Humlebæk Syd dommerbetænkning - Fredensborg Kommune

Dommerbetænkning 

Humlebæk Syd 

Byplankonkurrence i to etaper 

DOMMERBETÆNKNING 1 HUMLEBÆK SYD

TAK TIL DE 39 DELTAGERE I ETAPE 1 

Spark WAW v. Kristoffer Nejsum og Sanne Lovén Damgaard Lendager Arkitekter Arkitektfirma Hasløv & Kjærsgaard 

grassat + Mist v. Anne Dorthe Vestergaard og Anne Galmar Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue CATALYST ARCHITECTS Bisgaard Landskabsarkitekter 

Zoffmann Holm Landskabsarkitekter + BSAA Urban Lab + BSAA Arkitekter Arkplan Byplan- & Landskabsarkitekter drb PLAN Arkitekter MAA 

Jeppe Urban + Niels Vejrum Spektrum Arkitekter David Engell Jessen Arkitekt Simon Skriver LiWplanning AIM-Architecture Is Made AB Christoffer Becker 

Elkiær og Ebbeskov Arkitekter + PK3 Landskabsarkitekter BOGL - Bang og Linnet Landskab OP architecture Viktor Jak Architects ARB 1:1 Landskab 

MUTOPIA Arch. Doriano Lucchesini ETUI Landskab v. Peter Lundsgaard Hansen Morten Holme + Anne Marie Taul de Neergaard + Mikkel Lindskov Petersen 

István Károlyi Tegnestuen Møllen Tredje Natur & WEM3 Ib Asger Olsen, professor, landskabsarkitekt MDL Steen A.B. Høyer 

Sofie Elkjær Jensen + Nathan Romero Muelas + Lars Techt Myrhøj Titti Donsted, arkitekt MAA + Tue Trærup Madsen, arkitekt MAA/MDD 

Elisabeth Jeppesen + Mette Blankenberg Architema Architects Thiesen Architects POLYFORM arkitekter Thomas Winther 

Redaktion: Arkitektforeningen 

Layout: Ad-man.dk 

Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 

Oplag: 300 

Udgivelsesdato: 20. juni 2012

Konkurrenceområdet 

DOMMERBETÆNKNING 3 HUMLEBÆK SYD

HUMLEBÆK SYD 4 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER 

INDLEDNING 

Humlebæk Syd dækker et ca. 58 ha stort naturskønt 

område i det sydvestlige Humlebæk. Kommunens 

ambition er på dette sted at skabe en levende by- 

del af høj arkitektonisk kvalitet med fokus på klima 

og bæredygtighed. Området ligger på grænsen mel- 

lem byen og det åbne landskab, hvorfor der lægges 

vægt på bearbejdningen af grænsen til det omgiven- 

de landskab samt overgangen mellem eksisterende 

boligområder og den nye bydel. 

Første etape af byplankonkurrencen i to etaper om 

Humlebæk Syd blev udskrevet den 20. juni 2011 og 

færdigbedømt den 1. november 2011 med beslutnin- 

gen om at udvælge fire forslag til anden etape. 

I første etape blev deltagerne bedt om at komme med 

et overordnet bud på en helhedsplan – et koncept 

for, hvordan opgaven kan gribes an. Der blev stillet ti 

centrale spørgsmål omkring bæredygtighed og grøn 

struktur, synergi, det unikke, trafik, idræt, motion og 

bevægelse. 

I anden etape, der forløb i perioden fra den 29. marts 

2012 til den 9. maj 2012, skulle deltagerne et spa- 

destik dybere i besvarelserne, herunder forholde sig 

til de anbefalinger, som dommerkomiteen kom med i 

første etape til hvert forslag. 

I det efterfølgende redegøres for resultatet af konkur- 

rencen som helhed. Dels det generelle indtryk af de i 

alt 39 forslag i etape 1, og dels en beskrivelse og vur- 

dering af de fire forslag, der gik videre til anden etape 

med tilhørende anbefalinger til forbedringer. Derefter 

en generel kommentarer til de fire indleverede forslag 

i etape 2 og en beskrivelse og vurdering af de fire be- 

arbejdede forslag, afsluttende med en konklusion og 

en anbefaling. 

Imellem etape 1 og 2 har der som led i kommunens 

planstrategiarbejde været afholdt en offentligheds- 

fase, hvor borgerne har haft mulighed for at komme 

med kommentarer til konkurrencen, før etape 2 blev 

udskrevet. 

Formålet med konkurrencen har været at opnå en klar 

vision og et stærkt design, der kan danne grundlag 

for den videre planlægning af de ubebyggede arealer. 

Gerne et eksempel til efterfølgelse! Med det endelige 

resultat af konkurrencen er det dommerkomiteens 

overbevisning, at dette mål er nået. 

Sign. dommerkomiteen den 6. juni 2012

DOMMERKOMITEENS GENERELLE BEMÆRKNINGER 

TIL DE 39 FORSLAG I ETAPE 1 

De fleste forslagsstillere har taget udfordringen op og 

behandlet de ti stillede spørgsmål i konkurrencepro- 

grammet. Overvejelserne er mundet ud i et først bud 

på en helhedsplan med konkrete fysiske skitser til en 

helhedsplan, hvori indgår byplan, landskab og arkitek- 

tur. 

Humlebæk Syd har været udlagt til byudvikling siden 

1960’erne og har siden – med et 58 ha ubebygget 

areal – ligget klar til at få forløst sit fremtidige og latente 

potentiale. Hvordan virkeliggøres potentialet til forsta- 

dens boligønsker på det karakteristiske Humlebæk 

Syd? 

Grunden i sig selv giver ikke umiddelbart et klart bud 

på, hvorledes der skal bygges. Det gælder derfor om 

at finde ud af, hvad man skal gribe fat i, for at få skabt 

den rigtige bebyggelsesform. Hvordan kan man inte- 

grere beplantningen, og hvordan kobler man området 

op på dets umiddelbare kontekst og de øvrige desti- 

nationer i Humlebæk, så området i fremtiden indskriver 

sig med størst mulig tilgang til transportmuligheder og 

herlighedsværdier? 

Det øvrige af Humlebæk har i dag store arealer med 

parcelhuskvarterer, som opfylder boligdrømmen for 

flere generationer; men spørgsmålet er, hvad fremti- 

dens boligdrømme vil gå på? Er vi villige til at bo tætte- 

re her, og i bekræftende fald, hvad kan så tilbydes som 

erstatning for egen have, dét, at eje land og forvalte 

sit eget tag, farven på sit hus og privathed, uafhængig 

af andres mening eller indblanding? Vil fremtidens ten- 

denser stille større krav til fællesskab, tilrettelæggelse 

af nye mobiliteter, nye funktioner og nye energitilførsler, 

og i bekræftende tilfælde: hvordan kan dette tage fy- 

sisk form? 

BÆREDYGTIGHED OG KLIMA 

De fleste af projekterne indarbejder bæredygtigheds- 

koncepter og ’klimasmarte’ tiltag (som programmet 

efterlyser) på mangfoldig og ordrig vis. Men der er kun 

få projekter, som står indholdsmæssigt og arkitekto- 

nisk tydeligt frem. Dommerkomiteen lægger vægt på 

det bæredygtige i at samle bebyggelsen, så fodaftryk, 

vejanlæg og forsyning reduceres. 

TÆTHED 

Hvis det skal give mening at bygge på en ubebygget 

mark, skal der så bygges tæt? Tæthedsmæssigt er de 

fleste af forslagene meget ens, med få undtagelser, 

som eksempelvis 25/75824/From Fence to Town der 

udbygger området med en stor, urban tæthed. 

25/75824/From Fence to Town: Arch. Doriano Lucchesini 

Forvaltningen af den fremtidige bebyggelsesmasse og 

hvordan denne tæthedsmæssigt er lagt ud på grun- 

den, fortolkes med stor variationsrigdom i de indkom- 

ne forslag. 

Enkelte forslag lægger bebyggelsen jævnt ud på hele 

grunden, med en lav tæthed og en mindre bevarelse af 

det store landskab. 

DOMMERBETÆNKNING ETAPE 1 

5 

HUMLEBÆK SYD

Et forslag som fylder grunden ud er 2/42020/Tårn- 

bæk med et greb, hvor landskabsoplevelsen ikke lig- 

ger i det store landskab, men i rumligheder som er 

placeret rundt om karakterfulde og smukke tårne, der 

fungerer som identitetsskabende pejlemærker og de- 

stinationer på grunden. 

Et smukt og originalt forslag som 6/21541/Humlebæk 

Fælled foreslår bebyggelse rundt i kanten af grunden, 

hvilket muliggør et indre, mere intimt landskab. Dette 

kan dog også virke ’privatiserende’ af landskabet. 

