Kommissærernes dagbog - Mandag Morgen

20. januar 2010 

Blog fra kommissærhøringerne 

i Europa-Parlamentet: 

Kommissærernes 

dagbog

FORORD 

OLE RYBORG 

MANDAG MORGENS EU-KORRESPONDENT 

Kommissærkandidater i skudlinjen 

Siden mandag i sidste uge har 26 kandidater til EU´s næste Kommission været til høring i Europa-Parlamentet. 

Høringerne udviklede sig til et politisk drama som tirsdag resulterede i, at den rumænske kommissær-kandidat, 

Rumiana Jeleva, trak sig. Det politiske drama betyder, at Europa-Kommissionen ikke er klar til godkendelse i næste 

uge, som det oprindeligt var planlagt. I stedet forventes det nu, at den næste Kommission vil kunne godkendes 

ved en afstemning i Europa-Parlamentet den 9. februar. 

Høringerne af de 26 kommissær-kandidater var dog andet og mere end et europapolitisk drama. Høringerne var 

også den første mulighed for at få et indtryk af, hvad Europa-Kommissionen vil prioritere de kommende fem år. 

Hvordan gribes den økonomiske krise an? Hvilke nye regler og reguleringer venter den finansielle sektor i Europa? 

Hvordan kommer vi videre efter COP15-topmødet i København. 

Mandag Morgens EU-korrespondent, Ole Ryborg, har fulgt alle høringerne. Det resulterede i en daglig blog som 

blev offentliggjort på MM-Share. 

Vi har her samlet samtlige blogindlæg. Her kan læseren både følge det europapolitiske drama, der har udspillet 

sig siden mandag i sidste uge, dels få indsigt i nogle af de initiativer, der kan ventes fra den næste Kommission – Barroso 

II – når den tiltræder, hvilket formentlig bliver i midten af februar. 

2 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

11. januar 2010 

Dag 1: Farvel til de store armbevægelser 

Det var fire bemærkelsesværdigt beskedne og krisebevidste kommissærkandidater, 

man kunne møde i Bruxelles mandag. 

DEn øKOnOMISKE KRISE blev et gennemgående 

tema, da Europa-Parlamentet i går i Bruxelles indledte 

høringerne af medlemmerne af den Europa-Kommission 

der skal forsøge at regere EU-samarbejdet frem til 

2015. 

Fire kommissærer fik hver for sig lov til at tilbringe 

tre timer i selskab med medlemmer af Europa-Parlamentet 

til en seance med spørgsmål. Dagen startede 

med udenrigskommissær Catherine Ashton og den polske 

budgetkommissær, Janusz Lewandowski og fortsatte 

derefter med den finske økonomikommissær Olli Rehn 

og den lettiske udviklingskommissær, Andris Piebalgs. 

“ 

José Manuel Barroso har taget styringen 

og sat meget tydelige grænser 

for, hvad de enkelte kommissærer 

kan tillade sig. 

Selv om mandagens emner med udenrigs- og udviklingspolitik, 

økonomi og budget umiddelbart virker 

langt fra hinanden, så var der alligevel et betydeligt fælles 

træk som formentlig kan forventes at blive gentaget 

i dag og de kommende dage. 

Fællesnævneren for mandagens seance var, at de store 

europapolitiske armbevægelser var fuldstændigt fraværende. 

Deres plads var i stedet afløst af en bemærkelsesværdig 

krisebevidsthed hos de fire kommissær-kandidater. 

Medlemmer af Europa-Parlamentet er traditionelt 

mere ekstravagante end EU-landenes ministre, når europæiske 

politikker skal formuleres. Forklaringen er en- 

kel. De såkaldte MEPer har stor lovgivningsmagt og er 

konstant med til at formulere politikker som koster 

penge. Men MEPerne har intet ansvar for EUs indtægter. 

Det ansvar ligger suverænt hos medlemslandene og 

derfor er MEPerne den sjældne type af europæiske parlamentarikere 

som aldrig bliver afkrævet økonomisk 

dækning for deres politiske forslag. 

Selv om Europa-Parlamentet er modnet enormt det 

seneste årti, så var der alligevel en række MEPér som 

under mandagens høringer forsøgte at lokke de kommende 

kommissærer til nye ambitiøse europæiske politiske 

initiativer de kommende år. Men forgæves. 

Ingen af de fire kommissærer under mandagens høringer 

tog den politiske madding. Tværtimod viste høringerne, 

hvordan Kommissionens formand, José Manuel 

Barroso i sin anden Kommission har taget styringen 

og sat meget tydelige grænser for, hvad de enkelte 

kommissærer kan tillade sig. 

Janusz Lewandowski blev spurgt om han da ikke ønskede 

sig et større EU-budget i de kommende år. 

”Jeg ville meget gerne have flere ressourcer og når vi 

ser på behovene de kommende år, for eksempel på 

klima-området, så behøver vi også flere penge. Men jeg 

er samtidig nødt til at være realistisk,” forklarede Lewandowski 

som på sin høring flere gange gjorde det 

klart, at det næppe bliver fra hans hånd, man skal forvente 

sig et forslag om, at EUs budget skal øges kraftigt. 

Som budget-kommissær bliver det Lewandowski, der 

skal lave et forslag til, hvordan EU´s finanser skal reformeres 

inden udgangen af 2013. Forslaget til, hvordan 

det skal ske i praksis kommer senest sommeren 2011, 

forklarede Lewandowski. Men at dømme efter høringen, 

så skal man fra den polske kommissær vente sig 

forslag til en revision af budgettet – ikke en revolution. 

Der var ellers ikke blandt MEPerne mangel på mere 

radikale forslag som f.eks. indførelsen af en EU-skat til 

KOMMISSÆRERNES DAGBOG 

Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 3

“ 

Fra den polske kommissær vente 

sig forslag til en revision af budgettet 

– ikke en revolution. 

at øge EUs indtægter eller afskaffelsen af den europæiske 

landbrugspolitik for at reducere udgifterne. 

Lewandowski var ikke tilhænger af nogle af delene. 

Til gengæld viste den polske kommissær-kandidat sig 

overraskende villig til at ville overveje en såkaldt Tobinskat 

– en afgift på finansielle transaktioner. At denne 

polske villighed næppe var helt tilfældigt så man efterfølgende 

ved høringen af den lettiske udviklingskommissær, 

Andris Piebalgs. 

Da han blev bedt om at garantere, at kommende hjælp 

til klimainvesteringer i udviklingslandene ikke bliver finansieret 

med penge fra den almindelige udviklingshjælp, 

der f.eks. går til fattigdomsbekæmpelse, så hev 

den lettiske kommissær blandt andet spørgsmålet om 

en Tobin-skat frem som en mulig finansieringskilde. 

Man kan forvente sig, at spørgsmålet om en Tobinskat 

på finansielle transaktioner vil dukke op igen flere 

gange i denne uge. 

Alvorlige tider 

At krisebevidstheden var til stede hos den finske kommissær-kandidat, 

Olli Rehn, var på ingen måde overraskende. 

Han skal efter planen være EUs økonomikommissær 

de næste fem år. Den opgave er alt andet end let. 

Som økonomikommissær vil hans fornemste opgave 

være at sikre, at medlemslandene lever op til reglerne i 

EUs vækst og stabilitetspagt. At det ikke er tilfældet for 

øjeblikket er årets understatement. Værst står det til i 

Grækenland som i år ventes at få et underskud på det 

nationale budget på 13 procent af BnP og få timer inden 

høringen i Europa-Parlamentet begyndte viste nye 

tal, at arbejdsløsheden i blandt eurolandene nu har passeret 

10 procent. 

4 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication 

For Olli Rehn bliver den altoverskyggende opgave at 

sikre, at medlemslandene får bragt orden i de offentlige 

finanser. Der skal være en strategi for, hvordan Europa 

kommer ud af krisen – en såkaldte exit-strategi. 

Siden krisen tog fart har exit-strategier været øverst 

på Europas politisk-økonomiske dagsorden og Olli 

Rehn forventes ikke at opfinde de vise sten. Både Europa-Kommissionen 

og EU´s økonomi- og finansministre 

har vedtaget politikker for, hvordan vejen ud af krisen 

og tilbage til orden i de offentlige finanser bør ske. 

Derfor var MEPérnes fokus da også i høj grad på 

spørgsmålet om, hvordan den finske kommissær vil 

agere, hvis det viser sig, at planerne ikke holder. Vil økonomikommissæren 

f.eks. straffe medlemslande som 

ikke lever op til deres økonomiske løfter? 

Diskussionen om sanktioner var i øvrigt ikke kun fokuseret 

på de nationale budgetter og den offentlige gæld 

i medlemslandene. Spørgsmålet om mulige sanktioner 

dukkede også op i forhold til den såkaldte 2020-plan. 

Den plan, der skal afløse EUs såkaldte Lissabon-strategi. 

2020 planen skal indeholde målsætninger for f.eks. 

fremtidig forskning, udvikling og innovation i EU, for 

fremtidens europæiske arbejdsmarked og for holdbarheden 

i de offentlige finanser mere generelt. F.eks. på 

pensionsområdet, hvor Olli Rehn lovede MEPerne at 

han vil præsentere en grønbog om de europæiske pensionssystemers 

bæredygtighed. Vil Olli Rehn så være villig 

til at straffe medlemslande som ikke holder orden i 

økonomien? 

“ 

Hastigt voksende offentlig gæld vil 

blive mødt med hård hånd af økonomikommissæren. 

I begrænset omfang, var svaret. Vækst og stabilitetspagten 

gælder i EU og lande som har alt for store budgetunderskud 

og en hastigt voksende offentlig gæld vil 

blive mødt med hård hånd af økonomikommissæren.

“ 

Vi skal sikre en bedre effektiv overvågning 

af, at medlemslandene følger 

anbefalingerne og vi skal have 

incitamenter og instrumenter til at 

sikre, at det vil ske 

OLLI REHN 

KANDIDAT TIL POSTEN SOM 

EUS ØKONOMIKOMMISSÆR 

Men Olli Rehn ville til gengæld ikke støtte tanker, som 

det spanske EU-formandskab præsenterede i sidste uge 

om, at lande som ikke lever op til målsætningerne i den 

kommende 2020-plan skal kunne straffes. 

”Vi skal sikre en bedre effektiv overvågning af, at 

medlemslandene følger anbefalingerne og vi skal have 

incitamenter og instrumenter til at sikre, at det vil ske,” 

sagde Olli Rehn. Men han undgik behændigt at bruge 

ordet sanktioner en eneste gang. 

Olli Rehn var i og for sig enig i, at det største problem 

med Lissabon-strategien er, at den ikke blev overholdt 

og at den fejl ikke må gentage sig. Men samtidig understregede 

økonomikommissæren, at Lissabon-strategien 

ikke kun var en fiasko. 

”Faktisk har Lissabon-strategien også haft flere successer. 

F.eks. så ser vi i dag i Europa langt mere ens på, 

hvordan vores europæiske arbejdsmarked skal se ud. 

