(PDF) - Region Sjælland

SUNDHED 

s 

magasinet 

DECEMBER 2008 

• To vindere af 

Region Sjællands 

Sundhedspris 

• TEMA: PÅRØRENDE 

• Make-up-kursus for 

kræftramte 

• Klummeskribenten: 

Master Fatman 

»Tag 

bladet med 

hjem« 

Eva Jørgensen 

Som pårørende skal 

man huske at tanke op

2 

Sammenhæng og kvalitet 

Behandling af de mest almindelige sygdomme i 

lokalområdet – behandling af mere krævende sygdomme 

i fagligt stærke miljøer med dygtige specialister 

på området. 

Det er den korte udgave af den planlægning, Region 

Sjælland har lavet for sundhedsbehandlingen. 

Blandt virkemidlerne er et intensivt samarbejde med 

for eksempel sundhedscentre, lægehuse og kommunerne 

i regionen. 

Der er sat penge af i regionens budget til investeringer 

i moderne teknisk udstyr, og der arbejdes 

målrettet på at udvikle nye og mere smidige arbejdsgange, 

at forbedre arbejdsmiljøet og at styrke medarbejdernes 

kompetencer på regionens sygehuse. Alt 

sammen med det formål at kunne give borgerne i 

Region Sjælland den bedst mulige behandling. 

Samtidig sættes der ind på den såkaldte præhospitale 

indsats, som handler om at give hjælpen hurtigst 

muligt, når tiden tæller. Det gælder f. eks indsættelse 

af akutbiler og lægebiler, som er bemandet med specialuddannede 

læger, sygeplejersker og paramedicinere 

– og tillige udstyret med det nyeste apparatur 

og telemedicinske teknik. 

Ambitionen om at sikre borgerne optimale vilkår ved 

akutte behandlinger svækkes ikke – tværtimod. Der 

er helt nye typer akutmodtagelser på vej på regionens 

sygehuse. Første sted bliver Nykøbing Falster 

Sygehus, hvor akutmodtagelsen vil kunne modtage 

både kirurgiske og medicinske patienter. 

Skal der være sammenhæng i den behandling, 

borgeren får hele vejen igennem sundhedsvæsenet, 

er koordinering og samarbejde mellem kommuner, 

praktiserende læger og regionen meget vigtig. Både 

regionens sygehusplan og de nye sundhedsplaner 

s 

SUNDHED magasinet 

DECEMBER 2008 

• To vindere af 

Region Sjællands 

Sundhedspris 

• TEMA: PÅRØRENDE 

• Make-up-kursus for 

kræftramte 

• Klummeskribenten: 

Master Fatman 

»Tag 

bladet med 

hjem« 

Eva Jørgensen 

»Som pårørende skal 

man huske at tanke op« 

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 

Sundhedsmagasinet udgives af Region Sjælland og er til 

borgerne i regionen 

Ansvarshavende: Kommunikationschef Vibeke Lyngse 

Redaktør: Gert Ellegaard (DJ) 

Grafi sk design: Karin Sander 

Forsidefoto: Gert Ellegaard 

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri 

Oplag: 30.000 

Trykt på miljøcertifi ceret papir 

ISSN-nr.: 1902-3677 

og praksisplaner, der for nylig er aftalt med hver af 

region Sjællands 17 kommuner og de praktiserende 

læger i regionen, har fokus på de faglige samarbejder, 

der også går på tværs. 

Planerne tager afsæt i en velunderbygget planlægning, 

som spiller på mange forskellige hensyn som 

nærhed, tidsfaktorer, sikkerhed, forandringer, samarbejder, 

specialer og ambitioner. Vi, der til daglig 

lever i den del af Danmark, som region Sjælland 

dækker, kender bedre end nogen andre de vilkår, der 

gælder på sundhedsområdet her, og de ønsker, borgerne 

har. De planer, vi har udstukket for fremtidens 

udvikling af sundhedsvæsenet her, er præget af dette 

kendskab og disse ønsker. 

Kristian Ebbensgaard 

Ekstra eksemplarer af bladet fås hos Kommunikation, 

Region Sjælland, 

Alleen 15, 4180 Sorø, 

tlf. 7015 5000, 

e-mail: kommunikation@regionsjaelland.dk

20 Livet på en isfl age 

Journalist Lene Stærbo’s 

introduktionsartiklen til 

temasiderne om pårørende er lidt 

anderledes end sædvanligt – fordi 

Lene selv er pårørende til en 

kæreste, der sidder i kørestol. Det 

er som at leve på en isfl age, skriver 

hun blandt andet 

12 Eva Jørgensen. Stort og åbenhjertigt 

interview med tv-journalisten, der 

blev gift, fi k sit første barn og mistede 

sin mand. 

19 De pårørende – stort tema 

24 Hot or not. Gode – og dårlige – ideer 

til gaver. 

8 Sundhedsprisen fi k to vindere 

Der blev kåret hele to vindere, da 

Region Sjælland for første gang 

uddelte sin nye Sundhedspris: En 

forening i det vestsjællandske og en 

virksomhed i Roskilde 

38 Kunsten at ligne sig selv 

Make up-kurser for kræftramte hitter 

på Roskilde og Næstved sygehuse 

5 I sundhedens tjeneste 

30 Hunden »Zakki« slog alarm 

33 Smagens fem kemier 

36 Børneafdelingen 

41 Kryds og tværs 

Over 200 borgere fra Region Sjælland 

holdt lang lørdag på en helt speciel måde 

– i sundhedens tjeneste 

42 Hørhus – en institution i Region Sjælland 


3

Kort nyt 

4 

»Sparemand BOB« slår til 

på medicinkontoen 

Byggemand Bob har fået en slags kollega, der passende 

kunne kaldes »Sparemand BOB«. 

BOB er nemlig kælenavnet for Region Sjællands 

system til at kunne spare på de medicinudgifter, 

der ellers har tradition for at stige år for år, 

og BOB står for »bedst og billigst«. Det er simple 

værktøjer til at lette lægerne med at fi nde frem 

til den medicin, der anbefales som både bedst 

og billigst, når de skal anvise medicin til deres 

patienter. 

Hvis man for eksempel konsekvent vælger 

den billigste – og også anbefalet som den bedste! 

– medicin til alle patienter med mavesår i Region 

Sjælland, vil der kunne spares 60 millioner kroner 

om året alene på det område. 

I alt køber borgerne i Region Sjælland receptmedicin 

for 1,8 milliarder kroner 

om året. Heraf betaler Sygesikringen 

1,1 mia. kr., mens 

borgerne selv betaler 0,7 

Korrektion 

Forrige udgave af Sundhedsmagasinet indeholdt en oplysning 

om, at barnet i moderens mave trækker kalk fra 

moderens tænder (og knogler). 

Det er ikke korrekt, og gravide behøver ikke at frygte, 

at deres tænder går i opløsning som følge af kalkmangel! 

Den lille korrektion har dog ikke betydning for værdien 

i det gode råd til gravide: Drik mælk, så hjælper du dit 

dit barn med kalk til at danne tænder og knogler. 

Skadeklinikken i Faxe 

ændrer åbningstid 

Risiko for vold og trusler 

om vold mod personale, 

som arbejder 

alene i skadeklinikken 

uden for de normale 

dagtimer, betyder nu 

ændringer af åbningstiden 

på skadeklinikken 

på Fakse Sygehus. I fremtiden er klinikken kun åben 

i tidsrummet kl. 8-15, og borgere, der har behov for behandling 

uden for dette tidsrum, kan i stedet henvende 

sig på skadestuerne på Køge og Næstved sygehuse eller 

på skadeklinikken i Vordingborg. 

Ændringerne af åbningstiden sker efter et besøg fra 

Arbejdstilsynet og en vurdering af risikoen herfra. Der 

har ikke været episoder med vold eller trusler mod personalet 

på skadeklinikken. 

Marianne blev »Ugens Leif« 

Næstved Sygehus er helt i front, når det handler 

om at kunne fremvise resultater inden for Operation 

Life, der – som navnet antyder – handler 

om at redde menneskeliv gennem forbedret sikkerhed 

for patienterne. 

Dygtige og engagerede medarbejdere er en af forudsætningerne 

for de fl otte resultater, og at de virkelig 

fi ndes på sygehuset som andet og mere end en fl oskel fra taler ved fi ne lejligheder, 

blev dokumenteret, da kvalitetskonsulent Marianne Frandsen på Næstved Sygehus 

blev hædret med titlen som »Ugens Leif«. 

Titlen uddeles af kampagnesekretariatet i den landsdækkende Operation Life, som 

brugte ord som enestående og fantastisk, da Marianne Frandsens arbejde blev beskrevet 

ved prisoverrækkelsen. 

Hovedpersonen selv? 

– Nu er jeg jo ikke alene. Vi er mange, der arbejder på de gode resultater, så mine kolleger 

skal også hædres, lød det blandt andet fra en overrasket – og beskeden – Marianne Frandsen. 

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

Over 200 borgere fra hele regionen valgte en anderledes lang lørdag. De tog 

til borgertopmøde i Storebæltshallen i Korsør for at diskutere sundhed 

» 

I sundhedens 

tjeneste 

Udfordring 

for de unge 

Claus Petersen er 22 år, studerende 

fra Holeby på Lolland. Han stod 

på borgermøde-bussen i Nykøbing 

Falster kl. 7.20 lørdag morgen for 

at kunne være med i Storebæltshallen 

i Korsør. 

– Jeg synes, det er et spændende 

koncept, at borgere fra fl ere 

regioner diskuterer de samme 

spørgsmål, siger Claus Petersen, 

som med fl ere ældre og færre unge 

ser prioriteringerne som sundhedsvæsenets 

største udfordring: Hvem 

skal behandles først, og hvilke 

sygdomme? 

« 

TEKST: LENE STÆRBO OG GERT ELLEGAARD 

FOTO: GERT ELLEGAARD 

På forhånd lød projektet som noget, der nemt kunne 

gå galt: At invitere borgerne i hele landet til på helt 

frivillig basis at bruge syv timer af en frilørdag på 

at diskutere sundhed! 

Men selv om mange skulle lægge endnu fl ere timer 

oveni til transporten, lå barometerstanden højt, da der 

hen under aften kunne gøres status. I Region Sjælland 

foregik borgertopmødet om sundhed i Storebæltshallen i 

Korsør, og da de specialchartrede busser ankom med deltagere 

fra alle hjørner af regionen, myldrede det ud med 

endnu fl ere debatlystne borgere end de 200, der oprindelig 

var sat plads af til. 

– Jeg må indrømme, at den smule skepsis, jeg havde, 

da ideen om borgertopmødet første gang blev fremsat, er 

blevet gjort til skamme i dag af en meget seriøs indsats fra 

jer borgere, lød det blandt andet, da regionsrådsformand 

Kristian Ebbensgaard samlede op sidst på dagen. 

Læs mere på de næste sider 

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 5

6 

Folkets 

» 

Pligt at deltage 

i demokratiet 

stemme 

Helle Vestergaard Mortensen, 

59 år, skolelærer fra Holbæk, 

kalder det en pligt i et 

demokratisk land at komme, 

når der bliver kaldt. 

– Vi skal ikke bare sidde 

hjemme i sofaen og give vores 

mening til kende. Demokrati er 

ikke noget, vi bare kan tage for 

givet. Det skal næres og holdes 

ved lige – ligesom et ægteskab 


« 

HVEM SKAL TAGE ansvar for, at vi er sunde? 

Sådan lød et af mange spørgsmål til de 

over 200 borgere fra hele Region Sjælland, 

som via et elektronisk stemmebokssystem leverede 

svar efter svar dagen igennem ved borgertopmødet i 

Korsør. Ovenstående spørgsmål var i øvrigt et af dem, 

hvor et massivt fl ertal var enige, for fi re ud af fem 

borgere mente, at samfundet skal hjælpe med til at 

opdrage os til en sund livsstil fra barnsben af. 

Alle spørgsmål og svar, angivet i procenter, kan 

ses på www.regionsjaelland.dk, og budskaberne vil 

sammen med resultaterne fra de tre andre borgertopmøder 

rundt om i landet blive brugt ved et Sundhedspolitisk 

Forum i begyndelsen af 2009. Her skal 

politikere fra både regioner, kommuner og Folketinget 

sammen med repræsentanter fra de faglige organisationer 

diskutere, hvad vi vil i fremtiden med 

sundhedsvæsenet i Danmark. 

I alt koster det offentlige sundhedsvæsen i Danmark 

omkring 85 milliarder kroner – om året! 

TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD 

Samfundet skal hjælpe os

til en sund livsstil, mener borgerne i Region Sjælland 

» 

»Forebyggelse skal 

prioriteres højt 

Man skal gribe 

i egen barm 

Jane Andersen, 37 år, 

produktionsassistent fra Næstved: 

– Forebyggelse er utrolig vigtig, og alle 

skal behandles lige, når de bliver syge 

– også selv om de måske vejer 50 kilo 

for meget, Forebyggelse skal prioriteres 

« 

meget højt, og de forskellige faggrupper 

skal blive bedre til at samarbejde. Det 

offentlige sygehusvæsen skal også 

prioriteres, men det er samtidig vigtigt 

med konkurrence fra privathospitaler. 

Kirsten Grausen, 57 år, 

lægesekretær fra Kalundborg: 

– Jeg er blevet bestyrket i den 

holdning, jeg altid selv har haft, nemlig 

at man skal gribe i egen barm og selv tage 

ansvar, før man »giver samfundet skylden«. 

« 

Overraskede politikere 

En del medlemmer af Regionsrådet var med 

til borgertopmødet, hvor de fungerede som 

formænd ved de borde, borgerne diskuterede 

omkring. Politikerne blev på fl ere måder 

overraskede over dagen og resultaterne af 

afstemninger. 

Søren Eriksen, Socialdemokraterne: 

– Nogle resultater var lidt anderledes, end 

jeg havde forventet, så jeg vil med interesse 

studere dagens resultater på internettet. 

Kirsten Devantier, Venstre: – Jeg er positivt 

overrasket over engagementet og seriøsiteten 

hos borgerne, og resultaterne er af 

en sådan kvalitet, at de klart kan bruges i det 

videre politiske arbejde på både regionalt og 

nationalt plan. 

Flemming Stenild, Socialistisk Folkeparti: 

– Jeg fi k konkrete ideer med hjem til at 

tænke nærmere over, og det var i det hele taget 

en god oplevelse at være sammen med så 

engagerede borgere. 

