Acrobat-fil - Kofoeds Skole

Juni 2009
Kursen på
Kofoed-dollars
er stadig høj
side 3
Det handler
om at bygge
mennesker op
side 6 og 7

Den bedste vej til
arbejdsmarkedet
LEDER
Beskæftigelsesministeriets seneste
opgørelser viser, at 47.800 mennesker
har været på kontanthjælp og andre midlertidige ydelser
i mere end 5 år.
På Kofoeds Skole ser vi dagligt mange mennesker fra
denne gruppe. En medarbejder fortalte mig for nylig, at
en nyindskrevet elev havde fortalt hende, at han sidst
havde været sendt i aktivering for 20 år siden! Mere end
50% af Kofoeds Skoles elever, har været væk fra arbejdsmarkedet
i mere end 10 år!
Socialt og menneskeligt set er det et svigt, der vil
noget. Set i lyset af de senere års økonomiske stramninger
og aktiveringskrav overfor kontanthjælpsmodtagere,
må konklusionen være, at samfundet ikke har magtet,
at tilvejebringe aktiveringstilbud, der har kunnet rumme
den svageste gruppe. Derfor er det positivt at Københavns
Kommune nu sætter gang i en mere helhedsorienteret
indsats overfor disse borgere.
Ikke mindst set i lyset af at det økonomiske modul nu
svinger tilbage, og arbejdsløshedskøens forreste geledder
igen er ved at blive fyldt op. På Kofoeds Skole har vi
gennem årene kunnet konstatere, at jo bedre tiderne er,
jo svagere bliver skolens elever.
Og i den nuværende situation, betyder det, at rigtig
mange af de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet,
bliver hængende i et limbo, hvor han eller hun
risikerer at skulle leve med en stigende grad af social
udstødelse i takt med at der bliver skåret i kontanthjælp.
Vi vil gerne være med til at løfte opgaven, ved at
Sommermarked d. 18. juni
Det siges, at én svale gør ingen
sommer. Til gengæld bliver det
heller ikke rigtig sommer uden et
sommermarked på Kofoeds Skole.
I år løber sommermarkedet af stabelen
torsdag d. 18. juni fra kl. 10.00-
14.00. Traditionen tro byder sommermarkedet
på mange forskellige
salgsboder fra skolens værksteder,
ligesom der bliver optrådt med
drama, dans, musik, modeshow …
og en hel masse andre spændende
ting. Mad og drikkevarer kan købes
til rimelige priser, og alle er velkomne.
Se program mm. på
www.kofoedsskole.dk. - thop
blande den rent beskæftigelsesmæssige og
arbejdsmarkedsrettede indsats med sociale tiltag.
For denne gruppe må vi erstatte mantraet om ’den korteste
vej til arbejdsmarkedet’ med et nyt: ’den bedste vej til
arbejdsmarkedet’. Det er den vej, hvor vi bygger videre
på de ressourcer, den enkelte er i besiddelse af og skaber
et perspektiv i tilværelsen, hvor forandring er mulig.
Det kan være gennem værkstedsarbejde, undervisning
eller kreative beskæftigelser som musik og fremstilling
af kunst. Hertil kommer coaching, motion og eventuelt
psykologbistand – altså mere eller mindre de samme
instrumenter, som det velstillede Danmark bruger, til at
skabe personlig udvikling.
Der er barrierer, der skal brydes ned, og selvværd,
kompetence og selvtillid skal bygges op. På Kofoeds
Skole ved vi, at det faktisk kan lade sig gøre, men også at
det tager tid. De problemer, som holder et menneske væk
fra arbejdsmarkedet i mere end fem år, tager tid at løse.
I nogle tilfælde lykkes det aldrig. Men det kan altså lade
sig gøre at ende årevis af ledighed med fast arbejde og
selvforsørgelse. Men selvom resultatet så kun måtte være
nok så beskedent, kan vi ikke være andet bekendt end at
prøve. For udover at være en dårlig forretning for samfundet,
er det et ydmygende nederlag for den enkelte
ikke engang at være i stand til at kunne deltage i et aktiveringsforløb.
Vi hjælper udsatte mennesker bedst ved at
give dem mulighed for at bruge deres ressourcer.
Jens Aage Bjørkøe
Forstander
foto: Kofoeds sKole
Kursen på Kofoed-dollars
er stadig høj
Mens finanskrisen kradser ude i
den store verden, er der stadig stor
efterspørgsel på skolens helt egen
møntfod, kofoed-dollaren.
FinanSnyt
Af Thomas Pedersen
Kofoed-dollaren er et symbol for Kofoeds Skoles kerneværdi:
hjælp til selvhjælp. Den er et synligt bevis på, at
det betaler sig, at gøre noget, og at det arbejde, man
udfører, giver en belønning. For tiden svarer en times
arbejde til ni kofoed-dollars. En kofoed-dollar svarer til
1 krone. Sådan har kursen været, siden den blev fastlagt
på sit nuværende niveau i 1995. Og den ligger fast indtil
videre, uagtet at der for tiden er det, finansanalytikere
kalder uro på de internationale valuta- og aktiemarkeder.