Mange af forslagene lægger bebyggelsen ud i øer 

med stor variation i størrelsen af fodaftryk. Nogle af 

ø-projekterne fylder det meste af grunden jævnt ud, 


2/42020/Tårnbæk: WAW v. Kristoffer Nejsum og Sanne Lovén Damgaard 6/21541/Humlebæk Fælled: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue 

og efterlader lidt eller begrænset variation tilbage i 

landskabsoplevelsen. Ø-projekterne tilbyder generelt 

fællesskaber, fællesfunktioner og særprægede identi- 

teter, som er farvet af nye funktioner eller landskabet. 

3/84265/Økotopia og 32/05457 skaber stor kontrast 

mellem det byggede miljø og landskabet udenfor. Der 

bygges tæt og varieret indenfor, fodaftrykket minime- 

res, bebyggelsen tilføres indre og ydre rumligheder 

– og relationen mellem fællesskab og intimitet kontra- 

steres med kontakten til det store landskab. 

SAMMENHÆNGSKRAFT, INVITATIONER 

OG MERVÆRDI 

Udviklingen af Humlebæk Syd lægger sig naturligvis 

i relation til andre kvarterer, og for disse skal udvik- 

lingen medvirke til at øge herlighedsværdien af hele 

området. Målsætningen er at skabe merværdi for 

naboer, øvrige Humlebækbeboere og besøgende. 

Det planlagte rekreative område skal invitere ind med 

æstetiske, kontemplative rumoplevelser, udfoldelses- 

muligheder, stiforløb og herlighedsværdier, som tilgo- 

deser et aktivt liv med stor livskvalitet. 

Humlebæk by har i dag ca. 9000 beboere med et 

centrum, som ønskes styrket med den fremtidige

14/00800 Dageløkke Torper: David Engell Jessen 

befolkningstilvækst i Humlebæk Syd. Programmet og 

dets intentioner kan skabe sammenhængskraft ud 

over området, og det kan bidrage til naboskab, fælles- 

skab og venskab på tværs af gammelt og nyt. Hvilke 

funktioner er realistiske? Vil man kunne trække besø- 

gende fra Louisiana på besøg og give dem en anden 

oplevelse? Hvad kan være tiltrækkende i dette område 

og virke supplerende for centeraktiviteterne og de øvri- 

ge tilbud i Humlebæk? Kan det tænkes, at Humlebæk 

Syd kan tilføre sine tangerende naboområder noget, 

som de i udgangspunktet ikke selv kan tilbyde og på 

den måde skabe merværdi? 

Mange af forslagene indlægger nye funktioner. Man 

ønsker at tilbyde mere end blot boligliv i fremtidens for- 

stad. Flere lægger store aktivitetsbånd ud for sport og 

fællesfunktioner i Nord. 33/47232/Højderne, 14/00800 

Dageløkke Torper, 16/17111/Livskvalitet i vores grønne 

hverdag er eksempler på dette. Her sammensyes om- 

rådet med aktiviteter og grønt. Mange af forslagene 

har cafeer og væksthuse, et enkelt tempel, flere fla- 

germustårne, ’landart’ som er åndsmæssigt relateret 

til Louisiana, institutioner og butikker. 

Udfordringen består i, om der er folk nok i Humlebæk 

til at udfylde de mange foreslåede funktioner eller om 

det er bedre at de samles, så der skabes synergi mel- 

lem de forskellige aktiviteter. 8/52255/Agroville evner 

på original vis at skabe en tydelig bo-identitet i områ- 

det med hobbylandbrug og inviterende funktioner, som 

8/52255/Agroville: Bisgaard Landskabsarkitekter 

også vil fungere på en stille tirsdag. 3/84265/Økotopia 

lægger et ambitiøst, landskabeligt funktionsprogram 

ud med detailhandel, erhverv, offentlige funktioner, 

kunst, idræt, landbrug og uddannelse blandt boliger- 

ne, som potentielt kan skabe en oplevelsesrig, varieret 

og levende bydel. 

Dommerkomiteen har lagt stor vægt på, at der skabes 

invitationer ind i området og mener, at det kan skabe 

god synergi med det øvrige Humlebæk, hvis funktio- 

nerne er sandsynlige og robuste. 


7 

HUMLEBÆK SYD

OPKOBLING 

Humlebæk Syd vil hovedsageligt være pendleropland 

til de omkringliggende byer, så for at fremme grøn 

transport skal området kobles infrastrukturelt godt 

op på den offentlige transport og der skal tilrette- 

lægges cykel- og fodgængermobilitet. 36/ 02011 og 

16/17111/Livskvalitet i vores grønne hverdag er gode 

eksempler på, hvordan området kobles op på Hum- 

lebæks større kontekst ved at indgå i større rumlige 

netværk, der forbinder området til Sletten Havn og/ 

eller til stationerne i nord og syd. 

Infrastrukturelt har de fleste forsynet området fra nord. 

Der er dog enkelte midtgående og cirkulære forslag. 


36/02011: Arkitema Architects 21/15161/Blød By: OP architecture 

3/84265/Økotopia er et af de mere originale forslag 

med el-bus i centralt placeret sløjfe. Mange forslag 

har arbejdet med at koble de nye vejanlæg op til de 

eksisterende nabogader, hvor f.eks. 33/47232/Høj- 

derne har en enkel og meget direkte opkobling kun 

mod nord, og et projekt som 21/15161/Blød By laver 

infrastrukturelle sammenkædninger mellem flere na- 

boveje. 

Bebyggelsesmæssige relationer er også brugt til at 

skabe opkobling, hvor sammenhængen skabes i de 

typologier, skalaer eller funktioner, som relaterer sig til 

nabobebyggelsen eller til Humlebæks større opland. 

Der er kun få forslag, som kobler sig tæthedsmæssigt 

op mod den øvrige bebyggelse. 20/14374/Kanten og 

Landsbyerne er et stærkt forslag, som evner at skabe 

sammenhæng i nord og skaber en tosidig bebygget 

Langebjergsti. 

EKSEMPELPROJEKTER 

Humlebæk ønsker sig et ’eksempelprojekt’ – et pro- 

jekt, der kan give bud på bæredygtighed og arkitek- 

tonisk kvalitet, som kan kvalificere fremtidens bolig- 

områder. Med andre ord skal områdets udvikling gøre 

en forskel. Et interessant eksempel på et projekt, som 

arkitektonisk vil gøre en forskel, er forslag 32/05457, 

hvor de danske bebyggelsestypologier, såsom siloen, 

herregården og købstadshusene nyfortolkes og sam-

20/14374/Kanten og Landsbyerne: BOGL - Bang og Linnet Landskab 

menbindes med farven hvid og materialet træ. 

Men alle finalisterne i konkurrencen, og også flere af 

dem, der var med i opløbet, har potentiale til at blive 

sådanne eksempelprojekter. 

KONKLUSION 

39 deltagere har givet bud på, hvordan fremtidens for- 

stadsudvikling i Humlebæk Syd kunne tage form. De 

fleste bud har været realistiske, visionære og velkvalifi- 

cerede, men dommerkomiteen har skullet vælge to-fire 

forslag til at gå videre i anden etape. Der en nu [novem- 

ber 2011] udvalgt fire forslag, der på hver sin måde 

repræsenterer en spændende udviklingsmulighed. De 

fire forslag beskrives nærmere nedenfor med en be- 

grundelse for, hvorfor de er udvalgt og med anbefalin- 

ger til, hvad der skal arbejdes videre med i anden fase. 

Forslagene er blevet bedømt på kvaliteten i løsninger til 

byplan, landskab og arkitektur. Forslagsstillernes bud 

på, hvad stedet kan hedde, har ikke spillet en rolle i 

afgørelsen. 


9 

HUMLEBÆK SYD

FORSLAG 3/84265/ØKOTOPIA 

BESKRIVELSE 

Morænelandskabets lavninger udnyttes til vandhuller 

mens bakketoppene danner base for bebyggelser. De 

historiske markskel lægges som et net ud over hele 

konkurrenceområdet og benyttes til opdeling i felter, 

der udfyldes med varierede dyrkningsfunktioner. 

Byudviklingen koncentreres i otte enklaver med hver 

sin identitet skabt ud fra et programmeret indhold. 

Enklaverne har ens størrelse, der refererer til den tra- 

ditionelle bondegårds domænefelt på 100 x 100 m. 

Med udgangspunkt i succeskriterierne miljø, økono- 

mi og livskvalitet og med reference til bogen Økoto- 

pia, beskriver forslaget en visionær strategi for bære- 

dygtig byudvikling, der ligger til grund for projektets 

formgivning. 

VURDERING 

Forslaget er et overbevisende eksempelprojekt for 

bæredygtig bosætning, og med en konsekvent stra- 

tegi for hele området gives der et visionært og forbil- 

ledligt bud på fremtidens byudvikling. 

Den koncentrerede bebyggelse efterlader store ube- 

byggede arealer, der udnyttes intensivt til dyrkning og 

derved bevarer åbenheden i landskabet. Markeringen 


af de historiske markskel vil synliggøre og understrege 

topografien og give mulighed for bevægelse på kryds 

og tværs af hele arealet og dermed binde landskabet 

sammen. 

