Den forløbsorienterede journal - Sundhedsstyrelsen

Forslag til Grundstruktur 

for udveksling af oplysninger 

i Elektronisk patientjournal 

Version 0.2 

Oktober 2000

Sundhedsstyrelsen Kontor for Medicinsk Informatik 

Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i Elektronisk patientjournal 

Version 0.2 

Indholdsfortegnelse 

ÆNDRINGSLISTE...........................................................................................................................................................3 

DEN FORLØBSORIENTEREDE JOURNAL...............................................................................................................5 

JOURNALENS EGENSKABER..............................................................................................................................................5 

Journaltyper................................................................................................................................................................5 

PATIENTKONTAKTER ELLER –FORLØB .............................................................................................................................7 

BESKRIVELSE AF MODEL..................................................................................................................................................7 

Stamdel........................................................................................................................................................................7 

Forløbsdel ...................................................................................................................................................................8 

Problemorientering.....................................................................................................................................................8 

UML-DIAGRAMMER FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ .........................................................................................13 

GENERELLE ATTRIBUTTER....................................................................................................................................19 

KLASSEBESKRIVELSER TIL MODELLEN FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ ..................................................21 

ASSOCIATIONER I MODELLEN FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ.....................................................................38 

EKSEMPLER TIL MODELLEN FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ........................................................................45 

DEN FORLØBSORIENTEREDE JOURNAL ...........................................................................................................................45 

Sygehusforløb: Arthrosis coxae ................................................................................................................................45 

DEN PROBLEMORIENTEREDE JOURNAL...........................................................................................................................49 

Sygehusforløb: Arthrosis coxae ................................................................................................................................49 

RELATION TIL DET EUROPÆISKE STANDARDISERINGSARBEJDE ...........................................................51 

KONTEKSTATTRIBUTTER OG -ASSOCIATIONER...............................................................................................................51 

Kontekstbærende attributter......................................................................................................................................51 

Kontekstbærende associationer.................................................................................................................................52 

SAMMENLIGNING AF BEGREBSMODELLEN MED REFERENCEARKITEKTUREN I ENV 13606 ............................................52 

MEDICINOPLYSNINGER ...........................................................................................................................................55 

STANDARDISERING ER NØDVENDIG................................................................................................................................55 

BESKRIVELSE AF MEDIKAMENTEL INTERVENTION.........................................................................................................55 

UML-DIAGRAMMER TIL MEDIKAMENTEL INTERVENTION........................................................................58 

KLASSEBESKRIVELSER TIL MEDIKAMENTEL INTERVENTION .................................................................63 

ASSOCIATIONER I MODELLEN MEDIKAMENTEL INTERVENTION ...........................................................79 

EKSEMPLER TIL MEDIKAMENTEL INTERVENTION.......................................................................................83 

ENGANGSORDINATION...................................................................................................................................................83 

PN-ORDINATIONER.........................................................................................................................................................84 

FAST MEDICIN ORDINATIONER .......................................................................................................................................86 

UML-DIAGRAMMER TIL EKSEMPLER PÅ MEDIKAMENTEL INTERVENTION........................................93 

REFERENCER .............................................................................................................................................................109 

Side 2 Oktober 2000

Ændringsliste 

Beskrivelse af ændringer mellem version 0.1 – april 2000 – og version 0.2 – oktober 2000. 

Rettelsesnr Klasse Attribut Association Beskrivelse 

1. Helbredsforhold Navn ændret til Vedvarende 

helbredsforhold 

2. Vejledning Ny klasse tilføjet til modellen. 

(Associationer til klasserne 

Sygehusforløb, Problem, Intervention 

ikke navngivet). 

3. Dokumentationskontekst Navn ændret til Journalføringskontekst 

for at tydeliggøre formålet med klassen. 

4. Dokumentationskontekst dokumentationstidspunkt Navn ændret til beslutningstidspunkt for 

at tydeliggøre formålet med attributten. 

5. Dokumentationskontekst konteksttype Ny attribut tilføjet klassen. Skal 

anvendes til at skelne mellem forskellige 

former for kontekst, foreløbig som start 

af et objekt, og som slut af et objekt. 

6. Dokumentationskontekst ansvarlig person Ny attribut tilføjet klassen med 

oplysninger om fornavn og efternavn på 

den person, der beslutter, at et objekt 

skal hhv. oprettes eller afsluttes. 

7. Dokumentationskontekst sundhedsfaglig enhed Navn ændret til ansvarlig person enhed. 

8. Dokumentationskontekst sundhedsfaglig 

Navn ændret til ansvarlig person 

personalekategori 

personalekategori. 

9. kan defineres for I beskrivelsen er det præciseret, at også 

patientens pårørende skal involveres i 

målopsætningen. 

10. Medicinering Medicin er erstattet af præparat i formål 

og definition. 

11. Medicinering selvadministration Revideret værdisæt, således at 

situationer, hvor patienten selv



Version 0.2 

medbringer og administrerer et præparat, 

kan håndteres 

12. Pn dosis max enkeltdoser Ændres til max dosis pr. tidsenhed 

13. Pn dosis max enketdoser tidsenhed Ændres til max dosis tidsenhed 

14. Magistrelt præparat Klassenavn ændret til Magistrelt 

lægemiddel. Attributnavne ændret 

tilsvarende 

15. Magistrelt præparat Måleenhed Navn ændret til magistrel måleenhed 

16. Dosis dosis måleenhed Pust, ,millimeter, tyndt lag, tykt lag 

tilføjet til værdisættet 

17. Medicinering efter skema Definition ændret 

18. Officielt præparat DrugID Det er præciseret, at DrugID alene 

fremgår af Lægemiddelstyrelsens 

Specialitetstakst i elektronisk form og 

definitionen på klassen og i tekst er 

opdateret tilsvarende. 

19. Uofficielt præparat Definition er opdateret jf. ovenstående. 

20. Nyt eksempel vedr. behandling med 

væsker og salte tilføjet som nyt 

eksempel 13 i både beskrivelse af 

eksempler på medicinering, samt i umldiagrammer. 

21. Præparat Sammenhængen mellem medicin, 

lægemiddel og præparat angivet under 

bemærkninger. 

Side 4 Oktober 2000

Den forløbsorienterede journal 

Journalens egenskaber 

Journalen er et vigtigt redskab i det daglige kliniske arbejde. Derfor skal journalen først og 

fremmest have en opbygning, der kan understøtte de forskellige arbejdsprocesser i forbindelse med 

undersøgelse, pleje og behandling af patienterne. I journalen beskrives symptomer og fund, og der 

opstilles hypoteser om diagnoser. På baggrund heraf iværksættes forskellige handlinger med det 

formål yderligere at belyse problemstillingen eller i forsøget på at afhjælpe patientens 

helbredsproblemer. Journalen skal sikre overblikket over det enkelte patientforløb og gøre det let at 

lokalisere specifikke informationer i det daglige kliniske arbejde. 

I varetagelsen af det enkelte patientforløb vil der ofte indgå mange forskellige faggrupper. I den 

sammenhæng er det ønskeligt, at journalen gøres til et fælles og tværfagligt arbejdsredskab f.eks. 

inden for en afdeling, et sygehus eller et helt amt. Herved kan den kommunikation, som er 

nødvendig for at udføre det kliniske arbejde, formidles mellem de involverede faggrupper. Også 

mellem de enkelte behandlingsenheder og på tværs af sektorerne er der behov for kommunikation 

omkring fælles patienter, og det kan være hensigtsmæssigt her at have mulighed for at udveksle 

større eller mindre dele af journalen mellem de involverede parter. 

God kvalitet er målet for den daglige kliniske virksomhed og det er vigtigt at opstille eksplicitte 

mål, der løbende kan evalueres. Målene skal opstilles for den enkelte patient, men er også relevante 

som led i en løbende kvalitetsopfølgning og -udvikling for grupper af patienter. Målfastsættelse kan 

ske vha. udvalgte kvalitetsindikatorer. Opsamling af sådanne data bør være en naturlig del af den 

kliniske virksomhed og så vidt muligt ske via EPJ, så dobbelte registreringer undgås. 

Endelig er det afgørende, at journalen rent historisk og juridisk dokumenterer de faktiske 

hændelsesforløb og afspejler de kliniske ræsonnementer. Dette kan ske ved at synliggøre 

forudsætningerne for de trufne beslutninger og iværksatte handlinger. 

For at kunne imødekomme alle disse ønsker er det nødvendigt at benytte en passende, logisk model 

som grundstruktur for journalen. Modellen skal være enkel, forståelig og genkendelig. Den skal i 

størst muligt omfang afspejle virkeligheden og den måde, hvorpå de kliniske arbejdsprocesser 

foregår. 

Journaltyper 

Journalen har hidtil være struktureret efter tre principper: 

• kronologisk 

• kildeorienteret 

• problemorienteret 

I den kronologiske journal er de enkelte informationer grupperet efter dato og tid, men herudover er 

der ingen opdeling. Dvs. anamnese og objektive fund er registreret sammen med lægens egne 

overvejelser, ordinationer osv.(5). Den kronologiske journal har karakter af noter for den enkelte 

læge til at støtte hukommelsen og anvendes med fordel, hvor kontakten mellem patienten og lægen



Version 0.2 

strækker sig over et længere forløb. I takt med den øgede specialisering i sygehusene med kortere 

indlæggelsestid bliver flere og flere sundhedsfaglige personer involveret i den enkelte patients 

behandling i kortere tid ad gangen. Det betyder et tiltagende behov for dokumentation og 

informationsudveksling. Herved øges informationsmængden i journalen, hvilket nødvendiggør 

opdeling og strukturering af informationerne. Den kildeorienterede journal er et resultat af denne 

udvikling og er nu den mest udbredte journalform i det danske sygehusvæsen. 

Den kildeorienterede journal er også ordnet kronologisk, men samtidig er de enkelte informationer 

sorteret i overordnede grupper, således at f.eks. røntgenbeskrivelser er anbragt i et særligt afsnit, 

ligesom blodprøvesvar er placeret for sig. Dette gør det mere overskueligt og overkommeligt for 

læger og andre at lokalisere en ønsket information.(5) 

I de daglige optegnelser, "kontinuationer", er de almindelige kliniske oplysninger inddelt på 

baggrund af et antal mere eller mindre standardiserede nøgleord, der tilsvarende skal gøre det enkelt 

og hurtigt at læse journalen. Mange steder anvendes en overordnet tre-deling bestående af 

"anamnese", "objektiv undersøgelse" og "ordinationer". Derimod er der ingen formel adskillelse i 

de tilfælde, hvor patientforløbet indeholder flere selvstændige problemområder. Herved er det ikke 

altid muligt at se, hvilke informationer, der hører sammen, dvs. hvilke objektive fund eller 

ordinationer, der relaterer sig til hvilke symptomer eller diagnoser. 

Denne erkendelse var baggrunden for udviklingen af den problemorienterede journal. Grundideen i 

SOAP-modellen består i at foretage en opdeling af patientens samlede sygehistorie i et eller flere 

adskilte problemer, der beskrives separat ved fire nøgleord på engelsk: Subjective, Objective, 

Assessment og Plan (SOAP).(6) 

I den problemorienterede journal er der en direkte kobling mellem problemet karakteriseret ved 

patientens oplevelse af symptomer på den ene side og de heraf afledte overvejelser, handlinger og 

resultater på den anden. Herved tydeliggøres en række sammenhænge til gavn for den daglige 

kliniske arbejdsproces samtidig med, at strukturen kan være et godt grundlag for løbende 

kvalitetsudviklingsinitiativer. 

I sygeplejen har den problemorienterede tankegang været anvendt i sygeplejejournalen i en del år, 

mens lægerne kun sporadisk har benyttet metoden og sjældent helt stringent. Den 

problemorienterede journal er i den forbindelse blevet kritiseret for at være besværlig og uforenelig 

med den frie udtryksform, som kræves i relation til det kliniske arbejde. En del af disse 

vanskeligheder er givetvis knyttet til dokumentation på papir, hvor modellens muligheder heller 

ikke kommer fuldt til udtryk. Derimod burde der ikke være noget fremmed i selve tankegangen i 

forhold til den måde, hvorpå læger klinisk arbejder med problemløsning, og det er sandsynligt, at 

anvendelse af IT i form af EPJ vil kunne imødekomme en del af den rejste kritik. 

Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere, at en problemorienteret journal ikke er udtryk for en 

fravigelse af helhedssynet på patienten. Opdeling i problemer skal alene anvendes i det omfang, det 

understøtter det kliniske arbejde - f.eks. ved at synliggøre forskellige indsatsområder - og hvor det 

er klinisk meningsfyldt. 

Side 6 Oktober 2000



Version 0.2 

Patientkontakter eller –forløb 

I Danmark har indberetninger om sygehusvæsenets virksomhed til Landspatientregistreret (LPR) 

hidtil været baseret på en kontaktmodel. Hensigten med den igangværende revision af LPR er, at 

fremtidige indberetninger fra år 2002 skal baseres på en forløbsmodel, hvor en patients forskellige 

kontakter til sundhedsvæsenet i forbindelse med et givet helbredsproblem samles under det samme 

patientforløb(7). Herved kan opnås en mere sammenhængende dokumentation og følgelig en bedre 

anvendelighed af registreringerne til medicinalstatistik, ligesom en forløbsorienteret journalstruktur 

kan have en række fordele i den kliniske praksis. 

Efterfølgende gennemgås Sundhedsstyrelsens forslag til en grundstruktur for EPJ baseret på 

forløbsmodellen. Som en valgfri mulighed indeholder forslaget tillige en problemorienteret 

journalstruktur, dvs. en struktur baseret på kvalitetsmodellen – se figur 2 i det følgende. 

Beskrivelse af model 

En patient er en Person, der er i kontakt med sundhedsvæsenet pga. et potentielt, aktuelt eller 

tidligere helbredsproblem. Patientens EPJ opstår i det øjeblik, han eller hun kommer i kontakt med 

sygehusvæsenet. Grundstrukturen i EPJ er en Journalstamme, der består af to dele – en stamdel og 

en forløbsdel. I denne samler Journalomslag elementerne i journalen. 

Stamdel 

EPJ kan indeholde en række Stamoplysninger, der er direkte relaterede til patienten og som 

forbliver relativt uforandrede over tid. Disse oplysninger har potentiel interesse for alle, som er 

involverede i patientens pleje og behandling samt undersøgelser i forbindelse med dette. 

Stamoplysning kan dreje sig om forskellige sociale forhold såsom oplysninger om nærmeste 

pårørende, boligforhold, tilknytning til hjemmeplejen m.m.. Det kan også være oplysninger om 

Vedvarende helbredsforhold, f.eks. en Disposition for hjerte-/karsygdom, eller advarsler, der 

ønskes fremhævet som Cave. De forskellige former for helbredsforhold har det tilfælles, at de har et 

beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst med konteksttype lig start), der svarer til det 

tidspunkt, hvor helbredsforholdet dokumenteres i den konkrete EPJ. Tilsvarende kan der være et 

vedvarende helbredsforhold sluttidspunkt, hvis tilstanden ophører, f.eks. hvis en mistænkt allergi 

senere afkræftes. Dette sluttidspunkt kan svare til beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst 

med konteksttype lig slut). 

Cave betyder "vogt dig for" eller "undgå"(8) og anvendes i journalen til at angive kritiske 

informationer af generel og klinisk interesse. Overfølsomhedsreaktioner knyttet til lægemidler 

(Lægemiddeloverfølsomhed) udgør hovedparten af den information, der i journalen registreres 

under Cave. Overfølsomhedsreaktionerne kan være udtryk for en allergi, men behøver ikke at være 

det. De sidstnævnte tilstande dækker over intolerans, enzymdefekter (f.eks. i relation til 

muskelrelaksantia) m.m.. Udover hvilket præparat overfølsomheden drejer sig om, er det af 

interesse at vide, hvilken reaktion, præparatet har medført. Cave kan også omhandle andre 

oplysninger, der ikke har med lægemidler at gøre (Anden cave). F.eks. kan det være ønskeligt at 

fremhæve, at patienten ikke ønsker at modtage blodtransfusion, eller at patienten har oprettet 

livstestamente. Cave uden relation til lægemidler kan angives ved anden cave navn for 

informationen med en anden cave beskrivelse. 

Side 7 Oktober 2000



Version 0.2 

Forløbsdel 

Udover stamoplysninger rummer EPJ kliniske informationer knyttet til et eller flere Sygehusforløb. 

Sygehusforløbet udgør den del af et patientforløb, der foregår inden for sygehusvæsenet. 

Sygehusforløbet sammenbinder på et overordnet niveau og på tværs af tid og sted forskellige 

kliniske informationer og handlinger knyttet til det samme overordnede helbredsproblem. 

Opdelingen i sygehusforløb kan således være med til at give klinikeren et første overblik over den 

enkelte patients tidligere og aktuelle helbredsproblemer, hvilket ofte kan være vanskeligt hos 

patienter med mange indlæggelser og kroniske sygdomme. 

En patient kan gennem sit liv have mange sygehusforløb, og det er også muligt, at der kan eksistere 

flere samtidige sygehusforløb, f.eks. hvis patienten både går til behandling for sukkersyge og er 

henvist til sygehuset m.h.p. at få udskiftet en hofte. Sygehusforløbet er karakteriseret ved en 

forløbsdiagnose, der overordnet angiver, hvad forløbet handler om. Forløbsdiagnosen udvælges på 

baggrund af Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem, SKS, over diagnoser (ICD-10) og kan f.eks. 

være "morbus cordis arterioscleroticus" (forkalkede hjertekransårer)(9). Et sygehusforløb vil altid 

have én forløbsdiagnose, men forløbsdiagnosen kan skifte henover tid. Andre diagnoser i form af 

henvisnings-, afdelings- og bidiagnoser kan knyttes til forløbet. Disse diagnoser benyttes til 

indberetningen til det kommende forløbsbaserede Landspatientregister(f-LPR)(7). 

Målet for et givet patientforløb bør, men skal ikke, fremgå tydeligt i journalen. Det er vigtigt, at 

patienten og/eller dennes pårørende medinddrages i processen omkring målfastsættelsen. 

Fastsættelse af mål og anvendelse af kvalitetsindikatorer i relation til kliniske databaser i denne 

forbindelse er beskrevet nedenfor. 

I et sygehusforløb sker en række patientrelaterede aktiviteter såsom f.eks. undersøgelser og 

behandlinger. Disse betragtes hver især som en Intervention, der er knyttet til det pågældende 

Sygehusforløb. Hver intervention kan gennemgå forskellige tilstande, der beskrives ved 

Interventionsstatus, hvor status kan være planlagt, igangsat, afsluttet osv. Der kan desuden 

angives en indikation for interventionen gennem en kode fra SKS(9). En uddybende beskrivelse af 

interventionen kan ske i fri tekst i et Notat. 

En del af de interventioner, der er knyttet til sygehusforløbet, vil udløse et Resultat. Det gælder 

f.eks. blodprøver og røntgenundersøgelser i form af numeriske værdier eller tekstlige beskrivelser. 

Der kan knyttes en standardiseret Vejledning til hele sygehusforløbet, et problem eller en 

intervention, hvis man ønsker at dokumentere, at der er taget udgangspunkt i en sådan vejledning i 

forbindelse med behandlingen af patienten. 

Problemorientering 

Forløbsdiagnosen er den diagnose, der bedst beskriver det samlede sygehusforløb og kan, men skal 

ikke, samtidig betragtes som patientens centrale Problem. I det daglige kliniske arbejde kan det 

være praktisk at foretage en opdeling af forløbet i en række underordnede problemer, med det 

formål at synliggøre særlige indsatsområder i forløbet, som det er hensigtsmæssigt at behandle 

selvstændigt. F.eks. kan det være nyttigt at synliggøre, at patienten ved siden af sit hjerteproblem 

også har hypertension (blodtryksforhøjelse) og hypercholesterolæmi (forhøjet kolesterol). Ganske 

vist har både hypertension og hypercholesterolæmi en mulig sammenhæng med patientens 

hjerteproblem, men det er alligevel tilstande, som kræver selvstændige initiativer, hvilket gør det 

Side 8 Oktober 2000



Version 0.2 

vigtigt specifikt at udpege, at disse problemer eksisterer og skal afhjælpes. Man kan også sige, at 

"hypertension" og "hypercholesterolæmi" er subproblemer til det overordnede problem "morbus 

cordis arterioscleroticus". Problemer kan dog også være uafhængige og eksistere parallelt. 

Det er således muligt efter eget valg at foretage en mere eller mindre detaljeret opsplitning af 

sygehusforløbet i et større eller mindre antal problemer, og at anvende en problemorienteret struktur 

som basis for den kliniske dokumentation. Nogle problemer vil være specifikke for en bestemt 

faggruppe, men det er også muligt at være fælles om problemer som led i det overordnede princip 

om en tværfaglig journal. 