Ingelise Hansen, Det Radikale Venstre: 

– Gode inputs, som jeg kan bruge i mit politiske 

arbejde. Det var i øvrigt tydeligt, at 

både alder og bopæl i regionen gør en forskel, 

når man skal prioritere. 


Freddy Degn, Greve, senior 

account manager, 54 år 

– Ja, for et års tid siden døde min far 

desværre af kræft, og det var en rædselsfuld 

oplevelse at være pårørende 

under sygdomsforløbet. Vi fi k ingen 

hjælp til den for os helt nye »rolle« 

fra de forskellige sygehuse, vi kom 

i kontakt med, men måtte tværtimod 

selv tage affære adskillige gange. 

Kommunikationen var decideret 

elendig fra – og mellem – sygehusene, 

og vi savnede i den grad nærvær 

i situationen. Næsten hver gang var 

det nye personer, vi kom i kontakt 

med. Det ville være godt, hvis systemet 

var indrettet, så man både som 

patient og pårørende havde den eller 

de samme kontaktpersoner hver 

gang. 

8 

Har du prøvet at være 

pårørende til en syg? 


Ane Zielinski, Herlufmagle, 

daginstitutionsleder, 43 år 

– Min søster har netop været gennem 

et kræftforløb og er heldigvis 

blevet erklæret rask nu. Vi andre 

hjalp til undervejs med at få familien 

til at hænge sammen, og det har været 

benhårdt, ikke mindst på grund 

af alle de bekymringer og spekulationer, 

der dukker op i sådan en situation. 

Vi har ikke fået nogen hjælp 

udefra, men min søster selv var god 

til at sige, hvad der var vigtigt for 

hende at få hjælp til. Jeg har indtryk 

af, at hun var blevet »klædt godt på« 

af sygehuset med viden om sin egen 

sygdom, og det er for mig at se også 

noget meget væsentligt for at komme 

bedst igennem forløbet. 

Ole Hermann, Sakskøbing, 

butiksindehaver, 48 år 

– Min far døde af kræft for et års 

tid siden, og jeg var hos ham gennem 

den sidste tid. Min søster var 

hos ham om dagen, mens jeg var det 

om natten. Selvfølgelig var det hårdt, 

men det var også en god måde, vi fi k 

sagt farvel på, synes jeg i dag. Vi fi k 

talt om ting, jeg ikke selv ville have 

troet, og det er rart at tænke tilbage 

på. Så vil jeg i øvrigt gerne afl evere 

en cadeau til Nykøbing Falster Sygehus, 

som tacklede hele forløbet meget 

fornemt. God kommunikation, 

kvalifi ceret behandling og stor hjælp 

i lindringen af smerterne.

To vindere deler 

Sundhedsprisen 2008 

DEN FØRSTE SUNDHEDSPRIS 

i Region Sjællands historie får 

to vindere: Aktiv Natur Velvære, 

en forening ved Bildsø Skov og Strand, 

og BEC (Bankernes EDB Central) i 

Roskilde. 

Prisen består af i alt 200.000 kr., 

som altså deles mellem vinderne, og et 

specialdesignet glasæble, udført af glaskunstneren 

Torben Jørgensen fra Fensmark. 

Netop et æble er vartegnet for 

Sundhedsprisen. 

Vinderne er fundet blandt i alt 73 

kandidater, der var forslået til prisen, 

som gives for at anerkende et særligt 

sundhedsfremmende initiativ for borger- 

ne i Region Sjælland. Kandidaterne kom 

fra hele regionen og spændte fra privatpersoner 

og virksomheder til institutioner 

og uddannelsessteder. 

Dommerkomiteen bag Sundhedsprisen 

har syv medlemmer: Regionsrådsformand 

Kristian Ebbensgaard, 

regionsrådsmedlemmerne Vibeke Greve 

Kristensen og Knud Munksgaard, direktør 

Flemming Nielsen, Region Sjælland, 

forstander Finn Berggren, Gerlev 

Idrætshøjskole, forfatter, coach og foredragsholder 

Marianne Florman og chefredaktør 

Bente Johannessen, Dagbladet 

Sjællandske. 

Mød vinderne på de næste sider. 


Foreningen for Aktiv 

Natur Velvære ved 

Bildsø Skov og Strand 

har femdoblet sit 

medlemstal siden 

oprettelsen for 

halvandet år siden 


10 


Danmarks 

Sven Heiner 

har med sin 

håndværker- og 

ingeniørbaggrund 

selv tegnet og designet 

den natur fi tnessplads 

i Bildsøskoven, som er 

samlingsstedet for foreningens 

medlemmer. Den kan bedst 

sammenlignes med et fi ttnescenter, 

hvor alle redskaberne er lavet af træ. 

hurtigst voksende 

» 

JAMEN, DET varer formentlig 

fjorten dage, før vi kan få sovet 

ordentligt igen. Så længe går der 

nok, før vi får armene ned igen, og så er 

sengene altså for korte til at sove i!« 

Sven Heiner, formand for og drivkraften 

bag Foreningen for Aktiv Natur 

Velvære, er med egne ord jublende glad 

over, at foreningen nu får Region Sjællands 

Sundhedspris. 

– Både for anerkendelsen og for det 

kontante tilskud, som kan bringe os 

endnu tættere på nogle af de mål, vi har. 

Pengene skal formentlig bruges på at 

købe fl ere kajakker og til at etablere de 

»sheltere«, vi har planer om at lave langs 

kysten her. Her kan vores kajakroere 

søge læ og eventuelt overnatte, men shelterne 

vil naturligvis også kunne benyttes 

af alle andre. 

Netop den brede appel i aktiviteterne 

har været nøglen til succes for foreningen, 

som ved sin stiftende generalforsamling 

i maj 2007 talte 23 medlemmer 

og ved udgangen af 2008 var vokset 

til 122 medlemmer. I alle aldre. Yngste 

medlem er 4 år, mens alderspræsidenten 

har rundet 81 somre og er holdleder på 

et stavgangshold! 

forening 

Fra kajakker til Qi-Gong 

Kajakroningen er blot en af aktiviteterne, 

der blandt andet også omfatter løb, 

fi tness, stavgang, naturvandringer og kinesiske 

afspændingsøvelser som Tai-Chi 

og Qi-Gong. 

Med hjælp fra kommunen har foreningen 

fået indrettet en natur fi tnessplads 

i Bildsøskoven, rå i designet, men 

med masser af aktivitetsmuligheder. 

– Vi har haft held til at samle folk 

her i området på tværs af alder og andre 

skel, både faste beboere og sommerhusgæsterne, 

og vi har endda medlemmer 

andre steder fra også, for foreningen er 

åben for alle, siger Sven Heiner, der selv 

siden sine unge dage som eliteroer har 

formået at holde sig i fi n form op til i 

dag, hvor aldersbarometeret har rundet 

de 62 streger. 

– Det er bare sjovt at se alle de glade 

mennesker i foreningen, og vi har nok 

været heldige at ramme et behov i tiden. 

Med prisen får vi også mulighed for at 

knytte professionelle instruktører til aktiviteterne, 

så vi alle sammen får endnu 

mere fornøjelse og udbytte ud af samværet 

her ved Bildsø Skov og Strand.

Kodeordet er sundhed 

DE FLESTE AF os kender mest 

BEC, Bankernes EDB Central, 

fra de rudekuverter, der med 

mellemrum dumper ind ad brevsprækken 

og melder nyt fra bankkontiene. 

Her står der ikke noget om, at Roskildevirksomheden 

arbejder målrettet med 

sundhed for medarbejderne. Det stod 

der til gengæld en masse om i det brev, 

seniorkonsulent Inger Maaløe sendte til 

Sundhedsprisen for at indstille sin arbejdsplads 

blandt kandidaterne. 

– Jeg har kun været her et års tid, 

men det gjorde allerede ved introduk- 

Når medarbejderne går tilbage til deres arbejdspladser efter 

frokosten, har de frugt og grønt i hænderne. Eftermiddagskage er 

et af de ord, BEC-folkene er dårlige til at stave til. 

tionsmødet stort indtryk, at virksomhedens 

direktør bød velkommen ved at 

understrege, hvor vigtigt det er at passe 

godt på sig selv og hinanden. Han vidste 

udmærket godt, at han stod over for 

knalddygtige nye medarbejdere – derfor 

var vi blevet ansat – så budskabet 

kom i stedet til at handle om sundhed og 

arbejdsglæde. 

Inger Maaløe tog selv med begejstring 

mod det nye kodeord, sundhed, 

og har for eksempel fået smidt nogle 

overfl ødige kilo efter at være blevet 

BEC-medarbejder. 

Marianne Doktor (tv) er som projektleder 

ansvarlig for at kaste mange sundheds»bolde« 

op i luften, og så er det helt frivilligt, om 

medarbejdere som seniorkonsulent Inger 

Maaløe griber ud efter dem. 

– Selv om det er frivilligt, om man vil 

tage mod de mange tilbud, gennemsyrer 

det hverdagen. Projekt Sund BEC popper 

op alle steder, der er hele tiden nyt om 

projektet på intranettet, og det er netop 

den lille daglige påvirkning, der gør den 

store forskel. Man tager budskaberne og 

bevidstheden med hjem. Selv mine voksne 

døtre er blevet smittet og er nu mere 

bevidste om betydningen af motion og 

den rigtige kost. 

Høj tilfredshedsprocent 

Projektleder Marianne Doktor har et helt 

specielt job på BEC. Hun skal bruge 75 

procent af sin arbejdstid på at drive Sund 

BEC-projektet, der spænder fra motionstilbud, 

udarbejdelse af sundhedsprofi ler 

og fysioterapi til sund kost og rygestopkurser. 

Plus en hel del andre aktiviteter. 

– Det er vigtigt at understrege, at det 

naturligvis er tilbud, som man helt frivilligt 

kan vælge til eller fra. Heldigvis er 

mange med, og vi kan gennem målinger 

se, at det også virker for arbejdsglæden 

og »indeklimaet«. Vi skal være effektive i 

jobbet og knokle, når det gælder, men arbejds- 

og familieliv skal hænge sammen, 

siger Marianne Doktor. 

En dugfrisk klimamåling lige før uddelingen 

af Sundhedsprisen viste, at 98 

procent af BEC-medarbejderne var tilfredse 

eller meget tilfredse med tilværelsen 

på Havsteensvej i Roskilde. Tallet 

understreges af en for branchen ekstraordinær 

lav sygefraværsprocent på blot 

3,5. 

Inger Maaløe: – Her er fl yttet på den 

traditionelle arbejdspladskultur med 

»klokken 10-ostemad med kaffe« og coladrikkende 

it-nørder. 


TEKST: GERT ELLEGAARD 

FOTO: ULLA VOIGT/ DR, TV2- DANMARK 

OG GERT ELLEGAARD 

12 

»Vi er alle pårørende« 


TV-journalisten Eva Jørgensen var 

nygift og gravid med sit første barn, 

da hendes mand fik konstateret en 

dødelig sygdom. Et år senere var hun 

enke og enlig mor. Hele forløbet har 

hun fastholdt i sin gribende, men også 

meget smukke bog »Vi ses i morgen«, 

der er skrevet til andre pårørende. Her 

fortæller Eva Jørgensen åbenhjertigt 

om sine erfaringer, om bogen og om 

livet bagefter 

EvaJørgensen 

PÅ VEJ TIL det aftalte møde i DR- 

Byen sniger tvivlen sig endnu en 

gang ind. »Vi ses i morgen« ligger 

på passagersædet ved siden af og understreger 

lydløst fornemmelsen af tomhed. 

Hvor meningsfuldt er det egentlig 

at skulle interviewe et menneske, der har 

været så meget igennem og har mistet 

endnu mere? Og hvor vigtigt er det? 

Eva Jørgensen leverer selv svarene 

mindre end et halvt minut efter det indledende 

goddag: 

– Nej, nej, nej, sådan må du ikke 

tænke. Det var præcis, hvad jeg og Steffen 

oplevede masser af gange, efterhånden 

som han blev mere syg. Når vi var 

sammen med venner og familie, ville vi 

gerne vide noget om dem og deres liv, 

men vi fi k ofte det svar, at det jo ikke var 

noget at tale om sammenlignet med vores 

situation. 

– Jo, det er s’gu! Al den selvcensur gør, 

at man som syg og pårørende kan ende i 

et informationsvakuum, som i hvert fald 

ikke gør tilværelsen lettere. Det er da rigtigt, 

at hvis man holder hvad som helst 

op mod noget, der er så grumt og omstyrtende, 

så mister alt værdi, men det skal 

man jo heller ikke. Tingene optræder ved 

siden af hinanden, og det ene overtrumfer 

ikke noget andet, fordi det for nogle 

forekommer alvorligere og langt større. 

Ukendt land 

At forsøge at gengive »Vi ses i morgen« i 

få linjer er ikke rimeligt over for en bog, 

hvor følelserne står i kø på siderne, og 

som er skrevet med så megen kærlighed, 

inderlighed og nøgenhed hos forfatteren. 

Den begynder med bryllup – til døden 

jer skiller – og graviditet og slutter med 

det uundgåelige ved Steffen Knudsens

sygdom, og netop døden er en gennemgående 

»biperson« i beretningen, der 

også handler om to menneskers vilje til 

at være sammen på trods af alle odds. 

– Det er noget af et tabuområde, fordi 

det absolut ikke er problemfrit at være 

par, når den ene får en dødelig sygdom. 

Statistikker fi ndes ikke på området, men 

jeg har fået at vide af fagfolk, at det ofte 

hænder, at den raske forlader den syge 

undervejs. Vi valgte at være to om det 

hele vejen igennem, siger Eva Jørgensen, 

der aldrig tidligere havde prøvet at være 

nær pårørende i sådan en situation. 

– Jeg havde selvfølgelig oplevet noget 

omkring lidt fjernere slægtninge, men 

ikke at være nærmeste pårørende. Der 

er en verden til forskel, især når du lever 

sammen med den syge. Uanset hvad der 

skete, så var det ukendt land. Også for 

Steffen, som jo heller ikke havde prøvet >>> 

Et halvt liv 

med tv 

Eva Jørgensen er 

45 år og har arbejdet 

som journalist 

i næsten halvdelen af sit liv. Med undtagelse af en 

kort periode som koncernkommunikationschef i det 

private erhvervsliv har Eva Jørgensen altid haft tvmediet 

som sin arbejdsplads. Det begyndte på lokale 

tv-stationer i det fynske, fortsatte på TV3’s daværende 

nyhedsredaktion, som sendte fra London, inden turen 

gik til Danmarks Radio, hvor hun for alvor slog igennem 

som nyhedsvært på TV-Avisen. 

