VERDENS STØRSTE Ø Grønland er verdens største ø. Landet strækker sig fra Nunap Isua (Kap Farvel) i syd, 59,46° N til Odaap Qeqertaa (Odak Ø), 83,40o N, som er det nordligst beliggende landområde i verden. Landet skæres af Polarcirklen, 66,33° N, hvilket betyder, at man nord for denne oplever dage på året med henholdsvis mørke og midnatssol. Jo længere mod nord, jo længere er mørketiden og tiden med midnatssol. Hele landets areal er 2.175.600 km 2 . Kun ca. 15% af landet er isfrit, idet resten er dækket af verdens næststørste isskjold: Indlandsisen. Den rummer ca. 9 % af hele jordens ferskvand og er på det tykkeste sted ca. 3.500 m. Nogle steder ved kysten rager fjeldtoppene op over isen, og danner øer af land, de såkaldte nunatakker. De steder hvor gletchere når helt ud til havet brækker der isbjerge af, som føres bort med havstrømmen. Grønlands ca. 40.000 km lange kyststrækning må betegnes som skærgårdskyst med et utal af store og små øer og fjorde. KLIMA Grønland er beliggende i Arktis hvilket indebærer, at gennemsnitstemperaturen om sommeren aldrig overstiger 10° C, at der er permafrost, så kun de øverste jordlag når at tø om sommeren, at landet kun har ringe nedbørsmængde, og at der ikke findes egentlige skove, men kun enkelte krat og mandshøje buske i Sydgrønland. Landet kan deles i klimazonerne subarktis, lavarktis og højarktis (se kort). Der er mindst nedbør i Nordgrønland, hvor der nogen steder findes arktisk ørken. Sydgrønland modtager mere nedbør og er så frodigt, at der kan praktiseres et begrænset landbrug. Flere systemer af havstrømme mødes i de grønlandske farvande. De har indflydelse på havets temperatur og saltholdighed og 96 <strong>DET</strong> <strong>DANSK</strong>-<strong>GRØNLANDSKE</strong> <strong>MILJØSAMARBEJDE</strong> dermed på de havlevende organismers udbredelse. Havstrømme er ligeledes bestemmende for havisens udbredelse. Havisen betyder, at områderne fra Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugt) og nordpå samt østkysten kan besejles få måneder om sommeren. Ved Vestgrønland, fra Paamiut (Frederikshåb) til Sisimiut (Holsteinsborg), er der et såkaldt åbentvandsområde, hvor kun fjorde og kystnære farvande af og til fryser til om vinteren. BEFOLKNING Grønland er inddelt i 18 kommuner med hver deres hovedby og i alt 59 bygder. Befolkningen udgjorde i 1996 ca. 56.000 mennesker, heraf boede ca. 80% i byerne og ca. 20% i bygderne. Langt størstedelen af befolkningen bor i Vestgrønland i Paamiut (Frederikshåb), Nuuk (Godthåb), Maniitsoq (Sukkertoppen) og Sisimiut (Holsteinsborg) kommuner, mens de sydgrønlandske kommuner og fangerregionerne, som omfatter Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq samt Tasiilaq (Ammassalik) og Ittoqqortoormiit (Scorebysund) kommuner, er de tyndest befolkede. ERHVERV Fiskeri er hovederhvervet og skønnes at beskæftige omkring 2.500 personer direkte og ca. 3.000 i fiskeindustrien. Desuden arbejder en del personer i afledte erhverv med tilknytning til fiskeriet. Fangst har direkte eller indirekte betydning for omkring 20% af befolkningen, mens det i Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Tasiilaq (Ammassalik) og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) kommuner er det bærende erhverv. I Sydgrønland drives der fåreavl og rensdyravl. Det ventes, at turisme og råstofudvinding i fremtiden vil blive bærende erhverv i supplement til fiskeriet.
140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O 80 O 70 O 60 O 50 O 40 O S t i l l e h a v e t D a v i s s t r æ d e t 150 O Alaska-bugten Baffin havet A t l a n t e r h a v e t Beaufort havet Qaanaaq • • Upernavik • Uummannaq Qeqertarsuaq • Aasiaat • • Ilulissat Kangaatsiaq • • Qasigiannguit Sisimiut • • Manitsoq Nuuk • • Paamiut Ivittuut • Qaqortoq • • Narsaq Nanortalik • 30 O Polar cirklen 160 O Magnetisk Nordpol Grønland • Tasiilaq/Ammassalik 20 O 170 O • Ittoqqortoormiit D e n m a r k s S t r æ d e t 10 O Bering havet 180 O 60 O 70 O 80 O A r k t i s k e h a v 80 O 70 O 60 O 0 O Nordpol Svalbard Norge 170 O 10 O Polar cirklen 160 O Vinterisens udbredelse Sommerisens udbredelse Højarktis Lavarktis Subarktis 150 O 0 km 300 600 900 km GEOATLAS - Copyright1998 Graphi-Ogre 20 O O k h o t s k e h a v 30 O 140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O 80 O 70 O 60 O 50 O 40 O
- Page 1 and 2:
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
- Page 3 and 4:
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
- Page 5 and 6:
ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
- Page 7 and 8:
Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
- Page 9 and 10:
om bæredygtig udvikling - også i
- Page 11 and 12:
Mads Fægteborg formandskabet for d
- Page 13 and 14:
FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
- Page 15 and 16:
målet er, om hjemmestyret vil betr
- Page 17 and 18:
Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
- Page 19 and 20:
Henning Thing Frank Sejersen påpeg
- Page 21 and 22:
Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
- Page 23 and 24:
modtage hver sin portion. Først fo
- Page 25 and 26:
Mads Fægteborg dagspressen eller i
- Page 27 and 28:
"Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
- Page 29 and 30:
KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
- Page 31 and 32:
Henning Thing Det er en enestående
- Page 33 and 34:
Henning Thing mamodellerne giver fo
- Page 35 and 36:
virker. Derfor er det nødvendigt a
- Page 37 and 38:
mere lys ned i havet. Derved øges
- Page 39 and 40:
Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
- Page 41 and 42:
skulle have troet, at det netop var
- Page 43 and 44:
delige stråler. Her er der meget s
- Page 45 and 46:
ikke er meget højere end den, der
- Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
- Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
- Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
- Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
- Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
- Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
- Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
- Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
- Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
- Page 65 and 66: Som mange sikkert ved, tager man p
- Page 67 and 68: RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
- Page 69 and 70: Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
- Page 71 and 72: kg renkød om året, hvis renkødet
- Page 73 and 74: ver skudt om vinteren, bliver slagt
- Page 75 and 76: BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
- Page 77 and 78: de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
- Page 79 and 80: "Der er blandt andet sket det, at v
- Page 81 and 82: leder vandet direkte mod havet. Tun
- Page 83 and 84: DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
- Page 85 and 86: Henning Thing betyder, at de nogen
- Page 87 and 88: tror ikke på, at lomvierne kun få
- Page 89 and 90: Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
- Page 91 and 92: TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
- Page 93 and 94: området undtagen med helikopter. A
- Page 95 and 96: Han mener ikke, at al turisme på G
- Page 97: "Hvis jeg skal nævne en succes, s