Her er der nu et fælles syn på, at det er flexicurity som 

gælder og det støtter jeg fuldt ud,” sagde Olli Rehn. 

Mens Olli Rehn ikke meldte sig på holdet som ønsker 

sanktioner overfor lande som ikke følger en kommende 

2020-plan, så viste han sig i stedet meget målbevidst om 

behovet for at håndtere planen anderledes end det var 

tilfældet med Lissabon-strategien. Derfor forklarede 

den finske kommissær, at han vil præsentere Europa- 

Parlamentet for forslag til, hvordan europæisk økonomi 

kan vurderes i et nyt lys. Her vil Olli Rehn hente inspiration 

fra den såkaldte Stiglitz-rapport udarbejdet af 

nobel-prisvinderen Joseph Stiglitz. 

Ros uden indflydelse 

Udenrigskommissær Catherine Ashton var – præcist 

som mandagens øvrige kommissær kandidater – meget 

effektiv i forhold til at anerkende europa-parlamentarikernes 

store indflydelse. I den første time af høringen 

blev hver eneste spørger rost for sit gode spørgsmål og 

hvert eneste svar indledt med, at netop dette emne var 

et, hvor Ashton var meget interesseret i at høre parlamentets 

holdninger. 

Men når det kom til stykket, så var udenrigskommissæren 

– ligesom mandagens øvrige kommissærer – ikke 

villig til at give parlamentet mere indflydelse end højest 

nødvendigt. 

Budgetkommissær Lewandowski lovede betydelig ny 

indflydelse til parlamentet – af gode grunde. Det er 

nemlig skrevet ind i Lissabon-traktaten. 

Men Catherine Ashton afviste parlamentets ønske om 

indflydelse på to centrale områder. Det ene er budgettet 

for EUs kommende udenrigstjeneste. Det budget vil 

parlamentet kun få begrænset indflydelse på. 

Og når det gælder parlamentets våde drøm om, at de 

kommende 130 EU-ambassadører som skal lede de EUambassader 

som bliver en central del af en kommende 

udenrigstjeneste, alle skulle godkendes ved høringer i 

parlamentet – præcis som det er tilfældet i USA, så var 

der tale om et blankt nej. 

Mandagen viste tydeligt, at kommissær-kandidaterne 

har respekt for MEPerne. Men den viste i endnu højere 

grad, at de er krisebevidste. 


12. januar 2010 

Dag 2: Heksejagt og dansk nederlag 

Et uventet offer, en socialist for fri konkurrence og et dansk nederlag. 

ALLEREDE FRA MORGEnSTUnDEn tirsdag blæste 

medlemmerne af Europa-Parlamentet den institutionelle 

magtkamp i gang. Inden høringerne begyndte 

mandag har de europæiske aviser været fulde at spekulationer 

om, hvor mange kommissærer MEPérne vil 

forsøge at få fyret og i hvor høj grad EU-parlamentarikerne 

vil kræve, at der flyttes rundt på forskellige porteføljer. 

To af de seks kommissærer, der skulle til høring 

tirsdag havde længe stået på listen over mulige ”ofre”. 

Det viste sig dog at være en helt tredje kommissær-kandidat, 

der allerede fra morgenstunden fik problemer. 

“ 

To af de seks kommissærer, der 

skulle til høring tirsdag havde længe 

stået på listen over mulige ofre. 

Den litauiske kommissær-kandidat, Algirdas Semeta, 

viste sig at få flere problemer med at forklare sine politiske 

visioner for MEPérne. Semeta har fået nogle meget 

blandede opgaver i Kommissionen. Dels skal han 

være kommissær for skat og told. Et område, hvor Semeta 

blandt andet blev spurgt om han vil arbejde for introduktionen 

af en europæisk CO2-afgift, hvilket kommissæren 

ikke ville afvise. 

Det var imidlertid på Semetas andet ansvarsområde – 

nemlig EU´s administration og kampen mod svindel, 

litaueren løb ind i vanskeligheder. I og for sig var vanskelighederne 

ikke helt overraskende. En del af de spørgende 

MEPér ved høringer var medlemmer af parlamentets 

berygtede budgetkontrol-udvalg – på EU-swa- 


hili kaldet COCOBU. Og det er velkendt i parlamentet, 

at der findes to typer af budget-politikere i parlamentet. 

Dem der vil arbejde med budget for at fordele penge. 

De søger alle til budgetudvalget. Og så er der alle ”ballademagerne” 

der søger sig til budget-kontrol udvalget. 

Det er her svindelsagerne havner. De kan give højtråbende 

MEPér en høj profil. 

Fra dansk side har MEPer som Freddy Blak, Søren 

Søndergaard og Jens-Peter Bonde været profilerede 

medlemmer af COCOBU. 

COCOBU-medlemmer er ualmindeligt svære at gøre 

tilfredse og det var da heller ikke overraskende dem, der 

skabte problemer for Semeta. Først fik Semeta problemer 

med spørgsmålet om, hvorvidt EU´svindelbekæmpelses-kontor 

OLAF skal gøres helt uafhængigt af Europa-Kommissionen. 

Semetas holdning til det spørgsmål 

endte med at være uklar. 

Derefter kom den litauiske kommissær-kandidat i 

vanskeligheder i forhold til spørgsmålet om, hvordan 

han vil håndtere medlemslandes lemfældige omgang 

med EU-midler. når der er uregelmæssigheder i brugen 

af penge fra EU-kassen så er det næsten altid ude i medlemslandene, 

der er problemer. Og de penge har Europa-Kommissionen 

ingen mulighed for at kontrollere 

brugen af. Ansvaret ligger på medlemslandene selv. Det 

vil parlamentet gerne gøre op med, men Semeta var til 

MEPernes store utilfredshed ikke videre samarbejdsvillig 

på det punkt. 

Efter Semetas høring kom den første pressemeddelelse 

fra en af den store politiske grupper med en slags 

krigserklæring. Det europæiske socialdemokrater var 

ikke tilfredse med Algirdas Semetas optræden. Den socialdemokratiske 

bandbulle blev dog hurtigt fulgt op 

med en udmelding fra den borgerlige kristdemokratiske 

gruppe som anse, at Semeta havde gjort det godt. 

Dermed er litaueren nok udenfor fyrings-risiko, men ri-

sikerer at der vil blive fremsat krav om, at der skal flyttes 

rundt på hans portefølje. 

Store problemer 

Den første kandidat tirsdag som var ventet at få problemer 

var den tjekkiske kommissær-kandidat, Stefan Füle. 

Han er kommissær for udvidelse og naboskab. Emnerne 

er velkendte og målsætningerne bekræftede Füle undervejs 

i høringen. Kroatien er på vej ind i EU. Tyrkiets 

forhandlinger går deres tunge gang og der skal gøres nye 

indsatser for at løse Cypern-problemerne. Stadig flere 

Balkan-lande er begyndt at nærme sig EU og den proces 

fortsætter. Andre lande som Ukraine og en række 

Middelhavslande må se sig knyttet til EU gennem naboskabs-aftaler. 

Ikke for alvor noget nyt under solen. 

Udover de ventede kontroversielle spørgsmål om Stefan 

Füles fortid som medlem af Tjekkoslovakiets kommunistiske 

parti. 

Ville Füle undskylde sin fortid ville et hollandsk parlamentsmedlem 

vide? Men han fik ingen undskyldning 

fra Tjekken. 

Dagens altafgørende problembarn blev dog som ventet 

den bulgarske kommissær-kandidat, Rumiana Jeleva. 

Som kommissær skal hun have ansvaret for internationalt 

samarbejde og humanitær bistand. Men den tidligere 

bulgarske udenrigsminister havde ualmindeligt 

svært ved at få MEPérne til at interessere sig for hendes 

stofområde. 

“ 

Vivianne Reding er – præcis som sin 

forgænger i embedet – på direkte 

kollissionskurs med integrationsminister 

Birthe Rønn Hornbech 

Under en seance som så ud til at være nøje styret af 

den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, som også 

gennem den tidligere fransk/norske undersøgelsesdommer, 

Eva Joly, er formand for udviklingsudvalget 

som stod for høringen med Jeleva, blev der stillet utallige 

spørgsmål til både hendes mands eventuelle forbindelse 

til russisk og bulgarsk mafia og til hendes eget 

delejerskab i en virksomhed som har været med til at 

håndtere EU-støtte. 

Seancen blev kaotisk og indeholdt blandt andet ankomsten 

af et liberalt bulgarsk medlem som helt uden 

for talerækken fik ordet for at fremsætte nye anklager 

mod sin landsmand. 

Rumiana Jeleva selv blev ikke hjulpet meget af, at hendes 

engelsk tydeligvis var så besværet, at svarene kom 

til at virke mere undvigende end godt var. 

Jeleva forsvarede sig med, at der i Bulgarien hverken 

er mistanker eller anklager mod hende eller hendes 

mand. Men intet forsvar virkede på MEPérne som fortsatte 

deres angreb. 

Den tre timer lange høring endte med mange sure miner 

og den bulgarske kommissær-kandidat går nogle 

ganske spændende dage i møde, hvor hendes fremtid i 

Bruxelles er alt andet end sikker. 

Dansk nederlag 

Mens tre østeuropæiske kommissærer alle havde større 

eller mindre vanskeligheder, så bød tirsdagen også på 

tre kommissær-kandidater fra de gamle medlemslande 

som gled let og ubesværet gennem høringerne. En af 

dem var den luxembourgske veteran, Viviane Reding, 

der er på vej ind til sin tredje periode som EU-kommissær. 

Luxembourgeren skal de næste fem år have ansvaret 

for justits, fundamentale rettigheder og borgerskab. 

Det betyder, at under hendes ansvarsområde ligger 

det hos den danske regering så forhadte opholdsdirektiv 

som er en konstant trussel mod den danske udlændingepolitik. 

Reding gjorde det lysende klart overfor Europa-Parlamentet, 

at når det gælder opholdsdirektivet, har hun 

frem for alt én prioritet. nemlig at sikre, at det bliver 

gennemført fuldt og helt i alle EUs medlemslande. Dermed 

er Reding – præcis som sin forgænger i embedet – 

på direkte kollissionskurs med integrationsminister 

Birthe Rønn Hornbech, den danske regering og Dansk 

Folkeparti som alle har erklæret, at de ønsker at få direktivet 

revideret. Men en mulig revision af opholdsdi- 


ektivet blev hverken nævnt af Reding under høringen 

og det fremgår heller ikke af det skriftlige materiale Reding 

sendte til parlamentet inden høringen. 

Faktisk viste Viviane Reding under den tre timer 

lange udspørgning ingen tegn på overhovedet at have 

kendskab til, at der måtte være et ønske om at få ændret 

opholdsdirektivet. Og efter høringen var luxembourgeren 

lige så uvidende på det punkt som inden. For tydeligvis 

havde ingen dansk politikere eller embedsmand 

benyttet lejligheden – dette for enhver kommissær mest 

sårbare tidspunkt i hele karrieren – til at lægge pres på 

Luxembourgeren for at få sat en ændring af opholdsdirektivet 

på dagsordenen. 