Stabil kurs
Hvad angår den interne købekraft på Kofoeds Skole har
kofoed-dollarens kurs været meget stabil: en middag i
kantinen svarer til en times arbejde. Til gengæld er produkter,
der kommer ’udefra’, som fx cigaretter, som afregnes
til almindelige dagspriser, blevet dyrere i takt med de
almindelige prisstigninger. Omregnet i arbejdstid, svarer
en times arbejde til ni kofoed-dollars, og det er kun de første
tre arbejdstimer, der udløser kofoed-dollars.
Hvem optjener $?
Elever i jobtræning modtager ikke kofoed-dollars, som
er forbeholdt selvmødere og kontanthjælpsmodtagere i
aktivering. Selvmøderelever er i regelen førtidspensionister
og kontanthjælpsmodtagere, som er langt væk fra
arbejdsmarkedet. Mange har psykiske problemer, misbrugsproblemer
og andre problematikker, der holder dem
væk fra arbejdsmarkedet. I værkstederne kan de være i et
alkohol- og stoffrit miljø, for hvis medarbejderne får mistanke
om, at en elev er påvirket, skal vedkommende
puste i et alkometer. Påvirkede elever bliver sendt hjem,
og kan så komme igen i ædru tilstand dagen efter.
Der er flest dollar-elever, som selvmøderne også
bliver kaldt på skolen, i Produktionsværkstedet,
Grønlænderhuset og på Miljøpladsen.
Stor efterspørgsel
I Produktionsværkstedet konstaterer den daglige leder,
Ib Jensen, at der stadig er stor efterspørgsel på kofoeddollars.
-Der har været temmelig mange dollar-elever på
det seneste, og vi ligger for tiden på mellem 35 og 45
elever i værkstedet om dagen. Og det er altså elever, som
kommer her af egen drift, uden at være i aktivering eller
jobtræning, forklarer Ib Jensen, da Kofoeds Avis spørger
til efterspørgslen på kofoed-dollars blandt skolens elever.
Eleverne kommer typisk for at tjene til et måltid mad i
kantinen, og der er også mange, der sparer op i kofoeddollars.
Opsparede kofoed-dollars kan nemlig ikke kun
bruges på skolen. Kofoed-dollars kan ikke veksels til kontanter,
men skolen har en særlig aftale med en række forretninger.
Elever, der har sparet dollars får en rekvisition,
som de kan bruge i forretningerne. På den måde bliver
der råd til nyt tøj eller ting til hjemmet en gang imellem.
ind fra gaden
Mange dollar-elever er gamle kendinge, men der kommer
også hele tiden nye elever. -Eleverne kan i princippet
komme lige ind fra gaden, men man skal forbi en
socialrådgiver og have et elevkort, før man kan optjene
dollars udover en spisebillet. Det er alle typer, der kommer
her. Vi har dog en overvægt af mænd, og mange
kommer her også fordi vi har et godt socialt samvær, hvor
gamle elever tager sig af de nye, fortæller Ib Jensen.
2 Kofoeds avis | juni 2009 Kofoeds avis | juni 2009
3
>>

Ramt af globalisering
Så på trods af finanskrisen er kofoed-dollaren stadig en
efterspurgt valuta. Til gengæld er Produktionsværkstedet
blevet ramt af globaliseringen. -Traditionelt udfører
Produktionsværkstedet pakke-opgaver, fx af rawlplugs
og el-artikler, samt lettere monterings- og samleopgaver.
Her har vi tydeligt kunnet mærke, at mange virksomheder
har flyttet deres produktion ud af landet, så vi har
en stor udfordring i at skaffe nye arbejdsopgaver. De
virksomheder, der bruger os, er meget tilfredse, og vi
Så får man da et
varmt måltid mad
Fritz på arbejde i
produktionsværkstedet.
leverer altid arbejdet til den aftalte tid og kvalitet.
På et tidspunkt blev vi endda ISO2001 certificeret, fordi
det var et krav, fra den virksomhed, vi arbejdede for,
slutter Ib Jensen. Og skulle der blandt læserne være
virksomhedsejere og andre med behov for at få udført
pakke- eller montagearbejde, så kontakt Ib Jensen
på tlf. 32 68 03 24.
Af Thomas Pedersen
Foto: Thomas Pedersen
Lars og Fritz kommer hver dag i Produktionsværkstedet.
