ELSE BREMS - Naxos Music Library

ELSE BREMS 

The DanishMezzo-Soprano 

of the 20th Century 

/ Jono.

Carmen (OPhoto: Rignor Mydtskov)

DACOCD 511 - CD 1 


mezzo-soprano, (1908-95) 

Opera 

Georges Bizet (1838-75): 

From Camen (Henri Meilhac and Ludovic Hal6vy) 

[ 1 ] Habanera 3:52 (Sung in Danish) 

The Royal Orchestra and Choir. Conductor Egisto Tango 

[ 2 ] Seguidilla +;03 (Sung in Danish) 

With Otte Svendsen, tenor 

The Royal Orchestra. Conductor Egisto Tango 

Recorded 1944, Tono.X 25030 

Cmille Saint-Saens ( I 835-1921 ): 

From Samson et Dalila (Ferdinand Lemaire) 

[ 3 ] Printemps qui commence jj5j 

The Royal Orchestra. Conductor Egisto Tango 

[ 4 ] Mon coeur s'ouvre a tavoix 4:lo 

The Royal Orchestra. Conductor Egisto Tmgo 

Recorded 1945, .Tono.X 25050 

George Gershwin ( I 898- 1937): 

From Porgy and Bess (Du Bose Heywrd and Ira Gershwin) 

[ 5 ] Bess, du er min kvinde nu 4:11 (Sung in Danish) 

Bess, You Is My Woman Now 

With Einr Ngrby, bmitone. The Royal Orchestra. Conductor Johan Hye_Knudsen 

Recorded 19 44, .Tono.X 25028

Georg Friedrich Hiindel (1685-1759): 

From Giulio Cesare (Nicola Frmcesco Haym) 

[ 6 ] Uden trost, hebet berovet 6;11 (Sung in Danish) 

Priva son, d'ogni conforto 

Christoph Wilibald Gluck (17 14-87): 

From Orph€e et Eurldice (Piene-Lois Moli.ne) 

[ 7 ] J'ai perdu mon Euridice 3;50 

The Danish Radio Symphony Orchesffa. Conductor Launy Grpndahl 

Private recording, Thursday Concert February 19, 1948 

Ebbe Hamerik (1898-1951): 

Frcm Marie Grubbe (Fredrik Nygard) 

[ 8 ] Til Danmark 2:47 

To Denmark 

The Danish Radio Symphony Orchestra. Conductor Launy Grpndahl 

Private recording, Radio Concert with works of Ebbe Hamerik September 6, 1948 

Oratorio 

Johann Sebastian Bach ( I 685- 1750): 

Frcm Matthiiuspassion (C.F Henrici alias Picander) 

[ 9 ] Du lieber Heiland - Buss und Reu 6i4J 

The Danish Radio Symphony Orchestra. Conductor Mogens Wdldike 

Broadcasted April 14, 1960. The Archives of Radio Denmuk 

Georg Friedrich Hiindel : 

From Saal lChrles Jennens) 

UOl A. O Lord, Whose Mercies Numberless 3i26 

| | ll n. lmpious Wretch 2: I4 

[12] C. Brave Jonathan 2: 19 

The Danish Radio Symphony Orchestra. Conductor Mogens Wijldike 

Broadcasted May 17, 1959. The Archives of Radio Denmrk

Antonin Dvoriik (1 84 l - I 904): 

From Stabqt Mater (Jacopo da Todi) 

[13] Inflammatus 5;56 

The Dmish Radio Symphony Orchestra. Conductor Rafael Kubelik 

Thursday Concert December 5, 1957. The Archives of Radio Denmuk 

Song with Orchestra 

Maurice Ravel (187 5 -1937\: 

From Shihdrazade (Tristan Klingsor) 

[14] La Fl0te enchant6e 2i-19 

[15] L'Indiff6rent 3:20 

The Danish Radio Orchestra. Conductor Issay Dobrowen 

Private recordings. Thursday ConcertApril 10, 1947 

Johmnes Brahms (1833-97): 

[16l Alt-Rhapsodie ftir Alt-Stimme, Miinnerchor und Orchester, Op. 53 e.W. v. Goethe) t4:08 

The Danish Radio Symphony Orchestra. 

The Dmish Radio Choir 

Conductor Paul Klecki 

Thursday Concert December 3, 1953. The Archives of Radio Denmark 

Front cover photo of Else Brems ORigmor Mydtskov

DACOCD 5I2 - CD 2 

Lieder with Piano 

Franz Schubert ( 1 797 - 1828): 

[ 1 ] Liebesbotschaft J:o.] 

Op. 89, Schwmengesang No 1 (Friedrich Rellstab) 

Kjell Olsson, pimo 

Columbia lp-record 33 KC 4 XC 109, recorded 1955 

With pemission from EMVMEDLEY 

[ 2 ] Der Lindenbaum 3:-19 

Winteneise No 5 (Wilhelm Muller) 

[ 3 ] Die Forelle 2ro2 

Op 32 (Dmiel Friedrich Schubart) 

Johannes Brahms (1833-97): 

[ 4 ] Da unten im Tale 2:09 

Deutsche Volkslieder 

[5]Sandmiinnchen3:31 

Volkskindedieder 

Edvrd Grieg (1843-1907): 

[ 6 ] Med en vandlilje 2:03 

With a Water Lily, Op. 25, No 2 (Henrik Ibsen) 

[ 7 ] Jeg elsker dig r:zs 

I love you, Op. 5, No 3 (Hans Christim Andersen) 

Kjell Olsson, piano 

Private recording. Radio broadcasting uound 1950

Anonymous: 

[ 8 ] L'Amour demoi 2:44 

Chanson du XV. Si6cle 

Folmer Jensen, pimo 

Recorded 19214 Tono. K 8034 

Claude Debussy (1 862- 191 8): 

[ 9 ] La Fl0te dePan 2:27 

Chansons de Bilitis (Piene Louys) 

[10] Romance 2:22 

Ariettes Oubli6es (Paul Bouget) 

Hans Hammer, pimo? 

Private recording. Radio broadcasting Nov.26, 1948'! 

Danish Songs and Hymns 

Peter Heise (1830-79): 

[1] Jeg mindes vel et sted.ti00 

Well I Remember That Place, Laua's Song from the novel Robert Fulton (Carsten Hauch) 

[2] Thorstens sang 3j15 

Thorsten's Song, from the play En Nat mellem fleldene/Mght Among the Hills (Jens Christian Hostrup) 

[13] Den unge lrerkes forirssang 1:59 

Spring Song of the Young Skylrk (Steen Sleensen Blicher) 

Grete Kordt, piano 

Private recording. Tivoli concert May 31, 1955 

[14] Agnetes vuggesang 2j30 

Agnete's Lullaby from the play Agnete og Havmmden/Agnete and the Meman (Hms Cbristian Andersen) 

Fini Henriques (1867-1940): 

[15] Virsang r:;r 

Spring (Ellen Reumert) 

Folmer Jensen, pimo. 

Recorded 1940..HMVDA 5228

Peter Erasmus Lange-Muller ( I 850- I 926): 

[16] Himlen ulmer svagt i flammerodt J:24 

The Sky Glows Faintly (Thor Lange) 

[17] Genboens forste vise 2;J2 

The Neighbour's First Song, tiom the play 1 Me ster Sebalds have/ In Master Sebald's Gartlen (Sophus Bauditz) 

Folmer Jensen, piano. 

Recorded 1940 HMVDA 5237 

[18] Ved solnedgang JiJ4 

Sunset (Chdstian K.F. Molbech) 

[19] Firenze 1;59 

from the singspiel tetlzia (Einar Christiansen) 

Folmer Jensen, piano 

Recorded 1944 .Tono.K 8035 

Andreas Peter Berggreen (1 801-80): 

[20] Her vil ties, her vil bies 4:50 

In Still Silence Man Must Tmy, Sran e-Sang XXXXIVlStransong XXXXIV (Hans Adolph Brorson) 

Palle Alsfelt, organ 

Recorded 1952. The Archives of Radio Denmuk 

[21] Velkommen igen, Guds engle sme Ji16 

Welcome Again, Gocl's Angels Small (Nikolaj Frederik Severin Grundtvig) 

Med Koppel-Kvartetten-/with The Koppel Stdng Quartet 

Recorded 1954 HMVDA 1022 

With permission from EMLMEDLEY 

Traditional Tune from HrboOre: 

l22lHvad est du dog sk4n 1:10 

Thou Art Beautiful Svane-Sang XXXilSwansong XXXI (Hans Adolph Brorson)

Traditional Tune tiom Jutland: 

[23] Sulamit lille.ri5-5 

Shulamith littfe one. Slnre-Saag LXVISv'tunong LXV (Hans Adolph Brorson) 

Kjell Olsson. piano 

Recorded I 960. The Archives of Radio Denmark 

Traditional Ballad: 

[24] Det var en lordag aften -l:5-t 

Once on a Saturday Evening (Popular Ballad) 

Carl Nielsen ( 1865- 193 I ): 

[25] Jeg lrcgger mig sA trygt til ro I :41 

I Go to SIeep Without a Fear (Christian Winther) 

Thomas Laub ( I 852- 1927): 

[26] Stille hjerte, sol gilr ned 2:10 

Quiet. Heartl the Sun Goes Down (Jeppe Aakjrr) 

Traditional Pilgrims' Song, l6th.Cent.('l): 

[27] efVregterversene 

fiom The Watchmann's Song 

(Anonymous. l7th. Cent.) 

Folmer Jensen. piano 

Private recordings. 

Radio broadcastings 

with evening songs around 1950 

Marchesa Beatrice 

in "Rosaura" 

(OPhoto: Rigmor Mydtskov)

ELSE BREMS, mezzo-sopran, (1908-95) 

Else Brems var af musikerslregt. Hendes morfan Peter 

Rasmussen, var organist og komponist. og morbroderen 

AIfied Rasmussen vu valdhornist i Det kongelige 

Kapel. Moderen, Gerda Rasmussen blev uddannet som 

pianist. Faderen,Anders Brems, der vr afjysk musikerslagt. 

r'ar oprindelig klarinettist. Da han havde en smuk 

tenorbaryton. lod han sin stemme uddanne, og han debuterede 

som romancesanger i l9 1 3. Anders Brems gik 

i brechen for sin samtids musik og var blandt de tre 

sangere, der i I 9 I 5 uropforte Ctrl Nielsens og Thomas 

Latbs En Snes dutske Viser. Han medvirkede ofte ved 

orkesterkoncerter. bl.a. som Hr Oluf i Niels W Gades 

Elverskud. Han indsang ogsl en rekke grammofonplader. 

Sammen med sangerinderne Ellen Beck og 

Saima Neovi dannede han Folkevisetrioen. der turnerede 

i Danmark og de pvrige nordiske lande. Han blev 

tillige en fremtredende sangpadagog. Foruden Else vr 

der i hjemmet de yngre tvillingebr6dre. Mogens, der 

siden blev en kendt visesanger, og Erik, der blev klari 

nettist. Else Brems voksede op i Kpbenhavn. Hun fik 

sin fprste sangundervisning af faderen, og moderen 

akkompagnerede hende. 

Da hun som syttenerig bestemte sig for at ge sangervejen, 

tog Anders Brems hende med til Italien. Her lik 

hun lov til at synge for den verdensberomte baryton 

Mattia Battistini. der efter at have forladt 

verdenssceneme levede tilbagetrukket i nerheden af 

Rom. Battistini var begejstret tbr den unge piges ta 

lent, og siledes beroliget gik Anders Brems i gang med 

at forberede sin datters debutkoncert. Med henblik pi 

det franske sangrepertoire sendte han hende pi et fire 

mineders studieophold hos sangpedagogen Georges 

Cunelli i Paris. Her blev hendes livslange kerlighed til 

fransk musik grundlagt. 

Else Brems debuterede som tyveirig i Odd Fellow Pa- 

laets lille sal 3. december 1928. Selv om hun var datter 

afen kendt musikpersonlighed sejrede hun "ene og 

alene i kraft afsig selv, sin store pregtige, klangskonne 

stemme og sin sikre musikalske evne". skrev kritike 

ren Axel Kierulff . 

Mange kritikere betonede, at Else Brems mitte have 

en fremtid inden for operaen. For at forberede en 

foresyngning piL Det kongelige Teater drog hun til Berlin 

for at studere hos Madame Charles Cahier. der vr 

bergmt for sin Camen-fofiolkning. Siden gik turen igen 

til Pnis for at synge hos Cunelli og arbejde skuespil 

lemassigt med Camens rolle hos instruktoren Georges 

Wague fra Den store Opera. 2l ir gammel debuterede 

Else Brems si pi Det kongelige Teater i titehollen i 

Bizets opera. Hun fik straks succes, selv om opsretningen 

vm gammel og stovet. Senere samme ir kom operaen 

op i nyindstudering ved Johannes Poulsen og med 

Leo Blech som dirigent. Hemed begyndte EIse Brems' 

egentlige triumftog som Cannen. I de kommende ir 

sang hun partiet mere end 100 gange i Kpbenhavn. I 

1938 sang hun Carmen pt tysk i Wien. Senere fulgte 

gastespil med Crmen pii fransk i Wrszawa, Budapest 

og Stockholm og pi engelsk i London. Hendes tilklyr 

ning til Det kongelige Teater vrede med enkelte kofte 

atbrydelser fra debuten i 1930 til 1962. 

I I 933 var Else Brems pe privat bes6g i USA. I Chicago 

tik hun Iejlighed til at synge med det stedlige symfoniorkestel 

Hun sang arier afGluck, Saint Saens og Bizet 

og fik strilende anmeldelser. Chicago Musical Courier 

skrev, at "Miss Brems has all the qualities to be a 

favorite in America" . I Chicago Tribune mindede Else 

Brems anmelderen om den unge Ernestine Schumann- 

Heink: "She has a voice that chtrms the ear with its 

superb quality and its effortless power". I Clriccgo 

American skrev Heman Devries. at "she will be the 

world's greatest Carmen". Alligevel vm det smit med 

nye roller derhjemme i K@benhavn. I 1937 rejste EIse

Brems igen til USA, hvor hun i New York studerede 

hos Enrico Rosati. Benjamino Giglis larer. Hun optredte 

med et liedprogram i Town Hall, og ifplge New 

York Times vakte hun "interest and enthusiasm". Det 

blev ogs6 til en rrkke smukt omtalte koncerter i 

Chicago. 

I 1938 valgte Bruno Walter hende som Camen i sin 

nyopsetning piL Wiens statsopera med Carl Ebert som 

instruktor. Anmeldelserne vu fine: "Sie hat alles, was 

eine Carmen haben soll: Temperament, Scharm und 

Perscinlichheit". Heinrich Kralik skev i sin anmeldelse: 

"Ihre Darstellung hat mit der landliiufigen Carmen- 

Koketterie nichts gemein. Keine diimonisch rollenden 

Augen, keine aggressiven Nuancen. Aber ihr ganzes 

Wesen strdmt Verfiihrung aus, und ihre teinfiihlige 

Kunst sublimiert naturhaftes Temperament und vitale 

Sinnlichkeit". 

Hendes Don Jos6 ved debuten i Wien vu den bulgarske 

tenor Theodor Mazuoff. Forestillingen blev transmitteret 

i Ostrigsk radio, og der er bevaret et glimt af 

slutscenen med de to sangere, der begge sang pd tysk. 

Senere var den ber@mte polske tenor Jan Kiepura Else 

Brems' Don Josd. 

Det blev ogse til gesteoptredener i Prag, Budapest og 

Warszawa, fgr de politiske uroligheder tvang Else 

Brems tilbage til K@benhavn. Her fik hun nu rigeligt at 

ggre. Ved siden afoperaarbejdet pi Det kongelige Teater 

fik hun en travl tilverelse som oratorie- og koncertsangerinde. 

Alle tre omrider vil blive nermere omtalt 

nedenfor. 

Under krigen tumerede Else Brems en del i de nordiske 

lande og senere. i 1948, gastede hun Covent Garden 

i London som Cmen. Men den helt store verdenskariere, 

som Else Brems' evner si rigeligt berettigede 

hende til, kom ikke i stand. Det var ikke kun krigen, 

der spillede ind, men nok ogsi hendes store beskedenhed 

og tilbageholdenhed. Hertil kom yderligere, at hun 

med irene kom til at lide afden sceneskek, som rammer 

si mange store kunstnere. Miske befandt hun sig 

i virkeligheden bedst under de hjemlige himmelstrgg. 

Hun havde rigeligt at gore i sit fedreland, der ogsI viste 

hende megen heder. Hun blev kongelig 

kammersangerinde I 946 og Studenternes,,Ereskunstner 

| 950. Dertil kom medaljen Ingenio et arti 1953 samt 

Tagea Brandts rejselegat 1945 og Ingrid Jespersens legat 

1955 m.m. 

Ved siden afoperarbejdet og den omfattende koncertvirksomhed 

begyndte Else Brems se smit at undervise. 

Efter sin afgang fra Det kongelige Teater vrhun i nogle 

il docent ved Det jyske Musikkonservatorium i Arhus. 

Da rejselivet blev hende for besverligt. lod hun 

sig overtale til at blive lerer ved Musikvidenskabeligt 

Institut under Kobenhavns Universitet. Her virkede hun 

som en hojtskattet lerer tia 1967 til 1978. Blandt hen 

des kendteste elever er hender slrgtning. operasange 

ren Elisabeth Meyer-Topsoe. 

Fra 1940-zl9 var Else Brems gift med Stefan Islandi 

(1907-94). Han vu en fremragende tenor og ligeledes 

kongelig kammersanger. Panet optridte ofte sammen 

ved koncerter og indsang en enkelt plade. Deres son 

Eyvind Brems-Islandi (1940-74) var en lovende tenor, 

hvis kariere blev afbrudt ved hans tidlige dttd. 

Operasangeren 

Fra Else Brems' fprste fiemtreden som Carmen stod 

det fast, at Det kongelige Teater i hende havde fAet en 

verdiluld kunstner. "Et egte Camen-ydre, en pragtfuld 

mezzosopran med en bedirende varm klang en 

ny Margrethe Lendrop". er et eksempel pi en af de 

talrige kdtiker-roser til den unge debutant. Sammenligningen 

med den tidligere danske Carmen var trat: 

f'ende. Ogsi hun havde undgeet det vulgare ved 

Camen figuren, som si mange fremstillere ynder ai 

betone. Insftuktpren ved nyiscenesettelsen i 1930, Jo-

hannes Poulsen, si itplge Else Brems selv Ctrmen som 

"en tos. der har rodet rundt i rendestenen med drengene, 

siden hun var tolv". Men Else Brems gennemfgrte, 

understgttet af dirigenten Leo Blech, sin mere 

forfinede opfattelse og fik bide publikum og anmeldere 

med sig. 

Hendes 7S-indspilninger af Habaneraen (I,l) og 

Seguidillaen (I,2) blev foretaget under krigen i 1944. 

