ELSE BREMS - Naxos Music Library

More documents

Recommendations

Info

vanlig grad egnet til mediet, hvad genre det end drejede sig om. Ved de populere koncerter i "Sterekassen", hvor radioen i en inakke holdt til. medvirkede hun ofte i operetter Ved de store klassiske koncerter. iser torsdagskoncefteme, blev hun hurtigt en regelmessigt tilbagevendende gest. I 1942 sang Else Brems for fprste gang Ravels Shdhdrazade med Ernest Ansermet pA dirigentpodiet. Hun har selv fortalt. hvorbetenkeligAnsermet vr ved, at man havde betroet en dansk sangerinde at udfpre de med det franske sprog tet sammenvevede sange. I forste omgang blev han, der var storrygel blodgjort af nogle pakker cigiletter, som det trods krig og rationering var lykkedes Else Brems at fremtrylle. Hvad han sagde efter at have h9rt hende, Onskede hun med sin sedvanlige beskedenhed ikke at udtale sig om. Opfgrelsen blev en stor succes. "Hvor klang hendes mgrke. sjelfulde stemme skont i disse sange, alene klangen rummede alle de mettede. tropiske farver og i tbredraget ulmede temperamentet under den slebende rytme. Det var pragtfuldt". skrev kritikeren Kai Flor Else Brems sang i alt tre opfprelser afShdhdrazude med radiosymfonikeme. Anden gang vm i 1945 med Erik Tuxen som dirigent. Tredie gang, hvorfra den private optagelse afde to sidste sange formentlig stammer. var en torsdagskoncert i 1947 med den russisk-norske dirigent Issay Dobrowen (I.14 og 15). Dagen efter, at Else Brems i 1953 havde modtaget den fomemme medalje Ingenio et arti, yat hun solist ved en torsdagskoncert under Paul Klecki. Pi programmet stod Brahms Alt-rapsodi, som hun sang "med en gri bende udtrykskaft, der gennemlyste verket i alle detaljef' (I, I 6). Else Brems var ogsi ofte solist med orkestre i de danske provinser og i Tivoli. Hertil kom som tidligere neynt koncerter i de andre nordiske lande. Liedsangeren Allerede programmet ved debutkoncerten i 1928 fiem viste et mOnster, som Else Brems holdt fast ved gennem hele sin kaniere: Gammelklassiske italienske og franske arier, tyske lieder, iser afSchubert og Brahms, fianske sange. isar af Debussy, Faur6 og Ravel, og danske romancer, isrr af Peter Heise og PE. Lange Miiller. De italienske 1700{alssange benyttes traditionelt afen sanger som opvarmning af stemmen. Men for EIse Brems betod de meget mere, og hun benyttede dem ofte som hovednumre ved orkesterkoncefter. Her er det ikke en italiensk, men en gammel fransk rie, "Lamour de moi", der representerer de gammelklassiske sange. og den er et fremragende eksempel pi Else Brems' smukke og omhyggelige fraseringskunst (II,8). Anders Brems havde et nert forhold til den tyske lied, og sin karlighed til Schubert og Brahms overforte han til datteren. Som enhver Iiedsanger ved, er Schuberts sange uhyre vanskelige at fortolke. De fordrer en selvfpllgelig na turlighed i stemme og udtryk, som kun en sangkunstner af Else Brems' format kan prestere. I 1955 udsendte hun sin fgrste og eneste lp-plade. og den bestod af lutter Brahms- og Schubertsange. Pladen, der blev belgnnet med Den danske Grammofonpladepris, er her reprasenteret med "Liebesbotschaft" (II.1 ). "Der Lindenbaum" og "Die Forelle" er fra en privatoptagelse af en radioudsendelse fra omkring 1950 (II,2 og 3). Herfra kommer ogsi de to Brahms-sange (II,4 og 5) og de to Gdeg-sange (11,6 og 7). Under studieopholdene i Paris lykkedes det i enestdende grad Else Brems at tilegne sig det franske sprog og den franske sangstil. Siden fortsatte hun studieme hos den intemationalt kendte, danskfodte Povla Frijsh, der var srrlig verdsat for sine fortolkninger af fransk vokalmusik. Else Brems havde nesten altid en afde-
ling franske sange pii sine liedprogrammer, ogsd nit hun pi sine talrige koncertrejser besggte de danske provinsbyer. Hun sang ogsi ofte franske sange i radioen. Pi den baggrund er det en trist kendsgeming, at der i dag antagelig kun er bevtret de tre Sfty'&drazade-sange, hvoraf den fgrste er ufuldstendig, og fire klaversange afDebussy, hvorafde to er ufuldstendige. For disse fi eksempler viser, at hvad fortolkdng af franske sange angir, si var Else Brems pii verdensplan. Da hun i I 950 blev de danske studenters areskunstner, sagde prolessor Nils Schi6ning i sin tale: "Hemmeligheden ved at gengive denne kunst (...) besdr selvfOlgelig fgrst i at tbrsti den psyke, hvoraf de er skabt, hvad ikle enhver gOr, men demest og isar i selv at kunne presse sine fOlelser tet smmen under den glitrende fuvestrilende, men ogsi ofte spejlblankt forbeholdne overflade. Si fdrst kommer kunst til at lue i direkte farver. Else Brems evner dette tilfulde. Hun, som vel lige