De er begge på kontanthjælp, og har ikke umiddelbar
udsigt til at komme i arbejde. Når Lars har betalt sin
husleje og sine afdrag på sin bankgæld, har han 1.600
kr. at leve for hver måned, Fritz har 2.400 kr. at leve for,
når husleje og afdrag på gæld er betalt. Det er svært at få
det til at løbe rundt, og derfor betyder muligheden for at
optjene kofoed-dollars meget for dem begge. Først og
fremmest i form af den daglige spisebillet, som den første
times arbejde giver, men også i form af muligheden
for at spare lidt op, så der fx er penge til cigaretter, som
de kan købe på skolen.
-Ved at komme her er jeg sikker på at få et varmt måltid
mad hver dag, siger Lars, som er kommet på Kofoeds
Skole i omkring 10 år. Tidligere arbejdede han i jord- og
betonbranchen, men en hjerneblødning satte en stopper
for karrieren. Nu lever han af sin kontanthjælp, kofoeddollars
og enkelte småjobs som for eksempel havearbejde.
–Man vænner sig til at være på røven, selvom det
ikke altid er lige sjovt. Men det er også vigtigt, at man
finder ud af, at man ikke er alene, og at der er mange,
som er i samme situation herude på Kofoeds Skole, fortæller
Lars.
Fritz er kommet på skolen i mange år, og for ham
er skolen et af de faste holdepunkter i livet.
-Både socialt og økonomisk er det en stor hjælp for
mig at komme herude. Vi kan både grine og græde
sammen og med hinanden. Folk er meget åbne over for
hinanden, og det betyder rigtig meget, siger Fritz.
nogle af eleverne fra malerholdet. Fra venstre: Hanne Eiberg,
atafeh Bazgir, Sonja Christensen, Helene Spurr og lærer
Delphine Flyvehavn. Forrest: Jan Benjamin Christiansen.
BLUES og BiLLEDER
Der var gang i Saxogade, da Ready Steady
Bluesband spillede til åbningsreceptionen
for en udstilling med malerier fra et af
skolens malerhold.
REpoRtagE
Café Sonja er en lille café på
Vesterbro, som bliver drevet af frivillige.
Stedet er opkaldt efter den
gæve pige, som mange kender fra
TV-serien Sonja fra Saxogade.
Torsdag den 6. maj satte elever fra
Musikværkstedet og skolens malerhold
deres særlige præg på den lille,
men meget hyggelige café.
I månederne op til åbningsreceptionen
havde Delphine Flyvehavn
og hendes elever malet billeder ud
fra et klimatema. Resultatet er en
række spændende og originale billeder,
der blandt andet viser elevernes
oplevelse af miljøets tilstand i
dag, problemerne og hvad vi kan
gøre for at hjælpe med at løse dem.
Af Thomas Pedersen
Foto: Thomas Pedersen
Stuvende fuld
I anledning af arrangementet var
Ready Steady Bluesband, et af
Musikværkstedets sammenspilshold,
rykket med ud til Vesterbro
med deres instrumenter. De leverede
en god times swingende blues
under ledelse af orkesterleder Per
’Chæg’ Christensen. Musikken
tiltrak mange gæster til caféen, som
til tider var stuvende fuld.
Ud over rampen
At komme ud over rampen er en
vigtig del af undervisningen i de
kreative fag på Kofoeds Skole.
- For eleverne giver det at komme
ud at spille, eller at udstille et maleri
Saxofonist peter Bilo.
Billede fra udstillingen. af Sonja Christensen.
i et offentligt rum, en stor motivation
til at give den en skalle i den daglige
undervisning. Samtidig ligger
der også en anerkendelse i at
komme ud over ’rampen’. Det giver
eleverne et løft i forhold til at
komme videre i deres liv, fortæller
Kirsten Kaas, der er pædagogisk
leder i Undervisningsafdelingen.
Maleriudstillingen kan ses på
Café Sonja i Saxogade på Vesterbro
i København indtil d. 15. juni.
Kommer du i nærheden, kan vi kun
anbefale at kigge ind og opleve stedet
og billederne over en kop kaffe.
Kofoeds avis | juni 2009 Kofoeds avis | juni 2009

“Det handler om
at bygge mennesker op”
Projekt UNO 2 skal hjælpe langtidsledige kontanthjælpsmodtagere tilbage
på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er vejen til arbejdsmarkedet så lang for
nogen mennesker i samfundet? Vi har spurgt proceskonsulenterne i UNO 2,
Marianne Ahle Madsen og Kate Folman om, hvilke sten der ligger på vejen.
intERviEw
Af Jane Fogedby
Foto: Jane Fogedby
UNO 2 har 18 elever på holdet. De er alle forskellige
eksempler på, hvorfor vejen tilbage til arbejdsmarkedet
er længere for nogle borgere i samfundet.
