Fogtmann, Chr. P. Da Bjerget Marked var tilført 16 ... - Thisted Museum

More documents

Recommendations

Info

herredsfoged nord for Limfjorden lovprises for den måde, hvorpå han anvendte de gendarmer; der var til stede på et i hans jurisdiktion for nylig afholdt marked, samt opstilles som et følgeværdigt eksempel for andre politimyndigheder, beder jeg Dem optage i Deres blad følgende berigtigende bemærkninger, der fremkommer under forudsætning af; at inseratet sigter til herredsfogeden i Hanherrederne og Markedet i Fjerritslev den 5. ds.: 1. Den i anledning af nævnte marked tilstedeværende gendarmeristyrke var ikke, som i inseratet anført, ,,tilsendt” men mødt efter herredsfogedens rekvisition for at holdes i beredskab, hvis brud på ordenen skulle forefalde. 2. At styrken ikke patruljerede på de til markedspladsen stødende veje, var begrundet i, at herredsfogeden viste befolkningen den velvilje at tillade, at heste prøvedes på selve vejen, da den bløde markedsplads ikke ret vel egnede sig dertil, og ikke, som i inseratet antydet, deri, at synet af gendarmer muligen kunne virke ophidsende på befolkningen. Thisted, den 21. marts 1887. Lorentzen, premierløjtnant, chef for gendarmeridetachementet i Thisted. Da dommen faldt Først 27. september faldt dommen, og redaktør Aaberg refererede allerede samme dag: Den af chefen for de herværende gendarmer, premierløjtnant Lorentzen, mod dette blads redaktør er i dag blevet påkjendt ved Underretten i Thisted. De i Thisted Amts Tidende den 5. oktober f.å. fremsatte udtalelser om, at premierløjtnanten ved det nogle dage i forvejen afholdte marked i Bjerget var i en ,,sørgelig forfatning” og ,,uhyggelig tilstand”, samt at han ,,næsten blev båren til sit kvarter”, blev ved dommen erklærede døde og magtesløse, hvorhos redaktør Aaberg ikjendtes en mulkt på 100 kr. samt udredelse af sagens omkostninger, herunder 50 kr. til løjtnantens beskikkede sagfører, konsul Johnsen, og 15 kr. til sagfører Mynster i Løgstør Sagen vil blive appelleret. ,,Ikke aldeles pålidelig” Allerede den 29. september kunne den konservative Thisted Amts Avis bringe hele domsudskriften, og den 30. september citerer redaktør Aaberg den over en hel avisspalte, idet han oplyser, at han endnu ikke selv har fået den fra retten. Gendarmerne skulle kontrollere al færdsel, og her er anholdt en vandrende svend: - Alder 20 år, hår sort, næse stor, kroget. Den vandrebog er jo falsk. – Næ, bogen er ægte nok. Det er mig, der er falsk. (Fra satirtebladet Ravnen). Dommen bringer ikke meget nyt ud over, hvad der blev meldt undervejs gennem det sidste års tid, men bl.a. oplyses, at premierløjtnant Lorentzen har afgivet forklaring og her bl.a. ønsket de afhørte venstremænds vidneudsagn afvist som ,,ikke aldeles pålidelig”, fordi de som sådanne ,,måtte være uvilligt stemt overfor gendarmerne”. Det hed i herredsfoged Clausens konklusion: Efter hvad der således er oplyst, må det vel antages, at citanten, da han forlod bordet i krostuen sammen med læge Bjerrum, kan have været påvirket af de nydte drikkevarer, men det ses ikke, at der ved de afgivne vidneforklaringer, der kun støtter sig til personlige indtryk og skøn, er ført bevis for, at citantens tilstand har været en sådan, at det har kunnet berettige indstævnte til at karakterisere citantens tilstand på den krænkende og fornærmelige måde, som sket er i den ovennævnte avisartikel. Byfogeden ville ikke tillægge vidnernes forskellige politiske anskuelser nogen betydning for hele sagen. Straffen nedsat Ved Overretten i Viborg opnåede M. Aaberg, at bøden blev nedsat fra 100 til 30 kr., og at en af rettens dommere fandt det godtgjort, at premierløjtnant Lorentzen havde været beruset den pågældende markedsaften. Overfor denne dom søgte og fik premierløjtnant