver gruppe indgår i standardberegningen
med en vægt, der fastlægges på
grundlag af Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse.
6) Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter,
der i en periode på 10 år har været i
kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen,
opgøres på grundlag af data fra Afdeling
for Psykiatrisk Demografi, Institut for
psykiatrisk Grundforskning. Kriteriet omfatter
personer, der i perioden 1997-2006 har
været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen.
Dette er defineret ved diagnosekoderne
F00-29. Ved opgørelsen henregnes
personer, der er bopælsregistreret i kommunen,
til folketallet i kommunen.
7) Antallet af familier i visse boligtyper, opgøres
ud fra en af Danmarks Statistik foretaget
opgørelse af antal familier, der den 1. januar
i året før beregningsåret bor i almene boli-
3
ger, privat udlejning fra før 1920, øvrig privat
udlejning med mangler og sommerhuse.
Ved opgørelsen henregnes familier, der er
bopælsregistreret i kommunen, til folketallet
i kommunen.
8) Antallet af børn i familier med lav uddannelse
i kommunen, opgøres ud fra en af Danmarks
Statistik foretaget opgørelse af antal
børn mellem 0 og 16 år pr. 1. januar i året før
beregningsåret i familier, hvor den højeste
fuldførte uddannelse på optællingstidspunktet
for de voksne er grundskole eller uoplyst.
Ved opgørelsen henregnes børn, der er bopælsregistreret
i kommunen, til folketallet i
kommunen.
9) Antallet af enlige over 65 år som opgjort af
Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret.
Ved opgørelsen henregnes personer,
for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1,
har den generelle betalingsforpligtigelse til
folketallet i kommunen.
10) Antallet af personer med lav indkomst opgøres
ud fra en af Danmarks Statistik foretaget
opgørelse over antal 18-64 årige i kommunen
pr. 1. januar i året før beregningsåret, der
i året to år før beregningsåret og i mindst to
af de foregående tre år har haft en disponibel
indkomst på mindre end 60 procent af medianindkomsten
på landsplan samt en formue
på under 10.000 kr. Ved opgørelsen henregnes
personer, der er bopælsregistreret i kommunen,
til folketallet i kommunen.
11) Antallet af handicappede uden for arbejdsstyrken
opgøres på grundlag af data fra Danmarks
Statistik. Kriteriet er opgjort som antallet
af 20-59-årige uden for arbejdsstyrken,
som inden for en fem-årig periode fra 2001-
2005 er diagnosticeret inden for sygehusvæsenet
med en diagnose, som vil kunne medføre
et fysisk eller psykisk handicap. Ved
opgørelsen henregnes personer, der i det første
diagnoseår inden for perioden er bopælsregistreret
i kommunen, til folketallet i kommunen.
12) Antallet af indvandrere og efterkommere
opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik
foretaget opgørelse af antallet af indvandrere
og efterkommere fra ikke-vestlige
lande pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen
henregnes personer, der er bopælsregistreret
i kommunen, til folketallet i kommunen.

13) Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold
til den kommune, hvis indbyggere har den
højeste middellevetid, opgøres på grundlag
af data fra Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Kriteriet er opgjort som antallet
af tabte leveår i forhold til den kommune,
som over en tiårig periode har haft den
højeste middellevetid hos indbyggerne. Antallet
af tabte leveår for en given kommune
opgøres som middellevetiden i den kommune
med den højeste middellevetid fratrukket
middellevetiden i den pågældende kommune
ganget med antallet af indbyggere i kommunen.
Forskellen i middellevetider mellem
kommuner opgøres med to decimaler. Ved
opgørelse af indbyggertallet henregnes personer
for hvilke en kommune efter § 5, stk.
1, har den generelle betalingsforpligtigelse
til folketallet i kommunen. Middellevetiden
er beregnet som den forventede gennemsnitlige
levetid for en 0-årig med bopæl i kommunen,
beregnet ud fra de aldersbetingede
dødshyppigheder.
14) Den årlige nedgang i befolkningstallet i
kommunen opgjort over en 5-årig periode
opgøres som summen af nettofald i en kommunes
folketal fra et år til det følgende for
hvert af de år i perioden 2002-2007, hvor
kommunen har haft en nedgang i befolkningstallet.
Ved opgørelsen henregnes personer,
der er bopælsregistreret i kommunen,
til folketallet i kommunen.
Tilskud vedr. indvandrere, flygtninge og
efterkommere
§ 7. Antal indvandrere, flygtninge og efterkommere
som nævnt i § 22, stk. 1, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner,
opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik
foretaget opgørelse af antallet af indvandrere
og efterkommere fra ikke-vestlige lande
pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen
henregnes personer, der er bopælsregistreret i
kommunen, til folketallet i kommunen.
Stk. 2. Antallet af flygtninge i hver kommune,
som indgår i beregningen af tilskud efter § 22,
stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, opgøres på grundlag af antallet
af udenlandske statsborgere, der er meddelt
opholdstilladelse før den 1. januar 1999, fra de i
bilag 2 nævnte lande. Ved opgørelsen henregnes
4
personer, der er bopælsregistreret i kommunen,
til folketallet i kommunen.
Stk. 3. De beregnede tilskud pr. flygtning med
opholdstid mellem 8½-9½ år og 9½-10½ år opgøres
på grundlag af antallet af flygtninge, der
pr. 1. januar i året før tilskudsåret har opholdt sig
i landet mellem 7½-8½ år og 8½-9½ år.
Tilskud til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner
§ 8. Tilskuddet efter § 21. stk. 1, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner,
for tilskudsåret 2008 udgør 6,4 mio. kr. til
Læsø Kommune, 16,6 mio. kr. til Samsø Kommune
og 5,4 mio. kr. til Ærø Kommune.
Tilskud til kommuner med mindre øer
§ 9. Tilskuddet i henhold til § 20 i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner
fordeles til kommuner, som modtager tilskud
efter lovens § 20, stk. 2, efter følgende kriterier:
1) 44,7 mio. kr. fordeles efter den tidligere
driftsstøtte fra staten og amterne for årene
1998-2002.
2) 11,2 mio. kr. fordeles således, at Kalundborg
Kommune modtager 2,5 mio. kr., Slagelse
Kommune modtager 1,5 mio. kr., Lolland
Kommune modtager 3,2 mio. kr., Faaborg-
Midtfyn Kommune modtager 0,9 mio. kr.,
Langeland Kommune modtager 0,4 mio. kr.
og Skive Kommune modtager 2,7 mio. kr.
3) 5,7 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således
at øer med mindre end 50 indbyggere
modtager 150.000 kr., øer med mellem 50
og 200 indbyggere modtager 250.000 kr. og
øer med mere end 200 indbyggere modtager
300.000 kr.
4) Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt
efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt
efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes
areal.
Selvbudgettering af tilskud og udligning
§ 10. For de kommuner, som har valgt at budgettere
med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget
efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner,
foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning
på baggrund af kommunens egen beregning
ved budgetvedtagelsen, skal beregningen af
tilskud og udligning foretages på baggrund af et
af indenrigs- og sundhedsministeren udsendt be-

egningsskema og de i tilknytning hertil angivne
beregningsforudsætninger. Beregnede tilskud og
udligning opgøres i hele 1.000 kr. og afrundes af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet til et med 12
deleligt beløb.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
korrigere en kommunes beregning af tilskud og
udligning efter stk. 1, såfremt beregningen ikke
er foretaget korrekt.
Afrunding
§ 11. Tilskud og bidrag efter §§ 2, 7, 12-16,
18-23 og 38, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, opgøres
i hele 1.000 kroner og afrundes til et med 12 deleligt
beløb.
Stk. 2. Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets
beregning af tilskud og udligning, jf. § 24,
stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, indgår de af indenrigs- og
sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag
efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat,
omregnet til indkomstskatteprovenu, som
afrundet til hele 1.000 kr.
Afregning af tilskud og bidrag
§ 12. I forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger
fra SKAT af kommunal indkomstskat
m.v. afregnes i overensstemmelse
med Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger
af tilskud og bidrag efter §§ 2, 7, 15, 18,
20-23 og 38, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, samt den
del af tilskuddet efter lovens §§ 16 og 19, der
meddeles senest den 1. juli i beregningsåret.
§ 13. Afregningen, dog bortset fra afregning i
medfør af stk. 2 og 3, sker ved, at 1/12 af de beløb,
der efter de bestemmelser, som er nævnt i §
11, på årsbasis tilkommer (tilskud) eller påhviler
(bidrag) vedkommende kommune, tillægges
henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som
udbetales af SKAT efter § 15 i lov om kommunal
indkomstskat.
Stk. 2. Afregning af midtvejsregulering sker
ved, at 1/3 af de beløb, der tilkommer (tilskud)
eller påhviler (bidrag) vedkommende kommune,
tillægges henholdsvis fradrages det månedlige
beløb, som udbetales af SKAT i månederne oktober-december
i tilskudsåret.
Stk. 3. Efterregulering af forskellen mellem de
foreløbigt opgjorte tilskud og bidrag og de ende-
5
ligt beregnede beløb efter §§ 2, 7, 12, 13, 14 og
22, jf. § 24, stk. 7, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, afregnes med
en tredjedel i månederne januar-marts i året tre år
efter tilskudsåret.
Overgangsbestemmelser
§ 14. Ved opgørelsen af det gennemsnitlige
kommunale beskatningsniveau til den foreløbige
beregning af tilskud og udligning for tilskudsåret
2008 anvendes ved beregningen af den samlede
beregnede kommunale skat og provenuet af
grundskyld samt ved den foreløbige beregning
af overudligningen for tilskudsåret 2008 udskrivningsprocenter
og grundskyldspromiller for
2007.
Stk. 2. For de kommuner, der deles som led i
kommunalreformen, foretages en opdeling af
kriterierne efter § 6 på basis af en af Danmarks
Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye
kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007.
Stk. 3. Ved efterreguleringen af boligstøtteudligningen,
jf. § 37, stk. 3, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, indgår
den nye Stevns Kommune til finansieringen
med en andel af kommunens beskatningsgrundlag
svarende til den gamle Vallø Kommunes andel
af indbyggertallet baseret på folketal pr. 1. januar
2007. For de kommuner, der deles som led
i kommunalreformen, foretages en opdeling en
opdeling af tilskudsbeløb til efterreguleringen på
basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle
mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal
pr. 1. januar 2007.
Stk. 4. Efterreguleringen af boligstøtteudligningen
indgår ikke ved kommunernes selvbudgettering
af tilskud og udligning efter § 24, stk.
3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner.
Stk. 5. For de kommuner, der deles som led i
kommunalreformen, foretages en opdeling af
kommunens provenu af selskabsskat på basis af
en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem
gamle og nye kommuner baseret på folketal pr.
1. januar 2007.
Ikrafttræden
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli
2007 og har virkning for beregning af tilskud og
bidrag fra og med tilskudsåret 2008, jf. dog stk.
2.

Stk. 2. Bilag 3 har virkning for beregning af
den endelige opgørelse af de udgifter, kommunerne
har afholdt for regnskabsåret 2005.
6
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 27. juni 2007
Lars Løkke Rasmussen
/ Niels Jørgen Mau

7
Enhedsbeløb ved opgørelse af aldersbestemt udgiftsbehov
Enhedsbeløb for kommunerne for tilskudsåret 2008
Bilag 1
Beløb i kr. pr. person Landsudligning
Hovedstads-
Udligning
1. 0-6-årige 49.533,56 56.878,12
2. 7-16-årige 74.474,08 83.658,88
3. 17-19-årige 20.272,90 23.536,72
4. 20-24-årige 14.270,35 14.158,96
5. 25-34-årige 17.232,42 15.848,39
6. 35-39-årige 16.825,74 16.378,08
7. 40-64-årige 20.019,89 21.003,62
8. 65-74-årige 22.623,76 25.220,01
9. 75-84-årige 48.714,16 54.777,30
10. 85+årige 108.637,86 113.263,14
11. Rejsetid 347,90 795,07
(Beløbene er angivet med to decimaler. I Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregning indgår de
beregnede enhedsbeløb uafrundet)

8
Bilag 2
I opgørelsen af antallet af flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999,
med opholdstid indtil 10½ år i tilskudsåret, indgår følgende nationaliteter med tidspunkt for
opholdstilladelse:
Vietnam
Iran
Irak
Sri Lanka
Afghanistan
Somalia
Statsløse
Bosnien-Hercegovina
Rest-Jugoslavien
Fra og med 1996 og til og med 1998

9
Bilag 3
Udgifter som for regnskabsåret 2005 indgår i opgørelsen af boligstøtteudligning i
hovedstadsområdet i henhold til § 37, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner.
1. Lov om individuel boligstøtte
1) Kommunens andel af udgifter til boligstøtte
i henhold til lov om individuel boligstøtte.
2. Lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger mv.
1) Halvdelen af kommunens udgifter efter
§ 96 f, stk. 1, til tilskud og lån til almene
boligafdelinger.
2) Halvdelen af kommunens udgifter efter
§ 97 til lån, der ydes til boligafdelinger
med væsentlige økonomiske problemer,
herunder evt. renter og afdrag.
3) Halvdelen af kommunens udgifter efter
§ 97 a til tilskud, der ydes til boligafdelinger
med væsentlige økonomiske problemer
eller problemer af anden karakter.
4) Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtte
efter § 100, stk. 4.
5) Halvdelen af kommunens tilskud til
ungdomsboliger efter § 101.
6) Halvdelen af kommunens udgifter efter
§ 117, stk. 2.
7) Halvdelen af kommunens udgifter efter
§ 118 a, jf. §§ 120 og 121.
8) Halvdelen af kommunens udgifter til
kommunens andel af ungdomsboligbidrag
efter § 139.
9) Halvdelen af kommunens udgifter til
selvejende institutioner efter § 143 a,
stk. 2 og § 143 c, stk. 2.
10) Halvdelen af kommunens udgifter efter
§ 143 l, stk. 3 til det negative udligningsbeløb.
3. Lov om byfornyelse og udvikling af byer
m.fl.
1) Halvdelen af kommunens udgifter efter
§ 19 og 34, § 37, stk. 2, § 38, stk. 2, §§
48, 57, 73 og 82.
2) Halvdelen af kommunens udgifter efter
§ 88, § 95, stk. 4 og § 137 i lov om byfornyelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 260
af 7. april 2003.
3) Halvdelen af kommunens udgifter efter
§ 2, stk. 4, jf. lov om ændring af lov om
byfornyelse nr. 279 af 12. maj 1999.
4) Halvdelen af kommunens udgifter efter
§ 66, stk. 2 og stk. 3, i lov om byfornyelse
og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse
nr. 820 af 15. marts 1994 med
senere ændringer.
4. Tidligere lovgivning (overgangsregler mv.)
1) Halvdelen af kommunens udgifter til tilskud
til visse almennyttige byggerier efter
§ 7 i den tidligere lov om midlertidig
offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri
og statsstøttede kollegier.
2) Halvdelen af kommunens udgifter til tilskud
til visse kollegier efter § 12 i den
tidligere lov om midlertidig offentlig
støtte til almennyttigt boligbyggeri og
statsstøttede kollegier.
3) Halvdelen af kommunens udgifter til tilskud
til visse kollegier og til enkeltværelser
i almennyttigt byggeri efter § 14 i
den tidligere lov om midlertidig offentlig
støtte til almennyttigt boligbyggeri
og statsstøttede kollegier.
4) Halvdelen af kommunens tilskud til
ungdomsboliger efter § 76 a i den tidligere
lov om boligbyggeri (tilskud vedr.
grundskyld).
5) Halvdelen af kommunens udgifter til
ydelsesstøtte til ældreboliger, efter § 9,
stk. 2, i den tidligere lov om boliger for
ældre og personer med handicap.
6) Halvdelen af kommunens udgifter til
kommunens andel af ydelsesstøtte efter
§ 130, stk. 4, i den tidligere lov om almene
boliger mv.
7) Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtte
til almene boligorganisationer
efter § 49 i den tidligere lov om boligbyggeri.
8) Halvdelen af kommunens andel af renter
samt administrations- og reservefondsbidrag
på indekslån vedr. opførel-

se af andelsboliger, jf. § 63 i den tidligere
lov om boligbyggeri.
9) Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtte
efter § 72, stk. 4, og § 73 b, stk.
4 i den tidligere lov om boligbyggeri.
10) Halvdelen af kommunens andel af renter
samt administrations- og reservefondsbidrag
på indekslån vedr. opgørelse
af andelsboliger efter lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger
mv. § 160 b, jf. § 160 c, stk. 7, som
bestemmelsen var affattet indtil den 1.
januar 1999.
11) Halvdelen af kommunens udgifter til
kommunens andel af ydelsesstøtte efter
10
§ 160 c, stk. 7 og 10, jf. lovbekendtgørelse
nr. 427 af 28. maj 2001 om almene
boliger samt støttede private andelsboliger
mv.
12) Halvdelen af kommunens udgifter til
indfrielse af det lån, der i henhold til saneringslovens
§ 50, stk. 2, svarer til
kommunens andel af saneringstabet, for
så vidt lånet angår saneringsplaner vedtaget
efter 31.12.1982, jf. bekendtgørelse
af lov om byfornyelse og boligforbedring
nr. 820 af 15. september 1994, §
90, stk. 4.

Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2007-2401-35
Bekendtgørelse nr. 743 af 27. juni 2007
Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2008
I medfør af § 7, stk. 4, i lov om kommunal indkomstskat,
jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 26.
juni 2006, fastsættes:
§ 1. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for 2008 beregnes med udgangspunkt i den
enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for
2005 korrigeret for den skønnede virkning af
overførslen af provenuet af aktieindkomstskat
og skat af begrænset skattepligtige til staten, som
beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for 2008 fremskrives det korrigerede
udskrivningsgrundlag for 2005 med 10,2
procent.
§ 2. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
vedrørende kirkeskat for 2008 beregnes med
udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag
vedrørende kirkeskat for 2005
korrigeret for den skønnede virkning af overførs-
len af provenuet af aktieindkomstskat og skat af
begrænset skattepligtige til staten, som beregnet
af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ved beregning
af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
vedrørende kirkeskat for 2008 fremskrives
det korrigerede udskrivningsgrundlag
vedrørende kirkeskat for 2005 med 10,2 procent.
§ 3. For sammenlagte kommuner vil det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag for 2008, jf.
§§ 1 og 2, blive beregnet på grundlag af et beregnet
skatteprovenu og en beregnet udskrivningsprocent
for de kommuner, der indgår i sammenlægningen.
I beregningen indgår i forbindelse
med kommuner, der deles som led i kommunalreformen,
en af Danmarks Statistik opgjort nøgle
mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal
pr. 1. januar 2007.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli
2007.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 27. juni 2007
LARS LØKKE RASMUSSEN
/ Niels Jørgen Mau
AI003428
Schultz Grafisk

Indenrigs- og Sundhedmin., j.nr. 2007-2500-165
Bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2007
Bekendtgørelse om opgørelse af den kommunale
budgetgaranti
I medfør af § 34 i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, jf. lov nr. 499
af 7. juni 2006, fastsættes:
Kapitel 1
Budgetgarantiens indhold
§ 1. Budgetgarantien udgør et beløb, der tillægges
eller fradrages statens generelle tilskud
til kommunerne efter § 14 i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, jf.
lov nr. 499 af 7. juni 2006.
§ 2. Budgetgarantien udgør summen af de
kommunale mer- eller mindreudgifter, der er
nævnt i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner.
Kapitel 2
Opgørelse af budgetgarantien
§ 3. Budgetgarantien omfatter den reale udvikling
i kommunernes nettoudgifter på de berørte
områder. Nettoudgifterne opgøres som kommunernes
bruttoudgifter fratrukket refusioner og tilskud
fra staten samt tilknyttede tilskud og indtægter.
Stk. 2. Budgetgarantien opgøres som ændringerne
i de kommunale nettoudgifter på de berørte
områder i tilskudsåret, korrigeret for den del af
ændringen i udgifterne, der kan henføres til prisog
lønudviklingen.
Stk. 3. Korrektionen for pris- og lønudviklingen,
jf. stk. 2, sker på grundlag af den faktiske
udvikling i lønninger og priser i den kommunale
sektor.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2
omfatter budgetgarantien ikke udgifter, der er
kompenseret efter Det Udvidede Totalbalanceprincip.
§ 4. Der foretages en foreløbig beregning af
budgetgarantien i året forud for tilskudsåret. Den
foreløbige budgetgaranti indgår i den samlede
opgørelse af statens generelle tilskud til kommunerne,
som forelægges Folketingets Finansudvalg
ved aktstykke i året forud for tilskudsåret.
Stk. 2. Den foreløbige budgetgaranti beregnes
på grundlag af statens skøn over kommunernes
mer- eller mindreudgifter på de berørte udgiftsområder
i tilskudsåret, ud fra de tilsvarende
statslige forudsætninger, som lægges til grund
for udarbejdelsen af finanslovforslaget for det
pågældende år.
Stk. 3. Budgetgarantien efterreguleres, når de
faktiske kommunale udgifter i tilskudsåret er opgjort.
Kapitel 3
Specielt for de enkelte områder
§ 5. Udgifterne til kontanthjælp omfatter kommunernes
bruttoudgifter til hjælp efter §§ 25-27
a, 34, 52, og 63-65 i lov om aktiv socialpolitik,
samt efter §§ 32, stk. 1, § 51 (jfr. § 64, stk. 3 og
AI003417
ultz Grafisk