Et problem har et beslutningsstidspunkt (Journalføringsskontekst med konteksttype lig start), der 

er det tidspunkt, problemet oprettes i journalen. Der kan tilsvarende være et problem sluttidspunkt, 

som udtrykker det tidspunkt, hvor den sundhedsfaglige indsats rettet mod problemet afsluttes. Dette 

tidspunkt kan være sammenfaldende med beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst med 

konteksttype lig slut). Problemet specificeres derudover ved en kode fra SKS, der enten kan være en 

diagnose (ICD-10-klassifikationen)(9) eller baseret på en kommende problemklassifikation. 

I modellen kan et problem direkte sammenkædes med de afledte handlinger og resultater, hvorved 

indikationen og de kliniske overvejelser, der ligger til grund for undersøgelse, behandling og pleje 

kan tydeliggøres. Konkret sker dette ved, at problemerne gøres til ankerpunkter for den kliniske 

dokumentation, idet forhold, der beskriver det enkelte problem, relateres direkte til selve problemet. 

Denne sammenkædning mellem relaterede informationer vil gøre EPJ effektiv som arbejdsredskab 

bl.a. ved at skabe et bedre overblik over hele forløbet og dermed muliggøre en bedre kvalitet og 

service til patienterne. Samtidig forbedres også dokumentationen i forhold til en registrering baseret 

alene på forløbsmodellen, hvor det ikke altid vil være muligt at vise, hvilket delproblem eller 

bidiagnose, der er den direkte årsag til en given handling(7). 

Figur 1: Sygehusforløb 

V isitation A m b In dlæ gg else Amb Amb 

Problem 1: Angina pectoris 

Problem 2: Væ gttab 

Problem 3: Anæ m i 

Problem 4: Cancer coli 

Ovenstående figur viser et eksempel på sammenhængen mellem forløb og problemer. På baggrund 

af henvisningen fra den praktiserende læge oprettes et nyt sygehusforløb med det overordnede 

problem "Angina pectoris". Undervejs kommer nye informationer til - bl.a. i forbindelse med det 

iværksatte udredningsprogram (Vejledning). Dette beskrives i nye problemer. Afsløringen af den 

Side 9 Oktober 2000 

Problem 5: Stom i



Version 0.2 

bagvedliggende cancersygdom fører til, at denne gøres til det overordnede problem, og at en række 

af de indledende problemer må opfattes som sekundære sygdomsmanifestationer. 

For at belyse et problem nærmere sker der indledningsvis en indsamling af informationer fra 

patienten, dennes pårørende og andre kilder. Dette sker typisk via den foreliggende dokumentation 

og en samtale med de pågældende personer, og er at betragte som en Intervention. Den nye 

”Behandlings- og plejeklassifikation” indeholder en række koder for disse interventioner, f.eks. 

BVAA0 "Samtale i forbindelse med indlæggelse"(10). Ved at kode en samtale som en særlig 

Intervention kan kvaliteten af den leverede sundhedsfaglige ydelse dokumenteres for senere 

analyse. Selve samtalen eller mere præcist den del af dataindsamlingen, sygehistorien eller 

anamnesen, der knytter sig til det enkelte problem, kan beskrives i fri tekst i et Notat. 

I forbindelse med samtalen med patienten, foretager lægen en objektiv undersøgelse. Den objektive 

undersøgelse er også en Intervention, som lægen udfører, og hvis Resultat er de fund, som lægen 

gør i forbindelse med undersøgelsen. I lighed med en række andre interventioner er der i dette 

udkast til grundstruktur for EPJ ikke foretaget nogen gennemgribende strukturering af den objektive 

undersøgelse. Dette vil formentlig være hensigtsmæssigt på længere sigt. 

På baggrund af de informationer, som på forskellig måde tilvejebringes til belysning af problemet, 

danner lægen, sygeplejersken eller en anden fagperson sig i samarbejde med patienten en mening 

om, hvilket Mål, der skal opstilles for løsningen af problemet. En sådan målbeskrivelse kan tage 

udgangspunkt i et referenceprogram (Vejledning) eller være baseret på vedtagne 

kvalitetsindikatorer for den pågældende patientgruppe. Mål er således et område i modellen, hvor 

den dataopsamling, der knytter sig til forskellige former for kvalitetsmonitorering, f.eks. i 

forbindelse med kliniske databaser, kan integreres i den almindelige kliniske dokumentation. 

M å l 

Problem 

Interventio ner Resultater 

Evaluering 

Resultater 

Figur 2: Kvalitetscirklen – eller den problemorienterede kvalitetsmodel 

Velgennemtænkte planer og præcise mål er vigtige for at opnå en god kvalitet og service i det 

kliniske arbejde og har stor betydning for kommunikationen mellem de involverede parter. Dette 

gælder ikke mindst patienten og dennes pårørende, der i høj grad også vil være interesseret i, hvad 

målet med det hele er. Det standardiserede mål skal naturligvis individualiseres, så det passer til den 

enkelte patient. 

Dette kan f.eks. være relevant, hvor det standardiserede mål angiver en række ønskede resultater for 

behandling af patienter med forhøjet kolesterol, men disse mål viser sig urealistiske at nå for den 


Problem 

M å l 

Interventio ner



Version 0.2 

aktuelle patient. Hos en anden patient kan et kronisk bensår (ulcus cruris) vise sig umuligt at få til at 

hele op, og det kan derfor være nødvendigt at skrue ambitionsniveauet ned til et mål, der blot 

angiver, at såret skal være rent. Et mål kan således løbende revideres, hvorfor det har et 

beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst) og mål sluttidspunkt (eventuelt sammenfaldende 

med beslutningstidspunkt fra Journalføringskontekst med konteksttype lig slut). 

Interventioner (eller handlinger) omfatter, som det også fremgår af ovenstående, en broget samling 

af aktiviteter, der imidlertid alle har det til fælles, at de iværksættes for at afklare og løse patientens 

problem. Interventioner spænder fra den almindelige objektive lægeundersøgelse over 

røntgenundersøgelser og blodprøver til forskellige former for behandling, herunder behandling med 

lægemidler. For at repræsentere denne mangfoldighed vil interventionerne kunne underopdeles i en 

række mere homogene grupper, men principielt har de alle samme sigte, nemlig at undersøge og 

behandle patientens helbredsproblem. Interventioner angives ved at specificere en kode fra SKS , 

som kan hentes fra en række eksisterende og kommende klassifikationer - herunder "Klassifikation 

af operationer"(11), "Behandlings- og plejeklassifikationen"(10) samt "Undersøgelsesklassifikationen", 

der er under udarbejdelse. 

En del af interventionerne, f.eks. undersøgelser, vil medføre, at der opstår et Resultat i form af 

f.eks. et blodprøvesvar eller en røntgenbeskrivelse. Nogle af disse resultater vil nødvendiggøre 

ændringer i den diagnostiske eller behandlingsmæssige strategi. Eventuelt må hypotesen om 

patientens problem forkastes, eller det kan være hensigtsmæssigt at udskille yderligere 

subproblemer. Det kan som nævnt også være nødvendigt at justere målet, fordi det viser sig umuligt 

at opnå. Problemløsningen får på denne måde form af en cirkelbevægelse, hvor resultater holdes op 

mod det fastlagte mål for problemets løsning som led i en kontinuerlig Evaluering af processen, der 

igen kan føre til afdækning af andre problemer og nye mål. 

Som det fremgår, er ”problem” et vigtigt begreb i modellen, idet det danner udgangspunkt for en 

kæde af sammenhørende informationselementer. Der vil løbende kunne iværksættes nye 

Interventioner mhp. uddybning af problemstillingen i form af nye undersøgelser og behandlinger, 

indtil problemet er tilfredsstillende afklaret og kontrolleret. Det grundlag, som diverse beslutninger 

er taget på, vil fremgå af den kronologiske sammenhæng mellem informationselementer. 

Historikken vil også være bevaret ved justering af målet, idet den gamle målbeskrivelse gemmes, 

selvom der opstilles et nyt, revideret mål. 

På et tidspunkt kan det ske, at et problem ikke længere er aktuelt - enten fordi det er lykkedes at 

gøre noget ved det, så det ikke længere repræsenterer et problem for patienten, eller fordi det viser 

sig mere hensigtsmæssigt at erstatte problemet med et andet problem. I sådanne tilfælde lukkes 

problemet samtidig med, at afslutningen begrundes i evalueringen. Her kan det dokumenteres, 

hvorvidt de opstillede kvalitetsindikatorer i Mål blev opfyldt. 

Som det fremgår, repræsenterer problemer en mulighed for at opdele et større helbredsmæssigt 

problemkompleks i mindre og mere håndterlige størrelser. Hvilket detaljeringsniveau, der ønskes 

ved opstilling af en konkret patients problemliste, er imidlertid brugerens valg. Man kan vælge at 

angive få, overordnede problemer, men i visse sammenhænge kan det også være hensigtsmæssigt at 

udskille flere underordnede problemer, som er fokus for en særlig indsats. Fastlæggelse af et 

detaljeringsniveau kan altså ikke bestemmes på forhånd, men vil bero på patienten og den konkrete 

kliniske situation samt brugernes rutine og erfaring med at arbejde problemorienteret. 

Side 11 Oktober 2000



Version 0.2 

I takt med at der opnås fortrolighed med den problemorienterede dokumentationspraksis kan det 

også være relevant at overveje, om begrebsmodellen skal udbygges, således at f.eks. 

differentialdiagnostiske overvejelser og vurderinger kan knyttes til et Problem i struktureret form. 

Tilsvarende kan det måske vise sig hensigtsmæssigt at strukturere symptomer og andre 

karakteristika, der har betydning for behandlingen af den enkelte patient. Behovet for yderligere 

strukturering af Mål og Evaluering er nævnt tidligere, og der er således mange områder i den 

foreslåede model, som vil kunne videreudvikles og udbygges. 




Version 0.2 

UML-diagrammer for grundstruktur i EPJ 




Version 0.2 

Elektronisk Patientjournal 

Grundstruktur 

Journalstamme 

Stamdel Forløbsdel 

Global pakke 


Medikamentel intervention 

Forløbsmodel



Version 0.2 

 

1 

Journalomslag 


1 

Person 

1 

0..1 

samler> 

1..* 

Forløbsmodel::Sygehusforløb



Version 0.2 

sociale forhold 

andre helbreds 

forhold 

... 


Stamdel 

... 

Stamoplysning 

Vedvarende helbredsforhold 


Cave Disposition 

Læ gemiddeloverfølsomhed Anden cave 

0..* 

 

0..*

1..* 

M ål 

1 

vurderes ved> 

1..* 

Evaluering 

Interventionsstatus 

Notat 



Version 0.2 

kan defineres for> 

0..* 

0..1 

Anden intervention 


Forløbsdel 

Forløbsmodel::Sygehusforløb 

gennemføres ved hjælp af> 

struktureres via> 

hovedintervention 

0..* 

0..1 0..* 0..* 

subintervention 

0..* 

0..* 

Forløbsmodel::Intervention 



Version 0.2 

Intervention 

Global pakke 

SKS 

Journalføringskontekst 

Forløbsmodel 


Sygehusforløb



Version 0.2 

Generelle attributter 

En række generelle attributter, der er fælles for alle klasser, fremgår ikke af de enkelte 

klassebeskrivelser efterfølgende. Attributten objektID indgår i samtlige klasser og benyttes til at 

give ethvert objekt, der udveksles en éntydig identifikation. Derudover vil der til alle klasser være et 

sæt attributter, der beskriver forhold, om hvornår og af hvem et givet objekt er dokumenteret i EPJsystemet. 

Disse attributter modelleres vha. klassen Journalføringskontekst, der således kan 

knyttes til alle klasser i UML-diagrammerne via dens associationer. 

Klassebeskrivelse Journalføringskontekst 

Formål At beskrive den kontekst, hvori et givet objekt er besluttet journalført i det 

anvendte EPJ-system, dvs. oplysninger om hvornår og af hvem informationen 

er dannet. 

Definition Tidspunkt for - og hvem, der har ansvaret for dokumentationen af - en given 

information i EPJ-systemet. 

Synonymer 

Type Klasse 

Attributter 

konteksttype Typen af den kontekst, som et givet objekt tilknyttes. 

Regler: Værdisæt: 

• Start 

• Slut 

beslutningstidspunkt 

ansvarlig person 

navn 


enhed 

Obligatorisk: Ja 

Beskrivelse: Tidspunkt for hvornår et konkret objekt fra en given klasse er 

besluttet dokumenteret i forhold til EPJ-systemet. Tidspunktet 

kan være lig registreringstidspunktet, men behøver ikke være 

det. Hvis f.eks. en læge dikterer et notat, der efterfølgende 

skrives ind i EPJ-systemet af en sekretær, er det lægens 

dikterede tidsangivelse, der skal registreres. 

Regler: 


Fornavn og efternavn på den person, der er ansvarlig for 

beslutningen om at dokumentere et givet objekt i et EPJsystem. 

Regler: 


Beskrivelse: Den officielle kodificerede betegnelse (hvis den findes) for den 

organisation, som den ansvarlige person, der foretager 

dokumentationen, tilhører. 


• Sundhedsstyrelsens Sygehusklassifikation 

• Sygesikringens klassifikation over ydernumre 

• Andet (i de tilfælde, hvor det f.eks. drejer sig om en læge 

ansat i en medicinalvirksomhed) 





Version 0.2 


personalekategori 

Associationer 

association til 

Journalførings- 

kontekst 

Beskrivelse: Angivelse af typen af sundhedsfaglig person, der har ansvaret 

for dokumentationen af et konkret objekt af en given klasse i 

EPJ-systemet. 

Regler: Baseret på SKS – Personaleklassifikation.(10) 


Klassen Journalføringskontekst har en association til alle andre klasser. 

Eksempel Ved oprettelse af en Dosering for en medicinering angiver 

Journalføringskontekst hvornår og af hvem, doseringen er ordineret. 

Doseringens startog sluttidspunkt, der kan være forskelligt fra 

ordinationstidspunktet, fremgår af specielle attributter i klassen Dosering. 

Bemærkninger Journalføringskontekst giver kun mulighed for at angive, hvornår et givet 

objekt er dannet i EPJ-systemet, og hvornår det er afsluttet i EPJ-systemet. 

Det kan senere vise sig hensigtsmæssigt at udvide værdisættet for 

konteksttype, således at andre former for beslutninger kan dokumenteres vha. 

denne klasse. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelser til modellen for grundstruktur i EPJ 

Klassebeskrivelse Anden cave 

Formål At samle information af typen cave, som er uden tilknytning til lægemidler. 

Definition 

Synonymer 

Den del af Cave, der ikke vedrører lægemidler. 

Type 

Attributter 

Specialisering af Cave 

anden cave navn Beskrivelse: Informationens navn, der ikke er baseret på en klassifikation. 

anden cave 

beskrivelse 

Associationer 

Regler: 


Beskrivelse: Beskrivelse af den omhandlede vigtige information. 

Regler: 

Obligatorisk: Nej 

Eksempel • Livstestamente 

• Ønsker ikke blodtransfusion 

Bemærkninger Informationerne i denne klasse er ikke standardiserede, og det er op til 

brugerne at definere indholdet. 

Klassebeskrivelse Cave 

Formål At samle kritisk information, som er knyttet direkte til patienten på tværs af 

patientforløb - og som skønnes at have en sådan betydning, at den 

umiddelbart skal være tilgængelig for alle sundhedsfaglige personer, der er 

involveret i undersøgelse, pleje og/eller behandling af patienten. 

Definition Kritisk information om patientens forhold. 

Synonymer 

Type Generalisering 

Attributter 

Beskrivelse: 

Regler: 

Obligatorisk: 

Associationer 

Eksempel 

Bemærkninger Klassen Cave kan kun eksistere i form af en af dens specialiseringer 

Lægemiddeloverfølsomhed og Anden Cave. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Disposition 

Formål At samle informationer, der har betydning for risikovurderingen for den 

enkelte patient, i relation til specifikke sygdomme. 

Definition Udtryk for en formodet forhøjet risiko for en specifik sygdom. 

Synonymer 

Type Klasse 

Attributter 

disposition 

beskrivelse 

Associationer 

kodes med 

diagnose fra 

Beskrivelse: Beskrivelse af en disposition. 

Regler: 


Disposition kodes med diagnose fra SKS 

Eksempel En disposition kan f.eks. optræde pga. arvelige forhold eller andre former for 

familiær ophobning. 

Bemærkninger 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Evaluering 

Formål At kunne samle patientens og sundhedsfaglige personers bedømmelse af målopfyldelse 

for et givet problem eller sygehusforløb på et givet tidspunkt i 

sygehusforløbet. 

Definition Klinisk vurdering af graden af målopfyldelse i forhold til et givet problem 

eller sygehusforløb. 

Synonymer Vurdering, bedømmelse 

Type 

Attributter 

Klasse 

evaluering tekst Beskrivelse: 

Regler: 

Evaluering foregår som en beskrivelse i fri tekstform. 


Associationer 

vurderes ved Mål vurderes ved Evaluering 

Eksempel Ved afslutningen af en hoftepatients indlæggelse kan det evalueres, om det 

opstillede kortsigtede mål, mobilitet uden personstøtte, er nået. Ved ambulant 

kontrol et halvt år senere evalueres det mere langsigtede mål, fuld førlighed. 

Et andet eksempel kan vedrøre kronisk bronkitis, hvor målet, en peakflowværdi 

over 120 l/min, skal evalueres tre gange i døgnet med angivelse af, i 

hvilken grad værdierne nærmer sig målet. 

Bemærkninger Evaluering kan f.eks. foregå ved afslutningen af et problem eller et 

sygehusforløb. 

Evaluering kan også foregå løbende, med faste intervaller eller andre på 

forhånd givne måletidspunkter. 

Visse mål kan være hensigtsmæssige at evaluere i en struktureret form. I 

denne version af grundstrukturen for EPJ vil al form for evaluering dog 

udveksles i fri tekst. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Vedvarende helbredsforhold 

Formål At samle helbredsmæssige informationer, som er knyttet direkte til patienten 

på tværs af sygehusforløb. 

Definition Forhold, der vedrører patientens sundhedstilstand, og er knyttet direkte til 

patienten fremfor det enkelte patientforløb. 

Synonymer 


Attributter 

vedvarende 


sluttidspunkt 

Associationer 

Beskrivelse: Tidspunkt, hvor det pågældende helbredsforhold ophører – 

f.eks. hvis en allergi afkræftes. 

Regler: 

Obligatorisk: Ja, når helbredsforholdet ophører. 

Eksempel 

Bemærkninger Klassen Vedvarende helbredsforhold kan kun eksistere i form af en af dens 

specialiseringer Disposition og Cave. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Intervention 

Formål At kunne dokumentere hvilke handlinger, der er planlagt, igangsat, eller 

udført for at afklare og/eller afhjælpe et helbredsproblem. 

Definition Aktivitet, der udføres i forhold til en patient i et givet patientforløb. 

Synonymer Handling, procedure, indgreb, aktivitet 


Attributter 

intervention 

sluttidspunkt 

Associationer 

afklares/løses 

via 

gennemføres 

ved hjælp af 

Beskrivelse: Tidspunkt, hvor interventionen afsluttes. 

Regler: 

Obligatorisk: Ja, når interventionen afsluttes. 

Problem afklares/løses via Intervention 

Sygehusforløb gennemføres ved hjælp af Intervention 

gennemgår Intervention gennemgår Interventionsstatus 

indikation for SKS indikation for Intervention 

kan beskrives i Intervention kan beskrives i Notat 

kan føre til Intervention kan føre til Resultat 

kan rumme Intervention kan være en hovedintervention, der kan rumme subintervention 

Intervention 

struktureres via Intervention struktureres via SKS 

Vejledning kan knyttes til Intervention 

Eksempel En intervention kan være en operation, en samtale med pårørende, en objektiv 

undersøgelse, en patologisk undersøgelse, en indlæggelsessamtale eller en 

indledende samtale, hvor patienten fortæller om sine symptomer. 

Bemærkninger Klassen Intervention er lånt fra Det forløbsbaserede Landspatientregister, 

hvor den beskrives yderligere(7). 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Interventionsstatus 

Formål At kunne angive interventionens administrative tilstand over tid, herunder om 

interventionen er udført eller ej. 

Definition En interventions administrative tilstand på et givet tidspunkt. 

Synonymer Interventionstilstand 

Type Klasse 

Attributter 

status 

Beskrivelse: Interventionens tilstand på et givet tidspunkt. 


