(PDF) - Region Sjælland

Rikke Christensen, Greve,
butiksindehaver, 40 år
– Min far blev ramt af en hjerneblødning
for seks år siden, og det var
hårdt pludselig at stå som pårørende.
Det er det stadig den dag i dag,
og jeg må indrømme, at jeg nok ikke
altid er lige god til det. Min far har jo
fortsat mén af sygdommen, og ind i
mellem griber jeg mig selv i at være
alt for utålmodig over for ham i forhold
til de handicap, han har fået.
Sammen med min søster har jeg selv
været opsøgende for at få viden om
sygdommen og følgevirkningerne,
blandt andet ved at deltage i forskellige
møder og høre foredrag her.
32
Har du prøvet at være
pårørende til en syg?
SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008
Anita Bresemann, Øster
Ulslev, pensionist, 70 år
– Pårørende kan man vel ikke rigtigt
kalde det, men på vores vej bor
en mand, som er syg, og ham besøger
vi tit, især min samlever. Manden
er rigtig lollik, som helst vil klare sig
selv og ikke modtage nogen form for
hjælp, men han har knyttet sig til os,
og vi må gerne hjælpe ham. Så det
gør vi, så godt vi nu formår det.
Mette Schelde, Slagelse,
lærer, 23 år
– Nej, jeg har heldigvis været forskånet
for den slags erfaringer indtil
nu. Til gengæld er jeg via mit arbejde
i berøring med pårørende. Det er
børn, som er pårørende til syge forældre,
fordi jeg blandt andet arbejder
med børn, der er anbragt uden
for hjemmet. Derfor har jeg lidt indsigt,
men det er jo et professionelt
forhold, som man næppe kan sammenligne
med en situation, hvor det
handler om ens nærmeste.