si godt som de fleste andre kender og forstir de passioner, der bevager sig i et menneskehjefte, men som er angst for, miske ogsi n€sten genert ved, at lade sig rive med af stemninger og fglelser, hun ikke har fuldt henedgmme over, tinder sig ganske serligt hjemme i en kunst. der krever forbeholdenhed som dekke over de mest luende sindsrorelser En kunst, som kun giver det fra sig, digter og komponist har tenkt sig, nir man under alt det forbeholdne ganske klart merker temperamentet glOde". "La tlite de Pan" fraChansons de Bllitis og "Rommce" er her gengivet efter privatoptagelser af en radioudsendelse fra slutningen af 1940 erne (II,9 og 10). Fra sit hjem havde Else Brems stor krerlighed til de danske sange, lige fra de stgne romancer til den simple strofiske vise. AfPeter Heise, den betydeligste danske liedkomponist, bringes her fire sange. De tre fgrste er pdvatoptagelser tia en koncen i Tivoli I 955. "Jeg mindes vel et sted'er fra en roman Rorerl I'uhon af Car sten Hauch. Den unge pige Laura mindes med varme og vemod sit hjem (II.1 1). "Arme hjerte, er du trat" er fra et skuespil En n at mellemfjeldene af Jens Christian Hostrup. En ung pige, Ingeborg, frelses i yderste 0jeblik ved kirkeklokkemes klang fra at blive draget ned i elven afNgkken. Hendes kereste Thorsten finder hende og synger til den besvimede pige (1I,12). I "Den unge lerkes forirssang" skildres i klaveret "con leggerezza", hvorledes den tbrirskide lrrke under jublende sang svinger sig op under himlen. Steen Steensen Blichers tekst er lagt i munden pi lerken (II,l3). Den eneste Heise sang, som Else Brems har indsunget pl 78-plade, er "Agnetes vuggevise", der stammer fra H.C. Andersens skuespil over et folkevisemoli\ Agnete og hav manden. Agnete vugger pi havets bund det barn, hun har fiet med havmanden (II,14). Fini Henriques, der levede samtidig med Carl Nielsen, r'ar violinist og som komponist en betydelig melodiker. Hans glade sang "Viren er kommen" har tekst af en nu glemt romanforfatter Ellen Reumert (II,l5). Den danske komponist, der stod Else Brems' hjerte allernermest. var nok Peter Erasmus Lange-Miiller, hvis stilferdige, inderlige tone stemte si godt overens med hendes eget vesen. Han er ogsi den danske komponist. som hun har indsunget flest sange af pi grammofon. Med "Himlen ulmer svagt i flammergdf ' (II,l6) er Lange-Miiller trt pA impressionismen. "Genboens forste vise", der er fra et forlengst glemt skuespil af Sophus Bauditz, er en yndetuld serenade, som blev et kart og yndet ekstra nummer for Else Brems' store publikum (II, I 7). "Ved solnedgang" er en kon og vemodig aftensang med et nedtonet lengselsudtryk (II,l8). Til gengrld er "Firenze" en uforbeholden hyldest, der i begejstrede udbrud hylder denne Sydens "blomstrende" by (II,l9). Der var iser tre pianister. som Else Brens samarbejdede med. Ved debut'en blev hun aktompagneret af Chdstian
Page 1 and 2: ELSE BREMS The DanishMezzo-Soprano
Page 3 and 4: DACOCD 511 - CD 1 ELSE BREMS mezzo-
Page 5 and 6: Antonin Dvoriik (1 84 l - I 904): F
Page 7 and 8: Anonymous: [ 8 ] L'Amour demoi 2:44
Page 9 and 10: Traditional Tune tiom Jutland: [23]
Page 11 and 12: Brems igen til USA, hvor hun i New
Page 13: ces.78-pladen med den store kerligh
Page 17 and 18: mezzo med en helt personlig timbre.
Page 19 and 20: Bess (with Einar N6rby as Porgy) (O
Page 21 and 22: given many ptrts back home in Copen
Page 23 and 24: was carried through, however, and a
Page 25 and 26: The Concert Singen From the beginni
Page 27 and 28: Else Brems's interest in sacred mus
Page 29 and 30: songs, two Schubert-, and two Grieg
Page 31 and 32: DACOCD 511 - CD 1 Georges Bizet: CA
Page 33 and 34: CARMEN CARMEN Han er ej fomem og fi
Page 35 and 36: [ 4 ] Mon coeur s'ouvre i ta voix M
Page 37 and 38: PORGY Bess, du er min kvinde nu og
Page 39 and 40: Marie Grubbe (with Henry Skjrer) (O
Page 41 and 42: G.F. Hiindel: SAUL Charles Jennens
Page 43 and 44: ll5l L'indifferent Shdh6razade, No.
Page 45 and 46: Neigt sich die Sonne mit rijtlichem
Page 47 and 48: Johannes Brahms: [ 4 ] Da unten in
Page 49 and 50: Bam. din bm er tjemets \romm€. Fa
Page 51 and 52: [10] Romance Paul Bourget: Ariettes
Page 53 and 54: Lad de nyfpdte bglger boltre sig, o
Page 55 and 56: [7] Genboens fgrste vise Sophus Bau
Page 57 and 58: Andreas Peter Berggreen: [20] Her v
Page 59 and 60: Si kom duel kom due! kom, ja kom! J
Page 61 and 62: Jeg ville roser plukke, - jeg plukk
Page 63 and 64: Carmcn (OPholo: Rignror Mydtsko\')
Page 65 and 66:
o o Fl ta r11 wlFt ff r11 3 ,0 3 P*
show all

ELSE BREMS - Naxos Music Library

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?