KONKLUSION 

Landskabsplanen forholder sig trofast til den histori- 

ske struktur og kan udvikles til et oplevelsesrigt og 

foranderligt tæppe, der breder sig ud over landskabet. 

Den koncentrerede bebyggelse er oplagt i relation til 

bæredygtig bosætning og giver de fleste boliger store 

kvaliteter med kontakt til byenklavens intimitet og fæl- 

lesskab samtidig med udsigt til det åbne landskab. 

ANBEFALINGER 

I en videre bearbejdning skal bebyggelserne udvikles 

til et mere dynamisk og stærkt bud på en bydannelse 

med en variation i de rumlige kvaliteter og med en 

mere overbevisende placering i det nye landskab. 

Forslaget er lødig i sin vision for det gode liv, men ar- 

kitektur kan ikke alene bæres af en holdning til bæ- 

redygtighed. Der efterlyses derfor et konkret bud på 

arkitektonisk afklaring. 

Byenklavernes rotering virker unaturligt og giver uhen- 

sigtsmæssige konflikter og restarealer. Det skal over- 

vejes, om byenklavernes orientering i stedet skal un- 

derordne sig de historiske markskel. 

Enklavernes stramhed skal løsnes, så der bliver mu- 

lighed for støre variation i boligernes typologi, stør- 

relse og ejerforhold. 

Der ønskes en større sammenhæng til eksisterende 

bebyggelse, enten i kraft af overordnet geometri, ska- 

la eller arkitektur. 

Den viste bearbejdning af byenklavernes gårdrum vir- 

ker noget rutinepræget og ligegyldig. Der savnes en 

stærkere og mere poetisk landskabelig bearbejdning. 

Den slyngede forbindelsessti mangler elegance i sin 

gennemskæring af byenklaverne og marklodder og 

skal bearbejdes. 

Der skal anvises forslag til, hvorledes landskabets 

programmering tænkes styret. 

Der ønskes en nordlig trafikadgang til alle byenklaver.


11 

HUMLEBÆK SYD

FORSLAG 16/17111 

BESKRIVELSE 

Forslaget arbejder med en nord-sydgående, historisk 

akse og en øst-vestgående kultur- og sundhedsakse. 

I aksernes krydsfelt opstår et strategisk sted for ud- 

veksling, et slags centrum. 

Morænelandskabets lavninger og toppe forstærkes 

med vandhuller samt øgede toppe og suppleres med 

historiske læhegn og vandkanaler. 

Husenes arkitektur er kubisk, men i varierende typer, 

der bestemmes af placeringen i landskabet. Der er 

tale om tre forskellige typer, de vertikale boliger, de 

horisontale boliger og atriumboligerne, alle samlet i 

fine kompositioner. 

Der beskrives omfattende aktiviteter på det bæredyg- 

tige område, som forudsættes integreret i dagliglivet. 

Forslaget beskriver næsten udelukkende bebyggel- 

sesplaner bestående af enfamiliehuse, der ud fra en 

energimæssig betragtning omkring den lille tæthed 

ikke er særligt bæredygtigt. 

VURDERING 

Forslaget har en meget stærk identitet, der er affødt 

af den originale bearbejdning af landskab og byggeri. 

Akserne binder på en overbevisende måde den nye 


bydel sammen med de omgivende bydele, både 

landskabeligt og ved tilføjelser af institutioner. 

Bebyggelsesplanen er meget åben og spredt, men 

indgår i et smukt samspil med den landskabelige be- 

arbejdning. Bygningstypernes udformning og deres 

placering understreger landskabets signifikans. 

Læhegnene skaber en ny rumlighed, der understre- 

ger landskabets bevægelse. Landskabets potentiale 

udnyttes ved hjælp af de tre bebyggelsestyper. 

Projektet indeholder en fin beskrivelse af livet i bebyg- 

gelsen og i hverdagen. Måske lidt for romantisk! 

På grund af sin manglende tæthed er projektet ikke et 

eksempelprojekt for bæredygtig bosætning. 

Projektet er robust overfor ændringer i markedet og 

behovet for andre bebyggelsestyper. 

KONKLUSION 

Vi har at gøre med et projekt med en meget stærk 

hovedidé, der åbner for store udviklingsmuligheder. 

Forslaget er på én gang præcist i sin både landska- 

belige og bygningsmæssige bearbejdning og samti- 

dig uformelt grænsende til det poetiske i sin samlede 

fortælling. 

ANBEFALINGER 

Projektets bebyggelse og bygninger danner tilsam- 

men et meget lille fodaftryk på grunden. Det kunne 

være interessant at se en lidt større tæthed i det sam- 

me hovedgreb. 

Hovedidéen bør således testes med større grad af 

tæthed. 

Bygningernes idérige arkitektur bør beskrives nær- 

mere. 

Bebyggelsesplanen skal fremstilles i en mindre grad 

som diagram og højere grad som konkret fremstilling. 

Forslaget har et meget overbevisende hovedgreb, der 

dog bør beskrives nærmere i rumlige illustrationer. 

Trafikstrukturen bør beskrives alene med adgang fra 

de nordlige forbindelser.


13 

HUMLEBÆK SYD

FORSLAG 32/05457 

BESKRIVELSE 

Bebyggelsen består af otte tætte bymæssige enhe- 

der placeret som øer i landskabet. Øerne indeholder 

flere boliger af forskellig type. Der sker en graduering 

af øerne, som begynder at vokse sammen og en- 

der som et kaotisk sammenstød af tre enheder. En 

sjældent set bebyggelsesform, men interessant i sin 

fremstilling. 

Placeringerne er varierede afhængigt af landskabet, 

stedet og en forskellig koncentration af sammenbyg- 

ning. Resultatet er en meget original bebyggelses- 

plan, hvor landskabets kvaliteter og byggeriets kva- 

liteter går op i en højere synergi. 

Der tages udgangspunkt i landskabets to mest mar- 

kante elementer, lunden ved den nedbrændte gård 

og lunden ved bakketoppen. Forslagets bygnings- 

mæssige enheder iscenesættes og orienteres i for- 

hold til de to lunde. Det bliver foreslået, at alle lavnin- 

ger tilplantes eller lades springe i skov, så der opstår 

lunde med stor biodiversitet. 

Miljøforhold og bæredygtighed er meget lidt beskre- 

vet. 


VURDERING 

Der er tale om et overordentligt vellykket arkitektonisk 

hovedgreb. Boliggrupperne udtrykker en særlig sig- 

nifikans, de er egenartede på den måde at hjørner- 

ne dels har en skarpkantet og lukket vinkel, dels en 

stor åbenhed mod landskabet og de andre enheder. 

På den måde bliver landskabet både præciseret og 

forstærket, samtidig med at det glider helt ind i byg- 

ningsenheden. 

Det vil være muligt at arbejde med en høj grad af di- 

versitet i udformningen af boligtyper, der kan kombi- 

neres i boliggruppernes forskellige placering og ud- 

formning. 

I referencerne for boliggrupperne vises en stor mang- 

foldighed af bygningstyper, der tilsammen vil skabe 

de helt unikke enheder i landskabet. 

Forslaget er meget robust over for ønsket om succes- 

siv udbygning og markedsforandringer. 

Forslaget til vejstruktur er for tyndt beskrevet. 

KONKLUSION 

På trods af den noget abstrakte og til dels ugennem- 

skuelige fremstilling er der tale om et projekt af stor 

arkitektonisk og kunstnerisk værdi. 

Bebyggelsens originalitet og unikke karakter er stor, 

her er virkelig tale om et byområde med stor egenart. 

Et smukt koncentrat af et kulturlandskab som billede 

og fortælling. 

ANBEFALINGER 

Projektet er meget elitært i sin fremstilling og formid- 

ling. I det videre arbejde må den rumlige arkitektur 

beskrives mere konkret og realistisk, uden at miste 

sin originalitet. 

Både landskabet og de indre gårde må illustreres 

bedre, ligesom bygningsarkitekturen skal have en 

yderligere bearbejdning. 

Sammenbygningen af tre grupper skal beskrives nær- 

mere, både i plan, snit og rumlig fremstilling. Der må 

gives eksempler på diversiteten. Snit, overflader og 

belægninger må beskrives med en større variation. 

Den ensidige farvesætning bør overvejes eller nuan- 

ceres. 

Vejstrukturen må bearbejdes yderligere. 

En lidt større beskrivelse af bebyggelsens bæredyg- 

tige perspektiver i relation til landskabet, arkitekturen, 

tæthed m.v.