4 ), 67a, 67d, 75a, 76, 78, 79, 80, 99-101 i lov nr.
419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats
fratrukket statens refusion af udgifterne
og tilknyttede tilskud og indtægter, herunder den
kontanthjælp, som tilbagebetales efter bestemmelserne
i §§ 91-94 samt § 65 i lov om aktiv socialpolitik.
§ 6. Udgifterne til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere
efter lov om orlov opgøres
som kommunernes bruttoudgifter til orlovsydelse
til kontanthjælpsmodtagere fratrukket statens
refusion af udgifterne og tilknyttede tilskud og
indtægter.
§ 7. Udgifterne til aktivering af kontanthjælpsmodtagere
omfatter kommunernes bruttoudgifter
til aktivering, herunder forsørgelse under aktivering
efter §§ 25-26 og 34 i lov om aktiv socialpolitik,
samt § 32, stk. 1 nr. 2 og § 33 i kommunalt
og privat regi, § 38, stk. 2, § 45, stk. 2 og
3, § 63, § 64, stk. 3, § 76, jfr. § 77, §§ 78-81, §
83, § 99 og § 101 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
fratrukket statens refusion af udgifterne
og tilknyttede tilskud og indtægter.
§ 8. Udgifterne til ledighedsydelse opgøres
som summen af kommunernes bruttoudgifter til
ledighedsydelse jf. nr. 1-4 fratrukket statens refusion
af udgifterne og tilknyttede tilskud og
indtægter:
1) ledighedsydelse til personer, der er visiteret
til et fleksjob og som venter på et fleksjob,
og til personer, som bliver ledige efter at
have været ansat i fleksjob, herunder under
sygdom og barsel, jf. § 74 a, stk. 1-5, i lov
om aktiv socialpolitik,
2) ledighedsydelse til personer, der er overgået
fra ledighedsydelse eller fleksjob til ustøttet
beskæftigelse, og som ved efterfølgende ledighed
har ret til ledighedsydelse, jf. § 74 i
lov om aktiv socialpolitik, herunder under
sygdom og barsel, jf. § 74 f, stk. 1-4, i lov
om aktiv socialpolitik,
3) ledighedsydelse under ferie, jf. §§ 74 e og 74
h, lov om aktiv socialpolitik og
4) særlig ydelse til personer, der venter på et
fleksjob og som ved visitationen til fleksjob
ikke har ret til ledighedsydelse, jf. § 74 i, i
lov om aktiv socialpolitik.
§ 9. Fra 1. januar 2004 omfatter udgifterne til
danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse
og tilbud efter lov om integration
2
af udlændinge i Danmark kommunernes bruttoudgifter
til danskundervisning af udlændinge
samt til introduktionsydelse og tilbud efter kapitel
4 og 5 i lov om integration af udlændinge i
Danmark, fratrukket statslig refusion, andel af
grundtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 4,
som vedrører introduktionsydelse, tilskud til tilbud
om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik
og ansættelse med løntilskud samt
undervisning efter integrationslovens § 45, stk.
5, § 45, stk. 7-8, § 45, stk. 10-11, § 45, stk. 14-
16, resultattilskud efter § 45, stk. 17, overgangstilskud
efter § 45, stk. 19 samt gebyrindtægter efter
§ 14, stk. 2 og tilskud til danskundervisning
efter § 15, stk. 2, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.
Stk. 2. Fra 1. januar 2008 omfatter udgifterne
til danskuddannelse af udlændinge samt introduktionsydelse
og tilbud efter lov om integration
af udlændinge i Danmark kommunernes bruttoudgifter
til danskuddannelse af udlændinge samt
til introduktionsydelse og tilbud efter kapitel 4
og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark,
fratrukket statslig refusion efter integrationslovens
§ 45, stk. 2 og stk. 5, andel af grundtilskud
efter integrationslovens § 45, stk. 4, som
vedrører introduktionsydelse, resultattilskud efter
integrationslovens § 45, stk. 7, samt gebyrindtægter
efter § 14, stk. 2, i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. og statsrefusion
efter § 15, stk. 1, i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl.
§ 10. Udgifterne til førtidspension omfatter
kommunernes bruttoudgifter til førtidspensionister
med 35 og 50 pct. refusion, fratrukket statens
refusion af udgifterne og tilknyttede tilskud
og indtægter.
§ 11. Udgifterne til erhvervsgrunduddannelser
omfatter kommunernes bruttodriftsudgifter til
deltagere i erhvervsgrunduddannelser under
skoleophold, fratrukket tilknyttede tilskud og
indtægter.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli
2007, og har virkning for opgørelsen af de budgetgaranterede
udgifter fra og med opgørelsen af
den kommunale budgetgaranti i 2007 vedr. budgetåret
2008.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni 2006
om opgørelse af den kommunale budgetgaranti
ophæves.
3
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. juni 2007
LARS LØKKE RASMUSSEN
/ Niels Jørgen Mau

Finansudvalget
22. juni 2007
FINANSUDVALGETS
AKTSTYKKER
Folketingsåret
2006-07
Sag nr. 175
(Bloktilskud)
SCHULTZ GRAFISK
28

Finansministeriet. København, den 13. juni 2007.
3
175
Bilag
a. Finansministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at statens generelle
tilskud til kommunerne for finansåret 2008 fastsættes til 53.643,9 mio. kr. Heraf udgør balancetilskud
13.401,1 mio.kr. jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
I forbindelse hermed søges om tilslutning til:
– at fremskrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget fra det korrigerede beregningsgrundlag
for 2005 til 2008 udgør 10,2 pct.
– at der ved beregning af loftet for grundskyld for 2008 anvendes en skønnet stigning i det
kommunale udskrivningsgrundlag for 2007-2008 på 1,9 pct. Reguleringsprocenten udgør
hermed 4,9 pct.
– at det kommunale bloktilskud forøges med 5,8 mio.kr. i 2007 til finansiering af driften af
fem pladser på sikrede døgninstitutioner.
– at det kommunale bloktilskud forøges med 10,3 mio. kr. fra 2008 til finansiering af driften
af fem pladser på sikrede døgninstitutioner.
– at det kommunale bloktilskud for 2007 forøges med 16,0 mio.kr. vedr. kommunal medfinansiering
af meraktivitetspulje til strålebehandling.
– at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at forhøje tilskuddet til særligt vanskeligt
stillede kommuner med 150 mio.kr. i 2008. Beløbet finansieres ved en tilsvarende reduktion
af det kommunale bloktilskud.
– at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til ikke at afregne en regulering af statstilskuddet
til kommunerne i 2007, jf. § 1, stk. 1, i lov nr. 492 af 7. juni 2006 om regulering
af statstilskuddet til kommunerne i 2007.
– at der sker en midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud for 2007 på 424 mio. kr.
som følge af udgiftsudviklingen på det tunge sociale område, som kommunerne har overtaget
fra amterne.
– at socialministeren bemyndiges til at forestå en gradvis omlægning til det generelle statstilskud
til kommunerne af de permanente driftstilskud til kommunale og regionale aktiviteter
støttet af puljen til socialt udsatte grupper, kvindekrisecenterpuljen og puljen til psykiatriaftalen
2003-2006.
– at nedsætte den kommunale grundkapital for plejeboliger til 7 pct. med virkning fra 1. januar
2008.
– at det kommunale bloktilskud reduceres med 3,0 mio.kr. i 2008 til finansiering af arbejdet
med EPJ.
– at det kommunale bloktilskud i 2008 og fremover reduceres med 13,5 mio. kr. til finansiering
af fællesoffentlige projekter på sundhedsområdet.
– at det kommunale bloktilskud årligt i perioden 2008-2010 reduceres med 6,7 mio. kr. til finansiering
af det tværoffentlige Projekt Digital Forvaltning.
– at det kommunale bloktilskud i perioden 2008-2010 reduceres med i alt 97,2 mio. kr. til udmøntning
af digitaliseringsstrategien, heraf 69,0 mio. kr. i 2008.
– at det kommunale bloktilskud i 2008 reduceres med 10 mio.kr. til finansiering af Samarbejdsprojektet
for den decentrale offentlige sektor.

4
– at det kommunale bloktilskud i 2007 forhøjes med 431,2 mio. kr. som følge af DUT-sager
på årets lov- og cirkulæreprogram, jf. bilag 1.
Finansministeriet anmoder endvidere om Finansudvalgets tilslutning til, at statens tilskud
til regionerne til finansiering af sundhedsområdet fastsættes til 68.762,8 mio. kr., og at statens
tilskud til finansiering af regionale udviklingsopgaver fastsættes til 1.689,0 mio. kr. for finansåret
2008, jf. lov om regionernes finansiering.
I forbindelse hermed søges om tilslutning til:
– at der for 2008 afsættes et aktivitetsafhængigt tilskud til regionerne på 2.437,8 mio.kr. til finansiering
af aktivitet på sygehusområdet.
– at det regionale bloktilskud på sundhedsområdet i 2007 forhøjes med 2.200 mio.kr. i forlængelse
af amternes regnskaber for 2006 mv.
– at det regionale bloktilskud på sundhedsområdet fra 2008 og fremover forhøjes med 4.792,5
mio.kr. af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi.
– at det regionale bloktilskud vedrørende regional udvikling fra 2008 og fremover forhøjes
med 130,6 mio.kr. af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi.
– at det regionale bloktilskud på sundhedsområdet for 2007 midtvejsreguleres med 41 mio.kr.
til endelig regulering af medicingarantien i 2006.
– at anvende en reguleringsandel på 75 pct. ved den endelige regulering af medicingarantien
for 2007 i 2008.
– at staten delvis garanterer regionernes udgifter til medicintilskud i 2008, således at 75 pct. af
afvigelsen mellem et skønnet udgiftsniveau på 7.510 mio.kr. i regionerne og udgifterne i regionernes
regnskaber for 2008 fordeles i 2009 på regionerne med en foreløbig midtvejsregulering
i 2008 af statens tilskud til sundhedsområdet.
– at regionernes bloktilskud på sundhedsområdet forhøjes med 85,0 mio.kr. i 2007 som følge
af Psykiatriaftalen for 2007-2010
– at regionernes bloktilskud på sundhedsområdet forhøjes med 87,4 mio.kr. i 2008 som følge
af Psykiatriaftalen for 2007-2010
– at regionernes bloktilskud på sundhedsområdet reduceres med 13,5 mio.kr. i 2008 til finansiering
af arbejdet med EPJ.
– at bloktilskuddet til regionerne til sundhedsområdet årligt i perioden 2008-2010 reduceres
med 6,7 mio. kr. til finansiering af det tværoffentlige Projekt Digital Forvaltning.
– at det regionale bloktilskud til sundhedsområdet i 2007 reduceres med 13,8 mio. kr. til finansiering
af digitaliseringsstrategien.
– at det regionale bloktilskud til sundhedsområdet reduceres i perioden 2008-2010 med i alt
56,9 mio. kr. til finansiering af digitaliseringsstrategien, heraf 24,4 mio. kr. i 2008, 17,4 mio.
kr. i 2009 og 15,1 mio. kr. i 2010.
– at det regionale bloktilskud til sundhedsområdet i 2008 reduceres med 10,0 mio.kr. til finansiering
af Samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor.
– at det regionale bloktilskud til sundhedsområdet i 2007 forhøjes med 197,5 mio.kr. som følge
af DUT-sager på årets lov- og cirkulæreprogram, jf. bilag 2.
– at det regionale bloktilskud vedr. regional udvikling i 2007 forhøjes med 3,8 mio.kr. som
følge af DUT-sager på årets lov- og cirkulæreprogram, jf. bilag 2.
b. Staten yder årligt tilskud til kommunerne, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, samt til regionerne, jf. lov om regionernes finansiering. Tilskuddene fastsættes
af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Kommuner og regioner
skal senest den 1. juli året forud for tilskudsåret have meddelelse om størrelsen af det samlede
tilskud.
Regeringen indgik den 10. juni 2007 aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi
for 2008. Den 10. juni 2007 indgik regeringen aftale med KL om kommunernes økonomi for
2008.

5
Aftalen med KL
Aftalen med KL omfatter økonomien i 2008. Det er i aftalen forudsat, at kommunernes serviceudgifter
i 2008 udgør 205.013 mio. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af
DUT-princippet.
Kommunernes udgifter i 2008 er løftet med i alt 850 mio.kr. i forhold til det aftalte niveau
for 2007 for at sikre fuld kompensation for de overtagne amtslige opgaver vedr. særligt det tunge
sociale område og specialundervisningsområdet.
Kommunernes udgifter i 2008 er løftet med 1,3 mia.kr. til ældre, børn, socialområdet og
for at imødegå et demografisk udgiftstræk.
Kommunerne har fra 1. januar 2007 overtaget genoptræningsopgaven fra amterne. Der
afsættes yderligere 300 mio.kr. i 2008 til området.
Der ydes i 2008 et midlertidigt balancetilskud i kommunerne på 13.401 mio. kr. Regeringen
og KL er enige om, at der hermed under ét er sikret finansiering til de aftalte udgifter.
Fastsættelsen af den kommunale balance i 2008 er baseret på den forventede kommunale
medfinansiering på sundhedsområdet med udgangspunkt i det aftalte udgifts- og aktivitetsniveau
i det regionale sundhedsvæsen i 2008.
Regeringen og KL er enige om, at en eventuel afvigelse fra det forudsatte i kommunernes
udgifter til medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen generelt ikke indgår i opgørelsen
af de aftalte udgiftsrammer for den kommunale økonomi.
Der er enighed om, at eventuelle afvigelser fra det forudsatte niveau for den aktivitetsbestemte
medfinansiering kan drøftes i forbindelse med en midtvejsvurdering af aktiviteten i
2008.
Regeringen og KL er enige om, at der sker en midtvejsregulering af bloktilskuddet i 2007
på 424 mio. kr. som følge af udgiftsudviklingen på det tunge sociale område, som kommunerne
har overtaget fra amterne.
Det er i aftalen forudsat, at kommunernes grundbidrag på sundheds- og udviklingsområderne
for 2008 vil udgøre henholdsvis 1.133 og 113 kr. pr. indbygger. Reguleringen er fastsat
på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2007-2008 på 2,8 pct. inkl. medicin.
Det er forudsat, at udgifterne til førtidspension, kontanthjælp, aktivering, introduktionsprogrammet
på integrationsområdet, erhvervsgrunduddannelse, ledighedsydelse, sygedagpenge,
boligstøtte, personlige tillæg og tilskud til fleksjob mv. udgør i alt 42,0 mia. kr. i kommunerne
i 2008.
Regeringen og KL er enige om, at der i 2008 i tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet
for udgifterne til indkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen
vil være behov for at neutralisere dette i relation til den indgåede aftale.
Regeringen og KL er enige om, at kommunernes aktive indsats kan påvirke størrelsen af
indkomstoverførslerne.
På det kommunale bloktilskud for 2008 foretages en foreløbig regulering på 1.855,3 mio.
kr. vedrørende den skønnede udvikling i kommunernes udgifter til de budgetgaranterede områder
fra 2006 til 2008 og en efterregulering vedrørende udviklingen fra 2004 til 2006 på -888,5
mio. kr. Det kommunale bloktilskud reguleres permanent med -149,8 mio. kr. vedrørende udviklingen
i kommunernes udgifter til de budgetgaranterede områder fra 2005 til 2006.
Forhøjelsen af midlerne til særtilskud til vanskeligt stillede kommuner fra 2007 med 150
mio.kr. videreføres til 2008. Forhøjelsen finansieres af bloktilskuddet.
Kommunerne har som følge af lovgivningen om midlertidig binding af overskudslikviditet
deponeret likviditet på i alt 6,5 mia.kr. Regeringen vil fremsætte lovforslag med henblik på,
at de deponerede midler frigives over en treårig periode startende fra 2008 i lige store rater.
Regnskaberne for 2006 viser en overskridelse af de genåbnede budgetter på i alt 1,1 mia.kr.,
når der tages højde for faktuelle fejl vedr. opgørelsen af de genåbnede budgetter samt kom-

6
munale meropgaver i medfør af DUT. Under hensyntagen til bl.a. ændrede forudsætninger for
pris- og lønudviklingen og den skønnede virkning af fremrykkede betalinger til amterne vil der
i henhold til lov nr. 492 af 7. juni 2006 om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007
skulle ske en modregning i kommunernes bloktilskud for 2007 på 541 mio.kr.
For så vidt angår de kommuner, der har overskredet det genåbnede budget for 2006, har
regeringen tilkendegivet, at den vil søge tilslutning til, at modregningen i kommunernes bloktilskud
vil blive erstattet af en fastfrysning i fem år af tilsvarende deponerede midler op til størrelsen
af kommunernes samlede deponerede likviditet.
Regeringen vil søge tilslutning til, at den ordning, der gælder i 2007 for deponering i relation
til forsyningsområderne, videreføres i 2008 og frem, ligesom ordningen vedrørende låntagning.
Der er i aftalen finansieret et bruttoanlægsniveau på 14,0 mia.kr. Regeringen og KL er endvidere
enige om, at kommunerne har mulighed for at afholde meranlæg på 2 mia.kr. som følge
af frigivelsen af deponerede midler. Hertil kommer, at der gives særskilt låneadgang inden for
en dispensationspulje på 800 mio.kr. målrettet skoleinvesteringer mv. og især forbeholdt kommuner,
der ikke har mulighed for at tilvejebringe finansiering via frigivelse af deponeret overskudslikviditet.
Regeringen og KL har aftalt, at der inden for en aftalt ramme på 750 mio.kr. kan foretages
en målrettet justering af indkomstskatter, som kan understøtte, at enkeltkommuner kan opretholde
en langsigtet balance mellem udgifter og indtægter.
Regeringen vil søge tilslutning til, at skattestoppet overholdes ved, at der foretages en modgående
nedsættelse af den statslige skattesats. Skatteombytningen ligger dermed inden for rammerne
af regeringens skattestop.
Rummet for den kommunale skattejustering sammensættes af en reduktion af statsskatten
svarende til 500 mio.kr. samt 250 mio.kr. svarende til, at kommunerne i 2008 anvender det uudnyttede
rum vedrørende skattefastsættelsen i 2007.
Regeringen har givet tilsagn om ”frit lejde” til de kommuner, der sænker skatten i 2008 og
fremefter. Til de kommuner, som ikke er sammenlagt ved kommunalreformen, har regeringen
endvidere fastholdt sit tilsagn om ”frit lejde” fra og med budgetåret 2003.
Regeringen har meddelt, at den vil søge tilslutning i Folketinget til en modgående regulering
i det kommunale balancetilskud for 2008, hvis skatteudskrivningen i 2008 overstiger det aftalte
niveau for kommunerne under ét.
For at sikre, at udviklingen af fællesoffentlige digitale løsninger sker i tæt dialog og samarbejde
mellem de fællesoffentlige parter, er der enighed om at videreføre Projekt Digital Forvaltning
til og med 2010. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne afholder 6,7 mio.
kr. årligt i perioden 2008-2010 til finansiering af den kommunale andel.
Med henblik på at gennemføre den nye strategi for digitalisering af den offentlige sektor
2007-2010 reduceres det kommunale bloktilskud i perioden 2008-2010 samlet set med 97,2
mio. kr., heraf 69,0 mio. kr. i 2008.
For at at sikre, at kommunerne kan gennemføre det planlagte byggeri i forbindelse med plejeboliggarantiens
opfyldelse pr. 1. januar 2009, er regeringen og KL indstillet på inden sommerferien
at drøfte mulige geografiske løsninger for en forhøjelse af maksimumsbeløbet.
For yderligere at sikre kommunerne mulighed for at planlægge byggeaktiviteten i den resterende
periode indtil garantiens ikrafttræden er regeringen og KL enige om at nedsætte den
kommunale grundkapital for plejeboliger til 7 pct. med virkning fra 1. januar 2008. Den kommunale
grundkapital for de øvrige almene boligtyper, herunder almindelige ældreboliger, er
fortsat 14 pct.
Med kommunalreformens opgavefordeling er det kommunerne, der skal sørge for, at der
er det nødvendige antal pladser på sikrede døgninstitutioner. Kommunerne kan opfylde deres
forsyningsforpligtelse ved samarbejde med regionerne, og regionerne skal efter aftale med
kommuner etablere sikrede døgninstitutioner.

7
Regeringen og KL er enige om, at der sker særskilt kompensation for såvel anlæg som drift
af yderligere fem pladser på sikrede døgninstitutioner med ibrugtagen 1. juni 2007, som ekstraordinært
er etableret i 2007.
Derudover vil regeringen søge satspuljepartiernes tilslutning til at finansiere etableringen
af yderligere 10 pladser i 2008 svarende til 16 mio.kr.
Med henblik på at fremme offentlige-private samarbejdsprojekter afsættes der i 2008 en lånepulje
på 100 mio. kr.
Kommunernes nye rolle på sundhedsområdet nødvendiggør, at kommunerne indgår som
part i en række fællesoffentlige sundhedsprojekter (MedCom, Sundhedsportalen og Institut for
Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet). De samlede kommunale udgifter til deltagelse
i disse projekter udgør i alt 13,5 mio. kr. årligt i 2008 og fremover. De kommunale udgifter
finansieres af bloktilskuddet.
Aftalen med Danske Regioner
Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne (eksklusive medicintilskud) på 77.884
mio. kr. på sundhedsområdet i 2008. Nettodriftsudgifterne på området for regional udvikling
udgør 2.302 mio. kr. i 2008. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet.
Aftalen indeholder et bloktilskud på sundhedsområdet på 68.650 mio. kr. Bloktilskuddet
på sundhedsområdet er for 2008 og frem forhøjet med 4.792,5 mio.kr. af hensyn til en balanceret
udvikling i den regionale økonomi. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet
m.v.
Aftalen indeholder et bloktilskud vedrørende regional udvikling på 1.685 mio. kr. Bloktilskuddet
vedr. regional udvikling er for 2008 og frem forhøjet med 130,6 mio.kr. af hensyn til
en balanceret udvikling i den regionale økonomi. Hertil kommer reguleringer i medfør af DUTprincippet.
Der er i aftalen taget udgangspunkt i det forventede aktivitetsniveau for 2007 svarende til
en aktivitetsvækst på sygehusene på 4,9 pct. i forhold til 2006.
Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2008 med 1,9 mia.kr., svarende til en
aktivitetsvækst i forhold til 2007 på 3,9 pct. Det tilvejebringes ved et realløft på 950 mio.kr.
og produktivitetsforbedringer på 2 pct. Produktivitetskravet på 2 pct. er således uændret i forhold
til 2007-aftalen.
Der er aftalt et samlet løft af udgiftsniveauet fra 2007 til 2008 til sygehusområdet på 1.650
mio.kr. til generel aktivitetsudvikling, herunder fremrykningen af det udvidede frie sygehusvalg,
nye behandlingsformer, kræftmedicin, uddannelse mv.
Endvidere afsættes 300 mio. kr. til sygesikring ekskl. sygesikringsmedicin.
Det statslige aktivitetsbestemte tilskud til sygehusområdet udgør i 2008 2.437,8 mio.kr.,
heraf 150,9 mio.kr. til strålebehandling. Opgjort inkl. kommunalt aktivitetsbidrag udgør den
samlede aktivitetspulje 3.037,5 mio.kr.
Der er lagt til grund for aftalen, at det kommunale aktivitetsbestemte bidrag udgør 10.055
mio. kr.
Regionerne vil i 2008 endvidere modtage finansiering i form af kommunernes grundbidrag
og udviklingsbidrag, som i 2008 vil udgøre hhv. 6.186 mio.kr. og 617 mio.kr.
Det samlede statslige aktivitetsbestemte tilskud til sygehusområdet udbetales med 100 pct.
af DRG-taksten ekskl. kommunal medfinansiering indtil 1.130,8 mio. kr., heraf vedrører 150,9
mio.kr. strålebehandling. De resterende 1.307,0 mio. kr. udbetales med 70 pct. af DRG-taksten
ekskl. kommunal medfinansiering.
Regionernes aktivitetsbestemte tilskud på 2.437,8 mio. kr. for 2008 udbetales á conto i starten
af året og opgøres endeligt ved udgangen af 1. kvartal 2009 på grundlag af den aktivitet i
regionerne i 2008, som er indberettet senest den 1. marts 2009.