Det blev også bemærket hos konkurrenterne på 

Kvægtorvet i Odense, og via en ansættelse hos Nordisk 

Film dannede hun en overgang makkerpar med Ole 

Stephensen (billedet) som elevatorfører på Danmarks 

dengang mest populære program, »Elevatoren«, fredag 

aften på TV 2. 

I 1992 vendte Eva tilbage til Danmarks Radio, 

hvor hun, kun afbrudt af den lille fl irt med erhvervslivet, 

har været siden. I dag som redaktør og studievært 

på »Deadline«. 

xxx 


14 

det før. Vi valgte at tage hinanden i hånden 

og betræde dette ukendte land. 

– Var du en god pårørende? 

– Øh,…, ja! Nu skal der ikke være 

falsk beskedenhed her. Det synes jeg faktisk, 

jeg var, også selv om jeg havde dårlig 

samvittighed i mange situationer. 

Husk at tanke op 

Eva Jørgensens månedlige »opladninger« 

hjemme hos forældrene i Jylland 

var en af årsagerne til den dårlige 

samvittighed, men samtidig også en 

nødvendighed for stadig at kunne klare 

hverdagen og hjemmet med en mand, 

der gradvist blev mere syg. 

– Jeg tog på forlænget weekend sammen 

med vores lille søn og lod mig varte 

op. Og sov non-stop i 3-4 døgn, hvorefter 

jeg tog hjem igen. Steffen blev ked af 

det – og sur, efterhånden som han fi k det 

dårligere. Hvorfor forlod jeg ham, når jeg 

havde sagt fra starten, at uanset hvad var 

vi to om det her, selv om jeg hverken kunne 

tage sygdommen fra ham eller helbrede 

ham? Så holdt jeg jo ikke mit løfte? 

– Men jeg vidste med mig selv, at jeg 

var nødt til at gøre det for netop at kunne 

holde mit løfte. Hvis hjemmet skulle 

bestå, så Steffen havde mulighed for 

blive hjemme i stedet for at komme på 

sygehus eller plejehjem, så blev jeg nødt 

til at fungere. Det var meget velovervejet 

fra min side, og i dag siger jeg altid til 

andre pårørende, at uanset skyldfølelse, 

dårlig samvittighed og modstand fra den 

syge ægtefælle, så skal de simpelt hen 

huske at tanke op en gang imellem. Når 

man ikke kan gøre det i hjemmet, hvor 

sygdommen – ikke ægtefællen – er en 

belastning, er man nødt til at søge væk. 

Tage på hotel eller også arbejde, som jeg 

gjorde i periode. 

– Det er ikke, fordi man skal være 

egoist, men fordi man ellers ikke kan 

holde til det, og det er i sidste ende kun i 

den syges interesse, at man kan det. 

Guddommelige øjeblikke 

Når Eva Jørgensen i dag kigger tilbage, 

har hun selv svært ved at forstå, at hun 

kunne holde til det. 

– Det er nu to år siden, at Steffen 

døde, og når jeg ligesom dig læser i bo- 


» – Det er noget af et 

tabuområde, fordi 

det absolut ikke 

er problemfrit at 

være par, når den 

ene får en dødelig 

« 

sygdom 

gen, kan jeg kun sige, at jeg ikke rigtigt 

fatter, at den kvinde dér stod det igennem. 

Og jeg har talt med mange andre 

pårørende, som har haft de samme 

tanker. Jeg kan bare konstatere, at der 

nærmest ikke er nogen grænser for udholdenheden, 

når man står i situationen. 

– Til gengæld får man også nogle 

helt ekstremt stærke og positive oplevelser 

med sig i den anden ende af spektret. 

Man oplever, hvor smukt livet også kan 

være. Inde i mig er der et lager af guddommelige 

øjeblikke fra perioden. Øje-

Holdt sabbat og 

skrev bogen 

blikke mellem mig og Steffen, øjeblikke 

mellem Steffen og vores søn. De står 

mejslet fast som noget, jeg vil huske, til 

jeg selv dør, og de vil altid være guldklumperne 

i mit liv. 

Overvældende reaktioner 

Gennem en snes år har Eva Jørgensen 

som fast inventar på de danske tv-skærme 

været vant til mange reaktioner fra 

ukendte mennesker, men aldrig har hun 

oplevet noget lignende som efter udgivelsen 

af »Vi ses i morgen«. 

– Det har været fuldkommen overvældende. 

For eksempel når folk fortæller, 

at de har læst min bog, og det har 

gjort en sådan forskel for dem, at de alligevel 

ikke vil begå det selvmord, de havde 

planer om! Eller når folk kommer og 

siger tak, fordi det har givet dem et helt 

nyt og andet liv at læse bogen. Jeg har 

oplevet, at det har rykket noget for vildt 

fremmede mennesker, på en helt anden 

måde, end når man som journalist laver 

historier på tv. Det er meget, meget 

bevægende. 

– I begrænset omfang har jeg været 

ude at holde foredrag, og her møder man 

»Vi ses i morgen« er udgivet 

på Gyldendal. Den blev 

skrevet på 2½ måned, mens 

Eva Jørgensen holdt sabbat 

fra jobbet i DR-byen. Hun 

havde mere eller mindre bogen inde i hovedet, fortæller 

hun selv, men fi k også god hjælp fra sygejournalerne 

og fra de dagbogsoptegnelser, som handicaphjælperne i 

hjemmet havde gjort. 

Drivkraften var dobbelt. Dels havde Eva Jørgensen 

selv konstateret, at der ikke fandtes megen litteratur 

om ALS eller til pårørende, dels var skriveprocessen en 

slags terapi, som hjalp til at få mere orden på de mange 

følelser, der var forbundet med hele forløbet. 

i sagens natur mange pårørende, men reaktionerne 

kommer også i de mest uventede 

sammenhænge: I Netto bliver jeg 

kontaktet af en pæn dame, der fortæller 

mig om hendes mands blodprop. På min 

egen arbejdsplads, hvor man ellers gerne 

går i fl yverskjul med den slags ting, begynder 

en kollega pludselig at snøfte og 

fortælle løs. Åh, nej, ikke også dig, tænker 

jeg, men det er kun, fordi jeg aldrig 

før har været opmærksom på, at vi alle er 

pårørende på den ene eller anden måde. 

Ligeglad med rotterne 

Eva Jørgensen er selv blevet et andet 

menneske af sine oplevelser. 

– Ikke sådan på en trylle-trylle måde, 

nu kommer der en helt anden, men der 

er blevet lagt noget oven på, og noget andet 

er blevet renset ud. Jeg er nok lidt 

gladere og har i hvert fald svært ved at se 

bekymringer i dag, også selv om jeg ved, 

at jeg burde være bekymret! 

– For eksempel har mit hjem gennem 

det sidste halve år været invaderet 

af rotter. I køkkenet, i stuen, på spisebordet 

og så videre. Jeg har barrikaderet 

døren til soveværelset og har rottefæn- >>> 

Citater fra »Vi ses i morgen« 

»Den første morgen efter dommedag vågner jeg ganske 

tidligt og glædes i et splitsekund over solopgangen 

udenfor. Så rammer virkeligheden mig som et slag i 

mellemgulvet. Det var ikke et mareridt, jeg havde. Det 

er der stadigvæk. Jeg er lige midt i det, og det forsvinder 

ikke. Steffen skal dø.« 

»Uanset hvor meget jeg på forhånd har besluttet mig 

for at være forstående og se tingene med min mands 

øjne, ryger proppen af gang på gang. Det er ikke Steffens 

skyld, at han er blevet syg, men det er heller ikke 

min. Kraftedme.« 

»Normale par skændes om småting. Når vi også gør 

det, bliver vi et normalt par. Tandpastatuber uden hætter 

er nemmere at forholde sig til end liv og død.« 


16 

ger morgen, middag og aften, uden at det 

hjælper. Min søn er på fornavn med alle 

rotterne, det er utåleligt og uhygiejnisk, 

men, come on, der er s’gu ikke nogen, 

der dør af det. I hvert fald ikke lige i første 

omgang. 

– Og sådan er det nok hele vejen 

rundt. Med økonomien, med manglende 

parkeringspladser eller udfordringer i 

jobbet. Når man først har stået med ryggen 

mod muren, når først der er liv på 

spil, så er der ikke så meget andet, der 

for alvor betyder noget. 

– Det giver både stor frihed og styrke, 

men samtidig er der naturligvis også 

en sårbarhed, som nok er blevet lidt større 

end før. 

Ikke en målrettet type 

»Vi ses i morgen« er Eva Jørgensens 

første bog, men selv om anmelderne var 

vilde med den, og hendes pen ser ud til 

at kunne fortsætte ubesværet, skal man 

ikke vente fl ere bøger fra hende. I hvert 

fald ikke foreløbig. 

– Jeg elsker skriveprocessen, men 

det er også meget ensomt. Det kan da 

godt være, at forfattere har kaffeklubber 

eller sådan noget, men jeg ville nok 

få svip af at skulle sidde og arbejde derhjemme. 

I øvrigt er det heller ikke realistisk, 

når man er alene med en lille dreng 

på tre år. 

Det er fortsat journalistikken og arbejdet 

som vært på klokken 17-udgaven 

af »Deadline«, som vil være Eva Jørgensens 

professionelle tilværelse. 

– Men kan det blive ved med at gå, 

du er jo noget så usædvanligt som en 

kvinde på 40+ på en tv-skærm? 

– Ha-ha, sshh, sig det ikke så højt, de 

har nok ikke opdaget det endnu. Nu kan 


xx 

man jo sige, at jeg stadig er yngre end 

den målgruppe, mit program henvender 

sig til, men jeg vil da indrømme, at efter 

Line Baun Danielsen nu også holder op, 

begynder det at blive lidt ensomt. 

– Hvad laver du om 10 år? 

– Aner det ikke, jeg har aldrig været 

den målrettede type. Tingene er altid 

kommet sådan lidt tilfældigt. Det er 

nok i virkeligheden ret utjekket, det hele. 

Jeg er ikke strategisk, men tager tingene, 

som de kommer. Og når du nu spørger, 

om jeg har fået en ny mand eller kæreste, 

gælder præcis det samme. Nej, det har 

jeg ikke. Det er ikke noget med, at det vil 

jeg bare ikke have, eller det vil jeg vældig 

gerne have. Jeg er bare ikke stødt ind i 

én… 

Uhelbredelig og dødelig 

Journalist Steffen Knudsen blev 44 år. Han var en af de 

mellem 100 0g 150 danskere, som hvert år rammes af 

ALS. 

Betegnelsen er en forkortelse for Amyotrofi sk Lateral 

Sclerose, som er en uhelbredelig og dødelig nervecellesygdom. 

Man ved, at den ikke er arvelig, men ellers er årsagen til sygdommen 

er ukendt. Ingen medicin er effektiv over for sygdommen, 

men medikamentet Rilutek forsinker processen. 

» Jeg er ikke 

strategisk, men 

tager tingene, 

som de kommer 

«

Monica Dedenroth, Tølløse, 

skoleelev, 16 år 

– For fem år siden døde min morfar 

af kræft, og det gjorde naturligvis 

indtryk på mig. Jeg blev ked af det. 

Vi troede faktisk, han var blevet rask, 

fordi det var meningen, han skulle 

udskrives. Derfor har jeg gode minder 

fra mit sidste besøg hos ham på 

sygehuset, fordi jeg slet ikke var klar 

over, at det gik den anden vej. Det er 

faktisk den eneste oplevelse, jeg har 

haft som pårørende. 

Robert Kaas, Korsør, 

trafi kkontrollør, 47 år 

– Jeg har to sønner. Den ældste har fået 

diagnosen ADHD (tidl. betegnet som 

DAMP, red.), og formentlig har den yngste 

også samme diagnose. Det betyder, 

at vi skal til kontrol en gang om måneden 

på Holbæk Sygehus. Det besværliggør 

naturligvis vores hverdag, og jeg er 

glad for, at jeg ikke er afhængig af offentlige 

transportsmidler her! Samtidig betyder 

det, at vi som forældre og pårørende 

er endnu mere opmærksomme omkring 

vores børn, end man nok ville være, hvis 

børnene var helt raske. 

Har du prøvet at 

være pårørende 

til en syg? 

Pelle Jørgensen, Sakskøbing, 

gymnasieelev, 19 år 

– Inden for de sidste fi re år har jeg 

mistet to bedsteforældre plus en farbror, 

som døde af kræft. Jeg besøgte 

dem alle, og jeg var kistebærer ved 

alle begravelser. Det var især hårdt 

den første gang, men samtaler med 

præsten hjalp med til, at jeg trods alt 

kom igennem det. 


17

Kort nyt 

18 

112 

Tiden er en helt afgørende faktor, hvis man rammes af en blodprop i hjernen. 

Blodprop i hjernen? 

Ring straks 112 

Det skal gå stærkt med at komme under behandling, så det er vigtigt at få ringet 

112 med det samme. Symptomerne er lammelser eller talebesvær. 

Region Sjælland regner med at kunne afværge alvorlige handicap – som 

følge af blodpropper i hjernen – hos mellem 20 og 40 mennesker hvert år, efter 

at trombolysebehandling er blevet indført på Roskilde Sygehus. På årsbasis 

rammes omkring 1800 borgere i Region Sjælland af en blodprop i hjernen, som 

sammen med hjerneblødning er den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark. 

Øverst på denne triste skala ligger kræft og hjertesygdomme. 

Fortsat henvisninger til privatbehandlinger 

Folketinget har med baggrund i strejkerne omkring overenskomstforhandlingerne på 

sundhedsområdet sat det udvidede frie valg ud af kraft frem til den 1. juli 2009. Dermed 

bortfalder altså de normale regler for ventetid/garanti for behandling. 

Region Sjælland har lavet en plan, der skal sikre, at suspensionen 

går mindst muligt ud over patienterne i regionen. Det indebærer 

blandt andet, at regionens sygehuse i suspensionsperioden 

bruger mindst lige så mange penge på private 

behandlinger af patienterne, som man gjorde før 

suspensionen. I kroner og øre svarer det til 180 

millioner, som var det beløb, regionen betalte for 

behandlinger på privathospitaler i sidste kvartal 

2007 og første kvartal 2008. 