15 

HUMLEBÆK SYD

FORSLAG 33/47232/HØJDERNE 

BESKRIVELSE 

En markant øst-vestgående beplantning af blandede 

træer danner overgang og forbindelse til den eksiste- 

rende bebyggelse. Beplantningens lysninger danner 

ramme for mange forskellige sportsfaciliteter og kul- 

turtilbud, der henvender sig til hele Humlebæk. Med 

beplantningen som kobling, strækker en systematisk 

organiseret nord-sydgående stangbebyggelse sig ud 

i landskabet. Ved denne disponering inviteres land- 

skabet ind mellem husene, og da bebyggelsen er høj 

og koncentreret bevares landskabet åbent mod syd. 

VURDERING 

Forslaget gør brug af det åbne rum mod syd samt 

det store fælles landskab, der bevares uberørt og frit 

tilgængeligt, næsten underspillet. Modsat beplantnin- 

gen i overgangen til den eksisterende bebyggelse, 

der bliver hårdt programmeret. 

Beplantningen som overgang og bindeled virker sær- 

deles oplagt og indeholder store rumlige og funktio- 

nelle kvaliteter, netop her hvor mange institutioner gi- 

ver mulighed for samspil og fælles brug af faciliteter. 


Bebyggelsen går i højden og sikrer udkig til det åbne 

landskab for alle og ’lander’ kontant på jorden med 

det store landskabsrum direkte ind til soklen. 

Forslaget er et udmærket eksempelprojekt for bære- 

dygtig bosætning, der tillige anviser rige muligheder 

for idræt og bevægelse. Det har et ganske ligetil og 

usnobbet forhold til det gode liv, som uproblematisk 

danner udgangspunkt for forslaget. 

Forslaget er meget robust overfor successiv udbyg- 

ning og markedsforandringer. Vejstrukturen underord- 

ner sig bebyggelsesstrukturen og indgår helt naturligt 

som en forlængelse af de eksisterende veje fra nord. 

KONKLUSION 

Forslaget har stærke arkitektoniske kvaliteter i den 

overordnede plan og i sin sammenbinding med kon- 

teksten, hvor overgangen til eksisterende bebyggelser 

er omhyggeligt udformet ved hjælp af landskabelige 

virkemidler. Forslaget er både uprætentiøst og friskt. 

Bebyggelsesplanen er stram og fint komponeret og 

bryder konsekvent med parcelhuskvarterets planlæg- 

ningstanker. Rigiditeten virker næsten overvældende, 

men med varierede bygningstypologier kan forslaget 

udvikles til en elegant løsning. 

ANBEFALINGER 

Forslaget skal i den videre bearbejdning sikres mod 

et ubarmhjertigt og dogmatisk resultat ved at påvise, 

at der kan indarbejdes en stor variation i boligernes 

typologi, størrelse og ejerforhold. 

Der ønskes helt generelt en uddybning af forslaget, så 

den rumlige arkitektur beskrives mere konkret og rea- 

listisk, og det diagrammatiske udtryk suppleres med 

aflæselige og forståelige illustrationer. 

Der skal i den videre bearbejdning være fokus på 

rumlige kvaliteter, nærarealer og sociale mødesteder 

mellem husene. 

Det skal afprøves, i hvor høj grad den fastlåste ramme 

for bebyggelse giver mulighed for afvigelser, uden at 

det svækker helhedsplanen. 

Det ønskes illustreret, hvordan boligernes gårdhaver 

byder på rumlige og funktionelle kvaliteter. 

Det ønskes illustreret, hvorledes man vil opleve over- 

gangen mellem bebyggelse og grønning, og mellem 

grønning og landskab.


17 

HUMLEBÆK SYD

Forslag 3(1)/84265/Økotopia 


Forslag 16 (2)/17111 

Forslag 32 (4)/05457 Forslag 33(3)/47232/Højderne

DOMMERKOMITEENS GENERELLE BEMÆRKNINGER 

TIL DE FIRE FORSLAG I ETAPE 2 

De fire udvalgte forslag til etape 2 har alle imødekom- 

met udfordringen at konkretisere deres indledende ho- 

vedgreb og primære idéer til mere sammenhængende 

og helstøbte forslag. Tilsammen har det givet en over- 

bevisende og mangesidig belysning af udviklingsmu- 

lighederne for Humlebæk Syd, herunder gode bud på 

bæredygtigheds- og energiløsninger. 

Der er arbejdet med forskellige typer kompositioner 

af boliggrupper, fra meget formelle, urbane øer i land- 

skabsrummet, forslag 3(1)/84265, over sådanne for- 

mer i mere fri fortolkning, forslag 32(4)/05457, til både 

præcise tæt/lav boliger i et meget determineret form- 

sprog, forslag 33(3)/47232 og et mere udflydende or- 

ganisk boligudlæg, forslag 16 (2)/17111. 

Tilsvarende er der modtaget en overvældende rigdom af 

forskellige boligtyper. Hele spektret er med, enkelthuse, 

rækkehuse, klyngehuse, tofamiliershuse og etageboli- 

ger. Men aldrig kun som katalogvarer, i alle fire forslag 

som integrerede i hver sin sammenhængende helhed. 

Landskabet har i alle forslag spillet en betydelig rolle. 

Der er løsninger, hvor bygningernes fodaftryk og ”for- 

brug” af natur er forsvindende lille, forslag 33(3)/47232 

og 3(1)/84265. Og der er forslag, hvor landskabet fly- 

der omkring og ind i boliggrupperne, og hvor denne 

sammensmeltning på forskellige måder udtrykker 

spændingsforholdet og det nære i forholdet mellem 

hus og natur. Men generelt er fodaftrykkene små, og 

der er i alle forslag taget hensyn til den smukke natur 

og man har ladet det åbne land være en væsentlig del 

af besvarelsen. 

Også sammenhængen til den urbane kontekst, den og 

de eksisterende bydannelser har været behandlet på 

overbevisende måder. 

Især forslag 33(3)/47232 og 16 (2)/17111 understreger 

og prioriterer sammenhængen til den eksisterende vil- 

laby og stiller forslag til et sammenbindende element, 

et landskabeligt byrum, der skaber overgange til både 

nord og syd, såvel som øst og vest. 

Forslagene behandler alle placeringen af en ny idræts- 

hal på forskellig måde og med varierende grad af kon- 

kretisering. Men i alle tilfælde vil hallen indgå i projek- 

tets arkitektoniske helhed. 

Ud fra nogle miljømæssige betragtninger foreslår alle 

forslag den højst mulige reducering af biltrafik og alle 

forslag tilføjer stier for bløde trafikanter. Et af projekterne 

opfylder ikke kravet om primært nordlige tilslutninger til 

biltrafikken, men dette forhold vil kunne bearbejdes. 

Omkring det bæredygtige er der en forskellig priori- 

tering i bearbejdningsgraden. Alle projekter påpeger 

nødvendigheden af arkitektoniske løsninger, eksem- 

pelvis tæthed, isoleringsgrad, solenergi, affaldshånd- 

tering og materialer. I visse tilfælde forfalder bearbejd- 

ninger til rene tekniske eksercitser, der nogle steder vir- 

ker overdrevne og for detaljerede. I værste fald går det 

ud over arkitekturen. I mere fornuftige og afslappede 

løsninger er energioptimeringen og de økologiske ele- 

menter stilfærdigt indarbejdet i de bygningsmæssige 

løsninger. 

Generelt og set i hele konkurrenceforløbet er der tale 

om en proces, hvor kvaliteten i konkurrencens op- 

rindelige program er blevet nærmest sublimeret i en 

gruppe finaleforslag på et højt arkitektonisk og land- 

skabsarkitektonisk niveau. 


19 

HUMLEBÆK SYD

FORSLAG 16 (2)/17111 

UDPEGET SOM VINDER 

LIWPLANNING v. Lisbeth Westergaard 

(med al ophavsret) 

Medarbejdere: Ansvarlig: Landskabsarkitekt MAA 

Lisbeth Westergaard, arkitekt MAA Anne Kathrine 

Esbjerg, arkitekt MAA Mia Ann Bruhn; studerende: 

arkitektstuderende Kerstine Fogh Harboe, 

arkitektstuderende Maja Cecilie Aarup Hansen 

Underrådgiver/konsulent, etape 2 

Grontmij, ingeniør på trafik, LAR og bæredygtighed 

HUMLEBÆK SYD 20 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER

BESKRIVELSE 

Konkurrencens vinderforslag aflæser konkurrence- 

arealet som en mark, der repræsenterer en typisk bid 

af det nordsjællandske landskab med en behersket 

kupering, der danner en komposition af små bakker 

og lavninger. Forslagets hovedgreb er at synliggøre is- 

tidens modulering med dels læhegn, der tegner lige 

linjer gennem landskabets kurver og dels udnyttelse af 

lavninger til regnvandsopsamlende vandhuller. Læheg- 

nene giver beskyttelse mod vinden og opdeler marken 

i opfattelige rum. Vandhullerne skaber punkter, som 

bebyggelsen orienterer sig omkring. Med denne isce- 

nesættelse af landskabet skabes overgange, hvori der 

kan opstå en kontrast mellem landskab og arkitektur. 