Det var vel bl.a. derfor, at man valgte den danske oversettelse 

i stedet for den franske original. Alligevel lykkes 

det Else Brems at fome de beromte numre med en 

lethed og en elegance, der minder ikke si lidt om en 

senere beromt Camen, Victoria de los Angeles. Det 

merkes, at begge sangerinder er betydelige liedsangere, 

mere optaget af at smidigggre musik og tekst end af at 

fremvise stemmepragt. Pe Det kongelige Teater smg 

Else Brems med fem forskellige Don Jos6'er, Niels 

Hansen, Marius Jacobsen, Thyge Thygesen, Stefan 

Islandi og Erik Sj@berg. Heftil kom Otte Svendsen, der 

er med pi optagelsen her. 

Dalilas to kendte arier fra Saint-Saens' Samson og 

Dalilc stod ofte pi programmet ved Else Brems' koncerter 

med orkester. Repertoiret af operaarier for mezzosopran, 

der egner sig til koncertbrug, er sterkt begranset, 

men netop disse to lydsk-erotiske mier med 

deres vidunderlige melodik li perfekt for Else Brems. 

Det er antagelig den omstrendighed, at hun aldrig sang 

Dalila pi scenen, vi kan takke for, at arieme er indsunget 

pe fransk (I,3 og 4). Efter hjemkomsten fia Amerika 

i 1939 fik Else Brems overdraget Orf'eus' parti i 

Glucks Orfeus og Eurydike pi Det kongelige Teater 

En pdvat optagelse fra en koncert i Danmarks Radio i 

I 948 af den bergmte klagerie, sunget pi fransk, viser, 

hvor ideelt hendes stemme passede til dette klassiske 

belcantoparti (I,7). Den samme fomemme liniefpring 

viser en anden optagelse fra samme koncert, Cornelias 

forste arie fra Hiindels Julius Cresar, som Det kgl. Tea- 

ter opfgrte i 1947 i dansk oversettelse. FOr rien har 

Comelia lige fiet at vide, at hendes mand Pompejus er 

blevet myrdet. Hendes reaktion udmonter sig i en af 

Hiindels vidunderlige cmtilener, som Else Brems tylder 

med sorgfuld vellyd fra fgrste til sidste tone (I,6). 

Ogsi i operetter og komiske operaer blomsffede hun. I 

en opsatning af Offenbachs Otfeus i underuerdnenvu 

hun en "vidunderskgn" Eurydike. I det fOlgende ir I940 

vu hun "den elskovstorstende, pragtfuldt svulmende 

unge" urmagerkone i Ravels L'heure espagnole, og tr 

ir senere "den dejlige, ukyske" SrJanne, titehollen i 

Knudige Riisagers opera over et tema fra apokryfeme. 

Rollen var skrevet til Else Brems. Ogsi andre danske 

komponister skabte operaer med henblik pi hende. 

Betydeligst er EbbeHameriks Marie Grubbe fra 1940. 

I dansk litteratur er den historiske adelsdame Marie 

Grubbes omtumlede skebne behandlet af Ludvig 

Holberg, H.C. Andersen og J.P Jacobsen. Fredrik 

Nygaard skrev en libretto, der - antagelig under indtryk 

af krigen - i nogle lyriske afsnit understreger Marie 

Grubbes kerlighed til Danmark. Hvor smukt Hamerik 

komponerede for Else Brems' talent viser bl.a. 

sangen "Til Danmark" med dens birne melodik i hen 

des foretrukne leje. Igen er det en privatoptagelse fia 

en radiokoncert, der ligger til grund for optagelsen her 

(I,8). Dansk opera blomstrede i irene under og efter 

krigen. Foruden Ebbe Hamerik, der ogsi fik opfprt en 

opera over H.C. Andersens Rej sekamme raten med Else 

Brems som den onde prinsesse, var der store opgaver 

til hende i Joigen Bentzons Satumalia. Knud Jeppesens 

Rosaara og Johan Hye Knudsens Kirke og Orgel. 

I 1943 fik George Gershwins Porgy og Bess sin turbulente 

Europapremiere i verdenskrigens m6rklagte KObenhavn. 

Bombetrusler fra nazisterne truede med at 

boycotte opforelsen, hvori EIse Brems som den forste 

hvide sangerinde skulle udfgre Bess' parti. Men fbrestillingen 

blev gennemtrumfet, og den blev en stor suc

ces.78-pladen med den store kerlighedsduet viser 

opfgrelsens hpje musikalske standard (I,5). Bess' 

soplanparti blev i dette nummer transponeret ned fbr 

at tilpasses Else Brems' mezzo, men det passede ogsa 

hendes Porgy, Eintr N6rby med den sonore basbaryton, 

udmarket. Hvor populere de to sangere blev i 

datidens Kgbenhavn viser to 78 plader, der indeholder 

en kantate "Stormagasinet" af Mogens Lorentzen med 

musik af Emil Reesen. Den blev skrevet til det k0benhavnske 

Magasin du Nord's 75-us jubileum samme 

6r. Opt6relsen blev en lokal society-begivenhed, der 

blev overyeret afkongehuset. Pa plademe levendeggr 

de to kunstnere bistiet af skuespilleren Poul Reumert, 

kor og orkester nogle vittige situationer fra et stormagasins 

hverdag. Da Todd Duncan, uropfprelsens 

Porgy, efter krigen bespgte Kpbenhavn, sang Else 

Brems sammen med ham og indstuderede til lejligheden 

kerlighedsduetten pA engelsk. I det komiske fag 

fik hun et veritabelt gennembrud som grgnthandlersken 

Mrs. Hening i Benjamin Bdttens A/bert Herring, der 

kom op i 1953. Det blev samme kompomsts Lucrettas 

voldfqrelse, der dannede rammen om Else Brems'25ms 

jubileum i 1955. Med sin klassiske skOnhed og 

fornemme verdighed var hun en gribende Lucretia i 

det tragiske drama om romerinden, der voldtages og 

dreber sig af skam. 

Ogsd skuespillet fik Else Brems lov til at pr6ve. Ved 

friluftsspillene i Dyrehaven nord for K6benhavn spillede 

hun i 1942 den unge adelsdame Elisabeth Munk i 

J.L. Heibergs ElverhAj. Da forestillingen ved beftielsen 

ovedortes til Det kongelige Teater fik hun hjelp til 

de talte replikker af den store skuespillerinde Bodil 

Ipsen. 

Medens radiooperaen fik glede af Else Brems i flere 

partier, bl.a. Genevrdve i Pelldas og MdLisande ogErda 

i Rhinguldet, se niede hun kun at udfore 6n rolle i tv, 

Mor Karen i Svend S. Schultz' H^sti 1961. 

Oratoriesangeren 

I 1939, samme u som Else Brems sang Orfeus' ptrti 

pi Det kongelige Teater, arbejdede hun for fgrste gang 

sammen med dirigenten Mogens Wdldike og Kobenhavns 

Drengekor i en opfgrelse af Hiindels oratorium 

Samson. "Med myndighed og stemepragttolkede Else 

Brems Micha's strofer - man kan sige, at verkets 

kumulus-virkling indtraf i hendes tolkning af Micha's 

smertefyldte "Begred Guds folk, din kampe bold", der 

fgltes som en potensering afhele oratoriets ind", skrev 

kritikeren ErikAbrahamsen. Med samme vme skulle 

kritikken fplge hende gennem de neste irtier Samrbejdet 

med Wiildike var lykkeligt. Hans lyrisk-smidige 

tilgang til barokkens musikalske hovedverker stemte 

godt overens meJ EIse Brems temperament. Ar efter 

ir ubejdede de sammen om de bachske passioner, de 

hiindelske oratorier. de schubertske messer m.fl. 

Heldigvis har Danmuks Radio i sit arkiv opbevtret 

adskillige tuldstandige oratorieopfprelser med Wijldike 

og Brems, heriblandl Matthcuspas s ionen og Saul, som 

uddragene her er hentet fra (1,9 og 10, 11, l2). 

Med dirigenten Erik Tuxen udfpfte Else Brems ved en 

radiokonceft i 1946 englens parti i Edward Elgar's ?'he 

Dream ofGerontius. Udfprelsen blev prist i hoje toner, 

"i den stemme er der ikke blot en engels, men ogsi et 

menneskes hierte". men desvane er der ikke bevtret 

noget fia denne lejlighed. 

En opfprelse ved en torsdagskoncert af A. Dvordks 

Stabqt Mater medRafael Kubelik fra I 957 tindes derimod 

i sin helhed. Else Brems ydede en storsleet dramatisk 

indsats, "aftnens storste mesterprestation", i 

"Inflammatus et accensus"j den rie som er medtaget 

her (I.1 3). 

Koncertsangeren 

Fra starten af sin kmiere vr Else Brems en af Danmarks 

Radios tavoritter Hendes stemme vu i used-

vanlig grad egnet til mediet, hvad genre det end drejede 

sig om. Ved de populere koncerter i "Sterekassen", 

hvor radioen i en inakke holdt til. medvirkede 

hun ofte i operetter Ved de store klassiske koncerter. 

iser torsdagskoncefteme, blev hun hurtigt en 

regelmessigt tilbagevendende gest. 

I 1942 sang Else Brems for fprste gang Ravels 

Shdhdrazade med Ernest Ansermet pA dirigentpodiet. 

Hun har selv fortalt. hvorbetenkeligAnsermet vr ved, 

at man havde betroet en dansk sangerinde at udfpre de 

med det franske sprog tet sammenvevede 

sange. I forste omgang blev han, der var storrygel blodgjort 

af nogle pakker cigiletter, som det trods krig og 

rationering var lykkedes Else Brems at fremtrylle. Hvad 

han sagde efter at have h9rt hende, Onskede hun med 

sin sedvanlige beskedenhed ikke at udtale sig om. 

Opfgrelsen blev en stor succes. "Hvor klang hendes 

mgrke. sjelfulde stemme skont i disse sange, alene 

klangen rummede alle de mettede. tropiske farver og i 

tbredraget ulmede temperamentet under den slebende 

rytme. Det var pragtfuldt". skrev kritikeren Kai Flor 

Else Brems sang i alt tre opfprelser afShdhdrazude med 

radiosymfonikeme. Anden gang vm i 1945 med Erik 

Tuxen som dirigent. Tredie gang, hvorfra den private 

optagelse afde to sidste sange formentlig stammer. var 

en torsdagskoncert i 1947 med den russisk-norske dirigent 

Issay Dobrowen (I.14 og 15). 

Dagen efter, at Else Brems i 1953 havde modtaget den 

fomemme medalje Ingenio et arti, yat hun solist ved 

en torsdagskoncert under Paul Klecki. Pi programmet 

stod Brahms Alt-rapsodi, som hun sang "med en gri 

bende udtrykskaft, der gennemlyste verket i alle detaljef' 

(I, I 6). 

Else Brems var ogsi ofte solist med orkestre i de danske 

provinser og i Tivoli. Hertil kom som tidligere 

neynt koncerter i de andre nordiske lande. 

Liedsangeren 

Allerede programmet ved debutkoncerten i 1928 fiem 

viste et mOnster, som Else Brems holdt fast ved gennem 

hele sin kaniere: Gammelklassiske italienske og 

franske arier, tyske lieder, iser afSchubert og Brahms, 

fianske sange. isar af Debussy, Faur6 og Ravel, og 

danske romancer, isrr af Peter Heise og PE. Lange 

Miiller. 

De italienske 1700{alssange benyttes traditionelt afen 

sanger som opvarmning af stemmen. Men for EIse 

Brems betod de meget mere, og hun benyttede dem 

ofte som hovednumre ved orkesterkoncefter. Her er det 

ikke en italiensk, men en gammel fransk rie, "Lamour 

de moi", der representerer de gammelklassiske sange. 

og den er et fremragende eksempel pi Else Brems' 

smukke og omhyggelige fraseringskunst (II,8). 

Anders Brems havde et nert forhold til den tyske lied, 

og sin karlighed til Schubert og Brahms overforte han 

til datteren. 

Som enhver Iiedsanger ved, er Schuberts sange uhyre 

vanskelige at fortolke. De fordrer en selvfpllgelig na 

turlighed i stemme og udtryk, som kun en sangkunstner 

af Else Brems' format kan prestere. I 1955 udsendte 

hun sin fgrste og eneste lp-plade. og den bestod af lutter 

Brahms- og Schubertsange. Pladen, der 

blev belgnnet med Den danske Grammofonpladepris, 

er her reprasenteret med "Liebesbotschaft" (II.1 ). "Der 

Lindenbaum" og "Die Forelle" er fra en privatoptagelse 

af en radioudsendelse fra omkring 1950 (II,2 og 3). 

Herfra kommer ogsi de to Brahms-sange (II,4 og 5) 

og de to Gdeg-sange (11,6 og 7). 

Under studieopholdene i Paris lykkedes det i enestdende 

grad Else Brems at tilegne sig det franske sprog 

og den franske sangstil. Siden fortsatte hun studieme 

hos den intemationalt kendte, danskfodte Povla Frijsh, 

der var srrlig verdsat for sine fortolkninger af fransk 

vokalmusik. Else Brems havde nesten altid en afde-

ling franske sange pii sine liedprogrammer, ogsd nit 

hun pi sine talrige koncertrejser besggte de danske provinsbyer. 

Hun sang ogsi ofte franske sange i radioen. 

Pi den baggrund er det en trist kendsgeming, at der i 

dag antagelig kun er bevtret de tre Sfty'&drazade-sange, 

hvoraf den fgrste er ufuldstendig, og fire klaversange 

afDebussy, hvorafde to er ufuldstendige. For disse fi 

eksempler viser, at hvad fortolkdng af franske sange 

angir, si var Else Brems pii verdensplan. Da hun i I 950 

blev de danske studenters areskunstner, sagde prolessor 

Nils Schi6ning i sin tale: "Hemmeligheden ved at 

gengive denne kunst (...) besdr selvfOlgelig fgrst i at 

tbrsti den psyke, hvoraf de er skabt, hvad ikle enhver 

gOr, men demest og isar i selv at kunne presse sine 

fOlelser tet smmen under den glitrende fuvestrilende, 

men ogsi ofte spejlblankt forbeholdne overflade. Si 

fdrst kommer kunst til at lue i direkte farver. 

Else Brems evner dette tilfulde. Hun, som vel lige si 

godt som de fleste andre kender og forstir de passioner, 

der bevager sig i et menneskehjefte, men som er 

angst for, miske ogsi n€sten genert ved, at lade sig 

rive med af stemninger og fglelser, hun ikke har fuldt 

henedgmme over, tinder sig ganske serligt hjemme i 

en kunst. der krever forbeholdenhed som dekke over 

de mest luende sindsrorelser En kunst, som kun giver 

det fra sig, digter og komponist har tenkt sig, nir man 

under alt det forbeholdne ganske klart merker temperamentet 

glOde". 

"La tlite de Pan" fraChansons de Bllitis og "Rommce" 

er her gengivet efter privatoptagelser af en radioudsendelse 

fra slutningen af 1940 erne (II,9 og 10). 

Fra sit hjem havde Else Brems stor krerlighed til de 

danske sange, lige fra de stgne romancer til den simple 

strofiske vise. AfPeter Heise, den betydeligste danske 

liedkomponist, bringes her fire sange. De tre fgrste er 

pdvatoptagelser tia en koncen i Tivoli I 955. "Jeg mindes 

vel et sted'er fra en roman Rorerl I'uhon af Car 

sten Hauch. Den unge pige Laura mindes med varme 

og vemod sit hjem (II.1 1). "Arme hjerte, er du trat" er 

fra et skuespil En n at mellemfjeldene af Jens Christian 

Hostrup. En ung pige, Ingeborg, frelses i yderste 0jeblik 

ved kirkeklokkemes klang fra at blive draget ned i 

elven afNgkken. Hendes kereste Thorsten finder hende 

og synger til den besvimede pige (1I,12). I "Den unge 

lerkes forirssang" skildres i klaveret "con leggerezza", 

hvorledes den tbrirskide lrrke under jublende sang 

svinger sig op under himlen. Steen Steensen Blichers 

tekst er lagt i munden pi lerken (II,l3). Den eneste 

Heise sang, som Else Brems har indsunget pl 78-plade, 

er "Agnetes vuggevise", der stammer fra H.C. Andersens 

skuespil over et folkevisemoli\ Agnete og hav 

manden. Agnete vugger pi havets bund det barn, hun 

har fiet med havmanden (II,14). Fini Henriques, der 

levede samtidig med Carl Nielsen, r'ar violinist og som 

komponist en betydelig melodiker. Hans glade sang 

"Viren er kommen" har tekst af en nu glemt romanforfatter 

Ellen Reumert (II,l5). Den danske komponist, 

der stod Else Brems' hjerte allernermest. var nok 

Peter Erasmus Lange-Miiller, hvis stilferdige, inderlige 

tone stemte si godt overens med hendes eget vesen. 

Han er ogsi den danske komponist. som hun har 

indsunget flest sange af pi grammofon. Med "Himlen 

ulmer svagt i flammergdf ' (II,l6) er Lange-Miiller trt 

pA impressionismen. "Genboens forste vise", der er fra 

et forlengst glemt skuespil af Sophus Bauditz, er en 

yndetuld serenade, som blev et kart og yndet ekstra 

nummer for Else Brems' store publikum (II, I 7). "Ved 

solnedgang" er en kon og vemodig aftensang med et 

nedtonet lengselsudtryk (II,l8). Til gengrld er 

"Firenze" en uforbeholden hyldest, der i begejstrede 

udbrud hylder denne Sydens "blomstrende" by (II,l9). 

Der var iser tre pianister. som Else Brens samarbejdede 

med. 

Ved debut'en blev hun aktompagneret af Chdstian

Christiansen, den fremagende Carl Nielsen-forlolker. 

Senere blev det dels radioens faste akkompagnator, den 

lydhgre Folmer Jensen, og dels den ogsi af udenlandske 

sangere hojtskattede Kjell Olsson, der akkompagnerede 

hende ved koncerter, radioudsendelser og 

grmmofonoptagelseL 

Ikke kun oratoriegenren, men ogsi den danske salmeskat 

nod godt afElse Brems' kerlighed til kirkemusikken. 

Hun vu selv en erkleret kfisten, "ganske almindelig 

lblkekirkelig", som hun yndede at sige. Hun blev 

ofte bedt om at synge danske salmer ved sine kirkekoncerter, 

og optagelseme her viser med al gnskelig 

tydelighed hvorfor. Det pi engang tilbageholdende og 

inderlige i hendes kunst kom i hgj grad salmeme til 

gode. Men der var noget mere, noget uforklarligt i hen 

des fortolkning. Instruktoren John Price fmdt udtryk 

for det ved at sige: "Else Brems, hun modtager direkte 

rprpost fia Vorhene"! 

Ved dronning Alexmdrines d@d | 1952 indsang Else 

Brems "Her vil ties, her vil bies" for Danmaks Radio. 