I forbindelse med det nye budget 

2009 i Region Sjælland er det besluttet 

at samarbejde med private sygehuse 

og klinikker efter udbud. Knæ-, hofte- 

og rygoperationer var de første, der 

blev sendt i udbud, og herefter følger 

røntgenundersøgelser, urinvejssygdomme, 

gynækologi og øjenområdet. På de nævnte 

områder vil patienter kunne blive henvist 

til privathospitaler, og prioriteringen ud fra 

en lægefaglig vurdering sker sådan, at de 

mest syge kommer først til. 

Patienter, der er omfattet af kræft- 

og hjertepakkerne eller har livstruende 

sygdomme, vil ikke blive berørt af ændringerne i 

suspensionsperioden. 

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008

De pårørende 

TEKST: GERT ELLEGAARD 

FOTO: DANMARKS RADIO EN HISTORIE OM en lægefamilie i en dansk provinsby har 

for alvor skubbet begrebet »de pårørende« frem på dagsordenen. 

Historien har udspillet sig en gang om ugen, for 

åben skærm i den måske bedste sendetid på Danmarks Radio, 

søndag aften klokken 20. 

Det er naturligvis DR’s successerie »Sommer«, hverdagsdramaet 

omkring lægefamilien i Frederiksværk, hvor den gamle læge 

og familiens overhoved, Christian Sommer, rammes af Alzheimers 

Syge, mens hans pårørende magtesløse må se til. 

Jesper Langberg i rollen som Christian er så overbevisende, 

at han ifølge avisinterviews jævnligt må forsikre folk om, at han 

skam stadig både ved, hvem han er, og hvor han er. Men også selve 

fortællingen og hans medspillere har medvirket til, at der pludselig 

kom en opmærksomhed i medierne om pårørende til syge 

mennesker, som aldrig før set. 

Sundhedsmagasinet har også set »Sommer«, men det er nu 

ikke af den grund, at vi denne gang har valgt at lave temasider om 

de pårørende. Årsagen er præcis den samme, som er overskriften 

til interviewet med tv-journalisten Eva Jørgensen: 

Vi er alle pårørende! 


20 

isfl age 

At være pårørende til én, der er syg, betyder ofte, at 

man må gå nogle skridt bag den person, det hele drejer sig om, 

fortæller journalist Lene Stærbo, der er kæreste med Niels, som 

har en del »udfordringer« 

Livet på en 

DEN NAPPER JEG, siger jeg lidt kækt 

på redaktionsmødet, hvor vi aftaler, 

at Sundhedsmagasinet denne gang 

skal have et gennemgående tema om det at 

være pårørende. 

Jeg har en kæreste, der har sklerose, sidder 

i kørestol og er medlem af Dansk Blindesamfund. 

Jeg kender til det at være pårørende 

til en, der er ramt af sygdom. 

Selv betragter Niels sig ikke som syg. Han 

har bare nogle udfordringer, som han må leve 

med, som han tit siger. Han har en kronisk 

sygdom, som det hedder i fagsproget. 

Ordet pårørende stammer fra »pårøre«, som 

betyder stå nær eller i familie med – og som 

er et forældet udtryk i det moderne sprog. 

Men pårørende fi ndes og bruges fortsat, og vi 

ved godt, hvad det dækker over. Vi ser det for 

eksempel i dødsannoncer og fornemmer her 

det følelsesmæssige spænd omkring ordet, når 

de pårørende bruger ord som dyrebar, dybt 

savnet og elsket om den afdøde. Mens offi cielle 

annoncer, der efterlyser pårørende, kan få det 

til at gibbe i én. Det må være koldt at være 

uden pårørende. 

Jona Svavars har mange års erfaring fra 

Roskilde Sygehus, hvor hun er ansat som socialrådgiver. 

Det hænder, at indlagte slet ikke 


TEKST: LENE STÆRBO FOTO: GERT ELLEGAARD OG ISTOCK. COM 

har nogen pårørende, at de hverken har søskende, 

børn eller forældre, men alligevel sker 

det som regel efter et par dages indlæggelse, 

at en nabo eller anden bekendt dukker op på 

sygestuen. 

– Helt alene er der ikke ret mange, der er, 

fortæller Jona Svavars. 

– Betyder det noget at have pårørende? 

– Ja, hver gang man sidder sammen med 

en patient, og de pårørende pludselig kommer 

ind, så sker der noget i øjnene. De pårørende 

betyder da alt, konstaterer hun. 

Mere plads til de pårørende 

Der er blevet meget mere plads til de pårørende 

på sygehuset, hvor afdelingerne i dag ikke 

er nær så strikse med faste besøgstider. 

– Det eneste, de fl este afdelinger fastholder, 

er hviletiden midt på dagen, hvor der skal 

være ro, fortæller Jona Svavars. 

Hun mener dog, at de pårørende let kan 

komme til at føle sig usynlige. 

– Det gælder især de hurtige akutte sygdomsforløb, 

hvor jeg ser, at de pårørende kan 

have svært ved at fi nde sig til rette mellem de 

forskellige personalegrupper. Når det handler 

om kroniske patienter, eller de mere tunge, alvorlige 

forløb, kommer de pårørende ofte mere 

på banen, fordi de har tid og mulighed for at

» 

være meget til stede. Så udvikler der sig et gensidigt 

forhold mellem personale og pårørende, 

og det tager tid at lære hinanden at kende. 

– Men netop det, at få tid nok til at være 

der for den syge, kan være et stort problem, 

understreger Jona Svavers, som ofte ser, at de 

pårørende må sygemelde sig netop for at få tid 

til at være til stede hos den syge. 

En lille detalje med stor betydning 

At være pårørende kan betyde, at man kommer 

til at føle sig splittet. Man er selvfølgelig sig 

selv, med sin egen karriere og egne interesser, 

men samtidig har den, der er syg, et naturligt 

større krav på opmærksomhed. Ømme knæ 

efter løbeturen når ikke så højt på omsorgsska- 

Hver gang, man sidder 

sammen med en patient, 

og de pårørende pludselig 

kommer ind, så sker der 

noget i øjnene. 

Lene Stærbo er 

journalist på 

Sundhedsmagasinet 

og Niels Hansen, er 

hendes kæreste. Han 

sejler, går til ridning, 

er medlem af et 

menighedsråd og har 

to børn. 

« 

laen, som ben, der sygner hen i kørestolen og 

mister den sidste rest af kræfter, fordi de aldrig 

bliver brugt. 

Den dag, jeg skal lave interviewet med en psykolog 

til denne artikel, bliver jeg nødt til at 

tage hans kørestol med på arbejdet. 

En lille detalje, en bolt, der holder siden 

fast i kørestolen, er knækket. Det betyder, at 

der ikke er noget fast at holde i, når Niels skal 

fl ytte sig. Eller forfl ytte sig, som det hedder i 

fagsproget. Han bruger armene til at løfte sig 

med. 

I tre dage har siden på kørestolen været 

løs, og det har betydet, at han er faldet en del 

gange, og at der kommer nogle grimme sår 

på underbenene. 

Ergoterapeuterne i kommunen har sagen 

på deres »to-do« liste, men her på tredjedagen 

er der stadig ikke sket noget. Så jeg tager 

kørestolen med på arbejde, fi nder en håndværker 

i vores tekniske afdeling og får den 

rigtige bolt. Skruer selv hjulet af og sætter tingene 

rigtigt sammen igen. Så er den klaret! 

>>> 


22 

>>> 

Tilbage til arbejdet med artiklen om pårørende. 

Psykolog Stephan Jørgensen, som er en af 

Roskilde Sygehus tre psykologer, tager imod 

med en varm kop kaffe. Han har kontor overfor 

Medicinsk Afdeling og det er særligt disse patienter 

han tager sig af. 

– Noget af det svære ved at være pårørende 

til for eksempel en patient med en lungesygdom 

kan være, at det i høj grad præger familiens liv. 

Hvis det er manden, der har sygdommen, kan 

han måske ikke længere slå græs. Det må lillemor 

så gøre, oven i alt det andet, som hun plejer 

at gøre. 

– Det kan give manden en ydmygende fornemmelse. 

Han plejer jo at klare tingene, og 

hvad vil naboerne nu ikke tænke, når han bare 

sidder der? 

– Mange bliver socialt sårbare, når de får en 

kronisk sygdom. De kan simpelthen ikke så meget 

mere – og det smitter naturligvis af på de 

pårørende, fortæller Stephan Jørgensen. 

Mange bliver socialt 

sårbare, når de får en 

kronisk sygdom 

»Loyalitetskonfl ikt 

For de patienter, der har neurologiske sygdomme, 

det kan være blodprop i hjernen eller 

demens, kan det være ekstra svært at være 

pårørende, fordi der med nogle af disse patienter 

også sker en psykisk forandring. Den, man 

giftede sig med, bliver pludselig en helt anden. 

– I den situation oplever mange pårørende 

en loyalitetskonfl ikt, hvor de i starten forsøger 

at dække over den syge. De bagatelliserer 

de problemer, der kommer snigende. For den 

syge er det naturligt at forsøge at dække over 

forandringerne, for de bliver bange for at miste 

respekt. 

I den situation er der mange par, der lukker 

sig inde, de isolerer sig socialt i håbet om, at 

ingen andre opdager det, og at de sammen kan 

klare problemerne. 


Psykologen slår fast, at det er hundehamrende 

svært at leve side om side med en meget syg 

person. Jeg fortæller ham ikke om min egen 

hjemmebane. Lige nu er jeg jo på arbejde og 

koncentrerer mig om opgaven som journalist. 

Og om at overholde mit løfte til redaktøren om 

ikke at forfalde til brok, men i stedet skrive med 

overbærenhed og humor! 

Jeg kommer i tanke om en vinter for fl ere år 

siden, mens Niels stadig kunne gå, eller rettere 

vakle ved hjælp af to krykkestokke. Vi skulle i 

biografen, og der var sne på gulvet. Niels faldt 

(han bøjede et par ribben i faldet), men hen 

over ham traskede en familiefar med to børn 

godt fyldt op med hver deres popcornbægre og 

sodavand. 

Delt smerte er halv smerte 

Sygdom rammer den enkelte, men belaster altid 

begge parter, siger psykolog Stephan Jørgensen. 

« 

I den akutte periode, lige når sygdom rammer, 

er der meget brug for, at de pårørende har 

overskud til at holde om patienten. Men ofte 

sker det omvendte, at patienten må holde den 

pårørende oppe. 

Delt smerte er halv smerte, siger man. Og 

det betyder en kæmpeforskel, hvis man har støtte 

i den situation, hvor man har allermest brug 

for det. 

– Når vi går gennem rigtig svære ting, er det 

slemt samtidig at være ensom. At man har nogen 

at dele det med, forandrer den måde, det 

opleves på, siger psykologen. 

Han ser mange ægtepar, som virkelig kæmper 

sammen. 

– For mange handler det om, at de ikke vil 

have andre i deres hjem. De vil ikke vise, hvor 

svært det er, og i takt med, at det skridt for 

skridt går ned ad bakke, ender det nogle gange, 

med at blive en uoverkommelig opgave. 

– I den situation kan det at tillade en psyko- 

»… mange pårørende 

oplever en 

loyalitetskonflikt, hvor 

de i starten forsøger at 

« 

dække over den syg

log at komme lidt inden for i familiens liv være 

første skridt til at lukke andre ind, som kan 

hjælpe, siger Stephan Jørgensen. Han oplever, 

hvordan det kan blive lettere at bære uligheden, 

hvis man får sat ord på. 

– Sygdommen som sådan kan vi psykologer 

ikke ændre på. Men når vi taler om kroniske 

sygdomme, er der meget sygdom og tab. I virkeligheden 

er det at leve med en kronisk sygdom, 

at man får tab, på tab, på tab. Først mister man 

måske evnen til at gå på arbejde, så mister man 

evnen til at komme op ad trapperne, så mister 

man evnen til at gå, og endelig mister man måske 

evnen til at løfte sin arm. I den situation er 

det meget vigtigt, hvordan man forholder sig til 

det at miste. 

» « 

Isen kan være tynd, den 

kan knække 

– Noget af det, vi ikke er gode til, er at være 

kede af det. Vi har som regel travlt med at skulle 

videre og nå en masse, men som kronisk patient 

er der megen smerte, man skal igennem. 

Der kan de pårørende i høj grad være med til at 

hjælpe med til, at man sammen kan udholde og 

bære smerten ved alle tabene. 

På vej tilbage til mit kontor tænker jeg på et 

møde, jeg engang var til i »vores patientorganisation«, 

Skleroseforeningen. At leve med en 

sygdom som sklerose kan være som konstant at 

befi nde sig på en isfl age, fortalte en psykolog. 

Isen kan være tynd, den kan knække – og i 

hvert fald er grundlaget under én ikke så stabilt, 

som det er for mange andre mennesker, 

der kan planlægge, rejse, hvorhen de vil, og 

leve i den forvisning, at de selv bestemmer. 

Vi, der lever på en isfl age, ved godt, at vi 

må nyde turen i skoven lige her og nu. 


24 

Gode gaver gør godt 

– hot or not 

TEKST: KIRSTEN ROSENBERG FOTO: COLOURBOX OG ISTOCK 

Dagene kan være lange, når man er syg og sengeliggende. 

Derfor er det dejligt at få besøg af venner og familie og høre nyt 

fra hjemmefronten. Som pårørende vil man ofte gerne have lidt 

med til patienten, der kan underholde, når besøgstiden er forbi. 

Aviser, blade, blomster og magasiner er et klassisk førstevalg, 

men hvad kan man ellers fi nde på, og hvad bør man ikke tage 

med på sygebesøg? 

Guf til øregangene 

Hvis patienten ligger på fl ersengsstue, eller har 

for lidt energi til selv at lade øjnene løbe hen over 

bogstaverne, kan en lydbog være godt. Man kan også 

podcaste nogle sjove radioudsendelser eller lægge lidt 

god musik på en mp3-afspiller. 

2 

Hjemlig hygge 

Billeder, tegninger og hilsner fra hele familien kan 

være med til at bringe den hjemlige hygge ind på 

sygehuset. Især sjove og anderledes billeder kan bringe 

smilet frem, og det er som bekendt sundt at grine. 

