DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

Lomvier til salg på
"brættet". Jagten på
lomvier har i Grønland
nået et niveau,
hvor den – i hvert
fald lokalt – ikke er
bæredygtig. En tidligere
stor bestand i
Uummannaq er således
forsvundet, og i
Upernavik er især
bynære kolonier drastisk
reduceret.
Hovedårsagen synes
at være den indtil
1988 legale jagt på
fuglene i yngleperioden.Lomviebestanden
i det tyndtbefolkede
Avanersuaq
(Thule) synes derimod
at være intakt,
og der yngler i dag
flere lomvier i dette
område end i resten
af Grønland tilsammen.
De små kolonier
i Østgrønland er
også i tilbagegang.
Den alvorligste del af
nedgangen er sket
inden jagtreglerne
blev indført, og det
tager umindelige
tider før netop lomviebestanden
kan komme
på fode igen, da
en lomvie først bliver
yngledygtig, når den
er fem år gammel.
REGULERING
Når en bestand er under pres – i dette tilfælde
bestanden af lomvier – er man nødt
til at regulere jagten. Det kan gøres gennem:
• Fredningstider.
• Fredningszoner – såsom vigtige yngle- og
rasteområder.
• Begrænsninger i fangstmetoder.
• Begrænsninger i hvem der får lov til at
udnytte lomvierne.
• Kvoter.
• Begrænsning af handelen med lomvier.
86 DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE
Endelig kan man som en særlig form for
regulering søge at hindre forstyrrelser
særligt i lomviernes ynglekolonier. Det drejer
sig om helikoptertrafik og skibstrafik. Så
vidt vides er der ingen skibskaptajner, der
nu om dage trækker i sirenen for at opleve,
at titusinder af lomvier samtidig forlader
fuglefjeldet. En forstyrrelse der hver gang
fører til mistede æg og unger.
Knud Falk