• Planlagt 

• Ordineret 

• Igangsat 

• Rekvireret 

• Udført 

• Pause 

• Aflyst 

• Afbrudt 


interventions- Beskrivelse: Tidspunkt, hvor interventionens aktuelle status afsluttes. 

status sluttids- Regler: 

punkt Obligatorisk: Ja, når status afsluttes. 

Associationer 

gennemgår Intervention gennemgår Interventionsstatus 

Eksempel 

Bemærkninger 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Journalomslag 

Formål At kunne samle kliniske oplysninger, der knytter sig til en patients kontakt 

med sygehusvæsenet. 

Definition En virtuel mappe, der samler kliniske optegnelser i elektronisk form 

vedrørende en patients kontakt med sygehusvæsenet. 

Synonymer 

Type Klasse 

Attributter 

Beskrivelse: 

Regler: 

Obligatorisk: 

Associationer 

kan indeholde Journalomslag kan indeholde Stamoplysning 

kan være patient Person kan være patient i Journalomslag 

i 

samler Journalomslag samler Sygehusforløb 

Eksempel Et elektronisk journalomslag med indhold kan være virtuelt i den forstand, at 

oplysningerne ikke er lagret samlet i én database, men sammenstilles fra 

forskellige databaser, når en bruger anmoder herom. 

NB. I dette tilfælde kan man således ikke tale om dataudveksling i egentlig 

forstand, men snarere om informationsudveksling. 

Bemærkninger Der kan til enhver person i princippet kun eksistere ét logisk elektronisk 

journalomslag med indhold, selvom personen kan have flere fysiske 

journalomslag med indhold lagret i flere forskellige databaser. Det samlede 

logiske journalomslag opstår, når oplysningerne samles ét sted (om det så er 

virtuelt eller fysisk). 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Lægemiddeloverfølsomhed 

Formål At samle information om lægemiddeloverfølsomhed, som skønnes at have en 

sådan betydning, at den umiddelbart skal være tilgængelig for alle 

sundhedsfaglige personer, der er involveret i undersøgelse, pleje og/eller 

behandling af patienten. 

Definition Overfølsomhedsreaktion overfor et bestemt lægemiddelpræparat 

Synonymer 

Type Specialisering af Cave 

Attributter 

allergi Beskrivelse: Angivelse af, om den angivne overfølsomhed er en allergi. 

Regler: Har værdisættet: Ja/Nej 


reaktion Beskrivelse: Beskrivelse af den reaktion hos patienten, som lægemidlet har 

medført. 

Regler: 


Associationer 

er årsag til Præparat er årsag til Lægemiddeloverfølsomhed 

Eksempel Allergi, intolerans og andre tilstande, hvor patienten ikke tåler et bestemt 

præparat: 

• allergi over for penicillin 

• intolerans over for ACE-hæmmer 

• patienter med atypisk kolinesterase, der ikke kan tåle Suxameton 

Bemærkninger Klassen Præparat er lånt fra pakken Medikamentel intervention, hvor den 

beskrives yderligere. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Mål 

Formål At kunne dokumentere den planlagte kvalitet af den sundhedsfaglige indsats i 

sygehusforløbet enten i relation til et givet problem eller til selve 

sygehusforløbet. 

Definition Resultat, der planlægges opnået gennem interventioner. 1 

Synonymer Forventet resultat 

Type 

Attributter 

Klasse 

mål beskrivelse Beskrivelse: Beskrivelse af målet i fri tekst. 

mål 

sluttidspunkt 

Regler: 


Beskrivelse: Tidspunkt, hvor mål ikke længere er gældende. 

Regler: 

Obligatorisk: Ja, når målet ikke længere er gældende. 

Associationer 

kan defineres for Mål kan defineres for Sygehusforløb 

opstilles for Mål opstilles for Problem 

vurderes ved Mål vurderes ved Evaluering 

Eksempel At patienten opnår smertefrihed i hvile efter tre dages medicinsk behandling. 

At patienten kan gå uden hjælpemidler efter fire måneders genoptræning. 

Bemærkninger Mål vil ofte være resultatmål som mortalitet, morbiditet, mobilitet, funktionel 

status, komplikationer, arbejdsevne, smertegrad, patienttilfredshed og 

livskvalitet. 2 

Mål og målopfyldelse kan også afhænge af administrative forhold, f.eks. 

ventelister, overbelægning, manglende personale og ressourcer til f.eks. 

genoptræning. 

Vejledende ved målformulering hos den enkelte patient kan anvendes 

referenceprogrammer og kliniske retningslinier udarbejdet for særlige grupper 

af patienter. 

Visse mål, som f.eks. er indeholdt i referenceprogrammer, eller hvis resultater 

skal opsamles i kliniske databaser, vil være hensigtsmæssige at dokumentere i 

en mere struktureret form. I denne version af grundstrukturen for EPJ vil al 

udveksling af mål dog foregå i fri tekst. 

1 

Inspireret af Rørvik. I: Almen sygepleje, bd. 1. GEC Gads forlag, 1998. Kap. 1, side 40. 

2 

Kilde: Fra kvalitetscirkler til evidensbaseret klinisk praksis. I: Ugeskrift for Læger. Årg. 160, nr. 46, 9. november 

1998. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Notat 

Formål At have mulighed for i fri tekstform at kunne belyse, uddybe eller supplere en 

intervention. 

Definition Beskrivelse af en intervention i fri tekst. 

Synonymer Beskrivelse, optegnelse 

Type Klasse 

Attributter 

notat tekst Beskrivelse: En beskrivelse i fri tekst. 

Regler: 


Associationer 

kan beskrives i Intervention kan beskrives i Notat 

Eksempel Anamnese for et givet problem eller for selve sygehusforløbet 

Operationsbeskrivelse 

Samtale med pårørende 

Bemærkninger Et notat er knyttet til enten et problem eller til selve sygehusforløbet via en 

intervention. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Person 

Formål At kunne identificere den person, som givne journaloplysninger er knyttet til. 

Definition Menneske med ret til at blive behandlet i det danske sygehusvæsen. 

Synonymer Klient 

Type 

Attributter 

Klasse 

cpr.nr. Beskrivelse: Tildelt nummer (nr.) fra Det centrale Personregister (cpr.). 

Regler: Nummeret tildeles ifølge Det centrale Personregisters regler. 

cpr.nr. type 


Beskrivelse: 


• Officielt 

• 


Erstatnings cpr.nr. 

navn Beskrivelse: 

Regler: 

Benævnelse af en person ifølge dåbsattest eller anden officiel 

dokumentation for kaldenavn. 

Obligatorisk: Ja, hvis cpr.nr. er af typen erstatnings cpr.nr. 

Associationer 

kan være patient Person kan være patient i Journalomslag 

i 

Eksempel 

Bemærkninger Når en person har fået oprettet et journalomslag med indhold, får denne 

person rollen som patient. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Problem 

Formål At dokumentere en tilstand hos en patient, der fører til oprettelse af et 

sygehusforløb, eller som konstateres under forløbet, og som er en 

sundhedsfaglig opgave, sygehusvæsenet skal medvirke til at løse. 

Definition Betegnelse hos en patient for en tidligere, aktuel eller potentiel tilstand, der er 

anledning til eller som konstateres under et sygehusforløb. 

Synonymer Indsatsområde 

Type Klasse 

Attributter 

problem 

sluttidspunkt 

Associationer 

afklares/løses 

via 

Beskrivelse: Tidspunkt, hvor den sundhedsfaglige indsats for afklaring 

eller løsning af problemet besluttes at ophøre. 

Regler: 

Obligatorisk: Ja, når den sundhedsfaglige indsats for problemet besluttes at 

ophøre. 

Problem afklares/løses via Intervention 

kan aflede Et overordnet Problem kan aflede et eller flere subproblem(er) Problem 

kan erstatte Et nyt Problem kan erstatte et tidligere Problem 

kan opstå på Sygehusforløb kan opstå på baggrund af Problem 

baggrund af 

kodificeres via Problem kodificeres via SKS 

opstilles for Mål opstilles for Problem 

Vejledning kan knyttes til Problem 

Eksempel Et problem kan vedrøre helbred og vilkår såsom udvikling, sygdom, sociale 

forhold eller aldersbetingede forandringer. 

Bemærkninger Et problem identificeres altid via en kode fra Sundhedsvæsenets 

Klassifikationssystem (SKS). Koden kan stamme fra ICD-10 , hovedgruppe 

D i SKS, eller fra en kommende klassifikation af problemer i SKS. 

Der er to måder, hvorpå problemer kan være knyttet til hinanden: 

1. Et problem kan aflede et eller flere andre problemer, der betragtes som 

subproblem(er) til det overordnede problem. 

2. Et problem kan erstattes af et andet, hvor man ønsker at sammenkæde det 

tidligere, nu afsluttede, problem med det nye. 

Man kan pege på en fremtidig mulighed for at behandle problemer i en 

yderligere struktureret form, i form af f.eks. differentialdiagnostiske 

overvejelser eller de symptomer og behov, den enkelte patient måtte have. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Resultat 

Formål At kunne dokumentere, hvad der er kommet ud af en udført intervention. 

Definition Produkt af en intervention. 

Synonymer Produkt, ’outcome’, effekt, virkning 

Type Klasse 

Attributter 

resultat beskri- Beskrivelse: Beskrivelse af et resultat i tekstform. 

velse Regler: 


Associationer 

kan føre til Intervention kan føre til Resultat 

Eksempel Beskrivelse af resultatet af en objektiv undersøgelse, blodprøve, 

røntgenundersøgelse, medicinsk behandling, operation, sårpleje etc. 

Bemærkninger Resultater kan for forskellige typer af interventioner vise sig hensigtmæssige 

at strukturere. I denne version af grundstrukturen for EPJ kan alle former for 

resultater dog kun udveksles som fri tekst. 

Det er i den foreliggende model op til det sundhedsfaglige personales 

vurdering, om man vil udveksle resultater af en intervention ved hjælp af 

Notat eller ved brug af Resultat. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse SKS (Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem) 

Formål At kunne identificere en diagnose, et problem, en personalekategori eller en 

intervention via en officiel kode. 

Definition Samling af officielle koder for diagnoser, problemer, interventioner og 

personalekategorier. 

Synonymer 

Type Klasse 

Attributter 

kode 

Beskrivelse: 

SKS 

starttidspunkt 

SKS 

sluttidspunkt 

Regler: 

Obligatorisk: 

Beskrivelse: Tidspunktet, hvorfra SKS-koden er gyldig. 

Regler: 


Beskrivelse: Tidspunkt, hvor SKS-koden ikke længere er gyldig. 

Regler: 

Obligatorisk: Ja, når SKS-koden ikke længere er gyldig. 

Associationer 

indikation for SKS indikation for Intervention 

kodes med 

diagnose fra 

Disposition kodes med diagnose fra SKS 

kodificeres via Problem kodificeres via SKS 

struktureres via Intervention struktureres via SKS 

Eksempel Kode: BMBA10, der svarer til ”Arteriepunktur” 

Bemærkninger Klassen SKS anvendes i forbindelse med Det forløbsbaserede 

Landspatientregister, hvor den beskrives yderligere(7). 

SKS omfatter på nuværende tidspunkt: 

• ICD-10 (SKS, kapitel D) 

• Nordisk operationsklassifikation (SKS, kapitel K) 

• Ulykkesklassifikation (SKS, kapitel E) 

• Tillægsklassifikation (SKS, kapitel Z) 

• ATC-klassifikation, medikamina (SKS, kapitel M) 

• Topografi/anatomi (SKS, kapitel T) 

• Røntgenklassifikation (SKS, kapitel U) 

• Behandlings-og plejeklassifikation, ikke-kirurgisk (SKS, kapitel B) 

• Personaleklassifikation (SKS, kapitel A) 

- en undersøgelses-, problem- og anæstesiklassifikation er under 

udarbejdelse. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Stamoplysning 

Formål At samle informationer, der knytter sig direkte til patienten fremfor det 

enkelte sygehusforløb. 

Definition Informationer, der er knyttet direkte til patienten over en længere tidsperiode, 

uafhængigt af sygehusforløb. 

Synonymer Stamdata 


Attributter 

Beskrivelse: 

Regler: 

Obligatorisk: 

Associationer 

Eksempel 

Bemærkninger Klassen Stamoplysning kan kun eksistere i form af dens specialisering 

Vedvarende Helbredsforhold. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Sygehusforløb 

Formål Inden for sygehusvæsenet at kunne sammenhægte relevante oplysninger, der 

knytter sig til det samme helbreds- eller vilkårsproblem hos en given patient. 

Definition Den del af et patientforløb, der foregår inden for et amts sygehusvæsen. 

Synonymer Hospitalsforløb 

Type 

Attributter 

Klasse 

sygehusforløb Beskrivelse: Tidspunkt, hvor det besluttes at afslutte sygehusforløbet. 

sluttidspunkt Regler: 

Obligatorisk: Ja, når sygehusforløbet afsluttes. 

Associationer 

gennemføres 

ved hjælp af 

Sygehusforløb gennemføres ved hjælp af Intervention 

kan defineres for Mål kan defineres for Sygehusforløb 

kan opstå på Sygehusforløb kan opstå på baggrund af Problem 

baggrund af 

samler Journalomslag samler Sygehusforløb 

Vejledning kan knyttes til Sygehusforløb 

Eksempel 

Bemærkninger Klassen Sygehusforløb er lånt fra Det forløbsbaserede Landspatientregister, 

hvor den beskrives yderligere(7). 

Begrænsningen til et amts sygehusvæsen er betinget af den nuværende 

lovgivning. 

Om et problem tilhører samme sygehusforløb som et andet problem vil altid 

afhænge af en sundhedsfaglig vurdering. Der kan med andre ord ikke 

opstilles præcise regler for, hvornår man bør oprette nye sygehusforløb, eller 

hvornår man kan fortsætte dokumentationen i samme sygehusforløb. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Vejledning 

Formål At have mulighed for at knytte en prædefineret vejledning til behandling, 

undersøgelse eller pleje af patienten. 

Definition Prædefineret eller standard beskrivelse af, hvordan en given behandling, 

undersøgelse eller pleje skal udføres. 

Synonymer Referenceprogram, klinisk guideline 

Type Klasse 

Attributter 

vejledning navn Beskrivelse: Den officielle eller uofficielle betegnelse på pågældende 

vejledning. 

Regler: 


Associationer 

Vejledning kan associeres til Sygehusforløb 

Vejledning kan associeres til Problem 

Vejledning kan associeres til Intervention 

Eksempel Et referenceprogram for behandling af patienter med hoftebrud. 

En operationsvejledning. 

Guideline til pleje af patienter med liggesår. 

Bemærkninger Associationerne fra Vejledning er ikke navngivet i denne version 0.2. 




Version 0.2 

Associationer i modellen for grundstruktur i EPJ 

Association til journalføringskontekst 

Beskrivelse Samtlige klasser har en association til den generelle klasse 

Journalføringskontekst. Således vil ethvert objekt indeholde oplysninger om, 

hvornår objektet er dokumenteret oprettet og evt. afsluttet, hvilken person, denne 

persons personalekategori og sundhedsfaglige enhed, der har udført 

dokumentationen. 

Associationerne til Journalføringskontekst er ikke illustreret på UMLdiagrammerne. 

Klasser Alle klasser 

Journalføringskontekst 

Betingelser Ethvert objekt har en og højst 2 associationer til Journalføringskontekst. 

Afklares/løses via 

Beskrivelse Man må kun arbejde med problemer, der udløser interventioner. I denne 

forbindelse er det "ikke at gøre noget ved problemet" udtryk for en bevidst 

stillingtagen, og problemet bør dermed registreres. 

Klasser Problem 

Intervention 

Som det fremgår af ovenstående skal der altid knyttes mindst én intervention til et 

problem. Interventionen kan tjene til at afklare problemstillingen yderligere (f.eks. 

en undersøgelse) eller til at løse problemet (f.eks. en operation). 

Betingelser Et problem skal altid have tilknyttet mindst én intervention. 

Er årsag til 

Beskrivelse En patient kan være overfølsom over for et præparat, hvormed præparatet bliver 

årsag til patientens lægemiddeloverfølsomhed. 

Klasser Præparat 

Lægemiddeloverfølsomhed 

Betingelser Overfølsomheden kan kun dokumenteres som forårsaget af ét præparat. 




Version 0.2 

Gennemføres ved hjælp af 

Beskrivelse Et sygehusforløb kan gennemføres ved hjælp af en eller flere interventioner, der er 

dokumenteret med direkte udgangspunkt i det pågældende sygehusforløb. Når en 

intervention dokumenteres, skal den enten knyttes til et sygehusforløb eller til et 

problem. 

Klasser Sygehusforløb 

Intervention 

Betingelser En intervention kan kun knyttes til ét sygehusforløb. 

Gennemgår 

Beskrivelse En intervention gennemgår over tid flere statusser. F.eks. kan interventionen være 

planlagt, herefter blive igangsat for til sidst at blive afsluttet. 

Klasser Intervention 

Interventionsstatus 

Betingelser En intervention kan kun have én og kun én status på et givet tidspunkt. 

Indikation for 

Beskrivelse Når en intervention dokumenteres, skal det ske enten med udgangspunkt i et 

problem eller med udgangspunkt i et sygehusforløb. Hvis interventionen 

dokumenteres i relation til et problem, vil dette problem ofte udgøre indikationen 

for den pågældende intervention - dog er det muligt at vælge en anden indikation. 

Klasser SKS 

Intervention 

Hvis interventionen dokumenteres med udgangspunkt i et sygehusforløb, er det 

valgfrit at knytte en indikation hertil. 

Betingelser Der kan kun vælges én SKS-kode som indikation for en given intervention. 

Kan aflede : Overordnet problem - subproblem 

Beskrivelse Problemer kan aflede andre problemer, der således kan betragtes som 

subproblemer. Man kan vælge at arbejde med ét overordnet problem i et 

patientforløb, og et eller flere subproblemer til dette. Man kan ligeledes vælge at 

arbejde med ingen eller blot ét problem i forløbet. Endelig kan man vælge at 

arbejde med flere, ligestillede problemer. 




Version 0.2 


Problem 

Vælger man at arbejde med flere problemer, vil de dog typisk opdeles i et 

overordnet problem og subproblemer. 

Betingelser Et subproblem kan kun være afledt af ét overordnet problem. 

Kan beskrives i 

Modellen definerer ikke i den nuværende version regler for, hvilke problemer man 

kan vælge som overordnede problemer. 

Beskrivelse En intervention kan beskrives tekstligt med et notat. Den tekstlige beskrivelse kan 

f.eks. være en beskrivelse af en operation, konferencebeslutninger, samtale med 

pårørende etc. Fælles for alle notater er, at de supplerer eller uddyber 

interventionen, der identificeres via en kode fra SKS. 


Notat 

Betingelser Et notat kan kun beskrive én intervention. 

Kan defineres for 

Beskrivelse Mål skal opstilles i samarbejde med patienten og/eller dennes pårørende, hvor 

dette er muligt. 

Klasser Mål 

Sygehusforløb 

Man kan vælge at definere intet, et eller flere mål for et sygehusforløb. Vælger 

man at dokumentere et mål, skal det relateres enten til et sygehusforløb eller til et 

problem. 

Målene kan typisk være mål opstillet i et referenceprogram, der tilpasses den 


Betingelser Mål kan kun relateres til ét sygehusforløb. 




Version 0.2 

Kan erstatte: Nyt problem – tidligere problem 

Beskrivelse Man kan vælge at lade et nyt problem erstatte et tidligere, hvis man gerne vil 

skabe en sammenhæng mellem de to problemer. Hvis man f.eks. oprindeligt har 

oprettet et meget bredt problem, og senere gennem forskellige interventioner 

bliver i stand til at indsnævre problemstillingen, og dermed oprette et nyt problem, 

kan det være hensigtsmæssigt at knytte de to problemer sammen således, at alle 

registreringer på det første problem kan anvendes også på det nye problem. 


Problem 

Betingelser Et nyt problem kan kun erstatte ét tidligere problem. 

Kan føre til 

Beskrivelse En intervention kan føre til et resultat. Interventionen kan også have flere 

resultater, hvis den over tid fører til forskellige delresultater. Der vil typisk være 

tale om diverse undersøgelsesresultater, men andre former for interventioner kan 

også føre til et resultat. 


Resultat 

Betingelser Den foreliggende model definerer ikke regler for, hvilke typer interventioner, der 

kan føre til resultater. 

Kan indeholde 

Beskrivelse Et journalomslag kan indeholde en eller flere stamoplysninger. 

Stamoplysningerne kan i den foreliggende model være oplysninger om cave og 

dispositioner. 

