DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

På fem år kan et lomviepar højst blive til 8 lomvier. • Fra Diskobugten og nordover har fangerne i det tidlige forår især mulighed for at skyde lomvier, der er på vej mod ynglepladserne i Upernavik, Avanersuaq og Canada. Man er nødt til at dele Grønland op i områder, hvis man skal udtale sig seriøst om polarlomviens udbredelse: Nordvestgrønland, Midtvest og Sydvestgrønland. I Nordvestgrønland ligger nogle af de største kolonier af polarlomvien, og samtidig er der en fåtallig befolkning. Det ser ud til, at kolonierne her er rimeligt stabile. Bevæger man sig sydover, ser det værre ud. Specielt i den sydlige del af Upernavik distrikt, Uummannaq kommune og i Diskobugt er kolonierne gået meget tilbage. 50-90% er forsvundet i nogle af kolonierne i løbet af 50 år. En del kolonier er helt forsvundet. 82 DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE Syd for Diskobugt er der en række mindre kolonier. Nogen i tilbagegang. Nogle stabile. En enkelt ser endog ud til at være i fremgang. Men kolonierne er her generelt små, så det betyder ikke så meget i det store billede, om de går lidt frem eller tilbage. DÅRLIGT NYT FRA VESTKYSTEN Der står selvsagt nogen bag disse oplysninger om lomvierne. Flemming Merkel fra Grønlands Naturinstitut og Knud Falk fra Dansk Polar Center har begge som ornitologer beskæftiget sig intenst med lomvien. Gennem årene er en del af lomvieforskningen blevet betalt af Dancea. Jeg spurgte Flemming Merkel, om jægerne generelt er klar over lomviens situation. "Lokalt har de check på det. Men ikke overblikket over hvordan det ser ud samlet i Grønland", svarer Flemming Merkel. "Det Knud Falk
Henning Thing betyder, at de nogen gange laver forhastede konklusioner, hvis de ser, at deres egne kolonier er i tilbagegang, så konkluderer de måske, at lomvierne må yngle et andet sted." Sidste nyt er, at bestandene fortsat går tilbage i den sydlige del af Upernavik distrikt og det samme gælder i Ilulissat. Lomviekolonierne i Uummannaq er forsvundet. Den lille koloni i Qaqortoq er også gået tilbage. Lige som de to eneste kolonier i Østgrønland (ved Ittoqqortoormiit) er gået tilbage. Om årsagen til at lomvien nogle steder er gået tilbage, siger Knud Falk: "Jagt er en væsentlig årsag. Der er problemer de steder, hvor lomvien kun findes i yngletiden. Når man jager om vinteren i Sydvestgrønland, så tager man ikke af de lokale ynglefugle. Det er forårsjagten, der er problemet. Især i de bynære områder i Upernavik distrikt samt i Østgrønland, hvor man har overhøstet af bestandene." Af de mellem 200.000 og 400.000 lomvier, der nedlægges om året, skydes de 80% i Sydvestgrønland om vinteren. Og tidspunktet for jagten er afgørende for, hvor meget bestanden belastes. "Hvis fangerne i Upernavik distrikt skyder 5.000 lomvier, mener fangerne her, at det er helt ubetydeligt, men det er det ikke", siger Knud Falk og fortsætter "5.000 lomvier skudt i Melville bugten kan gøre mere skade end 50.000 skudt i Sydvestgrønland. I Upernavik skydes lomvierne i yngleperioden. Jagten i Sydvestgrønland drejer sig i høj grad om ungfugle, fugle der i vidt omfang ville være døde alligevel i vinterkulden. Overvintringsområderne rummer lomvier fra Norge, fra Island og fra Canada. Det betyder stort set, at vinterjagten tager På fem år kan et rypepar blive til 2.000 ryper. DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 83
Page 1 and 2:
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 3 and 4:
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 5 and 6:
ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
Page 7 and 8:
Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
Page 9 and 10:
om bæredygtig udvikling - også i
Page 11 and 12:
Mads Fægteborg formandskabet for d
Page 13 and 14:
FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
Page 15 and 16:
målet er, om hjemmestyret vil betr
Page 17 and 18:
Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
Page 19 and 20:
Henning Thing Frank Sejersen påpeg
Page 21 and 22:
Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
Page 23 and 24:
modtage hver sin portion. Først fo
Page 25 and 26:
Mads Fægteborg dagspressen eller i
Page 27 and 28:
"Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
Page 29 and 30:
KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
Page 31 and 32:
Henning Thing Det er en enestående
Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
Page 65 and 66: Som mange sikkert ved, tager man p
Page 67 and 68: RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
Page 69 and 70: Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
Page 71 and 72: kg renkød om året, hvis renkødet
Page 73 and 74: ver skudt om vinteren, bliver slagt
Page 75 and 76: BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
Page 77 and 78: de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
Page 79 and 80: "Der er blandt andet sket det, at v
Page 81 and 82: leder vandet direkte mod havet. Tun
Page 83: DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
Page 87 and 88: tror ikke på, at lomvierne kun få
Page 89 and 90: Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
Page 91 and 92: TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
Page 93 and 94: området undtagen med helikopter. A
Page 95 and 96: Han mener ikke, at al turisme på G
Page 97 and 98: "Hvis jeg skal nævne en succes, s
Page 99 and 100: 140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O
show all

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?