ELSE BREMS - Naxos Music Library

hannes Poulsen, si itplge Else Brems selv Ctrmen som
"en tos. der har rodet rundt i rendestenen med drengene,
siden hun var tolv". Men Else Brems gennemfgrte,
understgttet af dirigenten Leo Blech, sin mere
forfinede opfattelse og fik bide publikum og anmeldere
med sig.
Hendes 7S-indspilninger af Habaneraen (I,l) og
Seguidillaen (I,2) blev foretaget under krigen i 1944.
Det var vel bl.a. derfor, at man valgte den danske oversettelse
i stedet for den franske original. Alligevel lykkes
det Else Brems at fome de beromte numre med en
lethed og en elegance, der minder ikke si lidt om en
senere beromt Camen, Victoria de los Angeles. Det
merkes, at begge sangerinder er betydelige liedsangere,
mere optaget af at smidigggre musik og tekst end af at
fremvise stemmepragt. Pe Det kongelige Teater smg
Else Brems med fem forskellige Don Jos6'er, Niels
Hansen, Marius Jacobsen, Thyge Thygesen, Stefan
Islandi og Erik Sj@berg. Heftil kom Otte Svendsen, der
er med pi optagelsen her.
Dalilas to kendte arier fra Saint-Saens' Samson og
Dalilc stod ofte pi programmet ved Else Brems' koncerter
med orkester. Repertoiret af operaarier for mezzosopran,
der egner sig til koncertbrug, er sterkt begranset,
men netop disse to lydsk-erotiske mier med
deres vidunderlige melodik li perfekt for Else Brems.
Det er antagelig den omstrendighed, at hun aldrig sang
Dalila pi scenen, vi kan takke for, at arieme er indsunget
pe fransk (I,3 og 4). Efter hjemkomsten fia Amerika
i 1939 fik Else Brems overdraget Orf'eus' parti i
Glucks Orfeus og Eurydike pi Det kongelige Teater
En pdvat optagelse fra en koncert i Danmarks Radio i
I 948 af den bergmte klagerie, sunget pi fransk, viser,
hvor ideelt hendes stemme passede til dette klassiske
belcantoparti (I,7). Den samme fomemme liniefpring
viser en anden optagelse fra samme koncert, Cornelias
forste arie fra Hiindels Julius Cresar, som Det kgl. Tea-
ter opfgrte i 1947 i dansk oversettelse. FOr rien har
Comelia lige fiet at vide, at hendes mand Pompejus er
blevet myrdet. Hendes reaktion udmonter sig i en af
Hiindels vidunderlige cmtilener, som Else Brems tylder
med sorgfuld vellyd fra fgrste til sidste tone (I,6).
Ogsi i operetter og komiske operaer blomsffede hun. I
en opsatning af Offenbachs Otfeus i underuerdnenvu
hun en "vidunderskgn" Eurydike. I det fOlgende ir I940
vu hun "den elskovstorstende, pragtfuldt svulmende
unge" urmagerkone i Ravels L'heure espagnole, og tr
ir senere "den dejlige, ukyske" SrJanne, titehollen i
Knudige Riisagers opera over et tema fra apokryfeme.
Rollen var skrevet til Else Brems. Ogsi andre danske
komponister skabte operaer med henblik pi hende.
Betydeligst er EbbeHameriks Marie Grubbe fra 1940.
I dansk litteratur er den historiske adelsdame Marie
Grubbes omtumlede skebne behandlet af Ludvig
Holberg, H.C. Andersen og J.P Jacobsen. Fredrik
Nygaard skrev en libretto, der - antagelig under indtryk
af krigen - i nogle lyriske afsnit understreger Marie
Grubbes kerlighed til Danmark. Hvor smukt Hamerik
komponerede for Else Brems' talent viser bl.a.
sangen "Til Danmark" med dens birne melodik i hen
des foretrukne leje. Igen er det en privatoptagelse fia
en radiokoncert, der ligger til grund for optagelsen her
(I,8). Dansk opera blomstrede i irene under og efter
krigen. Foruden Ebbe Hamerik, der ogsi fik opfprt en
opera over H.C. Andersens Rej sekamme raten med Else
Brems som den onde prinsesse, var der store opgaver
til hende i Joigen Bentzons Satumalia. Knud Jeppesens
Rosaara og Johan Hye Knudsens Kirke og Orgel.
I 1943 fik George Gershwins Porgy og Bess sin turbulente
Europapremiere i verdenskrigens m6rklagte KObenhavn.
Bombetrusler fra nazisterne truede med at
boycotte opforelsen, hvori EIse Brems som den forste
hvide sangerinde skulle udfgre Bess' parti. Men fbrestillingen
blev gennemtrumfet, og den blev en stor suc