Månedens portræt Erik Frodelund Klar, parat, studiestart ... - Paragraf

1
And the Oscar goes to…
Jurrådet.havde.endnu.engang.inviteret.til.vinterdimission.i.Aulaen..Scenen.
var.sat.til.et.traditionsrigt.arrangement,.med.såvel.interne.som.eksterne.
talere.samt.symbolsk.underskrivning.af.juristløftet.
Farvel og tak
Indledningsvis bød Anne Dorthe
Bruun velkommen til dagens
dimittender og disses familier,
mens Paragrafs udsendte fulgte
begivenhedernes gang fra cowboyrækkerne.
Der blev begejstret sunget ”Jylland
mellem tvende have”, og
her glimrede Jurakoret ved sit
fravær. Samtlige sanglærker led
tilsyneladende af influenza og
slem halsbetændelse. Efter de
glade toners ophør tog Malene Lei
Raben, administrerende direktør
på Vega, ordet. Som jurist har hun
haft en meget omskiftelig karriere,
som begyndte med ansættelse
som advokatfuldmægtig ved advokatfirmaet
Kromann og Münter
(i dag Kromann Reumert). Derudover
har Malene Lei Raben været
tv-vært på forbrugermagasinet
Boomerang og direktør i produktionsselskabet
Blu A/S.
Det blev pointeret at man som
jurist ikke skal lukke sig inde i en
osteklokke, men i stedet sørge for
at leve lige så meget som man
arbejder. Klicheen omkring jurister
som et bedrevidende folkefærd
har jo en anelse på sig, og Malene
Lei Raben sagde med et smil på
læben at spillet Bezzerwizzer
må være opfundet med jurister
for øje.
Jurist på papiret
Dernæst bød programmet på underskrivning
af det traditionsrige
juristløfte, der godt nok blot er
en symbolsk handling, men alligevel
fik Anne Dorthe Bruun til at
bemærke, at ”nu var der atter 45
jurister der lige havde skrevet under
på et dokument uden at læse
det”. En vits som højst sandsynlig
er brugt før.
Nu var det tid til dimittendernes
egen taler, hvor valget i år var
faldet på Kenneth Bøjler, der i
bedste Oscar-stil benyttede lejligheden
til at takke såvel familie
som navngivet kæreste. Hans tale
var et vemodigt og humoristisk
tilbageblik på et langt studieliv,
med varme minder omkring både
Gorm Toftegaard, Helle Isager og
Ebbe Mansfeld.
Som afsluttende interne taler indtog
Jens Hartig Danielsen scenen
med en traditionel tale omkring den
studerendes frihed under ansvar.
Som ung student blev han selv på
sit andet studieår – af en professor
– mindet om, at man aldrig
får mere tid end man har som
studerende. Dette må anses som
en sandhed, som både dengang
og i dag, bestrides kraftigt af de
studerende.
Alt.stod.klar.til.årets.dimittender
Anders Guldager,
formand for SJ og
Jurrådet, takkede
dernæst af og bød
på champagne og
kransekage i Vandrehallen.
Herefter skulle der
endnu en gang
synges en klassiker
ved navn ”Det
er hvidt derude”.
Igen manglede koret
kraftigt, men de
fremmødte formåede dog at få en
eller flere monotone toner frem.
Arrangementet afrundedes temmelig
brat efter sangen, hvor familierne
forlod Aulaen for at overlade
dimittenderne til fotografen. Billedet
portrætterende de nyslåede jurister
blev taget temmelig spontant
på vej ud af Aulaen, og Paragrafs
udsendte frygter at de ikke nåede
væk fra kameraets søgelys i tide.
Hvis dette er tilfældet undskylder
vi meget.
Da vi efterfølgende var flygtet fra
fotoscenariet og skulle høste vores
belønning i form af kransekage,
måtte vi desværre skuffede konstatere,
at det blev der ikke noget
af! - hvorefter vi fortrak til mere
hjemlige domæner.
Summa summarum var der tale
om et ganske traditionsrigt og fint
arrangement, og vi vil gerne takke
Jurrådet for, at de bruger tid og
kræfter på at gøres vores afgang
fra jura mere mindeværdig end det
ville være i form af et eksamensbevis
sendt med posten. Dog skal
det bemærkes at der enten bør
skrues op for mikrofonen, eller at
talerne skal mindes om at tale ind
i den – det kan være svært at høre
Trine Ji Holmgaard
tj@paragrafblad.dk
Mai Buch
mbu@paragrafblad.dk
JUS
J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s
Nordisk Uge 2008
Farvel til formanden
15. årgang, nr. 59 - december 2007