Farve til kinderne 

4 

Et dejligt sjal eller tørklæde kan være rart 

at have om sig og tilføje lidt ekstra kulør 

til kinderne og til hospitalstøjet. 

3Den gamle traver 

Kryds og tværs-hæfter er en klassiker, der 

stadig holder. De små grå har godt af at 

5 

blive holdt i gang, når kroppen ligger stille. 

Hvis den indlagte er mere til tal end til 

bogstaver, er en stak sodoku oplagt. 

Professorterning og andre hjernevridere 

Det kan være rart at have noget beskæftige hænderne med, 

hvis man er sengeliggende. Der fi ndes et utal af små puslespil 

og hjernevridere, som kan give mange timers underholdning. 

Det kunne for eksempel være en såkaldt professorterning med 

de seks farver, der skal samles på én side. 


hot

Hvad giver du? 

Har du en god idé til en gave til 

patienten, så send dit tip via e-post til 

sundhedsmagasinet@regionsjaelland.dk 

eller skriv til Region Sjælland, Alléen 15, 

4180 Sorø mrk. Sygebesøg. 

6Ingen planter med jord 

Potteplanter er ikke velkomne på sygehuse. 

7 

Der kan være svampesporer på bladene og 

i jorden, og de kan give mange gener, ikke 

mindst for luftvejene. På intensivafdelinger 

er blomster i det hele taget ikke tilladt. 

Husk diæten 

Det kan være en god idé at tale med personalet, før du medbringer 

drikke- og fødevarer til den indlagte. Det kan nemlig forringe 

behandlingen, hvis en patient på diæt får forstyrret sin kostplan. 

Tag hensyn til sygdommen 

Som pårørende skal man altid huske på, hvorfor patienten er indlagt. Hvis 

patienten har hjernerystelse eller lider af træthed og koncentrationsbesvær, 

er krydsord og hjernevridere ikke en god idé. På samme måde har 

hjertepatienten ikke har godt af for meget fyldt chokolade. 

8 

9 

Slik 

Slik er hverken godt for syge eller raske. 

Personalet tilbyder indlagte børn gulerødder 

10 

og agurker og kalder det »sygehusslik«. 

Vin og cigarer 

Klassiske værtinde- og værtsgaver som vin, 

alkohol og dyre cigarer holder naturligvis slet 

ikke i et sygehusmiljø. Men det kunne du da 

heller ikke drømme om at tage med, vel? 

not 

 


ssshhh!!! 

26 


TEKST: THOMAS LARSEN FOTO: ISTOCK 

BØRN AF PSYKISK syge forældre 

har ofte en noget anden tilværelse 

end andre børn. De kan i perioder 

opleve deres far eller mor have det 

rigtig svært og må klare mange opgaver 

selv. Og eftersom mange forældre i den 

bedste mening ikke taler med deres børn 

om den psykiske sygdom, kan situationen 

i deres hjem være omgivet af tabu og 

skamfølelse. 

Socialrådgiver Alice Fuglevig fra Distriktspsykiatrisk 

Center i Ringsted: 

– Tavshed er næsten det værste. Forældrene 

glemmer jo ikke børnene i ond 

vilje. Men de er magtesløse og ved ikke, 

hvad de skal sige eller gøre. Men det, 

børnene ikke ved, har de ondt af. 

Det er langt bedre for barnet at vide 

besked om den psykiske sygdom, og 

hvad den betyder for familien, end slet 

avshed er 

De 

svage pårørende 

børn 

ikke at vide noget eller kun vide lidt. 

Forældre og andre pårørende tror ofte, 

at de kan beskytte børnene ved ikke at 

tale om de svære ting, som sker i familien. 

Men når barnet holdes hen i uvished, 

påtager det sig ofte skylden for sygdommen 

og lever måske med stor indre uro 

og angst. 

Forældregruppen 

Distriktspsykiatrisk Center har lavet et 

gruppebehandlingstilbud til patienter 

med hjemmeboende børn under 18 år, 

og Betina og Joy var blandt de første til 

at tage mod tilbuddet. 

– Inden jeg begyndte i gruppen, havde 

jeg aldrig forklaret mine børn, hvordan 

jeg havde det. Jeg tænkte, »hvordan 

vil det lyde i deres ører?« Da jeg hørte 

om gruppen, tænkte jeg, at her kunne

det værste 

ene 

jeg få hjælp til at snakke med mine børn, 

fortæller Betina, 34 år. 

På forhånd ville Betina holde lidt lav 

profi l med at fortælle for meget. 

– Andre skulle jo helst ikke kende til 

mine problemer, og jeg var sikkert også 

helt alene om dem, tænkte hun, men ændrede 

opfattelse allerede i løbet af de første 

timer. 

– Her kunne man snakke med nogen, 

der nikkede genkendende til det, man 

fortalte. Vi forældre kunne bruge hinanden 

helt umiddelbart. 

Joy på 49 supplerer: 

– Selvom der var forskelle i alder, 

både mellem os og vores børns alder, så 

var rigtig mange af vores erfaringer ens. 

Vi var alle i samme båd. Vi turde sige noget, 

græde, dele erfaringer med hinanden 

og give hinanden tomlen opad, når 

For voksne kan det være vanskeligt at være 

pårørende til en syg, men vi har det trods alt 

lettere end de svageste i den rolle: Børnene. Joy 

og Betina har hver tre børn og har desuden det til 

fælles, at de begge har været indlagt med svær og 

behandlingskrævende depression 

noget lykkedes. Vi var gode til at være 

der for hinanden. 

– Noget af det vigtigste, jeg lærte, er 

at få talt med mine børn om det, der er 

svært. Rollespillene i gruppen gav også 

inspiration til at få talt med skolen om 

problemerne, og det viste sig at være en 

stor gevinst, at skolen vidste, hvornår 

tingene var svære derhjemme. 

Da problemerne var allerstørst for 

Joy, følte hun, hun var den eneste i verden 

med sin følelse af fl ovhed og skam 

over sin formåen som forælder. Det blev 

der ændret på forældregruppen: 

– Noget af det, jeg var mest bange 

for, var, at jeg skulle være »en dårlig 

mor« og »tænk, hvis mine børn får ar 

resten af livet«. Og så skulle jeg overvinde 

følelsen af fl ovhed over at tage imod 

hjælp. 

Forældregruppen 

Forældregruppen er et distriktspsykiatriskgruppebehandlingstilbud 

i Distrikt 

Slagelse med base i Ringsted 

Distriktspsykiatrisk Center. Det 

er et tilbud til patienter med 

hjemmeboende børn under 18 

år; patienter, som har brug for et 

forum, hvor de kan tale om deres 

børn og udveksle erfaringer, 

oplevelser, holdninger og bekymringer. 

Gruppen er en lukket 

gruppe og består af 6-8 patienter. 

Kontakt: 

Psykolog Malene Grundahl, 

mgru@regionsjaelland.dk. 


Guld værd at blive 

holdt i hånden 

Det giver tryghed at blive fulgt til en skadestue. 

Så enkelt er det ifølge afdelingssygeplejerske Aase 

Gunder på skadestuen på Roskilde Sygehus. 

– Ofte kan den, der er kommet til skade, være så 

påvirket af uheldet, at det kan være svært at opfatte alt 

det, som vi forklarer. Derfor er det altid godt at have én 

med. Når man er to, forstår man langt bedre, og man 

bliver samtidig bedre til at få stillet de relevante spørgsmål, 

fastslår hun. 

Børn kommer næsten aldrig til skadestuen, uden 

at der er en lærer eller pædagog med, og de venter som 

hovedregel, til forældrene når frem. Gør de ikke det, 

er der hele tiden en sygeplejerske hos barnet, fortæller 

Aase Gunder. 

Hendes erfaring er, at også kolleger er rigtig gode til 

at følge hinanden. 

– Når der sker et uheld eller en ulykke på en arbejdsplads, 

er der næsten altid en kollega eller en mester, 

som tager med herind, og også de er gode til at 

blive, til en »rigtig« pårørende dukker op. 

28 


Tilskud til psykologbehandling 

Der kan være megen blufærdighed forbundet med 

det at være pårørende. Ting, som bekymrer én, 

men som man ikke orker at involvere andre i. 

Den offentlige sygesikring giver tilskud til, at 

man som pårørende kan få op til 12 samtaler med 

en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen, 

hvis man er: 

● Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 

● Pårørende til personer, der er ramt af alvorlig 

invaliderende sygdom 

● Pårørende ved dødsfald. 

Man bliver henvist til psykologbehandling via sin 

praktiserende læge. 

Vær sammen med 

ligestillede 

Mange patientforeninger gør et stort arbejde for 

pårørende og for, at de pårørende kan udveksle 

erfaringer og hente støtte hos hinanden. 

Det kan være trættende for omgivelserne altid at 

skulle høre om sygdom. Der kan det hjælpe at være 

sammen med andre, der har samme problemer tæt 

inde på livet. 

Patientforeningerne fi nder du på Sundhed.dk.

Gode råd til pårørende 

Føl dig ikke til besvær 

Orientér dig om sygdommen 

Tag ikke beslutninger på den syges vegne 

Tal med hinanden om, hvad I 

hver især har brug for 

Tag ikke det fulde ansvar for de 

praktiske opgaver 

Forvent ikke det 

umenneskelige af dig selv 

Tilgiv dig selv, hvis du mister 

tålmodigheden 

Det er ikke et nederlag at søge 

professionel hjælp 

Pas på dig selv, så du har overskud til at 

give omsorg 

Forsøg at få nogle positive 

oplevelser i hverdagen 

Tanker i en glasbutik 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, www.cancer.dk 

Giv plads til 

forskellighed 

Det kan være vanskeligt 

altid at følges i takt under 

et langt sygdomsforløb. Når 

den ene synes, at nu går det da 

meget godt, kan den anden have 

en efter-reaktion på noget, som er 

sket for et stykke tid siden, men 

som der først er overskud til at 

tage sig af nu. 

Det er vigtigt, at der er 

plads til den forskellighed i 

et parforhold. 

– Når man som pårørende begynder at tænke 

over, hvad der skal ske, når man er alene, så 

bliver det virkelig en glasbutik, man bevæger 

sig ind, mener psykolog Stephan Jørgensen, 

Roskilde Sygehus. 

– Derfor bliver mange ting ikke sagt, fordi 

man ikke vil såre den anden. Og det afstedkommer 

en følelsesmæssig afstand, lige præcis på det 

tidspunkt, hvor man mere end nogensinde har 

brug for det. 

– At forsøge at nå hinanden stadigvæk er 

den store udfordring i et parforhold mellem en 

meget syg patient og en pårørende, siger psykolog 

Stephan Jørgensen, som ofte hjælper patient 

og pårørende til at snakke sammen og forstå 

hinanden. 

SUNDHEDSMAGASINET – DECDEMBER 2008 29

Ny forskning i epilepsi 

Sygeplejerske Lene Janet Hansen har en diplomuddannelse i epilepsi og 

underviser sine kolleger, så de bliver opdateret med den nyeste viden. 

Lene Janet Hansen arbejder på et forskningsprojekt om sundhedsfremme 

og rehabilitering af børn og unge med epilepsi. Projektet skal vise, hvordan 

forældre til børn med epilepsi bedst får information om sygdommen, 

så børnene er sikret en god udvikling og høj livskvalitet. Lene Janet Hansen 

er informatør i Dansk Epilepsiforening og tager ud til børnehaver, 

skoler og arbejdspladser for at informere om sygdommen. 

30 


Hunden Zakki passer godt på Jesper. 

Det var Zakki, der hentede hjælp, da 

Jesper første gang fi k et epileptisk 

anfald.

»Zakki« slog alarm, 

da Jesper fi k anfald 

Det var hunden, der som den første opdagede, at Jesper lider af epilepsi 

TEKST: ANNETTE THUESEN FOTO: BO NYMANN 

FOR OMKRING TO år siden fi k 

Jesper sit første epileptiske anfald. 

Jesper og storesøster Cecilie 

var alene hjemme, og pludselig opførte 

hunden Zakki sig underligt. Cecilie 

fortæller: 

– Det var som om, Zakki ville fortælle 

mig noget og have mig med ind på 

Jespers værelse. Da jeg kom ind i værelset, 

sad Jesper på gulvet op ad sit skab 

og rystede. Han vendte det hvide ud af 

øjnene, havde fråde om munden, og jeg 

kunne ikke få kontakt med ham. Jeg lagde 

ham i afl åst sideleje og ringede efter 

vores forældre. 

Efterfølgende har Jesper været til en 

række undersøgelser på Roskilde Syge- 

hus, og familien har fået information om, 

hvordan man kan leve et næsten normalt 

liv med epilepsi. Sygeplejerske Lene Janet 

Hansen, der har en diplomuddannelse 

i epilepsi har været ude i Jespers 

klasse og fortælle om sygdommen, og 

hvordan kammeraterne kan hjælpe, hvis 

de bliver vidne til et epileptisk anfald. 

Det har været en stor hjælp, fortæller 

Jespers mor, Berit Lorentsen: 

– Det er en god klasse, Jesper går i. 

Børnene ved, hvad de skal gøre, når Jesper 

får et anfald. De har fordelt rollerne 

mellem sig, så én sørger for, at han får 

noget blødt under hovedet, to henter en 

voksen, og en ringer til os forældre. Ellers 

er det vigtigste, at han får sin medi- 

Førstehjælp ved krampeanfald 

cin, søvn nok og ro. Så han har droslet 

lidt ned med at dyrke sport, og han skal 

altid cykle den samme vej hjem. 

Berit Lorentsen fortæller, at Jesper 

også går med aviser, men han har altid 

én af de voksne med sig på ruten. Familien 

kan ikke vide, om Jesper kan vokse 

sig fra sygdommen, eller om den vil være 

der resten af Jespers liv. 

– Det har krævet meget arbejde for 

os voksne at få Jesper til at erkende, at 

han har den sygdom. Vi må endelig ikke 

pylre om ham, men fortælle at han bliver 

nødt til at passe på sig selv. Det har hjulpet 

os at få information om sygdommen. 

Og så prøver vi at tage én dag ad gangen, 

fortæller Berit Lorentsen. 

Vær rolig. Personen har ikke smerter og er ikke i livsfare. Beskyt personen 

mod stød og slag. Når krampen er ophørt, så forsøg at lægge personen 

på siden, løsn stramt tøj og sørg for, at alle luftveje er fri for spyt 

og slim. 