-Vores elever har det til fælles, at de hører under
matchgruppe 4 og 5. Det vil sige ledige, som umiddelbart
ikke anses som parate til arbejdsmarkedet. Det er
mennesker, der af livet, er blevet blæst lidt længere væk
fra arbejdsmarkedet end de fleste. Men derudover er det
18 meget forskellige mennesker, som alle skal hjælpes
på forskellige måder, fortæller Kate Folman.
Mange vil måske spørge, om den langtidsledige borger
ikke bare skal i job hurtigst muligt? -Nej, lyder det
korte svar fra proceskonsulenterne. Eleverne i UNO 2
har nemlig flere og sammensatte problematikker. For
eksempel personlige, psykiske eller fysiske problemer,
nogle kombineret med et misbrug. Så det at være arbejdsløs,
er blot et af flere problemer, som skal løses.
Slidt ned
Elevernes selvtillid er gemt langt væk. Det er den, eleven
skal finde igen – ved at deltage i UN0 2.
-Vores elever er slidt ned psykisk og fysisk. De skal
bygges op igen. Det kræver først og fremmest, at de anerkender
deres egne problemer. For at kunne gøre det,
har de brug for tillid og tryghed – det er nøgleordene for
UNO 2, forklarer Kate Folman. Hendes kollega,
Marianne Ahle Madsen, tilføjer:
-Vi ser frem- og tilbageskridt hele tiden. Nogle elever
er meget usikre på sig selv. Men pludselig får de en succesoplevelse
ved at skrive en ansøgning. Og de mærker
viljen til at kunne selv. Dog kan tanken om at sende
Fakta om UNo 2
Efter 30 uger tilknyttet Projekt UNO 2 er målet, at
eleverne er klædt på til at søge job og starte i job igen.
Der arbejdes indenfor følgende områder:
1. CV og en personlig beskrivelse samt visitkort
2. Øvelse i at skrive ansøgninger og søge jobs
3. Intern praktik på Kofoeds Skoles værksteder
4. Ekstern praktik i en virksomhed
tovholderne i Uno 2 er
proceskonsulenterne
Kate Folman (tv) og
Marianne ahle Madsen.
ansøgningen til en virksomhed hurtigt gøre succesoplevelsen
angstbetonet. Det er her, vi kan hjælpe. Vi skal
sammen med eleven finde ud af, hvad der skal til for at
bygge deres selvtillid op og give dem styrke til at overvinde
angst og usikkerhed.
at møde op
Målet for projektet er, at eleverne starter i job eller uddannelse
eller i hvert fald nærmer sig arbejdsmarkedet.
Midlet til at nå målet er en individuel plan for hver
enkelt elev.
-Nogle af eleverne har brug for psykolog, nogle skal
have hjælp til at håndtere misbrug og overforbrug, nogle
skal barbere sig og nogle skal holde op med at skære
tænder. Vi skal tage problematikkerne op, og bringe eleverne
tættere på deres individuelle – og i øvrigt meget
forskellige mål. For nogle kan det være et mål i sig selv,
at møde op her i UNO 2’s lokaler, så alene det at deltage
i projektet bringer eleven tættere på arbejdsmarkedet,
fastslår Kate Folman.
tid
Vejen tilbage til arbejdsmarkedet kan være lang, når
man ikke har haft et job i over 10 år. Det tager tid at
bygge selvtilliden op og finde motivationen igen. Derfor
er UNO 2 et længere varende forløb på 30 uger, hvor
proceskonsulenterne sammen med eleven skal finde
den bedste vej tilbage på arbejdsmarkedet.
-Vi kan mærke, at tid betyder alt for vores arbejde.
Man kan ikke bygge mennesker op, hvis man ikke har
tid til at lytte og tage udfordringerne i det rette tempo,
fastslår Kate Folman.
Sol over Sorø
Sommeren står for døren og Kofoeds Skole inviterer
igen i år elever, som er alene med deres børn,
på sommerferie på Louisestiftelsen i Sorø.
Det er femte år i træk, at Kofoeds
Skole skolens socialt udsatte elever
og deres børn på gratis sommerferie
i Sorø. Her kan forældre og børn
nyde en uges ferie sammen, som der
i mange tilfælde ellers ikke ville
være råd til. Ferieopholdet er finansieret
af Arbejdsmarkedets Feriefond,
og er et af to initiativer fra
Kofoeds Skole, med henblik på at
give elevernes børn oplevelser i
hverdagen, som deres forældres
sociale og økonomiske situation
ellers udelukker. Det andet initiativ
er et tilbud om forældre/børn gymnastik
en søndag om måneden.
I Sorø kan deltagerne i sommerlejren
komme på sejltur på Sorø sø,
I løbet af de 30 uger i projekt UNO 2 skal eleven i intern
praktik. Det sker på et af skolens mange værksteder.
Her kan eleven afprøve sig selv og forskellige arbejdsområder.