Klasser Journalomslag 

Stamoplysning 

Betingelser I den foreliggende model er det ikke et krav, at et journalomslag indeholder nogen 

form for stamoplysninger. 

Kan opstå på baggrund af 

Beskrivelse Et sygehusforløb kan dokumenteres oprettet på grund af en patients problem eller 

problemer. Er der tale om flere problemer, skal disse være sammenhængende i 

forhold til én sygdom for at kunne oprettes i samme sygehusforløb. Det er 

valgfrit, om der dokumenteres problemer i relation til et givet sygehusforløb. 




Version 0.2 

Klasser Sygehusforløb 

Problem 

Vælges det at dokumentere problemer i et givet sygehusforløb, skal disse relateres 

til sygehusforløbet. 

Betingelser Et problem kan kun relateres til ét sygehusforløb. 

Kan rumme: Hovedintervention - subintervention 

Beskrivelse En intervention kan godt rumme eller aflede en eller flere andre interventioner, 

som således kan anskues som del- eller subinterventioner. 


Intervention 

Betingelser En subintervention kan kun være afledt af én hovedintervention. 

Kan være patient i 

Det forløbsbaserede Landspatientregister, hvorfra klassen Intervention er lånt, 

definerer hvilke interventioner, der må anvendes som hovedinterventioner(7). 

Beskrivelse En person, der får oprettet et journalomslag med indhold, bliver hermed til en 

patient (får rollen som patient). På trods af, at en konkret patient kan have flere 

elektroniske journaler, lagret i forskellige databaser, rundt omkring i 

sundhedsvæsenet, udtrykkes dette i modellen som én samlet, logisk journal. 

Klasser Person 

Journalomslag 

Betingelser En patient vil altid have én logisk journal, som eventuelt er en samling af de 

forskellige elektroniske journaler, vedkommende har i forskellige databaser. 

Kodes med diagnose fra 

Beskrivelse En disposition skal registreres med en kode fra SKS, hovedgruppe D. 

Klasser Disposition 

SKS 

Betingelser En disposition må kun referere til én kode fra SKS. 




Version 0.2 

Kodificeres via 

Beskrivelse Et problem skal identificeres via en kode, der vælges fra SKS, hovedgruppe D, 

eller en kommende problemklassifikation. 


SKS 

Betingelser Et problem kan kun identificeres ved én kode fra SKS. 

Opstilles for 

Beskrivelse Man skal opstille mindst ét mål for løsningen eller afklaringen af et problem. 

Målet skal ifølge cirkulære for journalføring opstilles i samarbejde med patienten, 

hvor dette er muligt. 

Klasser Mål 

Problem 

Målene kan typisk være mål opstillet i et referenceprogram, der tilpasses den 


Der kan være oprettet subproblemer for hvilke, det ikke giver mening at opstille 

selvstændige mål, hvorfor man i disse tilfælde kan benytte mål for det 

overordnede problem. 

Betingelser Der skal altid opstilles mindst ét mål for et overordnet problem, mens 

subproblemer ikke nødvendigvis skal have opstillet mål. Hermed ophæves 

kardinaliteten i forhold til den foreliggende model, hvor "1…*" fastholdes for at 

understrege, at det overordnede problem som minimum skal have ét mål. 

Samler 

Beskrivelse Et journalomslag indeholder to hoveddele, nemlig en Stamdel og en Forløbsdel (i 

modellen opereres der kun med sygehusforløb). I forløbsdelen kan der være 

samlet oplysninger fra flere forskellige sygehusforløb. 

Klasser Journalomslag 

Sygehusforløb 

Betingelser Et journalomslag vil altid samle mindst ét sygehusforløb, idet omslaget oprettes i 

og med, at patientens første sygehusforløb oprettes. 

Struktureres via 




Version 0.2 

Beskrivelse Man skal altid identificere en intervention via en kode fra SKS. 


SKS 

Betingelser En intervention kan kun identificeres via én kode fra SKS. 

Vurderes ved 

Beskrivelse Et mål skal vurderes ved mindst én evaluering med henblik på, om målet er nået, 

og hvis ikke, hvad dette skyldes. Et mål kan sagtens evalueres flere gange, hvad 

der især er relevant, når målopfyldelsen strækker sig over længere perioder. 

Klasser Mål 

Evaluering 

Når målet vurderes ved en evaluering, kan evalueringen enten konkludere, at 

målet er nået, eller at målet ikke er nået. Hvis det sidste er tilfældet, kan det lede 

til, at nye (reviderede) mål opstilles for problemet eller sygehusforløbet, eller at 

nye problemer skal oprettes. 

Betingelser Et mål skal altid vurderes ved mindst én evaluering. Dog forholder det sig således, 

at mål ofte dokumenteres på et tidligere tidspunkt end evalueringen, hvorfor 

kardinaliteten i forhold til modellen burde være "0…*". Det er dog valgt at 

markere "1...*" i modellen for at understrege, at et mål ikke kan afsluttes uden, at 

der er foretaget mindst én evaluering. 




Version 0.2 

Eksempler til modellen for grundstruktur i EPJ 

I det følgende beskrives et patientforløb i to scenarier: 

• Forløbsorienteret - svarende til et sygehus, hvor EPJ udelukkende baserer sig på 

forløbsmodellen. 

• Problemorienteret - svarende til et sygehus, hvor EPJ baseres på forløbs- og kvalitetsmodellen. 

En patient er henvist til sygehuset af sin praktiserende læge pga. smerter i hoften og tiltagende 

gangbesvær. Et røntgenbillede taget 14 dage inden viser udtalte slidforandringer i den højre hofte. 

Patienten er 73 år. 

Den forløbsorienterede journal 

Sygehusforløb: Arthrosis coxae 

På baggrund af henvisningens oplysninger finder lægen det sandsynligt, at symptomerne skyldes 

artrose (slidgigt), og at der er indikation for at tilbyde patienten operation, hvor der indsættes et 

kunstigt hofteled i højre side. Patienten har tidligere haft indlæggelser både på dette og andre 

sygehuse. Der er dog ingen af disse sygehusforløb, der kan relateres til det aktuelle 

helbredsproblem. Derfor oprettes et nyt Sygehusforløb med forløbsdiagnosen "Arthrosis coxae". 

Forløbsdiagnosen er en ICD-10 diagnose hentet fra SKS(9). 

I forbindelse med udredning og behandling af patienten knyttes forskellige journalelementer til 

forløbet. Sygehistorien fremkommer bl.a. gennem samtaler med patienten. Samtalerne kan betragtes 

som Intervention 3 knyttet til sygehusforløbet med det formål at få belyst, hvilke problemstillinger, 

der skal handles på i forløbet. Vha. SKS kan hver Intervention struktureres med en kode, f.eks. 

"Samtale ved påbegyndelse af ambulant behandling"(10). Selve indholdet af en samtale kan 

beskrives i et tilknyttet Notat. F.eks.: 

Samtale ved påbegyndelse af ambulant behandling 

Igennem det sidste år tiltagende smerter fra højre hofte. Typisk morgenstivhed og 

igangssætningsbesvær… Egen læge har fundet bevægeindskrænkning i alle 

retninger med ophævet indadrotation… Røntgen via egen læge viser udtalte 

artroseforandringer sv.t. begge, men især højre hofte… 

Den objektive undersøgelse, som lægen foretager, er også en Intervention, selvom der endnu ikke 

foreligger en kode for denne i SKS, da klassifikationen af undersøgelser er under udarbejdelse. 

Beskrivelsen af den objektive undersøgelse er undersøgelsens Resultat – og kan se ud som følger: 

3 Klassen Intervention er abstrakt, og kan som sådan ikke instantieres i objekter. Som det fremgår af UML-diagrammet 

er struktureringen af Intervention ikke analyseret til bunds. Af hensyn til eksemplerne er en sådan instantiering 

imidlertid benyttet, og klassen skrives derfor specifikt Intervention i denne forbindelse. 




Version 0.2 

Resultat af objektiv undersøgelse 

U.E.: Ingen forkortning. Normal bevægelighed i ve. hofte. 

På hø. side findes let smertereaktion ved passiv bevægelse i hofteleddet. 

Fleksion/ekstension 90/10 grader, rotation… 

Planen for patientforløbet kan eventuelt uddybes ved at oprette endnu en Intervention med et 

beskrivende Notat. Heri kan særlige overvejelser om det videre forløb, der er særlig aktuelle for 

netop denne patient, konkretiseres i tekstlig form. Denne beskrivelse kan ikke på nuværende 

tidspunkt struktureres med en kode fra SKS, da der ikke findes en sådan for ”plan”. Derimod kan en 

intervention være tilknyttet en Interventionsstatus, som angiver, om status f.eks. er planlagt. 

På baggrund af samtaler og undersøgelser, samt foreløbige resultater iværksætter lægen en række 

ordinationer (Interventioner). 

Ordinationer 

Tbl. Ibuprofen 400 mg 1+1+1 

Tbl. Panodil 1 g 1+1+1+1 

… 

Indsættelse af totalprotese i hofteled, cementeret 

Behandlingen med Ibuprofen og Panodil kan allerede være en Intervention med status igangsat 

(Interventionsstatus) af den privatpraktiserende læge og genordineres af lægen på sygehuset, da 

det er hensigtsmæssigt, at patienten fortsætter denne smertebehandling frem til operationen. 

I ”Behandlings- og plejeklassifikation” findes SKS-koder for disse interventioner(10). Den angivne 

operation med indsættelse af hofteprotese svarer til en kode i SKS ”Klassifikation af 

operationer”(11). 

Operationen forudsætter rutinemæssigt en række andre interventioner, bl.a. skal der tages 

blodprøver til bestemmelse af blodprocent, nyrefunktion, blodtype og forlig, ligesom der skal 

foretages en præoperativ vurdering af patientens tilstand med henblik på bedøvelsesform. 

Denne "pakke" af interventioner kunne være defineret på forhånd i et referenceprogram – en 

Vejledning - og således blive ordineret sammen med operationen. 

Rækken af ordinationer kunne i journalen se ud som vist efterfølgende: 




Version 0.2 

Ordinationer 

Tbl. Ibuprofen 400 mg 1+1+1 

Tbl. Panodil 500 mg 2+2+2+2 

… 

Indsættelse af totalprotese i hofteled, cementeret 

Hb 

Kreatinin 

Natrium 

Kalium 

Blodtype 

Forlig 4 port. SAG-M 

Narkosetilsyn 

Efter at patienten er blevet undersøgt af lægen, har patienten stadig en del spørgsmål til operationen 

og navnlig forløbet efter. Patienten er nervøs og bekymret for det, der skal foregå, og fortæller dette 

til sygeplejersken. Den samtale, sygeplejersken har med patienten om dette, er også at betragte som 

Samtale ved påbegyndelse af ambulant behandling 

… klager over søvnløshed, der er relateret til nervøsitet for den planlagte 

hofteoperation og bekymring for, hvordan fremtiden tegner sig efter operationen. 

Vurdering: 

Angst i mild grad i forbindelse med planer om hofteoperation, der viser sig ved uro 

og søvnløshed, kan medføre øget risiko for komplikationer i forbindelse med 

gennemførelse af operationen p.gr.a. lav stress-tolerance med psykisk og fysisk 

udmattelse. 

en Intervention. Sygeplejersken gengiver indholdet af samtalen i et nyt Notat knyttet til 

interventionen. 

Det er sygeplejerskens vurdering, at patienten har behov for støtte og observation. Derfor opretter 

sygeplejersken et Notat til Intervention, der beskriver en klinisk plejeplan for, hvordan patientens 

usikkerhed og nervøsitet kan afhjælpes i forbindelse med den senere indlæggelse. 

Sygeplejersken opstiller Mål i sygehusforløbet, som formuleres sammen med patienten og de 

pårørende for at sikre sig, at målene bliver både realistiske og acceptable for alle parter. Patienten 

føler sig normalt ikke urolig og bange, men har aldrig prøvet at blive opereret før. 

Mål 

1. At patienten opnår kendskab til og forståelse af, hvad hofteoperationen går ud 

på, og hvordan den foregår. 

2. At patienten opnår at føle sig klar til operationen både fysisk og psykisk ved at 

føle sig og være udhvilet, tryg og rolig. 




Version 0.2 

Det drøftes, hvad der skal til for at nå Mål. Efter samtalen med lægen og sygeplejersken føler 

patienten sig godt informeret, tryg ved situationen og klar til at sige ”ja” til operationen. 

Efter forundersøgelsen tager patienten hjem igen med en aftale om at møde til indlæggelse og 

operation på en nærmere fastsat dato. Inden da foreligger blodprøvesvar, så narkosetilsynet kan 

gennemføres inden selve operationen. Hvert svar på blodprøverne udgør et Resultat. 

Ved indlæggelsen foretager lægen en kort bedømmelse af status, bl.a. for at sikre sig, at der ikke er 

opstået nogen kontraindikationer imod den planlagte operation. Disse oplysninger knyttes til 

forløbet via to Interventioner, dels en intervention med kode fra SKS for "Statussamtale" og dels 

en intervention med beskrivelse af de lægelige observationer. 

Sygeplejersken på sengeafdelingen bemærker, at der i forbindelse med forundersøgelsen i 

ambulatoriet er lagt en plan for, hvordan patientens angst og bekymring for operationen kan 

afhjælpes og tager dette med i overvejelserne ved indlæggelsessamtalen. Der noteres f.eks.: 

Samtale med patient om operation og behandlingsforløb 

Pt. er stadig nervøs for, hvad der ske i forbindelse med operationen. Har siddet 

oppe siden i morges klokken 5 og ventet på Falck …….vil gerne have gentaget 

information, er ikke sikker på at have forstået præcis, hvad der skal ske. 

Har ikke brugt sovemedicin, men er ikke afvisende overfor at få noget at sove på i 

aften inden operationen. … gentager, hvad der skal foregå – iflg. ”Information til 

hofteopererede”. 

Vurdering: 

Virker først nervøs og urolig, men falder noget til ro i løbet af samtalen… 

Målene er uændrede, da der ikke er sket afgørende ændringer siden forundersøgelsen. Lægen 

foretager en ny ordination af sovemedicin (Intervention), som patienten beder om at få natten 

inden operationen. 

Ordinationer 

Tbl. Apozepam 2 mg til natten 

Operationen (Intervention) gennemføres på det planlagte tidspunkt uden problemer. 

Operationsbeskrivelsen formuleres i et tilknyttet Notat. 

I det postoperative forløb beskrives patientens kliniske tilstand ved at dokumentere gennemførelsen 

af forskellige former for interventioner. Det kan dreje sig om interventioner, der har til formål at 

indsamle målinger f.eks. patientens blodtryk, hvor selve den registrerede værdi er interventionens 




Version 0.2 

Resultat. Det kan også dreje sig om forskellige statusbedømmelser, f.eks. stuegangsnotater (Notat), 

der også knyttes til forløbet via interventioner. 

Et par dage efter operationen har patienten smerter ved vandladningen og let temperaturforhøjelse, 

og lægen mener, der kan være tale om blærebetændelse, hvilket bekræftes ved undersøgelse af 

urinen. Det aftales, at behandle med Sulfamethizol i 3 dage, og denne Intervention knyttes derfor 

til Sygehusforløbet "Arthrosis coxae". Der kunne også sættes anden indikation på via SKS(9). 

Ved udskrivelsen aftales det, at patienten skal ses ambulant 3 måneder efter operationen. 

Sygehusforløbet skal således ikke afsluttes, men forblive åbent. 

Den problemorienterede journal 

Sygehusforløb: Arthrosis coxae 

På baggrund af henvisningsoplysningerne oprettes et nyt Sygehusforløb med forløbsdiagnosen 

"Arthrosis coxae" og med patientens problem slidgigt, dvs. "Arthrosis coxae". 

Problem: Arthrosis coxae 

Lægen dokumenterer sin forundersøgelse med udgangspunkt i dette Problem, idet Interventionen 

"Samtale ved påbegyndelse af ambulant behandling" med et Notat knyttes til problemet. 

Tilsvarende gøres med den objektive undersøgelse. 

Planen for behandlingen, dvs. den overordnede målfastsættelse for løsningen af patientens problem, 

specificeres som Mål med udgangspunkt i de kvalitetsindikatorer, som er opstillet for patienter 

henvist til hoftealloplastik. Den standardiserede målfastsættelse skal selvfølgelig individualiseres 

udfra patientens aktuelle tilstand og behov. Kan f.eks. fremgå som følgende: 

Mål 

Checkpunkter og indsats i patientforløbet 

• Patienten indkaldt til forundersøgelse senest 7 dage fra modtagelse af 

henvisningen 

• Forundersøgelse gennemført senest 21 dage efter modtagelse af henvisningen 

… 

Kliniske kvalitetsmål for kvalitet 

• Protese holdbar mindst 10 år 

• Smertefrihed senest efter 6 måneder 

• HIP score ved 6 måneders kontrol > 100 

Lægens ordinationer (Intervention) knyttes tilsvarende til problemet, hvorved indikationen for de 

iværksatte undersøgelser og behandlinger bliver helt entydig. Samtidig betyder det, at netop disse 

Interventioner, der hænger sammen med netop dette Problem, kan adskilles fra andre 

Interventioner relateret til andre problemer, som evt. er oprettet i samme Sygehusforløb. 




Version 0.2 

I forbindelse med patientens samtale med sygeplejersken identificeres f.eks. en problemstilling 

relateret til patientens uro og angst for operationen. Derfor oprettes et nyt Problem, som beskrives 

som "Operationsangst". I en kommende klassifikation af problemer vil dette kunne kodificeres via 

SKS. Dette problem opstilles som et subproblem til det overordnede Problem "Arthrosis coxae". 

Der opstilles de tidligere beskrevne Mål for "Operationsangst". Når resultater af plejepersonalets 

indsats foreligger, kan der foretages en Evaluering af graden af opfyldelsen af Mål. 

Den tidligere beskrevne blærebetændelse kan også oprettes som et selvstændigt Problem. I 

modsætning til patientens angst er der dog ikke tale om et subproblem, men snarere et parallelt, 

selvstændigt problem i Sygehusforløbet. 

I det enkelte Sygehusforløb kan der altså oprettes en række nye problemer samtidig med, at det 

overordnede problem videreføres. Patientens kliniske tilstand beskrives undervejs i forløbet vha. 

forskellige former for interventioner eventuelt med tilknyttede notater. 

Ved planlægning af udskrivelse beskrives i et Notat, hvad der skal udveksles af anbefalinger, 

forudsætninger og begrænsninger for den videre pleje og behandling af patienten. 

Ved udskrivelsen foretages en Evaluering af hvert af de opstillede problemer for sig, idet 

kvalitetsindikatorerne i samtlige de opstillede Mål sammenholdes med det faktiske forløb. 

Evalueringen sker som en tekstlig beskrivelse. 

Evalueringen og løbende vurderinger af patientens tilstand kan på længere sigt ske mere eller 

mindre skematisk, overskueligt og struktureret. Der kan også suppleres med f.eks. 

afkrydsningskemaer, kliniske guider osv. – og en del af evalueringen kan da f.eks. se ud som 

følgende på udskrivelsestidspunktet: 

Evaluering 

Checkpunkter og indsats i patientforløbet 

Patienten indkaldt til forundersøgelse senest 7 dage fra modtagelse af 

henvisningen 

Forundersøgelse gennemført senest 21 dage efter modtagelse af henvisningen 

… 

Kliniske kvalitetsmål for kvalitet 

Protese holdbar mindst 10 år 

Smertefrihed senest efter 6 måneder 

HIP score ved 6 måneders kontrol > 100 

En del af de opstillede kvalitetsindikatorer er mere langsigtede, og vil først kunne vurderes senere – 

f.eks. ved en ambulant kontrol, hos den praktiserende læge eller af hjemmeplejen. Nogle problemer 

kan således ikke afsluttes, men forbliver, ligesom sygehusforløbet, åbne også efter, at patienten er 

udskrevet. 




Version 0.2 

Relation til det europæiske standardiseringsarbejde 

I det følgende vil dette forslag til grundstruktur for EPJ blive sat i forhold til det europæiske 

standardiseringsarbejde. Den europæiske standardiseringsorganisation CEN (Comité Européen de 

Normalisation) har i maj 1999 udsendt en præstandard for kommunikation og udveksling af 

elektroniske journaloplysninger beskrevet i fire dokumenter med betegnelsen ENV 13606, del 1-4 

(2). Præstandarden findes tillige i en populariseret dansk bearbejdning udgivet af Sundhedsstyrelsen 

og Dansk Standard(12). 

Præstandarden beskriver en referencearkitektur for EPJ. For at en udveksling af journaloplysninger 

skal kunne finde sted mellem konkrete EPJ-systemer, skal hvert system være i stand til entydigt at 

referere dets eget indhold af journaloplysninger til denne fælles referencearkitektur, der på den 

måde udgør en fællesnævner mellem i øvrigt forskellige systemer. 

