DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN
Turisme er blevet udråbt som et af Grønlands kommende bærende erhverv. Hvad er
status for turismen netop nu? I hvilken retning bevæger turismen sig? Har specielt
økoturisme en chance i Grønland?
I 1992 lagde Grønlands Hjemmestyre en tiårsplan
for udviklingen af turisme i Grønland.
Landet skulle fremover ikke ensidigt
have en udvikling, der knyttede sig til
havets ressourcer. Samtidig er Grønland
egnet til turisme, fordi man har nogle oplevelser
at tilbyde, som passer med tidens
trend. Der er ikke så mange mennesker i
Grønland, der er store naturværdier. Plus en
form for oprindelighed, som turister ikke
kan få mange andre steder i verden.
MASSERNE ELLER ELITEN?
Nogle grønlandske turistfolk siger klart, at
man skal markedsføre meget for at få
mange turister. Andre mener, at markedsføring
overhovedet ikke er nødvendig.
Grønland sælger sig selv.
Hovedspørgsmålet er: Skal man skabe
masseturisme eller skal man satse på eliten?
Svaret vil være at finde sidst i dette kapitel.
Netop nu er der ikke tale om masseturisme
i Grønland. Antallet af turister i Grønland
pr. år er 31.000, hvilket er mindre end antallet
af besøgende i Legoland en enkelt dag.
Den nuværende turisme er koncentreret
på Vestkysten i nærheden af de to lufthavne
og de større byer.
OUTFITTERE
Gennem to år har Jeppe Mordhorst, betalt
af Dancea, været ildsjæl i at skabe turistmuligheder
i Grønland. Bådture i Narsaq og
Nuuk. Hundeslædeture og småudflugter i
Sisimiut og Ilulissat. Han arbejdede for at
skabe aktiviteter for velbeslåede turister, der
går efter eksklusive oplevelser.
"Vi studerede gorillaturisme i Rwanda –
før det hele brød sammen. Der havde man
en meget eksklusiv turisme. Det behøvede
man ikke at markedsføre. Folk stod i kø.
Der var kun de to stammer af bjerggorillaer.
Folk betaler 35.000 kr. bare for at være
med. Plus flyrejse og hotelophold. Det
samme gælder for isbjørneturisme i Canada.
Der er det op til 90.000 kr. for 2-3 uger
med en hundeslæde på jagt efter at opleve
en isbjørn. Hvis man i så eksotiske former
for turisme satser på kvaliteten, så kommer
markedsføringen af sig selv."
Hans hovedformål var at få nogle operatører
i gang. Der var 35 outfittere, grønlændere
overvejende af beskedne kår – en havde
en båd, en kører hundeslæde, en har to
hytter oppe i fjeldet osv. Ikke de store hotelejere.
Grønlandske fangere. Disse folk
blev samlet af Greenland Tourism til 14
dages grunduddannelse: en lille smule engelsk,
en lille smule markedsføring, radiocertifikat,
førstehjælps kursus. Kurset foregik
på handelshøjskolen i Qaqortoq.
BÆREDYGTIG TURISME
Kan man skabe en turisme, der ikke ødelægger
naturen? Hvor man bruger så lidt
som muligt? Hvor lokalbefolkningen nyder
godt af aktiviteterne? Kort sagt: Økoturisme.
Når man ankommer til Grønland i fly,
har man allerede brugt sin globale energikvote
for de næste mange år.
I området omkring
Kangerlussuaq (Sdr.
Strømfjord) er der
allerede en udviklet
fjeldturisme.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 89