Ved at arbejde med det horisontale og det vertikale 

landskab samt med boliger, der har et horisontalt-, et 

vertikalt- eller et punktudtryk kan der opstå en variation 

af kompositioner. 

Forslaget præsenterer to akser: en nord-sydgående 

historisk akse, der ikke er en decideret akse, men en 

sti, der forbinder Nivå Station med Humlebæk Station. 

Og en øst-vestgående Sundheds- og Kulturakse, der 

samler en række af såvel eksisterende som kommen- 

de kultur- og fritidsaktiviteter i en linje fra Simons Golf 

til Sletten Havn. 

Forslagets bebyggelse lægges i to enklaver, der efterla- 

der en kile af ubebygget areal. Bebyggelsen hægter sig 

på den eksisterende bystruktur og formidler overgan- 

gen mellem det traditionelle parcelhusområde mod nord 

og forslagets nye bebyggelse med fritliggende huse i 

landskabet mod syd. Bebyggelsen er følsomt placeret 

SIMONS GOLF 

Byplanmæssigt hovedgreb: Kultur- og sundhedsaksen og den historiske akse 

i landskabet med en minimal udendørs privatsfære, 

der efterlader et stort fælles landskab til glæde for alle 

i Humlebæk. Forslaget anviser en række forskellige 

bygningstypologier, der alle bygger på enfamiliehusets 

fundament, men som med sine forskellige karakteristika 

indskriver sig i landskabets muligheder. 


SLETTEN HAVN 

21 

HUMLEBÆK SYD

Helhedsplan. Forslag til byudvikling i Humlebæk Syd. To nye landskabskvarterer udvikles på baggrund af en 

sammentænkning af bæredygtighedshensyn som fx minimering af ressourceforbrug, integration med den eksisterende 

bys borgere, forstærkning af biodiversitet og forstærkning af det eksisterende landskabs herlighedsværdier. 


VURDERING 

Forslagets væsentligste kvalitet ligger i den elementæ- 

re læsning af landskabet, der med en professionel ana- 

lyse fører til et stærkt og overbevisende greb bygget 

på helt enkle og velkendte midler. Bebyggelsen føjer 

sig følsomt ind i landskabet og giver kvaliteter til både 

bebyggelsens beboere og alle andre. 

Set i relation til det eksisterende parcelhuskvarter nord 

for konkurrenceområdet adskiller forslaget sig ved en 

nytænkning i forhold til at bo i eget hus i landskabet. 

Akserne er et simpelt og effektivt element til at binde 

området sammen og vil tilføre nye kvaliteter til glæde for 

hele Humlebæk, men mødestederne savner rumlighed, 

hvilket gør de foreslåede aktiviteter noget postulerede. 

KONKLUSION 

Dommerkomiteen vurderer, at forslaget rammer ånden 

i Humlebæk godt, og at den valgte bebyggelse har po- 

tentiale set i relation til målgrupperne. 


Humlebæk Syd: En porøs bebyggelsesstruktur, 

som landskabet og dermed dyr, 

mennesker, vand og planter flyder igennem 

og spreder sig rundt i områdt. 

23 

HUMLEBÆK SYD

Plantegning Sundheds- 

og kulturaksen 


HVAD SKAL DER ARBEJDES VIDERE MED? 

Sundheds- og Kulturaksen er meget teoretiske, og de foreslåede nye 

mødesteder består først og fremmest af en udpegning af en række ned- 

slagspunkter uden noget egentligt rum. En konkretisering af aksernes 

vision fordrer, at kommunen i sin videre planlægning investerer i udviklin- 

gen og sikrer, at nedslagspunkterne etableres som robuste rammer med 

en variation af indhold, så der rent faktisk bliver noget at mødes om. 

Her danner Boulevarden i forslag 33(3)/47232/Højderne et udmærket 

forbillede. 

Forslaget skal i den videre bearbejdelse søge muligheder for større byg- 

ningskoncentration og større diversitet indenfor udvalget af boligtypolo- 

gier, så et bredere segment tilgodeses. En af forslagets kvaliteter er de 

fritliggende huse, og denne kvalitet skal sikres mod domænedannelse 

ved hjælp af regulativer, der hindrer hække og private terrasser i det 

fælles landskab. 

Der savnes en stillingtagen til det beplantningsmæssige udtryk. Det vil til 

netop denne bebyggelse være velegnet at udføre en grøn byggemod- 

ning, hvor der tidligt etableres en grøn struktur, der kan nå at etablere 

sig, inden byggeriet starter. Der bør derfor tages aktivt stilling til en stra- 

tegi omhandlende valg af plantearter, sammensætning og diversitet. 


25 

HUMLEBÆK SYD

FORSLAG 3(1)/84265/ØKOTOPIA 

Lendager Arkitekter & Peter Holst Landskab 

Rådgiver uden andel i ophavsretten 

Esbensen Ingeniører 


BESKRIVELSE 

Økotopia tilbyder et stærkt programmeret landskab, 

hvor otte minibyer indfælder sig kontrastfuldt med urban 

stringens. Små miniaturesamfund, som giver en intensiv 

oplevelse af urbanitet, relaterer sig og danner netværk 

med de øvrige funktioner, økosystemer, aktiviteter, sti- 

systemer, identiteter m.m. i Humlebæk. Projektet tager 

”bæredygtig by” alvorligt og helhedsorienteret. 

Forslaget har i etape 2 bl.a. udviklet øerne mere karak- 

teristisk og detaljeret, hvor f. eks. specifikke bebyggel- 

sestypologier relateres til hver af de otte øer. Typologi- 

erne har til hensigt at skabe noget unikt, knyttet til øens 

karakter, det åbner sig op mod lyset og interagerer i 

større grad med det omkringliggende landskab. 

Der er i etape 2 yderligere blevet elaboreret massivt 

og overbevisende på bæredygtighedskonceptet. Det 

tidligere sammenbindende loop er fjernet, erstattet af 

energiaksen, som er koblet op på det sekundære sti- 

system. Landskabet er udviklet med større program- 

og detaljerigdom. 

Økotopia fylder grunden ud, og inviterer de øvrige 

Humlebækbeboere ind på besøg, med et aktivt land- 

skab og intensive bydele. 

VURDERING 

Økotopia som projekt er en oplevelsesspækket og 

levende by og forslagsstillerne argumenterer grundigt 

for, at dette er essentielle bestanddele af dét at leve 

bæredygtigt. Der indarbejdes en stor blanding af funk- 

tioner, og brugere – et 24 timers samfund, som poten- 

tielt ville kunne give noget, Humlebæk ikke har i dag. 

Projektet leverer en komplet by, hvor alt ligger indenfor 

rækkevidde og kan tilbydes lokalt – ingen grund til en 

ekstra tur i bilen. Store funktioner som tennishal, økolo- 

gicenter, plejehjem eller mindre funktioner som slagter 

og lokalt museum er integreret i bebyggelsen og ud- 

gør kerner af bydelenes essens. Den store program- 

mangfoldighed er meget sympatisk, men der er stor 

usikkerhed om projektets økonomiske bæredygtighed. 

Usikkerheden går på projektets robusthed i forhold til, 

hvorvidt man vil kunne styre en sådan proces, som 

sikrer den programmatiske diversitet, så det bliver så 

gennemført mangfoldigt og levende som forestillet, og 

projektet ikke er afhængig af kommunal eller anden 

støtte, for at det skal udvikles. 


27 

Grønttorvet 

HUMLEBÆK SYD

HUMLEBÆK SYD 28 

BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER

Skoven 

Øernes typologiske forskellighed er i projektet velfun- 

gerende som diagram, men de individuelle kvaliteter 

er overordnet ikke blevet mere overbevisende ved ud- 

dybningen af deres rumligheder eller program i etape 

2. Byrummene, synergien og relation til landskabet 

og bebyggelsens interne rumligheder er projektets 

svaghed. Øernes bebyggelsestypologier fremstår lidt 

rigide og med manglende interne variationer inden for 

hver ø. 

Den høje tæthed i øernes fodaftryk levner også tvivl om 

man får nok kvalitet tilbage ved at bygge så tæt som 

i det indre København, og om det er et sådan urbant 

bygget miljø, Humlebæk skal kunne tilbyde. 

Energiaksen kan ved dens udformning – delvist hævet, 

nedsænket, eller opbygget, fremstå voldsom i land- 

skabet og potentielt opleves som en fysisk og visuel 

barriere mod syd. 

Pulsen 

KONKLUSION 

Projektet er meget velbeskrevet og velargumenteret på 

det energimæssige og diagrammatiske niveau, og er 

mindre stærk på det rumlige og processuelle. 