Denne salme, der har tekst af dansk pietismes fineste 

digter Hans Adolph Brorson og melodi af den romantiske 

komponist A.P Berggreen, blev hurtigt udsendt 

pi plade - og en klassiker (II,20). Else Brems' fremtredende 

position i dansk musikliv gjorde det naturligt, 

at hun ofte sang ved officielle lejligheder. Det blev 

ogsi til talrigejulekoncerter i irenes lob, ofte med velggrenhed 

for oje. Som en passende souvenir fra dem 

bringes herN.F.S. Grundtvigs og Berggreens "Velkommen 

igen, Guds Engle smi" til det fomemme akkompagnement 

af Koppelkvartetten (II,21). 

Den danske sangforsker Karl Clausen indsamlede og 

udgav en rekke af H.A. Brorsons tekster med folke 

lige melodier, som oprindelig vu indsunget pa band af 

mennesker, der havde dem med sig som en del afderes 

indelige arv. En del af melodieme blev udsendt af 

Danmarks Radio. sunset af Else Brems. Ved helt at 

lukke af for stemens operressoutcer lykkes dethende 

at finde ind til kemen i disse enkle sange, der hil hentet 

deres inspiration i Hgjsmgen (II,22 og 23). Hos Else 

Brems udelukkede den hojtpriste fornemhed ingen 

lunde etjrvnt og folkeligt islet. Det kommer ogse ty 

deligt frem i de strofiske sange, der blev indsunget i 

tprste halvdel af 1950'eme som godnatsange i Dan 

marks Radio. Igen er det takket vere en privat Else 

Brems-entusiast, at vi i dag kan lytte til disse fine indspilningel 

"Det var en lOrdag aften" er vel den kendteste 

danske folkesang om ulykkelig karlighed: "Hvor 

kan man plukke roser, hvor ingen roser gror" etc. er 

nasten blevet til et ordsprog (II,24). Af Else Brems' 

Cd Nielsen-tbrtolkninger er den lille aftensug "Jeg 

legger mig si trygt til ro" antagelig den eneste, der har 

overlevet tidens tand (II,25). "Stille hierte, sol gir ned" 

erfra den sangsamling afCml Nielsen og Thomas Laub, 

som Else Brems' far havde veret med til at uropfpre. 

Enkelhed og rgthed er lOsenet for disse viser, som het 

i den jyske digter Jeppe Aakjers digt har fundet et genuint 

udtryk (II,26). Med de anonyme vagteners fra 

brokkens Danmark afrundes det musikalske portret 

af Else Brems (II,27). 

Else Brems som kunstner 

Fdeme ved Else Brems' vugge var gavmilde. Hun fik 

det hele: musikalitet, stemme, skonhed, fantasi og tem 

perament. De uforklulige gnister, der udglr fra de helt 

store kunstnere, ejede hun i rigt mil, og hun blev den 

betydeligste danske mezzosopran i 1900-tallet. Som 

privatmenneske vu hun beskeden til det selvudslettende. 

Ydmyghed over for opgaven og utrettelig streben 

efter stadig at udvikle sig kunstnerisk pregede 

hendes ubejdsliv. Af sine kolleger var hun bide elsket 

og respekteret. 

Hendes stemme var en velfokuseret og egal lyrisk

mezzo med en helt personlig timbre. Trods den omfattende 

uddannnelse blev den aldrig fuldt udviklet i hojden. 

Grunden hertil skal mtagelig spges i hendes indadvendthed, 

der kun dirligt kunne forliges med den 

udadvendte "her-kommer-jeg-indstilling", der i reglen 

forbindes med det yderste hgjdeleje. De store mezzoroller 

hos Verdi, Wagner og Strauss le uden for hendes 

rekkevidde, hvad hendes indsyngning af en duet fra 

Trubaduren med Stefan Islandi viser Stemmen vu af 

natur blodt komprimeret, og hun var klog nok til at 

afsti fia partier som Amneris m.fl. i italiensk opera. 

Selv Cherubinos rolle i Figaros Bryllap afgav hun efter 

fa opforelser, fordi tessituraen var hende for ubekvem. 

Det hpje h i slutningen af Camens Seguedilla 

nojes hun lige akkurat med at antyde, det lange hoje b 

i "Asie" fra Shdhdrazade fik hun af Emest Ansermet 

lov til at bytte ud med en dybere tone osv. Det hpje gis 

vr hendes grense i h6jden. Tilsammen giver disse trek 

et billede af en skyhed, en slags hpjdeskrek, som mi 

have ligget dybt i hende. 

Hun kendte sin begrrensning, men hvor kunne hun ikke 

trylle og fortrylle med sin stemme inden for denne begrensning! 

Igen og igen fremhevede anmeldeme hendes 

evne til "at synge med hjertet". Foruden at vare en 

strilende sanger i vokal henseende, var Else Brems en 

betydelig musiker, hvad der ikke var en selvf@lgelighed 

i hendes generation. 

Hvis sangkunst skal lykkes, mi udtrykket fodes spontant, 

i det ojeblik sangeren fremfprer en sang, ja, det 

skal helst fomemmes, som om sangeren selv har kom 

poneret den smg, han eller hun lige nu frenfgrer Netop 

det fomiede Else Brems. Hos hende smeltede sanger 

og sang sammen til 6t. 

Sten H@gel 

ELSE BREMS PA CD 

I 1997 blevjeg bedt om at skrive Else Brems' biografi 

til Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Da Else og jeg 

gennem en halv snes Ar havde veret kolleger pi 

Musikvidenskabeligt Institut under Kgbenhavns Universitet, 

tog jeg med glede mod invitationen. Men gladen 

blegnede noget, da det ret hurtigt gik op for mig, at 

jeg ikke havde kendt min bespgelsestid. Else var bofte 

nu, og mange afde spgrgsmel, som timede sig op, ville 

aldrig kunne besvres. Til nin undskyldning tjenerkun, 

at Else ngdig talte om sin sangerkmiere. Sine plader 

hgfte hun aldrig, hun levede i nuet med familie, venner 

og elever. 

Gennem Elses nrere veninde, Eva Orstinge, fikjeg lov 

til at line nogle scrapbgger. De har vreret til stor hjalp. 

Det vil ogse Eva der sammen med forskningsbiblioteku 

Willy Diihnhardt satte mig pe sporet af en rakke 

optagelser pi lakplader og spolebind, da tanken om et 

cd-projekt begyndte at dukte op. Det var og er mig 

umuligt at fatte, at ingen forlangst er kommet pi den 

selvf6lgelige tanke, at udgive et musikalsk portrret pi 

cd af en af Danmarks stgrste sangerinder i det 20. mhundrede. 

For mine foraldres generation vil navnet Else Brems 

et fortroligt og guldrandet begreb. Ojnene blev blanke 

og kindeme r@de, nar talen faldt pe hendes sangkunst. 

To af hendes fans gjorde heldigvis i tide en behjertet 

indsats for at bevtre en del af hendes radiooptagelser 

pe et tidspunkt, hvor Danmrks Radio endnu ikke selv 

var alt for nOjeregnende med sin arkivering. 

Tandlege Nanna Kallenbach fik i slutningen af 

1940'erne optaget en rakke lakplader De indeholder 

bl.a. optagelsen af5h dhy'rqzqde,hvoraf"Asie" er ufuld, 

stendig, og de fire Debussy-sange, hvoraf to, "Nuit 

d'6toiles" og "Chevaux de bois", desvane er ufuldstendige, 

samt Orfeus' og Cornelias arier.

Lage Sllren Borup Jensen optog i begyndelsen af 

I 950'erne en rckke sange pi spolebind. Af dem er her 

benyttet en hel radioudsendelse, der indeholderto sange 

af Schubert, to af Brahms og to af Grieg. Dertil kom 

mer de fire godnatsange, som afslutter udgivelsen. 

Endelig var der blandt Eyvind Brems-Islandis etter 

ladte spolebmd en optagelse, "Mor i Tivoli". tia en 

tivolikoncert i 1955. Herfra er tre Heise-sange overfgrt 

til denne udgivelse. 

Else Brems indsang i 1940'eme omkring en halv snes 

78-plader og i 1955 en enkelt lp-plade med sange af 

Schubert og Brahms. Midt i 1950'erne redigerede 

Mogens Wcildike for "The Haydn Society" en antologi 

pi tre lp-plader Mqstetpieces oJ Music before 1750. 

Her medvirker Else Brems i vrerker af H. Schiitz, J.S. 

Bach og G.F. Hiindel. I 1978 blev der i anledning af 

hendes 70-irsdag udgivet en lp-plade Else Brems synger 

sange og opera'arier. Her var blde 78-optagelser 

af arier og sange samt professionelle og private radiooptagelser, 

under sidstnavnte de to fuldstendige 

Sh6h6razade-sange. I 1979 udsendtes lp-pladen Den 

mqrkelagte opera,hvor Carmens Habanera og duetten 

fra Porgy og Bess er med, overfgrt fra 78-optagelseme, 

sammen med et lille brudstykke fra Mqrie Grubbe, 

"Frergekonens sang", der stammer fra en radiomindekoncert 

for Ebbe Hamerik i 195 1. Endelig kom i I 980 

lp-pladen Pqul Klecki conducts The Danish Radio 

Symphony Orchestra, som indeholderradiooptagelsen 

af Brahms' Alt-rapsodi 1ia I 953. 

Bofiset fra de private optagelser findes alt det ovennevnte 

materiale pi Statens Mediesamling, Statsbiblioteket 

i Arhus, der med stor velvilje hu udlint 

dele deraf til dette cd-projekt. Jeg er Henning Trab og 

personalet pi nediesamlingen stor tak skyldig for god 

og professionel hjelp. 

Fra Danmarks Radios side har man med stor velvilje 

udlint en rakke optagelser. Det drejer sig om uddra- 

gene af Matthcuspassionen, Saul og Stabat Matersamt 

omAlt-rapsodien og salmen "Her vil ties, her vil bies". 

Jeg takker Bent Grpnholdt for venlig impdekommenhed. 

Det er ogsa Danmarks Radio, der har stillet en producer, 

Evan-Th. Vestergaard, og to teknikere, Niels 

Flensted og Clemens Johansen, til ridighed for projektet. 

I mange, mange timer hr de slidt med at overf6re 

de gamle optagelser til DAT-bind. Jeg er serlig 

taknemmelig over den omhu, hvormed de har fjemet 

den ulidelige stpj fra de brOstfeldige lakplader og fialokket 

dem deres musikalske indhold. uden at det er 

geet ud over stemmeklangen. 

Til oversettelseme af teksterne har gode venner og 

kolleger stiet mig bi: Willy Diihnhardt (fia tysk til 

dansk). Ib Flemming Hansen (fra fransk til dansk) og 

Jacob Thomsen (fra latin til dansk). En serlig varm 

tak retterjeg til Hanne Carlsen Briiel (fra dansk til engelsk 

og vice-versa), der har lagt et meget stoft arbejde 

i at ovefOre stiltonen i de danske sangtekster til et adrkvat 

engelsk. 

For generos okonomisk bistand til projektet takkerjeg 

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond 

ved hpjesteretssagforer Jon Palle Buhl og Frederik og 

Emma Kraghs Mindefond ved fhv. viceborgmester 

Christian Lauritz-Jensen. 

Endelig takkerjeg Jesper Buhl fra Danacord Records. 

fordi han straks gik ind for projektet og fra fOrste ftrd 

har stOttet mig med rid og dAd. 

Sten Hogel

Bess (with Einar N6rby as Porgy) (OPhoto: Rigmor Mydtskov) 

t9

Else Brems (1908-95). 

Else Brems was bom into a family of musicians Peter 

Rasmus.en. her matemal grand[at]rer. $ a\ an organist 

and composer, Alfred Rasmussen, her uncle, was a 

French-horn player in the orchestra of the Royal 

Theatre, and her mother, Gerda Rasmussen, was a 

trained pianist. Anders Brems, her father, came from a 

Jutland family of musicians. He was originally a 

clarinettist, but being gifted with a fine singing voice 

he began training as a singer, and in l9l3 made his 

d6but as a romance singer Anders Brems was an ardent 

promoter of the music of his time, and with two other 

singers he gave the lirst performance ofCarl Nielsen's 

and Thomas Laub's Twenty Danish Bqllads. He 

appeared fiequently at orchestral concerts taking such 

parts as that of Hr. OIuf in Zhe Ef-Shot by Niels W 

Gade. He made a series ofrecordings, and together with 

Ellen Beck and Saima Neovi he fomed a folk song 

trio touring Denmrk and the other Nordic countries 

He became a highly respected singing teacher. Else's 

younger brother Mogens became a famous ballad 

singer, and his twin, Erik, a clarinettist. Else Brems's 

first singing teacher was her father, and her mother was 

her accompanist. When she was seventeen Else made 

up her mind to become a singer, and her lather brought 

her to Italy where she was allowed to sing to Mattia 

Battistini, the world-famous baritone singer who lived 

in retirement outside Rome. Sr. Battistini was 

enthusiastic in his praise of the girl's obvious talent, 

and thus encouraged, Anders Brems started planning 

his daughter's first public performance. Else was sent 

to Pris for a tbur months' stay to study the French 

repertory of songs with Georges Cunelli; and it was 

here that her lilelong love affair with French music 

stafied. Twenty yems old, on the third of December 

1928 she made her d6but in the small concert hall of 

the Odd Fellow Pale in Copenhagen.Axel Kierulff, the 

music critic, wrote after the concert that, despite the 

fact that she was the daughter of a well-klown musicim, 

"Else Brems conquered solely by her own effort, her 

fine, melodious voice, and her unering musicality". 

The general opinion among the critics was that she was 

eminently qualified for the opera, and in preparation 

for an audition at The Royal Theatre, she went to Berlin 

to study with Madame Charles Cahier, the famous 

interpreter of Carmen, and later again to Paris to sing 

with M. Cunelli. and to work u ith Ceorge wague lrom 

the Pris Opera on the acting technique of Camen 

At 21, Else Brems made her first appearance at The 

Royal Theatre taking the title part in Bizet's opera. She 

scored a great success despite the lact that the staging 

was somewhat stale md dusty. Later that year the opera 

was put on again in a new version, directed by Johannes 

Poulsen and conducted by Leo Blech. This became 

the start of her triumphal progress as Carmen. During 

the following years she sang the parl more than a hundred 

times in Copenhagen. In 1938 in Vienna she sang 

the part in Geman, followed by perfomances in French 

in Warsaw, Budapest, and Stockholm, and in English 

in London. With few short breaks, she was contracted 

to The Royal Theatre from her d6but in 1 930 until 1962 

In 1933 when Else Brens was on a private visit to the 

USA she was given the opportunity to sing with the 

Chicago Symphony Orchestra, arias by Gluck, Saint 

Saens, and Bizet. Her performance was reviewed with 

enthusiasm. The Ciicapo Musical Courierwote, "Miss 

Brems has all the qualities to be a favorite inAmerica"; 

inthe Chicago Tribane she was compued to the young 

Emestine Schumann-Heink, and, said the reviewer, 

"she has a voice that chams the er with its superb 

quality and its effortless power". Herman Devries, in 

the Chicago American said that "she will be the world's 

greatest Carmen". Despite her successes she was not

given many ptrts back home in Copenhagen, and in 

1937 she travelled to New York to study with 

Benjamino Gigli's teacher, Enrico Rosati. She appeared 

in Town Hall with a lied-programme which, according 

to the New york Times, caused "interest and 

enthusiasm". and she gave a series of favourably 

reviewed concerts in Chicago. 

In 1938 Bruno Walter selected her as Cmmen tbr the 

new production at the Vienna Opera directed by Cul 

Eberl. Again reviews were very flattering: "Sie hat alles, 

was eine Cmen haben soll: Temperament, Scharm 

und Persdnlichkeit". In his review, Heinrich Kralik 

wrote, "Ihre Darstellung hat mit der landkiufigen 

Carmen-Koketterie nichts gemein. Keine diimonisch 

rollenden Augen, keine aggressiven Nuancen. Aber ihr 

ganzes Wesen strdmt Verftjhrung aus, und ihre 

feinfiihlige Kunst sublimiert naturhaftes Temperament 

und vitale Sinnlichkeit". For the opening night in 

Vienna she had as her Don Jos6 Theodor Mazroff, the 

Bulgarian tenol The performance was transmitted by 

the Austrian radio, and from this transmission a brief 

glimpse ofthe final scene between the two singers, both 

singing in German, has survived. Later on Jan Kiepura. 

the famous Polish tenol sang the part of Don Jose to 

Else Brems's Crmen. 

Befbre political unrest forced her back to Copenhagen, 

Else Brems managed quite a few guest perfbmances 

in Prague, Budapest and Warsaw. In Copenhagen she 

was given plenty of work. Besides her engagement at 

The Royal Theatre, she appeared as a concert-and 

oratorio singer. All three fields will be discussed 

separately, later on. 

During the wu she toured the Scandinavian countries, 

and after the wr, in 1948, she sang Carmen at Covent 

Garden in London. However, despite her brilliant and 

very promising talent Else Brems never achieved intemational 

fame. The war was partly to blame tbr this, 

but only partly; her own modesty and reserve. as well 

as a growing stage fright - a malaise not unknown to 

other great artists - stood in her way. ln fact. she felt 

more at ease in familiu sunoundings. She had plenty 

of work in her native land which also knew how to 

honour her. In | 946 she was appointed "Court Singer", 

and in 1950 she was chosen "Honorary Artist" by the 

students ofCopenhagen. She was awuded the "Ingenio 

etArti" medal in 1953, several grants. and other marks 

ofdistinction. Besides her work as an opera and concert 

singer she started teaching. When she left the Royal 

Theatre she was given a lectureship at the Jutland 

Academy of Music in Arhus, and later she was 

persuaded to become a singing teacher at the 

Copenhagen University Institute of Musicology. She 

was a much loved teacher there from 1967 till 1978. 

Elisabeth Meyer-Topsoe, the opera singer, is among 

her best known pupils. In 1940 Else Brems manied 

Stefan Islandi (1907 -94) the distinguished tenor who 

was also appointed "Court Singer"; they frequently 

appeared together in concerts, and also made a single 

record together. Their marriage lasted until 1949. They 

had one son, Eyvind Brems Islandi (1940-74) who, at 

the time of his tragically early death, was himself a 

promising tenor. 