Værkstederne er både en faglig, fysisk og psykisk
udfordring, som alt sammen er med til at forberede
eleven på den eksterne praktik ude på det ”rigtige”
arbejdsmarked.
-Det næste skridt på vejen tilbage til arbejdsmarkedet,
efter at have mødt op i UNO 2’s lokaler, det er at møde
op til intern praktik i fx Team Rent og Pænt på Kofoeds
Skole. Så er endnu en sten ryddet af vejen og den langtidsledige
har taget endnu et skridt mod arbejdsmarkedet,
slutter Marianne Ahle Madsen.
Vejen til den eksterne praktik betrædes med et kort og
præcist CV med en gennemarbejdet personlig beskrivelse
og en ansøgningsskabelon i den ene hånd – samt
elevens genvundne selvtillid i den anden. Begge ting,
mener Kate Folman og Marianne Ahle Madsen er altafgørende
for, at eleverne kommer videre i livet og tilbage
på arbejdsmarkedet.
Fakta om eleverNe Fra UNo 2
Eleverne er alle arbejdsledige, men ellers er de 18
forskellige mennesker i alderen 27 til 56 år. Nogle har
ingen erhvervserfaring mens andre har arbejdet i 37 år.
Kemiingeniør, ufaglært servicemedarbejder, pædagog,
rengøringsassistent, grafisk designer er bare nogle af de
mange forskellige professioner, som eleverne har med sig
i bagagen.
til stranden, i Bonbonland, spille
rundbold og meget andet. Det er
ferie, samvær og nærvær væk fra
hverdagens problemer for en stund.
- janef
6 Kofoeds avis | juni 2009 Kofoeds avis | juni 2009
7

Et spark i røven
I 1965 var Mogens Brødsted elev på
Træningsskolen i Dragør i nogle måneder.
Her fik han – som han selv udtrykker det
– et spark i røven til at komme videre.
Kofoeds Avis inviterede ham til et gensyn med
Træningsskolen, og til at fortælle sin historie.
poRtRæt
Af Thomas Pedersen
Foto: Thomas Pedersen
Anledningen til denne historie er
egentlig trist. Mogens Brødsted, 63,
så efter posten hos en afdød nabo
hjemme på Sjællands Odde. En dag
lå der et eksemplar af Kofoeds Avis i
bunken af rudekuverter, gratisaviser
og reklamer. Synet af avisen og navnet
”Kofoeds Skole”, fik en bølge af minder
til at skylle ind over Mogens.
Skibstømrer og marinesoldat
Han huskede, hvordan han som 14årig
var stukket af fra hjemmet i Århus
og stået til søs på en coaster, uden at
fortælle det til sin mor først. Hvordan
et havari i Kattegat førte til, at han afmønstrede
på Sjællands Odde og kom
i lære som skibstømrer. Hvordan han
blev marinesoldat efter læretiden, sejlede
for Dronning Ingrid, og begyndte
at drikke bajere. Bajere, som pludselig
overtog styringen i hans liv, og førte
til, at han som 18-årig i 1965 blev elev
på Kofoeds Skole. -På det tidspunkt
var mit liv som at gå på en stor glasplade,
der er smurt ind i brun sæbe.
Jeg sov forskellige steder på
Københavns Havn, og dagene gik
med at bomme skillinger af folk til
mad og måske et sted at sove. Det
kunne være ret svært. Til gengæld
var det let at bomme bajere, mærkeligt
nok, husker Mogens Brødsted.
Det faktum, at Mogens Brødsteds
afdøde nabo holdt Kofoeds Avis er
direkte årsag til, at vi kan skrive hans
historie her. For fundet af avisen fik
Mogens til at kontakte skolen, og
tegne sig for et støttemedlemskab. I
telefonen fortalte han lidt af sin historie
til skolens støttekredsmedarbejder,
som gav besked til os i redaktionen.
Resten er, som man siger, historie, og
nu tilbage til København anno 1965,
hvor en af drukkammeraterne hankede
op i den 18-årige, temmelig alkoholiserede
tidligere skibstømrer og
marinesoldat.
En våd hund
-Der var en af gutterne, der hev fat i
mig, og tog mig med ind på Kofoeds
Skole, som lå i Dronningensgade på
Christianshavn. Jeg kom ind som en
våd hund, og fik en kop kaffe. Der var
ingen, der spurgte om noget, men jeg
blev sat til at hjælpe med at vaske op,
og fik også et måltid varm mad. Næste
dag kom jeg igen, og denne gang tog
en af medarbejderne fat i mig. Vi faldt
i snak, og han spurgte, om ikke jeg
kunne tænke mig at komme ud på
Træningsskolen, hvor de manglede
folk til at hjælpe til med høsten og
med at passe dyrene. Det ville jeg
gerne, og næste dag, mødte jeg op på
Foto: Michael Rønsdorf
”Jeg ved ikke, om det er mig selv, eller Kofoeds
Skole, der fik mig til at stoppe det vilde liv, men
jeg skylder skolen en stor tak, for at være kommet
videre dengang”, siger Mogens Brødsted.
skolen, fik udleveret et sæt arbejdstøj
og blev kørt ud til Træningsskolen i
Dragør. Mogens boede på Træningsskolen
de næste måneder, og deltog i
arbejdet, så godt han kunne. Han blev
tørlagt og begyndte stille og roligt at
genfinde sine egne kræfter i takt med
at sprutten blev arbejdet ud af kroppen.