29 

HUMLEBÆK SYD

FORSLAG 32 (4)/05457 

Steen Høyer (ansv.) & Sophie Sahlqvist, arkitekt MAA 

Konsulent 

Anders Abraham, professor, arkitekt 


BESKRIVELSE 

Forslaget placerer otte enklaver fordelt på konkurren- 

cearealet med fem i vest, tre i øst og en pause midt 

imellem. Enklaverne forbindes med resten af Humle- 

bæk og hinanden via en (lande-)vej, der fungerer som 

det sammenbindende element, der udgør bebyggel- 

sens rygrad. 

Forslaget lægger vægt på at være en strategiplan og 

ikke en designplan. Strategien er at bevare landska- 

bet åbent, rekreativt og funktionelt ved at bebygge tæt 

og koncentreret. Der anvendes V- og U-former både 

i bebyggelsen og i byrummenes skala. Det giver en 

flydende og fleksibel rumsammenhæng, hvor det åbne 

landskab trækkes helt ind til facaderne og samtlige 

byggegrunde får et glimt af det store landskab, der 

udlægges med græs til afgræsning og grønthøstning. 

Byenhederne lukker i stil med den klassiske bonde- 

gård om sig selv og giver dermed læ for vinden og rum 

for livet. Byenhedernes lukkethed mod to sider giver et 

kontant møde mellem facaden og landskabet, mens 

åbenheden mod de to andre sider lader landskabet 

Modellen viser områdets mest markante landskabstræk. Lunden på bakketoppen og den tilgroede skovhave 

- det store skræntparti mod syd og dalstrøget der sammenbinder området. Desuden ses en del af 

de mange søer og vandhuller på arealet. 

sive ind mellem husene. I bebyggelsen kan indtænkes 

et bredt udvalg af boligtypologier og størrelser. Der kan 

både være individuelle boliger og boliger af mere kol- 

lektiv art. 

A 

Temaet for de otte byenheder er æbleplantagen, for- 

stået på den måde, at hver byenhed er domineret af 

hvert sin æblesort, hvilket også giver navn til enheder- 

ne såsom Æblehaven, Æbledalen, Æblebakken etc. 

Plan der viser de 8 byggefelter - hvor de danner ryg - og hvor de åbner sig. 

A 

Modellen viser de 2 væsentlige landskabselementer (A og B), samt de områder hvorfra der er kontakt 

med skov og landskab i horisonten. Mod Stetten ser man til Laveskov, mod hørsholm ser man til Folehaven, 

og mod Espergærde ser man til Egebæksvang. 

På kortet modstående side er byggefelterne opdelt af 15 meter brede bælter, der er byggezoner. I disse 

zoner kan man erhverve X-antal meter byggegrund, og bygge sit individuelle hvide hus. Kravet er blot at 

man skal bebygge grundarealet med 150-200%. Der skal bygges i skel til den præcise kant, men der kan 

bygges frit mod den åbne side. Udnyttelsen af det samlede areal er beregnet på 2 etage i bygninger af 10 

meters bredde. 

Bebyggelserne åbner sig mod skrænten, skoven og det gennemgående dalstrøg, der samler hele det store 

konkurrenceområde. 


31 

HUMLEBÆK SYD

asn- 

ne. 

er. 

Soldaterlængerne på Chr.Ø - storskalageometri i kontrast til de omgivende bygningers landskabsindpasn- Soldaterlængerne Børglum på Kloster Chr.Ø danner - en monolit gade med i en storladen et menneskeligt randmoræne. rum. 

ing. 

Soldaterlængerne på Chr.Ø - storskalageometri i kontrast til 

de omgivende bygningers landskabsindpasning. 

Soldaterlængerne på Chr.Ø danner gade med et menneskeligt rum. 

Hvide Sande Værft, skur og småindustri danner kontrast og oplevelse omkring det åbne, samlende 

havnerum. 


Soldaterlængerne på Chr.Ø - storskalageometri i kontrast til de omgivende bygningers landskabsindpasning. 

Soldaterlængerne på Chr.Ø - storskalageometri i kontrast til de omgivende bygningers landskabsindpasn- 

Børglum Kloster - en monolit i en storladen randmoræne. 

Soldaterlængerne på Chr.Ø - storskalageometri i kontrast til de omgivende bygningers landskabsindpasn- 

Børglum Kloster - en monolit i en storladen randmoræne. 

ing.ing. 

Børglum Børglum Kloster - Kloster en monolit - en i monolit en storladen i en storladen randmoræne. randmoræne. 

Østrupgaard på Fyn 

griber den store skala i 

en sekvens af rum i rum. 

Et gårdprojekt fra den 

tidlige middelalder. 


Soldaterlængerne på Chr.Ø danner 

Østrupgaard 

gade med 

på Fyn 

et 

griber 

menneskeligt 

den store 

rum. 

skala i en sekvens af rum i rum. Et gårdprojekt fra den tidlige middelalder. 

Børglum Børglum Kloster - Kloster et konglomerat - et konglomerat af krystallinske af krystallinske former. former. 

Soldaterlængerne på Chr.Ø danner gade med et menneskeligt 

rum. 

Østrupgaard Østrupgaard på Fyn griber på Fyn den griber store den skala store i en skala sekvens i en af sekvens rum i rum. af rum Et i gårdprojekt rum. Et gårdprojekt fra den tidlige fra den mid- tidlige middelalder.delalder. 

Bagsiden Bagsiden af hovedgaden af hovedgaden i Frederiksværk. i Frederiksværk. En varieret En og varieret menneskelig og menneskelig ansamling ansamling af tilbygninger af tilbygninger mod åen, mod i åen, i 

kontrast kontrast til hovedgadens til hovedgadens præcise bygningskant. 

præcise bygningskant. 

Glorup Slot - indspændt mellem alléer i et åbent vandrum. 

Soldaterlængerne Børglum på Chr.Ø Kloster danner - en monolit gade med i en et storladen menneskeligt randmoræne. rum. 

Soldaterlængerne Østrupgaard på Fyn griber den store skala i en sekvens af rum i rum. Et gårdprojekt fra den tidlige mid- 

Hvide Sande 

på Chr.Ø 

Børglum Værft, 

- 

skur 

storskalageometri 

Bagsiden af hovedgaden i Frederiksværk. En varieret og menneskelig ansamling af tilbygninger mod åen, i 

delalder. 

Kloster og småindustri 

i 

- et konglomerat danner 

kontrast 

kontrast 

til de omgivende 

af krystallinske og oplevelse 

bygningers 

former. omkring 

landskabsindpasn- 

det åbne, samlende Børglum Kloster - en monolit i en storladen randmoræne. 

Østrupgaard på Fyn 


HL-Ark. by 

ing. 

delalder. 

havnerum. Hvide Sande Værft, skur og småindustri danner kontrast og Børglum Kloster - en monolit i en storladen randmoræne. 

kontrast til hovedgadens præcise bygningskant. 

oplevelse omkring det åbne, samlende havnerum. 

8 

VURDERING 

Vi har at gøre med et forslag, der med stor (selv-)sikkerhed lægger sig i det kuperede land- 

skab. Hver enkelt byenhed er nøje placeret i forhold til topografien. Forslaget er en samlet 

fortælling om den traditionelle danske bygningskultur som den tydeligst ses i herregårdenes, 

Hvide Sande Værft, skur og småindustri HL-Ark. byggeri danner i kontrast Rungsted og - Komplekst oplevelse omkring byggeri det mod åbne, åben samlende horisont. 

havnerum. 

klostrenes og militærets bygningskomplekser med en kalejdoskopisk sammensætning af små 

8 8 

mrk. 05457 

Hvide Sande 

Bagsiden 

Værft, 

af 

skur 

hovedgaden 

og småindustri 

i Frederiksværk. 

danner kontrast 

En varieret 

og oplevelse 

og menneskelig 

omkring 

ansamling 

det åbne, 

af 

samlende 

tilbygninger mod åen, i Glorup Slot - indspændt mellem alléer i et åbent vandrum. 

havnerum. 

Hvide Sande Værft, skur og småindustri kontrast til hovedgadens danner kontrast præcise og oplevelse bygningskant. omkring det åbne, samlende 


havnerum. 

Østrupgaard på Fyn griber den store skala i en sekvens af rum i rum. Et gårdprojekt fra den tidlige mid- 

Østrupgaard på Fyn griber den store skala i en sekvens af rum i rum. Et gårdprojekt fra den tidlige middelalder.delalder. 

og store bygningsvolumener HL-Ark. byggeri til i Rungsted et samlet - Komplekst byggeri hele, mod åben bygget horisont. af og til mennesker. Forslaget er i den 

store såvel som i den lille skala overbevisende udformet med klarhed og konsekvens og byder 

med sin samlede komposition på en skarp plan af stor skønhed og poesi. 

Østrupgaard på Fyn griber den store skala i en sekvens af rum i rum. Et gårdprojekt fra den tidlige mid- 

Børglum Kloster delalder. - et konglomerat af krystallinske former. 