Faktisk lovede Reding i stedet for en ændring, at hun 

er stærkt indstillet på at trække lande for EU-Domstolen, 

hvis de ikke overholder opholdsdirektivet. 

Udover opholdsdirektivet forklarede Reding, at hun 

holder fast i forslaget til EU-direktiv om barselsorlov, at 

hun vil presse på for EU-lovgivning til at håndtere skilsmisser 

på tværs af grænser. Andre emner på dagsordenen 

var body-skannere i lufthavne og beskyttelse af 

data. 

“ 

Reding er stærkt indstillet på at trække 

lande for EU-Domstolen, hvis de ikke 

overholder opholdsdirektivet. 

Imponerende belgier 

Mens Viviane Reding sejlede trygt gennem sin høring, 

så var tirsdagens ubetingede stjerne den belgiske kommissær-kandidat 

Karel de Gucht. Den tidligere belgiske 

udenrigsminister skal være EU´s forhandler i forhold 

til alle handelsaftaler som EU indgår med omverdenen. 

Porteføljen er imponerende fordi handel er et område, 

hvor EU´s medlemslande har afgivet al suverænitet til 

EU. Danmark kan ikke forhandle en egen handelsaftale 

med noget land udenfor EU. Det er kun EU – repræ- 


senteret ved Karel de Gucht, der kan forhandle en handelsaftale. 

Uanset om det er en multilateral aftale i WTO 

eller bilaterale aftaler som den EU netop har underskrevet 

med Sydkorea. 

Karel de Gucht kunne sit emne i detaljer og imponerede 

udvalget. Han satsede på en færdiggørelse af Doharunden 

i WTO enten i år eller næste år. Han kritiserede 

den kinesiske Yuan for at være for lav i kurs og han forklarede, 

hvorfor flere bilaterale handelsaftaler mellem 

EU og lande som Sydkorea er nødvendige. 

Et område står dog stadig uklart efter høringen. Med 

Lissabon-traktaten har Europa-Parlamentet fået en 

form for indflydelse på fremtidige handelsaftaler. Hidtil 

har det været en sag mellem Kommissionen og medlemslandene. 

Men med Lissabon-traktaten skal handelsaftaler 

også have en slags godkendelse i Europa-Parlamentet. 

Første test-sag bliver handelsaftalen med Sydkorea. 

Og spørgsmålet er, hvad der sker, hvis parlamentet 

ikke skriver under? Emnet er relevant da dele af den 

europæiske bilindustri er i gang med at lobbye parlamentet 

for at forsinke aftalen. Bilindustrien anser nemlig, 

at aftalen vil skade den i forvejen hårdt pressede europæiske 

bilindustri. 

Hvad der sker med Sydkorea-aftalen gav høringen 

ikke noget klart svar på. Til gengæld var det klart for 

alle, at Karel de Gucht står til at blive en helt central 

kommissær for udenrigshandel. 

Socialist sikrer fri konkurrence 

Tirsdag aften sluttede høringerne med tre timers udspørgning 

af Joaquin Almunia som skal være den næste 

kommissær for konkurrence. Almunia lovede at fortsætte 

den traditionelle linie, hvor Europa-Kommissionen 

bekæmper karteller, prisaftaler og unfair konkurrence. 

Almunia lovede at holde et ekstra øje med, at der 

ikke bruges penge fra statslige bankpakker til bonusordninger 

eller lignende i bankerne. 

Hvis virksomheder bryder mod konkurrence-reglerne 

kan de også i fremtiden vente betydelige bøder og 

de penge ender lige i den slunkne EU-kasse. Almunia 

afviste nemlig et forslag om, at indkomne penge fra bøder 

skal betales ud til medlemslandene. De fortsætter 

med at havne direkte på EUs budget.

13. januar 2010 

Dag 3: øje for øje – tand for tand 

En rød ungarnsk kommissær i skudlinjen og en franskmand, som vil regulere den 

finansielle sektor, var nogle af højdepunkterne ved onsdagens høringer i Europa- 

Parlamentet. 

nåR En KOMMISSæR-KAnDIDAT er til høring i Europa-Parlamentet 

foregår det i de fagudvalg som behandler 

det område kommissæren senere skal have ansvaret 

for i Europa-Parlamentet. Fire kommissærer blev 

udspurgt onsdag. Franskmanden Michel Barnier med 

ansvaret for det indre marked var på besøg i netop det 

udvalg. 

Ireren Máire Geoghegan-Quinn blev udspurgt i 

forskningsudvalget om hendes portefølje om forskning 

og innovation. Slovenen Janez Potocnik blev i miljøudvalget 

udspurgt om sine planer som miljøkommissær, 

mens László Andor blev udspurgt af medlemmerne af 

arbejdsmarkedsudvalget om sine planer som kommissær 

med ansvar for det område. 

“ 

At dømme efter, hvad der sivede ud 

fra gruppemøderne, er en politisk 

krig under opsejling i parlamentet 

Onsdagens store drama foregik dog ikke i udvalgslokalerne 

hvor de fire blev udspurgt. Det startede tidligere 

på dagen, hvor de politiske grupper fra morgenstunden 

mødtes til gruppemøde. netop det forhold, at høringerne 

foregår i fagudvalgene betyder, at MEPérne har 

meget svært ved at følge alle kommissær-kandidaters 

indsats. 

Det er god tone, at det kun er MEPér fra udvalgene 

som befinder sig i selve lokalet, hvor høringerne foregår. 

Lokalet er i forvejen stopfyldt, for udover MEPér 

og deres assistenter, vil journalister, lobbyister og mange 

andre også gerne vide, hvad der foregår. Høringerne kan 

naturligvis følges på nettet og der er referater. Men i 

praksis følger parlamentarikerne frem for alt de kommissærer 

som de efterfølgende skal arbejde sammen 

med de kommende fem år. 

Inden det samarbejde kan indledes skal Kommissionen 

dog først godkendes. Det skal efter planen ske ved 

en afstemning den 26. januar. 

Gruppemøderne onsdag formiddag parlamentarikernes 

første mulighed for at orientere sig bredere om 

høringerne frem til nu og i samtlige politiske grupper 

var der frem for alt ét emne til diskussion. Rumiana Jeleva. 

Gruppemøderne i parlamentet er – som i Folketinget 

– lukkede, men at dømme efter, hvad der sivede 

ud fra gruppemøderne, er en politisk krig under opsejling 

i parlamentet. 

Socialister, liberale, grønne og venstrefløjen er stærkt 

utilfredse med den bulgarske kommissær. Dels på grund 

af hendes uafklarede økonomiske forhold – dels fordi 

de anså, at hun var svag på substansen i sit fagområde. 

nu tilhører Rumiana Jeleva den borgerlige kristdemokratiske 

politiske familie, som er den største i parlamentet 

og på netop deres gruppemøde var tonen en helt 

anden. I denne såkaldte PPE-gruppe anså langt de fleste 

medlemmer, at hele høringen og behandlingen af Jeleva 

havde været dybt unfair. 

I første omgang har parlamentet sendt et brev til 

Kommissionens formand, José Manuel Barroso og bedt 

ham om – indenfor 24 timer – at opklare nogle af uklarhederne 

omkring Jelevas økonomiske forhold. Det svar 

skal med andre ord komme i dag. 

Derudover har parlamentet bedt sine egne jurister om 

at se på sagen. De har dog ikke fået nogen deadline. 

Skal man dømme efter snakken i parlamentets korridorer 

efter gruppemøderne onsdag formiddag, så er der 

for øjeblikket to muligheder. Den ene er, at PPE-gruppen 

sætter alt ind på at redde Jeleva. En redningsindsats 


vil som minimum blive forsøgt i løbet af de kommende 

dage. Alternativt vil hun blive fyret som kommissær, 

hvilket vil forsinke hele processen med at få den nye 

Kommission godkendt. 

Men hvis Jeleva sendes tilbage til Sofia, så vil hun 

næppe være den eneste kommissær som ofres. PPEgruppen 

var EP-valgets store vinder og stemningen i 

gruppen viste tydeligt, at hvis parlamentets skal fyre 

kommissær-kandidater, så skal der også ryge en fra venstrefløjen. 

Den mest oplagte kandidat var passende til 

høring onsdag – lige netop som gruppemøderne blev 

afsluttet. 

“ 

De borgerlige MEP ere var indstillede 

på, at hvis Bulgarske Jeleva 

skal forlade Bruxelles som fyret kandidat 

– så kan hun bestille en dobbelt-billet 

ud af byen sammen med 

ungarske Andor. 

Ungarer i fokus 

Den ungarske kommissær for arbejdsmarkedet, László 

Andor, nåede ikke mere end en times tid ind i sin høring 

inden han blev spurgt til sin politiske fortid. Han er tidligere 

modstander af mange ting – lige fra Maastrichttraktaten 

til nATO og både når det gælder fortiden – 

og de emner han som kommissær skal beskæftige sig 

med i fremtiden var det tydeligt, at de borgerlige 

MEPére var indstillede på, at hvis Jeleva skal forlade 

Bruxelles som fyret kandidat – ja så kan hun bestille en 

dobbelt-billet ud af byen sammen med Andor. 

Jobbet som kommissær for arbejdsmarkedet er ikke 

let. Arbejdsløsheden i euroområdet har netop passeret 

10 procent og det hastigt voksende antal arbejdsløse er 

naturligvis i fokus. Men samtidig har netop en kommissær 

for arbejdsmarkedet ikke mange muligheder for 

at påvirke den situation. For det første er det medlemslandenes 

nationale politikker som frem for alt kan ændre 

situationen på arbejdsmarkedet og for det andet så 

er enhver regulering af det europæiske arbejdsmarked 


følsomt da det især i norden ofte er områder som arbejdsmarkedets 

parter helst håndterer uden politisk 

indblanding. 

Andor blev spurgt om en kommende revision af direktivet 

om arbejdstid. Et emne som er stærkt kontroversielt 

– især i Storbritannien. Han blev spurgt om, 

hvilke konsekvenser han drager af den såkaldte Lavalsag, 

hvor et byggeri i svenske Vaxholm med lettiske arbejdstagere 

blev stoppet af blokader fra fagbevægelsen. 

Sagen endte ved EU-Domstolen som konstaterede, at 

blokaden var ulovlig ifølge EU-reglerne. Afgørelsen fra 

EU-Domstolen vakte dyb bekymring hos arbejdsmarkedets 

parter i Danmark og de øvrige nordiske lande. 

Spørgsmålet er, hvad Andor har tænkt sig at gøre med 

den sag. Svaret var at diskutere sagen med parterne. 

I forhold til at øge beskæftigelsen foreslog ungareren 

en revision af EU´s strukturfonde så de får større fokus 

på beskæftigelse. Og derudover annoncerede han en 

kommende grønbog om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

Demografiske udfordringer med en større 

andel ældre er på flere områder sat på den næste kommissions 

dagsorden. Både i forhold til pensionssystemers 

holdbarhed og i forhold til landenes pensionsordninger. 