-Jeg var nok ikke så hårdt ramt,
som så mange andre, men jeg fik et
spark i røven, og det havde jeg brug
for på det tidspunkt. Jeg ved ikke om
det er mig selv eller skolen, som
gjorde udslaget, men jeg kan huske, at
synet af nogle af de ældre mænd fik
mig til at tænke, at sådan skulle jeg i
hvert fald ikke ende. Jeg kan ellers
ikke huske så mange konkrete ting,
fordi jeg var temmelig omtåget af
sprutten, men jeg fik en rigtig god behandling,
og var også med til julefesten
på skolen det år, og dén husker
jeg som en helt fantastisk oplevelse.
Dragør 2009
Træningsskolen er i dag et af fem
TAMU-centre for unge mellem 18 og
30 år, og blev skilt ud fra Kofoeds
Skole i starten af 70’erne. Meget er
forandret, men mange af bygningerne
fra Mogens’ tid som elev, står der
endnu, da vi tager ud for at se stedet,
næsten et halvt århundrede efter.
Allerede på vej ind over gårdspladsen
kan han udpege elevboligerne fra
dengang, som i dag huser et værksted.
Vi er ude på den flade del af Amager,
og når der ikke står en bygning i vejen,
er der marker, blomstrende buske
og grønne træer så langt øjet rækker.
Der er stadig husdyr herude, og vi
kigger ind i stalden til Hereford-kvæget,
der står og tygger drøv. Mogens
passede blandt meget andet også dyr i
1965, men staldbygningen er ikke den
samme. Det, der ligner sig selv mest,
er nogle personaleboliger, som ligger
ved siden af hovedbygningen. -Her
boede fodermesteren, siger Mogens,
da vi står ved huset. -Han var altså sådan
en, man stod ret for. Der var i det
hele taget en rimelig stram disciplin
herude, men det var der jo nok også
brug for, overfor sådan nogle som os.
Stedets gymnastiksal står stort set
uforandret hen. Her har Mogens lavet
’Kaptajn Jespersen’-gymnastik, og
spillet håndbold. -Men det var nu ikke
så meget, for jeg var her som sagt i
høsten, og efter en lang dag ude på
markerne var vi altså helt færdige,
når vi kom hjem om aftenen. Det var
nærmest lige på hovedet i seng, fortæller
han.
tilbage igen
I løbet af efteråret var Mogens
Brødsted kommet så meget til hægterne,
at han kunne finde sig et arbejde
og flytte ind i en lille lejlighed
på Christianshavn. -Jeg startede på
B&W, hvor jeg arbejdede som rigger.
Det var dog et problem for mig, at arbejdspladsen
var styret af kommunister,
og at jeg ikke havde den ’rigtige’
fagforeningsbog. Så efter kort tid fortrak
jeg til havnen, hvor jeg tjente
gode penge som kranfører, fortæller
Mogens Brødsted. Han blev et halvt
års tid mere i København, inden han
rykkede teltpælene op, og flyttede tilbage
til Århus, hvor han gik i lære
som tagdækker. Og netop i tagdækkerfaget
har Mogens lige siden arbejdet,
både som almindelig lønarbejder,
med selvstændigt firma, og såmænd
også været på valsen, som vandrende
håndværker og medlem af naver-forbundet.
Bisselæder i sålerne
-Jeg har bisselæder i sålerne. Der har
altid skullet ske noget, i mit liv, og jeg
har boet og arbejdet i USA, Norge,
Australien, det tidligere Østtyskland,
hvor jeg rejste ned efter Murens fald,
med noget A4 papir og en tømme-
Der bliver stadig holdt kvæg på
træningsskolen, som i dag fungerer som et
taMU-center for unge mellem 18 og 30 år.
blyant på lommen. Undervejs har der
været både op- og nedture. Mit firma
har været gået konkurs, og fra tid til
anden har jeg også drukket meget,
indtil jeg endeligt stoppede helt med
at drikke for omkring 15 år siden, da
jeg mødte Annie, min nuværende
kone, fortæller Mogens.