Bagsiden af 

kontrast til 


8 mrk. 05457 

8 mrk. 05457 

Glorup Slot Glorup - indspændt Slot - indspændt mellem alléer mellem i et alléer åbent i et vandrum. åbent vandrum. 

HL-Ark. byggeri HL-Ark. i byggeri Rungsted i Rungsted - Komplekst - Komplekst byggeri mod byggeri åben mod horisont. åben horisont. 

Glorup Slot - indspændt mellem alléer i et åbent vandrum. HL-Ark. byggeri i Rungsted - Komplekst byggeri mod åben 

Bagsiden af hovedgaden i Frederiksværk. 

En varieret og men- 


neskelig ansamling af tilbygninger 

Børglum Kloster - et konglomerat af krystallinske former. 

Bagsiden af hovedgaden i Frederiksværk. En varieret og menneskelig ansamling af tilbygninger Børglum mod Kloster åen, i - et konglomerat af krystallinske former. 

Hvide Sande Værft, skur og småindustri danner kontrast og oplevelse omkring det åbne, samlende 

Glorup Slot kontrast - indspændt til hovedgadens mellem præcise alléer i et bygningskant. åbent vandrum. 

HL-Ark. byggeri i Rungsted mod - Komplekst åen, i byggeri kontrast mod åben til horisont. hovedga- 

havnerum. 

dens præcise bygningskant. 

8 Børglum Kloster - et konglomerat af krystallinske former. 


mrk. 05457 





horisont. 

mrk. 05457 mrk. 05457 


HL-Ark. byggeri i Rungsted - Komplekst byggeri mod åben horisont. 

Bagsiden af hovedgad 

kontrast til hovedgad 

HL-Ark. byggeri i Ru

Gårde som fragmenter af købstadbebyggelser omkring frugt, blomster- og køkkenhaver. En blanding af herregårdens driftsbygninger, købstædernes gårdbebyggelser 

Byhusfragmenter inspireret af byer som Skelskør, Lemvig eller Stege. 

og bondegårdens Gårde som fragmenter længer. af købstadbebyggelser omkring frugt, blomster- og køkkenhaver. En blanding af herregårdens driftsbygninger, købstædernes gårdbebyggelser 

Byhusfragmenter inspireret af byer som Skelskør, Lemvig eller Stege. 

Gårde som fragmenter af købstadbebyggelser omkring frugt, blomster- og køkkenhaver. En blanding 

og 

af herregårdens 

bondegårdens 

driftsbygninger, 

længer. 

købstædernes Den gårdbebyggelser 

monumentale driftsbygning - her brugt Byhusfragmenter som inspiration inspireret til et lejlighedsbyggeri af byer som Skelskør, i 4 etager. Lemvig Plansiloer, eller Stege. herregårdslader og de før industrielle Den klassiske anlæg gade langs fra Mølleåen købstaden er her mulig med Et gårdanlæg åben forbindelse af driftsbygninger til landskabet. tænkt som model for lejligheds- eller rækkehusbyggeri, som det for eksempel kan ses på N 

og bondegårdens længer. 

er inspirationsbilleder. 

Den sammenbindende vej er elegant og sikkert formet 

og lægger sig overbevisende i landskabets kuperede 

terræn og vil i sig selv være en oplevelse at bevæge 

Den monumentale driftsbygning - her brugt som inspiration til et lejlighedsbyggeri i 4 etager. Plansiloer, herregårdslader og de før industrielle anlæg langs Mølleåen 

Et gårdanlæg af driftsbygninger tænkt som model for lejligheds- eller rækkehusbyggeri, som det for eksempel kan ses på Nørre Vosborg i Vemb. 

fragmenter af købstadbebyggelser omkring frugt, blomster- og køkkenhaver. En blanding af herregårdens driftsbygninger, købstædernes 


Den gårdbebyggelser 

monumentale driftsbygning - her brugt Byhusfragmenter som inspiration inspireret til et lejlighedsbyggeri af byer som Skelskør, i 4 etager. Lemvig Plansiloer, eller Stege. herregårdslader og de før industrielle anlæg langs Mølleåen 

Et gårdanlæg af driftsbygninger tænkt som model for lejligheds- eller rækkehusbyggeri, som det for eksempel kan ses på Nørre Vosborg i Vemb. 

rdens længer. sig Den monumentale på. driftsbygning - her brugt som inspiration til et lejlighedsbyggeri i 4 etager. Plansiloer, 


herregårdslader og de før industrielle anlæg Den klassiske langs Mølleåen gade fra købstaden er her Et mulig gårdanlæg med åben af driftsbygninger forbindelse til tænkt landskabet. som model for lejligheds- eller rækkehusbyggeri, som det for eksempel kan ses på Nørre Vosborg i Vemb. En enkelt storskalalænge i kontrast til småhusbyggeri, som det kan ses ved herregårdene, for eksempel Clausholm ved Ra 


Forslaget store svaghed er den manglende kontakt til 

den eksisterende bebyggelse rundt om konkurrence- 

området. Forslaget fremstår således autonomt overfor 

omgivelserne og byder ikke på noget egentligt tilskud 

til den eksisterende bebyggelse, men er sig selv nok. 

KONKLUSION 

Forslaget mrk. 05457 er et interessant og fornyende bud på bo- 

sætning, hvor velkendte danske traditioner på smuk- 

keste vis forenes med et visionært og fremadrettet 

koncept. 

Gårde som fragmenter af købstadbebyggelser omkring frugt, blomster- og køkkenhaver. En blanding af herregårdens driftsbygninger, købstædernes Den monumentale gårdbebyggelser driftsbygning - her brugt som Byhusfragmenter inspiration til et lejlighedsbyggeri inspireret af byer i som 4 etager. Skelskør, Plansiloer, Lemvig herregårdslader eller Stege. og de før industrielle anlæg langs Mølleåen 

og bondegårdens længer. 


1 2 3 

mrk. 05457 

4 5 

mrk. 05457 

Den klassiske gade fra købstaden er her mulig med åben forbindelse til landskabet. 

entale driftsbygning - her brugt som inspiration til et lejlighedsbyggeri i 4 etager. Plansiloer, herregårdslader og de før industrielle anlæg Den klassiske langs Mølleåen gade fra købstaden er her Et mulig gårdanlæg med åben af driftsbygninger forbindelse til tænkt landskabet. som model for lejligheds- eller rækkehusbyggeri, som det for eksempel kan ses på Nørre Vosborg i Vemb. En enkelt storskalalænge i kontrast til småhusbyggeri, som det kan ses ved herregårdene, for eksempel Clausholm ved Randers. 

nsbilleder. 

Den klassiske gade fra købstaden er her mulig med åben forbindelse til landskabet. mrk. 05457 

En enkelt storskalalænge i kontrast til småhusbyggeri, som det kan ses ved herregårdene, for eksempel Clausholm ved Randers. 

mrk. 05457 

1. Gårde som fragmenter af købstadbebyggelser omkring frugt, blomster- og 

køkkenhaver. En blanding af herregårdens driftsbygninger, købstædernes 

gårdbebyggelser og bondegårdens længer. 

2. Den monumentale driftsbygning - her brugt som inspiration til et lejlighedsbyggeri 

i 4 etager. Plansiloer, herregårdslader og de før industrielle anlæg 

langs Mølleåen er inspirationsbilleder. 

3. Den klassiske gade fra købstaden er her mulig med åben forbindelse til landskabet. 

4. Byhusfragmenter inspireret af byer som Skelskør, Lemvig eller Stege. 

5. Et gårdanlæg af driftsbygninger tænkt som model for lejligheds- eller rækkehusbyggeri, 

som det for eksempel kan ses på Nørre Vosborg i Vemb. 

6. En enkelt storskalalænge i kontrast til småhusbyggeri, som det kan ses ved 

herregårdene, for eksempel Clausholm ved Randers. 

6 

En enkelt storskalalænge i kontrast til småhusbyggeri, som det kan ses ved herregårdene, for eksempel Clausholm ved Randers. 


9 

33 

HUMLEBÆK SYD 

9 

9

FORSLAG 33(3)/47232/HØJDERNE 

Nathan Romero Muelas 

Nathan Romero Muelas Arkitekter 

Lars Techt Myrhøj 

Arkitekt Lars Myrhøj 

Sofie Elkjær Jensen 

SEJT 

Medarbejdere 

Stefan Urup Kaplan, Augustín Granados, Marta Castrillón 

Konsulent 

Dominic Balmfourth, Susturb 


BESKRIVELSE 

Nye visionære fællesskaber og intim privathed, frit 

landskab og robust forstadsurbanitet, stramt og flek- 

sibelt. Højderne rummer interessante og komplekse 

tanker om fremtidens forstadsudvikling i Humlebæk 

Syd. Inspireret af Louisianas smukke dialektik mel- 

lem intensive rumligheder og åbent landskab, lægges 

Højderne ud med relationer til naboområder, Humle- 

bæk by, og det store landskabstræk mod vandet. 