I praksis kan Kommissionen dog ikke gøre meget 

andet end at analysere emnet og igangsætte en europæisk 

diskussion. Efterløn og pensionsordninger er 

national kompetence og bestemmes ikke i Bruxelles. 

Kombinationen af ikke at have megen kompetence til 

handling, sin politiske fortid og et forholdsvis usikkert 

udtryk under høringen betød, at fra siden onsdag eftermiddag 

har Lászlo Andor været den mest oplagte kandidat, 

hvis hørings-spillet i næste uge i Strasbourg ender 

med, at pilen peger på, at en eller flere kommissær-kandidater 

skal sendes hjem. For at dømme efter formiddagens 

politiske gruppemøder, så er stemningen for øjeblikket 

”øje for øje – tand for tand”. 

Sikker franskmand 

Hvis der var en kommissær-kandidat som onsdag gled 

gennem høringerne uden problemer så var det franskmanden 

Michel Barnier. Han er tidligere kommissær, 

tidligere MEP, tidligere minister. Og så er han frem for 

alt en gudsbenådet operatør på den europæiske politiske

scene. Barnier har fået ansvaret for det indre marked og 

med i den portefølje ligger også ansvaret for kommende 

EU-lovgivning for hele den finansielle sektor. 

netop det område har gjort Barnier til et kontroversielt 

valg. For Frankrig er traditionelt det EU-land som 

presser mest på for en hård regulering af den finansielle 

sektor. Overfor Frankrig står Storbritannien som er Europas 

finansielle centrum med the City of London. Her 

frygter politikerne at alt for omfattende regulering vil få 

finansielle virksomheder til at flytte udenfor EU – og 

det vil ramme britisk økonomi hårdt. 

At placere en franskmand på ansvaret for fremtidig 

EU-regulering af finanssektoren er med andre ord dybt 

kontroversielt på den anden side af Kanalen. Men med 

sin vanlige blanding af elegance og arrogance fik Barnier 

præsenteret den lange stribe forslag til reguleringer 

og alligevel på en eller anden måde beroliget omgivelserne 

med, at britiske bankdirektører roligt kan afbestille 

flyttebilerne og lade rejsekufferten blive under sengen. 

Der vil blive ændret på direktivet om kapitalkrav 

til bankerne. Der vil komme flere reguleringer af markedet 

for derivater. Der vil komme EU-regler som skal 

sikre en større sporbarhed i de finansielle pakker som 

bankerne sælger, sådan at en situation som det, der startede 

finanskrisen ikke kan gentage sig. Ja faktisk står Europa 

overfor et tocifret antal EU-reguleringer på det finansielle 

område som kan ventes de kommende år. 

Og ikke alene vil Barnier lovgive. Han vil også undersøge 

om bankdirektører har levet op til EU-landenes 

anbefalinger i forhold til bonusser og er det ikke tilfældet 

kan der også på det område komme indgreb. 

I forhold til det indre marked så vil Barnier have stor 

fokus på service-direktivet som trådte i kraft her ved 

årsskiftet. Ikrafttrædelsen var dog kun første skridt i en 

lang og omfattende proces på netop det område. Alle 

medlemslande har redegjort for hvilke nationale godkendelsesordninger 

de har oprethold for at service-erhverv 

som fra elektrikere til skorstensfejere skal have lov 

til at operere i et medlemsland. nu vil Kommissionen 

gennemgå alle disse nationale godkendelsesordninger 

som stadig eksisterer – det ventes at være op imod 

50.000. Barnier vil mødes med alle lande og diskutere 

ordningerne og målet er at få afskaffet mange flere. 

“ 

At placere en franskmand på ansvaret 

for fremtidig EU-regulering af finanssektoren 

er dybt kontroversielt 

på den anden side af Kanalen. 

Som franskmanden udtrykte det: ”I mit land brugte vi 

meget tid på at diskutere den polske blikkenslager. Men 

i virkeligheden burde vi diskutere den Luxembourgske 

blikkenslager. Hvis han vil påtage sig et arbejde mere 

end 40 kilometer udenfor Luxembourg, så skal han indhente 

fire forskellige tilladelser,” sagde Barnier. 

Fra Luxembourg er der 40 kilometer til Tyskland, Belgien 

og Frankrig. Hvert land har – ligesom Luxembourg 

– sine nationale ordninger for at få tilladelse til at udføre 

arbejde som blikkenslager. Det skal ændres og medlemslandene 

skal blive meget bedre til at godkende 

andre landes professionelle kvalifikationer. 

Irsk powerkvinde 

Mens Michel Barnier i udvalgslokalet på fjerde sal 

snoede MEPérne som sin lillefinger sad den irske kommissærkandidat 

Máire Geoghegan-Quinn to etager 

længere nede og redegjorde for sine planer som kommissær 

for forskning og innovation. Kvinden med efternavnet 

som er enhver korrekturlæsers mareridt optrådte 

kraftfuldt i en sådan grad, at det blev kommenteret 

af flere medlemmer. 

Som forskningskommissær er der ikke så meget hun 

kan gøre i starten af sin arbejdsperiode. Forskningspengene 

på EU´s budget er bundet op til projekter og 

derfor var udvalget frem for alt interesseret i, hvad hun 

vil gøre på lidt længere sigt når budgettet revideres. Et 

emne som blev diskuteret var den mængde bureaukrati 

som virksomheder skal igennem for at kunne deltage i 

europæiske forskningsprojekter. Især for små og mellemstore 

virksomheder er det meget besværligt. 

Máire Geoghegan-Quinn lovede at arbejde med at få 

afbureaukratiseret området. Men måtte samtidig fra sin 


egen fortid som medlem af EU´s Revisionsret erkende, 

at mange regler indføres for at sikre, at pengene fra EUkassen 

anvendes fornuftigt og for at undgå snyd. 

Andre emner som blev diskuteret var det forhold, at 

patenter er meget dyrere i Europa end i f.eks. USA og 

det forhold at forskningen i Europa er meget splittet og 

at det betyder, at der er en del duplikation hvor forskere 

forskellige steder i Europa forsker i præcist det samme. 

Målsætningen for ireren er et fælles europæisk forskningsrum 

med fri bevægelighed for forskere og den viden 

de skaber. Men i praksis er der stadig lang vej frem 

før det er en realitet. 

“ 

Målsætningen er et fælles europæisk 

forskningsrum med fri bevægelighed 

for forskere og den viden de 

skaber. Men i praksis er der stadig 

lang vej, før det er en realitet. 

Biodiversitet 

Endelig var den slovenske kommissær Janez Potocnik 

til høring i miljøudvalget. Han var her stort set lige så 

overbevisende og sikker som Barnier var i udvalget for 

det indre marked. 

Et af de meget centrale punkter på høringen af Potocnik 

var, at han lovede at inden udgangen af året at 

have præsenteret en ny handlingsplan for biodiversitet. 

Han erkendte at området er stærkt problematisk. Det 


går den forkerte vej og det skal ændres. Blandt andet 

gjorde Potocnik det klart, at efter hans opfattelse så skal 

biodiversiteten i langt højere grad indarbejdes i andre 

EU-politikker som blandt andet landbrug og fiskeri. 

Derudover vil den slovenske kommissær holde nøje 

øje med, hvordan medlemslandene gennemfører EU´s 

omfattende forordning på kemikalieområdet – REACH. 

I det hele taget blæste Potocnik til kamp for at sikre en 

bedre gennemførelse i medlemslandene af de europæiske 

miljøregler. 

Den slags er populært i Europa-Parlamentet og det 

samme var Potocni. Onsdagens mulige offer i det europapolitiske 

spil om fremtidens kommission blev Lászlo 

Andor.

14. januar 2010 

Dag 4: Magtkampen raser 

Fem kommissær-kandidater er sat på observationslisten. Ikke fordi de alle skal fyres, 

men fordi Europa-Parlamentet vil have mere magt. Et kompliceret europæisk 

magtspil ventes at kulminere i næste uge. 

DA HøRInGERnE I Europa-Parlamentet sluttede torsdag 

aften kunne medlemmerne af Europa-Parlamentet 

(MEP) konstatere, at de nu havde haft 20 af de 26 kommissær-kandidater 

til høring. Og det foreløbige resultat 

var mildt sagt blandet. Faktisk var kommissær-kandidaternes 

faglige kompetence – altså det MEPérne frem 

for alt skal kontrollere – det emne, som de europæiske 

parlamentarikere brugte mest tid på at diskutere med 

hinanden torsdag. Fokus i Bruxelles var et helt andet 

sted end i de to udvalgslokaler, hvor kommissær-kandidaterne 

på tre timer lange seancer har mulighed for at 

forklare sig selv og deres politiske visioner. 

Torsdagen bød på høringer med den tyske energikommissær. 

Günther Öttinger, den estiske transportkommissær 

Siim Kallas, sundheds- og forbrugerkommissær 

John Dalli fra Malta, cypriotiske Androulla Vassiliou 

som skal være kommissær for kultur og uddannelse, 

østrigske Johannes Hahn som får ansvaret for 

regionalpolitikken og endelig den hollandske kommissær 

for digitale spørgsmål, nellie Kroes. 

Men på gangene var det ikke indholdet af de seks høringer, 

der dominerede diskussionerne. Der var reelt 

kun ét spørgsmål som for alvor interesserede MEPérne 

torsdag. Det var spørgsmålet om Europa-Parlamentet 

reelt er på vej til at fyre en eller flere kommissærer, hvem 

det i givet fald bliver og hvordan det politiske spil vil 

fortsætte de kommende dage. 

Socialist-gruppen i Europa-Parlamentet har fortsat 

deres kritik mod den bulgarske kommissær-kandidat 

Rumiana Jeleva og i løbet af torsdagen meldte den liberale 

gruppe sig på socialisternes side. Dermed er der reelt 

et flertal i parlamentet for at insistere på, at få udskiftet 

bulgareren. 

Men spillet er på ingen måde afsluttet endnu. For det 

første viste den store borgerlige gruppe – PPE-gruppen 

– torsdag tydeligt, at denne gang vil de konservative og 

kristdemokraterne ikke acceptere, at en af deres fyres 

uden at der også ryger en socialist med i købet. Men i 

første omgang startede PPE-gruppens modoffensiv et 

andet sted. 

Under tirsdagens høringer blev Rumiana Jeleva angrebet 

for at være en gansterbrud med forbindelser til 

mafia i både Bulgarien og Rusland. Der blev stillet store 

mængder af spørgsmålstegn ved hendes egen erhvervsvirksomhed. 

Især ved firmaet Global Consult som hun 

har været medejer af og som er blevet solgt. 

Spørgsmålet var, hvorfor indkomst fra firmaet ikke 

stod på Jelevas selvangivelse, hvorfor der ikke var indberettet 

fortjenester fra firmaet etc. Alvorlige anklager 

som Jeleva viste sig at være ualmindeligt dårlig til at forklare. 