Byrådsmedlem i
trundholm Kommune
Da Mogens mødte Annie slog de sig
ned på Sjællands Odde, og startede et
nyt tagdækkerfirma op. Firmaet eksisterer
stadig, og i nogle år drev
Mogens det sideløbende med et hverv
som byrådsmedlem i den tidligere
Trundholm Kommune. -Som sagt ved
jeg ikke, om det er mig selv, eller
Kofoeds Skole, der fik mig til at stoppe
det vilde liv, men jeg skylder skolen en
stor tak, for at være kommet videre
dengang, siger Mogens Brødsted, som
nu så småt er ved at indstille sig på en
tilværelse som pensionist. -Jeg bliver
ikke nogen god pensionist, og jeg tror
også, at hvis man ikke holder sig aktiv,
så går tingene i stå.
8 Kofoeds avis | juni 2009 Kofoeds avis | juni 2009
9

På verdensplan er der idag 32 Kofoeds Skoler
og afdelinger, som tager udgangspunkt i skolens
grundidé om hjælp til selvhjælp. I maj måned
var repræsentanter for de fleste skoler samlet
til seminar på Louisestiftelsen i Sorø.
intERnationaLt
Af Thomas Pedersen
Foto: Thomas Pedersen
Igennem de seneste 10-12 år har Kofoeds Skoles
grundidé om hjælp til selvhjælp bredt sig udover
Danmarks grænser til – for tiden – syv lande i Øst-
og Centraleuropa. Skolen i Nyrnberggade holder
løbende kontakt til alle søsterskolerne, men én gang
hvert andet år, samles repræsentanter fra skolerne i
udlandet til et seminar i Sorø. I år var temaet social
inklusion, men networking og udveksling af erfaringer
blandt deltagerne er lige så vigtige, som de
faglige indslag på seminaret.
-Vi mødes for at lære hinanden bedre at kende og
at dele vores erfaringer. Vi får alle mulighed for at
udvide vores netværk, og får mere at vide om hvordan
vi kan være hinanden til hjælp, fortæller forstander
Jens Aage Bjørkøe om det internationale seminar.
Kulturelle forskelle
Det internationale net af Kofoeds Skoler i udlandet
spænder fra Estland ved Baltikums kyster til
Armenien, der ligger midtvejs mellem Sortehavet og
det Kaspiske Hav. Der er store historiske, politiske og
kulturelle forskelle mellem de lande, hvor skolerne
ligger i. Men alle er i gang med at opbygge en form
for velfærdssamfund, og her har skolens grundidéer
været en inspirationskilde for mange af de frivillige
organisationer, som engagerede sig i socialt arbejde i
forbindelse med kommunismens sammenbrud.
Familien er samlet i Sorø.
Repræsentanter for Kofoeds
Skoler i otte lande samlet til
internationalt seminar på
Louisestiftelsen. Kære
En verden af
Kofoeds Skoler
-Det, vi har tilfælles, er en idé om at se på mennesker
med sociale problemer som mennesker med muligheder
og ressourcer. Og det fik vækket interessen hos
mange af ildsjælene i de frivillige organisationer og
NGO’ere, siger Jens Aage Bjørkøe.
Fremtiden
Efter en årrække med højkonjunktur, står verden nu
i en økonomisk krisesituation, der skaber nye sociale
problemer. Derfor er Jens Aage Bjørkøe overbevist
om, at antallet af Kofoeds Skoler i udlandet vil vokse
i de kommende år. -Krisen er en udfordring i sig selv,
og vi har en meget vigtig pointe at byde ind med, og
det er, at alle har ressourcer, slutter Jens Aage
Bjørkøe.
Se koFoedS SkoleS verdeNSkort
På www.kofoedsskole.dk
finder du et kort, der viser,
hvor de mange forskellige
Kofoeds Skoler befinder sig.
Der er et link til kortet fra
hjemmesidens forside under
Internationalt.
Vladimir…
”Kære Vladimir, Tusind tak for kærlig
pleje af min cykel. Sig det til Pia,
hvis jeg skylder nogen penge.”
intERviEw
Af Thomas Pedersen
Foto: Thomas Pedersen
Beskeder som denne er Vladimir rig på. Det er nu
mere end et halvt år siden, at Vladimir genåbnede
skolens cykelværksted i Miljø- og ejendomsværkstedet.
Og efterhånden har rigtig mange på skolen –
både elever og medarbejdere – fået øjnene op for
cykelværkstedet. Vladimirs ordrebog er fuld, og hans
dage går med at lappe, reparere og justere på cykler,
der kommer ned på værkstedet.
abkhasisk politichef
Men Vladimir har ikke altid været cykelmekaniker.
Han kommer oprindeligt fra Abkhasien, som er en
provins i det nuværende Georgien. Indtil Sovjetunionens
sammenbrud i 1993 var Vladimir kriminalchef
i Abkhasien. Han har både en politi-uddannelse
og et jura-studie på universitetet i Moskva i bagagen.
Da Sovjetunionen ophørte med at eksistere, blev
Georgien selvstændigt. Abkhaserne ville løsrive sig
fra Georgien, og der udbrød borgerkrig.