8
Udgifterne til medicintilskud i 2006 udgjorde 6.874 mio. kr. på landsplan. Via den aftalte
medicingaranti kompenseres 75 pct. af merudgifterne i regionerne i forhold til det forudsatte
niveau. Regionerne kompenseres dermed med i alt 41 mio.kr., idet der tidligere er foretaget
en foreløbig midtvejsregulering.
Det skønnes, at regionernes udgifter til medicintilskud i 2007 udgør 7.220 mio. kr. på landsplan.
Det svarer til forudsætningen i aftalen om regionernes økonomi for 2007, hvorfor der ikke
foretages midtvejsregulering af medicingarantien for 2007.
Det er lagt til grund for aftalen, at regionernes udgifter til medicintilskud i 2008 udgør 7.510
mio.kr. 75 pct. af en eventuel afvigelse mellem dette beløb og udgifterne i regnskabet for 2008
reguleres over bloktilskuddet og fordeles i 2009 på regionerne med en foreløbig midtvejsregulering
i 2008 i regionernes bloktilskud.
Der er i 2008 aftalt et samlet bruttoanlægsniveau i regionerne på 2.800 mio. kr. på sundhedsområdet.
Heraf er afsat en låneramme på 900 mio. kr. til anskaffelse af medico-teknisk
udstyr m.v. Lånerammen fordeles efter bloktilskudsnøglen.
Der afsættes en låneramme i 2007 på 50 mio.kr. til projektering i forbindelse med den nye
sygehusstruktur.
Der er enighed om at afsætte yderligere 75 mio.kr. fra 2008 til regional udvikling.
Der er derudover enighed om at afsætte yderligere 50 mio.kr. til kortlægning af og oprydning
på jordforurenede grunde.
Regeringen vil søge tilslutning til at gennemføre en regulering af bloktilskuddet til sundhedsområdet
i 2007 på 2.200 mio. kr. på baggrund af amternes regnskab for 2006 samt aftale
om regionernes økonomi for 2007.
Det fælles offentlige Projekt Digital Forvaltning videreføres frem til udgangen af 2010. Projektet
sekretariatsbetjenes af Den Digitale Taskforce. I perioden fra 2008-2010 afsættes 6,7 mio.
kr. årligt fra det statslige tilskud til sundhedsområdet.
Med henblik på gennemførelse af den nye strategi for digitalisering af den offentlige sektor
2007-2010 reduceres det regionale bloktilskud i perioden 2008-2010 med i alt 56,9 mio. kr.,
heraf 24,4 mio. kr. i 2008, 17,4 mio. kr. i 2009 og 15,1 mio. kr. i 2010. I 2007 reduceres det
regionale bloktilskud med 13,8 mio.kr.
Øvrige elementer i aftalerne
Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag lagt til grund, at fremskrivningsprocenten
for udskrivningsgrundlaget fra det korrigerede beregningsgrundlag for
2005 til 2008 udgør 10,2 pct.
Skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2008 hviler i øvrigt på en forudsætning om uændret
lovgivning. Ved efterfølgende ændringer heri med virkning for 2008-grundlaget foretages der
efterregulering med henblik på neutralisering af virkningerne.
Ved beregningen af statsgarantien for den enkelte kommune er der i beregningsgrundlaget
(udskrivningsgrundlaget for 2005) korrigeret for overførslen af skat af aktieindkomst og skat
af begrænset skattepligtige til staten.
Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld.
Skønnet for stigningen i udskrivningsgrundlaget, som indgår i reguleringsprocenten for
forhøjelse af den afgiftspligtige grundværdi, fastsættes til 1,9 pct. Reguleringsprocenten udgør
herefter 4,9 pct.
Som opfølgning på kommuneaftalen for 2003 bemyndiges socialministeren til at forestå en
gradvis omlægning til de generelle statstilskud til kommunerne af de permanente driftstilskud
til kommunale og regionale aktiviteter støttet af puljen til socialt udsatte grupper på § 15.75.26.
Som opfølgning på satspuljeaftalen for 2003 er kvindekrisecenterpuljen på § 15.75.26. samt
puljen til psykiatriaftalen på § 15.74.10. også omfattet af ordningen. Konkret sker omlægningen
ved, at tilskud fra puljen til kommuners og regioners driftsudgifter efter det enkelte projekts

9
første to år omlægges med en femtedel ad gangen til bloktilskuddet. Princippet for modellen
er aftalt mellem satspuljepartierne og socialministeren i januar 2003, jf. »Rapport om udmøntning
af pulje til socialt udsatte grupper«, april 2003. Aftalen mellem satspuljepartierne forudsætter,
at Københavns Kommune uanset omlægningen til bloktilskud vedvarende skal sikres
en samlet dækning på 100 pct. af de bevilgede driftsudgifter til de berørte aktiviteter for puljen
til socialt udsatte grupper.
Der sker en overførsel fra puljen til socialt udsatte grupper på -16,9 mio.kr. i 2007, 10,5
mio. kr. i 2008, 41,5 mio.kr. i 2009 og 55,9 mio.kr. i 2010 fra § 15.75.26 til det kommunale
bloktilskud på § 16.91.11.
Der sker en overførsel fra kvindekrisecenterpuljen på 0,3 mio.kr. i 2008, 0,5 mio.kr. i 2009
og 0,8 mio.kr. i 2010 fra § 15.75.26 til det kommunale bloktilskud på § 16.91.11.
Der sker en overførsel vedrørende Psykiatriaftalen 2003-2006 på -0,1 mio.kr. i 2008, 2,8
mio.kr. i 2009 og 8,5 mio.kr. i 2010 fra § 15.74.10 til det kommunale bloktilskud på § 16.91.11.
Refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager, som afholdes af kommunen efter lov om
social service, bortset fra udgifter til dag- og klubtilbud efter §§ 20 og 33 i lov om social service,
aftrappes gradvist over en fireårig periode fra 2007 til 2010.
Aftrapningen af refusionsniveauerne indebærer en modgående regulering af det kommunale
bloktilskud på 572,6 mio. kr. i 2008, 923,8 mio. kr. i 2009 og 1.264,2 mio. kr. i 2010 og frem.
I forbindelse med ændringsforslagene til FL07 blev det hidtidige særlige tilskud til forskning
i H:S omlagt til regionernes bloktilskud til sundhedsområdet. Omlægningen indebærer en
regulering på 48,6 mio. kr. i 2008, 64,1 mio. kr. i 2009 og 79,2 mio. kr. i 2010.
Der sker en overførsel fra §16.51.79. i forbindelse med Psykiatriaftalen for 2007-2010 på
85,0 mio. kr. i 2007 og 87,4 mio. kr. i 2008 og frem til regionernes bloktilskud på sundhedsområdet.
Pris- og lønudviklingen på det kommunale område fra 2007-2008 er fastsat til 3,3 pct.
(ekskl. overførsler) og 3,2 pct. (inkl. overførsler).
Der anvendes en skønnet satsreguleringsprocent for 2008 på 2,6.
Pris- og lønudviklingen på det regionale område fra 2007-2008 er fastsat til 3,1 pct. (ekskl.
medicintilskud) og 2,8 pct. (inkl. medicintilskud).
Generelle tilskud til kommuner i 2008
Efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne yder staten til samtlige
kommuner et årligt generelt tilskud.
Det generelle tilskud til kommunerne for finansåret 2008 søges fastsat til 53.643,9 mio. kr.,
heraf udgør balancetilskuddet 13.401,1 mio. kr.
Opgørelsen heraf er sket med udgangspunkt i det foregående års tilskud med regulering for
pris- og lønudviklingen, jf. bilag 1.
Det generelle tilskud til kommunerne for 2008 er reguleret som følge af ændringer i den
bindende statslige regulering af kommunernes virksomhed (Det Udvidede Totalbalanceprincip),
jf. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
I vedlagte bilag 1 er givet en samlet specifikation og oversigt over den søgte tilskudsfastsættelse
De søgte tilskudsbeløb for 2008 vil blive indarbejdet i forslag til finanslov for 2008.
På det kommunale bloktilskud for 2008 foretages en foreløbig regulering på 1.855,3 mio.
kr. vedrørende den skønnede udvikling i kommunernes udgifter til de budgetgaranterede områder
fra 2006 til 2008 og en efterregulering vedrørende udviklingen fra 2004 til 2006 på -888,5
mio. kr. Det kommunale bloktilskud reguleres permanent med -149,8 mio. kr. vedrørende udviklingen
i kommunernes udgifter til de budgetgaranterede områder fra 2005 til 2006.

10
Generelle tilskud til kommuner i 2007
De generelle tilskud til kommunerne for 2007 søges reguleret med 431,2 mio. kr. som følge
af Det Udvidede Totalbalanceprincip mv., jf. Lov om udligning og generelle tilskud til kommuner
og 428,9 mio.kr. som følge af andre reguleringer.
I vedlagte bilag 1 er givet en samlet specifikation og oversigt over den søgte tilskudsfastsættelse
i 2007.
Den søgte ændring af de generelle tilskud for finansåret 2007 finansieres inden for rammerne
af finansloven for 2007, herunder ved træk på de enkelte ministeriers reserver til finansiering
af bindende regelændringer.
Ændringerne af de generelle tilskud for finansåret 2007 kan specificeres således på underog
standardkonti:
§ 16.91.11. Kommuner
20. Statstilskud til kommuner
Udgift:
42.10. Overførsler til kommuner ................................ 860,1 mio. kr.
Tilskud til regioner i 2008
Efter lov om regionernes finansiering yder staten et årligt tilskud til regionerne til finansiering
af sundhedsområdet og et årligt tilskud til finansiering af de regionale udviklingsopgaver.
Tilskuddet til finansiering af sundhedsområdet søges fastsat til 68.762,8 mio. kr. i 2008,
og tilskuddet til finansiering af de regionale udviklingsopgaver søges fastsat til 1.689,0 mio.kr.
Det generelle tilskud til regionerne for 2008 er reguleret som følge af ændringer i den bindende
statslige regulering af kommunernes virksomhed (Det Udvidede Totalbalanceprincip),
jf. Lov om regionernes finansiering.
I vedlagte bilag 2 er givet en samlet specifikation og oversigt over den søgte tilskudsfastsættelse
De søgte tilskudsbeløb for 2008 vil blive indarbejdet i forslag til finanslov for 2008.
Tilskud til regioner i 2007
De generelle tilskud til regionerne for 2007 søges reguleret med 201,3 mio. kr. som følge
af Det Udvidede Totalbalanceprincip mv., jf. Lov om regionernes finansiering og 2.312,2
mio.kr. som følge af andre reguleringer.
I vedlagte bilag 2 er givet en samlet specifikation og oversigt over den søgte tilskudsfastsættelse
i 2007.
Ændringerne af de generelle tilskud for finansåret 2007 kan specificeres således på under
og standardkonti:
§ 16.91.03. Regioner
10. Statstilskud til sundhedsområdet
Udgift:
42.20. Overførsler til regioner .................................... 2.509,7 mio. kr.
§ 16.91.03. Regioner
20. Statstilskud til udviklingsopgaver
Udgift:
42.20. Overførsler til regioner .................................... 3,8 mio. kr.
Andre bevillingsforhold
Af den samlede regulering til kommunerne og regionerne i 2007 søges en del finansieret
ved forbrug af reserven til midtvejs- og efterregulering af bloktilskuddet. Dette kan specificeres
således på under- og standardkonti:

11
§ 35.11.09. Midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud
10. Midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud
Udgift:
49. Reserver og budgetregulering ............................... -517,7 mio. kr.
c. Særskilt forelæggelse for Finansudvalget af de søgte tilskudsbeløb sker under henvisning
til § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og til § 3 i lov om
regionernes finansiering.
Forelæggelse af fremskrivningsprocenten for kommunernes statsgaranterede udskrivningsgrundlag
sker under henvisning til § 7 i lov om kommunal indkomstskat, og forelæggelsen af
reguleringsprocenten for fastlæggelse af den afgiftspligtige grundværdi sker under henvisning
til § 1 i lov om kommunal ejendomsskat.
d. Finansministeriet har forhandlet med de respektive ministerier om de forhold, som vedrører
disse ministeriers ressort, samt med KL og Danske Regioner.
e. Under henvisning til ovenstående søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning
til, at statens generelle tilskud til kommuner og regioner for finansåret 2007 fastsættes til henholdsvis
50.242,4 mio. kr. og 66.002,9 mio. kr., og at der på forslag til lov om tillægsbevilling
for finansåret 2007 optages følgende:
§ 07.11.04. Fremme af digital forvaltning.......................................................... 13,8 mio.kr.
§ 15.75.10. Rammebeløb til projekter på det børneog
familiepolitiske område ............................................... -5,8 mio.kr.
§ 15.75.26. Pulje til socialt udsatte grupper ......................................... 16,9 mio.kr.
§ 16.51.79. Styrkelse af indsatsen for mennesker med sindslidelser .. -85,0 mio.kr.
§ 16.91.03. Regioner............................................................................. 2.513,5 mio. kr.
§ 16.91.11. Kommunerne...................................................................... 860,1 mio. kr.
§ 35.11.09. Midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud............ -517,7 mio. kr.
Der søges endvidere tilslutning til, at der på lov om tillægsbevilling for finansåret 2007 optages
følgende tekstanmærkning under § 15:
”Tekstanmærkning ad 15.74.10. og 15.75.26.
Socialministeren bemyndiges til at forestå en gradvis omlægning til det generelle statstilskud
af de permanente driftstilskud til kommunale og regionale aktiviteter støttet af puljen til
socialt udsatte grupper, kvindekrisecenterpuljen og psykiatriaftalen 2003-2006. Tilskuddene til
kommuner og regioners driftsudgifter ved aktiviteter i de tre puljer udbetales direkte og med
100 pct. i det enkelte projekts første to år. Derefter omlægges tilskuddene med en femtedel ad
gangen til det generelle statstilskud. Københavns Kommune modtager vedvarende et tilskud
svarende til 100 pct. af de bevilgede driftsudgifter til projekter støttet af puljen til socialt udsatte
grupper.”
Der søges endvidere tilslutning til, at der på lov om tillægsbevilling for finansåret 2007 optages
følgende tekstanmærkninger under § 16:
”Tekstanmærkning ad 16.91.03.
Finansministeren bemyndiges til som endelig regulering vedrørende medicingarantien for
2006 at foretage en regulering af statstilskuddet til regionerne på sundhedsområdet på 41,0 mio.
kr. i 2007.”
”Tekstanmærkning ad 16. 91.03 .
Til finansiering af digitaliseringsstrategien bemyndiges finansministeren til at overføre 13,8
mio. kr. i 2007 af det regionale bloktilskud på sundhedsområdet til § 07.11.04.”

12
”Tekstanmærkning ad 16.91.03.
Finansministeren bemyndiges til at forhøje bloktilskuddet på sundhedsområdet med 85,0
mio.kr. i 2007 som følge af Psykiatriaftalen for 2007-2010.”
”Tekstanmærkning ad 16.91.11.
Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til ikke at afregne en regulering af statstilskuddet
til kommunerne i 2007, jf. § 1, stk. 1, i lov nr. 492 af 7. juni 2006 om regulering af
statstilskuddet til kommunerne i 2007.”
”Tekstanmærkning ad 16.91.11.
Finansministeren bemyndiges at til forhøje det kommunale bloktilskud med 5,8 mio.kr. i
2007 til finansiering af driften af fem pladser på sikrede døgninstitutioner.”
”Tekstanmærkning ad 16.91.11.
Finansministeren bemyndiges til at forhøje det kommunale bloktilskud i 2007 med 16,0
mio.kr. vedr. kommunal medfinansiering af meraktivitetspulje til strålebehandling”.
Endvidere søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at statens tilskud til
finansiering af sundhedsområdet søges fastsat til 68.762,8 mio. kr. i 2008 og tilskuddet til finansiering
af de regionale udviklingsopgaver søges fastsat til 1.689,0 mio.kr. På forslag til finanslov
for finansåret 2008 optages således følgende:
§ 16.91.03. Statstilskud til regioner ..................................................... 70.451,8 mio.kr.
Endvidere søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at statens generelle
tilskud til kommuner for finansåret 2008 fastsættes til 53.643,9 mio. kr., hvoraf balancetilskuddet
udgør 13.401,1 mio.kr. På forslag til finanslov for finansåret 2008 optages således følgende:
§ 16.91.11. Kommunerne .................................................................... 53.643,9 mio.kr.
På forslag til finanslov for finansåret 2008 optages følgende tekstanmærkning under § 15:
”Tekstanmærkning ad 15.51.01.
Den kommunale grundkapital for plejeboliger nedsættes til 7 pct. med virkning fra 1. januar
2008.”
”Tekstanmærkning ad 15.74.10. og 15.75.26.
Socialministeren bemyndiges til at forestå en gradvis omlægning til det generelle statstilskud
af de permanente driftstilskud til kommunale og regionale aktiviteter støttet af puljen til
socialt udsatte grupper, kvindekrisecenterpuljen og psykiatriaftalen 2003-2006. Tilskuddene til
kommuners og regioners driftsudgifter ved aktiviteter i de tre puljer udbetales direkte og med
100 pct. i det enkelte projekts første to år. Derefter omlægges tilskuddene med en femtedel ad
gangen til det generelle statstilskud. Københavns Kommune modtager vedvarende et tilskud
svarende til 100 pct. af de bevilgede driftsudgifter til projekter støttet af puljen til socialt udsatte
grupper.”
På forslag til finanslov for finansåret 2008 optages følgende tekstanmærkninger under § 16:
”Tekstanmærkning ad 16.51.72.
Indenrigs- og Sundhedsministeren bemyndiges til i 2008 at afsætte en aktivitetsafhængig
pulje på 2.437,8 mio.kr. til aktivitet på sygehusområdet.”
”Tekstanmærkning ad 16.91.03.
Der gennemføres ikke en midtvejsregulering af medicingarantien for 2007, jf. aftalen om
regionernes økonomi for 2008. Finansministeren bemyndiges til ved den endelige regulering
af medicingarantien for 2007 i 2008 at anvende en reguleringsandel på 75 pct.”

13
”Tekstanmærkning ad 16.91.03.
Finansministeren bemyndiges til at give regionerne en delvis garanti for medicinudgifterne,
som indebærer, at 75 pct. af en eventuel afvigelse mellem skønnet for regionernes udgifter til
medicintilskud på 7.510 mio. kr. i 2008 og udgifterne i regionernes regnskaber for 2008 fordeles
i 2009 på regionerne med en foreløbig regulering ved midtvejsreguleringen i 2008 i statens tilskud
til finansiering af sundhedsområdet.”
”Tekstanmærkning ad 16.91.03.
Finansministeren bemyndiges til at forhøje bloktilskuddet på sundhedsområdet med 87,4
mio.kr. i 2008 som følge af Psykiatriaftalen for 2007-2010.”
”Tekstanmærkning ad 16.91.03.
Finansministeren bemyndiges til at reducere bloktilskuddet på sundhedsområdet med 13,5
mio.kr. i 2008 til finansiering af arbejdet med EPJ.”
”Tekstanmærkning ad 16.91.11 og 16.91.12.
Indenrigs- og Sundhedsministeren bemyndiges til i 2008 at forhøje tilskuddet til særligt vanskeligt
stillede kommuner med 150 mio.kr., jf. udligningslovens §16. Tilskuddet fordeles af
indenrigs- og sundhedsministeren”. Beløbet finansieres ved en tilsvarende reduktion af det
kommunale bloktilskud.”
"Tekstanmærkning ad 16. 91.03 og 16.91.11.
I forbindelse med videreførelsen af det fælles Projekt Digital Forvaltning bemyndiges finansministeren
til at overføre 6,7 mio. kr. årligt af hhv. det kommunale bloktilskud og tilskuddet
til finansiering af sundhedsområdet i regionerne i årene 2008-2010 til §07.11.04.”
”Tekstanmærkning ad 16.91.11.
Til finansiering af digitaliseringsstrategien bemyndiges finansministeren til at overføre 69,0
mio. kr. i 2008 af det kommunale bloktilskud til § 07.11.04.”
”Tekstanmærkning ad 16. 91.03 .
Til finansiering af digitaliseringsstrategien bemyndiges finansministeren til at overføre 24,4
mio. kr. i 2008 af det regionale bloktilskud til § 07.11.04.”
”Tekstanmærkning ad 16.91.03 og 16.91.11.
I forbindelse med videreførelsen af Samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor
bemyndiges finansministeren til at overføre 10,0 mio.kr. af hhv. det kommunale bloktilskud
og tilskuddet til finansiering af sundhedsområdet i regionerne i 2008 til § 07.11.02.”
”Tekstanmærkning ad 16.91.11.
Finansministeren bemyndiges til i 2008 og frem at nedsætte statstilskuddet til kommunerne
med 13,5 mio. kr., svarende til kommunernes andel af de forventede udgifter i forbindelse med
tre fællesoffentlige projekter på sundhedsområdet (MedCom, Sundhedsportalen og Institut for
Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet). Den kommunale andel af udgifterne afholdes
herefter af staten via § 16.51.67. Tilskud til MEDCOM, Sundhedsportalen og Institut for Kvalitet
og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS).”
”Tekstanmærkning ad 16.91.11.
Finansministeren bemyndiges til at reducere det kommunale bloktilskud med 3,0 mio.kr. i
2008 til finansiering af arbejdet med EPJ.”

14
”Tekstanmærkning ad 16.91.11.
Finansministeren bemyndiges at til forhøje det kommunale bloktilskud med 10,3 mio.kr.
fra 2008 og fremover til finansiering af driften af fem pladser på sikrede døgninstitutioner.”
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag
Herudover anmodes om tilslutning til, at fremskrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget
fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2005 til 2008 udgør 10,2 pct.
Loft over stigning i afgiftspligtige grundværdier
Endelig søges om tilslutning til, at det skøn for stigningen i udskrivningsgrundlaget, som
indgår i reguleringsprocenten for forhøjelse af den afgiftspligtige grundværdi, fastsættes til 1,9
pct. for 2007-2008. Reguleringsprocenten udgør herefter 4,9 pct.
Til Finansudvalget.
THOR PEDERSEN
/ Jens Gordon Clausen

Mio. kr.
15
Regulering af de generelle tilskud til kommunerne
Korrigeret
pulje 2007
(07-pl)
Foreløbig
pulje 2008
(08-pl)
BO
2009
(08-pl)
Bilag 1
BO
2010
(08-pl)
I. Overført tilskudspulje
Permanent tilskud, jf. akt 189 af 29. juni 2006 .. 49.382,3 37.046,7 36.912,6 36.912,6
Pris- og lønregulering, 2007-2008...................... 1.185,5 1.181,2 1.181,2
I alt ..................................................................... 49.382,3 38.232,2 38.093,8 38.093,8
II. Budgetgaranti ..............................................
Foreløbig regulering, 2006-2008........................
1855,3
Efterregulering, 2004-2006 ................................ -888,5
Permanent regulering, 2005-2006 ...................... -149,8 -149,8 -149,8
I alt ..................................................................... 817,0 -149,8 -149,8
III. Lov- og cirkulæreprogram
Finansministeriet
Pas og Kørekort - lov om offentlig betaling.......
Bekendtgørelse om elektronisk betalingsforvalt-
5,0 5,2 5,2 5,2
ning af indbetalinger til offentlige myndigheder. -5,0 -5,2 -5,2 -5,2
I alt ..................................................................... 0,0 0,0 0,0 0,0
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Samlet aftale om bygningsreglement 07, lov om
ændring af byggelove, ændring af bekendtgørelse
om CE-mærkning og markedskontrol af
byggevarer, bekendtgørelse om entydige vejnavne,
bekendtgørelse om iværksættelse af nøgletal
for det almene byggeri................................ 3,3 2,6 -1,5 -1,5
I alt ..................................................................... 3,3 2,6 -1,5 -1,5
Socialministeriet
Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov
om social pension og andre love (Førtidspensionsreform)
(1)................................................... - - - -30,2
Lov nr. 1085 af 17. december 2002 om ændring
af lov om byfornyelse (Styrkelse af kommunernes
incitamenter til udgiftsbegrænsning)............ - - - 0,9