Det hele lignede en fuldstændig klar sag som socialister 

og liberale var i gang med. Men torsdagen viste, at 

sagen måske ikke var så enkel endda. Global Consult 

blev solgt – til en pris af 2.000 euro. Jeleva solgte sine 

aktier i firmaet til samme pris som hun havde givet for 

dem og havde derfor ikke nogen fortjeneste som skulle 

indberettes. Internet mediet new Europe som har flere 

bulgarske journalister har gransket sagen om Jeleva og 

samlet alle dokumenterne omkring hendes anklager på 

deres hjemmeside. Og gennemgangen viser et noget andet 

billede end det socialister og liberale hidtil har malet 

af den bulgarske kommissær-kandidat. 

Efter offentliggørelsen kunne man torsdag også høre 

et skifte i socialdemokraternes retorik. Fokus var mindre 

på Jelevas økonomiske forhold og nu fremhævede 

de i stedet, at Jeleva under høringen ikke havde virket 

fagligt kompetent. 

PPE-gruppen lancerede ikke alene et forsvar for Jeleva 

torsdag. De indledte samtidig et frontalangreb på 

en af de socialdemokratiske kommissær-kandidater. 

nemlig den slovakiske Maros Sefcovic som skal være 


kommissær for EU´s administration. Sefcovic skal først 

til høring mandag i Strasbourg, men allerede nu er han 

havnet med ørerne i maskinen. Forklaringen er en rapport 

fra OSCE som citerer en udtalelse som Sefcovic 

kom med ved en konference i Bruxelles om romaer i januar 

2005. Sefcovic var på det tidspunkt Slovakiets EUambassadør 

og ved konferencen sagde han, at landets 

romaer var ”exploiters of the Slovak welfare system”. Udtalelsen 

refereres i en OSCE-rapport fra 2007. 

Gruppeformanden i PPE, Joseph Daul, gjorde det 

torsdag meget klart, at han har instrueret medlemmer af 

PPE-gruppen om, at de ved høringen på mandag aften 

i Strasbourg skal bore dybt og længe i Maros Sefcovic 

udtalelser. De kom i 2005 – rapporten fra OSCE kom i 

2007. I dag siger Sefcovic at han ikke kan huske udtalelserne, 

men han har ikke i den mellemliggende tid gjort 

noget for at forklare eller forsvar sin udtalelse. Først nu 

hvor kommissær-jobbet er havnet i farezonen har Sefcovic 

– blandt andet med hjælp fra seks forskellige 

roma-organisationer i Slovakiet – forsvaret sig og forklaret 

sig. 

“ 

Gruppeformanden i PPE, Joseph 

Daul, gjorde klart, at han har instrueret 

sine i, at bore dybt og 

længe i Maros Sefcovic udtalelser. 

Politisk spil 

I det politiske spil i Europa-Parlamentet er Jeleva og Sefcovic 

på ingen måde de eneste, der har fået ørerne i maskinen. 

Allerede mandag kritiserede socialisterne den 

litauiske kommissær-kandidat Algirdas Semeta og onsdag 

kritiserede PPEérne så ungareren Laszlo Andor. Og 

for at fuldende billedet spillede PPE-gruppen torsdag 

ud med yderligere utilfredshed. Denne gang var det finske 

Olli Rehn – hvis politiske tilhørsforhold er liberalt – 

som blev trukket op på skafottet. 

Set udefra kunne det ligne et spil, hvor hele fem kommissær-kandidater 

står til fyring. Reelt handler det nuværende 

spil dog om noget helt andet og en fyring af 


fem kommissærer er fuldstændig usandsynligt. 

Allerede i december måned gik rygterne i Europa- 

Parlamentet at høringerne i januar nok ville ende med 

en situation, hvor to røde, to blå og en gul kommissær 

ville blive kritiseret. Og det er præcist den situation som 

er opstået nu. 

Situationen er velkendt og forløbet ligner fuldstændig 

det der er set siden Europa-Parlamentet indførte høringer 

i 1994, hvor det dengang fra Ritt Bjerregaard, finske 

Erkki Liikanen og svenske Anita Gradin, der hver 

især blev udsat for kritik. 

Parlamentet udtrykker sin bekymring over et antal 

kommissær-kandidater og med trusler om fyringer, ekstra-høringer, 

forsinkelse af godkendelse af Kommissionen 

etc præsenterer de store politiske grupper så Kommissionens 

formand for et antal krav og ønsker som 

denne bedes reagere på. 

Torsdagen i Europa-Parlamentet bød ikke alene på listen 

over fem problematiske kommissær-kandidater 

men sandelig også på nogle af de første tanker om, hvad 

der i næste uge vil kunne bidrage til, at MEPérne formilder 

sig. 

Fra PPE-gruppen cirkulerede tanker om, at Barroso 

skulle kunne love, at når Europa-Parlamentet vedtager 

en såkaldt initiativ-betækning, så vil en sådan indenfor 

et år lede til, at Kommissionen fremsætter et forslag. 

Sagt på dansk: Barroso skal forpligte sig til, at hvis Europa-Parlamentet 

kræver det, så skal Kommissionen 

fremsætte forslag til EU-love på et bestemt område. 

Med Lissabon-traktaten får Europa-Parlamentet en 

ny beføjelse. Parlamentet skal i fremtiden godkende internationale 

aftaler. Hvis f.eks EU tiltræder en ny aftale 

til afløsning af Kyoto-protokollen, så skal en sådan 

handling godkendes i parlamentet. Derfor vil en del parlamentarikere 

nu kræve af Barroso, at de skal være med 

i de internationale forhandlinger. For f.eks. Connie Hedegaards 

vedkommende ville det betyde, at hun som 

klima-kommissær skulle have et antal MEPér med, når 

hun deltager i internationale forhandlinger. 

En tredje ide som cirkulerede torsdag var, at Barroso 

skulle acceptere det, som hans udenrigskommissær afviste 

i mandags. nemlig at lederne af de kommende EUdelegationer 

rundt omkring i verden skal igennem hø-

inger i Europa-Parlamentet på samme måde som amerikanske 

ambassadører skal igennem høringer i kongressen. 

Det store spørgsmål som venter på en afklaring er, 

hvad Barroso nu vælger at gøre. Vil han kæmpe for sine 

kommissærer – inklusive for Jeleva? Eller er han villig til 

at ofre en eller flere kommissærer? Barrosos handlinger 

vil ikke alene sige noget om hans fremtidige forhold til 

Europa-Parlamentet. Det vil også være et signal til de 

kommissærer han skal samarbejde med de kommende 

fem år. 

Nye løfter 

For dem der havde overskud til at følge de faktiske forhold 

under torsdagens seks høringer, var der faktisk en 

del relevant og interessant information. Intet af det dog 

så dramatisk som snakken i korridorerne. 

Transport-kommissær Siim Kallas kritiserede f.eks. 

lande som har indført body-scanners i lufthavnen uden 

at vente på, at der kommer en fælles EU-holdning til 

den sag. Han forventede sig intensive forhandlinger om 

såkaldte eurovignetter – et vej-betalingssystem for lastbiler 

– senere på året. Han vil gerne have fly-sektoren 

omfattet af det europæiske system for handel med CO2udslip 

(ETS). Kalles luftede tanken om, hvorvidt der bør 

etableres en egentlig EU-fond for investeringer i infrastruktur 

og erklærede sig enig med parlamentet i, at 40 

procent af EU´s transport-budget bør bruges på jernbane-investeringer. 

Den tyske energikommissær Günther Öttinger erklærede, 

at han vil arbejde ihærdigt for en europæisering 

af energipolitikken. netværkene skal udbygges, der 

skal skabes mere konkurrence på energimarkedet. Der 

skal være større solidaritet og en situation som den hvor 

Tyskland og Rusland blev enige om nordstream gasledningen 

udenom om de baltiske lande bør undgås i 

fremtiden. 

Den maltesiske kommissær, John Dalli, med ansvaret 

for både sundhed og forbrugerbeskyttelse vil kæmpe for 

at få vedtaget EU-direktivet om patientmobilitet. Han 

vil ikke bruge forbrugerpolitikken til at forbyde ting for 

f.eks. at bekæmpe fedme. Vejen frem er at informere forbrugerne. 

”Forbrugerne er en mikroarmé som gennem sine 

handlinger kan påvirke både sundhed, klima osv,” forklarede 

John Dalli. Han så sig selv som leder af forbrugerhæren. 

østrigeren Johannes Hahn vil kæmpe for en et endnu 

større budget til europæisk regionalpolitik i fremtiden. 

Og digital-kommissær nellie Kroes vil under ingen omstændigheder 

acceptere, at borgernes adgang til internettet 

begrænses. 

Hedegaard sikker 

Med fem kommissærer på observationslisten, så har 

de politiske grupper nu tilstrækkeligt med skyts til næste 

uges politiske kamp med José Manuel Barroso. Alene 

af den grund kan den danske kommissær-kandidat 

Connie Hedegaard føle sig ganske sikker ved dagens høring 

som indledes klokken ni. 

Et blik på listen over, hvem der har fået mulighed for 

at stille spørgsmål til den danske kommissær-kandidat 

burde berolige hende yderligere. Men Connie Hedegaard 

slipper ikke fuldstændig fri for kritiske spørgsmål. 

MEPerne er ikke imponerede over forløbet af 

COP15-mødet i København. Hverken af den praktiske 

håndtering af mødet, hvor f.eks. parlamentarikeren Vittorio 

Prodi – bror til den tidligere kommissionsformand 

– måtte tilbringe fire timer ude i kulden foran Bella 

Centret. Eller af det indholdsmæssige, hvor Connie Hedegaard 

vil få rig mulighed for at forklare og forsvare, 

hvad der egentlig skete i København. 

Men i praksis har Europa-Parlamentet med oplægget 

til danske høring vist, at Connie Hedegaard er udenfor 

farezonen. Det betyder at hun kan koncentrere sig på at 

bruge høringen til at få placeret sig i forhold til de parlamentarikere 

som bliver helt afgørende for hendes mulighed 

for at sætte klima-fingeraftryk på europæisk politik 

de kommende fem år. 

Den kommende danske kommissær kan naturligvis 

også skabe problemer for sig selv – den slags er set før. 

Men som udgangspunkt står Connie Hedegaard til at 

tage et stort skridt nærmere et kontor i Berlaymont-bygningen 

her i formiddag. 


15. januar 2010 

Dag 5: Store danske skiedag 

Snart er Mariann Fischer Boel færdig som kommissær i Bruxelles. Fredag var dagen, 

hvor alle kunne se, hvad hendes exit får af konsekvenser. Den nye danske 

kommissær Connie Hedegaard var til høring. Det samme var Dacian Ciolos, der 

skal afløse Fischer Boel som landbrugskommissær. 

KUn TO KOMMISSæRER var til høring i Europa-Parlamentet 

fredag. En logisk konsekvens af, at hvis parlamentarikere 

fra fjerne hjørner af Europa som Cypern, 

Malta og Umeå eller Tammerfors blot skal have en 

chance for at nå hjem til aftensmad fredag aften, så starter 

rejsen ud af Bruxelles allerede fredag middag. 

De to kommissærer der var til høring fredag formiddag 

var til gengæld begge kommissærer som var ekstra 

interessante set med danske briller. 