Den europæiske præstandard er på mange områder meget abstrakt og overordnet, og der kræves 

derfor en specificering og præcisering for at kunne anvendes nationalt.. Forslaget til grundstruktur 

kan opfattes som en sådan konkretisering for dele af EPJ. 

Kontekstattributter og -associationer 

I præstandardens klassebeskrivelser specificeres en række attributter og associationer. Disse kan 

enten indeholde kontekstbærende eller informationsbærende informationer. De kontekstbærende 

informationer er generelle for næsten samtlige klasser, mens de informationsbærende først tilføjes 

de nederste niveauer i den beskrevne arkitektur. 

Da de kontekstbærende attributter og associationer således er generelle for stort set alle 

journalkomponenter, vil de blive behandlet under ét, idet det for hver beskrives, hvorledes 

sammenhængen er til Sundhedsstyrelsens forslag. 

Kontekstbærende attributter 

component unique identifier Alle informationselementer der udveksles, skal have en entydig 

ID. I Sundhedsstyrelsens model er dette udtrykt ved den generelle 

attribut objektID. 

originating healthcare agent Modelleres vha. attributterne ansvarlig person, ansvarlig person 

enhed og ansvarlig person personalekategori fra klassen 

Journalføringskontekst. 

originating date and time Modelleres vha. attributten beslutningstidspunkt fra den generelle 

klasse Journalføringskontekst. 

related healthcare agent En række kontekstinformationer modelleres i præstandarden vha. 

klasserne Related Healthcare Agent. I det foreliggende udkast er 

det ikke er fundet nødvendigt at udveksle disse informationer. 

related date and time En række tidsangivelser modelleres i præstandarden vha. klassen 

Related Date and Time. I det foreliggende udkast er 

tidsangivelser, hvor de er fundet relevante at udveksle, 

repræsenteret enten vha. beslutningstidspunkt fra den generelle 

klasse Journalføringskontekst eller angivet som specifikke 

attributter på de enkelte klasser. Der er dog ingen principiel 




Version 0.2 

modsætning i dette. 

component name structure Formålet med component name structure er at kunne tilføre hvert 

informationselement, der udveksles et navn eller en etikette, der 

beskriver indholdet. component name structure skal ifølge 

præstandarden udgøres af kodede værdier, idet det dog tillades, at 

der for en Folder OCC og en Selected Component Complex 

anvendes fri tekst. Præstandardens definition og anvendelsen af 

denne attribut synes ikke klar. Særligt er det uklart, hvorledes 

samenhængen er til component name category. 

component name structure kan anvendes til at rumme 

klassenavne, f.eks. Dosering, Problem etc.. 

subject of care identifier Svarer til cpr.nr. fra klassen Person. 

component status 

information 

Denne attribut er ikke direkte repræsenteret i den foreliggende 

model, men kan afledes på baggrund af startog sluttidspunkter 

på de enkelte klasser. Det må overvejes i forbindelse med den 

fysiske implementering af modellen, om denne information skal 

gøre eksplicit. 

distribution rule reference Dette område er ikke behandlet i det foreliggende udkast. 

language Denne attribut findes ikke relevant. 

OCC-type Sammenhængen mellem den foreliggende models klasser og 

OCC-typer fremgår af den nedenstående gennemgang af de 

konkrete klasser. 

annotation identifier Denne attribut er knyttet til Cluster og Data Item. Det er alene 

"annotation of reliability", der er obligatorisk. Annotations 

(anmærkninger) er ikke benyttet i det foreliggende udkast. For at 

opfylde kravene fra CEN skal alle informationsbærende klasser 

have en attribut med værdien "annotation not applied" = "ingen 

anmærkninger". 

Kontekstbærende associationer 

attestation information Udveksling af attestationsoplysninger er ikke et krav i den 

foreliggende model. 

presentation information Udveksling af præsentationsoplysninger er ikke et krav i den 

foreliggende model. 

revision information Dette område er ikke behandlet i det foreliggende udkast, men 

skal afklares i forbindelse med den fysiske implementering af 

modellen. 

Sammenligning af begrebsmodellen med referencearkitekturen i ENV 13606 

I det følgende gennemgås den foreliggende model mhp. at analysere, hvorledes de enkelte klasser 

kan repræsenteres i det europæiske forslag til en referencearkitektur. 

Grundstruktur 

Journalomslag Modsvares af præstandardens Root Architectural Component. 




Version 0.2 

Stamoplysning Abstrakt klasse, udveksles ikke som selvstændigt objekt. 

Vedvarende 


Abstrakt klasse, udveksles ikke som selvstændigt objekt. 

vedvarende helbredsforhold sluttidspunkt, der optræder på 

klassens specialiseringer, kan modelleres vha. Related Date and 

Time. 

Cave Abstrakt klasse, udveksles ikke som selvstændigt objekt. 

Lægemiddeloverfølsomhe 

d 

Headed section. component name category = DTH03 (ongoing 

problems & lifestyle). Attributterne allergi og reaktion kan 

repræsenteres via associationer til to Text Data Item's. 

Tilsvarende kan sammenbindingen til det udløsende præparat 

dannes via en association til repræsentationen af Præparat. 

Anden cave Headed section. component name category = DTH03 (ongoing 

problems & lifestyle). Attributterne anden cave navn og anden 

cave beskrivelse kan repræsenteres via associationer til to Text 

Data Item's. 

Disposition Composition. component name category = DTC10 (historic 

overviews). Attributten disposition kode kan repræsenteres via en 

association til Structured Coded Data Item 4 og disposition 

beskrivelse kan repræsenteres via en association til Text Data 

Item. 

Sygehusforløb Folder. sygehusforløb sluttidspunkt kan repræsenteres via 

Related Date and Time. 

Det er lidt uklart, hvordan associationerne til klassen 

Sygehusforløb skal repræsenteres, da det af en eller anden grund 

ikke er muligt at knytte et Data Item direkte til en Folder. Dette 

synes uhensigtsmæssigt, og det er vanskeligt at få øje på årsagen 

til denne begrænsning. Fastholdes dette forhold i præstandarden 

kan det være nødvendigt at indskyde en Composition mellem 

Folder og Data Item. 

Problem Folder. Se bemærkninger under Sygehusforløb. 

Klassens informationsindhold kan principielt repræsenteres ved at 

knytte et antal Data Item's af forskellig type til klassen. 

problem sluttidspunkt kan repræsenteres via Related Date and 

Time. 

Intervention Abstrakt klasse, udveksles ikke som selvstændigt objekt. 

intervention sluttidspunkt, der optræder på klassens 

specialiseringer kan repræsenteres via Related Date and Time. 

Interventionsstatus Kan modelleres ved at repræsentere status vha. et Data Item, der 

knyttes til specialiseringer af Intervention. 

interventionsstatus sluttidspunkt kan repræsenteres via Related 

Date and Time knyttet til specialiseringer af Intervention. 

Mål Headed Section. component name category = DTH09 

(projections). Klassens informationsindhold kan repræsenteres 

ved at knytte et antal Data Item's af forskellig type til klassen. 

mål sluttidspunkt kan repræsenteres via Related Date and Time. 

Evaluering Headed Section. component name category = DTH06 (present 

interpretations). Klassens informationsindhold kan repræsenteres 

4 Structured Coded Data Item i præstandardens part 4 mangler tilsyneladende attributter for kode og kodetekst. 




Version 0.2 

ved at knytte et antal Data Item´s af forskellig type til klassen. 

Notat Af hensyn til en evt. senere strukturering af indholdet i denne 

klasse kan det være hensigtsmæssigt at betragte den som en 

Composition, selv om en Headed Section på nuværende 

tidspunkt ville være tilstrækkelig. component name category = 

flere muligheder. Klassens informationsindhold kan repræsenteres 


Resultat Headed section. Klassens informationsindhold kan repræsenteres 


Medicinoplysninger 

I ENV 13606, del 4 findes en detaljeret specifikation for udveksling af medicinoplysninger i form af 

et særligt Medication Data Item. Det er dog i præstandarden anført, at det også vil være tilladt at 

opbygge egne specialiseringer af Data Item's og anvende disse i stedet. 

Struktureringen i Medication Data Item findes utilstrækkelig til at understøtte en fornuftig 

udnyttelse af medicindata i et EPJ-system. Bl.a. findes det uhensigtsmæssigt, at doseringsmønsteret 

kun udtrykkes semi-struktureret, hvorved muligheden for at få EPJ-systemet til at beregne en række 

afledte informationer, der kan være til støtte i den kliniske proces, besværliggøres. Desuden synes 

pn-dosering og komplekse doseringsmønstre ikke at kunne repræsenteres tilfredsstillende. Også 

håndtering af doserings- eller dosisændringer er mindre fleksibel ligesom en del 

situationsafhængige attributter medfører redundans. 

Af bl.a. disse årsager er der ved beskrivelse af udveksling af medicinoplysninger ikke taget 

udgangspunkt i Medication Data Item. Udveksling af disse oplysninger sker i stedet ved at 

opbygge de enkelte klassers dataindhold ved hjælp af forskellige mere generiske typer af Data 

Item's. 

Medikamentel intervention er en specialisering af Intervention og kan repræsenteres som en 

Composition eller en Headed Section. Klassens informationsindhold kan repræsenteres ved at 

knytte et antal Data Item's af forskellig type til klassen. De underliggende klasser er overvejende 

informationsbærende og kan derfor repræsenteres som Cluster's sammensat af forskellige typer af 

Data Item's. 

De samlede medicinoplysninger svarende til en given ordination af et præparat til en bestemt patient 

vil således bestå af en Composition/ Headed Section associeret til et antal Data Item's samlet i 

Cluster's. 




Version 0.2 

Medicinoplysninger 

Standardisering er nødvendig 

Lægemidler indgår i behandling af de fleste sygdomme, hvadenten det drejer sig om medicinske, 

kirurgiske eller psykiatriske lidelser. På sygehuset anvendes journalens oplysninger om medicin af 

mange faggrupper og i mange situationer. Medicinoplysninger indgår også som en central del i den 

eksterne kommunikation til f.eks. egen læge eller hjemmeplejen. 

Ved modtagelse af en patient på sygehuset, hvadenten det sker efter henvisning fra egen læge eller i 

forbindelse med en overflytning mellem to afdelinger, er det af stor betydning at få oplyst, hvilken 

medicin patienten aktuelt er i behandling med. Mange gange må der bruges uforholdsmæssig meget 

tid på at klarlægge dette og selv i de tilfælde, hvor patienten medbringer sin medicin i emballage, 

kan de angivne doseringer være ændret efterfølgende, uden at det fremgår noget sted. Også den 

praktiserende læge har en betydelig interesse i at få information om patientens medicinering i det 

øjeblik, hvor patienten udskrives fra hospitalet, og den praktiserende læge overtager ansvaret for 

behandlingen. Sædvanligvis vil disse oplysninger være inkluderet i udskrivningsbrevet, men da 

oplysningerne ikke er strukturerede og tilmed oftest kommunikeres på papir, kan de ikke 

umiddelbart genanvendes af den praktiserende læge. Når medicinoplysningerne ikke automatisk 

kan overføres fra et behandlingssted til et andet, vil de samme oplysninger i hvert enkelt tilfælde 

skulle gen-registreres, hvilket betyder et øget tidsforbrug og risiko for fejlregistrering. Da 

medicinoplysningerne bl.a. er grundlaget for den konkrete medicinering af patienten, er det helt 

afgørende, at de er entydige og korrekte. Flere nylige opgørelser har demonstreret, at dette alt for 

sjældent er tilfældet 5 . 

Det er vigtigt at understrege, at denne standard alene repræsenterer et minimumsdatasæt til 

udveksling og således ikke behandler samtlige de data-elementer, som kan tænkes at indgå i et 

medicinmodul i et konkret EPJ-system. Omvendt må det også forstås, at de beskrevne data i mange 

tilfælde vil kunne skabes automatisk i EPJ-systemet, således at det ikke vil være brugeren, der 

manuelt skal foretage indtastninger i det omfang og den detaljeringsgrad, som standarden 

specificerer. Modellen er således ikke udtryk for en brugergrænseflade i et konkret EPJ-system. 

Beskrivelse af Medikamentel intervention 

En behandling med Penicillin, vil i patientens journal registreres i form af en ordination af det 

valgte Præparat. Penicillinpræparatet repræsenterer et Officielt præparat, idet det er officielt 

godkendt og indregistreret af Lægemiddelstyrelsen i Danmark. Et officielt præparat er således 

entydigt identificeret ved et af Lægemiddelstyrelsen fastlagt drugID, baseret på præparatnavn, 

styrke og lægemiddelform. Et præparat kan imidlertid også være et forsøgspræparat, der anvendes i 

forbindelse med en videnskabelig undersøgelse, og hvortil der kun findes en begrænset tilladelse til 

anvendelse. Et sådant forsøgspræparat er et eksempel på et Uofficielt præparat og findes ikke i 

f.eks. Lægemiddelkataloget. Det må derfor identificeres ved et uofficielt drugID og et uofficielt 

præparat navn. 

5 

Indføring af elektronisk patientjournal på Vejle og Give sygehuse. Evalueringsrapport. A. Dahl Rasmussen, Vejle 

Sygehus og Fischer & Lorenz. Januar 1999. 




Version 0.2 

I nogle situationer behandles med et Magistrelt lægemiddel, der er en blanding af flere officielle 

eller uofficielle præparater. F.eks. er det nødvendigt at opblande Anhypen (et penicillinpræparat) i 

sterilt vand, inden det gives til patienten. Det magistrelle lægemiddel kan tildeles et magistrelt 

lægemiddel ID og et magistrelt lægemiddel navn. Fremstilling af et magistrelt lægemiddel sker 

oftest mhp. anvendelse til en bestemt patient og foretages ved at tage en bestemt Mængde af 

præparat til blanding for hver af de delkomponenter, der indgår i blandingen. 

Et officielt præparat, uofficielt præparat eller et magistrelt lægemiddel hver især være udgangspunkt 

for en ordination eller Medicinering. Ordinationen er en Intervention, der kan være relateret til et 

(evt. flere) specifikt Problem, f.eks. "Pneumonia" (lungebetændelse). Problemet udgør på denne 

måde indikationen for ordinationen. Ordinationen kan også dokumenteres som en Intervention i 

direkte relation til Sygehusforløb. En ordination har et starttidspunkt (beslutningstidspunkt fra 

Journalføringskontekst med konteksttype lig start) med angivelse af, hvornår ordinationen er 

besluttet, men ikke nødvendigvis et medicinering sluttidspunkt, enten fordi dette endnu ikke er 

besluttet, eller fordi det er hensigten, at lægemidlet skal gives vedvarende. 

Under indlæggelse på et sygehus er det almindeligt, at medicinen administreres af en sygeplejerske, 

men det forekommer også, at der er aftalt selvadministration med patienten. Administrationsmåden 

er en angivelse af, om det skal gives per oralt (gennem munden), intravenøst (via en blodåre), 

rektalt (via endetarmen) etc. Ordination af et præparat foretages af en sundhedsfaglig person, oftest 

en læge (ansvarlig person navn, ansvarlig person enhed og ansvarlig person personalekategori fra 

Journalføringskontekst). 

Til en ordination af et præparat vil der på et givet tidspunkt kunne angives en Dosering. En 

dosering kan evt. ændres og erstattes af en anden dosering, og doseringen kan derfor have et 

dosering starttidspunkt og dosering sluttidspunkt. En særlig administrationsvejledning for, hvordan 

medicinen skal administreres - f.eks., at den skal indtages i forbindelse med et måltid - kan også 

indgå i doseringen. En ordination uden gældende dosering svarer til en pause i ordinationen og 

medicingivningen. Dosering kan dog indimellem også ske efter skema (Medicinering). Dette er 

f.eks. almindeligt ved insulinbehandling af diabetikere, hvor doseringen af insulin sker på baggrund 

af blodsukkermålinger, som foretages løbende. I sådanne tilfælde vil der ikke på forhånd findes 

nogen fastlagt Dosering. 

En dosering består af en eller flere doser (Dosis), der er tidsmæssigt fordelt. F.eks. kan doseringen 

af et præparat bestå af to doser, hvor den første dosis skal gives om morgenen, mens den anden 

dosis skal gives om aftenen, og begge doser skal gives dagligt. Dosisangivelsen (enkeltdosis og 

dosis måleenhed) refererer til et givet præparat med en given lægemiddelform og styrke og kan 

f.eks. udtrykkes som "1" "stk." (ved tabletter) eller "1" "ml" (ved væsker). Også den enkelte dosis 

kan have et dosis starttidspunkt og dosis sluttidspunkt, der angiver, hvornår den enkelte dosis skal 

tages henholdsvis første og sidste gang. 

En dosis af et præparat kan gives som en Fast tidspunkt dosis eller Pn dosis (efter behov). I begge 

tilfælde kan det angives, at dosis evt. skal gentages hver dag eller hver anden dag eller måske kun 

en gang om ugen. Der vil i så fald kunne angives et gentagelsesinterval - dvs. det antal døgn, der 

skal forløbe, inden dosis skal gentages. For en dosis, der gives på et fast tidspunkt, angives dette 

ved at specificere det planlagte klokkeslæt. For en dosis, som gives pn, kan der derimod være 

angivet et max dosis pr. tidsenhed eller et min interval mellem doserne. 




Version 0.2 

Der gælder også særlige forhold for lægemidler, der indgives i flydende form over en given periode 

(infusioner, sondeindgift m.fl.). Her skal der nemlig angives en Infusionshastighed ved at 

specificere et volumen pr. tidsenhed. 

De ovennævnte informationer udtrykker planlægningen af, hvordan et præparat eller et lægemiddel 

skal gives. Den faktiske Administration af præparat foretages ofte af en sygeplejerske og kan bestå 

i Personalets administration af præparatet. Sygeplejersken vil i disse tilfælde registrere 

administreret enkeltdosis, som evt. kan være afvigende fra det planlagte, samt starttidspunkt 

(beslutningstidspunkt fra Journalføringskontekst med konteksttype lig start). Alle administrerede 

doser har desuden et administration sluttidspunkt. For doser, der administreres over et stykke tid, vil 

startog sluttidspunktet være forskellige. I visse tilfælde kan det forekomme, at det udleverede 

præparat er et andet end det ordinerede, f.eks. hvis det viser sig, at præparatet ikke findes på 

afdelingen. I sådanne situationer kan det være rimeligt midlertidig at udlevere et andet præparat, 

f.eks. mens det ordinerede præparat bestilles hjem fra apoteket. De nærmere regler herfor må aftales 

lokalt i den enkelte kliniske situation. Evt. kan det være hensigtsmæssigt at ændre selve 

ordinationen. 

Om en planlagt dosis faktisk udleveres til en patient kan også bero på, om denne er i stand til at tage 

præparatet. Den svært syge patient kan måske ikke medvirke til at indtage tabletter. En anden 

mulighed er, at patienten ikke ønsker at indtage præparatet. Disse afvigelser fra ordinationen bør 

også registreres (givningsstatus). Hvis der vedvarende er vanskeligheder med at gennemføre en 

given ordination, må selve ordinationen tages op til overvejelse. 

For patienter, som selv administrerer medicinen, kan sygeplejersken foretage en udlevering af flere 

doser på en gang til Patientens administration. Her vil administreret enkeltdosis repræsentere den 

samlede mængde af præparatet, som er udleveret til patienten. 