Mio. kr.
16
Korrigeret
pulje 2007
(07-pl)
Foreløbig
pulje 2008
(08-pl)
BO
2009
(08-pl)
BO
2010
(08-pl)
Lov nr. 1442 af 22. december 2004 om ændring
af lov om social service og lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område
(Anbringelsesreform) (*).................................... - - - 5,0
Lov nr. 1420 af 21. december 2005 om ændring
af lov om individuel boligstøtte (Nedsættelse af
aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn
indgår i boligstøtteberegningen som børn) (1). - - - -2,8
Lov nr. 542 af 6. juni 2007 om ændring af lov om
social service og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere
i behandling. (Forbedret indsats for
udsatte børn og unge samt tilbageholdelse af
gravide stofmisbrugere i behandling m.v.). ........ 8,7 17,8 17,8 17,8
Lov nr. 90 af 31. januar 2007 om friplejeboliger
(1) ....................................................................... 2,1 3,0 3,4 3,2
Lov nr. 543 af 6. juni 2007 om ændring af lov om
social service og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. (Tilsyn på plejehjem
og i plejeboliger m.v.)............................. 1,5 3,1 3,1 3,1
Teknisk korrektion af DUT-kompensationen for
plejeboliggarantien (Lov nr. 288 af 7. april 2007
om ændring af lov om almene boliger m.v. og
lov om social service (Garanti for tilbud om
almen plejebolig eller plads på plejehjem for
ældre, aflastning samt vurdering af tidligere frihedskæmpere
m.fl.s behov for plads på plejehjem)).
................................................................ 7,2 5,0 - -
Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster
for kommunale tilbud. ................................. 1,0 0,5 0,5 0,5
Lov nr. 1588 af 20. december 2006 om ændring
af lov om social pension og lov om individuel
boligstøtte (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse
og undtagelse heraf i beregningsgrundlaget
for boligstøtte). ................................. 25,0 26,6 27,3 28,2
Lov nr. 545 af 6. juni 2007 om ændring af lov om
social service (Styrkelse af ungdomssanktionen
og undersøgelse af person og opholdsrum på sikrede
institutioner)................................................ 7,1 17,4 17,4 17,4
Lov nr. 544 af 6. juni 2007 om ændring af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område. (Pligt til at genvurdere hjælpen til personer,
som udsættes af beboelseslejemål). ......... 2,5 5,2 5,2 5,2
Lov nr. 546 af 6. juni 2007 om ændring af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område. (Diæter m.v. til medlemmer af ældreråd)......................................................................
3,8 7,7 7,7 7,7

Mio. kr.
17
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse
om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114. 0,2 0,4 0,5 0,5
Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler
og forbrugsgoder efter serviceloven.... 0,7 1,4 1,4 1,4
Dokumentation på ældreområdet. ...................... 2,6 0,8 0,8 0,8
Fremadrettet regulering af DUT-sagen vedr. førtidspensionsreformen..........................................
- 122,8 122,8 122,8
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse
om Tilbudsportalen............................................. 2,5 1,0 1,0 1,0
I alt ..................................................................... 64,9 212,7 208,9 182,5
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov nr. 237 af 1. april 2006 om kvalitet og sikkerhed
af humane væv og celler til behandlingsformål.
................................................................ 0,4 0,4 0,4 0,4
Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation.
........................................................... 3,8 1,9 1,9 1,9
Indførelse af metadoninjektion som behandlingsmulighed.
Udmøntning af initiativ fra
satspuljen 2006 (*). ............................................ 4,2 4,3 4,3 4,3
Forankring af læbeganespaltecenteret i Vestdanmark
efter sundhedsloven................................... -12,1 -12,4 -12,4 -12,4
Øget indsats rettet specielt mod hepatitis C
blandt stofmisbrugere. Udmøntning af initiativ
fra satspuljen 2006.............................................. 4,7 4,9 4,9 4,9
Henførelse af alle sundhedslovens ydelser under
koordineringsreglerne i EF-forordning 1408/71. 0,2 0,2 0,2 0,2
Entydig placering af ansvaret for frigørelse af
fastklemte. .......................................................... - 1,5 3,1 3,1
Vejledning om ordination af afhængighedsskabende
lægemidler og behandling af personer for
stofmisbrug (*). .................................................. 5,6 8,2 10,1 10,1
Kommunale udgifter ved køb af medicinsk substitutionsbehandling
(merudgifter som følge af
opgave- og strukturreformen)............................. 2,5 2,6 2,6 2,6
I alt ..................................................................... 9,3 11,6 15,1 15,1
Beskæftigelsesministeriet
Korrigeret
pulje 2007
(07-pl)
Foreløbig
pulje 2008
(08-pl)
BO
2009
(08-pl)
BO
2010
(08-pl)
Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om en aktiv socialpolitik, og lov om
fleksydelse (ændring af fleksjobordningen) (lov
nr. 565 af 9. juni 2006). ...................................... 42,9 63,3 27,6 27,6

Mio. kr.
18
Ændring af lov om dagpenge ved sygdom jf.
punkt 260 på LCP 2005/2006 (Ændring af lov
om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Sygefraværshandlingsplanen)
(Lov nr. 396 af 1. juni
2005)). ................................................................ 3,3 3,4 3,4 3,4
Ændring af lov om arbejdsmiljø (Lov nr. 175 af
27. februar 2007). ............................................... 0,4 1,2 1,2 1,2
Ændring af lov om aktiv socialpolitik (Lov nr.
497 af 6. juni 2007). ........................................... 1,6 3,2 3,2 3,2
Opfølgning velfærdsaftalen: Lov om seniorjob.
(Lov nr. 1543 af 20. december 2006)) (1). ......... - 59,4 119,1 178,5
Opfølgning velfærdsaftalen: Ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om aktiv socialpolitik (Forstærket indsats for
at nedbringe ledigheden, flere indvandrere og
efterkommere i arbejde, uddannelse af unge
ledige, styrket voksen og efteruddannelse). (Lov
nr. 176 af 27. februar 2007) (1) .......................... -1,6 33,7 50,9 49,8
Bekendtgørelse om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter
opgøres og reguleres m.v. efter § 59 i
lov om aktiv socialpolitik (Bekendtgørelse nr.
740 af 29. juni 2006). ......................................... 0,7 - - -
Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige
andre love (udvidelse af forlængelsesmulighederne
for sygedagpenge) (Lov nr. 1545
af 20. december 2006). ....................................... 14,0 41,3 63,0 63,0
Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige
andre love (adgang til sygedagpenge for
visse delvist raskmeldte). (Lov nr. 1545 af 20.
december 2006). ................................................. 22,5 31,0 31,0 31,0
I alt ..................................................................... 83,8 236,5 299,4 357,7
Undervisningsministeriet
Korrigeret
pulje 2007
(07-pl)
Foreløbig
pulje 2008
(08-pl)
BO
2009
(08-pl)
BO
2010
(08-pl)
Efterregulering af ændring af produktionsskoleloven
(Omlægning af det kommunale bidrag), jf.
lov nr. 1458 22. december 2004 ......................... 134,9 139,2 139,2 139,2
Bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2006 om elevplaner
i folkeskolen og bekendtgørelse nr. 162 af
22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter
og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens
arbejde med evaluering og
kvalitetsudvikling af folkeskolen ...................... 33,5 30,4 12,4 12,4
Bekendtgørelse nr. 1157 af 24. oktober 2006 om
anvendelse af test i folkeskolen mv. ................... 9,0 5,2 5,2 5,2

Mio. kr.
19
Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov ...................... 31,0 76,4 76,4 76,4
Lov nr. 559 af 6. juni 2007 om ændring af lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv og
forskellige andre love og om ophævelse af lov
om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne....................................................................
- 13,7 32,7 -
Ændring af lov om folkeskolen, jf. lov nr. 572 af
9. juni 2006 (1) .................................................. - - - 25,4
I alt ..................................................................... 208,4 264,9 265,9 258,6
Miljøministeriet
Ændring af Miljøministeriets bekendtgørelse
om kontrol med risikoen for større uheld med
farlige stoffer. ..................................................... 0,5 - - -
Ændring af godkendelsesbekendtgørelsen (branchebilag)
i henhold til: Aftale om kompensation
for forsinkede branchebilagvirksomhedsreformen
(*)................................................................ 0,9 - - -
Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af
motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra
(Bilskrotbekendtgørelsen)............................. -0,8 -0,8 -0,8 -0,8
Revideret bekendtgørelse om afgrænsning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder.
......................................................... 2,5 2,6 2,6 2,6
Politisk aftale af 22. juni 2006 om lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug (*). .................. -3,2 -9,2 -9,2 -9,9
Vejledning om områdeklassificering. ................. 1,0 0,9 0,9 -
Cirkulære om indberetninger for 2006 om jordforureninger
(Til samtlige regionsråd og kommunalbestyrelser).
.............................................. 0,2 - - -
Bekendtgørelse om anmeldelse af visse jordflytninger..................................................................
0,2 0,3 0,1 -
I alt ..................................................................... 1,3 -6,2 -6,4 -8,1
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Korrigeret
pulje 2007
(07-pl)
Foreløbig
pulje 2008
(08-pl)
BO
2009
(08-pl)
BO
2010
(08-pl)
Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug
for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling
og fripladstilskud mv (1). ................................... 1,5 - - -0,4
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn
og unge (dagtilbudsloven), L170 vedtaget den
24. maj 2007. ...................................................... 58,0 128,4 128,4 128,4
Forældreansvarslov, L133 vedtaget den 10. maj
2007. ................................................................... 0,2 0,9 0,9 0,9

Mio. kr.
20
Korrigeret
pulje 2007
(07-pl)
Foreløbig
pulje 2008
(08-pl)
BO
2009
(08-pl)
Vejledning nr. 9416 af 27. juni 2006 til prøvelses-
og vielsesmyndighederne om behandling af
sager om navneændring på bryllupsdagen ......... 0,3 0,2 0,2 0,2
Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser
som følge af forældreansvarsloven, L134 vedtaget
den 10. maj 2007. ......................................... 0,2 0,6 0,6 0,6
I alt ..................................................................... 60,2 130,1 130,1 129,7
I alt, lov- og cirkulæreprogram 431,2 852,2 911,5 934,0
IV. Andre reguleringer
Balancetilskud ....................................................
Forhøjelse af bloktilskud som følge af udgifts-
- 13.401,1 - -
udviklingen på det tunge sociale område ........... 424,0 - - -
Tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner.
Overførsel af tilskud til projekter til udsatte
- -150,0 - -
grupper (1) (*) ................................................... -16,9 10,5 41,5 55,9
Kvindekrisecenterpuljen (1) ............................... - 0,3 0,5 0,8
Psykiatriaftalen 2003 – 2006 (1) (*)................... - -0,1 2,8 8,5
Sikrede døgninstitutioner.................................... 5,8 10,3 10,3 10,3
Fællesoffentlige projekter på sundhedsområdet .
Kommunal medfinansiering af digitaliserings-
- -13,5 -13,5 -13,5
strategien 2007-2010 (*).................................... - -69,0 - -
Projekt Digital Forvaltning (1) ...........................
Samarbejdsprojektet for den decentrale offent-
- -6,7 -6,7 -6,7
lige sektor ...........................................................
Aftrapning af refusionsordning på det tunge
- -10,0 - -
sociale område .................................................... - 572,6 923,8 1.264,2
EPJ-organisation.................................................
Meraktivitetspulje til strålebehandling, jf. akt 99
- -3,0 - -
af 20. marts 2007 ................................................ 16,0 - - -
I alt ..................................................................... 428,9 13.742,5 958,7 1.319,5
Total ................................................................... 50.242,4 53.643,9 39.814,2 40.197,5
*) Kompensationsbeløbet efterreguleres i henhold til parternes skriftlige aftale
1) Permanent udgiftsniveau nås efter BO-periodens udløb. Punktet medtages på følgende års aktstykker
BO
2010
(08-pl)

Sundhed
Mio. kr.
21
Regulering af de generelle tilskud til Regionerne
Korrigeret
pulje 2007
(07-pl)
Foreløbig
pulje 2008
(08-pl)
BO
2009
(08-pl)
Bilag 2
BO
2010
(08-pl)
I. Overført tilskudspulje
Permanent tilskud, jf. akt 189 af 29. juni 2006 .. 61.945,8 61.985,5 62.025,3 62.025,3
Pris- og lønregulering, 2007-2008...................... - 1.735,6 1.736,7 1.736,7
ÆF07, omlægning af H:S-tilskud mv................. 31,3 - - -
I alt ..................................................................... 61.977,1 63.721,1 63.762,0 63.762,0
II. Lov- og cirkulæreprogram
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov nr. 1556 af 20. december 2006 om ændring
af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet og lov om
apoteksvirksomhed (1 måneds behandlingsfrist,
adgang til Medicinprofilen mv.). ....................... 0,8 0,8 0,8 0,8
Lov nr. 534 af 8. juni 2006 om ændring af lov om
frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og
retsplejeloven (revision af psykiatriloven, herunder
tvangsdefinition, personlig skærmning,
aflåsning af døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn
og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang).
................................................................. 2,7 2,8 2,8 2,8
Lov nr. 237 af 1. april 2006 om kvalitet og sikkerhed
af humane væv og celler til behandlingsformål.
................................................................ 9,6 9,9 9,9 9,9
Forankring af læbeganespaltecenteret i Vestdanmark
efter sundhedsloven. ................................. 12,1 12,4 12,4 12,4
Overførsel af finansiering af eksperimentel
behandling til regionerne. .................................. 143,2 147,2 147,2 147,2
Bekendtgørelse om økonomiske rammer for frit
valg til private specialsygehuse m.v. ................. 2,0 2,1 2,1 2,1
Ændring af aftale mellem Danmark og Nederlandene
om (delvis) undladelse af mellemstatslig
refusion af udgifter til sygehjælp efter EFretten.
................................................................. -3,3 -3,4 -3,4 -3,4

Mio. kr.
22
Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen for
insulinpumpebehandling..................................... 13,2 20,6 20,6 20,6
Generel screening for hepatitis B virus af gravide.
.................................................................... 1,2 1,2 1,2 1,2
Neonatal hørescreening ...................................... 15,0 15,4 15,4 15,4
Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination
af personer over 65 år, førtidspensionister og
kronisk syge........................................................ 0,8 0,8 0,8 0,8
Lov nr. 1432 af 22. december 2004 om ændring
af lov om sygehusvæsenet (Driftsoverenskomster
med hospicer og frister for alkoholbehandlingstilbud)..........................................................
- - 7,1 14,2
Entydig placering af ansvaret for frigørelse af
fastklemte. ......................................................... - -4,5 -9,0 -9,0
FL § 16.51.31. Udligning vedr. behandling af
bløderpatienter. .................................................. - -38,1 - -
I alt 197,3 167,2 207,9 215,0
Beskæftigelsesministeriet
Korrigeret
pulje 2007
(07-pl)
Foreløbig
pulje 2008
(08-pl)
BO
2009
(08-pl)
Ændring af lov om arbejdsmiljø (Lov nr. 175 af
27. februar 2007). ............................................... 0,2 0,6 0,6 0,6
I alt ..................................................................... 0,2 0,6 0,6 0,6
I alt, lov- og cirkulæreprogram 197,5 167,8 208,5 215,6
III. Andre reguleringer
Opjustering af generelt statstilskud af hensyn til
en balanceret udvikling i den regionale økonomi
Opjustering af generelt statstilskud i forlængelse
- 4.792,5 4.792,5 4.792,5
af amternes regnskaber for 2006 mv................... 2.200 - - -
Medicingaranti 2006, endelig.............................
Regional medfinansiering af digitaliseringsstra-
41,0 - - -
tegien 2007-2010 (1) .......................................... -13,8 -24,4 -17,4 -15,1
Projekt Digital Forvaltning (1) ........................... - -6,7 -6,7 -6,7
Psykiatriaftaler 2003-2006 2007-2010 ...............
Omlægning af H:S-forskningspulje til bloktil-
85,0 87,4 87,4 87,4
skud (1)...............................................................
Samarbejdsprojektet for den decentrale offent-
- 48,6 64,1 79,2
lige sektor ........................................................... - -10,0 - -
EPJ-organisation................................................. - -13,5 - -
I alt ..................................................................... 2.312,2 4.873,9 4.919,9 4.937,3
Total ................................................................... 64.486,8 68.762,8 68.890,4 68.914,9
*) Kompensationsbeløbet efterreguleres i henhold til parternes skriftlige aftale
1) Permanent udgiftsniveau nås efter BO-periodens udløb. Punktet medtages på følgende års aktstykker
BO
2010
(08-pl)

Regional udvikling
Mio. kr.
23
Regulering af de generelle tilskud til Regionerne
Korrigeret
pulje 2007
(07-pl)
Foreløbig
pulje 2008
(08-pl)
BO
2009
(08-pl)
Bilag 2
BO
2010
(08-pl)
I. Bloktilskud
Permanent tilskud, jf. akt 189 af 29. juni 2006 .. 1.512,3 1.512,3 1.512,3 1.512,3
Pris- og lønregulering, 2007-2008...................... 42,3 42,3 42,3
I alt ..................................................................... 1.512,3 1.554,6 1.554,6 1.554,6
II. Lov- og cirkulæreprogram
Miljøministeriet
Cirkulære om indberetninger for 2006 om jordforureninger
(Til samtlige regionsråd og kommunalbestyrelser).
.............................................. 0,1 - - -
I alt ..................................................................... 0,1 0,0 0,0 0,0
Transport- og Energiministeriet
Bestemmelser om krav til lokomotivførere........ 3,7 3,8 3,8 3,8
I alt ..................................................................... 3,7 3,8 3,8 3,8
I alt, lov- og cirkulæreprogram 3,8 3,8 3,8 3,8
III. Andre reguleringer
Opjustering af generelt statstilskud af hensyn til
en balanceret udvikling i den regionale økonomi - 130,6 130,6 130,6
I alt ..................................................................... 130,6 130,6 130,6
Total ................................................................... 1.516,1 1.689,0 1.689,0 1.689,0

Regeringen
24
Aftale om regionernes økonomi for 2008
Bilag 3
Danske Regioner
1. Indledning
Dannelsen af regionerne giver en historisk mulighed for at fremtidssikre sundhedsvæsenet og
skabe bedre vilkår for patienterne. Regionerne står overfor en stor politisk udfordring med at tilvejebringe
de rette rammer for den fortsatte udvikling af et stærkt offentligt sundhedsvæsen.
Behovet for at nytænke organiseringen af sundhedsområdet skal ses i lyset af de udfordringer,
den offentlige sektor står over for i de kommende år. Bl.a. den demografiske udvikling sætter grænser
for væksten i de offentlige udgifter, og der kan være udfordringer med at rekruttere og fastholde
tilstrækkeligt personale.
Regionerne arbejder allerede målrettet med en tilpasning af sundhedsområdet og de øvrige regionale
opgaveområder, så muligheder, der er opstået i forbindelse med kommunalreformen, kan
realiseres.
Flere og flere patienter bliver behandlet i det danske sygehusvæsen, og med aftalen er der skabt
grundlag for, at regionerne fortsat kan opretholde den høje aktivitet på sundhedsområdet. Der er
samtidig fastlagt en række principper for regionernes videre arbejde med en ny sygehusstruktur.
Der er igangsat et arbejde med henblik på at fremlægge en strategi for en kvalitetsreform, som
skal sikre fortsat fornyelse og udvikling af det danske velfærdssamfund og søge nye veje til høj kvalitet
i den offentlige service. Derudover pågår der trepartsforhandlinger. Der er enighed om, at der
på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for en drøftelse af konkrete initiativer, og at der derfor
ikke er aftalt finansiering hertil.
Danske Regioner vil i efteråret 2007 blive inddraget i udmøntningen af konkrete initiativer, som
er relevante for regionernes opgaveområde.
Det er tidligere aftalt at etablere en kvalitetsmodel for det danske sundhedsvæsen. De økonomiske
konsekvenser for så vidt angår implementeringen af denne vil til efteråret indgå i drøftelserne
af kvalitetsreformen. Drøftelserne vil inddrage oplæg fra bestyrelsen for Institut for Kvalitet og Akkreditering
i Sundhedsvæsenet.
Der er enighed om, at budgetsamarbejdet mellem regeringen og Danske Regioner også fremover
baserer sig på årlige politiske aftaler i juni om rammerne for den regionale økonomi. Aftalerne kan
herudover indeholde tilkendegivelser om indholdet i opgavevaretagelsen, målsætninger, principper
for dokumentation af kvalitet og effektivitet mv.
2. Økonomiske rammer
Dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur med høj økonomisk vækst og en historisk lav
ledighed. Regeringen har tilkendegivet, at konjunktursituationen fordrer tilbageholdenhed i de offentlige
udgifter, så der ikke bidrages til yderligere pres i økonomien.
Regeringen og Danske Regioner er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den indgåede
aftale realiseres således, at regionernes udgifter i 2008 både i budgetterne og i regnskaberne
ligger inden for rammerne af aftalen.

25
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der for regionerne under ét vil være en samlet
balance på hvert af områderne i den regionale økonomi i 2008, jf. nedenstående boks 1-3.
Boks 1
Økonomiske forudsætninger vedrørende sundhedsområdet
– Der er i aftalen taget udgangspunkt i det forventede aktivitetsniveau for 2007, svarende til
en aktivitetsvækst på sygehusene på 4,9 pct. i forhold til 2006.
– Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2008 med 1,9 mia.kr. Det tilvejebringes
ved et realløft på 950 mio.kr. og produktivitetsforbedringer på 2 pct.
– Der er aftalt et samlet løft af udgiftsniveauet fra 2007 til 2008 til sygehusområdet på 1.650
mio.kr. til generel aktivitetsudvikling, herunder fremrykningen af det udvidede frie sygehusvalg,
nye behandlingsformer, kræftmedicin, uddannelse mv.
– Endvidere afsættes 300 mio. kr. til sygesikring ekskl. sygesikringsmedicin.
– Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne (eksklusive medicintilskud) på sundhedsområdet
på 77.884 mio. kr. i 2008.
– Der er i finansieringsbalancen et niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2.800 mio. kr. på
sundhedsområdet i 2008. Heraf er afsat en låneramme på 900 mio. kr. i 2008 til anskaffelse
af medico-teknisk udstyr mv. Lånerammen fordeles efter bloktilskudsnøglen.
– Der afsættes en låneramme i 2007 på 50 mio. kr. til projektering i forbindelse med den nye
sygehusstruktur.
– Det er lagt til grund for aftalen, at regionernes udgifter til medicintilskud i 2008 udgør 7.510
mio. kr. 75 pct. af en eventuel afvigelse mellem dette beløb og udgifterne i regnskabet for
2008 reguleres over bloktilskuddet og fordeles i 2009 på regionerne med en foreløbig midtvejsregulering
i 2008 i regionernes bloktilskud.
– Det statslige bloktilskud udgør 68.650 mio. kr. i 2008, hertil kommer reguleringer i medfør
af DUT-princippet på akt. 2007 vedr. 2008.
– Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud udgør 2.438 mio. kr., heraf 151 mio. kr. til strålebehandling.
Den aktivitetsbestemte pulje udmøntes som anført i bilag 1.
– De foreliggende opgørelser viser, at sygehusene i 2006 har præsteret en samlet produktionsværdi
på 47.074 mio. kr. (08-PL). I 2007 forventes sygehusene at præstere en aktivitetsstigning
på 4,9 pct. svarende til en produktionsværdi på 49.403 mio. kr. (08-PL). I 2008
forventes en yderligere aktivitetsstigning på 3,9 pct. svarende til en forventet produktionsværdi
på 51.339 mio. kr. De forventede produktionsværdier i 2007 og 2008 er opgjort under
forudsætning af en produktivitetsvækst på 2 pct. i begge år.
– Det kommunale grundbidrag på sundhedsområdet er for 2007 ved lov fastsat til 1.102 kr. pr.
indbygger. For 2008 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for regionernes
bidragsfastsættelse vil være et grundbidrag på 1.133 kr. pr. indbygger, svarende til 6.186
mio.kr. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra
2007-2008 på 2,8 pct. inklusive medicin.
– Det er lagt til grund for finansieringsbalancen, at den kommunale medfinansiering i form af
aktivitetsbestemte bidrag udgør 10.055 mio. kr. i 2008.