Som repræsentant for sovjetmagten kom Vladimir i
klemme. Georgien tabte borgerkrigen, og de abkhasiske
separatister vandt, takket være hjælp fra Rusland.
De ca. 300.000 georgiere, som boede i Abkhasien,
blev fordrevet. Også Vladimir måtte flygte med sin
familie. -Hvis man ikke forlod området, blev man
dræbt. Den georgiske befolknings huse blev brændt
ned, og det, der var tilbage, fik russiske politikere og
abkhasiske separatister foræret. Georgiere kan stadig
ikke bo i området, fortæller Valdimir. I 1998 kom han
med sin kone og deres to sønner til Danmark som
FN-kvoteflygtninge. Det blev begyndelsen til et nyt
og anderledes kapitel i Vladimirs liv.
Svært at starte forfra
-Det var svært at opbygge et nyt liv i Danmark. Det
var svært at lære dansk, og samtidig blev jeg skilt.
Fortæller Vladimir, som i dag er dansk gift.
vladimir får ikke sjældent små breve,
der viser hvor glade elever og
medarbejdere er for hans arbejde.
På jobfronten har problemerne med at tale dansk til
gengæld gjort det svært at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
-Mit første job var på en stearinlysfabrik i Måløv,
så prøvede jeg at arbejde som nattevagt hos Falk-
Securitas. Efter et halvt år blev jeg sendt på vagtkursus,
men kunne ikke bestå prøverne på grund af
sproget. Så fik jeg arbejde på en metalvarefabrik i
Frederiksværk, hvor jeg var på kontoret. Men desværre
gik fabrikken bankerot for tre år siden, siger
Vladimir, som efter to års ledighed startede i jobtræning
på Kofoeds Skole i maj 2008.
Elsker at arbejde
Selvom det er noget af et spring fra politichef i
Abkhasien til cykelmekaniker på Kofoeds Skole, er
Vladimir glad for at være i cykelværkstedet. -Jeg er
vant til at arbejde, og kan ikke leve uden at lave noget.
Det får mig til at glemme mine problemer, og de
ting, der skete i Georgien. Samtidig er jeg glad for at
kunne være i Danmark, hvor mine to sønner er i gang
med at uddanne sig og kan vokse op i et demokratisk
land, slutter Vladimir.
10 Kofoeds avis | juni 2009 Kofoeds avis | juni 2009
11

Støt kofoeds Skole
BlIv medlem aF koFoedS SkoleS StøttekredS
Kofoeds Skole er en selvejende institution, som yder ’Hjælp til
selvhjælp’ til arbejdsløse og socialt udsatte mennesker.
Vore aktiviteter finansieres for en stor del af gaver fra
virksomheder og private. Har du lyst til at hjælpe os med
at hjælpe andre, så kan du vælge at blive medlem af
Kofoeds Skoles Støttekreds. Som støttemedlem modtager
du Kofoeds Avis fire gange om året og modtager invitationer
til arrangementer på skolen m.m.
• 1 års medlemsskab af støttekredsen: 200 kr.
• 1 års medlemsskab af støttekredsen til nedsat pris for
arbejdsløse, studerende og pensionister: 100 kr.
Fradrag For eNgaNgSBeløB og gaveBreve
Du behøver ikke at være medlem for at støtte Kofoeds Skole. Vi værdsætter alle bidrag,
også éngangsbeløb eller gavebreve. Kofoeds Skole er godkendt efter Ligningslovens § 8A.
De betyder, at bidrag udover kr. 500, kan trækkes fra i skat – som gavebrevsgiver kan du
opnå fuldt skattefradrag for dit bidrag.
Læs mere om fradragsreglerne og dine muligheder for at hjælpe elever på Kofoeds Skole på
www.kofoedsskole.dk.
REDaKtion: Thomas Pedersen (Ansvar), Ole Meldgaard, Jane Fogedby og Marianne Bjørkøe.
LayoUt: Rikke Saabye | FoRSiDEiLLUStRation: Jan Benjamin Christiansen.
tRyK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 18. maj 2009.
Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder.
Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.
KontaKt
Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17
ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45
SKRiv tiL REDaKtionEn: kommunikation@kofoedsskole.dk
Få KoFoEDS aviS tiLSEnDt: Kontakt Kofoeds Skole 32 68 02 80 eller ks@kofoedsskole.dk
Støttemedlem 1: Medlemskab 2009, 200 kr. kr.
Støttemedlem 2: Medlemskab 2009 for arbejdsløse,
studerende og pensionister, 100 kr. kr.
evt. gave kr.
I alt kr.
Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb.
Næste blad
udkommer
1. september
2009
Maskinel magasinpost
ID nr.: 42416
afsender:
Kofoeds Skole
Nyrnberggade 1
2330 København S.