I miljøudvalget skulle Connie Hedegaard testes for at 

se, om hun er værdig til at afløse Mariann Fischer Boel 

som det danske medlem af Europa-Kommissionen. Og 

to etager længere ned i bygningen sad rumæneren Dacian 

Ciolos foran medlemmerne af Europa-Parlamentets 

landbrugsudvalg. Han skal nemlig også afløse Mariann 

Fischer Boel – ikke som dansk kommissær, men 

som landbrugskommissær. Fredagen i Bruxelles var 

med andre ord dagen, hvor alle havde mulighed for at få 

det første indtryk af, hvilke konsekvenser det forestående 

danske kommissærskifte vil få. 

Connie Hedegaard imponerede medlemmerne af 

miljøudvalget fra første gang hun fik ordet. Indsigten i 

klimaproblematikkerne var i top. Målsætningerne med, 

hvad hun vil opnå som klima-kommissær de næste fem 

år harmonerede fint med MEPérnes ønsker og forventninger. 

Hendes indsigt i, hvor besværligt det risikerer 

at blive at få klima-politikken til at sprede sig videre 

til alle EU´s politikker, var tydelig. 

Men samtidig viste Connie Hedegaard en tydelig vilje 

til at ville presse på overfor kolleger i Kommissionen for 

at få dem til at tænke klima – selv med de sparsomme 

værktøjer hun er udstyret med i Kommissionen. 

Og den besked var tydeligvis tilstrækkelig for medlemmerne 

af Europa-Parlamentet som i tilfældet Connie 

Hedegaard var helt overbeviste om, at udtrykket 

”hvor der er en vilje er der også en vej” gælder for hen- 


des indsats i Bruxelles de kommende fem år. 

Høringen blev i sig selv et billede på, hvordan arbejdet 

i hverdagen vil blive for Connie Hedegaard. 

Gennem den tre timer lange høring blev der stillet adskillige 

spørgsmål til emner som absolut er klima-relevante, 

men som i Europa-Kommissionen hører ind under 

andre kommissærers kompetencer. Det gælder 

fremtiden for regnskovene og biodiversitet som hører 

under miljøkommissæren. Energiforsyninger som hører 

hjemme under energikommissæren. Det var spørgsmål 

om transport, landbrug med mere. 

En arbejdsmetode som vil at sikre mere klima i alle 

politikkerne, som Connie Hedegaard diskuterede med 

MEPérne var muligheden for at kræve, at alle projekter 

og investeringer som modtager bidrag fra EU-kassen 

automatisk skal underlægges en klima-vurdering. 

Connie Hedegaard forklarede udvalget, at en af de 

store opgaver de kommende fem år bliver at holde øje 

med, at de 27 medlemslande gennemfører de klima-tiltag 

de har forpligtet sig til i EUs klima og energipakke. 

De har lovet at mindske CO2-udledningen med 20 procent 

i 2020. Samme år skal andel af vedvarende energi 

være vokset med 20 procent og det samlede energiforbrug 

faldet med 20 procent. Hvert land har et antal forpligtelser 

og det bliver Connie Hedegaards opgave at 

holde øje med, at landene gør, hvad de har lovet. 

Udover det interne EU-arbejde på klima-området, så 

var der ved høringen stor fokus på det internationale 

klima-arbejde og især det forhold, at det ikke lykkedes 

at få vedtaget en forpligtende klimaaftale ved COP15topmødet 

i København. 

Connie Hedegaard blev spurgt til sit ansvar i forhandlingerne 

og flere MEPér forsøgte at placere ansvaret 

for COP15-mødets manglende resultater på de 

danske værter. Men den kritik fejede den danske kommissær-kandidat 

fuldstændig af bordet. Det var ikke

manglende danske visioner som førte til de manglende 

resultater i København. Det var en stribe lande som ikke 

ville levere varen. 

I forhold til COP15-topmødet var Connie Hedegaard 

dog meget åben om EU´s manglende politiske evne til 

at agere. EU fører globalt på klimaområdet i forhold til 

egen indsats og i forhold til ambitionsniveau. Men i København 

demonstrerede Unionen samtidig at den ikke 

var i stand til at agere kraftfuldt politisk på klimaområdet. 

Europa talte ikke med en stemme. 

Det vil Connie Hedegaard forsøge at lave om på. Hendes 

beskrivelse af København viste tydeligt, at hun har 

store ambitioner i forhold til sin egen kommende indsats 

i de fortsatte forhandlinger frem mod næste COPmøde 

i Mexico ved årets slutning. Det åbne spørgsmål 

er om resten af EU vil lade klima-kommissæren spille 

den rolle hun gerne vil. I København spillede miljøkommissær 

Stavros Dimas ikke nogen fremtrædende 

rolle og det bliver en ny situation med en klima-kommissær 

som helst vil sætte sig i spidsen for det hele. 

I det omfang Europa-Parlamentet kan være til nogen 

hjælp for Connie Hedegaard, så kan hun efter fredagens 

indsats være godt tilfreds. Hun fik sig en del venner og 

allierede i det magtfulde udvalg og fik dermed den bedst 

tænkelige start på de kommende fem år i Bruxelles. 

Ny landbrugspolitik 

Ligesom Connie Hedegaards høring tydeligt viste, at der 

blæser nye vinde i Europa-Kommissionen på klimaområdet, 

så viste høringen af den rumænske kandidat ti 

l posten som landbrugskommissær, at der også blæser 

nye vinde indenfor den europæiske landbrugspolitik. 

Hvor Mariann Fischer Boel gennem de seneste fem 

år systematisk og pragmatisk har reformeret den europæiske 

landbrugspolitik, så vil Dacian Ciolos som hendes 

afløser lægge en anden kurs. Den rumænske kommissær-kandidat 

lovede landbrugsudvalget, at niveauet 

for støtten til europæisk landbrug efter hans opfatelse 

skal fastholdes. Dacian Ciolos ligger altså langt fra f.eks. 

danske ønsker om en gradvis afvikling af den europæiske 

landbrugspolitik og ønsket om at flytte midler fra 

landbrug til blandt andet forskning og udvikling. 

Rumæneren vil sikre landmændene en minimums- 

indkomst og lovede samtidig mere lighed. Det udtryk 

er interessant da landmændene fra Central- og østeuropa 

frem til 2013 får mindre i landbrugsstøtte end 

land mændene i de gamle medlemslande. Hvad der skal 

ske efter 2013 er uklart. Det bliver en del af forhandlingerne 

om de finansielle perspektiver. Og skal østlandenes 

landmænd have fuld betaling som deres kolleger i 

vest, så vokser regningen på landbrugsbudgettet. 

nogle lande i EU har luftet tanker om, at en gradvis 

afvikling af landbrugspolitikken skulle kunne erstattes 

af en delvis re-nationalisering af landbruspolitikken. 

Sagt på en anden måde – i stedet for at give landmændene 

EU-støtte, så skulle hvert land selv kunne bestemme 

sig for at give deres landmænd statsstøtte. Tendens 

sås lidt under mælkekrisen, hvor EU besluttede at 

tillade en fordobling af statsstøtten til mælkebønder. 

Men Dacian Ciolos gjorde det klart, han ikke ønsker at 

gå videre ad den vej. 

De overordnede mål for landbrugskommissæren er 

at sikre landmændene stabile indkomster og fødevaresikkerhed 

i Europa. 

Dacian Ciolos er tidligere rumænsk landbrugsminister 

og Rumænien er kendt som det EU-land, hvor der 

er flest uregelmæssigheder omkring landbrugsstøtten. 

Men da den kommende landbrugskommissærs holdninger 

til en fortsat omfangsrig europæisk landbrugspolitik 

flugtede fint med holdningen hos hovedparten 

af medlemmerne i landbrugsudvalget, slap rumæneren 

nådigt gennem høringen. Faktisk var de tilstedeværende 

danske medlemmer i form af Christel Schaldemose og 

Morten Messerschmidt de mest kritiske. 

Men alt i alt bragte fredagen besked til kommissionsformand 

José Manuel Barroso om, at yderligere to kommissærer 

er parate til at starte arbejdet i den nye Kommission. 

Fredagen var dog ikke helt uden bekymringer for Barroso. 

For i løbet af det blev det klart, at parlamentets industriudvalg 

var så utilfredse med gårdagens høring af 

nellie Kroes, at hun nu også er placeret på en slags observationsliste. 

Dermed er der to borgerlige, to liberale 

og to socialdemokratiske kommissær-kandidater som i 

de kommende dage kan vente sig at blive genstand for 

betydelig opmærksomhed. 


18. januar 2010 

Dag 6: Positionskampen 

Endnu en kommissær blev - som forventet - udsat for kritik, da høringerne begyndte 

igen i Strasbourg mandag aften. Men med kun to høringer tilbage er fokus 

i Europa-Parlamentet frem for alt på det politiske slagsmål som starter, når parlamentet 

skal bestemme sig for, at Europa-Kommissionen kan godkendes uden ændringer. 

MAnDAG FLYTTEDE høringerne af den næste Europa- 

Kommission fra Bruxelles til Strasbourg. Det meste af 

mandagen var store rejsedag for medlemmerne af Europa-Parlamentet 

og derefter var der kun tid og mulighed 

for to høringer mandag aften mellem 18 og 21. 

Den kommende industrikommissær, Antonio Tajani 

fra Italien og den kommende slovakiske kommissær, 

Maros Sefcovic, der får ansvaret for interinstitutionelle 

anliggender og administration blev hørt i tre timer. 

At dømme fra billederne på høringsskærmene i pressesalen 

i Strasbourg og af fremmødet i selve mødesalene, 

så var det slovakiske Maros Sefcovic høring som 

fik mest opmærksomhed. At både journalister, MEPér 

og deres assistenter er mere interesserede i at følge en 

høring af kommissær-kandidaten for administrative anliggender 

end af industrikommissæren – midt under en 

økonomisk krise med betrængte europæiske industrier 

som f.eks. bilindustrien – siger alt om det stadie høringerne 

er nået frem til. 

Tajani og Sefcovic var høring nummer 23 og 24 og 

der er kun to høringer tilbage tirsdag aften. naturligvis 

var MEPérne interesserede i de fagspørgsmål som de to 

kommissærer skal håndtere de kommende fem år, og 

langt de fleste spørgsmål var da også fagligt funderede. 

Men i praksis ved alle i Europa-Parlamentet, at høringerne 

nu er på vej ind i næste stadie og derfor var fokus 

mandag aften på Sefcovic og fokus efter høringen var 

frem for alt på analysen – hvad bliver det næste. 

Den slovakiske kommissær måtte svare på mange 

spørgsmål – lige fra om han støttede Strasbourg som 

hjemsted for parlamentet til hvordan han vil håndtere 

den administrative opbygning af EU´s kommende 

udenrigstjeneste (EEAS). Som tidligere slovakisk EUambassadør 

siden 2005 havde Maros Sefcovic ikke de 

store problemer med at finde rundt i den type af spørgsmål. 