26
Boks 2
Økonomiske forudsætninger vedrørende regional udvikling
– Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne på området for regional udvikling på
2.302 mio. kr. i 2008.
– Det statslige bloktilskud til regional udvikling udgør 1.685 mio. kr. i 2008, hertil kommer
reguleringer i medfør af DUT-princippet på akt. 2007 vedr. 2008.
– Det kommunale udviklingsbidrag er for 2007 ved lov fastsat til 110 kr. pr. indbygger. For
2008 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for regionernes bidragsfastsættelse
vil være et grundbidrag på 113 kr. pr. indbygger, svarende til 617 mio. kr. Reguleringen
er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2007-2008
på 2,8 pct. inklusive medicin.
Boks 3
Øvrige økonomiske forudsætninger
– Regeringen vil søge tilslutning til at gennemføre en regulering af bloktilskuddet i 2007 på
2.200 mio. kr. på baggrund af amternes regnskab for 2006 samt aftale om regionernes økonomi
for 2007.
– Udgifterne til medicintilskud i 2006 udgjorde 6.874 mio. kr. på landsplan. Via den aftalte
medicingaranti kompenseres 75 pct. af merudgifterne i regionerne i forhold til det forudsatte
niveau.
– Det skønnes, at udgifterne til medicintilskud i 2007 udgør 7.220 mio. kr. på landsplan.
– Pris- og lønudviklingen på det regionale område fra 2007-2008 er fastsat til 3,1 pct. (ekskl.
medicintilskud) og 2,8 pct. (inkl. medicintilskud). Der igangsættes et fælles arbejde med
henblik på eventuelt at justere metoden for udarbejdelse af pris- og lønskøn for kommunerne/regionerne
efter overgangen til den nye kommunale struktur.
Det udvidede frie sygehusvalg
Sygehusvæsenet skal sikre hurtig behandling til alle patienter. Det er samtidig op til en faglig
vurdering at sikre, at de patienter, der har det største og mest akutte behandlingsbehov prioriteres
først.
Adgangen til det udvidede frie sygehusvalg ændrer ikke ved sygehusvæsenets overordnede forpligtelse
til at prioritere hurtig behandling af akut og livstruende sygdom. Patienter med et konstateret
behandlingsbehov vil via det udvidede frie sygehusvalg have en adgang til at vælge et alternativ
til det offentlige sygehusvæsen, hvis ventetiden i det offentlige sygehusvæsen overstiger én måned.
Det udvidede frie valg er et alternativ, der kan give mulighed for afkortning af ventetiden for patienter,
der af forskellige grunde f.eks. smerter, måtte ønske en afkortning af ventetiden.
Nye behandlingsformer
Der er enighed om, at et sundhedsvæsen med høj faglig kvalitet fordrer en løbende implementering
af nye behandlingsmetoder i takt med, at de udvikles og dokumenteres effektive.

27
Der er enighed om, at DUT-princippet omfatter nye regler, bindende vejledninger m.v. fra de
centrale sundhedsmyndigheder, men ikke merudgifter til nye behandlingsmetoder og teknologisk
udvikling, uanset at Sundhedsstyrelsen yder faglig rådgivning i forbindelse med indførelsen.
Med de årlige økonomiske aftaler fastsættes rammer for regionernes økonomi, som sikrer et solidt
grundlag for en videre udvikling af kvaliteten i det danske sygehusvæsen, herunder i almindelighed
også gennem implementering af nye behandlingsmetoder. Der er dog samtidig enighed om,
at nye behandlingsformer i konkrete tilfælde kan have sådanne økonomiske konsekvenser, at det
kan begrunde helt særlige drøftelser i forhold til de aftalte rammer for regionernes økonomi.
3. Fremtidens sygehusstruktur
Regeringen og Danske Regioner ønsker et sundhedsvæsen, der er drevet af professionalisme,
leverer høj kvalitet samt sikrer sammenhæng og tilgængelighed for patienterne. Samtidig skal ressourcerne
anvendes bedst muligt. Det kan sikres ved at samle opgaver på færre og fagligt mere bæredygtige
enheder.
Samling af funktioner på færre enheder er den overordnede forudsætning for ændringer i sygehusstrukturen.
Bl.a. bør uselekterede, akutte patienter modtages i fælles akutmodtagelser på færre
sygehuse, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Et væsentligt sigte med ændringer af sygehusstrukturen er, at patienterne får den mindst indgribende
og mest sammenhængende behandling. For at kunne opnå fordelene ved specialisering og
samling af enheder skal den præhospitale indsats og skadesbehandlingen uden for sygehuset spille
en større rolle end i dag. En velfungerende praksissektor og et styrket samspil mellem praksis- og
sygehussektoren er i det lys vigtigt i forhold til, at flere funktioner fagligt kan løftes af et sundhedsvæsen
tæt på borgerne.
Tidssvarende rammer skal desuden sikre god anvendelse af nye, effektive behandlingsmetoder,
tilrettelæggelse af optimale patientforløb, patienttilfredshed samt optimal anvendelse af personale
ved bl.a. tilpasning af vagtberedskabet.
Der er derfor behov for strukturændringer og heraf følgende investeringer i fysiske tilpasninger,
ny teknologi og apparatur for at realisere den fælles målsætning om et tidssvarende og bæredygtigt
sundhedsvæsen. Det er nødvendigt at samle flere behandlinger på færre enheder for at sikre kvaliteten
og de faglige standarder, udnytte fordele ved specialisering samt sikre en optimal anvendelse
af ressourcerne, herunder knappe personalemæssige ressourcer. Regionerne står således overfor afgørende
beslutninger om, hvilket sygehusvæsen patienterne skal møde i fremtiden.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at de fremtidige beslutninger om investeringer i
ny sygehusstruktur skal ske i overensstemmelse med de principper og konkrete kriterier, der er beskrevet
i bilag 2. Principperne skal sikre høj kvalitet, bæredygtige investeringer, og at de fysiske
rammer i sygehusvæsenet tilpasses, så de bl.a. understøtter hensigtsmæssig anvendelse af personalemæssige
ressourcer, tidssvarende rammer og optimale patientforløb. Det er således målsætningen,
at investeringerne fremmer produktiviteten og kvaliteten i sygehusvæsenet.
De enkelte regioner skal i deres videre arbejde med de konkrete sygehusprojekter efterleve de
opstillede principper for herigennem at sikre, at den fremtidige sygehusstruktur bliver så sammenhængende
og kvalitetsfremmende som mulig, både indenfor de enkelte regioner og på tværs af regionerne.
Det er således regionsrådenes politiske ansvar at løfte opgaven vedr. den nye og samlede
sygehusstruktur ud fra de opstillede principper.
Synliggørelse og gennemsigtighed i forbindelse med investeringerne anses som en vigtig forudsætning
for vellykkede rammer om fremtidens sygehusstruktur. Regeringen og Danske Regioner
er derfor enige om, at regionernes årlige opfølgning i forhold til planerne for ny sygehusstruktur er
et vigtigt redskab til sikring af gevinsterne ved strukturændringerne. Til brug for opfølgningen er
der enighed om, at regionerne i forhold til de enkelte regioners investeringsplaner kvantificerer en
række regionsspecifikke mål, jf. bilag 2. Regeringen og Danske Regioner er ligeledes enige om, at
niveauet for og karakteren af investeringerne løbende tilpasses konjunktursituationen.

28
Med dette fælles udgangspunkt er rammen sat for den efterfølgende realisering af konkrete ændringer
til fremme af en tidssvarende sygehusstruktur.
Sygehusinvesteringer
De langsigtede investeringer forbundet med strukturændringerne i sygehusvæsenet drøftes i efteråret.
For at understøtte målsætningerne for fremtidens sygehusstruktur er der enighed om, at der skal
realiseres betydelige investeringer over en længere årrække.
Det er vigtigt at sikre et grundigt beslutningsgrundlag i den fremadrettede proces vedr. regionernes
ændringer af strukturen i sygehussektoren. På den baggrund er regeringen og Danske Regioner
enige om at nedsætte et ekspertpanel med internationalt anerkendte eksperter med stor indsigt
på sygehusområdet i forhold til sygehusdrift, logistik, større sygehusbyggerier, faglig bæredygtighed
mv.
Ekspertpanelet skal vurdere de konkrete større strukturelle anlægsprojekter i forhold til principperne
i bilag 2, herunder bl.a. samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.
Det skal bl.a. ske på baggrund af dialog med de enkelte regioner om de konkrete projektforslag
og antagelserne heri.
Ekspertpanelet afgiver indstilling til regeringen om, hvorvidt de enkelte projekter opfylder målsætningerne
og principperne, jf. bilag 2, med henblik på gennem en løbende drøftelse med Danske
Regioner at tage stilling til udmøntning og finansiering af de prioriterede projekter, der vedrører
fremtidens sygehusstruktur.
Ekspertpanelet består af 3-5 medlemmer. Der er enighed om at bede forskningschef Erik Juhl
om at lede arbejdet.
Ekspertpanelet vil blive betjent af et sekretariat bestående af embedsmænd fra hhv. Danske Regioner,
Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand).
4. God og effektiv administration
Der er med strukturreformen og dannelsen af de større regioner skabt forbedrede rammer for
det fortsatte arbejde i forhold til større administrativ effektivitet og udnyttelse af synergieffekter.
Det giver gennem omprioriteringer og bedre arbejdstilrettelæggelse mulighed for at opnå serviceforbedringer
inden for regionernes nuværende økonomiske ramme. Realiseringen af sådanne forbedringer
er i større eller mindre omfang igangsat, men der skal fortsat være fokus på mulighederne.
Det er muligt at opnå synergieffekter på administrationsområdet bl.a. via samling af centrale administrative
enheder, omprioriteringer, bedre arbejdstilrettelæggelse mv.
Regeringen og Danske Regioner er enige om i fællesskab at få analyseret muligheder for effektivisering
af den regionale administration. Det skal ske i regi af Samarbejdsprojektet for den decentrale
offentlige sektor.
I de enkelte regioner gøres allerede en indsats for at effektivisere indkøbsområdet. Regeringen
og Danske Regioner er imidlertid enige om, at der med etableringen af de større regioner er mulighed
for yderligere effektivisering og koordinering af indkøb regionerne imellem. Der igangsættes nærmere
drøftelser mellem regeringen og Danske Regioner med henblik på at identificere fokusområder
for en yderligere indsats.
5. Produktivitet på sygehusene
Den danske sygehusdrift har oplevet produktivitetsvækst over de seneste år. Ved sammenligning
af produktivitetsniveauer tyder det på, at der er produktivitetsforskelle regionerne og de enkelte sygehuse
imellem.
Det er vigtigt, at regionerne og de enkelte sygehuse deler viden og lærer af hinanden. Regeringen
og Danske Regioner er enige om, at dette skal bidrage til, at ressourcerne i det danske sundhedsvæsen
udnyttes effektivt og rationelt. Af konkrete eksempler, hvor videndeling kan danne basis for

29
øget kvalitet og produktivitet, er bl.a. fremme af hensigtsmæssige og accelererede patientforløb, omlægning
fra stationær til ambulant behandling, øget opgaveglidning samt effektive arbejdsgange.
Regeringen og Danske Regioner er ligeledes enige om, at der fortsat offentliggøres sammenlignelige
målinger af produktiviteten på bl.a. sygehusniveau samt for udvalgte afdelinger. Disse målinger
kan danne grundlag for de enkelte regioners realisering og synliggørelse af fremtidige produktivitetsstigninger
og potentialer herfor.
Danske Regioner har oprettet en ide- og vidensbank, hvor regionernes medarbejdere deler erfaringer,
der har ført til bedre og mere effektiv opgavevaretagelse.
6. Kræft
Der er over de senere år gennemført en række initiativer for at styrke indsatsen på kræftområdet.
I 2005 blev Kræftplan II således iværksat og kræftområdet tilførtes betydelige ressourcer. Med aftalen
om regionernes økonomi for 2007 blev der afsat midler til ny sygehusmedicin, herunder kræftmedicin,
samt en låneramme på 800 mio. kr. til indkøb af medico-teknisk udstyr, herunder strålekanoner
og scannere. Med aftalen om finansloven for 2007 blev der afsat yderligere en lånepulje
på 200 mio. kr. til strålekanoner og scannere. Herudover er der i 2007 afsat yderligere 74 mio. kr.
til øget aktivitet på strålebehandlingsområdet og befordringsudgifter for patienter, der tilbydes strålebehandling
i udlandet.
Sundhedsvæsenet skal reagere med det samme ved mistanke om, at en patient har kræft. Den
nærmere undersøgelse heraf skal påbegyndes hurtigst muligt og tilrettelægges i standardforløb, der
sikrer, at der ikke er unødig spildtid mellem de forskellige undersøgelser. Patienter, der udredes for
en livstruende sygdom, herunder kræft, skal prioriteres i forhold til patienter med mindre alvorlige
lidelser.
Der påbegyndes i 2007 offentliggørelse af interne ventetider til en række kræftbehandlinger. Regeringen
og Danske Regioner er enige om, at der skal gennemføres initiativer, der bidrager til afkortning
af interne ventetider, herunder bl.a. via mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af patientforløb.
Regeringen og Danske Regioner er derudover enige om, at der skal ske en fortsat nedbringelse
af ventetiderne til strålebehandling. Parterne er på den baggrund enige om, at der også i 2008 afsættes
en særlig meraktivitetspulje til strålebehandling.
Nye analyser påpeger, at der er potentiale for i væsentlig grad at effektivisere indsatsen vedr.
strålebehandling. Regeringen og Danske Regioner er enige om at følge op på analyserne med konkrete
initiativer til forbedringer af forløbene for danske kræftpatienter.
7. Praksissektoren
Med kommunalreformens nye struktur på sundhedsområdet er der skabt grundlag for et styrket
samarbejde mellem sygehusene, kommunerne og praksissektoren, herunder særligt almen praksis.
I den fælles planlægning af sundhedstilbud mellem regioner og kommuner kan dette desuden
understøtte samordning og sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af myndighederne. Samlet
kan det medvirke til en bedre anvendelse af ressourcer, herunder de personalemæssige ressourcer,
på sundhedsområdet.
Med udviklingen af fremtidens sygehusstruktur, hvor funktioner samles på færre og mere bæredygtige
enheder, øges behovet samtidig for, at flere funktioner fagligt kan løftes af et sundhedstilbud
tæt på borgerne.
Regeringen, Danske Regioner og KL er på den baggrund enige om at igangsætte et arbejde om
almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen.
Arbejdet skal bl.a. belyse:
– Organisering og arbejdstilrettelæggelsen i mere bæredygtige enheder, herunder bl.a. størrelsen
af lægepraksis og anvendelse af klinikpersonale.

30
– Den faglige og økonomiske styring og udvikling af almen praksis, herunder incitamenter og honorarstruktur.
– Samspillet mellem sygehusvæsen, almen praksis og kommuner.
Danske Regioner har frem mod 2008 iværksat udviklingsprojektet ”Almen Praksis i Fremtidens
Sundhedsvæsen”, som fokuserer på bl.a. sektorens kvalitet, service og effektivitet samt sammenhæng
til det øvrige sundhedsvæsen. Resultaterne herfra kan ligeledes indgå i arbejdet om almen
praksissektorens rolle i fremtidens sundhedsvæsen.
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at der skal være øget fokus på at få kortlagt
almen praksis henvisningspraksis, herunder at der igangsættes en analyse af henvisningspraksis i
regi af Samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor. Resultaterne fra dette arbejde kan
indgå i det samlede analysearbejde af sektoren.
8. Psykiatri
I forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2007 indgik regeringen og satspuljepartierne
en ny psykiatriaftale for 2007-2010. Med denne aftale blev der skabt et grundlag for en fortsat udvikling
og udbygning af psykiatrien. Der blev således i forbindelse med aftalen afsat 1.227,3 mio.
kr. til en forstærket indsats på det psykiatriske område. Aftalen indebærer blandt andet en aftale om
udvidet udrednings- og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at kvaliteten og udbudet af behandlingstilbud til
psykisk syge fortsat skal være i fokus. Derfor vil regeringen også søge at prioritere området i forbindelse
med udmøntningen af satspuljen for 2008, jf. bilag 3.
Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om at afsætte 20 mio. kr. til en forsøgsordning
vedr. tilbud om psykologbehandling til personer med ikke-psykotiske lidelser.
9. Lægelig videreuddannelse
I aftalen om regionernes økonomi for 2007 var der enighed om at gennemføre initiativer til forkortelse
af den samlede uddannelsestid for speciallæger. Regeringen har på den baggrund fremlagt
initiativer til omlægning af speciallægeuddannelsen uden tab af kompetencer, herunder en afkortning
af turnusforløbet og en frist på fire år fra start på turnusuddannelse til påbegyndt hoveduddannelse,
jf. bilag 4. Omlægningen træder i kraft den 1. februar 2008. Der er enighed om, at udmøntning
af principperne for omlægningen af videreuddannelsen skal ske i et tæt samarbejde mellem parterne.
Regeringen tilvejebringer det ændrede regelgrundlag så hurtigt som muligt, mens regionerne vil tilrettelægge
deres del af indsatsen med henblik på at gennemføre omlægningen.
I lyset af den aktuelle personalesituation kan der være behov for at rekruttere sundhedspersonale
fra udlandet. Der er i den forbindelse enighed om, at procedurerne vedrørende autorisation af det
udenlandske personale skal tilrettelægges med størst mulig fleksibilitet.
10. Øvrig sundhed
Genoptræning
Omfanget af specialiseret genoptræning er meget højt og varierer meget mellem sygehusene. Det
er i forbindelse med kommunalreformen lagt til grund, at langt hovedparten af genoptræningsopgaven
skal løses i kommunalt regi. De opstillede kriterier for specialiseret genoptræning har til formål
at understøtte en snæver faglig afgrænsning af den genoptræning, der skal ske i sygehusregi.
Heri ligger, som tidligere tilkendegivet, at langt hovedparten af genoptræningsopgaven skal løses
i kommunalt regi.
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at undersøge incitamentsstrukturer og styringsmuligheder
på genoptræningsområdet i efteråret 2007, herunder særligt inden for det specialiserede
område. Udvalget skal fremlægge konkrete forslag til, hvordan kommunerne får større muligheder
for at tilrettelægge genoptræningsindsatsen på den fagligt og økonomisk set mest effektive

31
måde. Resultatet af dette arbejde skal foreligge senest 1. april 2008 med henblik på at kunne indgå
i drøftelserne i forlængelse af monitoreringsordningen.
11. Regional udvikling
For at forankre globaliseringsstrategien i alle dele af landet vil regeringen indgå regionale partnerskabsaftaler
med de regionale vækstfora. Regeringen lægger vægt på, at globaliseringsstrategien
gennemføres i tæt sammenhæng med den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling, der forestås
af de regionale vækstfora.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regeringen og vækstforaene løbende følger udviklingen
i forhold til de mål, der er opstillet i partnerskabsaftalerne. Opfølgning og drøftelse af behovet
for justeringer af aftalerne inden for eksisterende økonomiske rammer vil ske i dialog med
de relevante parter, og finder sted første gang i første halvår 2008.
Der er endvidere enighed om, at regionerne vil kunne prioritere de regionale udviklingsmidler
til medfinansiering af de vækstfora-initiativer, der medfinansieres af EU-strukturfondsmidler, og
som understøtter globaliseringsstrategien.
Der er enighed om at afsætte yderligere 75 mio. kr. fra 2008 til regional udvikling.
Der er derudover enighed om at afsætte yderligere 50 mio. kr. til kortlægning af og oprydning
på jordforurenede grunde.
12. Øvrige temaer
Projekt Digital Forvaltning
For at sikre at udviklingen af fællesoffentlige digitale løsninger sker i tæt dialog og samarbejde
mellem de fællesoffentlige parter er der enighed om at videreføre Projekt Digital Forvaltning til og
med 2010.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne afholder 6,7 mio. kr. årligt i perioden
2008-2010 til finansiering af regionernes andel.
Ny digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor
De fællesoffentlige parter har i foråret 2007 lanceret en ny strategi for digitalisering af den offentlige
sektor frem til 2010.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne afholder i alt 56,9 mio. kr. i perioden
2008-2010 til udmøntning af strategien. I 2007 reguleres regionernes bloktilskud med 13,8 mio. kr.
Regeringen og KL afholder de resterende udgifter i perioden.
Et gennemsigtigt sundhedsvæsen
Den fællesoffentlige sundhedsportal Sundhed.dk vil være et omdrejningspunkt i den nationale
strategi for IT i sundhedsvæsenet, som forventes færdig ultimo 2007. Regeringen og Danske Regioner
er enige om, at sundhed.dk er en væsentlig platform for udvikling og eksponering af informations-
og kommunikationsløsninger i forhold til sundhedsprofessionelle, patienter og borgere.
Som led i at sikre et gennemsigtigt sundhedsvæsen vil sundhedskvalitet.dk fortsat udvikles for
at give patienter og pårørende en nem adgang til at sammenligne kvalitet og service på landets sygehuse.
Informationer fra sundhedskvalitet.dk skal fortsat kunne vises på andre hjemmesider.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at sundhed.dk og sundhedskvalitet.dk i dialog med
borger.dk løbende vurderer, hvorvidt eksisterende og planlagte borgerrettede løsninger er relevante
til at indgå i temaer på borger.dk med henblik på, at alle relevante selvbetjeningsløsninger på sundhed.dk
også kan fremvises i borger.dk senest i 2012.

32
DUT i forbindelse med digitalisering
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne er omfattet af de principper for håndtering
af digitaliserings- og effektiviseringsgevinster, som er aftalt med kommunerne. Effektiviseringsgevinster
som følge af digitaliseringsprojekter tilfalder derfor som hovedregel regionerne.
Samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor
Danske Regioner er pr. 1. januar 2007 indtrådt i Samarbejdsprojektet, der blev etableret af regeringen
og KL i forlængelse af økonomiaftalen for 2006. Der er enighed om at forlænge Samarbejdsprojektet
til og med 2010 inden for en uændret økonomisk ramme.
Overgang til omkostningsbevillinger
Der blev i forlængelse af økonomiaftalen for 2007 iværksat et fælles analysearbejde af de styringsmæssige
konsekvenser af en fuld overgang til omkostningsbevillinger i regionerne. Konklusionen
på dette arbejde er, at det vil være muligt at fastholde det nuværende aftalesystem i en situation,
hvor regionerne i deres interne styring fuldt ud er overgået til omkostningsbevillinger.
På den baggrund er der enighed om, at regionerne fra 2009 fuldt ud overgår til omkostningsbaserede
bevillinger. Overgangen hertil forberedes, herunder vedr. bl.a. tilpasning af balancekrav og
andre forhold i budget- og regnskabsregler mv. For 2008 tillades på det regionale udviklingsområde
et midlertidigt underskud således, at der ikke som følge af omkostningsbudgetteringen sker en likviditetsopbygning,
hvilket nærmere reguleres i budget- og regnskabsreglerne.
Offentligt byggeri
Regeringen og Danske Regioner er enige om at arbejde for, at det offentlige byggeri bliver bedre
og billigere, jf. regeringens handlingsplan for et bedre og billigere byggeri. Danske Regioner og
Økonomi- og Erhvervsministeriet vil tilrettelægge en proces for udbredelsen af relevante initiativer.
Udbredelsen evalueres i marts 2008.
Udredningsarbejde vedr. regionernes gæld
De nye kommuner og regioner overtog ved etableringen aktiver og passiver fra de ”gamle” amter
og kommuner.
Lån, andre passiver og aktiver er efter procedureloven med tilhørende procedurebekendtgørelse
overført til de nye myndigheder. Resultatet for regionerne er, at der er stor forskel på den langfristede
gæld, den enkelte region er født med.
Regeringen og Danske Regioner er enige om at igangsætte et udredningsarbejde, som skal:
– analysere den samlede aktiv- og passivmasse med henblik på at fremskaffe et samlet formuebillede
for de respektive regioner
– identificere problematikken, herunder de afledte årlige driftmæssige konsekvenser ved betaling
af renter og afdrag
– opstille muligheder for kort- og langsigtede løsninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager initiativ til udredningsarbejdet, som skal foreligge i foråret
2008 med henblik på at indarbejde eventuelle elementer i økonomiaftalen for 2009.
Som følge af det særlige problem vedr. Region Sjælland gives der mulighed for at refinansiere
renter af den overgennemsnitlige samlede gæld for 2008.
Indenrigs- og sundhedsministeren har endvidere mulighed for at give særlig lånedispensation ved
likviditetsproblemer i enkelte regioner. Endvidere kan der i overensstemmelse med de økonomiske
forudsætninger for aftalen ved dispensation gives mulighed for refinansiering af afdrag i 2008.
Bloktilskudskriterier
Den foreløbige beregning af bloktilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vist større
ændringer i bloktilskudsfordelingen end ventet i regionerne. Bloktilskudskriterierne skal afspejle de

33
aktuelle udgiftsbehov, men svingninger i bloktilskuddene kan vanskeliggøre vilkårene for den økonomiske
planlægning i regionerne.
Der er enighed om, at der er behov for en analyse af følsomheden af de kriterier, som bloktilskuddet
fordeles efter. Analysen gennemføres af Finansieringsudvalget, og der skal i denne forbindelse
vurderes muligheden og hensigtsmæssigheden af at begrænse de årlige ændringer i tilskuddet.
Endvidere skal processen for tilskudsudmeldingen vurderes. Arbejdet gennemføres inden 1. januar
2008 således, at eventuelle ændringer kan gennemføres forud for næste års aftale med virkning fra
2009.

