DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

tror ikke på, at lomvierne kun får et æg pr.
år. Eller de vælger ikke at tro på det.
De kan heller ikke forstå, at det er værre
at skyde de gamle fugle i fjeldet. De mener,
at det er værre at skyde de unge fugle om
vinteren. Det strider imod gængs opfattelse,
hvor man opfatter børnene som det vigtigste.
For lomvien er det faktisk omvendt.
Hos lomvien er det kun 20%, der bliver
gamle nok til at yngle.
Så hvis man slår en ung lomvie ihjel, så
slår man en femtedel voksen ihjel. Slår man
en gammel lomvie ihjel, så fjerner man en,
der skal lægge æg og få unger de næste
mange år.
Som mennesker tænker vi, at det er bør-
Knud Falk
Knud Falk
nene, vi skal bygge fremtiden på. Hvis skibet
synker, er det børn og kvinder, der skal
reddes først.
Hos lomvien er det omvendt. Der er stor
naturlig dødelighed i de første leveår. Det
er den, man kan udnytte, da mange af disse
dyr ville dø alligevel", slutter Flemming
Merkel.
Borgermøderne har stor betydning både
for biologerne fra Grønlands Naturinstitut,
for repræsentanterne for Direktoratet for
Miljø og Natur og for fangere og jægere i
lokalområdet. Mange af fangerne får kendskab
til lomviens trækforhold og biologi.
Biologer og forvaltere får indblik i, hvad
jagttider betyder i praksis, fx at den korte
jagttid medfører en intens jagt i maj måned,
hvor der skydes så mange lomvier, at store
dele af fangsten nedfryses.
Jagttiden er sat meget snært, således at
der er jagttid på lomvier i en del af den tid,
hvor lomvierne stadig yngler. Men i virkeligheden
er skaden sket - dvs. den alvorlige
del af nedgangen i bestanden - inden jagtreglerne
blev vedtaget.
Der er stor forskel på
hvor belastende jagten
på lomvier er forskellige
steder i Grønland.
"Noget af det vanskeligste er at få udbredt den opfattelse,
at det er skadeligt at udnytte lomvien i yngletiden."
Flemming Merkel, Grønlands Naturinstitut.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 85