Tilkald kun læge eller ring 112, hvis kramperne har varet mere end 

fem minutter, hvis anfaldene gentager sig, sker under badning, eller 

personen er kommet til skade. Bliv ved personen, til bevidstheden er 

vendt tilbage, og personen kan klare sig selv. 


Rikke Christensen, Greve, 

butiksindehaver, 40 år 

– Min far blev ramt af en hjerneblødning 

for seks år siden, og det var 

hårdt pludselig at stå som pårørende. 

Det er det stadig den dag i dag, 

og jeg må indrømme, at jeg nok ikke 

altid er lige god til det. Min far har jo 

fortsat mén af sygdommen, og ind i 

mellem griber jeg mig selv i at være 

alt for utålmodig over for ham i forhold 

til de handicap, han har fået. 

Sammen med min søster har jeg selv 

været opsøgende for at få viden om 

sygdommen og følgevirkningerne, 

blandt andet ved at deltage i forskellige 

møder og høre foredrag her. 

32 

Har du prøvet at være 

pårørende til en syg? 


Anita Bresemann, Øster 

Ulslev, pensionist, 70 år 

– Pårørende kan man vel ikke rigtigt 

kalde det, men på vores vej bor 

en mand, som er syg, og ham besøger 

vi tit, især min samlever. Manden 

er rigtig lollik, som helst vil klare sig 

selv og ikke modtage nogen form for 

hjælp, men han har knyttet sig til os, 

og vi må gerne hjælpe ham. Så det 

gør vi, så godt vi nu formår det. 

Mette Schelde, Slagelse, 

lærer, 23 år 

– Nej, jeg har heldigvis været forskånet 

for den slags erfaringer indtil 

nu. Til gengæld er jeg via mit arbejde 

i berøring med pårørende. Det er 

børn, som er pårørende til syge forældre, 

fordi jeg blandt andet arbejder 

med børn, der er anbragt uden 

for hjemmet. Derfor har jeg lidt indsigt, 

men det er jo et professionelt 

forhold, som man næppe kan sammenligne 

med en situation, hvor det 

handler om ens nærmeste.

Smagens 

» Vi bruger de samme tricks som kokkene: 

Vi arbejder med smagens kemi og de fem 

smagstyper, som vi hele tiden tænker ind i vores 

retter: Surt, sødt, salt, bittert og umani. 

Samtidig er genkendelighed vigtigt, når 

man er syg og måske ikke har så meget lyst til at 

spise.« 

Ordene kommer fra driftschef Anette Berg 

Carlsen fra Det sunde Køkken, som hver dag – 

sammen med Kram Madservice leverer maden 

til patienterne på sygehusene i Region Sjælland. 

Og som i øvrigt også står for opskrifterne på de 

næste sider i Sundhedsmagasinet. 

Det sunde Køkken er fordelt på tre destinationer, 

så maden laves i Holbæk, Slagelse og Nykøbing 

Falster, men ambitionerne bag maden er 

de samme alle steder. 

– Vi laver kulinarisk hverdagsmad, lyder karakteristikken 

fra Anette Berg Carlsen, og det 

skal forstås som hverdagsmad med pil opad. 

Maskinen smører selv brødet 

Hvordan det foregår, fi k mange interesserede 

borgere lejlighed til at se på første hånd, da køk- 

» Kaffe, krydderier, 

kål, mørk chokolade, 

nogle salatsorter, grøn 

« 

peberfrugt mv. 

Bittert 

Ost, kartofl er, 

champignon, tomat, 

kylling, ærter mv. 

» « 

Umani 

TEKST: LISA WESTENGAARD FOTO: COLOURBOX 

5 

kemier 

Surt 

» « 

Citron, eddike, asier, vin, 

» 

surmælksprodukter, sennep mv. 

Sukker, gele, tørret 

frugt, moden frugt, 

« 

frugtsaft, honning mv. 

Sødt 

» Salt, oliven, bacon, 

sojasauce, soltørret 

« 

tomat, ristet løg mv. 

Salt 

kenet åbnede sine døre for offentligheden. I Slagelse 

var et af publikumshittene en smøremaskine, som 

selv smører brødet efter at være blevet fodret med 

rugbrødsskiverne. 

En stor hjælp, når der skal leveres omkring 1100 

stykker smørrebrød på en enkelt dag. 

Gryderne i Det sunde Køkken har også lidt andre 

dimensioner end dem, vi andre rører rundt i derhjemme. 

I Slagelse foregår det i en 100 liters gryde, 

når der skal laves suppe! 

Det er hårdt arbejde, men det hjælper på det, at 

køkkenpersonalet roterer mellem opgaverne, og at 

meget håndarbejde er erstattet af halv-fabrikata. 

– Før sad vi selv og skrællede gulerødder. Nu får 

vi snittede gulerødder, skrællede kartofl er og pillede 

æg udefra, fortæller afdelingsleder Susanne Christensen 

- der i øvrigt siden er blevet konstitueret køkkenchef 

i Nykøbing F. – og tilføjer: 

– Vi brugte mange timer på at skrælle de gulerødder! 

Vi har ikke hænderne til det i dag. Det er en afvejning 

mellem tid, økonomi og arbejdsmiljø. 


Vintermad 

Det behøver ikke at 

være suppe, steg og is, 

selv om vinteren er over 

os. Det sunde Køkken 

er leveringsdygtig i 

opskrifter til en lidt 

anderledes vintermenu 


VI KENDER DET alle sammen. I 

takt med mørket, kulden og vinterens 

overtag mister vi evnen 

til at tænke nyt, når vi står i køkkenet og 

leder efter svaret på det evige spørgsmål 

i de små hjem: Hvad skal vi have at spise 

i aften? 

Her er Det sunde Køkken klar til at 

yde kulinarisk førstehjælp i form af tre 

nye opskrifter – alle til fi re personer –på 

lækker og sund mad, der samtidig er let 

at lave: Laksepaté med limesauce, rødkålssalat 

med tranebær og en appelsindessert 

med svesker. 

Ud for hver ret fi nder du både kilojouletal 

og procenterne for fedtindhold, 

kulhydrat og protein. For at undgå misforståelser 

skal det understreges, at der 

ikke er tale om slankeretter. Tallene angives 

som en ekstra service. 

Til gengæld er det både velsmagende 

og altså også sunde retter. 

God fornøjelse med tilberedningen 

– og velbekomme! 

34 

med årstidens råvarer 


Rødkålssalat med tranebær og 

valnødder, smagt til med fl ødedressing 

Rødkålssalaten: 

225 gram rødkål, fi ntsnittet 

50 gram æbler i tern 

25 gram valnødder groft hakket 

25 gram tranebær, tørret 

Flødedressing: 

½ dl tranebærsaft 

¼ dl piskefl øde 38% 

¼ dl vand 

Sådan gør du 

Tranebærsaften røres sammen med 

piskefl øde og vand til en dressing. 

Smag dig frem til den rette 

kombination. 

Rødkål, æbler, valnødder og tranebær 

blandes. 

Hæld dressingen over salaten og 

bland det godt sammen. 

Et par tips 

For at opnå en lavere fedtenergifordelingsprocent 

kan man undlade 

valnødderne. Men da det er de sunde 

fedtsyrer, der er i valnødder, anbefales 

det ikke at undlade dem, men 

eventuelt nedsætte mængden eller 

spare på fedtet et andet sted. 

Energi 

457 kilojoule pr. portion med 

valnødder 

Energifordeling: 8% protein, 44% 

kulhydrat og 48% fedt. 

297 kilojoule pr. portion uden 

valnødder 


kulhydrat og 33% fedt.

Laksepaté med limesauce og 

trekornsfl ûtes 

Laksepaté 

120 gram helbladet spinat i kugler, 

frost (tages op, dagen før retten skal 

laves) 

100 gram laksefi let uden skind, rå 

180 gram laksefi let uden skind, rå og 

hakket 

1 dl piskefl øde 38% 

20 gram helæg pasteuriseret 

Cayennepeber 

Salt 

60 g trekornfl ütes 


Fjern eventuelle ben fra laksefi leten 

og skær den mængde fra, der skal 

hakkes. 

Skær resten af laksefi leten i stykker, 

der passer til den ovnfaste form, som 

patéen skal bages i. 

Kom piskefl øde, æg, salt, cayennepeber 

og den mængde laks, der skal 

hakkes, i en foodprocessor og hak det 

til en sammenhængende fars. 

Smør den ovnfaste form eller beklæd 

den med bagepapir. 

Pres spinaten fri for vand. 

Læg lagvis i følgende rækkefølge: 

Laksefars – Spinat – Laksefi let 

– Spinat – Laksefars 

Bank formen let mod bordpladen, for 

at undgå lufthuller i patéen, dæk den 

med alufolie og bag den i ovn ved 140 

grader i ciorka 70 minutter. 

Patéen spises kold. 

Limesauce 

120 gram fromage frais 

120 cremefraiche 9% 

5 gram dild, frisk, hakket 

5 gram purløg, frisk, hakket 

5 gram limesaft 

Salt og peber 


Rør cremefraiche og fromage frais 

sammen og tilsæt limesaft og den 

hakkede dild og purløg. 

Smages til med salt, peber og eventuelt 

mere limesaft. 

Et par tips 

Rør purløg eller dild i laksefarsen 

for at give den et ekstra farvespil og 

smag. 

Laksen er en fed fi sk, der er rig på de 

sunde fl erumættede fedtsyrer. Heraf 

ses også den høje fedtenergiprocent. 

Energi 

1700 kilojoule pr. portion med 

trekornsfl ûtes 


kulhydrat og 48% fedt. 

Appelsindessert med 

svesker, pyntet med 

yoghurtcreme 

80 gram svesker uden sten 

1 dl vand (til kogning af svesker) 

80 gram appelsinbåde 

Yoghurtcreme 

130 gram yoghurt naturel 

5 gram koncentreret appelsinsaft 

½ dl piskefl øde 38% 

2 gram vaniljesukker 

20 gram sukker, stødt melis 


Sveskerne koges i 15 minutter og køles 

ned. 

Appelsinen skrælles, og frugtkødet skæres 

i både fri for de hvide hinder. 

Yoghurtcremen: Fløden piskes til skum 

og blandes med yoghurt, appelsinsaft og 

sukker og smages til med vaniljesukker. 

Appelsinbåde og svesker lægges i en skål 

og pyntes med yoghurtcremen. 

Et par tips 

I stedet for koncentreret appelsinsaft 

kan der bruges revet appelskal i 

yoghurtcremen. 

Retten kan pyntes med citronmelisse. 

Energi 

644 kilojoule pr. portion 


kulhydrat og 37% fedt. 


Børneafdelingen 

For længe siden mødtes Marie og 

klovnen Karla. Dengang var Marie 

en lille pige på 3-4 år, og hun 

var syg af muskelsvind. De blev 

rigtig gode venner, ja faktisk var Marie 

Karlas bedste ven, når de var sammen. 

Engang besøgte klovnen Karla endda 

Marie på hendes skole, og Karla var med 

Marie til gymnastik. De spillede hockey 

og var på samme hold. Marie brugte hjulet 

på sin kørestol som hockeystav. 

Når Karla spille pucken hen til Marie, 

kunne Marie køre den foran sig i fuld fart 

og ind i mål - næsten hver gang.. 

Men denne her dag var det meget 

længe siden, at Karla og Marie havde været 

sammen, så de blev rigtigt glade for 

at se hinanden. Marie havde ikke selv 

kræfter til at stå oprejst, 

og nu skulle hun prøve et nyt apparat, 

som hun kunne stå op i. Apparatet lå på 

et bord, og Marie skulle lægges op i det. 

Det ville hun ikke. Hun var bange. Men 

Karla ville gerne prøve det, men hun var 

for stor. Så prøvede Karla med en dukke, 

men den var for lille. Og nu var Marie 

klar til at blive båret op på bordet. Det 

gik nemt. Nu skulle hun bindes fast. Hun 

36 

Her fortæller Marie 

om sig selv :-) 

Jeg hedder Marie, og jeg er tæt ved at 

blive 9 år. Jeg har muskelsvind – min 

type hedder kongenit muskeldystrofi . 

Jeg kan ikke gå, derfor har jeg en elkørestol. 

Jeg er blevet ryg-opereret, 

fordi min ryg var skæv. Så nu kan jeg 

ikke gå til svømning og ridning mere. 


Fra Karlas dagbog 

TEKST: KIRSTEN CENIUS 

FOTO: KIRSTEN LUNDGREN BECK 

var stadigvæk bange - bange for at det 

skulle gøre ondt. Karla sagde til manden 

med apparatet og til de to »ergofysser«, 

at de skulle sige alt, hvad de 

gjorde, så Marie vidste, hvad der skulle 

ske. Da hun havde fået spændt apparatet 

på, skulle hun op og hænge i en gangstol. 

Og det var voldsomt for Marie. Men 

det gik fi nt. Hun sagde tydeligt til, når 

Tegnet af Frederikke Sandberg Stouge, 

hun var bange, og Karla støttede hen- 

7 år 

de i, at de skulle være meget forsigtige. 

Da hun stod oprejst, blev hendes ben sat 

Vidste du … 

fast til nogle elastikker, sådan at hvis et 

ben rørte sig, rørte det andet sig også. 

– at et stiklagen ikke stikker. Det er 

Der skulle skrues på skruer og sættes 

bare et helt almindeligt lagen. 

fast og en masse andet. Marie blev forskrækket 

hver gang, der skete noget nyt. 

Hun kunne ikke se, hvad der skete. Hun 

kunne kun se fremad. Så nu kom Karla 

på arbejde med at skælde ud over, at de 

ikke sagde, hvad de lavede. Karla kaldte 

manden med apparatet for en pilfi nger 

og meget andet. 

Bagefter sad Karla foran Marie i ståop-apparatet 

og spillede på ukulele. De 

sang, og det fi k Marie til at bevæge foden. 

Alle blev rigtig glade. Det var lige det, 

hun skulle. Det var en succes. Løsning: Se side xx 

Men jeg går stadigvæk til fys. Der bliver 

jeg strukket ud i mine led. 

Det er rart at være ryg-opereret, men 

det var irriterende at jeg skulle ligge ned 

det første stykke tid. Jeg er cirka blevet 5 

cm højere. 

Jeg skal til at genoptage medicinbehandling 

for knogleskørhed på Nykøbing 

F. Sygehus. Jeg har ikke noget imod 

det, selv om det tager 4 timer. Heldigvis 

er lægerne og sygeplejerskerne rigtig 

søde. 