34
Bilag 1: Principper for udbetaling af penge fra de statslige, aktivitetsbestemte puljer og
baseline i 2008
Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud på sygehusområdet udgør i 2008 3.038 mio. kr. kr. på
landsplan inkl. kommunalt aktivitetsbidrag, svarende til 2.438 mio. kr. til regionerne.
De 3.038 mio. kr. er fordelt på en generel aktivitetspulje og en særskilt pulje til strålebehandling
på kræftområdet. Fordelingen af midler og udbetalingsprincipper fremgår af tabel 1:
Tabel 1. Fordeling af statslige, aktivitetsafhængige midler og udbetalingsprincipper, mio. kr.,
2008-pl
Generel aktivitetspulje
Pulje til strålebehandling
på
kræftområdet
Udbetaling med 100 pct. af DRG/
DAGS-takst.
Udbetaling med 70 pct. af DRG/
1.157 208 1.365
DAGS-takst. 1.673 - 1.673
I alt 2.830 208 3.038
Anm.: Alle beløb er inkl. kommunalt aktivitetsbidrag
Fordelingen af de samlede statslige aktivitetsmidler på kommuner og regioner er foretaget på
baggrund af takstsystem 2007.
Sundhedsstyrelsens takstsystem for 2008 udmeldes endeligt pr. 15. september 2007. Sundhedsstyrelsens
takstsystem for 2009 udmeldes foreløbigt pr. 15. maj 2008 og endeligt pr. 15. september
2008.
Der kan én gang hvert år (1. maj til ikrafttrædelse 1. juli) udmeldes budgettakster for nye behandlinger
m.v. af væsentligt omfang og betydning. Takstsystemet kan herudover efter nærmere aftale
mellem Danske Regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og KL justeres for indførelse af
meget væsentlige, nye behandlingstilbud eller for omlægninger af væsentlig økonomisk betydning
for sygehusene.
Dækningsområde for puljemidlerne
Den generelle aktivitetspulje vedrører al somatisk sygehusbehandling, der foregår ambulant eller
under indlæggelse, og som finansieres af en sygehusregion ved egne eller fremmede sygehuse, på
private klinikker m.v. Alternativ og eksperimentel behandling på private sygehuse m.v., fertilitetsbehandling
og kunstig befrugtning, sterilisation samt strålebehandlinger på kræftområdet er undtaget.
Desuden indgår en række nærmere definerede ydelser på speciallægeområdet, som substituerer
sygehusbehandling.
Puljen til strålebehandling på kræftområdet vedrører en række positivt afgrænsede ydelser inden
for strålebehandling og planlægning/forberedelse af strålebehandling.
I alt

35
Udbetaling og fordeling af puljen på regioner
Regionernes aktivitetsbestemte tilskud på i alt 2.438 mio. kr. for 2008 udbetales á conto i starten
af året og opgøres endeligt ved udgangen af 1. kvartal 2009 på grundlag af den aktivitet i regionerne,
som er indberettet senest den 1. marts 2009.
De statslige aktivitetsmidler fordeles mellem regionerne efter samme nøgle som bloktilskuddet
til regionernes sundhedsudgifter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner er enige om vigtigheden af, at der hver
den 10. i måneden foreligger opgørelser af aktivitet m.v. til regionerne.
Opgørelse af baseline m.v. for de statslige aktivitetspuljer
Baseline for 2007 opgøres aftalekonsistent og afspejler det aftalte økonomiske udgangspunkt i
2007. Baseline fastsættes på den baggrund til i alt 44.276 mio. kr. (07-pl) ekskl. ambulant genoptræning.
Heraf udgør 43.819 mio. kr. baseline for den generelle aktivitetspulje, mens 457 mio. kr.
udgør baseline for puljen til strålebehandling på kræftområdet.
Der udmeldes som led i økonomiaftalen for 2008 en foreløbig baseline for 2008 på 47.585 mio.
kr. (opgjort i takstsystem 2007 opregnet til 2008-pl) med udgangspunkt i den forventede, faktiske
aktivitet i 2007. Heraf udgør 47.104 mio. kr. baseline for den generelle aktivitetspulje, mens 481
mio. kr. udgør baseline for puljen til strålebehandling på kræftområdet.
For begge puljer beregner og udmelder Sundhedsstyrelsen en baseline for 2008 ved udgangen
af 1. kvartal 2008. Baselinen opgøres aftalekonsistent i forhold til den forudsatte aktivitetsstigning
fra 2007 til 2008 på 3,9 pct.
Metoden til beregning af baseline er:
1. Den faktiske aktivitet i 2007 opgøres med takstsystem 2008 og korrigeres for produktionsværdien
af en eventuel rammeoverskridelse i forhold til det aftalte udgiftsniveau i 2007.
2. Produktionsværdien efter pkt. 1 tillægges den forudsatte aktivitetsstigning fra 2007 til 2008
på 3,9 pct.
3. Der korrigeres (plus/minus) for nettobudgetvirkningen af puljer i finansloven for 2008.
4. Produktionsværdien af de statslige aktivitetsafhængige midler i 2008 på i alt 3.754 mio. kr.
(08-pl) fratrækkes produktionsværdien efter pkt. 1-3 for at danne baseline.
Baseline for 2008 fordeles mellem regionerne med en nøgle, der svarer til deres faktisk realiserede
aktivitet i 2007 opgjort ved takstsystem 2008.
Værdien af aktivitetstilskuddene for 2008 kan korrigeres for ændringer af DRG/DAGS-takster
og -grupperinger, kodeændringer eller ny registreringspraksis i takstsystem 2008, der gennemføres
efter 15. september 2007. Korrektionerne har til formål at identificere sygehusenes faktiske aktivitet
over baseline i forhold til året før, herunder sikre konsistens over tid i den aktivitet, som ligger til
grund for tilskuddet.
Værdien af aktivitetstilskuddene for 2008 kan korrigeres for strukturomlægninger m.v. i sygehusvæsenet
i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinjer herfor. Regionerne kan
løbende fremsende ansøgning om justeringer af aktivitetsopgørelsen, dog senest den 1. februar 2009.
Der fastlægges i 2008 et creeploft på 1,5 pct.
Der indregnes et årligt produktivitetskrav på 2,16 pct. i fastsættelsen af baseline for den generelle
aktivitetspulje og for puljen til strålebehandling på kræftområdet, svarende til 2,0 pct. ved fuld udnyttelse
af begge aktivitetspuljer.
Samspil mellem det statslige og det kommunale aktivitetsbidrag
Der er et overlap mellem det statslige aktivitetstilskud og det kommunale aktivitetsbidrag. Dette
håndteres ved en nettoficering af taksterne for de statslige aktivitetsmidler, dvs. taksterne vedrørende
den enkelte patientkontakt reduceres med de konkrete beløb, som regionerne modtager fra kommunerne
for de præsterede aktiviteter.

36
Der sker et generelt løft med aktivitetsvirkning på sygehusområdet på 950 mio.kr. Nettoeffekten
er et løft på 100 mio. kr. til strålepuljen, hvor den gennemsnitlige kommunale medfinansieringsandel
er 27,3 pct., mens de øvrige 850 mio. kr. går til generel aktivitet, som medfinansieres af kommunerne
med 15,3 pct. Herudover sker der et løft på sygesikringsområdet ekskl. medicintilskud på 300
mio.kr., hvoraf den gennemsnitlige kommunale medfinansiering er 10,1 pct.

37
Bilag 2: Principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur og opfølgningen herpå
Samling af funktioner på færre enheder er den overordnede forudsætning for ændringer i sygehusstrukturen.
Det skal bl.a. sikre kvalitet, effektivitet og tryghed i sygehusvæsenet.
For at understøtte ændringer i sygehusvæsenet, der øger kvalitet og produktivitet er der enighed
om, at regionernes fremtidige investeringer skal ske i overensstemmelse med en række overordnede
principper. Principperne skal vurderet i forhold til den aktuelle konjunktursituation danne grundlag
for beslutninger om de konkrete investeringer.
Regeringen og Danske Regioner er enige om flg. principper:
Kvalitet
– I forbindelse med specialeplanlægning bør øget kvalitet, herunder øget faglig bæredygtighed
samt patientsikkerhed og -forhold, sikres.
– Sundhedsstyrelsens krav skal følges og dens anbefalinger bør efterleves, herunder bl.a. at
befolkningsgrundlaget for fælles akutmodtagelser (hovedfunktionsniveau) udgør 200.000-
400.000 indbyggere, idet det bør overvejes at udnytte muligheder for stordriftsfordele i særligt
tætbefolkede områder. Der er endvidere i alle regioner områder, hvor geografiske eller
andre forhold nødvendiggør specifikke løsninger.
– Der skal foreligge konkrete planer for, hvordan den præhospitale indsats skal udvikles i
takt med samlingen af sygehusenes opgaver, herunder de akutte modtagelser, med henblik
på, at relevant og kvalificeret behandling kan påbegyndes hurtigst muligt.
– Der skal i de enkelte regioners planlægning tages højde for de øvrige regioners planer med
hensyn til bl.a. specialefordeling, eksisterende faciliteter, personalemæssige ressourcer, forløb
for strukturændringer og den demografiske udvikling. Disse hensyn indgår også, når der
skal foretages større nye strukturelle anlægsprojekter.
Finansiering
– Provenu ved frasalg af eksisterende sygehusmatrikler, lån samt allerede afsatte ressourcer
o.l. skal indgå i regionernes finansiering af strukturændringerne i sygehusvæsenet.
Personalemæssige ressourcer og øget produktivitet
– Overordnede mål i forhold til produktivitetsforbedringer og driftsøkonomiske gevinster skal
indgå i regionernes planlægning af ny sygehusstruktur, herunder forbedret kapacitetsanvendelse
via effektiv brug af økonomiske og knappe personalemæssige ressourcer.
– Forbedrede interne arbejdsgange, herunder effektive arbejdsrutiner og øget opgaveglidning,
sammenhæng i opgavevaretagelsen, mere hensigtsmæssig anvendelse af fysiske rammer,
rationel tilrettelæggelse af patientforløb samt personalemæssige arbejdsbetingelser skal indgå
i planerne for ny sygehusstruktur
– Vagtberedskab og optimal organisering heraf skal indgå i planerne.
– Strukturændringerne skal danne basis for bedre udnyttelse af sengekapaciteten og nedbringelse
af de gennemsnitlige liggetider ved indlæggelse som følge af bl.a. mulighed for øget
ambulantbehandling, accelererede patientforløb mv.
– Et velfunderet grundlag baseret på bl.a. erfaringer fra ind- og udland skal sikres i forberedelsen
af ændringerne af de fysiske rammer, således at de understøtter de overordnede principper,
jf. ovenstående. Regionerne har tilkendegivet, at de i efteråret 2007 vil gennemføre
et fælles arbejde med opstilling af retningslinjer for godt sygehusbyggeri.

38
Opfølgning på investeringer
De samlede strukturændringer i sygehusvæsenet ventes at forløbe over en længere årrække. Realisering
af gevinster i forhold til bl.a. faglig bæredygtighed, kvalitet og rationaliseringer forventes
at ske i varierende grad over perioden, men vil først fuldt ud kunne realiseres efter endt projektperiode.
I forhold til sikring af gevinsterne bliver regionernes opfølgning på og årlige offentliggørelse
af de realiserede strukturændringer et vigtigt redskab i processen.
Af specifikke faktorer i en opfølgningsprocedure er bl.a.:
– Realisering af effektivitetsgevinster, og opgørelse heraf i form af produktivitetsmål indgår
som en central del i den årlige opfølgning af ændret sygehusstruktur. Et konkret mål for de
samlede produktivitetsgevinster opstilles på regionsbasis. Der bør i disse estimater tages
hensyn til en varierende profil af produktiviteten i perioden frem mod projektafslutning.
– Derudover skal der i forbindelse med regionernes konkrete planer opstilles en række yderligere
mål, for hvilke udviklingen årligt offentliggøres. Der skal opstilles mål for kvalitet,
kapacitetsudnyttelse, forbedrede arbejdsgange, apparaturudnyttelse og ambulant behandling.
I opstillingen af de konkrete mål bør både niveau og vækst for de specifikke indikatorer
inddrages.
– I tiden fra anlægsgodkendelse til projektafslutning foretager regionerne en løbende budgetopfølgning,
sikrer en god styring af byggeprojekterne og implementerer tiltag i forbindelse
med budgetoverskridelser.

Bilag 3: Prioriterede områder i psykiatrien
39
I forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2007 indgik regeringen og satspuljepartierne
en ny psykiatriaftale for 2007 – 2010. Herved blev der skabt grundlag for en fortsat udvikling og
udbygning af psykiatrien. Der blev med aftalen afsat 1.227,3 mio. kr. til det psykiatriske område.
Retspsykiatri
Ubehandlet psykisk sygdom øger risikoen for at begå kriminalitet. Derfor er tidlig opsporing,
diagnostik og kvalificeret behandling vigtig. Med psykiatriaftalen blev der derfor afsat 120 mio.kr.
til en styrkelse af retspsykiatrien blandt andet ved en optimering af kapaciteten for at sikre let og
hurtig adgang til behandling, mulighed for langvarige stabiliserende indlæggelser og for gradvis udslusning.
Udgående og opsøgende virksomhed
Øget tilgængelighed og udgående virksomhed bidrager til at fastholde kontinuiteten i behandlingsindsatsen
og kan medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.
Derfor blev der afsat yderligere 120 mio.kr. til en styrkelse og udbredelse af den udgående virksomhed,
f.eks. ved opsøgende psykoseteams og til distriktspsykiatrien.
Ikke psykotiske lidelser
Der blev ligeledes afsat 60 mio.kr. til en målrettet udvikling af tilbudene til personer, som lider
af ikke psykotiske lidelser (f.eks. angst eller depression). Parterne er enige om, at Sundhedsstyrelsens
kommende referenceprogrammer for depression og angst vil være et godt grundlag for en yderligere
styrkelse af indsatsen over for disse personer inden for den aftalte økonomiske ramme.
Børne- og ungdomspsykiatri
Børne- og ungdomspsykiatrien er særligt prioriteret i psykiatriaftalen og i tidligere psykiatriaftaler.
Siden 2005 er der afsat 105 mio.kr. årligt til området samt yderligere 30 mio.kr. årligt til behandling
af spiseforstyrrelser. Der er bl.a. afsat 25 mio.kr. årligt i den seneste aftaleperiode med
det formål at nedbringe ventetiderne. Som led heri er det aftalt gradvist at indføre en udvidet udrednings-
og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien. Parterne er enige om, at indførelse af
disse rettigheder medfører regionale merudgifter på 18 mio.kr. det første år (2008) og 171 mio.kr.
ved fuld indfasning i 2012. Dette udgiftsskøn forudsætter, at de 50 mio. kr. fra aftalen fra 2005 –
2008 videreføres fra 2009 og fremefter med henblik på fastholdelse af det aktivitetsniveau, der er
opnået med puljen.
Parterne er enige om, at disse 4 områder fortsat er vigtige områder inden for fremtidens psykiatri.
Regeringen vil derfor søge at opnå tilslutning hertil i forbindelse med udmøntningen af de kommende
års satspuljer.

40
Bilag 4: Omlægning af den lægelige videreuddannelse
Med henblik på at øge antallet af speciallæger, er der behov for at forkorte varigheden af speciallægeuddannelsestiden
uden tab af kompetence. Omlægningen af den lægelige videreuddannelse
gennemføres efter følgende principper og indebærer følgende initiativer:
– Ventetiden fra kandidat til turnus (nu op til 6 mdr.) nedbringes. Turnus skal som udgangspunkt
påbegyndes umiddelbart efter opnåelse af kandidatgrad, dog senest efter 3 mdr.
– Regionerne sikrer, at ventetiden ikke overstiger 3 mdr. regnet fra hhv. 1. februar og 1.
august, og at der halvårligt indsendes indberetninger om ventetiden til Sundhedsstyrelsen.
– Turnus får en varighed på 1 år (i dag 18 mdr.) fordelt på 6 mdr. i 2 specialer.
– Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsteder bekendtgørelse herom.
– Flere specialer inddrages i turnus. Andel af årgang, der får turnus i almen praksis styres af dimensioneringen
og uddannelseskapaciteten i det enkelte speciale. Opfyldelse af målbeskrivelsen
betyder, at nogle specialer ikke kan kombineres i et turnusuddannelsesforløb. Der udarbejdes
nærmere regler for, hvilke specialer der kan kombineres i turnusforløbet.
– Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsteder bekendtgørelse herom.
– Regionerne sikrer, at målbeskrivelsen opfyldes ved sammensætning af turnusforløb.
– Der etableres et elektronisk turnustilmeldingssystem, som muliggør, at turnuslæger opnår mulighed
for umiddelbart at vælge et konkret turnusforløb.
– Regionerne varetager driften og finansieringen af det elektroniske tilmeldingssystem og fordelingen
af turnuslæger (på afdelinger).
– Det overordnede ansvar for turnusordningen, herunder regler for tilmelding og lodtrækning,
dimensionering (fordeling på videreuddannelsesregioner), og sagsbehandlingen vedr.
dispensationer m.v. varetages af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen sætter endvidere
rammerne for hvilke turnusforløb, der kan (og ikke kan) kombineres, og for hvor mange, der
skal have turnus i almen praksis.
– Antallet af uklassificerede stillinger nedbringes og erstattes af klassificerede uddannelsesstillinger
eller faste stillinger.
– Regionerne sikrer, at antallet af uklassificerede stillinger nedbringes og holdes på et minimum,
samt at dimensioneringsplanerne implementeres. Regionerne sikrer endvidere en fyldestgørende
indberetning til ESVAT.
– Dimensioneringen af uddannelsesstillinger strammes op bl.a. ved en hyppigere opdatering og
opfølgning med henblik på at sikre at det aftalte antal stillinger etableres.
– Regionerne sikrer den praktiske opfølgning på dimensioneringsplanerne. De regionale videreuddannelsesråd
sender halvårligt indberetninger om antallet af opslåede og besatte introduktions-
og hoveduddannelsesforløb fordelt på specialer.
– Der indføres en 4 års frist fra start på turnus til påbegyndt hoveduddannelse. Fristen kan forlænges
ved barsel (automatisk), godkendt ph.d. (med halvdelen af tiden) og ved langvarig sygdom
(dispensationsansøgning).
– Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsteder bekendtgørelse herom.
– Det sikres, at der på alle afdelinger er udarbejdet uddannelsesprogrammer og at alle læger i uddannelsesstilling
har godkendte individuelle uddannelsesplaner.
– Indenrigs- og Sundhedsministeriet præciserer i bekendtgørelsen, at de regionale videreuddannelsesråd
skal sikre, at uddannelsesprogrammer og uddannelsesplaner foreligger forud
for lægernes ansættelse.
– Evaluering af kvaliteten på de enkelte uddannelsesafdelinger styrkes ved en strammere opfølgning
med større konsekvens for afdelinger, der får en utilfredsstillende evaluering. Samtidig
hermed offentliggøres og synliggøres evalueringer af uddannelsesstederne.

41
– Regionerne sikrer uddannelseskvaliteten i dialog med de uddannelsesgivende afdelinger.
– Der skal være en forstærket vejledning f.eks. vedr. specialevalg.
– Regionerne sikrer, at yngre læger tilbydes karrierevejledning i forbindelse med den lægelige
videreuddannelse.
Omlægningen forventes at kunne træde i kraft den 1. februar 2008.

Regeringen
42
Aftale om kommunernes økonomi for 2008
Bilag 4
KL
10. juni 2007
1. Indledning
Som led i kommunalreformen overtog kommunerne i 2007 en række opgaver fra de nedlagte
amter. Med afsæt heri har regeringen og KL drøftet de økonomiske rammer for kommunerne i 2008.
Der er enighed om, at der med aftalen for 2008 er skabt grundlag for, at kommunerne under ét kan
videreføre det nuværende opgaveniveau inklusive overtagne opgaver.
Der er samtidig enighed om, at kommunerne i de kommende år vil udnytte de muligheder for
større effektivitet og kvalitet, der har været blandt målene for kommunalreformen.
Regeringen og KL blev i aftalen om kommunernes økonomi for 2007 enige om hovedprincipperne
for den fremtidige dialog, hvor styringsrelationer mellem staten og kommunerne i højere grad
fokuseres på styring ved opstilling af mål og økonomiske rammer frem for regulering af processerne
i opgaveløsningen. Det vil bidrage til at skabe rum for lokale løsninger og understøtter en effektiv
opgavevaretagelse og ressourceanvendelse.
I forlængelse af sidste års aftale er regeringen og KL nået til enighed om en række principper
for decentral styring. Det indebærer blandt andet en klar politisk ansvarsfordeling for opgaveløsningen,
frihed for den enkelte kommune og på institutioner til at tilrettelægge arbejdet inden for politisk
fastsatte rammer, et decentralt driftsansvar og regelforenkling.
Der er igangsat et arbejde med henblik på at fremlægge en strategi for en kvalitetsreform. Der
er ligeledes aktuelle forhandlinger mellem de offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere om en trepartsaftale.
Regeringen har over for KL tilkendegivet, at kommunerne i efteråret 2007 vil blive inddraget i
drøftelsen af konkrete initiativer med henblik på at styrke kvaliteten af den offentlige borgernære
service i kommunerne. I det omfang konkrete initiativer medfører udgifter for kommunerne, vil regeringen
sikre den nødvendige finansiering hertil i overensstemmelse med DUT-principperne.
2. Principper for decentral styring
I forlængelse af økonomiaftalen fra 2006 og arbejdet med kvalitetsreformen har regeringen og
KL opnået enighed om en række principper for god decentral styring, jf. boks 1.
Kommunalreformen har styrket kommunerne og skabt nye vilkår og behov for styring. Regeringen
og KL er enige om, at principperne for decentral styring sætter rammerne for en klarere samarbejdsmodel
mellem stat og kommuner og tydeliggør ansvarsdelingen. Principperne anvendes med
respekt for gældende lovgivning, således at regler om sikring af borgernes rettigheder og retssikkerhed
fortsat udgør grundlæggende vilkår for samarbejdet.
Principperne skal herudover understøtte kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen i de decentrale
institutioner. De skal sikre gennemsigtighed, så ansvaret for serviceniveau og prioriteringer
synliggøres, og indsats og resultater af arbejdet fremstår klart for borgerne.
Regeringen og KL er enige om, at en stærk decentral offentlig sektor sikrer mest kvalitet for
pengene. Opgaveløsningen kan tilpasses borgernes lokale præferencer, og indsigt i de lokale forhold
skaber mulighed for effektiv prioritering. Det betyder også, at serviceniveauet på de enkelte velfærdsområder
inden for lovgivningens rammer kan være forskelligt kommunerne imellem.