The Opera Singer: 

It was evident from the time of her first appearance as 

Carmen that The Royal Theatre in Else Brems had 

aquired a singer who was in a class by herself. "The 

genuine Cmen-look, a wmm, enchanting mezzo - in 

short, a new Margrethe Lendrop". Praise like this was 

showered upon her by the reviewers. The comprison 

with the earlier Danish Camen was striking; she too 

had avoided the vulgarity which so many inter?reters 

of the role have stressed. According to Else Brems, 

Johannes Poulsen, the director ofthe 1930 production,

himself saw Cmen as "a wench who, from the age of 

twelve, had been messing about in the gutter with the 

boys". Neverlheless, Else Brems caried through her 

own more sophisticated interyretation of the figure, 

suppofied by the conductor Leo Blech, and won the 

approval of the audience as well as the critics. In 1944 

she made several recordings ofthe Habanera (I, I ), and 

the Seguidilla (I,2). Because ofthe war, the recordings 

were done in the rather uncouth Danish translation' 

instead ofthe original French Nonetheless, Else Brems 

managetl to sing these famous rias with an effortless 

elegance strongly suggestive of a later, famous Cmen, 

Victoria de los Angeles. It is noticeable, indeed, that 

both are outstanding lied singers, and as such preoccupietl 

with the subtle interplay between music and 

text rather than with a display of vocal brilliance. For 

her Camen in The Royal Theatre Else Brems had five 

different Don Jos6s: Niels Hansen, Marius Jacobsen' 

Thyge Thygesen, Stefan Islandi, and Erik SjOberg. Add 

to these Otte Svendsen, who sings the part in the present 

recording. 

On several occasions. El.e Brem\ srng tie two famous 

Dalila arias at concefi perfomances of SainlSadns's 

Samson et Dalila.-fhere tre comparatively few operatic 

mias for mezzo-soprano suitable for such performances. 

but the Dalila rias with their seductive' lyrical 

melodies suited Else Brems's voice to perfection The 

recording is in French, which is, presumably, due to 

the fact that she never sang the part on stage (I' 3&4) 

In 1939. on her return from America, she was given 

the part of Orpheus tnGltck's Orfeo ed Eurtdice atthe 

Royal Theatre. We possess a pdvate recording from a 

concert pedomance on Danish radio in 1948 at which 

she sang the part in French. This demonstrates clearly 

how perfectly her voice suited this classical bel canto 

part (I,7). From the same concert we have another 

recording of Else Brems singing Comelia's first aria 

from Handel's Giulio Cesare,pefiomed, in Danish' at 

the Royal Theatre in 1947. Cornelia has just lemt that 

her husband, Pompeius, has been murdered' and she 

gives vent to her sonow in a beautiful cantilena which 

EIse Brems endows lrom first to lasl note wilh a cenain 

mournful quality, uniquely her own. (I'6). 

She felt at home even in comic opera and operetta She 

was a "gorgeous" Euridice in Offenbach's Orphde aux 

enfers, andtn 1940 she was the "lovesick' wonderfllly 

voluptuous, young" watchmaker's wife in Ravel's 

L'heure espagnole, and ten years later the "lovely' 

unchaste" Susannah in Krudige Riisager's Sasanne 

built on a theme from The Apocrypha, and of which 

the title part was written specifically for her. Other 

Danish composers created operas with Else Brems in 

mind. Of these the most outstanding is Ebbe Hamenk's 

Marie Grubbe from 1940. The stomy life of the 

historical Marie Grubbe, a lady ofnoble birth, has been 

treated by several Danish writers such as Ludvig 

Holberg, H. C.Andersen, and J. P Jacobsen. The libretto 

for the opera was written by Fredrik Nygard 

who, perhaps because ofthe wil, stresses Marie Grubbe's 

love for her native country in several lyrical 

passages. One of them "To Denmark", recorded here 

from a private recording of a radio concert (I,8)' shows 

how perfectly Hamerik understood the quality of Else 

Brems's voice. The period was a flourishing one for 

Danish opera; Ebbe Hamerik's The Travelling 

Companion, afterH.C.Andersen, was put on with Else 

Brems as the wicked princess; she sang important parts 

in Jprgen Bentzon's Saturnalta, in Knud Jeppesen's 

Rosaura, and Johan Hye Knudsen's Church and Organ. 

In 1943, in blacked-out Copenhagen George 

Gershwin's Porgy and Bess had its turbulent European 

premiere. Nazi bomb scues threatened to boycot the 

perfomance in which Else Brems, as the firstnon-black 

singer, was to sing the part of Bess The perfomance

was carried through, however, and achieved great 

success. The recording of the famous love duet (I, 5) 

bears witness to the high musical standard of this 

performance. Bess's soprano part was in this duet 

transposed to suit Else Brems's mezzo, and, 

incidentally, also the sonorous bass-baritone of her 

Porgy, Einar Ngrby. The two singers enjoyed such 

immense popularity in Copenhagen in those yeils that 

they were even asked to perfom in a cantata by Emil 

Reesen, Z/ze Department S/ore, written for the 75th 

anniverstry, also in 1 943, of the Copenhagen depart 

ment store 'Magasin du Nord'. The performance 

became a society event with royalty among the 

audience. The cantata was recorded on two discs. and 

here the two singers, assisted by the famous actor Poul 

Reumert, animate some amusing scenes from the 

everyday life of a big department store. After the war, 

when Todd Duncan, the original Porgy, visited 

Copenhagen, Else Brems sang together with him, and 

rehearsed the love duet in English for the occasion. In 

1953 she experienced a vedtable break-through as a 

comic singer as the greengrocer Mrs. Hering in Benjamin 

Britten'sA/beft Herring.In 1955 she celebrated 

her 25th anniversry as a singer in Britten's The Rqpe 

of Lucretia. With her classic beauty and noble dignity 

she was a very moving Lucretia in the tuagic drama 

about the noble Romm lady who commits suicide after 

having been raped by Tarquinius. 

Else Brems even tried her hand as an actress. She was 

the young noblewoman Elisabeth Munk at the open air 

performance in Dyrehaven north of Copenhagen of 

J.L.Heiberg's The Elf Hill. After the war the play was 

transfered to The Royal Theatre, and here she was 

instructed in the treatment of her lines by the great 

actress Bodil Ipsen. 

She did several parts for the Radio Opera e.g. Genevidvein 

Pelldas et Mdlisande andBrdainlhe Rheinsold. 

but she only managed one paft on television where she 

sang Mother Kuen in 1961 in Hanest by Svend S. 

Schultz. 

The Oratorio Singen 

In 1939, the year she did Ofeo at The Royal Theaffe, 

she started working with the conductor Mogens Wiildike 

md the Copenhagen Boys' Choir on a perfomance 

of Handel's oratorio Saruson. "Else Brems sang the pafi 

of Micha with authority and great beauty of voice - in 

fact, the cumulative effect of the whole work found 

expression in her interpretation of Micha's moumful 

'Bewail ye God's people yow gallant wmior', which 

was felt as an intensification of the spirit of the entire 

oratorio", said the music critic Erik Abrahamsen. 

Throughout the succeeding decades the critics followed 

her career with unabated warmth and interest. The 

collaboration with Mogens Wcildike tumed out to be a 

happy one, indeed. His lyrical approaches to the major 

musical works of the Baroque was in superb harmony 

with Else Brems's temperament. For yems they worked 

together on Bach's passions, Handel's oratorios, and 

Schubert's masses, among others. 

Luckily, Radio Denmuk has kept in its mchives several 

complete recordings of these in the Wdldike/Brems 

versions, e.g. irc St. Matthew Passion and the Saul, 

from which the excerpts here ile taken. (1, 9& 10, I 1,1 2). 

In 1946, Else Brems sang the part ofthe angel in Edwtrd 

Elgil's ?he Dream of Gerontius, conducted by Erik 

Tuxen. The perfomance won much praise, "in that voice 

lives not only the voice of an angel, but also the hearl of 

a human being". Sadly we do not possess any recording 

of this, but we do have the whole ofA. Dvordk's Stabal 

Mater, condrcted by Rafael Kubelik in 1957 in which 

Else Brems gave a brilliant, dramatic perfomance, "the 

flnest perfomance of the evening", in the 'Inflammatus 

et Accensus', the mia included here (I,13).

Susanna (OPhoto: Rigmor Mydtskov)

The Concert Singen 

From the beginning Else Brems was among the tavourites 

of Radio Denmmk. Her voice was exceptionally well 

suited to this medium, whateverthe genre.At the populil 

concerts in the "New Theatre". for many years the 

domicile ofthe radio orchestra, to-day part ofThe Royal 

Theatre, she often sang in operettas, and at the impoftant 

classical concerts. especially the "Thursday night'' 

concerts, she was a regulil guest perfomer In 1942 EIse 

Brems sang Ravel's S hd hdrazade with Emest Ansemet 

on the podium. Later. she herself told how uneasy 

Ansermet had felt that a Danish singer had been chosen 

for these songs which are so closely interlocked with 

the French language. Ansermet, who was a heavy 

smoker, was mollified by a couple of packets of 

cigarettes, difficult to come by in a period of war and 

rationing. With her usual modesty, Else Brems did not 

reveal what he said when he had heard her: but the 

performance was a huge success. "How exquisitely her 

dark, soulful voice matched these songs; how sugge 

stive of mellow, tropical colours with a hint of temperament 

underlying the slow rhythm. It was marvellous", 

wrote the music critic Kai Flor. She sang the 

Shdhdrazade songs again in 1945 with the Radio 

Symphony Orchestra and ErikTuxen, and in 1947 with 

the Russim-Norwegian conductorlssay Dobrowen.The 

two songs recorded here from a private recording are 

probably from this pefomance (I,14&15). In 1953 she 

was awarded the distinguished Ingenio et Arti medal, 

and the very next day she was the soloist at a radio 

concert conducted by Paul Klecki in Brahms's A/to 

Rhapsody. She sang "with a moving expressiveness, 

illuminating every detail ofthe work" (I.I6). 

Else Brems was a frequent guest soloist in the other 

Scandinavian countries, as well as in Danish provincial 

towns, and in the Tivoli Gardens in Copenhagen. 

The Liedsinger. 

Throughout her career Else Brems adhered to the pattem 

set at her d6but in 1928: classical Italim and French 

arias, German lieder, mainly Schubert and Brahms, 

French songs, especially by Debussy, Faur6, and Ravel, 

and Danish romances by Peter Heise and PE.Lange- 

Miiller. 

Singers normally use the l8th-century Italian 

canzonetta for their warm-up only, but to Else Brems 

these meant much more. Indeed. she often used them 

as the principal items in her progrmme at orchestral 

concerts. As a representative of this genre, we have 

included here an old French aria, "L'Amour de moi", 

as a perfect example of her beautiful and carefully 

worked out phrasing (II,8). Anders Brems loved the 

German Lied, Schubert and Brahms in particular, and 

this love he transmitted to his daughter. Lied,lovers 

will krow how difficult the interpretation ofSchubert's 

songs is. They demand a sympathetic naturalness in 

voica and expression difficult to master by myone but 

an artist of EIse Brems's calibre. In 1955 she did her 

first and only LP-record with exclusively Brahms and 

Schubert songs. From this award-winning record is 

included here the "Liebesbotschaft" (II, t). "Der 

Lindenbaum" and 'Die Forelle" are both from a private 

recording of a radio transmission from about l950 

(II,2&3), as are also two songs by Brahms (II,4&5), 

and two by Grieg (II.6&7). 

One of the results of her sojoums in Paris was her 

mastery of the French language and singing style. She 

contrnued her studies with the internationally 

recognized, Danish-born Povla Frijsh who was 

renowned for her interpretations ofFrench vocal music. 

Else Brems often included French songs in her lied 

programmes, also when she toured the Danish 

provincial towns, and in her radio perfomances. Sadly. 

in spite ofthis, we only possess recordings of the three

Shdhdrazade songs, the first of which is incomplete, 

and four songs for voice and piano by Debussy' of 

which two are incomplete. These few examples' 

however, show her interpretation of French songs to 

be of international fomat. In 1950 she was elected 

"Honorary Artist" by the students of Copenhagen' and 

in his speech on this occasion Professor Nils Schigning 

said. "The secret behind the transmission of this art 

(...) is, of course, in the first place to comprehend the 

psyche out of which it was created; few can do this; 

add to this the ability to suPpress one's own feelings 

untler a glittering, multi-coloued but often glassily non 

committal surface. Then, and not till then will the 

artistic fire flare up with brightest flme. Else Brems 

masters this. She, like most otherhuman beings, knows 

and understands the passions which move the human 

heart. At the same time she is reticent, perhaps even 

afraid, ofbeing swept along by the cunent of emotions 

which threaten to overwhelm. Therefore she finds 

herself particulrly at home with an ar1 fom which 

demands reticence as a cover for turbulent feelings. 

An art fom which will only yield the essence of what 

poet and composer conceived when there is a glow of 

feeling behind the gla.sy surlace'. 

"La fl0te de Pan" from Chansons de Billtls, and "Romance" 

ate from a private recording of a radio transmission 

from the end of the 40s (II,9&10). 

From her ptrents Else Brems lemt to love the fteasury 

ofDanish songs, from the great romances to the simple 

stmzaic ballad. In this recording re included four songs 

by Peter Heise, the most important Danish lied composer. 

The first three are from a private recording of a 

concert in Tivoli in 1955. "I remember yet that place" 

is from a novel by Carsten Harch, Robert Fulton' rn 

which the girl Laura thinks with mournful longing of 

her home (II,1 1). "Poor heart, are you weary" is from a 

play by Jens Christian Hostrup. Ingeborg, a young girl' 

has been rescued from the sniles of the nix at the last 

moment by the sound ofthe churchbells. Thorsten, her 

beloved, finds her and sings this song to the girl who 

has fainted away (II, I 2). In "Spring Song ofthe Young 

Lrk" the piano descibes "con leggerezza'how the ltrk, 

intoxicated with spring, soars up towards the sky' 

jubilantly singing. The text is by the Danish poet Steen 

Steensen Blicher (II, l3). The only Heise song with Else 

Brems on a gramophone record is "Agnete's Lullaby" 

from the play Agnete and. the Merman by 

H.C.Andersen. Agnete at the bottom of the sea is 

singing to the baby she has had with the mermm (II,l4). 

Fini Henriques, a contemporary of Carl Nielsen, was 

primarily a violinist, but as a composer he was a 

melodist of mark. We include here his happy song 

"Spring" with a text by a long-forgotten Danish 

novelist, Ellen Reumert (II,15). The Danish composer 

dearest to Else Brems's heart was probably Peter 

Erasmus Lange-Mtiller His quiet, inttmate tone was 

highly congenial with her own charactel In his "The 

Sky Glows Faintly" he comes fairly close to 

impressionism (II,16). The "Neighbour's First Song", 

from a long-forgotten play by Sophus Bauditz' is a 

graceful little serenata which became a much-loved 

encore by her ever faithful, large audience (II, l7). The 

"Sunset" is a beautiful, moumful evening song with 

its muted sense of longing (II,l8), whereas "Firenze" 

is an enthusiastic homage to this "flowering" city of 

the South (II,l9). 

Else Brems worked primarily with three pianists For 

her d6but she was accompaniedby the outstanding Carl 

Nielsen interpreter, Christian Christiansen, and later on 

she had either Folmer Jensen, regular accompanist in 

Radio Denmrk, at the pimo, or Kjell Olsson, the highly 

esteemed accompanist of many great, foreign singers. 

Kjell OIsson accompanied her al concens. radio transmissions, 

and gramophone recordings.

Else Brems's interest in sacred music also embraced 

the rich fund of Danish hymns. She was herself a 

practicing Christian, md was often asked to sing Danish 

hymns at the many recitals she gave in churchesi the 

hymns recorded here demonstrate clearly whyl her 

inlerpretations had something mysterious. some 

inexplicable element in them. The theatre director John 

Price used to say that she had a direct line to God 

Almighty ! On the death ofQueenAlexandrine in I 952, 

she was asked by Radio Denmark to sing the beautiful 

"In Still Silence Man Must Tmy" by Hans Adolph 

Brorson, the finest poet of the Danish Evangelical 

movement. This song, set to music by the Romantic 

composer A.PBerggreen, was recorded and very soon 

became a classic (II,20). Else Brems held a prominent 

position in Danish musical life, and consequently was 

asked to perfom at public events and at many chmity 

mangements, not least in connection with Christmas 

festivities. As a souvenir of one such occasion we 

include here N.F.S.Grundtvig's and Berggreen's "Hail 

Welcome Again God's Angels Small", to the stately 

accompaniment of the Koppel String Quanet (II,21). 

The musicologist Karl Clausen, who has worked 

extensively on the subject ofthe Danish song, collected 

and edited a series of texts by Brorson set to popular 

tunes and recorded on tape by people for whom they 

were part of their spiritual inheritance. Some of these 

were recorded by Radio Denmmk, sung by Else Brems. 

By fimly shutting out the operatic resources of her 

voice she succeeds in penetrating into the very being 

of these simple songs which have caught their inspiration 

from The Song of Songs (II,22&23). Despite the 

highly praised nobility ofher bearing, Else Brems had 

a streak of unassuming homeliness in her character. 

This finds expression in the simple stanzaic ballads and 

songs which were recorded by Radio Denmrk as goodnight 

songs in the 50s. Thanks to a private Else Brems- 

enthusiast. we possess some fine recordings of these 

songs, the most well-known of which is the folk song 

about unrequited love "Once on a Saturday Evening". 

"How can one gather roses where roses will not grow" 

has become almost proverbial (II,24).Also included here 

is an interpretation of a Carl Nielsen evening song "l 

Go to Sleep without a Feil", presumably the only one 

which has withstood the ravages of time (II,25). The 

"Quiet Hearl the Sun Goes Down" is from the collection 

of Carl Nielsen and Thomas Laub songs performed for 

the first time by Else Brems's father. The simplicity and 

genuine feeling of this text by the Jutland poet Jeppe 

Aakjer here find supreme expression (II,26). This musical 

portrait of Else Brems is rounded off by the lTthcentury, 

anonymous night watchmm's verses (II,27). 

Else Brems, The Artist. 

The good fairies had endowed her in her cradle with 

musicality, a fine voice, beauty, imagination, and temperament. 

She possessed the aura which emanates tiom 

the great artist, and she became the most celebrated 

Danish mezzo-soprano of the 20th century. As a private 

person she was modest, almost self-effacing. Her 

working life was characterized by humility, and an 

unflagging striving towilds artistic perfection. She was 

loved and respected by her colleagues. 

Her voice was a well-focused, smooth, lyrical mezzo 

with a special timbre ofits own, but its range was never 

tully developed despite her very thorough training. The 

reason for this may perhaps be looked for in her rather 

introvert personality which did not accord with the 

extroverl "here-I-am" attitude. often connected with the 

extremely high registel Thus the grild mezzo parts in 

Verdi, Wagner, and Strauss were outside her domain, 

which is evident from her recording of a duet from 1l 

Trovatore with Stefan Islandi. Her voice had a soft, 

lyrical timbre, and she wisely refrained from tackling

pafis like that ofAmneris among others, in Italian operas. 

She even had to give over the part of Cherubino in 

Le Nozze di Figaro because she found the tessitura too 

uncomfortable. At the end of Carmen's Seguidilla she 

just touched the high B.In the "Asie" fromShdhdraz.ade 

she was allowed by Emest Ansermet to exchange the 

long B flat for a lower pitch and so on. The high G 

shrp was her upper limit. These details together give 

a picture of a kind of "fear of flying" which must have 

been an integral part of her character. 