Projektet danner en aktiv og poetisk tilføjelse til vil- 

laområdet i nord, med det østvest-gående aktivitets- 

bånd; ”Boulevarden”. Højderne er påhægtet parcel- 

huskvarteret ved, at villavejene er videreført ind i Hum- 

lebæk Syd, og disse gaderum danner små rygrade 

for den fremtidige udbygning. Bebyggelsen orienterer 

sig med stramme facader mod gaden og åbner sig 

op mod landskabet og haverummene; kontrasten 

mellem det urbane og det store landskabsrum er eta- 

bleret. Boligerne er organiseret i mindre nabolag, som 

i fællesskab udgør bydelen. Husene er orienteret, så 

deres fælles grønne rumligheder og haverum oriente- 

rer sig mod øst.

Aftensolen nydes alene eller i flok i gaden, efter for- 

billeder som Brumleby eller Dragør. Gaderummene er 

tænkt som aktive og attraktive opholdsrum, som by- 

rum. I mødet mellem gaderummene og Boulevarden 

er der skabt mindre knudepunkter af urbane program- 

mer, som yderligere fungerer som forankring og invita- 

tion mod det nordlige kvarter. 

VURDERING 

Højderne giver et meget godt bud på hvordan Hum- 

lebæk Syd kunne møde villakvarteret mod nord. Bou- 

levarden tilfører generøst additioner til det eksiste- 

rende parcelhuskvarter som grønne, urbane, aktive 

fællesrum og funktioner. Programmeringen er tænkt 

fleksibelt og robust og kan udvikles i den hastighed, 

Humlebæk har aktiviteter, økonomi eller ildsjæle som 

vil kunne indtage arealet. Det aktive program indskriver 

sig fint med Humlebæks fremtidige planer om sports- 

BOULEVARDEN 

understreger overgangen mellem by og landskab 

BOULEVARDENS LIV 

Isometrisk planudsnit 


35 

HUMLEBÆK SYD

OVERSIGTSPLAN 

Ved den påtænkte Skovrejsning i Dageløkkekilen 

revitaliseres Humlebæks natur og et ubrudt 

skovbælte forbinder Højderne med Nivå Bugt. 

Kulturlandskabet viger for naturen. 


lige aktiviteter, og det tilføres nye kvaliteter til eksiste- 

rende funktioner i området. De urbane kvaliteter tilført 

i knudepunktene på Boulevarden virker realistisk og 

troværdige i denne Humlebækske kontekst. Den eksi- 

sterende gang- og cykelsti har fået interessante knæk, 

som nedbryder strækningen i delsekvenser og tilfører 

flotte rumligheder. 

Vejene, som trækkes lineært ud i landskabet, kan po- 

tentielt blive for store i skala, for lidt varierede og ikke 

evne at understøtte de lokale rumligheder tilstrækkeligt 

til at det ønskede liv vil udspille sig. Bebyggelsens sam- 

spil med gaderummet og haverummet, hvor naboskab 

og hverdagsliv kan tage plads, har et større potentiale 

end beskrevet. Klimatisk er bebyggelsen udfordret og 

projektets orientering mod nord og øst vurderes som 

vanskelig og uhensigtsmæssig. 

Projektet tilfører friske bud på, hvordan der kunne spa- 

res på ressourcerne med f.eks. ”super-fridge” (fælles 

fryser) og ”super-fix ” (fælles værktøj og håndværker) 

som potentielt også kunne danne ramme for sociale 

fællesskaber.

KONKLUSION 

Den ønskede dialektik mellem urbanitet – friholdelse 

af landskab og ny bebyggelse – og eksisterende be- 

byggelse er velfungerende, men planen fremstår ikke 

overbevisende elaboreret solorienteringsmæssigt eller 

rumligt på gaderumsniveau. 


37 

HUMLEBÆK SYD

KONKURRENCEFAKTA 

Konkurrenceudskriver og -form: Fredensborg Kommu- 

ne. Åben projektkonkurrence i to etaper iht. EU’s udbudsdi- 

rektiv 2004/18/EF 

Konkurrenceprogrammet udarbejdet af: Fredensborg 

Kommune i samarbejde med Arkitektforeningen 

Konkurrenceopgave: Konkurrenceopgaven bestod i – i 

første etape – at komme med et bud på en helhedsplan for 

et ca. 58 ha stort ubebygget, landskabeligt område i det 

sydvestlige Humlebæk. 

I anden etape skulle fire udvalgte deltagere fra første etape 

uddybe forslagene, dels på baggrund af dommerkomiteens 

anbefalinger, dels på baggrund af resultatet af en borger- 

høring indlagt mellem de to etaper. Formålet med konkur- 

rencen har været at tilvejebringe en klar vision og et stærkt 

design, der kan danne grundlag for den videre planlægning 

af området 

Konkurrenceperiode, etape 1: 20. juni – 3. oktober 2011 

Konkurrenceperiode, etape 2: 29. marts – 9. maj 2012 

Antal indsendte forslag, etape 1: 39, heraf 5 fra udlandet 

(UK, SE, I, D og H) 

Antal forslag, etape 1, optaget til bedømmelse: 39 

Antal forslag, der gik videre i etape 2: 4 


Dommerkomité: For Fredensborg Kommune: Borgmester 

Thomas Lykke Pedersen, formand (A), Hans Nissen (A), Lars 

Simonsen (B), Thomas von Jessen (C), Ole Bergmann (F), 

Claus Birkelyng (L), Flemming Rømer (O), Pernille Solvig 

Graux (V), Preben Goth (V), Hossein Armandi (borgernes 

stemme), Thomas Barfoed, administrationen (etape 1), 

Bjarne Steen Larsen, administrationen (etape 2), Lise 

Kongsgaard, administrationen 

Fagdommere udpeget af Arkitektforeningen: Jan 

Christiansen, Lin Skaufel, Jacob Fischer 

Rådgivere for dommerkomitéen: Kim Herlev Jørgensen 

(etape 2), Frode Andersen, Christian Peter Ibsen, Jørn 

Mouritsen, Tina Krüger, Steinar Bakke, Malene Holm 

Dommerkomitéens sekretær: Konkurrencerådgiver, arki- 

tekt MAA Bent Kolind, Arkitektforeningen 

Bedømmelseskriterier, begge etaper: Forslagene blev 

bedømt på kvaliteten i de konceptuelle løsninger til byplan, 

landskabsudformning og arkitektur 

Bedømmelsesperiode, etape 1: 10. oktober – 1. novem- 

ber 2011 

Bedømmelsesperiode, etape 2: 14. maj – 6. juni 2012 

Samlet præmiesum, etape 1: DKK 600.000, ligeligt fordelt 

mellem de fire deltagere, der gik videre 

Vederlag til de fire deltagere i etape 2: DKK 150.000 pr. 

team ekskl. moms 

Bedømmelsen, etape 1: Dommerkomitéen afholdt i alt fire 

bedømmelsesmøder. På det første bedømmelsesmøde 

blev samtlige forslag gennemgået, og dommerkomiteen 

besluttede, at følgende 18 forslag fortsatte i bedømmelsen: 

2/42020, 3/84265, 6/21541, 8/52255, 9/16171, 10/58765, 

12/77071, 14/00800, 16/17111, 19/08110117, 20/14374, 

21/15161, 24/52342, 30/18397, 32/05457, 33/47232, 

36/02011 og 38/23891. På det andet bedømmelses- 

møde blev det besluttet, at flg. seks forslag fortsatte i be- 

dømmelsen: 3/84265, 16/17111, 19/08110117, 30/18397, 

32/05457 og 33/47232. På det tredje bedømmelses- 

møde blev det besluttet, at følgende fire forslag går videre 

til etape 2: 3/84265, 16/17111, 32/05457 og 33/47232. 

På det fjerde bedømmelsesmøde blev dommerbetænk- 

ningen for etape 1 underskrevet 

Bedømmelsen, etape 2: Dommerkomitéen afholdt i alt tre 

bedømmelsesmøder 

Konkurrenceresultat: Forslag 16(2)/17111 udpeget som 

vinder 

Offentliggørelse af resultatet: 20. juni 2012

Thomas Lykke Pedersen 

Hans Nissen 

Lars Simonsen 

Thomas von Jessen 

Ole Bergmann 

Humlebæk den 6. juli 2012 

Claus Birkelyng 

Flemming Rømer 

Pernille Solvig Graux 

Preben Goth 

Hossein Armandi 

Bjarne Steen Larsen 

Lise Kongsgaard 

Jan Christiansen 

Lin Skaufel 

Jacob Fischer 

Bent Kolind

DK-2980 Kokkedal 

HUMLEBÆK SYD BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER 

40 

Fredensborg Kommune 

Egevangen 3B 

Tlf. +45 7256 5000 

fredensborg@fredensborg.dk 

www.fredensborg.dk/humlebaeksyd

Humlebæk Syd dommerbetænkning - Fredensborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?