Version 0.2 

UML-diagrammer til Medikamentel intervention 




0..1 

Version 0.2 

Magistrelt læ gemiddel 

M æ ngde af præ parat til blanding 

0..1 

 

{OR} 

Officielt præ parat Uofficielt præ parat 

0..1 

1 

er blandet af> 

2..* 

kan alternativt vælges ved> 

0..* 

0..* 

frem stilles til> 

Administration af præparat 

Medicinering 


1 

0..* 

Forløbsmodel::Intervention 

1 

 

1..* 

Fast tidspunkt dosis Pn dosis 

1 

infunderes med> 

0..1 

Infusionshastighed



Version 0.2 

Officielt præ parat 

-drugID 

væ lges til> 

0..1 

Præparat 

1 

Ordination af præ parat 

Deldiagram 1 

Medicinering 

-selvadm inistration 

-administrationsmåde 

-efter skema 

-medicinering sluttidspunkt 

afmåles som> 


0..* 

Uofficielt præ parat 

-uofficielt drugID 

-uofficielt præparat navn 

{OR} 

0..1 

1 

 

M æ ngde af præ parat til blanding 

-antal 

-magistrel måleenhed 

1 

2..*



Version 0.2 

Fast tidspunkt dosis 

-klokkeslæt 

-gentagelsesinterval 

Medicinering 

-selvadministration 

-administrationsmåde 

-efter skema 

-medicinering sluttidspunkt 

1 

planlægges ved> 

Dosering 

-administrationsvejledning 

-dosering 1 starttidspunkt 

-dosering sluttidspunkt 

Dosis 

-enkeltdosis 

-dosis måleenhed 

-dosis starttidspunkt 

-dosis sluttidspunkt 

Pn dosis 

-max dosis pr. tidsenhed 

-max dosis tidsenhed 

-m in interval 

-min interval tidsenhed 

-gentagelsesinterval 


0..* 

opdeles i> 

1..* 

1 


0..1 

Dosering 

Deldiagram 2 

Infusionshastighed 

-volumen 

-tidsenhed



Version 0.2 

Officielt præ parat 

-drugID 

0..1 

Præparat 

kan alternativt vælges ved> 

Uofficielt præ parat 

-uofficielt drugID 

-uofficielt præparat navn 

-givningsstatus 

Administration af 

præ parat 

Deldiagram 3 


-administreret enkeltdosis 

-administreret dosis måleenhed 

-administration sluttidspunkt 

Personalets administration Patientens administration 

0..* 

0..* 




Version 0.2 

Klassebeskrivelser til Medikamentel intervention 

Klassebeskrivelse Administration af præparat 

Formål At præcisere hvordan en bestemt dosis af et bestemt præparat rent faktisk er 

blevet givet eller udleveret til en patient i forhold til den planlagte ordination. 

Definition Givning eller udlevering af en eller flere doser af et præparat til en patient i 

henhold til en ordination. 

Synonymer 


Attributter 

administreret 

enkeltdosis 

administreret 

dosis måleenhed 

administration 

sluttidspunkt 

Associationer 

kan alternativt 

vælges ved 

Eksempel 

Bemærkninger 

Beskrivelse: Angiver den faktisk administrerede mængde af et præparat 

indeholdt i en given dosis. 

Regler: Kan adskille sig fra det ordinerede ved officielle præparater. 


Beskrivelse: Måleenhed for administreret enkeltdosis 

Regler: 

Obligatorisk Ja 

Beskrivelse: Tidspunkt for, hvornår administrationen af en given dosis 

afsluttes. Svarer til beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst 

med konteksttype lig start) for alle andre 

administrationsformer end infusioner. 

Regler: 


Officielt præparat kan alternativt vælges ved Administration af præparat 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Dosering 

Formål At beskrive en eller flere planlagte doser af et givent præparat i én 

sammenhængende plan. 

Definition Planlægning af hvordan en eller flere doser skal administreres over tid ifølge 

en ordination. 

Synonymer 

Type Klasse 

Attributter 

administrationsvejledning 

dosering 


dosering 

sluttidspunkt 

Beskrivelse: Anvendes til at beskrive særlige forhold vedrørende den måde, 

hvorpå det givne præparat skal gives eller indtages. Et 

eksempel kunne være ”Indtages i forbindelse med et 

hovedmåltid”. Betegnelsen ”Givningsinstruks” anvendes som 

synonym. 

Regler: 


Beskrivelse: Tidspunkt for, hvornår dosering skal begynde. 

Regler: 


Beskrivelse: Tidspunkt for, hvornår doseringen skal afsluttes/seponeres. 

Hvis doseringen afsluttes, mens ordinationen stadig er 

gældende, er det udtryk for en pause i ordinationen (status i 

Interventionsstatus sat til pause). Svarer til, hvornår sidste 

dosis tilhørende den givne dosering skal administreres, hvis 

doseringen forløber planmæssigt og ikke afbrydes. 

Regler: 

Obligatorisk: Ja, når denne er besluttet. 

Associationer 

opdeles i Dosering opdeles i Dosis 

planlægges ved Medicinering planlægges ved Dosering 

Eksempel 

Bemærkninger På et givet tidspunkt kan der kun være én dosering gældende for en ordination 

set over tid. Da man kan ændre doseringen uden at ændre ordinationen, kan 

der godt være flere doseringer tilknyttet én ordination. 

Hvis man ønsker at ændre en dosis, skal den gældende dosering afsluttes, og 

en ny dosering (med tilhørende planlagte doser) oprettes. 

En pause i en ordination udtrykkes ved, at den gældende dosering afsluttes 

uden at der samtidigt oprettes en ny dosering. Samtidig angives status i 

Interventionsstatus til værdien ’pause’.Når ordinationen eventuelt 

genoptages, oprettes en ny dosering og værdien i status ændres til ’igangsat’. 

Hvis der ordineres via skema, hvilket vises ved, at der er ”Ja” i efter skema på 

en medicinering, er der (endnu) ingen tilhørende dosering. Først i det øjeblik 

man beslutter en dosering ud fra skemaets værdiangivelser, oprettes en 

dosering. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Dosis 

Formål At angive mængden af et bestemt præparat, der planlægges administreret, 

samt inden for hvilket tidsrum denne mængde skal administreres. 

Definition 

Synonymer 

Angivelse af mængden af et præparat, der planlægges administreret på én 

gang eller kontinuerligt over en vis periode. 

Type 

Attributter 

Generalisering 

enkeltdosis Beskrivelse: 

Regler: 

Mængden af et præparat, der skal administreres på én gang 

eller uden pause til en patient. 


dosis måleenhed Beskrivelse: Den måleenhed, som enkeltdosis angives i. 

dosis 


dosis 

sluttidspunkt 


Værdierne af enkeltdosis og dosis måleenhed refererer til det 

ordinerede præparat, sådan som det er fastlagt v.hj.a. drugID, 

uofficielt drugID eller magistrelt lægemiddel ID. Herved 

udtrykkes dosis af det eller de aktive indholdsstoffer, som 

indgår i præparatet, indirekte via en reference til præparatet, 

der har en kendt sammensætning og styrke. 

Baggrunden for denne metode er bl.a. erkendelsen af, at nogle 

præparater indeholder flere indholdsstoffer, hvorfor en entydig 

styrkeangivelse for præparatet ikke altid kan angives. 

Regler: Har flg. værdisæt: 

• styk, stk 

• dråbe, dr 

• milliliter, ml 

• pust 

• millimeter, mm 

• tyndt lag 

• tykt lag 


Beskrivelse: Tidspunkt for, hvornår dosis er planlagt til at skulle 

administreres første gang. 

Regler: 


Beskrivelse: Tidspunkt for, hvornår dosis er planlagt til at skulle 

administreres for sidste gang. 

Regler: 

Obligatorisk: Ja, når sluttidspunktet er besluttet. 

Associationer 

gives ved Dosis gives ved Personalets administration 

infunderes med Dosis infunderes med Infusionshastighed 

opdeles i Dosering opdeles i Dosis



Version 0.2 

udleveres til Dosis udleveres til Patientens administration 

Eksempel Præparatet Sparkal indeholder to aktive indholdsstoffer, nemlig Amilorid 5 

mg og Hydrochlortiazid 50 mg. En ordination af Sparkal kan derfor ikke 

udtrykkes v.hj.a. én dosisangivelse af de aktive stoffer i ”mg.”. Ved at 

referere til drugID for præparatet Sparkal og sætte enkeltdosis lig ”1 stk.” kan 

dosis af hver af indholdsstofferne i kombinationspræparatet udtrykkes. 

Bemærkninger En dosis skal enten planlægges til at blive administreret på et fast tidspunkt 

(Fast tidspunkt dosis) eller til at blive administreret efter behov (Pn dosis). 

Herudover kan en planlagt infusionsdosis yderligere specificeres med, hvor 

hurtigt infusionen skal infunderes i patienten (Infusionshastighed). 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Fast tidspunkt dosis 

Formål At angive det faste tidspunkt, eller de faste tidspunkter, inden for et døgn, 

hvor en fast tidspunkt dosis er planlagt til at skulle administreres. Herudover 

angives det, hvor mange døgn, der skal gå, før administrationen af denne 

dosis planlægges gentaget. 

Definition Den tidsmæssige angivelse for, hvornår en dosis, der skal administreres på 

præcise tidspunkter, planlægges givet eller udleveret. 

Synonymer 

Type Specialisering af Dosis 

Attributter 

klokkeslæt Beskrivelse: Tidspunkt, hvor en fast tidspunkt dosis er planlagt til at skulle 

administreres. 

Regler: 

gentagelsesinterval 

Associationer 

Eksempel 

Bemærkninger 


Beskrivelse: Nummer på den relative dag, fast tidspunkt dosen skal 

administreres. F.eks.: dosis starttidspunkt er ”mandag 14.06.99 

kl. 10:00”, klokkeslæt = ”10:00” og gentagelsesinterval sættes 

til ”7”, hvilket betyder, at dosis skal administreres hver 

mandag kl. 10. 

Regler: Værdisæt 0 – N. 

Antager værdien ”0”, når Fast tidspunkt dosis har dosis 

starttidspunkt lig med dosis sluttidspunkt, hvilket betegner en 

éngangsdosis. 





Version 0.2 

Klassebeskrivelse Infusionshastighed 

Formål At kunne angive, hvor hurtigt en infusion skal infunderes i patienten. 

Definition Den hastighed, med hvilken væskeformige præparater skal infunderes. 

Synonymer 

Type Klasse 

Attributter 

volumen Beskrivelse: Mængden angives altid i ml, hvilket således er underforstået. 

Anvendes til at angive, hvormange ml infusionsvæske, der skal 

indføres i patienten pr. tidsenhed. 

Regler: 


tidsenhed Beskrivelse: Angiver den tidsperiode, over hvilken et bestemt volumen skal 

indføres i patienten. 

Regler: Har værdisættet: 

• Time 

• Minut 


Associationer 

infunderes med Dosis infunderes med Infusionshastighed 

Eksempel Anhypen leveres som tørstof, der skal opblandes i sterilt vand, inden det kan 

gives til en patient. Dette kan gøres ved at tilsætte 100 ml Sterilt vand 

"DAK". Blandingen kan herefter gives som infusion med 

infusionshastigheden 200 ml/t. 

Bemærkninger 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Magistrelt lægemiddel 

Formål At kunne ordinere et lægemiddel, der består af en blanding af to eller flere 

officielle eller uofficielle præparater. 

Definition Et lægemiddel, som er fremstillet efter en opskrift fra lægen til den enkelte 

patient. Fremstilles ved sammenblanding af officielle eller uofficielle 

præparater i et bestemt forhold. Et magistrelt lægemiddel er et ikkeindregistreret 

præparat. 

Synonymer Blandet lægemiddel 

Type Klasse 

Attributter 

magistrelt 

lægemiddel ID 

magistrelt 

lægemiddel 

navn 

Beskrivelse: Identifikation af det magistrelle lægemiddel. Identifikationen 

er ikke officiel. 

Regler: 


Beskrivelse: Betegnelse for det magistrelle lægemiddel. Navnet er ikke 

officielt. 

Regler: 


Associationer 

er blandet af Magistrelt lægemiddel er blandet af Mængde af præparat til blanding 

fremstilles til Magistrelt lægemiddel fremstilles til Medicinering 

Eksempel Dopamin gives som infusion, idet der til den konkrete patient fremstilles en 

individuel blanding af Dopamin-infusionskoncentrat og isotonisk NaClopløsning 

(saltvand) baseret på patientens vægt. 

Bemærkninger Et magistrelt lægemiddel fremstilles til hver enkelt patient – i princippet på 

ordinationstidspunktet. Men begrebet dækker dog også over færdigblandede, 

uofficielle lægemidler fra f.eks. sygehusets eget apotek. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Medicinering 

Formål At kunne planlægge og udføre interventioner med præparater indeholdende 

lægemidler. 

Definition Intervention med præparat. 

Synonymer 

Type Klasse 

Attributter 

selvadministration 

administrationsmåde 

efter skema 

medicinering 

sluttidspunkt 

Beskrivelse: Anvendes til at markere, om patienten selv skal administrere 

præparatet, eller om det sundhedsfaglige personale skal gøre 

dette. 


• Ingen selvadministration (Angiver, at det sundhedsfaglige 

personale administrerer patientens præparatet) 

• Udlevering til selvadministration (Angiver, at det 

sundhedsfaglige personale udleverer præparatet til 

patienten, der derefter selv varetager administrationen) 

• Selvadministration uden udlevering (Benyttes, hvis 

patienten selv medbringer og selv administerer præparatet) 


Beskrivelse: Beskriver den måde, hvorpå patienten skal have præparatet. 

Regler: Har eksemplevis værdierne: 

• per oralt 

• rectalt 

• vaginalt 

• transdermalt 

• nasalt 

• intravenøst 

• sonde 


Beskrivelse: Bruges til at angive, at doseringen hørende til en given 

ordination gives ”efter skema”. Det kan f.eks. dreje sig om, at 

dosis fastsættes ud fra målinger foretaget på den enkelte 

patient. Sammenhængen mellem den foretagne måling og den 

tilhørende dosis kan aflæses af et skema. 

Et eksempel herpå er insulinbehandling, hvor mængden af 

insulin, der skal gives, i visse situationer afgøres af mængden 

af sukker i patientens blod. Den insulindosis som skal gives 

aflæses i et skema ud fra den målte blodsukkerværdi. 


• ja 

• nej 


Beskrivelse: Tidspunkt, hvor ordinationen skal afsluttes (seponeres). 




Version 0.2 

Regler: 

Obligatorisk: Ja, når det er besluttet at afslutte medicineringen. 

Associationer 

fremstilles til Magistrelt lægemiddel fremstilles til Medicinering 

planlægges ved Medicinering planlægges ved Dosering 

vælges til Præparat vælges til Medicinering 

Eksempel 

Bemærkninger 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Mængde af præparat til blanding 

Formål Anvendes til at specificere blandingsforholdet mellem forskellige præparater, 

der indgår ved fremstilling af et magistrelt lægemiddel. 

Definition Delkomponent i et magistrelt lægemiddel. 

Synonymer 

Type Klasse 

Attributter 

antal Beskrivelse: Angiver den mængde af et præparat, der skal anvendes for at 

fremstille det magistrelle lægemiddel. 

Regler: 

magistrel 

måleenhed 


Beskrivelse: Angiver den måleenhed, der anvendes for antal. 


• styk, stk 

• dråbe, dr 

• milliliter, ml 

• gram, g 


Associationer 

afmåles som Præparat afmåles som Mængde af præparat til blanding 

er blandet af Magistrelt lægemiddel er blandet af Mængde af præparat til blanding 

Eksempel Dopamin gives som infusion, idet der til den konkrete patient fremstilles en 

individuel blanding af Dopamin infusionskoncentrat og NaCl (saltvand) 

baseret på patientens vægt. 

Bemærkninger 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Officielt præparat 

Formål At kunne ordinere og administrere et officielt præparat. 

Definition Et præparat, der er registreret i Lægemiddelstyrelsens elektroniske 

Specialitetstakst katalog, der er en del af Det Fælles Data Grundlag. 

Synonymer Indregistreret præparat 

Type 

Attributter 

Specialisering af Præparat 

drugID Beskrivelse: 

Regler: 

Et drugID er en alfanumerisk værdi, der entydigt identificerer 

navn, styrke og dispenseringsform. DrugID fremgår af 

Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst i elektronisk form. 


Associationer 

kan alternativt Officielt præparat kan alternativt vælges ved Administration af præparat 

vælges ved 

Eksempel 

Bemærkninger 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Patientens administration 

Formål At kunne angive, at en patient har fået udleveret og dermed selv skal 

administrere en eller flere doser af et givet præparat. 

Definition Personalets overdragelse af en eller flere doser af et præparat til patienten, der 

selv skal administrere indtagelsen heraf. 

Synonymer 

Type Specialisering af Administration af præparat 

Attributter 

Beskrivelse: 

Regler: 

Obligatorisk: 

Associationer 

udleveres til Dosis udleveres til Patientens administration 

Eksempel Man kan registrere, at patienten har fået f.eks. 10 stk. morfin tabletter med 

hjem ved udskrivelsen. 

Bemærkninger Hvis patienten selv administrerer flere doser af et præparat, registreres dette 

som udlevering af præparatet. Dette vil ofte være sammenhængende med, at 

der er anført ”Ja” i selvadministration i Medicinering. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Personalets administration 

Formål At registrere hvilken dosis af et præparat, personalet rent faktisk har givet til 

patienten. 

Definition Personalets givning af én dosis til patienten. 

Synonymer 

Type Specialisering af Administration af præparat 

Attributter 

givningsstatus Beskrivelse: Anvendes til at beskrive, om patienten har modtaget den dosis, 

der er blevet givet, eller forsøgt givet til patienten. 


• Patient har modtaget præparatet 

• Patient ikke i stand til at tage præparatet 

• Patient afviser at tage præparatet 


Associationer 

gives ved Dosis gives ved Personalets administration 

Eksempel 

Bemærkninger 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Pn dosis 

Formål At kunne angive, at en dosis skal administreres ifølge patientens behov og 

dermed ikke på faste tidspunkter. 

Definition Pn-doser er medicin der gives efter behov i overensstemmelse med nærmere 

fastlagte kriterier. Der kan være tale om et observérbart behov (fx at sænke 

blodtrykket), eller et subjektivt behov hos patienten (fx smertelindring). 

Synonymer 

Type Specialisering af Dosis 

Attributter 

max dosis pr. 

tidsenhed 

max dosis 

tidsenhed 

Beskrivelse: Den maksimale dosis af et præparat, som patienten må få inden 

for en nærmere præciseret periode (= max dosis tidsenhed). 

Regler: 


Beskrivelse: Den tidsenhed, som max dosis pr. tidsenhed refererer til. 


• Time 

• Døgn 

Obligatorisk: Ja, hvis max dosis pr. tidsenhed er udfyldt. 

min interval Beskrivelse: Minimumsintervallet er det antal minutter, timer eller døgn, 

der skal gå mellem to doser administreres. 

Regler: 

min interval 

tidsenhed 

gentagelsesinter 

val 

Associationer 


Beskrivelse: Den tidsenhed, som min interval udtrykkes i. 


• Minut 

• Time 

• Døgn 

Obligatorisk: Ja, hvis min interval er udfyldt. 

Beskrivelse: Samme attribut som indeholdt i Fast tidspunkt dosis. 

Nummer på den relative dag, hvor Pn dosis skal administreres. 

F.eks.: dosis starttidspunkt er 14.06.99 kl. 10:00 og 

gentagelsesinterval sættes til ”1”, hvilket betyder, at dosis kan 

administreres efter behov hver dag. 

Regler: Værdisæt 0 - N 

Antager værdien ”0”, når Pn dosis har dosis starttidspunkt lig 

med dosis sluttidspunkt, hvilket betegner en éngangsdosis. 


Eksempel 5 mg morfin mod smerter. Max 3 gange daglig. 

Bemærkninger 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Præparat 

Formål At kunne angive hvilke færdigpakkede præparater, der kan ordineres og 

administreres direkte, eller som kan indgå som delkomponent i et magistrelt 

lægemiddel i forebyggende, undersøgende og/eller behandlende øjemed. 

Definition Et færdigpakket lægemiddel i fast eller flydende form, der anvendes direkte 

eller indgår i fremstillingen af et magistrelt lægemiddel. 

Synonymer 


Attributter 

Beskrivelse: 

Regler: 

Obligatorisk: 

Associationer 

afmåles som Præparat afmåles som Mængde af præparat til blanding 

vælges til Præparat vælges til Medicinering 

Eksempel 

Bemærkninger Et præparat er det konkrete handelsprodukt for et givet lægemiddel. Et 

lægemiddel kan således forhandles som flere forskellige præparater, der 

typisk udgår fra forskellige medicinalvirksomheder. Betegnelsen medicin 

dækker over såvel lægemidler som præparater – i ental og flertal. 

Præparat dækker i denne model kun præparater med relation til lægemidler og 

ikke f.eks. patologiske præparater etc. 




Version 0.2 

Klassebeskrivelse Uofficielt præparat 

Formål At kunne ordinere og administrere et uofficielt præparat. 

Definition Et præparat, der ikke er registreret i Lægemiddelstyrelsens elektroniske 

Specialitetstakst katalog, der er en del af Det Fælles Data Grundlag. 

Synonymer 

Type Specialisering af Præparat 

Attributter 

uofficielt drugID Beskrivelse: En uofficiel identifikation af præparatet. 

Regler: 

uofficielt 

præparat navn 

Associationer 


Beskrivelse: En uofficiel betegnelse for præparatet. 

Regler: 


Eksempel Forsøgsmedicin, naturmedicin. 

Bemærkninger 




Version 0.2 

Afmåles som 

Associationer i modellen Medikamentel intervention 

Beskrivelse Associationen angiver sammenhængen mellem et præparat og den mængde, der 

skal anvendes af det ved fremstilling af et magistrelt lægemiddel. 


