For meget, mand

1
5
10
15
20
25
30
35
40
Tekst 1
For meget, mand
Dan Turèll
Det er ikke let
De fleste mennesker synes ofte det hele simpelt hen blir for
meget og standser op midt i deres aktiviteter
i en travl hverdag fordi det ikke er let at
være dem og have så mange problemer
og hvis bare de andre foretog sig lidt mere og hvis der bare
var lidt mere drøn på dem
så ville det ikke altid være så nødvendigt at man selv kørte
det hele og skulle nå så meget
Det er ikke let
og hver gang man kommer til at tænke sådan
så skal man gøre som min gamle guru Kalim Rimpo’ch engang
sagde til mig på toppen af et højt bjerg
i Himalaya:
så skal man prøve at skifte sig selv ud med en anden
man skal vælge et billede ud af hverdags-Danmarks-historiens
Richs-album
og forestille sig hvordan det er at være vedkommende
tænk på hvordan det er
at være for eksempel Enlig Mor –
Det er ikke let at være Enlig Mor
Så bor man i sådan en to-værelses atriumsgård i Taastrup
eller Brøndby Strand med offentlig boligstøtte
og alle andre omkring én er også enlige mødre, eller fremmedarbejdere
og man får aldrig en chance for at komme hjemmefra
for børnene er der jo altid og kræver
én fuldstændig
og henne på kaminhylden står stadig væk billedet af ham man fik
dem med og som man troede det skulle blive
til noget virkeligt med og som nu ikke
engang gider komme og sé til dem eller
passe dem engang imellem
og man er altid alene med sine tanker
og man synes man går i stå
og når det så endelig lykkes at få nabomoren til at tage dem en
aften og komme lidt ud i byen og sé noget nyt
og træffe nye mennesker
og når man så for én gangs skyld ikke går alene hjem
så blir fyren altid panisk og farer ud af vinduet når han hører
ungerne
eller også regner han med han bare lige kan komme og knalde og
forsvinde fordi enhver véd at en Enlig Mor
er et let offer –

45
50
55
60
65
70
75
80
85
90
Det er ikke let at være Enlig Mor –
Og hvis det så endelig er lykkedes
og man har truffet en fyr og man kan li ham
og man kan forstå hvad hinanden snakker om
og man kan holde hinanden i hånden og sé hinanden ind i øjnene
uden at føle sig som Ghita Nørby og Ebbe
Langberg i et lystspil fra Nordisk Film
1960
og han er ikke bange for børnene og de kan lide ham og spørger
selv om de må kalde ham Far
og man er ved at planlægge sommeren sammen otte dage sydpå og
for første gang skal de være sammen hele
dagen fra morgen til aften kun han hun og
børnene –
OG SÅ er det brevet kommer dumpende ind ad brevsprækken en morgen
brevet fra hans kone der fortæller han er gift og har fire børn
i Herlev og ikke får skilsmisse og ikke
kommer oftere
og når dét brev kommer
så er det ikke let at være Enlig Mor –
Men det er heller ikke let at være det postbud der skal smide
det brev ind ad brevsprækken
Postbudet har en anelse om hvad der står i det postbudet véd
hvad der foregår i gaden
Postbudet har sét fyren køre væk så mange morgener i sin lille
beskidte grønne Peugeot
Postbudet har sine anelser og han ville så gerne skåne den Enlige
Mor men han er nødt til at passe sit job
og smide brevet ind
ellers går det ud over hans familie
og postbudet startede i sin tid muntert fløjtende på jobbet og
glædede sig til at bringe folk breve
men efterhånden har han fået dårlig samvittighed over det
han synes ikke han bringer andet ud end skidt
han synes det hele er reklamer for det lokale supermarkeds
trikin-befængte udsalgs-svinekød
eller politisk propaganda eller rykkere i rudekuverter eller
idiotiske postkort fra Mallorca om at
Solen skinner og vinen er billig og jeg
bor bag vinduet der er afkrydset på
hotellet på billedet på postkortet
og postbudet synes ikke noget af dét gør nogen stærkere eller
klogere eller gladere
og når man først har sét i øjnene hvad det er man bringer ud
så er det ikke let at være postbud
og postbudet sér misundelig over på vinduespudseren der står
og blanker ruder i karréen overfor
på den modsatte side af gaden

