DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

Henning Thing
betyder, at de nogen gange laver forhastede
konklusioner, hvis de ser, at deres egne kolonier
er i tilbagegang, så konkluderer de
måske, at lomvierne må yngle et andet
sted."
Sidste nyt er, at bestandene fortsat går tilbage
i den sydlige del af Upernavik distrikt
og det samme gælder i Ilulissat. Lomviekolonierne
i Uummannaq er forsvundet. Den
lille koloni i Qaqortoq er også gået tilbage.
Lige som de to eneste kolonier i Østgrønland
(ved Ittoqqortoormiit) er gået tilbage.
Om årsagen til at lomvien nogle steder
er gået tilbage, siger Knud Falk: "Jagt er en
væsentlig årsag. Der er problemer de steder,
hvor lomvien kun findes i yngletiden.
Når man jager om vinteren i Sydvestgrønland,
så tager man ikke af de lokale ynglefugle.
Det er forårsjagten, der er problemet.
Især i de bynære områder i Upernavik
distrikt samt i Østgrønland, hvor man har
overhøstet af bestandene."
Af de mellem 200.000 og 400.000 lomvier,
der nedlægges om året, skydes de 80% i
Sydvestgrønland om vinteren. Og tidspunktet
for jagten er afgørende for, hvor meget
bestanden belastes.
"Hvis fangerne i Upernavik distrikt skyder
5.000 lomvier, mener fangerne her, at
det er helt ubetydeligt, men det er det
ikke", siger Knud Falk og fortsætter "5.000
lomvier skudt i Melville bugten kan gøre
mere skade end 50.000 skudt i Sydvestgrønland.
I Upernavik skydes lomvierne i yngleperioden.
Jagten i Sydvestgrønland drejer
sig i høj grad om ungfugle, fugle der i vidt
omfang ville være døde alligevel i vinterkulden.
Overvintringsområderne rummer
lomvier fra Norge, fra Island og fra Canada.
Det betyder stort set, at vinterjagten tager
På fem år kan et
rypepar blive til
2.000 ryper.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 83