43
Principperne for decentral styring udgør et klarere grundlag for opgavevaretagelsen i de decentrale
kommunale institutioner. Institutionerne står helt centralt som primær producent af den borgernære
offentlige service på en lang række områder. Inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen
sætter, skal institutionslederne derfor både have ledelsesrum og rum til nytænkning
og styres på resultaterne.
Regeringen og KL vil gensidigt støtte og arbejde for de aftalte principper. KL vil efterleve de
aftalte principper i vejledningen af kommunerne. Regeringen vil efterleve og støtte principperne i
sit samarbejde med Folketinget.
Boks 1
Principper for decentral styring
Klar ansvarsfordeling mellem stat og kommuner
1. Tydeligt opgaveansvar over for borgerne
2. Enkeltsager løses konkret
Mål- og rammestyring er grundlag for samarbejdet mellem stat og kommuner
3. Klare mål og fokus på resultater
4. Dokumentation af indsats og effekt
Klart politisk ledelsesansvar og rum for ledelse og medarbejdere i de udførende institutioner
5. Politiske målsætninger er styrende for indsatsen
6. Decentralt ledelsesrum og metodefrihed
7. Mål og resultater synliggøres for borgerne
8. Aktiv inddragelse af medarbejdere og brugere
Fælles ansvar for forenkling af regulering og dokumentation af den kommunale opgaveløsning
9. Systematisk forenklingsindsats af regulering
Målrettet tilsyn med de kommunale serviceopgaver
10. Nye former for kvalitetssikring
De aftalte principper for decentral styring er gengivet i fuld tekst i bilag 1.
3. Kommunernes økonomi i 2008
Dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur med høj økonomisk vækst og en historisk lav
ledighed. Regeringen tilkendegiver på den baggrund, at der er behov for tilbageholdenhed i både
de offentlige drifts- og anlægsudgifter.
Regeringen og KL er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den indgåede aftale realiseres
således, at de kommunale udgifter i 2008 både i budgetterne og regnskaberne ligger inden
for rammerne af aftalen. Dette forudsætter, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med det
aftalte og generelt undgår tillægsbevillinger, som ikke er finansieret ved omprioriteringer.
Regeringen og KL er enige om, at der for kommunerne under ét vil være balance i den kommunale
økonomi i 2008 med nedenstående forudsætninger.

Tabel 1. Balance for kommunerne i 2008
Mio. kr., 2008-pl Aftale
Serviceudgifter, netto 205.013
Overførsler 41.990
Bruttoanlæg 16.800
Øvrige udgifter 6.970
Udgifter i alt 270.773
Skatteindtægter -207.934
Bloktilskud mv. -41.196
Balancetilskud -13.401
Øvrige indtægter -8.242
Indtægter i alt -270.773
Balance 0
44
Aftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter i 2008 udgør 205.013 mio. kr. Hertil kommer
yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet.
I 2008 ydes et midlertidigt balancetilskud til kommunerne på 13.401 mio. kr. Regeringen og KL
er enige om, at der hermed under ét er sikret finansiering til de aftalte udgifter.
Med overgangen til den nye kommunale struktur har kommunerne overtaget nye opgaver på hovedparten
af de borgernære serviceområder. Det skaber bedre muligheder for både at tilvejebringe
en sammenhængende service til borgerne og en bedre samlet styring og prioritering af udgifterne.
Prioriteringen af de nye opgaveområder skal ske i overensstemmelse med de overordnede aftalte
rammer for den kommunale økonomi.
Regeringen og KL har i forlængelse heraf drøftet opgaverne på social- og sundhedsområderne,
hvor kommunerne står over for særlige udfordringer.
I september 2006 drøftede regeringen og KL udgiftsudviklingen på det tunge sociale område,
som kommunerne overtog fra amterne pr. 1. januar 2007. Det blev aftalt, at den faktiske udgiftsudvikling
på de overtagne opgaver skulle gøres op, når amternes regnskaber for 2006 forelå i foråret
2007.
Amternes regnskaber for 2006 viser, at udgiftsudviklingen på særligt det tunge sociale område
og specialundervisningsområdet har været højere end forudsat i DUT-aftalen vedrørende de økonomiske
konsekvenser af kommunalreformen.
Regeringen og KL har drøftet konsekvenserne for den kommunale økonomi, og der er enighed
om, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med i alt 850 mio. kr. i forhold til det aftalte niveau for
2007.
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne dermed er kompenseret fuldt ud for de overtagne
amtslige opgaver, og at kommunerne i 2008 kan videreføre det nuværende serviceniveau inklusive
overtagne amtslige opgaver.
I henhold til tillægsaftalen fra september 2006 vil der ske en midtvejsregulering af bloktilskuddet
i 2007 på 424 mio. kr.
Det er derudover aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til ældre, børn,
socialområdet og for at imødegå et demografisk udgiftstræk.

Regeringen
Sundhedsområdet
45
Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Medfinansieringen af de aktivitetsbestemte udgifter på sygehusene giver kommunerne yderligere
incitament til at fremme borgernes sundhed både ved egen forebyggende indsats og i dialog
med regionerne.
Regeringen og KL er enige om, at fastsættelsen af den kommunale balance baseres på den forventede
kommunale medfinansiering med udgangspunkt i det forventede udgifts- og aktivitetsniveau
i det regionale sundhedsvæsen.
Vurderingen af den faktiske kommunale medfinansiering er indtil videre alene baseret på afregninger
for de første fire måneder af 2007. Der er enighed mellem parterne om nøje at følge udviklingen
i den kommunale medfinansiering i resten af 2007, således at det bliver muligt at få et klarere
overblik over, hvordan faktorer som sæsonudsving, ændringer i indlæggelsesmønster mv. påvirker
de månedlige afregninger. Der er enighed om, at der ikke på det nuværende grundlag er anledning
til at revidere det skøn for den kommunale medfinansiering i 2007, som lå til grund for økonomiaftalen
fra juni 2006.
Regeringen og KL er endvidere enige om, at en eventuel afvigelse fra det forudsatte i kommunernes
udgifter til medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen generelt ikke indgår i opgørelsen
af de aftalte udgiftsrammer for den kommunale økonomi. Der er samtidig enighed om, at eventuelle
væsentlige afvigelser fra det forudsatte niveau for den aktivitetsbestemte medfinansiering kan drøftes
i forbindelse med en midtvejsvurdering af aktiviteten i 2008.
Genoptræning
Kommunerne har fra 1. januar 2007 overtaget genoptræningsopgaven fra amterne. De foreløbige
opgørelser af udviklingen i genoptræningsomfanget siden kommunernes overtagelse af opgaven
viser en vækst i antallet af genoptræningsplaner, men det er usikkert, i hvilket omfang væksten afspejler
en underliggende stigning i antallet af ydelser.
Væksten i antallet af genoptræningsplaner er en indikation af, at flere borgere får grundlag for
at udnytte den lovfæstede ret til genoptræning efter indlæggelse. Der afsættes derfor yderligere 300
mio. kr. til området i 2008.
Der er tidligere aftalt en fælles overvågning af området med henblik på at frembringe et kvalificeret
grundlag for en vurdering af aktivitets- og udgiftsudviklingen. Parterne er enige om at drøfte
resultaterne af denne i 2008.
Omfanget af specialiseret genoptræning er meget højt og varierer meget mellem sygehusene. Det
er i forbindelse med kommunalreformen lagt til grund, at langt hovedparten af genoptræningsopgaven
skal løses i kommunalt regi. De opstillede kriterier for specialiseret genoptræning har til formål
at understøtte en snæver faglig afgrænsning af den genoptræning, der skal ske i sygehusregi.
Heri ligger, som tidligere tilkendegivet, at langt hovedparten af genoptræningsopgaven skal løses
i kommunalt regi.
Regeringen, Danske Regioner og KL er derudover enige om at undersøge incitamentsstrukturer
og styringsmuligheder på genoptræningsområdet i efteråret 2007, herunder særligt inden for det specialiserede
område. Udvalget skal fremlægge konkrete forslag til, hvordan kommunerne får større
muligheder for at tilrettelægge genoptræningsindsatsen på den fagligt og økonomiske set mest ef-
KL

46
fektive måde. Resultatet af dette arbejde skal foreligge senest 1. april 2008 med henblik på at kunne
indgå i drøftelserne i forlængelse af monitoreringsordningen.
Øvrig sundhed
Indførelsen af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet har medført
et øget kommunalt informationsbehov om borgernes forbrug af sundhedsydelser mv. Regeringen
og KL er enige om vigtigheden af, at kommunerne får adgang til relevant information om borgernes
sundhedstilstand, så de har et solidt grundlag for prioritering af forebyggelsesindsatsen. Der
er enighed om at skabe en fælles og forpligtende ramme for drøftelser af de konkrete informationsbehov,
herunder fordelingen af eventuelle afledte udgifter, så mulighederne for at indfri potentialet
ved den aktivitetsbestemte medfinansiering understøttes bedst muligt.
Med den nye sundhedslov er det blevet obligatorisk for alle regioner at opkræve færdigbehandlingstakst
fra kommunerne for færdigbehandlede somatiske og psykiatriske patienter, der fortsat er
indlagt på sygehus. Der er enighed om, at der kan være behov for at følge udviklingen på området,
og at udviklingen og mulige lokale tiltag i denne anledning bl.a. kan drøftes i sundhedskoordinationsudvalgene
og tages op i de sundhedsaftaler, der indgås mellem kommunerne og regionerne.
Sammen med Danske Regioner er regeringen og KL enige om i fællesskab at igangsætte et arbejde
om almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Arbejdet skal bl.a. belyse:
– Organisering og arbejdstilrettelæggelsen i mere bæredygtige enheder, herunder bl.a. størrelsen
af lægepraksis og anvendelse af klinikpersonale.
– Den faglige og økonomiske styring og udvikling af almen praksis, herunder incitamenter og
honorarstruktur.
– Samspillet mellem sygehusvæsen, almen praksis og kommuner.
Regeringen, Danske Regioner og KL er desuden enige om, at der skal være øget fokus på at få
kortlagt almen praksis’ henvisningspraksis, herunder at der igangsættes en analyse af henvisningspraksis
i regi af Samarbejdsprojektet for den offentlige sektor. Resultaterne fra dette arbejde kan
indgå i det samlede analysearbejde af sektoren.

47
Øvrige økonomiske forudsætninger
De økonomiske rammer for den kommunale økonomi udgøres endvidere af de aftaler og forudsætninger,
der fremgår af boks 2 nedenfor.
Boks 2
Bidrag til regionerne
– Kommunernes grundbidrag på sundheds- og udviklingsområderne er for 2007 ved lov fastsat
til henholdsvis 1.102 kr. og 110 kr. For 2008 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet
for regionernes bidragsfastsættelse vil være et grundbidrag på 1.133 kr. på
sundhedsområdet og et grundbidrag på 113 kr. på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat
på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2007-2008 på 2,8 pct. inklusive
medicin.
– Den kommunale balance i 2008 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommunernes
forventede medfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne.
Overførsler
– Det er forudsat, at udgifterne til førtidspension, kontanthjælp, aktivering, revalidering, introduktionsprogrammet
på integrationsområdet, erhvervsgrunduddannelse, ledighedsydelse,
sygedagpenge, boligstøtte, personlige tillæg og tilskud til fleksjob mv. udgør i alt 42,0
mia. kr. i kommunerne i 2008 under forudsætning af en satsreguleringsprocent på 2,6 pct.
– Regeringen og KL er enige om, at der i 2008 i tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for
udgifterne til indkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen
vil være behov for at neutralisere dette i relation til den indgåede aftale.
– Regeringen og KL er enige om, at kommunernes aktive indsats kan påvirke størrelsen af
indkomstoverførslerne.
Skatter
– Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i kommunerne lagt til
grund, at fremskrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget fra det korrigerede beregningsgrundlag
for 2005 til 2008 udgør 10,2 pct.
– Skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2008 hviler i øvrigt på en forudsætning om uændret
lovgivning. Ved efterfølgende ændringer heri med virkning for 2008-grundlaget foretages
der efterregulering med henblik på neutralisering af virkningerne.
– Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld.
Det er forudsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2008 vil blive
fastsat til 4,9 pct.
Særtilskud
– Forhøjelsen af midlerne til særtilskud til vanskeligt stillede kommuner fra 2007 med 150
mio. kr. videreføres til 2008. Forhøjelsen finansieres af bloktilskuddet.
Pris- og lønudvikling
– Der anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen for kommunerne fra 2007-2008 på 3,3
pct. eksklusive overførsler og 3,2 pct. inklusive overførsler.
– Der igangsættes et fælles arbejde mhp. eventuelt at justere metoden for udarbejdelse af
pris- og lønskøn for kommunerne efter overgangen til den nye kommunale struktur.
Likviditet
– Regeringen vil fremsætte lovforslag med henblik på, at de deponerede midler frigives over
en treårig periode startende fra 2008 i lige store rater.
Forsyningsvirksomheder
– Regeringen har tilkendegivet, at den vil søge tilslutning til, at de ordninger der gælder i
2007 for deponering og låntagning i relation til forsyningsområderne videreføres i 2008 og
frem.

48
Anlæg og frigivelse af deponerede midler mv.
Kommunerne har som følge af lovgivningen om midlertidig binding af overskudslikviditet deponeret
likviditet på i alt 6,5 mia. kr. Regeringen vil fremsætte lovforslag med henblik på, at de
deponerede midler frigives over en treårig periode startende fra 2008 i lige store rater.
Frigivelsen af de deponerede midler knytter sig til kommunernes anlægsinvesteringer, hvor der
i forlængelse af kommunalreformen kan være et særligt behov for nye investeringer mv. eksempelvis
på skoleområdet.
Der er i aftalen finansieret et bruttoanlægsniveau på 14,0 mia. kr. Regeringen og KL er endvidere
enige om, at kommunerne har mulighed for at afholde meranlæg på 2 mia. kr. som følge af frigivelsen
af deponerede midler. Hertil kommer, at der gives en særskilt låneadgang inden for en dispensationspulje
på 800 mio. kr. målrettet til skoleinvesteringer mv. og især forbeholdt kommuner,
der ikke har mulighed for at tilvejebringe finansiering via frigivelse af deponeret overskudslikviditet.
Regnskaberne for 2006 viser en overskridelse af de genåbnede budgetter på i alt 1,1 mia. kr.
Under hensyntagen til bl.a. ændrede forudsætninger for pris- og lønudviklingen vil der i henhold
til Lov om regulering af statstilskuddet til kommuner i 2007 skulle ske en modregning i kommunernes
bloktilskud for 2007 på 541 mio. kr.
For så vidt angår de kommuner, der har overskredet det genåbnede budget for 2006, har regeringen
meddelt, at den vil søge tilslutning til, at modregningen i kommunernes bloktilskud vil blive
erstattet af en fastfrysning i fem år af tilsvarende deponerede midler op til størrelsen af kommunens
samlede deponerede likviditet.
4. Den kommunale skattefastsættelse i 2008
Som led i overgangen til den nye kommunale struktur og finansierings- og udligningsreformen
har der i 2006 og 2007 været loft over kommunernes skatter.
Kommunerne har fra 2008 igen ret til at fastsætte skatteudskrivningen. Regeringen har meddelt,
at skattestoppet fortsat gælder i 2008.
Regeringen og KL har aftalt, at der inden for en aftalt ramme på 750 mio. kr. kan foretages en
målrettet justering af indkomstskatter, som kan understøtte, at enkeltkommuner kan opretholde en
langsigtet balance mellem udgifter og indtægter.
Regeringen vil søge tilslutning til, at skattestoppet overholdes ved, at der foretages en modgående
nedsættelse af den statslige skattesats. Skatteombytningen ligger dermed inden for rammerne
af regeringens skattestop.
Rummet for den kommunale skattejustering sammensættes af en reduktion af statsskatten svarende
til 500 mio. kr. samt 250 mio. kr. svarende til, at kommunerne i 2008 anvender det uudnyttede
rum vedrørende skattefastsættelsen i 2007.
Regeringen har givet tilsagn om ”frit lejde” til de kommuner, der sænker skatten i 2008 og fremefter.
Det betyder, at regeringen senere er indstillet på, at disse kommuner frit vil kunne hæve skatten
til skatteniveauet i 2007 (det fastsatte skatteloft for 2007) uden at blive omfattet af modgående individuelle
foranstaltninger ved en samlet kommunal skattestigning.
Til de kommuner, som ikke er sammenlagt ved kommunalreformen, har regeringen endvidere
fastholdt sit tidligere tilsagn om ”frit lejde” fra og med budgetåret 2003.
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne under ét med det forudsatte niveau for den kommunale
skattefastsættelse, balancetilskuddet og med aftalens øvrige forudsætninger er sikret finansiering
til de i aftalen forudsatte udgifter i 2008.
Regeringen har meddelt, at den vil søge tilslutning i Folketinget til en modgående regulering i
det kommunale balancetilskud for 2008, hvis skatteudskrivningen i 2008 overstiger det aftalte niveau
for kommunerne under et.

49
5. Synergi og serviceforbedringer i de nye kommuner
Regeringen og KL er enige om, at kommunalreformen har skabt grundlag for en højere kvalitet
og en mere effektiv opgavevaretagelse i kommunerne.
I forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen pr. 1. januar 2007 drøfter stort set alle
kommuner de mulige effektiviserings- og synergigevinster, der kan udnyttes ved sammenlægning
af kommunerne og samlingen af de overflyttede opgaver.
Kommunerne har forholdt sig til, at noget af dette potentiale kan hentes straks, mens det fulde
potentiale først kan indhøstes over en årrække. KL’s temaguide om udmøntning af serviceniveau
og budgetoverholdelse i 2007 vil kunne danne grundlag for kommunernes videre arbejde med at
identificere og realisere synergigevinsterne.
Det er en afgørende forudsætning for at udnytte disse muligheder, at der er formuleret politiske
mål og handleplaner. En tidlig fastsættelse af mål og strategi for kommunens arbejde med reformspørgsmålene
understøtter mulighederne for at indhøste gevinster i form af kvalitetsforbedringer og
effektiviseringer.
Regeringen og KL vil på den baggrund opfordre til og understøtte, at kommunerne i de kommende
år fortsætter arbejdet med at indhøste og realisere reformens fulde potentiale, og at dette indgår
som et centralt mål i forbindelse med kommunernes budgetlægning for 2008.
I de sammenlagte kommuner er der særlige muligheder for at omprioritere fra administration
til borgernær service. Ligeledes vil det i øvrige kommuner være muligt at opnå synergigevinster i
forbindelse med kommunernes overtagelse af opgaveansvaret på de områder, hvor der tidligere har
været et delt ansvar mellem amt og kommune.
Indkøb
På statens område er der opnået betydelige besparelser i det statslige indkøbsprograms første fase.
En række kommuner har ligeledes effektiviseret indkøbsområdet ved bedre aftaleindgåelse,
tværgående indkøbssamarbejder, ny styringsinformation og centralisering af indkøbsaftaler.
Herudover vil kommunerne i anden fase af det statslige indkøbsprogram få mulighed for at tilslutte
sig aftalerne vedrørende IT-hardware samt tele- og datakommunikation.
Regeringen og KL er enige om, at etableringen af de nye og større kommuner samt kommunernes
deltagelse i de statslige indkøbsprogrammer, skaber behov for at vurdere mulighederne for at styrke
det nuværende kommunale samarbejde på indkøbsområdet.
Øget konkurrenceudsættelse
Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2007 aftalte regeringen og KL, at kommunerne
skal øge andelen af konkurrenceudsatte opgaver til 25 pct. i 2010 opgjort med udgangspunkt i indikatoren
for kommunernes brug af private leverandører, PLI. Regeringen og KL har i aftalen bekræftet
denne målsætning.
Der er i den forbindelse enighed om at arbejde med en indikator for konkurrenceudsættelse, IKU,
der tager højde for situationer, hvor et område har været konkurrenceudsat, og hvor kommunen vinder
opgaven. Indikatoren kan nærmere vurderes, når regnskab 2007 foreligger.
Samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at forlænge Samarbejdsprojektet for den decentrale
offentlige sektor til og med 2010 inden for en uændret økonomisk ramme.
Fortsat udbredelse af digitalisering
Regeringen og KL aftalte sidste år, at effektiviseringsgevinster som følge af digitaliseringsprojekter
som hovedregel tilfalder kommunerne. Kommunerne har derfor et stort incitament til at realisere
disse gevinster.

50
Fortsat udbredelse af digitale løsninger i kommunerne er vigtig, da det er med til at frigøre ressourcer,
som kan prioriteres mod de borgernære serviceopgaver. Samtidig kan digitalisering højne
kvaliteten i borgerbetjeningen.
Projekt Digital Forvaltning
For at sikre, at udviklingen af fællesoffentlige digitale løsninger sker i tæt dialog og samarbejde
mellem de fællesoffentlige parter, er der enighed om at videreføre Projekt Digital Forvaltning til
og med 2010. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne afholder 6,7 mio. kr. årligt i perioden
2008-2010 til finansiering af den kommunale andel.
Ny digitaliseringsstrategi
Parterne har i foråret 2007 lanceret en ny strategi for digitalisering af den offentlige sektor frem
til 2010. Strategien indeholder 34 nye initiativer, som skal gennemføres frem til 2010, herunder den
fællesoffentlige borgerportal, som skal sikre borgerne en samlet digital og personificeret indgang
til den offentlige sektor.
Strategiens initiativer finansieres via en afsat pulje, som finansieres af de fællesoffentlige parter.
Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde sikrer fællesoffentlig forankring af initiativer og udarbejder
projektplanerne for de enkelte initiativer med henblik på politisk godkendelse i regeringen
og henholdsvis KL og Danske Regioner.
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne afholder i alt 97,2 mio. kr. i perioden 2007-
2010 til udmøntning af strategien, heraf 69 mio. kr. i 2008. Regeringen og Danske Regioner afholder
de resterende udgifter i perioden.
6. Øvrige temaer
Plejeboliger mv.
Med henblik på at sikre at kommunerne kan gennemføre det planlagte byggeri i forbindelse med
plejeboliggarantiens opfyldelse pr. 1. januar 2009, er parterne indstillet på inden sommerferien at
drøfte mulige geografiske løsninger for en forhøjelse af maksimumsbeløbet.
For yderligere at sikre kommunerne mulighed for at planlægge byggeaktiviteten i den resterende
periode indtil garantiens ikrafttræden er parterne enige om at nedsætte den kommunale
grundkapital for plejeboliger til 7 pct. med virkning fra 1. januar 2008. Den kommunale grundkapital
for de øvrige almene boligtyper, herunder almindelige ældreboliger, er fortsat 14 pct.
Endelig er regeringen og KL enige om at undersøge mulighederne for, at kommunerne vil kunne
stille garanti for lån på markedsvilkår til delvis finansiering af nyt alment boligbyggeri. Det skal
herunder vurderes, om det kan bidrage til billigere finansiering af alment boligbyggeri. En sådan
mulighed vil skulle udformes i overensstemmelse med de konkurrenceretlige regler og EU’s kapitaldækningsdirektiv.
Endelig er parterne enige om, at der i forbindelse med det kommende forslag
til ændring af almenboligloven, som følge af indførelsen af SDO-lån, skal overvejes en udvidelse
af långiverkredsen.
Friplejeboliger
Med henblik på at overvåge effekterne af lov om friplejeboliger gennemføres der tre år efter lovens
ikrafttræden en evaluering af loven. Evalueringen vil bl.a. omfatte kapacitetstilpasning i kommunerne,
udviklingen i serviceudgifterne på området og den kommunale administration af ordningen.
Evalueringen kan danne grundlag for en drøftelse af de økonomiske konsekvenser af lovgivningen.