Han vil som kommissær forsvare traktaten og det 


er i den, stats- og regeringscheferne enstemmigt har indskrevet, 

at Strasbourg er parlamentets hjemsted. Arbejdet 

med at opbygge EEAS skal gå hurtigt men – surprise, 

surprise – ikke hurtigere end det er ansvarligt! 

Listen over yderligere spørgsmål til Sefcovic kunne 

fortsættes, for under en tre timer lang høring bliver listen 

over spørgsmål også lang. Og spørgsmålene var absolut 

relevante i en verden af EU-insidere, hvor spørgsmål 

som administration, samarbejde mellem institutioner, 

traktatrevisioner etc både er interessante og betydningsfulde. 

Men i praksis er den slags emner som 

hverken kan eller bør interessere mere end nogle få 

håndfulde mennesker indenfor landets grænser. 

Knald eller fald 

Det som til gengæld interesserer bredt både i Danmark 

og resten af Europa er spørgsmålet om den kommende 

Kommission bliver godkendt, om den forsinkes og mest 

af alt – om den falder.Og det var netop på grund af det 

spørgsmål, at høringen med Maros Sefcovic havde tiltrukket 

sig den største opmærksomhed. Sefcovic er citeret 

i en rapport fra OSCE for at have sagt, at romaerne 

i Slovakiet udnytter det slovakiske velfærdssystem. netop 

det spørgsmål satte MEPérne fra den borgerlige 

gruppe i parlamentet fokus på fra høringens start. Første 

spørgsmål om emnet kom fra Inigo Mendez de Vigo 

fra Spanien og senere under høringen blev det fulgt op 

fra ungareren Jozsef Szajer. 

Sefcovic forsvarede sig med, at citatet var trukket ud 

af en større sammenhæng og at han i øvrigt som slovakisk 

EU-ambassadør har været med til at forhandle et 

EU-finansieret regionalt program frem til hjælp til romaerne 

i Slovakiet. 

Udover angrebene fra den borgerlige PPE-gruppe var 

der dog under høringen ikke den helt store interesse for 

at kritisere Maros Sefcovic.

Forklaringen er den enkle, at parlamentarikerne efterhånden 

har kritiseret tilstrækkeligt med kommissærer 

for at være klar til den næste runde i den proces, der 

skal lede frem til, at Kommissionen kan godkendes ved 

en afstemning den 26. januar. 

PPE-gruppen fastholdt sin kritik af Sefcovic efter mødet 

og dermed er status den, at to røde kommissærer, 

Sefcovic og ungareren Laszlo Andor er blevet kritiseret. 

To gule – liberale – kommissærer, Olli Rehn og nellie 

Kroes fra henholdsvis Finland og Holland er udsat for 

kritik, lige som to blå kommissær-kandidater, nemlig 

bulgarske Rumiana Jeleva og litauiske Algirdas Semeta. 

når høringerne afsluttes tirsdag aften, så skal Europa- 

Parlamentet i gang med næste fase af processen. De politiske 

grupper skal til at gøre op med sig selv og hinanden, 

om de vil godkende Kommissionen eller om de vil 

kræve en eller flere kommissær-kandidater udskiftede. 

Den borgerlige PPE-gruppe, der er parlamentets største, 

ser ud til at ville godkende hele Kommissionen – 

under visse vilkår. Hvor socialstgruppen stiller sig er 

endnu uklart. Spillet er kompliceret, for hvis socialisterne 

bestemmer sig for at kræve den mest udsatte 

kommissær-kandidat, bulgarske Jeleva fjernet, så ser det 

ud til, at PPE-gruppen vil kræve en socialst væk. Inden 

høringen med Sefcovic lignede slovakken den mest 

oplagte kandidat til en fyring. Men efter mandag aften 

er fokus igen tilbage på ungareren Laszlo Andor. Og en 

fyring af ham ville også gøre mere ondt på socialistgruppen 

end en fyring af Sefcovic. 

netop fænomenet fyring er i øvrigt et emne som diskuteres 

i betydeligt omfang i korridorerne, nu hvor slutspillet 

om den næste kommission nærmer sig. Den slags 

kan gennemføres på to måder. 

Den ene er en situation hvor en eller flere kommissær-kandidater 

vælger at trække sig. Det vil forsinke udnævnelsen, 

fordi nye kandidater skal igennem en høring 

inden den samlede Kommission kan godkendes. 

Det skete sidst, da italieneren Rocco Buttiglione, trak sig 

som kommissær-kandidat. 

Men i Strasbourg tales der også om en anden variant. 

PPE-gruppen er nemlig motiveret for at tilføje socialisterne 

et massivt nederlag. Hvis socialisterne insisterer 

på at få fjernet Jeleva, så er stemningen i PPE-gruppen 

for øjeblikket, at så skal der ikke trækkes kandidater – i 

stedet vil gruppen gennemføre den planlagte afstemning 

om Kommissionen tirsdag den 26. januar. 

En sådan afstemning er højt spil. For stemmer 

MEPérne om Kommissionen – og den falder ved afstemningen 

– så er det hele kommissionen, der er faldet. 

Inklusive Kommmissionens formand, José Manuel 

Barroso, Connie Hedegaard og de øvrige. 

Medlemslandene kan naturligvis genudnævne dem, 

men en ny Kommission skal starte med en genudnævnelse 

af Barroso og hele processen kan trække ud i måneder 

og med betydeligt politisk drama. 

Omvendt vil en Europa-Kommission, kun godkendt 

med de borgerlige stemmer i Europa-Parlamentet, være 

det ultimative nederlag for socialistgruppen, mens godkendelsen 

af en Kommission hvor socialisternes hadeobjekt 

nummer et – Rumiana Jeleva – får lov til at blive 

siddende, vil være et mindre nederlag. 

For øjeblikket bliver det politiske spil højere og højere. 

Og alle venter på, hvad Barroso vil spille ud med, 

når høringerne slutter tirsdag aften. For Kommissionens 

formand har mange værktøjer som kan benyttes til at 

får MEPerne til at formilde sig og godkende Barroso II 

Kommisssionen. 

Hvilken pris Barroso kan tænkes at betale var et af 

hovedemnerne i korridorsnakken mandag aften. I et sådant 

omfang, at meget få interesserede sig for, at den 

kommende industri-kommissær Antonio Tajani under 

sin høring diskuterede EU-standarder for bilbatterier og 

anden infrastruktur som skal gøre det muligt at bygge 

mange flere elbiler i Europa. En – ifølge Tajani – central 

måde at redde den europæiske bilindustri på. 

Andre relevante spørgsmål om alt fra lobbyisme til 

bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder 

havde også kun begrænset interesse udenfor mødelokalet. 

Tirsdag aften skal den svenske kommissær for retlige 

anliggender, Cecilia Malmström og den græske fiskerikommissær 

Maria Damanaki høres. De tilhører henholdsvis 

den liberale og den socialistiske familie i Europa-Parlamentet. 

når de høringer er overstået kan det 

sidste afgørende spil om den nye Europa-Kommission 

endelig gå i gang. 


19. januar 2010 

Dag 7: Drama udskyder ny kommission 

Så røg den første kommissær efter rygter om forbindelse med den bulgarske efterretningstjeneste. 

Rumiana Jeleva har trukket sig og Bulgarien har udnævnt en 

ny kommissær-kandidat. 

12 TIMER KAn VæRE LAnG TID i europæisk politik. 

Mandag meddelte jurister fra både Europa-Kommissionen 

og Europa-Parlamentet, at de havde foretaget en 

grundig gennemgang af den bulgarske kommissær-kandidat, 

Rumiana Jelevas økonomiske forhold og den viste, 

at der ikke var noget at komme efter. Med den besked 

stillede både Europa-Kommissionens formand, 

José Manuel Barroso og Europa-Parlamentets borgerlige 

gruppe – PPE-gruppen – sig mandag bag Rumiana 

Jeleva som EU-kommissær. 

“ 

De kommende 48 timer vil afgøre 

om udskiftningen af Jeleva er den 

eneste forandring der kommer, eller 

om det var startskuddet til et større 

politisk blodbad. 

Opbakningen forsvandt dog som dug for solen tirsdag 

morgen, da den EU-specialiserede hjemmeside, Euractiv, 

kunne offentliggøre historien om, at Rumiana Jeleva 

tilsyneladende i 1999 – i en alder af kun 30 år – var 

direktør for et firma med hovedsæde i Lichtenstein. Et 

firma som – ifølge historien – blev oprettet af den bulgarske 

efterretningstjeneste helt tilbage i 1988. 

Historien var dråben, der fik bægeret til at flyde over. 

Klokken 11 tirsdag formiddag blev det meddelt, at Rumiana 

Jeleva trak sig som kandidat til posten som Europa-Kommissær. 

Samtidig med meddelelsen forklarede den bulgarske 

premierminsiter i Sofia, at han havde fundet en ny kandidat. 

Det er Kristalina Georgieva, der er tidligere miljødirektør 

i Verdensbanken. Georgieva har en fortid i 


økonomisk spørgsmål, mens Rumiana er udenrigsminister 

– en post hun fortsætter på. Så spørgsmålet er, om 

kommissionsformand, José Manuel Barroso, nu vil benytte 

lejligheden til at rykke rundt på en eller flere porteføljer 

i Kommissionen. 

Uanset hvad, så står det lysende klart, at Kommissionen 

ikke længere bliver godkendt ved den planlagte afstemning 

tirsdag den 26. januar. Der bliver ikke nogen 

afstemning overhovedet. 

Den nye kommissær fra Bulgarien skal have tid til at 

forberede sig på en høring i parlamentet. Hvis der skal 

flyttes om på porteføljerne vil flere kommissærer skulle 

til høring igen. Derfor vil der tidligst blive en afstemning 

om den nye Kommission, når Europa-Parlamentet 

mødes igen i Strasbourg et sted mellem den 9-11 februar. 

De kommende 48 timer vil afgøre om udskiftningen 

af Jeleva er den eneste forandring der kommer, eller om 

det var startskuddet til et større politisk blodbad. 

Tirsdag morgen var der høring med de to sidste kommissær-kandidater. 

Svenske Cecilia Malmström som 

skal være kommissær for retlige anliggender og græske 

Maria Damanaki som skal være fiskerikommissær. 

Svenske Cecilia Malmström gled gennem sin høring 

med bravour, mens de borgerlige kastede sig over den 

socialistiske græske fiskerikommissær og kritiserede 

hendes optræden. 

Høringerne er nu overstået – alle 26. Hvert udvalg 

som har haft en kommissær til høring skal skrive et brev 

til formanden for Europa-Parlamentet, hvor de evaluerer 

høringen og kommer med en bedømmelse af kommissær-kandidaterne. 

Det er såkaldte koordinatorer fra 

de politiske grupper som mødes og formulerer brevene. 

De samles hos parlamentsformand Jerzy Buzek som 

derefter kan gøre en samlet status over høringerne. 

Tirsdag aften vil de politiske grupper diskutere situa-

“ 

Spekulationerne om de kommende 

konsekvenser er umådeligt mange 

og går i alle mulige retninger. 

tionen og fra onsdag vil en grundigere gennemgang af 

brevene lede til, at parlamentet skal forsøge at finde en 

holdning til, hvad der skal ske med Kommissionen. 