I min fritid kan jeg godt lide at 

lege med Polly Pocket-dukker, og jeg 

ser Sommer Summarum i fjernsynet. 

Jeg elsker at lave matematik, og 

efter sommerferien skal jeg til at have 

engelsk i skolen. Jeg skal til at begynde 

i 3. klasse. 

Hilsen Marie

Hans Peter Jensen, Sandved, 

førtidspensionist, 58 år 

– I min familie lider stort set alle af 

sukkersyge, diabetes 2, så på den 

måde er vi alle sammen en slags pårørende. 

Jeg har også prøvet at miste 

min søster, som døde af lymfekræft i 

en alder af bare 53 år. Det var hårdt, 

og jeg var nok for lidt sammen med 

hende i den sidste tid. 

Frank Rasmussen, Ulstrup, 

arkitekt, 61 år 

– Jeg har gennemlevet et meget langt 

forløb som pårørende, da min kone døde 

som følge af nyresvigt. Det varede vel 

omkring femten år fra konstatering af 

sygdommen, til hun gik bort. Og selv om 

der var gode perioder ind imellem, var 

det barsk, især i begyndelsen, da børnene 

var små. Jeg var snotforvirret over 

hele situationen, og øjnene hang nede 

på knæene af lutter træthed. Hjælp var 

det intet af dengang, kun fra familien, 

når min mor og svigermor trådte til. Det 

virkede også, som om man på sygehuset 

havde svært ved at gøre det rigtige. Nu er 

det alt sammen mange år siden, så måske 

husker jeg ikke helt korrekt, men det 

eneste positive, der står tilbage, er, at forplejningen 

på sygehuset var god. 

Har du prøvet at 

være pårørende 

til en syg? 

Poul Jensen, Bjæverskov, 

bygningshåndværker, 42 år 

– Jeg havde en nær ven, som blev 

syg og til sidst døde af kræft. Vi hjalp 

familien på forskellig vis og trådte 

for eksempel til med at passe børnene, 

når der var behov for det. Jeg 

må indrømme, at jeg skulle tage 

mig gevaldigt sammen, da jeg første 

gang besøgte ham på sygehuset, og 

det var bestemt ikke behageligt at se 

ham skrumpe ind og blive dårligere. 

Men hans egen tapperhed midt i sygdommen 

hjalp på en måde mig til at 

overvinde mig selv, og jeg prøvede 

hele tiden at støtte ham og muntre 

ham op. 


37

Et kursus på Roskilde Sygehus 

for kræftramte kvinder giver 

gode råd og vejledning i, hvordan 

man passer sin hud og lægger en 

makeup, der kan afbøde nogle af 

kemoterapiens bivirkninger 

TEKST: LENE STÆRBO FOTO: KARSTEN CHRISTRUP 

DET LIGNER ET helt almindeligt 

mødelokale på Onkologisk/ 

Hæmatologisk Afdeling på 

Roskilde Sygehus. Otte kvinder kommer 

ind og sætter sig forsigtigt rundt om bordet. 

Det er stille, og kun lydene fra gangen 

lader sig ane gennem den halvåbne 

dør. 

Velkommen byder sekretariatschef 

Bente Knudsen fra Look Good … Feel 

Better, som håber, alle vil få en god oplevelse 

på make-up kurset, der er en del af 

et stort patientundervisningsprogram på 

Roskilde Sygehus. 

Spiseseddel til ansigtet 

Blot få minutter efter genlyder lokalet af 

munter snak. Nogle af kvinderne tager 

deres parykker af, andre bruger clips til 

at holde håret væk fra ansigtet, for nu 

skal der arbejdes. Et 12 trins program 

ligger som en spiseseddel foran hver 

enkelt deltager, og nu sætter en erfaren 

kosmetolog sig for hver bordende og 

giver de nærmeste fi re en helt personlig 

indføring i, hvad netop de kan gøre for 

deres ansigt. 

Foran hver enkelt deltager står en 

række produkter, og, som den ene tænker, 

da hun bryder forseglingen på hver 

enkelt beholder: 

– Hvor er det dejligt, at jeg er den 

første, der skal bruge det! 

38 

Kunsten at ligne sig selv 


På dette tidspunkt ved hun ikke, at hun 

knap to timer senere vil gå fra kursus 

med en toilettaske fyldt med alle de produkter, 

hun har benyttet på kurset. 

– Jeg blev helt målløs over den fi ne 

gave, fortæller hun, da hun på vejen ud 

takker sygeplejerske og kosmetologer for 

en skøn eftermiddag. 

Glæden spiller i øjnene på hende og 

de øvrige kursister. Hele rækken rundt 

er der tilfredshed med de to timers 

forkælelse. 

Forkælelse og frirum 

– Det er et fantastisk godt kursus, som 

deltagerne altid roser meget, fortæller 

sygeplejerske Lonnie Erichsen. På Roskilde 

Sygehus har der været arrangeret 

Look Good…Feel Better i en årrække, og 

det er hver gang fantastisk at se, hvor 

stor en forskel det gør for patienterne, 

mener hun. 

– Når man har kræft og er i kemobehandling, 

bliver man meget hudløs. I 

visse tilfælde, men ikke alle, mister man 

håret, nogle mister øjenbryn og øjenvipper, 

og mange får en tør hud. 

– Det er en situation, som er rigtig 

svær, men som de fl este tackler på en fantastisk 

måde, hvor de blandt andet ved 

hjælp af paryk forsøger at ligne sig selv. 

– Vi andre kan glemme, hvor svært 

det må være at være ramt af en kræft-

sygdom, men hvis man for eksempel mister 

et bryst og er i behandling over lang 

glemmer, man det ikke. Så lever man i 

det hele tiden. Der kan noget så enkelt 

som dette make-up kursus og den forkælelse, 

det giver, være et meget tiltrængt 

frirum, mener Lonnie Erichsen. 

Hjælp til øjet 

På kurset får man råd om, hvordan man 

ved hjælp af en eye-liner – en musthave 

i enhver kosmetikpung – kan tegne en 

streg omkring øjet, så det synes, som om 

der er øjenvipper. 

Look good feel better 

Kurset Look Good Feel Better holdes jævnligt på Roskilde og 

Næstved sygehuse. 

Programmet tilbyder grundig og personlig rådgivning 

om hudpleje og make-up til kvinder, der er i behandling for 

kræft. 

Hvert kursus har 10-12 deltagere. Alle deltagere modtager 

en toilettaske med et bredt sortiment af hudpleje- og 

makeupprodukter i neutrale farver. Kursisterne får produkterne 

med hjem. 

Programmet er sponseret af en række kosmetikfi rmaer og 

ledes af sekretariatschef Bente Knudsen. 

Patientundervisning 

Roskilde Sygehus har løbende undervisning for kræftramte 

patienter og deres pårørende. Foruden Look Good…Feel 

Better er der kurser om god mad, når man skal passe ekstra 

på sig selv, der er temadage om forskellige kræftsygdomme, 

og der er aktuelle foredragsholdere, som fortæller om, hvordan 

man kan håndtere sygdomme. 

Læs mere på hjemmesiderne: www.roskilde-sygehus.dk 

under patientundervisning eller på www.naestved-sygehus.dk 

under Onkologisk Afdeling. 

– Man kan selv gøre en masse for, at 

man ikke skal fokusere på det, der mangler 

i ansigtet, fortæller Bente Knudsen, 

og sygeplejersken tilføjer, at det er meget 

generende ikke at have øjenvipper, fordi 

de holder snuller væk fra øjet. 

Snakken går muntert over bordet, efterhånden 

som kursisterne kommer gennem 

hele programmet. 

Paletten går fra afrensning, pleje, 

makeupcreme, dækstift, pudder og 

øjenskygge til kohlblyant, øjenbrynsblyant, 

mascara, rouge, læbeblyant og 

læbestift. 

Undervejs arbejdes der intensivt med 

at få praktiseret de råd, som kosmetologerne 

fra hver sin ende af bordet giver 

om, hvilke farver der egner sig bedst, og 

hvordan man rent praktisk håndterer 

pudderkvast og linjer, der skal tegnes. 

Deltagerne er enige om, at det er ærgerligt 

at gå direkte hjem. De skal ud og 

vise sig frem. 

– Det har været en rigtig hyggelig dag 

med god vejledning. Jeg skal da hjem og 

se, hvad manden har tid til i aften, siger 

Sanne Bollerup med et smil på læben. 


40 

Få tidligere udgaver af Sundhedsmagasinet gratis 

Navn ______________________________________________________________________ 

Vej ______________________________________________________________________ 

Postnr. og by ______________________________________________________________________ 

Svarkuponen udfyldes med blokbogstaver og sendes i en kuvert til Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø. 

Mærk kuverten »Sundhedsmagasinet«. Du kan også sende e-mail til sundhedsmagasinet@regionsjaelland.dk 

✂ 

Svarkupon til Kryds & Tværs 

Kodeordet: 

s 


SOMMER 2008 

Farshad Kholghi 

– danser med dæmoner 

• Når psyken bliver syg 

• At leve med kræften 

• Sygehusplanen vers. 2.0 

»Tag 

bladet med 

hjem« 

Forside_SM_2-08.indd 1 - - 

Jeg ønsker 


vinter 2008 tilsendt 


• Region Sjælland 

stifter sundhedspris 

på 200.000 kr. 

• ELEKTROCHOK 

– Fakta og fordomme 

• Præsten kom sig efter 

blodproppen i hjernen 

• NYT – Opskrifter fra 

»Det sunde Køkken« 

✂ 

✂ 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

Navn _____________________________________________________________________ 

Vej _____________________________________________________________________ 

Postnr. og by _____________________________________________________________________ 

Svarkuponen udfyldes med blokbogstaver og sendes i en kuvert senest den 3. februar til 

Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø. Mærk kuverten »Kryds & tværs« 

Kryds & tværs-vindere fra Sundhedsmagasinet Efterår 2008: 

Mona Rather Pedersen, Kalundborg 

Lisa Knudsen, Nørreballe 

Kirsten Hansen, Nakskov 

Kodeordet var »Brobyggervision«. Vinderne har fået præmien tilsendt. 

s 

Julie Steincke 

»Jeg går meget højt op i 

at passe på mig selv« 

s 


SOMMER 2008 

Farshad Kholghi 

– danser med dæmoner 

• Når psyken bliver syg 

• At leve med kræften 

• Sygehusplanen vers. 2.0 

»Tag 

bladet med 

hjem« 

Forside_SM_2-08.indd 1 10-06-2008 13:07:02 

EFTERÅR 2008 

»Tag 

bladet med 

hjem« 

Forside_SM_3-08.indd Forside_SM_3-08.indd 11 

30-09-2008 09:51:29 


Tidligere udgaver 

Sundhedsmagasinet Vinter 2008: 

● Tema om forskning 

● Interview med Mick Øgendahl 

● Magda på 108 år 

Sundhedsmagasinet Sommer 2008: 

● Tema om psykiatri 

● Interview med Farshad Kholghi 

● Interview med Farshad Kholghi 

● Sygehusplanen vers. 2.0 

Sundhedsmagasinet Efterår 2008: 

● Tema om fødsler 

● Interview med Julie Steincke 

● Region Sjælland stifter Sundhedspris på 200.000 kr 

● Præsten kom sig efter blodproppen i hjernen 

Jeg ønsker 


sommer 2008 tilsendt 

✂ 

s 


EFTERÅR 2008 

»Tag 

bladet med 

hjem« 

Julie Steincke 

»Jeg går meget højt op i 

at passe på mig selv« 

• Region Sjælland 

stifter sundhedspris 

på 200.000 kr. 

• ELEKTROCHOK 

– Fakta og fordomme 

• Præsten kom sig efter 

blodproppen i hjernen 

• NYT – Opskrifter fra 

»Det sunde Køkken« 

Forside_SM_3-08.indd 1 30-09-2008 09:51:29 

✂ 

Jeg ønsker 


efterår 2008 tilsendt 

Blandt rigtige svar trækkes lod 

om 3 præmier á 300 kr. 

Sudokuløsning fra side 36 

✂

PÅ KRYDS & TVÆRS MED REGION SJÆLLAND 

SES I 

TV 

SERIEN 

SOMMER 

KA- 

LÆN- 

DER- 

TID 

NUM- 

MER 

PI- 

GE 

? 

OO7 

HVOR MANGE 

KOMMUNER 

ER DER I 

REGION 

SJÆLLAND? 

KRYDS- 

ORD 

VE 

VRIM- 

MEL 

BY 

TA- 

RA 

?- 

SAV 

NE 

LAND 

7 

FAMILIEN 

SOMMERS 

? MIN ARM 

DIE 

FÆ 

?- 

SERIE 

BY 

FARE 

NEM 

ADVOKAT 

SPILLES AF 

CLAUS ? 

NORD 

STAT 

I USA 

10 

KRA- 

NER 

OSE 

DRYS- 

SE 

JO 

TAL 

250 

SY 

PIGE 

ENS 

13 

RA- 

DIO- 

? 

DE ? BUD 

BELGIEN 

MAN- 

GAN 

UR- 

TEN 

TAL 

HOLDT 

MUND 

LÆRKE I 

TV SERIEN 

SOMMER 

SPILLES AF 

? BØCKER 

ROSLING 

NOGEN 

LÆGE- 

MID- 

DEL 

1 

STAND 

GEN- 

LYD 

250 

TVIL- 

LIN- 

GER 

KAP- 

PE 

STAT 

I USA 

KØLE 

DE- 

FEKT 

Blandt rigtige svar trækkes lod om 3 præmier á 300 kr. 

Find svarkupon og vinderne fra sidst på modsatte side. 

TAL 

6 

STAT 

TON 

SAS 

LIGA 

KLUB 

JOD 

BON- 

DE 

PAR- 

TI 

TIN 

LARM 

BI- 

BEL- 

NAVN 

NET- 

TO 

STIR- 

RER 

GUD 

11 

FLOD 

FOS- 

FOR 

9 

?- 

KOP 

BAN- 

DE- 

LE- 

DER 

HVOR MANGE 

SYGEHUSE 

ER DER I 

REGION 

SJÆLLAND ? 

I HVILKEN BY BLEV 

BORGERTOPMØDET 

1. NOV. HOLDT 

I REGION 

SJÆLLAND ? 

?- 

SVOVL 

MAGT 

FISK- 

EN 

NAVN 

LE- 

DIG 

X OG 

? 

