ELSE BREMS - Naxos Music Library

More documents

Recommendations

Info

ELSE BREMS, mezzo-sopran, (1908-95) Else Brems var af musikerslregt. Hendes morfan Peter Rasmussen, var organist og komponist. og morbroderen AIfied Rasmussen vu valdhornist i Det kongelige Kapel. Moderen, Gerda Rasmussen blev uddannet som pianist. Faderen,Anders Brems, der vr afjysk musikerslagt. r'ar oprindelig klarinettist. Da han havde en smuk tenorbaryton. lod han sin stemme uddanne, og han debuterede som romancesanger i l9 1 3. Anders Brems gik i brechen for sin samtids musik og var blandt de tre sangere, der i I 9 I 5 uropforte Ctrl Nielsens og Thomas Latbs En Snes dutske Viser. Han medvirkede ofte ved orkesterkoncerter. bl.a. som Hr Oluf i Niels W Gades Elverskud. Han indsang ogsl en rekke grammofonplader. Sammen med sangerinderne Ellen Beck og Saima Neovi dannede han Folkevisetrioen. der turnerede i Danmark og de pvrige nordiske lande. Han blev tillige en fremtredende sangpadagog. Foruden Else vr der i hjemmet de yngre tvillingebr6dre. Mogens, der siden blev en kendt visesanger, og Erik, der blev klari nettist. Else Brems voksede op i Kpbenhavn. Hun fik sin fprste sangundervisning af faderen, og moderen akkompagnerede hende. Da hun som syttenerig bestemte sig for at ge sangervejen, tog Anders Brems hende med til Italien. Her lik hun lov til at synge for den verdensberomte baryton Mattia Battistini. der efter at have forladt verdenssceneme levede tilbagetrukket i nerheden af Rom. Battistini var begejstret tbr den unge piges ta lent, og siledes beroliget gik Anders Brems i gang med at forberede sin datters debutkoncert. Med henblik pi det franske sangrepertoire sendte han hende pi et fire mineders studieophold hos sangpedagogen Georges Cunelli i Paris. Her blev hendes livslange kerlighed til fransk musik grundlagt. Else Brems debuterede som tyveirig i Odd Fellow Pa- laets lille sal 3. december 1928. Selv om hun var datter afen kendt musikpersonlighed sejrede hun "ene og alene i kraft afsig selv, sin store pregtige, klangskonne stemme og sin sikre musikalske evne". skrev kritike ren Axel Kierulff . Mange kritikere betonede, at Else Brems mitte have en fremtid inden for operaen. For at forberede en foresyngning piL Det kongelige Teater drog hun til Berlin for at studere hos Madame Charles Cahier. der vr bergmt for sin Camen-fofiolkning. Siden gik turen igen til Pnis for at synge hos Cunelli og arbejde skuespil lemassigt med Camens rolle hos instruktoren Georges Wague fra Den store Opera. 2l ir gammel debuterede Else Brems si pi Det kongelige Teater i titehollen i Bizets opera. Hun fik straks succes, selv om opsretningen vm gammel og stovet. Senere samme ir kom operaen op i nyindstudering ved Johannes Poulsen og med Leo Blech som dirigent. Hemed begyndte EIse Brems' egentlige triumftog som Cannen. I de kommende ir sang hun partiet mere end 100 gange i Kpbenhavn. I 1938 sang hun Carmen pt tysk i Wien. Senere fulgte gastespil med Crmen pii fransk i Wrszawa, Budapest og Stockholm og pi engelsk i London. Hendes tilklyr ning til Det kongelige Teater vrede med enkelte kofte atbrydelser fra debuten i 1930 til 1962. I I 933 var Else Brems pe privat bes6g i USA. I Chicago tik hun Iejlighed til at synge med det stedlige symfoniorkestel Hun sang arier afGluck, Saint Saens og Bizet og fik strilende anmeldelser. Chicago Musical Courier skrev, at "Miss Brems has all the qualities to be a favorite in America" . I Chicago Tribune mindede Else Brems anmelderen om den unge Ernestine Schumann- Heink: "She has a voice that chtrms the ear with its superb quality and its effortless power". I Clriccgo American skrev Heman Devries. at "she will be the world's greatest Carmen". Alligevel vm det smit med nye roller derhjemme i K@benhavn. I 1937 rejste EIse
Brems igen til USA, hvor hun i New York studerede hos Enrico Rosati. Benjamino Giglis larer. Hun optredte med et liedprogram i Town Hall, og ifplge New York Times vakte hun "interest and enthusiasm". Det blev ogs6 til en rrkke smukt omtalte koncerter i Chicago. I 1938 valgte Bruno Walter hende som Camen i sin nyopsetning piL Wiens statsopera med Carl Ebert som instruktor. Anmeldelserne vu fine: "Sie hat alles, was eine Carmen haben soll: Temperament, Scharm und Perscinlichheit". Heinrich Kralik skev i sin anmeldelse: "Ihre Darstellung hat mit der landliiufigen Carmen- Koketterie nichts gemein. Keine diimonisch rollenden Augen, keine aggressiven Nuancen. Aber ihr ganzes Wesen strdmt Verfiihrung aus, und ihre teinfiihlige Kunst sublimiert