Lorentzen fri proces for en appel til Højesteret, - men han nåede ikke at opleve dommen derfra. I 1888 beordrede justitsministeren, at der skulle ske et stillingsbytte, idet premierløjtnant Lorentzen pr. 25. oktober blev gendarmerichef i Ringkøbing, mens premierløjtnant Marius Emil Thørrestrup, hidtil Ringkøbing, afløste Lorentzen i Thisted. Premierløjtnant M. E. Thørrestrup, Ringkøbing, blev pr. 25. oktober 1888 beordret til at bytte tjenestested med Lorentzen, så han blev gendarmchef i Thisted, Lorentzen i Ringkøbing med bopæl i Holstebro. De to officerer havde af forskellige grunde fået et akavet forhold til civilbefolkningen, og myndighederne har så fundet, at en kommanderet bytten gårde kunne være en løsning. Lorentzen søgte og fik tilladelse til under tjenesten i Ringkøbing at have bopæl i Holstebro. I januar 1890 blev Lorentzen, knapt 40 år gammel, udnævnt til kaptajn, og med denne titel nåede han 4. februar at møde under tingsvidne i Herredstinget i Thisted, idet hans sagfører for Højesteret havde ønsket ny vidneførsel i den efterhånden ret gamle sag. Læge Bjerrum, købmand Christensen samt proprietær Gjørup, Vesløsgård, blev afhørt om den aktuelle markedsaften i Bjerget Kro, og denne gang skulle de svare på spørgsmål om premierløjtnantens afklædning, men henholdt sig til de gamle vidneforklaringer, idet de ikke nu kunne huske nærmere. Læge Bjerrum var dog sikker på, at han alene havde hjulpet premierløjtnanten af med hans store rytterstøvler - ikke med afklædningen iøvrigt. Lorentzens død Så melder Thisted Amts Tidende den 6. marts 1890: Dødsfald. Kaptajn i Gendarmerikorpset Alfred Lorentzen (i sin tid chef for Gendarmerikorpset i Thisted) er ifølge
telegram til os gennem Ritzaus Bureau i går formiddag død på Kommunehospitalet i København. Kaptajn Lorentzens enke søgte kort tid senere forlig i sagen mod redaktør Aaberg, men denne afviste med henvisning til de mange vidner, som var besværet. Nu måtte sagen køres til ende. Lægens hukommelse Det blev den så, og 24. marts meldtes under overskriften Vidneforhør: I den af afdøde kaptajn Lorentzen anlagte sag, der af kaptajnen var appelleret til Højesteret, afholdtes der på foranledning af Aaberg ny vidneforklaring i lørdags ved Hanherreders Ret. Et af de indkaldte vidner, pigen Marie Albæk, som i 1886 tjente hos sognefogeden i Bjerget, hvor gendarmofficeren havde kvarter, forklarede her, at hun hin markedsaften havde stået udenfår vinduet og set, at dr. Bjerrum klædte officeren af lige til linnedet. En anden ung pige, som havde ledsaget hende, havde set dr. Bjerrum trække frakken af officeren, men var derpå gået sin vej. - Som forleden omtalt kunne dr. Bjerrum ved et her i byen for kort tid siden afholdt forhør ikke huske, at han havde hjulpet officeren af andet end støvlerne. Højesterets afgørelse Endelig den 18. april 1890 kunne Thisted Amts Tidende meddele, at ,,den 3 1/2 årige gendarmsag, som i sin tid af nu afdøde premierløjtnant Lorentzen anlagdes mod redaktør Aaberg, kommer i denne uge til endelig afgørelse ved Højesteret. For Lorentzen møder højesteretssagfører Asmussen, for Aaberg højesteretssagfører Svend Høgsbro”. 1. maj 1890: Højesteretsdom i gendarmsag. Højesteret har i dag afsagt dom i den af premierløjtnant Lorentzen mod redaktør Aaberg anlagte sag. Overretsdommen, ved hvilken redaktør Aaberg er idømt en mulkt på 30 kr., stadfæstedes i henhold til de i denne anførte grunde, ved hvilke intet væsentligt fandtes at erindre, og idet de nye vidneforklaringer ikke kunne føre til noget andet resultat. Omkostningerne for Højesteret ophævedes. Politisk dom 3. maj bragte Thisted Amts Tidende uden kommentarer referat af proceduren. Aktor, højesteretssagfører Asmussen, ville navnlig henholde sig til de vidner, der var for Lorentzen, og