DREN- 

GE- 

NAVN 

LOGOET FOR 

REGION SJÆLLAND 

ER ET BLÅT ? 

NUM- 

MER 

LÆGE- 

MID- 

DEL 

GIK 

NED 

HAN- 

KEN 

RIVE 

DRENGE- 

NAVN 

KIG- 

GEDE 

SEL- 

SKAB 

2 

OST 

GRAM 

JOB 

MÅL 

GUD 

OVN 

VITA- 

MIN 

NED- ? 

STRYGE 

GUD 

BE- 

KLÆD- 

NING 

12 

TI- 

TEL 

SYD 

?- 

TØJ 

BI- 

ORD 

CY- 

KEL- 

DEL 

RAT 

MØNT- 

EN- 

HED 

3 

ENS 

100 

KLUB 

SUNDHEDSMAGASINET – DECEMBER 2008 41 

5 

FJOLS 

SES I TV 

SERIEN 

SOMMER 

400 

GO ? 

PIGE 

MØ- 

DES 

HVILKEN 

BIL HAR 

FAMILIEN 

SOMMER ? 

VEST 

BOR 

50 

RÆK- 

KE 

HUS- 

? 

4 

?- 

BARN 

8 

HLKRYDS 

KRYDS- 

POST10. 

ORD 

TELE.DK 

Løsning: Ordet sammensættes af bogstaverne i de nummererede felter.

42 


Hørhus 

et botilbud til voksne udviklingshæmmede 

Region Sjælland driver efter aftale med 

kommunerne en række højt specialiserede 

institutioner. Sundhedsmagasinet kigger inden 

for med kameraet hos nogle af dem, denne gang 

hos Hørhus i Roskilde 


HØRHUS ER ET botilbud for 12 udviklingshæmmede borgere i alderen 

25 - 40 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk 

funktionsevne. 

Udgangpsunktet for arbejdet på Hørhus er »Det Ka’ Nytte-konceptet«, 

som er baseret på en overbevisning om, at alle mennesker fødes med samme 

udviklingspotentiale og kompetencer. Et centralt punkt er samarbejdet med 

de pårørende, som også får undervisning i denne pædagogiske metode og inddrages 

i dagligdagen – i en grad, der for enkelte kan forekomme nærmest 

grænseoverskridende ved første bekendtskab. 

Der laves for eksempel en egentlig samarbejdsaftale mellem Hørhus og de 

pårørende, som nøje beskriver, hvem der gør hvad på en række områder. Det 

kan være kontakt i hverdagen, økonomi, personlig pleje og hygiejne, ferie og 

fritid. De pårørende kan komme på Hørhus døgnet rundt, være med til spisningerne 

eller overnatte sammen med den beboer, de er knyttet til. Det betyder, 

at der dagligt er besøg af pårørende.

Rikke Volkert er en af beboerne 

på Hørhus. Og når det handler 

om spejle og unge kvinder, 

er der ingen forskel på 

udviklingshæmmede og andre. 

Man kan sagtens få lidt tid til 

at gå i selskab med sig selv – og 

spejlet. 

Højt humør i det fælles 

opholdsrum for beboerne. 

Jean-Claude Nielsen leverer 

både humør og kæmpegrin. 


44 

Jean-Claude har i lighed med alle andre beboere 

sin egen lejlighed. Der er både et-værelses og to- 

værelses af slagsen, alle med eget bad og tekøkken. 

Det giver mulighed for et privatliv, også når de 


pårørende er på besøg.

Nicolai Ellerbæk var ikke bange for at stille op til fotografering, 

og han benyttede lejligheden til at give fotografen et par kække 

bemærkninger med på vejen! 

Hørhus har et pårørenderåd, som mødes 

hver anden måned til åben dialog og gensidig 

orientering. Rådet arrangerer årsmøder, 

sommerfester, julefrokost og – i samarbejde med 

medarbejderne – juleaften for de familier, der 

holder julen på Hørhus. 

De pårørende har stor indfl ydelse på 

medarbejderstabens sammensætning. Fra 

botilbuddets oprettelse i 1997 var de med til at 

ansætte de første, og siden har to pårørende haft 

faste pladser i ansættelsesudvalget på Hørhus. 


Sygehuse 

Roskilde Sygehus 

Køgevej 7-13 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 32 32 00 

Køge Sygehus 

Lykkebækvej 1 

4600 Køge 

Tlf. 56 63 15 00 

Holbæk Sygehus 

Smedelundsgade 60 

4300 Holbæk 

Tlf. 59 48 40 00 

Fakse Sygehus 

Præstøvej 78 

4640 Fakse 

Tlf. 56 51 85 00 

Kalundborg Sygehus 

Nørre Allé 27 

4400 Kalundborg 

Tlf. 59 57 10 01 

46 


Næstved Sygehus 

Ringstedgade 61 

4700 Næstved 

Tlf. 56 51 20 00 

Korsør Sygehus 

Quistgårdsvej 2 

4220 Korsør 

Tlf. 58 30 75 00 

Nykøbing F. Sygehus 

Fjordvej 15 

4800 Nykøbing F 

Tlf. 56 51 60 00 

Nakskov Sygehus 

Hoskiærsvej 17 

4900 Nakskov 

Tlf. 56 51 70 00 

Ringsted Sygehus 

Bøllingsvej 30 

4100 Ringsted 

Tlf. 54 67 20 00 

Slagelse Sygehus 

Ingemannsvej 18 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 55 90 00 

Tandpinevagten 29 60 01 11 

Tandpinevagten tilbyder akut tandlægehjælp til børn og voksne i weekender 

og på helligdage, incl. jule- og nytårsaftensdag. 

Akuthjælpen ydes mod smertebehandling og i form af behandling 

mod tandpiner, mindre tandskader, tabte fyldninger med mere. 

Tandpinevagten har til huse i Region Sjællands Tandpleje, Æblehaven 

2, 4200 Slagelse, og i Nr. Alslev Klinikken, Guldborgsund Tandpleje, 

Parkvej 12, 4840 Nr. Alslev. Klinikkerne har åbent kl. 10-12 og 

telefontid kl. 9.30-11.30. 

Behandling af børn under 18 år betales af bopælskommunen. For 

voksne opkræves kontant betaling. Beløbet afhænger af behandlingens 

art, men de forhøjede weekendtakster ligger på minimum 800 kr. på 

lørdage og 1100 kr. på søndage. 

Skadestuer og 

skadeklinikker 

På Region Sjællands tretten skadestuer og skadeklinikker 

kan du få behandlet skader, som du har fået 

inden for det seneste døgn. Halvdelen har åbent fra 

klokken 8 til 22 og er bemandet med specialuddannede 

sygeplejersker. Den anden halvdel har åbent 

hele døgnet og har også læger tilknyttet. 

Åbent hele døgnet 

Nykøbing Falster Sygehus 

Fjordvej 15 

4800 Nyk. F. 

Tlf. 56 51 53 60 


Ringstedgade 61 

4700 Næstved 

Tlf. 56 51 36 02 

Køge Sygehus 

Lykkebækvej 1 

4600 Køge 

Tlf. 47 32 34 20 


Køgevej 7-13 

4000 Roskilde 

Tlf. 47 32 34 00 


Smedelundsgade 60 

4300 Holbæk 

Tlf. 59 48 44 75 


Ingemannsvej 18 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 55 97 62 

Psykiatrien 

Nørregade 54 

4100 Ringsted 

Tlf. 54 67 24 00 

De to psykiatriske 

skadestuer i Roskilde og 

Vordingborg har døgnåbent, 

hvis du har brug for akut 

psykiatrisk hjælp.

Åbent kl. 8 – 22 


Hoskiærsvej 17 

4900 Nakskov 

Tlf. 56 51 72 79 

Vordingborg Sundhedscenter 

Sankelmarksvej 10 

4760 Vordingborg 

Tlf. 55 36 18 14 

Stege Sundhedscenter 

Langgade 57 

4780 Stege 

Tlf. 55 86 04 56 

Fakse Sygehus 

Præstøvej 78 

4640 Fakse 

Tlf. 56 51 87 02 

NB: Åbent kl. 8-15 


Bøllingsvej 30 

4100 Ringsted 

Tlf. 54 67 23 06 


Nørre Allé 27 

4400 Kalundborg 

Tlf. 59 57 11 94 

Sundhedscenter Odsherred 

Sygehusvej 5 

4500 Nykøbing Sj. 

Tlf. 59 98 38 01 

Psykiatriske skadestuer 

Roskilde 

Smedegade 10-16 

4000 Roskilde 

Tlf. 47 32 77 41 

Vordingborg 

Færgegårdsvej 15 


Tlf. 55 35 12 10 

Lægevagt 

Lægevagten er en nødhjælp og yder kun nødvendig og akut behandling, der ikke kan 

vente, til din egen læge har åbent. 

Din første kontakt med lægevagten er altid telefonisk. Husk at have dit sygesikringskort 

med personnummer (CPR) ved hånden, når du ringer til lægevagten. I telefonen 

kan du eventuelt aftale et møde 

hos lægevagten eller i særlige tilfælde 

et besøg hjemme hos dig selv. Man kan 

aldrig møde op hos lægevagten uden 

først at have aftalt tid i telefonen. 

Lægevagtens telefoner er på hverdage 

åbne fra kl. 16 til 8 næste morgen. 

I weekender og på helligdage er telefonerne 

åbne hele døgnet. 

Region Sjællands lægevagt har 

nummer 

7015 0700 

Konsultationer 

Nakskov 


Næstved 


Nykøbing F. 

Nykøbing F. Sygehus 

Vordingborg 

Sankelmarksvej 10 


Stege* 

Stege Sundhedscenter 

Langgade 57 

4780 Stege 

Greve/Hundige* 

Frydenhøj Alle 73 

2670 Greve 

Køge 

Køge Sygehus 

Roskilde 


Holbæk 


Kalundborg 


Nykøbing Sj. 

Sundhedscenter Odsherred 

Sygehusvej 5 

4500 Nykøbing Sj. 

Ringsted* 


Slagelse 


Ved alvorlige og livstruende 

situationer skal du ringe til 

alarmcentralen på 112. 

* Stege, Hundige og Ringsted har 

åbent efter behov 


AF MORTEN LINDBERG/ MASTER FATMAN 

Sundhed er en dejlig ting 

Af og til tager jeg gummistøvler på. 

Sådan nogle store brune fætre, med 

snørebånd og et eller andet jagtagtigt 

navn. Det er ikke, fordi jeg skal ud og skyde, 

til Færøerne eller er pjattet med regnvejr. 

De er simpelthen en nødvendighed, fordi jeg 

– og dermed resten af verden, for vi hænger 

jo sammen – vader i gode råd. Om ernæring, 

om måder at få kredsløbet op eller ned, om 

ikke at spise kvark før kl. 11, om de »bitre« 

grøntsager frem for »natskyggerne«, om kokosolier 

i stedet for japansk ris-eddike, om at 

kød skal steges superlangsomt, og meget, meget, 

meget mere. 

Jeg elsker at have gummistøvler på. Og 

gode råd. En af meningerne med livet er, at 

vi skal blande os. Er naboerne kede af det, er 

det ikke noget, de selv skal klare. Man skal 

snakke med hende eller ham, høre, hvad der 

er galt, om der er noget, man kan gøre. Ikke 

bare se til. Hvis man synes, noget er for galt, 

så vis lige dér, hvor du ved, at det kan gøres 

på en anden måde. Sidder man med viden 

om, hvordan man gennem kost og ved 

at bevæge kroppen i særlige retninger kan 

optimere sundhed og velvære – så skal man 

dælendulme også sige det. Højt og gerne fl ere 

gange lige efter hinanden. 

Og vi andre skal lytte, blive vores egne 

apoteker, lære at klare meget mere selv og 

tage ansvar for … nå, ja os selv. 

Når vi så står dér. Med gummistøvlerne 

på. Midt i det kæmpehav af gode råd, vejledninger 

og retningslinjer, er det vigtigste, at vi 

hele tiden husker på, at det hele hænger sammen. 

At man ikke bare kan begynde at spise 

bladselleri (som jeg ikke kan anbefale nok!!), 

køre på en cykel ret lang tid ad gangen eller 

fjerne alt hvedemel fra sin familie. Det vil svare 

til at begynde at gå til badminton og kun 

købe en ketcher, men ingen fjerbolde. 

Sundhed behøver ikke starte indefra. Den 

kan sagtens starte udefra. Men aldrig virke 

rigtigt, uden at hjertet er med. Ligesom man 

kan gå til roning, løbe om en sø og spise små 

sunde mellemmåltider – så kan man også 

træne sig selv indvendigt. 

Er der en, der irriterer dig rigtig meget, 

så start med også at fi nde tre gode ting ved 

personen. Har du hang til at brokke dig over 

trafi k, priserne, regeringen og noget med en 

legeplads, der sagtens kunne være federe, så 

træn dig ved, hver gang du brokker dig over 

én ting, at skulle fi nde to ting, du synes er 

dejlige, velfungerende, smukke og rare. Beslut 

dig for at være venlig – og ligger det ikke 

rigtigt til dig, så prøv bare det bedste, du kan 

(det plejer at være mere end godt nok til resten 

af verden). 

Forurening er ikke kun noget med batterier, 

store fi rhjuls-trækkere og huske at slukke 

for lyset. Det er også noget med ikke at 

tænke så mange negative tanker. De sendes 

jo også ud i verden og forurener den gode 

atmosfære. 

Livet er fantastisk og smukt og dejligt. Livet 

forstås gennem hjertet. Og man skal lytte 

efter det. Gør man ikke det, begynder det at 

sige mindre og mindre. Og til sidst er det helt 

tavst. 

Hver dag skal man opdage, fi nde eller 

få øje på en ting, som gør, man tænker: 

Åhhr, livet er ikke så dårligt endda eller 

Wauw!Mand, hvor er det fedt at leve. 

Jeg ved, du kan. Du har det hele i dig og 

er et super dejligt menneske. Hvis der er en 

enkelt dag, hvor du tænker: Uhh, det hele er 

noget møg, jeg kan ikke klare det, – så skal 

du vide, at der altid er én som elsker dig. 

Ikke 100%, men 110%. Det er Master Fatman 

 

Bagsiden skrives af gæsteskribenter. Synspunkter og 

holdninger står for skribentens egen regning og er ikke 

nødvendigvis sammenfaldende med Region Sjællands.

(PDF) - Region Sjælland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?