naturhaftes Temperament und vitale Sinnlichkeit". Hendes Don Jos6 ved debuten i Wien vu den bulgarske tenor Theodor Mazuoff. Forestillingen blev transmitteret i Ostrigsk radio, og der er bevaret et glimt af slutscenen med de to sangere, der begge sang pd tysk. Senere var den ber@mte polske tenor Jan Kiepura Else Brems' Don Josd. Det blev ogse til gesteoptredener i Prag, Budapest og Warszawa, fgr de politiske uroligheder tvang Else Brems tilbage til K@benhavn. Her fik hun nu rigeligt at ggre. Ved siden afoperaarbejdet pi Det kongelige Teater fik hun en travl tilverelse som oratorie- og koncertsangerinde. Alle tre omrider vil blive nermere omtalt nedenfor. Under krigen tumerede Else Brems en del i de nordiske lande og senere. i 1948, gastede hun Covent Garden i London som Cmen. Men den helt store verdenskariere, som Else Brems' evner si rigeligt berettigede hende til, kom ikke i stand. Det var ikke kun krigen, der spillede ind, men nok ogsi hendes store beskedenhed og tilbageholdenhed. Hertil kom yderligere, at hun med irene kom til at lide afden sceneskek, som rammer si mange store kunstnere. Miske befandt hun sig i virkeligheden bedst under de hjemlige himmelstrgg. Hun havde rigeligt at gore i sit fedreland, der ogsI viste hende megen heder. Hun blev kongelig kammersangerinde I 946 og Studenternes,,Ereskunstner | 950. Dertil kom medaljen Ingenio et arti 1953 samt Tagea Brandts rejselegat 1945 og Ingrid Jespersens legat 1955 m.m. Ved siden afoperarbejdet og den omfattende koncertvirksomhed begyndte Else Brems se smit at undervise. Efter sin afgang fra Det kongelige Teater vrhun i nogle il docent ved Det jyske Musikkonservatorium i Arhus. Da rejselivet blev hende for besverligt. lod hun sig overtale til at blive lerer ved Musikvidenskabeligt Institut under Kobenhavns Universitet. Her virkede hun som en hojtskattet lerer tia 1967 til 1978. Blandt hen des kendteste elever er hender slrgtning. operasange ren Elisabeth Meyer-Topsoe. Fra 1940-zl9 var Else Brems gift med Stefan Islandi (1907-94). Han vu en fremragende tenor og ligeledes kongelig kammersanger. Panet optridte ofte sammen ved koncerter og indsang en enkelt plade. Deres son Eyvind Brems-Islandi (1940-74) var en lovende tenor, hvis kariere blev afbrudt ved hans tidlige dttd. Operasangeren Fra Else Brems' fprste fiemtreden som Carmen stod det fast, at Det kongelige Teater i hende havde fAet en verdiluld kunstner. "Et egte Camen-ydre, en pragtfuld mezzosopran med en bedirende varm klang en ny Margrethe Lendrop". er et eksempel pi en af de talrige kdtiker-roser til den unge debutant. Sammenligningen med den tidligere danske Carmen var trat: f'ende. Ogsi hun havde undgeet det vulgare ved Camen figuren, som si mange fremstillere ynder ai betone. Insftuktpren ved nyiscenesettelsen i 1930, Jo-
Page 1 and 2: ELSE BREMS The DanishMezzo-Soprano
Page 3 and 4: DACOCD 511 - CD 1 ELSE BREMS mezzo-
Page 5 and 6: Antonin Dvoriik (1 84 l - I 904): F
Page 7 and 8: Anonymous: [ 8 ] L'Amour demoi 2:44
Page 9: Traditional Tune tiom Jutland: [23]
Page 13 and 14: ces.78-pladen med den store kerligh
Page 15 and 16: ling franske sange pii sine liedpro
Page 17 and 18: mezzo med en helt personlig timbre.
Page 19 and 20: Bess (with Einar N6rby as Porgy) (O
Page 21 and 22: given many ptrts back home in Copen
Page 23 and 24: was carried through, however, and a
Page 25 and 26: The Concert Singen From the beginni
Page 27 and 28: Else Brems's interest in sacred mus
Page 29 and 30: songs, two Schubert-, and two Grieg
Page 31 and 32: DACOCD 511 - CD 1 Georges Bizet: CA
Page 33 and 34: CARMEN CARMEN Han er ej fomem og fi
Page 35 and 36: [ 4 ] Mon coeur s'ouvre i ta voix M
Page 37 and 38: PORGY Bess, du er min kvinde nu og
Page 39 and 40: Marie Grubbe (with Henry Skjrer) (O
Page 41 and 42: G.F. Hiindel: SAUL Charles Jennens
Page 43 and 44: ll5l L'indifferent Shdh6razade, No.
Page 45 and 46: Neigt sich die Sonne mit rijtlichem
Page 47 and 48: Johannes Brahms: [ 4 ] Da unten in
Page 49 and 50: Bam. din bm er tjemets \romm€. Fa
Page 51 and 52: [10] Romance Paul Bourget: Ariettes
Page 53 and 54: Lad de nyfpdte bglger boltre sig, o
Page 55 and 56: [7] Genboens fgrste vise Sophus Bau
Page 57 and 58: Andreas Peter Berggreen: [20] Her v
Page 59 and 60: Si kom duel kom due! kom, ja kom! J
Page 61 and 62:
Jeg ville roser plukke, - jeg plukk
Page 63 and 64:
Carmcn (OPholo: Rignror Mydtsko\')
Page 65 and 66:
o o Fl ta r11 wlFt ff r11 3 ,0 3 P*
show all

ELSE BREMS - Naxos Music Library

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?