som man måtte stole på, idet de havde været sammen med ham og derfor bedst kunne bedømme hans tilstand. Ingen af dem havde set Lorentzen så beruset, at han ikke vidste, hvad han sagde og gjorde. At Aabergs vidner sagde det modsatte, kunne man ikke regne, thi de fleste af dem havde indrømmet, at de var venstremænd, og de kunne derfor ikke være uhildede dommere i en sag som denne. Asmussen fandt det urigtigt af bladene, at de trak sådanne historier frem og serverede dem i skarp sauce. Thisted Amts Tidende havde overdrevet betydeligt, og det måtte kræves, at Højesteret nu underkendte bemærkningen i Overretten om, at Lorentzen uden tvivl havde nydt berusende drikke til overmål. Svend Høgsbro procederede til fuldstændig frifindelse for Aaberg. Også Høgsbro misbilligede visse blades tendens til at behandle sådanne sager i skarp sauce, men det havde Aaberg heller ikke gjort, tværtimod, der var anderledes fede boller for ham at møde frem med, men han havde refereret så kort, knapt og ædruelig som vel muligt. For Overretten anførte overretssagfører, cand. juris Thomsen i en fra den øvrige ret afvigende meningstilkendegivelse, at ,,efter de afgivne vidneforklaringer må det antages, at den påklagede sigtelse har været sand, for så vidt den angår, at den indstævnte ved den under sagen omhandlede lejlighed har nydt spiritus til overmål, og at dette gav sig udtryk i hans holdning og gang”. Det må anses for godtgjort, at læge Bjerrum har hjulpet indstævnte med afklædningen. En pige så udefra gennem et vindue, at han hjalp ham af med støvler og frakke. Så gik hun, men en anden pige blev og så lægen afføre løjtnanten uanstændige klædningsstykker, indtil han sad på sengen i det blotte linned. Så gik også hun, men er villig til at aflægge ed på sin forklaring. Det er meget taktløst af underretssagføreren, at han har udspurgt vidnerne om deres politiske overbevisning, for den kommer ikke sagen ved, sagde Høgsbro videre. Havde man stillet modpartens vidner et lignende spørgsmål, ville man vist have fået de samme graverende svar, hvis det da er graverende, at et vidne hylder samme politik som den, han vidner for. Der kan på ingen måde gives modparten ret i, at hans vidner er de mest troværdige, fordi de har siddet og drukket sammen med løjtnanten hele aftenen. Denne havde også selv dagen efter ytret, at ,,det var en ordentlig en, vi havde på lampen i går”. Da gendarmekorpset blev afviklet i 1894, havde selv venstrefolk glemt gammelt uvenskab, så der blev ifølge Alfred Schmidt i Blæksprutten noget af en landesorg, hvor gendarmer forlod deres landsbyer. Nogle af dem tog en kæreste med, andre lod en baby blive. Sagens behandling for Højesteret strakte sig over to dage, og på andendagen fremhævede Asmussen, at han ikke skulle bevise, Lorentzen var ædru den pågældende aften. Det var modparten, der skulle bevise det modsatte. Hvis udsagnene fra Lorentzens vidner ikke var sande, skulle de være menedere allesammen. Høgsbro: ,,Jeg forstår ikke, at aktor bruger så hårde ord. Jeg vil ikke sigte løjtnantens vidner for mened, men kan heller ikke anse dem får særligt troværdige, blot fordi de har siddet og drukket med løjtnanten hele aftenen. Det er dog højst sandsynligt, at disse honoratiores hører til højrepartiet, og er venstrefolkene tilbøjelige til at se med uvilje på gendarmerne, så er til gengæld højremændene lige så tilbøjelige til at se med velvilje på dem”. Så faldt dommen - med stadfæstelse af Overrettens dom og desuden med Højesterets ord for, at venstrefolk ikke var troværdige, når det gjaldt gendarmsager.
Page 1 and 2: Premierløjtnant N. C. A. Lorentzen
Page 3: ,,Herregud, Møller, hvad hjælper

Fogtmann, Chr. P. Da Bjerget Marked var tilført 16 ... - Thisted Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?