51
Sikrede døgninstitutioner
Med kommunalreformens opgavefordeling er det kommunerne, der skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på sikrede døgninstitutioner. Kommunerne kan opfylde deres forsyningsforpligtelse
ved samarbejde med regionerne, og regionerne skal efter aftale med kommunerne etablere
sikrede døgninstitutioner.
Regeringen og KL er enige om, at der sker særskilt kompensation for såvel anlæg som drift af
yderligere fem pladser med ibrugtagen 1. juni 2007, som ekstraordinært er etableret i 2007. Derudover
vil regeringen søge satspuljepartiernes tilslutning til at finansiere etableringen af yderligere
10 pladser i 2008 svarende til 16 mio. kr.
Med henblik på fremover at sikre den nødvendige kapacitet på området og hindre, at der sker
afvisninger på grund af pladsmangel, er parterne ligeledes enige om, at en vurdering af kapaciteten
på de sikrede døgninstitutioner fremover skal indgå som et fast punkt i rammeaftalerne mellem regioner
og kommuner på det sociale område.
Parterne er desuden enige om at igangsætte et udvalgsarbejde, der skal se på styringsprincipperne
på området samt brugen af de sikrede pladser. Arbejdet afsluttes ultimo april 2008.
Parkeringsafgifter
Der er enighed mellem KL og regeringen om at præcisere, at indførelse af parkeringszoner, udvidelse
af eksisterende parkeringszoner, højere takster mv. alene kan ske af færdselsmæssige og ikke
af fiskale hensyn.
Folkeskolen
Regeringen agter at give kommunerne større frihed til at indrette kommunens skolevæsen i overensstemmelse
med lokale forhold. De lovgivningsmæssige bindinger for fælles ledelse af folkeskoler
ophæves, og der skal være øgede muligheder for at etablere fælles ledelse af folkeskoler og dagsinstitutioner.
Regeringen vil drøfte de relevante forslag herom med forligskredsen bag folkeskoleloven
og vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2007/08.
Regeringen vil sammen med KL overveje fremtidige ændringer af uddannelsesbog og uddannelsesplan
bl.a. set i lyset af, at der nu er indført elevplaner i folkeskolen. Det skal bl.a. vurderes,
hvordan den fremtidige organisering af arbejdet med uddannelsesbog og uddannelsesplan kan gøres
så enkel som mulig.
Regeringen og KL er enige om, at der skal igangsættes en evaluering af følgende nye lovgivningsinitiativer:
nationale test, de skriftlige elevplaner og kvalitetsrapporterne. Tidspunktet for evaluering
aftales nærmere mellem regeringen og KL.
Løbende udgiftsovervågning
I forlængelse af økonomiaftalen for 2007 blev der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at
skabe bedre indsigt i udviklingen i de kommunale udgifter i løbet af året. Der er enighed om, at
der foretages én årlig indberetning af forventede regnskaber samtidig med, at der arbejdes mod en
model, hvor den løbende udgiftsudvikling i kommunerne opgøres på baggrund af automatiske datatræk
fra de kommunale økonomisystemer.
Offentligt-Privat Partnerskab og deponeringsregler
Med henblik på at fremme offentlige-private samarbejdsprojekter afsættes der i 2008 en lånepulje
på 100 mio. kr. Der nedsættes samtidig en arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet
med henblik på bl.a. at afdække, om der er forhold i de kommunale låneregler og bestemmelser
om deponering, som bør overvejes i relation til gennemførelsen af sådanne samarbejdsprojekter,
herunder spørgsmål om deponering for moms på byggeri og tidspunktet for deponering. Ligeledes
vil andre spørgsmål i relation til en ajourføring af lånebekendtgørelsen kunne vurderes. Arbejdet
afsluttes foråret 2008.

52
Budgetgaranti og rådighedsbeløb
Kommunernes udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats finansieres via refusion fra staten til
den enkelte kommune og via budgetgarantien til alle kommuner. Der er enighed om, at Indenrigsog
Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg med udgangspunkt i fordelingen af den samlede kompensation
til beskæftigelsesindsatsen vurderer størrelsen af rådighedsbeløbet med henblik på mulige
justeringer.
Regelforenkling
Regeringen og KL er enige om, at der løbende bør være fokus på, om reguleringen af kommunerne
er hensigtsmæssig og opfylder aktuelle hensyn. Det er et fælles mål, jf. de aftalte principper
for decentral styring i bilag 1, at forenkle reguleringen af kommunerne. Der er i fællesskab allerede
iværksat en gennemgang af reguleringen på Beskæftigelsesministeriets område, og regeringen vil
i samspil med KL herefter iværksætte en systematisk statslig forenklingsindsats af ny og eksisterende
regulering på øvrige, væsentlige kommunale opgaveområder.
Fællesoffentlige projekter på sundhedsområdet
Kommunernes nye rolle på sundhedsområdet nødvendiggør, at kommunerne indgår som part i
en række fællesoffentlige sundhedsprojekter. De samlede kommunale udgifter til deltagelse i disse
projekter udgør i alt 13,5 mio. kr. årligt i 2008 og fremover. De kommunale udgifter finansieres af
bloktilskuddet.
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov sikrer unge udviklingshæmmede og
andre unge med særlige behov efter undervisningspligtens ophør mulighed for at følge en 3-årig
ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov. Regeringen og KL er
enige om, at der nedsættes en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, der har til formål at beskrive, hvordan
kommunernes udbud af den 3-årige ungdomsuddannelse kan ske inden for de i loven anførte økonomiske
rammer. Parterne er derudover enige om at drøfte de økonomiske konsekvenser af loven
på baggrund af arbejdsgruppens afrapportering.

Regeringen
Bilag 1. Principper for decentral styring
53
I forlængelse af økonomiaftalen fra 2006 og arbejdet med Kvalitetsreformen har regeringen og
KL opnået enighed om en række principper for god decentral styring.
Kommunalreformen har styrket kommunerne og skabt nye vilkår og behov for styring. Regeringen
og KL er enige om, at principperne for decentral styring sætter rammerne for en klarere samarbejdsmodel
mellem stat og kommuner og tydeliggør ansvarsdelingen. Principperne anvendes med
respekt for gældende lovning, således at regler om sikring af borgernes rettigheder og retssikkerhed
fortsat udgør grundlæggende vilkår for samarbejdet.
Principperne skal herudover understøtte kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen i de decentrale
institutioner. De skal sikre gennemsigtighed, så ansvaret for serviceniveau og prioriteringer
synliggøres, og indsats og resultater af arbejdet fremstår klart for borgerne.
Regeringen og KL er enige om, at en stærk decentral offentlig sektor sikrer mest kvalitet for
pengene. Opgaveløsningen kan tilpasses borgernes lokale præferencer, og indsigt i de lokale forhold
skaber mulighed for effektiv prioritering. Det betyder også, at serviceniveauet på de enkelte velfærdsområder
inden for lovgivningens rammer kan være forskelligt kommunerne imellem.
Principperne for decentral styring udgør et klarere grundlag for opgavevaretagelsen i de decentrale
kommunale institutioner. Institutionerne står helt centralt som primær producent af den borgernære
offentlige service på en lang række områder. Inden for de mål og rammer som kommunalbestyrelsen
sætter, skal institutionslederne have ledelsesrum og rum til nytænkning.
Regeringen og KL vil gensidigt støtte og arbejde for de aftalte principper. KL vil efterleve de
aftalte principper i vejledningen af kommunerne. Regeringen vil efterleve og støtte principperne i
sit samarbejde med Folketinget.
Klar ansvarsfordeling mellem stat og kommuner
1. Tydeligt opgaveansvar overfor borgerne
Det skal fremstå tydeligt for borgerne, hvor det politiske opgaveansvar er placeret. Folketinget
og regeringen har ansvaret for at fastsætte de overordnede rammer, herunder lovgivning m.v.
samt den økonomiske politik. Kommunalbestyrelserne har ansvaret for kommunernes konkrete
opgavevaretagelse. De overordnede rammer for kommunernes økonomi aftales mellem regeringen
og KL.
Der er gennemgående i dansk lovgivning en klar fordeling af offentlige opgaver mellem myndighederne.
Det begrundes bl.a. af, at folkevalgte på nationalt, regionalt og lokalt niveau hver for
sig bør have et tydeligt opgaveansvar overfor vælgerne.
Kommunalbestyrelserne har ansvaret for gennem prioriteringer at fastlægge kommunernes serviceniveau,
at sætte rammer og mål for de kommunale institutioner, samt at sikre kvaliteten i opgavevaretagelsen.
Folketinget og regeringen har ansvaret for den statslige regulering af kommunernes
opgavevaretagelse samt tilrettelæggelsen af den overordnede økonomiske politik under hensyntagen
til konjunkturudviklingen og de langsigtede økonomiske udfordringer.
De økonomiske rammer for kommunerne under ét aftales mellem regeringen og KL ved årlige
forhandlinger.
KL

54
Ministre og lokalpolitikere respekterer den lovfæstede ansvarsdeling. Når opgaveplaceringen
lovgivningsmæssigt er klar er der ikke behov for hverken at flytte eller annektere et opgaveansvar.
2. Enkeltsager løses konkret
Enkeltsager, der ikke er repræsentative for den generelle opgaveudførelse, bør ikke give anledning
til ny regulering eller lovgivning generelt. Myndigheden med opgaveansvaret finder løsninger
på de specifikke forhold og udarbejder tydelig dokumentation herfor.
Kritiske enkeltsager bør ikke i sig selv give anledning til ny regulering. Lokalpolitikere skal påtage
sig ansvaret for at løse den pågældende sag ud fra den konkrete kontekst. Landspolitisk bør
man afholde sig fra at ophøje den enkelte sag til en generel problemstilling, hvis sagen ikke er repræsentativ
for den generelle opgaveløsning.
Løsning af enkeltsager skal ske med respekt for det decentrale ledelsesansvar samt ved involvering
af medarbejdere og brugere. Ved at søge en løsning på problemet, der hvor sagen er opstået,
fremstår ansvarsfordelingen tydeligere for borgerne.
Initiativansvaret ligger hos den myndighed, der i henhold til lovgivningen har opgaven. Den ansvarlige
minister har altid ret til at tage initiativ med henblik på eksempelvis at påvirke de overordnede
rammer for kommunernes opgaveløsninger. Men hyppig brug af ministres beføjelser til at
afkræve redegørelser med afsæt i enkeltsager kan skabe uklarhed om ansvarsfordelingen og sløre
kommunalbestyrelsens ansvar. Lokalpolitikere tager et klart ansvar for den konkrete opgaveudførelse,
når opgaveansvaret er placeret lokalt.
Mål- og rammestyring er grundlag for samarbejdet mellem stat og kommuner
3. Klare mål og fokus på resultater
Statens styring af kommunerne tager afsæt i mål- og rammestyring med enighed om overordnede
mål, der kan følges op på og giver kommunerne frihed i valg af metode.
Regeringen og KL ønsker at indføre mål- og rammestyring med fokus på resultater på de områder,
hvor der ikke er særlige forhold, der taler for en mere detaljeret eller nuanceret regulering.
Dermed sikres kommunerne størst mulig frihed i tilrettelæggelsen af de kommunale opgaver betinget
af en større gennemsigtighed om resultater og opfyldelsen af nationalt fastsatte mål. Samtidig
understreger mål- og rammestyring kommunalbestyrelsernes ansvar for prioritering og opgaveløsning.
Aftalerne vil omfatte overordnede mål, som gælder for kommunerne under ét og som har relevans
for den kommunale opgavevaretagelse. Målene vil typisk være kvantitative (fx mål for optag
på ungdomsuddannelserne) med mulighed for opfølgning på baggrund af dokumentation, og de skal
være fokuseret på effekt. Endvidere er aftalerne gensidigt forpligtende og bygger på et ”noget for
noget”-princip. Hermed arbejder kommunerne kollektivt for målenes opfyldelse og sikrer den fornødne
dokumentation. Til gengæld afholder staten sig fra yderligere detailregulering på aftaleområderne.
4. Dokumentation af indsats og effekt
Vurderingen af den kommunale opgavevaretagelse baseres på løbende dokumentation af de
kommunale aktiviteter og effekterne heraf.
Der er igangsat et samarbejde mellem regeringen og KL om udvikling af bedre dokumentation
af den kommunale opgaveløsning. Primo 2007 blev der som det første område truffet aftale om den
fremtidige dokumentation på ældreområdet.

55
Den aftalte dokumentation på ældreområdet giver mulighed for at følge forskellige aspekter af
opgaveløsningen, idet den vedrører både ressourceforbrug, aktivitetsniveau, kvalitet, brugertilfredshed
og andre effekter af indsatsen. Øvrige væsentlige serviceområder gennemgås på lignende vis
efter et turnusprincip startende med udsatte børn og unge.
Dokumentation er en forudsætning for gennemsigtighed og en løbende vurdering af den kommunale
opgavevaretagelse.
De enkelte indikatorer, som er aftalt mellem regeringen og KL, er udvalgt for at belyse opgavevaretagelsen
bedre og er ikke udvalgt med henblik på en konkret målfastsættelse. I det omfang
der på baggrund af dokumentationen fra indikatorerne kan opstilles relevante og dækkende mål på
nationalt plan kan denne inddrages i forbindelse med tilrettelæggelsen af konkrete aftaler om målog
rammestyring mellem regeringen og KL.
Klart politisk ledelsesansvar og rum for ledelse og medarbejdere i de udførende institutioner
Kommunalreformens konsekvenser for omfanget af opgaver og antallet af institutioner i den enkelte
kommune tilsiger, at principperne i mål- og rammestyring også anvendes internt i den enkelte
kommune, hvilket samtidig skaber rum for ledelse og medarbejderinddragelse på den enkelte institution.
I bestræbelsen på at understøtte decentraliseringen kan kommunalbestyrelsen prioritere forskellige
mål og principper i sit valg af styringsredskaber, under hensyntagen til de udfordringer kommunen
står overfor. I praksis er der flere former for styringsmodeller som kommunerne kan anvende.
Det er afgørende, at kommunen klart tager stilling til, hvilke væsentlige mål der ønskes opnået med
styringen, herunder hvordan styringen lever op til de principper som regeringen og KL har aftalt.
5. Politiske målsætninger er styrende for indsatsen
Kommunalbestyrelsen tilrettelægger styringen af de decentrale institutioner således, at der sikres
en klar rolle- og ansvarsfordeling, fx ved brug af kontraktstyring eller tilsvarende modeller
med vægt på decentralt ledelsesansvar. Dette skal dels tydeliggøre kommunalbestyrelsens
ansvar for at fastlægge og prioritere rammer, mål og serviceniveau, dels understøtte ledelsesrummet
samt en ansvarlig og professionel ledelse på institutionsniveau.
I forhold til det politiske niveau i kommunerne bør kommunernes styringsmodeller synliggøre
og understøtte kommunalbestyrelsens politiske ledelsesansvar og institutionsledernes driftsansvar.
Det politiske niveau skal fastlægge og prioritere de overordnede rammer, mål og serviceniveauer
for kommunen.
For at give kommunerne større frihed i valget af styreform ændres Styrelsesloven, således at
kommunerne kan vælge at placere ansvaret for den umiddelbare forvaltning i kommunalbestyrelsen
(den såkaldte Skanderborgmodel) uden at skulle søge dispensation herom hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Den politiske styring styrkes igennem formulering af klare mål for indsatsen, aftaler med institutionerne
samt opfølgning på, at de aftalte mål og resultater opnås. Det kan fx ske gennem en kontraktstyringsmodel
eller tilsvarende modeller med vægt på decentralt ledelsesansvar. Ansvaret for
den leverede service er i sidste ende et politisk ansvar, og decentralisering er ikke ensbetydende med
at slippe tøjlerne, men derimod at give det fornødne ledelsesrum til prioriteringer af opgavevaretagelsen.

56
6. Decentralt ledelsesrum og metodefrihed
Kommunalbestyrelsen sikrer de decentrale ledere ledelsesrum og metodefrihed, som kan bidrage
til nytænkning og udvikling af kvaliteten af den offentlige service, gennem styring på resultater.
En klar styringsmodel i kommunen skal bidrage til, at de politiske målsætninger er styrende for
institutionernes opgavevaretagelse. Den skal samtidig sikre, at der med de kommunale institutionslederes
driftsansvar følger et ledelsesrum og metodefrihed, der kan bidrage til nytænkning og udvikling
af kvaliteten af den offentlige service.
Decentralisering af ansvaret indebærer såvel en faglig som økonomisk decentralisering med henblik
på at fremme kvalitet og effektivitet. Selv i den mest vidtgående decentralisering er det dog
hensigtsmæssigt, at visse administrative og udviklingsorienterede opgaver varetages centralt for at
udnytte stordriftsfordelene og synergieffekterne i en stor organisation, hvilket samtidig vil sikre institutionslederne
mulighed for at fokusere yderligere på ledelsesfunktionerne.
7. Mål og resultater synliggøres for borgerne
De politiske mål for kommunens serviceniveau meldes klart ud til borgerne. Mål og resultater,
der er relevante for borgerne, fx oplysninger om kvaliteten i den kommunale service, synliggøres
gennem enkel og forståelig information.
Borgere og brugere informeres om kommunalbestyrelsens mål for de decentrale institutioner og
om de resultater, der opnås. Det giver oplysninger om, hvad borgerne kan forvente sig af den leverede
service, herunder de aktuelle mål for serviceniveau samt udviklingsområder.
Dokumentation af resultater er ligeledes vigtig. Både som et styringsinstrument for kommunalbestyrelsen
bl.a. med sigte på fortsat udvikling af serviceområdet og som en understøttelse af brugernes
frie valg. Offentliggørelse af resultater skaber gennemsigtighed og giver borgerne mulighed
for at vurdere opgavevaretagelsen.
8. Aktiv inddragelse af medarbejdere og brugere
Både medarbejderne på institutionerne og brugerne har en viden om kvaliteten og udviklingsmulighederne
i den borgernære service, som skal bruges igennem aktiv inddragelse. Dialogen
med medarbejdere og brugere bør samtidig bruges som redskab i formidlingen af de politiske
målsætninger.
En styring af de decentrale institutioner, der understøtter en aktiv inddragelse af såvel medarbejdere
som brugere, er en væsentlig forudsætning for udvikling af den offentlige service.
Både medarbejderne på de kommunale institutioner og brugere heraf har en viden om kvaliteten
og udviklingsmulighederne i den offentlige, borgernære service. Det er derfor vigtigt, at styringsmodellen
sikrer en løbende dialog med disse to grupper.
Fælles ansvar for forenkling af regulering og dokumentation af den kommunale opgaveløsning.
Et fælles ansvar er forudsætning for fremdriften i forenklingsarbejdet på alle niveauer. Staten
forpligter sig til, at forenklingshensynet indtænkes, når staten regulerer kommunerne. Tilsvarende
forpligter kommunerne sig til, at forenklingshensynet indtænkes, når kommunerne regulerer institutionerne,
således at institutionerne får størst mulig ledelsesrum og metodemæssig frihed i tilrettelæggelsen
af arbejdet. Parterne anerkender, at der er behov for en fortløbende indsats, der vil kræve
ressourcer fra både staten, KL og kommunerne. I forenklingsindsatsen inddrages såvel erfaringer
fra medarbejdere og praktikere som de regeludstedende myndigheder.

57
En klar ansvarsfordeling mellem stat og kommune betyder, at staten i hovedreglen ikke har behov
for en tæt detailstyring af kommunerne. Et tydeligt opgaveansvar over for borgerne viser, hvor
ansvaret kan placeres, hvis servicen svigter.
9. Systematisk forenklingsindsats af regulering
Der er et fælles ansvar for fremdrift i forenklingsarbejdet. Staten hhv. kommunerne er ansvarlige
for løbende at have fokus på at forenkle reguleringen af opgaveløsningen i hhv. kommuner og
institutioner. Der iværksættes en systematisk statslig forenklingsindsats af ny og eksisterende
regulering i samspil med KL. Indsatsen retter sig mod regelforenkling og forbedring af arbejdsgange,
IT-understøttelse, tidsfrister mv
Den statslige indsats vil bygge på handlingsplaner for kommunetunge ministerier med målsætninger
, metoder og milepæle. Arbejdet tilrettelægges i faser, så der gives tid til problemidentifikation
med inddragelse af erfaringer fra medarbejdere og valg af rette metoder.
Regeringen og KL er enige om, at indsatsen for at forbedre ny regulering i udvalgte lovforslag/
bekendtgørelsesudkast skal inddrage VAKKS-metoden. VAKKS-metoden kan bidrage med kvalificerede
skøn over administrative konsekvenser, vurderinger af mulige konsekvenser for det kommunale
selvstyre samt forslag til forbedringer af den påtænkte regulering.
Målrettet tilsyn med de kommunale serviceopgaver.
10. Nye former for kvalitetssikring
Detaljerede procesregler i forbindelse med det kommunale tilsyn afvikles i takt med at der etableres
nye former for kvalitetssikring af den kommunale opgavevaretagelse, fx i form af akkreditering,
der forestås af eksterne aktører.
Regeringen og KL er enige om at sætte fokus på nye former for kvalitetssikring af den kommunale
opgavevaretagelse. De nye former for kvalitetssikring skal styrke kommunernes samlede
tilsynsfunktion og opgavevaretagelsen ved at sætte fokus på gennemsigtighed og understøtte en systematisk
kvalitetsudvikling på de kommunale institutioner.
Akkreditering – dvs. en autoriseret vurdering af om en aktivitet, ydelse eller institution lever op
til formulerede standarder - kan bidrage til fokus på videreudvikling af kvaliteten. Der er enighed
om, at regeringen og KL vil samarbejde om udvikling af frivillige akkrediteringsmodeller. Modellerne
skal understøtte forankringen af det lokale ansvar for kvalitetsudvikling og sikre løbende læring
på de kommunale institutioner gennem ekstern sparring med uafhængige og særligt uddannede
akkreditører.
I takt med at der etableres akkrediteringsordninger, fx på det sociale område, vil de detaljerede
procesregler i forbindelse med det særlige tilsyn med kommunale plejehjem og botilbud mv. kunne
afvikles.

www.im.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K.
Tlf. 72 26 90 00
Fax 72 26 90 01