Visse kommissærer har klaret sig så dårligt, at de allerede 

er blevet bedt om at levere supplerende oplysninger. 

Det gælder blandt andet den hollandske kommissær, 

nellie Kroes og den litauiske, Algirdas Semeta. 

Andre kommissærer vil blive kritiseret – spørgsmålet er, 

hvor hård kritikken vil være. 

De kommende dage vil vise flere ting. For det første 

om kritikken af en eller flere kommissærer er så hård, at 

flere kommissærer skal følge Jeleva og forlade Bruxelles. 

Den borgerlige gruppe i parlamentet, nævnte på en 

pressekonference flere kommissær-kandidater som de 

var utilfredse med. Det var slovakiske Maros Sefcovic, 

udenrigskommissær Catherine Ashton som nu kritiseres 

for ikke at være taget til Haiti og fiskerikommissær 

Damanaki. Liberale kommissærer som Rehn og Kroes 

kritiseres også. 

Udover muligvis at kræve flere kommissær-kandidater 

fjernede er der også den mulighed, at parlamentet 

stiller krav om, at der flyttes rundt på nogle af porteføljerne 

i Kommissionen. Alene af den grund, at den nye 

bulgarske kommissær-kandidat har en økonomisk baggrund 

betyder, at hun evt skal have en anden portefølje, 

end den Jeleva var udset til, som var humanitær bistand. 

Den ungarnske kommissær for arbejdsmarked og beskæftigelse, 

Laszlo Andor, har også været kritiseret og 

han kunne evt blive flyttet. 

Spekulationerne om de kommende konsekvenser er 

umådeligt mange og går i alle mulige retninger. Klarhed 

vil komme i de kommende dage. Det eneste som for øjeblikket 

står lysende klart er, at Europa ikke får nogen ny 

Kommission før tidligst engang i midten af februar. 


20. januar 2010 

Dag 8: Fokus på fremtiden 

Frustrationen hos de borgerlige MEP’er over, at en af deres kommissærkandidater 

måtte trække sig, er enorm. Men hele parlamentet er mindst lige så frustrerede 

over, at EU ikke har haft en fungerende Kommission siden 1. november. Det lægger 

en dæmper på iveren efter at fortsætte det politiske slagsmål. Derfor peger 

alt på, at en ny Kommission vil blive godkendt den 9. februar. 

EFTER En DRAMATISK TIRSDAG, hvor Europa-Parlamentet 

afsluttede høringerne af de 26 kommissær-kandidater 

og den bulgarske kommissær-kandidat, Rumiana 

Jeleva, trak sig som både kommissær-kandidat 

og som sit lands udenrigsminister, skulle MEPérne tirsdag 

aften gøre status. 

De forskellige politiske grupper afholdt gruppemøder 

tirsdag aften. Møderne er lukkede – præcist som 

gruppemøder i Folketinget. Men kilder som var til stede 

kunne fortælle, hvordan stemningerne i de store politiske 

grupper i Europa-Parlamentet var vidt forskellige. 

Hos socialistgruppen var der sejrstemning. Den borgerlige 

kommissær-kandidat Jeleva havde trukket sig og 

dermed anså socialistgruppen, at de havde demonstreret, 

at nok havde de tabt valget til Europa-Parlamentet, 

men gruppen har stadig indflydelse og kan sætte den 

europæiske dagsorden. 

Hos PPE-gruppen, bestående af kristdemokrater og 

konservative fra Europas politiske partier, var der til 

gengæld enorme frustrationer. Vinder af parlamentsvalget 

og på papiret dem, der , sammen med de liberale, 

kan dominere europæisk politik de kommende fem år – 

og så alligevel dem, der måtte se en af deres kommissær-kandidater 

sat ud af spillet. PPE-gruppens møde viste 

ingen klar vej frem. Hos mange medlemmer var der 

meget stor lyst til at sætte en storoffensiv ind efter en af 

de socialistiske kommissær-kandidater. Slovakken Maros 

Sefcovic, ville i så fald være det mest oplagte offer. 

Men i praksis peger en del på, at PPE-gruppen nok 

modvilligt bliver nødt til at sluge nederlaget og indstille 

sig på, at acceptere Kommissionen i sin nuværende 

form. 

For nok er der i Europa-Parlamentet frustration over 

en række af kommissær-kandidaterne. Men der er 

mindst lige så stor frustration over manglen på noget af 

lave. For siden den 1. november har EU kun haft en 


Kommission som nok har kunnet administrere, men på 

grund af manglende politisk mandat, har den ikke kunnet 

fremsætte nye større lovgivningsforslag. I praksis betyder 

det, at flere af udvalgene i Europa-Parlamentet 

simpelthen kun har meget lidt at lave, fordi EU´s lovgivningsmaskine 

i flere måneder har kørt i tomgang. 

Hvis PPE-gruppen skulle starte et større slagsmål som 

kunne risikere at ende i et blodbad hvor yderligere kommissærer 

ville blive kasserede og nye skulle i høring, 

mens porteføljer skulle flyttes rundt, så ville det risikere 

at forsinke udnævnelsen af Europa-Kommissionen 

endnu mere. 

Den planlagte afstemning tirsdag i næste uge er allerede 

droppet og planen er nu en afstemning om Kommissionen 

den 9. februar i Strasbourg. Hvis yderligere 

kommissærer blev nødt til at trække sig – hvilket stadig 

er en mulighed – så ville det kunne betyde, at en ny 

Kommission først vil komme på plads engang i marts. 

En sådan situation vil være alt andet end ønskværdig. 

Europa befinder sig midt i en økonomisk krise, klimaforhandlingerne 

kørte af sporet i København, den finansielle 

sektor skal bringes til at fungere, arbejdsløsheden 

vokser dramatisk og skal håndteres. Listen over arbejdsopgaver 

som skal løses er lang og fælles for mange 

af dem er, at et velfungerende EU er helt centralt for at 

få fundet løsningerne. 

Derfor er der i Europa-Parlamentet en voksende 

stemning af, at det politiske slagsmål snart må afsluttes 

endeligt, sådan at Europas politikere og institutioner kan 

koncentrere sig om konkrete politikker. 

Men slagsmålet er ikke helt afsluttet endnu. I Europa- 

Parlamentet skal der gøres status over høringerne. 

For hver kommissær-høring har MEPérne udarbejdet 

en evaluering. Disse evalueringssvar – i form af 

breve til formanden for Europa-Parlamentet – er ved at 

blive samlede. når de er gennemlæst centralt og disku-

teret af de politiske ledere vil de formentlig føre til et antal 

spørgsmål og ønsker om afklaringer, som formanden 

for Kommissionen, José Manuel Barroso, skal levere, 

inden Kommissionen endelig vil være godkendt. 

Uanset om man spørger i Parlamentet, Kommissionen 

eller i medlemslandene, så er følelserne omkring 

høringerne meget blandede. 

Høringerne blev introduceret i 1994 og det første offer 

for dem blev faktisk Ritt Bjerregaard, som med hendes 

udtalelse om, at parlamentet ”ikke var et rigtigt parlament” 

blev genstand for massiv kritik, inden hun endelig 

blev godkendt som Kommissær. 

Høringerne har haft den effekt, at kommissær-kandidater 

er nødt til at forberede sig godt og grundigt på deres 

stofområde og de er nødt til at vide, hvad de vil. Ellers 

udsætter de sig selv for risikoen for massiv kritik – 

og måske endda risikoen for ikke at blive godkendt. 

Høringerne er derfor også en fremragende mulighed 

for omverdenen at få et indtryk af, hvad der venter de 

kommende år. For nok er der politisk drama under høringerne, 

men hovedparten af de tre timer lange spørgerunder 

går ikke med politiske drillerier, men faktisk 

med at diskutere konkrete emner, kommende samarbejde, 

visioner, problemer og alle de øvrige aspekter som 

udgør den europapolitiske hverdag. 

En svaghed ved høringerne er, at det i praksis er meget 

svært for kommissær-kandidater at forberede sig til 

at håndtere en tre timer lang høring, hvor kommissærkandidaten 

sidder alene på et podie og skal besvare ethvert 

spørgsmål på to minutter. Ingen embedsmænd må 

være i nærheden og hjælpe til og det hele foregår i et 

tætpakket lokale, med tv-kameraer og medier fra hele 

Europa. 

Høringerne har givet indtryk af, at flere kommissærer 

er svage på deres område. Men prøvede man f.eks. at forestille 

sig, at danske ministre – som første embedshandling 

overhovedet – skulle gennem en tre timer lang 

høring i et udvalg i Folketinget, hvor de skulle svare på 

ethvert tænkeligt spørgsmål, så er der nok også en del 

danske ministre som ville havne i problemer – præcist 

som det er sket med kommissærerne. 

Høringerne er en institution som er kommet for at 

blive. De har deres fordele og overordnet set fungerer de 

som kontrol af den institution som de kommende fem 

år vil fungere som en slags europæisk regering. Men høringerne 

har også udviklet sig til et politisk spil, hvor 

Europa i stadig højere grad er begyndt at minde om 

Washington. I Bruxelles er det ikke kampene mellem det 

Hvide Hus og kongressen, men slagsmålene mellem 

Råd, Kommission og Parlament. 

I Europa – som i Washington – er det et forhold som 

både er godt og skidt. De politiske slagsmål sikrer en balance 

i den førte politik. Men samtidig tiltrækker de 

store politiske slagsmål i stadig højere grad mere opmærksomhed, 

end de politikker, der er centrum for 

slagsmålene. Og dermed ender hvert eneste slagsmål 

også med, at institutionernes omdømme bliver lidt mere 

ramponeret. 

En ny Europa-Kommission er på vej, men med en 

stribe kommissærer som starter med et fundament af 

politisk kritik. Og Europa-Parlamentet kan endeligt 

trække i arbejdstøjet, når Kommissionen er på plads. 

Men med et ikke ideelt samarbejdsforhold til den nye 

Kommission og med et stempel som et parlament som 

ikke kun interesserede sig for kommissærernes kvalifikationer, 

men også for deres egen magt og indflydelse 

som MEPér. 

Men samlet set er processen med at få færdigindrettet 

Europas tre institutioner efter Lissabon-traktaten nu 

endelig ved at være på plads. Og mon så ikke alle institutioner 

efterhånden er så trætte af slagsmål, at de meget 

hurtigt i løbet af foråret vil vende al fokus mod de 

enorme udfordringer der venter Europa de kommende 

år. I et par uger endnu vil detaljerne om den nye Kommission 

skulle falde endeligt på plads. Men samlet set er 

MEP efter MEP, kommissær efter kommissær begyndt 

at rette fokus mod fremtiden. 

Hvad bringer fremtiden? 

På mandag ser Mandag Morgen nærmere på, 

hvad dansk erhvervsliv og dansk politik kan vente 

sig af Barrosos nye Kommission de kommende 

år.

Kommissærernes dagbog - Mandag Morgen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?