Mængde af præparat til blanding 

Betingelser 

Er blandet af 

Beskrivelse Associationen angiver blandingsforholdet af delkomponenterne i et magistrelt 

lægemiddel. 

Klasser Magistrelt lægemiddel 

Mængde af præparat til blanding 

Betingelser Et magistrelt lægemiddel skal altid bestå af en blanding af mindst 2 præparater. 

Fremstilles til 

Beskrivelse Når man dokumenterer en given medicinering, skal man altid angive, hvilket 

præparat, det drejer sig om. En medicinering kan således ikke eksistere uden, at 

man har angivet, hvilket præparat, der ordineres. 

Når det præparat, der ordineres, skal blandes af andre præparater, fremstilles det i 

princippet til netop denne ordination og benævnes magistrelt lægemiddel. 

Blandingskomponenterne og disses forhold skal angives, og det magistrelle 

lægemiddel identificeres ved et uofficielt magistrelt lægemiddel ID og navnet på 

det magistrelle lægemiddel. 

Klasser Magistrelt lægemiddel 

Medicinering 

Betingelser Man kan kun ordinere ét præparat på en medicinering, hvadenten det drejer sig 

om et færdigpakket præparat eller magistrelt lægemiddel. 




Version 0.2 

Gives ved 

Beskrivelse Når en bestemt dosis af et ordineret præparat faktisk administreres til patienten 

kan dette ske ved at personalet giver medicinen til patienten. Der kan godt være 

ordinerede doser, der endnu ikke er givet eller som aldrig bliver givet, hvis 

patienten f.eks. ikke er i stand til at indtage lægemidlet. Hvis flere doser ikke 

gives, grundet forhold hos patienten, vil man typisk ændre ordinationen af 

præparatet. 

Klasser Dosis 

Personalets administration 

Betingelser Associationen opstår, når en planlagt dosis faktisk gives eller forsøges givet til en 

patient. 

Infunderes med 

Beskrivelse En given dosis af et præparat kan gives som en infusion, der skal indløbe i 

patienten med en bestemt hastighed. Det er kun væsker, der kan gives som 

infusion. 

Klasser Dosis 

Infusionshastighed 

Betingelser Associationen opstår først, når det drejer sig om et væskeformigt præparat, der 

skal gives som infusion 

Kan alternativt vælges ved 

Beskrivelse Når en sundhedsfaglig person eller patienten selv skal administrere en ordineret 

dosis af et officielt præparat, kan det sundhedsfaglige personale vælge et eller 

flere andre præparater end det ordinerede. 

Det eller de præparater, man vælger at give eller at udlevere i stedet, skal som 

hovedregel indeholde samme stoffer, styrke etc. som det ordinerede (ofte vil det 

dreje sig om synonyme præparater). 

Klasser Officielt præparat 


Betingelser Associationen opstår kun i tilfælde, hvor det sundhedsfaglige personale vælger at 

give eller udlevere et eller flere andre officielle præparater end det ordinerede. 




Version 0.2 

Opdeles i 

Beskrivelse En dosering opdeles i en dosis eller flere doser. En dosering udgør samlingen af 

de enkelte ordinerede doser (evt. kun én dosis). 

Klasser Dosering 

Dosis 

Betingelser Man skal dokumentere en eller flere doser, når man laver en dosering. 

Planlægges ved 

Beskrivelse Når man registrerer en ordination af et præparat, skal man angive, hvorledes 

præparatet skal doseres, medmindre der er tale om en ordination ”efter skema”. 

Ved en ordination ”efter skema” skal man først foretage en eller flere 

undersøgelser, førend doseringen kan afgøres. 

Klasser Medicinering 

Dosering 

Man kan beslutte, at der skal være en pause i en ordination, hvorfor den gældende 

dosering afsluttes, uden at en ny dosering oprettes. Ordinationen er stadig 

gældende, og man kan senere beslutte enten at genoptage ordinationen, hvor en ny 

dosering oprettes, eller at afslutte ordinationen. 

Der kan kun være én dosering gældende for en ordination på et givet tidspunkt. 

Omvendt kan der godt være flere doseringer knyttet til en ordination, hvis man 

betragter doseringerne over tid. Dette skyldes, at en læge kan ændre dosering af et 

givent lægemiddel til en given patient, uden at lave en ny ordination. 

Betingelser Når en medicinering oprettes, skal den tilhørende dosering også oprettes, 

medmindre der er ”Ja” i efter skema på medicineringen. I dette tilfælde besluttes 

og registreres doseringen først senere. 

Udleveres til 

Hvis en medicinering fortsat er gældende, og der ikke eksisterer en gældende 

dosering, er det udtryk for en pause i ordinationen. 

Beskrivelse Når en eller flere doser af et ordineret præparat faktisk administreres til patienten, 

kan dette ske i form af en udlevering til patienten, der herefter selv administrerer 

de enkelte doser. 




Version 0.2 

Man vil typisk registrere en udlevering af et præparat, hvis patienten har fået 

udleveret mere end en dosis af præparatet, som patienten efterfølgende selv skal 

administrere uden for det sundhedsfaglige personales rækkevidde. 

Klasser Dosis 

Patientens administration 

Betingelser Associationen opstår, når en eller flere planlagte doser faktisk udleveres til at 

blive administreret af patienten selv. 

Vælges til 

Beskrivelse Når man opretter en medicinering, skal man altid angive, hvilket præparat, den 

pågældende ordination drejer sig om. En ordination kan således ikke eksistere 

uden, at man har angivet, hvilket præparat, der ordineres. 


Medicinering 

Når det præparat, der ordineres, er et færdigpakket, officielt eller uofficielt 

præparat, vælges det ud fra en gældende liste. 

Det færdigpakkede præparat identificeres enten ved et drugID fra 

Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst i elektronisk form, hvis det er et officielt 

præparat, eller ved et uofficielt et uofficielt drugID og et præparat navn, hvis det 

er et uofficielt præparat. 

Betingelser Man kan kun ordinere ét præparat i én ordination. Genstanden for en ordination 

kan enten være et færdigpakket præparat fra klassen Præparat eller et magistrelt 

lægemiddel (associationen "fremstilles til"). 




Version 0.2 

Eksempler til Medikamentel intervention 

Nedenfor gives en række eksempler på, hvordan forskellige ordinationsmønstre kan repræsenteres i 

den foreslåede model. For hvert af eksemplerne beskrives indledningsvis en klinisk problemstilling. 

Derefter gennemgås den tilhørende objektmodel i relationen til den kliniske problemstilling. Det er 

ikke en forudsætning for at forstå eksemplerne, at læseren har kendskab til objektmodellerings 

specielle terminologi og udtryksmåde, men det kan være hensigtsmæssigt i forbindelse med læsning 

af de enkelte eksempler, at bruge objektmodellen i det efterfølgende afsnit som et simpelt diagram 

til illustration af de beskrevne sammenhænge. 

For samtlige eksempler gælder at angivelse af præparat, personale og patient principielt er ens, 

hvorfor disse detaljer ikke er medtaget i hvert eksempel. Ordination af et præparat sker udfra 

præparatnavn, lægemiddelform og styrke, hvilket entydigt kan angives vha. drugID fra 

Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst i elektronisk form, der er en del af "Det Fælles 

DataGrundlag" (DFDG). I udvekslingen af medicinoplysninger vil det således være drugID, der 

kommunikeres. Håndteringen af blandingspræparater (Magistrelt lægemiddel) (f.eks. drop med 

tilsat Insulin og Kalium - GIK-drop) sker dog lidt anderledes som beskrevet i eksempel 9. 

Engangsordination 

Ved en engangsordination gives det ordinerede præparat kun én gang til patienten. 

Eksempel 1: Engangsordination 

Patienten har svært ved at falde i søvn dagen inden sin brokoperation. Aftensygeplejersken 

kontakter telefonisk lægen, der ordinerer 1 tbl. Flunipam 0,5 mg til natten. 

Objekt Forklaring 

Medicinering Ordinationens starttidspunkt er det tidspunkt hvor ordinationen 

besluttes. Oftest er dette tidspunkt sammenfaldende med 

registreringstidspunktet. Da der er tale om en engangsordination, 

er medicinerings sluttidspunkt lig tidspunktet for hvornår dosis 

gives. Ordinationen er knyttet til problemet "hernia inguinalis" 

(lyskebrok), som hermed fremstår som indikation for 

behandlingen. Evt. kan der oprettes et underproblem 

"Søvnløshed", men dette må bero på en konkret vurdering af om 

spørgsmålet er stort nok til at bære et selvstændigt problem. 

Administrationsmåden er "per oralt". 

Dosering Her er starttidspunktet og sluttidspunktet lig tidspunktet for 

hvornår dosis gives. 

Fast tidspunkt dosis Engangsordinationen indeholder kun en dosis med angivelsen 

"1" "Stk", dvs. 1 stk af præparatet "Flunipam" med 

lægemiddelformen "Tablet" og styrken "0,5 mg". Start- og 

sluttidspunktet for dosis følger forholdene for doseringen. 

Ordinationen lyder på, at tabletten skal gives til natten - hvilket 

er angivet som kl. "22:00". Den enkelte dosis skal ikke gentages, 

dvs. det daglige interval mellem de enkelte doser er "0". 




Version 0.2 

Pn-ordinationer 

Pn-medicin er medicin, der gives efter behov i overensstemmelse med nærmere fastlagte kriterier. 

Der kan være tale om et målbart behov (fx at sænke blodtrykket), eller et subjektivt behov hos 

patienten (fx smertelindring). 

Eksempel 2: Pn-ordination med begrænsning af dosis antal pr. døgn 

Af hensyn til en hurtig postoperativ mobilisering af patienten er det vigtigt at sørge for en god 

smertedækning. Ved afslutning af operationen for endometriose ordinerer lægen smertestillende 

Morfin 5 mg i.v. pn max 4 gange dgl. Denne ordination forvaltes af sygeplejersken på 

opvågnings/sengeafsnittet. Der er ikke nogen absolut grænse for hvor tæt på hinanden de enkelte 

doser kan gives. Dette hviler på sygeplejerskens kliniske skøn og patientens oplysninger om 

tilstedeværelse af smerter. 


Medicinering Starttidspunktet er lig tidspunktet for registreringen. Der er 

endnu ingen sluttid, da ordinationen løber indtil videre, så længe 

patienten har behov for den smertestillende medicin. 

Ordinationen er knyttet til problemet "Endometriose". 

Administrationsmåden er "intravenøst". 

Dosering Første Morfin-dosis kan gives, så snart der er behov for det, 

hvorfor doseringen har samme starttidspunkt som ordinationen. 

Der er heller ingen sluttid for doseringen, der løber indtil videre. 

Pn dosis Den dosis der skal gives på et givet tidspunkt er "1" "ml", idet 

der refereres til præparatet "Morfin" med lægemiddelformen 

"injektionsvæske" og styrken "5 mg/ml". Dosis har samme 

starttidspunkt som ordinationen og doseringen, og der er heller 

ikke her noget sluttidspunkt. Dosis må max gentages "4" gange 

pr "døgn", men der er ikke angivet krav til hvilket 

minimumsinterval, der skal være mellem de enkelte doser. Hver 

dosis kan gentages dagligt, dvs. gentagelsesintervallet for en 

dosis til et givet tidspunkt er "1" dag. 

Eksempel 3: Pn-ordination med begrænsning af samlet mængde pr. døgn og minimumsinterval 

mellem de enkelte doser. 

Abstinenssymptomer udvikles efter ophør med langvarig, omfattende alkoholindtagelse. I 

skadestuen er patienten rastløs, urolig, bleg, svedende med rystende hænder og hjertebanken. 

Tilstanden behandles med Fenemal i gentagne doser indtil patienten sover. 

Lægen ordinerer tbl. Fenemal 100 mg hver ½ time indtil patienten er sovende, dog højest 1200 mg 

pr. døgn. Ordinationen varetages af sygeplejersken, der giver patienten medicinen, så længe der er 

abstinenssymptomer og indtil patienten sover. Ved behov for yderligere medicin ud over 1200 mg i 

løbet af et døgn kontaktes lægen mhp. tilladelse til at overskride den fastlagte max. døgndosis. 




Version 0.2 


Medicinering Ordinationen har endnu ikke noget sluttidspunkt. Ordinationen 

er knyttet til problemet "Abstinenstilstand som følge af 

alkoholbrug". Administrationsmåden er "per oralt" 

Dosering Doseringen har samme tidsmæssige udstrækning som selve 

ordinationen. 

Pn dosis Den enkelte dosis er "1" "stk.", dvs. 1 stk. af præparatet 

"Fenemal" med lægemiddelformen "tablet" og styrken "100 

mg". Dosis har samme starttidspunkt som ordinationen og 

doseringen, og der er heller ikke her noget sluttidspunkt. Der må 

højest gives 1200 mg Fenemal i døgnet. Dette svarer til, at dosis 

højest må gentages 12 gange pr. døgn. Samtidig skal intervallet 

mellem de enkelte doser være mindst 30 minutter. Den samlede 

dosering og dermed hver enkelt dosis kan i øvrigt gentages 

dagligt, dvs. gentagelsesintervallet for en dosis til et givet 

tidspunkt er "1" dag. 

Eksempel 4: Pn-ordination, infusion 

Mange patienters væskeindetagelse under sygdom er utilstrækkelig. På sygehuset er det muligt at 

kompensere denne manglende væskeindtagelse ved at tilføre forskellige væskeprodukter 

intravenøst. 

For en given patienten er det ønskeligt at væskeindtagelsen skal være 2 eller flere liter dgl. Hvis 

ikke dette kan opnås ved at patienten selv drikker, må der suppleres med inf. Kalium-natriumglucose 

SAD 1000 ml pn max. 2 gange dgl. Drejer det sig om en sengeliggende patienten kan 

infusionen uden væsentlig gene for patienten fordeles jævnt over døgnet svarende til en 

infusionshastighed på 1000 ml/12 timer. 


Medicinering Ordinationen har endnu ikke noget sluttidspunkt. Ordinationen 

knytter sig til problemet "Dehydratio". Administrationsmåden er 

"intravenøst". 

Dosering Doseringen træder i kraft sammen med ordinationen, og der er 

ikke fastlagt noget sluttidspunkt på forhånd. 

Pn dosis Den enkelte dosis er "1000 ml", idet der refereres til præparatet 

"Kalium-natrium-glucose" med lægemiddelformen 

"Infusionsvæske". Der er ingen styrkeangivelse på lægemidlet. 

Dosis har samme starttidspunkt som ordinationen og doseringen, 

og der er heller ikke her noget sluttidspunkt. Den maximale 

dosis, som må gives pr. døgn er 2000 ml, men der er ingen 

angivelser af intervallet mellem de enkelte doser. Hver af 

døgnets doser kan gentages dagligt, dvs. gentagelsesintervallet 

er "1" dag. 

Infusionshastighed Fordeles den maximale ordinerede dosis på 2000 ml over hele 

døgnet giver det en infusionshastighed på 83 ml i timen. 




Version 0.2 

Fast medicin ordinationer 

Fast medicin er medicin, der gives til faste tidspunkter over en kortere eller længere periode. Evt. 

foreligger der ikke en aftalt slutdato (seponeringsdato) , enten fordi denne endnu ikke er besluttet 

eller fordi det er hensigten, at patienten skal fortsætte med medicinen "livslangt". Doseringen af den 

ordinerede medicin kan variere i den periode, medicinen gives. 

Eksempel 5: Fast medicin uden planlagt slutdato 

Medicinsk behandling af forhøjet blodtryk er ofte langvarig, strækkende sig over mange år. 

Pga. et vedvarende forhøjet blodtryk er patienten af sin egen læge sat i behandling med tbl. Centyl 

m. KCl først 1 tbl. dgl, senere 2 tbl. dgl. Dette har ikke bedret blodtrykket, og der er suppleret med 

yderligere to præparater ligeledes uden tilfredsstillende resultat. Patienten henvises nu til 

sygehusambulatoriet til nærmere afklaring. Med henvisningen følger oplysninger om patientens 

medicin, herunder Centyl m. KCl. I første omgang vælger lægen i ambulatoriet, at lade patienten 

fortsætte med Centyl-behandlingen. 


Medicinering Ordinationens starttidspunkt ligger knapt 2 måneder forud for 

henvisningsdatoen og har ikke noget sluttidspunkt, da 

ordinationen gælder indtil videre. Ordinationen er en 

intervention knyttet til problemet "Hypertensio arterialis". 

Patienten administrerer selv medicinen og administrationsmåden 

er "per oralt". I ambulatoriet besluttes det at videreføre 

ordinationen i den aktuelle dosering, hvorfor ordinationen 

fortsættes uden sluttidspunkt. 

Dosering Der findes to doseringer - én med 1 tbl. dgl. og én med 2 tbl. 

dgl. Den første dosis har starttidspunkt svarende til det 

tidspunkt, hvor den første tablet skulle indtages af patienten.. 

Sluttidspunktet er det tidspunkt, hvor doseringen ændres til 2 tbl. 

dgl. Starttidspunkt for den anden dosering, er lig det tidspunkt, 

hvor patienten første gang skulle tage to tabletter. Doseringen er 

stadig gældende og har derfor ikke noget sluttidspunkt. 

Fast tidspunkt dosis For hver dosering er der en dosis. Den første angiver, at der skal 

gives 1 stk og den anden 2 stk af præparatet "Centyl m. KCl" 

med lægemiddelformen "tablet". Der findes ingen 

styrkeangivelse på præparatet. Start- og sluttidspunkterne for de 

to doser svarer til startog sluttidspunkterne for de respektive 

doseringer. Begge doser er angivet at skulle tages om morgenen 

- klokken 8, og dosis gentages hver dag, dvs. 

gentagelsesintervallet er "1" dag. 

Eksempel 6: Fast medicin med planlagt slutdato 

Lungebetændelse forårsaget af bakterier kan behandles med antibiotika, f.eks. penicillin. 

Behandlingen gives almindeligvis i 7-10 dage. 

Tbl. Vepicombin 1 MIE 3 gange dagligt i 7 dage. 




Version 0.2 


Medicinering Ordinationens sluttidspunkt er 7 dage efter starttidspunktet, når 

kuren er gennemført. Problemet er "Pneumonia". 

Administrationsmåden er "per oralt". Patienten administrerer 

selv medicinen. 

Dosering Doseringen starter på det tidspunkt, hvor første dosis skal tages, 

og slutter efter sidste dosis er taget. 

Fast tidspunkt dosis Dosis er 1 stk. af præparatet "Vepicombin" med 

lægemiddelformen "tablet" og styrken "1 MIE", og der findes en 

dosis for hver af de tre tidspunkter i døgnet Vepicombin skal 

tages. Start- og sluttidspunkter er derfor forskelligt for de tre 

doser, men udtrykker i hvilket tidsrum hver af de tre døgndoser 

skal tages for at udfylde den samlede dosering. Hver af døgnets 

doser gentages dagligt, dvs. gentagelsesintervallet er "1" dag. 

Eksempel 7: Fast medicin med støddosis 

Ved atrieflimren (hjerteflimmer) er det ikke altid muligt at normalisere hjerterytmen. I nogle 

tilfælde kan man i stedet forsøge at reducere hjerterytmen ved behandling med Digoxin. Digoxin er 

et præparat med en lang halveringstid, hvorfor der også kan gå lang tid inden medicinen begynder 

at virke. Dette kan være uhensigtsmæssigt, da patienten ofte er utilpas og evt. klinisk påvirket af 

den hurtige, uregelmæssige hjerterytme. I disse tilfælde kan behandlingseffekten fremskyndes ved 

at give en eller flere støddoser. 

Start med at give inj. Digoxin 500 µg i.v. efterfulgt af inj. Digoxin 250 µg efter 6 timer og 

yderligere efter 6 timer. Fra i morgen gives tbl. Digoxin 187,5 µg dgl. 


Medicinering Der er tale om to ordinationer, omhandlende det samme 

lægemiddel med to forskellige lægemiddelformer. Begge 

ordinationer er knyttet til problemet "Fibrillatio atriorum" og har 

starttidspunkt samtidig svarende til registreringstidspunktet. 

Den første ordination, der omhandler Digoxin som 

injektionsvæske, slutter efter de tre støddoser er givet, dvs. 12 

timer senere. Administrationsmåden er "intravenøst". 

Den anden ordination, der omhandler Digoxin som tabletter, 

starter samtidig med den første dvs. har samme starttidspunkt, 

selvom doseringen først påbegyndes dagen efter (se nedenfor) 

og har ikke noget sluttidspunkt, da ordinationen gælder indtil 

videre. Administrationsmåden er "per oralt". 