She knew her own limitations, but within these limits 

she krew how to spellbind an audience, how to work 

wonders with her voice. Time and again the reviewers 

emphasized her ability "to sing with her heaft". Apart 

from this she was a very competent musicran, 

something which could by no means be taken for 

granted in her generation. 

For the art of singing to be successful the singer must 

convince the audience that the emotion expressed in 

the song has been bom spontaneously here and now, 

or even better that the singer herself/himselfhas created 

the song which she/he is presenting at this moment. 

Else Brems mastered this to pedection. In her singing, 

singer and song merge into one hilmonious whole. 

Sten Hogel 

Else Brems on CD. 

In 1997 I was asked to write abiography ofElse Brems 

fot the Danish Biographtcal Lexicon ofWomen. Srnce 

she and I had been colleagues at the Institute of 

Musicology ofCopenhagen University I complied with 

the request with pleasure. But my pleasure tumed, to 

some extent, to dismay when I realized that I had missed 

the ideal moment. Else was no longer there to answer 

the myriad questions which seemed to crop up. My 

excuse must be that Else was extremely reluctant to 

talk about her cileer as a singer, and she never listened 

to gramophone records of her own singing. She lived 

very much in the present with her family, friends and 

pupils. From her close tiiend for many years, Eva 

@rstinge, I have been given access to some scrap books 

which have been of great help, and she and Willy 

Diihnhardt of the Royal Library have put me on the 

track ofa series ofrecordings on lacquer discs and reelto-reel 

tapes, when the idea of a CD project first came 

up. To me it seems absolutely incomprehensible that 

no one has had the idea of drawing a musical po*rait 

ofone ofDenmark's greatest singers in the 20th century 

To our parents' generation Else Brems was a household 

name, and a gilt-edged one at that. 

Luckily, two of her "fans" made a brave effofi to 

presene parl of her radio recordings at a time when 

Radio Denmark was not overscrupulous in their filing 

methods. In the 40s Nanna Kallenbach, a close friend, 

was responsible for a series of recordings on lacquer 

discs of the Shdhdrazqde songs of which the "Asie" is 

incomplete, and the four songs by Debussy two ofwhich, 

the "Nuit d'6toiles" and the "Chevaux de bois" are 

incomplete, and the mias of Orpheus and Comelia. At 

the beginning of the 50s, Soren Borup Jensen recorded 

a series of songs on reel to-reel tape. From this we have 

transfened a whole radio transmission of two Brahms

songs, two Schubert-, and two Grieg songs, plus the four 

goodnight songs which end the CD. Among Eyvind 

Brems-Islandi's tapes was found one recording of a 

concert in 1955 in the Tivoli Gudens in Copenhagen. 

From this three songs by Heise have been transfened. 

In the 40s Else Brems made uound ten records and in 

1955 one LP record with Schubert-and Brahms songs. 

In the mid-fifties Mogens Wiildike edited m anthology 

of three LP-records for "The Haydn Socrety", Masterpieces 

ol Music before 1750. Here Else Brems sings 

works by H.Schtitz, J.S.Bach, and G.F.Hiindel. On the 

occasion of her 70th birthday, in 1978, an LP record 

was brought out underthetiie, Else Brems sjnger songe 

og operaarierFor this the editors had made use of some 

old granophone recordings, and both professional and 

private recordings of radiotransmissions. From these last 

were taken the two complete Sh6h6rzade songs. In 1979 

an LP-record was issued under the title Den mqrkelagte 

opera (Tbe Blacked-out Opera) with among others 

Cmen's Habanera, and the duet from Porgy and Bess 

transfened from the old gramophone records, together 

with a fragment from M ari e G r ub b e. " Song of the Ferrywoman" 

transf'erred from a commemorative radioconceft, 

in 195 1, in honour of Ebbe Hamerik. Finally in 

1980 an LP-record. ettrtled, Paul Klecki Conducts The 

Danish Symphony Orchestra, was issued with, among 

others, Brahms's Alto-Rhapsody from 1953. 

Apart form the private recordings all the abovementioned 

material can be found in "Statens Mediesamling" 

at the Arhus City Library, from which the 

staff readily lent me several of the recordings. My 

thanks are due to Henning Trab and the staff of the 

media-collection for their professional and gracious 

help. Radio Denmark has kindly lent me the recordings 

of the St. Mafthew's Passion, Saul. the Stabat Mater, 

theAlto Rhapsody, and the hymn "In Still Silence Man 

Must Tanl". My thanks are due to Bent Gronholdt for 

his knd assistance. Radio Denmmk has also placed at 

the disposal of the project a producer, Evan-Th. 

Vestergaard, and two technicians, Niels Flensted and 

Clemens Johansen, who have worked hard for many 

hours to transfer the old recordings to modem DAItapes. 

I am pilticultrly grateful for their efforts to 

remove the tiresome noise of the old lacquer records 

without ruining the musical quality. 

Friends and colleagues have helped with the translations 

of the texts: Willy Dfinhardt (from German into 

Danish), Ib Flemming Hansen (from French into 

Danish), Jacob Thomsen (from Latin into Danish), and 

Hanne Carlsen Briiel (from Danish into English and 

vlce-velsa). 

I particulilly wish to thmk Jon Palle Buhl (Banister 

of the Supreme Courl), administrator of Consul Ge. 

orge Jorck and Mrs. Emna Jorck's Fund, for generous 

financial support, and also Chdstian Lauritz-Jensen 

of Frederik and Ema Kragh's Memorial Fund. 

Finally I wish to thank Jesper Buhl from Danacord 

records for his willingness to take on this project, and 

for his good advice and help. 

Sten H6gel 

Translated by Hmne Bri.iel

Orpheus (OPhoto: Rigmor Mydtskov)

DACOCD 511 - CD 1 

Georges Bizet: CARMEN 

Translation: Axel Breidahl 

I I ] Habanera 

Kerlighed la'r sig ikke tvinge, 

den er som fuglen se let og fri, 

vil du gribe den om dens vinge, 

sA er fuglen flOjet, si er det forbi! 

Alle hvisker: Forglem mig ikke! 

Og vifter lidt med en giftenng. 

Alle smisker med kalne blikke, 

kun den, jeg elskel si'r ingenting. 

Akja! Akja! 

Ja, karlighed er livet selv, 

den kender ej til lov, til ret og skel, 

om du mig elsker ej, jeg elsker dig alligevel, 

men nm jeg elsker, si vogt dig velt 

Kerlighed la'r sig ikke fange, 

den vindes ikke ved list og vold, 

vilde trusler ggr den ikke bange, 

og vame bonner g0r den mere kold! 

Hvis du spger den med en lygte, 

du aldrig finder den pi din vej, 

hvis dujager den, vil den flygte, 

men flyer du den, vil den fange digl 

Ak ja! etc. 

[ 2 ] Seguidilla 

CARMEN 

Jeg ved en kro i Sevilla, 

hvor, hos vor ven Lillas Pastia, 

man vugger sig i seguidilla 

og fir tgr manzanilla. 

Jeg md hen til \or ven Lillas Pastir. 

Georges Bizet: CARMEN 

H. Meilhac og L. Hal6vy 

Habanera 

L'amour est un oiseau rebelle. 

Que nul ne peut apprivoiser. 

Et c'est bien en rain qu on I appellc. 

S'il lui convient de refuser. 

Rien n'y fait, menace ou pridre, 

L'un pule bien, I autre se tait; 

Et c'est l'autre que je pr6fere, 

Il n'a rien dit, mais il me plait. 

L'amour! I amourl 

L'amour est enfant de Boh€me, 

Il n'a jamais, jamais connu de loi, 

Si tu ne m'aimes pas, je t'aime, 

Mais t'aime. prends gude i toil 

"ije 

L'oiseau que tu croyais surprendre, 

Battit de l'aile et s'envola; 

L amour esl loin. tu peur l'attendre 

Tu ne I'attends plus, il est lir! 

Tout autour de toi vite, 

Il vient, s'enva, puis il revient: 

Tu crois le tenir, il t'6vite; 

Tu crois l'6viter, il te tient! 

L'amour! l'amour etc. 

Seguidilla 

CARMEN 

Prds des remparts de S€ville, 

Chez mon ami Lillas Pastia, 

J'irai danser la S6guedille 

Et boire du Manzanilla. 

J'irai chez mon ami Lillas Pastia.

Men ene der man keder sig, 

og derfor mi man vere to, 

ja man en fryd bereder sj.g, 

nir man er to i denne kro! 

Hvor er min ven? 

Den stakkels djevel, 

ham smed pi porten jeg i gr! 

Nu er det frit, mit lille hjerte, 

jeg for min smerte trenger til ffost, 

jeg harjo nok i snesevis, 

men ingen af dem passer mig, 

men hvis den rette kom, natudigvis: 

Du elsker mig, jeg elsker dig. 

Hvem bli'r den nreste? Pladsen er ledig! 

Du kommer just i rette tid! 

Jeg mi hen med min nye ven. 

Hen i en kro i Sevilla, 

hvor hos vor ven Lillas Pastia 

man vugger sig i seguidilla 

og fer tor manzanilla. 

Du og jeg, vi mi til vor ven Lillas Pastial 

JOSE 

Holdl Jeg har forbudt dig at tale til mig. 

CARMEN 

Jeg taler ej til dig, jeg synger blot og drommer, 

og jeg tenker, det er vel ej forbudt at tenke h6jt? 

Jeg tanker, at en flot gendam, jeg tenker, at en vis 

gendarm 

mig elsker, 6h, var han min, 

si gav jeg ham min elskov hed og vam! 

JOSE 

Crmen! 

Oui, mais toute seule on s'ennuie, 

Et les vrais plaisirs sont A deux; 

Donc, pour me tenir compagnie, 

J'emmdnerai mon amoureux! 

Mon amoureux il est au diable, 

Je l'aimis i la porte hier! 

Mon pauvre coeur trds consolable 

Mon coeur est libre comme I'air! 

J'ai des galants d la douzaine, 

Mais ils ne sont Pas d mon gre. 

Voici la fin de la semaine: 

Qui veut m'aimer? je I'aimerai! 

Qui veut mon ime? Elle est i prendre! 

Vous mivez au bon moment! 

Je n'ai gudre le temps d'attendre, 

Cr avec mon nouvel amant, 

Prds des remparts de S6ville, 

Chez mon ami Lillas Pastia, 

J'irai danser la S€guedille 

Et boire du Manzanilla. 

Oui, j'irai chez mon ami Lillas Pastia! 

DON JOS6 

Taistoi ! je t'avais dit de ne me pas parler! 

CARMEN 

Je ne te ptrle pas, je chante pour moimeme! 

Et je pensel il n'est pas d6fendu de penser! 

Je pense d certain officier, 

Qui m'aime, 

Et qu'i mon tow je pounais bien aimer! 

DON JOSE 

Camen!

CARMEN CARMEN 

Han er ej fomem og fin afrang og stand, Mon officier n'est pas un capitaine: 

han hm ej guldepauletter, Pas meme un lieutenmt, il n'est que brigadier; 

I 

I 

men har han det mod, somjeg gatter, 

si er han den rette mmd! 

ros6 

Mais c'est assez pour une Bohdmienne 

Et je daigne m'en contenter! 

DoNJosE 

Camen, jeg er som bedgvet, Crmen, je suis come un homme ivre, 

al min vilje har du mig r6vet! Si je cdde, si je me livre, 

Du hu lovet, atjeg bli'r din. Ta promesse, tu la tiendras, 

Hvis jeg dig elsker, vil, Ah! si je t'6ime, Cmen, 

Cmen, du vare min? Cmen, tu m'aimeras! 

CARMEN CARMEN 

Ja! Oui 

JOSE DONJOSE 

Hos Lillas Pastia. Chez Lillas Pastia! 

CARMEN CARMEN 

Danse vi skal en seguidilla Nous dmserons la Sdguedille 

og drikke tgr manzmilla. En buvmt du Manzanilla. 

JOSE DONJOS6 

Svigt mig nu ej! Cmen... Tu le promets! Cmen... 

CARMEN CARMEN 

Ja, skjult for det hele Sevilla, Ah! Pres des remparts de S6ville. 

I hos vor ven Lillas Pastia Chez mon ami Lillas Pastia. 

man vugger sig i seguidilla Nous danserons la S6guedille 

og fr t6r manzanilla, Et boirons du Manzanilla. 

tralala. tralala! Trallalala! Tralalala!

Camille SaintSaens: SAMSON ET DALILA 

F. Lmaire 

[ 3 ] Printemps qui commence 

Pdntemps qui commence, 

Portant l'esp6rance 

Aux coeufs amoureux, 

Ton souffle qui passe 

De la tene efface 

Les jours malheureux. 

Tout br0le en notre dme, 

Et ta douce flamme 

Vient secher nos pleurs; 

Tu rends i la tene, 

Pu un doux mystdre, 

Les fruits et les fleurs. 

En vain je suis belle! 

Mon coeur plein d'amour, 

Pleurant I'infeddle, 

Attend son retour! 

Vivant d'esp6rence, 

Mon coeur d6sol6 

Grde souvenmce 

Du bonheur pass6! 

A la nuit tombante 

J'irai, triste ammte, 

M'asseoir au tonent, 

L'attendre en pleurant ! 

Chassant ma tristesse, 

S'il revient un jour, 

A lui ma tendresse 

Et la douce ivresse 

Qu'un brtlant amour 

Garde A son retour 

Camille Saint-Sadns: SAMSON ET DALILA 

Trmslation: Ib Flemming Hansen 

Oh du begyndende forir, 

Oh du begyndende forir, 

der bringer hib 

til de forelskede hjerter, 

dit indedrag bortvisker 

de ulykkelige dage fra jorden. 

Alt brander i vores sind, 

og din blide fplsomhed kommer 

for at tone vore terer bort. 

Ved et blidt mysterium 

giver du frugter og blomster 

tilbage til jorden. 

Det er gmske forgeves, 

atjeg er smuk. 

Mit elskovssyge hjene, 

der begrader den trolose, 

venter pi hans tilbagekomst. 

Mens det lever i hAbet, 

husker mit bedrgvede hjerte 

den tabte lykke. 

Mens natten falde p5, 

vil jeg stakkels pige 

srtte mig ved kilden 

og gradende vente 

pi hms tilbagekomst. 

Men hvis han en dag kommer tilbage, 

vil jeg jage min melankoli bort 

og give ham min Pmhed 

og den blide beruselse, 

som en brcndende karlighed 

vil gemme til ham.

[ 4 ] Mon coeur s'ouvre i ta voix 

Mon coeur s'ouvre d ta voix 

comme s'ouvrent les fleurs 

Aux baisers de I'aurore! 

Mais, 0 mon bienaimd, 

pour mieux s6cher mes Pleurs, 

Que ta voix pule encore! 

Dismoi qu'd Dalila 

tu reviens pour jamais, 

Redis i ma tendresse 

Les sements d'autrefois, 

ces sennents que j'ai.mais! 

Ah! r6ponds A ma tendresse, 

Verse moi l'ivresse! 

Ainsi qu'on vois des bl6s 

les 6pis onduler 

Sous la brise l6gdre, 

Ainsi fr6nit mon coeur, 

pr6t i se consoler, 

A ta voix qui m'est chbre! 

La fldche est moins raPide 

A porter le tr6pas, 

Que ne I'est ton mante 

d voler dans tes bras! 

Ah, rdponds etc. 

George Gershwin: PORGYAND BESS 

D.B.Heywud&LGershwin 

[ 5 ] Bess, du er min kvinde nu 

Mit hjerte ibner sig ved lyden af din stemme' 

Translation: Ib Flemming Hansen 

Mit hjefte ebner sig ved lyden af din stemme, 

som blomsteme ibner sig 

ved morgenrPdens kys. 

Oh min elskede, lad din stemme 

blive ved med at tale, si at 

mine tirer bedre kan tone bort 

Sig til mig, at du for altid 

vil vende tilbage til din Dalila. 

Gentag over for min Omhed 

lgfteme fra dengmg, 

de lgfter, somjeg elskede. 

Ah, gengreld min gmhed, 

skenk mig beruselsen! 

Ligesom man ser komaksene 

bolge i den lette brise, 

seledes skelver mit hjerte - 

ptrat til at finde trost - 

ved lyden af din stemme, 

som er mig si kar. 

En pil er ikke si hurtig 

i at ni sit mil, 

som din elskerinde, 

nir hun kaster sig i dine arme. 

Ah, gengeld etc. 

George Gershwin: PORGYAND BESS 

Translation: Holger Bech 

Bess, You is My Woman Now

PORGY PORGY 

Bess, du er min kvinde nu, Bess, you is my womm now. 

du er, du er! you is, you is! 

Og du mi le, og du mi danse An'you mus'laugh m' sing an'dance 

for os begge to! for two instead of one. 

Alt er godt, nir blot jeg ser, Want no wrinlle on yo' brow, nohow, 

du ler! because de sonow of de past is 

For her skal sorgen dp og al all done done. 

din glrede bo! Oh, Bess, my Bess! 

Ah, Bess, min Bess! 

Her lader lykken sine blomster 

grol 

De real happiness is jes'begun. 

BESS 

BESS Porgy, I's yo'woman now 

Ja, jeg er din kvinde nu, I is, I isl 

jeg er,jeg er! An'I ain never goin'nowhere 

Ogjeg skal le, ogjeg skal danse 'less you shmes de fun. 

for os begge to! Dere's no wrinkle on my brow, 

Alt er godt, ner blot du er nohow, but I ain' goin'! 

mig nar! You heil me sayin', 

Jeg bliver hos dig if you ain' goin', 

i dine hander, wid you I'm stayin'. 

og du er hos mig, Porgy, I's yo' woman now! 

og vi er venner! I's yours for ever, - 

Ja, jeg er din kvinde nu, Momin'time an' ev'nin'time 

hver dag, jeg level 

morgenstund og aftenstund 

og sommertid og vintertid! 

an' summertime an' wintertime. 

PORGY PORGY 

Morgenstund og aftenstund Momin'time an' ev'nin'time 

og sommertid og vintertid, an summertime an' wintertime, 

Bess, jeg er din mand! Bess, you got yo' man. 

BESS 

Ja, jeg er din kvinde etc. 

BESS 

Porgy, I's yo' woman etc.

PORGY 

Bess, du er min kvinde nu 

og bestmdig, 

bae du er mig nrer, 

si er lykken her 

nu og bestandig. 

Ah, Bess, glem alt det andet, 

du hr din Porgy, 

du elsker Porgy, 

jeg ved, du 96r det, 

jeg kender dit hjerte, Bess! 

Vi skal synge, 

morgenstund og aftenstund 

og sommertid og vintertid! 

Min Bess, min Bess! 

Og jeg svarger dig, hPrer du, 

jeg er din ven, 

og, min Bess, du er min nu, 

du er min nu! 

G.F. Hiindel: GIULIO CESARE 

Translation: Torben Krogh & Kai Aage Bruun 

[ 6 ] Uden trost, hibet berovet, 

CORNELIA 

Uden trost, hebet berovet, 

kun mod doden nu jeg lengesl 

Ak, men dgden h6rer ej, 

kom kun, dod, 

og skank mig mme din fred. 

