ELSE BREMS - Naxos Music Library

Christiansen, den fremagende Carl Nielsen-forlolker.
Senere blev det dels radioens faste akkompagnator, den
lydhgre Folmer Jensen, og dels den ogsi af udenlandske
sangere hojtskattede Kjell Olsson, der akkompagnerede
hende ved koncerter, radioudsendelser og
grmmofonoptagelseL
Ikke kun oratoriegenren, men ogsi den danske salmeskat
nod godt afElse Brems' kerlighed til kirkemusikken.
Hun vu selv en erkleret kfisten, "ganske almindelig
lblkekirkelig", som hun yndede at sige. Hun blev
ofte bedt om at synge danske salmer ved sine kirkekoncerter,
og optagelseme her viser med al gnskelig
tydelighed hvorfor. Det pi engang tilbageholdende og
inderlige i hendes kunst kom i hgj grad salmeme til
gode. Men der var noget mere, noget uforklarligt i hen
des fortolkning. Instruktoren John Price fmdt udtryk
for det ved at sige: "Else Brems, hun modtager direkte
rprpost fia Vorhene"!
Ved dronning Alexmdrines d@d | 1952 indsang Else
Brems "Her vil ties, her vil bies" for Danmaks Radio.
Denne salme, der har tekst af dansk pietismes fineste
digter Hans Adolph Brorson og melodi af den romantiske
komponist A.P Berggreen, blev hurtigt udsendt
pi plade - og en klassiker (II,20). Else Brems' fremtredende
position i dansk musikliv gjorde det naturligt,
at hun ofte sang ved officielle lejligheder. Det blev
ogsi til talrigejulekoncerter i irenes lob, ofte med velggrenhed
for oje. Som en passende souvenir fra dem
bringes herN.F.S. Grundtvigs og Berggreens "Velkommen
igen, Guds Engle smi" til det fomemme akkompagnement
af Koppelkvartetten (II,21).
Den danske sangforsker Karl Clausen indsamlede og
udgav en rekke af H.A. Brorsons tekster med folke
lige melodier, som oprindelig vu indsunget pa band af
mennesker, der havde dem med sig som en del afderes
indelige arv. En del af melodieme blev udsendt af
Danmarks Radio. sunset af Else Brems. Ved helt at
lukke af for stemens operressoutcer lykkes dethende
at finde ind til kemen i disse enkle sange, der hil hentet
deres inspiration i Hgjsmgen (II,22 og 23). Hos Else
Brems udelukkede den hojtpriste fornemhed ingen
lunde etjrvnt og folkeligt islet. Det kommer ogse ty
deligt frem i de strofiske sange, der blev indsunget i
tprste halvdel af 1950'eme som godnatsange i Dan
marks Radio. Igen er det takket vere en privat Else
Brems-entusiast, at vi i dag kan lytte til disse fine indspilningel
"Det var en lOrdag aften" er vel den kendteste
danske folkesang om ulykkelig karlighed: "Hvor
kan man plukke roser, hvor ingen roser gror" etc. er
nasten blevet til et ordsprog (II,24). Af Else Brems'
Cd Nielsen-tbrtolkninger er den lille aftensug "Jeg
legger mig si trygt til ro" antagelig den eneste, der har
overlevet tidens tand (II,25). "Stille hierte, sol gir ned"
erfra den sangsamling afCml Nielsen og Thomas Laub,
som Else Brems' far havde veret med til at uropfpre.
Enkelhed og rgthed er lOsenet for disse viser, som het
i den jyske digter Jeppe Aakjers digt har fundet et genuint
udtryk (II,26). Med de anonyme vagteners fra
brokkens Danmark afrundes det musikalske portret
af Else Brems (II,27).
Else Brems som kunstner
Fdeme ved Else Brems' vugge var gavmilde. Hun fik
det hele: musikalitet, stemme, skonhed, fantasi og tem
perament. De uforklulige gnister, der udglr fra de helt
store kunstnere, ejede hun i rigt mil, og hun blev den
betydeligste danske mezzosopran i 1900-tallet. Som
privatmenneske vu hun beskeden til det selvudslettende.
Ydmyghed over for opgaven og utrettelig streben
efter stadig at udvikle sig kunstnerisk pregede
hendes ubejdsliv. Af sine kolleger var hun bide elsket
og respekteret.
Hendes stemme var en velfokuseret og egal lyrisk