Dosering Til hver af de to ordinationer hører en dosering. Doseringen 

knyttet til den første ordination starter samtidig med 

ordinationen, da første dosis i den dosering skal gives til 

patienten med det samme. Sluttidspunktet er 12 timer senere, 

hvor de tre støddoser er givet. 

Den anden dosering, som altså vedrører tabletbehandlingen, 

starter dagen efter på det tidspunkt, hvor første tablet skal gives 




Version 0.2 

og har intet sluttidspunkt, da denne dosering fortsætter indtil 

videre. 

Fast tidspunkt dosis Til doseringen af Digoxin som injektionsvæske er der en dosis 

på 2 ml og to doser på 1 ml, idet der refereres til præparatet 

"Digoxin" med lægemiddelformen "injektionsvæske" og styrken 

"250 µg/ml". Hver dosis gives kun én gang og har derfor startog 

sluttidspunkt lig tidspunktet, hvor dosis gives. Den anden 

dosis gives efter 6 timer og den tredje efter yderligere 6 timer. 

Ingen af disse doser skal gentages. 

Til doseringen af Digoxin-tabletterne er der kun én dosis med 

angivelsen 3 stk., dvs. 3 stk. af præparatet "Digoxin" med 

lægemiddelformen "tablet" og styrken "62,5 µg". Tablet-dosis 

gives den følgende morgen klokken 7, hvor dosis altså har 

starttidspunkt. Der er intet sluttidspunkt på dosis, der ligesom 

den tilhørende dosering løber indtil videre. Dette fremgår også 

af, at dosis skal gentages hver dag. 

Eksempel 8: Fast medicin med støddoser, infusion 

Alvorlige hjerterytmeforstyrelser kræver omgående behandling f.eks. i form af intravenøs 

medicinindgift. Cordarone er et meget effektivt stof, men for at opnå tilstrækkelig hurtig effekt er 

det nødvendigt at give en stor dosis i begyndelsen, for at "fylde kroppen op med den aktive 

medicin". 

Initialt gives inf. Cordarone 3 mg/ml, 100 ml, 5 ml/min. Herefter fortsættes med inf. Cordarone 0,9 

mg/ml, 1000 ml, 40 ml/t. Efter 1 døgn overgang til tbl. Cordarone 200 mg dgl. 


Magistrelt lægemiddel Infusionsbehandlingen er baseret på fremstilling af to forskellige 

opløsninger af Cordarone med forskellig styrke. Den første 

opløsning har navnet "Cordarone drop 3 mg/ml" den anden 

Mængde af præparat til 

blanding 

"Cordarone drop 0,9 mg/ml". 

"Cordarone drop 3 mg/ml" fremstilles ved at sammenblande 6 

ml Cordarone infusionskoncentrat 50 mg/ml med 94 ml Glucose 

50 mg/ml til et samlet volumen på 100 ml. "Cordarone drop 0,9 

mg/ml" fremstilles ved at sammenblande 18 ml Cordarone 

infusionskoncentrat 50 mg/ml med 982 ml Glucose 50 mg/ml til 

et samlet volumen på 1000 ml. 

Medicinering Der er tale om tre ordinationer af det samme lægemiddel med tre 

forskellige lægemiddelformer, hvoraf to udgør de ovennævnte 

magistrelle lægemidler. Alle tre ordinationer knytter sig til 

problemet "Tachycardia ventricularis paroxysmatica" 

(hjerterytmeforstyrrelse) og har samme starttidspunkt, da de 

besluttes samtidig. 

Den første ordinationen, der omhandler "Cordarone-infusion 3 

mg/ml", slutter når de 100 ml af denne infusionsblanding er 

givet efter 20 minutter. Administrationsmåden er "intravenøst". 

Den anden ordinationen, der omhandler "Cordarone-infusion 0,9 




Version 0.2 

mg/ml", slutter efter at den anden infusionsblanding er givet - 

25 timer og 20 minutter efter behandlingens start. 


Den tredje ordination, der omhandler Cordarone som tabletter, 

har ikke noget sluttidspunkt, da ordinationen gælder indtil 

videre. Administrationsmåden er "per oralt". 

Dosering Til hver af de tre ordinationer hører en dosering. Disse har 

forskellige startog slutangivelser. Den første dosering starter 

med det samme og slutter efter at den første Cordarone-infusion 

er afsluttet 20 minutter senere. På dette tidspunkt starter den 

anden dosering, som igen slutter, når den anden Cordaroneinfusion 

er afsluttet 25 timer senere. Den tredje dosering starter 

samtidig med at den første Cordarone-tablet skal gives og har 

ikke noget sluttidspunkt. 

Fast tidspunkt dosis Til hver af de ovennævnte doseringer af Cordarone-infusion er 

der en dosis. Hver dosis har samme start-og sluttidspunkt, da der 

er tale om engangsdoser. Den første dosis er på 100 ml, idet der 

refereres til blandingspræparatet med styrken Cordarone 3 

mg/ml. Den anden dosis er på 1000 ml og refererer til 

blandingspræparatet med styrken Cordarone 0,9 mg/ml. 

Tabletbehandlingen påbegyndes, når den intravenøse behandling 

er afsluttet. Normalt vil det være hensigtsmæssigt at give 

tabletten i forbindelse med, at sygeplejersken deler medicin ud 

om morgenen klokken 7, men da den intravenøse behandling 

først er afsluttet klokken 10:15 er det praktisk at udskyde den 

første tablet til middagsrunden klokken 12. Denne dosis kan 

følgelig udtrykkes med angivelsen 1 stk., idet der refereres til 

pærparatet "Cordarone" med lægemiddelformen "tablet" og 

styrken "200 mg" og startog sluttidspunkt lig det tidspunkt, 

dosis skal gives. De følgende doser kan udtrykkes vha. en dosis 

med angivelsen 1 stk og starttidspunkt dagen efter klokken 7. 

Denne dosis har ikke noget sluttidspunkt, da ordinationen løber 

indtil videre. 

Det er kun den sidste dosis, der skal gentages dvs. antallet af 

dage mellem at dosis gentages er "1". 

Infusionshastighed Infusionshastigheden for de to Cordarone-infusioner er 5 

ml/minut hhv. 40 ml/time. 

Eksempel 9: Optrapning af fast medicin 

Slankepillerne Letigen kan give anledning til bivirkninger i begyndelsen af behandlingen. Derfor 

optrappes dosis sædvanligvis gradvis, idet kroppen ofte vænner sig til medicinen hen ad vejen. 

Tbl Letigen 1 dgl. aften i første uge, 1 tbl morgen og aften i anden uge og en tbl. morgen, middag 

og aften i tredje uge og fremover. 


Medicinering Ordinationen har ikke noget sluttidspunkt, idet dette ikke er 




Version 0.2 

fastlagt på forhånd. Problemet er "Adipositas" (fedme). 

Patienten administrerer selv medicinen, da der er tale om en 

ambulant behandling. Administrationsmåden er "per oralt" 

Dosering Doseringen starter på det tidspunkt, hvor første dosis skal tages 

og har heller ingen slutangivelser. Som administrationsvejledning 

er angivet, hvordan tabletterne skal tages i forhold til 

måltiderne. 

Fast tidspunkt dosis Den samlede dosering kan udtrykkes ved tre doser, der gives på 

forskellige tider, nemlig kl. 7, 12 og 17. Patienten starter med at 

tage aftendosis hver dag en uge. Denne dosis kan derfor angives 

som 1 stk, idet der refereres til præparatet "Letigen" med 

lægemiddelformen "tablet". Starttidspunktet er det tidspunkt, 

hvor første aftendosis skal tages, og der er ingen sluttidspunkt, 

da denne dosis skal fortsætte, også efter at de andre to doser 

morgen og middag er påbegyndt. Tidspunktet for dosis er kl. 17 

og dosis skal gentages dagligt. 

I uge 2 startes morgendosen, der angives på samme måde med 

starttidspunkt om morgenen 1 uge efter aftendosis 

starttidspunkt. Heller ikke denne dosis har noget sluttidspunkt. 

Tidspunktet for dosis er kl. 7 og dosis skal gentages dagligt. 

I 3. uge starter middagsdosis analogt hermed samtidig med at de 

to andre doser fortsætter. 

Eksempel 10: Aftrapning af fast medicin 

Patienter med svære astmaanfald bliver ofte indlagt og må i en periode have binyrebarkhormon som 

en del af behandlingen. Det er vigtigt at give en høj dosis binyrebarkhormon for at sikre, at 

behandlingen skal virke hurtigt og effektivt. Samtidig er det også ønskeligt hurtigst muligt at få 

patienten ud af behandlingen igen, når tilstanden er stabiliseret, da binyrebarkhormon ved langvarig 

anvendelse har mange bivirkninger. Ved udskrivelse af patienten, når tilstanden er stabil, vil der 

almindeligvis blive aftalt, hvorledes aftrapningen af medicinen skal foregå over de næste uger. 

Ved udskrivelsen får patienten tbl. Prednisolon 25 mg dgl. Med tre dages interval reduceres dosis 

med 5 mg, indtil dosis er 0. 


Medicinering Ordinationen er allerede startet under indlæggelsen 

(beslutningstidspunktet) og har sluttidspunkt, når udtrapningen 

er afsluttet. Det problem, som har foranlediget ordinationen, er 

"Astma". Patienten administrerer selv medicinen, som gives per 

oralt. 

Dosering Doseringen starter i forbindelse med udskrivningen og slutter 

samtidig med selve ordinationen. 

Fast tidspunkt dosis Den anførte aftrapning kan gennemføres ved at reducere antallet 

af Prednisolontabletter à 5 mg gradvis hver tredje dag. Der 

angives derfor 5 forskellige doser med hhv. 5, 4, 3, 2 og 1 stk 

idet der refereres til præparatet "Prednisolon" med 

lægemiddelformen "tablet" og styrken "5 mg". Start og 




Version 0.2 

Eksempel 11: Fast medicin med faste ugedage 

sluttidspunkterne for hver afgrænser 3-dages perioder. Alle 

doserne gives om morgenen og gentages dagligt, indtil der 

skiftes til en ny dosis. 

Antabus har en lang halveringstid og kan derfor doseres 2 gange ugentligt frem for hver dag. Dette 

er hensigtsmæssigt, da antabusbehandlingen ofte styres ved at patienten får udleveret medicinen ved 

fremmøde hos egen læge for at sikre, at behandlingen overholdes. Antabus kan f.eks. gives som tbl. 

Antabus 800 mg mandag og 600 mg torsdag. 


Medicinering Ordinationen løber indtil videre, dvs. der er ikke noget 

sluttidspunkt. Problemet er "Afhængighedssyndrom som følge 

af alkoholforbrug". Administrationsmåden er "per oralt" 

Dosering Følger ordinationen. 

Fast tidspunkt dosis Doseringen er opdelt i to doser, den ene på 4 stk. den anden på 3 

stk., idet der refereres til lægemidlet "Antabus" med 

lægemiddelformen "tablet" og styrken "200 mg". De har hver sit 

starttidspunkt, den første svarende til ordinationstidspunktet 

(som er en mandag) den anden 4 dage senere (en torsdag). 

Det er ikke så afgørende om Antabus gives tidligt eller sent på 

dagen og ofte vil tidspunktet kunne variere fra gang til gang. Det 

er derfor valgt at angive at dosis gives svarende til 

beslutningstidspunktet. Dette er også årsagen til, at 

starttidspunktet for doserne er lig beslutningstidspunktet. 

Eksempel 12: Medicin efter skema 

I visse tilfælde vil behandling med et præparat foretages på baggrund af et skema, som indeholder 

en vejledning om fremgangsmåden for behandlingen. Patienter med dårligt reguleret diabetes må 

ofte indlægges til justering af medicinen og behandling af de abnorme blodsukkerværdier. Dette 

sker ved, at der løbende måles blodsukker- og andre værdier i blodprøver, og behandlingen 

bestemmes herefter på baggrund af prøveresultaterne. Reglerne for hvornår blodprøverne skal tages 

og hvilken insulindosis og evt. anden behandling, der skal gives, aflæses af et skema. 


Medicinering Ordinationen løber indtil videre. Ordinationen knytter sig til 

problemet "Ketoacidose". Administrationsmåden er 

"intravenøst". Der kan ikke angives nogen dosering på forhånd, 

men den konkrete dosis kan aflæses af et skema på baggrund af 

de målte blodsukkerværdier, som måles fast hver 3. time. 

Eksempel 13: Behandling med væsker og salte 

Alvorligt syge patienter med utilstrækkelig væske- og fødeindtagelse behandles med indgift af 

væske og salte via infusion almideligvis i en armvene. Væskerne kan være færdigblandede, hvor der 




Version 0.2 

er tilsat forskellige salte til vand fra fabrikken. Det er dog ikke ualmindeligt, at de færdige 

blandinger tilsættes ekstra salte for at imødekomme patientens aktuelle behov for tilskud af salte. 

Tilsætning af 10 mmol K til infusionsvæske med NaCl. Til indløb over 12 timer. 


Magistrelt lægemiddel Den blandede væske kan gives navnet "Isoton Nacl med 10 

Mængde af præparat til 

blanding 

mmol K" 

Infusionen fremstilles ved at sammenblande 990 ml NaCl 9 

mg/ml med 10 ml Kaliumklorid koncentrat til infusionsvæske 1 

mmol/ml til et samlet volumen på 1000 ml. 

Medicinering Ordinationen knytter sig til problemet "Hypokaliæmi" og løber 

over 12 timer dvs. den har et sluttidspunkt. 


Dosering Doseringen har samme tidsmæssige udstrækning som 

medicineringen. 

Dosis (fast tidspunkt) Dosis har samme tidsmæssige udstrækning som doseringen og 

starter umiddelbart. Enkeltdosis er 1000 ml, idet der refereres til 

det magistrelle lægemiddel. 

Infusionshastighed Infusionshastigheden er 80 ml/t svarende til en jævn fordeling af 

de 1000 ml over 12 timer (egentlig 83,333 ml/t). 




Version 0.2 

UML-diagrammer til eksempler på Medikamentel intervention 




Version 0.2 

Engangsdosering 

: Medicinering 

selvadministration = Nej 

administrationsmåde = per oralt 

efter skema = Nej 

medicinering sluttidspunkt = 22.06.99 22:00 


: Dosering 


dosering starttidspunkt = 22.06.99 22:00 

dosering sluttidspunkt = 22.06.99 22:00 

opdeles i> 

: Fast tidspunkt dosis 

enkeltdosis = 1 

dosis måleenhed = stk 

dosis starttidspunkt = 22.06.99 22:00 

dosis sluttidspunkt = 22.06.99 22:00 

klokkeslæt = 22:00 

gentagelsesinterval = 0 


Eksempel 1 

vælges til: Flunipam, tablet, 0,5 mg



Version 0.2 

Pn-dosering 



administrationsmåde = intravenøst 


medicinering sluttidspunkt 


: Dosering 

adm inistrationsvejledning 


dosering sluttidspunkt 

opdeles i> 

: Pn dosis 


dosis måleenhed = ml 


dosis sluttidspunkt 

max dosis pr. tidsenhed = 4 

max dosis tidsenhed = døgn 

min interval = 0 

min interval tidsenhed 



Eksempel 2 

væ lges til: Morfin, injektionsvæ ske, 5 m g/m l



Version 0.2 

Pn-dosering Eksempel 3 







: Dosering 

adm inistrationsvejledning 



opdeles i> 

: Pn dosis 








min interval tidsenhed = minut 



vælges til: Fenemal, tablet, 100 mg



Version 0.2 

Pn-dosering 







: Dosering 




opdeles i> 

: Pn dosis 








min interval tidsenhed 



Eksempel 4 

væ lges til: Kalium -natrium-glucose, infusionsvæ ske 


: Infusionshastighed 

volumen = 83 

tidsenhed = time



Version 0.2 

: Dosering 

administrationsvejledning = Bør tages om morgenen 










Fast medicin 


selvadministration = Ja 




 


: Dosering 

Eksempel 5 

vælges til: Centyl m. KC1, tablet, 5 mg 

administrationsvejledning = Bør tages om morgenen 



opdeles i> opdeles i> 







gentagelsesinterval = 1



Version 0.2 

 

: Dosering 




opdeles i> 









Eksempel 6 

vælges til: Vepicombin, tablet, 1 MIE 

opdeles i> 










Version 0.2 








vælges til: Digoxin, injektionsvæske, 250 µg/ml 










 









Fast medicin med 

støddosis Eksempel 7 

vælges til: Digoxin, tablet, 62,5 µg 

opdeles i> 














: Dosering 




opdeles i> 










Version 0.2 

afmåles som: Cordarone, infusionskoncentrat, 50 mg/ml 


volumen = 5 

: Mængde af præparat til blanding 

antal = 6 

magistrel måleenhed = ml 

: Magistrelt lægemiddel 

magistrelt lægemiddel ID = Bl132 

magistrelt lægemiddel navn = Cordarone drop 3 mg/ml 

Side tidsenhed 101 = Minut 

klokkeslæt Oktober = 08:55 2000 

afmåles som: Glucose, 50 mg/ml 


antal = 94 


 







Eksempel 8 

Side 1



Version 0.2 

afmåles som: Cordarone, infusionskoncentrat, 50 mg/ml afmåles som: Glucose, 50 mg/ml 


antal = 18 



volumen = 40 

tidsenhed = Time 

: Magistrelt lægemiddel 

magistrelt lægemiddel ID = BL912 

magistrelt lægemiddel navn = Cordarone drop 0,9 mg/ml 



antal = 982 


 








Eksempel 8 

Side 2



Version 0.2 








Fast medicin med 

støddoser, infusion 

vælges til: Cordarone, tablet, 200 mg 







: Dosering 




 



Eksempel 8 

Side 3 









Version 0.2 








Optrapning af fast 

medicin 







: Dosering 

administrationsvejledning = Tages sammen med hovedmåltid 



 

opdeles i> 









vælges til: Letigen, tablet 

Eksempel 9 










Version 0.2 

 








Aftrapning af fast 

medicin 







: Dosering 




opdeles i> 









opdeles i> 








Eksempel 10 

vælges til: Prednisolon, tablet, 5 mg 

opdeles i> 










Version 0.2 

 

: Dosering 




opdeles i> 



Eksempel 11 

vælges til: Antabus, tablet, 200 mg 









Version 0.2 

Medicin efter skema 




efter skema = Ja 


Eksempel 12 

vælges til: Actrapid, injektionsvæske, 100 IE/ml 




Version 0.2 


volumen = 80 

tidsenhed = Time 

afmåles som: NaCl, 9 mg/ml 


antal = 990 


 

: Dosering 




opdeles i> 






Side 108 klokkeslæt = 01:00 Oktober 2000 



antal = 10 


Eksempel 13 

afmåles som: Kaliumklorid 1 mmol/ml 



Version 0.2 

Referencer 

1. National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002. Sundhedsministeriet, december 1999. 

2. CEN/TC 251 four part communication prestandard, ENV 13606. Part 1: The EHCR Extended 

Architecture. Part 2: The Domain Term list. Part 3: The Distribution Rules. Part 4: The EHCR 

Message. CEN, 1999. 

3. Handlingsplan for elektroniske patientjournaler. Strategirapport, 23.august 1996. 

Sundhedsministeriet, 1996. 

4. http://www.MedCom.dk 

5. van Bemmel JH, Musen MA. Handbook of Medical Informatics. Springer Verlag, 1997. 

6. Weed LL. Medical Records, Medical Education and Patient Care. Cleveland OH: Case Western 

University Press, 1969. 

7. Det forløbsbaserede Landspatientregister. Rapport fra Sundhedsstyrelsen – under udarbejdelse, 

april 2000. 

8. Klinisk Ordbog. 15. udg., 2. opl.. Høst & søns forlag, 1998. 

9. Klassifikation af sygdomme. 2.udg., 1.opl.. Red. G. Schiøler, J. Mosbech og O.B. Larsen. 

Sundhedsstyrelsen og Munksgaard, København 1996. 

10. Behandlings- og plejeklassifikation. Version 1.0. Sundhedsstyrelsen, maj 1999. 

11. Klassifikation af operationer. 1.udg., 1.opl.. Red. G. Schiøler og O.B. Larsen. 

Sundhedsstyrelsen og Munksgaard, København 1995. 

12. Kommunikation og udveksling af elektroniske patientjournaler. DS-hæfte nr. . 

Sundhedsstyrelsen og Dansk Standard, april 2000. 

13. Indføring af elektronisk patientjournal på Vejle og Give sygehuse. Evalueringsrapport. A. Dahl 

Rasmussen, Vejle Sygehus og Fischer & Lorenz. Januar 1999.

Den forløbsorienterede journal - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?