Ramt af kval slir nu mit hjerte 

helt fortvivlet, og det liden 

Aldrig leges defie sAr. 

Uden trdst etc. 

PORGY 

Bess, you is my woman now 

an' forever. 

Dis life is jes' begun, 

Bess, we two is one 

now an' forevel. 

Oh, Bess, don' min' dose women. 

You got yo'Porgy, 

you loves yo'Porgy, 

I knows you mems it, 

I seen it in yo'eyes, Bess. 

We'll go swingin' 

through de yers asingin' 

Momin'time an' ev'nin'time 

m' summertime m' wintertime. 

My Bess, my Bess, 

from dis minute I'm telling you, 

I keep dis vow, 

Oh my Bessie, we's happy now, 

We's one now. 

G.F Handel: GruLIO CESARE 

Nicola Francesco Hayn 

Priva son d'ogni conforto 

CORNELIA 

Priva son d'ogni conforto, 

e pur speme di morire 

per me misera non v'd. 

Il mio cor, da pene assorto, 

€ gii stanco di soffrire, 

e morir si niega a me. 

Priva son etc.

C.W. Gluck: ORPHEE ET EURIDICE 

Piene-Lois Moline 

[ 7 ] J'ai perdu mon Euridice 

J'ai perdu mon Euridice, 

rien n'6gale mon malheur. 

Sort cruel, quelle rigueur! 

Rien n'6gale mon malheur, 

je succombe i ma douleur 

Euridice ! Euridicel 

R6ponds - quel supplice! 

R6ponds moi! 

C'est ton €poux, 

ton 6poux fiddle. 

Entends ma vorx 

qui t'appelle. 

J'ai perdu etc. 

Euridice ! Euridice! 

Mortel silence, 

vaine esp6rance! 

Quel souffrance! 

Quel toument 

d6chire mon coeur! 

J'ai perdu etc. 

Ebbe Hamerik: M ARIE CRUBBE 

Fredrik Nygaud 

[8]TilDanmark 

Til Danmark. 

C.W Gluck: ORPHEE ET EURIDICE 

Translation: Sten Hogel 

Jeg har mistet min Eurydike, 

Jeg har nistet min Eurydike, 

intet kan lignes ved min ulykke, 

grusomme skabne, hvilket slag! 

Intet kan lignes ved min ulykke, 

jeg overvaldes af min smerte. 

Eurydikel Eurydikel 

Svu mig - hvilken kval! 

Svu mig! 

Det er din agtefalle, 

din trofaste Egtef-elle. 

HOr min rost 

som kalder pi dig. 

Jeg htr mistet etc. 

Eurydike! Eurydike! 

D0delige stilhed, 

nyttelpse hiib! 

Hvilken pine! 

Denne smerte 

sOnderiver mit hjefte! 

Jeg har mistet etc. 

Ebbe Hamerik: MARIE CRUBBE 

Translation: Hanne Biliel 

To Denmark 

To Denmark.

Marie Grubbe (with Henry Skjrer) (OPhoto: RiSmor Mydtskov)

Ah, Danmrk, hvor dybt Oh, Denmark, how deep in my being, 

i mit endedrag, its hills and billowing meadows! 

dets bakker og bolgende vange! Where does the thrush on a summer's day 

Hvor synger droslen en somerdag 

si lykkejublende sange? 

sing such jubilant, happy songs? 

Til Dmmuk! To Denmak. 

?, 

Ah. Danmuk. ^ nit hjemland. Oh. Denmuk. my home in joy and in sonou. 

i nod og lyst your daughter will never lament. 

din datter vil ingentid klage. If from the North your cler voice calls, 

Og kalder nordfra din lyse r6st, 

med fryd hun kommer tilbage. 

with delight she tums homewards her steps. 

J.S. BACh: MATHAUSPASSION J.S. BACh: MATHAUSPASSION 

C.F. Henrici (Picmder) Translation: Willy Diihnhrdt 

[ 9 ] Du lieber Heiland - Buss und Reu Du, min kare frelser, 

Recitativo Recitativ 

Du lieber Heiland du, Du, min kere frelser, 

wenn deine Jiinger tdricht streiten, n6r dine disciple tibeligt strides over, 

dass dieses fromme Weib at denne frome kvinde vil berede 

mit Salben deinen Leib dit legeme til graven, 

zum Grabe will bereiten; si giv mig da imidlertid lov til 

so lasse mir inzwischen zu, at gyde et vand 

von meiner Augen Tr:inenfliissen af mine pjnes tireflod 

ein Wasser auf dein HauDt zu siessen. ud over dit hoved. 

Aria 

Buss und Reu, Buss und Reu 

knirscht das Siindenherz entzwei, 

dass die Tropfen meiner Zdhren 

angenehme Spezerei, treuer Jesu, 

dir geb?iren. 

Buss und Reu etc. 

AflE 

Bod og mger, bod og anger 

spnderknuser det syndige hjerte, 

for at mine tirers driber, 

o kare Jesus, for dig 

kan frembringe et lifligt krydderi

G.F. Hiindel: SAUL 

Charles Jennens 

[10] O Lord, Whose Mercies 

DAVID 

O Lord, whose Mercies numberless 

O'er all thy Works prevail, 

Tho'daily Man thy Law trmsgress 

Thy Patience cannot fail. 

If yet his Sin be not too great, 

The busy Fiend control, 

Yet longer for Repentance wait, 

And heal his wounded Soul. 

[11] Impious Wretch 

DAVID 

Impious Wretch, of Race accurst! 

And of all that Race the worst! 

How hast thou dar'd to lift thy Sword 

against th'Anointed of the Lord, 

Fall on him - smite him - let him dle; 

On thy own Head thy Blood will lie; 

Since thy own Mouth has testify'd, 

By thee the Lord's Anointed dy'd. 

[12] Brave Jonathan 

DAVID 

Brave Jonathan his Bow ne'er drew, 

But wing'd with Death his Anow flew, 

And drmk the Blood of slaughter'd Foes. 

Nor drew great Saul his Sword in r ain: 

It reek'd, where'er he dealt his Blows, 

wirh Entrails of the mighty Slain. 

G.F. Hiindel:SAUL 

Translation: Hanne Briiel 

Oh Herre! Din uendelige nAde 

DAVID 

Oh Hene! Din uendelige nide 

lyser over alt dit vark, 

skgnt dagligt vi forsynder os 

dit telmod svigter ej. 

Om end vor synd er ej for stor, 

hold Satan fra vor dor, 

Bi endnu pe Yor anger stor, 

og lag vort sjelesir. 

Ugudelige usling 

DAVID 

Ugudelige usling, af de ford6mtes slagt! 

Og af hin slegt den vrrste! 

Hvor voved du at ldfte sverd 

mod den af Henen salvede? 

Til kamp mod ham - sl6 ham - lad ham d6! 

Skylden hviler pi dit eget hoved, 

af din mund udgik det ord 

der drebte Henens salvede. 

[12] Tapre Jonatan 

DAVID 

Ner tapre Jonatan spandte sin bue 

flgj den vingede dpd fra hms pil 

og drak af den slagne {endes blod 

Nir den store Saul trak sit sverd 

dampede det hvor slaget ramte 

af den magtige slagnes indvolde.

Antonin Dvori4k: Antonin Dvor6k: 

STABAT MATER - Inflammatus STABAI MAIER - Inflammatus 

Jacopo da Todi Translation: Jacob Thomsen 

[13] Inflarnnatus Nirjeg er antandt afflammer 

Inflammatus et accensus Nirjeg er antendt af flammer 

per te, virgo, sim defensus pi dommens dag, 

in diejudicii. lad mig da blive forsvaret 

Fac me cruce custodiri, af dig, Jomfru. 

morte Christi praemuniri, Lad mig vogtes afkorset, 

confoveri gratia. vemes af Kristi dpd 

og helbredes af niden. 

Maurice Ravel: Maurice Ravel: 

[14] La Flffte enchant6e Den fortryllede flpjte 

Sh6h6razade, No.2 Sh6h6razade, No.2 

Tristan Klingsor Translation: Ib Flemming Hansen 

L'ombre est douce et mon maitre dort I det blode morke sover min hene 

Coiff6 d'un bonnet conique de soie med en konisk silkehat pi hovedet 

Et son long nez jaune en sa barbe blmche. og sin lange gule nase i det hvide skeg. 

Mais moi, je suis 6veill6e encor Men jeg er stadig vigen 

Etj'6coute au dehors og lytter til en flojte udefra, 

Une chanson de fl0te oi s'dpanche i hvis spil skiftevis 

Tou i tour la tristesse ou la joie. melankoli og glade strommer. 

Un air tour a tour langoureux ou frivole En melodi skiftevis langselsfuld og munter, 

Que mon amoureux ch6ri joue, som min elskovssyge elsker spiller. 

Et quandje m'approche de la croisde Og nArjeg nermer mig vinduet, 

Il me semble que chaque note s'envole synes det mig, at hver node flyver 

De la fl0te vers ma joue fra flgjten mod min kind 

Comme un myst6rieux baiser som et mystisk kys.

ll5l L'indifferent 

Shdh6razade, No. 3 

Tristan Klingsor 

Tes yeux sont doux comme ceux d'une fille, 

Jeune dtrangel 

Et la courbe fine 

De lon beau visage de duvet ombragd 

Est plus seduisante encor de ligne. 

Ta l6we chante sur le pas de ma porte 

Une langue inconnue et chamante 

Comme une musique fausse. 

Entle! Et que mon vin te r6confbrte... 

Mais non, tu passes 

Et de mon seuil je te vois r'eloignel 

Me faisant un demier geste avec grace 

Et la hanche l6gdrement ploy6e 

Par ta ddmuche ldminine et lasse... 

Johannes Brahms: 

[16] Rhapsodie fiir Alt-Stimme, Miinnerchor und 

Orchester Op.53 

Fragment aus Johmn W. Goethe: 

Hrzreise im Winter 

Aber abseits, wer ist's? 

Ins Gebiisch verliert sich sein Pfad 

hinter ihm schlagen 

die Strauche zusammen, 

das Gras steht wieder auf, 

die Ode verschlingt ihn. 

Ach, wer heilet die Schmerzen 

des, dem Balsam zu Gift wud? 

Der sich Menschenhass 

aus der Fiille der Liebe fiank. 

Den uinteresserede 

Sh6h6razade, No. 3 


Dine pjne er blide som en piges, 

unge fremmede, 

og dit smukke ansigts fine kurve 

med skyggen af dun 

er endnu mere forforende. 

Ved min dgr synger du 

pe et ukendt og chmmerende sprog 

en markelig musik. 

Kom ind! Og lad min vin forfriske dig... 

Dog nej, du gr forbi, 

og fra mit dortdn serjeg dig fjeme dig, 

idet du vinker fmel til mig 

med en yndefuld gestus 

og med et let sving af hoften 

i din feminine og lade gang. 


Alt-rapsodi 

Translation: Willy Diihnhrdt 

Men afsides, hvem er det? 

I buskadset fortaber hans sti sig, 

bag hm lukker 

buskene sig sammen, 

gresset rejser sig igen, 

tomheden opsluger hm. 

Ak, hvem helbreder smerteme 

hos ham. for hrem balsam bler til gift? 

som drak menneskehad 

af karlighedens fylde.

Erst verachtet, nun ein VerAchter, 

zehrt er heimlich auf 

seinen eignen Wert 

in ung'niigender Selbstsucht. 

Ist auf deinem Psalter, 

Vater der Liebe, ein Ton 

seinem Ohre vemehmlich, 

so erquicke sein Herz! 

Offne dem umwcilkten Blick 

iiber die tausend Quellen 

neben dem Durstenden 

in der Wiiste! 

DACOCD 512. CD 2 

Franz Schubert: 

[ 1 ] Liebesbotschaft 

Schwanengesang No. I 

Friedrich Rellstab 

eilst zur Geliebten so munter und schnell? 

Ach, trautes Blichlein, mein Bote sei dui 

bringe die Grtsse des Femen ihr zu. 

All ihre Blumen im Garten gepflegt, 

die sie so lieblich am Busen trdgt, 

und ihre Rosen in purpurner Glut, 

Biichlein erquicke mit kiihlender Flut. 

Wenn sie am Ufer, in Trdume versenkt, 

meiner gedenkend, das Ktipfchen hlingt, 

trdste die Siisse mit freundlichem Blick, 

denn der Geliebte kehrt bald zuriick. 

Forst foragtet, nu en foragter, 

tarer han hemmeligt pi 

sit eget verd 

i utilstrekkelig selvkedsen. 

Er der pe dit psalter, 

Kerligheds Fader, en tone, 

som hans ore kan hore, 

si vederkvreg hans hjerte! 

Abn det formorkede blik 

for de tusinde kilder 

ved siden af den torstende 

i Orkenen ! 

Elskovsbudskab 

Translation: Willy Dfinhardt 

Rauschendes B:ichlein, so silbem und hell, Brusende lille bek, se solvklil og ren, 

er det til den elskede, du iler si muntert og hastigt? 

Ak, kare bak, ver du mit sendebud: 

bring hende hilsener fra ham, der er langt borte. 

Alle hendes blomster, dyrket i haven, 

som hun si kerligt berer ved sit bryst, 

og hendes roser med pupur@d glpd, 

dem skal du vederkvrege med kgligt vand. 

Nir hun ved bredden, fortabt i dromme, 

trenker pi mig og hrenger med hovedet, 

da skal du trpste den s@de med et venligt blik, 

thi den elskede vender snart tilbage.

Neigt sich die Sonne mit rijtlichem Schein, 

wiege das Liebchen in Schlummer etn. 

Rausche sie mumelnd in stisse Ruh, 

fl0stre ihr Triiume der Liebe zu. 

[2]DerLindenbaum 

Winteneise, No. 5. Wilhelm Mtiller 

Am Brunnen vor dem Tore, 

da steht ein Lindenbaum; 

ich traumt' in seinem Schatten 

so mmchen siissen Traum. 

Ich schnitt in seine Rinde 

so manches liebe Wofi; 

es zog in Freud und Leide 

zu ihm mich immer foft. 

Ich musst auch heute wandem 

vorbei in tiefer Nacht, 

da hab ich noch im Dunkel 

die Augen zugemacht. 

Und seine Zweige rauschten, 

als riefen sie mir zu: 

Komm her zu mir, Geselle, 

hier findst du deine Ruh! 

Die kalten Winde bliesen 

mir grad ins Angesicht, 

der Hut flog mir vom Kopfe, 

ich wendete mich nicht. 

Nun bin ich mmche Stunde 

entfemt von jenem Ort, 

und immer hdr ich's rauschen: 

Du fendest Ruhe dort! 

Nir solen gir ned med et rodligt sker, 

skal du vugge den kare i sgvn. 

Brus og risl, sA hun slumer ind, 

hvisk kerlighedsdr@mme i hendes ore 

LindetrEet 

Translation: Willy Diihnhardt 

Ved bronden foran porten 

der ster et lindetrr; 

jeg dr@mte i dets skygge 

se mangen en sod drom. 

Jeg sktr i dets bilk 

se mangt et kerligt ord; 

jeg blev i glede og i sorg 

altid draget imod det. 

Ogsi i dag mitte jeg vandre 

forbi i den dybe nat, 

da mefie jeg i morket 

lukke mine 0jne. 

Og dets grene bruste, 

som sagde de til mig: 

kom hen til mig, min ven, 

her flnder du din hvile. 

De kolde vinde blaste 

mig lige i ansigtet, 

hatten floj fra mit hoved, 

jeg si mig ikke tilbage. 

Nu erjeg mangen en stund 

borte fra det sted, 

og altid hPrer jeg det bruse: 

du ville finde hvile d6r!

[ 3 ] Die Forelle, op.32 

Dmiel Friedrich Schubart 

In einem Biichlein helle, 

da schoss in froher Eil 

die launische Forelle 

vortiber wie ein Pfeil. 

Ich stand an dem Gestade 

und sah in siisser Ruh 

des muntem Fischleins Bade 

im klaren Biichlein zu. 

Ein Fischer mit der Rute 

wohl an dem Ufer stand, 

und sah's mit kaltem Blute, 

wie sich das Fischlein wand. 

So lang' dem Wasser Helle, 

so dacht ich, nicht gebricht, 

so fiingt er die Forelle 

mit seiner Angel nicht. 

Doch endlich wud dem Diebe 

die Zeit zu lang. Er macht 

das Bachlein tiickisch triibe, 

und eh ich es gedacht, 

so zuckte seine Rute, 

das Fischlein zappelt' dran, 

und ich mit regem Blute 

sah die Betrogne an. 

Forellen 

Translation: Willy Dfi nhrdt 

I en klr lille bak 

skod i glad hast 

den lunefulde forel 

forbi som en pil. 

Jeg stod p6 bredden 

og si med behagelig ro 

pi den muntre lille fisks bad 

i den klare bek. 

En fisker med sin fiskestang 

stod pi bredden 

og si koldblodigt pi, 

hvorledes den lille fisk drejede sig 

Si lange vandet stadig 

er klart, tenkte jeg, 

siL fanger han ikke 

forellen med sin fiskestang. 

Dog, til sidst blev tiden 

for lang for gavtyven. 

Ondskabsfuldt g,orde han bekken uklar, 

og forend jeg havde tankt mig om, 

si dinede hans fiskestang, 

den lille fisk sprallede pi den, 

og jeg, med blodet i oprgr, 

si pi den bedragne.


[ 4 ] Da unten in Tale 


Anonym 

Da unten im Tale 

liiuft's Wasser so triib, 

und i km dir's net sagen, 

i hab'di so lieb. 

Sprichst all'weil von Lieb, 

sprichst all'weil von Treu, 

und a bissele Falschheit 

is auch wohl dabei. 

Und wenn i dir's zehnmal sag' 

dass i di lieb' 

und du will's net verstehn, 

muss i halt weiter gehn. 

Fiir die Zeit, wo du g'liebt mi hast, 

dmk i dir schrin, 

und i wiinsch', dass dir's anderswo 

besser mag gehn. 

[ 5 ] Sandmiinnchen 

Volkskinderlieder, No. 4 

Anonym 

Die Bliimelein sie schlafen 

schon lengst im Mondenschein, 

sie nikken nit den Kcipfen 

auf ihren Stengelein. 

Es rtittelt sich der Bliitenbaum, 

er sduselt wie im Traum: 

Schlafe, schlafe, 

schlaf du, mein Kindelein! 


Der nede i dalen 


Translation: Willy Diihnhardt 

Der nede i dalen 

lgber vandet sa morkt, 

og jeg km ikke sige dig, 

hvor megetjeg elsker dig. 

Du taler hvert Ojeblik om karlighed. 

hvert djeblik om troskab, 

og en lille smule falskhed 

er der nok ogsi i det! 

Men nir jeg siger ti gmge til dig, 

at jeg elsker dig, 

og du ikke vil forsti det, 

mijeg nu engang gi videre. 