95
100
105
110
115
120
125
130
135
140
og ønsker han var ham
men det er heller ikke let at være vinduespudser
og skulle stå dér på en ti meter høj stige og balancere med
sæbe og klude og vandspande i al slags vejr
og det er endda ikke det værste
men så er der alle de varme og villige hjemmegående
forstads-husmødre der går og keder sig
og bare venter på en vinduespudser at
forføre
og de har al den tid den Enlige Mor ikke har
og en vinduespudser kan komme ud for ti til tolv af dén slags
på en ganske almindelig arbejdsdag
og det er de færreste mænd der kan klare det
og så er det ikke let at være vinduespudser –
Og det er ikke engang let at være avismand
Det sér så let ud udefra: bladene ligger bare i en bunke på disken
og de koster stort sét det samme man skal
bare læsse dem over og kunderne siger
endda selv hvad for en avis de vil ha
men når man så står dér bag disken så kan man ikke lade være med
at sé på de aviser og de indeholder ikke
andet end vold og mord og modbydelighed
og man synes de smitter én og der lægger
sig et gråt lag over én af vold og mord
og modbydelighed og at man går i dét altid
og så er det ikke engang let at være avismand
og det er heller ikke let at være kunde og komme ind til en avismand
og skulle vælge mellem forskellige former
for vold og mord og modbydelighed fordi dét
er alt hvad der er at få
og det er heller ikke let at være journalist og finde vold og mord
og modbydelighed hver dag fordi det er det
eneste folk gider at læse og meget tit er
der næsten ingen vold og mord og man skal
helt ud i omegnen for at finde så meget
som et knivstikkerdrama blandt fremmedarbejdere
og det er ikke let
det er ikke engang let at få en lejlighed nu til dags med den
boligspekulation der er
det er ikke let at være boligspekulant med det Ekstra Blad der er
det er ikke let at være Ekstra Blad med det B.T. der er
ikke let at være B.T. med de typografer
ikke let at være typograf med de fagforeninger
ikke let at være fagforening med dét Socialdemokrati der er
og før i tiden kunne man da hvert fald bliver luder eller
trækkerdreng hvis man ikke kunne klare
andet
men nu har man en såkaldt fri kønsmoral og det bevirker at alle
mulige skruebrækkere kommer og blander

145
150
155
160
165
170
175
180
185
190
sig på markedet til underpris eller
gratis
og så er det ikke engang let at være luder mere
det er ikke let at være Jehova-Vidne og stå på gadehjørnet
med “Vagttårnet” og “Vågn Op!” og
bedende øjne
og så sé Frelsens Hær marchere forbi på det modsatte fortov med
tubaer og trommer og trompeter
det er ikke let for nogen
og de som er nederst og som gør det hårde beskidte arbejde
de tænker tit at det må da være let at
være dem der er oppe
dem man sér i TV og som færdes i ugebladenes blitzlys
og det er heller ikke let at være dem
det er ikke let at være Frank Sinatra og skulle ind på scenen
i Las Vegas med et alkohol-bombet
baghoved og forsøge at huske teksten til
“Yes Sir That’s My Baby” mens mafiosoerne
venter med maskingeværerne i kulissen
det er ikke let at være Muhammad Ali og opdage man vågner om
natten ved at man trykker sig selv i
hånden og siger “Vi er den største”
det er ikke let at være dansktopsanger og stå i Nustrup Forsamlingshus
og sé at det er regnfuldt og tåget og
der kommer ikke til at gå noget fly i nat
og der bliver ikke noget med at sé familien
og det bliver det lokale missionshotel
med Bibelen i natskuffen
og så alligevel vende sig om mod publikum med et charmerende
smil og synge “Gem et lille smil til
det blir gråvejr” –
Det er ikke let at være Erhard Jacobsen tænk på hvor mange ord
der skal siges hver dag og hvor svære de
er at huske og hvad nu hvis Trille holder op
Det er ikke let at være Mogens Glistrup og falde i søvn og
aldrig rigtig være klar over når man
vågner om man sidder i Folketinget eller
retssalen
det er ikke engang let at være Dronning Margrethe og aldrig kunne
tillade sig et spontant fnis eller en ed
det er næppe et kongerige værd
Det er ikke let at være nogen –
og fordi det ikke er let for nogen sker det så tit at det blir
FOR MEGET
pludselig bliver det FOR MEGET for én eller anden
et postbud eller en portør eller en popmusiker der ellers altid
har passet sit men som pludselig ikke
kan klare det mere og det hele slår klik
på én gang for ham eller hende og blir
FOR MEGET

195
200
205
210
215
220
225
230
235
pludselig ligner det hele én stor paranoid sammensværgelse
hele livet igennem er man bare blevet proppet ind og ud af
skoler og arbejdspladser som det
passede andre
man har altid bare skullet bukke og skrabe og betale og sige tak
og man får lov til at sætte et kryds på en seddel hvert fjerde år
og i øvrigt er der aldrig nogen der spørger hvad man mener
man skal bare være CPR-nummer kanonføde stemmekvæg Strøgfyld
bare stille op i køen
og det højeste man nogen sinde får til gengæld er 8 dage på Mallorca
og pludselig blir det bare FOR MEGET
og man kan ikke mere
man får paranoia-anfald
man véd de vil komme og hente én i sorte regnfrakker en tidlig morgen
man véd tyskerne lurer med maskingeværer på nabohusets tag og når
som helst kan man vente bomber ind ad
brevsprækken
det hele kokser og man kunne løbe skrigende ned til bartenderen
på det nærmeste natværtshus og fortælle
ham alt om alle sine sorger og bekymringer
siden man var tolv år
og man ville gøre det hvis det ikke var fordi man vidste at så
ville det bare blive FOR MEGET for
bartenderen
for somme tider blir det bare FOR MEGET
somme tider blir det bare FOR MEGET
og man synes alle madvarer i kølediskene er forgiftede
og man synes der blir oprustet hele tiden
der blir fler og fler bomber og mer og mer vold
og politikerne bare taler og taler
og somme tider kan man ikke tage mere
man synes hele verden består af ensomme og alkoholikere og
narkomaner og ødelagte og forfulgte
og pludselig kunne man gå amok i blind aggression gå amok på den
første den bedste med en springkniv på
et gadehjørne og bore den ind
for somme tider blir det bare FOR MEGET
somme tider blir det bare FOR MEGET
somme tider blir det bare
alt
alt
alt
FOR MEGET –
mand!