For den tid, hvor du har elsket mig, 

sigerjeg dig tak, 

og jeg 6nske1 a1 det me ge dig 

bedre mdetsteds. 

"Ole Lukgje" 

Volkskinderlieder 

Translation: Willy Dahnhildt 

Blomsteme de sover 

for langst i mineskinnet, 

de nikker med hovedet 

pi deres smi stilke. 

Det rusker i det blomstrende trE, 

det suser som i dromme: 

Sov nu, sov, 

sov du. mit lille bm!

Die Vrigelein sie sangen 

so siiss im Sonnenschein, 

sie sind zur Ruh gegangen 

in ihre Nestchen klein. 

Das Heimchen in dem Ahrengrund. 

es tut allein sich kund: 



Sandmdnnchen kommt geschlichen 

und guckt durchs Fensterlein, 

ob irgend noch ein Liebchen 

nicht mag zu Bette sein. 

Und wo er nur ein Kindchen fand, 

streut er ihm in die Augen Sand. 



Edvud Grieg: 

[ 6 ] Med en vandlilje, Op.25 No.4 

Henrik Ibsen 

Se, Marie, hvad jeg bringer; 

blomsten med de hvide vinger 

Pe de stille stromme btren 

svam den drommetung i viren. 

Vil du den til hjemmet vie 

fast den pi dit bryst, Marie; 

bag dens blade da sig dglge 

vil en dyp og stille b01ge. 

Vogt dig, bam, for tjemets str6mme. 

Farligt, larligt der at dromme! 

Nokken lader som han sover; 

liljer leger ovenover. 

Fuglene de sang 

sA sodt i solskinnet, 

de er nu geet til ro 

i deres smA reder. 

Kun frekyllingen pi marken 

synger sin sang: 

Sov nu, sov, 

sov du, mit lille bm! 

Ole Lukgje kommer snigende 

og ser ind gennem vinduet, 

om der skulle vrere en ker lille 6n 

som endnu ikke er giet i seng. 

0g si snrt han finder et bam, 

stror han sand i dets Ojne: 

Son nu, sov, 

sov du, mit lille bm! 

With a Water Lily, Op.25 No.4 


Look, Marie, this flower I bring 

canied on its pure white wing. 

Floating on mysterious streams 

hiding secret summer dreams. 

Consecrate it here Mrie 

carry it upon your bosom. 

Then beneath its leaves will move 

deep and silent waters. 

Child, beware of luring pools. 

Dreaming there spells danger! 

Lilies play on dark still water 

hiding the seductive nix.

Bam. din bm er tjemets \romm€. 

Farligt, frligt der at dromme; 

liljer leger ovenover; 

nOkken lader som hm sover 

Se, Mrie, hvad jeg bringer; 

blomsten med de hvide vinger. 

Pe de sti.lle strOmme beren 

svam den drPmmetung i veren. 

[ 7 ] Jeg elsker dig, Op.5 No.3 

Hans Christian Andersen: 

Hjertets melodier 

Min tankes tanke ene du er vorden, 

du er mit hjertes fgrste karlighed. 

Jeg elsker dig, som ingen her pi jorden, 

jeg elsker dig i tid og evighed! 

[ 8 ] L'Amour de moi 

Anonym: Chanson du XV sidcle 

L'amour de moi sy est enclose 

Dedans un joli jardinet 

Oir croit la rose et le muguet 

Et aussi fait la passerose. 

Ce jardin est bel et plaisant, 

Il est gmi de toutes fleurs. 

On y prend son €battement 

Autant la nuit comme le jour. 

Hdlas! il n'est si douce chose 

Que de ce doux rossignolet 

Qui chante au soir, au matinet: 

Quand il est las, il se repose. 

Child, your breast is luring pool. 

Dreaming there spells danger! 

Lilies play on dark, still water 

hiding the seductive nix. 

Look, Marie, this flower I bring 

Caried on its pure white wing. 

Floating on mysterious strems 

hiding secret summer dreams. 

I Love You, Op,5 No.3 

Melodies From the Heart 

Translation: Hmne Briiel 

You are the very essence of my thoughts, 

You tre my heart's first love. 

I love you more than myone on erth, 

I'll love you till the end of timel 

Min elskede 


Min elskede er lukket inde 

i en smuk have, 

hvor der vokser roser og liljekonvaller 

og ligeledes stokroser. 

Denne have er smuk og dejlig, 

og den er fyldt 

med all slags blomster 

Man muntrer sig her bede nat og dag. 

Ak, der er ikke noget si blidt 

som denne lille nattergal, 

der synger om natten og ved morgengry. 

Nar den er tret, hviler den sig.

Je la vis I'autre jour cueillir 

La violette en un vefi pr6, 

La plus belle qu'oncque je vis 

Et la plus plaisante d mon 916. 

Je l'ai regard6e une pose: 

Elle 6tait blanche comme lait 

Et douce comme un agnelet, 

Vemeille et fraiche comme rose. 

Claude Debussy: 

[ 9 ] La Fl0te de Pan 

Piene Louys: Chansons de Bilitis, No I 

Pour le jour des Hyacinthies, 

Il m'a donn6 une syrinx taite 

De roseaux bien taill6s, 

Unis avec la blmche cire 

Qui est douce i mes ldvres 

comme le miel. 

Il m'apprend i jouer, assise 

sur ses genoux: 

Mais je suis un peu tremblante. 

Il en joue aprds moi, si doucement 

Que je l'entends ir peine. 

Nous n'avons rien i nous dire, 

Tant nous sommes prds l'un de l'autre; 

Mais nos chansons veulent se r6pondre, 

Et tour i tour nos bouches 

S'unissent sur la fl0te. 

Il est ttrd; 

Voici le chant des grenouilles vertes 

Qui commence avec la nuit. 

Ma mdre ne croira jamais 

Que je suis restde si longtemps 

A chercher ma ceinture perdue. 

50 

Jeg si hende forleden 

plukke violer pi en grgn eng. 

Hun er den smukkeste jeg har set, 

og efter min smag den dejligste. 

Jeg betragtede hende en tid. 

Hun vr hvid som melk 

og blid som et lille lam, 

morkerod og frisk som rosen. 

Panflojten 


Til Hyacintfestdagen 

gav han mig en flgjte, 

lavet af smukt tilskeme ror, 

holdt sammen af af hvidt voks, 

som er blidt som honning for mine laber 

Han lrerer mig at spille, 

mens jeg sidder pi hans kna, 

jeg skalver en lille smule. 

Han spiller si blidt pi flpjten, 

at jeg nrsten ikke kan hore det. 

M har ikke behov for 

at sige noget til hinanden, 

da vi sidder si tat sammen. 

Men vore sange onsker at svtre hinmden, 

og lidt efter lidt 

forenes vore laber pi flgjten. 

Det er sent. 

Nu hprer man de gronne froers kvEkken, 

som begynder, ner natten falder pl. 

Min mor vil aldrig tro pi, 

atjeg blev vak si lenge 

for at lede efter mit belte.

[10] Romance 

Paul Bourget: Ariettes Oublides 

L'ame 6vapor6e et souffrante. 

L'dme douce, I'ame odorante 

Des lis divins que j'ai cueillis 

Dans le jrdin de ta pens6e, 

Oir donc les vents l'ont-ils chass6e, 

Cette dme adorable des lis? 

N'esril plus un parfum qui reste 

De la suavit6 celeste, 

Des jours oir tu m'enveloppais 

D'une vapeur sumaturelle, 

Faite d'espoir, d'amour fiddle 

De bdatitude et de paix? 

Peter Heise: 

Romance 


Hvor hu vindene dog drevet den hen. 

denne liljernes smukke sjel - 

den flygtige og lidende sjal, 

den blide sjal, der dufter af de liljel 

som jeg har plukket 

i dine tankers have? 

Er der ikke langere nogen duft tilbage 

af himmelsk s@dme 

fra de dage, hvor du indhyllede mig 

i en overjordisk atmosfare 

af hib og trofast krrlighed, 

lyksalighed og fred? 

[11] Jeg mindes vel et sted Well I Remember That Place 

Custen Hauch: Laura's Song from Robert Fulton. 

Lauras sang fra Robert Fulton Translation: Hanne Briiel 

Jeg mindes vel et sted, gid jeg var der igen, Well I remember that place would I were there again; 

der timeme si sagtelig gled hen, where the hours run gently 

lig splvklre perler, der drages pi en snor, like silvery pearls drawn quietly onto strings 

si milde som to elskendes ord. mild as lovers' whisp'rings. 

Der legede de fugle bag valbirkens blad, There birds were sporting among the maple's leaves; 

der varjeg si munter og si glad, there I was happy and gay 

der sprangjeg tit i engen og agted ej derpi, there I would frisk in the meadows with never a 

hvad folk ville sige, der det sa. thought 

of what people would say when they saw. 

5l

Der stod jeg tit ved vinduet og bag de hoje traer 

og tenkte pe den, jeg har kar, 

og nAr han da sig nemed med hurtige led, 

da glrdedes mit hjefte dened. 

Der sad vi tit i mmskin bag rosemes hak 

ved siden af den rislende bak, 

og veksled mangt et ord halv i alvor halv i skemt, 

det har nu rel lrngst han forglemt. 

[12] Thorstens sang 

Jens Christian Hostrup: 

En nat meLLemfjeldene 

Ame hjerte! er du ffet, 

er du segnet under sorgen, 

i den lyse sommemorgen 

skal du vigne fri og let. 

Glemme mindeme som sire, 

glemme hver en bitter dre 

du hu gredt. 

Stig i drgmmens verden ind! 

Hvil dig ud af al din vinde! 

Endnu nattens syner inde 

giften i dit syge sind; 

o, men solen skal si fage 

kalde roseme tilbage 

pi din kind. 

[13] Den unge lerkes forArssang 

Steen Steensen Blicher 

Blas sondenvind, lad soen hore dig! 

Smelt isen fra dens stille sovekammerl 

There I would stand at the window hidden behind tall 

trees, 

thinking of him whom I love; 

and when he approached with springing step 

my heart sang out with joy. 

There often we sat in the moonlight behind the hedge 

of roses 

close by the murmuring brook; 

whispering many a word half serious, half in jest; 

all long since forgotten by him. 

Thorsten's Song 

Night Among the Hills. 


Poor, dear heart, are you weary! 

did you sink in anguish down, 

in the bright clear summer mom 

you shall wake up, light and free; 

forget the memories which hufi 

forget every bitter tetr 

you haYe wept. 

Step into the world of dreams 

rest away all anguish, 

) et the \ ision. oI the night breathc 

poison in your still sick soul; 

ettsoons golden sunshine shall 

make sweet roses bloom again 

in your cheek. 

Spring Song of the Young Skylark 

Translation: Hanne Brtiel 

Blow south wind, let the lark hear you, 

melt the ice from its quiet bedchamber,

Lad de nyfpdte bglger boltre sig, 

og danse tindrende i solens flammer! 

Skin mildt, o sol, fra dine mrker bli! 

Os overjorden dine strilebade! 

Lad blomsten af sin vintergrav opste, 

og skoven smykke sig med unge blade! 

Jeg vugger mig pi forersluft se mild, 

i forirsluftjeg spreder mine vinger: 

Jeg bader mig i morgensolens ild, 

og glodende mig op mod himlen svinger. 

[4] Agnetes vuggevise 

Hms Christian Andersen: 

Agnete og havmanden 

Sol deroppe ganger under lide, 

sov mit barn, si bli'r du sterk og stor. 

Pi den vilde havhest skal du ride, 

under bplgen dejligst engen gror 

Hvaleme med deres brede finne 

over dig som store skyer gr 

Sol og mine gennem vandet skinnel 

begge to du skal i drPmme fi. 

Sov mit bm, jeg sidder ved din vugge, 

lad mig kysse dine pjne til. 

Nir engmg de begge mine lukke, 

hvem mon da dig moder vere vil? 

let the new bom waves glittering dance 

md menily frisk in the run-flames. 

Shine mildly, oh sun, from your sky blue fields, 

bathe the earth with your bems. 

Let the flowers rise up from winter's tomb, 

let young leaves deck out the forest. 

I am rocking gently on spring air mild, 

in spring air I m spreading my wings. 

I bathe in the fire of moming sun, 

and glowing I heavenwads soar 

Agnete's Lullaby 

Agnete and the Merman 


The sun above is gliding under hill. 

Sleep my child, and you shall grow and thrive. 

Ride upon the back of the wild seahorse; 

under wave the meadows lushly grow. 

Broad-finned whales me gliding high above you, 

trailing past like heavy drkening clouds. 

Sun-and moonbeams glitter round your cradle, 

they'll be yours in dreamlmd's fairy world. 

Sleep my child, I sit beside your cradle, 

let me close your eyes with tend'rest kiss. 

When some day my eyes shall close lbr evel 

who will then your loving mother be.

Fini Henriques: 

[5] Virsang. Ellen Reumert 

Viren er kommen, dprene op! 

Hpjt sidder gggen i bggenes top. 

Spu dig en fremtid si lys og si lang, 

hele naturen er fryd og sang. 

Viren er kommen, konval, viol 

lufter og leger i spillende sol. 

Se, hvor alt gleder sig, lever og gror! 

Dejlige verden, dejlige jord! 

Vfuen jeg ejer, al livets lyst 

bglger omkring mig og fylder mit bryst. 

Ungdommens skil i den rOdeste vin, 

viren er kommen, viren er min! 

P E. Lange-Mtiller: 

[16] Himlen ulrner syagt i flammerodt 

Thor Lange: Nir sol gir ned, op. 1 9 nr. I . 

Himlen ulmer svagt i flammerpdt 

bag de dunkle graner, bag de drpmmende 

Skjult, hvor skyggen falder tat og blgdt, 

synger nattergalen hojt og stlommende. 

Aftenstjemen dirrer stor og blank 

mod den matte guldgrund sig forlonende. 

Nileskoven dufter. Morket sank 

over jord, befriende, forsonende. 

Hele dagen har du tappert stridt 

uden suk, med blege laber smilende. 

Gred nu stakkels soster, gred kun frit, 

tvanglpst i din dybe smerte hvilende. 

Spring. Translation: Hanne Brijel 

Spring has arived, open the doors! 

High in the top of the tallest beeches 

cuckoos will tell you oflong happy days. 

All beings sing out in joy and delight. 

Spring has anived, violet and lily 

toss and dance in the glittering sun. 

Nature rejoices, everything grows! 

Oh, lovely world, oh, lovely earth! 

The spring I possess, all being's delight, 

streaming round me, 1'eeding my soul. 

A toast tbr the young, in glowing, red wine! 

Spring har arived. the is mine. 

'pring 

The Sky Glows Faintly 

When Sun Goes Down. Translation: Hanne Briiel 

The sky glows faintly, colour of flame 

behind the darkling trees, behind the dreaming. 

Hidden in softly deepening shade 

the nightingrle sings loud and.treaming. 

The evening sttr glitters, large and glowing 

against the dullish fading gold. 

Scent of pine trees fills the air Drkness enveloped 

the earth, absolving, reconciling. 

All day long you struggled bravely 

uncomplaining, smiling with bloodless lips. 

Weep now, poor sister, unconstrained, 

resting serene in deepest pain.

[7] Genboens fgrste vise 

Sophus Bauditz: I Mester Sebulds have, op. 

Vinden den flyver i verden ud, 

berer si mangt et lonligt bud 

vidt over dal, over lide. 

FIyv da, min sang, for vinden kun hen, 

tabes den, hu jeg vel fler igen, 

fler end jeg selv t6r vide. 

Mod mig her. min hjertenskel 

nir duggen falder i dale. 

Lyt til mit dempede strengespil, 

tag mine sange, hvem der vil, 

de er med vinden i f6lge. 

Ordene kan vel alle forsti, 

6n dog kun hprer mit hjefte sle 

dybt under sangens b@lge. 

Mpd mig her min hjertensker, 

nir duggen falder i dale. 

[18] Ved solnedgang, op. 14, no. I 

Chr. K. P Molbech 

Nir dagen er tret og vil gange til ro 

og lukker sit lysebli pje, 

da bygger den synkende sol sig en bro 

af guld pi de vestlige hgje. 

Men fgr den forlader med hurtige fjed 

den jord, hvor jeg vandrer i skygge, 

den standser og rodmer og siger: FOlg med! 

Hist hvor solen gfu ned, bor din lykke. 

Da griberjeg staven og vandrer derhen, 

derhen mod den vinkende stjeme, 

men solen gir bort som en svigefuld ven, 

og streleme dO i det fjeme. 

The Neighbour's First Song 

In Master Sebald's GardenTranslatrot: Hanne Briiel 

The wind flies far across the world 

canylng many a secrer nore 

far o'er dale o'er lea. 

Go then my song, go with the wind, 

in case you are lost, I have many more, 

more than I dile to see. 

Meet me here, my heart's delight, 

when dew falls in the dale. 

Heu my muted zither's strjngs, 

lake my songs. conveled on wing: 

by the wind, to any who listens. 

Its words will speak to every one, 

But she will her my beating hean 

deep in the waves of my song. 

Meet me here, my heart's delight, 

when dew falls in the dale. 

Sunset 

Translation: Hanne Brilel 

The day is tired and longs for rest 

closing his light blue eye. 

The sinking sun starts building a bridge 

of gold 'cross the westem hills. 

But ere it leaves on swift silent feet 

the earth where I wander in shade, 

it stops and blushes, whispering come! 

your happiness dwells in the sunset. 

I reach for my walking stick and steer 

towards the inviting star, 

the sun disappetrs like a treacherous friend, 

fading away from afu.

Hver eneste aften den smiler pany Each evening it lures me, smiling again 

og siger: FOlg med, skal jeg bygge whispering come, I shall build you 

dig slotte med tag af den r@dmende sky; a palace with roof of the blushing cloud, 

thi hvor solen gir ned, bor din lykke. your happiness dwells in the sunset. 

Hver eneste aften forsvinder den brat Each evening it leaves me abruptly behind, 

og lader mig sorgfuld tilbage; forsaken and mournful my soul; 

da flOjter en fugl i den stjemebla nat: lo! a bird sings aloft in the stil blue night, 

Fat mod, du skal ikke forsage! take courage, and do not despair! 

Der kommer en aften med stilhed og fred Some evening will come with gentle peace, 

og hyller dig ind i sin skygge, and wap you in shaded calm. 

da tage de synkende str6ler dig med, On the fading rays you'll ride to yon place 

hen hvor solen gir ned, til din lykke. where your happiness dwells in the sunset. 

[19] Firenze Firenze 

Eintr Chdstiansen: Letizia. 

Lettzia. op. 48 no. Z Translation: Hanne Briiel 

Blomstrende by! se, i duftende tog Flowering city! see a scented pageant 

rosemes flor gennem gademe driver; of roses moving through the streets; 

bugnende ranker pi murene skriver luscious garlands write on the walls 

sommerens jublende sprog. ajubilant note of summel 

Himlen er klredt i sin festligste dragt, The sky is clad in festival gment, 

sol og jord slutter brudepagt! the sun with the earth signs a bridal contract, 

Firenzel Firenze! Firenze, Firenze. 

Blomstrende by! bide vinter og vir! Flowering city! both winter and spring 

sOd er din luft som et karlighedsm6de; your air is sweet like a lovers' meeting, 

gleden du giver kan hele og bpde thejoy you yield has the power to heal 

livets de dybeste sir. life's most deepseated wounds. 

Rus er din inde, glemsel din favn, Your breath is like wine, your ms oblivion, 

dragende lokker dit blomstemavn, your flowery name casts lures 

Firenze! Firenze! Firenze, Ftrenze.

Andreas Peter Berggreen: 

[20] Her vil ties, her vil bies 

Hans Adolph Brorson: 

Svane-Sang XXXXIV 

Her vil ties, her vil bies, 

her vil bies, o svage sind! 

Vist skal du hente, kun ved at vente, 

kun ved at vente, vor sommer ind. 

Her vil ties, her vil bies, 

her vil bies, o svage sind! 

Trange tider langsomt skider, 

Iangsomt skdder, det har den art; 

dagene lenges, vinteren stranges, 

vinteren strenges, og det er svart! 

Trange tider lmgsomt skrider, 

langsomt skrider, det htr den art. 

Kom, min due, lad dig skue, 

lad dig skue med oliebladl 

Se, nu er stunden nesten oprunder-, 

nesten oprunden, som g0r dig glad! 

Kom, min due, lad dig skue, 

lad dig skue med olieblad! 

[21] Velkommen igen, Guds engle smi 

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 

Velkommen igen, Guds engle sn6, 

fra hpje himmelsale, 

med dejlige solskinskleder pi, 

i jordens skyggedale! 

Trods kJingrende frost godt ir I spi 

for fugl og sad i dvale. 

In Still Silence Man Must Tarry 

Swansong XXXXIV 

Translation: Hmne Briiel 

In still silence, man must tany, 

man must tmy, oh, feeble soul. 

Thou shalt attain it, only by patience, 

tmying silent till summer's tide. 

In still silence man must tarry, 

man must tarry, oh, feeble soul. 

Leanest seasons move but slowly, 

move but slowll. such is their pan. 

Days slowly lengthen, winter will strengthen, 

slrengthen his hold. oh. my dire lo.. 

Leanest seasons move but slowly, 

move but slowly. such is their pan. 

Little dove, I long to see you, 

long to see you with olive branch. 

Lo! see the hmbinger of the hour, 

hour ofjoy, oh, rejoice my soul. 

Little dove, I long to see you, 

long to see you with olive branch. 

Hail, Welcome Again, God's Angels Small 


Hail, welcome again, God's angels small 

from lofty heav'nly dwellings, 

in loveliest sunshine mantles clad, 

in Earth's bleak winter valleys. 

You promise for birds and sleeping seed 

'spite frost, ajoyous springtide.

Vel mpdt under sky pe kirkesti, 

pe sne ved midnatstide! 

Udbare vorjul ej nrnner I, 

derpi tpr nok vi lide; 

o, ganger dog ej vor dgr forbi! 

Os volder ej den kvide! 

Med venlige 6jne himmelbli, 

i vugger og i senge, 

vi puslinger har i hver en vri, 

som blomster gro i enge! 

O, synger for dem, som larker sla, 

som h6rt de har ej lange! 

Da vigne de mildt i morgengry 

og telle mer ej timer, 

da hPre vi julesang pi ny, 

som sig med hjertet rimer, 

da klinger det sodt i hojen sky, 

nirjulekiokken kimer 

Trad. mel. fra Hrboore 

[22] Hvad est du dog skgn 

Hans Adolph Brorson: Svane-Sang XXXI 

Hvad est du dog skpn, ja skgn, 

du allerlifligste Guds spn! 

Du min Sulamith, Sulmith. Ja mit 

ja mit, alt, hvadjeg hr, er ogsi dit 

Min ven, du est min, ja min, 

ja min; si lad mig altid vere din! 

Ja vist, evig vist, evig vist, ja vist! 

Ja vist! du min skal blive her og hist. 

Men tenk, jeg er her, ja her, 

ja her iblandt si mange dragne sverd! 

Well met under sttrs on snowy path 

to church in midnight darkness. 

You will not, we trust, from lowly doors 

chase forth our yule-tide gladness. 

Oh, do not pass by our humble door, 

such woe you will not cause us. 

With mild, kindly eyes of sky-blue hue 

in beds and cots and cradles, 

in comers and nooks our little-ones all, 

like flowers grow in meadows. 

Oh, sing out for them like summer lrks, 

sweet songs almost forgotten. 

And when they wake up in dusky dawn, 

no longer counting the hour, 

Our hearts' sympathetic strings will sound 

with joyful yule-tide singing. 

The heavens resound with joyous song 

when Christmas bells re ringing. 

Trad. Tune from Hrbogre 

Oh, Thou Art Beautiful 

Swansong XXXI. Translation: Hanne Brijel 

Oh, thou art beautiful, beautiful 

yea, beautiful, thou God's most precious son! 

Oh. my Shulamith. Shulamith. All mine. yea mine. 

All mine shalt also be thine. 

My friend thou art mine, yea mine 

yea mine, thus let me ever be thine. 

For certain, ever certain, for ever and ever, 

Both yonder and here thou art mine. 

But behold, I am here, yea here 

amidst throngs of gleaming swords.

Si kom duel kom due! kom, ja kom! 

Ja kom! I klippens rif er ro og rum 

Trad. melodi fra Vestjylland: 

[23] Sularnith lille 

Samtale mellem Jesum og en Troende 

Hans Adolph Brorson: Svane-Sang LXV 

Jesus: Sulamith lille! hvi jamrer du si tit? 

Sulamith: Ak! at du ville mig hente hjem til dit. 

Jesus: Den himmellengsel alvorlig prpves vil. 

Sulamith: Ja, nOd og trangsel 96r vist nok sir dertil. 

Jesus: Tror du, jeg glemmer dit korses morke sky? 

Sulamith: Nej, jeg fomemmer din nride daglig ny. 

J.; Men nir det klemmer? S.: Da skriger jeg om ly. 

Jesus: Sulamith lille etc. 

Jesus: Kan du forsage dit kere hus og stavn? 

Sulamith: Dem vil jeg tage og lagge i din favn. 

Jesus: Nir du est fardig, er vognen for din dOL 

Sulamith: Mig ame vardig din vardskyld ene g@r. 

Jesus: Gem denne kamel men kom nu, dpd, herfrem! 

Sulamith: Den aften-stjeme er meget angenem. 

J.: Vil du si geme? S.: Ja, til min brudgom hjem. 

Jesus: Kan du forsage etc. 

Jesus: Pak da kun sammen, og hold din himmelfart! 

Sulamith: Ja Amen, Amen, kom s6de Jesus snart! 

Jesus: Den vej hr ende, hvorpi du tit htr gredt. 

Sulamith: Nu kan jeg kende, at den er koft og let. 

Jesus; Engle for konen skal fore dig i nar. 

Sulmith: Pi jubel-tonen jeg lystig tager fat. 

Come hither dove, come hither, come! 

In the rift of the rock there is peace 

Trad. Tune from Westen Jutland: 

Shulamith Little One 

Conversation between Christ and a Believer 

Swansong LXY Translation: Hanne Brtiel 

Christ. Shulamith little one, why ar1 thou for ever 

groaning? 

Shulamith. Alas! I yeam for thee to fetch me home. 

Christ. Thy yeming will be gravely tried. 

Shulamith. Aye, woe and bitter sonow for certain is 

the cause. 

Christ. Thinkst thou I do forget the cloud of thy black 

cross? 

Shulamith. Nay, each day anew thy grace I do perceive. 

C. But when thou art oppressed? S. I cry for shelter so. 

Christ. Shulamith little one etc. 

Christ. Canst thou forsake thy own dear kith and kin? 

Shulamith. Them will I bring thee and place them in 

thy bosom. 

Chdst. When thou aft ready, the chariot waits at dool 

Shulmith. Thy merits alone make me wofihy. 

Christ. Cherish this fountain! But come forth now 

Deathl 

Shulamith. The evening-str spells comfort now. 

C. Is thy longing so strong? S. Aye for my bridegroom. 

Christ. Canst thou forsake etc. 

Christ. Be ready then and joumey up to Heaven. 

Shulamith. Amen, Amen, come soon my Jesus sweet. 

Ctuist. The path 'long which thou wept so sore is ending. 

Shulamith. I now perceive that it is short and smooth. 

Christ. To-night thou shalt be led before the throne 

by angels.

J.: 56 fir du konen. S.: Den est du selv, min skat! 

Jesus: Pak da kun etc. 

Dansk folkemelodi: 

[24] Det var en lordag aften 

Yngre lolker ise ved Svend Crundtr ig 

Det var en lordag aften, 

jeg sad og vented dig, 

du loved mig at komme vist, 

Men kom dog ej til mig! 

Jeg lagde mig pi sengen 

og grad si bitterlig, 

og hver en gang at d6ren gik, 

jeg tro'de det var dig. 

Jeg stod op sondag morgen 

og flettede mit hert 

si gik jeg mig til kirken hen 

og om den kirkegnrd. 

Men du kom ej til kirke 

og ej i kirken ind, - 

for du har fi't en anden kar 

og slaget mig af sind. 

Jeg gik mig hjem si ene 

hen ad den kirkesti, 

og hvert et spor pe sden var, 

der faldt min ta{e i. 

Hvor km man plukke roser, 

hvor ingen roser gror! 

Hvor kan man finde kerlighed, 

hvor karlighed ej bor! 

Shulamith. Happy, I cling onto the throne ofjoy. 

C. Thou shalt wear the crown. S. Thou art thyself 

that crown. 

Chdst. Be ready then etc. 

Populu Danish Ballad: 

Once on a Saturday Evening 


Once on a Sat'day evening 

with joy I 'waited you. 

You promised faithfully to come, 

and yet came not to me. 

I went into my chamber 

and wept with bitter tear. 

With ererl sound ourside the dool 

I hoped that you were near. 

On Sunday moming early 

I plaited my fair hear. 

I wended forth into the church, 

and round the churchyrd drer. 

But you were not in church, nor 

came you onto the church. 

For you have found a new true love, 

and think no more of me. 

I wandered homewards, lonely 

along the footpath sad. 

Into each footprint on that path 

my teardrops fell with woe. 

How cil one gather roses 

where roses will not grow? 

How can one find a true love there 

where love will not take root?

Jeg ville roser plukke, - 

jeg plukker ingen fler; 

jeg elsked dig si inderlig, - 

jeg elsker aldrig mer! 

Cul Nielsen: 

[25] Jeg lEgger mig sA trygt til ro 

Christian Winther 

Jeg lrgger mig se hygt til ro, 

som fuglen hist i skove, 

thi du, min Gud, du viger jo 

for mig, nnr jeg vil sove. 

Hav tak for dagen lys og klu, 

for hver dens lyst og glade! 

Hjalp alle dem, som smerter hil, 

ffOst alle dem, som grede! 

Hold i din viletegt, o Gud! 

mig selv og mine kare, 

og styrk mig, si jeg dine bud 

kan tro og lydig v8re. 

Thomas Laub: 

[26] Stille hjerte, sol gir ned 

Aften. Jeppe Aakjer 

Stille hjefte, sol gir ned, 

sol gir ned bag heden, 

dyr gir hjem fra dagens bdd, 

storken stir i reden. 

Stille, hjerte, sol gir ned. 

Tavshed over hedesti 

og langs veje kumme. 

I wished to gather roses 

I gather them no more. 

I loved you so, my deilest detr 

I'll never love again. 

I Go to Sleep Without a Fear 

Trmslation: Hmne Briiel 

I go to sleep without a fetr 

like birds in forest yonder. 

For you my God keep watch, I know 

O'er me when I am sleeping. 

Thanks be to you for daylight bright 

md all our day{ime pleasures. 

Help you all those who suffer pain, 

Console those who re weeping. 

Der God, have in your keeping saf-e 

both me and all my deu ones, 

and help me to be good and true, 

and honour your commandments. 

Quiet, heart! the Sun Goes Down 

Evening. Translation: Hanne Briiel 

Quiet, heart! the sun goes down, 

sun goes down o'er moorlands. 

Herds tum slowly home from bait, 

In roof top nest the stork stands. 

Quiet, heart, the sun goes down. 

Silence reigns o'er moorland path 

winding lanes lie dreaming.

En forsinket humlebi 

ene hores brumme. 

Stille, hjerte, sol gir ned. 

Viben slir et enligt slag 

over mosedammen, 

fOr den under ftytlens tag 

folder vingen sammen. 

Stille, hjerte. sol gir ned. 

Qeme ruder gsterpd 

blusser op i glgden, 

hededamme bittesmi 

spejler aftenrpden. 

Stille, hjerte, sol ger ned! 

Svensk melodi 1646 (?): 

[27] Vagterversene Anonym 

Nu skider dagen under. 

og natten valder ud; 

forlad for Jesu vunder 

vor synd, o milde Gud! 

Bevare kongens hus 

samt alle mand 

i disse land 

fra fjendens vold og knus I 

Gud Fader os bevare, 

de store med de smi! 

Hans hellig' engleskare 

en skanse om os slil 

Selv vogte han byen vel ! 

Vofi hus og hjem 

hr han i gem, 

vor ganske liv og sjel. 

One late bumblebee alone 

hunies homeward, humming. 

Quiet, heafi, the sun goes down. 

O'er the pond a lapwing tums 

one last sweeping wing-stroke, 

settles down with furled wings, 

under roof of woodrush. 

Quiet, heart, the sun goes down. 

Far-off windows to the east 

blaze with sunset fire, 

tiny moorland ponds reflect 

the glow from evening's pyre. 

Quiet. heafi, the sun goes down. 

The Watchman's Song Translation: Hanne Briiel 

The day is slowly waning 

The nigth is welling forth, 

For Christ's wounds do fbrgive us 

Oh Lord our dire sins! 

Preserve our royal house, 

and every man in this our land, 

'gainst fiercest enemy force. 

We pray oh God preserve us 

the greatest with the small! 

Your host of holy angels 

as fortress round us place. 

Oh help us guard our town! 

Our house, and home 

to him we pledge, 

our souls and all our lives.

Carmcn (OPholo: Rignror Mydtsko\')

MUSIK This reiease is made in coop€ration with the Danish Broadcasiing Corporation 

DACOCD 51 1 51 2

o 

o 

Fl 

ta 

r11 

wlFt 

ff 

r11 

3 

,0 

3 P*,,- 


The DanishMezzo-Soprano of the 20th Century 

o 

o 

t! 

a 

-r1 

wlra 

,\J 

fl1 

3 

a

ql 

lJ 

I 

ql 

H 

N 

v 

9) 

FI 

T \JFl 

A) 

T 

N 

o 

: 

-nl 

:ut 

-A 

:-+ 

-A I- 

: -l\ 

|.r\ 

l)ACOC]D 5lt 

t)A('ocD 512 

2 Ct) 

F' 

oE 

3 \l()\(),\lll) 

G 

N l\1xln(d br Strr llolfl 

N 

o llenru\lcrinI pro{lilcrr: 

I l,l\ trnjl h. \ Lslrrgilrr(l 

a 'l 

r'ansttrrc(l l)\ 

\irh l lrnslrd rnd 

( lcDrcDs.l0lurnsctl 

liccrlire prorluecr: 

.ltspcr lJrrhl 

I),\\ \( ()RI) 

\orre[fl(lr;] 

l)K-| l('5 (i'lurhngrn 

I)I.,N\I,\ItK 

!rI)-\\ \( Ol{l} l99q 

hllIr/{ $ $.(ltD{(o.(l.dk 

DACOCD 5f f - CD I Totol ploying time 73:49 

Ceorges Bizet: 

I I ] HabaneraiCarmen) 

[ 2 ] Seguidilla (Carmen) 

Camille Saint Saiins: 


mezzo-soprano, (1908-95) 

[ 3 ] Printemps qui commence (Samson et Dalila) 

[ 4 ] Mon coeur s'ouvre a ta voix (Samson et Dalila) 

George Gershwin: 

[ 5 ] Bess, du er min kvinde nu (Porgy and Bess) 

Georg Friedrich Handel: 

[ 6 ] Uden trost, hibet berovet {Giulio Cesare) 

Christoph Wilibald Gluck: 

[ 7 | J'ai perdu mon Euridice (Orph€e et Euridice) 

Ebbe Hamerik: 

[ 8 | Til Danmark (Marie Grubbe) 

Johann Sebastian Bach, 

[ 9 | Du lieber Heiland (Matthiiuspassion) 

Georg Friedrich Handel' 

IlOl A. O Lord, Whose Mercies Numberless (Saul) 

ll ll B. Impious Wretch (Saul) 

[12] C. Brave Jonathan (Saul) 

Antonin Dvor6k: 

[3] Inflammatus (Stabat Mater) 

Maurice Ravel: 

[4] la FI0te enchant6e (Sh6h6razade) 

[15] L'lndiff6rent (Shah6razade) 

Johannes Brahms, 

I16l Alt-Rhapsodie 

(Danish Radio Symphony Orchestra 

and Choir. conducted by Paul Klecki) 

DACOCD 512 - CD 2 Totol ploying time 73:47 

Franz Schubert, 

I I I Liebesbotschaft | 2 | DerLindenbaum 

[3lDieForelle 

Johannes Brahms, 

[ 4 | Da unten imTale [ 5 | Sandmdnnchen 

Edvard Grieg, 

[ 6 | Med en vandlilje - [ 7 | Jeg elsker dig 

Anonymous: 

[ 8 | L'Amour de moi 

Claude Debussy: 

[ 9 | la Fl0te de Pan 

[Ol Romance 

Peter Heise; 

E1l Jeg mindes vel et sted 

[12] Thorstens sang 

l13l Den unge larkes foriirssang 

l14l Agnetes vuggesang 

[5] VArsang Fini Henriques 

Peter Erasmus Lange-Miiller, 

[16] Himlen ulmer svagt i flammerodt 

[17] Genboens forste vise 

[18] Ved solnedgang 

[9l Firenze 

Andreas Peter Berggreen: 

[20] Her vil ties, her vil bies 

[2ll Velkommen igen, Guds engle smA 

l22l Hvad est du dog skon Traditional Tune 

[23] Sulamit lille Traditional Tune 

[24] Det var en lordag aften Traditional Ballad 

[25] Jeg lagger mig sa trygt til ro Carl Nielsen 

[26] Stille hjerte, sol gir ned Thomas Laub 

[27] Vegteroersene (fraditional) 

ql 

H 

F. 

I 

(Jl 

F. 

N 

v 

p- n 

o - ) 

3 

o NN 

o I 

a 

o 

E 

rr, 

r.t 

s, 

t 

J 

o 

N 

o

ELSE BREMS - Naxos Music Library

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?